Skatteudvalget 2011-12
L 31 Bilag 5
Offentligt
J.nr. 2011-311-007527. november 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema med kommentarer tilde modtagne høringssvar vedrørende lovforslagL 31 om ændring af lig-ningsloven og forskellige andre love(Afskaffelse af multimediebeskat-ningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger,ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringerm.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsrettertil aktier m.v., justering af BoligJobordningen, ophævelse af loftet overbørne- og ungeydelsen og tillæg til grøn check m.v.).
Thor Möger Pedersen/Søren Schou
Høringsskema vedrørende L 31. Høringsskemaet indeholder kommentarer til de høringssvar, der in-deholder bemærkninger til forslaget.OrganisationerBemærkninger i høringssvarKommentar til bemærkningerForslaget er en del af finansloven for2012 mellem regeringen og Enhedsli-sten. Denne aftale er indgået den 20.november, og de lovforslag, der ud-mønter aftalen, er sendt på eksternhøring den 21. november.Høringsfristen er fastsat på baggrundaf en tidspresset proces, hvor det skalsikres, at lovforslaget, der jo er en delaf finanslovsaftalen for 2012, kanvedtages inden årsskiftet. Ved fast-sættelsen af høringsfristen er der sketen afvejning af en række modsatret-tede hensyn, herunder hensynet tilhøringsparterne, hensynet til at un-dergive høringssvarene en seriøsovervejelse og kommentering i Skat-teministeriet og hensynet til en or-dentlig lovproces i FolketingetDet er derfor med stor tilfredshed oganerkendelse, at Skatteministeriet–selv under disse krævende vilkår – ihøringsprocessen har modtaget højtkvalificeret input fra interesseorgani-sationer, faglige sammenslutningerog andre.
AC – Akademikernes Central-AC anfører, at det med den givnefrist ikke er muligt at gennemgå såorganisationkompliceret teknisk lovgivning påforsvarlig vis – også via inddragelseaf AC’s medlemsorganisationer.
Andelsboligforeningens Fæl-lesrepræsentation (ABF)
Bemærkninger til justering af Bo-ligJobordningenABF er positiv overfor, at BoligJob-ordningen får en mere grøn profil,men beklager, at man fastholder enmodel, hvor lønudgifter betalt af an-delsboligforeningerne som sådanikke er fradragsberettigede.
Med lovforslaget er der kun tiltænktet par mindre justeringer i BoligJob-ordningen, som bl.a. giver ordningenen mere grøn profil. Derimod ændresder ikke på de grundlæggende prin-cipper i ordningen, herunder at fra-draget kun gives til personer og ikketil foreninger. Skatteministeriet vildog videregive ABF’s bemærkningerså de kan indgå i arbejdet med ud-formningen af den nye grønne til-skudspulje til energirenovering.
Atea
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenAtea anfører, at det er uklart, omDer henvises til kommentaren tilovergangsreglen forudsætter, at it- Dansk Erhverv.udstyr omfattet af en lønomlægning-saftale forudsætter, at it-udstyret erleveret inden årsskiftet. Atea påpe-ger, at en sådan fortolkning vil føretil, at mange ansatte, som har indgå-Side 2
et en lønomlægningsaftale, kankomme i klemme, fordi levering ik-ke kan finde sted inden årsskiftet.Atea så meget gerne en overgangs-regel, som blot forudsætter, at afta-len er indgået inden årsskiftet.Atea finder, at de skattemæssigeDer henvises til kommentaren tilkonsekvenser af overgangsreglen er Dansk Erhverv.uklare, og beder om en præciseringheraf.Endvidere ønsker Atea præciseret,om værnsreglen mod lønomlæg-ningsaftaler med computere finderanvendelse, så længe udstyret er tilrådighed eller frem til bruttolønsaf-talen udløber.Som det fremgår af lovteksten, finderværnsreglen anvendelse, så længe ud-styret er til rådighed.
Dansk Byggeri
På grund af den korte tidsfrist, erDer henvises til kommentaren tilDansk Byggeri desværre ikke i stand Akademikernes Centralorganisation.til at svare inden for fristen.Danske Advokater finder den korte Der henvises til kommentaren tilhøringsfrist problematisk og uover- Akademikernes Centralorganisation.ensstemmende med regeringensudmeldinger om god regeringsførel-se.Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenDanske Advokater bemærker, atselvstændigt erhvervsdrivende, derbor og driver virksomhed fra sammeadresse, efter omstændighederne børvære undtaget fra betingelsen om, atder via en datakommunikationsfor-bindelse skal være adgang til virk-somhedens netværk. Det samme børgælde en ansat, der har sammeadresse som det selskab, han er an-sat i.
Danske Advokater
Arbejdstagere beskattes af en data-kommunikationsforbindelse, hvis derikke via datakommunikationsforbin-delsen er adgang til arbejdsgiverensnetværk.I forhold til selvstændigt erhvervsdri-vende fremgår det af forslaget, at de ividest muligt omfang beskattes påsamme måde som arbejdstagere. Forselvstændigt erhvervsdrivende, derdriver virksomheden fra bopælen, erder i sagen natur adgang til sammefunktioner eller dokumenter som påarbejdspladsen. Selvstændigt er-hvervsdrivende, der driver virksom-heden fra bopælen skal derfor ikkeopfylde denne betingelse i relation tilen datakommunikationsforbindelse,der indgår i en sådan virksomhed.
Danske Advokater bemærker at af-grænsningen af, hvornår en medar-bejdende ægtefælle har direkte ogreel rådighed over f.eks. en telefon
Samme afgrænsning var gældendeunder multimediebeskatningen. Skat-terådet har i SKM2011.409.SR, tagetstilling til afgrænsningen.Side 3
ikke er oplagt. Danske Advokaterforeslår derfor, at begrebet ”direkteog reel” privat rådighed uddybes,eller at beskatningen af den medar-bejdende ægtefælle udgår.Danske Advokater anmoder om at få En Ipad behandles som en computer.oplyst om en Ipad behandles som encomputer.Der henvises til kommentaren tilDanske Advokater finder, at detskattepligtige beløb på 2.500 kr år- Dansk Erhvervligt af administrative grunde børnedsættes til et beløb, der er deleligtmed 12.Danske Advokater påpeger, at over- Der henvises til kommentaren tilgangsreglen giver problemer i rela- Dansk Erhvervtion til allerede indgåede aftaler omlønomlægning, hvor udstyret ikkekan leveres før i 2012.Bemærkninger til ophævelsen afskattebegunstigelsen af medarbej-deraktieordningerDet ønskes bekræftet, at der forelig-ger en endelig bindende aftale om-fattet af ligningslovens §§ 7 A og 7H i en situation, hvor en medarbej-der og ledelsen har indgået aftalenom tegningsretter til aktier, herunderantal og vilkår, men hvor effektue-ringen af aftalen alene afhænger afbestyrelsens eller generalforsamlin-gens beslutning om aktieudstedelse.
Hvis der alene udestår den formelleselskabsretlige beslutning om aktie-udstedelsen, vil ligningslovens §§ 7A og 7 H fortsat gælde for sådanneaftaler. Hvis der således foreligger enendelig og bindende aftale mellemdirektion og medarbejder om tildelingaf aktier eller købe- og tegningsrettertil aktier, som alene afventer general-forsamlingens eller bestyrelsens for-melle beslutning om udstedelse af depågældende aktier i selskabet, vil af-talen kunne være omfattet af lignings-lovens § 7 A eller § 7 H.Hvis derimod aftalen er betinget af, atgeneralforsamlingen eller bestyrelsenskal godkende aktieoptionsprogram-met i forbindelse med en beslutnings-tagning om udstedelse af aktier, fore-ligger der ikke en endelig og binden-de aftale omfattet af ligningslovens §7 A eller § 7 H.
Danske Akupunktører
Danske Akupunktører beklager den Der henvises til kommentaren tilkorte høringsfrist, som har hindretAkademikernes Centralorganisation.foreningen i at undersøge konse-kvenserne for medlemmerne grun-digt nok.Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-Side 4
talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.Danske Akupunktører foreslår, atændringen af skattebegunstigedesundhedsordninger udsættes til næ-ste år, for at lade markedet tilpassesig og undgå voldsomme konkurserog personlige ulykker.Danske Akupunktører er imod enændring af loven om skattebegun-stigede sundhedsordninger, da denvil føre til arbejdsløshed blandt de-res medlemmer, som har et væsent-ligt indkomstgrundlag ved sund-hedsordninger. Danske Akupunktø-rer påpeger endvidere, at en afskaf-felse kommer til at berøre hele ar-bejdsmarkedet inkl. stat og kommu-ner, som næsten alle sammen harmassageordninger. Det foreslås, atder som minimum skal være skatte-frihed for behandlinger på arbejds-pladsen.
Da forslaget er en del af finansierin-gen af Finansloven 2012, er det nød-vendigt, at det træder i kraft den 1.januar 2012. Der henvises i øvrigt tilkommentaren til Forsikring og Pensi-on herom.Det er skattefriheden for arbejdsgi-verbetalte sundhedsforsikringer ogsundhedsbehandlinger m.v. i lig-ningslovens § 30, samt de selvstæn-digt erhvervsdrivendes fradrag forsundhedsforsikringer og sundhedsbe-handlinger m.v. i ligningslovens § 30A, der forslås ophævet ved denne lov.Der vil derfor fortsat være skattefri-hed for forebyggelse og behandling afarbejdsrelaterede skader og sygdom-me som hidtil, da denne skattefrihedfremgår af statsskattelovens mange-årige praksis. Massageordninger oglign. på arbejdspladsen vil derforfortsat være skattefrie, når der er taleom forebyggelse eller behandling afarbejdsrelaterede skader eller syg-domme.Der henvises til kommentaren tilAkademikernes Centralorganisation.
Dansk Ejendomsmæglerfor-ening
Dansk Ejendomsmæglerforeninggør opmærksom på, at den angivnehøringsfrist er uacceptabel og ikkeer befordrende for lovkvaliteten.Bemærkninger til justering af Bo-ligJobordningenDansk Ejendomsmæglerforeninghenstiller, at BoligJobordningen ik-ke afkortes med et år, men i stedetgøres permanent. Ordningen frem-mer omsætningen af boliger, og for-eningen er bekymret for, at dengrønne tilskudsordning alligevel ik-ke bliver til noget.
Regeringen ønsker at gøre det mereattraktivt at energirenovere sin bolig.Det bidrager til et bedre klima ogmindre energiforbrug, og giver der-med besparelser på energiregningenfor den enkelte boligejer. Derfor ind-føres der fra 2013 en ny grøn til-skudspulje til energirenovering af bo-liger. Regeringen har derimod ikkeplaner om yderligere forlængelse afBoligJobordningen udover 2012.
Dansk Energi BrancheforeningBemærkninger til justering af Bolig-Jobordningen(DEBRA)DEBRA støtter, at BoligJobordnin-gen afløses af en ny ordning målret-tet energieffektivisering i boliger.DEBRA støtter også, at husstands-vindmøller fremover er med i ord-ningen. Derimod er man uenig i ef-
Regeringen ønsker at gøre det mereattraktivt at energirenovere sin bolig.Det bidrager til et bedre klima ogmindre energiforbrug, og giver der-med besparelser på energiregningenfor den enkelte. Derfor indføres derSide 5
fekten af at fjerne oliefyr fra ordnin- fra 2013 en ny grøn tilskudspulje tilgen, idet man mener, at resultatet vil energirenovering af boliger.være, at flere beholder gamle olie-fyr.Indtil da fortsætter BoligJobordnin-gen, men med en lidt grønnere profil,idet den udvides med husstandsvind-møller og samtidig fjernes arbejdervedrørende oliefyr fra ordningen, dadette ikke længere anses for at væreen opvarmningsform, der skal under-støttes. Dette er også i overensstem-melse med regeringens energipolitik.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv finder den ekstremtkorte høringsfrist for denne samledelovpakke fuldstændig uacceptabelog i strid med regeringsgrundlaget.Det indebærer en betydelig risikofor lovsjusk. Hertil kommer, at L31blander en lang række vidt forskelli-ge elementer sammen og derfor ervanskeligt at arbejde med hørings-mæssigt.
Der henvises til kommentaren tilAkademikernes Centralorganisation.Det skal tilføjes, at det ofte er sådan,at man samler flere mindre lovæn-dringer i et lovforslag. Det skyldes, atdet er tidsbesparende, når man kanbehandle flere forslag under et, i ste-det for at skulle processen igennemfor hvert enkelt forslag. Det er et væ-sentligt afvejningsmoment i en tids-presset proces, hvor det skal sikres, atlovforslaget, der jo er en del af fi-nanslovsaftalen for 2012, kan vedta-ges inden årsskiftet.
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenDansk Erhverv er som udgangs-punkt positivt indstillet over for enafskaffelse af multimediebeskatnin-gen. Dansk Erhverv mener dog ikke,at det foreslåede alternativ reelt ud-gør den forbedring, som regeringenønsker sig.Dansk Erhverv finder det positivt, atmultimediebeskatningens definitionaf datakommunikationsforbindelsevidereføres i og med, det omfatterydelser, der er en integreret del afabonnementer, som ikke kan udskil-le og er sædvanlige. Dog finderDansk Erhverv, at ”sædvanligheds-kriteriet” har voldt administrativeproblemer i praksis – både ved afgø-relsen af, hvad der er sædvan-ligt/usædvanligt, og hvordan det igivet fald skal værdiansættes. Hen-set til den innovative udvikling,hvor flere af sådanne tillægsydelservil forekomme, finder Dansk Er-hverv, at ”sædvanlighedskriteriet”Regeringen finder ikke anledning tilat ændre på kravet om sædvanlighed.Det findes ikke oplagt at give skatte-frihed for usædvanlige tillægsydelser,blot fordi de er integrerede og ikkekan udskilles. Ligesom for andre til-lægsydelser, der knytter sig til de om-fattede goder – telefon, computermed tilbehør og internet – er det lo-gisk og naturligt, at en eventuel til-lægsydelse blandt andet skal væresædvanlig for at kunne blive betragtetsom en del af godet.
Side 6
bør droppes, så der kun ses på, omydelserne er integrerede og ikke kanudskilles.Dansk Erhverv finder, at det skatte-pligtige beløb vil give anledning tiladministrativt besvær, da beløbetfordelt over 12 måneder er208,33333 kr. pr. måned.Det er vanskeligt at se, at det skatte-pligtige beløb på 2.500 kr. vil giveanledning til administrativt besvær, iog med der jo blot er tale om, at ar-bejdsgiveren m.v. for fremtiden ind-beretter 208,33 kr. pr. måned pr. an-sat – hvor arbejdsgiveren efter degældende multimediebeskatningsreg-ler indberetter 250,00 kr. pr. månedpr. ansat.I øvrigt vil den skattepligtige værdiblive reguleret efter personskattelo-vens § 20 og dermed blive et opregu-leret beløb fra 2014, når den nuvæ-rende suspension af reguleringen afbeløbsgrænserne udløber.Dansk Erhverv påpeger, at over-gangsreglen giver problemer i rela-tion til aftaler om lønomlægning,som er indgået i år, men hvor udsty-ret ikke kan nå at blive leveret indenårsskiftet.Regeringen vil tage højde for, at per-soner, som allerede har indgået så-danne aftaler, ikke uforskyldt kom-mer i klemme. Der vil derfor blivefremsat et ændringsforslag, så de på-gældende personer alligevel bliveromfattet af overgangsreglen, når blotudstyret er leveret inden den 1. marts2012.I forlængelse af lempelsen af kravenetil, hvilke aftaler om lønomlægning,der kan være omfattet af overgangs-reglen, foreslås det også at justereovergangsbestemmelsen.Det foreslås således, at en ansat, somhar indgået en aftale om lønomlæg-ning , hvor computer med tilbehørindgår, inden den 1. januar 2012 un-der de oven for nævnte betingelser,beskattes som om vedkommende harfået stillet en fri telefon til rådighedefter de foreslåede regler om beskat-ning af fri telefon. Hermed opnås enovergangsregel, som er meget enklereog lettere at administrere end den op-rindeligt foreslåede overgangsregel,hvor der for de omfattede computeremed tilbehør, der kun anvendes pri-vat, skulle skønnes over en markeds-leje. Samtidig vil den nye overgangs-regel indebære, at ansatte som førblev multimediebeskattet, fremoverSide 7
Dansk Erhverv anfører endvidere, atovergangsreglen er uklar i relationtil, hvordan en ansat beskattes efterovergangsreglen – både i relation til,hvis den ansatte i 2012 får goderomfattet af de nye regler og hvordanvurderingen af, om en computer an-vendes privat skal ske.
kan få fordel af den lavere skatteplig-tige værdi af fri telefon på 2.500 kr.og eventuelt opnå ægtefællerabat,hvis betingelserne herfor opfyldes.Dansk Erhverv ønsker en præcise-ring af, hvad der sker, når igangvæ-rende ordninger om lønomlægningudløber.Efter udløb af en lønomlægningsafta-le, der har været omfattet af over-gangsreglen, hvor udstyret stadig erstillet til rådighed, vil it-udstyret bliveomfattet af de foreslåede regler, her-under den foreslåede værnsregel, sålænge udstyret er til rådighed.
Dansk Erhverv finder det uklart, om Der henvises til kommentaren til Vi-en fastnetbærelinje, som både kandenscentret for Landbrug.bruges til datakommunikation ogfastnettelefoni, er skattefri, hvis derer adgang til arbejdsgiverens net-værk.Generelt finder Dansk Erhverv, atder er betydelige uklarheder vedrø-rende det nye regelsæt for så vidtangår selvstændigt erhvervsdriven-de.Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.Dansk Erhverv finder det ærgerligt,at der fra politisk side er et ønskeom at bremse så succesrigt et privatinitiativ, der på effektiv vis medvir-ker til at løse den store samfundsud-fordring, der består i levering afsundhedsydelser. Dansk Erhverv serarbejdsgiverbetalte sundhedsforsik-ringer som et relevant og positivtredskab.Det er Dansk Erhvervs opfattelse, atsundhedsforsikringerne forkortersygefraværet og medvirker til atfastholde medarbejdere. Dansk Er-hvervs beregninger viser, at detmindre sygefravær giver en gevinst iværditilvækst på mellem 1,8 og 2,6mia. kr. årligt i den private sektor.Skatteindtægter af denne værditil-vækst, besparelser på sygedagpengeog sparede offentlige behandlingermedfører også en positiv gevinst forde offentlige kasser i omegnen af0,9-1,2 mia. kr. årligt.Det er svært at kommentere på dettesynspunkt, som ikke er nærmere kon-kretiseret. Der henvises i øvrigt tilkommentaren Danske Advokater ogVidenscentret for Landbrug
Der henvises til kommentaren til For-sikring og Pension om baggrundenfor, hvorfor regeringen vil ophæveskattefriheden.
Der henvises til kommentaren til For-sikring og Pension om de eventuelleafledte effekter af forslaget.Det bemærkes i øvrigt, at regeringenikke foreslår en afskaffelse af sund-hedsforsikringer, men alene at perso-nalegodet arbejdsgiverbetalte sund-hedsforsikringer beskattes på lige fodmed lønindkomst.
Side 8
Dansk Erhverv anfører, at en ophæ-velse af skattefriheden for arbejds-giverbetalte sundhedsforsikringerkan medføre, at det primært er delavestlønnede grupper, der vil fra-vælge sundhedsforsikringen pågrund af den øgede skattebetaling.På den måde har forslaget en socialbagside, som Dansk Erhverv ikkekan støtte.
Det er ikke umiddelbart til at forudse,hvem der vil fravælge den arbejdsgi-verbetalte sundhedsforsikring. Så-fremt man har en lav indkomst, vilder netop være et incitament til at fåen sundhedsforsikring billigere gen-nem arbejdsgiveren frem for at betaleen højere pris selv. Det progressiveskattesystem betyder samtidig, at enophævelse af skattefriheden vil kostemindre for personer, der ikke betalertopskat.
Bemærkninger til justering af Bo-ligJobordningenDansk Erhverv roser opretholdelsenaf BoligJobordningen i 2012, men ermodstander af, at hjemmeservicede-len forsvinder, når tilskudspuljen tilenergirenovering træder i kraft, idetder er stort beskæftigelsespotentialei denne del af ordningen.Dansk Erhverv henviser desuden tilden tilsvarende svenske ordning
For ikke at stille pensionister, derbruger hjemmeserviceordningen ellerBoligJobordningen til rengøring ellerandre serviceydelser i hjemmet, rin-gere efter 2012, har regeringen be-sluttet, at man vil åbne for optagelseaf nye pensionister i Hjemmeservice-ordningen fra 2013.
Derudover foreslås Dansk Erhverv Regeringen mener, at det vigtigst erat udvide BoligJobordningen til og- at få renoveret helårsboligerne, altsåså at omfatte sommerhuse.der hvor familierne bor og opholdersig i hverdagen, frem for et sommer-hus, hvor man kun opholder sig i kor-tere tid i ferier. Det vil også være ihelårsboligerne, at energirenoveringervil gøre mest nytte. Derfor har manprioriteret at bruge pengene på hel-årsboligerne.Bemærkninger til tillæg til grøncheckDansk Erhverv er modstander af den Regeringen og Enhedslisten er enigetekniske indretning af den grønneom, at der er behov for en målrettetcheck, i og med at den er indtægts- forhøjelse af den grønne check for deafhængig og dermed giver noglelaveste indkomster.uheldige virkninger for den sam-Der henvises i øvrigt til kommentarenmensatte marginalskat i de nederste til Ældresagen.dele af indkomstskalaen. Dansk Er-hverv havde gerne set denne kom-pensation delt ud over hele ind-komstskalaen.
Dansk Flygtningehjælp
Bemærkninger til ophævelsen af lof-tet over børne- og ungeydelsenDansk Flygtningehjælp beklager denkorte høringsfrist. Organisationenhar kun mandat til at kommentereændringerne i reglerne om børne- ogungeydelsen.
Der henvises til besvarelsen til Aka-demikernes Centralorganisation.For så vidt angår ophævelsen af loftetover børne- og ungeydelsen, er dertale om et relativt teknisk ukomplice-ret lovforslag.Side 9
Dansk Flygtningehjælp hilser denforeslåede ophævelse af loftet vel-kommen, og gør opmærksom på op-tjeningsprincippet i lov om en bør-ne- og ungeydelse, hvorefter det eren betingelse for fuld ydelse, atmindst en af forældrene har haft bo-pæl eller beskæftigelse i Danmark imindst 2 år. Det blev ved indførel-sen anført, at det er rimeligt at for-lange en vis tilknytning til Danmark,før der opnås ret til børnefamilie-ydelse og børne-tilskud. Denne ar-gumentation er problematisk i for-hold til flygtninge. Flygtninge harikke selv valgt at flytte til et andetland, men er tvunget til at søge be-skyttelse uden for hjemlandet pågrund af risiko for forfølgelse ellerovergreb. Flygtninge kan hverkennyde eventuelle sociale rettigheder ihjemlandet eller frit vælge et andetopholdsland. Dansk Flygtningehjælper i tvivl om hvorvidt optjenings-princippet harmoner med flygtnin-gekonventionen og den europæiskemenneskerettighedskonvention (ar-tikel 14). Selv om reglerne om start-hjælp ophæves og den samlede øko-nomiske situation for flygtningefa-milier på forsørgelseshjælp dermedforbedres, betyder optjeningsregler-ne for børne- og ungeydelsen fort-sat, at flygtninge-familier er dårlige-re stillet end andre børnefamilier ide to første opholdsår. Dansk Flygt-ningehjælp opfordrer til, at der tagesinitiativ til at indføre en bestemmel-se der undtager flygtningefamilierfra optjeningsprincippet.
Forslaget falder uden for rammerne afdette lovforslag.Når det er sagt, så er det en problem-stilling, som regeringen er opmærk-som på. Formålet med optjenings-princippet var at sikre en reel tilknyt-ning til Danmark for at kunne opnåfuld børne- og ungeydelse. Det gæl-der for flygtninge på samme mådesom alle andre tilflyttere. I forbindel-se med vedtagelsen af reglerne udtal-te Ministeriet for Flygtninge, Indvan-drere og Integration (flygtningekon-ventionen) og Justitsministeriet(EMRK) således at konventionerneikke var til hinder for, at der indførteset optjeningsprincip for adgang tilbørnefamilieydelser og børnetilskud.Med regeringens fjernelse af start-hjælpen er der sikret flygtningefami-lier væsentligt bedre vilkår. Dertilkommer som hidtil kommunernesmulighed for at yde børnefamilierhjælp til nærmere bestemte udgifterefter reglerne om hjælp i særlige til-fælde i beskæftigelseslovgivningenog integrationsloven.
Danske Fysioterapeuter
Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.Danske Fysioterapeuter billiger for-slaget om at afskaffe fradragsrettenfor arbejdsgiverbetalte sundhedsfor-sikringer.Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenDanske Handicaporganisationer øn-sker en præcisering af lovens be-mærkninger om, at der ikke skerændringer i forhold til behandlingenaf personer med handicap, der får
Danske Handicaporganisatio-ner
Det kan bekræftes, at der ikke medlovforslaget sker en skærpelse af be-handlingen af den nævnte person-gruppe i forhold til det, der var gæl-dende under multimediebeskatningen.Side 10
stillet udstyr m.v., der fungerer somet handicapkompenserende hjælpe-middel, til rådighed.
Dansk IT
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenDansk IT er som udgangspunkt po-sitivt indstillet over for en afskaffel-se af multimediebeskatningen.Dansk IT finder dog, at der er enrække ulemper forbundet med lov-forslagetDansk IT anfører således, at forud-sætningen om, at der skal være ad-gang til arbejdsstedets netværk, forat en datakommunikationsforbindel-se kan være skattefri, bør ændres.Ifølge Dansk IT er mange funktionerflyttet fra arbejdsgiverens netværkover på eksterne servere, hvor ar-bejdstageren via forskellige tjenesterhar mulighed for at udføre arbejdet.Efter Dansk IT’s opfattelse er detsåledes ikke nødvendigvis adgangentil arbejdsgiverens netværk, der skalvære afgørende, men om arbejdsta-geren gennem dataforbindelsen kanudføre væsentlige arbejdsfunktioner.Dansk IT mener derfor at det børvære tilstrækkeligt, at arbejdstage-ren gennem dataforbindelsen kanudføre væsentlige arbejdsfunktioner.Dansk IT anfører videre, at det ad-ministrative bøvl, der er forbundetmed kontrol af arbejdsmobiltelefo-ner bør fremgå af afsnittet om ”ad-ministrative konsekvenser for er-hvervslivet”.Som det fremgår af afsnittet om ad-ministrative konsekvenser for er-hvervslivet, er der tale om en lempel-se i forhold til de kontrolkrav der blevindført under multimediebeskatnin-gen i forhold til arbejdsmobiltelefo-ner.I forhold til multimediebeskatningener den skattepligtige værdi af at havefri telefon sænket fra 3.000 kr. årligttil 2.500 kr. årligt. Dette svarer til, aten skatteyder efter skat betaler ca.100 kr. om måneden for at have en fritelefon til rådighed. Dette forekom-mer ikke urimeligt, specielt ikke nårbeskatningen tillige inkluderer tele-fonapparatet. Forslaget om at sænkebeskatningsbeløbet til 1.000 kr. årligtvil således ikke medføre en rimeligbeskatning.Side 11
Adgang via datakommunikationsfor-bindelse til arbejdsgiverens netværkskal forstås i bred forstand. En data-kommunikationsforbindelse der viaforskellige tjenester giver adgang tileksterne servere, hvor arbejdsgiverenhar købt sig adgang, sidestilles i den-ne forbindelse med ”adgang til ar-bejdsgiverens netværk”. Det afgøren-de er at arbejdstageren har adgang tilstort set de samme funktioner ellerdokumenter som på arbejdspladsen.
Endelig anfører Dansk IT, at skattenaf fri telefon på 2.500 kr. årligt imange tilfælde vil være meget størreend den reelle værdi af at have fritelefon. Den faktiske udgift for såvelarbejdsrelaterede opkald ligger ty-pisk et sted mellem 1.200 kr. til1.800 kr. om året. Den private delkan derfor højest antages at ligge iomegnen af 1.000 kr. årligt.Skatten på fri telefon vil derfor somunder multimediebeskatningen bliveopfattet som en uretfærdig telefon-skat og vil få mange til at fravælge
dette arbejdsgiverbetalte arbejdsred- I forhold til arbejdsmobiltelefoner erskab.der endvidere lempet i forhold til debetingelser, der skal være opfyldt forEn sænkning af beskatningsbeløbet at have en skattefri arbejdsmobiltele-til 1.000 kr. årligt vil fortsat ind-fon efter multimediebeskatningen. Ibringe det ønskede provenu, damodsætning til under multimediebe-langt flere vil opfatte skatten somskatningen er det således muligt atrimelig og dermed betale denne.foretage enkeltstående private opkald,Dermed undgås også det administra- uden at dette udløser beskatning aftive bøvl, der er forbundet med, atarbejdsmobiltelefonen. Dermed er dergodet fravælges.skabt mulighed for, at langt flere endhidtil kan have en mobiltelefon til rå-dighed for arbejdet uden at dette ud-løser beskatning.
Dansk Told- og SkatteforbundDansk Told & Skatteforbunds Skat-te- og Afgiftsudvalg hilser initiativetmed at afskaffe multimedieskattenvelkomment. Initiativet anses for atøge fleksibiliteten på arbejdsmarke-det.DIBemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenDI finder det uheldigt, at afskaffel-sen af multimedieskatten finansieresgennem højere skatter og afgifter,som efter DI´s opfattelse samlet setvil forværre Danmarks konkurren-ceevne.DI finder endvidere at indførelsen afreglerne om beskatning af fri telefonm.v. pålægger virksomhederne for-nyede administrative byrder.
Regeringen finder, at de administrati-ve byrder lettes med forslaget.For det første, skal arbejdsgiverenf.eks. ikke længere kontrollere, om enansat tager en computer med hjem,hvis den anvendes arbejdsmæssigt.For det andet vil det forhold, at der nugodt må foretages enkeltstående op-kald fra en arbejdsmobiltelefon, udenat det udløser skat, indebære en lem-pelse af arbejdsgiverens kontrolfor-pligtelse i forhold til de vejledninger,der gælder for multimediebeskatnin-gen af arbejdsmobiltelefoner.Der skal ganske vist fortsat indgås enaftale om medarbejderens anvendelseaf arbejdsmobiltelefonen i form af entro- og love erklæring, men arbejds-giveren skal som udgangspunkt nukun foretage en overordnet kontrol af,om medarbejderne overholder denindgåede aftale.Kun hvis arbejdsgiveren konstaterer,at der for en medarbejder pludseligtsker væsentlige afvigelser fra det”sædvanlige samtalemønster” udennogen arbejdsmæssig grund eller hvisdet konstateres, at en medarbejder viaindholdstakserede sms´er, har doneretpenge til indsamlinger, deltaget iSide 12
sms-konkurrencer eller afholdt andreprivate udgifter via telefonen, vil derskulle foretages en kontrol af, om denkonkrete medarbejder har anvendt ar-bejdsmobiltelefonen i strid med afta-len. En måde at kontrollere dette påvil f.eks. være at undersøge om denkonkrete medarbejder uden arbejds-mæssig grund har anvendt arbejds-mobiltelefonen i forbindelse med fe-rie.Det er derfor ikke, som under multi-mediebeskatningen, nødvendigt at fo-retage en kontrol af telefonlister for etforholdsmæssigt antal arbejdsmobil-telefoner i virksomheden for en af-regningsperiode på en måned.DI foreslår at sædvanlighedskriteriet Der henvises til kommentaren tili forhold til ydelser som er en del af Dansk Erhvervabonnementsudgiften til internetad-gangen ophæves, således at det ale-ne er afgørende om ydelserne er enintegreret del af abonnementet somikke kan udskilles. Sædvanligheds-kriteriet har voldt definitoriske pro-blemer i praksis, ligesom det vilkunne bremse en ellers naturlig pro-duktudvikling.DI bemærker videre at overgangsbe- Der henvises til kommentaren tilstemmelsen i lovforslagets § 15, stk. Dansk Erhverv6 bør ændres så aftaler om lønom-lægning vedrørende udstyr indgåetinden lovens ikrafttræden kan bliveomfattet af overgangsreglen, uansetudstyret først kan leveres efter lo-vens ikrafttræden og uanset at udsty-ret følgelig ikke har været multime-diebeskattet i 2011.Bemærkninger til ophævelsen afskattebegunstigelsen af medarbej-deraktieordningerDI beklager ophævelsen af medar-bejderaktieordningerne i ligningslo-vens §§ 7 A og 7 H. DI mener, at enøget beskatning af aktieaflønningenuden samtidig nedsættelse af margi-nalbeskatningen vil svække Dan-marks evne til at tiltrække og fast-holde højt kvalificeret arbejdskraft.
Regeringen mener helt principielt, atalle former for løn skal beskattes ens.Skattelovgivningen skal ikke fremmevisse former for aflønning frem forandre.Med afskaffelsen af skattebegunsti-gelsen vil medarbejderaktieordningerblive beskattet som almindelig løn-indkomst.Det er regeringens ikke opfattelse, attiltrækning og fastholdelse af kvalifi-Side 13
ceret arbejdskraft skal ske gennemsærligt skattebegunstigede medarbej-deraktier.Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.DI beklager ophævelsen af skattefri-tagelsen for arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringer og sundheds-behandlinger m.v., der forringer enordning, både medarbejdere og virk-somheder har været glade for, daden sikrer, at medarbejderen hurti-gere kommer tilbage til arbejdet ogen normal tilværelse.
Der henvises til kommentaren til For-sikring og Pension om baggrundenfor, hvorfor regeringen vil ophæveskattefriheden.
DI anfører, at der i det mindste bør Der henvises til kommentaren til For-indføres en overgangsordning, såle- sikring og Pension om overgangsreg-des at ophævelsen af skattefritagel- ler.sen ikke kommer til at omfatte med-arbejdere, der inden lovforslagetsfremsættelse og dermed i den tro, atforsikringen var skattefritaget, harindgået en aftale med virksomhedenom at få en sundhedsforsikring i2012 mod at gå ned i løn.Bemærkninger til lønsumsafgifts-pligten for aflønning i aktier og kø-be- og tegningsretter til aktier m.v.DI bemærker, at en udvidelse afpligten til at betale lønsumsafgift,således at pligten gælder for afløn-ning i aktier og købe- og tegnings-retter til aktier m.v., vil øge omkost-ningerne i den finansielle sektor.DI er generelt imod øgede omkost-ninger for den finansielle sektor, daomkostningerne vil blive overvæltetpå erhvervsliv og forbrugere qua hø-jere omkostninger på kapital.Bemærkninger til justering af Bo-ligJobordningenDI er tilfreds med sigtet om at redu-cere sort arbejde og sætte gang iistandsættelsen af boliger, men hav-de dog foretrukket en generel lettel-se af skatten på løn.
At indføre lønsumsafgift på medar-bejderaktier m.v. er et naturligt led i,at skattebegunstigelsen af medarbej-deraktieordninger ophæves, så med-arbejderaktieordninger, der beskattessom almindelig lønindkomst, ogsålønsumsafgiftsmæssigt beskattes påsamme måde som kontantløn.
Med lovforslaget tilsigtes alene noglefå justeringer vedrørende BoligJob-ordningen, herunder at give ordnin-gen en mere grøn profil. Det overord-nede sigte med fradragsordningen,herunder at modvirke sort arbejde,skabe nye arbejdspladser samt at afla-ste familierne i hverdagen fastholdes.
Bemærkninger til tillæg til grøncheckDI mener, at tillægget til grøn check Regeringen og Enhedslisten er enigeSide 14
bidrager til at sænke arbejdsudbud-det, da hele tillægget bortfalder, hvisindtægten overstiger 212.000 kr. år-ligt, hvilket betyder, at der ikke erincitament til at arbejde, hvis manligger på grænsen. DI kan derfor ik-ke støtte tiltaget.
om, at der er behov for en målrettetforhøjelse af den grønne check for delaveste indkomster.Der henvises i øvrigt til kommentarentil Ældresagen.
Erhvervs- og SelskabsstyrelsenBemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenErhvervs- og Selskabsstyrelsen be-mærker, at forslaget letter de admi-nistrative byrder, dog at der fortsatskal bruges tid og ressourcer i for-hold til arbejdsmobiltelefoner.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen op-fordrer endvidere til at de ændrederegler kommunikeres klart og for-ståeligt ud til virksomhederne og atindberetningen via LetLøn gøresoverskuelig og nem at anvende.
Der henvises til kommentaren til DI
Der vil blive udarbejdet vejlednings-materiale, så virksomhederne får mu-lighed for sætte sig ind i de nye reg-ler.
Farmakonomforeningen
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenFarmakonomforeningen finder, atdet er en god idé at afskaffe multi-mediebeskatningen, men mener ik-ke, at man i stedet bør beskattes fritelefon. Beskatningen af fri telefonbør afskaffes helt.
Lovforslaget gør op med multimedie-beskatningens uheldige beskatning afarbejdsredskaber. Med lovforslagetbliver goderne skattefri, hvis de an-vendes erhvervsmæssigt. En compu-ter er skattefri, hvis den anvendes ar-bejdsmæssigt – uanset den også an-vendes privat, og internetadgang erskattefrit, hvis der er adgang til ar-bejdsgiverens netværk – uanset detogså kan anvendes privat. For com-putere og internet har det været vig-tigt for regeringen at sikre, at hjem-mearbejdspladser er skattefri for atstøtte en fleksibel arbejdstilrettelæg-gelse. Telefoner er også skattefri, hvisde anvendes erhvervsmæssigt, menher er det et krav, at der er indgået entro og love erklæring om, at telefonenanvendes erhvervsmæssigt. En sådanskattefri arbejdsmobiltelefon må ogsåanvendes lidt privat – men kun til en-keltstående private opkald – den måikke erstatte en privat telefon. Gørden det, er der tale om, at arbejdsgi-veren betaler ens private telefonreg-ninger, hvilket er rimeligt at beskatte.
Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.Farmakonomforeningen undrer sig En arbejdsgiverbetalt sundhedsforsik-Side 15
over, at det er medarbejderen, derbliver beskattet af sundhedsforsik-ringerne, da det udvander værdien afde overenskomster, der indeholderret til sundhedsforsikringer for al-mindelige lønmodtagere. Farmako-nomforeningen foreslår, at det i ste-det bliver arbejdsgiveren, der bliverskattepligtig af sundhedsforsikrin-gerne.
ring er et personalegode. Personale-goder er normalt skattepligtige efterligningslovens § 16 og statsskattelo-vens § 4, og det er derfor helt natur-ligt at medarbejderen med dette for-slag bliver skattepligtig af det perso-nalegode, som sundhedsforsikringener. Det foreslås ikke at ændre ar-bejdsgiverens fradrag for udgifter tilmedarbejdernes sundhedsforsikrin-ger.
Derudover mener Farmakonomfore- Der henvises til bemærkningerne tilningen ikke, at lovforslaget bør træ- Forsikring og Pension om den kortede i kraft d. 1. januar 2012, da man- frist.ge ansatte ikke vil kunne nå at opsi-ge deres sundhedsforsikring, indenbeskatningen træder i kraft.
Finansforbundet
Bemærkninger til ophævelsen afskattebegunstigelsen af medarbej-deraktieordningerFinansforbundet beklager, at regler-ne om medarbejderaktier afskaffes,da ordningerne er med til at styrkedet kollektive incitament til en godog sund virksomhedsdrift.
Regeringen mener helt principielt, atalle former for løn skal beskattes ens.Skattelovgivningen skal ikke fremmevisse former for aflønning frem forandre.Med afskaffelsen af skattebegunsti-gelsen vil medarbejderaktieordningerblive beskattet som almindelig løn-indkomst.
Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.Finansforbundet finder det proble-matisk, at skattefriheden vedrørendesundhedsforsikringer ophæves. In-den for deres branche kan dette bl.a.påvirke adgangen til psykologhjælpm.v. til de ansatte efter røveri oglignende situationer. Derfor bør der idet mindste fortsat være skattefrihedfor forsikringers dækning i sådannetilfælde.
Bemærkninger til lønsumsafgifts-pligten for aflønning i aktier og kø-be- og tegningsretter til aktier m.v.Finansforbundet bemærker, at be-regningsgrundlaget for lønsumsaf-gift efter forslaget bliver udvidetmed aflønning i aktier m.v. Dette
Regeringen vil afskaffe skattefrihe-den for arbejdsgiverbetalte sundheds-forsikringer og sundhedsbehandlingerm.v. for at begrænse uligheden ogsikre, at der igen er fri og lige adgangtil sundhed for alle borgere.Psykologhjælp til ansatte efter røverivil fortsat være skattefrit efter stats-skattelovens mangeårige praksis forbehandling af arbejdsrelaterede ska-der og sygdomme. Der henvises i øv-rigt til bemærkningerne om skattefri-hed for arbejdsgiverbetalt forebyggel-se og behandling af arbejdsrelateredeskader og sygdomme til Forsikring ogPension.
At indføre lønsumsafgift på medar-bejderaktier m.v. er et naturligt led i,at skattebegunstigelsen af medarbej-deraktieordninger ophæves, så med-Side 16
finder Finansforbundet principieltuheldigt, da lønsumsafgift som så-dan er en skat på beskæftigelse, ogFinansforbundet vil derfor vende sigmod enhver forøgelse af denne af-gift. Finansforbundet så derimodgerne, at lønsumsafgiften erstattes afen skattereform, der ikke giver ar-bejdsgiverne et særligt incitament tilat nedbringe beskæftigelsen i denfinansielle sektor.Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenFinansforbundet er meget tilfredsmed, at multimedieskatten nu ophæ-ves, da dette har været en skat påmange arbejdstageres helt nødven-dige arbejdsredskaber.
arbejderaktieordninger, der beskattessom almindelig lønindkomst, ogsålønsumsafgiftsmæssigt beskattes påsamme måde som kontantløn.
Finansrådet
Der henvises til kommentaren tilDen korte høringsfrist levner ikketid til meningsfuld proces og er hel- Akademikernes Centralorganisation.ler ikke i overensstemmelse med re-geringsgrundlaget.Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenFinansrådet påpeger, at overgangs- Der henvises til kommentaren tilreglen for allerede indgåede lønom- Dansk Erhverv.lægningsaftaler er uklar på noglepunkter. Finansrådet er såledesusikker på om overgangsreglen kanføre til et højere beskatningsgrund-lag end 3.000 kr.Der henvises til kommentaren tilHerudover anfører Finansrådet, atkravet om, at lønomlægningsaftaler Dansk Erhverv.skal være indgået og udstyret skalvære leveret inden 1. januar 2012,kan medføre at mange ansatte kankomme i klemme, fordi en del af af-talerne først effektueres fra 1. januar2012.Bemærkninger til ophævelsen afskattebegunstigelsen af medarbej-deraktieordningerFinansrådet påpeger, at virksomhe- Det findes ikke hensigtsmæssigt atderne ofte har planlagte tildelinger, basere en overgangsregel på, om dersom på baggrund af bestyrelsesbe- en praksis for årlige tildelinger.slutning, er kommunikeret til med-arbejderne. Tildelingerne afhængerofte af årets resultat og kan derforikke ske før i 2012. Det fremhæves,at disse ordninger ofte har fundetsted i mange år. Finansrådet ønsker,at sådanne ordninger også omfattesSide 17
af overgangsordningen i lovforsla-gets § 15, stk. 3.Bemærkninger til lønsumsafgifts-pligten for aflønning i aktier og kø-be- og tegningsretter til aktier m.v.Finansrådet bemærker, at der mang-ler en klar definition af, hvilket be-løb der skal indgå i lønsumsafgifts-grundlaget. Dette er især relevantved anvendelse af købe- og teg-ningsretter, hvor det ønskes oplyst,om der skal anvendes en formelba-seret værdiberegning, f.eks. Black §Scholes.Finansrådet bemærker endvidere, atved tildeling af aktier uden for lig-ningslovens § 28 vil beskatnings-tidspunktet være udskudt, hvis tilde-lingen fx er afhængig af opnåelse afvisse finansielle mål m.v. Aktietil-delingsordninger uden for § 28, derer aftalt inden 1. januar 2012 børderfor også friholdes for lønsumsaf-gift.
Det beløb, der skal indgå i lønsums-afgiftsgrundlaget svarer til det beløb,der medregnes til medarbejdernesløn.Ligningslovens § 28 er en periodise-ringsregel. Det er kun i de tilfælde,hvor aktie- og tegningsretten er tildeltinden den 1. januar 2012, at der ikkeskal indeholdes lønsumsafgift.
Finanssektorens Arbejdsgiver-Foreningen finder høringsfristenurimelig og vil gerne have den for-forening (FA)længet.Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenFA finder, at overgangsordningenikke kun bør gælde frem til 2014,men i stedet følge de konkret indgå-ede aftaler. Aftaler, der er indgåetfør lovens ikrafttræden bør kunneadministreres i overensstemmelsemed de regler og vilkår, der vargældende, da aftalen blev indgået.Bemærkninger til ophævelsen afskattebegunstigelsen af medarbej-deraktieordningerFA foreslår, at overgangsordningenførst tillægges virkning fra 1. januar2012 i stedet for 21. november2011. FA finder det ikke hensigts-mæssigt, at aftaler der er indgået førlovens ikrafttrædelse, ikke omfattesaf overgangsbestemmelsen.
Der henvises til kommentaren tilAkademikernes Centralorganisation.
Regeringen finder, at der med enovergangsregel, der gælder frem til2014 er taget et rimeligt hensyn tilallerede indgåede lønomlægningsaf-taler.
Baggrunden for det valgte virknings-tidspunkt er, at et senere virknings-tidspunkt indebærer en betydelig risi-ko for, at aftaler om tildeling af aktierog købe- og tegningsretter, der ellersførst ville blive indgået efter 1. januar2012, i stort omfang vil blive frem-rykket til 2011. Det vurderes, at envæsentlig del af det merprovenu, somændringen ellers skønnes at medføre,derved vil forsvinde.Det forslåede virkningstidspunkt vilSide 18
på den baggrund ikke blive ændret.Bemærkninger til lønsumsafgifts-pligten for aflønning i aktier og kø-be- og tegningsretter til aktier m.v.FA bemærker, at det fremgår af lov-forslagets § 15, stk. 8, at købe- ogtegningsretter til aktier omfattet afligningslovens § 28 ikke vil bliveomfattet af lønsumsafgiften, hvis deer tildelt før 1. januar 2012. FA me-ner, at det bør præciseres, at ordnin-ger omfattet af de gældende regler iligningslovens § 7 A og 7 H, hellerikke bliver omfattet af lønsumsafgif-ten (§ 8 i ændringsforslaget), hvisordningen er etableret før 1. januar2012.
I dag betales der ikke lønsumsafgiftaf aktier og købe- og tegningsretter tilaktier omfattet af ligningslovens § 7A og § 7 H. Ordningerne beskattesikke som almindelig lønindkomst ogberettiger ikke til feriegodtgørelse ef-ter ferieloven.Tildelinger, som er omfattet af ikraft-trædelsesbestemmelserne i forslagets§ 15, stk. 3 og 4, bliver ikke beskattetsom almindelig lønindkomst, og debliver derfor heller ikke omfattet aflønsumsafgiftspligten.
Forsikring og Pension
Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.Forsikring og Pensions beklager re-geringens opfattelse af, at samfundeter bedst tjent med, at færre borgeremodtager privat sundhedsbehand-ling og at den private behandlings-kapacitet, der kan supplere de knap-pe offentlige behandlingsressourcer,mindskes.
Regeringen vil ophæve skattefrihedenfor arbejdsgiverbetalte sundhedsfor-sikringer og sundhedsbehandlingerm.v. for at begrænse uligheden ogsikre, at der igen er fri og lige adgangtil sundhed for alle borgere. Regerin-gen ønsker ikke at yde støtte i form afskattefrihed til behandling i det priva-te sundhedsvæsen.Skatteministeriet er ikke bekendtmed, at der skulle findes tilgængeligestatistiske oplysninger, der kan un-derbygge Forsikring og Pensionsskøn.Det medgives, at ophævelsen af skat-tefritagelsen formentlig kan havenogle afledte effekter på sundhedsud-gifterne. Disse vurderes dog at værerelativt begrænsede, dels som følge afat det forventes, at mange lønmodta-gere vil fastholde deres sundhedsfor-sikring, dels som følge af, at sund-hedsforsikringer dækker en rækkeydelser, som ikke er en del af det of-fentliges tilbud, og på disse områdervil der derfor ikke være afledte effek-ter på det offentlige sundhedsvæsen.Som bemærket ovenfor ønsker rege-ringen ikke, at der gennem skattefri-hed skal gives støtte til behandling idet private sundhedsvæsen. En del afprovenuet, der tilvejebringes ved atSide 19
Forsikring og Pension anfører, atskattefritagelsen for sundhedsforsik-ringer samlet set giver et overskudpå mindst en halv mia. plus produk-tivitetsgevinster, fordelt på et min-dre forbrug af offentligt finansieredesundhedsydelser på ca. 400 mio. kr.og en sparet udgift til sygedagpengepå ca. 800 mio. kr.
Forsikring og Pension anfører, atforslaget ikke understøtter regerin-gens politik om at øge arbejdsud-buddet og fremme folkesundhedengennem forebyggelse, da der i sund-
hedsforsikringer indeholder ydelser, ophæve skattefriheden for arbejdsgi-der kan medvirke til dette.verbetalte sundhedsforsikringer ogsundhedsbehandlinger m.v., vil netopblive anvendt til en styrkelse af denforebyggende indsats på sundheds-området i offentligt regi. Det bemær-kes, at forebyggelse af arbejdsrelate-rede skader og sygdomme fortsat erskattefri efter statsskattelovens prak-sis.
Endvidere anfører Forsikring ogPension, at skattefritagelsen med-virker til mindske uligheden til ad-gang til sundhedsvæsnet, da det iden gældende ligningslov er kravom, at sundhedsforsikringen skaltilbydes alle medarbejdere på en ar-bejdsplads for at være skattefri. I be-stemmelsen er der også krav om, atbehandlingerne skal være lægeligtgodkendt, hvilket sikrer, at samfun-dets ressourcer alene anvendes tilpatienter, der har et lægeligt behovfor behandling.
Det skaber ikke en fri og lige adgangtil sundhed, at der er et krav om, atalle medarbejdere på den enkelte ar-bejdsplads skal tilbydes sundhedsfor-sikringen eller sundhedsbehandlingenm.v. Der vil være arbejdspladser,hvor der slet ikke tilbydes arbejdsgi-verbetalte sundhedsydelser, ligesomder vil være en stor gruppe af befolk-ningen, der står udenfor arbejdsmar-kedet, som ikke kan få arbejdsgiver-betalte sundhedsydelser. Skattefrihe-den for arbejdsgiverbetalte sundheds-forsikringer og sundhedsbehandlingerm.v. medvirker derfor til at skabe uli-ge adgang til sundhed.Det er ikke regeringens politik, atsamspillet mellem offentligt- og pri-vatfinansierede sundhedsydelser skalreguleres gennem skatten.
Forsikring og Pension bemærker, atregeringen via skattereguleringenkan sikre, at samspillet mellem of-fentligt- og privatfinansierede sund-hedsydelser optimerer det sam-fundsøkonomiske udbytte af de be-handlingsressourcer, der er til rådig-hed i samfundet.Forsikring og Pension påpeger, atder bør indføres overgangsregler forde borgere, der allerede har indgåetaftaler om sundhedsforsikringer viabruttolønsordninger. Opsigelses-varsler i forhold til sundhedsforsik-ringerne kan betyde, at medarbejde-re bliver omfattet af skattepligten,selv de ikke ønsker det.
I lovforslaget er der taget hensyn tildem, der har forskudt indkomstår,hvor indkomståret 2012 allerede erpåbegyndt i 2011. Ændringerne vilførst gælde for denne kreds for ind-komståret 2013, der påbegyndes i2012. For personer, der på nuværendetidspunkt allerede har indgået en afta-le om arbejdsgiverbetalt sundhedsfor-sikring, vil de almindelige regler forbeskatningstidspunktet være gælden-de. Det betyder, at hvis arbejdsgive-ren i 2011 har betalt præmien på enforsikring, der gælder i 2011 og løberind i 2012, skal medarbejderen ikkebeskattes i 2012. Hvis sundhedsfor-sikringen udelukkende vedrører 2012og frem, vil medarbejderen dog væreSide 20
skattepligtig af præmien, uanset omarbejdsgiveren afholder udgiften tilpræmien i 2011.Endvidere påpeger Forsikring ogPension, at arbejdsgiverne får uri-meligt kort tid til at indrette sig påde nye regler. Den korte frist forikrafttræden umuliggør, at forsik-ringsselskaberne kan indrette sig påde nye regler og drive forretning pået rimeligt grundlag.Fordi Folketingsvalget lå, hvor detgjorde i år, er regeringen desværreunder et meget voldsomt tidspres iforbindelse med vedtagelsen af fi-nansloven for 2012. Det er derfor ik-ke optimalt, at der er så kort tid til atindrette sig på de nye regler, men un-der de givne omstændigheder har detikke kunnet gøres anderledes.Det foreslås ikke at indføre særligeovergangsregler for overenskomstbe-stemte sundhedsforsikringer.En del overenskomster skal fornyes i2012, og der vil således være mulig-hed for at tage hensyn til beskatnin-gen af sundhedsforsikringer ved af-vejningen af, om de fortsat skal indgåi overenskomsten. Derudover er der inogle overenskomster tale om et til-bud, som medarbejderen kan fravæl-ge, hvis de ikke ønsker beskatning.Hvis en sundhedsforsikring fremgåraf overenskomsten, må det endviderevære udtryk for, at der er tale om etattraktivt gode. Det er derfor også ri-meligt at dette gode beskattes, lige-som løn bliver beskattet. Såfremt detvar beskatningen af selve lønnen, ogikke løn i form af et personalegode,der blev ændret, ville man heller ikkeindføre overgangsregler for løn fast-sat i overenskomster.Det indgår ikke som en del af detteforslag, at forsikringsselskaberne skalovertage indberetningspligten fra ar-bejdsgiverne. Det vurderes ikke at gi-ve arbejdsgiverne nævneværdige ad-ministrative omkostninger at indbe-rette sundhedsforsikringen såvel somandre personalegoder, der er indbe-retningspligtige. Såfremt arbejdsgive-ren har besvær med opkrævninger fraforsikringsselskabet, der indeholderandre ydelser end sundhedsforsikrin-ger, kan der henstilles til, sat forsik-ringsselskabet foretager en opdelingaf opkrævningerne efter ydelserne.
Forsikring og Pension forventer, atder indføres overgangsregler foroverenskomstbestemte sundhedsfor-sikringer, på samme vis som for ra-tepensionerne.
Forsikring og Pension foreslår, atforsikringsselskaberne overtagerindberetningspligten fra arbejdsgi-verne. Dette vil dog af praktiskegrunde ikke være muligt allerede fraårsskiftet.
Forsikring og Pension finder det po- Det foreslås at fastholde skattefrihe-Side 21
sitivt, at arbejdsgiverne fortsat kanfinansiere lønmodtagerens rusmid-delafvænning, uden at lønmodtage-ren bliver skattepligtig af det. For-sikring og Pension står dog uforstå-ende overfor, at begrundelsen for atfastholde denne skattefrihed fremfor de andre ydelser omfattet i lig-ningsloven.Forsikring og Pension finder detendvidere positivt, at der fortsat erskattefrihed for arbejdsgiverens be-taling af de arbejdsbetingede syg-domme eller skader, uanset om dettesker direkte eller gennem en forsik-ring. De står dog også her uforstå-ende overfor begrundelsen for atfastholde denne skattefrihed fremfor den, der nu foreslås ophævet.Begge dele fremgår af langvarigpraksis.
den for arbejdsgiverens udgifter tilbehandling af misbrug af medicin,alkohol eller andre rusmidler eller ry-geafvænning, da disse udgifter ansesfor at være et naturligt led i en virk-somheds overordnede politik.
Der er den helt afgørende forskel, atden ene skattefrihed vedrører arbejds-skader, mens den anden skattefrihedogså kan omfatte behandling, der kunvedrører privatlivet. Regeringen øn-sker ikke at ændre på arbejdsgivernesmulighed efter statsskattelovens prak-sis for at betale for forebyggelse ellerbehandling af arbejdsrelaterede ska-der eller sygdomme, uden at medar-bejderen bliver skattepligtig af det dadisse sundhedsydelser knytter sig di-rekte til arbejdsforholdet.De såkaldte sundhedstjeks vil væreskattefrie, hvis de kan anses for atvære ydet som led i generel persona-lepleje. De anses for at være et led iden generelle personalepleje, hvis deikke har nogen væsentlig økonomiskværdi og foregår på arbejdspladsenog ikke er så omfattende, at der reelter tale om en helbredsundersøgelse.Det ses derfor ikke at være relevant,at sundhedstjek medtages i den nyeaffattelse af ligningslovens § 30.Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsik-ringer og sundhedsbehandlinger m.v.undtages ikke fra at blive omfattet afbagatelgrænsen for arbejdsrelateredepersonalegoder på 5.500 kr. Dette be-tyder, at der ikke sker nogen ændringpå dette punkt af, hvorvidt en sund-hedsydelse kan være omfattet af be-stemmelsen.Som hidtil vil hovedreglen dog være,at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsik-ringer og sundhedsbehandlinger m.v.ikke kan henføres til denne bagatel-grænse. Et eksempel på en undtagelsetil denne hovedregel er vaccination afnøglemedarbejdere, der godt kan hen-føres til denne bagatelgrænse.
Forsikring og Pension er tvivl omforståelse af, hvornår et sundheds-tjek er omfattet af personalepleje ogforeslår derfor, at skattefriheden forsundhedstjeks indføres i den nye ud-formning af ligningslovens § 30.
Endeligt anmoder Forsikring ogPension om, at betydningen af, atarbejdsgiverbetalte sundhedsforsik-ringer og sundhedsbehandlingerm.v. ikke bliver undtaget fra baga-telgrænsen for arbejdsrelaterede per-sonalegoder på 5.500 kr. tydeliggø-res.
FSR – Danske Revisorer
FSR- danske revisorer beklager den Der henvises til kommentaren tilkorte høringsfrist.Akademikernes Centralorganisation.Side 22
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenFSR bemærker, at et af formålenemed multimediebeskatningen var atundgå afgrænsningsproblemer mel-lem forskellige typer af multimedier.Med lovforslagets opdeling af go-derne finder FSR, at der er behov enpræcisering af, hvornår et multime-die er en telefon, og hvornår det eren computer.
Ligesom under multimediebeskatnin-gen, er det afgørende it-udstyrets ho-vedfunktion. En smartphone er såle-des en telefon, fordi der er tale om enlille håndholdt computer, hvis hoved-funktionen er telefoni, mens tabletssom f.eks. en iPad er en computer,fordi det er hovedfunktionen for tab-letten. Det har også været nødvendigtat skelne mellem goderne i forhold tilmultimediebeskatningen, i og medder gælder særlige regler for ar-bejdsmobiltelefoner og der er engrænse for, hvor mange af sammegode, en ansat kan få.
FSR beder om en bekræftelse af, atpersoner, der har indgået en lønom-lægningsaftale inden 1. januar 2012,med en computer og dermed er om-fattet af overgangsreglen, maksimaltbeskattes af 3.000 kr. årligt uanset,at vedkommende senere får en fritelefon til privat rådighed.
Der henvises til kommentaren tilDansk Erhverv, hvor det oplyses, atovergangsreglen vil blive justeret vedet ændringsforslag.Efter den nye overgangsregel vil denansatte i relation til computeren i ek-semplet blive beskattet, som om ved-kommende har rådighed over en fritelefon, og dermed som udgangs-punkt blive beskattet af 2.500 kr. pr.år. Der vil ikke ske yderligere beskat-ning, hvis den ansatte i eksemplet ef-terfølgende får en fri telefon.Der henvises til kommentaren tilDansk Erhverv. Endvidere kan detoplyses, at den nye overgangsregelindebærer, at en ansat omfattet afovergangsreglen også kan opnå ægte-fællerabat, hvis betingelserne for æg-tefællerabatten er opfyldt.Der henvises til kommentaren tilDansk Erhverv, hvoraf det fremgår, atdenne sondring ikke er relevant i rela-tion til den nye overgangsregel.
FSR opfordrer til, at den gældendeægtefællerabat for multimediebe-skatning også indskrives i over-gangsreglen.
FSR opfordrer også til, at det præci-seres i lovteksten, at en ansat, der eromfattet af overgangsreglen, ikkebliver beskattet af computeren, hvisden udelukkende anvendes arbejds-mæssigt.
FSR påpeger, at mange medarbejde- Der henvises til kommentaren tilre, der allerede har indgået lønom- Dansk Erhverv.lægningsaftaler med computerem.v., kan risikere at blive omfattetaf den nye værnsregel pga. lange le-veringstider på it-udstyr. FSR fore-slår, at der bliver taget højde herfor.Side 23
Bemærkninger til ophævelsen afskattebegunstigelsen af medarbej-deraktieordningerFSR noterer med tilfredshed, atovergangsreglerne er udformet på enmåde, som tilstræber, at alleredeindgåede aftaler kan opretholdes.FSR påpeger, at der kan være tvivlom, hvorvidt en aftale indgået før21. november 2011 om tildeling afaktier m.v., hvor tildelingen (ikkeudnyttelsen) er betinget af f.eks. op-fyldelse af nærmere fastsatte øko-nomiske mål, kan betragtes som enaftale om tildeling jf. lovforslagets §15, stk. 4.Hvis der mellem den ansatte og virk-somheden er indgået en endelig ogbindende aftale om tildeling af aktier,købe- eller tegningsretter inden den21. november 2012, så er det ikke af-gørende, om betingelsen knytter sigtil udnyttelsen af rettigheden, ellerom den knytter sig til tildelingen afrettigheden. Det afgørende er, at derinden 21. november er indgået en en-delig og bindende aftale mellem denansatte og virksomheden.Det fremgår af overgangsbestemmel-sen i lovforslaget § 15, stk. 4, at dermellem den ansatte og virksomhedenskal være indgået en endelig og bin-dende aftale om tildeling af aktier,køberetter til aktier eller tegningsret-ter til aktier inden den 21. november2011. Er der indgået en sådan aftale,vil det være tilstrækkeligt til at afta-len kan omfattes af overgangsbe-stemmelsen, også selvom det først pået senere tidspunkt aftales, at be-stemmelsen i ligningslovens § 7 Hfinder anvendelse på aftalen.
FSR påpeger, at det i en lang rækketilfælde ikke er muligt på tidspunk-tet for aftalen om tildeling at afgøre,om betingelserne i ligningslovens §7 H er opfyldt. I de tilfælde vil derefterfølgende blive indgået aftaleom, at de tildelte aktier m.v. omfat-tes af LL § 7 H. FSR påpeger vide-re, at SKAT i praksis har anerkendt,at aftalen om beskatning efter be-stemmelsen ”blot” skal være indgå-et, således at det har været muligt atudarbejde en rettidig erklæring ihenhold til LL § 7H, stk. 7. FSRmener derfor, at der vil være enrække aftaler indgået før 21. no-vember 2011, hvor det endnu ikke erafgjort, om tildelingen opfylder be-tingelserne i LL § 7 H. På den bag-grund beder FSR om bekræftelse af,at aftaler som nævnt i lovforslagets§ 15, stk. 4 ikke kræver, at der inden21. november 2011 også er aftalt, atLL § 7 H skal finde anvendelse.FSR mener, at det er tilstrækkeligtfor at lade en aftale være omfattet afligningslovens §§ 7 A og 7 H, at derer fremsat tilbud om aktieordningertil medarbejderne inden den 21. no-vember 2011 med tilmeldingsfristpå f.eks. 14 dage, også selvom noglemedarbejdere således acceptererordningen efter den 21. november
Det fremgår af lovforslagets § 15, stk.3 og 4, at der skal være indgået enendelig og bindende aftale mellemden ansatte og virksomheden indenden 21. november 2011. Aftaleretligter der ikke indgået nogen aftale, hvisder ikke foreligger accept. Hvis enmedarbejder således ikke har nået attilmelde sig aktieordningen inden denSide 24
2011. Ellers vil der kunne opstå ensituation, hvor nogle medarbejderevil være omfattet, mens de der ikkenåede at svare inden 21. november2011 ikke vil være omfattet.FSR mener, at overgangsbestem-melsen i lovforslagets § 15, stk. 3,bør præciseres, hvorvidt aktier om-fattet af overgangsordningen for lig-ningslovens § 7 A, skal være retser-hvervede på aftaletidspunktet.
21. november 2011, vil ordningen ik-ke kunne omfattes af overgangsbe-stemmelserne for ophævelsen af lig-ningslovens §§ 7 A og 7 H.
Det fremgår af overgangsbestemmel-sen i lovforslagets § 15, stk. 3, at dermellem den ansatte og virksomhedenskal være indgået en endelig og bin-dende aftale inden den 21. november2011. Hvis en sådan aftale foreligger,er det ikke et krav at aktierne m.v. erretserhvervede på aftaletidspunktet.Det er dog en betingelse, at aktiernebåndlægges og endeligt overdrages tilmedarbejderen senest den 31. decem-ber 2012.Ifølge overgangsbestemmelsen i lov-forslagets § 15, stk. 3, finder reglen imomslovens § 47, stk. 4, 4. pkt. fort-sat anvendelse på aktier m.v., der eromfattet af ligningslovens § 7 A, hvistildelingen er sket inden 1. januar2012. Det samme gør sig gældendefor aftaler omfattet af overgangsbe-stemmelsen. Der er derfor ikke behovfor at ændre i lovforslagets § 9.
Endeligt ønsker FSR, at bestemmel-sen i lovforslagets § 9, om ophævel-se af momslovens § 47, stk. 4, 4.pkt., ændres frem for ophæves. Detbegrundes med, at en ophævelseutilsigtet vil hindre momsmæssigfællesregistrering af virksomheder,hvor der er udstedt medarbejderakti-er på et tidligere tidspunkt.
Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.FSR vil opfordre til, at der indsættes Der henvises til kommentaren til For-en rimelig overgangsordning, dersikring og Pension om overgangsreg-tager hensyn til allerede indgåedeler.aftaler, da en sundhedsforsikring,der er kombineret med en aftale omlønomlægning, kan have en løbetidpå minimum 12 måneder men ogsåofte længere tid.Bemærkninger til lønsumsafgifts-pligten for aflønning i aktier og kø-be- og tegningsretter til aktier m.v.FSR imødeser vanskeligheder vedopgørelsen af den lønsumsafgifts-pligtige værdi på købe- og tegnings-retter samt tidspunktet for denneværdi i lønsumsafgiftsgrundlaget.Lønsumsafgiften påhviler den enkel-te virksomhed afhængig af virksom-hedens aktiviteter i udstedelsesåret.Værdien kan imidlertid først fast-sættes på et senere tidspunkt – ved
Når der efter ligningslovens § 28 skerlønbeskatning på udnyttelsestids-punktet, skal der også først betaleslønsumsafgift på dette tidspunkt.Lønsumsafgiften opgøres på bag-grund af de aktiviteter, virksomhedenhar på det tidspunkt, hvor lønsumsaf-giften skal beregnes.
Side 25
udnyttelsen. På dette tidspunkt kanvirksomhedens aktiviteter være æn-dret, så den lønsumsafgiftspligtigeaktivitet er forøget, mindsket ellerbortfaldet. Endvidere fastsættesværdien på det tidspunkt, hvor inde-haveren af tegnings- eller køberettenudnytter denne ret – uanset om in-dehaveren er ansat i virksomhedenpå det pågældende tidspunkt.
Hedensted kommune
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenHedensted Kommune opfordrer til, Der henvises til kommentaren til DI.at arbejdsgiverkontrollen af ar-bejdsmobiltelefoner minimeres, idetkommunen har oplevet den hidtidigeordning for administrativt besværlig.Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.Hedensted Kommune har selv ind- Der henvises til kommentaren til For-gået en kontrakt med en udbyder af sikring og Pension om overgangsreg-sundhedsordninger, som de er bun- ler.det af i to år endnu. HedenstedKommune foreslår, at der indføresen fornuftig overgangsordning foreksisterende aftaler.
Håndværksrådet
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenHåndværksrådet er glad for afskaf-felsen af multimediebeskatningen.Håndværksrådet er dog betænkeligeved de foreslåede regler. Hånd-værksrådet tror, at provenuskønnetpå 50 mio. kr. er for lavt, i og medrigtig mange mennesker har telefo-ner i dag, og at det skattepligtige be-løb af fri telefon kun sænkes til2.500 kr.Der er stor usikkerhed forbundet medat skønne over provenuet af en gen-indførelse af beskatningen af fri tele-fon.Det skønnes, at genindførelsen af be-skatningen af fri telefon med et skat-tepligtigt beløb på 2.500 kr. vil kunneindbringe et årligt umiddelbart pro-venu på ca. 75 mio. kr. og ca. 50 mio.kr. efter tilbageløb på moms og afgif-terDet bemærkes, at de 75 mio. kr. frabeskatningen af fri telefon er et net-toprovenuskøn sammensat af et pro-venu på ca. 135 mio. kr. fra ca.130.000 lønmodtagere og et tab påselvstændigt erhvervsdrivende på ca.60 mio. kr. som følge af nedsættelsenaf satsen fra 3.000 kr. til 2.500 kr.Der er ved vurderingen taget ud-Side 26
gangspunkt i, at der var ca. 200.000lønmodtagere med fri telefon underde gamle fri telefon-regler. De130.000 helårsbetalere er et skønnetantal efter adfærd, da antallet er kor-rigeret for personer, som forventes atfravælge fri telefon.Håndværksrådet er dog tilfreds med, Der henvises til kommentaren til DI.at der også indføres en ægtefællera-bat, og at kontrolkravene til ar-bejdsmobiltelefonerne lempes.Bemærkninger til justering af Bo-ligJobordningenHåndværksrådet er positiv overfor, Der henvises til kommentaren tilat BoligJobordningen fortsætter iDansk Energi Brancheforening2012 men finder det urimeligt i for- (DEBRA).hold til virksomhederne og i øvrigtuhensigtsmæssigt, at oliefyr fjernesfra ordningen allerede efter 6 måne-der efter tilskudsordningen forskrotning er udløbet. Man er tilfredsmed, at husstandsvindmøller tilføjes.
International Transport Dan-mark (ITD)
ITD finder høringsfristen uaccepta- Der henvises til kommentaren tilbel og i modstrid med signalerne fra Akademikernes Centralorganisation.regeringen om bedre lovskik.Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenInternational Transport DanmarkDer henvises til kommentaren til(ITD) finder, at der er positive ele- Farmakonomforeningenmenter i lovpakken, herunder lettel-serne for arbejdstagerne i form afafskaffelse af multimediebeskatnin-gen. ITD finder dog ikke, at beskat-ning af internetadgang og telefonerbør beskattes, da muligheden for atarbejde hjemmefra bør være så flek-sibel som mulig.
It-Branchen
IT-Branchen finder høringsfristensærdeles kort.Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenIT-branchen bemærker, at det er po-sitivt, at multimediebeskatningenafskaffes, men mener ikke den børerstattes af en beskatning af de nyedigitale arbejdsredskaber, som f.ekssmartphones.
Der henvises til kommentaren tilAkademikernes Centralorganisation.
IT-branchen anfører, at smartpho-Der henvises til kommentaren til Vi-nes, hvorfra der er adgang til ar-denscentret for Landbrug.bejdsgiverens netværk, bør skattefri-Side 27
tages.IT-branchen anfører endvidere, at en Der henvises til kommentaren tilbeskatning på 2.500 kr. årligt af fri Dansk ITtelefon er sat for højt i forhold til defaktiske udgifter til telefoni.Herudover bemærkes, at en afskaf-felse af bruttolønsordningen forcomputere vil skabe et A og B holdpå IT-områdetVærnsreglen mod anskaffelse afcomputere via lønomlægning sikrer atubeskattede midler ikke konverterestil et skattefrit personalegode. En til-svarende værnsregel blev i sin tidindført i 2001 for at dæmme op fordet store antal bruttolønsaftaler derblev indgået efter, at der blev indførtskattefrihed for computere i 1997.
Endelig påpeger IT-branchen, atDer henvises til kommentaren tilovergangsreglen bl.a. giver proble- Dansk Erhvervmer i relation til aftaler om lønom-lægning, som er indgået i 2011, hvorudstyret ikke kan leveres inden åretsudgang, ligesom det ikke tydeligtfremgår, om der både skal ske be-skatning efter overgangsreglen ogfri telefon samtidigt.
Kommunernes Landsforening(KL)
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenKommunernes Landsforening (KL)hilser det velkommen, at regeringenafskaffer multimediebeskatningen,da den har gjort det svært for ar-bejdsgivere at administrere hjemme-arbejdspladser. Anvendelse af mobilkommunikationsteknologi er et vig-tigt led i den fortsatte effektiviseringi kommunerne, og der har multime-diebeskatningen udgjort en barriere.KL noterer sig, at der indføres enDer henvises til kommentaren tilovergangsregel for indgåede lønom- Dansk Erhverv og Danske Revisorerlægningsaftaler før den 1. januar– FSR.2012, hvor medarbejderen de næste3 år kan fortsætte som hidtil med enbeskatning på 3.000 kr.
Kristelig Fagbevægelse (krifa)Kristelig Fagbevægelse finder hø-ringsfristen særdeles kort.Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenKristelig Fagbevægelse finder, atgenindførelse af beskatning af fritelefon i højere grad skal tage hen-syn til de persongrupper, som helt
Der henvises til kommentaren tilAkademikernes Centralorganisation.
Der henvises til kommentaren til DI.
Side 28
naturligt tager deres arbejdsmobilte-lefon med hjem.Kristelig Fagbevægelse finder, atreglen om arbejdsmobiltelefonertvinger medarbejderen til at efterla-de mobiltelefonen på arbejdsstedetfor at undgå, at arbejdsgiveren får enmasse kontrolbesvær.Bemærkninger til tillæg til grøncheckKristelig Fagbevægelsemener ik-ke, at det er forsvarligt at forhøjeden grønne check med så lille et be-løb, når de administrative omkost-ninger tages i betragtning.
Regeringen og Enhedslisten er enigeom, at der er behov for en målrettetforhøjelse af den grønne check for delaveste indkomster.Det vurderes, at de administrativeomkostninger, der er forbundet her-med, står i rimeligt forhold til formå-let med forhøjelsen.
Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer mener, at det Der henvises til kommentaren tiler en forhastet proces. Interesseor- Akademikernes Centralorganisation.ganisationerne mv. har fået 3 dagetil at kommentere 7 lovforslag, derhæver skatterne med 5 mia., og somomfatter alt fra skærpelse af selska-bernes skattebetaling, udledning afNOx, begrænsede muligheder forsuccession, pensionsregler og mul-timediebeskatning osv. Ved at af-montere høringssystemet og frem-sætte lovforslag, der ikke er kom-menteret af sagkundskab og berørteorganisationer, som repræsentererde mennesker og virksomheder, dervil blive ramt af de nye regler ogøgede byrder, øger skatteministerenrisikoen for lovsjusk. Det er Land-brug & Fødevarers holdning, at detkan retssikkerheden ikke være tjentmed.Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenPlesner bemærker, at det er uklartom en person, der f.eks. har indgåeten lønomlægningsaftale omfattet afovergangsreglen, der alene omfatterpc, og hvor arbejdsgiveren stiller entelefon til rådighed også for privatbenyttelse, vil skulle beskattes bådeefter de hidtidige regler om multi-medie skat og de nye regler omværdi af fri telefonBemærkninger til ophævelsen afSide 29
Plesner
Der vil via et ændringsforslag blivejusteret på overgangsreglen. Der hen-vises til kommentaren til Dansk Er-hverv og Danske Revisorer - FSR.Efter ændringsforslaget vil det frem-gå, at der ikke skal ske beskatningbåde efter multimediebeskatningenog efter de nye regler om beskatningaf fri telefon i det nævnte eksempel.
skattebegunstigelsen af medarbej-deraktieordningerPlesner anfører, at det ikke fremgårklart af overgangsbestemmelsen tilophævelsen af ligningslovens § 7 A(lovforslagets § 15, stk. 3), hvornåren aftale om lønomlægning skal væ-re indgået, for at kunne omfattes afovergangsbestemmelsen.
Det fremgår af § 15, stk. 3, at dermellem den ansatte og virksomhedenskal være indgået en endelig og bin-dende aftale om tildeling af aktier,købe- eller tegningsretter inden den21. november 2011. Det følger heraf,at lønomlægningsaftalen også skalvære indgået inden den 21. november2011.
Region Midtjylland
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenRegion Midtjylland påpeger, at skæ- Der henvises til kommentaren tilringsdatoen i overgangsreglen forDansk Erhverv.aftaler om lønomlægning har megetuheldige konsekvenser for de ansat-te i kommunen, hvis lønomlæg-ningsaftalen både skal være indgåetog udstyret skal være leveret inden1. januar. Region Midtjyllands løn-omlægningsaftaler indgås typisk inovember, men har først virkningfra 1. januar. Hvis overgangsreglenfortolkes restriktivt, vil regionen isidste ende stå med et alvorligt øko-nomisk tab. Regionen opfordrer der-for til, at der tages højde for detteproblem.Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenForeningen af Rejsearbejdere.dk hil-ser afskaffelse af multimediebeskat-ningen velkommen.Bemærkninger til ophævelsen afskattebegunstigelsen af medarbej-deraktieordningerRejsemedarbejdere.dk hilser forsla-get velkommen. De foreslår at ogsåligningslovens § 28 afskaffes, da alløn principielt bør beskattes ens ogpå samme tidspunkt.
Rejsearbejdere.dk
Den særlige regel i ligningslovens §28 om købe- og tegningsretter, somvidereføres, er en hensigtsmæssig pe-riodiseringsregel, som modvirkerproblemet med, at det er administra-tivt meget besværligt at opgøre vær-dien af købe- og tegningsretter før påudnyttelsestidspunktet. Der er ikkenogen egentlig skattebegunstigelse ireglen, idet medarbejderen bliver løn-beskattet af en eventuel værdistig-ning.
Bemærkninger til justering af Bo-ligJobordningenRejsearbejdere.dk mener at justerin- Der henvises til kommentaren tilgerne vedrørende husstandsvind-Dansk Energi Brancheforeningmøller og au pair-ansatte er gode til- (DEBRA).Side 30
tag, men forstår ikke hvorfor oliefyrudgår.Bemærkninger til ophævelsen af lof-tet over børne- og ungeydelsenForslaget om at afskaffe loftet overden maksimale børne- og ungeydel-se, som kan udbetales til en familieom året, burde aldrig have væretindført.Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.Rejsearbejdere.dk finder, at en be-skatning af sundhedsforsikringer ogsundhedsbehandlinger m.v. som an-ført i pkt. 3.3.2 i lovforslaget er i sinorden. Rejsearbejdere.dk bemærker,at det fremgår af lovforslaget, at derfortsat er skattefrihed for behandlingeller forebyggelse af arbejdsbetin-gede skader eller sygdomme, dahjemmelen følger af statsskattelo-vens mangeårige praksis, samt atskattefriheden for arbejdsgiverbetaltbehandling af misbrug af medicin,alkohol eller andre rusmidler ellerrygeafvænning fastholdes. Rejsear-bejdere.dk anbefaler derfor, at dersker en klar præcisering af disse treregler i Ligningsvejledningen.Bemærkninger til lønsumsafgifts-pligten for aflønning i aktier og kø-be- og tegningsretter til aktier m.v.Rejsearbejdere.dk hilser forslagetvelkommen. De bemærker endvide-re, at forslaget bør gennemføresuden den foreslåede undtagelse i §15, stk. 8, for købe- og tegningsret-ter til aktier omfattet af ligningslo-vens § 28, der er tildelt inden 1. ja-nuar 2012.
Indholdet i Ligningsvejledningen lig-ger udenfor rammerne i dette lovfors-lag, men Skatteministeriet vil tageanbefalingen i betragtning ved næsteopdatering af vejledningen.
Formålet med undtagelsen er at und-gå, at der betales lønsumsafgift af kø-be- og tegningsretter omfattet af lig-ningslovens § 28, der først beskattespå afståelses- eller udnyttelsestids-punktet, når købe- og tegningsrettener tildelt før lovens ikrafttrædelse
Revisionsinstituttet
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenRevisionsinstituttet anfører, at detikke fremgår, at beskatningen af fritelefon ligesom efter de tidligereregler før multimediebeskatningenbegrænses til maksimalt at kunneudgøre arbejdsgiverens faktiske ud-gift til telefoni.Revisionsinstituttets månedlige ud-
I forhold til multimediebeskatningener den skattepligtige værdi af at havefri telefon nedsat fra 3.000 kr. årligttil 2.500 kr. årligt. Dette svarer til, aten skatteyder efter skat betaler ca.100 kr. om måneden for at have en fritelefon til rådighed. Dette forekom-mer ikke urimeligt, specielt ikke nårbeskatningen tillige inkluderer tele-Side 31
gift til en revisors abonnement ogsamtaler udgør 90 kr. inkl. moms.Herudover har revisorerne en bær-bar pc og betalt internet til rådighed,som efter de foreslåede nye reglerikke skal beskattes.
fonapparatet, som i sig selv kan væremeget bekosteligt at anskaffe.
At der ikke længere, som under mul-timediebeskatningen, skal ske be-skatning af computer med tilbehør,der anvendes arbejdsmæssigt eller afEn beskatning af fri telefon meddatakommunikationsforbindelse, der2.500 kr. pr. år vil derfor medføre, at giver adgang til arbejdsgiverens net-mange vil ønske at have en ar-værk, ses ikke at ændre herved.bejdsmobiltelefon. Dette vil medfø-re en betydelig administrativ byrde i I forhold til arbejdsmobiltelefoner erforhold til nu, hvor alle revisorerne der lempet i forhold til de kontrol-bliver multimediebeskattet.krav, der blev indført med multime-diebeskatningen og dermed den ad-ministrative byrde. Det bliver nu mu-ligt at foretage enkeltstående privateopkald, uden at dette udløser beskat-ning af arbejdsmobiltelefonen. Der-med er der skabt mulighed for, atlangt flere end hidtil kan have en mo-biltelefon til rådighed for arbejdet,uden at dette udløser beskatning,hvilket netop har været formålet medændringen.Revisionsinstituttet har endvidereDer henvises til svaret til Dansk ITforespurgt, om der skal ske beskat-ning af fri datakommunikationsfor-bindelse i tilfælde, hvor arbejdsgive-ren ikke har et netværk, men medar-bejderne i stedet via datakommuni-kationsforbindelsen kan få adgangtil de samme funktioner eller doku-menter som på arbejdspladsen vedhjælp af og forskellige program-mer/tjenester.Endelig har Revisionsinstituttetspurgt til forståelsen af overgangs-reglen i ikrafttrædelsesbestemmel-sens stk. 6.Der henvises til svaret til Dansk Er-hverv
Rådet for etniske minoriteter
Bemærkninger til ophævelsen af lof-tet over børne- og ungeydelsenRådet kan fuldt ud tilslutte sig den Der henvises til kommentaren tilforeslåede ophævelse af loftet over Dansk Flygtningehjælp.børne- og ungeydelsen. Rådet un-drer sig over, at regeringen ikkesamtidig vælger at afskaffe optje-ningsprincippet. Kravet rammer ny-ankomne flygtningefamilier, som iforvejen er i en sårbar situation,urimeligt hårdt.SRF finder høringsfristen særdelesDer henvises til kommentaren tilSide 32
SRF Skattefaglig forening
kort, og har på den baggrund ingenbemærkninger.
Akademikernes Centralorganisation.
Tekniq – Installatørernes Or-ganisation
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenTekniq hilser forslaget om at afskaf-fe multimediebeskatningen vel-komment.Der henvises til kommentaren til DI.Tekniq hilser også lempelserne ikontrolkravene velkommen. Tekniqpeger i den forbindelse på, at der ik-ke bør være krav om at udskifte ek-sisterende tro og love erklæringer.Herudover finder Tekniq ikke, at ar-bejdsgiverens kontrolpligt skal føretil, at arbejdsgiveren skal bestille oggennemgå udskrifter over telefon-opkald, medmindre arbejdsgiverenaf andre grunde finder anledning tilyderligere kontrol.
Bemærkninger til justering af Bo-ligJobordningenDer henvises til kommentaren tilTekniq bifalder regeringens ønskeom, at BoligJobordningen erstattes Dansk Energi Brancheforeningaf en energirenoveringspulje i 2013, (DEBRA).samt at husstandsvindmøller frem-over omfattes af ordningen. Der-imod er man helt uenig i fjernelsenaf oliefyr fra ordningen, som vil be-tyde at der ikke længere vil være of-fentligt tilskud eller tilskyndelse tilat udskifte et gammelt oliefyr.Tekniq foreslår endvidere, at som-merhuse medtages i ordningen, afhensyn til beskæftigelsen i yderom-råderne.Regeringen mener, at det vigtigste erat få renoveret helårsboligerne, altsåder hvor familierne bor og opholdersig i hverdagen, frem for et sommer-hus, hvor man kun opholder sig i kor-tere tid i ferier. Det vil også være ihelårsboligerne, at energirenoveringervil gøre mest nytte. Derfor har manprioriteret at bruge pengene på hel-årsboligerne.
Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.Det er Tekniqs opfattelse, at bortfal-det af skattefritagelsen for forsik-ringspræmie til sundhedsforsikrin-ger og sundhedsbehandlinger, somikke relaterer sig til misbrugspro-blemer, vil betyde, at en lang rækkesundhedsordninger opsiges. Dette
Det forventes, at størstedelen af løn-modtagerne vil beholde deres sund-hedsforsikring, da det vurderes, at ar-bejdsgiveren typisk vil kunne opnå enform for mængderabat, der gør sund-hedsforsikringen billigere. Det vilderfor stadig kunne betale sig at fåSide 33
vil alt andet lige medføre større sy-gefravær på arbejdspladsen og der-med et fald i arbejdsstyrken.Tekniq bemærker, at sundhedsfor-sikringerne har givet adgang til be-handlingstilbud, som ikke er tilgæn-gelige i det offentlige behandlings-system, især forebyggende behand-linger.
sundhedsforsikringen betalt af ar-bejdsgiveren.
Der henvises til kommentaren tilDanske Akupunktører om skattefri-hed for forebyggelse og behandling afarbejdsrelaterede skader og sygdom-me.
Videncentret for Landbrug
Bemærkninger til afskaffelsen afmultimediebeskatningenVidencentret for Landbrug bemær-ker, at der i afsnit 3.1.2.1 mangler enhenvisning til, at tilbehør til encomputer kan være omfattet af5.500 krs reglen. Dette fremgår afde særlige bemærkninger.Videncentret for Landbrug bemær-ker endvidere, at anvendelsen af”markedsprisen” på tidspunktet forleje- eller leasingaftalens indgåelsefor at finde ”nyprisen” vil medførerelativt stor ”skønsusikkerhed”, nårder henses til de store udsving, derer mht. til priser på computere mv.Videre bemærkes, at værnsreglen vilblive overordentligt vanskelig atadministrere, når det skal kontrolle-res om der er tale om ”løntilbage-holdenhed”.
De specielle bemærkninger uddyberog nuancerer ofte de almindelige be-mærkninger. Dette er også tilfældether.
Markedsprisen på tidspunktet for le-je- eller leasingaftalens indgåelse måanses for at være det bedste udtrykfor udstyrets nypris, uanset der måttevære en vis ”skønsusikkerhed” for-bundet hermed.
Det er rigtigt, at det vil være vanske-ligt at kontrollere løntilbageholden-hed, men de såkaldte lønpakker, hvorde ansatte krydser af, hvad de ønskerat få af goder mod at gå ned i løn, vili hvert fald ikke være svære at kon-trollere.En datakommunikationsforbindelse,som arbejdsgiveren stiller til rådig-hed, så arbejdstageren via arbejdsgi-verens netværk stort set har adgang tilde samme funktioner og dokumentersom på arbejdspladsen, beskattes ik-ke.At datakommunikationsforbindelsensamtidigt kan anvendes eller bliveranvendt til telefoni ændrer ikke her-ved,da dette er en integreret del afkommunikationsforbindelsen. At enarbejdstager anskaffer en IP telefonog benytter en sådan datakommuni-kationsforbindelse til bredbåndstele-foni medfører således ingen beskat-ning heraf.Det bemærkes i den forbindelse, at enSide 34
Videncentret for Landbrug ønsker atfå bekræftet, at der ikke sker beskat-ning af fri telefoni, når en datakom-munikationsforbindelse også kananvendes til telefoni.
telefon, f.eks. en smartphone, der haren datakommunikationsforbindelse,der fra telefonen giver adgang til stortset de samme funktioner og doku-menter som på arbejdspladsen, skat-temæssigt behandles som en telefon.Spørgsmålet om skattepligt afhængerderfor af, om telefonen er en skattefriarbejdstelefon eller en skattepligtigfri telefon.Det ønskes bekræftet, at en arbejds-tager, der får stillet en fastnettelefonog en mobiltelefon til rådighed, kunskal beskattes af 2.500 kr. årligt.Der er grænser for omfanget af tele-foner som den enkelte arbejdstagerkan få stillet til rådighed for egen pri-vat benyttelse. Der skal således væreen reel arbejdsmæssig begrundelsefor at en arbejdstager kan få stillet totelefoner til rådighed for privat benyt-telse. Henset til forskellen på de totyper af telefoner i det nævnte ek-sempel vil der givetvis være en reelarbejdsmæssig begrundelse for, at derstilles to sådanne typer af telefoner tilrådighed. I så fald vil der alene skebeskatning af 2.500 kr årligt.I tilfælde, hvor der ikke er en reel ar-bejdsmæssig begrundelse, kan detbekræftes, at der sker særskilt beskat-ning af en sådan yderligere telefonsvarende til markedsværdien heraf, jf.LL § 16, stk. 3.
Hvis ikke der er en reel arbejdsmæs-sig begrundelse ønskes oplyst, omdet i så fald udløser beskatning somyderligere løn af udgifterne.
Videncentret for Landbrug bemær- Der henvises til kommentaren tilker, at der må forventes afgræns-FSR.ningsproblemer mellem, hvad der ertelefoner, og hvad der er computere.Videncentret for Landbrug ønskeroplyst, hvordan en selvstændigt er-hvervsdrivende, der har fri telefonfra en arbejdsgiver og samtidig harfri telefon via virksomheden, kanfravælge beskatningen fra arbejds-giveren.Hvis den selvstændigt erhvervsdri-vende i den nævnte situation ind-tægtsfører 2.500 kr. som overskud afvirksomhed, fravælges den af ar-bejdsgiveren foretagne beskatning viaselvangivelsen.
Videncentret for Landbrug ønskerDette kan bekræftes.bekræftet, at hvis beskatningen skervia virksomheden og virksomheds-ordningen anvendes, udgør hævnin-gen 2.500 kr.Videncentret for Landbrug ønskerDet kan bekræftes, at der ikke er sketbekræftet, at de nye regler moms-ændringer på dette område.mæssigt fortsat behandles således, atder skal skønnes over den er-Side 35
hvervsmæssige, herunder moms-mæssige anvendelse, hvorefter endel af momsen kan afløftes, ligesomden del af momsen, der ikke kan af-løftes, fortsat kan fratrækkes somdriftsudgift henholdsvis afskrivesfuldt ud.Der henvises til kommentaren tilVidencentret for Landbrug ønskerDanske Advokaterbekræftet, at en selvstændigt er-hvervsdrivende ikke beskattes af endatakommunikationsforbindelse, nården selvstændigt erhvervsdrivendekun har en computer i virksomhedenog denne befinder sig på bopælen.Videncentret for Landbrug anfører, Der henvises til kommentaren tilat overgangsreglen bør tilrettes. Den Dansk Erhvervgiver blandt andet problemer i rela-tion til aftaler om lønomlægning,som er indgået i 2011, hvor udstyretførst bliver leveret i 2012, ligesomder er en række uklarheder.Bemærkninger til justering af Bo-ligJobordningenVidencentretfor Landbrugopfor-drer til at en fremtidig grøn til-skudsordning til energirenovering afboliger gennemføres på en admini-strativ nem måde for virksomheder-ne - ligesom BoligJobordningen.
I og med at den grønne tilskudsord-ningen først skal være klar fra 2013,giver det god mulighed for at udvikleen smidig administration af ordnin-gen.Samtidig giver det bedre tid til atoverveje, hvilke energirenoveringerder skal være tilskudsberettigede efterden nye ordning.
Bemærkninger til ophævelsen afskattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger m.v.Videncentret for Landbrug forstårlovforslaget som, at det i § 30 aleneer den hidtil gældende regel omskattefrihed for rentefordelen af etlån, der ydes til dækning af sund-hedsudgifterne, der ophæves. Vi-denscentret for Landbrug ønsker be-kræftet, at arbejdsgiveren kan giveet rentefrit lån til medarbejderen tildækning af renteudgifterne til sund-hedsbehandling m.v., hvis medar-bejderen beskattes af fordelen.Videncentret for Landbrug anfører,at der synes at være en uoverens-
Som følge af dette lovforslag, vilmedarbejderen blive skattepligtig afrentefordelen ved et lån, som ar-bejdsgiveren yder rentefrit til dæk-ning af sundhedsudgifter.
Der synes ikke at være en uoverens-stemmelse mellem den nævnte lovbe-Side 36
stemmelse mellem § 30, stk. 5, om stemmelse og bemærkningerne, da debetingelserne for, at en forsikrings- vedrører to forskellige aspekter afpræmie vil være skattefri, og be-forsikringen.mærkningerne til lovforslaget, omopdeling af en præmiebetaling på enforsikring, når de indgår både skat-tefrie og skattepligtige ydelser.Videncentret for Landbrug antager,at de selvstændige erhvervsdrivendefortsat har fradragsret for udgifter tilegne og medarbejdende ægtefællersbehandling eller forebyggelse af ar-bejdsbetingede skader og sygdom-me.Som det fremgår af bemærkningernetil lovforslaget, så anses udgifter tilen selvstændig erhvervsdrivendesegen sundhedsbehandling og sund-hedsforsikring for at være private ud-gifter, der ikke er fradragsberettigedeefter statsskattelovens § 6. Der vilderfor ikke være fradrag for udgiftertil egen og medarbejdende ægtefællesforebyggelse eller behandling af ar-bejdsrelaterede skader og sygdomme.Afsnittet i bemærkningerne om skat-tefrihed for arbejdsgiverbetalt fore-byggelse eller behandling af arbejds-relaterede skader vedrører kun med-arbejderne.Hvis en ægtefælle er ansat i virksom-heden i henhold til en lønaftale, vilder være fradragsret for denne ægte-fælle på samme måde som for andremedarbejdere.
Endvidere ønsker Videncentret forLandbrug en bekræftet, at der er fra-dragsret for sundhedsydelser, dervedrører en ægtefælle, der er ansat ivirksomheden.
Efter Videncentret for LandbrugsDer henvises til kommentaren til For-opfattelse, bør allerede indgåede af- sikring og Pensions om overgangs-taler med forsikringsselskaber omregler.sundhedsforsikringer ikke omfattesaf de nye regler.
Ældresagen
Bemærkninger til justering af Bo-ligJobordningenÆldresagen har ikke bemærkningertil justeringerne af BoligJobordnin-gen, men forudsætter hjemmeser-viceordningen fra 2013 genindføressom lovet i finanslovsoplægget for2012. Man er tilfreds med SKATstilbud om hjælp til ikke-digitaleborgere.Bemærkninger til den supplerendegrønne checkÆldresagen kan tilslutte sig, at dengrønne check forhøjes, men finderdet uhensigtsmæssigt, at den supple-rende check på 280 kr. falder heltbort, hvis bare indkomsten oversti-ger beløbsgrænsen 212.000 kr. Æl-dresagen så hellere en aftrapning af
For ikke at stille pensionister, derbruger hjemmeserviceordningen ellerBoligJobordningen til rengøring ellerandre serviceydelser i hjemmet, rin-gere efter 2012, har regeringen be-sluttet, at man vil åbne for optagelseaf nye pensionister i Hjemmeservice-ordningen fra 2013.
For det første har det været afgørendefor regeringen og Enhedslisten, at til-lægget til den grønne check på 280kr. målrettes specifikt til familier medlave indkomster. For det andet har detværet nødvendigt at sikre finansieringtil den ekstra udgift, og i den forbin-Side 37
ydelsen, når indkomstgrænsen over- delse indeholder det stramme finans-stiges.lovsforslag ikke ubegrænsede midler.Det kan ikke afvises, at det kan virkehårdt for dem, der har indkomst ligeover beløbsgrænsen og derved mistertillægget på 280 kr.I den forbindelse skal man dog tage ibetragtning, at 280 kr. er en godhjælp til de laveste indkomster, mensdet er et relativt beskedent beløb forpersoner, der har indkomst på212.000 kr. eller derover.
Side 38
