L 31 - 2011-12 - Bilag 24: Betænkning afgivet den 15. december 2011

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love(Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse afskattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- ogtegningsretter til aktier m.v., justering af boligjobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillæg til grøncheck)[af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)]1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovfor-slaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 21. november 2011 og vartil 1. behandling den 29. november 2011. Lovforslaget blevefter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringLovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsæt-telsen, og skatteministeren orienterede den 21. november2011 udvalget herom. Den 25. november og den 26. novem-ber 2011 sendte skatteministeren de indkomne høringssvartil udvalget, og den 27. november 2011 sendte skattemini-steren et høringsnotat herom til udvalget. Den 28. november2011 sendte skatteministeren et supplerende høringssvar ogsin kommentar hertil til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra:BDO,Forsikring & Pension,JobIndex A/S ogPwC.Skatteministeren har over for udvalget kommenteret deskriftlige henvendelser til udvalget.DeputationerEndvidere har DANSK IT og Rejsearbejdere.dk over forudvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 77 spørgsmål til skatteministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udval-gets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optryktsom bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (S, RV, EL og SF) indstiller lovfor-slaget tilvedtagelsemed de stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lov-forslaget tilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vilstemme imod de under nr. 1-3, 5 og 7 stillede ændringsfor-slag. Mindretallet vil stemme for de under nr. 4 og 6 stilledeændringsforslag.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folke-partis medlemmer af udvalget har en klar holdning til skat:Det skal ikke være dyrere at være dansker. Lovforslaget eren del af den røde finanslov og vil i sidste ende gøre det dy-rere at være dansker. Det samlede provenu for lovforslagetvil fra 2013 være 1,33 mia. kr. plus det løse. Dertil kommer,at lovforslaget har en negativ beskæftigelsesmæssig effektpå mindst 340 personer.Lovforslaget rummer en række delforslag, hvortil knyttesfølgende kommentarer:Omlægning af multimedieskatten kan betragtes som ind-førelse af en ny smartphoneskat, hvor det digitale arbejds-redskab, som en smartphone jo er, beskattes. Forslaget tagerikke højde for den teknologiske udvikling og en meget flek-sibel arbejdstilrettelæggelse, som de nye digitale arbejdsred-

skaber netop er et udtryk for. Samtidig afskaffes bruttoløns-ordningen, hvor lønmodtagere har kunnet købe f.eks. encomputer til favorable vilkår, hvilket har sikret og understøt-tet udbredelse af ny teknologi, og endelig er der utalligeuklarheder om implementeringen: Hvor meget må der f.eks.ringes privat, før det udløser beskatning etc.? Dette har detikke været muligt at få afklaret hverken ved 1. behandling aflovforslaget eller i forbindelse med udvalgsbehandlingen.Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. baserersig på det gamle socialdemokratiske mantra om, at »hvad ik-ke alle kan få, skal ingen have«. Venstre, Dansk Folkepartiog Det Konservative Folkeparti mener, at det er helt forkertat ophæve skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundheds-forsikringer og sundhedsbehandlinger. Som også flere hø-ringssvar påpeger, kan dette forslag reelt set føre til, at syge-fraværet på arbejdspladserne vil stige som følge af længereventetid på offentlige behandlinger. Derudover giver denhurtige ophævelse af skattefritagelsen nogle problemer medhensyn til implementering hos forsikringsselskaberne.Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-parti noterer sig, at boligjobordningen, som blev indført afVK-regeringen, opretholdes i 2012, men mener fortsat, atdenne ordning burde fortsætte efter udgangen af 2012. VK-regeringens ordning tilgodeser behovet for bedre boliger ogmere energieffektive boliger, idet der også gives fradrag forlønudgifter til reparationer og udvendig vedligehold, somf.eks. udskiftning af vinduer og tag, isoleringsarbejde m.v.Ordningen gælder også dagligdags opgaver som f.eks. ren-gøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde. For-målet med boligjobordningen er at få færre til at vælge sortarbejde og gør det selv-løsninger, når de skal have udførtopgaver i hjemmet, at lette mange familiers travle hverdagog at skabe plads på arbejdsmarkedet til grupper, der harsvært ved at få job. Det er derfor beklageligt, at regeringenomlægger ordningen fra 2013.Endelig indføres med lovforslaget en supplerende grøncheck fra 2013 til familier med lave indkomster. Checkenudgør 23 kr./måned. Det kan næppe reelt dække de mangeafgiftsstigninger, som den røde regering pålægger danskernei finansloven for 2012. Venstre, Dansk Folkeparti og DetKonservative Folkeparti konstaterer, at dette vist mere er etforslag for syns skyld – og for at betale lidt til Enhedslisten– end et reelt ønske om at støtte familier med lave indkom-ster.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfskatteministeren,tiltrådt af etflertal(S, RV, EL og SF):

Til § 51)I det undernr. 2foreslåede§ 49 A, stk. 2, nr. 12,ind-sættes efter »nr. 8«: », som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1«.[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]2)Efter nr. 2 indsættes som nye numre:»01.I§ 49 A, stk. 3, nr. 1,indsættes efter »foretager«: », ogskattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer,der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftalemellem en arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ik-ke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet afpensionsbeskatningslovens § 19«.02.I§ 49 B, stk. 1,indsættes efter »nr. 1-10«: »og 12«.«[Arbejdsgivernes og pensionskassens eller forsikringsselska-bets pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af betalingfor sundhedsbehandlinger og præmier til sundhedsforsikrin-ger]Til § 103)Efter nr. 3 indsættes som nye numre:»01.I§ 8 B, stk. 1, nr. 8,ændres »bestemmelser og« til:»bestemmelser,«.02.I§ 8 B, stk. 1, nr. 9,ændres »bekendt.« til: »bekendt,og«.03.I§ 8 B, stk. 1,indsættes somnr. 10:»10) skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsik-ringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., ogsom efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejds-tager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsik-ringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatnings-lovens § 19.««[Indberetningspligten vedrørende visse præmier til sund-hedsforsikringer pålægges pensionskassen eller forsikrings-selskabet]Afskatteministeren,tiltrådt afudvalget:4)Efter § 12 indsættes som ny paragraf:»§ 01I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fastejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret bl.a.ved § 5 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lovnr. 254 af 30. marts 2011, foretages følgende ændring:1.I§ 5, stk. 2, 4. pkt.,ændres »Vedligeholdelsesudgifter«til: »Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter«.«[Ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, så forbed-ringsudgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst, ikke også kan tillægges anskaffelses-summen]

Til § 15Afskatteministeren,tiltrådt af etflertal(S, RV, EL og SF):5)Istk. 4indsættes efter »§ 10«: », nr. 1-3,«.[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3]Afskatteministeren,tiltrådt afudvalget:6)Istk. 6udgår2.og3. pkt.,og i stedet indsættes:»Hvis der inden lovens ikrafttræden er indgået aftale,hvorefter arbejdstageren ved lønomlægning har kompense-ret arbejdsgiveren for at få computer med tilbehør til rådig-hed, finder § 1, nr. 16, ikke anvendelse til og med indkomst-året 2014, idet arbejdstageren i stedet beskattes, som omvedkommende har fået telefon til privat rådighed efterreglerne i § 1, nr. 15. Det er en forudsætning, at udstyretomtalt i 2. pkt. i indkomståret 2011 beskattes i henhold tilligningslovens § 16, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017af 28. oktober 2011. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse forcomputer med tilbehør, der ville have været omfattet af lig-ningslovens § 16, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af28. oktober 2011, hvis udstyret var leveret inden lovensikrafttræden, forudsat levering sker senest den 29. februar2012.«[Ændring af den foreslåede overgangsregel om allerede ind-gåede lønomlægningsaftaler om computer med udstyr]Afskatteministeren,tiltrådt af etflertal(S, RV, EL og SF):7)Efter stk. 8 indsættes som nye stykker:»Stk. 9.§ 01 har virkning vedrørende forbedringsudgifterfor arbejder, der udføres fra den 1. januar 2012 og senere.Stk. 10.§ 10, nr. 01-03, har virkning for indberetning ve-drørende 2012 og senere år.«Stk. 9-11 bliver herefter stk. 11-13.[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 3 og 4]BemærkningerTil nr. 1Indeholdelsespligten vedrørende arbejdsmarkedsbidrag afforsikringspræmierne til sundhedsforsikringer, som udgør enikke adskilt del af en pensionsordning, foreslås ved æn-dringsforslag nr. 2 at skulle pålægges forsikringsselskabeteller pensionskassen. Som konsekvens heraf foreslås det, atarbejdsgiveren ikke skal indeholde arbejdsmarkedsbidrag afdisse forsikringspræmier.Til nr. 2I ændringsforslag nr. 3 er det foreslået, at indberetnings-pligten vedrørende forsikringspræmierne til sundhedsforsik-ringer, som udgør en ikke adskilt del af en pensionsordning,pålægges forsikringsselskabet eller pensionskassen. Begrun-delsen er, at arbejdsgiver ikke har kendskab til prisen for deenkelte dækninger – herunder prisen for sundhedsforsikrin-gen.

Af samme grund vil arbejdsgiveren ikke kunne foretageindeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af dissepræmier.Det foreslås derfor i nr. 01, at pligten til at indeholde ar-bejdsmarkedsbidrag af præmierne til sundhedsforsikringer,som udgør en ikke adskilt del af en pensionsordning, pålæg-ges forsikringsselskabet eller pensionskassen.Indeholdelsen og indbetalingen foreslås at skulle ske ef-ter samme regler som forsikringsselskabernes indeholdelseog indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag vedrørende pensi-onsindbetalinger og præmier til gruppelivsforsikringer, derer integreret i pensionsindbetalingerne. Det vil sige, at det erforsikringsselskabet eller pensionskassen, der beregner detbeløb, som skal indeholdes. Forsikringsselskaberne ellerpensionskasserne indbetaler de forventede arbejdsmarkeds-bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 1. sep-tember. Senest den 1. april i året efter udløbet af kalender-året skal de endelige arbejdsmarkedsbidrag så indbetales,dog med modregning af de tidligere indbetalte forventedearbejdsmarkedsbidrag. Hvis der er betalt for meget i forven-tet bidrag, tilbagebetaler SKAT det for meget betalte bidrag.Hvis forsikringsselskabet eller pensionskassen er uden-landsk, er det dog arbejdsgiveren, der skal indeholde og ind-betale arbejdsmarkedsbidraget.Samtidig foreslås det i nr. 02 at præcisere, at i det omfangarbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den ar-bejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de på-gældende behandlinger m.v., er A-indkomst, skal arbejdsgi-veren ud over at indeholde A-skat også indeholde arbejds-markedsbidraget af betalingen eller præmien.Til nr. 3Efter lovforslaget gøres arbejdsgiverbetalte sundhedsbe-handlinger og præmier til sundhedsforsikringer skattepligti-ge. Samtidig var det tanken, at betalingerne og præmierneskulle gøres til A-indkomst, og at arbejdsgiveren skulle ind-berette betalingerne og præmierne til SKAT. At gøre belø-bene til A-indkomst og indføre indberetningspligt ville kun-ne gøres administrativt ved ændring af kildeskattebekendt-gørelsen og bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. ef-ter skattekontrolloven.Forsikring & Pension har dels i deres høringssvar og delsi en efterfølgende henvendelse til Skatteudvalget argumente-ret for, at forsikringsselskabet bør have mulighed for at ind-berette præmierne til sundhedsforsikringer i stedet for ar-bejdsgiveren. Forsikring & Pension har i denne forbindelsebl.a. anført:»For størstedelen af de sundhedsforsikringsordninger, derer tegnet som integrerede forsikringer i en obligatorisk fir-mapensionsordning beregnes den samlede præmie – dvs. bå-de pensionsbidraget og sundhedsforsikringspræmien – somen fast procentdel af den ansattes løn. Arbejdsgiver har der-for ikke kendskab til prisen for de enkelte dækninger – her-under prisen for sundhedsforsikringen. Hvis skatteministe-ren fastholder kravet om, at arbejdsgiver skal forestå indbe-retningen, vil selskaberne derfor være nødsaget til at indar-bejde en ekstra information til samtlige arbejdsgivere forudfor hovedforfald på sundhedsforsikringspræmien.

Det er for os at se helt unødvendigt at indføre en ekstrainformationsprocedure, og det vil være et fordyrende led iadministrationen af sundhedsforsikringer. Det bliver admini-strativt tungere for arbejdsgiveren og for forsikringsselska-bet og dermed i den sidste ende også dyrere for lønmodtage-ren.«Under indtryk af dette foreslås det, at indberetningsplig-ten vedrørende præmier til sundhedsforsikringer lægges påforsikringsselskabet eller pensionskassen, når sundhedsfor-sikringen indgår som en ikke adskilt del af en pensionsord-ning.Indberetningspligten foreslås indsat i skattekontrollovens§ 8 B, som bl.a. omhandler forsikringsselskabersog pensionskassers indberetning af indbetalinger i øvrigt,herunder de skattepligtige præmier til gruppelivsforsikrin-ger. Det er således tanken med ændringsforslaget, at indbe-retningen af forsikringspræmierne til sundhedsforsikringer,som udgør en ikke adskilt del af en pensionsordning, skalske årligt og inden for samme frister som indberetning i øv-rigt efter skattekontrollovens § 8 B. Indberetningen skal så-ledes ske sammen med indberetningen vedrørende præmiertil gruppelivsforsikringer, der udgør en ikke adskilt del af enpensionsordning.Ved udformningen af indberetningsreglerne for arbejds-giveren i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efterskattekontrolloven vil det samtidig blive sikret, at arbejdsgi-veren ikke skal indberette de præmier, som efter ændrings-forslaget skal indberettes af forsikringsselskabet ellerpensionskassen.Ved udformningen af kildeskattebekendtgørelsen vil detdesuden blive sikret, at de præmier, som skal indberettes afforsikringsselskabet eller pensionskassen, ikke er A-ind-komst. Det ville ikke harmonere med en årlig indberetning,hvis beløbet blev A-indkomst, da opkrævningen af indeholdtA-skat sker på grundlag af månedlige indberetninger til ind-komstregisteret.Indsættelsen af et nyt nr. 10 i skattekontrollovens § 8 B,stk. 1, medfører konsekvensændringer i samme stykkes nr. 8og 9.Administrative konsekvenser for det offentligeÆndringsforslaget til forslaget om ophævelsen af skatte-friheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skøn-nes at medføre engangsudgifter vedrørende it-tilretning på0,3 mio. kr.Ændringsforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdi-ge driftsudgifter.Endvidere kan det oplyses, at det oprindelige skøn overadministrative omkostninger vedrørende forslaget om ophæ-velsen af skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsfor-sikringer efter konsolidering har vist sig ikke at være fuldtdækkende. Skønnet må derfor opjusteres med engangsudgif-ter på 1,5 mio. kr. vedrørende it-udvikling samt med løben-de driftsudgifter på 0,1 mio. kr. uafhængigt af nærværendeændringsforslag.Forslaget om ophævelse af skattefriheden for arbejdsgi-verbetalte sundhedsforsikringer inklusive nærværende æn-dringsforslag skønnes dermed samlet at medføre administra-tive engangsudgifter på 3,7 mio. kr. vedrørende it-udvikling

og kommunikation samt 10 årsværk svarende til 6,0 mio. kr.vedrørende indsats. Forslaget skønnes endvidere samlet atmedføre løbende driftsudgifter på 0,2 mio. kr. årligt.Til nr. 4Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, kananskaffelsessummen forhøjes med udgifter til vedligeholdel-se og forbedring. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnetfradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,samt udgifter, der er straksfradraget eller straksafskrevet, ogsom ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21, stk. 2, kandog ikke medregnes. Tilsvarende gælder for forbedringsud-gifter på fredede bygninger, der kan fradrages i efterfølgen-de indkomstår, og udgifter dækket ved skattefrie tilskud.Fradrag for istandsættelsesudgifter efter ligningslovens §8 V omfatter både vedligeholdelses- og forbedringsudgifter.Det har vist sig, at det i nogle få tilfælde vil være muligtbåde at fradrage en forbedringsudgift efter ligningslovens §8 V og tillægge forbedringsudgiften til anskaffelsessummenefter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2. Det sva-rer til, at der gives dobbelt fradrag for forbedringsudgiften.Dobbeltfradraget kan opnås, når fortjenesten ved salg afejendommen er skattepligtig, og forbedringsudgifterne over-stiger 10.000 kr. pr. kalenderår.Det foreslås derfor at ændre ejendomsavancebeskatnings-loven, så forbedringsudgifter, der har kunnet fradrages vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst, ikke længere kantillægges anskaffelsessummen. Herved tages der også højdefor eventuelle fremtidige ordninger, hvor der gives fradragfor forbedringsudgifter.Til nr. 5Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at detved ændringsforslag nr. 3 foreslås at indsætte nye numre ilovforslagets § 10.Til nr. 6I forbindelse med høringen er det blevet oplyst, at denforeslåede overgangsregel vedrørende goder, hvor lønmod-tagere ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiverenfor at få udstyret til rådighed, er problematisk i forhold til deproblemer med levering af it-udstyr, som it-branchen ople-ver. Den foreslåede overgangsregel finder anvendelse for af-taler om lønomlægning i relation til telefon, herunder data-kommunikationsforbindelse og computer med tilbehør, somer indgået senest den 31. december 2011. Samtidig forud-sætter overgangsreglen, at it-udstyret er multimediebeskattetog leveret senest den 31. december 2011. Betingelserne om,at it-udstyret skal være multimediebeskattet og leveret se-nest den 31. december 2011, medfører ifølge it-branchen, aten række arbejdstagere, der allerede har indgået aftaler omlønomlægning, vil blive ramt af den foreslåede værnsregelvedrørende computer med tilbehør, der anskaffes ved løn-omlægning, blot fordi de på grund af leveringsproblemer ik-ke kan blive omfattet af overgangsreglen.På baggrund heraf foreslås det, at overgangsreglen ogsåskal finde anvendelse for aftaler om lønomlægning vedrø-rende computer med tilbehør, som er indgået inden årsskif-

tet, og hvor udstyret ville have været omfattet af multime-diebeskatningen, hvis det var blevet leveret inden årsskiftet.Det er samtidig en betingelse, at udstyret skal være leveretsenest den 29. februar 2012.I forlængelse af denne lempelse af kravene til, hvilke af-taler om lønomlægning der kan være omfattet af overgangs-reglen, foreslås det også at ændre og tydeliggøre, hvordande pågældende goder beskattes efter overgangsbestemmel-sen.Det foreslås således, at en arbejdstager, som har indgåeten aftale om lønomlægning vedrørende computer med tilbe-hør senest den 31. december 2011 under de ovenfor nævntebetingelser, ikke beskattes efter værnsreglen i lovforslagets§ 1, nr. 16, men i stedet beskattes, som om vedkommendehar fået stillet en fri telefon til rådighed efter den foreslåedebestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 15, om beskatning af fritelefon.Hermed opnås en overgangsregel, som på en enkel oghensigtsmæssig måde overfører de omfattede goder til be-skatning efter de nye regler. Samtidig vil den nye over-gangsregel indebære, at arbejdstagere, som før blev multi-mediebeskattet, fremover kan få fordel af den lavere skatte-pligtige værdi af fri telefon på 2.500 kr. og eventuelt opnåægtefællerabat.Overgangsreglen foreslås kun at omfatte computer medtilbehør, der indgår i en allerede indgået lønomlægningsafta-le. Dette hænger sammen med, at der kun foreslås indført enværnsregel mod lønomlægningsaftaler, hvor der indgårcomputer med tilbehør.Har en arbejdstager senest den 31. december 2011 indgå-et en lønomlægningsaftale, der kun angår en telefon, vil ar-bejdstageren fra og med den 1. januar 2012 blive beskattetefter de nye regler om fri telefon. Det vil sige, at arbejdsta-geren beskattes af den foreslåede skattepligtige værdi af fritelefon på 2.500 kr. årligt (2010-niveau) og eventuelt ogsåkan opnå ægtefællerabat.Har en arbejdstager senest den 31. december 2011 indgå-et en lønomlægningsaftale, der kun angår en internetforbin-delse, vil arbejdstageren ikke skulle betale skat, hvis der eradgang til arbejdsgiverens netværk. Er der ikke adgang tilarbejdsgiverens netværk, vil arbejdstageren blive beskattetefter de nye regler om fri telefon. Det vil sige, at arbejdsta-geren beskattes af den foreslåede skattepligtige værdi af fritelefon på 2.500 kr. årligt (2010-niveau) og eventuelt ogsåkan opnå ægtefællerabat.Hvis en arbejdstager senest den 31. december 2011 harindgået en lønomlægningsaftale, hvor der indgår computermed tilbehør (og eventuelt telefon og/eller internetforbindel-se), som er leveret senest den 29. februar 2012, og hvor ud-styret er eller ville have været omfattet af multimediebeskat-ningen, hvis det var leveret inden årsskiftet, vil arbejdstage-ren fra og med den 1. januar 2012 blive beskattet efter denye regler om fri telefon. Det vil sige, at arbejdstageren be-skattes af den foreslåede skattepligtige værdi af fri telefonpå 2.500 kr. årligt (2010-niveau) og eventuelt også kan opnåægtefællerabat. Tilsvarende gælder, når en arbejdstager se-nest den 31. december 2011 har indgået en lønomlægnings-aftale, hvor der indgår telefon og internetforbindelse.

Den nye overgangsregel betyder således, at en arbejdsta-ger, som har indgået en sådan aftale, vil blive beskattet afden foreslåede skattepligtige værdi af fri telefon på 2.500 kr.(2010-niveau). Samtidig vil arbejdstageren kunne opnå æg-tefællerabat i de tilfælde, hvor arbejdstageren er gift og sam-levende med sin ægtefælle, som også beskattes af fri telefon.Dette gælder både, når arbejdstagerens ægtefælle beskattesaf fri telefon, fordi vedkommende også har indgået en sådanlønomlægningsaftale, som omfattes af overgangsbestemmel-sen, og hvor arbejdstagerens ægtefælle har en telefon, her-under internetadgang til privat rådighed omfattet af de fore-slåede regler om beskatning af fri telefon.Overgangsreglen foreslås at gælde til og med indkomst-året 2014. Herefter beskattes de pågældende goder omfattetaf lønomlægningsaftalen, hvis de stadig er stillet til rådighedaf arbejdsgiveren, efter de foreslåede regler, som skal gældefra og med indkomståret 2012. Det indebærer bl.a., at denforeslåede værnsregel om beskatning af 50 pct. af udstyretsværdi, når en computer med tilbehør stilles til rådighed i for-bindelse med en aftale om lønomlægning, vil finde anven-delse fra og med indkomståret 2015.Hvis en arbejdstager, som omfattes af overgangsreglen,får stillet yderligere eller andre goder til rådighed i ind-komståret 2012 og frem, vil en eventuel yderligere beskat-ning afhænge af de nye foreslåede beskatningsregler for te-lefon, internet og computer med tilbehør. Hertil kommer, atder en grænse for omfanget af telefoner, computere med til-behør og internetforbindelser, som den enkelte arbejdstagerkan få stillet til rådighed uden at blive beskattet yderligere.Det betyder følgende:Får en arbejdstager, som omfattes af overgangsreglen,stillet en yderligere telefon til rådighed for privat benyttelsei indkomståret 2012 og frem, vil arbejdstageren blive sær-skilt beskattet af den nye fri telefon, hvis lønomlægningsaf-talen fra før indkomståret 2012 i forvejen omfatter en tele-fon eller flere telefoner, og der ikke er en arbejdsmæssig be-grundelse for, at arbejdstageren får stillet den yderligere te-lefon til rådighed. I så fald beskattes arbejdstageren af mar-kedslejen af den nye telefon. Tilsvarende gælder for yderli-gere arbejdsgiverbetalt internet med og uden adgang til ar-bejdsgiverens netværk.Får en arbejdstager, som omfattes af overgangsreglen,stillet en yderligere computer til rådighed til brug for arbej-det i indkomståret 2012 og frem, bliver arbejdstageren be-skattet særskilt af den nye computer, hvis lønomlægningsaf-talen fra før indkomståret 2012 i forvejen omfatter en ellerflere computere og der ikke er en arbejdsmæssig begrundel-se for, at arbejdstageren får stillet den yderligere computertil rådighed.Er den yderligere computer i eksemplet kun til privat rå-dighed, vil arbejdstageren blive beskattet af markedslejen afcomputeren. Og hvis den yderligere computer indgår i en nylønomlægningsaftale, vil computeren blive omfattet afværnsreglen, og arbejdstageren beskattes af 50 pct. af udsty-rets værdi for hvert indkomstår, hvor it-udstyret er stillet tilrådighed.

Ane Halsboe-Larsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S)Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV)Camilla Hersom (RV) Jonas Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)Lars Dohn (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V)fmd.Jakob Ellemann-Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V)Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V) Finn Thranum (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF)Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Ole Birk Olesen (LA)nfmd.Mike Legarth (KF)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 31Bilagsnr.1234567891011121314151617181920212223TitelLovudkast i høring, fra skatteministerenFastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar, fra skatteministerenYderligere høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema, fra skatteministerenSupplerende høringssvar og skatteministerens kommentar hertil,fra skatteministerenHenvendelse af 28/11-11 fra BDOHenvendelse af 30/11-11 fra PwCHenvendelse af 1/12-11 fra Forsikring & PensionHenvendelse af 1/12-11 fra PwCHenvendelse af 2/12-12 fra PwCHenvendelse af 2/12-12 fra JobIndex A/SBilaget tilbagetagetSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/11-11 fraBDOSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 2/12-11 fra Job-Index A/SSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 2/12-11 fraPwCSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 1/12-11 fraPwCSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 1/12-11 fra For-sikring & PensionSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 30/11-11 fraPwC1. udkast til betænkningÆndringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren2. udkast til betænkningNyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslagetOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 31Spm.nr.1TitelSpm. om, hvilke antagelser om adfærdsændringer i forhold til atbeskatte fri telefon frem for multimedier der ligger til grund forprovenuberegningerne, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorledes den teknologiske udvikling med hensyn tiltelefoner er tænkt ind i lovforslaget, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvorledes udviklingen, hvor flere og flere virksomhe-der overgår til kun at have mobiltelefoner, er tænkt ind i lovfor-slaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke ændringer der vil ske i virksomhedernes pligt tilat kontrollere, om arbejdsgiverbetalte telefoner alene bruges tilarbejdsrelaterede opkald i forhold til reglerne før multimedieskat-tens indførelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om en betjent, som bliver udstyret med en tjenestetelefon,som han vælger at tage med hjem uden for tjeneste, vil skulle un-derskrive en tro og love-erklæring, og om arbejdsgiveren skalforetage stikprøvekontrol af betjentens brug efter regeringens for-slag, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan en person, som får stillet ipad med arbejdsgi-verbetalt sim-kort og Skype-abonnement til rådighed, vil blivebeskattet, hvis en sådan ipad anvendes som telefon, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes en arbejdsgiverbetalt smartphone, der har ad-gang til arbejdsmail, men ikke virksomhedens intranet, vil skullebeskattes, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes man vil sikre, at selvstændigt erhvervsdri-vende beskattes på samme måde som lønmodtagere, til skattemi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke krav der stilles til lønmodtagerens private tele-fonforhold, for at en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon kan anses foren skattefri arbejdsmobiltelefon, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvor mange enkeltstående private opkald der må foreta-ges årligt, uden at det udløser beskatning af en telefon, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om en selvstændigt erhvervsdrivende kan undgå beskatningaf mobiltelefon og/eller internetforbindelse, da disse altid ansessom værende stillet til privat rådighed, til skatteministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, hvilke konsekvenser for anvendelse af bruttolønsord-ningen omlægningen forventes at få, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvor stort provenuet af de foreslåede elementer vedrø-rende medarbejderaktieordningerne (generelle ordninger vs. indi-viduelle ordninger) er, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm., om det påtænkes i forhold til de foreslåede ændringer af ar-bejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlingerat indføre overgangsordninger for lønmodtagere og forsikrings-selskaber, der kommer i klemme af praktiske og tekniske grunde,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om opgørelse over danskernes private køb af forsikrings-ydelser opgjort pr. indkomstdecil, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om opgørelse over danskernes private køb af sundhedsfor-sikringer opgjort pr. indkomstdecil, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpå

Spm. om en opgørelse over lønmodtagere, der ved lovforslagetsfremsættelse var dækket af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsik-ring opgjort pr. indkomstdecil, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om en opgørelse over lønmodtagere, der ved lovforslagetsfremsættelse var dækket af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsik-ring opgjort efter uddannelsesbaggrund, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om en opgørelse over lønmodtagere, der ved lovforslagetsfremsættelse var dækket af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsik-ring opgjort efter arbejdsfunktion/faggruppe, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om en vurdering af beskæftigelseseffekten (deltagelsesef-fekt) ved indførelse af en ekstra grøn check til personer over 18 årmed en indkomst under 212.000 kr., til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ulønnede praktikanter ligeledes vil være undtaget frareglen om beskatning af fri telefon, jf. pkt. 3.1.2.7 i bemærknin-gerne til lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om at redegøre for, hvilke persongrupper der vil blive ramtaf afskaffelse af bruttolønsordningen, til skatteministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om at redegøre for lovforslagets enkelte elementers bidragtil forslagets samlede negative beskæftigelseseffekt på 340 perso-ner, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en udtømmende liste over, hvilke massageordninger oglign. på arbejdspladser, der fortsat vil være skattefrie, jf. hørings-svar til Danske Akupunktører, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om at redegøre for effekten for CO2-udledningen ved at ud-skifte et ældre oliefyr med en ny kondenserende oliekedel, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for den samlede effekt for CO2-udledningen,såfremt halvdelen af landets ældre oliefyr udskiftes med nye kon-denserende oliekedler, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om at redegøre for antallet af boliger i Danmark uden mu-lighed for at blive tilsluttet kollektiv energiforsyning, til skattemi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om – såfremt arbejdstager af hensyn til udførelsen af sit ar-bejde får stillet både en pc og en Mac til rådighed på sin hjemme-arbejdsplads af sin arbejdsgiver – begge computere da vil være atregne for skattefrie multimedier, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om at kommentere Dansk Erhvervs og IT-Brancheforenin-gens vurdering af, at 246.300 danskere kommer til at skulle betale

smartphone-skat, dvs. blive beskattet af fri telefon, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvad et eventuelt øget provenu fra be-skatning af fri telefon planlægges anvendt til, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om at sidestille onlinebaserede tjenester med »adgang til ar-bejdsgiverens netværk«, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om at redegøre for, i hvilket omfang arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringer har bidraget til at nedbringe sygefraværet pådet danske arbejdsmarked, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om at redegøre for ventetiden i det offentlige sundhedsvæ-sen, såfremt den gruppe af lønmodtagere, der indtil i dag har væ-ret dækket af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, ikke hav-de været dækket af disse, til skatteministeren, kopi til ministerenfor sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om at præcisere, hvor stor en andel af de danske lønmodta-gere, der er omfattet af de i ministerens kommentar til Forsikring& Pensions høringssvar omtalte overenskomster, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens vurdering af at lade ikrafttræden af beskat-ningen af sundhedsforsikringer være afhængig af, hvorvidt der ertale om nytegnede sundhedsforsikringer eller eksisterende sund-hedsforsikringer, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvorledes provenuet på fjernelse af fra-drag for sundhedsforsikringer er sammensat, med hensyn til omder er tale om en arbejdsdel af sundhedsforsikringen og en fritids-del af sundhedsforsikringen, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvorfor det vurderes, at der ikke vil være administrativekonsekvenser/byrder for erhvervslivet ved afskaffelse af fradragfor sundhedsforsikringer, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om at redegøre for omfanget af de administrative omkost-ninger forbundet med at implementere og administrere et tillæg tilgrøn check som foreslået i lovforslaget, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, i hvilke tilfælde myndighederne vil vur-dere, at der er tale om løntilbageholdenhed, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse antallet af familier, hvor den ene forsørger ik-ke er i beskæftigelse og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet,og som ved afskaffelse af loftet over børnefamilieydelsen frem-over vil modtage 50.000 kr. eller derover om året i børnefamilie-ydelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse antallet af familier, hvor den ene forsørger erpå offentlig forsørgelse, men står til rådighed for arbejdsmarke-

det, og som ved afskaffelse af loftet over børnefamilieydelsenfremover vil modtage 50.000 kr. eller derover om året i børnefa-milieydelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang skattebegunstigelse for medarbejder-aktieordninger finder sted i de øvrige EU- og EØS-lande, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår modulet til indberetning af arbejdsløn (der erfradragsberettiget) er færdigt og at finde på www.skat.dk, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for de beskæftigelsesmæssige konsekvenserved dette lovforslag isoleret set (og ikke den samlede beskæftigel-seseffekt af regeringens finanslovudspil), til skatteministeren, ko-pi til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det er god regeringsførelse og med respekt for Folketin-gets arbejde, at lovforslaget indeholder syv lovændringer, som al-le skal træde i kraft inden nytår, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvor meget af en arbejdsgivers netværk man skal haveadgang til, for at det er skattefrit, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om eksempler på, hvad der ikke er tilladt, og i hvilket om-fang en virksomhed skal kontrollere det, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvordan Skatteministeriet er kommet frem til, at der vilvære 140.000 borgere, der vil blive beskattet af fri telefon, når dervar over 200.000 borgere, der blev beskattet af fri telefon underden gamle ordning fra før multimedieskatten, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan den forventede udvikling i antallet af borgere,der bliver beskattet af fri telefoni, er om 3 år, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om at beregne, hvor mange der vil benytte sig af den nuvæ-rende multimedieskat, hvis medarbejderen fremover blev beskat-tet af 500 kr. om året, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvor mange penge skattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte forsikringer sparer det offentlige for hvert år i mindre udgif-ter til sygedagpenge, til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvor mange penge skattefritagelsen for arbejdsgiverbe-talte forsikringer sparer det offentlige for hvert år på grund af spa-rede udgifter til offentlig sundhedsbehandling, til skatteministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor meget den nuværende skattefritagelse for arbejds-giverbetalte sundhedsforsikringer forbedrer de offentlige finanser,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor meget længere ventelisten for f.eks. en knæoppe-ration forventes at blive på grund af ophævelsen af skattefritagel-

sen af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, til skatteministe-ren, kopi til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvor hurtigt SKAT kan færdiggøre det digitale beta-lingsmodul til boligjobordningen, så borgere og virksomhederkan få glæde af det, til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvad det vil koste at færdiggøre det digitale betalings-modul til boligjobordningen, så borgere og virksomheder kan fåglæde af det, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange borgere og virksomheder der har indberet-tet fradrag fra boligjobordningen på forskudsopgørelsen for 2011,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at bor-gere og virksomheder ikke går glip af fradraget fra boligjobord-ningen, fordi de ikke er opmærksomme på, at fradraget skal ind-berettes på årsopgørelsen, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvor mange borgere og virksomheder ministeren for-venter vil gå glip af fradraget fra boligjobordningen, selv om dehar indberettet fradraget på forskudsopgørelsen, til skatteministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren forventer en mindre benyttelse af fradragetfor boligjobordningen end oprindelig forventet, når borgere ogvirksomheder ikke kan benytte et digitalt betalingsmodul, somautomatisk indberetter fradraget, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvordan borgere og virksomheder skal indberette fra-drag fra boligjobordningen i 2012, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren finder, at den foreslåede nye ordning for be-skatningen af fri telefon, computer og internetadgang er en let ad-ministrerbar ordning for arbejdsgivere, ansatte og SKAT, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at beregne, hvor mange der vil benytte sig af den nuvæ-rende multimedieskat, hvis medarbejderen fremover blev beskat-tet af 500 kr. om året, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om at redegøre for, hvorvidt en medarbejder kan opnå skat-tefrihed for arbejdsgiverbetalt internet, såfremt medarbejderen eri stand til at udføre sit arbejde fra sin hjemmearbejdsplads udenadgang til hele eller dele af arbejdsgiverens netværk, til skattemi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvilke behandlingsformer der forsat vilvære skattefrie, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for baggrunden for de af ministeren oplysteeffekter på arbejdsudbuddet for de enkelte elementer i lovforsla-get, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for, hvorvidt arbejdstagere med en arbejds-giverbetalt sundhedsforsikring vil blive pålagt at svare skat afværdien af forsikringen i den del af en eventuel opsigelsesperio-de, der strækker sig ind i 2012, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om at redegøre for, i hvilket omfang det offentlige sund-hedsvæsen har taget hensyn til en eventuel øget efterspørgsel somfølge af, at arbejdstagere fravælger deres arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikring, til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm. om at oplyse antallet af personer, hvis indkomst befindersig lige under progressionsgrænsen på 212.000 kr., til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvor meget ekstra en person med en indkomstlige under progressionsgrænsen på 212.000 kr. skal tjene for atudligne frafaldet af den ekstra grønne check, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang det kan forventes, at borgere i de lave-ste indkomstdeciler fravælger deres arbejdsgiverbetalte sundheds-forsikring, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om svaret på spørgsmål 38 skal forstås således, at de admi-nistrative omkostninger alene vil være it-omkostninger, og at dersåledes ikke vil være andre administrative omkostninger forbun-det med ordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil være indstillet på at stille ændringsfor-slag til det element i lovforslaget, som omhandler multimedie-skatten, således at den foreslåede model udgår og de 3.000 kr.nedsættes til 500 kr., til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvilke konsekvenser opgivelse af udvikling af det så-kaldte betalingsmodul får for antal afsatte årsværk, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvad det er for specifikke for-hold/forudsætninger der forklarer, at en 500-kroners-multimedie-beskatning kan give et provenutab, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvor meget det skattepligtigebeløb for multimedieskatten skal sænkes (under den nuværendeordning) for at give anledning til samme samlede provenutab somden foreslåede ordning, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om negative effekter af en nedsættelse af multimedieskattenfra 3.000 kr. til 500 kr. sammenholdt med negative effekter af enfritagelse af bredbåndsforbindelser for multimediebeskatning, tilskatteministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 7, 10, 23 og 30 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, DF og KF.Spørgsmål 7:Hvorledes vil en arbejdsgiverbetalt smart-phone, der har adgang til arbejdsmail, men ikke virksomhe-dens intranet, skulle beskattes for medarbejderen?Svar:Ligesom efter de gældende multimediebeskatningsregler anses en smart-phone for at være en telefon,fordi der er tale om en lille håndholdt computer, hvor hovedfunktionen er telefoni- og kalenderfunktion.Spørgsmålet om skattepligt i relation til en smart-phone afhænger af, hvorvidt den er stillet rådighed forprivat brug eller ej. Det har ikke betydning, om den ansatte har adgang til arbejdsgiverens netværk frasmart-phonen.Spørgsmål 10:Hvor mange enkeltstående private opkald må foretages årligt, uden at det udløser beskatning af en tele-fon?Svar:Før indførelsen af multimediebeskatningen gjaldt der også en regel om, at der godt må foretages en-keltstående opkald fra en skattefri arbejdstelefon, uden at det udløser skat. Reglen gav ikke anledning tilvæsentlige problemer. Regeringen finder, at det er for restriktivt, at blot ét privat opkald fra en arbejdsmo-bil, kan føre til beskatning efter de gældende regler. Det skal være muligt at foretage nødvendige privateopkald fra en sådan telefon uden skattemæssige konsekvenser – eksempelvis opkald til børnehave, lægem.v. På baggrund heraf er det blevet besluttet at genindføre den gamle praksis om enkeltstående privateopkald.Det er en skønsmæssig vurdering, hvor mange private opkald en ansat kan foretage om året fra en ar-bejdsmobil, uden at det udløser skat. Det afgørende er, at arbejdsmobilen ikke anvendes på en sådan må-de, at den faktisk erstatter en privat telefon, men alene anvendes i tæt tilknytning til den ansattes arbejde.Spørgsmål 23:Vil ministeren redegøre for forslagets enkelte elementers bidrag til forslagets samlede negative beskæf-tigelseseffekt på 340 personer?Svar:Spørgsmålet forstås således, at der spørges til de i lovforslaget angivne isolerede ændringer i arbejdsud-buddet på langt sigt på samlet i størrelsesordenen 340 fuldtidspersoner, og ikke til beskæftigelseseffekten.Effekten på beskæftigelsen af elementerne på finansloven for 2012 er samlet set positiv, idet der skønnesen øget beskæftigelse på 9.000 personer i 2012 og op mod 12.000 personer i 2013, jf. finansministerenssvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 34 (Alm. del - § 7) af 1. november 2011.De foreslåede ændringer i lovforslaget vurderes isoleret set at påvirke incitamenterne til at udbyde ar-bejdskraft i svag negativ retning, svarende til ca. 340 fuldtidspersoner på langt sigt. Nedenfor i tabellenfremgår skøn over effekterne opdelt på de forskellige elementer.Der er i beregningerne ikke taget højde for eventuelle positive langsigtede arbejdsudbudseffekter vedanvendelse af indtægterne

Skøn for lovforslagets effekter på arbejdsudbud på langt sigtLovforslaget i altHeraf:Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sund--150hedsforsikringerOphævelse af skattebegunstigelsen af medarbejderaktier-120Afskaffelse af multimediebeskatningen og genindførelse af be- 110skatningen af fri telefonLønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe--10og tegningsrettigheder til aktier m.v.Ophævelse af loft over børne- og ungeydelsen-30Tillæg til grøn check-140Anm. : Ophævelse af BoligJobordningen i 2013 vurderes ikke at have nogen nævneværdigearbejdsudbudsvirkninger på langt sigt.Det skal bemærkes, at skønnene er forbundet med usikkerhed.Spørgsmål 30:Ministeren bedes redegøre for, hvad et eventuelt øget provenu fra beskatning af fri telefon planlæggesanvendt til.Svar:Som jeg har tilkendegivet i mit svar på spørgsmål 29, er jeg ikke enig i IT-branchens og Dansk Er-hvervs skøn for, hvad genindførelsen af beskatningen af fri telefon kan indbringe i provenu.Der er udførligt redegjort for de bagvedliggende forudsætninger for lovforslagets skøn i min besvarelseaf spørgsmål 1.Som det også er anført i lovforslagets bemærkninger og i mine svar, er skønnene forbundet med storusikkerhed, og ingen kan med sikkerhed vide, hvilke endelige økonomiske konsekvenser lovforslaget vilresultere i.Det er derfor også vigtigt at tilføje, at det ligger regeringen meget på sinde, at de provenuskøn, der føl-ger lovforslagene, er udarbejdet i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, som er udmeldt i rege-ringsgrundlaget. Det er således vigtigt, at der er en rimelig sikkerhed for, at de skønnede finansieringsbi-drag fra de forskellige lovtiltag, der er en del af regeringens samlede økonomiske politik, også kan tilveje-bringes.Fuldtidspersoner-340