Skatteudvalget 2011-12, Skatteudvalget 2011-12, Skatteudvalget 2011-12
L 30 Bilag 3, L 30 A Bilag 3, L 30 B Bilag 3
Offentligt
1044797_0001.png
1044797_0002.png
1044797_0003.png
1044797_0004.png
22. november 2011

Kraftigt skærpet beskatning af generationsskifte af virksomheder hæmmer vækst og jobskabelse –

ændring i finansloven

Regeringen har i ændringsforslagene til finansloven foreslået, at grænsen for, hvornår generationsskifte ivirksomheder særbeskattes sænket fra, at Indtægt eller aktiver vedrører pengeanbringelse eller ejendommehøjst må udgøre 75 pct. til fremover 25 pct.Konkret betyder det, at en lang række virksomheder ikke længere anses for en virksomhed, men en såkaldtpengetank selvom virksomheden fortsat har omsætning, investeringer mv. og netop ønsker at gennemføreet generationsskifte for at kunne fastholde og udbygge danske arbejdspladser.

Familieejede virksomheder vil blive tømt for likviditet og kapital

Ændringen vil få dramatiske konsekvenser for tusindvis af danske virksomheder i forbindelse med fremtidigegenerationsskifter i veldrevne virksomheder. Virksomhederne vil blive tømt for kapital/likviditet på grund afskattebetalingerne – enten fordi virksomhederne vil trække store udbytter ud før generationsskiftet eller fordide skal betales i særskat.Et regneeksempel kan illustrere situationen. En mellemstor familieejet virksomhed har en balance på 1 mia.kr. Der er en egenkapital på 500 mio. kr. og likvider og ejendomme for 300 mio. kr. Det betyder, at virksom-hedens værdier ligger på 30 pct. af balancen - og dermed over den nye grænse for særbeskatning af gene-rationsskifter. Virksomheden har fortsat vækst og fornuftige overskud og skattevæsenet har efter de alminde-lige goodwill-regler fastsat værdien af virksomheden til 1 mia. kr. Likviditetsbelastningen med de nuværendehhv. foreslåede regler ser ud som følger:Nuværende reglerEgenkapital før generationsskifte:ArveafgiftUdbytteskat i forbindelse med arveskatNy særskat på generationsskifteEgenkapital efter generationsskifte:500 mio. kr.87 mio. kr.63 mio. kr.0 kr.350 mio. kr.Nye regler500 mio. kr.87 mio.kr.63 mio.kr.420 mio. kr.- 70 mio. kr. (!)
Både i dag og fremover skal der således betales fuld arveafgift, men fremover skal der betales en ny sær-skat på niveau med, hvis virksomheden var blevet solgt til f.eks. udenlandske ejere. Det vil give en kraftigtforringet tilskyndelse til at gennemføre generationsskifte.
Dedicated Analytical SolutionsFOSS A/SSlangerupgade 69P O Box 260DK-3400 HillerødTelFaxE-mailWeb70 10 33 6070 10 33 61[email protected]www.foss.dk
Danske Bank, CopenhagenCorporate ID No. 59388517
Det nye lovforslag har tillige karakter af tilbagevirkende kraft, da man ved beregning af pengetanksprocentenser tre år tilbage i tiden. Mange virksomheder, som selvfølgelig har disponeret i tillid til gældende regler, vilblive fanget af det nye lovforslag.Da mange virksomheder har svingninger i likviditeten, og da man af gode grunde ikke kan planlægge frist-dagen (dødsdagen for ejeren) må man jo lægge sin grænse pænt under, skal vi sige 10 % point, hvilket giveren utrolig lille mulighed for at have en likviditetsbuffer i virksomheden.
Konsekvenserne vil være:Familieejede virksomheder vil i forbindelse med generationsskifte blive drænet for kapital og likviditet. I bed-ste fald vil det føre til, at investeringer i nye arbejdspladser vil blive kraftigt begrænset. I værste fald, at virk-somheden må lukke, fordi den ikke kan tilvejebringe finansiering.Der er ca. 60.000 familieejede virksomheder i Danmark og stort set samtlige af Danmarks største virksom-heder er startet som familieejede.Regelændringen rammer særligt brancher, hvor det er nødvendigt at have kapital. Det gælder ikke mindst iproduktionsvirksomheder, hvor der både skal være kapital til investeringer i innovation og likviditet til driften.Den nuværende grænse på 75 pct. for, hvornår der sker særbeskatning af generationsskifte, blev indført i2007. Før var grænsen 50 pct., men reglerne blev ændret fordi det var vanskeligt at skaffe likviditet. Nu fore-slås ændringen altså sænket til 25 pct., selvom det må antages at være betydeligt vanskeligere at skaffe ka-pital og likviditet fra bankerne i dag end i 2007.

FOSS og ændringerne

FOSS vil med ændringen fremover ikke blive set som en virksomhed, men en pengetank. Det skyldes, atFOSS har en solid balance og en pæn opsparing i virksomheden. Det skyldes, at ejerne har ønsket at sikretilstrækkelig kapital til fortsat at kunne investere i innovation og evt. opkøb af virksomheder.I Skatteministeriets notat omkring de nye finanslovsændringer står der: ”En pengetank er defineret som etselskab, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom".Det kan ikke på noget plan siges at gøre sig gældende for FOSS. Virksomheden har 1.150 medarbejdere ogproducerer hvert år avanceret måleudstyr til fødevarebranchen. 80 pct. af al verdens handlede korn og 70pct. af al mælk bliver analyseret på FOSS udstyr. FOSS har hovedkontor i Hillerød, hvor den største produk-tion også ligger. Virksomheden har en samlet omsætning på 1,5 mia. kr., hvoraf 98 pct. i udlandet.FOSS forventer i de kommende fire år at investere ca. 800 mio. kr. i innovation og produktudvikling. Der ersåledes på ingen måde tale om en ”pengetank”, men derimod en reel erhvervsvirksomhed.FOSS har de senere år gennemført det meste af generationsskiftet, så virksomheden vil kun i nogen gradblive ramt af de nye regler, som dog vil ramme andre virksomheder i FOSS’ situation hårdt. I forbindelse med
generationsskiftet i FOSS er der betalt fuld arve/gaveafgift efter reglerne. Et tænkt fuldt generationsskifte iFOSS omfatter en betaling af arve/gaveafgift på 240 mio. kr. og herudover en særbeskatning efter de nyeregler på 670 mio. kr. Det er det beløb, som vil være et kraftigt dræn for mange virksomheder.

Forskelsbehandling af familieejede virksomheder

Reglerne vil gøre det mindre attraktivt at bruge familieeje som ejerform for virksomheder. Fondsejede virk-somheder vil typisk ikke skulle skifte ejer, og børsejede virksomheder skal typisk ikke betale arveafgift. Ende-lig vil kapitalfondsejede virksomheder typisk have så store gældsposter, at de ikke kommer i nærheden afgrænsen. Det var også netop ønsket om at skabe et alternativ til kapitalfondene, der var en del af baggrun-den for at hæve grænsen fra 50 pct. til 75 pct. Den gang (i 2006) skrev Skatteministeriet:”Uanset forhøjelsen af grænsen i 2002 kan reglen stadig risikere at ramme virksomheder med reel erhvervs-aktivitet. En virksomhed kan have et ønske om at have en god likviditet f.eks. til brug for opkøb, større inve-steringer eller udtræk til afgifter m.v. i forbindelse med generationsskiftet. En sådan likviditet bør ikke afskæ-re muligheden for at kunne foretage et hensigtsmæssigt generationsskifte af virksomheden.Det afgørende må være, om der også foreligger reel erhvervsaktivitet i virksomheden. Reglen om ”penge-tanke” bør ikke stille sig hindrende i vejen for, at reelle familieejede erhvervsvirksomheder kan generations-skiftes. Med forslaget om at forhøje 50%t.-grænsen til 75%. forbedres sådanne erhvervsvirksomheders mu-ligheder for at begå sig i konkurrencen med f.eks. kapitalfonde.Forslaget vil forbedre virksomhedsejernes muligheder for, at de kan overdrage deres virksomheder til fami-liemedlemmer og nære medarbejdere i stedet for at lade kapitalfonde overtage dem.”

Ingen forskel i salgspris

Der har tidligere været en debat om, hvorvidt at generationsskiftereglerne blot medførte, at ejeren af virk-somheden kunne få en større pris ved salg. Men dette er ikke korrekt.Hvis en virksomhed sælges umiddelbart før et generationsskifte skal der betales fuld avanceskat af salget ogderefter arveafgift af værdien (når det gives videre til næste generation). Ved generationsskifte før salg skalder først betales arveafgift og derefter fuld avanceskat af salgssummen. I begge tilfælde skal der betales densamme skat og virksomheden vil have den samme værdi – og dermed kunne sælges til samme beløb.

Tre misforståelser i lovforslaget

I bemærkningerne til det nye lovforslag er der tre konkrete misforståelser om, hvordan forslaget vil virkeFærre – ikke flere – investeringerAf lovforslaget fremgår det, at ændringen skal give flere investeringer i arbejdspladser. Argumentet er, atvirksomhederne vil nedbringe deres likviditet og opsparing ved at foretage nye investeringer. Men investe-ringer bliver ikke rentable blot fordi man bliver brandbeskattet ved generationsskifte – tværtimod. Virksomhe-derne foretager de investeringer, der er rentable og som de kan finansiere. Forslaget vil betyde, at virksom-hederne i stedet vil tømme virksomheden for likviditet hvorved, der vil være færre midler til investeringerfremover. Investeringer bliver altså ikke mere rentable, men til gengæld sværere at finansiere, bl.a. fordi for-slaget virker som en straf på at spare op i virksomheden til fremtidige investering
25%-reglen har ikke været normen tidligereAf lovforslaget fremgår, at 25%-reglen har været normen. Men det er ikke korrekt. 25%-reglen har kun væretgældende i en periode på knap 21 måneder. Før det var der ingen regel. Der er derfor ingen erfaringer med,hvordan reglen vil virke i forhold til generationsskifter.Rammer ikke kun velkonsoliderede virksomhederAf lovforslaget fremgår, at forslaget kun vil ramme velkonsoliderede virksomheder. Det er korrekt, at forsla-get ikke vil have konsekvenser for virksomheder med en meget dårlig likviditet, men der tegnes et billede af,at det kun er nogle få virksomheder, hvad der ikke er korrekt. Fordi likviditet og balance kan svinge en heldel fra år til år – og reglen vil blive håndhævet ved at se på tre år tilbage i tiden, bliver virksomhederne nødttil at nedbringe deres likviditet til omkring 15 % for at være sikre på, at de ikke bliver brandbeskattet ved etpludseligt generationsskifte (”tagsten i hovedet”). Dermed vil meget store dele af dansk erhvervsliv bliveramt. Det er typisk kapitalfondsejede virksomheder og andre virksomheder med meget kraftig gældsætning,der ikke vil blive ramt.

Sammenfatning

Den foreslåede regelændring medfører enten en voldsom forøget likviditetsbelastning for generationsskifter ivelkonsoliderede, familieejede aktieselskaber eller tvinger virksomhederne til at beskytte sig ved løbende atudbetale store udbytter. Nettoresultatet er det samme: En kraftig beskæring af virksomhedernes evne ogvilje til at investere i vækst og nye arbejdspladser – endda på et tidspunkt, hvor bankernes evne og vilje tillåne penge til erhvervslivet er hæmmet.Af tungtvejende samfundsøkonomiske hensyn bør denne del af finanslovsforslaget sagligt set helt bortfalde.Hvis dette ikke er politisk muligt, så bør ”pengetanksprocenten” højst sænkes til 50%.Peter Foss, Formand for FOSS A/S (www.foss.dk)