Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA

Arbejdsmarkedsanciennitetblandt FOA-medlemmerI lovforslaget L 22 af 21. november 2011 fremgår det, at et af kravene for at komme i betragt-ning til seniorførtidspension er, at man skal have haft mindst 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse.I denne analyse belyses hvor mange år de 59-årige FOA-medlemmer har været på arbejds-markedet.

af ForskningschefMikkel Baadsgaard

Analysens hovedkonklusioner•59-årige medlemmer af FOA har i gennemsnit været på arbejdsmarkedet i 31,8 år. Det erlavere sammenlignet med mange andre faggrupper.Blandt de 59-årige FOA-medlemmer har 12,3 pct. været på arbejdsmarkedet i under 25år. For de mandlige FOA-medlemmer er denne andel 5,3 pct. mens andelen for kvinderer 13,4 pct.Blandt de ikke-forsikrede 59-årige i arbejdsstyrken har lidt over 20 pct. været på ar-bejdsmarkedet på under 25 år. Sammenlignet med LO, AC og FTF er ikke-forsikrede dengruppe som har den største andel med forholdsvis kort arbejdsmarkedsanciennitet som59-årig.

KontaktForskningschefMikkel BaadsgaardTlf. 33 55 77 27Mobil 25 48 72 25[email protected]KommunikationschefJanus BreckTlf. 33 55 77 25Mobil 40 61 34 38[email protected]

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1 sal.

Analyse udarbejdet i samarbejde med FOAArbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer

Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmerSom led i vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen er der fremsat forslag om indførelse af en senior-førtidspension. Kravene for at kunne komme i betragtning til seniorførtidspension er bl.a., at ansøgerenhar langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. I lovforslag L 22 (fremsat 21. november 2011)fremgår det bl.a. at:”Iforhold til kravet om en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet vil der blive fastsat krav om at ansøgerenhar haft en arbejdsmarkedstilknytning svarende til mindst 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Hvis borgeren harhaft deltidsbeskæftigelse, stilles der øgede krav til længden af beskæftigelsesperioden. Dette vil gælde for bå-de personer i ansættelsesforhold som lønmodtagere og for selvstændige.”I denne analyse anvendes registerbaserede oplysninger til at belyse arbejdsmarkedsanciennitetenblandt 59-årige FOA-medlemmer. Det skal bemærkes, at der ikke foreligger fuldt dækkende oplysnin-ger om den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning gennem hele livet. Resultaterne af denne analyse erderfor forbundet med en vis usikkerhed. I bilag 1 er der redegjort for, hvordan arbejdsmarkedsancienni-teten er opgjort. Efter aftale med FOA er der anvendt helt samme datagrundlag som blev anvendt i entidligere analyse fra AE, der netop belyste hvor mange år 59-årige havde været på arbejdsmarkedet.Det betyder bl.a., at perioder med ledighed er medregnet i arbejdsmarkedsancienniteten1.

Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer59-årige medlemmer af FOA havde ved udgangen af 2008 i gennemsnit været på arbejdsmarkedet i31,8 år. Dette gennemsnit dækker over store forskelle i FOA-medlemmernes arbejdsmarkedsancienni-tet. For eksempel er det 12,3 pct. af de 59-årige medlemmer, der har været på arbejdsmarkedet under25 år, mens 31,9 pct. af medlemmerne har en arbejdsmarkedsanciennitet på mindst 35 år. Det fremgåraf tabel 1. Det bemærkes at både perioder i beskæftigelse og ledighed tæller med i opgørelsen. Opgø-relsen er så (vidt muligt) opgjort i fuldtidspersoner, jf. bilag 1.Tabel 1 Andel 59-årige FOA-medlemmer med under 20, 25, 30 og 35 års arbejdsmarkedsancien-nitetUnder 20 årUnder 25 årPct.MændKvinderI alt2,44,54,25,313,412,310,737,133,530,174,168,1Under 30 årUnder 35 årGennemsnitlig anciennitetÅr35,731,131,8

Anm: Medlemmer af FOA er afgrænset ud fra medlemskab af FOAs a-kasse. Se bilag 1 for beregningsforudsætningerne.Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Samtidig viser tabellen, at der er store forskelle i arbejdsmarkedsancienniteten mellem mandlige ogkvindelige FOA-medlemmer. Blandt de 59-årige kvindelige FOA-medlemmer er det således 13,4 pct.der har været på arbejdsmarkedet under 25 år, mens den tilsvarende andel for jævnaldrende mandligeFOA-medlemmer er 5,3 pct. I figur 1 er vist fordelingen af antal år på arbejdsmarkedet for både mand-lige og kvindelige FOA-medlemmer på 59 år.1

Den omtalte analyse kan findes her:http://www.ae.dk/analyse/kvinder-hojtuddannede-rammes-40-ars-model.Eneste forskel til denne analyseer, at der i indeværende analyse er set på alle 59-årige på arbejdsmarkedet, mens den tidligere analyse kun belyste arbejdsmarkedsanciennitetenblandt efterlønsberettigede 59-årige.

Analyse udarbejdet i samarbejde med FOAArbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer

Figur 1 Fordeling af arbejdsmarkedsanciennitet blandt 59-årige medlemmer af FOAPct.100908070605040302010002468 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44Arbejdsmarkedsanciennitet i årMændKvinderI altPct.1009080706050403020100

Anm: Medlemmer af FOA er afgrænset ud fra medlemskab af FOAs a-kasse. Se bilag 1 for beregningsforudsætningerne.Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Sammenligning med andre A-kasseBlandt alle 59-årige i arbejdsstyrken er den gennemsnitlige arbejdsmarkedsanciennitet 33,1 år – dvs.lidt mere end de 31,8 år som 59-årige FOA-medlemmer i gennemsnit har været på arbejdsmarkedet.Det fremgår af tabel 2.Samtidig viser tabellen, at når man ser alle 59-årige (på arbejdsmarkedet) under ét er det 10,6 pct. derhar været på arbejdsmarkedet i mindre end 25 år, mens 46,9 pct. har været på arbejdsmarkedet imindst 35 år. Ikke-forsikrede 59-årige i arbejdsstyrken er den gruppe der har den laveste anciennitet.Det viser sig blandt andet ved, at 20,3 pct. af de ikke-forsikrede har været på arbejdsmarkedet under25 år. Det kan blandt andet afspejle, at en del indvandrere befinder sig i denne gruppe hvoraf mangeikke har boet i Danmark gennem hele arbejdslivet. Bortset fra de ikke-forsikrede er FOA den af de vistegrupper der har den største andel medlemmer med under 25 års arbejdsmarkedsanciennitet. Det skaldog bemærkes, at 59-årige akademikere i gennemsnit har været færre år på arbejdsmarkedet end 59-årige FOA-medlemmer, men anciennitetsfordelingen blandt akademikere er mere koncentreret om-kring gennemsnittet end tilfældet er for FOA-medlemmer. I figur 2 er vist anciennitetsfordelingen forde enkelte faggrupper (defineret ud fra A-kasse / forsikringsstatus).

Analyse udarbejdet i samarbejde med FOAArbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer

Tabel 2 Andel 59-årige med under 20, 25, 30 og 35 års arbejdsmarkedsanciennitetUnder 20 årUnder 25 årPct.Ikke forsikredeAkademikerneUdenfor hovedorganisationFTFLO-Heraf FOA12,43,81,72,73,54,25,54,920,310,14,58,08,612,311,910,634,431,912,221,820,833,526,624,064,983,033,254,645,368,156,753,1Under 30 årUnder 35 årGennemsnitlig arbejdsmar-kedsanciennitetÅr30,431,135,633,634,131,832,633,1

Anm: Kun 59-årige i arbejdsstyrken i henhold til RAS 2009. Inddelingen i faggrupper er baseret på A-kasse / forsikringsstatus.Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Figur 2 Fordeling af arbejdsmarkedsanciennitet blandt 59-årige i arbejdsstyrken.Pct.100908070605040302010002468 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44Arbejdsmarkedsanciennitet i årIkke forsikredeAnm: Se bilag 1 for beregningsforudsætningerne.Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Pct.1009080706050403020100

Analyse udarbejdet i samarbejde med FOAArbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer

Bilag 1 Opgørelse af arbejdsmarkedsanciennitet

Boks 1. Sådan har vi opgjort længden af arbejdslivetDer foreligger ikke præcise registeroplysninger, der på individniveau belyser den enkeltes arbejdsomfang gennem livsforlø-bet. Der foreligger imidlertid en række oplysninger, som kan kombineres med henblik på at belyse længden af arbejdslivetfor den enkelte. For perioden 1980-2008 er antallet af år på arbejdsmarkedet beregnet ud fra følgende oplysninger, somforeligger i alle år i perioden:•••Beskæftigelsesomfang baseret på ATP-indbetalinger (lønmodtagere)Ledighedsomfang (nettoledighedsgrad i året)Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (anvendes for selvstændig)

For hvert år i perioden er arbejdsomfanget opgjort som beskæftigelsesomfanget baseret på ATP, tillagt ledighedsgraden iåret. Begge oplysninger opgøres i fuldtidspersoner. Selvstændige erhvervsdrivende indbetaler imidlertid ikke til ATP, så fordenne gruppe er det valgt at benytte den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik(RAS). Personer, der er selvstændige ifølgeRAS, antages at være fuld tid på arbejdsmarkedet i det pågældende år, idet der ikke forligger oplysninger om faktisk be-skæftigelsesomfang blandt selvstændige.For perioden fra 1964-1979 foreligger der én variabel i Danmarks Statistiks registre, der opgør den akkumulerede erhvervs-erfaring for lønmodtagere i perioden. Variablen er dannet på baggrund af ATP-indbetalinger. Der foreligger således ikkeindividoplysninger om ledighedsomfang og perioder, som selvstændig erhvervsdrivende før 1980. For at korrigere for demanglende oplysninger om ledige og selvstændig er det i beregningerne valgt at opskalere lønmodtagerbeskæftigelsen forperioden 1964-1979 med forholdet mellem arbejdsomfanget fra 1980-2008 (som både indeholder tid som selvstændig,lønmodtager og ledig) og antal år som lønmodtager i perioden 1980-2008. Denne skalering svarer grundlæggende til atantage, at den enkelte i perioden 1964-1979 relativt set er selvstændig og ledig i samme omfang, som den enkelte var i peri-oden 1980-2008.UsikkerhedSom nævnt foreligger der ikke (umiddelbart) fuldt dækkende registerdata til at belyse alle danskeres arbejdsomfang gen-nem livet. Denne analyse er primært baseret på den enkeltes indbetalinger til ATP fra 1964 og frem som indikator for læng-den af arbejdslivet – suppleret med ledighedsperioder og perioder som selvstændig.Der kan blandt andet peges på følgende problemer med at anvende ATP som primær kilde til opgørelsen af antal år på ar-bejdsmarkedet:••Der indbetales som udgangspunkt ikke bidrag til ATP ved en ugentlig arbejdstid under 9 timer. Arbejdsomfangetved kort arbejdstid tæller således ikke med.Selvstændige er som udgangspunkt ikke omfattet af ATP – men har mulighed for indbetaling af frivillige bidrag.For selvstændige er det derfor nødvendigt at supplere med anden information for at fastslå arbejdsomfanget.Problemet er her, at der ikke foreligger centrale registreringer af arbejdsomfanget blandt selvstændige.ATP-indbetalingen i de enkelte år kan groft omregnes til et årligt fuldtidsarbejdsomfang. Der er imidlertid kun 3bidragssatser, afhængig af arbejdsomfanget. For ugelønnede er det følgende arbejdstidsintervaller (9-18 timer,18-27 timer og mindst 27 timer pr. uge). Der er således et betydeligt omfang af slør i en omregning til fuldtidsbe-skæftigelse.På baggrund af de årlige bidrag til ATP er det (med det foreliggende datagrundlag) ikke umiddelbart muligt atskelne systematisk mellem delårs- og deltidsbeskæftigede – dvs. skelne mellem personer, der fx har arbejdetfuldtid i nogle måneder i året, og personer, der arbejder deltid i hele året.I denne opgørelse er som udgangspunkt kun medtalt barselsperioder, hvor der samtidig er indbetalt ATP (somlønmodtager), og barselsperioder som selvstændig (dog ikke før 1980).