L 22 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og integrationsministeren

Socialudvalget 2011-12
L 22 Bilag 1
Offentligt

Social- og Integrationsministeriet

J.nr. 2011-0011482

11. november 2011

tsh/mep

Høringsnotat

Forslag til Lov om ændring af lov om social pension

(Forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension m.v.)

1. Indledning

Lovforslaget blev sendt til høring den 18. oktober 2011 med svarfrist den 8.

november 2011. Lovforslaget blev sendt i høring hos ATP, Beskæftigelsesrå-

dets Ydelsesudvalg, Dansk Socialchefforening, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Finansrådet, For-

eningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, KL, Ældremobilise-

ringen og Ældre Sagen.

Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.

Der er modtaget svar fra:

ATP, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring (AES), DA, SALA, Dansk

Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Socialrådgiver-

forening (DS), Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmar-

kedschefer i Danmark (FSD), Foreningen Rejsearbejdere.dk, Forsikring & Pen-

sion, FTF-hovedorganisationen, KL, LO, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen

Følgende hørte har ikke afgivet høringssvar:

Det Centrale Handicapråd, Finansrådet og Foreningen af Statsforvaltningsjuri-

ster.

I det følgende foretages en tematiseret gennemgang af de væsentligste kom-

mentarer, der fremgår af høringssvarene.

Lovforslaget udmønter Aftale om senere tilbagetrækning. Social- og Integrati-

onsministeriets bemærkninger til høringssvarene skal ses i sammenhæng her-

med.

Fremrykning af forhøjelse af folkepensionsalderen

Foreningen Rejsearbejdere.dk

finder det uhørt at hæve folkepensionsalderen i

en tid med så mange ledige og aktiverede. Foreningen kritiserer den indekse-

ringsmekanisme, som blev indført ved vedtagelsen af velfærdsreformen i 2006,

og henviser til, at det er de ældre, der bærer byrden som følge af den højere

pensionsalder, og at der er stor forskel i levetid for forskellige grupper. Det

Side

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\9c7b2d37-a8b4-4ade-87f5-fb08679bc4ab\x1043979_1_0.doc

L 22 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og integrationsministeren

foreslås, at folkepensionsalderen fastsættes til 65 år, og at folkepensionsalderen

indekseres efter ledigheden.

Kommentar:

Forslaget er som en del af den samlede tilbagetrækningsreform

med til at styrke beskæftigelse og vækst i Danmark. Fremrykningen af forhø-

jelsen af folkepensionsalderen bidrager til at imødegå faldet i arbejdsstyrken i

de kommende år som følge af befolkningsudviklingen, samtidig med at antallet

af ældre stiger. Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil efter forslaget ske før-

ste gang i 2019. Det er en del af aftalen, at den levetidsindeksering, der blev

indført med velfærdsreformen, opretholdes.

F&P og AES

gør opmærksom på, at fremrykningen af forhøjelsen af folkepen-

sionsalderen forventes at medføre øgede udgifter til arbejdsskadeforsikring,

idet erstatningen tilkendes frem til folkepensionsalderen. Forsikring & Pension

anfører, at man ikke på nuværende tidspunkt kan opstille et konkret skøn over

de økonomiske konsekvenser af den fremrykkede forhøjede folkepensionsal-

der, men at man snarest muligt vil vende tilbage herom. AES skønner, at der vil

være en merudgift til arbejdsskadeforsikring i størrelsesordenen 150-200 mio.

kr. i 2012. AES noterer sig, at de økonomiske og administrative konsekvenser

for arbejdsskadeområdet ikke ses at være beskrevet i lovforslaget. F&P anfører,

at det ikke kan afvises, at en stigning i erstatningsudbetalingerne vil få en af-

smittende virkning på arbejdsskadeforsikringspræmierne, og anmoder derfor

om, at der i lovudkastet indsættes følgende tekst eller lignende som en ny § 2:

”

En sikringspligtig arbejdsgiver kan ikke opsige sin arbejdsskadeforsikring på

grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forhøjelse af

udgifterne, der er en følge af denne lov.

”

Kommentar:

De økonomiske og administrative konsekvenser vedrørende ar-

bejdsskadesikring indarbejdes i lovforslaget og vil desuden fremgå af det af

beskæftigelsesministeren samtidigt fremsatte Forslag til lov om ændring af

arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder,

forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.). For

så vidt angår F&P’s forslag til en lovbestemmelse,

kan der henvises til arbejds-

skadesikringslovens § 89, hvor det allerede gælder at:

”En sikringspligtig for-

sikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmi-

en, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne

lov.”.

Forhøjelse af bundfradraget fra 30.000 til 60.000 kr.

Ældremobiliseringen

Ældre Sagen

er positive over for forhøjelsen af bund-

fradraget. Ældremobiliseringen foreslår, at fradraget pristalsreguleres, mens

Ældre Sagen foreslår, at fradraget reguleres i takt med lønudviklingen.

Kommentar.

Social- og Integrationsministeriet har noteret sig Ældremobilise-

ringens og Ældre Sagens synspunkter.

Nedsættelse af timetallet for personer, der ønsker opsat pension

Ældresagen

udtrykker sin tilslutning til forslaget.

Side 2 af 9

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\9c7b2d37-a8b4-4ade-87f5-fb08679bc4ab\x1043979_1_0.doc

L 22 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og integrationsministeren

Seniorførtidspension

Ældremobiliseringen

betragter seniorførtidspension som en positiv nyskabelse,

selv om der kun sker ændring i proceduren for tildeling og ikke ændring af

kriterierne for førtidspension. Der peges desuden på vigtigheden af, at ingen

ældre falder udenfor ordningen og på, at det for personer der er berettiget til

seniorførtidspension, vil være vigtigt at kunne få en hurtig sagsbehandling.

mener, at det er uheldigt, hvis der besluttes endnu en form for førtidspensi-

on. Det vil skabe et retssikkerhedsmæssigt problem i forhold til sagsbehandlin-

gen såvel som lovgivningen, der bliver mere uigennemskuelig.

FSD

tilslutter

sig intentionerne om en enklere og hurtigere vej til førtidspension, hvilket dog i

givet fald bør være en målsætning for alle personer over 18 år, for hvem før-

tidspension kan være en eventuel mulighed. Men FSD mener ikke, at det fore-

liggende forslag opfylder denne målsætning.

Kommentar:

Det bemærkes, at der ikke er tale om en ny form for førtidspensi-

on - men en forenklet sagsbehandlingsprocedure. Forslaget til sagsbehand-

lingsproceduren, skal ses i lyset af, at det drejer sig om personer, der har min-

dre end 5 år til folkepensionsalderen, og som har haft en langvarig og en aktuel

arbejdsmarkedstilknytning.

vurderer samlet, at seniorførtidspensionen ikke løser problemet, eftersom

kriterierne ikke omfatter de personer, som ville gå på efterløn på grund af ned-

slidning. DS finder, at der er modstrid mellem målgruppen for seniorførtids-

pension, og de personer der berøres af ændringerne i efterlønsreformen. FTF

giver udtryk for samme opfattelse.

FTF

vurderer, at lovforslagets fastsatte mål-

gruppe og kriterier betyder, at det vil være ganske få af de fysisk og psykisk

nedslidte med en langvarig og aktuel arbejdsmarkedstilknytning, der kan kom-

me i betragtning til seniorførtidspension.

bemærker, at der findes nedslidte borgere, som på grund af sygdom er gle-

det ud af arbejdsmarkedet og er uden indtægt, og som ikke vil opfylde kriteriet

om ”aktuel tilknytning”, som det

er defineret i bemærkningerne.

Ældre Sagen

er bekymret for, at seniorførtidspension er for snævert/restriktiv til at fange den

del af arbejdsstyrken, der ikke har en arbejdsevne, der gør det muligt at opret-

holde en tilknytning til arbejdsmarkedet på sædvanlige vilkår, men som på den

anden side ikke opfylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension.

Kommentar:

Hensigten med seniorførtidspension er ikke, at den skal erstatte

efterløn. Ordningen skal sikre, at de personer, der er nedslidte efter et langt

arbejdsliv hurtigt kan få taget stilling til, om de er berettiget til førtidspension.

Såfremt et helbredsbetinget arbejdsophør har været indtrådt tidligere, må det

antages, at borgeren allerede har haft en sag ved kommunen om hjælp til for-

sørgelse.

finder oplægget til lovforslag og lovbemærkningerne for uklare i forhold til

intentionerne og frygter, at tilkendelse af seniorførtidspension vil blive vilkårlig

alt efter lokal fortolkning.

Kommentar:

Kriteriet for tilkendelse af førtidspension er uændret. Lovforslaget

indeholder en hjemmel til, at social- og integrationsministeren kan fastsætte

reglerne for opfyldelse af kravet om en aktuel og langvarig tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Disse regler vil tydeliggøre de krav, der skal opfyldes, som

betingelse for at påbegynde sag om førtidspension efter reglerne om seniorfør-

tidspension. Såvel de sociale nævn som Ankestyrelsen vil i form af ankeafgø-

Side 3 af 9

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\9c7b2d37-a8b4-4ade-87f5-fb08679bc4ab\x1043979_1_0.doc

L 22 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og integrationsministeren

relser og praksiskoordinering medvirke til at skabe et ensartet fortolknings-

grundlag.

finder ikke, at der er noget nyt i seniorførtidspensionsordningen, dels fordi

kriterierne ikke er ændret og dels fordi det allerede nu er muligt at søge om

førtidspension på det foreliggende grundlag.

FTF

stiller spørgsmålstegn ved,

om det giver mening at indføre en ny ordning, når kriterierne for tilkendelse af

seniorførtidspension ikke afviger fra gældende regler for tilkendelse af førtids-

pension.

finder ikke, at det er en tilstrækkelig løsning at kunne ansøge om

førtidspension på det ”foreliggende dokumentationsgrundlag”.

Da muligheden

allerede eksisterer i den nuværende lovgivning. Det er erfaringen, at en ansøg-

ning på dette grundlag i mere end to tredjedele af tilfældene ender med et af-

slag.

finder det uklart, om der skal indhentes yderligere dokumentation for

nedsat arbejdsevne og henviser til, at der i forvejen er en frist på tre måneder i

sager, der skal afgøres på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Kommentar:

Hensigten med forslaget om seniorførtidspension er at skabe en

enklere og hurtigere sagsbehandlingsproces for personer, der har haft et langt

arbejdsliv og har mindre end 5 år til folkepensionsalderen. Der er ikke tale om

en ny førtidspensionsordning. Det er fortsat et krav for tilkendelse af førtids-

pension, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat.

Efter de gældende regler kan en borger anmode om, at der alene skal tages

stilling til spørgsmålet om førtidspension. I sådanne tilfælde skal kommunen

træffe afgørelsen på det foreliggende oplysningsgrundlag og inden for 3 måne-

der.

Kravene til afklaring af arbejdsevnen er i disse ansøgningssager tilfælde imid-

lertid nøjagtig de samme, som dem der gælder i øvrige sager. Der vil således

skulle gives afslag på førtidspension, hvis der fx ikke er foretaget relevante

arbejdsprøvninger eller andre forsøg på at udvikle arbejdsevnen hos borgeren.

Dette adskiller sig fra forslaget om seniorførtidspension, hvor der ikke skal

gennemføres arbejdsprøvninger eller andre forsøg på og udvikle arbejdsevnen.

Kommunen kan endvidere efter forslaget om seniorførtidspension indhente nye

oplysninger til brug for sagens afgørelse.

FTF

havde gerne set, at lovforslaget om seniorførtidspension var blevet be-

handlet i samspil med den kommende reform af fleksjob og førtidspension.

og SALA

finder, at det ikke har været et politisk ønske at sikre adgang til of-

fentlig forsørgelse for helt nye grupper, og at kravet om arbejdsmarkedstilknyt-

ning derfor bør være de samme som dem, der er gældende for efterlønnen. De

mener, at det bør fremgå af selve loven, at der er et krav om 25 års fuldtidsbe-

skæftigelse.

foreslår, at kriterierne for tilkendelse af seniorførtidspension

gøres mere lempelige for personer, som ellers ville kunne få efterløn, og der-

med har haft et langvarig og stabilt a-kassemedlemskab, for at sikre nedslidte

personer en forsørgelsesmulighed.

FTF

mener, at de lempeligere kriterier vedrørende afprøvning og vurdering af

arbejdsevne skal præciseres i loven og ikke blot være henvist til en supplerende

ministerbemyndigelse.

mener, at hvis seniorførtidspension skal være et reelt

alternativ til ændringerne af efterlønnen, så skal tilkendelseskriterierne til seni-

orførtidspension lempes og en lægefaglig udtalelse om ansøgerens helbred og

Side 4 af 9

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\9c7b2d37-a8b4-4ade-87f5-fb08679bc4ab\x1043979_1_0.doc

L 22 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og integrationsministeren

arbejdsevne, skal tillægges betydelig vægt i den socialfaglige vurdering.

FTF

udtrykker samme holdning.

Kommentar:

Seniorførtidspension skal ikke træde i stedet for efterløn. Som det

fremgår af lovforslaget, vil der blive fastsat regler i en bekendtgørelse, som

definerer kravet til langvarig og aktuel beskæftigelse, samt hvordan dette do-

kumenteres. Det er hensigtsmæssigt og udtryk for en sædvanlig lovgivnings-

mæssig fremgangsmåde, at sådanne mere detaljerede betingelser og administra-

tive krav fastsættes i en bekendtgørelse frem for i selve loven. Som det fremgår

af lovforslagets bemærkninger, vil der blive fastsat krav om en arbejdsmar-

kedstilknytning svarende til 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse.

DA og SALA

bemærker, at fuldstids-ATP allerede indbetales fra 27 timers ar-

bejde pr. uge, og det vil for nogle personer være en lempelse i beskæftigelses-

kravet herved.

Kommentar

: Oplysninger om ATP indbetalinger udgør kun en del af dokumen-

tationsgrundlaget for langvarig arbejdsmarkedstilknytning. Det afgørende er, at

det kan sandsynliggøres/dokumenteres, at der har været tale om 20-25 års fuld-

tidsbeskæftigelse.

DA og SALA

bemærker, at det er deres opfattelse, at personer, der har været

uden beskæftigelse i 5 år, ikke kan anses for at have en aktuel tilknytning til

arbejdsmarkedet. De finder, at der med en så bred definition er risiko for, at

antallet af personer på seniorførtidspension langt vil overstige det, der er forud-

sat i lovforslaget.

Ældre Sagen

finder ikke, at det fremgår, hvordan personer,

der ikke aktuelt er i beskæftigelse og ikke modtager overførselsindkomst fra

det offentlige, er stillet med hensyn til muligheden for at søge seniorførtidspen-

sion.

Kommentar:

Personer, der hidtil har været tilknyttet arbejdsmarkedet, men som

kortvarigt har modtaget kontanthjælp m.v. forud for ansøgningen, og personer,

der inden for de seneste 5 år helt eller i betydeligt omfang, er ophørt med at

arbejde af helbredsmæssige grunde, kan efter kommunens individuelle konkre-

te vurdering anses for at opfylde kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarke-

det.

Det skal bemærkes, at opfyldelse af kravene om langvarig og aktuel tilknytning

til arbejdsmarkedet alene giver ret til, at sagen overgår til behandling efter reg-

lerne om førtidspension, og at der skal træffes afgørelse om førtidspension

indenfor 6 måneder. Kravene for tilkendelse af førtidspension er uændrede. Der

er således ikke risiko for, at kravene om en langvarig og aktuel arbejdsmar-

kedstilknytning i sig selv fører til en udvidelse af gruppen af førtidspensioni-

ster.

finder, at kravet om 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse og længere for deltids-

ansatte er et udtryk for forskelsbehandling af mænd og kvinder, idet de mener,

at kvinder vil have vanskeligere ved at opfylde betingelsen. Det foreslås, at

begrænsningen fjernes fra lovforslaget af hensyn til ligestillingsperspektivet, og

at der i stedet lægges vægt på a-kasseanciennitet.

FTF-hovedorganisationen

bemærker, at lovforslagene ikke er blevet vurderet i forhold til ligestillings-

mæssige konsekvenser og mener desuden, at lovforslaget har en kønsskæv

effekt, fordi tilknytningskravet til arbejdsmarkedet øges for deltidsansatte.

Kommentar:

Social- og Integrationsministeriet har vurderet, om forslaget om

seniorførtidspension har ligestillingsmæssige konsekvenser. Kravet om langva-

Side 5 af 9

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\9c7b2d37-a8b4-4ade-87f5-fb08679bc4ab\x1043979_1_0.doc

L 22 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og integrationsministeren

rig arbejdsmarkedstilknytning er i sig selv kønsneutralt og afspejler, at der skal

være tale om et langt arbejdsliv, som kan forklare nedsat arbejdsevne og do-

kumentere retten til at få behandlet sagen efter reglerne om seniorførtidspensi-

on.

Andelen af hhv. mænd og kvinder, der som 60-årige kan opfylde kravet om 20

års fuldtidsbeskæftigelse, er næsten ens, nemlig knap 75 pct. for mænd og godt

73 pct. for kvinder.

Det forhold, at der vil blive stillet krav om fuldtidsbeskæftigelse i et interval på

20-25 år giver en hensigtsmæssig fleksibilitet og er samtidig udtryk for, at der

ikke er tale om et meget præcist anciennitetskrav.

Det er på den baggrund Social- og Integrationsministeriets vurdering, at lov-

forslaget ikke indeholder ligestillingsmæssige konsekvenser.

mener, at det skal afklares, hvem der skal dokumentere, at kravet om 20

–

25 års fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt. Er det ansøger, arbejdsgiver eller sags-

behandler, og hvilke type dokumenter udgør en tilstrækkelig dokumentation.

Kommentar:

Reglerne om krav til dokumentation vil blive fastsat i bekendtgø-

relse. Det bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at arbejdsmarkedstilknyt-

ningen skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres. En hurtig og enkel do-

kumentation for lønmodtagere kan være de opgjorte ATP-indbetalinger, hvor

oplysningerne allerede er til rådighed. For selvstændige kan det bl.a. være virk-

somhedsregnskaber, selvangivelser og kvitteringer for momsbetalinger.

Danske Handicaporganisationer

finder, at det er uklart om personer i fleksjob,

som fx oplever yderligere nedslidning, kan ansøge om seniorførtidspension.

Ældre Sagen

finder, at definitionen af aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet

efterlader tvivl om, hvorvidt personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge,

er i fleksjob eller modtager fleksydelse, kan være omfattet af målgruppen for

seniorførtidspension

Kommentar:

Betingelsen for at få behandlet en sag efter reglerne om seniorfør-

tidspension er, at man har højest 5 år til folkepensionsalderen og har en langva-

rig og aktuel arbejdsmarkedstilknytning. Personer i fx fleksjob eller som mod-

tager arbejdsløshedsdagpenge kan også opfylde denne betingelse.

finder det afgørende, at det tydeliggøres overfor borgerne, at kriterierne for

tilkendelse af seniorførtidspension bliver de samme som ved den eksisterende

førtidspensionsordning, nemlig at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat.

FDS

mener, at det bør præciseres i lovforslaget, at der ikke med forslaget gives

øget adgang til førtidspension, men alene en hurtigere og også mindre indgåen-

de sagsbehandling.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger at ”Med forslaget

indføres der ikke en ny type førtidspension. Det vil fortsat være et krav for at få

tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen skal være nedsat i et sådant omfang, at

personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde, eller

ved et fleksjob,

jf. lovens § 16.” Det fremgår ligeledes at ”Ordningen

skal sikre

en hurtigere og enklere adgang til førtidspension for personer med hidtidig

tilknytning til arbejdsmarkedet, der når folkepensionsalderen inden for fem år.

Der er tale om en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilken-

delse af førtidspension.”

Side 6 af 9

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\9c7b2d37-a8b4-4ade-87f5-fb08679bc4ab\x1043979_1_0.doc

L 22 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og integrationsministeren

anfører, at der ved ansøgning om seniorførtidspension ikke skal foretages

en vurdering efter arbejdsevnemetoden, eftersom metoden benyttes til at for-

bedre og styrke arbejdsevnen.

anbefaler, at for at kunne indkredse om en

person er nedslidt

udarbejdes en ”erhvervshistorik”, hvor de erhvervsmæssige

belastninger bliver beskrevet. Efter LO’s opfattelse, er det nødvendigt, at myn-

digheden har et samlet billede over hele erhvervsforløbet, og de belastninger

ansøgeren har været udsat for.

opfatter lovforslaget sådan, at der ikke skal foretages en udredning af ar-

bejdsevnen, idet det forudsættes, at den allerede er foretaget, fordi folk har

været længe på arbejdsmarkedet. De ønsker derfor en præcisering af hvornår

kravene til dokumentation er opfyldt. Det anføres, at speciallægeerklæringer,

som undervejs i et langt liv har kastet lys over diverse symptomer, ikke kan

sidestilles med en afklaring af arbejdsevnen.

FTF

udtrykker bekymring for, om

reglerne om dokumentationsgrundlag ved vurdering af arbejdsevnen er til-

strækkelig præcise til at foretage en korrekt vurdering af arbejdsevnen.

Dansk Blindesamfund

gør i sit høringssvar opmærksom på, at dokumentation

for varig funktionsnedsættelse bør sidestilles med nedsættelse af arbejdsevnen

som følge af sygdom. Såfremt en borger med et alvorligt synshandicap mister

sin beskæftigelse på et tidspunkt, som ligger inden for 5 års fristen før folke-

pensionsalderen, vil pågældende uanset pågældendes generelle helbredsmæssi-

ge status have vanskeligt ved at opnå et andet job.

Kommentar:

Arbejdsevnemetoden vil fortsat være et væsentligt redskab i for-

bindelse med afklaringen og vurderingen af en borgers arbejdsevne. De ele-

menter i metoden der retter sig mod en fremadrettet udvikling af arbejdsevnen,

fx i form af beskæftigelsesrettede tilbud, vil dog ikke være relevante i forbin-

delse med behandling af sager efter reglerne om seniorførtidspension. I den

sammenhæng kan der lægges vægt på tidligere indhentede lægeerklæringer,

journaler mv., men disse kan ikke i sig selv sidestilles med en arbejdsevnevur-

dering. Kommunen har mulighed for at indhente nye lægelige oplysninger mv.

og det er kommunen, der vurderer arbejdsevnen som i andre sager om førtids-

pension. Det fremgår af bemærkningerne, at der skal lægges vægt på oplysnin-

ger om tidligere arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsfunktioner samt årsager

til arbejdsophør eller sygemelding.

En varig funktionsnedsættelse skal indgå i vurderingen, såfremt nedsættelsen

har betydning for vurderingen af arbejdsevnen. Det afgørende for tilkendelse af

førtidspension er, om helbredstilstanden og/eller funktionsnedsættelsen kan

dokumentere, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat i et sådant omfang,

at pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende gennem beskæf-

tigelse på arbejdsmarkedet herunder i et fleksjob.

finder ikke, at langvarig arbejdsmarkedstilknytning kan anvendes som

dokumentation for en væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen.

ud-

trykker samme opfattelse og mener desuden at formuleringen medvirker til at

skabe forventning, om at det skulle blive lettere at få tilkendt seniorførtidspen-

sion end den almindelige førtidspension.

Kommentar:

Langvarig arbejdsmarkedstilknytning er et af flere kriterier, og

afspejler, at der skal være tale om et langt arbejdsliv, som kan forklare en ned-

sat arbejdsevne og dokumentere retten til den hurtigere og enklere ansøg-

ningsmulighed i form af seniorførtidspension. Der vil typisk foreligge nødven-

dige oplysninger til dokumentation af arbejdsevnen i forhold til at klare krave-

ne på arbejdsmarkedet.

Side 7 af 9

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\9c7b2d37-a8b4-4ade-87f5-fb08679bc4ab\x1043979_1_0.doc

L 22 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og integrationsministeren

finder, at det er uklart, om kommunerne har pligt til at indhente nye oplys-

ninger til brug for sagens afgørelse.

FSD

anfører, at de nødvendige lægelige

oplysninger ofte ikke vil foreligge for personer, der overgår fra beskæftigelse,

kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge.

anfører, at mennesker med

nedslidningssymptomer ikke nødvendigvis har en lang dokumenteret sygehi-

storie, men klarer sig selv med medicin, massage m.v. Mennesker med psykisk

nedslidning kan heller ikke fremvise dokumentation herfor, fordi de ikke har

haft kontakt med psykolog eller psykiater eller været i en længere behandling

hos en praktiserende læge.

giver udtryk for samme opfattelse.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen kan

indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Det er kommunens an-

svar at sørge for oplysning af sagen og at der er et tilstrækkeligt dokumentati-

onsgrundlag for at kunne træffe en afgørelse.

mener, at det forhold, at der ikke kan iværksættes beskæftigelsesrettede

tilbud herunder arbejdsprøvning, kan betyde, at kommunerne kan have vanske-

ligt ved at dokumentere, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat inden

for ethvert erhverv. Det kan derfor ske, at kommunen må give afslag, alene

fordi kommunen ikke kan tilvejebringe den nødvendige dokumentation, som en

arbejdsprøvning kunne have påvist.

Kommentar:

kommunen kan indhente alle nødvendige oplysninger til brug for

vurderingen af arbejdsevnen, men må ikke iværksætte arbejdsmarkedsrettede

aktiviteter. Hvis oplysningerne ikke dokumenterer en varig og væsentlig ned-

sættelse af arbejdsevnen må der gives afslag på førtidspension.

finder, at borgerens retssikkerhed svækkes, når der ikke skal foretages en

helhedsvurdering efter Retssikkerhedslovens § 5. Desuden mener LO, at selv

om borgeren ikke er berettiget til seniorførtidspension, så skal kommunen være

forpligtet til at vurdere andre muligheder.

Kommentar:

Det efterfølgende præciseret i lovforslaget, at kommunen skal

tilbyde rådgivning og vejledning om andre muligheder for hjælp i de tilfælde,

hvor der gives afslag på seniorførtidspension.

mener, at de sygemeldte, som ikke er syge nok til pension, men for syge til

at kunne opnå efterlønsbevis eller dagpenge fra a-kassen, i stedet bør tilkendes

fleksjob. Derved kan de udnytte den tilbageblevne arbejdsevne og fortsat have

en garanti for en indtægt.

Kommentar:

Muligheden for tilkendelse af fleksjob påvirkes ikke af indførel-

sen af seniorførtidspension. Såfremt der skal gives afslag på førtidspension og

kommunen samtidig vurderer at fleksjob kunne være en mulighed for den på-

gældende borger skal kommunen yde rådgivning og vejledning herom.

mener, at der er en risiko for, at sagsbehandlingen af ansøgninger om seni-

orførtidspension vil få en højere prioritet end andre ansøgninger om førtidspen-

sion. Samtidig vil antallet af ansøgninger stige, hvilket i sig selv vil være med

til at forøge ventetiden i forhold til andre ansøgere.

KL,

tager forbehold for de

økonomiske og administrative konsekvenser af lovforsalget.

Side 8 af 9

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\9c7b2d37-a8b4-4ade-87f5-fb08679bc4ab\x1043979_1_0.doc

L 22 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og integrationsministeren

Kommentar:

I sager om seniorførtidspension vil der i højere grad blive lagt

vægt på de oplysninger, der allerede er tilgængelige. Sagsbehandlingen vil

derfor være mindre ressourcekrævende, og dermed kunne varetages hurtigere.

Økonomiske og administrative konsekvenser som følge af bl.a. ny lovgivning

forhandles med kommunerne og regionerne efter de gældende DUT-principper

(Det Udvidede Totalbalanceprincip). DUT-princippet indebærer, at staten

kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsæn-

dringer som følge af blandt andet ny lovgivning.

henstiller til, at der ydes 100 pct. statslig refusion til kommunerne, således

at kommunale besparelseshensyn ikke kommer til at spille en rolle ved vurde-

ring af, om personen er berettiget til en seniorførtidspension.

DA og SALA

finder, at den statslige refusion af kommunernes udgifter til før-

tidspension bør afvikles.

Kommentar:

Den statslige refusion til kommunerne i sager om førtidspension

er ikke en del af aftalen om tilbagetrækningsreformen.

Side 9 af 9

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\9c7b2d37-a8b4-4ade-87f5-fb08679bc4ab\x1043979_1_0.doc