Skatteudvalget 2011-12, Skatteudvalget 2011-12, Skatteudvalget 2011-12
L 199 Bilag 2, L 199 A Bilag 2, L 199 B Bilag 2
Offentligt
1147813_0001.png
1147813_0002.png
1147813_0003.png
1147813_0004.png
1147813_0005.png
1147813_0006.png
1147813_0007.png
1147813_0008.png
1147813_0009.png
1147813_0010.png
1147813_0011.png
1147813_0012.png
1147813_0013.png
1147813_0014.png
1147813_0015.png
1147813_0016.png
1147813_0017.png
1147813_0018.png
1147813_0019.png
1147813_0020.png
1147813_0021.png
1147813_0022.png
1147813_0023.png
1147813_0024.png
1147813_0025.png
1147813_0026.png
1147813_0027.png
1147813_0028.png
1147813_0029.png
1147813_0030.png
1147813_0031.png
1147813_0032.png
J.nr. 2012-711-0076Dato: 14-08-2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om æn-dring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrollo-ven og kildeskatteloven (Beskatning af aktionærlån, feltlås-ning for selvstændigt erhvervsdrivende, bedre forskudspro-ces m.v.).
Thor Möger Pedersen/Tony Gønge Nielsen
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag til lovom ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven (Beskatningaf aktionærlån, feltlåsning for selvstændigt erhvervsdrivende, bedre forskudsproces m.v.).

Organisation

Advokatrådet

Bemærkninger

AktionærlånAdvokatrådet finder det betæn-keligt, at Skatteministeriet til-syneladende har til hensigt ale-ne at søge problemet med ulov-lige aktionærlån løst gennemen ændring af skattelovgivnin-gen, da den af Skatteministerietønskede løsning ikke blot re-sulterer i en fuldstændig man-gel på sammenhæng mellemhenholdsvis det selskabsretligeog det skatteretlige regelsæt omulovlige aktionærlån, men tilli-ge medfører sådanne økonomi-ske konsekvenser for modtage-ren af det ulovlige aktionærlån,at der reelt er tale om pålæg-gelse af straf, uden at dette dogsker i et strafferetligt regi medde deri indeholdte retssikker-hedsmæssige garantier for "til-talte".Efter forslaget skal aktionærlånbetragtes som udlodningeruden tilbagebetalingspligt, uan-set at der efter det selskabsret-lige regelsæt ubetinget påhvilermodtageren af de ulovlige akti-onærer en tilbagebetalingspligt.Følges det selskabsretlige re-gelsæt vil modtageren af detulovlige aktionærlån ende medat tilbagebetale lånet, men den-ne tilbagebetaling vil væreuden skattemæssig effekt.Advokatrådet finder det rets-sikkerhedsmæssigt betænkeligt,at omfanget af ulovlige aktio-nærlån søges begrænset gen-nem en form for strafpålæggel-se, der sker i ly af et civilretligtskattesystem og ikke en straffe-

Kommentarer

Lovforslaget er ændret således,at beskatningen ikke er afhæn-gig af, om der er tale om etulovligt aktionærlån, men omaktionæren har bestemmendeindflydelse over det långivendeselskab. Lovforslagets formåler dog fortsat at fjerne det skat-temæssige incitament til at om-døbe hævning af skattepligtigløn eller udbytte til skattefrilån.De påpegede økonomiske kon-sekvenser indtræder kun, hvisde pågældende optager lån iselskabet. Aktionæren er såle-des selv herre over konsekven-serne.Det er i bemærkninger tydelig-gjort, at der er mulighed foromgørelse, hvis den skatteplig-tige kan godtgøre, at vedkom-mende ikke var vidende om deskattemæssige konsekvenser aflåneoptagelsen. Endvidere erikrafttrædelsesreglerne ændret,således at beskatningen af akti-onærlån ikke omfatter lån, derer optaget før lovforslagetsfremsættelse. Der ses herefterikke at være tilfælde, hvor no-gen uforskyldt bliver omfattetaf den foreslåede beskatning.
Side 2
retlig idømmelse af en bøde foren overtrædelse af selskabslov-givningens forbud mod at ydeet sådant lån. Efter Advokatrå-dets opfattelse bør antallet afulovlige aktionærlån som ud-gangspunkt søges reduceret viaen ændring af det selskabsretli-ge regelsæt.FeltlåsningSer med tilfredshed på, at straf-ansvaret lempes for fejl i feltlå-ste oplysninger. Udkastet til nyfeltlåsningsbekendtgørelsemangler imidlertid at blivebragt i overensstemmelse her-med.
Bekendtgørelsen udstedes medhjemmel i gældende regler. Dabekendtgørelsen skal gælde fraog med indkomståret 2012, kanbekendtgørelsen ikke afventevedtagelsen af lovforslaget ogdermed af den nye hjemmel,som lemper strafansvaret.Nægter den indberetningsplig-tige at ændre en indberetning,som giver sig udslag i en – efterden skattepligtiges opfattelse -for lav skatteansættelse, sikrerlovforslaget, at der ikke rejsesansvarssag mod den skatteplig-tige ved manglende underret-ning af SKAT herom. Giverindberetningen sig udslag i en -efter den skattepligtiges opfat-telse - for høj ansættelse, kanden skattepligtige klage oversin årsopgørelse inden udløbetaf fristen for påklage af ansæt-telsen. Det kan ske nemt ogsmidigt ved, at den skattepligti-ge anvender e-mailfunktionenpå TastSelv til at sende sin kla-ge til SKAT. Finder SKATgrundlag for at give den skatte-pligtige ret, sender SKAT en nyårsopgørelse til den skatteplig-tige. SKAT arbejder på – bl.a.gennem udvikling af bedre vej-ledningsfunktioner til årsopgø-relsen – at øge de skattepligti-ges forståelse for tallene i års-opgørelsen.
Efterlyser regler om borgerneshenvendelse til den indberet-ningspligtige om en ukorrektindberetning, og som sikrerborgeren, hvis den indberet-ningspligtige nægter at foretageændringen. Øget brug af indbe-retninger og feltlåsning børendvidere kun ske, hvis der ud-vikles værktøjer, som sikrerskatteyderen en nem og enkeladgang til via SKAT at få kor-rigeret fejl i indberetninger,som feltlåses. Endvidere børder udvikles værktøjer, somsikrer skatteyderen mulighedfor at forstå og kontrollere ind-komstopgørelsen og skattebe-regningen.
Bedre forskudsprocesEr enig i, at det er i såvel bor-gernes som i statens interesse,Side 3
at den løbende skattebetaling ividest mulige omfang svarer tilden endelige skat, og at der måvære mulighed for justering afforskudsskatten i løbet af for-skudsåret.Er imidlertid bekymret for, omSkatteministeriet forsøger atfremskynde digitaliseringen i ettempo, der ikke tager højde for,at store dele af befolkningenikke er it-parate.Det følger af forslagets ikraft-trædelses- og overgangsbestem-melse, at underretning om enpåtænkt ændring af forskuds-opgørelsen i 2013 og 2014 ale-ne sendes digitalt til skatteplig-tige, som for det seneste år harvalgt at modtage årsopgørelsenm.v. digitalt. Det gælder dogikke, hvis den skattepligtige se-nest 7 dage før udsendelsesda-toen meddeler SKAT, at hen-vendelser fra SKAT ønskesmodtaget i papirudgave.
Har en skattepligtig i TastSelvvalgt at være digital, har denneUnderretning om en påtænktændring af forskudsopgørelsen også erklæret sig indforståetmed, at henvendelser fra SKATvia sms/ e-mail er som ud-til den skattepligtige om nyt igangspunkt positivt, men vil iskattemappen kan ske til densituationer, hvor skatteyderener afskåret fra at tjekke telefon/ kontaktadresse, som den skat-e-mail, kunne få alvorlige øko- tepligtige har oplyst. Det er dennomiske konsekvenser for skat- skattepligtiges ansvar, at kon-taktadressen er opdateret, og atteyderen, da denne kan væreden skattepligtige dermed harforhindret i at reagere på denmulighed for at gøre sig be-påtænkte ændring. Var under-kendt underretninger, somretningen fremsendt pr. brevville eksempelvis skatteyderens SKAT giver ad denne kanal.Det bemærkes, at med NemIdfamilie være blevet opmærk-som herpå og kunne tage hånd er tilgangen til digitalt lagredeoplysninger blevet uafhængigom det. Det må derfor i videstaf sted og derfor nemmere atmulige omfang sikres, at skat-tilgå.teyderen modtager underret-ningen om den påtænkte æn-Gennemføres en ændring af endring, og en underretning viaforskudsopgørelse som følge af,sms/ e-mail bør derfor altidat den skattepligtige ikke harsuppleres med en skriftlig un-reageret på forslaget til ændrin-derretning fremsendt pr. post.gen, f.eks. som følge af syg-dom, vil det i de fleste tilfældevære muligt og relativt nemt forden skattepligtige efterfølgendeat neutralisere ændringen gen-nem en ændring af forskudsop-gørelsen i TastSelv.Side 4

Aktino Skatterådgi-

vere ApS

Skatteministeriet bør benyttelejligheden til at præcisere,hvornår skatteyderen har ret tilat få elimineret en tilskudsbe-skatningen ved at påtage sig enbetalingsforpligtelse, for derhersker stor usikkerhed herom.SKAT har flere gange gennem-ført en tilskudsbeskatning ogefterfølgende påstået, at der ik-ke er nogen modpost til dettetilskud, hvorfor betalingskor-rektion ikke er mulig (lignings-loven § 2, stk. 1 ikke anvendt).Den skatteretlige bogføringhviler på den regnskabsmæssi-ge bogføring, hvorefter alletransaktioner har minimum 2posteringer i hver ende aftransaktionen, og debet og kre-dit er altid lige store.Ligningsloven § 2 betyder, athvis en manglende udgift skalanses for at være et tilskud, såbliver modposten til dette til-skud netop den manglende ud-gift, og dermed mangler udgif-ten ikke længere, og dermed erder i sagens natur også en kor-responderende indtægt til ud-giften.Problemet opstår i hovedaktio-nærforhold, hvor selskabet ud-lejer et aktiv til hovedaktionæ-ren til underpris. Selskabet harfradrag for tilskuddet (maskeretløn) og hovedaktionæren ikkehar fradrag for lejeudgiften,hvorfor den skatteretlige netto-effekt bliver en ren tilskudsbe-skatning. Men det virker ikkerimeligt, at SKAT så kan påstå,at der ikke er modposter til til-skuddet, hvorfor man falder
Forslaget om at altid at supplereen underretning via sms/ e-mailmed en skriftlig underretningfremsendt pr. post overflødig-gør i realiteten digitaliserings-forslaget og kan ikke imøde-kommes.Den foreslåede præcisering afligningslovens § 2, stk. 5, falderuden for nærværende lovfors-lag, der har til formål at beskat-te lån til aktionærer med be-stemmende indflydelse over detlångivende selskab.Der findes en række domme,hvor det er fastslået, at det er enbetingelse for betalingskorrek-tion, at der er foretaget en an-sættelsesændring i henhold tilLigningsloven § 2, stk. 1, jf.ligningslovens § 2, stk. 5.
Side 5

ATP

Dansk Aktionærfor-

ening

helt ud af principperne i lig-ningsloven § 2.I afskrivningslovens § 47 og 49fremgår, at hvis et aktiv over-drages vederlagsfrit, så sidestil-les det med køb/salg, hvormarkedsværdien træder i stedetfor salgs- og købesummen. Detsamme bør også være realitetenfor ydelser omfattet af lignings-loven § 2.Ingen bemærkninger.FeltlåsningEr positiv over for tiltag, somfeltlåsningsordningen, der gørdet nemmere for borgerne atafgive og kontrollere de skat-temæssige oplysninger. Se i øv-rigt foreningens bemærkningertil udkastet til ny feltlåsnings-bekendtgørelse.AktionærlånNår der indføres beskatning afnoget, der i forvejen er ulovligt,betyder det så, at det er legitimtat optage gæld i virksomheden,så længe der betales skat?

Dansk Erhverv

Lovforslaget er på dette punktændret, idet der ikke længeretages udgangspunkt i selskabs-lovens § 210 om ulovlige akti-onærlån. Svaret er dog detsamme. Den skatteretlige be-handling af aktionærlån har ik-ke betydning for den selskabs-retlige behandling af aktionær-lån. Et aktionærlån kan derforvære ulovligt efter selskabslo-ven, selvom det er beskattet.
Side 6
FeltlåsningFinder det naturligt, at de posi-tive resultater af feltlåsning forlønmodtagere overføres tilselvstændigt erhvervsdrivende.Forslaget må forventes alt an-det lige at mindske de admini-strative byrder.Tiltaget er øremærket til at fi-nansiere det udvidede afskriv-ningsgrundlag (investerings-vinduet), som Dansk Erhvervser positivt på.
Erhversdrivendes fradrag forprivate udgifterAnerkender behovet for størreefterrettelighed og imødeser di-alog om initiativer herom i detkommende folketingsår.

Dansk Landbrugs-

rådgivning (Viden-

center for Landbrug)

Se høringssvaret fra Landbrug& Fødevarer
Dansk Erhverv vil - som andreorganisationer - blive hørt i for-bindelse med udformningen afet lovforslag herom.

Dansk Told & Skatte-

AktionærlånDansk Told & Skatteforbunds

forbund

Skatte- og Afgiftsudvalg er afden opfattelse, at det vil væreen god idé at præcisere i lov-forslaget, lån til hovedaktionæ-rens ægtefælle / samlever /børn, også er omfattet af per-sonkredsen og de nye regler.

Danske Advokater og

Aktionærlån

Danmarks Skattead-

Lovforslaget går ud over skat-tereformens aftaletekst, der

vokater

udelukkende omhandler be-skatning af lån, der er ulovligeefter selskabsloven.
Lovforslaget er på dette punktændret, idet der i den foreslåede§ 16 E ikke længere henvises tilselskabsloven § 210 og den heriomtalte personkreds. Der hen-vises nu til personkredsen i lig-ningsloven § 2.
Aftaleparterne er enige om, af-talen om beskatning af ulovligeaktionærlån udmøntes i form afbeskatning af lån til aktionærermed bestemmende indflydelse iselskaber, såfremt lånet ikke erydet som led i en sædvanligforretningsmæssig disposition.Herved sikres, at der sker be-skatning i de situationer, hvoraktionæren selv kan vælge, omselskabet skal yde et lån i stedetfor at udbetale løn eller udbytte.Side 7
Beskatningen af aktionæren bør De påpegede økonomiske kon-sekvenser indtræder kun, hvisophæves, hvis aktionærlånetde pågældende optager lån itilbagebetales.selskabet. Aktionæren er såle-des selv herre over konsekven-serne.Afgrænsningen af om et lån erulovligt, bør afgøres ud fra denalmindelige selskabsretligeretsstilling.Lovforslaget er på dette punktændret, idet der ikke længeretages udgangspunkt i selskabs-lovens § 210 om ulovlige akti-onærlån.Begrebet insolvens refererer tilskyldners betalingsevne på ef-tergivelsestidspunktet. Se f.eks.SKM2002.219.VL.Lovforslaget er på dette punktændret, idet der ikke længeretages udgangspunkt i selskabs-lovens § 210 om ulovlige akti-onærlån.Domstolene ses ikke at have ta-get stilling til spørgsmålet. Fordet tilfælde, at der er tale om enskærpelse, er bestemmelsenkun tillagt virkning for fremti-den.
Begrebet ”insolvent” hovedak-tionær er ikke nærmere define-ret i bemærkningerne til lov-forslaget.Udkastet til lovforslag læggerop til, at lovlige aktionærlån iudenlandske selskaber ogsåskal undergives beskatning,hvilket Danske Advokater ikkefinder velbegrundet.Den foreslåede præcisering iligningslovens § 2, stk. 5 om, atbetalingsforpligtelsen i sig selvskal være på markedsvilkår,følger ikke af praksis og synessnarere at være lovgivning medtilbagevirkende kraft.Til de administrative konse-kvenser bemærkes, at afgræns-ningen af, om et lån er lovligt,bør følge de selskabsretligeregler. SKAT må derfor for-vente udgifter til efteruddan-nelse af SKATs medarbejdereom de selskabsretlige regler ivæsentligt omfang.Det er anført i bemærkninger-ne, at beskatningen ikke genop-tages ved tilbagebetaling, dadet vil svare til at ophæve be-skatningen af løn eller udbytte.Danske Advokater mener imid-lertid, at situationen er anderle-des, når et civilretligt lån kon-verteres til løn eller udbytte.
Lovforslaget er på dette punktændret, idet der ikke længeretages udgangspunkt i selskabs-lovens § 210 om ulovlige akti-onærlån.
Når reglen er indarbejdet, vilder være tale om en almindeligtkendt regel om beskatning aflån til hovedaktionærer som løneller udbytte.
Side 8
Skattemæssigt vil man frem-over tillade långivning til akti-onærer, der ikke er tilladt eftergældende dansk selskabsret.Samtidig vil ellers lovlige lånblive omfattet af de skattemæs-sige regler.Danske Advokater forstår for-slaget til § 16 E således, at und-tagelserne i selskabslovens §§206-209 og 212-214 vil gældefor fysiske personer.Området for lovlige og ulovligeaktionærlån er ikke beskrevetpå betryggende vis. Beskrivel-sen bør udgå af bemærkninger-ne, og der bør i stedet henvisestil den selskabsretlige afgræns-ning.
Lovforslaget er på dette punktændret, idet der ikke længeretages udgangspunkt i selskabs-lovens § 210 om ulovlige akti-onærlån.
Lovforslaget er på dette punktændret, idet der ikke længeretages udgangspunkt i selskabs-lovens regler om ulovlige akti-onærlån.Lovforslaget er på dette punktændret, idet der ikke længeretages udgangspunkt i selskabs-lovens regler om ulovlige akti-onærlån. Bemærkningerne her-til er fjernet, og der tages nuudgangspunkt i ligningslovens§ 2.Lovforslaget er på dette punktændret, idet virkningstidspunk-tet er ændret til fremsættelses-datoen for at undgå beskatningmed tilbagevirkende kraft.
Det er ikke betryggende, at lo-ven vil få tilbagevirkende kraftbåde i forhold til ulovlige lånmen også i forhold til lovligelån, der ikke er tilbagebetaltsenest den 31. december 2013.M uligheden for at ophæve be-skatningen af et lån ved omgø-relse efter skatteforvaltningslo-vens § 29 er beskrevet for re-striktivt i bemærkningerne, så-ledes at der bliver tale om atsætte ”skøn under regel”.Lovforslagets beskrivelse afmarkedsvilkår for en betalings-forpligtelse, der skal ophæveudlodningsbeskatning hos akti-onæren, er mangelfuld. Kon-kret nævnes det, at førelse afbeløbet på en mellemregnings-konto altid skal være tilstræk-kelig til at ophæve beskatnin-gen.
Det er tydeliggjort i bemærk-ningerne, at der er tale om enkonkret vurdering af, om detkan anses for godtgjort, at denskattepligtige ikke var videndeom de skattemæssige konse-kvenser af låneoptagelsen.Beskrivelsen tilsigter ikke atvære udtømmende. Ved vurde-ringen af om en betalingsfor-pligtelse er på markedsvilkårskal der foretages en konkretvurdering af, om en aftale medtilsvarende vilkår i en sammen-lignelig situation ville bliveindgået mellem uafhængigeparter. Føres beløbet på en mel-lemregningskonto uden nærme-re afviklingsvilkår, dvs. at debi-tor selv beslutter tilbagebeta-Side 9
lingstidspunktet, kan dette ikkeanses for at være på markeds-vilkår.Fortryk og låsning af udvalgteindberetningspligterMener ikke, at det giver denstore mening, at salærer m.v. tilbeskikkede advokater skal ind-berettes. Lovforslaget indehol-der ingen baggrundsoplysnin-ger om, at advokater har und-ladt at selvangive sådanne sa-lærer, eller at efterrettelighedenhar været ringe. Lægger såledestil grund, at SKAT ikke tidlige-re har udtaget beskikkede ad-vokater som et særligt indsats-område. Anmoder Skattemini-steriet om at bekræfte dette.
Det kan bekræftes, at beskik-kede advokater ikke tidligerehar været udtaget som særligtindsatsområde. Som det frem-går af kommentaren til hørings-svaret fra Domstolsstyrelsen,bygger forslaget på generelleerfaringer vedrørende selv-stændigt erhvervsdrivende ogpå den opfattelse, at når det of-fentlige udbetaler skattepligtigehonorarer m.v., bør det i videstmuligt omfang sikres, at de på-gældende beløb kommer til be-skatning, herunder hvad angårsalærer til beskikkede advoka-ter nævnt i lovforslaget tilligemed andre honorarer.Det kan bekræftes.
Anmoder Skatteministeriet omat bekræfte, at en indberetningikke medfører, at man fraSKATs side anser beskikkedeadvokater som værende i et an-sættelsesforhold med Dom-stolsstyrelsen.Forstår det sådan, at der skalindberettes om, at advokatenhar modtaget salæret, uanset atadvokaten er ansat i et advokat-selskab eller en advokatvirk-somhed drevet i personligt regi.Det er imidlertid advokatsel-skabet/-virksomheden, der harerhvervet ret til indkomsten.Det vil i yderste konsekvenskunne medføre at den ansatteadvokat fejlagtigt selvangiveren indkomst.Foreslår, at beløb, som udbeta-les til beskikkede advokater,ikke skal indberettes, da sådan-ne indberetninger ikke ses atkunne skabe større efterrette-lighed.
Indberetningen skal ske omden, udbetalingen sker til. Skerudbetalingen til et advokatsel-skab eller en advokatvirksom-hed, skal der indberettes omselskabet eller virksomheden,og ikke om den ansatte advo-kat, som har fungeret som be-skikket advokat. SKAT modta-ger allerede i dag indberetningfra advokatselskabet/-virk-somheden om den løn, den an-satte advokat modtager.På baggrunde af SKATs com-plianceundersøgelser må for-slaget antages at medføre øgetefterrettelighed. Der henvises idenne forbindelse til kommen-tarerne til høringssvaret fraSide 10
Domstolsstyrelsen. Forslagetopretholdes derfor.

Datatilsynet

FeltlåsningBemærker i relation til feltlås-ningsinitiativet, at SKAT erforpligtet til efter persondatalo-vens § 37 at rette forkerte op-lysninger, når en registreretperson anmoder herom. Forud-sætter, at SKAT i sin admini-stration iagttager denne forplig-telse.

DI

Domstolsstyrelsen

SKAT vil i sin administrationnaturligvis iagttage persondata-lovens § 37. Hvis en borger ret-ter henvendelse til SKAT oggør opmærksom på, at en felt-låst oplysning i årsopgørelsener forkert, vil SKAT undersøgeom dette er tilfældet og vil ibekræftende fald rette oplys-ningen og korrigere årsopgørel-sen.Lovforslaget er på dette punktAktionærlånDet kan være vanskeligt at de- ændret, idet der ikke længerefinere, hvornår der er tale om et henvises til selskabsloven § 210ulovligt aktionærlån. Derforom ulovlige aktionærlån.bør forslaget følges op medvejledning og information her-om. Det gælder også for så vidtangår det regnskabsmæssigef.eks. med hensyn til retnings-linjer for håndtering af udlægog mellemregningskonti, samthvorledes ”en hævning udentilbagebetalingspligt” håndteresregnskabsmæssigt.Fortryk og låsning af udvalgteindberetningspligterHøringssvaret knytter sig tilSom det fremgår af de neden-lovforslagets § 3, nr. 2, om be- stående bemærkninger framyndigelsen til at indføre ind- Domstolsstyrelsen og Skatte-beretningspligt vedrørendeministeriets kommentarer hertil,momspligtige honorarer udbe- har der tilsyneladende været entalt af det offentlig og brugenrække misforståelser m.h.t. be-af denne bemyndigelse til atgrundelsen for forslaget og lov-indføre indberetningspligt ved- forslagets rækkevidde. De nær-rørende salærer og godtgørel-mere regler om indberetningenser, som domstolene udbetaler om udbetalinger af salærer tiltil beskikkede advokater.beskikkede advokater vil skullefastsættes efter drøftelse mel-lem Skatteministeriet og Dom-stolsstyrelsen. Det er Skatte-ministeriets opfattelse, at derefter sådanne nærmere drøftel-ser vil kunne opnås en ordning,som også er administrativt mu-lig og ikke for byrdefuld at gen-nemføre for domstolene.Side 11
Har forstået det således, at deter SKATs opfattelse, at be-skikkede advokater står i enslags ansættelsesforhold til ret-terne. Styrelsen opfatter detendvidere således, at det erdenne opfattelse, der har førttil, at SKAT foreslår, at dom-stolene skal til at foretage ind-beretning til SKAT af de sa-lærer, der udbetales til advoka-ter/advokatselskaber.
Det er ikke Skatteministerietsopfattelse, at der foreligger enslags ansættelsesforhold.Tværtimod bygger lovforslagetpå den opfattelse, at der er taleom et honorar uden for ansæt-telsesforhold. Endvidere byggerforslaget på, at salærerne kanvære momspligtige. Forud-sætningen for dette er eftermomsloven, at der er tale omindkomst erhvervet ved selv-stændig økonomisk virksom-hed.Lovforslaget indeholder ikkesådanne begrænsninger, og deter ikke umiddelbart Skattemini-steriets tanke at indskrænkeindberetningspligten til alene atomfatte selvstændigt erhvervs-drivende. En sådan indskrænk-ning af indberetningspligtenville forudsætte, at domstoleneskulle undersøge organise-ringen af de enkelte advo-katfirmaer, som indsender fak-turaer. Det er ikke hensigten.Skatteministeriet er dog af denopfattelse, at indberetningerne isærlig grad kan finde anvendel-se i forhold til selvstændigt er-hvervsdrivendes selvangivelse.Det er korrekt.
Har forstået det således, at for-slaget set fra SKATs synsvin-kel alene er rettet mod selv-stændige erhvervsdrivende,men ikke selskaber, herunderadvokataktieselskaber.
Har opfattet det således, at ind-beretningspligten skal gælde,uanset om der er tale om et sa-lær, der er tillagt moms, og atdet i øvrigt er hensigten medforslaget at opnå færre fejl iselvangivelserne.Har forstået på SKAT, at manikke på nuværende tidspunkthar overvejet, hvordan retternemere konkret skal foretage ind-beretningen til SKAT.
De nærmere regler for indberet-ningen vil skulle fastsættes ef-ter drøftelse med Domstolssty-relsen.
Gør gældende, at det ikkefremgår af forslaget, at det erSKATs opfattelse, at der hidtil
SKATs complianceundersøgel-ser har vist, at manglende skat-tebetaling for selvstændige kunudgør 0,33 pct. af den selv-Side 12
ikke er sket korrekt skattebeta-ling vedr. de pågældende sa-lærer. Har endvidere den opfat-telse, at SKAT heller ikke i dia-logen med domstolsstyrelsenhar kunnet oplyse nærmereherom. Tværtimod har SKATikke set beskikkede advokatersom en særlig ”indsatsgruppe”.Gruppen er brugt til at få tagethul i arbejdet med at få udvidetvores 3. partsindberetninger.
stændiges indkomst, hvisSKAT har modtaget oplysnin-ger om indkomst fra 3. part.Hvis der derimodikkeforelig-ger oplysninger fra 3. part, erde selvstændiges manglenderegelefterlevelse helt oppe på17,7 pct. af den selvstændigesindkomst. Disse undersøgelserdanner grundlag for den nyeindberetningspligt, som bl.a.dækker salærer til beskikkedeadvokater. Lovforslaget byggerdesuden på den opfattelse, atnår det offentlige udbetalerskattepligtige honorarer m.v.,bør det i videst mulig udstræk-ning sikres, at de pågældendebeløb kommer til beskatning.Dette gælder også i forhold tilde salærer til beskikkede advo-kater, der er nævnt i lovforsla-get.Skatteministeriet er – somnævnt ovenfor – enig i dettesynspunkt. Forslaget bygger daheller ikke på en antagelse om,at der skulle foreligge et ansæt-telsesforhold.Da det ikke har været en forud-sætning for forslaget, at derskulle foreligge et ansættelses-forhold, findes der ikke grund-lag for, at forslaget skal udgåmed den begrundelse, at der ik-ke er tale om et ansættelsesfor-hold. Formålet med lovforsla-get er at sikre efterrettelighedenpå dette og andre områder.Bemærkningerne til lovforsla-get er ændret, så det fremgår, atindberetningen vil skulle fore-tages af domstolene. Dermedvil det være domstolene, byr-derne vil ligge på.
Mener ikke, at beskikkede ad-vokater står i et ansættelsesfor-hold til retterne.Domstolsstyrelsen har drøftetdette synspunkt med Justitsmi-nisteriet, der er enig i, at derikke foreligger et ansættelses-forhold mellem retterne og debeskikkede advokater.Dermed holder forudsætningenfor forslaget ikke, og styrelsenforeslår derfor, at lovforslagets§ 3, nr. 2, udgår.
Forventer en betydelig manueladministrativ byrde for domsto-lene (og ikke Domstolsstyrel-sen som anført i bemærknin-gerne til lovforslaget).Hver udbetaling vil blive væ-sentligt mere tidkrævende, ogder er årligt 6.000-8.000 udbe-talinger.
Side 13
Udbetalingen sker på grundlagaf en faktura, som advokatensender til retten på det beløb.Retten udbetaler så salæretinkl. moms til advokaten ellerden advokatvirksomhed, somadvokaten eventuelt er ansat i.Er der tale om en advokat, derer ansat i en advokatvirksom-hed, vil der ofte ikke væresammenfald mellem det beløb,der modtages i salær og denløn, advokaten får fra virksom-heden. Har dog forstået påSKAT, at det ikke er hensigten,at retterne skal undersøge ejer-forholdene i de enkelte advo-katvirksomheder.Har forstået på SKAT, at det erhensigten med lovforslaget, atretterne skal indberette salærettil Statens Lønsystem på advo-katens cpr-nummer.For at kunne foretage indberet-ningen til SKAT skal retterneindhente den enkelte advokatscpr.nr. Derudover skal der ta-ges en kopi af fakturaen tilbrug for indberetningen viaStatens Lønsystem, hvor alleadvokater skal oprettes i – frabunden – som lønmodtagere istaten. Der skal endvidere fore-tages uddatakontrol, og kopienaf fakturaen skal opbevares i 5år.Det er korrekt, at det fra Skatte-ministeriets side ikke er hensig-ten at stille krav om, domstole-ne undersøger ejerforholdene iden virksomhed, der udbetalestil.
Det vil alene være et krav, atindberetningen sker til ind-komstregisteret. Der er ikke ta-get stilling til, hvorledes indbe-retningen internt organisereshos domstolene eller Domstols-styrelsen, herunder om indbe-retningen skal gå gennem Sta-tens Lønsystem. Endvidere kanindberetningen ske på grundlagaf fakturaoplysningerne, herun-der oplysningerne om advoka-tens eller advokatfirmaets cvr-nr. Det er ikke nødvendigt forindberetningen, at indberetterenskal indhente cpr-nr. på den en-kelte advokat.Som nævnt indledningsvist erder behov for en drøftelse mel-lem Domstolsstyrelsen og Skat-teministeriet om den nærmereudformning af indberetnings-ordningen. Skatteministeriet harforståelse for, at det på denbaggrund ikke har været muligtfor Domstolsstyrelsen at fore-tage et endeligt skøn over deadministrative omkostninger.
Har ikke kunnet foretage et en-deligt skøn over de negativeøkonomiske/administrativekonsekvenser for domstolene,da SKAT ikke på nuværendetidspunkt har kunnet oplyse,hvorledes indberetningspligtenfor domstolene konkret skalgennemføres.
Side 14

Erhvervsstyrelsen,

Center for Kvalitet i

Erhvervsreguleringen

(CKR)

FeltlåsningVurderer, at forslaget vil givede selvstændigt erhvervsdri-vende løbende administrativelettelser, eftersom de ikke læn-gere skal godkende indberette-de oplysninger, som feltlåses iselvangivelsen. Imidlertid vilder også være mindre admini-strative byrder i forbindelsemed ændring af låste oplysnin-ger. CKR ser i den forbindelsepositivt på den planlagte mail-funktion i TastSelv.Vurderer, at forslaget samletset vil medføre lettelser for me-re end 10.000 timer netto påsamfundsniveau årligt.Bedre forskudsprocesVurderer, at forslaget om lø-bende indberetninger fra denfinansielle sektor vil give bety-delige omstillingsbyrder, menvil herefter kunne medføremindre løbende administrativebyrder for virksomhederne.Arbejdsgivere vurderes at skul-le håndtere hyppigere ændrin-ger af lønmodtagernes skatte-kort. Dog vil en mere løbendekorrekt skatteafregning ned-bringe antallet tilfælde, hvorder skal håndteres lønindehol-delse hos de ansatte.Bedre forskudsprocesEr principielt imod, at de finan-sielle virksomheder nu ogsåbliver pålagt ansvar i forbindel-se med forskudsregistreringen.Det bør være et anliggendemellem SKAT og den enkelteborger.
Der henvises til kommentarentil Finansrådets høringssvar.

Finansrådet

SKAT vil fortsat have ansvaretfor indholdet af et forslag til enændret forskudsopgørelse base-ret på en indberetning fra en fi-nansiel virksomhed. Borgerenvil blive vejledt om, at såfremtdenne er uenig i forslaget, skalvedkommende kontakte SKATog fremkomme med sine indsi-gelser. Borgeren vil også efter-følgende selv kunne ændre dennye forskudsopgørelse i Tast-Selv.Det er Skatteministeriets opfat-telse, at de pågældende data vilSide 15
Anmoder SKAT om et tilsagnom, at SKAT er i stand til at
modtage og bearbejde de ind-komne data, således at der ikkeanvendes omfattende ressour-cer på at generere oplysninger,som ikke er anvendelige i prak-sis.Opfordrer til, at SKAT går i di-alog med den finansielle sektorom den nærmere tekniske gen-nemførelse af de nye indberet-ningspligter.Foreslår, at der indberettes ak-kumulerede, tilskrevne renter istedet for tilskrevne renter i detenkelte kvartal.
kunne modtages, bearbejdes oganvendes som beskrevet i lov-forslaget.
Skatteministeriet vil gå i dialogmed den finansielle sektor omden nærmere udformning af denye indberetningspligter, her-under den tekniske implemente-ring.Der synes ikke umiddelbart atvære noget til hinder for atimødekomme dette forslag. Derer derfor indsat en passus i lov-forslagets bemærkninger, hvor-efter det ved udformningen afde nærmere regler om indberet-ningen vil være muligt at følgeen sådan model.Det følger af aftalen om enskattereform, at der indføresmere tidsaktuelle indkomstdata,herunder etablering af en lø-bende indberetningsordningvedrørende renteoplysninger,og at ordningen udvikles i sam-arbejde med den finansiellesektor. Det ligger således udenfor aftalens rammer at betingegennemførelsen af lovforslagetpå dette punkt af en evalueringaf det omtalte initiativ. Ved detpågældende initiativ har SKATpå baggrund af den finansiellesektors indberetning af renteop-lysninger til årsopgørelsen for2011 i foråret 2012 opfordret enrække skattepligtige med størredifferencer mellem de indberet-tede renter og de forskudop-gjorte renter til evt. at korrigerederes forskudsopgørelse. Indtilvidere har kun relativt få skat-tepligtige ændret forskudsopgø-relsen. En evaluering vil i øv-rigt tidligst kunne foreligge ieftersommeren 2013. Se ogsåkommentaren til høringssvaretSide 16
Opfordrer SKAT til at evalueredet initiativ, som SKAT i for-året i år har taget til ændring afforskudsopgørelsen for borgeremed fleksrenter m.v., før yder-ligere byrder, der efter Finans-rådets opfattelse er meget store,pålægges sektoren.
fra Realkreditrådet.Det er ikke korrekt, når det ibemærkningerne til lovforsla-get om de administrative kon-sekvenser af forslaget om lø-bende indberetning fra den fi-nansielle sektor til forskudssy-stemet siges, at byrderne forsektoren hovedsageligt forven-tes at have karakter af en-gangsudgifter til tilretning af it-systemer. Sektoren vil haveudgifter til tilretning såvel somløbende vedligeholdelse ogdrift af systemerne.FeltlåsningForslaget om feltlåsning bety-der, at dialogen med skatteyde-ren i stigende omfang flyttesfra SKAT til den finansiellesektor med øgede omkostnin-ger til følge. Borgernes hen-vendelse til SKAT om fejl i enindberetning fra en bank bliverafvist med besked om, at skat-teyderen bør henvende sig ibanken om fejlen. SKAT børefter rådets opfattelse være denprimære kontakt.Bemærkningerne vil på dettepunkt blive uddybet.
Hvor der er fejl eller mangler ien indberetning fra en indberet-ningspligtig, er det naturligt, atskatteyderen retter henvendelsetil indberetter. Derved vil dethurtigt kunne afklares, om derer fejl eller mangler ved indbe-retningen, ligesom det fremad-rettet vil betyde en højere ind-beretningskvalitet. Hvis SKATfra første færd skulle tage håndom indberetningen, ville SKATi de fleste tilfælde alligevel selvskulle rette henvendelse til denindberetningspligtige med hen-blik på at få sagen nærmere be-lyst.
Forslaget harmonerer ikke medOpfordrer til, at SKAT på sinSKATs kundepolitik i forholdhjemmeside offentliggør entil telefonbetjening af kunder.oversigt over samtlige enhe-der/kontorer med telefonnumrepå alle medarbejdere, således atdet er muligt at komme i kon-takt med de rette medarbejdere.
Side 17
LønsumsafgiftPåpeger, at det ikke er sprogligtkorrekt at tale om statens skat-teudgift, idet det antages, at derhenvises til en, fra statens side,mindre indtægt og ikke en ud-gift. Videre ønskes det præcise-ret, hvorledes Skatteministerieter nået til denne konklusion, oghvorledes Skatteministeriet harberegnet den potentielle ind-tægt ved at momsbelægge denfinansielle sektor.
Har staten mindre indtægtersom følge af at fritage vissesektorer fra en skat, vil der væ-re tale om en skatteudgift. Fi-nansiel virksomhed er ikke om-fattet af moms, men betaler istedet en lønsumsafgift. Hvisfinansiel virksomhed var omfat-tet af moms, ville statensmomsindtægter som følge afdette overstige det, den finan-sielle sektor betaler i lønsums-afgift. Dermed er der for statentale om en skatteudgift. Derhenvises i øvrigt til berigtigelseaf tidligere fremsendte svar påspørgsmål nr. 2 om ændring aflønsumsafgiften af 14. oktober2010.Med dette lovforslag ændresder ikke på lønsumssatsen forfinansiel virksomhed, idet derer tale om initiativer, som hartil hensigt at øge efterrettelig-heden. I skattereformaftalenindgår dog, at lønsumsafgiftenvil øges fra 10,5 pct. til 10,9pct. i 2013 og derefter stigegradvist frem til 2021, hvor sat-sen vil udgøre 12,3 pct. af løn-summen. Der vil i løbet af ef-teråret blive fremsat et lovfors-lag herom.
Påpeger, at drøftelser om, hvor-ledes de lønsumsafgiftsmæssi-ge skøn kan udøves i fremti-den, bør igangsættes hurtigstmuligt.
Skatteministeriet har den 7. au-gust indledt en dialog med denfinansielle sektor omkring ud-øvelsen af det lønsumsafgifts-mæssige skøn.
Udvidet tredjemandsindberet-ning af finansielle produkterImødeser et samarbejde medministeriet om indberetnings-løsninger på dette område, menbemærker, at den bedste mådeat sikre sig korrekt beskatning
Skatteministeriet vil i løbet afdette efterår gå i dialog medden finansielle sektor om ind-beretningsløsninger på dettepunkt.Side 18
af finansielle produkter er enforenkling af skattereglerneherom.

Forsikring & Pension

LønsumsafgiftBemærker, at forslaget skal sesi sammenhæng med skattere-formens forslag om at forhøjelønsumsafgiftssatsen med 1,8pct. over en årrække, hvorvedden samlede belastning af sek-toren i konsekvens af de to for-slag svarer til en satsforhøjelsetil i alt 12,9 pct.Sammenholdt med forhøjelseni 2011 betyder det, at der sam-let er disponeret over en stig-ning i lønsumsafgiften på 40pct. i forhold til afgiftens ni-veau i 2010.For sektoren betyder dette øge-de omkostninger til administra-tion og formueforvaltning, øgetbrug af outsourcing af opgave-løsning til andre EU-lande.Det er F&Ps vurdering, at løn-sumsafgiftens nuværende ni-veau omtrent modsvarer denøkonomiske virkning af dendanske finansielle sektorsmomsfritagelse.FSR vil gerne opfordre til, atindsatsen for større efterrette-lighed på aktionærlånsområdetøges i Erhvervsstyrelsens regived anvendelse af selskabslo-vens straffebestemmelser, her-under ved at der gives flere bø-der og at Skatteministeriet af-venter resultaterne heraf, indender indføres ny og kompliceretlovgivning på området.Hvis beskatning ved etableringaf ulovlige aktionærlån fasthol-des, bør der efter FSRs opfat-telse kun ske beskatning i detilfælde, hvor der ikke er taleom en fejl, som rettes umiddel-Hvis en disposition er ugyldig,uvirksom eller beror på en fejl-ekspedition, skal der ikke søgesom omgørelse. En fejlagtig ud-betaling kan skattemæssigt an-nulleres uden brug af omgørel-Side 19
Skatteministeriet bemærker, atnærværende forslag alene hartil formål at sikre en øget efter-rettelighed. En udøvelse afskønnet over lønsumsafgiftenmed baggrund i princippernefor opgørelsen af den delvisemomsfradragsret giver ikke etretvisende billede af, hvor storen del af de finansielle virk-somheders lønsum, der medgårtil lønsumsafgiftspligtige akti-viteter.Bemærkninger i relation til enstigning i lønsumsafgiftssatsenhenvises til et kommende lov-forslag herom.

FSR - danske reviso-

rer

bart efter de opdages. Dette kan sesmuligheden i skatteforvalt-opnås ved at etablere en fornuf- ningsloven.tig adgang til omgørelse fordisse fejl i skatteforvaltnings-lovens § 29. Dette bør sikresved en udtrykkelig hjemmel ogved en fornuftig administreringaf reglerne om omgørelse.Alternativt bør der indføres enregel, hvorefter at lån, der til-bagebetales inden for f.eks. 2måneder efter at fejlen er opda-get ikke beskattes som hævnin-ger uden tilbagebetalingspligt.Der er tilsvarende behov for envæsentlig opblødning af detsynspunkt der fremføres i be-mærkningerne side 53, hvoref-ter etablering af et ulovligt ak-tionærlån medfører, at de gæl-dende regler om indberetningtil SKAT om udbetaling ogvedtagelse af løn og udbyttem.v. finder anvendelse. Det erjo en helt umulig situation atsætte selskaber i, hvis de skalindberette i situationer, hvor deikke har mulighed for at erken-de at reglerne om ulovlige akti-onærlån gælder.Under hensyntagen til, at akti-onæren er pligtig efter sel-skabslovens § 215 til at betalerente af aktionærlånet og atundladelse heraf endog er straf-sanktioneret jf. selskabslovens§ 367, bør betalingen af rentenskattemæssigt som minimumbehandles på samme måde somtilbagebetalingen af lånet (udenskattemæssige konsekvenser).Det synes forudsat i de foreslå-ede regler, at aktionæren skaldobbeltbeskattes. Aktionærenbeskattes jo ved etableringen afdet ulovlige aktionærlån. Akti-onæren vil herefter – for atoverholde selskabsloven tilba-Side 20
Lovforslaget er på dette punktændret, idet der ikke længeretages udgangspunkt i selskabs-lovens § 210 om ulovlige akti-onærlån.
Den påpegede dobbeltbeskat-ning kan undgås ved at undladeat optage lån i selskabet. Aktio-næren er således selv herre overkonsekvenserne.
gebetale lånet til selskabet. Nåraktionæren senere på korrektmåde hæver det beløb, der blevSe bemærkningerne ovenfor omtilbagebetalt til selskabet, vilundgåelse af dobbeltbeskatning.der så vidt ses ske beskatningendnu en gang af samme beløb.Det fremgår ikke af lovbe-stemmelsen, hvordan tilbagebe-talingen af lånet skal behandleshos låntager. Det fremgår blot(side 53), at beskatningen ikkekan ophæves ved tilbagebeta-ling. Hvis der ikke skal skedobbeltbeskatning af aktionæ-ren, bør det efterfølgende væremuligt at udlodde et beløb sva-rende til det beskattede beløbuden beskatning. Alternativtbør tilbagebetalingen af lånetanses som yderligere anskaffel-sessum for aktierne i selskabet.FSR skal i den forbindelse hen-lede opmærksomheden på sel-skabslovens § 215, stk. 2,hvorefter at der er en erstat-ningspligt for det tab et selskabmåtte lide, som følge af, at etulovligt aktionærlån ikke kantilbagebetales. Det vil derforlangt fra altid være muligt, ateftergive lånet til aktionærenefter at lånet skattemæssigt erkvalificeret som f.eks. udbytte.FSR vil gerne opfordre Mini-steriet til at udarbejde eksem-pler på beskatning af aktionæ-ren, både i tilfælde hvor aktio-nærlånet ikke tilbagebetales oghvor aktionærlånet tilbagebeta-les i overensstemmelse medselskabslovens § 215. Tilsva-rende bør der opstilles eksem-pler på beskatning af ulovligelån til ledelsesmedlemmer iselskabet.Umiddelbart forekommer detsom om, der i den foreslåedebestemmelses stk. 4, også børAktionærlån m.v. beskattessom løn eller udbytte, uansetom aktionærlånet tilbagebeta-les.
Lovforslaget er på dette punktændret, således at der ikke læn-gere er et stk. 4.Side 21
henvises til lån omfattet af stk.2?Som kursgevinstloven § 21,stk. 2 er foreslået udformet, sy-nes bestemmelsen at have enevigtrækkende, tidsmæssig ud-strækning. FSR skal derfor fo-reslå, at indskrænke den tids-mæssige udstrækning ved atbestemme, at reglen ikke gæl-der, hvis gælden til selskabet eropstået efter, at ejerforholdet erophørt.FeltlåsningSer positivt på en udvidelse affeltlåsningsordningen. Det ervigtigt at processen ledsages afen god og veludbygget klage-adgang.Det er vigtigt, at myndigheder-ne informerer de selvstændigegrundigt om regelændringerne.Lovforslaget er på dette punktændret til ”…ejer eller på nogettidspunkt siden påtagelsen afgælden har ejet aktier…”

Håndværksrådet

Der henvises til kommentarentil høringssvaret fra Advokatrå-det.
SKAT vil i forbindelse medselvangivelsen for indkomståret2013 give de selvstændigt er-hvervsdrivende grundig infor-mation om de nye regler.

KL

Hvis en borger finder, at enindberetning er forkert, bør der- som det beskrives i forslaget -altid være mere end én kanal tilat gøre opmærksom på og rettefejlen, nemlig enten ved kon-takt til den indberetningspligti-ge eller SKAT.ProvenuskønForeslår, at de provenumæssigekonsekvenser af dette og de øv-rige lovforslag i 2013 gøres tilgenstand for en drøftelse mel-lem embedsmænd fra Skatte-ministeriet og KL.Vurderingen af de provenu-mæssige konsekvenser, herun-der lovforslagets konsekvenserfor den kommunale økonomi,er baseret på det bedst muligetilgængelige grundlag.Det fremgår endvidere af lov-forslagets bemærkninger, hvor-ledes der skal ske efterregule-ring af det kommunale skatte-grundlag for 2012 og 2013 forde kommuner, der selvbudget-terer deres udskrivningsgrund-Side 22
lag.Skatteministeriet tager gerne endrøftelse med KL af de tekniskedetaljer for beregningerne af ef-terreguleringen,som skal opgø-res i 2014 og 2015 og afregnes i2015 og 2016.

Landbrug & Fødeva-

Aktionærlån

rer (Videnscentret for

Sikring af tilgodehavendeUd fra en konkret vurdering

Landbrug)

bør der tages stilling til om evt.pantsikring skal foretages.Såfremt der i eksemplet på side52 foretages en tilbagebetalingaf de 0,3 mio. i løbet af en 3-6måneders periode, anses kravom en pantsikring for et vilkårder ikke er indgået på mar-kedsmæssige vilkår.PrisfastsættelseKorrektionen på 0,3 mio. kr. ieksemplet udgør ca. 7,5 %. Irelation til det meget usikreejendomsmarked, vil det kunnevære langt større procentuelleudsving. Vil en afvigelse på optil 15 % ligeledes anses for, atligge inden for den normaleskønsusikkerhed.Definition af ledelsesmedlem-merJf. lovteksten er ledelsesmed-lem kun omfattet af § 16 E, så-fremt de samtidig er aktionær iselskabet. Ønsker bekræftet, atet udlån til et ledelsesmedlem –der ikke ejer kapitalandele i detlångivende selskab ikke vil væ-re omfattet af LL § 16 E.
Korrektionen på 0,3 mio. kr. ieksemplet er hverken en relativeller en absolut grænse. Enkonkret vurdering kan derforføre til, at større afvigelser måanses for at ligge indenfor dennormale skønsusikkerhed.
Lovforslaget er på dette punktændret, idet der ikke længeretages udgangspunkt i selskabs-lovens § 210. Der gælder ingensærregler for ledelsesmedlem-mer i relation til 16 E.
Omfang af selskaber der er om-fattet af LL § 16 EPå s. 55 2. afsnit er anført atP/S selskaber ikke er omfattetaf beskatning af ulovlige aktio-nærlån som udbytte/løn, da detanses for hævning på kapital-
Lovforslaget er på dette punktændret, idet der ikke længeretages udgangspunkt i selskabs-lovens § 210 og dermed hellerikke de selskaber, der er omfat-Side 23
kontoen. Kan det heraf udledes,at samtlige skattetransparenteenheder skattemæssigt vil blivesidestillet med den skattemæs-sige behandling af P/S?Overgang til LL § 16 EDet fremgår ikke klart, hvornåren evt. misligholdelse af aftaleopstået i forbindelse med va-remellemværende mellem akti-onær og selskab skattemæssigtanses for ulovligt aktionærlån.Vil en solvent hovedaktionær,der teknisk er insolvent somfølge af at midler er bundet if.eks. anlægsaktiver, kunneindgå en henstandsaftale medselskabet på markedsmæssigevilkår, uden at gælden dermedskattemæssigt klassificeres somulovligt aktionærlån omfattet afLL § 16 E?Det er VLF opfattelse, at over-gang fra ”lovlig mellemværen-de” mellem hovedaktionær ogselskab til ”ulovlig aktionær-lån”, er mangelfuld beskrevet idet fremlagte materiale.Beskatning ved bortfald afgældDet er ikke angivet hvorledesden foreslåede bestemmelse iKGL § 21, stk. 2, skal forstås iforhold til KGL § 24. Kan detbekræftes, at for det tilfælde atgælden bortfalder som følge attvangsakkord, en samlet ord-ning eller gældssanering, vilder ikke ske beskatning af ge-vinsten, medmindre gældennedskrives under værdien forkreditor, dvs. selskabet. I stedetvil gevinsten være omfattet afreglerne om underskudsbe-grænsning efter PSL § 13a,hvilket eventuelt vil kunnemedfører nedsættelse af etuudnyttet tab på aktier.Omgørelse
tet af selskabsloven. Svaret erdog det samme: For så vidt an-går lån til deltagerne i en skat-tetransparent skatteenhed vilskattelovgivningens almindeli-ge regler om hævninger udentilbagebetalingspligt ikke med-føre beskatning som løn ellerudbytte, idet en hævning skat-temæssigt anses for en regule-ring af deltagerens kapitalkon-to.Lovforslaget er på dette punktændret, idet der ikke længeretages udgangspunkt i selskabs-lovens § 210 om ulovlige akti-onærlån. Svaret er dog detsamme: I den beskrevne situa-tion er det bl.a. hovedaktionæ-rens betalingsevne på tidspunk-tet for indgåelsen af henstands-aftalen, der er afgørende for,om indgåelsen af henstandsafta-len er på markedsvilkår ogdermed ikke er skattepligtig ef-ter ligningslovens § 16 E.Lovforslaget er på dette punktændret, idet der nu foreslås enændring af kursgevinstloven §24 svarende til den foreslåedeændring af KGL § 21. Der vilderfor også ske beskatning vedbortfald af gæld på den i KGL §24 beskrevne måde.
De skattemæssige virkninger afSide 24
I beskrivelsen af omgørelsefremgår, at udgangspunktet vilvære, at betingelserne for om-gørelse ikke er opfyldt. AfSKM2006.629.H, samt DJVafsnit A.A.14.1 fremgår, atomgørelse ikke kan nægtesmed henvisning til, at den skat-tepligtige burde have forudsetde skattemæssige konsekven-ser. Beskrivelsen findes bl.a.derfor ikke i overensstemmelsemed gældende praksis.OvergangsbestemmelsenHvad med de situationer, hvorder skulle have været beskattetallerede ved udbetalingen somfølge af insolvens, men hvordet ikke er sket? Umiddelbartgiver det en konflikt i forholdtil genoptagelsesfristerne.Redaktionelt mangler derpunktopstilling s. 55-56.
at optage et ulovligt aktionær-lån må som udgangspunkt for-ventes at være forudset på di-spositionstidspunktet, hvis derer en klar og almindeligt kendtlovregel herom. I så fald vil ud-gangspunktet være, at betingel-serne for omgørelse ikke er op-fyldt. En konkret vurdering kandog føre til et andet resultat.
Lovforslaget er på dette punktændret til kun at omfatte lån,der ydes fra og med den 14. au-gust 2012. Det gælder dog ikkelån, der er beskattet alleredeved udbetalingen.
Side 25
FeltlåsningPåpeger vigtigheden af, at derved udmøntning af reglerne ik-ke sker feltlåsning for personermed forskudt indkomstår, her-under deres ægtefæller.Det vil være problematisk atlåse for feltet 12 honorar f.eks.i forhold til læger, tandlæger,fysioterapeuter, da de modtageren stor del af deres virksom-hedsomsætning som honorarfra sygesikringen, og sygesik-ringen indberetter til felt 12.
Skatteministeriet er opmærk-som herpå, jf. lovforslagets af-snit 3.2.1.2.
Skatteministeriet er opmærk-som på problemet. Felt 12 skalalene anvendes til honorarer,som ikke indgår i virksomheds-indkomsten. Ministeriet vil bl.a.gennemføre en større informa-tionsindsats over for honorar-modtagere, indberetningspligti-ge m.fl. om vigtigheden af, atder bliver indberettet korrekt påenten SE-nr. eller cpr.nr. af-hængig af, om beløbet skal hen-føres til virksomhedsindkom-sten eller til den skattepligtigesprivate indkomst. Endvidere vilindberetningsvejledningen tileIndkomst blive udbygget. En-delig planlægges en mail-funktionalitet i TastSelv, somgør det muligt for selvstændigterhvervsdrivende at kunne fåkontakt til indberetter om fejl iindberetningen.Skatteministeriet vil være op-mærksom herpå.
Bedre forskudsprocesPåpeger vigtigheden af, at derved udmøntning af reglerne ta-ges højde for personer med for-skudt indkomstår.

Landsorganisationen

i Danmark

FeltlåsningLO finder i relation til forslagetom feltlåsning, at det i forholdtil retssikkerheden og opbak-ning om skatteinddragelse ervigtigt, at der ikke findes smut-huller til at undgå skattebeta-lingen hos særlige grupper.Se det fælles høringssvar fraRealkreditrådet og Realkredit-foreningen straks nedenfor.Bedre forskudPeger på, at SKAT kan opfyldeformålet om et bedre forskudved at anvende eksisterende

Realkreditforeningen

Realkreditrådet

Den finansielle sektor skal tilbrug for dannelsen af årsopgø-relserne senest den 20. januar iSide 26
indberetninger til løbende op-dateringer af forskudsopgørel-sen i forskudsåret. Opfordrertil, at det sker, inden der giveslovhjemmel til at pålægge fi-nansielle virksomheder yderli-gere indberetningspligter.
året efter indkomståret indbe-rette oplysninger om renterm.v. for det afslutte indkomst-år. Det, som især fører til rest-skatter, er ændringer i rentesat-sen for visse typer af realkredit-lån og lån i pengeinstitutter.Også oplysninger om ændrin-ger i låneforholdene, herunderafvikling og omlægning af lån,vil kunne have betydelige kon-sekvenser for forskudsskatten.Disse ændringer kan ikke gen-nemføres på grundlag af eksi-sterende indberetninger. Derhenvises i øvrigt til kommenta-ren til Finansrådets høringssvar.
Sektorens omkostninger til eta-blering af den nye indberet-ningsordning er kraftigt under-vurderet.Forskudsregistreringen bør ale-ne være et anliggende mellemSKAT og den enkelte borger,uden at de finansielle virksom-heder bliver pålagt et ansvar.
Der henvises til kommentarentil Finansrådets høringssvar.
Der henvises til kommentarentil Finansrådets høringssvar.
SKAT bør løbende vurdere, om Der henvises til kommentarenSKAT er i stand til at modtage til Finansrådets høringssvar.og bearbejde de oplysninger,sektoren skal sende ved enyderligere underretning.Bemærkningerne vil blive ju-Foreslår, at det i bemærknin-steret i overensstemmelse her-gerne til forslagets § 3, nr. 7,med.præciseres, at der for så vidtangår indberetning af renter afrealkreditlån er tale om ordinæ-re renter og bidrag.Imødeser dialog med SKATom den tekniske gennemførelseaf eventuelle nye indberetnin-ger.AktionærlånDet fremgår af bemærkninger-ne til lovforslaget, at påtagelseaf en betalingsforpligtelse efterDer henvises til kommentarentil Finansrådets høringssvar.

SRF – Skattefaglig

Forening

Lovforslaget er ændret således,at beskatningen ikke er afhæn-gig af, om der er tale om etSide 27
ligningslovens § 2, stk. 5, i sigselv kan være udtryk for etulovligt aktionærlån. SRF fin-der behov for en nærmere præ-cisering af, hvornår en beta-lingsforpligtelse skal anses foret ulovligt aktionærlån. I be-mærkningerne er nævnt et ek-sempel, hvor aktionæren harkøbt en ejendom af selskabet tilen underpris på 0,3 mio. Dettevil ikke blive anset for et ulov-ligt aktionærlån. Hvis en ejen-dom derimod bevidst er over-draget til en klar overpris, vilder være tale om et ulovligt ak-tionærlån, der beskattes efterligningslovens § 16 E.SRF finder ikke, at der i lov-teksten er belæg for denne for-skellige behandling af beta-lingsforpligtelser efter lignings-lovens § 2, stk. 5.
ulovligt aktionærlån, men omaktionæren har bestemmendeindflydelse over det långivendeselskab. Der vil dog ikke skebeskatning af lån m.v., der ydessom led i en sædvanlig forret-ningsmæssig disposition.
Sker der som led i en reguleringi henhold til ligningslovens § 2beskatning af en udlodning hosaktionæren, kan denne udlod-ningsbeskatning undgås ved på-tagelse af betalingsforpligtelse.Det foreslås nu fastsat i lovtek-sten, at dendel af en påtaget betalingsfor-pligtelse, der ligger udenforsædvanlig skønsusikkerhed skalDer synes også at være en kon- beskattes efter den foreslåedeflikt mellem retten til betalings- bestemmelse i ligningslovens §16 E, fordi denne del af over-forpligtelse og beskatningenefter ligningsloven § 16E. Efter eller underprisen ikke kan ansesfor en betaling, der ydes somligningslovens § 2, stk. 5, kanen sekundær justering ophæves led i en sædvanlig forretnings-mæssig disposition. Uden den-ved at indgå en betalingsfor-pligtelse, hvorefter beløbet be- ne regel ville beskatningen aftales inden for rimelig tid. I de lån kunne omgås ved f. eks. atoverdrage aktiver til et selskabtilfælde hvor betalingsforplig-til et selskab til klar overpris,telsen – iflg. lovbemærknin-gerne – anses for et ulovligt ak- hvis udlodningsbeskatningentionærlån, sker beskatningen på ved en efterfølgende forhøjelsekan undgås ved at påtage beta-det tidspunkt, hvor det opstår.lingsforpligtelse. Der er hellerDer er således ikke mulighedfor at undgå beskatningen, selv ikke mulighed for at ophævebeskatningen af optagne lån,om betalingen efter betalings-selvom betalingen sker straks.forpligtelsen sker straks. Her-Der vil dog, hvis betingelserneved bliver muligheden for ather for er opfyldt, kunne opnåsundgå sekundære justeringerefter ligningslovens § 2, stk. 5, tilladelse til omgørelse.reelt gjort illusorisk i disse si-Side 28
tuationer.Lovforslagets formål er dogfortsat at fjerne det skattemæs-sige incitament til at omdøbehævning af skattepligtig løn el-ler udbytte til skattefri lån.Det følger af lovforslaget, atulovlige aktionærlån skatte-mæssigt skal behandles som enhævning uden tilbagebetalings-pligt og skal betragtes som en-ten løn eller udbytte. Da lånetimidlertid civilretligt fortsat be-tragtes som et lån, skal lånetforrentes i henhold til selskabs-loven, ligesom lånet skal tilba-gebetales. Skattemæssigt vilaktionæren ikke få fradrag forrenteudgiften, medens selska-bet skal beskattes af renteind-tægten som tilskud. Tilbagebe-taling af lånet vil ikke haveskattemæssig betydning for ak-tionær og selskab.Den påpegede dobbeltbeskat-ning kan undgås ved at undladeat optage lån i selskabet. Aktio-næren er således selv herre overkonsekvenserne.Det er i bemærkningerne tyde-liggjort, at der er mulighed foromgørelse, hvis aktionæren ik-ke var vidende om de skatte-mæssige konsekvenser af låne-optagelsen. Endvidere er ikraft-trædelsesreglerne ændret, såle-des at beskatningen af aktio-nærlån ikke omfatter lån, der eroptaget før lovforslagets frem-sættelse. Der ses herefter ikkeat være tilfælde, hvor nogenuforskyldt bliver omfattet afden foreslåede beskatning.
Når aktionæren senere hæverdet tilbagebetalte lån, vil hæv-ningen på ny blive beskattetsom enten løn eller udbytte. Pådenne måde bliver der reelt taleom en dobbeltbeskatning. Der-udover må det anses som enurimelig forskelsbehandling afden aktionær, der tilbagebetalerlånet, og den aktionær der und-lader dette. Aktionæren, derundlader at tilbagebetale (selvom han civilretligt er forpligtet Det fremgår af bemærkningertil forslaget, ”at der skal fore-hertil) undgår dobbeltbeskat-ligge en aftale om afvikling afningen af hævningen.forpligtelsen. Føres beløbet påen mellemregningskonto, udenTil lovforslagets bemærkninger at der foreligger en afviklings-aftale, vil dette som udgangs-til § 1, nr. 1 kunne der efterSRFs opfattelse for større klar- punkt ikke opfylde betingelser-hed indføjes, at aktionæren hel- ne”. Heraf følger, at påtagelseaf en betalingsforpligtelse påler ikke kan påtage sig et mel-lemværende på anfordringsvil- anfordringsvilkår som ud-gangspunkt ikke opfylder be-kår, med mindre der er stillettingelser. Selv om der stillesbetryggende sikkerhed, ellersikkerhed for betalingen, måaktionæren bedømmes så sol-det afhænge af en konkret vur-vent, at han umiddelbart og til
Side 29
enhver tid kan indfri mellem-værendet ved påkrav med max14 dages frist.SRF finder, at dette forhold vilstyrke det foreslåede regelsæt,og det ville sætte en stopper forudhuling af reglerne. Man kun-ne bestemt forvente at aktionæ-ren blot påtager sig et anfor-dringsvilkår og derfor mener, athan har betalt.
dering, om betingelserne er op-fyldt, idet aktionæren vil haveindflydelse på, om anfordrings-forpligtelsen vil blive gjortgældende.
Det er anført i bemærkningerne,SRF finder også, at der generelt at de gældende regler om inde-mangler en nærmere omtale af holdelse af A-skat eller udbyt-anfordringsvilkår i denne para- teskat og reglerne om indberet-ning til SKAT om udbetalinggraf.og vedtagelse af løn og udbyttem.v. finder anvendelse.Efter lovforslaget skal disseulovlige aktionærlån beskattesallerede på udbetalingstids-punktet. SRF bemærker dog, atder ikke fremgår noget af lov-forslaget, hvordan det sikres, atSKAT får kendskab til dette.Da det må forventes, at der ef-ter dette regelsæt vil være be-løb af en vis størrelse til be-skatning, vil SRF foreslå, at derklart angives, hvilken form foroplysningspligt eller andet kon-trolredskab, der skal være tilstede for at sikre en effektivkontrol af denne beskatning.Bedre forskudsprocesHilser forslaget velkomment,idet der på forskudsområdet ermange muligheder for fejl ogmisbrug.Foreslår, at det ikke pr. auto-matik bliver muligt for denskattepligtige selv at styre for-skudsskatten alene på baggrundaf den skattepligtiges ændrin-ger af forskudsansættelsen pådet pågældende punkt. Netop itilfælde, hvor den skattepligtigegør indsigelse over for ændrin-gen, bør der gives SKAT mu-lighed for i resten af forskuds-Det er vurderingen, at den skat-tepligtige er nærmest til at vur-dere om resultatet af et autofor-skud tilnærmelsesvist svarer tilslutskatten.
Side 30
året at kunne ændre feltet.Der bør ske en stramning afden skattepligtiges adgang til atændre en forskudsansættelse,når SKAT har behandlet enindsigelse og ikke givet denskattepligtige medhold, f.eks.ved låsning af felter.Er SKAT uenig i den skatte-pligtiges ændring af forskuds-opgørelsen i TastSelv eller ind-sigelse over for et autoforskud,gennemføres en manuel sags-behandling med eventuel kla-gebehandling ved skatteanke-nævnet. Får SKAT medholdved skatteankenævnet, sikresdet ved digital overvågning, atden skattepligtige ikke efterføl-gende ændrer sin forskudsop-gørelse i TastSelv på det på-gældende punkt.

Ældresagen

Støtter de intentioner, der lig-ger til grund for forslaget.Bedre forskudsprocesPeger på behovet for en merekorrekt forskudsregistrering afindkomst fra private pensioner.Foreslår, at de oplysninger ompensionsudbetalinger, som lø-bende indberettes til indkomst-registret, også danner grundlagfor autoforskud. I den forbin-delse foreslås, at samme afvi-gelsesbeløbsgrænse på 1.000kr. mellem seneste forskudsop-gørelse og den nye forskudsop-gørelse, som genererer et auto-forskud for studerende (SU-modtagere) også kommer til atgælde for pensionister.Foreslår, at skatteforvaltnings-lovens § 35, stk. 2, ændres, så-ledes at skatteministeren ikkealene ”kan” men ”skal” ”fast-sætte regler om, at visse nær-mere angivne sagsområder oggrupper af fysiske og juridiskepersoner helt eller delvis skalvære undtaget fra kravet omdigital kommunikation.”
Det fremgår af lovforslagetsbemærkninger, at samme græn-se, som tænkes anvendt for SU-modtagere, også kan tænkesanvendt i forhold til pensioni-ster.
Forslaget ligger uden for ram-merne for nærværende lovfors-lag. Der henvises i øvrigt tilkommentaren til Ældre Sagenshenvendelse til FolketingetsSkatteudvalg i forbindelse medgennemførelsen af den gælden-de skatteforvaltningslovs § 35(L 149, Folketinget 2009-10,bilag 2). Det siges heri: ”Lov-forslaget indeholder en bemyn-digelse til at undtage særlige ogvelafgrænsede sagstyper oggrupper fra kravet om digitalkommunikation. Dette skyldesSide 31
bl.a. netop, at der er opmærk-somhed på, at der er behov forat tage hensyn til ikke it-paratebrugere. Når bemyndigelsenudnyttes til at gøre digitalkommunikation obligatorisk forborgere, vil der blive udvistforsigtighed, således at det sik-res, at ingen grupper af perso-ner ”hægtes af”.Ønsker en beskrivelse af, hvor-ledes en digital skatteydermeddeler SKAT, at vedkom-mende fremover ønsker atmodtage henvendelser fraSKAT på papir.Af lovforslagets ikrafttrædel-ses- og overgangsbestemmelsefremgår det, at den skattepligti-ge for de pågældende år vil ha-ve mulighed for – ved henven-delse til SKAT - at få ændretsit valg om at være digital iforhold til årsopgørelsen m.v.,med den virkning, at den skat-tepligtige modtager et forslagtil ændring af forskudsopgørel-sen m.v. i papirudgave.En borger, som ønsker at mod-tage henvendelser fra SKAT idigital form, må sikre sig, atkontaktoplysningerne i Tast-Selv er korrekte. Hvis en borgerikke har fået opdateret sin mail-adresse i TastSelv i 2013 eller2014 og en e-mail fra SKATom, at et autoforskud er lagt iborgerens skattemappe dermedsendes til en ikke-eksisterendemailadresse, vil autoforskuddetautomatisk blive sendt til bor-geren i papirudgave.
Foreslår, at en sms eller e-mailom nyt i borgerens skattemap-pe også sendes til e-boks, såle-des at borgere, der glemmer atændre mail-adresse, alligevelfår meddelelsen, hvis de har ene-boks.
Side 32