Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
L 180 Bilag 1, L 180 A Bilag 1, L 180 B Bilag 1
Offentligt
1110766_0001.png
1110766_0002.png
1110766_0003.png
1110766_0004.png
1110766_0005.png
1110766_0006.png
1110766_0007.png
1110766_0008.png
1110766_0009.png
1110766_0010.png
1110766_0011.png
1110766_0012.png
1110766_0013.png
1110766_0014.png
1110766_0015.png
1110766_0016.png
1110766_0017.png
1110766_0018.png
1110766_0019.png
1110766_0020.png
1110766_0021.png
1110766_0022.png
1110766_0023.png
1110766_0024.png
1110766_0025.png
1110766_0026.png
1110766_0027.png
1110766_0028.png
1110766_0029.png
1110766_0030.png
1110766_0031.png
Udlændingelovkontoret
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
25. april 2012UdlændingelovkontoretMarianne Ulrik Mertens2012-960-0001389236

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne

om tidsubegrænset opholdstilladelse, ændring af kravene til herboen-

de udlændinge for opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af

Flygtningenævnet, ændring af udvisningsreglerne og langtidsvisum til

adoptivbørn)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos de myndigheder og or-ganisationer m.v., der fremgår af afsnit 13 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Politiforbundet, Østre Landsret, Vestre Landsret, Gellerupparkens Rets-hjælp, Danes Worldwide, Komiteen Flygtninge Under Jorden, LO, DanskFlygtningehjælp, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre,Amnesti Nu, SOS mod Racisme, Røde Kors, Indvandrerrådgivningen, DenDanske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Djøf, Flygtningenævnet, Dansk Socialrådgiverfor-ening, Datatilsynet, Danmarks Rejsebureau Forening, Rigspolitiet, Frede-riksberg Kommune, Københavns Byret, Retslægerådet, Danske Regioner,Børnerådet, Rådet for Etniske Minoriteter, Ægteskab Uden Grænser, For-eningen af Udlændingeretsadvokater, Bedsteforældre For Asyl, Ankesty-relsen, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, KL, UNHCR, Dansk TyrkiskIslamisk Stiftelse, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar medhensyn til forslagene i det fremsatte lovforslag og Justitsministeriets kom-mentarer hertil.
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.Bemærkninger af generel politisk karakter, samt forslag og bemærkninger,der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i høringsoversigten.Justitsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige syns-punkter henvise til høringssvarene, som samtidig med høringsnotatet ersendt til Folketingets Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Po-

litiforbundet, Danmarks Rejsebureau Forening, Rigspolitiet, Frede-

riksberg Kommune, Københavns Byret, Retslægerådet, Danske Regi-

oner, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen

og

Dansk Socialrådgiverfor-

ening

har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Datatilsynet

har ikke bemærkninger til lovforslaget, men forudsætter atpersondatalovens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med de be-handlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslagets be-stemmelser.

Gellerupparkens Retshjælp

er positiv over for forslaget om at lempe reg-lerne om tidsubegrænset opholdstilladelse. Retshjælpen har ikke yderligerebemærkninger.

LO

finder intentionerne bag de foreslåede ændringer rigtige og hilser deforeslåede ændringer velkommen, særligt at uddannelse og beskæftigelsesidestilles.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at lovforslaget generelt fremmerbeskyttelsen af menneskerettighederne.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

er begejstrede for afskaffelsen afpointsystemet for tidsubegrænset opholdstilladelse og anser udvidelsen afFlygtningenævnet som en forbedring, men mener dog langtfra, at der der-ved opnås en fuldt ud retssikkerhedsmæssig behandling af asylsager. Ko-miteen finder justeringen af udvisningsreglerne tragikomisk.

Advokatrådet

anfører, at lovforslaget på flere punkter indebærer mereklare og fleksible regler for udlændinge samt en forbedring af retssikker-
2
heden for flygtninge. Advokatrådet er derfor, overordnet set, positiv over-for lovforslaget.

Røde Kors

finder det positivt, at regeringen med lovforslaget ønsker at af-skaffe det gældende pointsystem og hilser det velkomment, at regeringenmed denne del af lovforslaget søger at skabe en lovgivning, som fremmerintegrationen. Røde Kors finder det ligeledes positivt, at der sker en udvi-delse af flygtningenævnets sammensætning til fem medlemmer. RødeKors bifalder, at regeringen med lovforslaget lægger op til, at det ene ogalene er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvis-ning eller betinget udvisning er mulig inden for rammerne af Danmarks in-ternationale forpligtelser. Røde Kors kritiserer dog, at regeringen med lov-forslaget ikke søger at genoprette den tidligere retstilstand med et klartproportionalitetsprincip, hvormed det ved en afgørelse om udvisning altidskulle vurderes ud fra en række hensyn, herunder udlændingens tilknyt-ning til Danmark, hjemlandet, herboende familie, helbredstilstand osv.Justitsministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger.

2.2. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse

2.2.1. Generelle bemærkninger

SOS mod Racisme

er bl.a. glad for, at nogle typer af uddannelse kan træ-de i stedet for arbejde, at også arbejde og uddannelse i udlandet i nogle til-fælde kan tælle med, at folk, som ikke kan klare Danskuddannelse 2, menkan gennemføre Danskuddannelse 1, også har en chance for at få perma-nent ophold, at folk, der har nået pensionsalderen, ikke mere er udelukketfra at få tidsubegrænset ophold. SOS mod Racisme finder det også vigtigt,at der kan dispenseres fra danskuddannelsen f.eks. ved sygdom og handi-cap. SOS mod Racisme anfører, at det er fint at afskaffe pointsystemet,som SOS mod Racisme finder ekstremt bureaukratisk, forrykt og yderligt-gående og uden noget reelt formål – udover at hindre permanent ophold iDanmark for de fleste udlændinge. SOS mod Racisme ønsker, at kravenefor permanent ophold slækkes endnu mere, således at kun folk med grovkriminalitet og forfalden gæld til det offentlige udelukkes fra at få perma-nent opholdstilladelse, og at permanent ophold bør gives så tidligt sommuligt, f.eks. efter 2 år.

UNHCR

hilser afskaffelsen af pointsystemet, justeringerne af nogle af degældende betingelser samt forslaget om, at flygtninge i visse tilfælde kanundtages fra betingelserne, velkommen.
3

Ægteskab Uden Grænser

foreslår, at alle udlændinge bør kunne få tids-ubegrænset opholdstilladelse efter f.eks. 8 år i Danmark, hvis de lever optil de betingelser, der er beskrevet for flygtninge, om at ”have gjort deresbedste”, eller, som et alternativ, at målgruppen udvides til at også at omfat-te dem, der er gift med en flygtning, således at hele familien kan få ro isjælen i stedet for ”en halv løsning”. Dette dog selvfølgelig kun under for-udsætning af, at der ikke kan skabes politisk flertal for en mere vidtgåendeløsning som f.eks. bare at give det store flertal af udlændinge tidsubegræn-set opholdstilladelse efter 3 års ophold i Danmark, som man gjorde detfrem til 2002, og som man gennemsnitligt set gør det i de andre nordiskelande.

Advokatrådet

anfører, at reglerne for, hvornår en udlænding kan opnå entidsubegrænset opholdstilladelse, lempes på de fleste punkter og på enrække punkter er blevet mere klare og fleksible, hvorfor Advokatrådet kantilslutte sig ændringerne. Advokatrådet kan endvidere tilslutte sig, at derfastsættes lempeligere betingelser for flygtninge.

Bedsteforældre for Asyl

finder, at afskaffelsen af pointsystemet for tids-ubegrænset opholdstilladelse er en meget stor forbedring, at det også ermeget glædeligt, at der nu tages udgangspunkt i det faktum, at en langrække flygtninge kommer hertil med ingen eller meget ringe skolegang ibagagen, og at bestået danskprøve svarende til Dansk 1 bliver et tilstræk-keligt niveau, ligesom lovforslaget åbner mulighed for, at flygtninge kan fådispensation fra visse af de øvrige krav.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder det rigtigt, at pointsy-stemet afskaffes. Foreningen finder imidlertid ikke grundlag for at stram-me kravene med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning, ligesom der efterforeningens opfattelse ikke ses at være noget grundlag for at stramme kra-vene til opholdets længde fra 4 til 5 år.

Rådet for Etniske Minoriteter

ser med stor glæde, at det i lovforslagetforeslås at afskaffe pointsystemet for tidsubegrænset opholdstilladelse, ogat betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse dermed skal indgå pålige fod med de øvrige betingelser. Rådet finder det endvidere positivt, atder efter forslaget vil ske en opblødning af en række af de betingelser, derefter de gældende regler stilles for at opnå tidsubegrænset opholdstilladel-se.

Djøf

anfører, at de foreslåede ændringer overordnet er udtryk for en aner-kendelse af de vilkår, der gør sig gældende på et nutidigt, internationalt ar-bejdsmarked, hvilket Djøf anser for at være både nødvendigt og glædeligt.4
Djøf anfører endvidere, at det er Djøfs vurdering, at der med de foreslåedeændringer skabes en nødvendig fleksibilitet, der bringer sammenhængmellem de stillede krav og de behov, samfundet har for kompetent ar-bejdskraft, og at Djøf forventer, at der med den tilsigtede fleksibilitet vilvære adgang til at træffe afgørelser, der tager højde for helheden, hvilketåbner for en mere kvalificeret sagsbehandling og for afgørelser til fordelfor danske statsborgere med udenlandske ægtefæller.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder, at enrække ting i lovforslaget er positivt, bl.a. at fjerne pointsystemet, somgjorde det næsten umuligt for udlændinge at få tidsubegrænset ophold her ilandet, at ligestille uddannelse med arbejde, at lempe sprogkravene og atløsne på kravene til beskæftigelse.

Amnesti Nu

fremhæver i forhold til tidsubegrænset opholdstilladelse påplussiden bortfaldet af pointsystemet, de nedsatte krav til danskkundska-ber, beskæftigelse og selvforsørgelse. Amnesti Nu anfører i den forbindel-se, at dette mindst vil komme kvinderne til gode, der med arbejde både udeog hjemme har haft særlig svært ved at leve op til de ekstremt strengekrav, og som desuden ofte kun kan få halvtidsbeskæftigelse.

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

ser med glæde på,at pointsystemet for tidsubegrænset opholdstilladelse foreslås afskaffet, ogat reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse skal bruges til at fremmeintegrationen. Centret ser det ligeledes som en fordel, at danskkravet æn-dres til krav om bestået Prøve i Dansk 1 i stedet for Prøve i Dansk 2, at be-skæftigelseskravet nuanceres, således at mindst 30 timers ordinær beskæf-tigelse om ugen anses som fuldtidsbeskæftigelse, at uddannelse og pasningaf alvorligt syge børn medregnes som beskæftigelse, og at førtidspensioni-ster, som jo har varigt nedsat arbejdsevne, ikke længere skal leve op til be-skæftigelseskravet.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at de gældende betingelser for tidsube-grænset opholdstilladelse har betydet, at en stor gruppe udlændinge, her-under mange flygtninge, er blevet udelukket fra at kunne opnå trygheden ien permanent opholdstilladelse – til skade for en fortsat integration. DanskFlygtningehjælp er på den baggrund positiv over for forslagene. Det gæl-der især forslagene om at sænke danskkravet til Dansk 1, at lade uddannel-se tælle på linje med beskæftigelse, at ændre selvforsørgelseskravet såle-des, at hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig stør-relse ikke er til hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse, at deltidsbe-5
skæftigelse tæller i forhold til beskæftigelseskravet og at førtidspensioni-ster på linje med alderspensionister undtages fra beskæftigelseskravet.Som det fremgår af afsnit 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,har lovforslaget bl.a. til formål at gennemføre den del af regeringsgrund-laget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011, som omhandlerafskaffelse af pointsystemet.Det fremgår bl.a. af regeringsgrundlaget, at tidsubegrænset ophold skalkunne opnås efter fem år, at det er et krav, at ansøgeren har haft tre årsfuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste fem år, at uddannelse skal side-stilles med fuldtidsbeskæftigelse, ligesom et deltidsjob i hele perioden vilindfri kravet, at der fortsat skal stilles krav om selvforsørgelse, men atmodtagelse af enkeltstående ydelser, der ikke relaterer sig til forsørgelse –som f.eks. tilskud til nødvendig medicin – ikke skal forhindre den pågæl-dende i at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at kravet om danskprøveændres, så ansøgeren skal have bestået en dansk eksamen svarende tilDansk 1, at medborgerskabsprøven afskaffes, at de øvrige krav for at opnåtidsubegrænset opholdstilladelse, herunder de nuværende krav om at hol-de sig ude af kriminalitet og ikke have gæld til det offentlige, opretholdes,og at udlændinge med flygtningestatus skal kunne opnå dispensation fra degenerelle regler efter 8 års ophold, dog ikke fra kriminalitetskravene.Med forslaget finder regeringen, at reglerne for meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse baseres på klare og rimelig betingelser, der en-kelt og målrettet styrker den enkelte udlændings incitament til at blive godtintegreret i det danske samfund.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

finder det positivt, at pointsystemet af-skaffes. Stiftelsen understreger, at pointsystemet og de øvrige betingelser,der skal opfyldes for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, er uforeneligemed Danmarks internationale forpligtelser som Ankaraaftalen m.v., hvor-for der konkret skal undtages for betingelserne for tyrkiske statsborgere.Det er Justitsministeriets vurdering, at reglerne om tidsubegrænset op-holdsret i Danmark ikke er omfattet af de såkaldte stand still-klausuler in-den for EU’s associeringsaftale med Tyrkiet, da muligheden for tidsube-grænset opholdsret ikke har betydning i forhold til, om den pågældendetyrkiske statsborger kan fortsætte med at opholde sig i Danmark og udøveøkonomisk aktivitet.
6

2.2.2. Et nyt opholdskrav

Komiteen Flygtninge Under Jorden

er uforstående over for, at opholds-kravet sættes op fra 4 til 5 år.

SOS mod Racisme

er imod forlængelsen af opholdskravet til 5 år. SOSmod Racisme anfører i den forbindelse, at der ikke foreligger nogen reelbegrundelse for det, og at det er vigtigt at imødekomme nye borgere iDanmark så hurtigt som muligt, så de kan føle en tryghed, føle sig accepte-ret, slå rod og føle sig hjemme.

Bedsteforældre for Asyl

finder, at den generelle ventetid på tidsubestemtopholdstilladelse er alt for lang, og at man burde kunne søge tidsubestemtopholdstilladelse efter 4 års ophold.

Rådet for Etniske Minoriteter

anfører, at det undrer rådet, at tidsube-grænset ophold skal være betinget af fem års ophold i landet frem for detidligere fire år. Rådet anfører i den forbindelse, at det for rådet er ufor-ståeligt, at personer, der allerede efter fire år kan opfylde de opstillede be-tingelser, skal fratages retten til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

er meget kritiskover for skærpelsen af kravet til, hvor længe udlændingen skal have væreti landet. Komiteen mener, at det vil være et fornuftigt kompromis at fast-holde de 4 år samtidig med, at man fjerner de urimelige stramninger i po-intsystemet, og at beskæftigelseskravet i konsekvens heraf bør rettes, såkravet bliver beskæftigelse i 2 ud af de sidste 4 år.

Indvandrerrådgivningen

anser det for unødvendigt at forlænge periodenfor opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse fra 4 til 5 år.

Amnesti Nu

finder, at forslaget om, at der nu skal være tale om 5 års op-hold i stedet for 4 år, før der på ordinær vis kan søges om tidsubegrænsetopholdstilladelse, direkte er et tilbageskridt.Det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skal kunne opnås tidsubegræn-set ophold efter 5 år.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.2.2, finder regeringen, at det medet krav om 5 års ophold sikres, at en udlænding har en reel mulighed for iløbet af denne periode at opfylde de foreslåede betingelser for tidsube-grænset opholdstilladelse.7

2.2.3. Offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrations-

loven

Komiteen Flygtninge Under Jorden

anbefaler, at der gives mulighed forat kunne tilbagebetale de ydelser, man måtte have fået i korte perioder, forikke at lade det være en forhindring for at opnå tidsubegrænset opholdstil-ladelse. Ydelser givet som hjælp til børn bør helt undtages, idet man ellerskan frygte, at en ansøger vil afstå fra at modtage hjælp, hvilket vil rammebarnet.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at den foreslåede bestemmelsekan være uforholdsmæssig rigid. Instituttet anfører, at der kan være situa-tioner, hvor integrationshensynet ikke kan begrunde det strenge krav omselvforsørgelse, f.eks. kan en uddannelsessøgende på SU efter barselsorlovstå uden børnepasning, hvorfor vedkommende må modtage kontanthjælp.Instituttet anfører endvidere, at hvis modtagelsen af offentlig hjælp i alletilfælde udelukker en ansøger fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelsegennem en længere periode, kan vedkommende stå over for et valg mellemopgivelse (i hvert fald indtil videre) af tidsubegrænset opholdstilladelse(og måske familiesammenføring) eller undladelse af at modtage offentlighjælp, hvilket kan være til skade for den pågældende og dennes familiesamt eventuelt integrationen. Institut for Menneskerettigheder anbefalerderfor – med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder – atdet overvejes, om der efter en konkret vurdering bør kunne gøres undtagel-se fra kravet, således at uheldige eksempler på formalisme imødegås.

Ægteskab uden Grænser

hilser ændringen velkommen, men foreslår atman går et skridt videre og afskaffer reglen helt.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

er helt overordnet uenig i kra-vet om, at man ikke må have fået offentlig hjælp efter lov om aktiv social-politik eller integrationsloven i et vist tidsrum, men kan dog tilslutte sig deforeslåede lempeligere regler, selvom foreningen finder, at en karenstid på3 år er tilfældig og ubegrundet, og at dispensationsreglerne er uklare. For-eningen foreslår, at der gives mulighed for ved tilbagebetaling af de oppe-bårne ydelser at ”rette op”, dvs. at udlændingen bør kunne meddeles tids-ubegrænset opholdstilladelse, såfremt der er sket tilbagebetaling.

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

anfører, at det erafgørende at få defineret, hvad mindre beløbsmæssig størrelse er, eller ibedst fald få udelukket betydningen af at have modtaget økonomisk hjælptil sygebehandling. F.eks. kan torturofre, som kommer i arbejde til lav løn,have overordentlig store fortløbende udgifter til medicin, som de kan fådækket via aktivlovens bestemmelser. Der opstår et uhensigtsmæssigt di-lemma, hvis deres medicinbehov som følge af den tortur, de har været ud-8
sat for, både er forudsætningen for, at de kan arbejde, og samtidig er hin-dringen i, at de kan få den tryghed, der ligger i tidsubegrænset opholdstil-ladelse.Det fremgår af regeringsgrundlaget, at der fortsat skal stilles krav omselvforsørgelse, men at modtagelse af enkeltstående ydelser, der ikke rela-terer sig til forsørgelse – som f.eks. tilskud til nødvendig medicin – ikkeskal forhindre den pågældende i at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 13,omfatter den foreslåede undtagelse bl.a. hjælp til enkeltudgifter, herundertil sygebehandling m.v. og særlig hjælp vedrørende børn.For en nærmere gennemgang af forsørgelseskravet, herunder hvad derforstås ved enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ik-ke er direkte relateret til forsørgelse, kan der henvises til vejledende notataf 25. oktober 2010 om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenfø-ringsområdet. Notatet kan findes påwww.nyidanmark.dk.Det bemærkes, at der vil blive set bort fra kravet i det omfang Danmarksinternationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsigerdet.

2.2.4. Danskkundskaber

Ægteskab uden Grænser

ser ændringen som en væsentlig forbedring ogvil fremhæve det som positivt, at dårlige forudsætninger for at lære et nytsprog dermed fremover forhåbentlig ikke vil forhindre nogen i at opnåtidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark med den ekstra tryghed, somdet giver for dem selv og deres familie.

KL

anfører, at det ikke fremgår af bemærkningerne, om listen over andredanskprøver tænkes justeret, så den afspejler lovforslagets intentioner omopnåelse af dansksproglige kompetencer.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

kan tilslutte sig forslaget om atlempe kravene til danskkundskaber.

Indvandrerrådgivningen

anser en nedsættelse af danskprøvekravet somdet helt rigtige incitament for deltagelse i det danske samfund, idet mangeflere nu vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
9
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 15,vil der på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dkblive offentliggjort en oversigt over, hvilke prøver der anses som fornødendokumentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et tilsvarendeeller højere niveau end Prøve i Dansk 1.

2.2.5. Et fleksibelt beskæftigelseskrav (uddannelse sidestilles med be-

skæftigelses)

Danes Worldwide

hilser ændringerne af udlændingeloven velkommen oghæfter sig især ved ændringsforslagene til udlændingelovens § 11, stk. 3,nr. 8 og 9 [beskæftigelseskravet], og § 11, stk. 4 [opholdskravet], som væ-rende af betydning for Danes Worldwides medlemmer. Danes Worldwideglæder sig over, at ændringsforslaget til § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, indeholderforenklede, klare og transparente regler. Danes Worldwide gør dog samti-dig opmærksom på, at forslagene kan give problemer for ægtefæller frakulturer, hvor det er mindre almindeligt, at man har en længere videregå-ende uddannelse, hvor man ikke taler andre sprog end sit modersmål, oghvor der måske er tradition for, at den kvindelige ægtefælle er hjemmegå-ende.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

finder det meget positivt, at uddan-nelse sidestilles med beskæftigelse. Komiteen mener, at deltidsarbejde børvægte mere end selve timetallet, eftersom selvforsørgelse og tilknytning tilarbejdsmarkedet må være det væsentlige og har samme integrationsfrem-mende faktor, og at mange på deltid ikke kan få lov til at komme op påfuldtid. Komiteen peger på, at dette er særligt aktuelt for kvinder, der oftehar bedre mulighed for at passe et deltidsarbejde end et fuldtidsarbejde.Komiteen finder ligeledes, at det bør præciseres, at modtagere af diversepensionsordninger ikke skal opfylde beskæftigelseskravet.

SOS mod Racisme

er glade for, at arbejdskravet er blødt op, men finderikke desto mindre, at mange udlændinge vil have svært ved at opfylde kra-vene om 2½ års fuldtidsarbejde inden for de seneste 5 år.

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at den måde, som beskæftigelseskraveter udformet på i lovforslaget, forekommer unødvendigt stiv, da kravet om,at 3 års arbejde eller uddannelse absolut skal være inden for de sidste 5 år,betyder, at udlændinge, der allerede har været i beskæftigelse i mindst 3 år,eller som allerede har afsluttet en uddannelse i Danmark, men som pågrund af krisen har gået ledige i 2 år eller mere på nuværende tidspunkt,kommer til at vente i mindst 3 år endnu, før de kan få deres opholdstilla-delse gjort tidsubegrænset. Ægteskab uden Grænser foreslår, at beskæfti-gelseskravet, såfremt man vælger at fastholde det, udformes på en sådan10
måde, at beskæftigelse eller uddannelse ikke ”forældes” efter 5 år, og atdet er muligt at få tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom man er ufrivil-ligt arbejdsløs på selve ansøgningstidspunktet. Ægteskab Uden Grænservil dog klart foretrække, at beskæftigelseskravet helt bliver fjernet fra lov-givningen, idet det er samfundet uvedkommende, hvordan en familie væl-ger at indrette sig, så længe den klarer sig uden social bistand.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

bemærker, at der bør være en dispensa-tionsmulighed for gravide kvinder i forbindelse med kravet om 3 års be-skæftigelse inden for en periode på 5 år forud for meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse.

KL

mener, at det er positivt, at beskæftigelseskravet ændres, således atdet bliver muligt at tilrettelægge et mere fleksibelt integrationsforløb.KL mener ligeledes, at det er et positivt signal, at uddannelse sidestillesmed beskæftigelse, således at udlændinge får incitament til at tage enuddannelse, hvilket på længere sigt fremmer den enkeltes mulighed forselvforsørgelse.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

tilslutter sig et fleksibelt be-skæftigelseskrav og forslaget om, at uddannelse sidestilles med beskæfti-gelse. Foreningen finder dog ikke, at der er grund til at stille krav om enafsluttet uddannelse for gymnasiale- og erhvervsuddannelser, men finder,at disse skal ligestilles med udlændinge på videregående uddannelser.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder, at kra-vene fortsat er meget stramme – især i betragtning af, at der er massiv ar-bejdsløshed, og at mange udlændinge må tage til takke med vikarstillingerog deltidsansættelser. Komiteen anfører, at kravet stadig er for stramt ogskal lempes væsentligt, samt at man bør lempe yderligere på vurderingenaf deltidsarbejde, således at dette ligestilles med fuldtidsarbejde.

Amnesti Nu

opfordrer til, at den periode med forældreorlov, som en fød-sel berettiger forældre med lønarbejde til, kommer til at tælle med som be-skæftigelse, selvom forældrene ikke er i et arbejdsforhold. Amnesti Nu an-fører i den forbindelse, at Amnesti Nu læser lovudkastet sådan, at kun bar-sel sammen med omsorgsdage kommer med ind i en arbejdsopgørelse,hvis den pågældende kvinde allerede er i arbejde, når hun skal føde.Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ansøgeren skal have haft tre årsfuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste fem år, at uddannelse skal side-stilles med fuldtidsbeskæftigelse, og at et deltidsjob i hele perioden vil ind-fri [beskæftigelses]kravet.11
Med forslaget ønsker regeringen at understrege, at beskæftigelse er en af-gørende forudsætning for og vej til en vellykket integration i det danskesamfund.Perioder med fravær som følge af bl.a. barsel inden for rammerne af etansættelsesforhold indgår i beregningen af beskæftigelseskravet. Dettefremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11,stk. 10, undtages udlændinge, som har nået folkepensionsalderen, fra be-skæftigelseskravet.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk.6, nr. 1, at uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har afslutteten gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, indgår med den pe-riode, hvor udlændingen har været optaget på uddannelsen, dog højst medden periode, som uddannelsen er normeret til.Lovforslaget sondrer mellem på den ene side gymnasiale- og erhvervsud-dannelser, som skal være afsluttede for at indgå i beregningen af beskæfti-gelseskravet, og på den anden side videregående uddannelser, hvor ud-dannelsesforløbet indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbetberegnet på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efterdet fælleseuropæiske pointsystem (ECTS).De gymnasiale uddannelser er karakteriseret ved, at de giver adgang til atkomme videre i uddannelsessystemet, typisk ved at være adgangsgivende iforhold til en videregående uddannelse. En gymnasial uddannelse er der-med et skridt på vejen mod en uddannelse, som senere hen kan føre til be-skæftigelse. På den baggrund finder regeringen det rimeligt, at der stilleskvalificerende krav til denne type uddannelse i form af et krav om, at ud-dannelsen skal være færdiggjort for at kunne indgå i beregningen af be-skæftigelseskravet.Der er samme optagelseskriterium, typisk afsluttet folkeskole, til en gym-nasial uddannelse som til en erhvervsuddannelse, hvorfor det normalt erunge mennesker på 15-16 år, som påbegynder disse uddannelsestyper.Med henblik på at sikre at unge, som påbegynder en erhvervsuddannelsebliver i uddannelsessystemet og færdiggør deres uddannelse, finder rege-ringen, at der ligeledes bør stilles krav om, at en erhvervsuddannelse skalvære færdiggjort for at kunne indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.12
Det bemærkes, at det følger af udlændingelovens § 11, stk. 10, at en ud-lænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstil-ladelse inden det fyldte 19. år, og som har været i uddannelse eller ordi-nær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, ikke skal op-fylde beskæftigelseskravet. Denne regel opretholdes.

2.2.6. Særligt vedrørende flygtninge

Komiteen Flygtninge Under Jorden

kan tilslutte sig forslaget om, atflygtninge skal kunne få dispensation fra visse af kravene. Tidsfristen på 8år finder komiteen dog urimeligt lang. Komiteen mener, at man bør tageudgangspunkt i, at flygtninge i første omgang tildeles midlertidigt ophold i4 eller 7 år. Komiteen peger endvidere på, at permanent opholdstilladelseer særlig vigtig for flygtninge, da de ikke er kommet frivilligt og i mangetilfælde aldrig vil kunne vende tilbage, hvorfor flygtninge bør kunne søgeom tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter 4 års ophold og fritagesfor visse krav på det tidspunkt. Komiteen anfører i den forbindelse, atflygtninge i Sverige kan søge statsborgerskab allerede efter 4 år.

SOS mod Racisme

er glade for, at flygtninge kan få permanent ophold iDanmark, også hvis de er så medtagede, at de ikke kan opfylde arbejds-krav eller danskuddannelseskrav. SOS mod Racisme synes dog, at 8 år ermeget lang tid at vente. SOS mod Racisme foreslår, at de kvoteflygtninge,der kommer fra FN’s flygtningelejre, enten med det samme eller efter to årfår permanent opholdstilladelse i Danmark.

UNHCR

anbefaler, at flygtninge og andre udlændinge omfattet af interna-tional beskyttelse på et tidligere tidspunkt får tidsubegrænset opholdstilla-delse.

Indvandrerrådgivningen

kan tilslutte sig forslaget om, at en flygtning vilkunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter 8 år, hvis vedkommendehar vist vilje til integration, men alligevel ikke i stand til at opfylde en ellerflere af betingelserne. Denne mulighed bør udvides til alle indvandrere,idet mange lever i fattigdom, hvis de på grund af en eller anden socialhændelse eller sygdom ikke er i stand til at arbejde.

Røde Kors

finder, at der med de foreslåede ændringer er taget højde for,at flygtninge kan have behov for at blive undtaget for de generelle betin-gelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, når der samtidig er vil-je til integration. Muligheden for at tage sådanne individuelle hensyn fin-13
der Røde Kors både rigtig og nødvendig. Røde Kors anfører dog samtidig,at en periode på 8 år, før der kan søges om tidsubegrænset opholdstilladel-se efter denne undtagelsesbestemmelse, er meget lang. Røde Kors bemær-ker, at sårbare flygtninge, som er så mærket af deres fortid, at de har sværtved af opfylde de almindelige betingelser, netop tidligt har et behov forden afklaring og tryghed, som en tidsubegrænset opholdstilladelse giver.

Amnesti Nu

finder muligheden for dispensation positiv, men at 8 år plusde ofte rigtig mange forudgående år i asylsystemet tilsammen er en al forlang og nedbrydende årrække for et menneske, endsige for et barn, at skul-le leve uden reel tryghed i, hvorfor dette tidsrum bør sættes ned.

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

ser det som enstor fordel, at der indføres en mulighed for tidsubegrænset opholdstilladel-se for flygtninge, der har boet lovligt i landet i mere end 8 år, og som harudvist vilje til integration. Dette vil give nyt håb til en del af de traumatise-rede flygtninge, der ikke er omfattet af Handicapkonventionens bestem-melser, men som alligevel er for traumatiserede til at kunne leve op til kra-vene. Centret ser dog gerne, at bestemmelsen også kommer til at omfatteudlændinge på humanitært ophold, idet de efter 8 år i landet ofte ikke kanpåregne en sådan helbredsmæssig bedring, at de kan komme ud af deresmidlertidige situation.

Dansk Flygtningehjælp

hilser det velkommen, at lovudkastet introducereret princip om, at der må tages hensyn til flygtninges særlige baggrund.Flygtningehjælpen anfører dog samtidig, at en ventetid på 8 år er for lang.8 års fortsat usikkerhed i forhold til en mulig fremtid er belastende for iforvejen udsatte flygtningefamilier og vil ikke fremme integrationsproces-sen. Dansk Flygtningehjælp ser helst, at der er mulighed for tidsubegræn-set opholdstilladelse efter 3 års ophold i Danmark, men savner under alleomstændigheder en begrundelse for, at der skal gå yderligere 3 år (udoverde 5 år), før en sårbar del af flygtningegruppen kan få sikkert fodfæste iDanmark.

Dansk Flygtningehjælp

er herudover betænkelig ved forudsætningen omudvist ”vilje til integration”. Der vil blive tale om ganske komplicerede ogsammensatte skønsmæssige vurderinger, og lovforslaget rummer kun be-grænset anvisning for udøvelse af dette skøn. Dansk Flygtningehjælp eryderligere betænkelig ved forudsætningen om, at baggrunden for denmanglende opfyldelse af betingelserne skal have sammenhæng med denpågældendes flygtningestatus. Det er for det første i sig selv vanskeligt atforetage en sådan sondring mellem forskellige årsager, men selvom detskulle være sagligt muligt at konkludere, at baggrunden for manglende op-14
fyldelse af kravene skyldes efterfølgende uafhængige forhold, menerDansk Flygtningehjælp alligevel, at der skal tages hensyn til flygtningessærlige situation.

Dansk Flygtningehjælp

gør endelig opmærksom på, at mennesker, derhar opnået humanitær opholdstilladelse, kan have store vanskeligheder vedat opfylde kravene samtidig med, at også denne gruppe har behov for stør-re tryghed i deres ophold i Danmark.Det fremgår af regeringsgrundlaget, at udlændinge med flygtningestatusskal kunne opnå dispensation fra de generelle regler efter 8 års ophold,dog ikke fra kriminalitetskravene.Der vil som i dag blive undtaget for en række af betingelserne for medde-lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis Danmarks internationaleforpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Dette kanske efter 5 års ophold. I vurderingen af, om der skal undtages for en ellerflere af betingelserne, indgår bl.a. oplysninger om en udlændings hel-bredsforhold.Regeringen finder, at det bør fastholdes, at herboende udlændinge skal gø-re en indsats for at blive integreret og dermed kunne opnå tidsubegrænsetopholdstilladelse. Det gælder også flygtninge.Det er dog heller ikke ønskeligt, at herboende flygtninge, som er påvirketaf deres fortid, men ikke i en sådan grad, at de efter internationale forplig-telser skal undtages fra at skulle opfylde betingelserne, afskæres fra atkunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi de i praksis ikke er istand til at opfylde betingelserne.Regeringen finder, at forslaget er udtryk for en balance mellem udgangs-punktet om, at det ikke skal være muligt at ”vente sig til” en tidsubegræn-set opholdstilladelse, og at visse herboende flygtninge i praksis ikke er istand til at opfylde betingelserne, selvom de prøver deres bedste. Der hen-vises til lovforslagets afsnit 3.7.

2.2.7. Ikrafttræden

Ægteskab Uden Grænser

foreslår, at man anvender den samme typeikrafttrædelsesbestemmelser, som er anvendt i L104 om ændrede ægtefæl-lesammenføringsregler, således at der ikke efter lovens ikrafttrædelse gi-ves afslag på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark,uden at disse ansøgninger også er blevet prøvet efter de nye regler.
15
Justitsministeriet skal henvise til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6.Den foreslåede bestemmelse er indsat efter, at lovudkastet har været i hø-ring.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6, at Udlændingesty-relsen skal tage stilling til, om der kan meddeles tidsubegrænset opholds-tilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, som affattet ved de fore-slåede nye bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 9-25, hvis der ikke efter dehidtil gældende regler kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelsei § 2, stk. 6, at hvis en udlænding har ansøgt om tidsubegrænset opholdstil-ladelse inden den 1. juli 2012, og Udlændingestyrelsen den 1. juli 2012 el-ler senere meddeler afslag på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstil-ladelse under henvisning til, at et eller flere af de krav, der er indeholdt ide hidtil gældende regler, ikke er opfyldt, skal Udlændingestyrelsen ex of-ficio samtidig også træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt udlændingen kanmeddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter de nye regler.Det fremgår ligeledes, at en udlænding, der har indgivet ansøgning omtidsubegrænset opholdstilladelse før lovens ikrafttræden den 1. juli 2012,men som ønsker, at ansøgningen alene skal behandles efter de foreslåedenye regler, dvs. at udlændingen ikke ønsker at få sagen afgjort efter dehidtil gældende regler, kan meddele dette til Udlændingestyrelsen, såledesat ansøgningen alene behandles efter de foreslåede nye regler, når disse ertrådt i kraft. Det kan f.eks. være en udlænding, som ikke kan opfylde detgældende krav om supplerende beskæftigelse, danskkundskaber eller ud-dannelse, men som vil opfylde de foreslåede nye beskæftigelseskrav ogdanskprøvekrav. Udlændingestyrelsen vil herefter ikke behandle ansøg-ningen efter de hidtil gældende regler.Det fremgår endelig, at hvis Justitsministeriet den 1. juli 2012 eller senerestadfæster en afgørelse, hvorefter Udlændingestyrelsen har meddelt en ud-lænding afslag på en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efterde hidtidige regler, dvs. under henvisning til, at et eller flere af de krav,der ændres eller afskaffes ved de foreslåede nye regler om meddelelse aftidsubegrænset opholdstilladelse, ikke er opfyldt, skal Justitsministerietanmode Udlændingestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt udlæn-dingen kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter de nye regler.
16

2.3. Ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af æg-

tefællesammenføring

Institut for Menneskerettigheder

finder, at ændringerne af de ’overførte’betingelser for ægtefællesammenføring, og at forslaget om, at flygtninge,der fremover får tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede sær-regel for flygtninge, ikke skal opfylde de ’overførte’ betingelser for ægte-fællesammenføring, fremmer den enkeltes adgang til ægtefællesammenfø-ring og dermed adgang til at udøve retten til respekt for familielivet. Be-tingelserne for at opnå ægtefællesammenføring vil dog fortsat være megetkomplekse og svære at gennemskue for borgeren (og for myndighederne).Det gælder ikke mindst på grund af konstruktionen med ’almindelige’ og’overførte’ betingelser, som altså kun gælder for nogle udlændinge. Institutfor Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme den enkel-tes menneskerettigheder – at det nærmere overvejes at gøre regelsættetvedrørende ægtefællesammenføring mere forståeligt og gennemskueligtfor borgeren. Det bør overvejes at erstatte konstruktionen med ’almindeli-ge’ og ’overførte’ betingelser med et mere forenklet og sammenhængendesæt af klare præcise bestemmelser. Enslydende bestemmelser med forskel-ligt anvendelsesområde bør under alle omstændigheder undgås. Institut forMenneskerettigheder anbefaler endvidere – med henblik på at fremme denenkeltes menneskerettigheder – at der udarbejdes en vejledning og infor-meres på hjemmesider m.v. om reglerne, herunder om menneskerettens be-tydning for fravigelse af betingelserne for ægtefællesammenføring.

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at det formidlingsmæssigt er megetvanskeligt at forklare, at man f.eks. skal have haft fuldtidsarbejde i 3 ud afde sidste 5 år eller ikke må have forfalden gæld til det offentlige, når mansøger om ægtefællesammenføring – men kun hvis man er udlænding, ogkun hvis man har nogle bestemte typer af opholdstilladelser og kun, hvisman har fået tidsubegrænset opholdstilladelse før den 26. marts 2010. Æg-teskab Uden Grænser beder om noget simpel lovgivning med lidt færreregler og paragraffer og lidt færre forsøg på at opnå en grad af ”finstyring”og millimeterretfærdighed, der alligevel er fuldstændig utopisk.

Advokatrådet

henleder opmærksomheden på, at der i udlændingelovens §9, stk. 7, fortsat er et tilknytningskrav, og at hensynet bag denne bestem-melse er det samme som hensynet bag § 9, stk. 12, nemlig at sikre, at denherboende er godt integreret og har en stærk tilknytning til Danmark. Ad-vokatrådet anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at der opereres med to side-løbende og forskellige regelsæt, der begge forholder sig til den herboendes17
grad af integration, hvorfor tilknytningskravet bør udgå, hvis regeringenønsker at opretholde § 9, stk. 12.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at de ”overførte betin-gelser” skaber en ikke rimeligt begrundet situation for velintegrerede,dansktalende personer med mange års ophold i Danmark. ”Overførte be-tingelser” indebærer helt generelt en vanskelig afgrænsning, som ses fleresteder i lovforslaget.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

anfører, at kra-vene til herboende udlændinge, der ønsker at få en ægtefælde familiesam-menført, er urimelige og diskriminerende. Når en person har fået perma-nent ophold, må lovgivningen gå ud fra, at vedkommende er integreret ogikke prøve dette yderligere, hvorfor personer, der har fået permanent op-hold, skal have ret til at få deres ægtefæller til Danmark på linje med dan-ske statsborgere.

Dansk Flygtningehjælp

finder det logisk, at de overførte krav fra betin-gelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse revideres i overensstemmelsemed de nu foreslåede betingelser for tidsubegrænset ophold, og gør op-mærksom på, at de gældende overførte betingelser for tidsubegrænset op-hold (pointsystemet) er bibeholdt i det nyligt fremsatte lovforslag om nyeægtefælleregler (L 104), og at L 104 har forslag om ikrafttræden den 15.maj, dvs. ikrafttræden før den foreslåede ikrafttræden for ændringerne idette lovudkast (1. juni 2012). Dansk Flygtningehjælp finder det genereltbetænkeligt, at der også efter de nu foreslåede ændringer af udlændingelo-vens § 9, stk.12-14 etableres en retstilstand, hvor en tidligere opnået tids-ubegrænset opholdstilladelse efterfølgende mister sin oprindelige værdi iforhold til muligheden for at opnå ægtefællesammenføring. Der er dermedfortsat tale om samme form for bagudvirkende lovgivning, som blev ind-ført med ægtefællereformen i sommeren 2011.

Dansk Flygtningehjælp

anfører ligeledes, at flygtningehjælpen isoleretset er positiv over for den foreslåede harmonisering og præcisering af, atde overførte krav fra betingelserne for tidsubegrænset ophold ikke skalgælde, når den herboende ægtefælle er flygtning.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.8.2, ønsker regeringen at fast-holde, at herboende udlændinge for at få en udenlandsk ægtefælle her tillandet skal være godt integreret og have tilknytning til det danske sam-fund. Herboende udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilla-delse efter tidligere gældende regler, vil ikke på samme måde have doku-18
menteret deres integration i det danske samfund, da denne gruppe af ud-lændinge vil have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på andre – og inogle tilfælde betydeligt lempeligere – betingelser, og da der for nogle kanvære forløbet en længere årrække siden meddelelse af tidsubegrænset op-holdstilladelse. I sådanne tilfælde vil den pågældende udlænding, hvisdenne søger om ægtefællesammenføring, ikke aktuelt have dokumenteret atvære godt integreret.Det er på denne baggrund, at regeringen finder, at der fortsat skal stilleskrav om, at herboende udlændinge, der søger om ægtefællesammenføring,og som er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gælden-de regler – ud over de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring– skal opfylde en række af de betingelser, der stilles for at opnå tidsube-grænset opholdstilladelse.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.8.2, omfatter de betingelser fortidsubegrænset opholdstilladelse, der overføres til ægtefællesammenfø-ringsreglerne, for det første en række betingelser for tidsubegrænset op-holdstilladelse, som videreføres uændret.Det drejer sig om de betingelser, der vedrører kriminalitet og gæld til detoffentlige, jf. herved udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1-3.De betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, der overføres til ægte-fællesammenføringsreglerne, omfatter for det andet en række betingelserfor tidsubegrænset opholdstilladelse, som foreslås ændret med lovforsla-get.Det gælder kravet om bestået danskprøve, der foreslås ændret fra Prøve iDansk 2 (eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau) til Prøve iDansk 1 (eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau). Frem-over vil en udlænding således skulle opfylde kravet om bestået Prøve iDansk 1. En udlænding skal ikke aflægge en ny prøve, hvis udlændingentidligere har bestået en danskprøve, der opfylder kravet, men kan i så falddokumentere at opfylde kravet ved at fremlægge bevis for den tidligere af-lagte og beståede prøve.Beskæftigelseskravet foreslås ligeledes overført. Som konsekvens af de fo-reslåede ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse fore-slås det gældende krav erstattet af det foreslåede krav om 3 års uddannel-se eller beskæftigelse inden for de seneste 5 år. Som hidtil skal den herbo-19
ende fortsat kunne antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunk-tet, hvor der meddeles ansøger opholdstilladelse.For det tredje er der krav, som ikke foreslås overført.Det drejer sig om kravet om, at ægtefællesammenføring er betinget af, atden herboende udlænding har underskrevet en erklæring om integrationog aktivt medborgerskab. Det drejer sig endvidere om de supplerende be-tingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. kravet om yderligerearbejdsmarkedstilknytning, om uddannelse eller om dansksproglige kund-skaber.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

anfører, at reglerne om ægtefællesam-menføring ikke skal finde anvendelse for tyrkiske statsborgere i det om-fang ægtefællesammenføringen sker med en tyrkisk statsborger, der er æg-tefælle til en arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyderi Danmark, og at stiftelsen finder det uhensigtsmæssigt, for ikke at sigeulovligt, at Danmark kan gøre ægtefællesammenføringsreglerne gældendeoverfor tyrkiske statsborgere, idet disse regler ikke fandt anvendelse i ud-lændingeloven fra 1983, jf. stand still-klausulerne.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det følger af EU-Domstolensretspraksis, at associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet samt afgørelsenr. 1/80 fra Associeringsrådet ikke tillægger vandrende tyrkiske arbejds-tageres familiemedlemmer en ret til at blive familiesammenført. Denne be-slutning fra de nationale myndigheder afhænger udelukkende af lovgivnin-gen i den pågældende medlemsstat. Der kan bl.a. henvises til sagen Derin(C-325/05).

2.4. Udvidelse af Flygtningenævnet

2.4.1 Generelt

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

kan tiltræde de foreslåede æn-dringer.

2.4.2. Udvidelse af Flygtningenævnet med to medlemmer

UNHCR

hilser forslaget velkommen.

Rådet for Etniske Minoriteter

er enig i, at en udvidelse af Flygtninge-nævnet med to medlemmer, der indstilles af henholdsvis Dansk Flygtnin-20
gehjælp og Udenrigsministeriet, vil bidrage til kvaliteten af sagsbehand-lingen i nævnet.

Røde Kors

finder det positivt, at der sker en udvidelse af Flygtningenæv-nets sammensætning til fem medlemmer. Med et medlem udpeget afDansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet sker der en klar styrkelse afnævnet, da begge parter kan bistå med relevant baggrundsviden, og DanskFlygtningehjælp besidder med sin store erfaring på området og somUNHCR’s implementerende partner i Danmark en særlig sagkundskab, dervil være medvirkende til at højne kvaliteten i Flygtningenævnets arbejde.

Institut for Menneskerettigheder

anser udvidelsen af Flygtningenævnetsom et positivt tiltag til en grundigere og mere uafhængig prøvelse af asyl-afgørelser. Instituttet finder imidlertid – uanset at den gældende og fremti-dige sammensætning af Flygtningenævnet lever op til kravene i f.eks.EMRK artikel 13 om uafhængige retsmidler – at Flygtningenævnets uaf-hængighed vil fremtræde klarere, såfremt Justitsministeriet ikke er medlemaf nævnet. Instituttet anfører i den forbindelse, at det kan fremstå som enbegrænsning af uafhængigheden, at et medlem af nævnet gør tjeneste un-der en minister, der er ansvarlig for den myndighed, der klages over. Derhenvises til instituttets høringssvar af 23. april 2012 om Udlændingenæv-net. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor – med henblik på atfremme den enkeltes menneskerettigheder – at det nærmere overvejes, omFlygtningenævnet kan sammensættes uden deltagelse af Justitsministeriet.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

anfører, at Flygtningenævnet somanden instans stadig ikke bliver helt uafhængigt af første instans, idet Ud-lændingestyrelsen (1. instans) hører under Justitsministeriet (som siddermed i Nævnet). Komiteen er desuden bekymrede over, at et større antalnævnsmedlemmer kan gøre sagsbehandlingstiden længere, hvorfor komi-teen anbefaler, at der bliver sat ressourcer af til at sikre en hurtigere sags-behandling. Komiteen peger i den forbindelse på, at ventetiden nedbryderasylansøgerne allerede efter et års tid, og at de tilførte ressourcer hurtigt viltjenes ind i form af en besparelse i udgifter til opholds- og sundhedsydelserfor asylansøgerne.

SOS mod Racisme

anfører, at udvidelsen af Flygtningenævnet vil kunnetilføre nævnet noget mere viden om forholdene i de lande, asylansøgernekommer fra, og om flygtninges situation og den politiske situation i delande. Dette må anses som en forbedring, men at det uanset dette er en mi-nimalistisk ændring af Flygtningenævnet, der er lagt op til. SOS mod Ra-cisme opfatter ikke Flygtningenævnet som et domstolslignende, balanceret21
og uafhængigt organ, men snarere som et administrativt organ, som fornærværende består af en person ansat i og indstillet af Justitsministeriet, enformand (dommer) udpeget af Domstolsstyrelsen under Justitsministeriet,og en advokat udpeget af Advokatrådet. SOS mod Racisme anfører i denforbindelse, at da Flygtningenævnet hørte under Integrationsministeriet,sad der f.eks. kontorchefer fra Integrationsministeriets Lovkontor og fraandre dele af ministeriet, der havde med retningslinjerne for asylbehand-ling at gøre, hvorfor SOS mod Racisme finder, at Flygtningenævnet for-enede den dømmende, udøvende og lovgivende kraft – som jo burde væreholdt adskilt. SOS mod Racisme anfører ligeledes, at FlygtningenævnetsSekretariat hører under justitsministeriet, som derfor ligeledes kan havestor indflydelse på, hvor grundigt sagens argumenter efterforskes. SOSmod Racisme henviser i den forbindelse til en tidligere appel til EU-Parlamentets komité (LIBE) vedrørende asylansøgernes situation i Dan-mark og dansk asylpolitik. SOS mod Racisme finder ikke, at asylansøgereopnår samme retssikkerhed i Flygtningenævnet, som de ville kunne haveopnået, hvis der havde været tale om en almindelig retssag, der blev be-dømt af en uafhængig dansk domstol.

Bedsteforældre for Asyl

anfører, at Bedsteforældre for Asyl vedvarendehar kritiseret Flygtningenævnets sammensætning og ikke anset dets afgø-relser som hvilende på almindelige retssikkerhedsmæssige principper,hvorfor omorganiseringen af nævnet er en delvis imødekommelse af Bed-steforældre for Asyls kritik, men at det stadig er yderst kritisabelt, at denudøvende myndighed Udlændingestyrelsen sidder med i nævnet. Bedste-forældre for Asyl havde hellere set et fuldstændig uafhængigt nævn medtilstrækkelige ressourcer til en hurtig og sagligt funderet sagsbehandling.Bedsteforældre for Asyl anfører ligeledes, at et udvidet antal nævnsmed-lemmer ikke må føre til længere behandlingstider.Som det fremgår af betænkning nr. 968/1982,side 226 ff., som dannedebaggrund for udlændingeloven af 1983, er Flygtningenævnet baseret på etønske om et sagkyndigt nævn som ankeinstans på asylområdet, således atnævnet kan udgøre et retssikkerhedsmæssigt værn. Ved sammensætningenaf Flygtningenævnet har der i forhold til de af justitsministeren udpegedemedlemmer været lagt vægt på deltagelse af et medlem fra ressortministe-riet med ansvar for udlændingeadministrationen.Justitsministeriet kan henholde sig hertil. Flygtningenævnet er kendetegnetved at være et uafhængigt og domstolslignende organ, som er uafhængigtaf den politiske proces, og som ikke kan modtage direktiver fra regeringeller folketing.22
Flygtningenævnets medlemmer er således uafhængige af den beskikkendeeller indstillende myndighed eller organisation. Justitsministeriet kan så-ledes ikke give et af ministeriet udpeget medlem instruks om behandlingenaf en konkret sag. Det samme gælder med hensyn til medlemmets adgangtil at søge instruktion. Medlemmerne bedømmer således den enkelte sag udfra deres egen faglige vurdering og på grundlag af sagens faktiske om-stændigheder og det relevante retsgrundlag.Det fremgår af udlændingelovens § 53, stk. 11, at Ministeriet for Flygtnin-ge, Indvandrere og Integration (nu Justitsministeriet) stiller sekretariatsbi-stand til rådighed for Flygtningenævnet. Flygtningenævnets Sekretariatarbejder således for Flygtningenævnet og ikke Justitsministeriet. Det be-mærkes, at Flygtningenævnets Sekretariat i forbindelse med ressortom-lægningen som følge af nedlæggelsen af Integrationsministeriet nu organi-satorisk er placeret som et kontor i Civilstyrelsen.Justitsministeriet forventer ikke, at udvidelsen af Flygtningenævnet vilmedføre forlængede sagsbehandlingstider.

Advokatrådet

anfører, at forbuddet mod at søge og modtage instruktionudelukkende vedrører medlemmets beslutning i den konkrete sag, hvorforforbuddet ikke kan udstrækkes til et forbud mod, at medlemmerne drøfterkonkrete eller generelle problemstillinger, herunder problemstillinger ikonkrete sager, men den beskikkende eller indstillende myndighed forudfor sagens behandling i nævnet. Det er Advokatrådets opfattelse, at Flygt-ningenævnets medlemmer, herunder de medlemmer, som er udpeget afDansk Flygtningehjælp, skal have mulighed for frit at diskutere såvel ge-nerelle som konkrete problemstillinger med den myndighed, som har ind-stillet dem, men naturligvis sådan, at forbuddet mod at søge og modtageinstruktion om stemmeafgivning i den konkrete sag ligger fast.

Dansk Flygtningehjælp

finder det positivt, at regeringen ønsker at styrkeFlygtningenævnets faglige ekspertise ved at tilføje relevante kompetencerfra Udenrigsministeriet og fra Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtninge-hjælp anfører, at det naturligvis er afgørende, at de udpegede nævnsmed-lemmer agerer i egen kapacitet. Dansk Flygtningehjælp anfører endvidere,at hvis organisationens viden og ekspertise vedrørende relevante konventi-oner, asylret, landeinformationer m.v. skal kunne indgå på den mest rele-vante måde i nævnets drøftelser, skal flygtningehjælpen i lighed med tidli-gere (før 2002) have mulighed for at dele sin viden i de konkrete sagermed det uafhængige medlem forud for nævnsmødet. Hvis det fastholdes, at23
en drøftelse af konkrete sager er ligestillet med instruktion i en konkret sag(hvilket Dansk Flygtningehjælp ikke mener, at der er sprogligt eller juri-disk belæg for), og Dansk Flygtningehjælp dermed ikke kan få adgang tilde konkrete sager forud for nævnets behandling af klagen, vil det væremeget vanskeligt at bidrage fuldt ud med den faglige ekspertise, som rege-ringen lægger op til i sit regeringsgrundlag, hvorfor flygtningehjælpensrolle vil være begrænset til at pege på uafhængige eksperter, som vil kunnebidrage med deres faglige viden i nævnets arbejde. Dansk Flygtningehjælpanfører endelig, at det er en forudsætning for, at Dansk Flygtningehjælpkan medvirke til at udpege medlemmer til nævnet, at flygtningehjælpentildeles en udvidet og tydeligere rolle i forhold til Flygtningenævnets ar-bejde og herunder tilføres de nødvendige ressourcer. Dansk Flygtninge-hjælp peger på, at denne udvidede rolleskulle blandt andet omfatter at ud-arbejde relevante juridiske notater, større involvering ved indhentelse afbaggrundsoplysninger både ved deltagelse i Fact-Finding missioner og vedindhentelse af oplysninger fra egne og andre kilder, tæt kontakt med de afflygtningehjælpen udpegede, men uafhængige, medlemmer via mailgrup-per og jævnlige faglige møder m.m., og at flygtningehjælpen forud fornævnets stillingtagen i principielle prøvesager får lejlighed til at afgive enskriftlig vurdering, hvori blandt andet kan indgå indhentede synspunkterfra UNHCR, således at det sikres, at disse synspunkter altid indgår i næv-nets vurdering i principielle sager.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 4.2.1, er Flygtningenævnets med-lemmer uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den be-skikkende eller indstillende myndighed eller organisation, hvilket indebæ-rer, at nævnsmedlemmerne er funktionelt uafhængige af den beskikkendeeller indstillende myndighed. Medlemmerne bedømmer den enkelte sag iFlygtningenævnet ud fra deres personlige vurdering og faglige indsigt ogkan ikke drøfte konkrete sager med den beskikkende eller indstillendemyndighed forud for sagens behandling i nævnet.Forbuddet mod at modtage eller søge instruktion fra den beskikkende ellerindstillende myndighed eller organisation er dog ikke til hinder for, atnævnsmedlemmerne kan drøfte generelle problemstillinger med den myn-dighed eller organisation, der har indstillet dem, ligesom den indstillendemyndighed eller organisation forudsættes at stå til rådighed for spørgsmålaf generel karakter fra nævnsmedlemmerne. Dettes svarer til, hvad dergælder i dag.
24

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

anfører, at deter godt at udvide Flygtningenævnet med en person, der indstilles af DanskFlygtningehjælp, men at den skelnen, der gøres mellem de personer, derudpeges af staten, og flygtningehjælpens repræsentant, er ubegrundet ogunderlig. Komiteen henviser i den forbindelse til, at de statsligt udpegedeudskiftes, hvis de skifter stilling, mens den af flygtningehjælpen indstilledeperson beholder sin plads, selvom vedkommende ændrer organisatorisktilknytning i forhold til flygtningehjælpen. Komiteen mener, at flygtninge-hjælpen skal ligestilles med staten på dette punkt.

Indvandrerrådgivningen

bemærker, at det i lovudkastet er foreslået, atFlygtningenævnet skal udvides med 2 personer, samt at det ene medlemskal være en repræsentant for Dansk Flygtningehjælp. Indvandrerrådgiv-ningen anfører i den forbindelse, at denne såkaldte NGO organisationsandsynligvis for tiden gennem betaling af den danske stat har den nød-vendige viden og organisation, men at fremgangsmåden med at nedfældedenne faste repræsentation i en lov er meget lidt repræsentativ eller demo-kratisk, og at staten skulle lade et forum af NGOer på demokratisk visvælge denne repræsentant.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1, finder regeringen, at Flygtnin-genævnets fortsatte virke som garant for, at udlændinge, der indgiver an-søgning om asyl i Danmark, får en grundig og fuldt ud retssikkerhedsmæs-sig forsvarlig behandling af deres asylansøgning med forslaget styrkes, ogat Flygtningenævnets rolle som et sagkyndigt nævn af domstolslignendekarakter med en høj grad af faglig ekspertise underbygges.Nævnsmedlemmerne indstillet af justitsministeren og udenrigsministerenudpeges i deres egenskab af ansatte i henholdsvis Justitsministeriet ogUdenrigsministeriet, hvorfor disse medlemmers hverv som nævnsmedlemophører, når medlemmet ikke længere er ansat i disse to myndigheder.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 4.2.1, skal Dansk Flygtningehjælpudpege og indstille medlemmer, som efter Dansk Flygtningehjælps vurde-ring kan varetage opgaven bedst muligt, hvorfor flygtningehjælpens ind-stilling af nævnsmedlemmer er personlig og ikke knyttet op på et bestemtansættelsessted. På grund af den personlige indstilling ophører hvervetsom nævnsmedlem indstillet af Dansk Flygtningehjælp således ikke, selv-om medlemmet måtte ændrer organisatorisk tilknytning, f.eks. i form afjobskifte.
25
Det bemærkes i øvrigt, at Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at de påtæn-ker at udpege nævnsmedlemmer, som ikke er ansat i flygtningehjælpen.

2.4.3. Begrænsning af nævnsmedlemmernes beskikkelsesperiode

Advokatrådet

finder, at en begrænsning af udnævnelsesperioden udgør ensvækkelse af nævnets uafhængighed, og at det er vigtigt at sikre nævnetsuafhængighed, hvorfor Advokatrådet er betænkelig ved forslaget.

Dansk Flygtningehjælp

finder det positivt, at beskikkelse begrænses til togange 4 år, således at Flygtningenævnets medlemmer løbende udskiftes ogdermed bevarer den nødvendige dynamik i forhold til viden og humanitærindstilling til den enkelte ansøger.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at der ikke i bemærk-ningerne er redegjort for baggrunden for forslaget, men at rygtet vil vide,at det er Dansk Flygtningehjælp, der har ønsket tidsbegrænsningen, muligtfordi man ikke er sikker på, at de medlemmer, man ønsker at udpege, børindgå under de gældende regler om domstolslignende uafsættelighed.Baggrunden for forslaget skulle måske bringes frem i den offentlige debat,så man kan forholde sig til fordele eller ulemper ved det foreslåede, samtat det naturligvis er muligt at have domstolslignende organer med en fastafgrænset funktionsperiode, hvilket kendes eksempelvis fra Klageretten ogProcesbevillingsnævnet, men at forslaget i forhold til Flygtningenævnetumiddelbart virker som dels en svækkelse af den domstolslignende funkti-on, dels en svækkelse af den kontinuitet og sagkundskab, der opbyggeshos de enkelte nævnsmedlemmer og de respektive formænd og næstfor-mænd for nævnene. Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører ende-lig, at der med den foreslåede overgangsregel gives mulighed for at bevareenkelte af nævnets nugældende medlemmer ud over 1. januar 2017, nemligdem, der inden den 1. januar 2013 har været beskikket i under 8 år. Dissemedlemmer får mulighed for beskikkelse i en yderligere 4 års periode.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, som er indsat ef-ter, at lovudkastet har været i høring, muliggør den foreslåede beskikkel-sesperiode på 4 år med ret til genbeskikkelse i yderligere en periode på 4år, at der sker en løbende udskiftning af Flygtningenævnets medlemmersamtidig med, at nævnet gives mulighed for at skabe kontinuitet i sit arbej-de.Den foreslåede beskikkelsesperiode på 4 år med ret til genbeskikkelse iyderligere 4 år, dvs. i alt 8 år, er efter regeringens opfattelse udtryk for en26
balance mellem på den ene side udgangspunktet om Flygtningenævnetsuafhængighed og ønsket om at sikre kontinuitet i nævnets arbejde både ak-tuelt og fremadrettet, og på den anden side hensynet til at der løbende skeren udskiftning af nævnets medlemmer.

Flygtningenævnet

har til beskrivelsen i lovforslagets afsnit 4.2.2 om pro-cedure for beskikkelse af nye medlemmer anført, at spørgsmålet om, hvor-vidt der er tilstrækkeligt med nævnsmedlemmer fra de enkelte myndighe-der og organisationer til at dække de planlagte møder forsvarligt, i praksiser blevet drøftet på møder i koordinationsudvalget. Såfremt der findes be-hov herfor, anmoder medlemmerne af koordinationsudvalget herefter deresegen myndighed eller organisation om, at der indstilles et antal nye med-lemmer til Flygtningenævnet, og den enkelte myndighed eller organisationindstiller de nye medlemmer. Det er herefter Flygtningenævnets formand-skab, der tager stilling til beskikkelse af de pågældende,jf.udlændingelo-vens§53, stk. 3, 1. pkt., og Flygtningenævnets forretningsorden§5, stk.1. Beskikkelsen besluttes på et møde i Flygtningenævnets formandskab(formandsmøde),jf.forretningsordenens§5, stk. 2.Justitsministeriet er enig heri og har noteret sig den anførte beskrivelse afproceduren.

2.5 Ændring af udvisningsreglerne

2.5.1. Ophævelse af udvisningsbestemmelsernes henvisning til ”med

sikkerhed”

Institut for Menneskerettigheder

henviser til instituttets høringssvar af13. juni 2011 [til lovforslag nr. L 210 af 30. maj 2011], hvori instituttetbl.a. foreslog, at anklagemyndighedens medarbejdere skulle vejledes om,hvornår der skal nedlægges påstand om udvisning. Instituttet bemærkede,at der kunne udarbejdes en oversigt over EMD’s domspraksis vedrørendeudvisning på grund af kriminalitet, ligesom der burde udarbejdes en over-sigt over andet relevant materiale til belysning af Danmarks internationaleforpligtelser. Instituttet anfører endvidere, at Rigsadvokaten den 1. juli2011 oplyste, at Rigsadvokaten snarest ville revidere sin meddelelse ombehandling af sager om udvisning af udlændinge med henblik på at indar-bejde de ændringer af reglerne om udvisning, som blev indført med lov nr.758 af 29. juni 2011, og at dette endnu ikke er sket. Institut for Menneske-rettigheder anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes menneske-rettigheder – at Rigsadvokaten udarbejder en ny meddelelse og tilvejebrin-ger opdateret information på hjemmeside m.v. om betydningen af menne-27
skeretten i forhold til udvisning. Instituttet henviser endvidere til, at insti-tuttet i sit høringssvar foreslog, at sanktionen ”betinget udvisning” ikkeskulle ændres som sket, da den reelt er uden betydning, da en betinget ud-visning ene og alene betyder, at en person ikke har kunnet udvises pågrund af strafbart forhold. Institut for Menneskerettigheder anbefaler –med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder – at betingetudvisning som automatisk sanktion uden konkrete retsvirkninger ophæves.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

finder det helt grinagtigt, at manblot vil fjerne de to små ord ”med sikkerhed” og dermed stadig ønsker be-vidst at være på kanten af menneskerettighederne. Komiteen mener somudgangspunkt, at man kun skal kunne udvises af Danmark, hvis man ikkehar nogen særlig tilknytning til landet, at mennesker, som er vokset op her,har boet her i mange år eller har deres familie her, må afsone deres straf pålige vilkår med danske kriminelle, og at en udvisning er en dobbelt straf,som også rammer de pårørende hårdt. Et barn kan miste sin far i strid medbarnets ret til familieliv, fordi faderen stjal en bil, og en 20-årig kan bliveudsendt til et land, hun aldrig har set, fordi hun arbejdede sort, mens hunmodtog kontanthjælp. Komiteen henviser til, at der i juni 2011, da lovenblev strammet, kom skarpe advarsler fra UNHCR, Røde Kors, Red Barnetog IMR. Komiteen understreger, at den ikke på nogen måde forsvarer dekriminelles handlinger, men at det er Danmarks ansvar at straffe og resoci-alisere de kriminelle, som hører til her i landet, og at en udvisningsdom,som fører til tålt ophold, fordi der er tale om en person, f.eks. en flygtningfra et land, som man ikke kan udvise til, efter komiteens opfattelse er ud-tryk for en absurd og uproportionel retspolitik.

SOS mod Racisme

anfører, at det fremsatte lovforslag medfører en lem-pelse af udvisningsreglerne, der giver mulighed for, at Danmark opfyldersine internationale forpligtelser, men at SOS mod Racisme imidlertid sy-nes, at selv efter ændringen er de foreslåede udvisningsregler fortsat uri-meligt hårde.

Ægteskab Uden Grænser

hilser forslaget om at fjerne den formulering,der kom ind i udlændingeloven med lov nr. 758 i juni 2011, om at danskedomstole kun må undlade udvisning, hvis dette ”med sikkerhed” er i stridmed internationale konventioner, velkommen, da lovgivningsmagten na-turligvis ikke bør forsøge at presse domstolene til at træffe afgørelser, dermed relativt stor sandsynlighed senere vil blive omstødt af Den Europæi-ske Menneskerettighedsdomstol, såfremt sagerne indbringes for denne.
28

UNHCR

hilser det velkommen, at regeringen foreslår at ændre udvis-ningsreglerne. UNHCR bemærker dog samtidig, at de foreslåede ændrin-ger fundamentalt set ikke ses at gøre nogen forskel. Samlet set er UNHCRbekymret for, om udlændingelovens kapitel 4 er i overensstemmelse medinternational asylret.

Advokatrådet

kan tilslutte sig den ændrede formulering, som indebærer,at ordene ”med sikkerhed” udgår. Det er Advokatrådets opfattelse, at den-ne formulering alene var et politisk signal uden reelt juridisk indhold,hvorfor ændringen ikke udgør en indholdsmæssig ændring af udvisnings-bestemmelserne.

Bedsteforældre for Asyl

anfører, at Bedsteforældre for Asyl havde for-ventet mere end en kosmetisk tilretning af udvisningsreglerne. Bedstefor-ældre for Asyl er således af den opfattelse, at Danmark overtræder Flygt-ningekonventionen på dette punkt, og protesterer derfor skarpt imod, at re-geringen ikke finder det muligt at foreslå ændringer af udvisningsreglerne idenne omgang.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder det af principielle grunde vigtigt, atregeringen ved fjernelse af ordlyden ”med sikkerhed” af udvisningsbe-stemmelsen slår fast, at det er domstolenes opgave at vurdere, om en ud-visning eller en betinget udvisning er mulig inden for rammerne af Dan-marks internationale forpligtigelser.

Dansk Flygtningehjælp

finder forslaget om at lade ordene ”med sikker-hed” udgå af de relevante bestemmelser i udlændingeloven positivt, mensamtidig finder Dansk Flygtningehjælp den foreslåede ændring af udvis-ningsreglerne utilstrækkelig for så vidt angår flygtninge.

Røde Kors

anfører, at Røde Kors stillede sig meget kritisk i forbindelsemed vedtagelse af loven [lov nr. 758 af 29. juni 2011], og at Røde Korsderfor er positiv over for den foreslåede ændring, hvorefter det igen bliverop til domstolene at vurdere rækkevidden af Danmarks internationale for-pligtelser. Røde Kors understreger dog samtidig, at der i den gældendelovgivning fortsat vil være et proportionalitetsproblem mellem den begåe-de kriminalitet og de konsekvenser en udvisningsdom har for den udviste.Røde Kors anfører endvidere, at grundlaget for afgørelser om udvisning iDanmark i en årrække har været trappestigemodellen, der betyder, at jolængere tid en udlænding har haft opholdstilladelse i Danmark, jo mere al-vorlig skal den begåede forbrydelse være, for at der kan idømmes udvis-ning, og at der i denne model er indbygget et proportionalitetsprincip, der29
udmærker sig ved at være klart og gennemskueligt. Røde Kors har i tidli-gere høringer (bl.a. høring af 12. januar 2009) udtrykt bekymring for, atder siden etableringen af trappestigemodellen er gjort flere undtagelser tilproportionalitetsprincippet, og at disse undtagelser gør sammenhængenmellem kriminalitet og risiko for udvisning mere uklar. Røde Kors henvi-ser i øvrigt til afgivet høringssvar til Lovforslag nr. 210, Folketinget 2010-11.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1, ønsker regeringen med forslagetat understrege, at det ene og alene er op til domstolene at foretage en kon-kret vurdering af, om udvisning eller betinget udvisning er mulig inden forrammerne af Danmarks internationale forpligtelser.Der er således ikke tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sagerom udvisning af kriminelle udlændinge. Personer, der kan udvises efter degældende regler, vil også fremover blive udvist. Den klare hovedregel iudvisningssager, hvor udlændinge idømmes frihedsstraf for begået krimi-nalitet, vil således fortsat være, at der skal ske udvisning. Udvisning kankun undlades, hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationaleforpligtelser.Forslaget er endvidere en følge af, at regeringen har modtaget en henven-delse fra EU-kommissionen, hvori kommissionen udtrykker bekymring for,at skærpelserne fra sommeren 2011 hindrer en korrekt gennemførelse afopholdsdirektivet (Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF)og EU-borgeres adgang til fri bevægelighed.Med forslaget indføres der en klarere retsstilling for EU-borgere, såledesat der fortsat sikres en korrekt efterlevelse af opholdsdirektivet.Regeringen har ikke aktuelle planer om i øvrigt at ændre udvisningsreg-lerne.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der i afsnit 5.3, som er indsat ef-ter, at lovudkastet har været i høring, er redegjort for udvisningsreglernesforhold til internationale forpligtelser til brug for administrationen. Afsnit-tet indeholder bl.a. en udførlig gennemgang af Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstols praksis, herunder proportionalitetsprincippet.

2.5.2. Undtagelse af EU-borgere fra reglerne om betinget udvisning

30

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at lovforslaget medfører nogle præci-seringer af de særlige forhold, der gælder for udvisning af personer medopholdsret efter EU’s regler om fri bevægelighed, hvilket understreger detforhold, at disse også på det område har en privilegeret status i forhold tiludlændinge med opholdstilladelse efter Danmarks egne nationale regler.Ægteskab Uden Grænser mener, at denne forskelsbehandling mellem ud-lændinge og deres herboende familiemedlemmer, der i øvrigt befinder sig ien sammenlignelig situation, er både usaglig og urimelig, hvorfor Ægte-skab Uden Grænser opfordrer til, at udvisningspraksis i forhold til perso-ner, der er familiesammenført efter Danmarks nationale regler, bringestættere på den praksis, der gælder i forhold til personer med opholdsret ef-ter EU-reglerne.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 5.1.2, er der ingen regler, der sær-skilt regulerer udvisning af EU-borgere, hvorfor udgangspunktet er, at ud-lændingelovens bestemmelser om ud- og afvisning også gælder forEU/EØS-statsborgere. EU-reglerne om fri bevægelighed m.v. sætter imid-lertid grænser for medlemsstaternes adgang til at udvise EU-borgere ogderes familiemedlemmer. Regeringen har ingen planer om, at ægtefælle-sammenførte tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af udlændingelovensalmindelige udvisningsregler, skal stilles som om, at de var EU-borgere.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Udover de ændringer, der er anført ovenfor under punkt 2.2.7, 2.4.3 og2.5.1, samt visse mindre sproglige og tekniske ændringer, indeholder lov-forslaget en ændring af forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1 og2.I forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 1 og 2, er 2. punktum ibegge bestemmelser således udgået i forhold til det lovudkast, som blevsendt i høring. Det betyder, at udlændinge, som er meddelt opholdstilladel-se med henblik på studier her i landet, sidestilles med andre udlændinge irelation til opgørelse af kravet om beskæftigelse eller uddannelse.Herudover er der indsat en ny overgangsbestemmelse i § 2.
31