KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af ud-

lændingeloven og lov om kommunale og regionale valg

(Oprettelse af Udlændingenævnet samt valgret og valgbarhed til kommu-nale og regionale valg m.v.)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos de myndigheder og or-ganisationer m.v., der fremgår af pkt. 9 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Advokatrådet, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Danes Worldwide,Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk TyrkiskIslamisk Stiftelse, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Data-tilsynet, Den Danske Dommerforening, Dokumentations- og Rådgivnings-centret om Racediskrimination (DRC), Dommerfuldmægtigforeningen,Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Gellerupparkens Retshjælp, Ind-vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Komiteen Flygt-ninge Under Jorden, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorgani-sationen i Danmark, Ministeriet for Børn og Undervisning, Præsidentenfor Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retslæ-gerådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Mino-riteter, SOS mod Racisme, UNHCR og Ægteskab Uden Grænser.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar medhensyn til forslagene i det fremsatte lovforslag og Justitsministeriets kom-

mentarer hertil. Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-ført i kursiv.Justitsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige syns-punkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Integrati-onsudvalg.

II. Høringssvarene

1. Høringsfristens længde

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp og Landsforeningen af For-

svarsadvokater

udtaler i sine høringssvar kritik af høringsfristens længde.Justitsministeriet kan oplyse, at høringssvar, der modtages efter udløbet afhøringsfristen, der var på lidt over 2 uger, fremsendes til Folketinget, lige-som høringssvar, der er indkommet efter høringsfristen og frem til og medden 25. april 2012, er medtaget i høringsoversigten.Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at lovforslaget ønskes vedtageti indeværende folketingssamling for at sikre, at Udlændingenævnet kanetableres og træde i funktion den 1. januar 2013.

2. Ændring af udlændingeloven – oprettelse af Udlændingenævnet

2.1. Generelt

Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,

Danske Regioner, Dommerfuldmægtigforeningen, Flygtningenævnet,

Gellerupparkens Retshjælp, Ministeriet for Børn og Undervisning,

Retslægerådet

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Advokatrådet

har ingen bemærkninger til lovforslaget, idet Advokatrådeti det hele finder det ønskværdigt med størst mulig retssikkerhed også i ud-lændingesager.

Bedsteforældre for Asyl

hilser det velkomment, at der oprettes en klage-instans, idet det er bevægelsens opfattelse, at beslutninger derved kan blivebelyst langt bedre end tidligere.

Børnerådet

anfører, at der med etableringen af et uafhængigt nævn, vilske en forbedring af retsstillingen for udlændinge i Danmark.

Dansk Flygtningehjælp

er generelt positiv over for lovforslaget.

Dansk Socialrådgiverforening

mener, at der er mange gode perspektiveri lovforslaget, men har grundet den korte høringsfrist ikke haft mulighedfor at udfærdige et grundigt høringssvar.

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

til-slutter sig varmt ønsket om at styrke retssikkerheden på udlændingeområ-det.

Institut for Menneskerettigheder

anser umiddelbart oprettelsen af Ud-lændingenævnet som et positivt tiltag til en grundigere og mere uafhængigprøvelse af afgørelser på opholdsområdet.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

hilser det velkomment, at man meddet nye klagenævn højner niveauet for beslutninger – fra embedsmand tildommer.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan med forbehold for den kortehøringsfrist umiddelbart tiltræde forslaget om oprettelse af et Udlændinge-nævn.

Landsorganisationen i Danmark

tilslutter sig de foreslåede lovændrin-ger.

Red Barnet

ser lovændringen som en generel styrkelse af retssikkerheden.

Røde Kors

bifalder, at regeringen med lovforslaget ønsker at styrke rets-sikkerheden i sager om meddelelse af opholdstilladelse og hilser det vel-komment, at Udlændingenævnet som Flygtningenævnet bliver uafhængigtaf regeringen og Folketinget.

Rådet for Etniske Minoriteter

er overordnet meget positivt over for etab-leringen af et uafhængigt nævn på udlændingeområdet.

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at det er et stort skridt i den rigtige ret-ning, at der med et uafhængigt klagenævn sikres en lidt mere domstolslig-nende behandling.3

Indvandrerrådgivningen

kan ikke tilslutte sig oprettelsen af Udlændin-genævnet.

SOS mod Racisme

finder ikke, at et nævn som det foreslåede giver denbedste retssikkerhed, og ser for sig, at Udlændingenævnet bliver endnu etdansk eksempel på sammenblanding af den lovgivende, udøvende og dendømmende magt, ligesom Flygtningenævnet er det. Foreningen anbefaleren ordning med domstolsbehandling og fri proces og beskikket advokat.Justitsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.

2.2. Nævnets sammensætning og uafhængighed

Bedsteforældre for Asyl

finder, at det er et fremskridt, at det bliver endommer, der fører forsædet, således at der sker en klar adskillelse af mini-steriets og det nye Udlændingenævns funktioner.

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

fore-slår, at sammensætningen af Udlændingenævnet gøres bredere.

Indvandrerrådgivningen

anfører, at Udlændingenævnets oprettelse ikkevil forbedre retssikkerheden, idet det er Justitsministeriet og Beskæftigel-sesministeriets embedsmænd, der skal betjene og sagsbehandle nævnetssager, og at der burde tilskikkes en eller to repræsentanter fra de relevanteorganisationer/NGOer, der arbejder inden for udlændingeområdet.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det nærmere overvejes,om Udlændingenævnet kan sammensættes uden deltagelse af Justitsmini-steriet og Beskæftigelsesministeriet, sådan at nævnets uafhængighed vilfremtræde klarere.

Rådet for Etniske Minoriteter

mener, at det bør overvejes, om Udlæn-dingenævnet skal suppleres med repræsentanter fra andre ministerier og enuvildig civilsamfundsorganisation for at forbedre sagsbehandlingen samtsikre nævnets uvildighed i lighed med den foreslåede udvidelse af Flygt-ningenævnet.

SOS mod Racisme

tror ikke, at Udlændingenævnet reelt vil fungere somen uafhængig retsinstans. Foreningen anfører bl.a., at de medlemmer, derindstilles af henholdsvis Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, vilkunne ligge under for et indirekte pres fra det pågældende ministerium,4

hvilket vil påvirke nævnets afgørelser. Foreningen henviser endvidere til,at Justitsministeriets sekretariat skal forberede sagerne og derigennem vilhave en stor indflydelse på sagernes udfald.

UNHCR

anbefaler, at alle medlemmer af Udlændingenævnet, der skal be-handle klagesager vedrørende familiesammenføring med herboende flygt-ninge, har solid viden om international flygtningeret.Udlændingenævnet vil som et administrativt nævn være uafhængigt af re-gering og Folketing. De enkelte medlemmers uafhængighed er endviderefastsat i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 a, stk. 1,hvoraf det følger, at Udlændingenævnets medlemmer er uafhængige af denbeskikkende eller indstillende myndighed eller organisation.For yderligere at sikre Udlændingenævnets uafhængighed foreslås det iudlændingelovens § 52 a, stk. 3, at Udlændingenævnets medlemmer be-skikkes af nævnets formandskab.Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at Udlændingenæv-nets uafhængighed er sikret. Således vil Udlændingenævnets medlemmerskulle bedømme den enkelte sag ud fra deres egen faglige vurdering og pågrundlag af sagens faktiske omstændigheder og det relevante retsgrund-lag.Til spørgsmålet om nævnets sammensætning skal Justitsministeriet be-mærke, at regeringen finder det afgørende, at Udlændingenævnet sam-mensættes på en sådan måde, at der kan sikres den enkelte klager engrundig og sagkyndig behandling af sagen, jf. herved afsnit 2.2 i de almin-delige bemærkninger. Udlændingenævnet skal derfor sammensættes, sådet besidder den fornødne sagkundskab, herunder juridisk ekspertise påudlændingeområdet.På den baggrund foreslås Udlændingenævnet sammensat med en lands-dommer eller en højesteretsdommer som formand og dommere som næst-formænd. Nævnet foreslås endvidere sammensat af et medlem, der skalvære advokat, og et medlem, der er ansat i Justitsministeriet eller Beskæf-tigelsesministeriet.Med den foreslåede sammensætning gennemføres den ønskede styrkelse afretssikkerheden ved, at nævnets formand og næstformænd skal være dom-mere. Advokatdeltagelse bidrager med juridisk ekspertise fra advokaternes5

praktiske erfaring med retsarbejdet, herunder eventuel erfaring med ud-lændingesager. Medlemmer ansat i Justitsministeriet og Beskæftigelsesmi-nisteriet bidrager med juridisk ekspertise, som de to ressortministeriermed ansvar for udlændingeadministrationen er i besiddelse af.

Landsorganisationen i Danmark

foreslår, at Udlændingenævnet tiltræ-des af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i sager, hvor Styrelsenfor Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse, og hvor klagesagenomhandler løn og arbejdsforhold.Justitsministeriet har i den anledning indhentet følgende udtalelse fra Be-skæftigelsesministeriet:”I forbindelse med sagsbehandlingen i første instans indhenterStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering udtalelser fra bl.a.de regionale beskæftigelsesråd i de tilfælde, hvor det er nød-vendigt til vurderingen af, om der skal meddeles opholds- ogarbejdstilladelse i tilknytning til et konkret arbejdsforhold. Deregionale beskæftigelsesråd er sammensat af medlemmer frabl.a. arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, jf. § 38 i lovom ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-sats.I forbindelse med en høring vil beskæftigelsesrådet af Styrelsenfor Fastholdelse og Rekruttering blive anmodet om at oplyse,hvorvidt der generelt set er tilgængelig arbejdskraft, som påkvalificeret vis vil kunne varetage arbejdet, om arbejdet er afen særlig karakter, og om de væsentligste løn- og ansættelses-vilkår er sædvanlige efter danske forhold. Beskæftigelsesrådetsudtalelse lægges som altovervejende hovedregel til grund vedvurderingen af den konkrete sag.Da såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerorganisationer alle-rede inddrages i tilknytning til sagsbehandlingen i første in-stans, finder Beskæftigelsesministeriet ikke, at der er behov fori netop denne sagstype at udvide sammensætningen af det fore-slåede klagenævn.Hvis der i en konkret klagesag er behov for supplerende oplys-ninger fra arbejdsmarkedets parter, vil klagenævnet kunneindhente sådanne oplysninger ved en skriftlig høring.”

2.3. Beskikkelsesperioden

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

henviser for så vidt angår be-grænsningen i Udlændingenævnets medlemmers beskikkelsesperiode tilforeningens bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af ud-6

lændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse,ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af ægtefælle-sammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet, ændring af udvisningsreg-lerne, langtidsvisum til adoptivbørn), hvor det bl.a. anføres, at begræns-ningen af Flygtningenævnets medlemmers umiddelbart virker som dels ensvækkelse af den domstolslignende funktion og dels en svækkelse af denkontinuitet og sagkundskab, der opbygges hos de enkelte nævnsmedlem-mer og de respektive formænd og næstformænd.Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede beskikkelsesperiode på 4 årmed ret til genbeskikkelse i yderligere en periode på 4 år muliggør, at dersker en løbende udskiftning af Udlændingenævnets medlemmer samtidigmed, at nævnet gives mulighed for at skabe kontinuitet i sit arbejde.

2.4. Nævnets kompetence

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

fore-slår, at danske statsborgere, der søger om familiesammenføring efter EU-retten, skal have deres sag behandlet af Statsforvaltningerne i 1. instansmed klageadgang til Udlændingenævnet.Justitsministeriet skal hertil anføre, at Udlændingenævnet skal behandlesager om ophold som led i familiesammenføring, beskæftigelse eller studi-er efter udlændingelovens regler herom.Sager om ophold efter EU-retten foreslås ikke omfattet af nævnets kompe-tence. Dette gælder således også sager om familiesammenføring efter EU-retten.

2.5. Meddelelse af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

op-fordrer til, at det nærmere fastsættes i lovens bemærkninger, hvad der me-nes med, at der gives opsættende virkning, når Danmarks internationaleforpligtelser tilsiger det, og at det tidligere Integrationsministeriums notataf 15. december 2004 om ændring af praksis for indgivelse af ansøgningom ægtefællesammenføring her i landet skrives ind i lovens bemærknin-ger.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

tilslutter sig, at det på baggrund afen hurtig screening skal besluttes, om en klage skal tillægges opsættende7

virkning med hensyn til udrejsefristen, men mener, at ”ganske særligegrunde” er for snævert. Komiteen mener, at der bør meddeles opsættendevirkning i alle sager om børn, sager om forældre til mindre børn og sygepersoner, der har svært ved at rejse samt personer fra lande, hvor der her-sker særligt vanskelige forhold, ligesom komiteen generelt mener, at reg-len om, at opholdstilladelse skal søges fra hjemlandet eller med visum erurimelig.Lovforslaget indebærer ikke ændringer af reglerne om meddelelse af op-sættende virkning med hensyn til udrejsefristen ved påklage. Lovforslagetindeholder derfor ikke en nærmere redegørelse for disse regler.Det forudsættes i øvrigt, at Udlændingenævnet administrerer spørgsmålom opsættende virkning i overensstemmelse med gældende regler, herun-der på baggrund af praksis og internationale konventioner.

2.6. Behandlingen af konkrete klagesager

2.6.1. Behandlingen af konkrete klagesager generelt

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at ganske mange afgørelser vil kunnetræffe af formanden alene, og at formanden har mulighed for at bemyndigenæstformændene og sekretariatet til at træffe afgørelser. Dansk Flygtnin-gehjælp går i den forbindelse ud fra, at klager over afgørelser inden for Ju-stitsministeriets område – på baggrund af sagernes karakter – primært vilblive behandlet i det fulde nævn.

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

anfø-rer, at der bør være adgang til advokatbeskikkelse eller en anden form forretshjælp, og at mundtlig behandling – herunder med anvendelse af tolk –er obligatorisk i sager, hvor den herboende er flygtning.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det nærmere overvejes,hvordan det sikres, at Udlændingenævnets sagsbehandling ikke bliver forrigid. Instituttet henviser i den forbindelse til, at der med Udlændingenæv-nets oprettelse gives afkald på, at ressortministeren i sager, hvor der fore-ligger helt særlige omstændigheder, kan gå ind i sagen og eventuelt ændrepraksis med henblik på at meddele opholdstilladelse.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder det nødvendigt at fastlægge en klarprocedure i forhold til vurderingen af, om en sag indeholder spørgsmål af8

større eller principiel betydning, så det sikres, at denne vurdering foretagespå et korrekt oplyst grundlag, og at der ikke træffes vilkårlige beslutninger.Dette er så meget desto mere påkrævet, når det efter forslaget alene ernævnets formand, der skal foretage denne vurdering. Rådet bemærker iden forbindelse, at afgørelser om ÅG-procedurer i asylsager netop træffesefter høring af Dansk Flygtningehjælp, der således også får lejlighed til atvurdere sagen.

SOS mod Racisme

anfører i forhold til, at de fleste sager forudses be-handlet på skriftligt grundlag bl.a., at skriftligheden vil være en ulempe ogen udfordring for de allerfleste udlændinge.

UNHCR

forudsætter, at alle sager vedrørende familiesammenføring meden herboende flygtning vil undergå mundtlig behandling i nævnet og ud-trykker bekymring over, at der ikke er adgang til advokatbeskikkelse.Lovforslaget indebærer, at det fulde Udlændingenævn forudsættes at træf-fe afgørelse i sager, der indeholder spørgsmål af større eller principiel be-tydning. Det vil bl.a. dreje sig om sager om familiesammenføring, der rej-ser spørgsmål om forholdet til internationale konventioner.Til spørgsmålet om en ensrettet praksis for, hvilke sager der skal forelæg-ges Udlændingenævnet, bemærkes, at det er forudsat i bemærkningerne tillovforslaget, at Udlændingenævnets koordinationsudvalg fastsætter ret-ningslinjer for, hvorvidt en sagstype indeholder spørgsmål af større ellerprincipiel betydning, jf. herved afsnit 2.2.6Justitsministeriet skal til spørgsmålet om mundtlig behandling oplyse, atUdlændingenævnet i langt de fleste tilfælde – i lighed med klagebehand-lingen i dag – vil kunne sikre en fuldt tilstrækkelig oplysning af den kon-krete sag alene på grundlag af en skriftlig behandling af sagen, hvori ind-går sagsakter fra 1. instansen. I særlige tilfælde kan der dog være behovfor at indkalde sagens parter til et nævnsmøde med henblik på at indhenteoplysninger mundtligt, hvorfor der i lovforslaget er givet mulighed herfor.Det bemærkes endvidere i forhold til den skriftlige behandling, at der ikkestilles formkrav ved indgivelse af en klage, ligesom der vil være mulighedfor telefonisk at rette henvendelse til Udlændingenævnet for at meddeleoplysninger til brug for sagens behandling.

Det bemærkes endeligt, at en part kan lade sig repræsentere af andre ioverensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper her-om, og at den pågældende således kan lade sig repræsentere af en advo-kat, men at der – bl.a. i lyset af sagernes karakter – ikke er etableret ad-gang til advokatbeskikkelse.

2.6.2. Behandlingen af konkrete klagesager vedrørende børn

Børnerådet

savner i lovforslaget en nærmere beskrivelse af, hvordan detsikres, at den nye klageinstans både formelt og i praksis bliver tilgængeligtfor udlændinge under 18 år. Børnerådet mener, at det i lovforslaget tyde-ligt bør anføres, at Udlændingenævnets sekretariat skal sikre børn og ungereel adgang til klageinstansen, at børn og unges henvendelse bliver håndte-ret på en måde, der er hensigtsmæssig for børn og unge, samt at der i sa-gernes forberedelse og behandling bliver taget tilstrækkeligt hensyn til desærlige forhold og forudsætninger, der kendetegner udlændinge under 18år.

Red Barnet

anfører, at børns selvstændige klageadgang bør sikres i for-hold til afgørelser, der vedrører børn, herunder bør børnevenlige procedu-rer etableres i forbindelse med nævnets arbejde, og børn bør sikres dennødvendige bistand og evt. repræsentation. Red Barnet anfører endviderebl.a., at Udlændingenævnet særligt bør have fokus på varetagelsen af bar-nets tarv i behandlingen af sager, der vedrører børn, at der bør være et sær-ligt fokus på, at børn skal høres i beslutninger, der angår dem, samt at der isager vedrørende genopdragelsesrejser bør være særlig opmærksomhed på,om der i afgørelser er taget tilstrækkeligt hensyn til barnets formative år ogbarnets ret til privatliv i overensstemmelse med internationale forpligtelserog konventioner. Red Barnet henviser derudover til lovforslag nr. L 150om ændring af reglerne om familiesammenføring med børn og anfører, atder bør være skærpet opmærksomhed på, at hensynet til barnets tarv kom-mer i første række i sager om opholdstilladelse vedrørende børn.Det er ikke hensigten med lovforslaget at fastsætte særlige regler for kla-gebehandlingen af sager om opholdstilladelse vedrørende børn. Lovfors-laget indebærer derfor ikke en ændring af mulighederne for børns inddra-gelse i sager om opholdstilladelse.Udlændingenævnet er ved behandlingen af sager vedrørende børn – i lig-hed med behandlingen af andre sager – underlagt reglerne i bl.a. forvalt-ningsloven og dermed de retssikkerhedsgarantier, der følger af regler om10

partshøring, tavshedspligt, habilitet m.v. Afgørelser træffes ud fra en kon-kret og individuel vurdering af samtlige foreliggende oplysninger i sagen,dvs. at foreliggende oplysninger fra barnet selv inddrages, ligesom Ud-lændingenævnet kan indhente yderligere oplysninger – også fra barnetselv – hvis der måtte være behov for det.Det skal i øvrigt bemærkes, at det forudsættes, at Udlændingenævnet tilret-telægger nævnets arbejde således, at dette – når det er relevant – sker påen for børn og unge hensigtsmæssig måde.

2.7. Efterfølgende prøvelse af nævnets afgørelse

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

anfø-rer, at Udlændingenævnets afgørelser må kunne efterprøves af Folketin-gets Ombudsmand.Det henhører under Folketingets Ombudsmand at træffe afgørelse om om-fanget af ombudsmandens kompetence.

2.8. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Bedsteforældre for Asyl

Komiteen Flygtninge Under Jorden

anbe-faler, at Udlændingenævnet tildeles ressourcer, der kan sikre hurtig sags-behandling.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

håber i forhold til sager om ad-ministrativ ud- og afvisning, at Udlændingenævnets oprettelse vil føre tilsagsbehandlingstider, der er mere acceptable end de nuværende.

Ægteskab Uden Grænser

påpeger, at det er nødvendigt, at Udlændinge-nævnet får tildelt mandskabsmæssige ressourcer, der svarer til det antalsager, som nævnet skal behandle.Justitsministeriet kan oplyse, at der i forhold til det lovudkast, som blevsendt i høring, er indsat et afsnit i de almindelige bemærkninger om deøkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i forbindelsemed oprettelsen af Udlændingenævnet, hvortil der henvises.

2.9. Ikrafttrædelsestidspunktet

Dansk Flygtningehjælp

går ud fra, at ikrafttrædelsesbestemmelserne in-debærer, at der er generel mulighed for at klage til Udlændingenævnetover afgørelser truffet før den 1. januar 2013.Som det fremgår af lovforslaget, skal Udlændingenævnet påbegynde sitvirke den 1. januar 2013, hvilket betyder, at klager vedrørende sagstyper,som er omfattet af Udlændingenævnets kompetence, fra den dag skal ind-bringes for nævnet. Det omfatter også klager over afgørelser, som er truf-fet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringfør den 1. januar 2013.

2.10. Øvrige bemærkninger

Dansk Flygtningehjælp

finder det retssikkerhedsmæssigt problematisk, atder på området vedrørende humanitær opholdstilladelse ikke er etableret etto-instanssystem. Dansk Flygtningehjælp opfordrer endvidere til, at der forUdlændingenævnet kan indbringes afgørelser om alder i forbindelse meden asylsag.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

mener, at der bør oprettes et læge-fagligt klagenævn til afgørelser om humanitært ophold. Disse sager afgø-res af jurister i Justitsministeriet uden lægefaglig baggrund, men vurderesoftest på baggrund af lægefaglige oplysninger, og der er ingen klagead-gang til en anden instans.

Røde Kors

opfordrer til, at man overvejer at oprette en klageadgang til etnævn som Flygtningenævnet eller det foreslåede Udlændingenævn vedrø-rende ansøgning om humanitær opholdstilladelse, idet disse sager liderretssikkerhedsmæssigt under en manglende klagemulighed.

Bedsteforældre for Asyl

tilslutter sig andre høringssvars forslag om etlægefagligt klagenævn til afgørelse af sager om humanitært ophold.

Red Barnet

opfordrer til, at det efter en periode evalueres, om flere områ-der bør omfattes af nævnets virke.Justitsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter. Justitsministerietkan oplyse, at lovforslaget gennemfører den del af regeringsgrundlaget”Et Danmark, der står sammen”, oktober 2011, der vedrører oprettelse afet uafhængigt klagenævn for familiesammenføring. Det fremgår af lovfors-laget, at regeringen tillige har ønsket at give Udlændingenævnet kompe-12

tence til at behandle andre sager på udlændingeområdet, der ligesom kla-ger over afgørelser på familiesammenføringsområdet vedrører retten tilophold eller har en vis tilknytning dertil.

Vestre Landsrets Præsident

meddeler, at lovforslaget alene giver lands-retten anledning til at bemærke, at det som bekendt følger af retsplejelo-vens § 47 a, stk. 3, at udpegning af en dommer som medlem af et offentligttvistløsningsnævn skal foretages af vedkommende retspræsident eller af enanden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil. Landsrettenforudsætter, at dette også gælder ved udpegningen af dommere til det nyenævn, og at den foreslåede bestemmelse om, at dommerne beskikkes efterindstilling af Domstolsstyrelsen skal forstås i overensstemmelse hermed.

Østre Landsrets Præsident

tilslutter sig Vestre Landsrets høringssvar.Det samme gør

Domstolsstyrelsen

Den Danske Dommerforening.

Justitsministeriet kan oplyse, at i forhold til det lovudkast, som blev sendt ihøring, er der foretaget en ændring af § 52 a, stk. 3, som affattet ved lov-forslagets § 1, nr. 10. Ændringen indebærer, at Udlændingenævnets dom-mere beskikkes efter udpegning af vedkommende retspræsident.

Datatilsynet

har ikke bemærkninger til lovudkastet men forudsætter, atpersondatalovens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med de be-handlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslagets be-stemmelser.Justitsministeriet skal oplyse, at i forhold til det lovudkast, der blev sendt ihøring, er det i de almindelige bemærkningers afsnit 2.2.12 tilføjet, at Ud-lændingenævnet vil være underlagt reglerne i bl.a. persondataloven.

Rigspolitiet

har ikke politifaglige bemærkninger til lovforslaget men hen-stiller dog, at udtrykket ’forkyndelse’ i de specielle bemærkninger til denforeslåede bestemmelse i § 52 b, stk.5, 1 pkt., som affattet ved lovforsla-gets § 1 nr. 10, ikke anvendes i forbindelse med meddelelse om en admini-strativ sags afgørelse. Rigspolitiet bemærker endvidere, at der bliver behovfor – på det praktiske plan – at aftale nærmere vedrørende de praktiskesagsgange, ligesom blanketter vedrørende klagevejledning m.v. vil skulleændres.Justitsministeriet har noteret sig synspunktet.

2. Ændring af lov om kommunale og regionale valg – valgret og valg-

barhed til kommunale og regionale valg m.v.

Børnerådet, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Tyrkisk Isla-

misk Stiftelse, Danske Regioner, Dommerfuldmægtigforeningen,

Flygtningenævnet, Gellerupparkens Retshjælp, Ministeriet for Børn

og Undervisning,

Retslægerådet

har ingen bemærkninger til lovfors-laget.

Advokatrådet

finder, at motiveringen bag lovforslaget er af ren politiskkarakter, hvad der ikke tilkommer Advokatrådet at kommentere på og harherudover ingen bemærkninger til lovforslaget.

Danes Worldwide

finder det positivt, at man går tilbage til den tidligerepraksis med at inddrage udlændinge i det danske demokrati efter tre årsophold her i landet i stedet for det nuværende fireårskrav og hilser lovfors-laget velkomment. Stemmeret til kommunale og regionale valg giver ud-lændinge i Danmark mulighed for at deltage i det lokale demokrati ogdermed de politiske beslutningsprocesser, som er grundlæggende for detdanske samfund.

Rådet for Etniske Minoriteter

er glade for de foreslåede ændringer ogmener, at det er af stor betydning for udlændinge og indvandreres integra-tion, at de bliver behandlet som ligeværdige medborgere, og at ændringer-ne vil bidrage til indvandreres og udlændinges udvikling som aktive og an-svarlige borgere.

SOS mod Racisme

bifalder forslaget og ser det som et ønske fra regerin-gens side om at øge udlændingenes inklusion i samfundet og et opgørimod at udelukke udlændinge fra tredjelande fra det lokale demokrati.

Dansk Flygtningehjælp, Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination, Indvandrerrådgivningen, Komiteen for Flygtnin-

ge Under Jorden, Landsorganisationen i Danmark

UNHCR

kan li-geledes tilslutte sig de foreslåede ændringer af lov om kommunale og re-gionale valg.Økonomi- og Indenrigsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.