Som folk, der følger med, kan se, så omhandler det her forslag jo sort arbejde.
Jeg vil sådan groft dele det op i tre store ting, og så er der en række små ting.
Jeg vil starte med en positiv del af de store emner, som lovforslaget handler om, nemlig den del, hvor man laver en slags bagatelgrænse eller en tydeliggørelse i lovgivningen, som siger, at unge under 16 år skal have lov til at passe naboens børn eller hjælpe med huslige gerninger uden at blive dømt for sort arbejde, og at folkepensionister kan have en skattefri indtægt – hvis den ikke overstiger 10.000 kr.
– hvis de f.eks.
hjælper med at slå naboens græsplæne osv.
Det synes vi da i Dansk Folkeparti er helt fornuftigt.
Så er der den anden del omkring digital betaling for ydelser over 10.000 kr., hvor man kan komme til at hæfte solidarisk med udbyderen, hvis man ikke betaler digitalt.
Det er et forslag, som vi i Dansk Folkeparti er stærkt modstandere af, fordi vi mener, det strider imod de almindelige retsprincipper at indføre solidarisk hæftelse for en ydelse.
Som jeg sagde i mit spørgsmål til hr.
Thomas Jensen, er der utrolig mange lovlydige borgere, som i god tro går ud og betaler deres regninger kontant, og de ender nu med at blive mistænkeliggjort.
Det her forslag går jo kort sagt ud på, at man vil kriminalisere kunden, og det synes jeg da er et stort problem.
Jeg synes, det er bedre, som vi har det i dag, hvor det er udbyderen af ydelsen – altså mekanikeren eller tømreren – som er regnskabspligtig, og hvor det er dem, der skal sørge for at afregne moms, og der er revisionspligt osv.
Så vil jeg i øvrigt også nævne, at jeg synes, det er utrolig nemt at omgå reglerne.
Der står godt nok i forslaget, at man ikke kan betale f.eks.
to gange 5.000 kr., altså bare lægge fakturaerne sammen.
Og det er jo meget flot, for det sjove ved sort arbejde er netop, at der ikke er fakturaer på det.
Det er jo ligesom det, der gør det til sort arbejde, nemlig at der ikke bliver skrevet faktura, og at det ikke bliver bogført.
Så der er en masse ting, der gør, at det er nemt at omgå lovgivningen.
Jeg vil gerne fremhæve et af de høringssvar, som jeg også nævnte i mit spørgsmål, nemlig fra Advokatrådet, som mener, at dette lovforslag indebærer en væsentlig fravigelse fra sædvanlige danske retsprincipper og giver anledning til betydelige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Hæftelse for andres overtrædelse er uden fortilfælde og må anses som en fundamental fravigelse fra gældende retspraksis.
Jeg kan sige, at jeg er meget enig med Advokatrådet og i øvrigt meget enig i mange af de andre høringssvar, som er stærkt kritiske – både over for den her del af forslaget og over for mange af de andre dele.
I øvrigt vil jeg sige, at det ligger meget godt i tråd med den formynderiske stil, som man har lagt for dagen fra regeringens side af.
Først så vi det forleden med rygeloven, hvor det var en hetz mod rygerne, man havde gang i.
I december måned vedtog man en sukkerafgift, som er ved at blive udmøntet, hvor det er folk, der godt kan lide en syltet agurk eller godt kan lide en almindelig yoghurt fra et mejeri, som man er gået efter, og nu er det så sort arbejde, hvor man vil kriminalisere kunden.
Den tredje del af forslaget, som jeg vil nævne, er den del, som der også har været fokus på i debatten, nemlig at SKAT nu uden en retskendelse kan gå ind og kontrollere på privat ejendom.
Der er jeg meget enig med de andre borgerlige partier.
Jeg ser det også sådan som værende på kant med grundlovens § 72 og et stort skred i de retsbegreber, vi har i dag.
Der står i grundlovens § 72, at man ved en særlig undtagelse – altså ifølge lov – kan lave en undtagelse, så man kan gå ind og kontrollere.
Jeg mener bare ikke, at der i den her sag – hvor målet med det er, at SKAT skal kunne gå ind og kontrollere – kan sættes lighedstegn med den undtagelse, der er i grundloven.
Jeg mener simpelt hen, at det er for langt ude.
Jeg synes, der skal være tungtvejende grunde, hvis man vil fravige det princip, som er sat i grundloven, og det mener jeg ikke er opfyldt i det her tilfælde.
Jeg kan i hvert fald sige, at i udvalgsarbejdet vil jeg meget gerne bede om, at
vi får lavet et uvildigt notat fra nogle juridiske eksperter, som kan komme med en vurdering af, om det her er på kant med grundloven, eller om det er det, man kan forvente har været intentionen med grundlovens § 72, da den blev lavet i sin tid, for det kan jeg have mine stærke tvivl om.
Så er der en række små ting i lovforslaget, som også er ganske positive.
Det er bl.a.
ændringen af boligjobordningen, som vi kan støtte op om.
Det er en ændring, som har været på vej, og som har været ønsket i et stykke tid, hvor det handler om, at man kan få et fradrag, selv om man først betaler i det nye år.
Det er en ændring, som jeg synes er positiv, men i og med at der er en hel række forslag – både negative og positive – kunne vi godt tænke os at få opdelt forslaget i udvalgsarbejdet, så vi kan lave et bredt flertal i forhold til ting, som trods alt kunne være fornuftige.
Jeg vil også godt lige kort her til sidst problematisere, at man giver SKAT øgede beføjelser til f.eks.
at kræve, at folk altid skal kunne vise id på en byggeplads eller et andet sted.
Det er jo ret vidtgående, at man sådan set giver flere beføjelser til SKAT, end politiet har.
Politiet kan også komme og bede om at få identificeret en person, men hvis vedkommende ikke kan det på stående fod – altså hvis vedkommende ikke har sit kørekort på sig – kan politiet tage personen med på stationen.
Men i SKATs tilfælde er det jo ikke det, det handler om.
Der kan de simpelt hen kræve, at folk altid går rundt med et id-kort på sig på byggearbejdspladser.
Jeg synes da, det er lidt tankevækkende, at man nu vil give SKAT flere beføjelser, end politiet har.
Det skal være min afsluttende bemærkning, men der er en lang række kritiske ting i forslaget, som gør, at vi i hvert fald som udgangspunkt umuligt kan støtte det.