L 157 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/5-12 fra A.O., til social- og integrationsministeren

Svar:Jeg skal indledningsvist henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 1, jf. L157 - bilag 2 (Internt), som indeholder en beskrivelse af forældreansvarslo-vens regler om etablering af fælles forældremyndighed, når faderskabetfastslås i de situationer, hvor forældrene ikke er gift med hinanden ved bar-nets fødsel.I forhold til fælles forældremyndighed er det alene adgangen til at dømme tilfælles forældremyndighed, som har været en del af evalueringen af foræl-dreansvarsloven. Det skyldes, at der med lovens indførelse af denne mulig-hed var tale om en væsentlig nyskabelse, og at man med evalueringen bl.a.ønskede at belyse omfanget og virkningen af afgørelser om fælles foræl-dremyndighed.Det har således ikke været en del af evalueringen af loven eller de politiskedrøftelser i denne forbindelse at udvide adgangen til at få fælles forældre-myndighed i forbindelse med, at faderskabet bliver fastslået, hvilket ogsåefter min opfattelse vil kræve selvstændige overvejelser. Jeg skal i den for-bindelse også henvise til, at der i forbindelse med vedtagelsen af forældre-ansvarsloven i 2007 allerede er sket en udvidelse af adgangen til at få fællesforældremyndighed ved fastslåelsen af faderskabet til barnet i visse situatio-ner, hvor forældrenes forudgående samliv eller ægteskab taler for det.

I forhold til spørgsmålet om at fastslå faderskabet til et barn kan jeg oplyse,at faderskabet til langt de fleste børn registreres i forbindelse med personre-gisterførerens registrering af barnets fødsel. Registreringen sker enten efterden såkaldte pater est-regel, der betyder, at ægtemanden registreres somfar til det barn, der fødes af en gift kvinde, eller ved at manden og morenskriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for bar-net.Alle andre sager om faderskab begynder i statsforvaltningen. Kan en sagikke afsluttes med en anerkendelse for statsforvaltningen, indbringes sagenfor domstolene, som herefter har kompetencen til at træffe afgørelse i fader-skabssagen.Det er således kun ganske få sager, som ikke behandles administrativt veden registrering eller anerkendelse af faderskabet.Efter børnelovens § 11, stk. 1, kan statsforvaltningen med parternes samtyk-ke iværksætte retsgenetiske undersøgelse med henblik på at fastslå fader-skabet. De nærmere regler om retsgenetiske undersøgelser findes i be-kendtgørelse nr. 239 af 16. marts 2011 om retsgenetiske undersøgelser ifaderskabssager.Normalt foretages de retsgenetiske undersøgelser med en uges mellemrum,og der skal udtages to prøver fra henholdsvis moren, barnet og man-den/mændene, jf. bekendtgørelsens § 3. For at sikre deres identitet vil par-terne m.v. – bortset fra barnet – i forbindelse med prøveudtagningen blivebedt om at forevise billedlegitimation. Parterne vil også i forbindelse medprøveudtagningen skulle besvare nogle spørgsmål, som kan have betydningfor de retsgenetiske undersøgelser, herunder bl.a. om slægtskab, etniskbaggrund og særlige lægelige behandlinger, som kan ændre forudsætnin-gerne for fortolkningen af undersøgelsesresultaterne ved retsgenetiske un-dersøgelser.De nævnte procedurer i forbindelse med retsgenetiske undersøgelser ermed til at skabe en sikkerhed for, at der ikke sker forvekslinger eller snydmed identiteten i forbindelse med behandlingen af faderskabssager. Derud-over kan proceduren anvendes i alle sager, hvor der skal foretages retsge-netiske undersøgelser, herunder også hvis en eller flere af sagens parter erfødt i udlandet.