Socialudvalget 2011-12
L 157 Bilag 9
Offentligt
1124774_0001.png
1124774_0002.png
1124774_0003.png
1124774_0004.png
1124774_0005.png
1124774_0006.png
Løsningsforslag ifht. problemerne med Forældreansvarsloven og lovens administration:Tre forslag, som jeg mener, samlet kunne løse de nuværende problemer med loven og dens administration:1) Udvidelse af begrebet ”barnets tarv”2) Udvidelse af begrebet ”samværs/samarbejdschikane”3) Ansvar og handlemuligheder flyttes væk fra statsforvaltningerne og over på kommunerne.
Første forslag: Udvidelse af begrebet ”barnets tarv”1) Barnets tarv omdefineres, så den i højere grad følger menneskerettighedskonventionen ogbørnekonventionen. Samtidig er nedenstående forslag sund fornuft, som alle ansvarlige forældreburde kunne blive enige om:Lige nu står der i loven, at barnets tarv er to forældre – sammenbindingen med de to genetiskeforældre går altså ifølge lovgivningen forud for sund fornuft og almindelig viden om, hvad der ergodt for børn!I stedet kunne der stå: Barnets tarv er personlig sikkerhed(Menneskerettighedserklæringen artikel 3),tryghed, stabilitet, omsorg(Tryghed, stabilitet og omsorg er skrevet ind i ”Barnets reform” som et normalt behovfor børn)og beskyttelse mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgteller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug(listenstammer fra børnekonventionen artikel 19 stk. 1).Skilsmissebørn har krav på samme muligheder forpersonlig udvikling, udfoldelse og sundhed som deres jævnaldrende(Skrevet ind i ”Barnets reform” omanbragte børns rettigheder – dette burde også gælde skilsmissebørn).Så vidt det er muligt ud fra barnets tarv,har barnet ret til at kende og blive passet af begge sine forældre.
Jeg henviser til Retsudvalgets betænkning af 14. maj 2009 om muligheden for, at et barn – eventuelt imodforældrenes vilje – kan tvangsbortadopteres ved fødslen. Der er altså et tidligere eksempel på, at depolitiske partier har været enige om, at barnets tarv ikke altid er en biologisk far og morJeg beder om, at partierne står ved deres definition af barnets tarv og sikrer, at den samme definitiongælder skilsmissebørn. Jeg har understreget - fra jeres egne argumenter - med fed skrift, hvad jeg menerbør implementeres under ”barnets tarv” – også i Forældreansvarsloven!Retsudvalget betænkning af 14. maj 2009:Venstre og Det Konservative Folkeparti vil gerne rette fokus mod børns opvækst.Alle børn har ret til et helt og fuldt liv ogtil at vokse op i trygge og kærlige rammer.Men for nogle går det desværre modsat.Vi har alt for mange gangeoplevet, hvordan små børn bliver kastebolde i et ulykkeligt spil, hvor de biologiske forældres rettigheder stårlangt over barnets tarv. I stedet for en barndom med ro og stabilitet bliver det et liv fuld af svingdøre. Ind og udhos mor og far.Ind og ud af døgninstitutioner. Ind og ud hos plejefamilier,som må stå til rådighed for de biologiskeforældres forgodtbefindende med samvær og udeblivelse fra samvær. En omtumlet tilværelse, der skaber uro ogutryghed i barnelivet, og som trækker lange dybe spor ind i voksenlivet.Dansk Folkeparti bemærker følgende:Dansk Folkeparti vil gerne sikre, at børn får en god start på livet.Men hvad er det, børn søger? Det lille barn søgerkærlighed, ømhed og kontakt. Det er basale ting, der lægger grundlaget og fundamentet for resten af livet.Vildet sige, at det er muligt for alle uanset økonomi, uddannelse og socialstatus at give sit barn et godt fundament?Nogleforældre har desværre ikke overskud til at give deres barn den fornødne kærlighed og omsorg. Derfor er det
vigtigt, at vi støtter op, hjælper og fjerner barnet, hvis det er det, der skal til for at sikre barnets udvikling. Ensådan foranstaltning er udelukkende for at hjælpe barnet og familien.Dansk Folkeparti mener, at adoption udensamtykke sikrer, at alle børn har mulighed for et helt liv lige fra fødslen.Af etmindretal(S, SF og RV), tiltrådt af etmindretal(EL):1)I den undernr. 6foreslåede ændring af§ 9,indsættes somstk. 5:»Stk. 5.Til brug for en vurdering af, om forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for et barn, skalder indhentes erklæring fra mindst to fagpersoner.«[Vurdering af forældrenes forhold]
Der var altså et bredt flertal for, at såfremt beslutningen er baseret på en solid, faglig vurdering, kan manfratage barnet retten til sine to forældre og tvangs-bortadoptere barnetforebyggende.Det ville være ønskeligt, om den samme retssikkerhed for både barnet og forældrene gjorde sig gældendefor skilsmissebørn, hvor påstande om vold, omsorgssvigt, misbrug, seksuelt afvigende adfærd ogpersonlighedsforstyrrelser kun undersøges overfladisk og barnets kontakt med forældrene prioriteres langtud over almindelig sund fornuft.Normale forældre finder selv ud af tingene. Det bør derfor altid vække bekymring for parternesforældreevne, når skilsmisseforældre går i retten! Der er som regel en god grund.
Andet forslag: Udvidelse af begrebet ”samværs/samarbejdschikane”2) Paragraffen om samværschikane omdefineres, så den giver et realistisk billede af forældrenessituation og ikke tilgodeser voldsmanden og diskriminerer beskyttende forældres reaktioner påvoldsmandens overgreb og stalking.
Samværschikane får simpelthen en mere bred definition, så samværs/samarbejdschikanedefineres i lighed med definitionen på stalking som ifølge Dansk Antistalkings hjemmeside er:En konstellation af adfærd og hændelser der påføres et andet menneske, og som af ofret opleves somgentagen påtrængende og uønsket kontakt og kommunikation. (Mullen, Páthe, Purcell & Stuart, 1999:Study of Stalkers)Karakteriseres som en særlig type af adfærd og aktiviteter der af den enkelte opleves som uønsket,gentaget og vedvarende, som er forstyrrende og skræmmende for ofret.Stalking kan indbefatte mange forskellige adfærdsformer. Adskilt kan hver enkelt handling eller aktiviteti mange tilfælde synes uskyldig og harmløs, - men set i en sammenhæng, og set i forhold til stalker/offerrelationens historie, kan aktiviteterne opleves frygtskabende indtrængende og forstyrrende på et andetmenneskes liv.”
På nuværende tidspunkt fungerer loven sådan, at den ene forælder kan køre den anden forælderpsykisk langt ud med alle mulige former for forfølgelse, inklusive myndighedschikane i form afgentagne grundløse underretninger, konstante sagsanlæg og voldsomme falske anklager samtoptøjer omkring barnets samvær, følge efter den anden forælder, tilbageholde barnet, ringe fuldop til den anden forælder kl. 5 om morgenen med trusler om selvmord, nægte at være fleksibel
omkring samvær, lægge ferie oven i den anden forælders ferie, punktere den anden forælders bil,ødelægge barnets tøj under samvær osv. uden at det får konsekvenser for samværet med barnet.Samværs/samarbejdschikane er i høj grad også, at den ene forælder bevidst krænker barnet fysiskeller med omsorgssvigt eller psykisk vold (herunder manipulation) for at så bekymring hos denanden forælder – i håb om at kunne starte bopælssag op på, at den bekymrede forældertilbageholder barnet uden at kunne løfte bevisbyrden.Begrundede påstande om samværschikane bør altid overføres til højkonfliktsporet, og beggeforældre bør undersøges nærmere, så især misbrug og personlighedsforstyrrelser kan afdækkesog diagnosticeres med det samme for barnets og den beskyttende forælders skyld. Ingen normaleforældre er så ligeglade med barnets tarv, at de går i retten og beskylder hinanden forsamværschikane. Der ligger altid årsager bag beskyldningerne, som bør afdækkes hurtigst muligtaf hensyn til barnet. Det er ikke nok at opfordre forældrene til sammen at kigge fremad, hvis ikkeman har fundet ud af, om der ligger misbrug, vold, hævntørst, personlighedsforstyrrelser elleruoverstigelige kulturelle eller personlighedsmæssige forskelle bag det høje konfliktniveau.
Tredje forslag: Ansvar og handlemuligheder flyttes væk fra Statsforvaltningerne og over til kommunerne3) Kommunerne har pligt til at sørge for, at servicelovens regler om udsatte børn og unge overholdes.Jeg foreslår, dels af menneskelige og dels af økonomiske og tidsmæssige hensyn, at alenebopælstransportafgørelser overlades til domstolene. Og at bopælskommunen får mulighed for,ikke blot at føre tilsyn med forholdene i både bopæls- og samværshjemmet, men også fåroverdraget retten til at træffe afgørelser om samvær og transport i stedet for Statsforvaltningen.Kommunens ansvar for barnet og mulighed for kontinuerlig kontakt med familien og med barnetsskole eller institution og andre vigtige personer i barnets liv, bør medføre at kommunen får fuldhandlemulighed over for de børn, der er bosiddende i kommunen. Også skilsmissebørnene.Risikoen for at eventuelle dårlige eller fejlagtige afgørelser bliver rettet i tide, og at der er realisme iafgørelserne og blik for barnets tarv, er langt større, hvis afgørelserne flyttes geografisk tættere påbarnet. Og kommunen har, i modsætning til Statsforvaltningen, ikke bare en kortvarig kontakt medbarnet, men det løbende ansvar for barnets trivsel.Det virker ulogisk, at kommunen har handlemulighed over for anbragte børn og børn bosiddende ikommunen, men ikke over for skilsmissebørn på samvær.Konsekvensen af at overdrage ansvaret for skilsmissebørnene fra statsforvaltningerne tilkommunerne kunne tænkes at være:a) Mere kvalitet i de børnesagkyndige undersøgelser. Det er kommunen, der har både denmenneskelige kontakt og den økonomiske byrde, hvis barnet mistrives. Kommunen har derfor ihøjere grad en statsforvaltningen en langsigtet menneskelig og økonomisk interesse i at fåundersøgt sagerne til bunds.
b) Bedre overblik i samværssagerne: Kommunen må antages at have overblik og at ligge inde medalle relevante papirer i sagen. Der kan være stor forskel på det billede, kommunen har afbarnets dagligdag og det skønmaleri, som en manipulerende skilsmisseforælder med en godadvokat, får tegnet i Statsforvaltningen.c) Mulighed for – og pligt til - også at undersøge samværsforælderens forhold.d) Større fleksibilitet ifht. barnet behov for løbende justeringer af samværet og forældrenes behovfor en hurtig løsning af småkonflikter (f.eks. omkring ferier, familiebegivenheder og højtider).e) Større råderum for sagsbehandlerne – og dermed bedre arbejdsforhold og mere arbejdsglædeved at kunne følge en sag helt til dørs.f) Store økonomiske besparelser ved at sagen følges løbende af det samme sagsbehandlerteamog ved at alle forældreevneundersøgelser og børnesagkyndige undersøgelser samkøres afsamme instans. På nuværende tidspunkt kan Statsforvaltningen, kommunen og PPR i princippetkøre undersøgelser på samme tid ved tre forskellige psykologer, som ikke kommunikererindbyrdes.g) Flere penge til kommunerne, som kunne få tildelt midlerne fra Statsforvaltningerne og debørnesagkyndige og bruge dem til flere og bedre uddannede sagsbehandlere og mere generelletiltag til gavn for børnene.h) Mere motiverede sagsbehandlere i de konfliktfyldte sager, hvor der er små børneliv på spil:Socialrådgivere har selv valgt deres arbejde og ønsket at arbejde med udsatte børn og unge ikommunalt regi.Nedenstående kan jeg ikke dokumentere, da det kun er baseret på sladder blandt kolleger ogtidligere ansatte i Statsforvaltningerne. Men jeg synes alligevel, det skal med, da jeg tror, der ernoget om snakken:Mange af juristerne i Statsforvaltningen er nyuddannede, og jobbet er et springbræt til merespændende og prestigefyldt arbejde. De, som bliver i stillingerne, har ofte søgt videre, uden atdet er lykkedes for dem.Psykologer omkring mig siger, at børnesagkyndige undersøgelser er upopulære, og mangepsykologer stopper hurtigt igen, fordi det er hårdt at stå i spændingsfeltet mellem to forældre,hvor der er et barn i klemme. De psykologer, som er kendt for at være dygtige og har nok atlave i deres praksis, har som regel svært ved at holde trit med tilstrømningen af klienter og harhverken tid eller lyst til at lave børnesagkyndige undersøgelser.i) Undgåelse af interessekonflikter (eksempel: statsforvaltningen prioriterer barnets ret til toforældre, mens kommunen ser et barn i mistrivsel og ønsker at skabe ro om barnet) ogundgåelse af tidsmæssigt og økonomisk ressourcespild, når systemerne kører kamp modhinanden.j) Samme klageorgan: De forældre og socialrådgivere, jeg kender, har gode erfaringer medAnkestyrelsens behandling af klagesager.
Indvendinger mod forslaget om at nedlægge Statsforvaltningernes og familiestyrelsens funktioner påsamværsområdet:
1. Indvending: Vi kan da ikke bare flytte ansvaret fra Statsforvaltningerne og Familiestyrelsen. De harmange års erfaring og kompetence inden for området:Svar på indvending 1:Det virker for os, som har prøvet at klage til Statsforvaltningerne og Familiestyrelsen, som omFamiliestyrelsen mest er til for et syns skyld, idet Familiestyrelsen stort set altid beder Statsforvaltningenssagsbehandler om at evaluere sig selv. Hvis ikke sagsbehandleren erkender at have begået fejl, stadfæsterFamiliestyrelsen efterfølgende samværsafgørelsen, uanset dennes rimelighed. Mange forældre haroplevet, at almindelig sund fornuft bliver tilsidesat i Familiestyrelsen.To eksempler på,hvordan Familiestyrelsen stadfæster:A) Familiestyrelsen har stadfæstet en afgørelse fra Statsforvaltningen om, at moderen skal ståfor og betale al transport, fordi hun er flyttet. Hun har ingen bil og der er 5 timers transportmed offentlige transportmidler over til faderen, som bor 1½ times bilkørsel væk. Faderenhar bil, og hans arbejdsplads ligger tæt på moderens bopæl. Moderen tilbyder derfor, athun kan aflevere barnet til faderen, når han har fri fra arbejde om fredagen og afhentebarnet på faderens arbejdsplads, når han skal møde mandag morgen. Familiestyrelsen giverfaderen medhold i, at moderen skal stå for al transport, og at barnet skal hentes ogafleveres på faderens bopæl. Afgørelsen munder ud i, at moderen må leje en bil to gangeom ugen, når hun skal hente og aflevere barnet, og at hun og faderen SKAL KØRE FRAFADERENS ARBEJDSPLADS SAMTIDIG!!! Nogle gange mødes de på arbejdspladsen, hvormoderen har barnet med, men faderen fastholder, at Familistyrelsen har afgjort, at barnetskal afleveres i faderens hjem! Mor og far kører efter hinanden i bil i 1½ time, hvoreftermoderen afleverer barnet på faderens bopæl.B) Moderen, som er præst, havde fast konfirmandundervisning i Jylland tirsdag kl. 13.30-15.Statsforvaltningen fastsatte alligevel samvær på Sjælland og pålagde moderen at afleverebarnet tirsdag kl. 14.30 og afhente igen kl. 17. Moderens ønske om at samværet blevhenlagt til en anden dag end tirsdag og om at der blev taget hensyn til færgetiderne, såmoderen kunne nå hjem til sine to andre små børn, som hun var alene med, blev afvist afStatsforvaltningen. Familiestyrelsen stadfæstede afgørelsen.C) Det fremgår af SFI’s rapport, at også dømte krænkere får uovervåget samvær! Dette burdeunderkastes en undersøgelse.Man kunne forestille sig, at kommunerne ikke ville træffe så absurde afgørelser, da de har langtbedre indblik i familiernes forhold. I eksempel B måtte kommunen gå ind og betale enpraktikant for at hente og aflevere barnet, for at moderen kunne passe sit arbejde!Sagerne var sandsynligvis ikke kommet så langt ud, hvis kommunerne i de to ovennævntesager, havde været involveret. Kommune A ville have vidst, at faderens arbejdsplads lå tæt påmoderens bopæl – det er sværere at forstå for en sagsbehandler i en statsforvaltning 70 kmvæk fra forældrene. Kommune B ville have haft ansvaret, ikke blot for det barn, konfliktendrejede sig om, men også for moderens to særbørn, og ville have sikret, at moderen ikke, pga.samværet, blev forhindret i at passe sit arbejde og hente sine to særbørn i SFO. Man ville nok
også have kigget på det rimelige i, at et spædbarn skulle transporteres helt fra Jylland tilSjælland og retur igen for 2½ times samvær.Dét var kort sagt Statsforvaltningerne sammen med Familiestyrelsen (som vi godt kanundvære!) versus kommunerne sammen med Ankestyrelsen, som er et rådgivnings- ogklageorgan, som både vi forældre og socialrådgiverne har tillid til.På nuværende tidspunkt bruger kommunerne penge på hjælp og støtte til bopælsforældre ogbørn for at afhjælpe alle de fejlagtige og urealistiske samværsafgørelser, som kommunerne ikkekan gøre noget ved!Jeg henviser bl.a. til DR’s rundspørge blandt 120 socialrådgivere, hvor 80% oplevede, atForældreansvarsloven gør børnene til tabere i skilsmisserne.Jeg henviser også til en familieadvokat, som sarkastisk bandede: ”Nu har jeg fire klienter, hvorbåde barnet og den primære omsorgsperson får massiv psykologhjælp af kommunen for atkunne holde til det samvær, Statsforvaltningen har fastsat!”
2. Indvending: Nu er vi politikere lige, hele vejen rundt, blevet enige om et forlig, hvorStatsforvaltningen og de børnesagkyndige får øgede kompetancer.Svar på indvending 2:Jeg vil gerne bede jer overveje forslag 3 om at overdrage kompetencen til kommunerne.Når Statsforvaltningerne og de børnesagkyndige rundhåndet uddeler samvær til forældre, dermøder berusede op, beskyldes for psykopati af to eller flere ekskærester og bliver taget i at lyvegrotesk i Statsforvaltningen, så er der noget galt.Det er ikke god skik i erhvervslivet generelt at uddele yderligere ansvar til medarbejdere, der ikkegør deres arbejde godt nok.Det er unikt, at en myndighed, der skaber så megen menneskelig mistrivsel som Statsforvaltningen,tildeles yderligere ansvar.Jeg vil gerne opfordre til, at Socialministeriet, når det nye lovforslag - forhåbentlig medændringsforslag 1 og 2 - er vedtaget, genovervejer alle de mulige fordele, både menneskeligt,tidsmæssigt og økonomisk, ved at ansvaret for skilsmissebørnene med tiden lægges fuldt og heltover til retten og kommunerne.