Dokumenter Samling 2011-12 lovforslag L 157 Forhandling (1. behandling)
L 157 Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister.
(Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven).
Af: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

1. behandling

Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister. (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 13.04.2012).


19:54
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

19:55
Ordfører
Eyvind Vesselbo (V)

Da Venstres ordfører ikke kan være til stede i salen i dag, skal jeg holde talen på Venstres vegne.

Børn vil helst vokse op i et trygt hjem med en mor og en far, men nogle gange går mor og far fra hinanden, og i de situationer er det ofte sådan, at mor og far glemmer hensynet til deres børn og sætter deres egne følelser og behov før børnenes. Forældreansvarsloven skal fortælle, hvad der skal ske med børnene, når mor og far går fra hinanden. Der er desværre ingen perfekte løsninger, når mor og far går fra hinanden. Børnene er vant til at have begge forældre, nu skal de altid – måske – savne den ene forælder, og i de værste tilfælde ender børnene som en slags gidsler midt i deres forældres konflikt. Børnene holdes i et konstant konfliktfelt, som er meget hårdt for enhver, men særlig for børnene.

Vi kan ikke som lovgivere sikre, at mor og far finder mindelige løsninger, eller at mor og far giver børnene en tryg barndom med hensynet til barnet før hensynet til sig selv. Det kan kun børnenes mor og far gøre i et samarbejde. I mange år var det sådan, at moren næsten altid fik fuld forældremyndighed. Det betød i nogle tilfælde, at børnene stort set voksede op uden en far.

Vi politikere ønskede at sende et signal om, at både mor og far er forældre, selv om de går hver til sit, og derfor lavede vi en ny forældreansvarslov i 2007, der som udgangspunkt gav begge forældre forældremyndigheden. Det gav samtidig mulighed for deleordninger på helt op til 7 dage hos mor og 7 dage hos far, den såkaldte 7/7-ordning.

Generelt har loven virket rigtig fint. Vi kan se, at forældre har taget loven til sig. Langt de fleste finder heldigvis løsninger i fredsommelighed uden indblanding fra myndighedernes side, men der er også sager, hvor alt går op i en spids og forældrene slås om det hele. Der er forældre, der ikke burde have fælles forældremyndighed, fordi de slås om alting og fastholder barnet i et konfliktfelt til skade for barnet.

For Venstre har det været vigtigt at tage barnets parti. Hvis mor og far ikke kan finde ud af at samarbejde til barnets bedste, er det bedst for barnet, at de ikke har fælles forældremyndighed. Det skærmer barnet mod nogle konflikter. Det vil i disse tilfælde ikke være muligt at finde en løsning, som alle vil finde retfærdig, og derfor er målet også blot at beskytte barnet bedst muligt. Venstre mener derfor, at ændringerne af fælles forældremyndighed bedst kan opnås, hvis mor og far kan samarbejde om en god løsning for barnet.

Et andet problem med loven har været, at en del forældre opfattede fælles forældremyndighed som begges ret til barnet mere end barnets ret til begge forældre. Det har betydet, at mange forældre har troet, at 7/7-ordningen var udgangspunktet, og at det var det, man skulle have. Det er vigtigt for Venstre, at man som forældre altid tager udgangspunkt i sine børns behov: Hvad passer til børnene? For nogle er en 7/7-ordning god, men for andre er det forfærdeligt ikke at have en fast base i et hjem. Derfor er det vigtigt for Venstre at få fjernet fokus fra 7/7-ordningen og i stedet for lægge vægten på, at man tager udgangspunkt i barnet.

Der er ting, som Venstre fortsat er bekymret over i forældreansvarsloven. Venstre er bekymret over, at dommeren stadig skal referere indholdet af fortrolige samtaler med barnet til forældrene, for hvorfor skal barnet give dommeren fortrolige oplysninger, hvis dommeren siger det videre til mor og far?

Vi kan se, at der er rigtig mange konflikter om skolevalg, og at det fælles valg af skole i realiteten ofte bliver overtrumfet af kommunen op til skolestart. Derfor er værdien af, at skolevalg er en fælles forældremyndighedsbeslutning, måske begrænset, når man ser på, hvor mange børn der fastholdes i et konfliktfelt over skolevalget. Det er vigtigt, at vi nøje følger udviklingen på dette område.

Det er samtidig vigtigt at sikre, at sagsbehandlingen foregår godt, at statsforvaltningerne har hurtig sagsbehandlingstid, og at der er kvalificerede børnesagkyndige, og vi ser også gerne, at alle statsforvaltninger benytter sig af børnegrupper. I hele arbejdet med forældreansvarsloven har det været vigtigt for Venstre, at dette ikke er en ligestillingslov for mor og far, men at det er en forældreansvarslov for børnene, der skal sikre, at begge forældre lever op til ansvaret over for deres børn.

I Venstre er vi i det store hele tilfredse med rettelserne til forældreansvarsloven. Vi håber, det kan hjælpe børnene til et bedre liv. Vi ønsker at følge udviklingen på området nøje, så vi hele tiden kan sikre de bedste vilkår for børnene. Derfor støtter vi forslaget.

19:59
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Fru Maja Panduro som ordfører for Socialdemokraterne.

20:00
Ordfører
Maja Panduro (S)

Der findes vel ikke noget, vi kæmper hårdere for end vores børn, og derfor er det her så vigtigt et område. Derfor er jeg rigtig glad for, at det – ligesom dengang man vedtog forældreansvarsloven – er et fuldkommen enigt Folketing, der står bag det. Det synes jeg er et rigtig vigtigt signal at sende.

Dengang vi vedtog forældreansvarsloven, var det et grundprincip, at forældre har et fælles ansvar for børnene, at forældreegenskaber ikke er kønsbestemte, og at børn som udgangspunkt har ret til begge forældrene – både mor og far. Men lovens formål var først og fremmest at sikre barnets tarv, og det er det, der er vores altoverskyggende mål, nemlig at børn – når deres forældre må skilles – får det bedste udgangspunkt for at kunne have kontakt med begge forældrene og komme igennem en tit ulykkelig situation på en god måde.

Derfor har vi også i enighed syntes, at vi har måttet præcisere, at børn har ret til begge forældre, men ikke nødvendigvis får det i realiteten, for vi har desværre oplevet, at loven åbnede op for, at der var nogle børn, der kunne komme gevaldigt i klemme. Når forældrene ikke kunne enes – og når der var sager med et vældig højt konfliktniveau – gik det alt for tit ud over børnene. Der har været for mange historier om, at sager er trukket i langdrag, og om, at afgørelsen måske tog for store hensyn til forældre, som slet ikke var i stand til at samarbejde eller ikke havde overskud til at gøre det, der var bedst for deres børn. Der har været misforståelser og også tvivl om, hvordan loven skulle forvaltes.

Derfor var det også både nødvendigt og rigtigt, at vi i fællesskab aftalte at lave en grundig evaluering af loven. Evalueringen viste, at der kunne være brug for at få præciseret og justeret den, for at vi også fremover får opfyldt hensigten med loven. Det er så det, vi bestræber os på med dette lovforslag, så vi kan få løst nogle af de problemer, der har været med forældreansvarsloven, og få præciseret formålet med loven.

Det har f.eks. være et problem, at man ikke altid var sikker på, om det var forældrenes ret til samvær, eller om det var barnets tarv, der skulle vægtes højest. Det gør vi op med, som også Venstres ordfører var inde på. Det er et grundprincip, at alle afgørelser skal træffes til barnets bedste, og derfor er vi også rigtig glade for, at netop børneorganisationerne i deres høringssvar påpeger, at de synes, at det princip fremover bliver styrket i kraft af de rettelser og præciseringer, vi laver nu.

Det har også været vigtigt for os at prøve at minimere konfliktniveauet forældrene imellem, fordi vi ved, at et højt konfliktniveau går ud over børnene og gør det vanskeligere at løfte det fælles ansvar som forældre. Derfor præciserer vi nogle af reglerne for både forældremyndighed og samvær. Det at begge forældre har et ansvar for barnet er vigtigt, og derfor er det også som udgangspunkt rigtigt, at forældremyndigheden er fælles. Det er som udgangspunkt rigtigt for langt hovedparten af forældrene.

Men det kan jo kun lade sig gøre, hvis der er vilje til at samarbejde forældrene imellem, og derfor skal det sikres, at der er et samarbejdspotentiale, når man dømmer til fælles forældremyndighed.

Det skal også sikres – og det gør vi også nu i fællesskab – at den ene forælder ikke igen og igen kan rejse en sag om forældremyndighed eller om bopælsretten, hvis der reelt ikke er ændrede forhold, og det handler om at skabe ro om barnet, for der er ikke nogen børn, der kan være tjent med, at deres sag trækker i langdrag, eller at forældrene bliver dømt til at samarbejde, hvis det overhovedet ikke er muligt.

I forhold til samvær så betyder grundprincippet om, at det skal være til barnets bedste, at der skal findes den bedste løsning for hvert enkelt barn, og det betyder jo også, at man kan fastsætte samvær i form af en deleordning, hvis man altså vurderer, at det er i barnets interesse og til barnets bedste.

Noget af det, vi også præciserer, er, at begge forældre har ansvaret for, at barnet kan få samvær med den forælder, som det ikke bor hos, og altså også, at begge forældre har ansvaret for transporten af barnet i forbindelse med samværet.

Et andet vigtigt formål var at styrke barnets position i forbindelse med behandlingen af en sag og sikre, at barnet bliver inddraget. Altså, barnet skal ikke bære ansvaret, men skal høres og tilgodeses. Derfor sikrer vi også, at alle børnesamtalerne fremover gennemføres af en børnesagkyndig, og at forældrene også forberedes bedre på, hvad det er for en samtale.

Til sidst: Vi er rigtig glade for, at det endnu en gang er et enigt Folketing, der står bag ændringerne, og at vi er enige om at præcisere børnenes rettigheder. Børnenes rettigheder må altid komme først. Derfor kan Socialdemokraterne naturligvis støtte lovforslaget, og jeg skulle hilse at sige fra min kollega i Det Radikale Venstre, at det kan de også.

20:06
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

20:06
Ordfører
René Christensen (DF)

Vi står her i aften med et utrolig vigtigt lovforslag. Som en tidligere ordfører afsluttede med at sige, vil jeg sige, at det også er en glæde for os, at alle partier igen kan være sammen om forældreansvarsloven. Jeg vil også sige, at de diskussioner, vi havde – de var lange, og vi havde flere af dem her i foråret – var rigtig gode og konstruktive, og et godt skoleeksempel på, hvordan man i fællesskab kan lave en god lovgivning.

Jeg vil sige, at det, vi beslutter her i dag, betyder jo ikke, at vi er færdige med at kigge på, hvordan vi kan hjælpe i de her sager. Det er jo sådan, at vi stadig væk oplever, at over 40 pct. af alle ægteskaber ender med en skilsmisse, og at vi stadig væk oplever, at mange af dem, som ikke er blevet gift, men har fået børn sammen, ender med ikke at bo sammen. Derfor giver det en udfordring i forhold til de ting, som sker i de familier, som bliver splittet op.

Jeg vil sige, at for os er det utrolig vigtigt – den tidligere ordfører var jo inde på næsten hver enkelt ting – at få kigget nærmere på sagsbehandlingstiderne. Det var noget, vi diskuterede meget i forbindelse med forhandlingerne: Hvad kan vi gøre for, at sagsbehandlingstiderne bliver kortere? Det er Dansk Folkepartis klare opfattelse, at sagsbehandlingstiderne er med til at optrappe nogle af de her konflikter, fordi man ikke får konflikterne løst, mens de er små, og så når de at vokse sig store.

Men hvis de når at vokse sig store, er jeg også rigtig glad for, at partierne bag den her lovgivning er blevet enige om, at det skal vi have kigget på i forbindelse med satspuljen. Vi vil i forbindelse med satspuljen kigge på, hvordan vi får lavet et trin 2, så vi netop får en øget faglighed, og jeg håber også, at vi får en faldende sagsbehandlingstid i forhold til de her sager, så de her familier kan komme ud på den anden side til stor glæde for børnene – men jo også til stor glæde for forældrene.

Det er jo sådan, at når to mennesker har sat et barn i verden, har de det jo i fællesskab resten af livet, og det kan vi faktisk ikke lovgive os ud af. Begge forældre skal bidrage til, at det kan lade sig gøre. Og der er altså nogle, der behøver mere professionel hjælp til det end andre, og vi håber så sandelig, at en øget faglighed kan være med til at gøre, at det kan lykkes.

En anden ting, som vi også er glade for, er, at vi holder fast i den fælles forældremyndighed. Vi holder lovgivningsmæssigt fast i, at når man har fået et barn, så har man et fællesskab resten af livet. Vi holder også fast i, at det er udgangspunktet. Så vil der være tilfælde, hvor den ene forælder af den ene eller anden grund har en så ringe forældreevne, at man vælger, at der ikke skal være fælles forældremyndighed. Men det er selvfølgelig ikke noget, vi forventer vil blive udbredt i meget, meget voldsom grad, men selvfølgelig vil det være sådan i de sager, hvor det er nødvendigt. Og der er desværre rigtig mange sager, der går gennem statsforvaltningen.

Dernæst vil jeg sige en anden ting, som jeg også er glad for. Det er det, der er sket bagudrettet i forhold til den tidligere lovgivning, der har ligget. Aftalepartierne mødes en gang om året og får en status på, hvordan det går: Hvordan går det med sagsbehandlingstiderne? Hvor mange sager er gået igennem systemet? Hvad er det for nogle udfordringer, der ligger? Det er også det, jeg tror har været en medvirkende årsag til, at vi har haft et så godt forløb med at kigge på den nye lovgivning her, altså at man hele tiden har været obs på, hvordan lovgivningen har fungeret: Hvad er det, der har fungeret godt? Hvad er det, der har fungeret dårligt? Og det har nok været medvirkende til, at vi havde et så godt forløb, som vi havde.

Så Dansk Folkeparti synes, at det her er en god dag for de forældre, som har valgt at gå fra hinanden, og så sandelig også for de børn, som står midt imellem dem.

20:09
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Nej, hr. Eyvind Vesselbo har en kort bemærkning.

20:09
Eyvind Vesselbo (V)

Det er ikke, fordi jeg har et spørgsmål til Dansk Folkeparti, men fordi jeg glemte at sige noget i mit indlæg, nemlig at Liberal Alliance også støtter det her forslag, men ikke kan være til stede. Så jeg vil bare beklage, at jeg glemte at sige det.

20:10
René Christensen (DF)

Det glæder vi os også over i Dansk Folkeparti.

20:10
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak for oplysningen, hr. Eyvind Vesselbo. Det er godt at få sådan nogle oplysninger under debatten.

Tak til ordføreren. Fru Annette Vilhelmsen som ordfører for SF.

20:10
Ordfører
Annette Vilhelmsen (SF)

Jeg er rigtig glad for, at vi med lovforslaget her så tydeligt understreger, at det ikke er forældrene, vi laver den her lovrevision for. Vi gør det, fordi børnene simpelt hen har ret til at have forældre, som tager ansvar for dem. Det er en stor forbedring, at vi nu med en række konkrete tiltag gør, hvad vi kan for at sætte hensynet til barnets bedste i centrum og i videst muligt omfang at skærme barnet fra forældrenes konflikter.

Børn skal have lov til at være børn, og vi skal som samfund gøre, hvad vi kan, for at de ikke bliver ramt af forældres konflikter og uenigheder. Derfor ændrer loven nu kriterierne for at ophæve fælles forældremyndighed. Hvis forældre overhovedet ikke kan samarbejde, kan der opstå situationer, hvor man af hensyn til barnet må tildele forældremyndigheden til den ene forælder. For at beskytte og skåne barnet for gentagne forældremyndighedssager giver vi nu statsforvaltningerne mulighed for at afvise anmodninger, hvis der ikke er opstået noget nyt, ligesom vi laver klare bestemmelser om, hvem der skal transportere til og fra samvær.

Børn skal ikke igennem unødig mange sager alene af den grund, at forældrene ikke kan enes. Med henblik på at skåne barnet fastslår vi nu helt klart, at alle børnesamtaler skal gennemføres af en børnesagkyndig, og at forældrene også skal have bedre information om samtalerne. Og vi understreger, at en børnesagkyndig skal have viden og indsigt i børnenes udvikling og behov. Vi skal sikre, at beslutninger vedrørende børnenes hverdag tages på det bedst mulige grundlag, og at der tages hensyn til den ekstremt sårbare situation, som mange af de her børn befinder sig i. I langt de fleste tilfælde foregår aftale om forældremyndighed og samvær helt uden problemer, og heldigvis for det. I nogle situationer kan forældrene have brug for hjælp til at finde en løsning. Og der er det vigtigt, at statsforvaltningerne har kompetencer og ressourcer til at yde en god og frem for alt tidlig indsats.

Men i en lille gruppe tilfælde vokser konflikterne, ofte fordi der også kan være andre problemer til stede. Og her er det helt afgørende, at vi skaber mulighed for en bredere helhedsindsats for familierne med det formål at sikre barnets bedste. Derfor er jeg glad for, at der er bred enighed mellem aftalepartierne om, at der skal ses på muligheden for at indføre et særligt spor for de sager, som vi kalder højkonfliktsager. Og det er noget af det, som vi skal arbejde videre med.

I nogle af høringssvarene bliver der udtrykt bekymring i forhold til, hvilke konsekvenser den nye lovgivning vil få i praksis, og til dem vil jeg sige: Det er en løbende proces at sikre sig, at lovgivningen tager mest muligt hensyn til barnets bedste, og jeg er enig i, at det ikke er alle problemer, der bliver løst med det her forslag. Jeg synes, det er et godt skridt på vejen, og vi har aftalt at følge udviklingen på området nøje. Og så mødes vi igen til næste år og diskuterer, hvorvidt der er brug for flere ændringer.

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg synes, hele forhandlingsforløbet i forhold til loven har været meget positivt og eksemplarisk. Jeg synes, vi har haft en god og konstruktiv debat alle parter imellem. Jeg er glad for, at det lykkedes os at komme frem til en aftale, som alle Folketingets partier kan stå bag, og jeg vil gerne sige tak til de øvrige ordførere for et virkelig seriøst og grundigt arbejde, hvor der har været tid og mulighed for at have de dialoger, som er nødvendige. Tusind tak til ministeren for et meget seriøst og godt stykke arbejde og til embedsværket, som igen og igen har svaret på utallige spørgsmål. Det er et forløb, jeg synes vi godt kan være lidt stolte over, og forhåbentlig bliver det til barnets bedste.

Så budskabet her i dag skal være helt tydeligt: Forældreansvarsloven skal fokusere på barnet, barnets bedste og på barnets rettigheder og ikke på den ene eller den anden forælders ret til barnet. Det synes jeg godt vi kan være stolte over, og på den baggrund anbefaler vi forslaget.

20:14
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Det er hr. Henning Hyllested som ordfører for Enhedslisten.

20:14
Ordfører
Henning Hyllested (EL)

På dette fremskredne tidspunkt har vores sædvanlige ordfører på området, fru Pernille Skipper, måttet melde afbud, og jeg har så fået den store ære at få lov at hjælpe hende med at fremføre vores synspunkter på området. Jeg kan jo se på det, hun har forberedt til mig, at det jo ikke er, fordi synspunkterne adskiller sig voldsomt fra den ene ordfører til den anden og fra det ene parti til det andet, men når nu fru Pernille Skipper har været så flittig, vil jeg også tillade mig at læse ordførertalen, som hun har lavet, op.

Enhedslisten er glad for denne aftale og dette lovforslag. Det er centralt for Enhedslisten, at vi med dette lovforslag justerer lovgivningen, så det er fuldstændig klart, at man ved afgørelse i en sag om forældremyndighed tager udgangspunkt i barnet, og hvad der er bedst for ham eller hende. Det handler ikke primært om begge forældres ret til deres fælles barn, men om barnets ret til begge forældre, og derfor er det vigtigt, at vi fastslår, at der skal være potentiale for samarbejde mellem forældrene, for samarbejdet mellem to forældre, der ikke længere lever sammen, er helt essentielt for et barns trivsel. Derfor er det også vigtigt, at vi med lovforslaget får samme udgangspunkt, når der er lavet fælles forældremyndighed og en deleordning fastsættes.

Med lovforslaget klargøres det, at det ikke nødvendigvis er en uge hos den ene og en uge hos den anden, der er det bedste, men at et barn kan have brug for en anden form for stabilitet, selv om begge forældre så at sige er lige gode. Børn kan have mange forskellige behov, og det kan være meget forskelligt fra barn til barn, hvad der er det bedste, og derfor er det så vigtigt, at der altid bliver taget udgangspunkt i den konkrete sag. Det kan desuden også være meget forskelligt, hvem et barn knytter sig til, og flere og flere børn vokser op uden for de traditionelle familiemønstre. Derfor er vi også glade for, at vi med dette lovforslag giver bedre mulighed for samvær med andre familiemedlemmer – f.eks. bedsteforældre – og sikrer, at også børn fra familier, hvor to mødre går fra hinanden, har ret til begge forældre.

Der er ingen tvivl om, at konflikter i skilsmisser er hårdt for et barn, og derfor har det også været centralt for Enhedslisten, at der med den politiske aftale, der ligger bag dette lovforslag, oprettes et særligt spor til højkonfliktsagerne – kan vi kalde dem – når en forældremyndighedssag behandles hos statsforvaltningen. På den måde kan man langt hurtigere få identificeret de sager, der kan blive meget konfliktfyldte, og sørge for, at disse sager fremover kan få en særlig behandling. For selv om vi gerne ville, kan vi jo ikke undgå, at der opstår konflikter, når familier ikke længere kan sammen, og store konflikter mellem forældrene rammer børnene hårdt undervejs. Derfor er det også positivt, at vi er enige om, at der er behov for øget fokus på konfliktforebyggelse gennem familierådgivning og en nedbringelse af sagsbehandlingstiden ved statsforvaltningerne. Enhedslisten er optaget af, at vi også fremover understøtter og udbygger konfliktløsningen.

Så har fru Pernille Skipper på mappen uden på ordførertalen, som hun har leveret mig, skrevet: Tak for hjælpen, søde Henning, Kh Pernille. Jeg ved ikke, om det er kærlig hilsen eller kammeratlig hilsen. ( Munterhed ).

20:17
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Det ved jeg heller ikke, men det kan man jo selv overveje.

Hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

20:18
Ordfører
Tom Behnke (KF)

Tak for det. Flere ordførere har mere detaljeret været inde på, hvad det er for elementer, der indgår i lovforslaget, så jeg skal ikke gentage det alt sammen, men måske prøve at fokusere lidt mere på det, der betyder noget for os Konservative, og det, vi har lagt meget vægt på under de forhandlinger, der har været. Det er ikke mindst den fælles forældremyndighed, som skal være udgangspunktet.

Det var jo noget, som vi for år tilbage kæmpede rigtig meget for, og dengang lykkedes det til sidst Folketinget at blive enige om, at udgangspunktet skulle være fælles forældremyndighed. Det er altså det, der er udgangspunktet, medmindre der er et eller andet, der gør, at det ikke kan lade sig gøre.

I gamle dage var det sådan, at hvis den ene af forældrene ønskede den fælles forældremyndighed ophævet, skulle den ophæves, og så skulle myndighederne finde ud af, hvem der så skulle have forældremyndigheden alene. Det var ikke hensigtsmæssigt og slet ikke med den fordeling, der blev lavet dengang. Så det har for os været utrolig vigtig at holde fast i fælles forældremyndighed hele vejen igennem den her revidering af lovgivningen, og det, der stadig væk står tilbage, er, at fælles forældremyndighed er udgangspunktet. Der kan så være nogle omstændigheder, der gør, at det ikke kan lade sig gøre, og det er jo fair nok. Så må man finde ud af at finde en anden løsning.

Grunden til, at den fælles forældremyndighed er så vigtig, er, at barnet har ret til begge forældre, og det er det vi skal holde fast i. Denne lovgivning er lavet af hensyn til børnene og ikke af hensyn til forældrene. Det handler om barnets ret til begge forældre, og det er vigtigt, at barnet har det godt. Men må altså se på, hvad der er det rigtige og det bedste for barnet. Det skal hele tiden være det, der er udgangspunktet, når man kigger på de konkrete sager, som jo alle sammen er vidt forskellige, når man skal håndtere dem.

Lovforslaget, vi står med, præciserer en hel del af det her, og det støtter vi fuldt ud. Der er en række tilpasninger – hensigtsmæssige og nødvendige tilpasninger – og det er rigtig godt.

Vi ser frem til og håber på, at vi også kan få lov at blive inddraget, når man nu fra ministeriets side skal i gang med at skrive bekendtgørelser, vejledninger osv.. Det er jo præcis der, vi når ned i de detaljer, hvor det er vigtigt at holde fast i den ånd, der nu ligger i det, vi politisk bestemmer i Folketinget, således at vi som politikere ikke kun laver en lov, men også – i det omfang, det kan lade sig gøre – bliver inddraget, når der skal skrives bekendtgørelser og vejledninger. På den måde kan vi holde den røde tråd, som er skabt med det her lovforslag, nemlig at der som udgangspunkt er fælles forældremyndighed.

Vi ser også frem til fortsatte drøftelser vedrørende de særligt konfliktfyldte sager, altså et særligt spor til dem, så man får bedre hånd om det og får en hurtigere og bedre sagsbehandling i de særligt konfliktfyldte sager. Der er set med mine øjne ingen tvivl om, at nogle af de konflikter, der opstår, jo typisk opstår, fordi sagsbehandlingstiderne er utrolig lange. Det vil sige, at man mister tålmodigheden, man kommer op at skændes internt og ønsker, at man bare kunne få nogle hurtigere afgørelser. Det er så den anden del, som vi også ser frem til at blive inddraget i, nemlig at finde ud af, hvordan vi kan få de her sagsbehandlingstider bragt ned. Jeg tror, det er helt afgørende vigtigt, at vi specielt i de konfliktfyldte sager får nogle hurtige afgørelser, og så kan alle involverede komme videre ud fra den beslutning, der er blevet truffet.

Vi vil fortsat være opmærksomme på, at ligestilling selvfølgelig er noget, der skal gælde, når vi taler om dette område. I de her sager skal der selvfølgelig også være ligestilling, og det er både i lovgivningen og i praksis. Det vil vi være meget opmærksomme på. Det er min opfattelse, at det i en lang række sager er tvivlsomt – meget tvivlsomt – at der er tale om ligestilling på det her område. Men det vil vi være opmærksomme på, det vil vi følge, og vi vil fra Konservatives side gøre, hvad vi kan, for at holde at holde både ministeren og myndighederne fast på, at en ting er fælles forældremyndighed, noget andet er ligestilling, og ligestilling skal selvfølgelig også gælde i den her lovgivning. Vi vil påse, at man lever op til det fremadrettet.

Samlet set et udmærket lovforslag, som vi kan støtte.

20:22
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Social- og integrationsministeren.

20:22
Social- og integrationsministeren
Karen Hækkerup

Mange har været inde på detaljerne i lovforslaget, så jeg vil tillade mig at sige, at mange af detaljerne er nævnt.

Så det, jeg gerne vil, er, at sige til alle – også til dem, som har bemærket det fra talerstolen: Tak for de indlæg, som er blevet holdt her, og også tak for det rigtig gode samarbejde, vi har haft. Jeg synes, det er flot, at det er et enigt Folketing – det er altså samtlige partier – som har fundet hinanden i de her forbedringer, vi nu gennemfører, for der er ikke nogen tvivl om, at det her er forbedringer. Den ændring af forældreansvarsloven, vi nu laver, er den finjustering, der skal til, for at alle derude kommer til at opleve, at det virker.

Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at vi her tager nogle skridt i den helt rigtige retning. Man tog det første skridt, da man lavede den oprindelige forældreansvarslov, men man fik aldrig forhindret, at der var nogle, der kunne blive tabt. Der var børn, der blev svigtet.

Derfor har vi i fællesskab forsøgt at lukke de huller, og jeg synes, at vi har fundet hinanden i nogle utrolig gode samtaler. Forskellige partier har forskellige indgangsvinkler til, hvad der var vigtigst. Vi har taget timerne til det, og vi har taget diskussionerne, og jeg synes også, at det var rart at bemærke, at SF's ordfører også takkede tilbage til embedsværket for utrolig god behandling og servicering. Det her er blevet grundigt behandlet, og vi kan være stolte af det, vi nu leverer. Jeg er i hvert fald stolt af, at vi kan sige, at vi nu har valgt at tage børnenes parti, og den lov, som vi nu lægger frem, vil helt sikkert komme til at gøre en forskel for de børn, der har behov for, at vi i Folketinget kan arbejde sammen.

Så endnu en gang tak for det rigtig gode samarbejde.

20:23
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

20:24
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

(Talen er under udarbejdelse)

Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister. (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 13.04.2012).


19:54
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

19:55
Ordfører
Eyvind Vesselbo (V)

Da Venstres ordfører ikke kan være til stede i salen i dag, skal jeg holde talen på Venstres vegne.

Børn vil helst vokse op i et trygt hjem med en mor og en far, men nogle gange går mor og far fra hinanden, og i de situationer er det ofte sådan, at mor og far glemmer hensynet til deres børn og sætter deres egne følelser og behov før børnenes. Forældreansvarsloven skal fortælle, hvad der skal ske med børnene, når mor og far går fra hinanden. Der er desværre ingen perfekte løsninger, når mor og far går fra hinanden. Børnene er vant til at have begge forældre, nu skal de altid – måske – savne den ene forælder, og i de værste tilfælde ender børnene som en slags gidsler midt i deres forældres konflikt. Børnene holdes i et konstant konfliktfelt, som er meget hårdt for enhver, men særlig for børnene.

Vi kan ikke som lovgivere sikre, at mor og far finder mindelige løsninger, eller at mor og far giver børnene en tryg barndom med hensynet til barnet før hensynet til sig selv. Det kan kun børnenes mor og far gøre i et samarbejde. I mange år var det sådan, at moren næsten altid fik fuld forældremyndighed. Det betød i nogle tilfælde, at børnene stort set voksede op uden en far.

Vi politikere ønskede at sende et signal om, at både mor og far er forældre, selv om de går hver til sit, og derfor lavede vi en ny forældreansvarslov i 2007, der som udgangspunkt gav begge forældre forældremyndigheden. Det gav samtidig mulighed for deleordninger på helt op til 7 dage hos mor og 7 dage hos far, den såkaldte 7/7-ordning.

Generelt har loven virket rigtig fint. Vi kan se, at forældre har taget loven til sig. Langt de fleste finder heldigvis løsninger i fredsommelighed uden indblanding fra myndighedernes side, men der er også sager, hvor alt går op i en spids og forældrene slås om det hele. Der er forældre, der ikke burde have fælles forældremyndighed, fordi de slås om alting og fastholder barnet i et konfliktfelt til skade for barnet.

For Venstre har det været vigtigt at tage barnets parti. Hvis mor og far ikke kan finde ud af at samarbejde til barnets bedste, er det bedst for barnet, at de ikke har fælles forældremyndighed. Det skærmer barnet mod nogle konflikter. Det vil i disse tilfælde ikke være muligt at finde en løsning, som alle vil finde retfærdig, og derfor er målet også blot at beskytte barnet bedst muligt. Venstre mener derfor, at ændringerne af fælles forældremyndighed bedst kan opnås, hvis mor og far kan samarbejde om en god løsning for barnet.

Et andet problem med loven har været, at en del forældre opfattede fælles forældremyndighed som begges ret til barnet mere end barnets ret til begge forældre. Det har betydet, at mange forældre har troet, at 7/7-ordningen var udgangspunktet, og at det var det, man skulle have. Det er vigtigt for Venstre, at man som forældre altid tager udgangspunkt i sine børns behov: Hvad passer til børnene? For nogle er en 7/7-ordning god, men for andre er det forfærdeligt ikke at have en fast base i et hjem. Derfor er det vigtigt for Venstre at få fjernet fokus fra 7/7-ordningen og i stedet for lægge vægten på, at man tager udgangspunkt i barnet.

Der er ting, som Venstre fortsat er bekymret over i forældreansvarsloven. Venstre er bekymret over, at dommeren stadig skal referere indholdet af fortrolige samtaler med barnet til forældrene, for hvorfor skal barnet give dommeren fortrolige oplysninger, hvis dommeren siger det videre til mor og far?

Vi kan se, at der er rigtig mange konflikter om skolevalg, og at det fælles valg af skole i realiteten ofte bliver overtrumfet af kommunen op til skolestart. Derfor er værdien af, at skolevalg er en fælles forældremyndighedsbeslutning, måske begrænset, når man ser på, hvor mange børn der fastholdes i et konfliktfelt over skolevalget. Det er vigtigt, at vi nøje følger udviklingen på dette område.

Det er samtidig vigtigt at sikre, at sagsbehandlingen foregår godt, at statsforvaltningerne har hurtig sagsbehandlingstid, og at der er kvalificerede børnesagkyndige, og vi ser også gerne, at alle statsforvaltninger benytter sig af børnegrupper. I hele arbejdet med forældreansvarsloven har det været vigtigt for Venstre, at dette ikke er en ligestillingslov for mor og far, men at det er en forældreansvarslov for børnene, der skal sikre, at begge forældre lever op til ansvaret over for deres børn.

I Venstre er vi i det store hele tilfredse med rettelserne til forældreansvarsloven. Vi håber, det kan hjælpe børnene til et bedre liv. Vi ønsker at følge udviklingen på området nøje, så vi hele tiden kan sikre de bedste vilkår for børnene. Derfor støtter vi forslaget.

19:59
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Fru Maja Panduro som ordfører for Socialdemokraterne.

20:00
Ordfører
Maja Panduro (S)

Der findes vel ikke noget, vi kæmper hårdere for end vores børn, og derfor er det her så vigtigt et område. Derfor er jeg rigtig glad for, at det – ligesom dengang man vedtog forældreansvarsloven – er et fuldkommen enigt Folketing, der står bag det. Det synes jeg er et rigtig vigtigt signal at sende.

Dengang vi vedtog forældreansvarsloven, var det et grundprincip, at forældre har et fælles ansvar for børnene, at forældreegenskaber ikke er kønsbestemte, og at børn som udgangspunkt har ret til begge forældrene – både mor og far. Men lovens formål var først og fremmest at sikre barnets tarv, og det er det, der er vores altoverskyggende mål, nemlig at børn – når deres forældre må skilles – får det bedste udgangspunkt for at kunne have kontakt med begge forældrene og komme igennem en tit ulykkelig situation på en god måde.

Derfor har vi også i enighed syntes, at vi har måttet præcisere, at børn har ret til begge forældre, men ikke nødvendigvis får det i realiteten, for vi har desværre oplevet, at loven åbnede op for, at der var nogle børn, der kunne komme gevaldigt i klemme. Når forældrene ikke kunne enes – og når der var sager med et vældig højt konfliktniveau – gik det alt for tit ud over børnene. Der har været for mange historier om, at sager er trukket i langdrag, og om, at afgørelsen måske tog for store hensyn til forældre, som slet ikke var i stand til at samarbejde eller ikke havde overskud til at gøre det, der var bedst for deres børn. Der har været misforståelser og også tvivl om, hvordan loven skulle forvaltes.

Derfor var det også både nødvendigt og rigtigt, at vi i fællesskab aftalte at lave en grundig evaluering af loven. Evalueringen viste, at der kunne være brug for at få præciseret og justeret den, for at vi også fremover får opfyldt hensigten med loven. Det er så det, vi bestræber os på med dette lovforslag, så vi kan få løst nogle af de problemer, der har været med forældreansvarsloven, og få præciseret formålet med loven.

Det har f.eks. være et problem, at man ikke altid var sikker på, om det var forældrenes ret til samvær, eller om det var barnets tarv, der skulle vægtes højest. Det gør vi op med, som også Venstres ordfører var inde på. Det er et grundprincip, at alle afgørelser skal træffes til barnets bedste, og derfor er vi også rigtig glade for, at netop børneorganisationerne i deres høringssvar påpeger, at de synes, at det princip fremover bliver styrket i kraft af de rettelser og præciseringer, vi laver nu.

Det har også været vigtigt for os at prøve at minimere konfliktniveauet forældrene imellem, fordi vi ved, at et højt konfliktniveau går ud over børnene og gør det vanskeligere at løfte det fælles ansvar som forældre. Derfor præciserer vi nogle af reglerne for både forældremyndighed og samvær. Det at begge forældre har et ansvar for barnet er vigtigt, og derfor er det også som udgangspunkt rigtigt, at forældremyndigheden er fælles. Det er som udgangspunkt rigtigt for langt hovedparten af forældrene.

Men det kan jo kun lade sig gøre, hvis der er vilje til at samarbejde forældrene imellem, og derfor skal det sikres, at der er et samarbejdspotentiale, når man dømmer til fælles forældremyndighed.

Det skal også sikres – og det gør vi også nu i fællesskab – at den ene forælder ikke igen og igen kan rejse en sag om forældremyndighed eller om bopælsretten, hvis der reelt ikke er ændrede forhold, og det handler om at skabe ro om barnet, for der er ikke nogen børn, der kan være tjent med, at deres sag trækker i langdrag, eller at forældrene bliver dømt til at samarbejde, hvis det overhovedet ikke er muligt.

I forhold til samvær så betyder grundprincippet om, at det skal være til barnets bedste, at der skal findes den bedste løsning for hvert enkelt barn, og det betyder jo også, at man kan fastsætte samvær i form af en deleordning, hvis man altså vurderer, at det er i barnets interesse og til barnets bedste.

Noget af det, vi også præciserer, er, at begge forældre har ansvaret for, at barnet kan få samvær med den forælder, som det ikke bor hos, og altså også, at begge forældre har ansvaret for transporten af barnet i forbindelse med samværet.

Et andet vigtigt formål var at styrke barnets position i forbindelse med behandlingen af en sag og sikre, at barnet bliver inddraget. Altså, barnet skal ikke bære ansvaret, men skal høres og tilgodeses. Derfor sikrer vi også, at alle børnesamtalerne fremover gennemføres af en børnesagkyndig, og at forældrene også forberedes bedre på, hvad det er for en samtale.

Til sidst: Vi er rigtig glade for, at det endnu en gang er et enigt Folketing, der står bag ændringerne, og at vi er enige om at præcisere børnenes rettigheder. Børnenes rettigheder må altid komme først. Derfor kan Socialdemokraterne naturligvis støtte lovforslaget, og jeg skulle hilse at sige fra min kollega i Det Radikale Venstre, at det kan de også.

20:06
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

20:06
Ordfører
René Christensen (DF)

Vi står her i aften med et utrolig vigtigt lovforslag. Som en tidligere ordfører afsluttede med at sige, vil jeg sige, at det også er en glæde for os, at alle partier igen kan være sammen om forældreansvarsloven. Jeg vil også sige, at de diskussioner, vi havde – de var lange, og vi havde flere af dem her i foråret – var rigtig gode og konstruktive, og et godt skoleeksempel på, hvordan man i fællesskab kan lave en god lovgivning.

Jeg vil sige, at det, vi beslutter her i dag, betyder jo ikke, at vi er færdige med at kigge på, hvordan vi kan hjælpe i de her sager. Det er jo sådan, at vi stadig væk oplever, at over 40 pct. af alle ægteskaber ender med en skilsmisse, og at vi stadig væk oplever, at mange af dem, som ikke er blevet gift, men har fået børn sammen, ender med ikke at bo sammen. Derfor giver det en udfordring i forhold til de ting, som sker i de familier, som bliver splittet op.

Jeg vil sige, at for os er det utrolig vigtigt – den tidligere ordfører var jo inde på næsten hver enkelt ting – at få kigget nærmere på sagsbehandlingstiderne. Det var noget, vi diskuterede meget i forbindelse med forhandlingerne: Hvad kan vi gøre for, at sagsbehandlingstiderne bliver kortere? Det er Dansk Folkepartis klare opfattelse, at sagsbehandlingstiderne er med til at optrappe nogle af de her konflikter, fordi man ikke får konflikterne løst, mens de er små, og så når de at vokse sig store.

Men hvis de når at vokse sig store, er jeg også rigtig glad for, at partierne bag den her lovgivning er blevet enige om, at det skal vi have kigget på i forbindelse med satspuljen. Vi vil i forbindelse med satspuljen kigge på, hvordan vi får lavet et trin 2, så vi netop får en øget faglighed, og jeg håber også, at vi får en faldende sagsbehandlingstid i forhold til de her sager, så de her familier kan komme ud på den anden side til stor glæde for børnene – men jo også til stor glæde for forældrene.

Det er jo sådan, at når to mennesker har sat et barn i verden, har de det jo i fællesskab resten af livet, og det kan vi faktisk ikke lovgive os ud af. Begge forældre skal bidrage til, at det kan lade sig gøre. Og der er altså nogle, der behøver mere professionel hjælp til det end andre, og vi håber så sandelig, at en øget faglighed kan være med til at gøre, at det kan lykkes.

En anden ting, som vi også er glade for, er, at vi holder fast i den fælles forældremyndighed. Vi holder lovgivningsmæssigt fast i, at når man har fået et barn, så har man et fællesskab resten af livet. Vi holder også fast i, at det er udgangspunktet. Så vil der være tilfælde, hvor den ene forælder af den ene eller anden grund har en så ringe forældreevne, at man vælger, at der ikke skal være fælles forældremyndighed. Men det er selvfølgelig ikke noget, vi forventer vil blive udbredt i meget, meget voldsom grad, men selvfølgelig vil det være sådan i de sager, hvor det er nødvendigt. Og der er desværre rigtig mange sager, der går gennem statsforvaltningen.

Dernæst vil jeg sige en anden ting, som jeg også er glad for. Det er det, der er sket bagudrettet i forhold til den tidligere lovgivning, der har ligget. Aftalepartierne mødes en gang om året og får en status på, hvordan det går: Hvordan går det med sagsbehandlingstiderne? Hvor mange sager er gået igennem systemet? Hvad er det for nogle udfordringer, der ligger? Det er også det, jeg tror har været en medvirkende årsag til, at vi har haft et så godt forløb med at kigge på den nye lovgivning her, altså at man hele tiden har været obs på, hvordan lovgivningen har fungeret: Hvad er det, der har fungeret godt? Hvad er det, der har fungeret dårligt? Og det har nok været medvirkende til, at vi havde et så godt forløb, som vi havde.

Så Dansk Folkeparti synes, at det her er en god dag for de forældre, som har valgt at gå fra hinanden, og så sandelig også for de børn, som står midt imellem dem.

20:09
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Nej, hr. Eyvind Vesselbo har en kort bemærkning.

20:09
Eyvind Vesselbo (V)

Det er ikke, fordi jeg har et spørgsmål til Dansk Folkeparti, men fordi jeg glemte at sige noget i mit indlæg, nemlig at Liberal Alliance også støtter det her forslag, men ikke kan være til stede. Så jeg vil bare beklage, at jeg glemte at sige det.

20:10
René Christensen (DF)

Det glæder vi os også over i Dansk Folkeparti.

20:10
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak for oplysningen, hr. Eyvind Vesselbo. Det er godt at få sådan nogle oplysninger under debatten.

Tak til ordføreren. Fru Annette Vilhelmsen som ordfører for SF.

20:10
Ordfører
Annette Vilhelmsen (SF)

Jeg er rigtig glad for, at vi med lovforslaget her så tydeligt understreger, at det ikke er forældrene, vi laver den her lovrevision for. Vi gør det, fordi børnene simpelt hen har ret til at have forældre, som tager ansvar for dem. Det er en stor forbedring, at vi nu med en række konkrete tiltag gør, hvad vi kan for at sætte hensynet til barnets bedste i centrum og i videst muligt omfang at skærme barnet fra forældrenes konflikter.

Børn skal have lov til at være børn, og vi skal som samfund gøre, hvad vi kan, for at de ikke bliver ramt af forældres konflikter og uenigheder. Derfor ændrer loven nu kriterierne for at ophæve fælles forældremyndighed. Hvis forældre overhovedet ikke kan samarbejde, kan der opstå situationer, hvor man af hensyn til barnet må tildele forældremyndigheden til den ene forælder. For at beskytte og skåne barnet for gentagne forældremyndighedssager giver vi nu statsforvaltningerne mulighed for at afvise anmodninger, hvis der ikke er opstået noget nyt, ligesom vi laver klare bestemmelser om, hvem der skal transportere til og fra samvær.

Børn skal ikke igennem unødig mange sager alene af den grund, at forældrene ikke kan enes. Med henblik på at skåne barnet fastslår vi nu helt klart, at alle børnesamtaler skal gennemføres af en børnesagkyndig, og at forældrene også skal have bedre information om samtalerne. Og vi understreger, at en børnesagkyndig skal have viden og indsigt i børnenes udvikling og behov. Vi skal sikre, at beslutninger vedrørende børnenes hverdag tages på det bedst mulige grundlag, og at der tages hensyn til den ekstremt sårbare situation, som mange af de her børn befinder sig i. I langt de fleste tilfælde foregår aftale om forældremyndighed og samvær helt uden problemer, og heldigvis for det. I nogle situationer kan forældrene have brug for hjælp til at finde en løsning. Og der er det vigtigt, at statsforvaltningerne har kompetencer og ressourcer til at yde en god og frem for alt tidlig indsats.

Men i en lille gruppe tilfælde vokser konflikterne, ofte fordi der også kan være andre problemer til stede. Og her er det helt afgørende, at vi skaber mulighed for en bredere helhedsindsats for familierne med det formål at sikre barnets bedste. Derfor er jeg glad for, at der er bred enighed mellem aftalepartierne om, at der skal ses på muligheden for at indføre et særligt spor for de sager, som vi kalder højkonfliktsager. Og det er noget af det, som vi skal arbejde videre med.

I nogle af høringssvarene bliver der udtrykt bekymring i forhold til, hvilke konsekvenser den nye lovgivning vil få i praksis, og til dem vil jeg sige: Det er en løbende proces at sikre sig, at lovgivningen tager mest muligt hensyn til barnets bedste, og jeg er enig i, at det ikke er alle problemer, der bliver løst med det her forslag. Jeg synes, det er et godt skridt på vejen, og vi har aftalt at følge udviklingen på området nøje. Og så mødes vi igen til næste år og diskuterer, hvorvidt der er brug for flere ændringer.

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg synes, hele forhandlingsforløbet i forhold til loven har været meget positivt og eksemplarisk. Jeg synes, vi har haft en god og konstruktiv debat alle parter imellem. Jeg er glad for, at det lykkedes os at komme frem til en aftale, som alle Folketingets partier kan stå bag, og jeg vil gerne sige tak til de øvrige ordførere for et virkelig seriøst og grundigt arbejde, hvor der har været tid og mulighed for at have de dialoger, som er nødvendige. Tusind tak til ministeren for et meget seriøst og godt stykke arbejde og til embedsværket, som igen og igen har svaret på utallige spørgsmål. Det er et forløb, jeg synes vi godt kan være lidt stolte over, og forhåbentlig bliver det til barnets bedste.

Så budskabet her i dag skal være helt tydeligt: Forældreansvarsloven skal fokusere på barnet, barnets bedste og på barnets rettigheder og ikke på den ene eller den anden forælders ret til barnet. Det synes jeg godt vi kan være stolte over, og på den baggrund anbefaler vi forslaget.

20:14
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Det er hr. Henning Hyllested som ordfører for Enhedslisten.

20:14
Ordfører
Henning Hyllested (EL)

På dette fremskredne tidspunkt har vores sædvanlige ordfører på området, fru Pernille Skipper, måttet melde afbud, og jeg har så fået den store ære at få lov at hjælpe hende med at fremføre vores synspunkter på området. Jeg kan jo se på det, hun har forberedt til mig, at det jo ikke er, fordi synspunkterne adskiller sig voldsomt fra den ene ordfører til den anden og fra det ene parti til det andet, men når nu fru Pernille Skipper har været så flittig, vil jeg også tillade mig at læse ordførertalen, som hun har lavet, op.

Enhedslisten er glad for denne aftale og dette lovforslag. Det er centralt for Enhedslisten, at vi med dette lovforslag justerer lovgivningen, så det er fuldstændig klart, at man ved afgørelse i en sag om forældremyndighed tager udgangspunkt i barnet, og hvad der er bedst for ham eller hende. Det handler ikke primært om begge forældres ret til deres fælles barn, men om barnets ret til begge forældre, og derfor er det vigtigt, at vi fastslår, at der skal være potentiale for samarbejde mellem forældrene, for samarbejdet mellem to forældre, der ikke længere lever sammen, er helt essentielt for et barns trivsel. Derfor er det også vigtigt, at vi med lovforslaget får samme udgangspunkt, når der er lavet fælles forældremyndighed og en deleordning fastsættes.

Med lovforslaget klargøres det, at det ikke nødvendigvis er en uge hos den ene og en uge hos den anden, der er det bedste, men at et barn kan have brug for en anden form for stabilitet, selv om begge forældre så at sige er lige gode. Børn kan have mange forskellige behov, og det kan være meget forskelligt fra barn til barn, hvad der er det bedste, og derfor er det så vigtigt, at der altid bliver taget udgangspunkt i den konkrete sag. Det kan desuden også være meget forskelligt, hvem et barn knytter sig til, og flere og flere børn vokser op uden for de traditionelle familiemønstre. Derfor er vi også glade for, at vi med dette lovforslag giver bedre mulighed for samvær med andre familiemedlemmer – f.eks. bedsteforældre – og sikrer, at også børn fra familier, hvor to mødre går fra hinanden, har ret til begge forældre.

Der er ingen tvivl om, at konflikter i skilsmisser er hårdt for et barn, og derfor har det også været centralt for Enhedslisten, at der med den politiske aftale, der ligger bag dette lovforslag, oprettes et særligt spor til højkonfliktsagerne – kan vi kalde dem – når en forældremyndighedssag behandles hos statsforvaltningen. På den måde kan man langt hurtigere få identificeret de sager, der kan blive meget konfliktfyldte, og sørge for, at disse sager fremover kan få en særlig behandling. For selv om vi gerne ville, kan vi jo ikke undgå, at der opstår konflikter, når familier ikke længere kan sammen, og store konflikter mellem forældrene rammer børnene hårdt undervejs. Derfor er det også positivt, at vi er enige om, at der er behov for øget fokus på konfliktforebyggelse gennem familierådgivning og en nedbringelse af sagsbehandlingstiden ved statsforvaltningerne. Enhedslisten er optaget af, at vi også fremover understøtter og udbygger konfliktløsningen.

Så har fru Pernille Skipper på mappen uden på ordførertalen, som hun har leveret mig, skrevet: Tak for hjælpen, søde Henning, Kh Pernille. Jeg ved ikke, om det er kærlig hilsen eller kammeratlig hilsen. ( Munterhed ).

20:17
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Det ved jeg heller ikke, men det kan man jo selv overveje.

Hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

20:18
Ordfører
Tom Behnke (KF)

Tak for det. Flere ordførere har mere detaljeret været inde på, hvad det er for elementer, der indgår i lovforslaget, så jeg skal ikke gentage det alt sammen, men måske prøve at fokusere lidt mere på det, der betyder noget for os Konservative, og det, vi har lagt meget vægt på under de forhandlinger, der har været. Det er ikke mindst den fælles forældremyndighed, som skal være udgangspunktet.

Det var jo noget, som vi for år tilbage kæmpede rigtig meget for, og dengang lykkedes det til sidst Folketinget at blive enige om, at udgangspunktet skulle være fælles forældremyndighed. Det er altså det, der er udgangspunktet, medmindre der er et eller andet, der gør, at det ikke kan lade sig gøre.

I gamle dage var det sådan, at hvis den ene af forældrene ønskede den fælles forældremyndighed ophævet, skulle den ophæves, og så skulle myndighederne finde ud af, hvem der så skulle have forældremyndigheden alene. Det var ikke hensigtsmæssigt og slet ikke med den fordeling, der blev lavet dengang. Så det har for os været utrolig vigtig at holde fast i fælles forældremyndighed hele vejen igennem den her revidering af lovgivningen, og det, der stadig væk står tilbage, er, at fælles forældremyndighed er udgangspunktet. Der kan så være nogle omstændigheder, der gør, at det ikke kan lade sig gøre, og det er jo fair nok. Så må man finde ud af at finde en anden løsning.

Grunden til, at den fælles forældremyndighed er så vigtig, er, at barnet har ret til begge forældre, og det er det vi skal holde fast i. Denne lovgivning er lavet af hensyn til børnene og ikke af hensyn til forældrene. Det handler om barnets ret til begge forældre, og det er vigtigt, at barnet har det godt. Men må altså se på, hvad der er det rigtige og det bedste for barnet. Det skal hele tiden være det, der er udgangspunktet, når man kigger på de konkrete sager, som jo alle sammen er vidt forskellige, når man skal håndtere dem.

Lovforslaget, vi står med, præciserer en hel del af det her, og det støtter vi fuldt ud. Der er en række tilpasninger – hensigtsmæssige og nødvendige tilpasninger – og det er rigtig godt.

Vi ser frem til og håber på, at vi også kan få lov at blive inddraget, når man nu fra ministeriets side skal i gang med at skrive bekendtgørelser, vejledninger osv.. Det er jo præcis der, vi når ned i de detaljer, hvor det er vigtigt at holde fast i den ånd, der nu ligger i det, vi politisk bestemmer i Folketinget, således at vi som politikere ikke kun laver en lov, men også – i det omfang, det kan lade sig gøre – bliver inddraget, når der skal skrives bekendtgørelser og vejledninger. På den måde kan vi holde den røde tråd, som er skabt med det her lovforslag, nemlig at der som udgangspunkt er fælles forældremyndighed.

Vi ser også frem til fortsatte drøftelser vedrørende de særligt konfliktfyldte sager, altså et særligt spor til dem, så man får bedre hånd om det og får en hurtigere og bedre sagsbehandling i de særligt konfliktfyldte sager. Der er set med mine øjne ingen tvivl om, at nogle af de konflikter, der opstår, jo typisk opstår, fordi sagsbehandlingstiderne er utrolig lange. Det vil sige, at man mister tålmodigheden, man kommer op at skændes internt og ønsker, at man bare kunne få nogle hurtigere afgørelser. Det er så den anden del, som vi også ser frem til at blive inddraget i, nemlig at finde ud af, hvordan vi kan få de her sagsbehandlingstider bragt ned. Jeg tror, det er helt afgørende vigtigt, at vi specielt i de konfliktfyldte sager får nogle hurtige afgørelser, og så kan alle involverede komme videre ud fra den beslutning, der er blevet truffet.

Vi vil fortsat være opmærksomme på, at ligestilling selvfølgelig er noget, der skal gælde, når vi taler om dette område. I de her sager skal der selvfølgelig også være ligestilling, og det er både i lovgivningen og i praksis. Det vil vi være meget opmærksomme på. Det er min opfattelse, at det i en lang række sager er tvivlsomt – meget tvivlsomt – at der er tale om ligestilling på det her område. Men det vil vi være opmærksomme på, det vil vi følge, og vi vil fra Konservatives side gøre, hvad vi kan, for at holde at holde både ministeren og myndighederne fast på, at en ting er fælles forældremyndighed, noget andet er ligestilling, og ligestilling skal selvfølgelig også gælde i den her lovgivning. Vi vil påse, at man lever op til det fremadrettet.

Samlet set et udmærket lovforslag, som vi kan støtte.

20:22
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ordføreren. Social- og integrationsministeren.

20:22
Social- og integrationsministeren
Karen Hækkerup

Mange har været inde på detaljerne i lovforslaget, så jeg vil tillade mig at sige, at mange af detaljerne er nævnt.

Så det, jeg gerne vil, er, at sige til alle – også til dem, som har bemærket det fra talerstolen: Tak for de indlæg, som er blevet holdt her, og også tak for det rigtig gode samarbejde, vi har haft. Jeg synes, det er flot, at det er et enigt Folketing – det er altså samtlige partier – som har fundet hinanden i de her forbedringer, vi nu gennemfører, for der er ikke nogen tvivl om, at det her er forbedringer. Den ændring af forældreansvarsloven, vi nu laver, er den finjustering, der skal til, for at alle derude kommer til at opleve, at det virker.

Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at vi her tager nogle skridt i den helt rigtige retning. Man tog det første skridt, da man lavede den oprindelige forældreansvarslov, men man fik aldrig forhindret, at der var nogle, der kunne blive tabt. Der var børn, der blev svigtet.

Derfor har vi i fællesskab forsøgt at lukke de huller, og jeg synes, at vi har fundet hinanden i nogle utrolig gode samtaler. Forskellige partier har forskellige indgangsvinkler til, hvad der var vigtigst. Vi har taget timerne til det, og vi har taget diskussionerne, og jeg synes også, at det var rart at bemærke, at SF's ordfører også takkede tilbage til embedsværket for utrolig god behandling og servicering. Det her er blevet grundigt behandlet, og vi kan være stolte af det, vi nu leverer. Jeg er i hvert fald stolt af, at vi kan sige, at vi nu har valgt at tage børnenes parti, og den lov, som vi nu lægger frem, vil helt sikkert komme til at gøre en forskel for de børn, der har behov for, at vi i Folketinget kan arbejde sammen.

Så endnu en gang tak for det rigtig gode samarbejde.

20:23
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

20:24
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)

(Talen er under udarbejdelse)

19:54
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)
19:55
Ordfører
Eyvind Vesselbo (V)
19:59
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)
20:00
Ordfører
Maja Panduro (S)
20:06
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)
20:06
Ordfører
René Christensen (DF)
20:09
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)
20:09
Eyvind Vesselbo (V)
20:10
René Christensen (DF)
20:10
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)
20:10
Ordfører
Annette Vilhelmsen (SF)
20:14
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)
20:14
Ordfører
Henning Hyllested (EL)
20:17
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)
20:18
Ordfører
Tom Behnke (KF)
20:22
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)
20:22
Social- og integrationsministeren
Karen Hækkerup
20:23
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)
20:24
Fjerde næstformand
Holger K. Nielsen (SF)