Miljøudvalget 2011-12
L 149 Bilag 2
Offentligt
1106738_0001.png
1106738_0002.png
1106738_0003.png
DANVADansk Vand- ogSpildevandsforening
DANVA notat
Emne:Modtagere:Udarbejdet af:Dato:
Lovforslag nr. L149Folketingets MiljøudvalgCEL18. april 2012
Lovforslag nr. L 149 Lov om ændring af vandsektorens organisering og økonomiskeforhold.Dansk Vand og Spildevandsforening, DANVA, finder formålene med lovforslaget særdeles positive. Der ersåledes et stort behov for at få fjernet barriererne for energiproduktion og at få skabt klarere regler for miljø-og servicemål, herunder for fastsættelsen og finansieringen af disse. Men lovforslag L 149 er i sin nuværen-de form ikke fyldestgørende og ændringer og præciseringer er derfor påkrævet. I nærværende notat er giveten kort introduktion til udvalgte forhold, som vil blive uddybet på DANVAs foretræde for Miljøudvalget den26. april 2012.Miljø- og servicemålDen overordnede forudsætning om, at lovforslaget ikke ændrer på, hvilke aktiviteter der kan finansieres overtaksterne er misvisende. Det er en forudsætning for miljø- og servicemålene, at de investeringer, som opfyl-delsen af miljø- og servicemål medfører, også kan finansieres over taksterne. Derfor er der behov for en kob-ling mellem miljø- og servicemål og de investeringer, der giver investeringstillæg. Således at fx investeringerforbundet med klimatiltag eller skovrejsning og dermed klimaindsatsen og grundvandsbeskyttelse sikres.Samtidig går vi ud fra, at der sikres hjemmel i vandforsyningsloven og betalingsloven til at opkræve omkost-ninger til målene, i fald en sådan hjemmel måtte mangle.Det er positivt, at en større del af selskabernes driftsomkostninger bliver kategoriseret som miljø- og ser-vicemål. Dermed sikres gode muligheder for selskabernes deltagelse i fyldestgørelsen af Vandsektorlovensformål om sundhed og miljømæssig kvalitet. Imidlertid mangler hensynet om forsyningssikkerhed i lovforsla-get. Endvidere er løsningen af de udfordringer, som klimaændringerne medfører, en så central opgave forsåvel kommuner som selskaber, at mulighederne for at løfte disse som miljø- og servicemål bør tydeliggø-res. I den forbindelse er der behov for, at de ikke udtømmende lister over mål udvides med eksempler påklimatiltag, således at muligheder som afvanding af ekstremregn og grønne løsninger tydeliggøres. Endeligskal vi opfordre til, at muligheden for innovationstiltag indarbejdes i prisloftsreguleringen, ved eksempelvisegentlige innovationsmål eller indarbejdning af innovationshensyn.Miljømål kan ifølge forslaget kun besluttes af staten eller kommunen. I den forbindelse er det vigtigt at sikre,at formålet bag L 149 om at sikre, at myndighederne tager sig af den overordnede fastsættelse, mens sel-skaberne skal have kompetencen til den driftsmæssige udmøntning af disse overordnede mål, understøttes.Denne fordeling er også i overensstemmelse med den adskillelse af myndighed og drift, som er del af vand-
Side 1 af 3
VandhusetGodthåbsvej 838660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056[email protected]www.danva.dk
sektorloven. I den forbindelse bliver rammerne for de kommunale sektorplaner, og selskabernes indflydelsepå indholdet og udmøntningen afgørende. Kompetencefordelingen bør ligeledes overvejes og understøttesaf fordelingen af aktiviteter under henholdsvis miljømål og servicemål. Ud over selve kompetencefordelingener det vigtigt at få finasieringsfordelingen og finansieringsmulighederne defineret fyldestgørendeEndelig vil vi gerne rose, at aftaler udtrykkeligt nævnes som grundlag for mål, og vi skal i den forbindelse op-fordre til, at der laves en præcisering af hvilke elementer aftalerne bør indeholde.Det er positivt, at der ifølge forslaget ikke længere skelnes til tidspunktet for fastsættelsen af et miljø- ellerservicemål. I stedet lægges der op til, at der kan gives tillæg til prisloftet, hvis der er foretaget ændringer ift.niveauet for 2003-2005. Denne løsning medfører imidlertid, at samme mål kan blive behandlet forskelligt hosforskellige selskaber - således at aktiviteten er underlagt effektivisering i et selskab og ikke i et andet. Dettefår en negativ indflydelse på den reguleringsmæssige benchmarking, og de selskaber som har været proak-tive bliver straffet. I stedet bør det afgørende være selve målet - at det er fastsat som foreskrevet, og at ud-gifterne afholdes i den periode der søges tillæg for.DANVA har stillet forslag om, at der laves en overgangsordning for miljø- og servicemål for at rette op påden tilfældighed, som har præget tildelingen af tillæg for miljø- og servicemål i 2011 og 2012, hvor nogle sel-skaber har fået tillæg for en aktivitet, mens dette er afvist hos andre. Tilfældigheden skyldes diskrepans mel-lem dokumentationskravene for opnåelse af mål og den hidtidige praksis miljøområdet. Vi forslår ikke somanført i høringsnotat, at tidligere prisloftsafgørelser genoptages. Det vi foreslår er, at der gives selskabernemulighed for at få indarbejdet et evt. efterslæb ( grundet uklare regler i 2011-2013) i de kommende års pris-lofter - på samme måde som man har tilladt indregning af efterslæb på driftsomkostninger. Behovet øgesved, at selskabernes indberetningsfrist til brug for prislofterne 2013 er udløbet inden implementeringen af deklarere regler. Selskaberne har således i op til flere år afholdt udgifter til mål, uden at få tillæg herfor.Da formålet bag miljø- og servicemål gør, at disse ikke har en udtømmende karakter eller statisk karakter,kan såvel myndigheder som selskaber få behov for at få afklaret, om et givet hensyn kan få status som miljø-eller servicemål. Derfor foreslår DANVA, at der oprettes en mulighed for at få Naturstyrelsens stillingtagenhertil (forhåndstilsagn) ud fra et hensyn om at undgå udgifter og administrationsomkostninger til uacceptablemål. Samtidig kunne Forsyningssekretariatets roller i forhold til miljø- og servicemål med fordel defineres idet kommende regelsæt.Energiproduktion.Det er efter DANVAs opfattelse en samfundsmæssig interesse at fremme CO2 neutral energiproduktion ogudnytte det fulde VE-potentiale i vandsektoren. Der bør således ikke være et loft på energiproduktionen,uanet om der sker en produktion på slam eller andet hos vandselskaberne. Den teknologiske udvikling åbnerhele tiden mulighed for udnyttelse af nye potentialer. Derfor efterlyser foreningen en motiverende reguleringmed fjernelse af de reguleringsmæssige og administrative barrierer. For nærværende er aktiviteten omfattetaf en kompleks regulering med regler i bl.a. Vandsektorloven, Bekendtgørelsen om tilknyttet aktivitet samtEl- og Varmeforsyningsloven. Den eksisterende regulering bør erstattes af en regulering og praksis, der sik-rere, at:
Side 2 af 3
- Vandselskabernes el- og varmeproduktion ikke er underlagt krav om dannelse af selvstændige energisel-skaber.- Der er en reguleringsmæssig motivation til at producere energi på andet end slambehandling.- Der ikke er et noget omsætningsloft, såfremt at vandselskaberne sælger overskydende energi.- At vandselskabets kunder kan få glæde af en eventuel fortjeneste på salg af overskydende energi- Der er samspil mellem de relevante regelsæt, herunder blot én regulator- Der bør ske en ligestilling af al energi som selskaberne kan producere.Behov som ikke fuldt ud ses imødekommet i L 149 og det udkast til ændring af varmeforsyningsloven somnetop nu er i høring.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
Side 3 af 3