1. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Lovsekretariatet har ved e-mail af 30. marts 2012 sendt et forslag til lov omændring af lov om Folketingets Ombudsmand (fastsættelse af embedsperiodefor og oprettelse af et børnekontor hos Ombudsmanden) i høring hos følgen-de myndigheder, organisationer m.v.:3F - Fagligt Fælles Forbund, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokat-rådet, Beskæftigelsesministeriet, Byretterne, Børn og Familier, Børne- ogkulturchefforeningen, Børne- og Undervisningsministeriet, Børnerådet, Børne-sagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Børne- og Ung-domspsykiatrisk Selskab, Danmarks Lærerforening, Dansk Erhverv, DanskIndustri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Psykiatrisk Selskab, DanskPsykologforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer,Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Den DanskeDommerforening, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigfor-eningen, Domstolsstyrelsen, FOA - Fag og Arbejde, BUPL - Forbundet afPædagoger og Klubfolk, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningenaf ledere for sundhedsordninger for børn og unge i Danmark, Fagligt selskabfor sundhedsplejersker, Familiestyrelsen, Finansministeriet, Folketingets Om-budsmand, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvalt-ningsjurister, FBU ForældreLANDSforeningen, HK/kommunal, Institut forMenneskerettigheder, Justitsministeriet, Kennedy Centret, KommunernesLandsforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for Børnog Unge, Kulturministeriet, Københavns Universitet, Landsforeningen af Akti-ve Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Kvindekri-secentre, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud,Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Lægeforeningen, Lærernes Cen-tralorganisation, Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, PlejefamiliernesLandsforening, Red Barnet, Rigadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøer-ne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rådet for Socialt Udsatte, Skatteministe-riet, Social- og Integrationsministeriet, Socialpædagogernes Landsforbund,Statsforvaltningerne, Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universi-tet, TABUKA, Ungdommens vel, Ungdomsringen, Vestre Landsret, Økonomi-og Indenrigsministeriet og Østre Landsret.

Nogle af de hørte myndigheder og organisationer har sendt forslaget videre ihøring til relevante organisationer.

2. Høringssvar og bemærkninger hertil

Der er modtaget høringssvar fra følgende:Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Børnesagens Fællesråd, Børnerå-det, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Friskoleforening, DanskJurist- og Økonomforbund DJØF, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Syge-plejeråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet,Domstolsstyrelsen, Efterskoleforeningen, Familiestyrelsen (Ankestyrelsen -Familieretsafdelingen), BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, FBUForældreLANDSforeningen, FOA - Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Institut forMenneskerettigheder, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skole-behandlingstilbud, Lilleskolerne, Kommunernes Landsforening, Kulturministe-riet, Københavns Byret, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet forSundhed og Forebyggelse, Red Barnet, Rigsadvokaten, Skatteministeriet,Social- og Integrationsministeriet, Socialpædagogerne, Syddansk Universitet,Vestre Landsret, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Østre Landsret.Følgende organisationer og myndigheder er fremkommet med bemærkningertil lovforslaget:Advokatrådet har anført, at det efter rådets opfattelse kan overvejes at ladeordet ”ny” udgå af forslaget til den nye § 1, stk. 3, i ombudsmandsloven, idetformuleringen da synes bedre i overensstemmelse med det forhold, at densiddende ombudsmand oftest vil blive genudpeget efter nyvalg.Beskæftigelsesministeriet har anført, at lovforslaget har været i høring i Ar-bejdstilsynet, som har følgende bemærkninger:Arbejdstilsynet har til bemærkningerne, afsnit 3.1 (specielt afsnit 3 og 7) gene-relt bemærket, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsgiverens overholdel-se af arbejdsmiljølovgivningen på både private og offentlige arbejdspladser.Arbejdstilsynet har herudover bemærket, at det desuden følger af arbejdsmil-jølovgivningen, at arbejde, der alene udføres i arbejdsgiverens private hus-holdning, ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens generelle område jf. arbejds-miljølovens § 2, stk. 2, og at det betyder, at Arbejdstilsynet som hovedregelikke fører opsøgende tilsyn med arbejde, der udføres i arbejdsgiverens priva-te husholdning. Det gælder ifølge arbejdstilsynet både børn og voksnes ar-bejde, herunder private dagplejemødre, der passer børn i eget hjem, og atdette står i modsætning til tilsyn med en kommunal dagplejer, hvor tilsynet

aftales med kommunen, som er arbejdsgiver. Arbejdstilsynet har anført, attilsynet dog i særlige situationer, f.eks. ved klager og alvorlige arbejdsulykker,kan føre tilsyn med børns arbejde i arbejdsgiverens private husholdning.Arbejdstilsynet har herudover anført, at tilsynet også fører tilsyn med virksom-heder, der beskæftiger børn, og at unge under 18 år er omfattet af de sammearbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Arbejdstil-synet har herom videre anført, at der derudover gælder en række særligeregler for unge under 18 år, og at børn under 13 år som udgangspunkt ikkemå arbejde for en arbejdsgiver.Arbejdstilsynet har endvidere anført, at tilsynet alene fører tilsyn med børn ogunges arbejde, og ikke forhold vedrørende deres ophold m.v., og at tilsynet itilfælde af privat pleje i særlige situationer vil kunne føre tilsyn i forhold til dag-plejen, f.eks. ved alvorlige arbejdsulykker.Arbejdstilsynet har på denne baggrund foreslået visse ændringer i bemærk-ningerne:Arbejdstilsynet har anbefalet, at det følgende udgår: ”Som et eksempel kannævnes, at Arbejdstilsynet fører kontrol med private virksomheders anvendel-se af børnearbejde, og at Arbejdstilsynet er undergivet Ombudsmandenskontrol” og erstattes med: ” Som et eksempel kan nævnes, at Arbejdstilsynetkan føre kontrol med børns arbejde (unge under 18 år) for en arbejdsgiver,herunder også børns arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, og atArbejdstilsynet er undergivet Ombudsmandens kontrol.”Arbejdstilsynet har også anbefalet, at efter følgende sætning: ”Derimod vil detikke være naturligt at gøre Ombudsmanden kompetent til at føre direkte kon-trol med behandlingen af børn i private familier. Dette gælder selvsagt i for-hold til almindelige børnefamilier, men det gælder også i forhold til familier,der har børn i dag- eller døgnpleje m.v., og i forhold til private arbejdspladser,der beskæftiger børn” tilføjes: ”Arbejdsmiljøloven finder anvendelse på arbej-de, der udføres i den ansattes hjem. Det gælder f.eks. plejefamilier og dagple-jemødre ansat af kommunen.”Begge de ovenstående forslag til omformulering er fulgt.Beskæftigelsesministeriet har i øvrigt anført, at der under de almindelige be-mærkninger til lovforslaget, afsnit 3.1, afsnit 13 og 14, er en henvisningtil reglerne om børneattester og børneattestlov nr. 520 af 21. juni 2005, og atbørneattestloven er Kulturministeriets ressort.Beskæftigelsesministeriet har også anført, at ministeriet sidste år deltog i re-geringens tværministerielle arbejdsgruppe med henblik på at udrede de an-

sættelsesretlige konsekvenser af en eventuel udvidelse af børneattestordnin-gen til eksisterende ansættelsesforhold, at redegørelsen blev offentliggjort påKulturministeriets hjemmeside den 6. december 2011, og at redegørelsenbl.a. indeholder et forslag om, at pligten til at indhente børneattest bliver udvi-det med en række konkrete institutions- og persongrupper.Beskæftigelsesministeriet har i forlængelse heraf anført, at der på baggrundaf redegørelsen fra arbejdsgruppen blev sendt et udkast til lovændring af bør-neattestloven (udvidelse af børneattestordningen) i høring den 12. december2011, og at lovforslaget, L 99, blev fremsat for Folketinget onsdag den 29.februar 2012 og blev 1. behandlet den 23. marts 2012.Børnerådet har anført, at rådet hilser regeringens ønske om at følge op påanbefalingerne fra FN's Børnekomité velkomment, herunder beslutningen omat etablere et særligt børnekontor hos Folketingets Ombudsmand.Børnerådet har anført, at rådet i sit høringssvar af 3. februar 2012 har kom-menteret det lovforslag om en styrkelse af Børnerådets fortalervirksomhed,som er en del af de initiativer, der følger af regeringens ønske. Her har rådetogså kommenteret dele af det nærværende forslag. Børnerådet har i denforbindelse citeret fra svaret:”Det er Børnerådets samlede opfattelse, at den foreslåede lovændring medde øvrige initiativer, der foreslås på området, udgør et særdeles positivt initia-tiv i forhold til at styrke børns retsstilling – herunder forbedre deres klagead-gang og på sigt også øge deres klageret.”Børnerådet har videre anført, at rådet i høringssvaret vedrørende lovforslagetom styrkelse af Børnerådets fortalervirksomhed også har anført:”Etbørnefagligt kontor under Folketingets OmbudsmandFor så vidt angår styrkelsen af Folketingets Ombudsmands børne- og unge-rettede fokus, som den er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, er detrådets opfattelse, at der er tale om et stærkt tiltrængt tiltag. Børnerådet hargentagne gange gjort opmærksom på den uacceptable situation, at Ombuds-manden i praksis ikke behandler sager for børn og unge. Oprettelsen af etsærligt børnefagligt kontor under Ombudsmanden er et skridt i den rigtigeretning, selv om Børnerådet gerne så, at der kunne etableres en særskilt om-budsfunktion specifikt rettet mod børn og unge og betitlet ’Børneombud’. Efterrådets opfattelse vil der være en betydelig signalværdi forbundet med et sær-ligt Børneombud. Hertil kommer, at det børnefaglige fokus og rettighedstænk-ningen i forhold til børn og unges situation må forventes at kunne blive særligtfremtrædende i en sådan konstruktion. I den foreliggende model er det afafgørende betydning, at det nye kontor under Folketingets Ombudsmandbemandes af personale med særlige børnefaglige kompetencer.

Børnerådet anbefaler således en børnefaglighed, der dækker juridiske såvelsom psykologiske og sociale ekspertiser inkl. praksiserfaring med håndteringaf børn og unges sager.Børn, der har klageret, vil meget ofte have brug for indsigtsfuld vejledning om,hvordan de i praksis kan gøre brug af deres ret – dvs. få klageadgang. Derforbør Folketingets Ombudsmand etablere et tæt samarbejde med de relevanteeksterne parter om at sikre den bedst mulige klagevejledning, hvilket Børne-rådet naturligvis gerne bidrager til.Det er rådets opfattelse, at der i bemærkningerne til lovforslaget bør læggesvægt på, at der etableres et tæt samarbejde mellem Børnerådet og Folketin-gets Ombudsmand, dels med henblik på at styrke Børnerådets indsigt i ogviden om forhold af generel interesse, der angår børn og unge, og dels for atstyrke børneperspektivet i Ombudsmandens samlede indsats på området.Der bør fx fastlægges formelle møder mellem Ombudsmanden og Børnerådetmed en fast kadence, hvor Børnerådet kan få indblik i myndigheders afgørel-ser over for børn og unge samt i myndigheders og forvaltningens behandlingaf børnesager. Derigennem vil Børnerådet blive styrket i sin fortalervirksom-hed.Der skal desuden sikres en særdeles hurtig behandling af børns henvendel-ser hos Folketingets Ombudsmand. Eksempler fra fx Statsforvaltningen viser,at langtrukken sagsbehandling kan have ødelæggende konsekvenser forbarnets situation og for tilliden til den myndighed, der skal træffe afgørelse ibarnets sag.Selv om Folketingets Ombudsmand får øget mulighed for at behandle børnsklager, så er der områder, hvor de ikke har klageret og derfor ikke kan ind-bringe deres sag for Ombudsmanden. Med det foreliggende initiativ styrkesbørns klageadgang - ikke børns klageret. Der bør derfor foretages en afdæk-ning af, hvor i detaillovgivningen børns retsstilling halter, dvs., hvor de mang-ler klageret. En sådan gennemgang af den eksisterende lovgivning bør fore-tages med inddragelse af børneretslig ekspertise for at sikre en uafhængig ogbørneorienteret gennemgang af de relevante love.”Børnerådet har om lovforslaget om ændring af ombudsmandsloven herudoveranført, at flere af de anbefalinger, som er nævnt i citatet, er imødekommet,herunder bl.a. spørgsmålene om rettighedstænkningen i forhold til børn ogunge, om overvågningen af implementeringen af børnekonventionen og ombemandingen af børnekontoret med personale, der har særlige børnefagligeforudsætninger. Rådet har endvidere anført, at der i praksis allerede i foråret2012 er indledt et konstruktivt samarbejde mellem Folketingets Ombudsmand,

Institut for Menneskerettigheder, Ankestyrelsen, Børns Vilkår og Børnerådet,som rådet ser frem til at videreføre og udvide.Børnerådet har endvidere anført, at rådet med glæde har konstateret, at lov-forslaget vil føre til intensiveret sagsbehandling på børneområdet, og at øgettilgængelighed til kontoret for borgerne tillægges vægt i bemærkningerne tilforslaget. Særlig betydning tillægger rådet, at Ombudsmandens afvisnings-praksis efter bemærkningerne vil blive mere fleksibel, og at klager fra perso-ner, der ikke har ret til at klage til en højere myndighed, vil blive behandlet afOmbudsmanden i videre udstrækning end efter gældende praksis. Børnerå-det anser begge ændringer for at være velegnede til at forbedre adgangen tilat indgive individuelle klager over forhold for børn og unge.Ombudsmandens beføjelserVedrørende tilføjelsen til ombudsmandslovens § 19, stk. 5, (§ 1, pkt. 6 i lov-forslaget) om Ombudsmandens kompetence i forhold til private institutionerhar Børnerådet anført, at der med forslagets bemærkninger til spørgsmåletom Ombudsmandens beføjelser i forhold til private efter rådets opfattelse kanetableres et samlet system til kontrol med overholdelse af forpligtelserne efterbørnekonventionen i den offentlige forvaltning og i private institutioner.Børnerådet har anført, at i tilfælde hvor Ombudsmanden som følge af denmanglende inkorporering af konventionen i dansk ret, som nævnt i afsnit 3.1.,ikke kan kritisere en privat institution, fordi et forhold her ikke er reguleret idansk ret, finder rådet det tilstrækkeligt sikkert, at såvel Folketinget, regerin-gen, samt de relevante samarbejdspartnere vil blive orienteret om forholdet,så problemet kan blive løst ved disses mellemkomst.Børnerådet hat endvidere anført, at rådet også kan tilslutte sig, at Ombuds-manden ikke bemyndiges til at føre direkte kontrol med almindelige børnefa-milier og familier, der har børn i dag- og døgnpleje. Dette baserer rådet delspå det synspunkt, at der allerede efter serviceloven er etableret et kontrolsy-stem i form af kommunernes tilsyn med børns trivsel, dels at kontrol på detteområde vil føre meget vidt. Rådet har i den forbindelse anført, at hvis detkommunale tilsyn findes mangelfuldt, har Ombudsmanden allerede beføjelsertil at behandle klager over dette.EvalueringBørnerådet har anført, at rådet samlet set kan tilslutte sig forslaget, og atpraksis vil vise, i hvilket omfang de forskellige initiativer til en styrkelse afbørns rettigheder, herunder indsatsen i Ombudsmandens børnekontor, vilmedføre positive ændringer for børn i Danmark. Børnerådet anbefaler, atordningen evalueres med henblik på en børneperspektiveret vurdering af, omlovændringen i praksis fører til, at børn og unges klagemuligheder og -adgangforbedres. Evalueringen bør have særligt fokus på samarbejdet mellem de

involverede aktører på området samt omfatte en vurdering af, i hvilket omfangog hvordan arbejdet med børn og unges forhold indgår i den samlede priorite-ring hos Folketingets Ombudsmand.Børnesagens Fællesråd har anført, at rådets første prioritering fortsat er étsamlet, uafhængigt børneombud med direkte reference til Folketinget. Børne-sagens Fællesråd ønsker for et børneombud er, at der fastlægges et højtambitionsniveau for såvel børn og unges retsstilling, som klageadgang ogfortalervirksomhed.Børnesagens Fællesråds har anført, at rådets vision for et børneombud iDanmark er:- At alle børn og unge kender deres rettigheder og ved, hvor de skalhenvende sig, hvis de føler sig krænket eller tilsidesat i skole, uddan-nelses -, arbejds – eller fritidsliv- At børn og unge i særligt udsatte situationer skal sikres, at deres ret-tigheder varetages- At FN’s Børnekonvention formidles på alle niveauer i det danske sam-fund

Regeringens 2-strengede model – en styrkelse af børns retsstilling og beskyt-telseBørnesagens Fællesråd har anført, at regeringen har valgt en 2-strenget mo-del, hvorefter både Folketingets Ombudsmand styrkes med børnefagligekompetencer og ressourcer, og Børnerådet styrkes i sin fortalervirksomhed.Børnesagens Fællesråd ser i det lys det fremlagte forslag som en klar styrkel-se af såvel børns beskyttelse som børns retsstilling og en imødekommelse afde gentagne anbefalinger fra FN’s børnekomité.Lovgivning vedrørende Folketingets Ombudsmands BørnekontorBørnesagens Fællesråd har anført, at rådet varmt kan anbefale, at der i lovenom Folketingets Ombudsmand udformes en særlig paragraf vedrørende Bør-nekontoret.Overvågning af Danmarks internationale forpligtelserBørnesagens Fællesråd har også anført, at rådet hilser det velkomment, atFolketingets Ombudsmand fremover skal overvåge Danmarks internationaleforpligtelser til at sikre børns rettigheder, herunder FN’s børnekonvention.Folketing, fagministre, kommuner og regioner forelægges mangler inden forbestemmelser vedr. børn og ungeBørnesagens Fællesråd har anført, at rådet ser frem til, at Folketingets Om-budsmand fremover skal gøre både Folketing og fagministre samt kommuner

og regioner opmærksomme på mangler inden for alle bestemmelser vedrø-rende børn og unge.Børnesagens Fællesråd har særligt gjort opmærksom på, at FN’s børnekomi-té har anbefalet, at der etableres en tværsektoriel myndighed på højt niveauog med deltagelse af kommuner og regioner for at sikre, at børns rettighederbliver implementeret på en omfattende, sammenhængende og ensartet måde.Børnesagens Fællesråd har stærkt anbefalet, at der i tilknytning til lovgivningom Folketingets Ombudsmands børnekontor etableres en sådan struktur medhenblik på at fremme og beskytte børns og unges rettigheder, uanset hvor ilandet de bor.Besøg i private institutioner m.v. inkl. familieplejefamilierBørnesagens Fællesråd har anført, at rådet finder det helt selvfølgeligt, atFolketingets Ombudsmand fremover får kompetencen udvidet til at omfatteprivate tilbud m.v. Denne besøgsret bør ifølge rådet som en selvfølge omfattefamiliepleje. Rådet han anført, at langt de fleste anbragte børn og unge hargode forhold i deres plejefamilie, men at der for de børn og unge, der ikketrives på grund af omstændigheder i deres plejefamilier, skal være klagead-gang på lige fod med børn og unge anbragt på institutioner. Det er ifølge rådeten helt nødvendig rettighed, der skal være ensartet uanset anbringelsesform.

Behandling af individuelle klagerBørnesagens Fællesråd har udtrykt stor anerkendelse af, at der tillæggesFolketingets Ombudsmands børnekontor mandat til at behandle individuelleklager vedrørende og fra børn og unge. Det sender ifølge rådet et stærkt sig-nal om, at børn og unge tillægges en selvstændig retsstilling, som overvågespå højeste niveau.Børnesagen Fællesråd har gjort opmærksom på, at børn i en række forholdunder serviceloven alene kan tillægges inddragelse og rettigheder ved detfyldte 12 år, og rådet har derfor stærkt anbefalet, at denne aldersgrænse fjer-nes til fordel for et modenhedskriterium for at ligestille børn under 12 år medandre børn og unge i forhold til at klage.Børnesagens Fællesråd har anført, at rådet fuldt ud kan tilslutte sig, at Om-budsmanden behandler sager, uanset at også en tilsynsmyndighed eventueltville kunne behandle den pågældende sag.Børns inddragelseBørnesagens Fællesråd har kraftigt understreget behovet for, at børn og un-ge, der er i kontakt med Folketingets Ombudsmand, reelt inddrages, såledesat de på individuelle præmisser føler sig hørt og taget alvorligt. Det vil ifølge

rådet indebære særlige kommunikationsmæssige kompetencer og ressour-cer, der er egnet over for børn og unge uanset alder.Koordinering og regelfastsat samarbejde mellem instanser, der fremover skalstyrke, sikre og beskytte børns rettigheder fremoverBørnesagens Fællesråd har anført, at rådet finder, at den 2-strengede modelmed oprettelsen af et særligt børnekontor hos Folketingets Ombudsmand ogen styrkelse og udvidelse af Børnerådets mandat og funktioner kombineretmed Børnetelefonen hos Børns Vilkår stiller krav om et regelfastsat obligato-risk samarbejde. Det bør efter rådets opfattelse være grundlaget for at fast-lægge og udvikle et højt ambitionsniveau for børn og unges rettigheder iDanmark, for at sætte fokus på behovet for ny lovgivning på børneområdetsamt fokusere på implementeringen af anbefalinger fra FN.Kendskab til børnekontoret samt Børnerådets fortalervirksomhed samt børne-venlig tilgængelighedBørnesagens Fællesråd har anført, at den 2-strengede model endvidere nød-vendiggør, at der er en børnetilgængelig adgang både telefonisk, digitalt ogfysisk til Folketingets Ombudsmand og til Børnerådet. Ifølge rådet skal udsat-te og anbragte børn og unge – uanset hvor og hvordan de henvender sig –kunne guides direkte ved første henvendelse til den instans, der skal reali-tetsbehandle deres anliggende. Derfor er det efter rådets opfattelse essentielt,at såvel Folketingets Ombudsmands børnekontor som Børnerådet har hjem-mel til at give en håndholdt rådgivning og til at viderebefordre børn og ungeshenvendelser til rette vedkommende, så ansvaret for at sagen realitetsbe-handles ikke fortsat hviler på barnet eller den unge.SagsbehandlingstidBørnesagens Fællesråd har anbefalet en så kort sagsbehandlingstid somoverhovedet muligt, da ventetid kan være særligt belastende for børn og un-ge, der er i en vanskelig situation. Rådet har derfor anbefalet, at der fastsæt-tes og udmeldes en konkret sagsbehandlingstid, som børnekontoret er forplig-tet til at overholde af hensyn til børns og unges tarv.Opsættende virkningBørnesagens Fællesråd har anbefalet, at der i lovgivningen tages stilling til ihvilke tilfælde, der er opsættende virkning, når der klages til Ombudsmanden.Særligt børnesagkyndigt personaleBørnesagens Fællesråd har anført, at rådet finder det helt afgørende, at Fol-ketingets Ombudsmands børnekontor bemandes med særligt børnesagkyn-digt personale, der bør omfatte en bred vifte af socialfaglige, psykologiske ogjuridiske kompetencer.Opfølgning og evaluering

Børnesagens Fællesråd har foreslået, at ordningen med en 2-strenget modelløbende evalueres med henblik på at vurdere, om såvel børn og unges rets-sikkerhed som styrkelse af deres rettigheder og klageadgang forbedres. Rå-det har i den forbindelse henvist til L 142 forslag til lov om ændring af lov omretssikkerhed og administration af det sociale område, hvori Social – og Inte-grationsministeriet vil følge op på ordningen medio 2014.FinansieringBørnesagens Fællesråd har anbefalet, at Folketingets Ombudsmands børne-kontor optages på finansloven for at sende et væsentlig signal om regerin-gens forventninger til opprioriteringen af børn og unges rettigheder.Børns Vilkår har anført, at foreningen er meget positiv over for regeringensinitiativ til at sikre børn og unge bedre adgang til ombudsmandssystemet, ogat foreningen særligt ser det som positivt, at Folketingets Ombudsmand ogsåfår mandat til at kontrollere private virksomheder som f.eks. private skoler ogprivate bo- og opholdsteder.Børns Vilkår har videre anført, at foreningen dog ikke vil lægge skjul på, atden havde foretrukket et egentlig børneombud frem for et børnekontor underFolketingets Ombudsmand. Et egentlig børneombud havde ifølge Børns Vil-kår bragt Danmark på højde med lande, vi normalt sammenligner os med,f.eks. de nordiske lande. Børns Vilkår ser også en væsentlig signalværdi iforhold til børn og unge i Danmark, hvis de havde et ombud kun målrettetdem. Børns Vilkår har anført, at foreningen ikke er i tvivl om, at FolketingetsOmbudsmand vil gøre sit yderste for at skabe en indgang for børn og unge,men at det dog er svært at se Folketingets Ombudsmand komme i øjenhøjdemed børn og unge på samme måde, som et dedikeret børneombud har kun-net i Sverige og Norge.Når man opretter et kontor for børn og unge under Folketingets Ombuds-mand, er det efter Børns Vilkårs mening helt centralt, at børn og unge får in-formation om dette kontors muligheder og begrænsninger. Børns Vilkår harherom anført, at foreningen vil gøre, hvad den kan for at informere børneneom det nye kontor. Det er dog ifølge foreningen essentielt, at FolketingetsOmbudsmand sikrer en børnerettet indgang både fysisk, elektronisk og viatelefon. Børns Vilkår har bemærket, at forpligtelsen til at orientere offentlighe-den er med i bemærkningerne, og foreningen imødeser, at den særlige mål-gruppe, som børn og unge udgør, bliver inddraget.Børns Vilkår har anført, at det i bemærkningerne noteres, at FN's Børnekomi-té har anbefalet, at børneombuddet bør være ”specialized”. Børns Vilkår ermeget enige i denne anbefaling, da børn efter foreningens opfattelse skalmødes af personale, der har en særlig ekspertise inden for ”børnesamtaler”,så de er gearet til at møde bl.a. udsatte og sårbare børn og unge. Børns Vil-

kår har anført, at foreningen erkender Folketingets Ombudmands ret til selv atansætte sit eget personale, men at foreningen er af den holdning, at et børne-kontor uden personale med børnefaglig baggrund vil stille børnene ringere.Godt samarbejde er en forudsætningBørns Vilkår har anført, at med oprettelsen af Folketingets Ombudsmandsbørnekontor, styrkelsen af Børnerådets fortalervirksomhed og Børns VilkårsBørneTelefon er det vigtigt, at der er et tæt samarbejde på tværs af disse treorganisationer. Dette samarbejde er ifølge Børns Vilkår opstartet, og forenin-gen ser dette samarbejde som en forudsætning for at sikre koordinering, ogden bedste støtte til børn og unge. Børns Vilkår finder det i den forbindelsepositivt, at samarbejdet også inkluderer Institut for Menneskerettigheder ogAnkestyrelsen. Børns Vilkår håber også, at dette samarbejde kan sikre, atudsatte børn og unge får den hjælp, de har brug for, og hvis denne hjælp ikkeer til stede, at disse fem organisationer kan rette fokus herpå, og gøre derelevante myndigheder opmærksomme på situationen.Behandling af individuelle klagerBørns Vilkår har anført, at børnekonventionens artikel 12 giver børn ret til atblive hørt, og at retten til at blive hørt også er retten til at blive inddraget. Meddenne ret blev børnekonventionen ifølge Børns Vilkår derfor i 1989 et gen-nembrud for selve tanken om børn som selvstændige aktører i deres eget liv.Det til trods har børn og unge i Danmark efter Børns Vilkårs opfattelse stadiglangt fra altid mulighed for at blive hørt.Børns Vilkår har endvidere anført, at der med det foreliggende udkast til lov-ændring er lagt op til en videreførelse af Folketingets Ombudsmand beføjelseri forhold til kun at behandle sager, hvor en myndighed og nu en privat virk-somhed overtræder gældende dansk lov. Dette efterlader dog efter forenin-gens opfattelse en række situationer, hvor børn enten ikke har ret til at klage,eller klagen ikke vurderes at ligge inden for Folketingets Ombudsmands kom-petenceområde.Børns Vilkår noterer med tilfredshed, at ombudsmandsloven nye § 12, stk. 2,forpligter Ombudsmanden til at overvåge, om lovgivning og administrativebestemmelser er forenelige med bl.a. børnekonventionen, samt oplyse Folke-ting, regioner og kommuner om eventuelle mangler. Børns Vilkår har dogherom anført, at det ikke fremgår klart af bemærkningerne, om det nye børne-kontor vil få mulighed for at gå ind i og vurdere karakteren af lovgivningensforenelighed eller uforenelighed i sager, hvor børn og unge formelt ikke harindividuelle klagerettigheder. Ifølge Børns Vilkår er det netop en forudsætningfor at overvåge og oplyse Folketing m.v. om mangler i lovgivning og admini-strativ praksis, at Ombudsmandens nye børnekontor får formel og reel kom-petence til at undersøge og vurdere sagerne, selv om børnene ikke har formelklageadgang.

Børns Vilkår har anført, at foreningen ønsker at fremhæve tre konkrete situa-tioner, hvor børn og unge helt mangler individuel klageadgang, og hvor det erafgørende, at Ombudsmandens børnekontor får muligheder og ressourcer tilalligevel at vurdere sagerne, for tilstrækkelig kvalificeret at kunne indberettemangler i lovgivning m.v.:UndervisningsmiljøetBørns Vilkår har anført, at skolerne kan betragtes som børnenes arbejds-plads, men at disse arbejdspladser ikke er underlagt arbejdsmiljølovgivnin-gen, og at sikring af børns rettigheder i skolerne reguleres efter love og be-kendtgørelser som undervisningsmiljøloven, folkeskoleloven og bekendtgø-relse om fremme af god orden i folkeskolen samt at skoleledelsen har detøverste ansvar for, at disse love og bekendtgørelser overholdes.Børns Vilkår er bekymrede for, hvordan det går med børnenes retssikkerhed,når kommunalbestyrelsens direkte ansvar er skrevet ud af lovgivningen. For-eningen har herom anført, at hvis skoleledelsen og barnet ikke er enige om denødvendige tiltag for at bremse f.eks. grov mobning, har en klage til folketin-gets ombudsmand hidtil ikke været en mulighed, da det regnes som et bevis-spørgsmål. Foreningen har i den forbindelse henvist til, at en familie i Herlev i2007 klagede til Folketingets Ombudsmand på grund af grov mobning af de-res datter på Lindehøjskolen, og at Ombudsmanden i sit svar bl.a. skrev, athan ifølge reglerne for Ombudsmandens virksomhed kun i begrænset omfangkan tage stilling til afgørelser, der helt eller delvist bygger på særlig fagkyndigviden. Foreningen har også henvist til, at Ombudsmanden i svaret viderefremhævede, at det ville kræve fagkundskab, hvis Ombudsmanden skulletage stilling til, om de pædagogiske tiltag var tilstrækkelige, og at Ombuds-manden ikke havde en sådan fagkundskab.Børn vilkår har i den forbindelse anført, at Ombudsmanden nu får et børne-kontor, og at det foreliggende udkast til lovændring ligger op til, at der kanansættes børnefagligt personale og ydes vejledning og bistand. Det vil ifølgeforeningen kunne opfattes af børn og unge som en mulighed for at klage overf.eks. pædagogiske vurderingers rigtighed. Børns Vilkår ønsker derfor gerneen præcisering af Folketingets Ombudsmand muligheder i denne type sager,når der nu er mulighed for at sikre den fornødne fagkundskab til behandlingenaf sagerne.Børns Vilkår mener, børn bør have en ret til at klage over afgørelser truffet afskoleledelsen, men at indtil denne ret kommer i dansk lovgivning, påhviler derifølge foreningen Folketingets Ombudsmand en ekstra forpligtelse til at infor-mere om hans muligheder for at gå ind i denne type sager. Det gælder ifølgeforeningen også f.eks. mobning på private skoler eller opholdssteder, flytning

af børn til anden skole eller anden klasse, eller klager over nedværdigendeeller anden kritisabel adfærd fra skolens side.Klageret i familieretlige sagerBørn Vilkår har anført, at barnet i forældreansvarsloven bliver anset som væ-rende kompetent til at blive hørt, og at barnets udsagn skal tillægges vægt udfra en vurdering af barnets alder og modenhed. Foreningen har i den forbin-delse anført, at barnet ingen indsigelsesmuligheder har, hvis det ikke er blevethørt, hvis dets rettigheder er blevet krænket i forhold til juridiske og admini-strative procedurer, eller hvis det ikke trives med den beslutning, myndighe-derne har truffet. Barnet har nemlig ifølge foreningen ikke juridiske partsbefø-jelser eller individuelle klagerettigheder efter lovgivningen, selv om det er bar-net, afgørelsen har størst betydning for.Børns Vilkår har i forlængelse heraf anført, at Folketingets Ombudsmandderfor ikke umiddelbart har mulighed for at vurdere en klage fra et barn, der erklemt mellem to uenige forældre. Børns Vilkår mener, at børnenes retssikker-hed skal sikres, så børn over 10 år bør have individuel klageret. Også her erder ifølge Børns Vilkår brug for en klarere præcisering af, hvordan Ombuds-manden påtænker at vurdere og behandle sagerne, herunder karakteren afregelgrundlagets uforenelighed med bl.a. børnekonventionen.Anbringelsesområdet - Klageret for anbragte børnBørns Vilkår har anført, at der efter serviceloven er forskellige aldersgrænserfor, hvor gammelt et barn skal være for at kunne anke en afgørelse. Ifølgeforeningen kan børn over 15 år anke afgørelser i anbringelsessager til detsociale nævn og eventuelt senere til Ankestyrelsen, og med visse undtagelserkan børn over 12 år også anke, men f.eks. ikke en tvangsanbringelse. Allebørn under 12 år har ifølge foreningen til gengæld ingen mulighed for at anke,selvom de dog som alle andre har mulighed for at underrette Ankestyrelsen,men Ankestyrelsen er dog ikke forpligtet til at træffe en afgørelse i anledningaf en underretning.Børns Vilkår har i den forbindelse anført, at foreningen i en del sager har op-levet, at disse grænser ikke er hensigtsmæssige, fordi modne børn ikke kananke en afgørelse, der går imod deres ønske. Børns Vilkår så gerne en bedresikring af børns ret til at klage. Foreningen har herom anført, at der i det fore-liggende udkast til lovændring er følgende med i bemærkningerne: ”Ogsåklager fra personer, der ikke har ret til at klage til en højere myndighed, børblive behandlet af Ombudsmanden i videre udstrækning end efter den gæl-dende praksis”. Hvorvidt det betyder, at en person under de ovennævnte al-dersgrænser kan klage til Folketingets Ombudsmand er efter Børns Vilkårsopfattelse uklart, og foreningen efterlyser en afklaring og en præcisering afadgangen for yngre børn til at klage og at få deres sager vurderet af det nyebørnekontor.

Børns Vilkår har i den forbindelse henvist til, at Ombudsmanden i en tidligereudtalelse, hvor Børns Vilkår har støttet et anbragt barn, igen henviser til sinebegrænsede muligheder for at tage stilling til afgørelser, der helt eller delvisbygger på en særlig fagkyndig viden. Foreningen har anført, at der i dennesag var tale om socialfaglig kompetence til at vurdere kommunale skøn i entvangsanbringelsessag. Ifølge foreningen rejser det spørgsmålet om, hvorvidtFolketingets Ombudsmand nu på baggrund af muligheden for at ansættepersonale med socialfaglig uddannelse kan hjælpe børn, der er tvangsan-bragt. Det savner Børns Vilkår tillige en præcisering af.Børns Vilkår har videre anført, at Folketingets Ombudsmand med de gælden-de regler hidtil har haft mulighed for at kontrollere kommunale anbringelses-steder, men at Børns Vilkår har fået oplyst, at dette kun er sket seks gangeindenfor de seneste 14 år, og at der samtidig ikke bliver foretaget systematiskkontrol af kommunernes tilsyn og opholdsteder. Børns Vilkår håber, at antalletaf kontrolbesøg vil øges væsentligt i forbindelse med oprettelsen af et børne-kontor.Børns Vilkår har også anført, at det i bemærkningerne fremgår, at det ikke vil”være naturligt at gøre Ombudsmanden kompetent til at føre direkte kontrolmed behandlingen af børn i private familier”, og at der herunder også nævnesprivate familier, der har børn i pleje. Det bekymrer Børns Vilkår, at man ikkegiver børn og unge, der tilfældigvis er anbragt i en plejefamilie frem for på eninstitution, de samme rettigheder. Det er ifølge foreningen uheldigt i lyset afisær Barnets Reform, og ønsket om, at få flere børn placeret hos plejefamiliereller i netværkspleje. Foreningen har i den forbindelse fremhævet, at der er etveludbygget tilsynssystem via kommunerne, men at børn anbragt på privatebosteder eller institutioner har samme tilsyn og Folketingets Ombudsmandsom en ekstra beskyttelse. Forslaget lægger efter Børns Vilkårs opfattelsedermed op til en forskelsbehandling mellem anbragte børn.Børns Vilkår savner også en præcisering af, at børn og unge i plejefamiliereller netværksplejefamilier kan klage til Folketingets Ombudsmand, så mantydeligt signalerer, at alle anbragte børn har samme rettigheder.Hvem kan klage og hvornår?Børns Vilkår så gerne en præcisering af, hvem der kan klage til Ombudsman-den og dennes børnekontor. Foreningen har herom anført, at efter § 13 i om-budsmandsloven kan klager ”indgives til Ombudsmanden af enhver”. BørnsVilkår har i den forbindelse spurgt til, om Børns Vilkår som organisation kanklage på vegne af et barn, og om f.eks. netværks- og plejefamilier kan klage,hvis et barn bliver fjernet, og netværks- eller plejefamilien mener, at dette skerimod barnets vilje.

Børns Vilkår savner også en præcisering af følgende sætning fra bemærknin-gerne: ”På den baggrund bør den ovenfor beskrevne afvisningspraksis, derikke bygger direkte på ombudsmandsloven, på børneområdet gøres merefleksibel, sådan at Ombudsmanden behandler sager, uanset at også en til-synsmyndighed eventuelt ville kunne behandle den pågældende sag, og så-ledes at Ombudsmanden i færre sager oversender sagen til ny besvarelsehos den myndighed, der klages over”.Børns Vilkår har spurgt til, om ovenstående betyder, at børn kan vælge omderes sag f.eks. efter en afgørelse i Det Social Nævn skal ankes til Ankesty-relsen, eller om de vil klage til Folketingets Ombudsmand. I givet fald skalbørn ifølge foreningen vejledes i konsekvenserne af denne mulighed og i ud-strækningen af bestemmelsen.Børns Vilkår opfatter også, at ovennævnte sætning i bemærkningerne rum-mer en mulighed for at børns sager ikke skal trække ud i nogen tilfælde flereår. Børns Vilkår finder det afgørende, at børn ikke skal vente år på en afgørel-se, og foreningen håber derfor, at fleksibiliteten i afvisningspraksis kan bety-de, at der i børnesager tages særlige hensyn til tidsperspektivet.Afslutningsvis har Børns Vilkår anbefalet, at ændringerne hos FolketingetsOmbudsmand evalueres med henblik på at sikre, at viden om FolketingetsOmbudsmands børnekontor faktisk er nået ud til børn og unge, samt at lov-ændringen i praksis fører til, at børn og unges klagemuligheder forbedres.Danmarks Lærerforening har anført, at foreningen bakker op om lovforslagetsintentioner. Foreningen har henvist til, at den seneste tid har været præget afen stribe ulykkelige enkeltsager om mishandling af børn, og at det har væretmed til at sætte fokus på børns rettigheder. Danmarks Lærerforening har an-ført, at foreningen håber, at de foreslåede præciseringer og styrkelsen af Fol-ketingets ombudsmand, med oprettelsen af et særligt børnefagligt kontor, kanvære med til at værne om og styrke børnenes rettigheder og sikre trivsel foralle.Danmarks Lærerforening har endvidere anført, at lovforslaget imidlertid ikkeindeholder en forpligtigelse til at evaluere, om de foreslåede ændringer ertilstrækkelige. Danmarks Lærerforening har derfor forslået, at der i lovforsla-get indføres et krav om evaluering af de foreslåede ændringer, da det her-igennem kan vurderes, om det er lykkedes at fremme børns trivsel og rettig-heder med de foreslåede ændringer af ombudsmandsloven, eller om der erbrug for yderligere indsatser, f.eks. en selvstændig børneombudsmand.Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening har anført, at for-eningerne har noteret, at lovforslaget bl.a. vedrører oprettelse af et børnekon-

tor hos Folketingets Ombudsmand, og at det indholdsmæssigt i væsentligtomfang beskæftiger sig med indgribende tilsynsopgaver på frie skoler.Foreningerne har anført, at det er af afgørende betydning for foreningerne atudtrykke deres store bekymring i forhold til et lovforslag, der direkte og kon-kret indeholder „kontrolbeføjelser” i forhold til frie grundskoler.Foreningerne har endvidere anført, at de frie grundskolers 6 skoleforeningerPrivate Gymnasier og Studenterkurser, Lilleskolerne, De Kristne Friskoler,Deutscher Schul- und Sprachverein samt de to underskrivende foreninger hardrøftet forslaget og samlet står bag høringssvaret med de følgende kommen-tarer til lovforslaget:Foreningerne har anført, at ændringerne i § 7, stk. 1, 3. pkt. må opfattes somgenerelle forpligtende opgaver for Ombudsmandens børnekontor, der skalpåse implementering af børns rettigheder i lovgivning og regeldannelse i øv-rigt, såvel som forestå behandling af individuelle klagesager. Foreningernehar videre anført, at behandling af individuelle klager på frie skoler er en mar-kant inddragelse af et nyt institutionsområde, og at inddragelsen også skalses i lyset af, at børnekontoret af egen drift får hjemmel til at gennemføredriftsundersøgelser ved inspektion.Foreningerne har anført, at det af bemærkningerne i afsnit 3.1 bl.a. fremgår:”Ved den nærmere afgrænsning af Ombudsmandens kompetence over forprivate vil det være naturligt at tage udgangspunkt i, at i hvert fald institutio-ner, som – eventuelt sammen med andre funktioner – har særligt til opgave attage sig af børn, bør være direkte omfattet af Ombudsmandens kontrolbefø-jelser. Som eksempler kan nævnes private skoler, private dagtilbud til børn ogunge, private bo- og opholdssteder, private kost- og efterskoler samt privatehospitaler og sundhedsklinikker, i det omfang de varetager behandling afbørn”. Foreningerne har herom anført, at det er foreningernes opfattelse, atdet kun kan bero på en misforståelse eller manglende kendskab til forholde-ne, når private skoler sidestilles med private bo- og opholdssteder samt priva-te hospitaler. Ifølge foreningerne er hovedparten af friskolerne oprettet ogdrevet af forældrekredse som små og lokale institutioner, og i det lys fore-kommer det efter foreningerne opfattelse overraskende og betænkeligt, atdisse små institutioner skal forholde sig til yderligere en tilsynsinstans. For-eningerne har i den forbindelse anført, at man kunne have forventet, at en såmarkant ændring ikke bliver gennemført uden en forudgående behandling,hvor repræsentanter for skolerne og de eksisterende tilsynsinstanser kunne fåafklaret, hvad den aktive inddragelse af ombudsmandsinstitutionen får afpraktisk betydning. Foreningerne finder det tvivlsomt, om en udvidelse af Om-budsmandens kompetence til at omfatte skolernes virksomhed i deres helhed,inklusive den pædagogiske indsats og skolens personalemæssige og økono-

miske dispositioner i tilknytning til børnenes forhold, vil sikre et bedre tilsynmed eleverne.Foreningen har i den forbindelse anført, at inddragelsen af den store gruppeaf frie skoler under § 7, stk. 1, alene begrundes med en regeringsbeslutningom at følge anbefalingerne fra FN´s Børnekomité om børns rettigheder ogvilkår. Foreningerne har anført, at de ikke har grund til at erklære sig uenige idenne overordnede beslutning, og at foreningerne overordnet kan tilslutte sigdenne hensigt (herunder de reelle og fornuftige hensigter), men det forekom-mer ifølge foreningerne hverken logisk eller begrundet, at denne beslutningskal udvide antallet af tilsynsinstanser, som skolerne skal forholde sig til.Foreningerne har endvidere anført, at de finder det kritisabelt, at Ombuds-manden skal have indseende med såvel skolernes pædagogiske indsats sommed skolens personalemæssige og økonomiske dispositioner i det omfang,som disse kan siges at have tilknytning til børnenes forhold. Foreningernefinder det umiddelbart svært at indkredse områder i skolehverdagen, hvorOmbudsmanden ikke vil kunne gennemtvinge en praksisændring i strid medde knæsatte principper, som forældrene på skolerne har besluttet, og række-vidden af dette forekommer ifølge foreningerne betænkelig og uoverskuelig.Ifølge foreningerne afsvækkes foreningernes bekymring ikke af den vageforudsætning om, at børnekontoret i relevant omfang vil ansætte medarbejde-re, som ikke har juridisk baggrund. Foreningerne forudser i den forbindelsesærdeles ufrugtbare modsætninger og kompetencestridigheder og er overbe-viste om, at der ikke herved etableres et mere effektivt tilsyn i forhold til bør-nenes legitime interesser.Foreningerne har ligeledes anført, at ombudsmandsinstitutionen er højt re-spekteret i Danmark, men dersom Ombudsmanden skal til at behandle klage-sager på denne lange række af primært forældre- og medlemsstyrede skoler,forudser foreningen, at sager, der i dag oftest finder en løsning i det lokaleskoledemokrati, kan blive udsat for en langvarig sagsbehandling, som vil læg-ge uhensigtsmæssigt beslag på de små institutioners ressourcer. Foreninger-ne har endvidere anført, at der undtagelsesvis forekommer situationer, somsædvanligvis skal finde en afklaring via tilsynsmyndigheden (Ministeriet forBørn og Undervisning), Arbejdstilsynet, politiet eller domstolene, og at for-eningerne måske ville kunne se en fordel ved, at Ombudsmanden nu vil kun-ne tage disse sager op, hvis tilsynsinstanserne på forhånd havde søgt at af-dække og koordinere indsatsen. Foreningerne har herom anført, at beskrivel-sen af børnekontoret i lovforslaget peger i retning af ganske uklare tilsynsfor-hold med risiko for parallel sagsbehandling i flere instanser.Foreningerne finder det således højst utilfredsstillende, at der fremsættes etlovforslag, som har så vidtrækkende og uoverskuelige konsekvenser. Hensig-

ten kan ifølge foreningerne være prisværdig, men i realiteten vil dette næppeefter foreningernes opfattelse føre til, at børnene stilles bedre, hvorimod for-ældrene og deres skoler i en almindelig sammenhæng vil blive udsat for etuoverskueligt tilsynskompleks, som kan slå mere i stykker, end det vil udbed-re.Skoleforeningerne har derfor udtrykt deres største bekymring over lovforsla-get, hvis konsekvenser for de frie skoler kan blive – om end utilsigtet fra sta-tens side – et anslag imod forældrenes ret til gennem den frie skoles virksom-hed at varetage deres børns undervisning på en sådan måde, at den kan ståmål med den offentlige folkeskoles.Dansk Jurist- og Økonomforbund DJØF har anført, at Folketinget, som selvvaretager valget af ombudsmand, efter foreningens opfattelse som udgangs-punkt selvfølgelig også må fastlægge sine procedurer herfor, og at dette ogsågælder tilkendegivelser om begrænsninger i et kommende folketings adgangtil at genvælge en ombudsmand, der har haft en længere embedsperiode.Dansk Jurist- og Økonomforbund DJØF har også anført, at foreningen dogønsker at påpege et forhold, som ikke fremstår fuldt afklaret i lovteksten ellerbemærkningerne; spørgsmålet om opslag af opgaven som ombudsmand ogen derefter følgende ansættelsesprocedure. Foreningen har herom anført, atfremgangsmåden med et åbent opslag vil være en parallel til den procedure,der er fastlagt for Rigsrevisor, der udnævnes efter et opslag, dog ikke vedforlængelse af embedsperioden.Dansk Socialrådgiverforening, HK/Kommunal og Socialpædagogerne harindledningsvis anført, at foreningerne i deres høringssvar udelukkende forhol-der sig til oprettelsen af et børnekontor hos Folketingets Ombudsmand.Foreningerne har anført, at det fremgår af de almindelige bemærkninger tillovforslaget, at ”Børnekontoret hos Folketingets Ombudsmand skal være medtil at sikre og overvåge implementeringen af børns rettigheder efter FN’s bør-nekonvention, herunder rettigheder, der er fastsat i dansk lovgivning m.v. medhenblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser efter konventionen. Dette skalske ved behandling af individuelle klager vedrørende børns forhold, ved atgennemføre egne drift-undersøgelser, ved at foretage inspektioner af instituti-oner, hvor børn opholder sig, og ved en pligt til at gøre Folketing og regering,og eventuelt kommunalbestyrelser og regionsråd, opmærksom på eventuelleproblemer i forbindelse med lovgivningens forenelighed med internationaleforpligtelser til at sikre børns rettigheder”. Foreningerne har herom anført, atde er enige i beskrivelsen af børnekontorets opgaver.Foreningerne har anført, at udover etablering af børnekontoret hos Folketin-gets Ombudsmand bliver Børnerådets fortalervirksomhed styrket, og det

samme gælder BørneTelefonen hos Børns Vilkår, hvor alle børn og unge kanfå anonym rådgivning. Det indebærer imidlertid, at der er tre instanser in-volveret i arbejdet., og derfor vil foreningerne understrege, at det er helt cen-tralt, at der sker en koordinering og et samarbejde om indsatsen. Foreninger-ne har i den forbindelse anført, at det af bemærkningerne til L 142 om Børne-rådets fortalervirksomhed fremgår, at Folketingets Ombudsmand tager initiativtil, at de relevante instanser aftaler en model for, hvordan samarbejdet kanorganiseres. Dette bør efter foreningernes opfattelse også fremgå af be-mærkningerne til dette lovforslag.Foreningerne har også anført, at de ligger vægt på, at det bliver meget synligt– også for børnene og de unge – at der eksisterer et børnekontor hos Om-budsmanden, og hvilke muligheder, der er for kontakt m.v. til kontoret. Derskal efter foreningerne opfattelse være en generel viden om det, og henven-delser skal kunne foregå på en let tilgængelig måde. Foreningerne er i denforbindelse opmærksomme på, at der oprettes en hjemmeside for børn hosBørnerådet, der skal fortælle om muligheder, men der bør ifølge foreningerneogså overvejes andre initiativer.Foreningerne har endvidere anført, at det fremgår af bemærkningerne, atOmbudsmandens afvisningspraksis på børneområdet gøres mere fleksibel,og at det bl.a. indebærer, at Ombudsmanden også behandler sager på bør-neområdet, selvom en tilsynsmyndighed eventuelt ville kunne behandle denpågældende sag, og at Ombudsmanden desuden i færre sager sender sagentil ny besvarelse hos den myndighed, der klages over.Foreningerne har ligeledes anført, at en ændret bestemmelse betyder, atOmbudsmandens kompetence også omfatter børns forhold på private institu-tioner m.v., som varetager opgaver umiddelbart i forhold til børn, men at Om-budsmanden derimod fortsat ikke har kompetence i forhold til enkeltpersoner,herunder familier, der har børn i pleje og heller ikke almindelige børnefamilier.Foreningerne går ud fra, at det ikke forhindrer, at et barn eller en ung i fami-liepleje kan henvende sig til Folketingets Ombudsmand.Foreningerne har i øvrigt bemærket, at de er enige i de pågældende ændrin-ger.Foreningerne har afslutningsvis bemærket, at det fremgår af bemærkningernetil L 142 om Børnerådets fortalervirksomhed, at Social- og Integrationsministe-riet vil følge op på den samlede styrkelse på området medio 2014. Det børefter foreningernes opfattelse også fremgå af bemærkningerne til dette lov-forslag.Dansk Sygeplejeråd har anført, at rådet er positivt over for oprettelse af etbørnekontor hos Folketingets Ombudsmand, som kan være med til i højere

grad at sikre børns rettigheder, herunder FN’s konvention om barnets rettig-heder.Danske Handicaporganisationer har anført, at organisationen finder det over-ordentligt positivt, at Ombudsmanden får bedre og stærkere muligheder for atforholde sig til spørgsmål vedrørende børn, og at der er tale om en tiltrængtstyrkelse af børns retssikkerhed.Med hensyn til lovforslagets konkrete udformning har Danske Handicaporga-nisationer dog nogle forslag, der ifølge organisationen vil sikre sammenhængmellem forskellige konventionsdækkede områder og en mere helhedsoriente-ret afgrænsning af Ombudsmandens virkefelt. Danske Handicaporganisatio-ners forslag følger nedenfor:Konventioner og OmbudsmandenDanske Handicaporganisationer har anført, at organisationen finder det over-ordentligt positivt, at der er et så tydeligt et ønske om at leve op til menneske-retlige forpligtelser i forhold til børn og unge, men at organisationen dog finderdet uhensigtsmæssigt, at der med lovforslaget gennemføres en uens behand-ling af de forskellige konventioner, og dermed de områder, de dækker. Dan-ske Handicaporganisationer foreslår derfor, at konventioner på andre områ-der, som Ombudsmanden har overvågningsforpligtelser over for, også næv-nes i den lovgivning, der regulerer Ombudsmandens virksomhed, herunderf.eks. handicapkonventionen. Organisationen har anført, at en uens behand-ling af de forskellige konventioner giver indtryk af, at der er nogle konventio-ner, det er væsentligere at overholde end andre, og at det selvsagt er i stridmed hensigten med internationale konventioner og med intentionerne, nårFolketinget tager beslutning om at ratificere et nyt menneskerettighedsinstru-ment.Danske Handicaporganisationer anser ændringsforslaget for at være et led iimplementeringen af børns ret til at blive hørt i sager om egne forhold, såle-des som rettigheden fremgår af artikel 12 i konventionen om barnets rettighe-der. Overvejelserne over, at der er behov for personale med børnefagligekvalifikationer i en enhed, der skal behandle forhold for børn, er ifølge organi-sationen særdeles positive. Organisationen har i den forbindelse anført, atbørns vilkår og behov er lige så forskelligartede, som det gør sig gældende iden øvrige befolkning.Danske Handicaporganisationer har videre anført, at artikel 2 i FN’s konventi-on om barnets rettigheder fastslår, at der ikke må forekomme diskrimination,herunder at børn ikke må diskrimineres på grund af handicap. Organisationenhar i den forbindelse anført, at børn med handicap i henhold til handicapkon-ventionens artikel 7, stk. 3, har ret til handicap- og alderssvarende bistand forat virkeliggøre retten til at blive hørt. Det er ifølge organisationen et led i at

sikre mod diskrimination af børn med handicap, at der tages hånd om at ska-be et børnekontor, der er tilgængeligt for børn med handicap, og at tilgænge-lighed i den forbindelse skal forstås som fysisk tilgængelighed, tilgængelighedtil hjemmesider og anden information samt mulighed for at benytte hjælpemid-ler og anden handicapkompenserende støtte i forbindelse med kommunikati-on.Gældende lovgivningDanske Handicaporganisationer har anført, at der med lovforslaget tages etforsigtigt skridt i forhold til inkorporering af FN’s konvention om barnets rettig-heder, og at organisationen i den forbindelse mener, at den foreslåede § 12,stk. 2, (lovforslagets § 1, nr. 4) skal styrkes. Organisationen har herom anført,at organisationen i dens arbejde i forhold til handicapkonventionen oplever, at§ 12 ofte ikke har den tilstrækkelige styrke til at sikre en mere systematisktilgang til overvågning og indberetninger omkring gældende lovgivning. Orga-nisationen har i forlængelse heraf anført, at den tilføjelse til ombudsmandslo-vens § 12, som lovforslaget indeholder, anvender næsten samme ordvalg,som den gældende § 12, stk. 1: ”(…) bliver Ombudsmanden i særlige tilfældeopmærksom (…)”. Organisationen mener, at Ombudsmanden bør have enmere aktiv forpligtelse i forhold til at undersøge, om gældende lovgivning er ioverensstemmelse med menneskerettighederne.Indgå som høringspartDanske Handicaporganisationer har anført, at det undrer organisationen, atdet i bemærkningerne til lovforslaget hedder, at opgaven med at afgive hø-ringssvar i høj grad varetages af Børnerådet og af Institut for Menneskerettig-heder. Organisationen har herom anført, at den enhed, der skal tage sig afbørnesagerne hos Ombudsmanden, vil opbygge en stor viden på alle de om-råder, der har betydning for børns forhold. Ifølge organisationer har Institut forMenneskerettigheder en mere teoretisk tilgang til børns rettigheder, og Børne-rådet kan ikke behandle konkrete sager, og har dermed ikke adgang til videnfra den kilde, som vil være Ombudsmandens hovedkilde. Organisationen harderfor anført, at der er risiko for, at Ombudsmanden får afgørende viden omproblematikker, som ikke kommer til at afspejle sig i fremtidig lovgivning, og atder på den måde er risiko for, at overtrædelser eller svag implementering afbørns rettigheder reproduceres i fremtidig lovgivning. Organisationen anbefa-ler derfor, at afgivelse af høringssvar bliver en del af Ombudsmandens opga-ver på børneområdet.Kommunal børnepolitikDanske Handicaporganisationer har anført, at det følger af servicelovens §19, stk. 2, at kommunerne skal udarbejde og offentliggøre en sammenhæn-gende børnepolitik, hvilket efter organisationens mening er positivt. Organisa-tionen har derfor anført, at der i lovforslaget er uudnyttede muligheder for atsikre den bedst mulige anvendelse af viden, og at Ombudsmandens børne-

kontor vil have megen værdifuld viden til at sikre, at de kommunale børnepoli-tikker medvirker til, at børns rettigheder overholdes. Organisationen anbefalerderfor, at der indføres en passus om, hvordan Ombudsmandens viden kankomme i spil i forhold til børnepolitikkerne.Direkte tilsyn med private aktørerDanske Handicaporganisationer har anført, at lovforslaget undtager privateaktører, herunder praktiserende læger, fra Ombudsmandens direkte tilsyns-forpligtelse. Organisationen finder imidlertid, at Ombudsmanden bør have endirekte tilsynsforpligtelse. Organisationen har den forbindelse anført, at Om-budsmanden er den uvildige instans, hvorimod kommunerne, der foretagertilsyn, ofte selv er part i forhold til de borgere, der gør brug af tilbuddene. Or-ganisationen finder, at det er helt afgørende, at der er et uvildigt og rettig-hedsbaseret tilsyn, og at det vil bidrage til mulighederne for at skabe bedreviden, og dermed et generelt kvalitetsløft, hvis Ombudsmanden har viden omalle former for tilbud, uanset om de er offentlige eller private. Organisationenhar i den forbindelse anført, at Ombudsmanden kun kan bidrage helhedsori-enteret til forbedringer på baggrund af viden ”hele vejen rundt”.Danske Handicaporganisationer peger på et par eksempler, der understregerorganisationens synspunkter: Ifølge organisationen anvender mange kommu-ner private aktører, for eksempel i forhold til anbringelse af børn uden forhjemmet, og også børn med handicap er i døgntilbud i henhold til regelgrund-laget for anbringelser. Igennem den seneste tid har der ifølge organisationenværet nogle overordentligt alvorlige svigt i forhold til børn og unge anbragtuden for hjemmet, og karakteren af overgrebene hos de private udbyderepeger netop på, at det kommunale tilsyn er utilstrækkeligt. Der er derfor efterorganisationens mening entydigt behov for en styrkelse af en rettighedsbase-ret tilgang i tilsynet.Det er Danske Handicaporganisationers opfattelse, at praktiserende læger ogspecialister, herunder pædiatere, i mange tilfælde bør være de første til atopdage svigt i forhold til børn med handicap. Organisationen har i den forbin-delse anført, at hvis ikke disse fagpersoner har den fornødne opmærksomhedi forhold til handicap, så sker det, at tidspunktet, hvor handicappet konstate-res, udskydes. Dermed opfyldes rettighederne for børn med handicap efterorganisationens opfattelse ikke. Organisationen har herom anført, at der isådanne tilfælde ikke vil være tale om, at børn kan ”nyde den højst opnåeligesundhedstilstand”, som det hedder i artikel 24 i FN’s konvention om barnetsrettigheder. Af disse årsager mener organisationen, at der også her bør væretilsyn med praktiserende læger og specialister.Danske Regioner har anført, at regionerne driver en række institutioner påbørneområdet, bl.a. tilbud til kriminelle og handicappede børn. Danske Regio-ner har også anført, at foreningen finder det positivt, at der oprettes et børne-

kontor, at kompetencen udvides til også at omfatte forhold på private instituti-oner for børn, og at det sikres, at love og administrative forskrifter er i over-ensstemmelse med internationale forpligtelser til sikring af børns rettigheder.Efterskoleforeningen har i foreningens svar anmodet om, at der sker en præ-cisering af, hvilke opgaver og kompetencer Ombudsmanden tillægges efterden foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, 3. pkt., i relation til børns forhold påprivate institutioner.Efterskoleforeningen har anført, at som en skoleform, der har til formål atdanne og uddanne livsduelige samfundsborgere gennem livsoplysning, folke-lig oplysning og demokratisk dannelse er efterskolernes 14-17-årige eleversvilkår og rettigheder helt centrale. Foreningen har også anført, at eleverne ogderes forældre selv vælger efterskolen, og at efterskolen udover sine under-visningsmæssige forpligtelser desuden har pligt til at sørge for betryggendeforhold og tilsyn med eleverne i alle døgnets timer, samt at Børne- og Under-visningsministeriet fører tilsyn med skolernes virksomhed.Efterskoleforeningen har ligeledes anført, at ca. 2-3 pct. af eleverne på efter-skolerne er henvist eller anbragt af de kommunale myndigheder under hen-visning til servicelovens bestemmelser, og at disse elever som sådan i relati-on til deres opholdsvilkår er omfattet af kommunalt tilsyn. Efterskoleforenin-gen har i den forbindelse anført, at foreningen har vanskeligt ved at se, at enudvidelse af Ombudsmandens kompetence til at omfatte skolernes virksom-hed i deres helhed – inklusive den pædagogiske indsats og skolens persona-lemæssige og økonomiske dispositioner i tilknytning til børnenes forhold –sikrer et bedre tilsyn med eleverne.Efterskoleforeningen har endvidere anført, at det i lovforslagets bemærknin-ger anføres, at Ombudsmandens virksomhed som hovedregel kun omfatter”offentlig forvaltning”, hvilket efterskoler som private, selvejende institutionerikke er, men at Ombudsmanden dog også har kompetence for så vidt angårfrihedsberøvedes forhold. Efterskoleforeningen har herom anført, at der ikkeer hjemmel til at bruge efterskoler i forhold til frihedsberøvede eller som sur-rogatfængsel, og at efterskoler tilsvarende ikke har adgang til at benytte for-anstaltninger omfattet af magtanvendelsesbestemmelserne i forhold til elevermed voldsom adfærd, som er til fare for sig selv eller andre.Efterskoleforeninger har ligeledes anført, at det i lovforslagets bemærkningeranføres i forhold til bl.a. efterskoler, at de bør være direkte omfattet af Om-budsmandens kontrolbeføjelser i ”det omfang de varetager behandling afbørn”. Efterskoleforeningen har herom anført, at foreningen opfatter denneformulering som meget central, og derfor gerne meget klart vil understrege, atder ikke på efterskoler ”varetages behandling af børn”, og at der hverken erpersonalemæssige ressourcer eller kvalifikationer til at forestå behandlingsfor-

løb, og efterskolernes formål alene, som overfor anført, er at danne og ud-danne eleverne.Som følge af Efterskoleforeningens ovenstående bemærkning er lovforslagetændret, således at det er klart, at ordene ”varetager behandling af børn” ude-lukkende henviser til private hospitaler og sundhedsklinikker.Efterskoleforeningen har afslutningsvis anført, at efterskolerne er omfattet afden private underretningspligt, jf. bekendtgørelse nr. 1466, og at der ligeledesi relation til efterskolernes undervisningspligtige elever skal indhentes børne-attest (dvs. 40 pct. af eleverne), mens der ikke for efterskolernes 10. klasse-elever (dvs. 60 pct. af eleverne) skal indhentes børneattest. Efterskolefor-eningen har herom anført, at disse pligter imidlertid ikke er afledt af, at efter-skolerne har med ”behandling af børn og unge” at gøre, og at efterskolernesom nævnt er omfattet af andre tilsynssystemer.BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk har anført, at BUPL har været afden opfattelse, at den bedste løsning til at sikre børns rettigheder og sikre atbørnekonventionen blev efterlevet i fuldt omfang, var, i lighed med en ordningder er indført og udviklet i andre lande, oprettelse af en egentlig, selvstændigbørneombudsmandsinstitution.BUPL har anført, at forbundet ser det foreliggende lovforslag som et væsent-ligt skridt i den rigtige retning, og som helhed imødeser forbundet oprettelsenaf et børnekontor hos Folketingets Ombudsmand med tilfredshed.BUPL har imidlertid anført, at det er forbundets opfattelse, at der er enkelteuklarheder og vanskelige afgrænsninger i forhold til den kompetence, somtillægges børnekontoret.BUPL har anført, at forbundet forstår, at en del af kontorets opgaver og kom-petencer vil blive fastlagt ved den kommende praksis, og at forbundet endvi-dere finder det vigtigt, at det fremhæves, at kontoret tilknyttes fagfolk medpædagogisk og psykologisk uddannelse og kompetence.BUPL har anført, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i afsnit3.4.1, at hensigten er, at klager i ”børnesager” i videre udstrækning end eftergældende praksis og på et tidligere tidspunkt vil kunne behandles af Folketin-gets Ombudsmand. BUPL har anført, at forbundet kan bifalde dette, men atder synes at være et lovteknisk problem i forhold til ombudsmandslovens §14. Efter forbundets opfattelse burde § 14 ret beset justeres i forhold til enlempeligere praksis ved behandling af klagesager. BUPL har i øvrigt noteretsig, at ved formuleringen ”børnesager”, er der, naturligt nok, tænkt på klage-sager, der vedrører børns forhold, og ikke mere snævert klager, der indgivesaf børn eller unge.

BUPL har endvidere anført, at Ombudsmandens virksomhed i den foreslåede§ 7 udvides til at omfatte private institutioner, som varetager opgaver umid-delbart i forhold til børn, og at det fremgår af bemærkningerne, at dette omfat-ter private dagtilbud til børn og unge, private bo- og opholdssteder m.v. Nårder senere i bemærkningerne tales om ”familier, der har børn i dag- ellerdøgnplejen m.v.”, bør det efter BUPL’s opfattelse fremhæves, at privat dag-pleje (som er omfattet af dagtilbudsloven, og dermed et dagtilbud) vil høreunder Ombudsmandens kompetence. Forbundet har i den forbindelse anført,at det måske kan være en fordel, at det anføres i bemærkningerne, hvilkelovgrundlag de ”private” institutioner er omfattet af (eksempelvis dagtilbudslo-ven, serviceloven) i forhold til, om de vil falde inden for eller uden for Om-budsmandens kompetence.BUPL har i den forbindelse anført, at en tydeligere skelnen mellem disse typeraf institutioner eller plejefamilier, vil gøre det klarere for børn og familier, ihvilket omfang en klage kan rettes til Folketingets Ombudsmand. Terminolo-gien ”privat dagpleje”, ”privat familiepleje” og ”døgnpleje” giver efter forbun-dets mening ikke i sig selv nogen klar skelnen.BUPL har hvad angår reglerne om børneattester anført, at det fremgår afbemærkningerne til lovforslaget, at disse kan udgøre et supplement til af-grænsning, og at det således er et af flere momenter, som vil være med til atbestemme den praksis for afgrænsningen, der vil blive dannet. Dette giverifølge BUPL, i det mindste i en periode, en vis usikkerhed, og specielt i forholdtil bemærkningernes eksemplificering af idrætsforeninger og idrætsklubber erdet uklart, hvornår en ”børnesag” vil henhøre under Ombudsmandens kompe-tence. Dette bør efter forbundets opfattelse klargøres.På baggrund af BUPL’s ovenstående forslag er lovforslaget ændret, såledesat der altid tales om ”idrætsforeninger” og ikke ”idrætsklubber”.BUPL har også anført, at der i bemærkningernes afsnit 3.4.3 og ligeledesunder de indledende bemærkninger, tales om ”særligt børnesagkyndigt per-sonale”. Forbundet har herom anført, at forbundet gerne ser, at dette specifi-ceres, således at personer med pædagogisk uddannelse, erfaringer, supple-rende uddannelser og ligeledes tilsvarende psykologiske kompetencer blivernævnt.BUPL har endvidere foreslået, at omtalen af ”trænere, lærere, børnepasse-re…” rettes til ”trænere, lærere, pædagoger og andre personer…”.Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med BUPL’s ovenstående for-slag.

BUPL har afslutningsvis anført, at forbundet som sagt påskønner, at der meddette initiativ sker en forbedring af børns retstilling i Danmark og en bedreefterlevelse af konventionen om barnets rettigheder. Da Ombudsmandensvirksomhed tager udgangspunkt i den offentlige forvaltning, finder BUPL dog,at der fortsat er et udestående i forhold til fuld opfyldelse af konventionen.BUPL så derfor ifølge deres høringssvar gerne, at der i forbindelse med lov-forslaget forelå en skematisk oplistning af konventionens elementer, sam-menholdt med, hvorledes disse bliver opfyldt i Danmark.FBU ForældreLANDSforeningen har anført, at FBU som medlemsorganisationi Børnesagens Fællesråd har været med til stærkt at anbefale oprettelse af etegentligt børneombud i Danmark, et forslag, som der ikke er politisk ønskeom på nuværende tidspunkt.FBU har anført, at foreningen imidlertid alligevel kan anbefale og bakke op omforslag, som på anden måde kan være med til at sikre børns forhold og rettig-heder i Danmark, selv om det indebærer en tredelt indsats, med følgendekomponenter:1) oprettelse af et børnekontor hos Folketingets Ombudsmand, som skalovervåge implementeringen af børns rettigheder, samt have kompetence til atbehandle individuelle sager2) styrkelse af Børnerådets fortalervirksomhed, funktionen som officielt talerørfor alle børn, samt3) styrkelse af Børns Vilkårs BørneTelefon.FBU har også anført, at det ikke bliver nemt for børn og unge og deres rådgi-vere at finde rundt i mulighederne, og at man ikke med det tredelte forslagopnår ”at sikre, at børn, som supplement til kommunalbestyrelsens rådgiv-ningsforpligtelse, kan få adgang til åben og anonym rådgivning via én ind-gang.”FBU har samtidig peget på, at de opgaver, som er tillagt Børns Vilkårs Børne-telefon, stiller høje krav til frivillige rådgiveres faglige kompetencer, således atde kan rådgive på det vældigt store og komplekse område, som børns forholdgenerelt er og om de særlige love og regler, som findes vedrørende børn ogunge med særlige behov for støtte, forældreansvarslovgivningen m.v.FBU har endvidere anført, at lovforslaget forudsætter nært samarbejde mel-lem parterne – et forhold, som er særlig vigtigt i forhold til Børnerådets forta-lervirksomhed og i forhold til Ombudsmandens børnekontor.

FBU har ligeledes anført, at det er organisationens erfaring, at det er nødven-digt at have kontakt med den gruppe, man er fortaler for, for at kunne havefingeren på pulsen og varetage sin fortalervirksomhed. FBU har i den forbin-delse anført, at direkte kontakt med denne gruppe samtidig er væsentligt forat kunne varetage overvågning af implementeringen af børns rettigheder. Ibegge situationer vil både egen faglighed og muligheder og brugernes erfa-ringer og oplevelser efter organisationens opfattelse give væsentlige input iforbindelse med varetagelsen af fortalervirksomheden.FBU har endelig anført, at organisationen derfor fortsat finder, at et egentligtog selvstændigt børneombud i langt højere grad vil kunne varetage børn ogunges rettigheder.FOA - Fag og Arbejde har anført, at organisationen bifalder at der oprettes etbørnekontor under ombudsmandsinstitutionen, der skal overvåge og sikre, atimplementeringen af børns rettigheder sker i fuldt omfang og i overensstem-melse med FN’s børnekonvention. FOA – Fag og Arbejde har herudover an-ført, at organisationen er enig i, at der indsættes en nærmere bestemmelse iloven, der sikrer, at Ombudsmanden kan føre direkte kontrol med private per-soner og virksomheder, der har ansvar for børns rettigheder.Institut for Menneskerettigheder har anført, at instituttet støtter lovforslaget, oghar bemærket følgende:Instituttet har anført, at oprettelsen af et børnekontor hos Folketingets Om-budsmand blandt andet har til formål at gennemføre en anbefaling fra FN’sBørnekomités konkluderende bemærkninger (concluding observations) tilDanmark af 7. april 2011.Instituttet har endvidere anført, at Danmark under FN’s Menneskerettigheds-råds Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) af Danmark i maj 2011 des-uden blev anbefalet at etablere et børneombud.Institut for Menneskerettigheder har i den forbindelse henvist til FN’s Børne-komités generelle bemærkning nr. 2, som anbefaler, at medlemsstaterne op-retter en ombudsinstitution eller national menneskerettighedsinstitution medmandat til at overvåge, fremme og beskytte børns rettighederInstitut for Menneskerettigheder har anført, at Børnekomitéen desuden anbe-faler, at en institution som Folketingets Ombudsmand gøres geografisk ogfysisk tilgængelig for alle børn, at der oprettes en række forskellige mulighe-der, hvormed børn kan komme i kontakt med institutionen, og at der bør tagessærlige proaktive foranstaltninger for at etablere synlighed og nå ud til demest sårbare grupper af børn, såsom anbragte børn, etniske minoritetsbørnog børn med handicap.

Institut for Menneskerettigheder har endvidere anført, at efterlevelsen af an-befalingerne fra FN’s Børnekomité er fordelt mellem Folketingets Ombuds-mand, Børnerådet og Børns Vilkårs BørneTelefon. Ifølge instituttet er det enforudsætning for den effektive beskyttelse af børns rettigheder i Danmark, atder etableres et velfungerende samarbejde og koordination af indsatsen mel-lem de tre institutioner, og at organisationernes samlede indsats med at be-skytte børns rettigheder desuden bør evalueres efter en årrække. En evalue-ring kan efter instituttets opfattelse passende foretages inden indgivelsen afDanmarks næste rapportering til FN’s Børnekomité i 2016, således at Børne-komitéen har mulighed for at evaluere den nye ordning.Institut for Menneskerettigheder har på den baggrund anbefalet – med henblikpå at fremme det enkelte barns menneskerettigheder - at der inden for nogleår foretages en evaluering af Folketingets Ombudsmands arbejde med atsikre beskyttelsen af børns rettigheder i Danmark.Kommunernes Landsforening har indledningsvis anført, at landsforeningentager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT-princippet.KL har anført, at der ikke har været muligt at få foreningens høringssvar poli-tisk behandlet inden fristen, og at foreningen derfor har fremsendt et foreløbigthøringssvar, og at foreningen vil fremsende eventuelle supplerende bemærk-ninger, når sagen har været behandlet politisk.KL har følgende bemærkninger til lovforslaget:Ombudsmandens virksomhed omhandlende børn og unge styrkesKL har anført, at KL finder det overordnet positivt, at regeringen ønsker atstyrke børns rettigheder og vilkår, herunder at præcisere Ombudsmandensmuligheder for at tage sager på børneområdet op af egen drift.KL har anført, at den finder det positivt, at det præciseres, at Ombudsman-dens virksomhed omfatter alle børn, uanset om de befinder sig i den privateeller den offentlige sfære, herunder private institutioner m.v.KL har anført, at der er vigtigt for KL, at det af bestemmelserne tydeligt frem-går, hvilke områder og funktioner som Ombudsmandens børnekontor konkretskal varetage for at der eksempelvis ikke skabes en parallelinstitution til deklageinstanser og tilsynsmyndigheder, der allerede findes.Ombudsmandens beføjelserKL har anført, at KL er betænkelig ved lovforslagets § 12, stk. 2, hvori detangives, at Ombudsmanden skal overvåge, om gældende love eller admini-

strative bestemmelser er forenelige med bl.a. FN’s konvention om barnetsrettigheder.KL har herom anført, at kommunerne i dag agerer efter dansk lovgivning ogbestemmelserne heri, og at kommunerne herfra udarbejder et kommunaltserviceniveau og retningslinjer for arbejdet med børn og unge, som bestem-mes i den enkelte kommunalbestyrelse. Det fremstår ifølge KL uklart, hvadder menes med formuleringen: ”Men hensyn til mangler ved bestemmelser,som er fastsat af en kommune eller en region, skal Ombudsmanden givemeddelelse til vedkommende kommunalbestyrelsen eller regionsråd.” KL haranført, at KL ønsker, at det bør fremgå tydeligere, hvad der menes medmangler ved bestemmelser.KL har endvidere anført, at det i bemærkningerne til lovforslaget angives, atOmbudsmandens overvågning kan ske ved direkte kontrol, eksempelvis vedat foretage inspektioner af offentlige og private institutioner for børn og unge,Efter KL’s opfattelse giver lovgivningen i dag Ankestyrelsen egendriftsbeføjel-ser til ved henvendelser at foretage undersøgelse af offentlige og private insti-tutioner. KL finder det uklart, hvori forskellen på Ankestyrelsens og Ombuds-mandens ændrede beføjelser ligger. KL har hertil anført, at Børnerådet arbej-der for at sikre, at stat, regioner, kommuner og private lever op til FN’s børne-konvention, og at der endvidere er Institut for Menneskerettigheder, som bl.a.har fokus på børns rettigheder i forhold til FN’s børnekonvention. Der er ifølgeKL uklart, hvilken arbejdsdeling der skal være mellem de forskellige instanser.Kontrol og tilsynKL har anført, at det af bemærkningerne fremgår, at Ombudsmanden får be-føjelser til at føre direkte kontrol med tilsynsmyndigheder for at kunne opfyldeFN’s anbefalinger. KL har hertil anført, at staten allerede i dag fører et omfat-tende tilsyn med kommunernes indsats over for udsatte børn og unge. KL hari den forbindelse anført, at der er tilsynsmyndigheder i statsforvaltningerne, ogat der er ankeinstanser, som borgerne kan klage til i forhold til konkrete afgø-relser – både de sociale nævn og Ankestyrelsen og i sidste ende domstolene.KL har anført, at foreningen således finder, at Ombudsmanden får en rollesom dobbeltkontrollør ved at skulle føre kontrol med kommunernes godken-delses- og tilsynsforpligtelse, der i forvejen kontrolleres af andre myndigheder.KL har endvidere anført, at der ikke fremgår tydelig, hvorvidt der i Ombuds-mandens direkte kontrolfunktion skal foretages børnesamtaler. KL har heromanført, at KL i så fald finder det vigtigt at pointere, at der allerede i dag ermange professionelle, som børn kan tale med, særligt for børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet på private opholdssteder og døgninstitutioner.Ifølge KL er denne gruppe børn i forvejen i kontakt med mange fagperso-

ner/voksne, som f.eks. de ansatte i institutionen, sagsbehandleren eller defagpersoner, som fører det driftsorienterede tilsyn.KL har afslutningsvis anført, at KL hilser det velkomment, at det tydeliggøres,hvordan Ombudsmanden kan behandle individuelle sager, hvor FN’s konven-tion om barnets rettigheder ikke overholdes. KL har i forlængelse heraf anført,at KL er enig i, at Ombudsmanden har en særlig pligt til at gøre opmærksompå eventuelle problemer i forbindelse med lovgivningens forenelighed medDanmarks internationale forpligtelser til at sikre børns rettigheder.Kulturministeriet har anført, at der i lovforslagets afsnit 3.1 findes en kort be-skrivelse af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse afpersonale m.v. (lov nr. 520 af 21. juni 2005), og at Kulturministeriet heromskal bemærke, at ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det kommer til atfremgå af lovforslaget, at der den 29. februar 2012 blev fremsat et lovforslagom ændring af børneattestloven, og at ændringsloven forventes at træde ikraft den 1. juni 2012.På baggrund heraf er der i lovforslaget indsat et afsnit om det ovennævntelovforslag.Kulturministeriet har i øvrigt bemærket, at børneattestloven anvender formule-ringen ”direkte kontakt med børn under 15 år”, der har til formål at målretteindhentelsen af børneattester. Kulturministeriet finder derfor endvidere, at detvil være hensigtsmæssigt, såfremt denne formulering anvendes i lovforslaget,når der redegøres for reglerne i børneattestloven (i modsætning til f.eks. ”attage vare på”). Kulturministeriet har i den forbindelse til orientering oplyst, atpligten til at indhente børneattester, som led lovforslaget om ændring af bør-neattestloven, forventes udvidet til også at omfatte personer, der ”færdes fastblandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontaktmed disse børn”.Lovforslaget er ændret, således at formuleringen ”direkte kontakt med børnunder 15” benyttes i bemærkningerne.Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud haranført, at foreningen alene vil forholde sig til den del af lovforslaget, der ved-rører oprettelsen af et børnekontor.Landsforeningen har anført, at den helt overordnet mener, at det er positivt, atDanmark med lovforslaget ønsker at leve op til FN’s børnekonvention. Det erdog foreningens opfattelse, at det ville have været mere hensigtsmæssigt,hvis det med lovændringen fulgte, at der blev udpeget en selvstændig børne-ombudsmand, frem for at den nuværende ombudsmandsinstitution udvidesmed et børnekontor.

Landsforeningens har anført, at det fremgår af lovforslaget at den måde, somDanmark har valgt at følge op på anbefalingerne fra FN’s børnekomite på er,at der sker en opdeling på tre instanser (Børnerådet, Børns vilkår og børne-kontor hos Ombudsmanden), og at foreningen mener, at denne opsplitningrummer en risiko for, at det samlede overblik over implementering, udviklingog tendenser ikke bliver så godt, som det kunne være, hvis det hele var sam-let ét sted.Landsforeningen mener ligeledes, at det kan være problematisk, at familieple-je ikke bliver omfattet af Ombudsmandens tilsynsbeføjelser, da nogle plejefa-milier har så mange børn, at det efter foreningens opfattelse er at sidestillemed anbringelsessteder (et eksempel herpå er Mernsagen). Foreningen me-ner, at det er bekymrende, at børn der bor disse steder ikke kan klage til Om-budsmanden, især set i lyset af, at det er vedtaget med Barnets Reform, atved anbringelse af børn og unge skal muligheden for at anbringe i plejefamilieundersøges først, herunder professionelle kommunale plejefamilier. Dette vilefter foreningens opfattelse alt andet lige medføre øget brug af plejefamilier,herunder anbringelse af børn og unge i plejefamilier, som tidligere ville væreblevet anbragt på opholdssteder eller døgninstitution. Landsforeningen harherom anført, at man må tage i betragtning, at de børn og unge, som anbrin-ges i plejefamilier har flere og større problemstillinger, end det hidtil er set,hvilket blandt andet er begrundelsen for indførslen af kommunale familiepleje-re i Barnets Reform. At disse børn og unge ikke kan klage til Ombudsmandener dermed efter foreningens mening en forringelse af deres retsstilling set iforhold til børn og unge anbragt på opholdssted eller institution.Landsforeningen har også anført, at det fremgår af lovforslaget, at Ombuds-manden har en særlig forpligtelse til at orientere offentligheden om børnekon-toret, og at foreningen bifalder, at dette eksplicit fremgår, da det utvivlsomt viløge synligheden, og også chancerne for at udsatte børn og unge vil benyttesig af kontoret.Landsforeningen har endvidere anført, at foreningen fuldt kan tilslutte sig mu-ligheden for, at Ombudsmanden kan pege på problemer i relation til anven-delsen af lovgivningen samt uoverensstemmelser med FN’s Børnekonvention.Foreningen er derudover glad for, at klagemuligheden for børn og unge udvi-des, således at en sag ikke behøver at have været igennem klagesystemet,før at Ombudsmanden kan tage den til behandling. I den forbindelse vil for-eningen gerne anbefale, at sagsbehandlingstiden holdes så kort som overho-vedet mulig, da det er foreningens erfaring, at den nuværende sagsbehand-lingstid for behandling af børn og unges klager kan være lang, hvilket eruhensigtsmæssigt for barnet eller den unge. I forbindelse med klager til Om-budsmanden ønsker foreningen endvidere, at der i lovgivningen tages stilling

til i hvilke tilfælde, der er opsættende virkning, når der klages til Ombudsman-den.Landforeningen har spurgt til, om aldersgrænserne for klager som angivet ilovgivningen også vil være gældende for klagemuligheden overfor Ombuds-manden, eller om alle børn uanset alder kan klage til Ombudsmanden uden atfalde for en aldersgrænse.Landsforeningen har anført, at det fremgår af lovforslaget, at Ombudsmandenkan tage sager op af egen drift, der vedrører tilsynsmyndighedens udøvelseaf tilsynsbeføjelsen, og at foreningen forstår dette som om, at det omfatter, atOmbudsmanden kan tage sager op af egen drift, der vedrører det sags- ogdriftsrelaterede tilsyn på anbringelsesstederne, herunder f.eks. hvis kommu-nerne ikke udfører tilsynet godt nok i forhold til de anbragte børn og unge,herunder hvis kommunerne overskrider sine beføjelser. Foreningen er gladfor, at dette også eksplicit fremgår af lovforslaget.Landsforeningen har endelig anført, at Ombudsmanden med lovforslaget fårkompetence til at indhente oplysninger hos private institutioner, samt mulig-hed for uden retskendelse at gennemføre besøg hos alle private, herunderprivate opholdssteder. Foreningen mener, at dette er en naturlig følge af im-plementeringen af børns rettigheder i henhold til FN’s børnekonvention, ogforeningen vil i kraft af sin status som interesseorganisation for de privateopholdssteder sørge for, at medlemmerne orienteres om lovforslaget samtdens indhold og konsekvenser, når det er vedtaget.Landsforeningen har i øvrigt henvist til høringssvaret fra Børnesagens Fælles-råd.Lilleskolerne har anført, at foreningen med interesse har læst lovforslaget, ogat organisationen navnlig har hæftet sig ved forslaget om at oprette et børne-kontor hos Folketingets Ombudsmand. Lilleskolerne har herom anført, at deter et spændende og meget relevant forslag, som Lilleskolerne hilser velkom-ment.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anført, at ministeriet har noteretsig, at den nærmere afgrænsning af Ombudsmandens kompetence i forholdtil overvågning af børns rettigheder vil tage udgangspunkt i, at institutioner,som – eventuelt sammen med andre funktioner – særligt har til opgave attage sig af børn, vil være omfattet af Ombudsmandens kontrolbestemmelser,og at det desuden fremgår, at private hospitaler og sundhedsklinikker vil væreomfattet i det omfang, de varetager behandling af børn.Ministeriet har anført, at det af bemærkningerne til lovudkastet fremgår, at depraktiserende læger falder uden for Ombudsmandens kompetence i forhold til

det foreslåede børnekontors opgaver, og at ministeriet ikke har bemærkningertil den foreslåede afgrænsning. Ministeriet har dog i forhold til speciallægekli-nikker eller andre klinikker drevet af sundhedspersoner, jf. sundhedslovens §6, anført, at det eventuelt kan overvejes, om det kan præciseres, i hvilke si-tuationer eksempelvis speciallægepraksis er omfattet. Ministeriet har i denforbindelse oplyst, at der er speciallægeklinikker, som beskæftiger sig medpædiatri eller børne- og ungdomspsykiatri, mens andre speciallægeklinikkerbåde behandler børn og voksne inden for deres sygdomsområde, f.eks. øre-næse- hals- eller øjenområdet.For en god orden skyld har ministeriet i øvrigt oplyst, at Sundhedsstyrelsensom led i den generelle specialeplanlægning i sundhedsvæsnet har udsendtspecialevejledning af 15. juni 2011 for pædiatri og en specialevejledning af12. oktober 2011 for psykiatri, som eventuelt kan anvendes i Ombudsman-dens videre arbejde, og at disse vejledninger er offentliggjort på Sundhedssty-relsens hjemmesidewww.sst.dk.Ministeriet har afslutningsvis bemærket, at det under afsnit 3.1. i lovforslagetsalmindelige bemærkninger er angivet, at ”læger, som særligt har med børn atgøre, f.eks. børnelæger, er undergivet tilsyn fra Sundhedsnævnets Discipli-nærnævn…”. Ministeriet har hertil bemærket, at Disciplinærnævnet ikke harkompetence til at føre tilsyn, idet Disciplinærnævnet er et klageorgan. Ministe-riet har anført, at det derfor vil være mest korrekt at skrive, at lægerne er un-dergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen, og at der kan klages over lægerne tilDisciplinærnævnet.Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med ministeriets sidstnævntebemærkning.Red Barnet har anført, at forslaget skal ses i sammenhæng med andre tiltag,der samlet skal fremme og beskytte børns rettigheder i henhold til FN’s kon-vention om barnets rettigheder, og at de to øvrige tiltag er Børnerådets forta-lerfunktion samt etablering af ”én indgang” for konkret rådgivning af børn ogunge via Børns Vilkårs BørneTelefon. Red Barnet mener, at der med de sam-lede tiltag kan ske en markant forbedring af børns retsstilling og i forhold til atsikre børns rettigheder i Danmark, en forbedring som Red Barnet har kæmpetfor i mange år. Organisationen hilser derfor et børneombud og styrket forta-lervirksomhed velkommen.Red Barnet har endvidere anført, at organisationen også ønsker at gentageorganisationens bekymring vedrørende 3-delingen af den samlede børneom-budskonstruktion. Red Barnets har i den forbindelse henvist til organisatio-nens kommentarer til den samlede løsning i høringssvar om Børnerådetsfortalerrolle til Social- og Integrationsministeriet af 3. februar 2012.

Red Barnet har anført, at organisationen har følgende kommentarer til detkonkrete lovforslag om oprettelsen af et børnekontor og en styrket klagefunk-tion for børn under folketinget ombudsmand:Ombudsmandens rolle i forhold til at overvåge overensstemmelse melleminternationale forpligtelser og gældende lov og administrationRed Barnet ser den stærke forpligtelse overfor implementering af børnekon-ventionen og den direkte henvisning til konventionen i lovteksten som positivog en styrkelse af konventionens status og børns rettigheder. Organisationenhar dog følgende kommentarer:Red barnet mener, at det også bør gøres eksplicit, at denne forpligtelse lige-ledes omfatter overvågning af fortolkningspraksis ved internationale organerog domstole såsom Europarådets domstol, den kommende klageadgang tilFN’s Børnekomité, børnekomiteens generelle bemærkninger m.v. Det børderfor efter organisationens opfattelse også være Ombudsmandens opgaveat gøre rette instanser opmærksomme på eventuelle mangler i forhold til rets-udviklingen og fortolkningen af konventionen.Red Barnet har anført, at Ombudsmanden er forpligtet til at orientere relevan-te myndigheder - Folketinget og vedkommende minister, kommunalbestyrelseeller regionsråd - om eventuelle mangler i forhold til love og administration afbestemmelser i forhold internationale forpligtelser, herunder i forhold FN’skonvention om barnets rettigheder. Red Barnet mener, at det også skal frem-gå, at Ombudsmanden er forpligtet på at orientere Børnerådet, da Børnerådetjo har fortaleropgaven i forhold til implementeringen af konventionen.Ombudsmandens opgaver i forhold til klagesager, aktindsigt, besøgsret, myn-dighedskontrol og generelle undersøgelserRed barnet er enig i, at Ombudsmandens opgaver bør omfatte de beskrevne ilovforslagets bemærkninger, men har følgende tilføjelser:Red Barnet har anført, at da Ombudsmanden kun kan behandle klager overforvaltningsmyndigheders afgørelser og behandling er det vigtigt, at der sna-rest gennemføres en grundig kortlægning af, hvor børn er afskåret for at havederes egen sag, og hvor børn ikke har klageadgang. Ifølge organisationen børdenne undersøgelse - hvis nødvendigt - føre til, at Ombudsmanden påpegerproblemerne, og at Børnerådet får den nødvendige dokumentation til at fort-sætte fortalervirksomheden. Organisationen har i forlængelse heraf anført, atdet også kræver en politisk vilje til efterfølgende at ændre loven, hvor der erbehov for det.Red Barnet har også anført, at der i de almindelige bemærkninger til lovfors-laget er en række overvejelser over Ombudsmandens kompetence i forhold tilprivate. Red Barnet finder det positivt, at Ombudsmandens kompetencer ud-

vides, men organisationen finder dog, at netop overvejelserne over de privateselskaber, institutioner og foreningers manglende direkte forpligtelse af FN’sBørnekonvention i afsnit i 3.1 – afledt af, at børnekonventionen ikke er sat ikraft ved lov i dansk ret (inkorporeret) – illustrerer vigtigheden af, at inkorpore-ring besluttes.Red Barnet finder det problematisk, at Ombudsmanden ikke får adgang tilplejefamilier, og organisationen mener derfor, at det bør overvejes, om denmanglende kontrol f.eks. midlertidigt kan afhjælpes ved eventuelt at forpligteOmbudsmanden til at holde årlige møder med f.eks. repræsentanter for til-synsmyndigheder og grupper af plejebørn, eller at det overvejes, om der erandre måder, hvorpå problemet kan afhjælpes.Børnekontorets personaleRed Barnet finder det positivt, at der skal ansættes personale med børnespe-cialiserede kompetencer i Børnekontoret.Børns adgang til OmbudsmandenRed Barnet har anført, at BørneTelefonen bliver den egentlige indgang forbørn til Ombudsmanden og klageadgang, og at der er tale om en indgang for(anonyme) henvendelser til en privat organisation. Da selve børneombuddetrettighedsvaretagelse kun bør bestrides af en offentlig uafhængig myndighed,mener organisationen, at børns retssikkerhed i forhold til varetagelsen af hen-vendelser bør sikres, og at eventuelle klager over modtagelsen af henvendel-sen skal håndteres forsvarligt.Som følge af organisationens bemærkninger (samt bemærkninger i organisa-tionens tidligere høringssvar) anbefaler Red Barnet, at den danske børneom-budsmodel evalueres efter 3 år, så en eventuel justering kan finde sted. Redbarnet anbefaler også en bred høring om, hvad en sådan evaluering bør in-deholde.Red Barnet har afslutningsvis anført, at organisationen i mellemtiden hilserbørneombuddet under Folketingets Ombudsmand og Børnerådets øgedefortalerfunktion velkommen og ser frem til den samlede konstruktions konkre-te indsats for børns rettigheder i Danmark.Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet ønsker at lovforsla-get ændres således, at ombudsmandens kompetence også omfatter plejefa-milier efter servicelovens § 66. Ministeriets forslag er indarbejdet i lovforsla-get.

NOTAT

1. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvar og bemærkninger hertil