L 14 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Lovforslaget blev i udkast sendt i ekstern høring med e-mail af 1. juli 2011 med frist for afgivelse afhøringssvar den 15. august 2011. Lovforslaget blev sendt i høring hos en bred kreds, jf. bemærkningerne tillovforslaget.Miljøministeriet har modtaget i alt 29 høringssvar, hvoraf 16 myndigheder og organisationer m.v. oplyser, atman ikke har bemærkninger til lovforslaget.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:Affald danmark (AD), Batteriforeningen (BF), Dansk Erhverv (DE), Danmarks Naturfredningsforening(DN), Dansk Industri (DI), Danske Havne (DH), elretur, European Recycling Platform / ERP Denmark(ERP), FEHA / BFE, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), IT-Branchen (ITB), KommunernesLandsforening (KL), Kystdirektoratet, RenoSam og Økonomi- og Erhvervsministeriet (OEM).Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet:3F, Advokatsamfundet, Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet, DA, Dansk Fjernvarme, Erhvervs- ogByggestyrelsen, Finansrådet, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Fødevareministeriet,Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling, Rigsrevisionen og Skatteministeriet.HøringI det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Miljøministeriets kommentarer hertil er anført ikursiv. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger omsvarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar.

1. Ændring af betalingssats for batterier og akkumulatorerRenoSam, KLogaffald danmarkhar få bemærkninger til høringsudkastet. RenoSam og KL har udtrykt glædeover, og affald danmark konstaterer, at kommunerne, under et, med en betalingssats på 6 kr. synes at fådækket deres faktiske omkostninger til indsamling af batterier og administration af ordningen til og med år2015.De øvrige høringsparterhar overordnet set i større eller mindre grad udtrykt utilfredshed over forbetalingssatsforhøjelsen, idet flere finder betalingssatsændringen ubegrundet og meget høj. Nogle af parternehar udtrykt utilfreds omkring processen i forbindelse med lovændringen, herunder at de ikke har væretinddraget.De væsentligste hovedpunkter i høringssvarene er:1. Ændring af betalingssats for batterier og akkumulatorer:1.1. – Kommunernes udgifter til indsamling / betalingssatsens størrelse

1.2. – Sammenligning med de andre EU-lande1.3. – Konsekvenser ved betalingssatsforhøjelsen1.4. – Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet1.1. – Kommunernes udgifter til indsamling / betalingssatsens størrelseDI tilslutter sig, at det er producenter og importører af batterier, der skal dække alle omkostningerne vedindsamling, behandling og genvinding af udtjente batterier. DI tilslutter sig, at batteridirektivet skal beskyttevores miljø bedst muligt eksempelvis ved en høj indsamlingsprocent. DI finder dog, at forhøjelsen afbetalingssatserne er ganske betydelige og vil betyde en væsentlig øget omkostning for erhvervet.affald danmark har anført, at man forventer, at prisjusteringen for indsamling af batterier svarer til dekommunale omkostninger hertil.Overordnet set finder BFE / FEHA og elretur forhøjelsen af betalingssatsen for ubegrundet og urimelig, og deer sammen med DE, ERP og ITB kritiske over for betalingssatsforhøjelsen, som de finder, er baseret påusikre skøn.BF, elretur, DE og ITB mener, at kommunernes opgjorte udgifter til indsamling er for høje, upræcise ogusikre, idet de er baseret på skøn. Man har henvist til Miljøstyrelsens notat ”Kommunernes indberetning for2009 af omkostninger til indsamling af udtjent bærbare batterier og akkumulatorer” af 1. marts 2011. Manmener ikke, at disse data kan bruges til at gennemføre en korrekt sammenligning mellem kommunerne ogderaf udlede, at beregningen af det faktiske afgiftsniveau er korrekt. Man er kritiske over for, atoplysningerne alene er baseret på kommunernes egne oplysninger og tal.Parterne finder det ikke godtgjort, at kommunerne i dag anvender bedste praksis i indsamlingen. Deeksisterende tal peger derimod på meget store forskelle i indsamlingsmetode, effektivitet og omkostning.Flere af parterne finder det forkert, at producenterne og importørerne ikke har nogen indflydelse på at påvirkeendsige kontrollere hverken prisen eller kvaliteten af kommunernes indsamling.ERP foreslår en analyse af kommunernes udgifter med henblik på at finde en løsning, således at kommunernefår færre udgifter samt mindre administration til indsamling af udtjente batterier.DI foreslår også en effektivisering af de eksisterende ordninger i kommunerne og foreslår, at de, derindsamler store mængder batterier billigt, kan udveksle erfaringer med de øvrige kommuner.BF, ITB og DE foreslår at nedsætte en arbejdsgruppe med alle relevante parter for at diskutere oggennemarbejde en beregningsmodel til kommunernes beregning af de faktiske udgifter til indsamling oghåndtering batteriaffald. Arbejdsgruppen foreslås også at udarbejde en model for, hvordan indsamlingen kanforegå mest effektivt og økonomisk.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet medgiver høringsparterne, at der fra 2011 til 2012 er tale om en stor forhøjelse afbetalingssatsen.Det er direktivbestemt, at producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer er forpligtet tilat etablere tilbagetagningsordninger og til at håndtere de udtjente batterier og akkumulatorer.Producenterne og importørerne skal finansiere samtlige omkostninger ved indsamling, behandling oggenvinding heraf.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, har det vist sig, at den tidligere fastsatte betalingssats forproducenternes og importørernes betaling har været for lav til at dække kommunernes omkostninger. Derskal derfor i de kommende år indregnes et beløb til at dække det underskud, der er opstået i løbet af de sidste3 år. Det er forudsat i det oprindelige lovforslag, at indtægter og udgifter skal balancere over en 4-årig

periode. Dette er bl.a. baggrunden for, at betalingssatsen er forhøjet til 6 kr. Når underskuddet er nedbragt,hvilket forventes i 2015, skal der fastsættes en ny betalingssats, hvor indtægter og udgifter er i balance.Parterne fremfører, at lovforslaget er baseret på for usikre skøn, og at man ønsker en proces, hvorkommunernes omkostninger bliver efterset, og at der sker en effektivisering i nogle kommuner.Kommunerne har indberettet data for 2009 og 2010. Disse er anvendt til at skønne de forventedeomkostninger i årene 2011- 2015.Flere parter på erhvervssiden har ønsket, at de bliver inddraget mere i processen omkring opgørelse afkommunernes omkostninger.Der er etableret et Dialogforum, hvor DI, DE og brancheorganisationer på elektronik- og batteri-området errepræsenteret sammen med de kommunale parter. Proces og opgørelsesmåder for kommunens omkostningerer drøftet i Dialogforum. For at det ikke bliver for administrativt tungt og omkostningskrævende ikommunerne, er det i Dialogforum besluttet, at kommunerne kan indsende faktiske udgifter eller begrundedeskøn. Disse opgørelser indgår i det samlede beløb, som skal fordeles mellem kommunerne.Alle kommuner har indsendt opgørelser over omkostninger for 2009 og 2010 til Miljøstyrelsen.Miljøstyrelsen har gennemgået alle indberetninger og vurderet, om omkostninger var lovlige, om skøn vartilstrækkeligt begrundede og rimelige, og har stillet supplerende spørgsmål, som er besvaret af kommunerne.I begge år, er der nogle omkostninger i de oprindelige indberetninger, som Miljøstyrelsen har vurderet ikkekunne indgå i den samlede opgørelse.Dialogforum konkluderede, at for indberetningerne for 2009 var det ikke muligt at uddrage konklusioner omgode læringseksempler.Der er i 2010 stillet supplerende spørgsmål i indberetningsskemaerne, som kommunerne har udfyldt.Derudover har Miljøstyrelsen på baggrund indberetningerne udarbejdet oversigt over kommunernesomkostninger til:husstandsindsamling af batterier, typisk i form af poseordninger,batteribokse opstillet rundt omkring i kommunen ogomkostninger til genbrugspladser.Der har i september været afholdt møde i Dialogforum, hvor parterne drøftede materialet fra 2010. En afkonklusionerne var, at materialet kunne give inspiration og oplysninger om, hvad andre kommuner harbetalt for forskellige indsamlingsordninger, hvilket blev vurderet at være nyttigt. Det var også en konklusion,at det ikke direkte ud af materialet var muligt at give konkrete anvisninger til kommunerne om, hvordan deopnår højere indsamling. Dialogforum nedsatte efter ønske fra medlemmerne en arbejdsgruppe, der kanarbejde videre med årets indberetninger med henblik på at kunne give kommunerne nogle gode råd i forholdtil både at opnå højere indsamling og mere omkostningseffektiv indsamling. Det er hensigten, atarbejdsgruppen kan levere input, der kan sendes til kommunerne, når Miljøstyrelsen i februar anmoder omnye indberetninger.Når man har gennemført opgørelse for årene 2009-2011, er det Miljøstyrelsens forventning, at man herefterkan blive enige om et fast årligt beløb, der skal overføres til kommunerne, hvilket samlet set giver en enklereadministration.1.2. – Sammenligning med de andre EU-landeDI finder det bekymrende, at forhøjelse af betalingssatsen medfører, at de danske satser for indsamling afbatterier vil adskille sig i så høj grad fra satserne i andre dele af EU. ERP, elretur, DE og ITB anfører, at denforeslåede forhøjelse vil gøre Danmark til det dyreste i land Europa med hensyn til udgifter tilbatteriindsamling, hvilket vil være stærkt konkurrenceforvridende for det danske marked for batterier.3

BF, ITB, BFE og FEHA finder det ikke på nogen måde dokumenteret, at omkostningerne til indsamling ogoparbejdning af udtjente batterier er så meget dyrere i Danmark end i de andre markeder.Flere parter anfører, at udgifterne i andre EU-lande betales af producenterne i forhold til, hvor mange udtjentebatterier der rent faktisk indsamles og ikke pr. markedsført kilo, som det gælder i Danmark.Miljøministeriets bemærkningerDer er ikke udarbejdet en europæisk analyse om, hvad de enkelte landes samlede omkostninger er tilhåndtering, herunder indsamling af bærbare batterier. Der skal først for 2012 indsendes data til EU om, hvorstore mængder der er blevet indsamlet i de enkelte lande. Når disse komme, vil Miljøministeriet vurdere, omder i andre lande er indsamlingssystemer, som samlet set vurderes at være bedre end det danske.I Danmark har Folketinget valgt, at kommunerne skal være ansvarlig for indsamlingen af bærbare batterier,idet det har været vurderingen, at det giver den højeste indsamling i Danmark. Som tidligere anført følger detaf direktivet, at producenter og importører skal finansiere indsamlingen. Eftersom der ikke er etdokumenteret grundlag, der viser, at en anden indsamlingsmetode vil være mere effektiv, foreslås det atfastholde det nuværende system.1.3. – Konsekvenser ved betalingssatsforhøjelsenDE og ITB anfører, at forbrugerne vil komme til at betale for forøgelsen.Flere af parterne mener, at forøgelsen kan medføre en række uheldige konsekvenser for danskevirksomheders konkurrenceevne, for markedet og for miljøet. Man frygter, at flere forbrugere køber batterieraf udenlandske forhandlere over internettet og ved grænsehandel.Man mener desuden, at betalingssatsforhøjelsen kan bidrage til, at forbrugerne køber flere af de billigstebatterier, som typisk har kortere levetid. Dette kan i princippet medføre salg af flere batterier, merebatteriaffald og dermed en øget miljøbelastning.Miljøministeriets bemærkningerSom det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er Miljøministeriet enig med høringsparterne i, atmeromkostningen bliver overvæltet på varens pris, hvilket er i overensstemmelse med princippet omforureneren betaler.Ministeriet er ikke i stand til at vurdere risikoen for øget handel over grænserne, herunder via internettet.Der er ikke i direktivet krav om, at producenter og importører i andre EU-medlemsstater, der levererbatterier og akkumulatorer direkte til husholdninger i Danmark ved hjælp af fjernsalg eller internethandel,skal lade sig registrere, indberette markedsførte mængder, tilbagetage m.v. Det vil ved en fremtidig revisionaf direktivet blive overvejet at foreslå krav herom, svarende til § 18 i den gældendeelektronikaffaldsbekendtgørelse.Normalt er batterier med en længere varighed dyrere end nogle med en kortere varighed. Når betalingen erpr. kg. markedsført batteri, vil forøgelsen af betalingen udgøre en større procentvis andel af de billigstebatterier. Derfor er Miljøministeriet er dermed ikke enig i, at forøgelsen af betalingen vil give en øgetmarkedsført batterimængde.1.4. – Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetØEM vurderer, at der ikke er administrative konsekvenser ved lovforslaget. Forslaget vurderes dog at havenegative erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men der henvises til bemærkningerne i detforrige lovforslag, hvorefter en justering af betalingssatsen kunne blive nødvendig, ligesom der er en klarhjemmel til denne gebyrforhøjelse, og ØEM har derfor ikke yderligere bemærkninger hertil.

2. HavbundsmaterialerIndledningsvist bemærkes, at Miljøministeriet efter en nærmere vurdering har foretaget en ændring af detudkast til lovforslag, der har været udsendt i høring.Forslaget er ændret således, at anlæg for deponering af havbundsmaterialer undtages fra kravet i § 50, stk. 1,om, at nye anlæg kun må ejes af offentlige myndigheder. Der skal således ikke indhentes dispensation til atetablere et anlæg for deponering af havbundsmaterialer privat eller til at modtage havbundsmaterialer fraandre. Ændringen er fortaget for at undgå unødig administration for godkendelsesmyndighederne.Miljøministeriet vurderer, at de miljømæssige hensyn, der ligger bag § 50, stk. 1, fortsat vil være tilgodeset,selv om bestemmelsen ændres som foreslået.Der er indkommet få høringssvar til det udsendte udkast til lovforslag, og høringsparterne udtrykker genereltstor tilfredshed med og kan støtte dette lovforslag.affald danmark mener dog, at § 50 i miljøbeskyttelsesloven trænger til et generelt eftersyn. affald danmarkmener, at der også er behov for at justere reglerne vedrørende deponeringsanlæg for jord, så det bliver muligtfor private aktører at eje og drive et anlæg for deponering af jord samt modtage jord fra andre.Miljøministeriets bemærkninger§ 50, stk. 3, 1. pkt., giver godkendelsesmyndigheden mulighed for, efter en konkret dispensation, at meddeleen privat virksomhed dispensation til at etablere et anlæg, der er bestemt til deponering af specielleaffaldstyper fra virksomheden selv. Det er hermed muligt for privatejede virksomheder at få dispensation tilat eje og drive et deponeringsanlæg for de fraktioner, som opstår som led i virksomhedens drift.Er der tale om restprodukter fra forbrænding på anlæg, hvor der produceres elektricitet eller varme, kangodkendelsesmyndigheden tillige give virksomheden dispensation til deponering af sådant affald fra andretilsvarende anlæg. Det følger af § 50, stk. 3, 2. pkt. Denne ændring af § 50 er blandt andet begrundet i, atstrukturen i elsektoren har ændret sig til færre og større enheder. Tilsvarende har karakteren afdeponeringsanlæg for havbundsmaterialer nu begrundet en ny ændring i § 50.Miljøministeriet vil i forbindelse med arbejdet med den kommende revision af deponeringsbekendtgørelsenforetage en nærmere vurdering af, om der er behov for at foreslå yderligere ændringer afmiljøbeskyttelseslovens § 50.FLID ser meget gerne, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt fremrykkes.Miljøministeriets bemærkningerDet er en tidskrævende proces at fremsætte et lovforslag, og det er derfor ikke sandsynligt, atikrafttrædelsestidspunktet kan fremrykkes.