L 138 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, i hvilke tilfælde en kendt sæddonor kan anses som henholdsvis far og ikke far til barnet, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. april 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 7 (L 138) til ministeren for sundhed og forebyggelse,som hermed besvares.Spørgsmål nr. 7:’’Vil ministeren, jf. lovforslagets foreslåede affattelse af § 28 stk. 2, give enrække typeeksempler på, i hvilke tilfælde en kendt sæddonor kan anses somhenholdsvis far og ikke far til barnet?”Svar:Som det fremgår af lovforslaget, er de foreslåede ændringer af børnelovenudarbejdet af Social- og Integrationsministeriet. Til brug for besvarelsen harjeg derfor indhentet nedenstående udtalelse fra Social- og Integrationsministe-riet, som jeg kan henholde mig til.Med den foreslåede bestemmelse i § 28 i børneloven vil der ikke være tvivlom, hvorledes den faderskabsretlige stilling er for en sæddonor. Selvom bør-nelovens almindelige princip om, at børn bør have to forældre, fortsat gælder,vil reglen samtidig beskytte den donor, der ikke er tiltænkt en aktiv rolle i bar-nets liv, men som blot ønsker at hjælpe en videre ubestemt kreds af kvinder,mod, at der på et senere tidspunkt vil kunne rejses en faderskabssag. De fore-slåede regler tager således – i modsætning til tidligere, hvor graden af anony-mitet var afgørende – udgangspunkt i, hvad hensigten med donationen er: do-nation til en videre ubestemt kreds af kvinder eller til én bestemt kvinde.Som typeeksempler kan nævnes:1. En mand donerer sæd, og der er kun tilgængelige oplysninger omhans hudfarve, højde, vægt, hårfarve og øjenfarve. Donationen an-vendes til behandling af en kvinde, han ikke kender, og som ikke ken-der ham:Donor kan ikke dømmes som far.2. En mand donerer sæd, og har givet et stort antal oplysninger om sigselv i form af karriere, uddannelse, slægt, stemmeprøve m.v. Donatio-nen anvendes til behandling af en kvinde, han ikke kender, og som ik-ke kender ham (uanset at det måtte være muligt for kvinden rent fak-tisk at identificere manden):Donor kan ikke dømmes som far.

3. En mand donerer sæd, og har samtykket i, at barnet kan få udleveretoplysninger om hans identitet, når barnet bliver 18 år. Donationen an-vendes til behandling af en kvinde, han ikke kender, og som ikke ken-der ham:Donor kan ikke dømmes som far.4. En mand (en husven) donerer sæd til brug for behandling med kunstigbefrugtning af hans gode veninde efter aftale med hende:Donor kan dømmes som far, fordi donationen er sket til en bestemtkvinde.5. Et homoseksuelt par har aftalt med et lesbisk par, at den ene manddonerer sæd til brug for behandling med kunstig befrugtning af denene af kvinderne:Donor kan dømmes som far, fordi donationen er sket til en bestemtkvinde.6. En mand donerer sæd til brug for behandling af en bestemt kvinde,som han kender og som kender ham. Kvinden er gift eller samlevendemed en mand, som har samtykket i behandlingen med kunstig be-frugtning:Donor kan ikke dømmes som far, fordi ægtefællen, som har samtykketi behandlingen og i den forbindelse påtaget sig faderskabet til barnet,så at sige går forud for donor (den foreslåede § 28, stk. 3), og barnetfår en far i form af ægtefællen eller kvindens partner.