Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
L 125
Offentligt
1119639_0001.png
1119639_0002.png
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTEREN
14. maj 2012

Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 125 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 25. april 2012.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Verdens Skove, jf. L 125– bilag 4.

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg er glad for, at VerdensSkove støtter lovforslaget. Organisationen har til illustration af mæg-lings- og klageinstitutionens berettigelse fremsendt et eksempel på en sagvedrørende en dansk virksomheds mulige brud på OECD’s retningslinjerfor Multinationale Virksomheder. Jeg forventer, at den nye mæglings- ogklageinstitution vil kunne behandle denne type sager i fremtiden.Verdens Skove anbefaler, at det indskrives i lovforslaget, at formandenfor mæglings- og klageinstitutionen skal være dommer. Hertil vil jegfremhæve, at der i lovforslaget lægges op til, at formanden har alle deegenskaber, der skal til for at bistå den svage part og samtidig tage hen-syn til virksomhedens situation. Som det fremgår af bemærkningerne,skal formanden og den sagkyndige så vidt muligt have kvalifikationer iform af relevant samfundsvidenskabelig eller juridisk baggrund, videnom CSR og i særdeleshed viden om anerkendte internationale retnings-linjer på området. De nævnte kompetencer vurderes at være med til atgive formanden de nødvendige kvalifikationer til at varetage hvervet.Derudover kan jeg nævne, at der naturligvis i forbindelse med sekretari-atsbistanden også vil indgå juridiske kompetencer.Verdens Skove anfører, at det af lovforslaget fremgår, at mæglings- og klagein-stitutionens formand forestår mæglingen.Verdens Skove anbefaler på den
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
[email protected]www.evm.dk
baggrund, at mægler og dermed institutionens formand efter endt mæg-ling ikke kan medvirke i sagens videre forløb. Det er dog ikke givet, atdet i alle sager er formanden, der mægler. Efter lovforslaget har forman-den det overordnede ansvar for institutionens virke, herunder mægling.Forskellige grunde kan tale for, at det er et andet medlem af institutionen,som varetager mæglerrollen. Det kunne fx være af hensyn til en stormængde af sager. Som Verdens Skove nævner, er mæglings- og klagein-stitutionen desuden ikke en juridisk institution, og formanden fungererikke som dommer. Bedømmelsesgrundlaget er ikke en lov, men interna-tionale principper for samfundsansvar. Jeg mener derfor ikke, at det rets-sikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag reglerne om retsmægling, kansidestilles med den rolle formanden indtager i tilfælde af, at mæglingmislykkes, og en undersøgelse af sagen indledes. Hvis sagsbehandlingennår til det trin i sagsbehandlingen, hvor der foretages en undersøgelse, vil
2/2
det under alle omstændigheder være institutionen som helhed, der udtalersig, og ikke kun formanden.Verdens Skove anbefaler, at kontaktpunktet får mulighed for at behandlesager, hvor begge sagens parter er danske. Her er det vigtigt at understre-ge, at mæglings- og klageinstitutionen oprettes med henblik på at opfyldeDanmarks forpligtigelser under OECD til at oprette et ikke-juridisk kla-georgan. Mæglings- og klageinstitutionen skal derfor som udgangspunktrespektere den arbejdsdeling, der er beskrevet i OECD’s retningslinjer,hvorefter sager behandles af kontaktpunktet i det land, hvor den påståedekrænkelse er sket. Det skal dog være muligt for mæglings- og klageinsti-tutionen selv at behandle en sag, hvis det vurderes, at kontaktpunktet idet pågældende værtsland ikke lever op til OECD’s retningslinjer. Blandtandet derfor er der allerede mulighed for, at mæglings- og klageinstituti-onen i særlige tilfælde kan tage sager op, hvor begge sagens parter erdanske – også selvom klagen angår forhold i et andet OECD-land.Verdens Skove anbefaler, at der i årsregnskabslovens § 99 a stilles kravom rapportering om politikker vedrørende menneskerettigheder og miljø.En specifik rapportering på klimaområdet er udvalgt, fordi det er et mil-jøspørgsmål, som vil være relevant for et stort flertal af virksomheder.Klimaproblemernes globale karakter indebærer desuden en vis risiko for,at virksomhederne underprioriterer emnet i deres redegørelse for sam-fundsansvar sammenlignet med mere specifikke og lokale miljøproble-mer.