L 125 - 2011-12 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-12 fra Verdens Skove

1. KLAGE OVER DALHOFF LARSEN & HORNEMAN A/S FOR BRUD PÅ OECD’S RETNINGSLINJERFOR MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER ........................................................................................................... 41.1 KLAGEPUNKTER.............................................................................................................................................................. 41.2 OM DE INVOLVEREDE PARTER............................................................................................................................................51.2.1 Om Dalhoff Larsen & Horneman A/S................................................................................................................. 51.2.2 Om Nepenthes..................................................................................................................................................... 51.3 NEPENTHES’INTERESSE I SAGEN........................................................................................................................................ 61.4 HVORFOR ØNSKES SAGEN REJST VED DET DANSKE KONTAKTPUNKT?.........................................................................................61.5 OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER................................................................................................................................. 61.6 KONTAKT...................................................................................................................................................................... 62. GENNEMGANG AF KLAGEPUNKTERNE............................................................................................................. 72.1 KLAGEPUNKT NR. 1.........................................................................................................................................................72.1.1 Generelle forhold................................................................................................................................................ 72.1.2 Burma.................................................................................................................................................................. 92.1.3 Brasilien.............................................................................................................................................................. 92.1.4 Cameroun............................................................................................................................................................ 92.1.5 Liberia................................................................................................................................................................. 92.2 KLAGEPUNKT2.............................................................................................................................................................112.3 KLAGEPUNKT3.............................................................................................................................................................122.3.1 Burma................................................................................................................................................................ 122.3.2 Liberia............................................................................................................................................................... 122.4 KLAGEPUNKT4.............................................................................................................................................................142.5 KLAGEPUNKT5.............................................................................................................................................................152.5.1 Generelle forhold.............................................................................................................................................. 152.5.2 Brasilien............................................................................................................................................................ 162.5.3 Cameroun.......................................................................................................................................................... 162.5.4 Liberia............................................................................................................................................................... 172.6 KLAGEPUNKT6.............................................................................................................................................................182.6.1 Cameroun.......................................................................................................................................................... 182.7 KLAGEPUNKT7.............................................................................................................................................................192.7.1 Burma................................................................................................................................................................ 192.7.2 Brasilien............................................................................................................................................................ 202.7.3 Cameroun.......................................................................................................................................................... 202.7.4 Liberia............................................................................................................................................................... 202.8 KLAGEPUNKT8.............................................................................................................................................................222.8.1 Generelle forhold.............................................................................................................................................. 222.9 KLAGEPUNKT9.............................................................................................................................................................242.9.1 Brasilien............................................................................................................................................................ 242.9.2 Liberia .............................................................................................................................................................. 242.9.3 Burma................................................................................................................................................................ 252.9.4 DLH’s værdigrundlag....................................................................................................................................... 253.0 BAGGRUND............................................................................................................................................................... 273.1 OM DEN INTERNATIONALE TØMMERHANDEL....................................................................................................................... 273.2 SAMARBEJDSPARTNERES FORPLIGTELSER I FORHOLD TILRETNINGSLINJERNE............................................................................293.3 GENERELLE FORHOLD OMKRINGDLH’S INDKØB AF TRÆ....................................................................................................31

3.4 INDKØB AF TRÆ FRABURMA..........................................................................................................................................333.5 INDKØB AF TRÆ FRABRASILIEN.......................................................................................................................................363.6 INDKØB AF TRÆ FRACAMEROUN..................................................................................................................................... 373.7 INDKØB AF TRÆ FRALIBERIA.......................................................................................................................................... 383.8 VEJEN TIL EN BÆREDYGTIG INTERNATIONAL TØMMERHANDEL............................................................................................... 433.9 OMDLH’S MILJØPOLITIK OGGOODSUPPLIERPROJECT/PROGRAMME...................................................................................463.9.1 Evaluering af Good Supplier Project................................................................................................................473.9.2 Kommentarer til DLH’s miljøpolitik og ’Good Supplier Project/programme’................................................ 484.0 ORDLISTE..................................................................................................................................................................505.0 REFERENCER...........................................................................................................................................................516.0 NOTER........................................................................................................................................................................ 56

1. Klage over Dalhoff Larsen & Horneman A/S for brud på OECD’sRetningslinjer for Multinationale VirksomhederNepenthes ønsker hermed at klage over den multinationale virksomhed Dalhoff Larsen &Horneman A/S for brud på OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.Sagen ønskes rejst ved det danske kontaktpunkt.1.1 KlagepunkterNepenthes ønsker at klage over virksomheden Dalhoff Larsen & Horneman A/S på grundlag affølgende forhold:1.Dalhoff Larsen & Horneman A/S forsømmer at tage tilbørlig hensyn til behovet for at beskyttemiljøet og folks sundhed og sikkerhed samt at bidrage til det overordnede mål om enbæredygtig udvikling jf. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder punkt V1.2.Dalhoff Larsen & Horneman A/S forsømmer at bidrage til økonomisk, social og miljømæssigfremgang med henblik på at skabe en bæredygtig udvikling jf. OECD’s Retningslinjer forMultinationale Virksomheder punkt II, 12.3.Dalhoff Larsen & Horneman A/S forsømmer at bidrage til afskaffelse af tvangsarbejde ogbørnearbejde jf. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder punkt IV, 13.4.Dalhoff Larsen & Horneman A/S forsømmer at respektere menneskerettighederne for dem, derberøres af deres aktiviteter jf. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder punkt II,22.5.Dalhoff Larsen & Horneman A/S forsømmer at tage hensyn til den fastlagte politik i de lande,hvor de driver virksomhed jf. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder punktII2.6.Dalhoff Larsen & Horneman A/S har forsømt at indsamle og vurdere tilstrækkelige og aktuelleoplysninger om de miljømæssige, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige følger af deresvirksomhed jf. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder punkt V, 14.7.Dalhoff Larsen & Horneman A/S forsømmer at tilskynde sine leverandører at efterleveRetningslinjernes principper og normer jf. OECD’s Retningslinjer for MultinationaleVirksomheder punkt II, 105.

8.Dalhoff Larsen & Horneman A/S anvender handelsmetoder, som er konkurrenceforvridende jf.OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder punkt IX6.9.Dalhoff Larsen & Horneman A/S handler på en måde, som skader samfundets tillid til DLH ogtømmerbranchen som helhed jf. hensigten med OECD’s Retningslinjer for MultinationaleVirksomheder som beskrevet i forordet punkt 17.1.2 Om de involverede parter1.2.1 Om Dalhoff Larsen & Horneman A/SDen multinationale virksomhed Dalhoff Larsen & Horneman A/S (herefter benævnt DLH) harhovedsæde i Høje Taastrup kommune i Danmark. I starten af 2006 opkøbte DLH virksomheden ttTimber Group, som omsætter for ca. 1.3 milliarder kroner om året (Dalhoff Larsen & HornemanA/S, 2006). DLH er verdens største uafhængige forhandler af hårdttræ, og virksomheden havdeinden opkøbet af tt Timber Group en årlig omsætning på ca. 5 milliarder kroner (Københavnsfondsbørs 2006).1.2.2 Om NepenthesNepenthes er en dansk interesseorganisation, som blev stiftet i 1983 og har hjemsted i Århus iDanmark.Foreningens formål er:−at udbrede kendskabet til verdens skove og sætte fokus på de problemer, som opstår nårskovene ødelægges.−at arbejde for en langsigtet økologisk, socialt og økonomisk bæredygtig udvikling, der bidragertil rationel skovudnyttelse og bevarelse af verdens skove.−at støtte oprindelige folk og andre folk med tilknytning til verdens skove, herunder støtte dereskulturelle identitet og ret til selvbestemmelse.(Nepenthes, 2003)

1.3 Nepenthes’ interesse i sagenDenne sag omhandler brud på OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (herefterkaldt Retningslinjerne) i forbindelse med skovdrift og tømmerhandel. De pågældende brud har ledttil forringelser af naturværdier og miljøforhold samt brud på menneskerettighederne og lokale folksrettigheder i de skovområder, hvorfra tømmeret stammer.Da Nepenthes er en interesseorganisation, som har til formål at arbejde for bevarelse af verdensskove og støtte befolkninger med tilknytning til skovene, har Nepenthes en væsentlig interesse idenne sag.1.4 Hvorfor ønskes sagen rejst ved det danske kontaktpunkt?Denne sag ønskes rejst ved det danske kontaktpunkt, da DLH har hovedsæde i Danmark, og dermedhar størst tilknytning til Danmark. En anden årsag til at denne sag bør rejses i Danmark er, at sagenomhandler brud på Retningslinjerne i flere forskellige verdensdele og lande. Såfremt sagen skullerejses i de lande, hvor de aktiviteter har fundet sted, som har ledt til brud på Retningslinjerne, skulleder rejses sager i flere lande. Nogle af de lande, hvor aktiviteterne er foregået, har ikke tilsluttet sigRetningslinjerne, og det vil således ikke være muligt at rejse en sag i disse lande.1.5 Offentliggørelse af oplysningerAlle oplysninger i dette dokument må videregives til interesserede.1.6 KontaktTove Maria RydingFormand for NepenthesTlf. (+45) 28 78 08 83E-mail:[email protected]NepenthesOdensegade 4B8100 Århus CTlf. (+45) 86 13 52 32E-mail[email protected]www.nepenthes.dk

2. Gennemgang af klagepunkterneI det følgende gennemgås hvert enkelt klagepunkt. De forhold omkring DLH’s forretningsmetoder,som der refereres til i dette afsnit dokumenteres og gennemgås i detaljer i afsnit 3.0 ’Baggrund’.2.1 Klagepunkt nr. 1Dalhoff Larsen & Horneman A/S forsømmer at tage tilbørlig hensyn til behovet for at beskyttemiljøet og folks sundhed og sikkerhed samt at bidrage til det overordnede mål om en bæredygtigudvikling jf. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder punkt V1.Retningslinjernes punkt V1siger:”Virksomhederne bør, indenfor rammen af love, forskrifter og administrativ praksis i de lande,hvor de driver virksomhed og under henvisning til aktuelle internationale aftaler, principper, målog standarder, tage tilbørlig hensyn til behovet for at beskytte miljøet og folks sundhed ogsikkerhed og i det hele taget drive deres virksomhed på en sådan måde, at der bidrages til detoverordnede mål om bæredygtig udvikling.”Som det beskrives i afsnit 3.1’Om den internationale tømmerhandel’har ulovlig tømmerhandelgenerelt store økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser for de lande, hvor hugstenforegår, og handlen er derfor en forhindring for en bæredygtig udvikling. Ligeledes er handel medtømmer, som forårsager eller finansierer konflikter i oprindelseslandet, en forhindring forbæredygtig udvikling.2.1.1 Generelle forholdI afsnit 3.3’Generelle forhold omkring DLH’s indkøb af træ’gennemgås og dokumenteres det,hvordan DLH indkøber tømmer i en lang række lande, hvor konflikter og ulovlig tømmerhandel erhyppigt forekommende. Til trods for at der i disse lande er en stor risiko for at aftage træ, som erulovligt fremskaffet eller forbundet med konflikter, sikrer DLH sig ikke imod dette. DLH ønskerikke at opsætte en tidsfrist for, hvornår man vil være i stand til at sikre sig imod handel med ulovligttræ, hvilket fremgår af DLH’s miljøpolitik, hvor man skriver:”Det næste trin mod bæredygtighed er at verificere den legale oprindelse af træet (normalt ved en3. parts verificering), men det er stadig for tidligt at opsætte konkrete mål og tidsfrister herfor.”(DalhoffLarsen & Horneman A/S, 2004).

I afsnit 3.2’Samarbejdspartneres forpligtelser i forhold til Retningslinjerne’redegøres for detansvar, DLH har i forhold til en situation, hvor DLH er eller burde være vidende om, at der erbetydelig sandsynlighed for, at en leverandør af tømmer til virksomheden begår brud påRetningslinjerne i forbindelse med fremskaffelse af tømmeret.Når DLH handler i regioner med hyppige forekomster af ulovlig tømmerhandel uden at sikre sigimod handel med ulovligt tømmer, er der en stor risiko for, at virksomheden aftager ulovligttømmer. Herved bidrager DLH ikke til at skabe en bæredygtig udvikling men derimod til en negativøkonomisk, social og miljømæssig udvikling. DLH handler dermed i strid med Retningslinjernespunkt V.Burma, Brasilien, Cameroun og Liberia er eksempler på lande, hvor forekomsten af ulovligtømmerhandel er eller for nylig har været omfattende. I disse lande har Nepenthes særlig indgåendekendskab til, hvorledes DLH har aftaget og i nogle tilfælde fortsat aftager tømmer, til trods for atvirksomheden er vel vidende om, at der er stor sandsynlighed for, at tømmeret er fremskaffetgennem brud på Retningslinjerne. Problematikkerne omkring disse lande er kort opridset herundermen dokumenteres og gennemgås i detaljer i afsnittene 3.4’Indkøb af træ fra Burma’,3.5’Indkøbaf træ fra Brasilien’,3.6’Indkøb af træ fra Cameroun’og 3.7’Indkøb af træ fra Liberia’.Disse lande udgør konkrete eksempler på, at DLH har handlet i strid med Retningslinjerne, men deudgør samtidig eksempler på de generelle problemer, der er forbundet med DLH’sforretningsmetoder.Med hensyn til handel med tømmer, som er forbundet med konflikter, så fremgår det af DLH’setiske værdier, at virksomheden ikke accepterer, at leverandører eller virksomheden selv bidrager tilgrove menneskerettighedskrænkelser (Dalhoff Larsen & Horneman A/S, ikke dateret b). Detteændrer imidlertid ikke på, at virksomheden har aftaget træ, som med stor sandsynlighed forårsagedeog finansierede konflikter Liberia, og fortsat aftager træ, som med stor sandsynlighed forårsager ogfinansierer konflikter i Burma. Dette er ligeledes i strid med Retningslinjernes punkt V.Problemstillingerne omkring Burma og Liberia opridses kort herunder, men dokumenteres oggennemgås i detaljer i afsnit 3.4’Indkøb af træ fra Burma’og afsnit 3.7’Indkøb af træ fra Liberia’.

2.1.2 BurmaDe omfattende skovødelæggelser, som forekommer overalt i Burma, modvirker en bæredygtigudvikling. Ligeledes står den fortsatte konfliktsituation i landet som hindring for udviklingen. NårDLH aftager tømmer, som med stor sandsynlighed finansierer og forårsager konflikter, ellertømmer som stammer fra ulovlig eller destruktiv skovhugst, medvirker DLH til at forringemulighederne for økonomisk, social og miljømæssig fremgang i Burma. Herved handler DLH istrid med Retningslinjernes punkt V. (Se afsnit 3.4’Indkøb af træ fra Burma’for dokumentation ogdetaljeret gennemgang)2.1.3 BrasilienDet er altid svært at afgøre det præcise omfang af den ulovlige handel i et land. Dog er der enighedom, ulovlig hugst er meget udbredt i Amazonas i Brasilien8. Eftersom DLH i Brasilien ofte harvalgt at aftage træ fra leverandører, der tidligere er afsløret i ulovligheder, må risikoen for at aftageulovligt tømmer i DLH’s tilfælde formodes at være ekstra høj. (Se afsnit 3.5 ’Indkøbaf træ fraBrasilien’for dokumentation og detaljeret gennemgang)Også i Brasilien gælder det, at DLH ved at aftage træ, som med stor sandsynlighed er ulovligt,forsømmer at bidrage til at skabe en bæredygtig udvikling og tværtimod medvirker til en negativøkonomisk, social og miljømæssig udvikling, hvilket er i strid med Retningslinjernes punkt V.2.1.4 CamerounI Cameroun fortsatte DLH samhandlen med en leverandør, som adskillige gange var blevet afsløreti ulovlig tømmerhandel og tillige havde udtalt, at han ikke havde intentioner om at overholde loven.(Se afsnit 3.6’Indkøb af træ fra Cameroun’for dokumentation og detaljeret gennemgang)Også i dette tilfælde handlede DLH i strid med Retningslinjernes punkt V.2.1.5 LiberiaI den periode hvor DLH handlede med tømmerfirmaet OTC, forårsagede OTC’s skovhugst storskade på Liberias natur og miljø, hvilket blev dokumenteret i adskillige rapporter9. Tilsvarende vardet veldokumenteret, at OTC nogle steder bedrev ulovlig tømmerhugst og desuden anvendteindtægt fra tømmerhandlen til at finansiere dannelse af militser og til indkøb af våben. Der var medandre ord tale om handel med ulovligt tømmer samtidig med at handlen var med til at bidrage til

2.3 Klagepunkt 3Dalhoff Larsen & Horneman A/S forsømmer at bidrage til afskaffelse af tvangsarbejde ogbørnearbejde jf. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder punkt IV, 13.Retningslinjernes punkt IV, 13siger:”[Virksomhederne bør, i overensstemmelse med gældende love og forskrifter og gældende praksismed hensyn til beskæftigelse og relationerne på arbejdsmarkedet:]a) (…)b) bidrage til effektiv afskaffelse af børnearbejde,c) bidrage til afskaffelse af alle former for tvangsarbejde,d) (…)”2.3.1 BurmaI Burma er der igennem flere år rapporteret hyppige forekomster af tvangsarbejde og andre brud påmenneskerettighederne. Tvangsarbejde og brud på menneskerettighederne forekommer også iforbindelse med tømmerindustriens aktiviteter, herunder i forbindelse med skovhugst og byggeri aftømmerveje. Tilfælde af tvangsarbejde omfatter også episoder, hvor børn er blevet tvunget til atarbejde.Ved fortsat at aftage tømmer fra Burmas tømmerindustri uden at kunne sikre sig imod handel medtømmer, som er fremskaffet via tvunget børnearbejde, tvangsarbejde eller andre brud påmenneskerettighederne, har DLH forsømt at bidrage til at afskaffe tvangs- og børnearbejde ogsamtidig forsømt at respektere menneskerettighederne for dem, der berøres af deres aktiviteter.Dermed har DLH handlet i strid med Retningslinjernes punkt IV, 1.Problematikken omkring DLH’s indkøb af træ fra Burma dokumenteres og gennemgås i detaljer iafsnit 3.4’Indkøb af træ fra Burma’.DLH’s medansvar i forbindelse med, at virksomhedens leverandører handler i strid medRetningslinjerne, er beskrevet i afsnit 3.2’Samarbejdspartneres forpligtelser i forhold tilRetningslinjerne’.2.3.2 LiberiaI forbindelse med virksomheden OTC’s skovhugst blev der jævnligt begået brud påmenneskerettighederne, blandt andet blev der i nogle tilfælde anvendt tvangsarbejde. På trods af at

2.5 Klagepunkt 5Dalhoff Larsen & Horneman A/S forsømmer at tage hensyn til den fastlagte politik i de lande, hvorde driver virksomhed jf. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder punkt II2.Retningslinjernes punkt II ’Generelle politiske retningslinjer’ siger:”Virksomhederne bør tage hensyn til den fastlagte politik i de lande, hvor de driver virksomhed…”Handel med tømmer, som er fremskaffet ulovligt i oprindelseslandet, må generelt anses for værendei strid med det pågældende lands politik, sådan som denne er formuleret i lovgivningen.2.5.1 Generelle forholdI afsnit 3.3’Generelle forhold omkring DLH’s indkøb af træ’gennemgås og dokumenteres det,hvordan DLH indkøber tømmer i en lang række lande, hvor ulovlig tømmerhandel er hyppigtforekommende. Til trods for dette sikrer DLH sig ikke imod handel med træ, som er ulovligtfremskaffet, og DLH ønsker heller ikke at opsætte en tidsfrist for, hvornår man vil være i stand tildette. Det fremgår af DLH’s miljøpolitik, hvor man skriver:”Det næste trin mod bæredygtighed er at verificere den legale oprindelse af træet (normalt ved en3. parts verificering), men det er stadig for tidligt at opsætte konkrete mål og tidsfrister herfor.”(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2004)I afsnit 3.2’Samarbejdspartneres forpligtelser i forhold til Retningslinjerne’redegøres for detansvar, DLH har i forhold til en situation, hvor DLH er eller burde være vidende om, at det erbetydelig sandsynlighed for, at en leverandør af tømmer begår brud på Retningslinjerne iforbindelse med fremskaffelse af tømmeret.Når DLH handler i regioner med hyppige forekomster af ulovlig tømmerhandel uden at sikre sigimod handel med ulovligt tømmer, er der en stor risiko for, at virksomheden aftager ulovligttømmer. Herved forsømmer DLH at tage hensyn til den fastlagte politik i de lande, hvor de drivervirksomhed. DLH handler dermed i strid med Retningslinjernes punkt II.Brasilien, Cameroun og Liberia er eksempler på lande, hvor forekomsten af ulovlig tømmerhandeler eller for nylig har været omfattende. I disse lande har Nepenthes særlig indgående kendskab til,

hvorledes DLH har aftaget og i nogle tilfælde fortsat aftager tømmer, til trods for at virksomhedener vel vidende om, at der er hertil stor sandsynlighed for, at tømmeret er fremskaffet gennem brudpå Retningslinjerne. Disse lande udgør således konkrete eksempler på, at DLH har handlet i stridmed Retningslinjerne, men de udgør samtidig eksempler på de generelle problemer, der erforbundet med DLH’s forretningsmetoder. Problematikkerne omkring disse lande er kort opridsetherunder men dokumenteres og gennemgås i detaljer i afsnittene 3.5’Indkøb af træ fra Brasilien’,3.6’Indkøb af træ fra Cameroun’og 3.7’Indkøb af træ fra Liberia’.Også i Burma er ulovlig tømmerhugst udbredt. Men da der generelt hersker tvivl om, hvorvidtmilitærjuntaen i Burma kan betragtes som værende lovlig, er Burma udeladt i denne sammenhæng.2.5.2 BrasilienDet er altid svært at afgøre det præcise omfang af den ulovlige handel i et land. Dog er der enighedom, at ulovlig hugst er meget udbredt i Amazonas i Brasilien11. Eftersom DLH i Brasilien ofte harvalgt at aftage træ fra leverandører, der tidligere er afsløret i ulovligheder, må risikoen for at aftageulovligt tømmer i DLH’s tilfælde formodes at være ekstra høj.Skovlovgivningen i Brasilien er udtryk for regeringens fastlagte politik i forhold til beskyttelse aflandets skove. Ved at aftage træ, som med stor sandsynlighed er fældet i strid med landetsskovlovgivning, tager DLH ikke hensyn til den fastlagte politik i Brasilien og handler dermed i stridmed Retningslinjernes punkt II.Problematikken omkring DLH’s indkøb af træ fra Brasilien dokumenteres og gennemgås i detaljer iafsnit 3.5’Indkøb af træ fra Brasilien’.2.5.3 CamerounI Cameroun fortsatte DLH samhandlen med en leverandør, som adskillige gange var blevet afsløreti ulovlig tømmerhandel og tillige havde udtalt, at han ikke havde intentioner om at overholde loven.Skovlovgivningen i Cameroun, herunder de fastsatte begrænsninger for hvor meget skov der måfældes, er et udtryk for regeringens fastlagte politik i forhold til beskyttelse af landets skove. Ved ataftage træ, som med stor sandsynlighed var fældet i strid med landets skovlovgivning, tog DLHikke hensyn til den fastlagte politik i Cameroun, og handlede dermed i strid med Retningslinjernespunkt II.Problematikken omkring DLH’s indkøb af træ fra Cameroun dokumenteres og gennemgås i detaljeri afsnit 3.6’Indkøb af træ fra Cameroun’.

2.7 Klagepunkt 7Dalhoff Larsen & Horneman A/S forsømmer at tilskynde sine leverandører at efterleveRetningslinjernes principper og normer jf. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomhederpunkt II, 105.I henhold til Retningslinjernes afsnit II ’Generelle politiske retningslinjer’, punkt 10 børvirksomhederne:”hvor det er praktisk muligt opmuntre forretningspartnere, herunder leverandørerog underleverandører, til at følge principper for forretningsførelse som er i overensstemmelse medRetningslinjerne,”I vejledningen om Retningslinjerne skrives om samme emne under afsnittet’Overordnede principper’12:”Blandt de hovedområder, hvor virksomheder kan udvise god adfærd, nævnes hensynet til (…) attilskynde samarbejdspartnere til også at efterleve Retningslinjernes normer for god adfærd.”Dette indebærer, at virksomheden er forpligtet til at oplyse sine leverandører om Retningslinjernesprincipper og normer samt aktivt at bidrage til at sikre at leverandører efterlever disse. Såfremtvirksomhedens leverandører groft forsømmer at efterleve Retningslinjernes principper og normer,bør virksomheden drage konsekvenser af dette og sikre, at virksomheden ikke længere er involvereti disse brud på Retningslinjerne gennem samhandel med pågældende leverandør.DLH har i flere år hævdet, at virksomheden aktivt arbejder for at påvirke sine leverandører til atdrive bæredygtigt skovbrug13. Dette stemmer imidlertid ikke overens med, at DLH i flere tilfældeog igennem længere tid har fortsat samhandel med leverandører, der gentagne gange med DLH’sviden herom har begået grove brud på Retningslinjernes forskrifter.Nedenstående gennemgås flere offentligt kendte tilfælde, hvor DLH har fortsat samhandelen medleverandører, som igennem længere tid har forbrudt sig imod Retningslinjerne.2.7.1 BurmaDLH har igennem flere år fortsat samhandelen med Burma, til trods for at tømmerhandel i Burmaforegår på en måde, der er i strid med Retningslinjernes bestemmelser. DLH er flere gange blevetgjort opmærksom på de kritisable forhold i Burma14.Problematikken omkring DLH’s indkøb af træ fra Burma dokumenteres og gennemgås i detaljer iafsnit 3.4’Indkøb af træ fra Burma’.

2.7.2 BrasilienDLH fortsatte samhandelen med virksomheden Jatoba til trods for, at DLH ifølge eget udsagn varopmærksomme på, at Jatoba flere gange havde brudt lovgivningen i Brasilien og dermed handlet istrid med Retningslinjerne. DLH har desuden handlet med adskillige andre leverandører, somtidligere havde forbrudt sig imod den brasilianske lovgivning. Ved flere lejligheder er DLH blevetgjort opmærksom på, at deres leverandører i Brasilien var problematiske15.Problematikken omkring DLH’s indkøb af træ fra Brasilien dokumenteres og gennemgås i detaljer iafsnit 3.5’Indkøb af træ fra Brasilien’.2.7.3 CamerounI forbindelse med udsendelsen’De danske tømmermænd’(DR Dokumentar, 2002) blev DLH gjortopmærksom på, at virksomhedens leverandør Hazim Hazim Chehade havde tilkendegivet, at hanikke fandt det muligt at tjene penge uden at bryde lovgivningen i Cameroun. DLH valgte til trodsfor dette at fortsætte samhandlen med leverandøren.Problematikken omkring DLH’s indkøb af træ fra Cameroun dokumenteres og gennemgås i detaljeri afsnit 3.6’Indkøb af træ fra Cameroun’.2.7.4 LiberiaDLH fortsatte samhandelen med virksomheden OTC til trods for, at DLH flere gange blev gjortopmærksom på, at virksomheden drev forretning på en måde, som på mange punkter var i strid medRetningslinjerne16.Problematikken omkring DLH’s indkøb af træ fra Liberia dokumenteres og gennemgås i detaljer iafsnit 3.7’Indkøb af træ fra Liberia’.I tilfælde af at DLH har forsøgt at oplyse ovenstående leverandører om Retningslinjernes principperog normer samt opfordre til at leverandørerne efterlever disse, har dette arbejde tydeligvis væretforgæves. Leverandørerne har igennem længere tid fortsat med at drive virksomhed på en måde,som har indebåret overtrædelse af Retningslinjernes bestemmelser. Disse overtrædelser har i allefire tilfælde været så grove og tillige fundet sted gentagne gange over så lang en periode, at DLHikke i henhold til virksomhedens pligt til at tilskynde leverandører til at følge Retningslinjerne kanforsvare at have fortsat samhandelen med leverandørerne.

2.8 Klagepunkt 8Dalhoff Larsen & Horneman A/S anvender handelsmetoder, som er konkurrenceforvridende jf.OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder punkt IX6.Retningslinjernes punkt IX siger:”Virksomhederne bør, indenfor rammen af gældende love og forskrifter, udøve deres aktiviteter påen konkurrencemæssig måde…”2.8.1 Generelle forholdI afsnit 3.3 ’Generelleforhold omkring DLH’s indkøb af træ’gennemgås og dokumenteres det,hvordan DLH indkøber tømmer i en lang række lande, hvor ulovlig tømmerhandel er hyppigtforekommende. Til trods for at der i disse lande er en stor risiko for at aftage træ, som er ulovligtfremskaffet, sikrer DLH sig ikke imod dette. DLH ønsker ikke at opsætte en tidsfrist for, hvornårman vil være i stand til at sikre sig imod handel med ulovligt træ, hvilket fremgår af DLH’smiljøpolitik, hvor man skriver:”Det næste trin mod bæredygtighed er at verificere den legale oprindelse af træet (normalt ved en3. parts verificering), men det er stadig for tidligt at opsætte konkrete mål og tidsfrister herfor.”(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2004)Når DLH handler i regioner med hyppige forekomster af ulovlig tømmerhandel uden at sikre sigimod handel med ulovligt tømmer, er der en stor risiko for, at virksomheden aftager ulovligttømmer.Ved at aftage ulovligt tømmer handler DLH i strid med Retningslinjernes punkt IX. Dette skyldes atDLH’s virksomhed er konkurrenceforvridende i forhold til virksomheder, der udelukkende køberlovligt tømmer. Som det nævnes i afsnit 3.1’Om den internationale tømmerhandel’sælges ulovligttømmer nemlig ofte billigere end lovligt tømmer og det ulovlige tømmer har i visse tilfælde tilligeen bedre kvalitet end lovligt træ. Mere information om den ulovlige tømmerhandels konsekvenserfor den lovlige tømmerhandel findes i rapporterne’A conflict of interests’(Global Witness 2003),’”Illegal” Logging and Global Wood Markets: The Competitive Impacts on the U.S. WoodProducts Industry’(Seneca Creek Associates, 2004) og’Law Compliance in the Forestry Sector’(Contreas-Hermosilla, Arnoldo, 2002). I sidstnævnte rapport gennemgås desuden, hvordan ulovligt

2.9 Klagepunkt 9Dalhoff Larsen & Horneman A/S handler på en måde, som skader samfundets tillid til DLH ogtømmerbranchen som helhed jf. hensigten med OECD’s Retningslinjer for MultinationaleVirksomheder som beskrevet i forordet punkt 17.Om formålet med Retningslinjerne står der skrevet:”Retningslinjerne har til hensigt (…) at styrke grundlaget for gensidig tillid mellemvirksomhederne og samfundet, hvor de driver virksomhed, … ”.I dette afsnit gennemgås, hvordan DLH’s udmeldinger til offentligheden om virksomhedensaktiviteter og handelsmetoder i flere tilfælde har været vildledende eller direkte i strid medsandheden.Dette skader samfundets tillid til DLH og til tømmerbranchen som helhed.Eftersom DLH’s handlinger skader samfundets tillid til virksomheden og tømmerbranchen, handlerDLH i strid med Retningslinjernes formål.Nedenstående er på, at DLH’s udmeldinger til offentligheden har været vildledende eller direkteusande. Eksemplerne omfatter situationer i forbindelse med DLH’s indkøb af træ fra Brasilien,Liberia og Burma samt generelle forhold omkring DLH’s værdigrundlag.2.9.1 BrasilienSom beskrevet i afsnit 3.5’Indkøb af træ fra Brasilien’påstod DLH i udsendelsen’De DanskeTømmermænd’(DR Dokumentar, 2002), at man ikke længere samarbejdede med virksomhedenJatoba i Brasilien. Dette viste sig at være usandt.2.9.2 LiberiaSom beskrevet i afsnit 3.7’Indkøb af træ fra Liberia’meddelte DLH i 2001, at man ville trække sigud af Liberia på grund af, at leverandørerne ikke overholdt menneskerettighederne og drevdestruktiv skovdrift. Mindre end et år senere begyndte DLH igen at købe træ fra samme leverandøri Liberia. I den forbindelse afgav man flere vildledende informationer og påstod bl.a., at der ikkelængere var noget, der tydede på, at virksomhedens forretningsmetoder var problematiske. Dette varvildledende, eftersom anklagerne imod leverandøren ikke var blevet afvist, men derimod

bestyrkede. DLH’s håndtering af denne sag kan tolkes som et forsøg på at vildlede offentligheden,ved at indstille samarbejdet indtil offentligheden ikke længere var opmærksom på sagen. Formåletmed dette skulle være at fremstå som en mere ansvarlig virksomhed, end hvad tilfældet er.Problematikken omkring DLH’s indkøb af træ fra Liberia dokumenteres og gennemgås i detaljer iafsnit 3.7’Indkøb af træ fra Liberia’.2.9.3 BurmaSom beskrevet i afsnit 3.4’Indkøb af træ fra Burma’annoncerede DLH i 2001, at man havdeplanlagt gradvist at trække sig ud af Burma ved at skære handlen ned med 10 % om året. Senereviste det sig, at DLH havde valgt at fravige planen og i stedet for fastfryse indkøbene fra Burma pådet niveau, som handlen var på i 2002. DLH’s håndtering af denne sag kan tolkes som et forsøg påat vildlede offentligheden. Formålet med dette skulle være at fremstå som en mere ansvarligvirksomhed, end hvad tilfældet er.I januar 2006 opkøbte DLH virksomheden tt Timber Group, som også årligt indkøber en væsentligmængde tømmer fra Burma. Dermed øgede DLH sit indkøb af tømmer fra Burma, og virksomhedenhar ifølge eget udsagn ikke taget stilling til, hvorvidt indkøbet igen skal reduceres til 2002-niveau.Problematikken omkring DLH’s indkøb af træ fra Burma dokumenteres og gennemgås i detaljer iafsnit 3.4’Indkøb af træ fra Burma’.2.9.4 DLH’s værdigrundlagI det følgende illustreres, hvordan DLH forsøger at skabe sig et image som et miljøbevidst oghensynsfuldt firma, der tager et samfundsmæssigt ansvar. Dette image sammenlignes med DLH’skonkrete ageren i forskellige sammenhænge.Som det fremgår af eksemplerne nedenfor, er der i flere tilfælde stor uoverensstemmelse mellemDLH’s officielle værdigrundlag og DLH’s handlinger. Disse uoverensstemmelser mindskersamfundets tillid til DLH og til tømmerbranchen som helhed.Miljømæssige værdierDLH skriver i sit værdigrundlag om sine miljømæssige værdier:”Desuden tager vi vor samfundsmæssige rolle i bevarelsen af verdens skove alvorligt, fordi skovenehar en række positive miljøværdier, som vi vil være med til at værne om.”(Dalhoff Larsen &Horneman A/S, ikke dateret).

DLH’s ageren i forbindelse med indkøb i Burma, Brasilien, Cameroun og Liberia, somdokumenteret og beskrevet i afsnit 3.4, 3.5, 3.6 og 3.7 strider imod ovennævnte værdier. I dissesager forsømmer DLH at tage sin samfundsmæssige rolle i bevarelsen af verdens skove alvorligt ogvælger at fortsætte samhandelen med leverandører, som begår grove skovødelæggelser, bådelovlige og ulovlige.MenneskerettighederDLH giver udtryk for, at man lægger vægt på og respekterer menneskerettighederne. I sitværdigrundlag opstiller DLH en række krav til leverandører såvel som DLH selv. Et af kravenelyder :”Leverandører, der opererer i konfliktområder, har et særligt ansvar for ikke at bidrage til grovemenneskerettighedskrænkelser”DLH skriver desuden, at virksomheden kræver af sine leverandører, at disse ikke anvendertvangsarbejde. (Dalhoff Larsen & Horneman A/S, ikke dateret b)DLH’s ageren i de tilfælde, der nævnes herunder, strider imod disse værdier.Indkøb af træ fra BurmaI Burma begås der omfattende brud på menneskerettighederne, og tvangsarbejde er vidt udbredtikke mindst i forbindelse med skovdrift og tømmertransport. DLH har gennem flere år fortsatsamhandlen med Burma, til trods for at man ikke har mulighed for at sikre sig imod grove brud påmenneskerettighederne. Forholdene omkring DLH’s indkøb af træ fra Burma dokumenteres oggennemgås i afsnit 3.4 ’Indkøbaf træ fra Burma’.Indkøb af træ fra LiberiaVirksomheden OTC, som var DLH’s leverandør i Liberia, gjorde sig skyldig både i brug aftvangsarbejde og andre brud på menneskerettighederne, hvilket DLH gentagne gange blev gjortopmærksom på. Trods dette valgte DLH at fortsætte samhandelen med OTC.Forholdene omkring DLH’s samhandel med Liberia dokumenteres og gennemgås i afsnit 3.7’Indkøb af træ fra Liberia’.

3.0 Baggrund3.1 Om den internationale tømmerhandelVerdens skove har umådelig stor betydning for verdens plante- og dyreliv samt de millioner afmennesker, der lever i skovområder og dagligt er afhængige af skovens produkter for at kunneoverleve. Derfor er en langsigtet og bæredygtig udnyttelse af skovene en forudsætning for enbæredygtig udvikling i verdens skovlande.Desværre er store dele af den internationale tømmerhandel i dag baseret på overudnyttelse afverdens skovressourcer, og handlen er tillige plaget af ulovlige forretningsmetoder. I nogle landeses desuden klare sammenhænge mellem tømmerhandel og lokale eller regionale væbnedekonflikter.DLH er verdens største uafhængige forhandler af hårdttræ (Københavns fondsbørs, 2006), ogvirksomhedens handlinger har derfor stor betydning for udviklingen i tømmerbranchen og i verdensskove.Ulovlig tømmerhandel er vidt udbredt på verdensplan, og i nogle lande vurderes det, at den ulovligehandel overgår den lovlige i omfang (Contreas-Hermosilla, Arnoldo 2002). Der findes i dag ingeninternational lov imod, at virksomheder aftager tømmer, som er fremskaffet via brud på nationallovgivning.På det internationale marked mindskes priserne på tømmer mærkbart af, at handlen med ulovligt træer så omfattende. Årsagen er, at ulovligt tømmer ofte sælges betydeligt billigere end det lovlige.(Seneca Creek Associates, LLC, Wood Resources International, LLC, 2004; Contreas-Hermosilla,Arnoldo, 2002)I forbindelse med tyveri af tømmer er der i nogle lande en tendens til, at det er det træ, der har bedstkvalitet, som bliver fældet og forhandlet ulovligt. Derfor vil det ulovlige tømmer i nogle tilfældevære det tømmer på markedet, der har den bedste kvalitet.17Indkøbere af tømmer vil derfor i mange tilfælde have et incitament til at købe ulovligt tømmer fremfor lovligt tømmer, såfremt virksomheden udelukkende vælger træ på baggrund af pris og kvalitet.I konfliktområder med adgang til værdifulde skovområder findes der flere eksempler på, attømmerhandelen har medvirket til at forlænge konflikten.18Dette er f.eks. sket ved, at tømmeret harskabt store indkomster til de involverede parter, som derved har kunnet finansiere de udgifter, der er

forbundet med konflikten så som f.eks. udgifter til indkøb af våben. Adgang til tømmerressourcerhar desuden i nogle tilfælde været selve baggrunden for konflikter19.Skovenes ødelæggelse bevirker, at lokale befolkninger mister deres livsgrundlag, og skaber desudenmange steder øget risiko for lokale klimaforstyrrelser, oversvømmelser, jordskred ogsygdomsudbrud. I nogle skovlande ignoreres oprindelige og lokale folks rettigheder, og skovefældes, uden at indkomsten kommer den lokale befolkning til gode. I kampen om skovensressourcer er det således ofte de fattige og lokale befolkningsgrupper, der bliver taberne. (Contreas-Hermosilla, Arnoldo, 2002; Island Press, 2005)De store skovødelæggelser bevirker, at dyr og planter bliver udryddet i takt med, at deres levestederforsvinder. Når skovområder ”åbnes”, ved at tømmerveje etableres gennem de ellers lukkedeskovområder, ses det ofte at jagten på skovens vilde dyr, det såkaldte bushmeat, øges markant.20Derved medvirker tømmerhugsten til at true især skovenes store dyr så som aber og andre pattedyr.(Island Press, 2005)Den del af tømmerhandlen som er ulovlig, har desuden store økonomiske konsekvenser for delande, hvor hugsten foregår. OECD vurderede i 2001, at værdien af den ulovlige handel medskovprodukter hvert år var omkring 150 milliarder Euro (OECD, 2001). I 2002 vurderedeVerdensbanken, at ulovlig tømmerhandel kostede tømmerproducerende landes regeringer 10-15milliarder Euro om året i tabt indkomst. (The World Bank Group, 2002).Den ulovlige tømmerhandel indebærer ofte meget alvorlig skade på skovene og miljøet, ogmedvirker til at f.eks. nationalparker ødelægges. Ofte er hugsten også en trussel imod lokale folkssundhed og sikkerhed, i og med at det lokale miljø ødelægges, hvilket f.eks. kan resultere imudderskred samt at vandforsyningen ødelægges. Den ulovlige tømmerhandel ledsages derudoverofte af anden organiseret kriminalitet. (Commission of the European Communities, 2004)

3.2 Samarbejdspartneres forpligtelser i forhold til RetningslinjerneNår en multinational virksomhed aftager en vare fra en leverandør, som har fremskaffet pågældendevare ved at handle i strid med Retningslinjerne, handler den multinationale virksomhed også i stridmed Retningslinjerne, såfremt virksomheden er vidende om eller bør være vidende om, at der erforegået et brud på Retningslinjerne i forbindelse med fremskaffelsen af pågældende vare.Der er flere argumenter for, at multinationale virksomheder har et medansvar for sine leverandørersbrud på Retningslinjernes principper og normer, såfremt den multinationale virksomhed er videndeom, at dette foregår.Om Retningslinjernes hensigt står skrevet i afsnittet’Forord’punkt 17:”Retningslinjerne har til hensigt at sikre, at virksomhederne handler i overensstemmelse medregeringernes politik, at styrke grundlaget for gensidig tillid mellem virksomhederne og samfundet,hvor de driver virksomhed, at søge at forbedre klimaet for udenlandske investeringer og at højne demultinationale virksomheders bidrag til en bæredygtig udvikling.”En multinational virksomhed der bevidst aftager varer, som en leverandør har fremskaffet ved athandle i strid med Retningslinjerne, kan bidrage til at svække den gensidige tillid mellemvirksomheden og samfundet, og ligeledes være med til at hindre en bæredygtig udvikling. Ofte vildet også være i strid med regeringers politik at aftage varer, som er fremskaffet ved at leverandørenhar brudt Retningslinjernes principper og normer.Hvis Retningslinjerne skal fungere efter hensigten, må den multinationale virksomhed således haveet medansvar.Såfremt den multinationale virksomhed ikke har et medansvar for leverandørernes åbenlyse brud påRetningslinjerne, kan der i tilfælde, hvor der er en økonomisk fordel ved dette, opstå et incitamenttil netop at handle med leverandører, der bryder Retningslinjerne.Der vil ofte i tømmerbranchen være en økonomisk fordel forbundet med at handle på måder, som eri strid med Retningslinjerne. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med indkøb af ulovligt tømmer(se afsnit 3.1’Om den internationale tømmerhandel’).

Multinationale virksomheder vil ligeledes bevidst kunne omgå Retningslinjerne ved at henlægge dearbejdsopgaver, der indebærer brud på Retningslinjerne, til nationale datterselskaber ellerkonsulentvirksomheder, som ikke er multinationale og derved ikke er omfattet af Retningslinjernesbestemmelser.I tilfælde hvor det er konstateret, at en leverandør tidligere har handlet på måder, som er i strid medRetningslinjerne, bør den multinationale virksomhed udvise særlig agtpågivenhed, da der er en storrisiko for, at leverandøren begår brud på Retningslinjerne igen. Den multinationale virksomhedhandler i strid med Retningslinjerne, såfremt den fortsætter et samarbejde med leverandøren, tiltrods for at der er anledning til at tro, at varerne endnu engang er fremskaffet på en måde, der er istrid med Retningslinjerne.Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en leverandør gentagne gange er dømt for handel medtømmer, som er fremskaffet på ulovlig vis. Vælger den multinationale virksomhed at aftage tømmerfra denne leverandør uden effektivt at sikre sig, at det tømmer, som aftages, har lovlig oprindelse,da handler den multinationale virksomhed i strid med Retningslinjerne.At multinationale virksomheder har et særligt medansvar i forbindelse med de miljømæssige,sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige følger af en leverandørs virksomhed, fremgår desuden afRetningslinjernes afsnit V, punkt 34, som siger følgende:”[Virksomhederne bør særligt] I sin beslutningsproces vurdere og tage i betragtning deforudsigelige miljømæssige, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige følger af virksomhedensprocesser, varer og tjenesteydelser gennem hele deres livscyklus. Dersom den foreslåedevirksomhed kan få betydelige miljømæssige, sundhedsmæssige, og sikkerhedsmæssige følger ogdersom den må godkendes af vedkommende myndighed, må der udarbejdes en behørigmiljøkonsekvensanalyse.”

3.3 Generelle forhold omkring DLH’s indkøb af træHerunder omtales udvalgte vurderinger, der forefindes om nogle af de lande, hvor DLH harindkøbskontor. Denne gennemgang er ikke udtømmende, og problemer kan også forekomme ilande, der ikke nævnes her. Desuden findes der mange flere rapporter om udbredelsen og omfangetaf ulovligt tømmerhandel, end dem som omtales her.Rapporten’Cotê d’Ivoire: No Peace In Sight’(International Crisis Group, 2004) gennemgår deuroligheder, som Elfenbenskysten oplever, samt de underliggende årsager herfor. I forbindelse medurolighederne i de vestlige dele af Elfenbenskysten nævnes det, hvorledes handelen med tømmer eret væsentligt element i ”krigsøkonomien”. Ligeledes påpeges det, at tømmer i strid med FN’svåbenembargo smugles over grænsen fra Liberia og sælges i Elfenbenskysten. På begge sider afgrænsen håndteres handelen ofte af militser.Endelig omtales det, at Elfenbenskysten også plages af handel med tømmer, som er fældet ulovligt iElfenbenskysten.I Resolution 1609 vedtaget 24. juni 2005 udtrykker FN’s sikkerhedsråd fortsat stor bekymring oversituationen i Elfenbenskysten. (United Nations, Security Council, 2005)I Kina vurderes det ligeledes, at der er en udbredt handel med ulovligt tømmer. Disse problemertilskrives dog ikke udelukkende ulovlig hugst i Kina, men også import af ulovligt træ fra en rækkeandre lande i Rusland, Afrika og Sydøstasien. Handelen med ulovligt tømmer i Kina gennemgås irapporterne’The timber footprint of the G8 and China’(Paul Toyne, Cliona O’Brien and RodNelson, 2002.) og’”Illegal” Logging and Global Wood Markets: The Competitive Impacts on theU.S. Wood Products Industry ’(Seneca Creek Associates, LLC, Wood Resources International,LLC, 2004). Disse rapporter gennemgår også den ulovlige handel i bl.a. Rusland, Indonesien,Malaysia og Ghana. I kapitel 5.1 i rapporten’Impact Assessment of the EU Action Plan for ForestLaw Enforcement, Governance and Trade (FLEGT)’(Indufor 2004) vurderes situationen iBrasilien, Cameroun og Indonesien. Andre kilder til vurdering af problemet med ulovligtømmerhandel kan desuden findes i kildehenvisningerne i disse rapporter.DLH har indkøbskontor i både Elfenbenskysten, Gabon, Kina, Rusland, Indonesien, Malaysia ogGhana (Dalhoff Larsen & Horneman A/S, ikke dateret e).

3.4 Indkøb af træ fra BurmaBurmas skove huser et enestående plante- og dyreliv, der bl.a. omfatter adskillige globalt truedepattedyr og over 1000 plantearter, som ikke lever andre steder i verden. Skovene har desuden storbetydning for lokale befolkningsgrupper og fungerer ofte som livsgrundlag samtidig med at træernebeskytter vandressourcerne og værner imod mudderskred. (Global Witness, 2003)De mange problemer tilknyttet tømmerhandelen i Burma gennemgås i rapporterne’A conflict ofinterests’(Global Witness, 2003) og’Capitalizing on Conflict’(EarthRights International withKaren Environmental & Social Action Network, 2003), begge er udsendt i oktober 2003.Rapporterne beskriver, hvordan store skovødelæggelser forekommer mange steder i landet somfølge af voldsom skovhugst. En af de faktorer, der bidrager til de store skovødelæggelser, er denudbredte forekomst af ulovlig tømmerhandel21. Sammenligninger mellem Burmas eksporttal ogmodtagerlandes importtal viser, at den ulovlige handel i nogle perioder, f.eks. i år 2000, har udgjortover 50 % af eksporten fra Burma.Mange virksomheder i Burma opererer både legalt og illegalt, og der er en tendens til, at dettømmer, der har bedst kvalitet, sælges ulovligt, samt at det ulovlige træ generelt sælges til en pris,der er væsentligt lavere end lovligt tømmer af samme kvalitet.Der findes desuden eksempler på, at tømmerindustrien i Burmas grænseområder er blevet anvendtsom dække for ulovlig hugst i Kina og Thailand.Overgreb mod civile er udbredt i forbindelse med tømmerindustriens aktiviteter. Der er iovennævnte rapporter dokumenteret adskillige eksempler på, at lokale befolkninger i forbindelsemed skovhugst er blevet tvangsforflyttet af militæret, og at ejendomme er blevet konfiskeret.Ligeledes er der dokumenteret mange tilfælde, hvor vold og tvangsarbejde har fundet sted iforbindelse med skovhugst. F.eks. er tvangsarbejde blevet brugt til hugst og transport af tømmer ogetablering af tømmerveje. Der findes endog eksempler på at gravide, børn og ældre mennesker erblevet tvunget til at arbejde med byggeri af tømmerveje, samt at civile er blevet tvunget til atarbejde med skovhugst i områder med landminer.I mange områder er den kraftige skovhugst desuden med til at forringe eller fjerne livsgrundlagetfor lokale befolkningsgrupper, og derved skabe en øget fattigdom blandt Burmas indbyggere.Hugsten kan derudover medføre, at vandforsyninger ødelægges eller at kraftige mudderskred truerbefolkningens sikkerhed.

Ovennævnte rapporter påpeger ligeledes at indtjening fra tømmerhandel er en vigtigfinansieringskilde for Burmas militærjunta, som anvender store dele af statsbudgettet på atopretholde sin hær og på at fortsætte bekæmpelsen af landets mange oprørsgrupper. Ogsåoprørsgrupperne anvender indtægter fra tømmerhandel til at finansiere sin kamp imod styret.I og med at tømmerhandelen i Burma er med til at finansiere begge sider af konflikten, er handelenogså en væsentlig årsag til, at konflikten kan fortsætte. I nogle tilfælde er adgangen til deværdifulde tømmerressourcer i sig selv en årsag til konflikter.En stor del af tømmeret fra Burma er med andre ord tæt forbundet til den igangværende konflikt iBurma. Denne konflikt har store konsekvenser for civilbefolkningen, og der forekommer mangebrud på menneskerettighederne i forbindelse med disse uroligheder.Burma er en af verdens største producenter af opium, og handlen med narkotika er i nogle tilfældetæt knyttet til tømmerhandel. F.eks. anvendes tømmerhandel til at hvidvaske penge indtjent vedhandel med narkotika.Ved indkøb af træ i Burma er det vanskeligt at fastslå, hvilket område tømmerleverancer stammerfra. Dette skyldes bl.a., at myndighederne såvel som de øvrige tømmerhandlere i Burma ofte aftagertømmer fra mange forskellige underleverandører og grupper, samt at korruption ogpapirforfalskning er udbredt.De forskellige problemer i Burmas tømmerindustri omfatter et meget stort antal leverandørerinklusive de statsejede selskaber. Ved indkøb af træ fra Burma er det derfor svært at sikre sig imodhandel med tømmer, som forårsager eller finansierer konflikter i landet, eller med tømmer som kansættes i forbindelse med store miljøødelæggelser, tømmertyveri, tvangsarbejde eller andre brud påmenneskerettighederne.I dag er der fortsat store problemer med tvangsarbejde og generelle brud på menneskerettighedernei Burma. Det fremgår bl.a. af rapporten’A global alliance against forced labour’,der blev udsendtaf The International Labour Organisation i 2005 (International Labour Office, 2005).Med sin beslutning om menneskerettighedssituationen i Burma fra 12. maj 2005 harEuropaparlamentet taget skarpt afstand fra de metoder, der anvendes af Burmas militærjunta. Ibeslutningen står bl.a.:”[Europa-Parlamentet,] der henviser til, at Burmas befolkning udsættes formenneskerettighedskrænkelser, herunder tvangsarbejde, forfølgelse af systemkritikere, udskrivning

3.5 Indkøb af træ fra BrasilienI udsendelsen’De Danske Tømmermænd’(DR Dokumentar, 2002) som blev sendt på DanmarksRadio 13. marts 2002, blev det dokumenteret, at DLH på det tidspunkt handlede med adskilligevirksomheder i Brasilien, som var dybt involveret i ulovlig tømmerhandel. En af dissevirksomheder var Jatoba. I udsendelsen fortalte miljødirektør Erik Albrechtsen under et interview,at man i DLH havde kendskab til Jatobas involvering i ulovlig tømmerhandel, og Erik Albrechtsenhævdede samtidig, at DLH’s samhandel med Jatoba derfor var ophørt. Udsendelsen dokumentererdog, at DLH kort tid efter interviewet med Erik Albrechtsen indgik endnu en aftale om indkøb aftræ fra Jatoba.I november 2003 udsendte Greenpeace rapporten’State of the Conflict’(Greenpeace, 2003), sombeskriver problemerne i den brasilianske tømmerindustri. I rapporten beskrives, hvorledes DLH i2001 og 2002 aftog tømmer fra virksomheder og savværker, som var involveret i ulovligtømmerhandel.Rapporten beskriver også, hvordan virksomheden Madenorte var involveret i systematisk ulovligtømmerhandel, og i perioden 1999 til 2002 var blevet idømt bøder for mindst R$ 1.1 mio. Ligeledesanklagedes virksomheden for at udøve vold mod lokale folk og aktivister.Erik Albrechtsen blev i foråret 2004 citeret af freelance journalisten Greg Nasmyth for at havesvaret følgende på et spørgsmål om, hvorvidt DLH handlede med Madenorte:”I know that we havebeen bying from them now and then, yes.”.På spørgsmålet om hvorvidt Madenorte ville blivesortlistet af DLH, er Erik Albrechtsen citeret for at svare:”No(…)What we are doing now iscontacting all our companies, all our suppliers, and that will include Madenorte. I know them quitewell, and I know their case quite well. I have also seen these negative stories about Madenorte.”(The Ecologist, 2004)I foråret 2005 blev skibet Skyman tilbageholdt af miljøaktivister ud for Portugals kyst. Greenpeaceoplyser, at skibet bl.a. var lastet med tømmer indkøbt af DLH fra virksomhederne Rancho daCabola og Milton Schnorr i Brasilien. Rancho da Cabolas ejer, Moacir Ciesco, blev i slutningen af2004 arresteret for ulovlig jorderhvervelse i Pará i Brasilien. Milton Schnorr har fået bøder forulovlig tømmerhandel i 2001, 2002 og 2004. (Chatham House, 2005; Greenpeace, 2005)

3.6 Indkøb af træ fra CamerounHazim Gruppen drev skovdrift i Cameroun indtil 2003 og blev ledet af den libanesisketræforhandler Hazim Hazim Chehade. Gruppen ejede tømmervirksomhederne SFH (SociétéForestière Hazim) og SFIW (La Société Forestière et Industrielle du Wouri) i Cameroun. (DalhoffLarsen & Horneman A/S, 2004b)Hazim Gruppen blev flere gange afsløret i ulovligt hugst og handel med tømmer i Cameroun.Allerede i perioden 1999-2000 blev det dokumenteret, at Hazim Gruppens virksomheder bedrevulovlig tømmerhandel i Cameroun. (Greenpeace, 2000). Hazim Gruppens ulovlige aktiviteter ersiden hen blevet dokumenteret adskillige gange23.I udsendelsen’De Danske Tømmermænd’(DR Dokumentar, 2002), som blev sendt på DanmarksRadio 13. Marts 2002, blev DLH’s samhandel med Hazim Gruppen dokumenteret. Det blevsamtidig dokumenteret, at noget af det tømmer, som DLH aftog fra Hazim Gruppen, var fældetulovligt. I udsendelsen blev det ligeledes påpeget, at Hazims tømmerhugst havde haft alvorligekonsekvenser for en lokal pygmæstamme samt for beskæftigelsen i visse lokalområder i Cameroun.Derudover illustreredes hugstens negative konsekvenser for dyrelivet, i og med at hugsten lokaltbevirkede et øget jagttryk på skovens dyr, herunder truede dyrearter så som gorillaer og chimpanser.I forbindelse med udsendelsen blev DLH’s administrerende direktør Jørgen Møller Rasmussen samtDLH’s miljødirektør Erik Albrechsen gjort bekendt med, at Hazim Gruppen flere gange havdehandlet med ulovligt tømmer, samt at Hazim Gruppens ejer Hazim Hazim Chehade i forbindelsemed flere interviews havde udtalt, at han ikke mente, det var muligt for ham at tjene penge påtømmer, medmindre han brød loven. DLH forklarede, at man ikke før udsendelsen havde haft videnom Hazims ulovlige aktiviteter. På det tidspunkt var Hazim Gruppen DLH’s største leverandør iCameroun. (DR Dokumentar, 2002; Danmarks Radio, 2002)Til trods for at DLH nu var bekendt med, at Hazim havde været involveret i adskillige ulovligheder,fortsatte DLH ifølge eget udsagn samhandelen med Hazim’s virksomheder SFH og SFIW indtil2003, hvor samhandelen ophørte, fordi Hazim Gruppens aktiviteter i Cameroun ophørte (Dalhoff,Larsen & Horneman A/S, 2004b).

3.7 Indkøb af træ fra LiberiaI december 2000 offentliggjordes en FN-rapport, som omtaler hollænderen Gus Van Kouwenhovensom værende medansvarlig for våbensmugling fra Liberia til Sierra Leone (United Nations,Security Council, 2000). Rapporten beskriver bl.a., hvordan veje bygget til tømmertransport ogsåbruges til transport af våben24.Gus Van Kouwenhoven var bestyrelsesformand i tømmervirksomheden Oriental Timber Company(herefter benævnt OTC) og direktør for virksomheden Royal Timber Corporation (RTC), sombegge opererede i Liberia og var leverandører til DLH. (Global Witness, 2001 b; Ritzau, 2001)I januar 2001 udsendte Global Witness en rapport, der beskriver, hvordan virksomheden OTC udover at være involveret i våbensmugling også i forbindelse med skovdriften begik brud påmenneskerettigheder og Liberias lovgivning. Der er bl.a. nævnt eksempler på, at OTC huggedemere tømmer end lovgivningen tillod, samt at etablering af nye tømmerveje havde ført til, atlandsbyer og marker var blevet ødelagt med bulldozere. (Global Witness, 2001)I juli 2001 gjorde Nepenthes, Greenpeace og Global Witness DLH opmærksom på disse forhold.Om FN-rapporten blev Erik Albrechtsen den 16. juli 2001 citeret af Ritzau for at sige:”Det er ensag, der har rumsteret i nogen tid, så det er ikke noget, der kommer helt bag på os. Den FN-rapport, der henvises til, er fra sidste år, og vi fik kendskab til den, da en fransk miljøgruppe gjordeos opmærksom på den for nogle måneder siden. Men nu vil vi lave vores egen interne vurdering afsituationen.”.(Ritzau, 2001)DLH besluttede den 17. Juli 2001 at standse samhandelen med OTC og RTC. Jørgen MøllerRasmussen blev den 18. Juli 2001 citeret af Ritzau og Politiken for at sige til Radioavisen:”Vi kanikke samarbejde med folk, som ikke overholder menneskerettighederne eller driver destruktivskovdrift”.(Politiken, 2001)Et halvt år senere, 18. Januar 2002, bekendtgjorde DLH, at man igen købte træ i Liberia. DLHskrev bl.a. om dette:”DLHhar foretaget en ny vurdering af træsektoren i Liberia, som er baseret på to nye rapporterfra FN om Liberia samt konklusionerne fra de seneste forhandlinger mellem EU og Liberia.Endvidere har DLH foretaget en miljøvurdering ved besøg hos forskellige træindustrier,skovkoncessioner samt skovvæsenet.

DLH har herefter besluttet, at man vil genoptage samhandel med et antal producenter i Liberia,dog undtaget to producenter, som i FN’s seneste rapport kædes sammen med brud påvåbenembargoen. Det har været væsentligt for DLH’s vurdering at:-Situationen i regionen er forbedret, bl.a. ifølge en EU-rapport, om end våbenembargoen stadigbrydes.--FN’s seneste ekspertpanel anbefaler ikke en embargo på træ.Rapporten fra FN’s generalsekretær pointerer, at en embargo på træ kan få store konsekvenserfor den fattigste del af befolkningen.-EU anbefaler ikke en embargo på træ, men er igen parat til at yde bistand til Liberia, dog meden række betingelser, herunder en bedre kontrol med anvendelsen af indtægter fraskovsektoren.Med baggrund i DLH-Gruppens værdigrundlag vil DLH løbende vurdere situationen i Liberia samtnøje følge FN’s fortsatte overvågning af landet, herunder respektere FN’s eventuelle henstillingerog beslutninger. Ligeledes vil DLH nøje følge dialogen mellem Liberia og EU. Samtidig vil der afDLH blive foretaget en løbende miljøvurdering af de skovkoncessioner, som DLH’s leverandørerbenytter.”(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2002b)Overfor Politiken erkendte DLH i marts 2002, at man havde genoptaget handlen med OTC. DLHforklarede i den forbindelse, at man mente, at forholdene hos OTC nu var i orden. Dette blev på detkraftigste afvist af Global Witness og Greenpeace i en artikel i Politiken 5. marts 2002. (Politiken,2002)I sin nyhed dateret 18. januar henviser DLH til to leverandører, som man angiveligt undlod athandle med, fordi de”…i FN’s seneste rapport kædes sammen med brud på våbenembargoen.”(Dalhoff Larsen & Horneman, 2002b). OTC er tilsyneladende ikke en af disse to virksomheder.Men de to FN rapporter, som DLH henviser til i nyheden fra 18. januar 2002, frikender på ingenmåde OTC, hverken for anklagerne om våbensmugling, ulovlig tømmerhugst, groveskovødelæggelser eller brud på menneskerettighederne. Den ene rapport25forholder sig ikke tildisse emner og er derfor irrelevant i forhold til at vurdere, hvorvidt der stadig var grund til at

undlade at aftage tømmer fra OTC. Den anden rapport26sætter OTC i forbindelse med indkøb afvåben27og nævner desuden, at der fortsat forekom skovhugst i Liberia, som blev gennemført udenhensyn til bæredygtighed28.DLH’s fejlagtige anvendelse af FN’s rapporter blev påpeget af en medforfatter til en af rapporternei artiklen”FN-ekspert undsiger DLH”,som blev bragt i Politiken 12. marts 2002 (Politiken,2002b).I sin nyhed dateret 18. januar 2002 angiver DLH, at det har været væsentligt for DLH’s vurdering afforholdene i Liberia, at FN’s ekspertpanel ikke anbefalede en embargo på træ. FN’s overvejelser omindførelse af en tømmerembargo indeholdt imidlertid ikke en vurdering af de miljømæssige ogsociale forhold i forbindelse med skovdriften i Liberia, men forholdt sig derimod kun til det faktum,at tømmerhandelen muligvis var med til at finansiere og fremme uroligheder i regionen, herunder iLiberias naboland Sierra Leone (United Nations, Security Council, 2001). Det faktum, at FN ikkeindførte en tømmerembargo i 2002, kan derfor ikke ses som godkendelse af den mådetømmerhugsten foregik i Liberia.I 2001 havde FN oprettet en”travel ban list”over folk, som fik forbud mod indrejse i andre landepå grund af deres finansielle eller militære støtte til bevæbnede oprørsgrupper i Liberias nabolande(United Nations, Security Council, 2001). Da DLH i 2002 besluttede at genoptage samhandelenmed OTC, undlod man at nævne, at OTC’s bestyrelsesformand Gus Van Kouwenhoven stod pådenne liste. Kouwenhoven fortsatte med at stå opført på listen i al den tid DLH handlede med OTC.(Dalhoff Larsen & Horneman A/S 2002b; United Nations, Security Council, 2001b)I forbindelse med at DLH valgte at genoptage handelen med OTC, undlod DLH desuden at nævne,at anklagerne imod OTC var blevet forstærket af en ny rapport fra Global Witness som udkom iseptember 2001. I denne rapport påpeges det igen, at OTC var involveret i våbensmugling. Desudendokumenteres det, at OTC havde etableret militser, som var skyldige i trusler, tortur, overgreb,afpresning samt ulovlige tilbageholdelser af civile. Endelig påpeges det endnu engang, at OTC’sskovhugst forårsagede store ødelæggelser i Liberia’s skove og ofte foregik i strid medlovgivningen. (Global Witness in conjunction with the International Transport Workers Federation(ITF), 2001)DLH’s begrundelse for at trække sig ud af Liberia i 2001 omhandlede leverandørernes destruktiveskovdrift og brud på menneskerettighederne. Da DLH i starten af 2002 valgte at genoptage

handelen med OTC, var der intet der tydede på, at OTC havde ændret forretningsmetoder.Tværtimod var anklagerne imod OTC blevet forstærket.I september 2002 udkom endnu en rapport fra Global Witness, hvor det dokumenteres, at OTCfortsat var involveret i våbensmugling, brud på mennskerettighederne, skovsødelæggelse samtulovlig tømmerhugst og handel. Desuden omtales OTC’s brug af tvangsarbejde i forbindelse medskovhugsten. Endelig påpeges det, at indtægter fra tømmer var med til at drive de voldeligekonflikter i Sierra Leone. (Global Witness, 2002) Trods dette fortsatte DLH samhandelen medOTC.Endelig udsendte Global Witness i marts 2003 rapporten ’The Usual Suspects’, hvor det påpeges, atOTC fortsat smuglede våben, samt at virksomhedens milits, som på det tidspunkt omfattede mereend 2.500 bevæbnede mænd, var involveret i kampe for Liberias præsident Charles Taylor. (GlobalWitness, 2003b)I midten af 2003 indførte FN’s sikkerhedsråd en tømmerembargo imod Liberia med henvisning til,at Liberias præsident anvendte indtjeningen fra tømmeret til at købe våben og opildne konflikten iregionen (United Nations, Security Council, 2003). Tømmerembargoen er flere gange blevetforlænget, senest i december 2005 (United Nations, Security Council, 2005b).Gus van Kouwenhoven blev i marts 2005 anholdt i Holland og anklaget for krigsforbrydelser ogbrud på den internationale våbenembargo mod Liberia. BBC News udsendte følgende citat fraanklageskriftet:”Militias formed by the Dutchman’s timber companies are alleged to haveparticipated in massacres of civilians where even babies were not spared.”(BBC News, 2005)Som beskrevet ovenfor forhandlede OTC tømmer, som var ulovligt fremskaffet, og drev tilligeskovbrug på en måde, som var til stor skade for Liberias natur og miljø. I forbindelse medskovdriften forekom adskillige overgreb imod civilbefolkningen.Eftersom dele af indtægten fra tømmersalget desuden med stor sandsynlighed gik til indkøb afvåben og opbygning af de militser, som var med til at opildne konflikten i regionen, var handlenogså generelt en forhindring for en bæredygtig udvikling i regionen.DLH blev, efter at virksomheden i januar 2002 genoptog samhandelen med OTC, i adskilligerapporter og specifikke henvendelser gjort opmærksom på forholdene vedrørende OTC’svirksomhed i Liberia29. Trods dette valgte DLH fortsat at aftage tømmer fra OTC, indtil FN’s

3.8 Vejen til en bæredygtig international tømmerhandelDen uigennemskuelighed, der i dag præger tømmerhandelen, er en vigtig årsag til, at den ulovligeog ikke bæredygtige handel kan eksistere i det omfang, som den gør. Tømmerindkøbere kanmedvirke til at skabe mere gunstige forhold for lovligt og bæredygtigt skovbrug ved at krævegennemskuelighed, lovlighed og bæredygtighed af sine leverandører.Leverandører, der bedriver ulovlig tømmerhandel, vil normalt ikke angive dette til købere ogomverdenen. Ofte vil leverandører tværtimod angive, at træet er lovligt og lyve om deomstændigheder, tømmeret er fremskaffet under. En erklæring fra leverandøren, om at træet erfremskaffet på lovlig vis, vil derfor ikke være tilstrækkeligt til at sikre sig imod ulovligtømmerhandel. De virksomheder, som f.eks. DLH, der udgør senere led i forhandlerkæden, harsjældent sikker viden om, at indkøbt træ er ulovligt. Ofte kan man dog have en stærk formodningom, at træet ikke er bæredygtigt eller lovligt produceret. Men ligesom sine leverandører har DLH endirekte økonomisk interesse i at påstå, at det træ, som de forhandler, er lovligt og bæredygtigtproduceret. Derfor vil heller ikke en erklæring om lovlighed og bæredygtighed fra DLH eller andreaftagere af træ kunne betegnes som værende troværdig. Da DLH tidligere har givet ukorrekteoplysninger om, hvorfra der købes træ30, må virksomheden siges at have ekstra ringe troværdighed.Den eneste måde at få troværdig dokumentation for, at træ, som er indkøbt i regioner hvor ulovligtømmerhandel er udbredt, er fremskaffet på lovligt vis, er ved at sikre sig, at træet ledsages aftroværdig tredjepartsverificeret dokumentation for præcis oprindelse og lovlighed. Træets præciseoprindelse kan kun dokumenteres gennem et såkaldt Chain of Custody system, det vil sige etsystem, der registrerer hele forsyningskæden fra skov til modtager. Certificeringsordninger så somFSC har udviklet og igennem flere år anvendt sådanne sporbarhedssystemer31.Mere information om tredjepartsverificering og Chain of Custody - certificering som værn imodulovlig tømmerhandel findes i rapporten’Law Compliance in the Forestry Sector’,skrevet afeksperten Arnoldo Contreas-Hermosilla og udsendt af Verdensbanken (Contreal-Hermosilla, 2002).I rapporten’Impact Assessment of the EU Action Plan for Forest Law Enforcement, Governanceand Trade (FLEGT)’(Indufor, 2004) gennemgås forskellige former for verificering af tømmer.Rapporten påpeger, at omkostningerne forbundet med lovlighedsverificering af tømmer måformodes at være beskedne.Der er også risiko for, at træ, som er indkøbt i regioner, hvor ulovlig tømmerhugst ikke er udbredt(f.eks. Vesteuropa), har oprindelse i regioner, hvor ulovlig tømmerhugst er udbredt (f.eks. Rusland).

I de tilfælde, hvor det er muligt at fremvise et trediepartsverificeret Chain of Custody – certifikat,der viser, at tømmeret er fældet i en region, hvor ulovlig tømmerhugst er sjældent forekommende32,er der dog god grund til at undlade at skaffe trediepartsverificeret dokumentation for lovlighed.Det er vigtigt at bemærke, at lovlighed ikke er ensbetydende med bæredygtighed. I mange tilfældeforegår grove skovødelæggelser på fuldstændig lovlig vis. Men når Chain of Custody- systemet eroprettet, således at det er muligt at fastslå med sikkerhed, præcis hvilken skov tømmeret stammerfra, er det også muligt at opsætte kriterier for bæredygtighed og stille krav til skovbrugene.På samme vis bør der indføres trediepartsverificeret dokumentation for at sikre, at tømmeret ikkestammer fra områder, hvor tømmerhandlen medvirker til at skabe eller finansiere konflikter.En virksomhed så stor som DLH vil ikke kunne ændre indkøbsvaner fra den ene dag til den anden.Men ved at fastsætte en frist for hvornår man udelukkende vil forhandle tømmer, som ledsages af ettrediepartsverificeret Chain of Custody – certifikat samt tredjepartsverificering for lovlighed, kanman motivere leverandører til at arbejde for at indføre dette. På samme vis bør dettredjepartsverificeres, at tømmeret ikke er med til at skabe eller finansiere væbnede konflikter.For tømmer som er fældet i regioner, hvor ulovlig tømmerhugst og væbnede konflikter er sjældentforekommende, vil det som før nævnt være meningsfyldt at undlade at kræve dokumentation forlovlighed og kun kræve et trediepartsverificeret Chain of Custody – certifikat, som dokumenterer, attømmeret virkelig er fældet i den pågældende region.På samme vis bør krav om bæredygtighed siden hen indføres.Leverandører, som sælger ulovligt tømmer, kan naturligvis ikke indføre en troværdig tredjepartsverificering af tømmerets lovlighed og må derfor sorteres fra til fordel for leverandører, som kangarantere lovlighed. Det samme gælder tømmerhandlere, som er involverede i væbnede konflikter.DLH skriver på sin hjemmeside i forbindelse med præsentation af sit Good Supplier Project, atvirksomheden”…tror på at uafhængig verifikation af legalitet og bæredygtighed er det bedsteredskab til at opnå en bæredygtig udvikling.”(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, ikke dateret c)Nepenthes fremsatte i 2005 et forslag til DLH’s generalforsamling om, at virksomheden senest i år2010 via troværdig tredjeparts verificering skulle sikre sig imod alt indkøb og salg af ulovligttømmer. Bestyrelsen i DLH afviste dette som værende”… både unødvendigt og praktiskugennemførligt”.(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2005)

3.9 Om DLH’s miljøpolitik og Good Supplier Project/programmeSiden 1992 har DLH haft en miljøpolitik, som løbende er blevet omformuleret.I den gældende miljøpolitik, som blev udviklet i 2004, opsætter DLH konkrete mål om, at andelenaf ”certificeret” træ skal øges (Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2004). DLH forklarer dog ikke,hvad der menes med ”certificeret”, men nævner blot i baggrundsdokumentet til miljøpolitikennogle eksempler på certificeringsordninger (Dalhoff Larsen & Horneman A/S, ikke dateret d). Detfremgår således ikke, hvilke certificeringsordninger man anser værende troværdige. Der findes etutal af mere eller mindre troværdige certificeringsordninger på verdensmarkedet. Værdien af encertificering varierer meget afhængig af, hvilken certificeringsordning der er tale om. Mange at deeksisterende certificeringsordninger garanterer i praksis ikke engang lovlighed33.Om lovlighed skriver DLH i sin miljøpolitik:”Det næste trin mod bæredygtighed er at verificereden legale oprindelse af træet (normalt ved en 3. parts verificering), men det er stadig for tidligt atopsætte konkrete mål og tidsfrister herfor.”(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2004). DLH vil medandre ord ikke opsætte en målsætning for, hvornår man kan garantere lovligheden af det tømmer,man forhandler.I miljøpolitikken skriver DLH endvidere, at man er parat til at påtage sig sin del af ansvaret for, atskovenes værdier sikres gennem bæredygtig skovdrift. Endelig skriver DLH, at man senest i 2007vil”kende oprindelsen af alt træ”,som man forhandler34. Dette skal ske ved, at man etablerer”etvelfungerende leverandørkædesystem”,hvilket først og fremmest skal ske igennem DLH’s såkaldte’Good Supplier Project’.(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2004)

Good Supplier Project er efter en uafhængig evaluering for nylig blevet revideret og omdøbt tilGood Supplier Programme. Fremover vil DLH ifølge eget udsagn belønne leverandører, der udvisermiljøhensyn, med en øget handelsvolumen. DLH har ligeledes indført en kontrol af oplysningerne iGood Supplier Programme ved at:”… leverandører fremover i samarbejde med DLH vil kunneblive inspiceret af uafhængige kontrolinstanser, der tjekker de indsamlede informationer”.Endeligskriver DLH om Good Supplier Programme at:”Der er lagt op til et konstruktivt samarbejde medleverandørerne, men leverandører, som ikke interesserer sig for DLH’s miljømål må nødvendigvisudfases over tid.”(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2005b)DLH har dog igennem flere år angivet, at man undersøger sine leverandører nøje, påvirkerleverandørerne til at opfylde DLH’s ønsker om miljø og menneskerettigheder og foretrækker atkøbe træ hos de leverandører, der praktiserer god skovdrift.I en folder om DLH’s miljøpolitik trykt i 1999 skriver DLH under overskriften”Det gør DLH påmiljøområdet”:”Sammen med vore lokale indkøbskontorer indhenter DLH’s Skov- og Miljøafdeling tilgængeligeoplysninger om skov- og miljøsituationen i vore vigtigste forsyningslande. Det er bl.a. oplysningerom råtræets oprindelse og om den lokale skov- og miljøpolitik. Herved får vi et ret præcist overblikover, hvor langt både de enkelte lande og de enkelte producenter er nået i retning af en bæredygtigproduktion. Denne dokumentation giver os bl.a. mulighed for at prioritere indkøb hos deleverandører, som baserer deres produktion på god skovdrift.”(Dalhoff Larsen & Horneman A/S,Lund og Sass, 1999)DLH har også i flere sammenhænge givet udtryk for, at man afbryder samarbejdet medleverandører, der praktiserer destruktiv og/eller ulovlig skovdrift35. I årsberetningen fra 2001 skriverman under overskriften”Miljøstrategier”:”Ideen er at udvælge de bedste leverandører miljømæssigt samt i stigende grad at motivereleverandører til at gøre skovdriften bæredygtig.”(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2002)3.9.1 Evaluering af Good Supplier ProjectSom tidligere nævnt er DLH’s Good Supplier Project for nylig blevet evalueret og revideret. Denneevaluering er udført af konsulentfirmaet Proforest, og et sammendrag af rapporten er blevet

offentliggjort i oktober 2005. Evalueringen konkluderer bl.a., at DLH’s’Good Supplier Project’harmedvirket til at øge opmærksomheden omkring miljø og mennskerettighedshensyn iblandtleverandører og internt i virksomheden samt at åbne en dialog med leverandører om miljø ogsociale hensyn. Samtidig har’Good Supplier Project’medvirket til at forbedre DLH’s image.Evalueringen konkluderer dog også, at’Good Supplier Project’ikke har formået at forårsageændringer i DLH’s aktiviteter, samt at der stadig er en stor risiko for, at væsentlig del af dettømmer, DLH køber, stammer fra aktiviteter, som ikke er bæredygtige og tillige muligvis ulovlige.Evalueringen påpeger også, at DLH’s miljøkrav formentlig ikke er tilstrækkelig for at kunne leveop til fremtidige krav fra markedet, og understreger, at det især er vigtigt, at DLH indfører krav omlovlighed. (Proforest, 2005)3.9.2 Kommentarer til DLH’s miljøpolitik og’Good Supplier Project/programme’Det fremgår tydeligt af DLH’s miljøpolitik, at man ikke ønsker at opsætte konkrete mål for, hvornårman kan garantere lovlighed. Såfremt lovligheden ikke kan garanteres, kan heller ikkebæredygtighed garanteres.Der findes ingen internationale regler, der forbyder virksomheder at aftage tømmer, som erfremskaffet ulovligt (se også afsnit 3.1’Om den internationale tømmerhandel’).Men det er uetiskikke at værne sig imod handel med ulovligt tømmer, når forekomsten er så udbredt, som den er.Angående’Good Supplier Project/programme’er det påfaldende, at DLH også tidligere ifølge egetudsagn har indsamlet informationer om sine leverandører og opfordret dem til at forbedre sig.Derudover har DLH også tidligere givet udtryk for, at man ønskede at udvælge de leverandører, deroverholdt DLH’s værdigrundlag, og belønne disse leverandører ved at prioritere at handle med dem.De hensigtserklæringer, som DLH giver i forbindelse med’Good Supplier Programme’,er medandre ord ikke udtryk for et skift i holdninger eller intentioner.Den verificering af leverandørernes oplysninger, som DLH har indført i forbindelse medrevideringen af’Good Supplier Project’,er muligvis uafhængig af leverandøren, men udføres ifølgeDLH i”samarbejde”med virksomheden selv. Det er derfor uvist, om der virkelig er tale om enuafhængig verificering. Samtidig vil verificeringen være utilstrækkelig, såfremt det ikke eroplysninger om lovlighed og bæredygtighed, der verificeres. Der er intet der tyder på, at det erlovlighed og bæredygtighed, der verificeres. Dette er dog svært at vurdere, eftersom resultaterne af’Good Supplier Project/Programme’kun offentliggøres i begrænset omfang.

Det er positivt, at DLH indsamler information om oprindelsen af det tømmer, virksomhedenforhandler. Endnu mere positivt vil det være, hvis informationerne verificeres af en troværdigtredjepart, som også er uafhængig af DLH, samt hvis informationerne om oprindelse bliver sådetaljerede, at de siden hen kan anvendes som grundlag for at fastslå, om tømmeret er lovligt ogbæredygtigt produceret.Men det store problem med DLH’s forretningsmetoder er fortsat, at virksomheden, når det kommertil stykket, ikke har vist sig villig til at afbryde samarbejdet med selv de mest problematiskeleverandører, selv om DLH har haft indgående kendskab til de problematiske forhold. Eksempler pådette findes i afsnit 3.4, 3.5, 3.6 og 3.7 i denne klage.Der er intet, der tyder på, at DLH’s vilje til at afbryde samarbejdet med problematiske leverandørerer øget som følge af’Good Supplier Project/Programme’.I Brasilien har DLH valgt at fortsættesamarbejdet med leverandører, som gentagne gange havde været involveret i ulovligtømmerhandel36. Dette til trods for at’Good Supplier Project’blev startet i Brasilien i september2003 (Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2003b).Selv om’Good Supplier Project’ikke i første omgang blev startet i Burma, har DLH, takket værede mange henvendelser fra humanitære organisationer, været vel vidende om, at situationen gennemflere år har været meget kritisk. DLH har fortsat handlen i Burma til trods for overvældende beviserfor grove brud på menneskerettighederne og manglende miljøhensyn samt ulovlig tømmerhandel.Således fortsætter DLH med at overhøre utallige advarsler om de negative konsekvenser afvirksomhedens aktiviteter, ligesom virksomheden tidligere har overhørt advarsler om situationen iCameroun og Liberia.Disse forretningsmetoder står i skarp kontrast til de intentioner, DLH beskriver i sine politiskeudmeldinger, og DLH’s opførsel indebærer mange brud på OECD’s Retningslinjer forMultinationale Virksomheder.

5.0 ReferencerBBC News, 2005. ’Dutchmanon Liberia war charges’.Nyhed, 21. marts 2005. Downloaded 25.September 2005 frahttp://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/4370533.stmVedlagt som bilag.Chatham House, 2005.’Greenpeaceand Quercus block Amazon timber shipment from illegalloggers’.Nyhed, 22. marts 2005. Downloadet 25. September 2005 frahttp://www.illegal-logging.info/news.php?newsId=801Vedlagt som bilag.Commission of the European Communities, 2004. ’ExtendedImpact Assessment: CommissionStaff Working Document, Proposal for a Council Regulation concerning the establishment of avoluntary FLEGT licensing scheme for imports of timber into the European Community.(SEC(2004) 977)’.Vedlagt som bilag.Contreas-Hermosilla, 2002. ’LawCompliance in the Forestry Sector’.World Bank Institute.Vedlagt som bilag.Det danske kontaktpunkt, 2001.’OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder’.Beskæftigelsesministeriet.Det danske kontaktpunkt, 2001b.’Vejledning om OECDs Retningslinjer for MultinationaleVirksomheder’.Beskæftigelsesministeriet.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, ikke dateret. ’Værdigrundlag:De miljømæssige værdier’.Downloadet 4. november 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/dlh-group_home/dlh-vaerdigrundlag/dlh-miljo.htmVedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, ikke dateret b. ’Værdigrundlag:De etiske værdier’.Downloadet4. november 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/dlh-group_home/dlh-vaerdigrundlag/dlh-etik.htmVedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, ikke dateret c. ’DLH’sGood Supplier Project’.Downloadet 4.november 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/nyheder_home/nyh-generellenyheder/nyh_shownews.htm?newsid=6060Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, ikke dateret d. ’Hvordannår vi miljømålene’.Downloadet 4.november 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/miljo_home/hvordan_nar_vi_malene.htmVedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, ikke dateret e. ’DLHworldwide’.Downloadet 29. september2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/kontakt_home/kon-dlh-worldwide.htmVedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2002. ’Årsrapport2001’Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2002b. ’DLHog Liberia’.Nyhed, 18. januar 2002. Downloadet25. september 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/nyheder_home/nyh-generellenyheder/nyh_shownews.htm?newsid=5352Vedlagt som bilag.

Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2002c. ’Greenpeaceog Liberia’.Nyhed, 5. marts 2002.Downloadet 25. September 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/nyheder_home/nyh-generellenyheder/nyh_shownews.htm?newsid=5389Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2002d. ’DLH’s”Projekt god leverandør”(Good SupplierProject).Nyhed, 30. maj 2002. Downloadet 5. november 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/nyheder_home/nyh-generellenyheder/nyh_shownews.htm?newsid=5495’ Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2002e. ’Greenpeacei sommervarmen’.Nyhed, 27. august 2002.Downloadet 25. September 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/nyheder_home/nyh-generellenyheder/nyh_shownews.htm?newsid=5559Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2003. ’FN’sSikkerhedsråd’s resolution 1478 (2003) omLiberia’.Nyhed, 12. maj 2003. Downloadet 25. september 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/nyheder_home/nyh-generellenyheder/nyh_shownews.htm?newsid=5877’ Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2003b. ’DLH’sGood Supplier Project’.Nyhed, 5. december2003. Downloadet 5. november 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/nyheder_home/nyh-generellenyheder/nyh_shownews.htm?newsid=6060Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen og Horneman A/S, 2004.’Miljøpolitik’Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2004b. ’DLHi DR Søndagsmagasinet 11/1 2004’.Nyhed, 12.januar 2004. Downloadet 25. September 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/nyheder_home/nyh-generellenyheder/nyh_shownews.htm?newsid=6204Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2004c. ’Mødemed Den danske Burmakomite’.Nyhed, 20.august 2004. Downloadet 25. September 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/nyheder_home/nyh-generellenyheder/nyh_shownews.htm?newsid=6985Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2005. ’Indkaldelsetil ordinær generalforsamling i DalhoffLarsen & Horneman A/S torsdag den 7. april 2005’Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2005b. ’GoodSupplier Projektet opgraderes’.Nyhed, 10.oktober 2005. Downloadet 5. november 2005 fra webadresse:http://www.dlh-group.dk/index/nyheder_home/nyh-generellenyheder/nyh_shownews.htm?newsid=7276Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2005c. ’Årsrapport2004’Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2006. ‘DLHekspanderer den internationalehårdttræsvirksomhed’.Fondsbørsmeddelelse udsendt 23. januar 2006. Vedlagt som bilag.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2006 b. Mundtlig kommunikation 27. januar 2006 i KøbenhavnsLufthavn til offentligt møde i forbindelse med DLH’s opkøb af tt Timber Group.Dalhoff Larsen & Horneman A/S, Lund & Sass, 1999 ’Miljøpolitik’ Vedlagt som bilag.Danmarks Radio, 2002.’TVAvisen’.13. marts kl. 21.00.

DR Dokumentar, 2002.’Dedanske tømmermænd’.Danmarks Radio.EarthRights International with Karen Environmental & Social Action Network, 2003. ’Capitalizingon Conflict: How Logging and Mining Contribute to Environmental Destruction in Burma’Vedlagt som bilag.Europa-Parlamentet, 2005. ’Europa-Parlamentetsbeslutning om menneskerettighedssituationen iBurma/Myanmar. (P6_TA-PROV(2005)0186)’Vedlagt som bilag.Global Forest Watch, 2000. ’AFirst Look At Logging In Gabon’.World Resources Institute.Vedlagt som bilag.Global Witness, 2001. ’TheRole Of Liberia’s Logging Industry on National And RegionalInsecurity: Briefing to the UN Security Council’Vedlagt som bilag.Global Witness, 2001b. ’TheRole Of Liberia’s Logging Industry on National And RegionalInsecurity: Update’Vedlagt som bilag.Global Witness, 2002. ’LoggingOff: How the Liberian Timber Industry Fuels Liberia’sHumanitarian Disaster and Threatens Sierra Leone’Vedlagt som bilag.Global Witness, 2003. ’AConflict of Interests: The uncertain future of Burma’s forests’Vedlagtsom bilag.Global Witness, 2003b. ’TheUsual Suspects: Liberia’s Weapons and Mercenaries in Côted’Ivoire and Sierra Leone. Why it’s Still Possible, How it Works and How to Break the Trend’Vedlagt som bilag.Global Witness in conjunction with the International Transport Workers Federation (ITF), 2001.’Taylor-made:The Pivotal Role of Liberia’s Forests and Flag of Convenience in RegionalConflict’Vedlagt som bilag.Greenpeace, 2000. ’PlunderingCameroon’s Rainforests: A case-study on illegal logging by theLebanese logging company Hazim’Vedlagt som bilag.Greenpeace, 2002.’Forest Crime File. Hazim: Plundering Cameroon’s ancient forests’Vedlagtsom bilag.Greenpeace, 2002b.’Forest Crime File: trading profile. DLH: a partner in global forest crime’Vedlagt som bilag.Greenpeace, 2003. ’Stateof Conflict: An investigation into the landgrabbers, loggers and lawlessfrontiers in Pará State, Amazon’Vedlagt som bilag.Greenpeace, 2005.’EnvironmentalistsCampaign Leads to Vicaima Group Announcing NewResponsible Timber Policy’.Pressemeddelelse, 3. juni 2005. Downloadet 25. September 2005 frahttp://www.greenpeace.org/international/press/releases/vicaima-announces-new-responsiVedlagt som bilag.

Ritzau, 2001. ’Fordømmerdansk trægigant for import fra Liberia’.Telegram, 16. Juli 2001.Vedlagt som bilag.Seneca Creek Associates, LLC, Wood Resources International, LLC, 2004. ’”Illegal”Logging andGlobal Wood Markets: The Competitive Impacts on the U.S. Wood Products Industry’.Vedlagtsom bilag.The Ecologist, 2004; ’AmazonCrime’.Downloadet 25. September 2005 fra webadresse:http://www.theecologist.org/archive_detail.asp?content_id=276Vedlagt som bilag.The World Bank Group, 2002. ’ARevised Forest Strategy for the World Bank Group’.Vedlagtsom bilag.United Nations, Security Council, 2000. ’Reportof the Panel of Experts Appointed Persuant toSecurity Council Resolution 1306 (2000), Paragraph 19, in Relation to Sierra Leone.(S/2000/1195)’.Vedlagt som bilag.United Nations, Security Council, 2001. ’Resolution1343 (2001). (S/RES/1343 (2001))’.Vedlagtsom bilag.United Nations, Security Council, 2001b. ’SecurityCouncil Committee Issues List of PersonsAffected by Resolution 1343 (2001) on Liberia. Press Release SC 7068 (2001)’.4. juni 2001.Vedlagt som bilag.United Nations, Security Council, 2001c. ’Reportof the Secretary–General in pursuance ofparagraph 13 (a) of resolution 1343 (2001) concerning Liberia. (S/2001/939)’.Vedlagt som bilag.United Nations, Security Council, 2001d. ’Letterdated 26 October 2001 from the Chairman of theSecurity Council Committee established pursuant to resolution 1343 (2001) concerning Liberiaaddressed to the President of the Security Council. (S/2001/1015)’.Vedlagt som bilag.United Nations, Security Council, 2003. ’Resolution1478 (2003). (S/RES/1478 (2003))’.Vedlagtsom bilag.United Nations, Security Council, 2005. ’Resolution1609 (2005). (S/RES/1647 (2005))’.Vedlagtsom bilag.United Nations, Security Council, 2005b. ’Resolution1647 (2005). (S/RES/1647 (2005))’.Vedlagtsom bilag.

Se side 22 i RetningslinjerneSe side 17 i Retningslinjerne3Se side 20 i Retningslinjerne4Se side 23 i Retningslinjerne5Se side 19 i Retningslinjerne6Se side 28 i Retningslinjerne7Se side 12 i Retningslinjerne8Den ulovlige hugst i Brasilien omtales bl.a. i rapporterne: ’Thetimber footprint of the G8 and China: Making the casefor green procurement by government’(Paul Toyne, Cliona O’Brien and Rod Nelson, 2002), ’LawCompliance in theForestry Sector’(Contreas-Hermosilla, Arnoldo, 2002) og ’”Illegal”Logging and Global Wood Markeds: TheCompetitive Impacts on the U.S. Wood Products Industry’(Seneca Creek Associates, LLC, Wood ResourcesInternational, LLC, 2004). Alle disse rapporter er vedlagt som bilag.9Se f.eks. rapporterne ’TheRole of Liberia’s Logging Industry on National And Regional Insecurity: Briefing to theUN Security Council’(Global Witness, 2001); ’LoggingOff: How the Liberian Timber Industry Fuels Liberia’sHumanitarian Disaster and Threatens Sierra Leone’(Global Witness, 2002); ’Taylor-made:The Pivotal Role ofLiberia’s Forests and Flag of Convenience in Regional Conflict’(Global Witness in conjunction with the InternationalTransport Workers Federation (ITF), 2001). Alle disse rapporter er vedlagt som bilag.10Se f.eks. rapporterne ’TheRole of Liberia’s Logging Industry on National And Regional Insecurity: Briefing to theUN Security Council’(Global Witness, 2001); ’LoggingOff: How the Liberian Timber Industry Fuels Liberia’sHumanitarian Disaster and Threatens Sierra Leone’(Global Witness, 2002); ’Taylor-made:The Pivotal Role ofLiberia’s Forests and Flag of Convenience in Regional Conflict’(Global Witness in conjunction with the InternationalTransport Workers Federation (ITF), 2001); ’TheUsual Suspects: Liberia’s Weapons and Mercenaries in CôteD’Ivoire and Sierra Leone. Why it’s Still Possible, How it Works and How to Break the Trend’(Global Witness,2003b). Alle disse rapporter er vedlagt som bilag.11Den ulovlige hugst i Brasilien omtales bl.a. i rapporterne: ’Thetimber footprint of the G8 and China: Making the casefor green procurement by government’(Paul Toyne, Cliona O’Brien and Rod Nelson, 2002), ’LawCompliance in theForestry Sector’(Contreas-Hermosilla, Arnoldo, 2002) og ’”Illegal”Logging and Global Wood Markeds: TheCompetitive Impacts on the U.S. Wood Products Industry’(Seneca Creek Associates, LLC, Wood ResourcesInternational, LLC, 2004). Alle disse rapporter er vedlagt som bilag.12Se side 5 i ’Vejledningom OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder’(Det danske kontaktpunkt,2001b).13Se f.eks. DLH’s folder ’Miljøpolitik’ fra 1999 (Dalhoff Larsen & Horneman A/S, Lund & Sass, 1999); DLH’sårsrapport for 2001 (Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2002). Disse dokumenter er vedlagt som bilag. Se også afsnit3.9 om DLH’s miljøpolitik og Good Supplier Project/programme.14Se f.eks. artiklen ’DLHpresses til at forlade Burma’(Politiken, 2002c) og nyhed fra 2004 på DLH’s hjemmeside’Mødemed den danske Burmakomite’(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2004c). Disse dokumenter er vedlagt sombilag.15Se f.eks. udsendelsen ’Dedanske tømmermænd’(DR Dokumentar, 2002); artiklen ’AmazonCrime’(The Ecologist,2004) eller artiklen ’Greenpeaceand Quercus block Amazon timber shipment from illegal loggers’(Chatham House,2005). Dokumenterne er vedlagt som bilag.16Se f.eks. nyheder fra 2002 på DLH’s hjemmeside ’Greenpeaceog Liberia’(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2002c)og ’Greenpeacei sommervarmen’(Dalhoff Larsen & Horneman A/S, 2002e) samt artiklen ’FN-ekspertundsiger DLH’(Politiken, 2002b). Disse er vedlagt som bilag.17Dette er f.eks. tilfælde i nogle områder af Burma (Global Witness, 2003).18Dette har f.eks. været tilfældet i Burma (Global Witness, 2003) og i Vestafrika (Global Witness 2002, InternationalCrisis Group, 2004).19Dette har været tilfældet flere steder i Burma (Global Witness 2003).20Dette er bl.a. set i Gabon (Global Forest Watch, 2000) og Cameroun (DR Dokumentar, 2002).21Ulovligt tømmer defineres her ligesom i ordlisten, som tømmer der er fældet, transporteret eller forhandlet i modstridmed relevante love eller bestemmelser. Dog bør det nævnes, at sagen i Burma kompliceres af, at der hersker uenighedom, hvorvidt myndighederne i Burma, militærjuntaen, bør betragtes som værende lovlig.22F.eks. baserer den danske virksomheden Internationalt Hårdttræ A/S, som er en del af tt Timber Group, en væsentligdel af sin virksomhed på handel med tømmer fra Burma. (Internationalt Hårdttræ A/S, 2006)23Se f.eks. ’Dedanske tømmermænd’(DR Dokumentar, 2002) eller ’ForestCrime File. Hazim: PlunderingCameroon’s ancient forests’(Greenpeace, 2002). Rapporten er vedlagt som bilag.24Se § 215 i ’Reportof the Panel of Experts Appointed Persuant to Security Council Resolution 1306 (2000)’),Paragraph 19, in Relation to Sierra Leone. (S/2000/1195)’(United Nations, Security Council, 2000). Rapporten ervedlagt som bilag.25’Reportof the Secretary-General in pursuance of paragraph 13 (a) of resolution 1343 (2001) concerning Liberia.(S/2001/939)’(United Nations, Security Council, 2001c). Rapporten er vedlagt som bilag.26’Letterdated 26 October 2001 from the Chairman of the Security Council Committee established pursuant toresolution 1343 (2001) concerning Liberia addressed to the President of the Security Council. (S/2001/1015)’(UnitedNations, Security Council, 2001d). Rapporten er vedlagt som bilag.