L 111 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Justitsministeriet har foreslået en anden opbygning af lovforslaget, for så vidt angårpunkterne om forældelse. Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse med Justits-ministeriets forslag. I forhold til den version af lovforslaget, der blev sendt i høring,er der ikke herved foretaget realitetsændring af forslaget.Endvidere har Justitsministeriet anbefalet, at elementet om straf til bestyrelse, di-rektion, aktuar og revisor i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår aflovforslaget. Beskæftigelsesministeriet har fulgt Justitsministeriets anbefaling her-om.En række organisationer og myndigheder, der har været hørt, har ikke haft be-mærkninger til lovforslaget.Dette notat følger systematikken i det lovforslag, der blev sendt i høring. Som følgeaf Justitsministeriets ændringer er nogle af punkterne ændret. Dette er anført i pa-rentes til de enkelte punkter.Det bemærkes, at lovforslaget støttes i langt hovedparten af høringssvarene.

Bemærkninger i høringssvarene til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1, nr. 1, og 4 – forældelse (§ 2 og 3 i det fremsatte lovforslag)Advokatrådethar rejst spørgsmål om initiativet til genoptagelse af tidligere af-gjorte sager og påpeget, at Arbejdsskadestyrelsen, i det omfang det overhovedet ermuligt, bør genoptage disse.Arbejdsskadestyrelsen vil ikke være i stand til at identificere samtlige sager, dertidligere er afvist som forældede.Arbejdsskadestyrelsen vil dog søge at finde de sager, der kan identificeres, og gen-nemgå disse med henblik på genoptagelse og realitetsbehandling. Hertil kommer,at Arbejdsskadestyrelsen vil orientere om lovændringen på sin hjemmeside og i re-levante fagblade.Bemærkningen fra Advokatrådet giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.Ankestyrelsenanfører, at der skulle være forskel i retsstillingen for tilskadekomneafhængig af, om man har anmeldt en erhvervssygdom før eller efter 1. januar 2004.Det skyldes, at der kun er stillet forslag om ændring af gældende lov, der trådte ikraft den 1. januar 2004, og ikke tidligere lov.Tilsvarende bemærkning harLandsorganisationen i DanmarkogFunktionæ-rernes og Tjenestemændenes Fællesråd,der tillige henviser til overgangsreglen i§ 85 a, stk. 2, hvorefter tidligere lov fortsat skal anvendes på erhvervssygdommeanmeldt før 1. januar 2004.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke er forskel på retsstillingen afhæn-gig af, om man har anmeldt sin skade før eller efter 1. januar 2004. Det skyldes, atden valgte løsningsmodel (tilføjelsen til § 2 som stk. 7 i det lovforslag, der blevsendt i høring) indebærer, at den personkreds, der er sikret efter loven, udvidesmed tilskadekomne, der har pådraget sig en erhvervssygdom, uanset kravet er for-ældet før 1. januar 2008. Der er således tale om en ny gruppe af sikrede efter lo-ven, og det har derfor ingen betydning, at kravet på erstatning har været anmeldttidligere.Den ændrede opbygning af lovforslaget, jf. indledningen, indebærer samtidig, atdette er præciseret og nu fremgår tydeligere af lovforslaget og lovforslagets be-mærkninger.Arbejdsskadeforeningen AVSforeslår, at arbejdsskadesikringsloven ikke skal in-deholde regler om forældelse overhovedet.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der blev indsat regler i arbejdsskadesik-ringsloven om forældelse i 2007 med virkning fra 1. januar 2008 som led i en ge-nerel revision af lovgivningen om forældelse. I forbindelse med Folketingets be-handling af de nye forældelsesregler blev der i arbejdsskadesikringsloven indført

en række fravigelser fra de generelle forældelsesregler. Der var tale om særregler,der var til fordel for tilskadekomneDe hensyn, der ligger til grund for de generelle regler om forældelse, gælder for såvidt også på arbejdsskadeområdet. Det generelle formål med forældelsesregler erat tilskynde til, at fordringer afvikles eller bringes på det rene inden for rimelig tid.Forældelsesreglerne beskytter blandt andet skyldnere, som har indrettet sig på, atet muligt krav ikke vil blive gjort gældende. En hensigtsmæssig afvikling af for-dringer medvirker også til at hindre tvister om meget gamle mellemværender, idetsådanne tvister ofte vil være præget af bevistvivl.Justitsministeriets ændring (lov nr. 421 af 10.maj 2011) af den generelle forældel-seslov indebar imidlertid, at der ikke længere gælder en absolut lang forældelses-frist for erhvervssygdomme. Dette skyldes, at visse sygdomme – som det fremgår aflovforslagets bemærkninger – er så lang tid om at udvikle sig, at kravet på erstat-ning og godtgørelse for sygdommen er forældet inden udløbet af den nuværende30-årige forældelsesfrist. Den korte forældelsesfrist på 5 år, der kan suspenderes,gælder fortsat. Ændringen af den generelle forældelseslov får også virkning forkrav efter arbejdsskadesikringsloven, medmindre kravet var forældet før 1. januar2008. Det aktuelle lovforslag sikrer, at Arbejdsskadestyrelsen også kan realitets-behandle sager, der var forældede før 1. januar 2008.Bemærkningen fra Arbejdsskadeforeningen AVS giver ikke anledning til ændring aflovforslaget.Dansk Arbejdsgiverforeninggiver udtryk for betænkelighed ved forslaget. DanskArbejdsgiverforening finder det afgørende, at der med ophævelsen af den langeforældelsesfrist ikke lempes på de gældende dokumentationskrav herunder adæ-kvans, kausalitet m.v. ved anerkendelsen af en erhvervssygdom. Dansk Arbejdsgi-verforening anbefaler, at det fremgår eksplicit af lovforslaget.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke med forslaget er tiltænkt ændrin-ger i gældende praksis med hensyn til anerkendelse af erhvervssygdomme på depunkter, som Dansk Arbejdsgiverforening omtaler.Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadedehar rejst spørgsmål omantallet af skader, hvilke sygdomme, der er tale om, og hvad der er baggrunden for,at sagerne forældes.Beskæftigelsesministeriet kan henvise til lovforslagets bemærkninger. Det fremgåraf lovforslagets økonomiske bemærkninger, hvilke forudsætninger, der er lagt tilgrund for opgørelsen af de økonomiske bemærkninger. Der er tale om sygdomme,der er så længe om at udvikle sig, at sagerne er forældede, inden kravet på erstat-ning kan konstateres.Bemærkningerne fra Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede giverikke anledning til ændring af lovforslaget.

Til § 1, nr. 2 – Forretningsordenen for Erhvervssygdomsudvalget (Punkt 1 i detfremsatte lovforslag)Arbejdsskadeforeningen AVSforeslår, at der skal være adgang til at behandleflere sager i Erhvervssygdomsudvalget.Beskæftigelsesministeriet finder, at dette forslag falder uden for det aktuelle lov-forslag, der alene har til formål at præcisere den hidtidige praksis, hvorefter Ar-bejdsskadestyrelsen i sin afgørelse til sagens parter offentliggør eventuelle dissen-ser ved Erhvervssygdomsudvalgets behandling af sagen.Spørgsmålet om forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget blev senestjusteret ved lov nr. 186 af 18. marts 2009. Sager om anmeldte erhvervssygdommeskal nu forelægges Erhvervssygdomsudvalget, når ”Arbejdsskadestyrelsen skøn-ner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.”Bemærkningen fra Arbejdsskadeforeningen AVS giver ikke anledning til ændring aflovforslaget.

Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadedehar rejst spørgsmål om,hvorvidt det er muligt med en historisk gennemgang af sager, der er afvist i uenig-hed.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der er tale om en kodificering af gældendepraksis. Der er således ikke behov for at gennemgå tidligere afgjorte sager. Detbemærkes, at en historisk gennemgang af sager, der tidligere har været behandlet iErhvervssygdomsudvalget, vil indebære en meget ressourcekrævende manuel gen-nemgang af et meget stort antal sager. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at derikke er grundlag for en sådan gennemgang af sager, der tidligere har været be-handlet i Erhvervssygdomsudvalget.Bemærkningerne fra Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede giverikke anledning til ændring af lovforslaget.

Til § 1, nr. 3 – Revision af bestemmelsen om automatiske underretning af vissekræftformer (Punkt 2 i det fremsatte lovforslag)Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadedeønsker en tættere sam-menhæng mellem anerkendelse af kræftsygdomme som arbejdsskader og IARC’s(Agency for Research on Cancer) indstillinger.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er uklart, hvad der er budskabet bagbemærkningen fra landsforeningen. Det formodes, at bemærkningerne vedrøreranerkendelsesspørgsmålet for erhvervsbetingede kræftformer. Dette spørgsmål erikke omfattet af lovforslaget. Det bemærkes, at indholdet i gruppe K i fortegnelsen

Til § 1, nr. 5 – Adgang til selvforsikring for folkekirken (Punkt 3 i det fremsattelovforslag))Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadedefinder, at selvforsik-ringsordningen bør afskaffes af hensyn til sikring af tilskadekomne krav på erstat-ning efter arbejdsskadesikringsloven.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at selve spørgsmålet om selvforsikring for of-fentlige arbejdsgivere ikke er omfattet af lovforslaget, der for så vidt angår detteelement alene indebærer, at folkekirken får mulighed for at vælge selvforsikring.Bemærkningerne fra Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede giverikke anledning til ændring af lovforslaget.Landsorganisationen i Danmarkforudsætter, at der bliver tale om en centralordning for alle ansatte, som ikke vil kunne svække de ansattes retsstilling.Beskæftigelsesministeriet henviser til lovforslagets bemærkninger, hvoraf blandtandet fremgår, at det er tanken, at der skal tilvejebringes en central ordning.Bemærkningen fra Landsorganisationen i Danmark giver ikke anledning til æn-dring af lovforslaget.Til § 1, nr. 7 og 8 – betaling for opgørelser af værdien af erstatning efter arbejds-skadesikringsloven til brug for beregning af krav på erstatning efter arbejdsska-desikringsloven (Punkt 4 i det fremsatte lovforslag)Advokatrådetbemærker, at denne beregning i langt de fleste tilfælde kan foreta-ges uden Arbejdsskadestyrelsens medvirken. Endvidere anfører Advokatrådet, atbetalingen bør afholdes af skadevolderen eller dennes ansvarsforsikringsselskabsom en udgift ved sagens behandling. Tilsvarende bemærkninger er kommet fraLandsorganisationen i Danmark,der tillige giver udtryk for, at lovforslaget kanmedføre, at en beregning fra Arbejdsskadestyrelsen fremover vil være hovedreglen,og at domstolene måske vil stille krav om, at Arbejdsskadestyrelsen opgør værdienaf erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven i alle sager. Dette vil medføre enutilsigtet forsinkelse af sagsbehandlingen. Landsorganisationen i Danmark givertillige udtryk for en bekymring over, at Arbejdsskadestyrelsen ikke opgør værdienkorrekt, og at det i disse situationer vil være sværere at finde den rigtige værdi aferstatningen efter arbejdsskadesikringsloven..Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er korrekt, at beregningen kan foreta-ges uden Arbejdsskadestyrelsens medvirken. Lovforslaget indfører ikke en pligt til

at lade Arbejdsskadestyrelsen foretage beregningen i alle tilfælde. Det er alenetanken med lovforslaget, at Arbejdsskadestyrelsen kan opkræve betaling for arbej-det med beregningen, når Arbejdsskadestyrelsen bliver anmodet om at foretage be-regningen. Hvorvidt betalingen skal betales af skadevolderen eller dennes forsik-ringsselskab afgøres efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Der er heller ikkeved lovforslaget lagt op til en ændring af dette. Det bemærkes, at anmodninger omat opgøre værdien af erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven oftest kommerfra advokater.Specielt med hensyn til bemærkningerne fra Landsorganisationen i Danmark be-mærkes, at en værdiopgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen formentlig kun vil blivekrævet af domstolene i de situationer, hvor der er tvist om værdiopgørelsen mellemskadevolder (eller dennes ansvarsforsikringsselskab) og tilskadekomne. Arbejds-skadestyrelsen følger de principper ved opgørelsen af værdien af erstatningen, somHøjesteret har fastsat i blandt andet den dom, som Landsorganisationen henvisertil. Arbejdsskadestyrelsen kan opgøre værdien af erstatning på et andet tidspunkt,som anført af Landsorganisationen i Danmark, hvis der er anmodet om dette. Derer med andre ord ikke med forslaget tale om ændringer med hensyn til hvilke sa-ger, der skal beregnes af Arbejdsskadestyrelsen, praksis med hensyn til værdiopgø-relsen eller på anden måde.Bemærkningen fra Advokatrådet og Landsorganisationen i Danmark giver ikke an-ledning til ændring af lovforslaget.Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadedegiver udtryk for, at beta-lingen modregnes i tilskadekomnes erstatning. Landsforeningen rejser samtidigspørgsmål om honorar for udtalelser om sygdomme, der ikke er omfattet af loven.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er korrekt, at betalingen modreg-nes i tilskadekomnes erstatning.Med hensyn til spørgsmålet om honorar for udtalelser om sygdomme, der ikke eromfattet af loven, bemærkes at dette spørgsmål ikke er omfattet af lovforslaget.Honoraret for udtalelser om sygdomme, der ikke er omfattet af arbejdsskadesik-ringsloven, betales efter den almindelige regel om betaling for udtalelser fra Ar-bejdsskadestyrelsen.Bemærkningerne fra Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede giverikke anledning til ændring af lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det nuværende bødeniveau har været gæl-dende i en længere årrække uden justeringer. Beskæftigelsesministeriet har derforpå baggrund af en anbefaling fra Arbejdsskadestyrelsen fundet, at der er grundlagfor at forhøje bødeniveauet. Arbejdsskadestyrelsen har i forbindelse med udarbej-delsen af lovforslaget været i dialog med Justitsministeriet, der har forelagtspørgsmålet om bødeniveauet for Rigsadvokaten, der har vurderet, at det foreslåe-de forhøjede bødeniveau er passende.Bemærkningen fra Dansk Arbejdsgiverforening giver ikke anledning til ændring aflovforslaget.Landsforeningen for Arbejdsmiljø og ArbejdsskadedeogLandsorganisatio-nen i Danmarkforeslår bødestørrelsen forhøjet ud over det foreslåede af hensyntil at styrke det økonomiske incitament til at overholde loven.Beskæftigelsesministeriet henviser til kommentaren til bemærkningen fra DanskArbejdsgiverforening vedrørende samme punkt.Bemærkningerne fra Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede ogLandsorganisationen i Danmark giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Til § 1, nr. 10 (§ 82 a) – bødeforelæg (Punkt 6 i det fremsatte lovforslag)Arbejdsskadeforeningen AVSspørger om, Arbejdsskadestyrelsen kan beholde deindbetalte bøder eller om bøderne tilfalder statskassen.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at bøderne – i tråd med vanlig praksis - tilfal-der statskassen.Spørgsmålet fra Arbejdsskadeforeningen AVS giver ikke anledning til ændring aflovforslaget.Dansk Arbejdsgiverforeninger generelt ikke positiv overfor administrative bøder.Dansk Arbejdsgiverforening finder derfor, at det er en vigtig forudsætning for atudstede bødeforelæg, at den påståede overtrædelse er ukompliceret, klar og til-strækkelig dokumenteret, og at arbejdsgiveren som modtager af bøden er indforstå-et med, at sagen afgøres administrativt efter de gældende principper i retsplejelo-ven.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med at indføre bødeforelæg i ar-bejdsskadesikringsloven netop er at afgøre de ukomplicerede sager administrativtpå en enkel måde. Er arbejdsgiveren ikke enig i, at sagen kan afgøres med et bøde-forelæg vil sagen blive sendt til politiet. Dette fremgår af lovforslagets bemærknin-ger.Bemærkningen fra Dansk Arbejdsgiverforening giver ikke anledning til ændring aflovforslaget.

Til § 2 - ikrafttrædelsesbestemmelsenAnkestyrelsenrejser spørgsmål om, hvorvidt det er tilsigtet, at der i ikrafttrædel-sesbestemmelsen for så vidt angår aktstykke 90 af 23. marts 2011 og tekstanmærk-ning 139 på finansloven for 2012 ikke er en bestemmelse svarende til tekstan-mærkning 129 på finansloven for 2009.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en sådan bestemmelse ikke er relevant. Akt-stykke 90 af 23. marts 2011 og den tilhørende tekstanmærkning vedrører finansie-ringen af udgifter i sager, der er forældet i 2011 og 2012. Lovforslaget træder ikraft den 1. januar 2013 og tilvejebringer fremadrettet fra dette tidspunkt et egent-ligt lovgrundlag for finansiering af disse udgifter fra 1. januar 2013.Bemærkningen fra Ankestyrelsen giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.Ikrafttrædelsesbestemmelsen er justeret i forbindelse med Justitsministeriets lov-tekniske gennemgang af lovforslaget.

Uden for lovforslagetArbejdsskadeforeningen AVSforeslår, at den 1-årige anmeldelsesfrist for ar-bejdsskader ophæves generelt. Arbejdsskadeforeningen kæder til dels dette forslagsammen med forslaget i lovforslaget om bødeforelæg, idet man anfører, at arbejds-giverens betaling af et bødeforelæg bør indebære, at der kan dispenseres fra anmel-delsesfristen.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke er sammenhæng mellem det straf-feretlige ansvar for en arbejdsgiver og tilskadekomnes ret til erstatning i forbindel-se med en anmeldelse, der indsendes for sent. Reglen om dispensation fra anmel-delsesfristen blev ændret ved lov nr. 496 af 6. juni 2007. Ændringen indebærer, atder nu dispenseres fra anmeldelsesfristen, når det er dokumenteret, at tilskade-komne har været udsat for en arbejdsskade og tilskadekomne eller efterladte harret til erstatning m.v. som følge af arbejdsskaden.Bemærkningen fra Arbejdsskadeforeningen AVS giver ikke anledning til ændring aflovforslaget.

AdvokatrådetFrederiksberg kommuneAkademikernes Centralorganisation(AC)AnkestyrelsenArbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikringArbejdsskadeforeningen AVSBusiness DanmarkDanmarks Frie FagforeningKLDansk Arbejdsgiverforening (DA)Kristelig ArbejdsgiverforeningDanske AdvokaterKristelig FagbevægelseDanske RegionerKøbenhavns kommuneDansk IndustriLandsforeningen af ArbejdsskadedeDatatilsynetDen Kooperative Arbejdsgiver og In-teresseorganisation i DanmarkDen Kristelige FagbevægelseLægeforeningenDet færøske UlykkesforsikringsrådFagligt Fælles ForbundFinanssektorens Arbejdsgiverfor-eningFinanstilsynetForeningen af Statsforvaltningsjuri-sterForsikring & PensionProducentforeningen – The DanishProducers AssociationSammenslutningen af LandbrugetsArbejdsgiverorganisationerSundhedskartelletTandlægeforeningen---Samtlige ministerierLandsforeningen af nuværende ogtidligere psykiatribrugere (LAP)Landsorganisationen i DanmarkFrie FunktionærerFunktionærernes og Tjenestemænde-nes Fællesråd (FTF)Grønlands HjemmestyreHåndværksrådetKommunale Tjenestemænd og Over-enskomstansatte