Kirkeudvalget 2011-12
L 105 Bilag 50
Offentligt
1132099_0001.png
1132099_0002.png
1132099_0003.png
1132099_0004.png
1132099_0005.png
1132099_0006.png
1132099_0007.png
1132099_0008.png
1132099_0009.png
1132099_0010.png
1132099_0011.png
1132099_0012.png
1132099_0013.png
1132099_0014.png
1132099_0015.png
1132099_0016.png
1132099_0017.png
1132099_0018.png
1132099_0019.png
1132099_0020.png
1132099_0021.png
1132099_0022.png
1132099_0023.png
1132099_0024.png
1132099_0025.png
1132099_0026.png
1132099_0027.png
1132099_0028.png
1132099_0029.png
1132099_0030.png
1132099_0031.png
1132099_0032.png
1132099_0033.png
1132099_0034.png
1132099_0035.png
1132099_0036.png
1132099_0037.png
1132099_0038.png
1132099_0039.png
1132099_0040.png
1132099_0041.png
1132099_0042.png
1132099_0043.png
1132099_0044.png
1132099_0045.png
1132099_0046.png
1132099_0047.png
1132099_0048.png
1132099_0049.png
1132099_0050.png
1132099_0051.png
1132099_0052.png
1132099_0053.png
1132099_0054.png
1132099_0055.png
1132099_0056.png
1132099_0057.png
1132099_0058.png
1132099_0059.png
1132099_0060.png
1132099_0061.png
1132099_0062.png
1132099_0063.png
1132099_0064.png
Til lovforslag nr.L 105
Folketinget 2011-12
Tillægsbetænkning afgivet af Kirkeudvalget den 6. juni 2012
Tillægsbetænkningover
Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkeligbetjening og sognebåndsløsning(Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.)[af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 14. marts 2012 og var til 1.behandling den 20. marts 2012. Lovforslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Kirkeudvalget. Udvalgetafgav betænkning den 29. maj 2012. Udvalget genoptog be-handlingen af lovforslaget efter afgivelse af betænkning ogafgav den 1. juni 2012 tilføjelse til betænkning over lovfor-slaget. Lovforslaget var til 2. behandling den 6. juni 2012,hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Kirkeud-valget.Dispensation fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, i FolketingetsforretningsordenUdvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i§ 13, stk. 1, i Folketingets Forretningsorden om, at der skalgå 2 dage mellem 2. og 3. behandling.MøderUdvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyetudvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.SpørgsmålMinisteren for ligestilling og kirke har besvaret de 2spørgsmål, som ikke tidligere var besvaret, da udvalget af-gav tilføjelse til betænkning. Som bilag 2 til tillægsbetænk-ningen er optrykt udvalgets spørgsmål og ministeren for li-gestilling og kirkes og social- og integrationsministerenssvar, og som bilag 3 er optrykt Socialudvalgets spørgsmålog social- og integrationsministerens, ministeren for ligestil-ling og kirkes og justitsministerens svar herpå.2. Indstillinger og politiske bemærkningerUdvalgetindstiller lovforslaget tilvedtagelse uændretVenstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folke-partis medlemmer af udvalget udtaler skarp kritik af denmanglende lovkvalitet i lovforslaget såvel som i L 106 (For-slag til ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløs-ning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejelovenog om ophævelse af lov om registreret partnerskab).Det bemærkes indledningsvis, at lovforslag fremsættes påden samlede regerings vegne, og at kravene til god lovkvali-tet fordrer, at ressortministeriet samarbejder med andre mi-nisterier, der er berørt af ressortministeriets lovforslag, ogmed ministerier, der besidder en særlig sagkundskab og der-med yder sagkyndig bistand, hvor det måtte være nødven-digt. Dette grundlæggende krav til lovkvalitet er der ikke le-vet op til ved forberedelsen af lovforslaget og af detsamtidig fremsatte lovforslag nr. L 106.Ministeriet for Ligestilling og Kirke burde således somdet sagkyndige ministerium have ydet bistand til udformnin-gen af L 106 med det formål at beskrive forholdet mellemstat og kirke, idet forholdet mellem stat og kirke er inden forden forståelsesramme, de to lovforslag skal vurderes i. Derer tillige i L 106 i henhold til beskrivelsen af retsstillingenvedrørende kirkelige kønsneutrale vielser i andre lande bådefejlagtige oplysninger om tilstanden i Sverige og Norge ogupræcise oplysninger om forholdene i katolske lande. Op-lysninger, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke med sinsærlige sagkundskab burde have korrigeret.Mindretallet udtaler tillige kritik af, at Ministeriet for Li-gestilling og Kirke ikke har indarbejdet høringssvarene, her-under biskoppernes høringssvar i lovforslagets bemærknin-ger. Det forekommer ikke retvisende, at Ministeriet for Li-gestilling og Kirke derimod i bemærkningerne alene citereret længere notat fra Københavns biskop, men totalt undladerat gøre opmærksom på, at flere andre biskopper har en langtmere kritisk tilgang til at indføre et kønsneutralt ægteskab.Betragtninger, som netop fremgår af høringssvarene.
DokumentIdJournalnummer
2
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænknin-gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-linger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti tillægsbetænkningen.
Karen J. Klint (S)fmd.Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Ole Hækkerup (S)Orla Hav (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Hans Vestager (RV) Camilla Hersom (RV) Jeppe Mikkelsen (RV)Pernille Vigsø Bagge (SF) Eigil Andersen (SF) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Rosa Lund (EL) Per Clausen (EL)Erling Bonnesen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Bertel Haarder (V) Birgitte Josefsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V)Kristian Pihl Lorentzen (V) Søren Pind (V) Hans Christian Schmidt (V) Christian Langballe (DF) Morten Marinus (DF)Marie Krarup (DF) Søren Espersen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Per Stig Møller (KF)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)Socialdemokratiet (S)Dansk Folkeparti (DF)Radikale Venstre (RV)Socialistisk Folkeparti (SF)Enhedslisten (EL)
474422171612
Liberal Alliance (LA)Det Konservative Folkeparti (KF)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Sambandsflokkurin (SP)Javnaðarflokkurin (JF)
981111
3
Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 105 omdelt efter afgivelse af betænkningBilagsnr. Titel45Udkast til tilføjelse til betænkning46Tilføjelse til betænkning afgivet 1/6-201247Udkast til tillægsbetænkning48Kopi fra L 106 – supplerende høringssvar, fra social- og integrations-ministeren49Kopi fra L 106 – supplerende høringsnotat, fra social- og integrations-ministeren
4
Bilag 2Udvalgets spørgsmål til ministeren for ligestilling og kirke og social- og integrationsministeren ogdisse svar herpå.Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.Spørgsmål 1:Ministeren bedes kommenter henvendelsen af 13. februar 2012 fra Mirjam Lumholdt, jf. L 105 – bilag6.Svar:Der er blandt folkekirkens præster forskellige opfattelser af, hvorvidt samliv mellem to personer afsamme køn kan accepteres inden for de rammer, som fastsættes af folkekirkens bekendelsesgrundlag.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforlaget under pkt. 3.2, er det vurderingen, at en lovgivning,der giver to personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab ved en præst i folkekirken, ikke er istrid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.Da der som nævnt er forskellige opfattelser af spørgsmålet, indebærer lovforslaget, at præsterne i over-ensstemmelse med den frihedstradition, der allerede eksisterer i folkekirken, ifølge lovforslagets § 1, nr.1, får en ret til at undlade at medvirke hertil.Det teologiske ansvar for gennemførelse af en kirkelig vielse påhviler præsten, og det er præsten, somhar ansvaret for tilrettelæggelse af den kirkelige handling.Kirkefunktionærers, herunder organisters, medvirken til afvikling af en kirkelig handling er naturligvisvæsentlig i forhold til at sikre, at den kirkelige handling forløber, som den skal.Men kirkefunktionærer har ikke som præsterne et gejstligt og læremæssigt ansvar i forhold til udførel-sen af kirkelige handlinger. Der er alene tale om, at kirkefunktionærerne på forskellig vis medvirker til, athandlingen kan gennemføres, sådan som den er tilrettelagt af præsten.Kirkefunktionærer har generelt pligt til at medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger, uansetom de deler præstens teologiske opfattelse eller ej.Da medlemmer af folkekirken har ret til at få foretaget en kirkelig handling i deres sognekirke, entenved kirkens præst eller ved en anden præst i folkekirken, vil det være uacceptabelt, hvis en eller flere kir-kefunktionærers holdning til en bestemt kirkelig handling skulle kunne få indflydelse på, om den kirkeli-ge handling kan gennemføres eller ej. Hvis et menighedsråd ønsker, at en kirkefunktionær fritages for atmedvirke ved en gudstjeneste eller kirkelig handling, kan dette kun ske efter menighedsrådets beslutningog på grundlag af arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet. Og menighedsrådet vil under alle om-stændigheder være forpligtet til at sørge for afløsning for kirkebetjeningen således, at præsten kan gen-nemføre gudstjenesten eller den kirkelige handling, som den faste kirkebetjening er fritaget for.Spørgsmål 2:Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. marts 2012 fra Johannes Lee Nielsen, jf. L 105 – bi-lag 4Svar:Jeg har den 20. marts 2012 modtaget Johannes Lees henvendelse af s.d. Det fremgår heraf, at henven-delsen er sendt i kopi til partiernes kirkeordførere.Til besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål vedlægger jeg mit svar af 29. marts 2012 til Johannes Lee.Kære Johannes Lee
5
Jeg har modtaget din e-mail af 20. marts 2012, hvori du redegør for dine synspunkter om de lovforslag,som vil muliggøre indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn, og samtidig åbne for, at topersoner af samme køn kan blive viet ved en præst i folkekirken.Jeg har noteret mig dine synspunkter, men jeg skal samtidig for god ordens skyld gøre opmærksom på,at det netop fremgår af forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betje-ning og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.), som erfremsat i Folketinget den 14. marts 2012, at en præst kan undlade at vie to personer af samme køn, og aten præst kan undlade at meddele kirkelig velsignelse af et ægteskab mellem to personer af samme køn.Spørgsmål 3:Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. marts 2012 fra Jens Smedegaard Andersen, jf. L 105– bilag 5.Svar:Jeg er ikke enig i Jens Smedegaard Andersens betragtninger og vil i den forbindelse henvise til lovfor-slagets bemærkninger under pkt. 3.2, hvor der er redegjort nærmere for overvejelserne og lovforslagetsudformning.Af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fremgår blandt andet følgende: »Regeringen vilgive alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelleorientering«.Lovforslaget L 105 er sammen med social- og integrationsministerens lovforslag om ændring af lov omægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelseaf lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) L 106 en delvis udmønt-ning af regeringsgrundlagets punkter om seksuel ligestilling.Med ændringerne i ægteskabsloven vil to personer af samme køn få mulighed for at blive viet borgerligteller ved en præst i folkekirken.Et medlem af folkekirken har krav på kirkelig betjening af præsten eller præsterne ved den menighed,som medlemmet hører til, jf. medlemskabslovens § 6, stk. 1. Retten til kirkelig betjening indebærer, at etmedlem blandt andet har ret til at få foretaget en vielse eller velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab.Jeg mener, at Jens Smedegaard Andersens forslag ikke forholder sig til medlemskabslovens bestemmel-se om medlemmets ret til kirkelig betjening, idet nogle medlemmernemlig det par af samme køn, somønsker en kirkelig vielseifølge forslaget ikke vil få et retskrav på, at få vielsen foretaget ved en præst ifolkekirken.Endvidere fremgår det af Jens Smedegaard Andersens forslag, at der skal indgås en skriftlig aftale mel-lem parterne, som bekræftes med præstens underskrift. Der vil således ikke være tale om en vielse medtilspørgsel og forkyndelse.Jeg skal i den forbindelse henvise til bemærkningerne til L 106, pkt. 2.1.2, som beskriver betingelsernefor en vielses gyldighed sådan:»For at en vielse er gyldig, skal den efter ægteskabslovens § 21, stk. 1, være sket for en myndighed, derefter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i lovens § 20, stk. 2. Efter dennebestemmelse skal parterne ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden »erklære at ville æg-te hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk«.Vielsesmyndighedens vielsesritual skal som følge heraf indrettes på en sådan måde, at ritualet indehol-der en viljeserklæring fra parterne om, at de vil giftes med hinanden, og at vielsesmyndigheden forkyn-der, at de nu er gift med hinanden. Dette gælder ved borgerlige vielser, vielser inden for folkekirken, ogved vielser i de anerkendte og godkendte trossamfund.«
6
Jeg kan ikke gå ind for forslaget. Dels er formålet med lovændringerne, at to personer af samme kønskal kunne indgå ægteskab enten borgerligt eller kirkeligt, dels kan jeg ikke støtte en ordning, der betyder,at medlemmer af folkekirken hverken får et retskrav herpå, eller at de skal »nøjes med« at underskrive enaftale.Spørgsmål 4:Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. marts 2012 fra Erik Bertelsen, jf. L 105bilag 7Svar:Jeg har den 23. marts 2012 modtaget Erik Bertelsens henvendelse af s.d. Det fremgår heraf at henven-delsen er sendt i kopi til Folketingets Kirkeudvalg.Til besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål vedlægger jeg mit svar af 11. april 2012 til Erik Bertelsen.Kære Erik BertelsenTak for din e-mail af 23. marts 2012, hvori du udtrykker din modstand mod regeringens lovforslagomvielse af homoseksuelle.Jeg har noteret mig dine synspunkter, men jeg er ikke enig med dig. For mig er folkekirken karakterise-ret ved en enestående rummelighed, hvor der både er plads til din opfattelse og min.Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at jeg er meget bevidst om, at der blandt folkekirkens præ-ster og den øvrige befolkning er forskellige opfattelser af, hvorvidt et samliv mellem to personer afsamme køn kan accepteres inden for de rammer, som fastsættes af Bibelen og folkekirkens bekendelses-grundlag.Københavns biskop har i relation til et spørgsmål stillet af Folketingets Kirkeudvalg den 7. februar 2012udarbejdet et notat, som indeholder biskoppens vurdering af, hvorvidt der er formuleringer i Den Augs-burgske Bekendelse, som gør, at det må anses for at være i strid med bekendelsesskrifterne, hvis der fore-tages kirkelig vielse til ægteskab af et par af samme køn.Det er på baggrund af biskoppens notat ministeriets vurdering, at en lovgivning, der giver mulighed forindgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn i folkekirken, ikke er i strid med folkekirkensbekendelsesgrundlag.Jeg kan oplyse, at der med det lovforslag, som ministeren for ligestilling og kirke har fremsat i Folketin-get den 14. marts 2012, netop gives folkekirkens præster mulighed for at sige nej til at foretage vielseeller velsignelse af ægteskab mellem to personer af samme køn.Spørgsmål 5:Ministeren bedes kommentere henvendelse af 25. marts 2012 fra Ole Villadsen, jf. L 105bilag 8Svar:Jeg har den 25. marts 2012 modtaget Ole Villadsens debatindlæg af s.d. om vielser af homoseksuelle oglesbiske i folkekirken. Det fremgår, at debatindlægget samtidig er sendt til Folketinget og Jyllands-Po-sten.Til besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål vedlægger jeg mit svar af 11. april 2012 til Ole Villadsen.Kære Ole VilladsenTak for dit debatindlæg af 25. marts 2012, hvori du tilkendegiver din holdning til regeringens lovforslagom vielse af homoseksuelle.Jeg kan oplyse, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at »regeringen vil give alle medlemmer af dendanske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering«.
7
Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke sendte de to lovforslag i hø-ring den 18. januar 2012 vedrørende henholdsvis ægteskab mellem to personer af samme køn samt præ-sters ret til at undlade at vie to personer af samme køn.Alle har således haft mulighed for at kommentere lovforslagene, og jeg kan oplyse, at der var mangesom gav deres mening til kende i forbindelse med høringen af Ministeriet for Ligestilling og Kirkes lov-forslag om præsters frihedsrettigheder, og det glæder mig meget. Jeg er derfor ikke enig med dig i, atfolkekirkens medlemmer ikke er blevet spurgt.Der er mange forskellige synspunkter i relation til vielse af homoseksuelle, hvilket debatten i høj gradvidner om, og der er også blandt folkekirkens præster forskellig opfattelse af, hvorvidt samliv mellem topersoner af samme køn kan accepteres inden for de rammer, som fastsættes af Bibelen og folkekirkensbekendelsesgrundlag.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes lovforslag giver netop derfor præsterne i folkekirken mulighed forat sige nej til at foretage vielse eller velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to personer afsamme køn.Jeg skal gøre dig opmærksom på, at et medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening af præsteneller præsterne for den menighed, som medlemmet hører til. Dette fremgår af § 6, stk. 1, i lov om med-lemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning. Medlemmer af folkekirken hører somhovedregel til menigheden i det sogn, hvor de bor.Det er imidlertid muligt for et folkekirkemedlem at løse sognebånd til en præst i et andet sogn og her-ved opnå ret til kirkelig betjening af denne præst. Herudover har et medlem af folkekirken, der ikke hørertil sognemenigheden, men som har en særlig tilknytning til denne, ret til kirkelig betjening i sognemenig-hedens kirke. Dette følger af § 7, stk. 1, i ovennævnte lov. De kirkelige regler giver derfor allerede mulig-hed for, at folkekirkemedlemmer kan opnå kirkelig betjening andre steder end i bopælssognet.Spørgsmål 6:Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24. marts 2012 fra Andreas Peters-Lehm, jf. L 105bilag 9Svar:Jeg har modtaget Andreas Peters-Lehms henvendelse af 24. marts 2012. Til besvarelse af Kirkeudval-gets spørgsmål vedlægger jeg mit svar af 30. marts 2012 til Andreas Peters-Lehm.Kære Andreas Peters-LehmJeg har modtaget din henvendelse af 24. marts 2012, hvori du giver udtryk for din modstand mod vielseaf homoseksuelle i folkekirken.Du anfører blandt andet, at du mener, at de ansatte i kirken får krænket deres grundlovssikrede religi-onsfrihed, når de ikke på samme vis som folkekirkens præster kan undlade at medvirke i forbindelse medvielse af homoseksuelle.Du mener i øvrigt, at de fremsatte lovforslag er udtryk for, at staten blander sig i, hvordan bibelen skalfortolkes, og du mener, at den eneste løsning vil være at flytte alle vielser ud af folkekirken.Jeg skal indledningsvist sige, at det ingen hemmelighed er, at debatten om vielse af homoseksuelle harværet lang og synspunkterne mange og forskelligartede.Der er således også blandt folkekirkens præster forskellige opfattelser af, hvorvidt samliv mellem topersoner af samme køn kan accepteres inden for de rammer, som fastsættes af Bibelen og folkekirkensbekendelsesgrundlag.
8
Netop derfor – og i overensstemmelse med folkekirkens frihedstradition - giver lovforslaget præsten,som har det teologiske ansvar for gennemførelse af en kirkelig vielse, ret til at undlade at vie to personeraf samme køn.Kirkefunktionærerne vil derimod, uanset om de deler præstens teologiske opfattelse, være forpligtet tilat medvirke til, at den kirkelige handling kan gennemføres.Menighedsrådet har dog mulighed for at fritage den enkelte medarbejder. Det kræver blot, at menig-hedsrådet så kan stille en anden til rådighed.Lovforslaget er nu fremsat i Folketinget, og det er derfor op til de folkevalgte politikere at foretage denvidere behandling af lovforslaget.Jeg kan endelig oplyse, at regering ikke har planer om at flytte vielser ud af folkekirken.Spørgsmål 7:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. marts 2012 fra Riet van Dolderen, jf. L 105bilag10Svar:L 105 indebærer ingen ændringer i menighedsrådslovens § 38, der har følgende ordlyd:§ 38. Præsten skal have menighedsrådets samtykke til,1) at der ved de faste gudstjenester foretages indsamlinger,2) at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger anvendes en anden autoriseret liturgi ellerandre autoriserede ritualer end dem, der hidtil er anvendt i menigheden, og3) at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringer i liturgi ogritualer eller benyttes andre salmebøger og salmebogstillæg end de autoriserede.Stk. 2. Til de ændringer, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, kræves tillige biskoppens samtykke.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget under pkt. 3.1.2, vedrører bestemmelsen i menig-hedsrådslovens § 38, stk. 1, nr. 2, kun autoriserede ritualer, der ønskes anvendt i stedet for hidtil anvendteautoriserede ritualer.Det nye vielsesritual for vielse af to personer af samme køn anvendes ikke i stedet for et tidligere autori-seret ritual for denne kirkelige handling. Dette er baggrunden for, at menighedsrådet ikke med henvisningtil menighedsrådslovens § 38, stk. 1, nr. 2, kan blokere for, at ritualet tages i brug i sognets kirke. Tilsva-rende gælder for det nye ritual for kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab mellem to perso-ner af samme køn.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget under pkt. 3.2, at de eksisterende ritualer for vielse afmand og kvinde bliver suppleret med et vielsesritual for vielse af to personer af samme køn, og tilsvaren-de skal de eksisterende ritualer for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab suppleres med etritual for kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab mellem to personer af samme køn.De eksisterende vielses- og velsignelsesritualer forbliver uændrede og skal anvendes som hidtil ved vi-else af mand/kvinde.Det fremgår af grundlovens § 4, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og under-støttes som sådan af staten. Det indebærer, at lovgivningsmagten skal respektere evangelisk-luthersk lære,således at der blandt andet ikke lovgives eller administreres i modstrid hermed.I bemærkningerne til L 105 er der under pkt. 3.2 redegjort nærmere for, hvorfor en lovgivning, der givermulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en præst i folkekirken, ikke er istrid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.
9
Blandt folkekirkens præster er der forskellige opfattelser af spørgsmålet. Med lovforslaget vil der blivegivet plads til disse opfattelser, da præster i folkekirken vil få en ret til at undlade at medvirke ved vielseaf to personer af samme køn.Spørgsmål 8:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. marts 2012 fra Knut Bjarne Jørgensen, jf. L 105bilag 11.Svar:Jeg har den 26. marts 2012 modtaget Knut Bjarne Jørgensens henvendelse af s.d. Det fremgår, at hen-vendelsen også er sendt til formanden og næstformanden for Folketingets Kirkeudvalg.Til besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål vedlægger jeg mit svar af 11. april 2012 til Knut Bjarne Jør-gensen.Kære Knut Bjarne JørgensenVed e-mail af 26. marts 2012 har du skrevet til mig og beskrevet din holdning til vielse af homoseksuel-le i folkekirken.Jeg er bevidst om, at der blandt præster og befolkningen i øvrigt er delte holdninger til spørgsmålet.I forbindelse med behandlingen af et samrådsspørgsmål i Folketinget bad jeg derfor biskoppen over Kø-benhavns Stift om en vurdering af, hvorvidt der er formuleringer i Den Augsburgske Bekendelser, somgør, at det må anses for at være i strid med bekendelsesskrifterne, hvis der foretages kirkelig vielse tilægteskab af et par af samme køn.Jeg vedlægger biskoppens notat af 21. februar 2012 til din orientering.På baggrund af dette notat er det Ministeriet for Ligestilling og Kirkes vurdering, at en lovgivning, dergiver mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en præst i folkekirken,ikke er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.Da der er forskellige opfattelser af dette spørgsmål også blandt folkekirkens præster, får folkekirkenspræster – i overensstemmelse med den frihedstradition, der allerede eksisterer i folkekirken – ifølge lov-forslaget en ret til at undlade at vie to personer af samme køn. Hermed gives der plads til disse opfattelser.Spørgsmål 9:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. marts 2012 fra Bent Fomsgaard, jf. L 105bilag12Svar:Bent Fomsgaard har i brev af 14. marts 2012 skrevet til mig og henledt min opmærksomhed på sinesynspunkter om antikrist i kirken.Derfor vil jeg som svar på Kirkeudvalgets spørgsmål vedlægge Bent Fomsgaards brev til mig af 14.marts 2012 samt mit svar til ham af 23. marts 2012, idet jeg ikke har yderligere kommentarer til henven-delsen.Kære Bent FomsgaardJeg har modtaget dit åbne brev af 14. marts 2012, hvori du redegør for dine synspunkter om indførelseaf mulighed for vielse af homoseksuelle par i den danske folkekirke, herunder at du vil opfodre medlem-mer af folkekirken til udmeldelse i protest.Jeg har noteret mig dine synspunkter.
10
Spørgsmål: 10:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2012 fra Per Ørum Jørgensen, jf. L 105bilag14Svar:Jeg har den 29. marts 2012 modtaget Per Ørum Jørgensens henvendelse af s.d. Det fremgår heraf, athenvendelsen også er stilet til Folketingets Kirkeudvalg.Til besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål vedlægger jeg mit svar af 11. april 2012 til Per Ørum Jør-gensen.Kære Per Ørum JørgensenTak for din henvendelse til mig af 29. marts 2012 om vielse af homoseksuelle.Jeg vil indledningsvist sige, at regeringen ikke har planer om at trække lovforslagene om ægteskab mel-lem to personer af samme køn og om præster ret til at undlade at vie to personer af samme køn tilbage.Spørgsmålet om en kirkeforfatningDu skriver dernæst, at Kristendemokraterne på et hovedbestyrelsesmøde har vedtaget en resolution, dersignalerer ønsket om en kirkeforfatning nu.Dertil kan jeg oplyse, at der ifølge regeringsgrundlaget skal nedsættes et udvalg, som inden for folkekir-kens grundlovssikrede særstilling skal se på en styringsreform af folkekirken, jf. også grundlovens § 66»Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.«Udvalgets opgave er at komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstrukturfor folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold.Regeringen forventer i løbet af foråret at træffe beslutning om den præcise formulering af udvalgetskommissorium og om udvalgets sammensætning.Jeg har netop i februar 2012 sendt invitationer ud til en forudgående konference om en mere sammen-hængende og moderne styringsstruktur for folkekirken.Konferencen afholdes den 16. april 2012 i Fællessalen på Christiansborg, og der er inviteret et bredtudsnit af folkekirkelige organisationer, som repræsenterer forskellige holdninger til spørgsmålet om fol-kekirkens styring. Derudover er inviteret en række personer, som i deres forskning har beskæftiget sigmed folkekirken. Endelig er selvfølgelig Kirkeudvalget inviteret.Vielse ud af folkekirken?Det fremgår også af din skrivelse og Kristendemokraternes resolution, at det bør overvejes at fjerne denjuridiske vielsesmyndighed fra folkekirken og andre trossamfund, således at vielse kun foretages af deborgerlige myndigheder.Jeg noterer mig selvfølgelig synspunktet, men må samtidig sige, at det har været drøftet, hvorvidt detkunne være en mulighed at flytte den juridiske del af vielsen ud af folkekirken og lade kommunerne vare-tage vielsen. Det er regeringens holdning, at der fortsat skal være mulighed for at blive viet i folkekirken.Et ritual for vielse af homoseksuelleI forhold udformningen af et ritual til vielse af to personer af samme køn kan jeg oplyse, at jeg mødtesmed biskopperne til bispesamråd den 8. december 2011, hvor biskopperne konstaterede, at det er Folke-tingets kompetence at bestemme den juridiske betegnelse for parforhold mellem to af samme køn.Som du sikkert ved, er der blandt biskopperne uenighed om den teologiske forståelse af henholdsvisægteskab mellem mand og kvinde og mellem par af samme køn. Til trods for uenigheden er flertallet afbiskopperne indstillet på at indgå i det videre arbejde med udarbejdelse af ritualer. To biskopper har op-lyst, at de ikke ønsker at medvirke til udarbejdelsen af et ritual.
11
Spørgsmål 11:Kirkeudvalget har ved brev af 29. marts 2012 (KIU L 105spørgsmål 11) bedt om min besvarelse afspørgsmål:Da der er divergerende oplysninger i medierne, bedes ministeren oplyse:– Antallet af biskopper, der er imod udarbejdelsen af ritual– Antallet af biskopper, der er betænkelig ved loven men udfører ritual, samt– Antallet af biskopper der er for loven og udarbejdelse af ritual.Svar:I forbindelse med høringen i perioden 18. januar 2012 – 22. februar 2012 over et udkast til forslag tillov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præstersret til at undlade at vie to personer af samme køn) modtog Ministeriet for Ligestilling og Kirke hørings-svar fra 10 biskopper.Den 14. marts 2012 blev samtlige høringssvar sammen med et høringsnotat oversendt til FolketingetsKirkeudvalg.Det fremgår af biskoppernes høringssvar, at to biskopper – biskoppen over Helsingør Stift og biskoppenover Lolland-Falsters Stift – svarer, at de er imod udarbejdelsen af ritualer.De øvrige høringssvar fra biskopperne indeholder ikke bemærkninger vedrørende udarbejdelse af ritual.Jeg kan supplerende oplyse, at det af høringssvarene til lovudkastet vedrørende ændring af medlems-kabsloven i øvrigt fremgår at– biskoppen over Viborg Stift oplyser, at han tager høringsskrivelsen til efterretning,– biskoppen over Fyens Stift kan ud fra en pragmatisk forståelse tilslutte sig lovforslaget,– biskoppen over Århus Stift ikke har bemærkninger til lovforslaget,– biskoppen over Københavns Stift, biskoppen over Roskilde Stift, biskoppen over Ribe Stift, biskoppenover Haderslev Stift og Biskoppen over Aalborg Stift kan tilslutte sig lovforslaget.I tilknytning hertil kan jeg oplyse, at Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen, Familieretsafde-lingen i samme periode sendte udkast til forslag til lov om ændring af lov om ægteskabsindgåelse og op-løsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personeraf samme køn) til høring hos blandt andre biskopperne.Til dette udkast til lovforslag har otte biskopper afgivet høringssvar.Biskoppen over Helsingør Stift og biskoppen over Lolland-Falsters Stift kan ikke gå ind for lovforslagetBiskoppen over Københavns Stift, biskoppen over Roskilde Stift og biskoppen over Århus Stift har ikkebemærkninger til lovforslaget.Biskoppen over Fyens Stift har ikke indvendinger imod, at der gives mulighed for, at to personer afsamme køn kan indgå ægteskab. Biskoppen anfører, at folkekirken, som det fremgår af grundlovens § 4,også er et trossamfund. Biskoppen ser derfor gerne, at der åbnes mulighed for, at folkekirken i et anlig-gende som dette kan træffe sine egne beslutninger på linje med de øvrige trossamfund.Biskoppen over Viborg Stift kan ikke anbefale vedtagelsen af lovforslaget. Han anfører, at han som bi-skop har et ansvar for præster og menigheder i sit stift. Det ansvar tager han alvorligt, hvorfor han natur-ligvis, indenfor rammerne af folkekirkens gældende ordning, vil arbejde videre med de ritualmæssigekonsekvenser af regeringens bebudede ændring af ægteskabslovgivningen.Biskoppen over Haderslev Stift anser indgåelsen for en juridisk akt, som vielsesmyndigheden udførerpå en bemyndigelse fra staten. Der er ingen teologisk forskel på, om der kan ske gudstjenestelig marke-ring og kirkelig velsignelse, eller om tillige den juridiske del kan finde sted i kirken. I den henseende harbiskoppen ingen indvendinger imod, at vielsesmyndigheden også kommer til at omfatte par af samme
12
køn. Biskoppen vil anse det for en betydelig forenkling, hvis der kun fandtes én vielsesmyndighed, denborgerlige. Når det drejer sig om ritualer, går biskoppen grundlæggende ind for vejledende ordningerfrem for autoriserede ritualer.Biskoppen over Aalborg Stift og biskoppen over Ribe Stift har ikke afgivet høringssvar til lovudkastet.Spørgsmål 12:Vil ministeren oplyse, med hvilken begrundelse andre personalegrupper end præster ikke er omfattet aflovgivningen om samvittighedsfritstillelse?Svar:Blandt folkekirkens præster er der forskellige opfattelser af, hvorvidt samliv mellem to personer afsamme køn kan accepteres inden for de rammer, der fastsættes af folkekirkens bekendelsesgrundlag. Somdet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget under pkt. 3.2, er det vurderingen, at en lovgivning, dergiver to personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab ved en præst i folkekirken, ikke er i stridmed folkekirkens bekendelsesgrundlag.Da der som nævnt er forskellige opfattelser af spørgsmålet, indebærer lovforslaget, at præsterne i over-ensstemmelse med den frihedstradition, der allerede eksisterer i folkekirken, ifølge lovforslagets § 1, nr.1, får en ret til at undlade at medvirke hertil.Det teologiske ansvar for gennemførelse af en kirkelig vielse påhviler præsten, og det er præsten, somhar ansvaret for tilrettelæggelse af den kirkelige handling.Det øvrige personales medvirken til gennemførelse af en kirkelig handling er naturligvis væsentlig i for-hold til at sikre, at den kirkelige handling forløber, som den skal.Men andre personalegrupper i folkekirken har til forskel fra præsterne ikke et gejstligt og læremæssigtansvar i forhold til udførelsen af kirkelige handlinger. Der er alene tale om, at kirkefunktionærerne påforskellig vis medvirker til, at handlingen kan gennemføres, sådan som den er tilrettelagt af præsten.Kirkefunktionærer har generelt pligt til at medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger, uansetom de deler præstens teologiske opfattelse eller ej.Da medlemmer af folkekirken har ret til at få foretaget en kirkelig handling i deres sognekirke, entenved kirkens præst eller ved en anden præst i folkekirken, vil det være uacceptabelt, hvis en eller flere kir-kefunktionærers holdning til en bestemt kirkelig handling skulle kunne få indflydelse på, om den kirkeli-ge handling kan gennemføres eller ej.Hvis et menighedsråd ønsker, at en kirkefunktionær fritages for at medvirke ved en gudstjeneste ellerkirkelig handling, kan dette kun ske efter menighedsrådets beslutning og på grundlag af arbejdsgiverensret til at lede og fordele arbejdet.Og menighedsrådet vil under alle omstændigheder være forpligtet til at sørge for afløsning for kirkebetj-eningen således, at præsten kan gennemføre gudstjenesten eller den kirkelige handling, som den faste kir-kebetjening er fritaget for.Spørgsmål 13:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. februar 2012 fra Mirjam Lumholdt på vegne af orga-nister ansat i Folkekirken, jf. L 105 – bilag 16:Svar:Jeg henviser til mit svar af 30. marts 2012 på KIU L 105 – spørgsmål 1, hvortil jeg kan henholde mig.
13
Spørgsmål 14:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2012 fra Mirjam Lumholdt, jf. L 105 – bilag17Svar:Jeg henviser til mit svar af 30. marts 2012 på KIU L 105 – spørgsmål 1, hvortil jeg kan henholde mig.Jeg kan supplerende oplyse, at Dansk Organist og Kantorsamfund ikke har afgivet høringssvar til det ud-kast til forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sogne-båndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn), som Ministeriet for Ligestillingog Kirke sendte i høring i perioden 18. januar 2012 - 22. februar 2012.Spørgsmål 15:Vil ministeren oplyse, hvorledes en præst vil stå rent juridisk og ansættelsesmæssigt, hvis han benyttersin samvittighedsfrihed til hverken at vie homoseksuelle eller til at underskrive deres vielsesattest?Svar:Ifølge lovforslaget sikres præstens ret til at undlade at vie to personer af samme køn. Tilsvarende sikrerlovforslaget, at en præst kan undlade at meddele kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskabmellem to personer af samme køn, herunder også velsignelse af et omdannet registreret partnerskab.En præst, som benytter sig af de nævnte rettigheder, vil ikke juridisk og ansættelsesmæssigt stå anderle-des end en præst, som ikke gør brug af lovens bestemmelser.Attestudfærdigelse er en administrativ opgave, og en præst kan ikke med henvisning til lovforslagetsbestemmelse om retten til at undlade at vie to personer af samme køn undslå sig for de opgaver, som erhenlagt til den kirkebogsførende sognepræst.Det fremgår af § 2, stk. 1, i cirkulære nr. 57 af 30. juni 2006 om førelse af folkekirkens ministerialbøgeri den elektroniske kirkebog og om udfærdigelse af attester og udskrifter m.v., at den kirkebogsførendesognepræst er ministerialbogsfører.Af det førnævnte cirkulæres § 13, stk. 1, fremgår, at attester og udskrifter underskrives af den kirke-bogsførende sognepræst, af kordegnen eller dennes assistent eller af en anden af sognets præster og forsy-nes med embedsstempel. I bestemmelsens stk. 2, er det fastsat, at såfremt der i sognet er ansat medhjælptil kirkebogsføring, kan den kirkebogsførende sognepræst bemyndige denne til på sine vegne at under-skrive attester og udskrifter.Det indebærer, at hvis der i sognet er en anden præst eller, hvis der er ansat en kordegn, en kordegneas-sistent eller en ansat medhjælp til kirkebogsføring, vil disse kunne underskrive en vielsesattest. Men dettevil altid ske på vegne af den kirkebogsførende sognepræst og på dennes ansvar.Spørgsmål 16:I radioens P 1 debat fredag den 13. april 2012 tilkendegav ministeren for ligestilling og kirke, at biskop-perne stod helt frit til at udforme folkekirkens vielsesritual, og at de kunne aflevere to ritualer, hvis deforetrak dette. Det vil sige: ét for vielse af heteroseksuelle og ét for vielse af homoseksuelle. Ministerenbedes bekræfte dette.Svar:Der er ikke altid plads til de finere nuancer, når relativt komplicerede emner skal til debat, som tilfældetvar i radioens P 1 debat fredag den 13. april 2012.Derfor vil jeg gerne præcisere, at jeg har bedt biskopperne om at udarbejde to ritualer.
14
Årsagen hertil er, at de ved kongelig resolution autoriserede ritualer for henholdsvis vielse og kirkeligvelsignelse af borgerligt indgået ægteskab forudsætter, at ægteskabet indgås mellem mand og kvinde.Disse eksisterende vielses- og velsignelsesritualer forbliver uændrede, og ritualerne skal som hidtil an-vendes ved henholdsvis kirkelig vielse af mand og kvinde og ved kirkelig velsignelse af et borgerligt ind-gået ægteskab mellem mand og kvinde.Derfor har jeg anmodet biskopperne om at udarbejde to nye ritualer. Det ene ritual er til brug ved kirke-lig vielse af to personer af samme køn. Det andet ritual er til brug ved kirkelig velsignelse af et borgerligtindgået ægteskab mellem to personer af samme køn.Med hensyn til den indholdsmæssige side af de nye supplerende ritualer følger det af ægteskabs lovens§ 21, stk. 1, at for at en vielse er gyldig, skal den være sket for en myndighed, der efter loven kan foretagevielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i lovens § 20, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal parterneved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden »erklære at ville ægte hinanden og derpå af den-ne forkyndes at være ægtefolk«. Vielsesmyndighedernes vielsesritual skal som følge heraf være indrettetpå en sådan måde, at ritualet indeholder en viljeserklæring fra parterne om, at de vil giftes med hinanden,og at vielsesmyndigheden forkynder, at de nu er gift med hinanden. Dette gælder ved borgerlige vielserog ved kirkelige vielser indenfor folkekirken.Jeg henviser til lovforslagets bemærkninger under pkt. 3.1.3 om ritualer for kirkelige handlinger og pkt.3.2 om overvejelser om lovforslagets udformningSpørgsmål 17:Vil ministeren, i forlængelse af svar på L 105 spørgsmål 15, oplyse antallet af sogne, hvor der kun er enpræst, hvorfor denne er kirkebogsførende, og hvor der ikke er en kordegn eller kordegneassistent sompræsten kan bemyndige til på præstens vegne at underskrive attester og udskrifter?Svar:Folkekirken har i alt 2.202 sogne. I 1.317 af disse sogne er der kun en præst.Jeg har ikke præcise oplysninger om, i hvor mange af disse sogne der lokalt er ansat kordegne, kordeg-neassistenter, sekretærer eller lignende medhjælp for præsten.Jeg henviser i øvrigt til mit svar af dags dato på KIU L 105 – spørgsmål 18.Spørgsmål 18:Vil ministeren, i forlængelse af svar på L 105 spørgsmål 15, redegøre for, hvorfor præster, der fritagesfor at vie et par af samme køn, ikke også bør fritages for de administrative opgaver i forbindelse medvielsen og dermed lade den præst, der gennemfører vielsen, påtegne de konkrete attester, hvis sognet ikkehar andet personale, som sognepræsten kan bemyndige dertil?Svar:Personregistreringen er en forvaltningsopgave, og personregisterførerne (ministerialbogsførerne) er for-valtningsmyndigheder der træffer forvaltningsafgørelser i forvaltningsretlig forstand.Det betyder bl.a., at folkekirkens personregisterførere ikke virker som repræsentanter for et trossamfundved varetagelsen af personregistreringen, uanset om personregisterføreren er en kordegn eller en kirke-bogsførende sognepræst.Jeg gør desuden opmærksom på, at en underskrift på en kirkelig vielsesattest alene er udtryk for, at detfaktuelle indhold af vielsesattesten er i overensstemmelse med ministerialbogens indhold.
15
Underskriften på en kirkelig vielsesattest er derimod ikke en tilkendegivelse af, at den underskrivendenødvendigvis selv har forrettet den kirkelige vielse, eller at den underskrivende har samme teologiskestandpunkt som den præst, der i sin tid har stået for den kirkelige vielse, der attesteres.Den folkekirkelige frihedslovgivning tager ikke sigte på at fritage for varetagelsen af rene forvaltnings-opgaver, og jeg mener ikke at en vedtagelse af L 105 giver anledning til at ændre herpå.Spørgsmål 19:I forlængelse af svar på spørgsmål 16 bedes ministeren oplyse, om det er korrekt forstået, at biskopper-ne ikke kan vende tilbage med ét ritual for heteroseksuelle vielser og et andet for homoseksuelle vielser?Svar:I forlængelse af mit svar på L 105 – spørgsmål 16 kan jeg oplyse, at jeg har bedt biskopperne om atudarbejde to nye ritualer.Det ene ritual skal anvendes, når to personer af samme køn skal indgå ægteskab ved en præst i folkekir-ken.Det andet ritual er til brug ved kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab mellem to personeraf samme køn.Der ændres ikke ved de eksisterende vielses- og velsignelsesritualer, som forbliver uændrede. Disse ri-tualer skal som hidtil anvendes ved henholdsvis kirkelig vielse af mand og kvinde og ved kirkelig velsig-nelse af et borgerligt indgået ægteskab mellem mand og kvinde.Det er således korrekt forstået, at der ikke bliver tale om det samme ritual for vielse af personer afsamme køn og personer af forskelligt køn.Spørgsmål 20:Mener ministeren, at folkekirken med rapporten: »Folkekirken og registreret partnerskab« har taget stil-ling til ægteskabs indgåelse mellem to personer af samme køn?Svar:Den 23. april 2010 nedsatte daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech udvalget om folkekirkenog registreret partnerskab, som ifølge kommissoriet for udvalget skulle tage stilling til følgende spørgs-mål:– Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerligeøvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, og hvilket ritual skal kunne anvendesved en sådan kirkelig handling?– Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekirken, således at topersoner af samme køn har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligtritual, og hvilket ritual skal kunne anvendes?– Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af regi-streret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil?Det indgik således ikke i udvalgets kommissorium, at udvalget skulle tage stilling til ægteskabs indgåel-se mellem to personer af samme køn.Spørgsmål 21:Vil ministeren kommentere udsagnet om, at biskopperne kommer til at udarbejde et ritual til anvendelseved vielse af par af samme køn under tjenstlig beordring eller tvang, der fremkom fra flere deltagere påhøringen den 14. maj 2012 om ægteskabslovgivning for par af samme køn?
16
Svar:Jeg har i forbindelse med lovforslagets fremsættelse anmodet biskopperne om at udarbejde ritualer tilbrug ved henholdsvis kirkelig vielse af to personer af samme køn og kirkelig velsignelse af et ægteskabmellem to personer af samme køn.Til udvalgets orientering vedlægger jeg mit brev af 14. marts 2012 til biskoppen over Københavns Stift.Kære Peter Skov-JakobsenI dag har jeg fremsat forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betje-ning og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.).Social- og integrationsministeren har samtidig fremsat forslag til lov om ændring af lov om ægteskabsindgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov omregistreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn).Lovforslagene forventes vedtaget inden Folketingets sommerferie sådan, at de nye regler kan træde ikraft 15. juni 2012.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, forudsættes det, at biskopperne udarbejder de nød-vendige ritualer til brug ved henholdsvis kirkelig vielse af to personer af samme køn og kirkelig velsig-nelse af et ægteskab mellem to personer af samme køn.To biskopper, Lise-Lotte Rebel og Steen Skovsgaard, har tilkendegivet, at de ikke ønsker at medvirketil udarbejdelsen af ritualerne.På den baggrund og i forlængelse af drøftelserne ved mødet med biskopperne den 8. december 2011 iministeriet vil jeg bede dig om sammen med de øvrige biskopper at udarbejde ritualer til brug ved hen-holdsvis kirkelig vielse af to personer af samme køn og kirkelig velsignelse af et ægteskab mellem to per-soner af samme køn.I den forbindelse skal jeg anmode om at modtage en indstilling om, hvorvidt ritualerne skal indstilles tilautorisation ved kgl. resolution i deres helhed, eller om det alene er dele af ritualerne, som skal indstillestil autorisation ved kgl. resolution. Jeg vil i den forbindelse henvise til de drøftelser, der var i udvalget omfolkekirken og registreret partnerskab om dette spørgsmål, ligesom jeg vedlægger et høringssvar over lov-forslaget afgivet af provst emeritus Holger Villadsen, hvor der peges på problemstillingen.Andre høringssvar vedrørende lovforslaget rejser spørgsmålet om en præambel. Jeg skal bede om, atdette spørgsmål også inddrages i biskoppernes overvejelser, og at I afgiver en indstilling herom til mig.Endelig vil jeg anmode om at blive gjort bekendt med jeres overvejelser om udgivelsen af ritualerne, dadet er biskopperne, som står for udgivelsen af Ritualbogen.Jeg kan oplyse, at ministeriet vil sørge for bekendtgørelsen af de nye autoriserede ritualer i sædvanligbekendtgørelsesform, jf. bekendtgørelse nr. 841 af 8. oktober 1992 om autorisation af ritualer for dåb,nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgeligt indgået ægteskab, jordpå-kastelse og kirkeindvielse.Til orientering vedhæfter jeg lovforslaget som fremsat d.d., høringsnotat, som d.d. er fremsendt til Fol-ketingets Kirkeudvalg, samt Holger Villadsens høringssvar.Jeg hører meget gerne fra dig, hvis dette brev giver anledning spørgsmål, eller der er andet, du vil drøf-te.De øvrige biskopper modtager kopi af dette brev.Spørgsmål 22:Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang – og for hvad – biskopper tidligere har udformet nye ritualer,uden at der har været fuld opbakning hertil fra alle 10 biskopper?
17
Svar:Jeg kan henvise til lovforslagets bemærkninger under pkt. 3.1.3 Ritualer for kirkelige handlinger.Af dette afsnit fremgår blandt andet, at siden 1849 har regeringen i kraft af en forfatningssædvane vedvedkommende minister stået for reguleringen af de indre kirkelige anliggender fx ritualer for kirkeligehandlinger, i det omfang det har været nødvendigt at regulere dem. Reguleringen sker gennem kongeligeanordninger eller resolutioner, der udstedes efter ministerens indstilling og på ministerens ansvar.Kompetencen til at foretage den retlige regulering af det, der ofte betegnes som indre kirkelige anlig-gende som fx ritualer for kirkelige handlinger tilkommer ministeren for ligestilling og kirke.Fra lovgivers side anses det for en forudsætning, at ministeren gør brug af sin kompetence, idet Folke-tinget hidtil har afstået fra at lovgive for disse områder, og idet en retlig regulering er nødvendig.Siden 1849 har skiftende kirkeministre generelt udvist stor skønsomhed og været tilbageholdende medat regulere de indre kirkelige anliggender. Ministerens kompetence er derfor blevet udøvet på grundlag afindstillinger fra biskopper eller i form af rådgivning i form af betænkninger fra udvalg, arbejds-gruppereller kommissioner med deltagelse af biskopper og andre teologisk sagkyndige.Som det også fremgår af lovforslaget, har hovedparten af biskopperne tilkendegivet, at de vil indgå iarbejdet med at udarbejde de supplerende ritualer.Jeg kan supplerende oplyse, at gudstjenesteordningen og ritualer for blandt andet kirkelig vielse, kirke-lig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab og ritual for jordpåkastelse senest er autoriseret ved kgl.resolution af 12. juni 1992.Af biskoppernes indstilling af 24. april 1992 fremgår blandt andet:»Forslagene forelægges Kirkeministeren i fuld enighed blandt biskopperne, hvad angår gudstjeneste-strukturen, kollekter, bønner, læsninger og ritualer. Kun i spørgsmålet om formuleringen af Fadervor,nadverens indstiftelsesord og den aronitiske velsignelse divergerer biskoppernes holdninger til, i hvor højgrad disse liturgiske led bør være præget af den nye autoriserede danske bibel.I højmesseordningen og ritualerne anføres Fadervor, indstiftelsesordene og den aronitiske velsignelsederfor i to former«.Dette er afspejlet i den ved kgl. resolution af 12. juni 1992 autoriserede højmesseordning og de ved kgl.resolution af 12. juni 1992 autoriserede ritualer.Spørgsmål 23:Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser et ritual for vielser af par af samme køn vil få for de eksi-sterende ritualbøger m.m. i folkekirken?Svar:Jeg kan henvise til mit brev af 14. marts 2012 til biskoppen over Københavns Stift, jf. min besvarelse afKIU L 105 – spørgsmål 21.Spørgsmål 24:Vil ministeren oplyse, hvor mange danske vielser der har været i det sidste opgjorte kalenderår fordeltpå borgerlige vielser, vielser i folkekirken, vielser i frikirker, vielser i anerkendte trossamfund og danskevielser i udlandet, samt hvor mange par der har indgået registreret partnerskab i Danmark?Svar:Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik blev der i 2011 foretaget 15.147 borgerlige vielser, og derblev indgået 346 registrerede partnerskaber.
18
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, har oplyst, at der ikke føres statistik over antallet af vielser fore-taget af de anerkendte og godkendte trossamfund. For så vidt angår vielser i de anerkendte trossamfundkan jeg dog henvise til social- og integrationsministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 20 (KIUalm. del. )Efter ægteskabsloven kan udenrigsministeren fastsætte regler om adgang for diplomatiske og konsulæretjenestemænd til at foretage vielser i udlandet. Udenrigsministeriet har oplyst, at antallet af vielser foreta-get på danske ambassader i udlandet er under en om året.I følge Danmarks Statistiks kirkestatistik blev der i folkekirken registreret 9.977 vielser i 2011.Ifølge ægteskabslovgivningen kan ministeren for ligestilling og kirke bemyndigelse en præst i folkekir-ken til at foretage en kirkelig vielse i udlandet. Jeg kan oplyse, at antallet af sådanne bemyndigelser erunder en om året.Spørgsmål 25:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. maj 2012 fra Fællesskabet Kirkelig Fornyelse, jf. L105 – bilag 30Svar:Som det blandt andet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget under pkt. 3.2, er der blandt folkekir-kens præster forskellige opfattelser af, hvorvidt samliv mellem to personer af samme køn kan accepteresinden for de rammer, som fastsættes af Bibelen og folkekirkens bekendelsesgrundlag.Med lovforslaget får folkekirkens præster en ret til at undlade at vie to personer af samme køn. Hermedgives der plads til disse opfattelser.Jeg vil tilføje, at det er Ministeriet for Ligestilling og Kirkes vurdering, at en lovgivning, der giver mu-lighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en præst i folkekirken, ikke er istrid med Grundloven. Jeg henviser til lovforslagets bemærkninger herom under pkt. 3.2.Spørgsmål 26:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. maj 2012 fra Torben Høegh Rask, Kolding, jf. L 105– bilag 31Svar:Det er vedkommende biskop, som har tilsynet med folkekirkens præster. Som minister for ligestillingog ønsker jeg ikke at iværksætte et udredningsarbejde på baggrund af henvendelsen af 16. maj 2012 frakirke Torben Høegh Rask, Kolding.Spørgsmål 27:Vil ministeren oplyse, som opfølgning på svar på L 105 spm. 24, hvor mange danskere der er blevet vieti danske kirker i udlandet?Svar:Jeg har anmodet Danske Sømands- og Udlandskirker om at være behjælpelig med de ønskede oplysnin-ger.Danske Sømands- og Udlandskirker har oplyst, at der er meget få egentlige vielser, idet de fleste er kir-kelige velsignelser. Fordelingen heraf har Danske Sømands- og Udlandskirker ikke. I 2011 har der væretca. 105, hvoraf altså nogle kan være vielser. Det afhænger af om præsterne har lokal vielsesmyndighed,hvilket er tilfældet i f. eks. Canada.
19
Til orientering vedlægger jeg bekendtgørelse nr. 545 af 13. december 1969 om kirkelig vielse i udlandetSpørgsmål 28:Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 1. juni 2012 vedrørende L 105 (Præstersret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.), jf. L 105 – samrådsspørgsmål A.Svar:Til besvarelse af udvalgets spørgsmål vedlægger jeg mit talepapir.Dato: 30. maj 2012Samrådsspørgsmål AMinisteren bedes oplyse, hvorfor lovforslaget ikke lever op til regeringsgrundlagetog Justitsministerietsvejledning om lovkvalitet. Ministeren bedes herunder redegøre for:– Hvorfor høringssvarene ikke er indarbejdet i lovforslaget,– Hvorfor ministeriet for Ligestilling og Kirke ikke har draget omsorg for, at Stat/kirke forholdet er be-skrevet i det samtidigt af social- og Integrationsministeren fremsatte lovforslag L 106, og– Hvorfor ministeren er så optaget af at haste L 106 igennem, når ægteskabmellem homoseksuelle ikke på nuværende tidspunkt får retsvirkninger som ægteskab.Endelig bedes ministeren forholde sig til den omstændighed, at biskopperne ikke har tilendebragt deresovervejelser om et ritual. Ministeren bedes derfor oplyse, om han selv vil skrive ritualet eller ændre i et afbiskopperne forelagt ritual, og oplyse, hvordan han som minister for ligestilling og kirke forholder sig tilden kendsgerning, at L 106 ikke i det virkelige liv kan realiseres på den dato, som regeringen og ikkemindst ministeren har lovet, da ritualet ikke er færdiggjort.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birthe Rønn Hornbech.Svar:I regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« hedder det om seksuel ligestilling:»Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uan-set deres seksuelle orientering. Regeringen vil derfor fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i fol-kekirken og i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retningen af en kønsneutral ægteskabslovgivning«Regeringsgrundlaget er todelt.Første del handler om at gennemføre en lovgivning, der giver mulighed for, at to personer af sammekøn får mulighed for at indgå ægteskab – enten borgerligt eller i kirken.Anden del af regeringsgrundlaget handler om at undersøge yderligere tiltag i retningen af en kønsneu-tral ægteskabslovgivning. Ægteskabsloven og den nugældende lov om registreret partnerskab hører undersocial- og integrationsministerens ressort.Med henblik på en udmøntning af første del af regeringsgrundlaget sendte Social- og Integrationsmini-steriet et udkast til forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægte-skabets retsvirkninger, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mel-lem to personer af samme køn) til høring.Samtidig sendte Ministeriet for Ligestilling og Kirke et udkast til forslag til lov om ændring af lov ommedlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie topersoner af samme køn) til høring.De to lovforslag var i høring i perioden 18. januar 2012 – 22. februar 2012.
20
På baggrund af de i alt 1.738 høringssvar, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke modtog, blev derudarbejdet et grundigt høringsnotat. Høringsnotatet og høringssvarene blev sendt til udvalget samtidigmed fremsættelsen af L 105 den 14. marts 2012.Dette er i overensstemmelse med den aftale, der eksisterer mellem Folketingets udvalg og de forskelligeministerier.Jeg vil dernæst gerne citere fra Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet:»I de almindelige bemærkninger bør angives de myndigheder og organisationer mv., der er hørt i for-bindelse med lovforberedelsen«(…)»Der gælder ikke noget almindeligt krav om, at der – hvor en forudgående høring har været gennemført– i selve lovforslaget redegøres for indholdet af de indkomne høringssvar og for de overvejelser og even-tuelle ændringer, som svarene har givet anledning til. Der er imidlertid selvsagt ikke noget til hinder for,at lovforslagets bemærkninger kan indeholde en nærmere omtale heraf. Høringssvar og det høringsnotat,der udarbejdes af ministeriet, bør ikke indarbejdes i bemærkningerne til lovforslaget, men kan eventueltoptages som bilag« (citat slut)Refleksionerne over høringssvarene skal således fremgå af høringsnotatet.I ministeriets høringsnotat om L 105 fremgår, at høringssvarene kunne inddeles i fire temaer.1. tema: Lovforslagets bestemmelser om frihedsrettigheder for præster.Der var der stor opbakning til lovforslaget og bortset fra en enkelt sproglig ændring i bemærkningernetil lovforslaget, gav disse høringssvar ikke anledning til ændringer i lovforslaget.2. tema: Et ønske om, at frihedsrettigheder også skulle gælde for kirkefunktionærer samt bemærkningerom menighedsrådslovens § 38, stk. 1, nr. 2.Ønsket om frihedsrettigheder til kirkefunktionærer gav ikke anledning til ændringer i selve lovteksten,men bemærkningerne vedrørende menighedsrådslovens § 38, stk. 1, nr. 2 gav anledning til, at bestemmel-sens indhold blev præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.3. tema: Bemærkninger om ritualerBemærkningerne gav ikke anledning til ændringer i selve lovteksten, men lovforslagets almindelige be-mærkninger om praksis vedrørende udformning af ritualer under pkt. 3.1.3 blev tydeliggjort.4. tema: Lovforslagets forhold til Grundlovens § 4Bemærkningerne gav ikke anledning til ændring i selve lovteksten, men lovforslagets almindelige be-mærkninger under pkt. 3.2 blev tydeliggjort.På baggrund af høringssvarene – og i øvrigt også på baggrund af samrådet den 23. februar 2012 - blevlovforslagets bemærkninger altså udbygget og præciseret.Det er derfor min opfattelse, at lovforslaget dels lever op til regeringsgrundlaget, dels lever op til Ju-stitsministeriets vejledning om lovkvalitetJeg bliver spurgt om, hvorfor jeg ikke har draget omsorg for, at stat/kirke forholdet er beskrevet i detsamtidigt af social- og integrationsministeren fremsatte lovforslag L 106.Hertil kan jeg kun svare:Spørgsmål om grundlovens § 4 og forholdet mellem stat/kirke bliver som nævnt rejst overfor Ministeri-et for Ligestilling og Kirke og indgår derfor i bemærkningerne til L 105.Der er jo tale om et tæt samarbejde om de to lovforslag. Social- og integrationsministeren og jeg harderfor valgt at omtale grundlovens § 4 og de teologiske overvejelser om ægteskab mellem par af sammekøn i L 105.
21
Som nævnt i min indledning er regeringsgrundlaget todelt, og udmøntningen af første led i regerings-grundlaget er blandt andet sket ved fremsættelsen af L 106 om ændringer i ægteskabsloven, som giver paraf samme køn mulighed for at indgå ægteskab - borgerligt eller kirkeligt.De foreslåede ændringer i ægteskabsloven indebærer blandt andet, at to personer af samme køn får mu-lighed for at blive viet af en præst i folkekirken.Regeringen ønsker, at det skal sikres ved lov, at præster i folkekirken får frihed til at sige nej til at med-virke ved vielse af par af samme køn.Derfor er L 105 fremsat samtidig med L 106.Regeringen har haft et politisk ønske om, at ændringen vedrørende vielse bliver gennemført nu, og atdet herefter overvejes, om der skal ske ændringer af retsvirkningerne. Og igen må jeg understrege, at dettespørgsmål hører under social- og integrationsministeren.Den 8. december 2011 havde jeg et møde med biskopperne, hvor de blandt andet tilkendegav, at deresarbejde med ritualforslag vil være afsluttet, så ritualer kan være klar til brug, når Folketinget har afsluttetsit arbejde med lovgivningen.Derfor skrev jeg den 14. marts 2012 – samtidig med fremsættelsen af L 105 – til biskoppen over Køben-havns stift og anmodede ham om sammen med de øvrige biskopper at udarbejde ritualer til brug ved hen-holdsvis kirkelig vielse af to personer af samme køn og kirkelig velsignelse af et ægteskab mellem to per-soner af samme køn.Jeg har i øvrigt med mit svar til udvalget af 22. maj 2012 på spørgsmål 21 på L 105, fremsendt kopi afmit brev til Københavns biskop.Jeg afsluttede brevet med, at jeg meget gerne hører fra biskoppen, hvis brevet giver anledning tilspørgsmål, eller der er andet, biskoppen vil drøfte.Københavns biskop har ikke henvendt sig til mig om det. Og da biskopperne plejer at være ordholden-de, går jeg ud fra, at ritualerne som aftalt vil være færdige så betids, at de kan indstilles til autorisationved kgl. resolution, når Folketinget har afsluttet sit arbejde med lovgivningen.Jeg mener derfor ikke, at der er hold i påstanden om, at »L 106 ikke i det virkelige liv kan realiseres påden dato, som regeringen og ikke mindst ministeren har lovet, da ritualet ikke er færdiggjort«.Spørgsmål 29:Vil ministeren præcisere social- og integrationsministerens besvarelser af L 106 spørgsmål 65 og 76,hvori svaret indeholder henvisning til spørgsmål stillet på L 105 til ligestillings- og kirkeministerenSvar:Til brug for besvarelsen af L 106 spørgsmål 65 indhentede social og integrationsministeren et svarbi-drag fra mig.I svarbidraget henviste jeg til min besvarelse af KIU L 105 – spørgsmål 20.Dette fremgår også af social- og integrationsministerens besvarelse af Socialudvalgets spørgsmål nr. 65til L 106, at der henvises til besvarelsen af spørgsmål 20 stillet af Kirkeudvalget til L 105.Til Kirkeudvalgets orientering vedlægger jeg mit svar af 15. maj 2012 på KIU L 105 – spørgsmål 20.Til brug for besvarelsen af L 106 spørgsmål 76 indhentede social- og integrationsministeren et svarbidragfra mig. I svarbidraget henviste jeg til min besvarelse af KIU L 105 – spørgsmål 11.Jeg har fra social- og integrationsministeren fået oplyst, at henvisningen i besvarelsen af spørgsmål 76rettelig skulle have været til min besvarelse af KIU L 105 – spørgsmål 11.Til Kirkeudvalgets orientering vedlægger jeg mit svar af 13. april 2012 KIU L 105 – spørgsmål 11.
22
Kirkeudvalget har ved brev af 29. marts 2012 (KIU L 105 – spørgsmål 11) bedt om min besvarelse afspørgsmål:»Da der er divergerende oplysninger i medierne, bedes ministeren oplyse:– Antallet af biskopper, der er imod udarbejdelsen af ritual– Antallet af biskopper, der er betænkelig ved loven men udfører ritual, samt– Antallet af biskopper der er for loven og udarbejdelse af ritual.«Svar:I forbindelse med høringen i perioden 18. januar 2012 – 22. februar 2012 over et udkast til forslag tillov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præstersret til at undlade at vie to personer af samme køn) modtog Ministeriet for Ligestilling og Kirke hørings-svar fra 10 biskopper.Den 14. marts 2012 blev samtlige høringssvar sammen med et høringsnotat oversendt til FolketingetsKirkeudvalg.Det fremgår af biskoppernes høringssvar, at to biskopper – biskoppen over Helsingør Stift og biskoppenover Lolland-Falsters Stift – svarer, at de er imod udarbejdelsen af ritualer.De øvrige høringssvar fra biskopperne indeholder ikke bemærkninger vedrørende udarbejdelse af ritual.Jeg kan supplerende oplyse, at det af høringssvarene til lovudkastet vedrørende ændring af medlems-kabsloven i øvrigt fremgår at– biskoppen over Viborg Stift oplyser, at han tager høringsskrivelsen til efterretning,– biskoppen over Fyens Stift kan ud fra en pragmatisk forståelse tilslutte sig lovforslaget,– biskoppen over Århus Stift ikke har bemærkninger til lovforslaget,– biskoppen over Københavns Stift, biskoppen over Roskilde Stift, biskoppen over Ribe Stift, biskoppenover Haderslev Stift og Biskoppen over Aalborg Stift kan tilslutte sig lovforslaget.I tilknytning hertil kan jeg oplyse, at Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen, Familieretsafde-lingen i samme periode sendte udkast til forslag til lov om ændring af lov om ægteskabsindgåelse og op-løsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personeraf samme køn) til høring hos blandt andre biskopperne.Til dette udkast til lovforslag har otte biskopper afgivet høringssvar.Biskoppen over Helsingør Stift og biskoppen over Lolland-Falsters Stift kan ikke gå ind for lovforslagetBiskoppen over Københavns Stift, biskoppen over Roskilde Stift og biskoppen over Århus Stift har ikkebemærkninger til lovforslaget.Biskoppen over Fyens Stift har ikke indvendinger imod, at der gives mulighed for, at to personer afsamme køn kan indgå ægteskab. Biskoppen anfører, at folkekirken, som det fremgår af grundlovens § 4,også er et trossamfund. Biskoppen ser derfor gerne, at der åbnes mulighed for, at folkekirken i et anlig-gende som dette kan træffe sine egne beslutninger på linje med de øvrige trossamfund.Biskoppen over Viborg Stift kan ikke anbefale vedtagelsen af lovforslaget. Han anfører, at han som bi-skop har et ansvar for præster og menigheder i sit stift. Det ansvar tager han alvorligt, hvorfor han natur-ligvis, indenfor rammerne af folkekirkens gældende ordning, vil arbejde videre med de ritualmæssigekonsekvenser af regeringens bebudede ændring af ægteskabslovgivningen.Biskoppen over Haderslev Stift anser indgåelsen for en juridisk akt, som vielsesmyndigheden udførerpå en bemyndigelse fra staten. Der er ingen teologisk forskel på, om der kan ske gudstjenestelig marke-ring og kirkelig velsignelse, eller om tillige den juridiske del kan finde sted i kirken. I den henseende harbiskoppen ingen indvendinger imod, at vielsesmyndigheden også kommer til at omfatte par af sammekøn. Biskoppen vil anse det for en betydelig forenkling, hvis der kun fandtes én vielsesmyndighed, den
23
borgerlige. Når det drejer sig om ritualer, går biskoppen grundlæggende ind for vejledende ordningerfremfor autoriserede ritualer.Biskoppen over Aalborg Stift og biskoppen over Ribe Stift har ikke afgivet høringssvar til lovudkastet.Spørgsmål 29:Mener ministeren, at folkekirken med rapporten: »Folkekirken og registreret partnerskab« har taget stil-ling til ægteskabs indgåelse mellem to personer af samme køn?Svar:Den 23. april 2010 nedsatte daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech udvalget om folkekirkenog registreret partnerskab, som ifølge kommissoriet for udvalget skulle tage stilling til følgende spørgs-mål:Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerligeøvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, og hvilket ritual skal kunne anvendes veden sådan kirkelig handling?Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekirken, således at to per-soner af samme køn har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual,og hvilket ritual skal kunne anvendes?Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af regi-streret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil?Det indgik således ikke i udvalgets kommissorium, at udvalget skulle tage stilling til ægteskabs indgåel-se mellem to personer af samme køn.Spørgsmål 30:Vil ministeren belyse de faktuelle muligheder i de i lovforslaget og ministerens svar nævnte lande forindgåelse af vielser af par af samme køn?Svar:Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra social- og integrationsministeren:»I Island, Norge og Sverige er det muligt for par af samme køn – efter lovgivningen i de pågældendelande – at indgå ægteskab på samme måde som par af forskelligt køn.Som jeg har oplyst ved besvarelsen af spørgsmål nr. 28 (SOU - L 106), har Den Norske Kirke og andretrossamfund ret til at vie to personer af samme køn, men har ikke pligt hertil. Det er op til Den NorskeKirke at ændre liturgien for vielse sådan, at to personer af samme køn kan indgå ægteskab i kirken, ogpræster i Den Norske Kirke kan ikke vie personer af samme køn, før liturgien er ændret. Liturgien er ikkeblevet ændret, og to personer af samme køn kan derfor endnu ikke indgå ægteskab i Den Norske Kirke.I Belgien og Holland indgås ægteskab – uanset køn – ved borgerlig vielse. Parterne kan frivilligt vælgeefterfølgende at blive viet i kirken, men den kirkelige vielse er udelukkende en religiøs ceremoni, og denhar således ingen juridiske retsvirkninger. Par af samme køn kan indgå ægteskab ved borgerlig vielse påsamme måde som par af forskelligt køn.I Portugal og Spanien indgås ægteskab ved kirkelig eller borgerlig vielse. Par af samme køn kan i disselande kun indgå et ægteskab ved borgerlig vielse.«
24
Bilag 3Socialudvalgets spørgsmål til lovforslaget L 106 (Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabsindgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lovom registreret partnerskab) og social- og integrationsministerens, ministeren for ligestilling og kir-kes og justitsministerens svar herpå.Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.Spørgsmål 1:Hvorfor drejer forslaget sig ikke alene om indgåelse af registreret partnerskab i kirken, i stedet for ind-gåelse af ægteskab, når retsvirkningerne ifølge lovforslaget alene er de samme, som i lov om registreretpartnerskab?Svar:Som det fremgår af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«, ønsker regeringen at give allemedlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken uanset deres seksuelle orientering.Det overordnede formål med lovforslag L 106 – Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgå-else og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om regi-streret partnerskab – er altså at give personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab. Regeringenønsker at sikre en ligestilling af par af samme køn med par af forskelligt køn på det familieretlige område,og der tages med dette lovforslag et stort skridt i retning af at gøre op med den skelnen, der igennemmange år har været mellem på den ene side ægteskab som et retsinstitut forbeholdt en mand og en kvindeog på den anden side registreret partnerskab mellem par af samme køn.Samtidig med lovforslaget har regeringen iværksat en udredning af de grundlæggende og kompleksespørgsmål, der skal tages stilling til, hvis også retsvirkningerne af et ægteskab skal være de samme uansetkøn. Regeringen har således valgt at udmønte det omhandlede spørgsmål i regeringsgrundlaget i to tempi,således at der gives mulighed for et grundigt udredningsarbejde.Spørgsmål 2:Hvorfor venter regeringen ikke med at fremsætte lovforslag, til der kan gives de homoseksuelles ægte-skab de samme retsvirkninger, som følger af de mange love, der vedrører ægteskab og retsvirkningerneheraf?Svar:Ligestilling af homoseksuelle i forhold til ægteskabslovgivningen har ligget regeringspartierne på sindei flere år, og derfor har regeringen valgt – som noget af det første – at skabe mulighed for, at to personeraf samme køn kan indgå ægteskab. Retsvirkningerne af et ægteskab mellem par af samme køn er ifølgelovforslaget indtil videre de samme, som et registreret partnerskab har i dag.Samtidig med lovforslaget har regeringen iværksat en udredning af de grundlæggende og kompleksespørgsmål, der skal tages stilling til, hvis også retsvirkningerne af et ægteskab skal være de samme uansetkøn. Regeringen har således valgt at udmønte det omhandlede spørgsmål i regeringsgrundlaget i to tempi,således at der gives mulighed for et grundigt udredningsarbejde.jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr.19.Spørgsmål 3:Kan ministeren bekræfte, at der skal ændres mere end tyve love, før der vil kunne opnås lige retsvirk-ninger for heteroseksuelle og homoseksuelle ægtefæller?
25
Svar:Jeg kan oplyse, at et registreret partnerskab med få undtagelser i dag har samme retsvirkninger som etægteskab. Det drejer sig om følgende undtagelser:Bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemtved dennes køn, finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab.Bestemmelser om ægteskaber i internationale traktater finder som udgangspunkt ikke anvendelse på detregistrerede partnerskab, medmindre de andre stater, der har tiltrådt aftalen, tilslutter sig dette.I 2011 er der af Justitsministeriet foretaget en høring af alle ministerier, hvor der er spurgt om, hvorvidtder på hvert ministeriums ressortområde er lovgivning, der indeholder særlige regler, der alene finder an-vendelse på personer bestemt ved deres køn.Det fremgår af høringssvarene, at der ikke på de andre ministeriers områder findes regler om den enepart i et ægteskab bestemt ved dennes køn. Det er således kun på det familieretlige område, at der findessådanne regler – navnlig i lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om bevarelse af enkepensionsret vedseparation og skilsmisse samt børneloven.Der vil således ikke skulle ændres i tyve love for at opnå fuldstændig ens retsvirkninger for heterosek-suelle og homoseksuelle ægtefæller. Det skal via den udredning, der er nævnt i lovforslaget, belyses nær-mere, i hvilket omfang der skal foretages yderligere tiltag i retning af en kønsneutral ægteskabslovgiv-ning.Spørgsmål 4:Kan ministeren bekræfte, at registrerede partnere ikke kan blive gift uden først at blive s»kilt«, og hvadmener ministeren om denne del af lovforslaget?Svar:Som det fremgår af lovforslaget, er det efter dansk ret ikke muligt at indgå ægteskab eller registreretpartnerskab med den samme person to gange, medmindre ægteskabet eller det registrerede partnerskab imellemtiden har været opløst.Dette er netop baggrunden for, at regeringen foreslår, at par, der allerede har indgået registreret partner-skab med hinanden, skal have mulighed for at omdanne partnerskabet til et ægteskab. Hvis parret ønskerdet, har de efter en omdannelse mulighed for at få en kirkelig velsignelse af ægteskabet.Spørgsmål 5:Mener ministeren, at lovforslaget er udtryk for ligestilling mellem medlemmer af Folkekirken og med-lem af andre trossamfund, og vil ministeren nærmere begrunde forslaget på dette punkt, og redegøre forhvordan regeringens erklærede formål om kønsneutralitet opnås på dette punkt?Svar:Jeg kan oplyse, at lovforslaget er udtryk for regeringens ønske om ligestilling af homoseksuelle i for-hold til ægteskabslovgivningen, sådan at to personer af samme køn – i lighed med to personer af forskel-ligt køn – kan indgå ægteskab. Lovforslaget giver mulighed for, at ægteskab kan indgås ved en borgerligvielse eller ved en kirkelig vielse i folkekirken eller i et anerkendt eller godkendt trossamfund, og forsla-get er derfor i den henseende udtryk for ligestilling mellem medlemmer af den danske folkekirke og afandre trossamfund, der er bemyndiget til at foretage vielser.Adgangen til vielse i anerkendte og godkendte trossamfund er ikke direkte reguleret ved lov, som tilfæl-det er med hensyn til vielse i folkekirken, der er reguleret af lov om medlemskab af folkekirken, kirkeligbetjening og sognebåndsløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 17. juni 2009. En borger har således ik-
26
ke et retskrav på at kunne blive viet i et anerkendt eller godkendt trossamfund. Det vil således være op tildet enkelte anerkendte eller godkendte trossamfund at bestemme, om to personer af samme køn kan indgåægteskab i trossamfundetSpørgsmål 6:Kan ministeren bekræfte, at hensigten med forslaget netop er at indføre ligestilling for alle, og undergra-ver forskelsbehandling af folkekirkemedlemmer og medlemmer af andre trossamfund ikke dette formål?Svar:Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 1, hvoraf det bl.a. fremgår, at det overordnede formålmed dette lovforslag er at give personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab. Regeringen øn-sker således at sikre en ligestilling af par af samme køn med par af forskelligt køn på det familieretligeområde.Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 5.Spørgsmål 7:Hvad er begrundelsen for, at regeringen i så høj grad har højprofileret det kirkelige ægteskab for homo-seksuelle, i stedet for, som med loven om registreret partnerskab, først at lovgive om det borgerlige ægte-skab og lade Folkekirken om at drøfte kirkens anliggender?Svar:To personer af forskelligt køn har i dag mulighed for at indgå ægteskab ved en kirkelig eller borgerligvielse. To personer af samme køn har i dag kun mulighed for at indgå registreret partnerskab ved en bor-gerlig handling.Regeringen ønsker at sikre lige muligheder og lige rettigheder på ægteskabsområdet for alle par. Detteindebærer også en mulighed for, at alle medlemmer af den danske folkekirke kan blive gift i kirken uansetderes seksuelle orientering.Spørgsmål 8:Kan ministeren bekræfte, at det udvalgsarbejde, der er gennemført i Folkekirken alene vedrører registre-ret partnerskab, og at dette arbejde derfor ikke drøfter indgåelse af homoseksuelt ægteskab i Folkekirken?Svar:Da det udvalg, der henvises til i spørgsmålet, blev nedsat af daværende kirkeminister Birthe Rønn Horn-bech, har jeg til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Ministeriet for Ligestilling ogKirke.Ministeriet oplyser følgende:»I april 2010 nedsatte daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech et udvalg om folkekirken og re-gistreret partnerskab. Udvalget tog ikke stilling til betegnelsen »ægteskab« om forholdet mellem to perso-ner af samme køn. Der henvises til kommissoriet, som udtrykkeligt anmoder udvalget om at forholde sigtil indgåelse af »registreret partnerskab««.Spørgsmål 9:Vil ministeren oversende kommissoriet for det ovennævnte udvalgsarbejde?
27
Svar:Da det udvalg, der henvises til i spørgsmålet, blev nedsat af daværende kirkeminister Birthe Rønn Horn-bech, har jeg til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Ministeriet for Ligestilling ogKirke.Ministeriet oplyser følgende:»Kommissoriet for udvalget om folkekirken og registreret partnerskab var følgende:»Udvalgets kommissorium er at tage stilling til følgende spørgsmål:Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerligeøvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, og hvilket ritual skal kunne anvendes veden sådan kirkelig handling?Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekirken, således at to per-soner af samme køn har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual,og hvilket ritual skal kunne anvendes?Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af regi-streret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil?Udvalget skal afslutte sit arbejde senest den 15. september 2010.Udvalget har mulighed for at rådføre sig med relevante enkeltpersoner, kirkelige grupperinger og orga-nisationer i den udstrækning, udvalget ønsker det.Hvis der under arbejdet opstår spørgsmål, der involverer andre ministerier, vil Kirkeministeriet sørgefor sideløbende med udvalgets arbejde at tilvejebringe de nødvendige udredninger fra de pågældende mi-nisterier. Det er vigtigt, at udvalget hurtigt kan få svar på spørgsmål, der måtte opstå undervejs, så ud-valgsarbejdet kan afsluttes inden for tidsfristen. Kirkeministeriet yder sekretariatsbistand til udvalget««.Spørgsmål 10:I hvilket omfang mener ministeren, at nærværende lovforslag kan påvirke donorlandes vilje til at sendebørn til adoption i Danmark?Svar:Jeg kan oplyse, at det med ændring af lov om registreret partnerskab, lov om en børnefamilieydelse oglov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (lov nr. 537 af 26. maj 2010), vedtaget afFolketinget den 4. maj 2010, blev muligt for registrerede partnere at adoptere på lige fod med ægtefæller.Ved lovændringen i 2010 blev registrerede partnere således sidestillet med ægtefæller i enhver adopti-onsmæssig henseende.En forudsætning for, at registrerede partnere kan gennemføre en fremmedadoption af et barn fra et an-det land, er, at der er indgået en aftale med det pågældende afgiverland eller relevant samarbejdspart i detpågældende land om formidling af børn til registrerede partnere.Social- og Integrationsministeriet har ikke siden lovændringens ikrafttræden den 1. juli 2010 erfaret, atændringen af de danske regler om registrerede partneres adgang til adoption isoleret set har påvirket for-midlingen af udenlandske adoptivbørn til Danmark.Spørgsmål 11:Hvad er begrundelsen for, at internationale overenskomster ikke finder anvendelse for homoseksuelle,og vil ministeren nævne de vigtigste overenskomster?
28
Svar:Jeg går ud fra, at spørgsmålet vedrører internationale overenskomsters anvendelse på ægteskab mellemto personer af samme køn.Jeg kan oplyse, at en international overenskomst typisk indgås mellem suveræne stater, der er enige omindholdet af overenskomsten. Ved indgåelsen af en overenskomst om ægteskab kan de deltagende stateraftale, om den også skal finde anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn.Hvis en overenskomst ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, kan dedeltagende stater senere aftale, at den skal finde anvendelse på sådanne ægteskaber.Derimod kan en stat, der tilslutter sig en international overenskomst, ikke ensidigt ændre indholdet afoverenskomsten, f.eks. ved at udvide dens anvendelsesområde til også at omfatte ægteskab mellem to per-soner af samme køn.I overensstemmelse med dette foreslås der i lov om ægteskabets retsvirkninger indsat en bestemmelse,der fastslår, at bestemmelser i internationale traktater ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to per-soner af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette. Der henvises til forslagets § 2, nr.1.Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Danmark har tilsluttet sig en række internationale overenskomster omægteskab eller ægtefæller. Det drejer sig bl.a. om følgende overenskomster:– Konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende in-ternationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål – med senere ændringer.– Nordisk konvention af 23. marts 1962 om inddrivelse af underholds-bidrag – med senere ændringer.– De Forenede Nationers konvention af 7. november 1962 om samtykke til ægteskab, mindstealder forægteskab og registrering af ægteskaber.– Haagerkonventionen af 1. juni 1970 om anerkendelse af skilsmisser og separationer.– Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholds-pligt.– Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt – med senere ændringer.Spørgsmål 12:Hvorfor bestemmer lovforslaget, at forslaget kan sættes i kraft i Færøerne, og har ministeren kendskabtil debatten om dette spørgsmål i Færøerne, og hvorfor har ministeren alligevel foreslået, at forslaget skalkunne sættes i kraft i Færøerne?Svar:Jeg kan oplyse, at lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar2007 med senere ændringer, ikke gælder for Færøerne, men at loven og ændringerne af den kan sættes ikraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.Ægteskabsloven er senest sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 37 af 22. januar 2002 om ikrafttræ-den for Færøerne af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning, jf. anordning nr. 398 af 20. april 2010om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringersom følge af værgemålsloven) og lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v.(Ændringer som følge af værgemålsloven). Senere ændringer af loven er ikke sat i kraft for Færøerne. Deændringer af ægteskabsloven, der ikke er sat i kraft for Færøerne, vil kun blive sat i kraft for Færøerne,hvis den kompetente færøske myndighed anmoder om det.Dette gælder også for de ændringer af ægteskabsloven, der følger af lovforslaget.
29
Spørgsmål 13:Hvorfor skal forslaget vedtages over stok og sten, når det ikke får ægteskabs retsvirkninger?Svar:Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 2.Spørgsmål 14:Mener ministeren ikke, at det strider mod Justitsministeriets forskrifter omlovgivning, at fremsætte et lovforslag hvis konsekvenser ikke er påtaget i forslagets bemærkninger?Svar:Som det fremgår af lovforslaget, er der iværksat en udredning af konsekvenserne af en kønsneutral æg-teskabslovgivning. Regeringen foreslår på den baggrund, at et ægteskab mellem to personer af sammekøn indtil videre skal have samme retsvirkninger, som et registreret partnerskab har i dag.Det er således klart beskrevet i lovforslaget, hvilke retsvirkninger det vil have, at to personer af sammekøn fremover vil kunne indgå ægteskab med hinanden.Når den nævnte udredning er afsluttet, og der efterfølgende fremsættes et nyt lovforslag om yderligeretiltag i retning af en kønsneutral ægteskabslov-givning, vil konsekvenserne heraf blive beskrevet i dettelovforslag.Spørgsmål 15:Kan ministeren nævne et andet lovforslag, hvor Folketinget ikke har kunnet få at vide, hvilke retsvirk-ninger forslaget vil indebære, og som en regering først langt senere vil løfte sløret for?Svar:Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 14.Spørgsmål 16:Vil ministeren gennem svar på dette spørgsmål korrigere de fejlagtige og vildledende bemærkninger,hvoraf det fremgår, at hensigten med forslaget er at lade homoseksuelle par indgå ægteskab i Folkekirken,idet lovforslaget vel skal forstå[s] på den måde, at ægteskab også skal kunne indgås på rådhuset?Svar:Det overordnede formål med lovforslaget er at give personer af samme køn mulighed for at indgå ægte-skab. Regeringen foreslår, at der i ægteskabsloven indsættes en ny bestemmelse, der fastslår, at loven fin-der anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.Derved bliver det muligt for par af samme køn at indgå ægteskab ved en borgerlig vielse eller ved enkirkelig vielse i folkekirken eller i et anerkendt eller godkendt trossamfund.Spørgsmål 17:Hvad er baggrunden for, at regeringen i den grad er mere optaget af, at homoseksuelle skal kunne blivegift i kirken end på rådhuset?Svar:Regeringen er optaget af at sikre lige muligheder og lige rettigheder på ægteskabsområdet for alle par.Par af forskelligt køn kan i dag indgå ægteskab ved en borgerlig eller en kirkelig vielse. Den mulighedønsker regeringen også at give par af samme køn.
30
Spørgsmål 18:Hvorfor er regeringen mindre optaget af at homoseksuelle kan indgå ægteskab på rådhuset, når de flesteægteskaber indgås på rådhuset?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 17.Spørgsmål 19:Hvad er det for »yderligere« tiltag regeringen vil undersøge?Svar:Regeringen ønsker at undergive de bestemmelser i dansk lovgivning, som indeholder særlige regler omden ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, selvstændige overvejelser – dette gælder navnlig paterest-reglen i børnelovens § 1, hvorefter ægtemanden anses som far til et barn født af en gift kvinde. Alenedenne bestemmelse åbner op for en række grundlæggende problemstillinger, der skal overvejes i relationtil faderskab, moderskab, medmoderskab og dermed også overvejelser om juridisk, biologisk og socialtforældreskab – for eksempel til børn født i et ægteskab mellem to kvinder. De juridiske rettigheder ogforpligtelser ved et forældreskab rummer bl.a. forsørgelsespligten over for barnet, forældremyndigheden,retten til samvær og arveretten.Spørgsmål 20:Hvad forstår regeringen ved det kønsneutrale?Svar:Regeringen forstår en kønsneutral ægteskabslovgivning sådan, at kønnet ikke har betydning, når manindgår ægteskab.Spørgsmål 21:Betyder det kønsneutrale, at personnumrene skal ændres, eller vil Kønsneutraliteten ikke blive gennem-ført på det punkt?Svar:Regeringen har ikke med lovforslaget foreslået en ændring af lov om Det Centrale Personregister. Derer således ikke foreslået en ændring af ægtefællers personnumre.Spørgsmål 22:Betyder kønsneutraliteten, at det ikke mere af de forskellige attester vil kunne ses, hvilke køn personer-ne har?Svar:Den endelige udformning af de forskellige blanketter ved borgerlige vielser er endnu ikke fastlagt. An-kestyrelsens Familieretsafdeling har iværksat arbejdet med at godkende nye blanketter til brug for vielserhos kommunerne.Det er hensigten, at parrets CPR-nummer fortsat skal fremgå af de vielsesattester, som kommunerne ud-steder.Kirkelige vielsesblanketter hører ikke under Social- og Integrationsministeriets område, og jeg har der-for bedt Ministeriet for Ligestilling og Kirke om et bidrag til brug for besvarelsen af spørgsmålet.
31
Ministeriet for Ligestilling og Kirke har oplyst, at den nuværende attest fortsat forventes anvendt vedvielse af kvinde og mand. Den nuværende attest indeholder personernes CPR-nummer.Der forventes desuden udarbejdet en ny vielsesattest til brug for vielse i folkekirken af personer afsamme køn. Den endelige udformning af denne nye vielsesattest er endnu ikke fastlagt.Spørgsmål 23:Når ministeren i bemærkningerne henviser til total ligestilling i katolske lande, vil ministeren så medsvar på dette spørgsmål korrigere disse oplysninger ved at gøre opmærksom på, at der netop ikke er køns-ligestilling i katolske lande?Svar:Regeringen har i bemærkningerne til lovforslaget anført, at der – i forhold til ægteskabslovgivningen – iflere europæiske lande er indført en fuldstændig eller næsten fuldstændig ligestilling af par af samme kønmed par af forskelligt køn. I lande som eksempelvis Belgien, Holland, Island, Norge, Portugal, Spanienog Sverige kan par af samme køn således indgå ægteskab med de samme retsvirkninger som et ægteskabindgået mellem par af forskelligt køn.Regeringen omtaler i bemærkningerne, hvorvidt det i pågældende lande er muligt at indgå et ægteskabmellem to personer af samme køn. Om ægteskab mellem to personer af samme køn i de nævnte lande kanindgås borgerligt, kirkeligt eller begge steder omtales således ikke.Spørgsmål 24:Kan ministeren bekræfte, at den fejlagtige henvisning til katolske lande som nævnt i ovenståendespørgsmål netop betyder, at statsmagten i de pågældende lande netop ikke har lovgivet om det kirkeligeægteskab?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 23.Spørgsmål 25:I hvilket omfang har ministeren i forbindelse med forberedelse af forslaget gjort sig tanker om Grundlo-vens § 4?Svar:Jeg kan oplyse, at lovforslag L 106 – Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og op-løsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret part-nerskab er udarbejdet i nær sammenhæng med lovforslag L 105 – Forslag til lov om ændring af lov ommedlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning.Jeg kan derfor henvise til, at det i bemærkningerne til lovforslag L 105, pkt. 3.2., er redegjort for sam-menhængen med lovforslag L 106 samt for de overvejelser om grundlovens § 4, som lovforslagene hargivet anledning til.Spørgsmål 26:I hvilket omfang har ministeren i forbindelse med forberedelse af forslaget gjort sig tanker om forholdetmellem stat og kirke?
32
Svar:Jeg kan henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 25 samt til bemærkningerne til lovforslag L 105 – For-slag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning.Spørgsmål 27:I hvilket omfang er det kønsneutrale ægteskab gennemført i den svenske kirke?Svar:Efter den svenske ægteskabslovgivning (Äktenskapsbalken) kan par af samme køn indgå ægteskab påsamme vilkår som par af forskelligt køn.Indgåelse af ægteskab mellem par af samme køn kan ske ved borgerlig vielse eller ved vielse i et tros-samfund.Siden den 1. november 2009 har det været muligt for par af samme køn at indgå ægteskab ved en kirke-lig vielse i Svenske Kyrkan.Spørgsmål 28:I hvilket omfang er det kønsneutrale ægteskab gennemført i den norske kirke?Svar:Efter norsk ægteskabslovgivning (Lov om Ekteskap) kan par af forskelligt køn, ligesom par af forskel-ligt køn, indgå ægteskab. Lovændringen, der indførte denne mulighed, trådte i kraft den 1. januar 2009.I Norge kan ægteskab indgås ved borgerlig eller kirkelig vielse. Den Norske Kirke og andre trossam-fund har ret til at vie to personer af samme køn, men har ikke pligt hertil.Det er op til Den Norske Kirke at ændre liturgien for vielse sådan, at to personer af samme køn kanindgå ægteskab i kirken, og præster i Den NorskeKirke kan ikke vie personer af samme køn, før liturgien er ændret. Liturgien er ikke blevet ændret, og topersoner af samme køn kan derfor endnu ikke indgå ægteskab i Den Norske Kirke.Spørgsmål 29:Når ministeren i bemærkninger nævner, at det skal være muligt i andre trossamfund at indgå et køns-neutralt ægteskab, betyder dette så, at det er et retskrav for borgeren?Svar:Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 5, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er op til det enkelteanerkendte eller godkendte trossamfund at bestemme, om to personer af samme køn kan indgå ægteskab itrossamfundet. En borger har således ikke et retskrav på at kunne blive viet i et anerkendt eller godkendttrossamfund.Spørgsmål 30:Hvordan forestiller ministeren sig, at der kan gennemføres et retskrav, uden dette kommer i strid medGrundlovens bestemmelse om religionsfrihed?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 29.
33
Spørgsmål 31:I hvilket omfang har biskoppernes høringssvar givet anledning til ændringer i forslaget?Svar:Biskoppernes høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Spørgsmål 32:Hvad vil ministeren foretage sig, hvis der ikke på ikrafttrædelsesdatoen foreligger et af Dronningen re-solveret ritual?Svar:Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Ministeriet for Ligestilling og Kir-ke, og jeg kan derfor henvise til bemærkningerne til lovforslag L 105 – Forslag til lov om ændring af lovom medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, pkt. 3.2.Ministeren for ligestilling og kirke har oplyst, at han samtidig med lovforslagets fremsættelse anmodedebiskopperne om at udarbejde nye vielsesritualer. Ministeren har endvidere oplyst, at han på baggrund afdette arbejde vil udvirke, at ritualerne autoriseres ved kongelig resolution.Spørgsmål 33:Er ministeren enig i, at det er umuligt både at gennemføre et retskrav på kirkelig vielse for alle borgereog samtidig respektere Grundlovens bestemmelse om religionsfrihed?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 29Spørgsmål 34:Er ministeren ikke enig i, at hvis man vil overholde Grundlovens bestemmelse om religionsfrihed, såkan man nødvendigvis ikke give medlemmerne af trossamfundene et krav på ligestilling og kønsneutrali-tet, idet der vil være en række trossamfund, der slet ikke vil åbne for vielse af homoseksuelle?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 29.Spørgsmål 35:Vil ministeren oversende en liste over godkendte trossamfund?Svar:Jeg vedlægger en liste over godkendte og anerkendt trossamfund, som de fremgår af Ankestyrelsens Fa-milieretsafdelings hjemmeside.AdressePostnummerByNavnKristne og kristendoms-inspireredeAssentoft FrikirkeVirkevangen 28960Randers SØBaptistkirken i DanmarkLærdalsgade 7, st. tv.2300København SBethel Missionary Baptist ChurchLærdalsgade 7, 1. th.2300København SBibel og MissionscentretThyparken 117700ThistedBornholmerkirken Evangelisk Luthersk Haslevej 1303700RønneFrimenighed
34
City Kirken HerningCitykirken ÅrhusCopenhagen Community Church (tidl.Amager Kristne Center)Dansk Teltmissions menighedDen Apostoliske PinsekirkeDen Apostolske Kirke i DanmarkAmagerbro FrikirkeApostolsk KirkeApostolsk KirkeApostolsk KirkeApostolsk KirkeApostolsk KirkeApostolsk KirkeApostolsk KirkeApostolsk KirkeApostolsk KirkeApostolsk KirkeHillerød MenighedscenterHolbæk FrikirkeJacobskirkenKirke i ByenKirkecentret i VejleKristent CenterKøbenhavns FrikirkeLemvig Kristne CenterMidtjyllands FrikirkePowerhouseRoskilde FrikirkeSilkeborg FrikirkeSjølundskirkenSkovbo FrikirkeTeglgaardskirkenTønder FrikirkeViborg FrikirkeÅbenkirkeDen Armensk Apostolske KirkeDen evangelisk-lutherske FrikirkeDen Evangeliske FrikirkeDen Katolske Kirke i DanmarkDen Koptisk-Ortodokse Kirke
Gl. Landevej 1Viborgvej 173Nørre Farimagsgade 45
740082101364
HerningÅrhusKøbenhavn KKøbenhavn NRanders NVKoldingKøbenhavn SHelsingørValbyLyngbyFredericiaHorsensEsbjergSønderborgNykøbing MHjørringÅlborgHillerødHolbækOdense CKoldingVejleSlagelseFrederiksberg CLemvigIkastRødekroRoskildeSilkeborgNæstvedBorupMiddelfartTønderViborgHerningÅrhus CRisskovRandersKøbenhavn VTaastrupKastrupKøbenhavn S
Jagtvej 85, 12200Gl. Hobrovej 388920Holbergsvej 456000Belgiensgade 32300Gefionsvej 23000Banevolden 462500Toftebæksvej 132800Vejlevej 127000Vimmelskaftet 88700Nørregade 676700Damgade 946400Ågade 87900Bispensgade 249800Hadsundvej 759000Åmosevej 11-133400Vandtårnsvej 14300Thorsgade 405000Lykkesgaardsvej 676000Vardevej 1067100Stenstuegade 104200Filippavej 31928Vangevej 77620Frilandsgade 537430Hærvejen 716230Hedegade 294000Thrigesvej 168600Præstøvej 124700Bækgaardsvej 41 C4140Teglgaardsparken 225500Carstensgade 956270Rugvænget 38800Olufsgade 107400Hans Broges Gade 458000Skejbygaardsvej 23-25 8240Vennelystvej 338900Gl. Kongevej 151610Taastrup Hovedgade 162 2630ADen koreanske kirke i DanmarkJohn Tranums Allé 31, st. 2770thDen Kristne Forsamling (tidligere Krist- Birmavej 362300nastova)Den Kristne MenighedDen kristne Menighed i HolstebroVester Feldborgvej 187540
Haderup
35
Den Kristne Menighed i KøbenhavnTårnfalkevej 17Den makedonske ortodokse KirkeAne Katrinesvej 26, II thDen Nyapostolske Kirke i DanmarkSøderupvej 19Den Ortodokse Kirke i DanmarkBlomstervænget 10Den ortodokse russiske kirkes menighed i Bredgade 53KøbenhavnDen Rumænsk Ortodokse Menighed iKollegievej 2KøbenhavnDen Rumænsk Ortodokse Menighed i År- Gartnervænget 58husDen rumænsk-ortodokse menighed i DanmarkDen Russiske Ortodokse Kirkes Menig- Havebo 6, st. - 3hederDe Hellige Russiske Kongelige Martyrers Hesbjergvej 50KirkeMenigheden af den hellige fyrste Alexan- Nyhavn 22der Nevskij i KøbenhavnSkt. Nikolajs MenighedRosenkjærvej 16Den Serbisk Ortodokse Kirke i Danmark Frederikssundsvej 50, 3.mf.Den til St. Alban´s English Church i Kø- Churchillparken 6benhavn hørende menighedDet danske MissionsforbundRosenlunden 17Frikirken BetlehemJernbane Alle 29Frikirken i AabenraaHaderslevvej 6Frikirken SalemHavnevej 15Grindsted KirkecenterNymarksvej 3Missionsforbundets KirkeTingvej 11Missionsforbundets KirkeRosenkrantzgade 10Missionskirken i RønneKattesundet 4StrandvejskirkenHumlebæk Strandvej 54VesterkirkenNattergalevej 79Etiopisk-Ortodokse Tewahedo Kirke iMørkhøjvej 44 MDanmarkExodus-KirkenEnggårdsgade 56, 1 tvFonden Guds Verdensvide Kirke (Worldwide Church of God)Forklarelsens KirkeStore Valbyvej 245Forsamlingen Livdin110Frelsens HærFrederiksberg Allé 9Frikirken OasanFrælsio 24Frikirken på HavnenRefshalevej 203 AFrimenigheden KildenØstergade 34Fårevejle Evanglisk Lutherske Frimenig- Kildevangen 79hedGræsted FrikirkeHoltvej 67Guds menighedOrionsvej 3Hillerød FrimenighedSolskrænten 12Holstebro FrikirkeÅglimt 3
2650200062302800126029208382
HvidovreFrederiksbergRødekroKgs. LyngbyKøbenhavn KCharlottenlundHinnerup
2500540010518660240012635000272062003300720023007700370030509700293090004000400016211432883044403230827034007500
ValbyBlommenlystKøbenhavn KSkanderborgKøbenhavn NVKøbenhavn KOdenseVanløseAabenraaFrederiksværkGrindstedKøbenhavn SThistedRønneHumlebækBrønderslevHerlevÅlborgRoskildeRoskildeTorshavnKøbenhavn VTorshavnKøbenhavn KTjeleMørkøvGræstedHøjbjergHillerødHolstebro
36
International Christian CommunityLyngbyvej 277International Harvest Christian CenterNørre Farimagsgade 45Inuunerup Nutaap Oqaluffia - Grønlands Ilivinnguaq 1FrikirkeJehovas VidnerStenhusvej 28Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormoner)Københavns StavNitivej 8Odense 1. menighedLahnsgade 58Søborg MenighedMaglegårds Alle 83Ålborg MenighedRiishøjsvej 20Kong Haakons KirkeVed Mønten 9Kristensamfundet i DanmarkSankt Knuds Vej 13Kristent CenterSolvænget 6Kristent CentrumPerikumvej 2Kristent Fællesskab i NordsjællandRuderdalsvej 75Kristent Fællesskab, KøbenhavnCellovej 7Kristus Kirken (firkirke)Askovvej 6København VinyardNyvej 7Københavnerkirkens frimenighedDrejervej 15, 3.Københavns Bibeltrænings CenterHedemarksvej 15Københavns FrimenighedVildandevej 11Livets KildeÅdalsparken 33Luthersk Missionsforenings Frimening- Frederiksborgvej 179hedMenigheden af Kristne I Danmark i Jesu Ulfkjærvej 17navnMenigheden FaderhusetHavnegade 37Menigheder inden for PinsebevægelsenBetania KirkecenterBlåhøj Stationsvej 27BykirkenØstergade 57-59EvangelieforsamlingenWorsaaesvej 5Frederikshavn KirkecenterBarfredsvej 26Frikirken i MultihusetHirsevej 9Holstebro PinsekirkeAllégade 2Mariagerfjord FrikirkeGl. Hobrovej 5CNetværkskirkenWorsaaesvej 5Pinsekirken i HobroKløvermanrksvej 2Pinsekirken i KorsørTårnborgvej 96Pinsekirken i RandersMariagervej 117Pinsekirken i RoskildeLillevangsvej 15Pinsekirken i SilkeborgNylandsvej 70Pinsekirken i ThistedTilstedvej 20Pinsekirken i VejleGrejsdalsvej 16Pinsekirken København ØDrejervej 11-21Svendborg MenighedscenterSvinget 2UNIC - en kirke i tidenEngstien 2AViborg Internationale PinsekirkePostboks 7Metodistkirken i DanmarkStokhusgade 2
2900136439004300200050002860900023001903445090005840273066001851240026202690671024006990494173305000197299006100750095501972950042208920400086007700710024005700279188001317
HellerupKøbenhavn KNuukHolbækFrederiksbergOdenseSøborgÅlborgKøbenhavn SFrederiksberg CJyderupAalborgHolteHerlevVejenFrederiksberg CKøbenhavn NVAlbertslundKarlslundeEsbjerg VKøbenhavn NVUlfborgBandholmBrandeOdense CFrederiksberg CFrederikshavnHaderslevHolstebroMariagerFrederiksbergHobroKorsørRanders NVRoskildeSilkeborgThistedVejleKøbenhavn NVSvendborgDragørViborgKøbenhavn K
37
Mission DanmarkRossinisvej 7Morsø FrimenighedPræstbrovej 347Nazaræernes KirkeFasanvej 25Nexø FrikirkeKøbmagergade 27 CNordschleswigsche GemindeHovedgaden 46Odder FrimenighedRude Havvej 11Redeemed Christian Church og God - Je- Amagerbrogade 251 Bsus CentreReformerte menighederDen reformerte menighed i FredericiaDronningensgade 87Den tysk-reformerte menighed i Køben- Gothersgade 109, 3. salhavnFransk Reformert Kirke i KøbenhavnGothersgade 107, 2. salSkovbo Frikirke,(Den Kristne Forsamling Metalbuen 42(Frikirken Berøa))Svenska Gustafsförsamlingen i Køben- Folke Bernadottes Allé 4havnSydfyns Frimenighed (tidligere Taasing Lindevej 11Frimenighed)Syvende-dags Adventistkirken, Danmark Concordiavej 16CafékirkenSuomisvej 5Randers AdventistkirkeFrederiksborg Allé 25VejlefjordkirkenVejlefjordskolen 15The BrethrenOdderbjergvej 2The International Church for Copenhagen Gjørlingsvej 10(The American Lutheran Congregation ofCopenhagen)Thorsted FrimenighedÅvænget 4Troens Ord (Brande Kristne Center)Højmarksvej 22Yeshuat Tsion, Den Messianske Synago- Kløvermarken 29ge i DanmarkØstens Assyriske Kirke i Danmark (Den City Vestassyriske østkirke i Danmark)Ågård FrimenighedKirkebakken 6Aalborg MenighedscenterGasværksvej 5NavnJødiskeDet Mosaiske TrossamfundSynagogenMachsike HadasSynagogenShir Hatzafon - Progressiv Jødedom iDanmarkAdresseNy Kongengade 6Krystalgade 12Dronningens Tværgade40Ole Suhrs Gade 12Agnetevej 4
9200795026803730636083002300
Aalborg SVErslevSolrød StrandNexøTinglevOdderKøbenhavn S
700011231123274021005900285019278920872127652900
FredericiaKøbenhavn KKøbenhavn KSkovlundeKøbenhavn ØRudkøbingNærumFrederiksberg CRanders NVDaugårdSmørumHellerup
770073303060822060409000Postnummer10121172130213542300
ThistedBrandeEspergærdeBrabrandEgtvedAalborgByKøbenhavn KKøbenhavn KKøbenhavn KKøbenhavn K.København S
38
Spørgsmål 36:Vil ministeren udarbejde en liste over trossamfund, hvor det ikke vil være muligt at gennemføre en kir-kelig vielse?Svar:Lovforslag L 106 – Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov omægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab har væretsendt i høring til bl.a. alle anerkendte og godkendte trossamfund.Det er alene et fåtal af de anerkendte og godkendte trossamfund, der har indsendt et høringssvar, og deter derfor ikke på den baggrund muligt at udarbejde en liste over trossamfund, hvor det ikke vil være mu-ligt at gennemføre en kirkelig vielse af to personer af samme køn.Jeg henviser i øvrigt til høringssvarene, som samtidig med forslagets fremsættelse er sendt til Folketin-gets Socialudvalg.Spørgsmål 37:Hvordan mener ministeren, at den omstændighed, at Folkekirken vil betjene sig af flere ritualer, sikrerligestilling og kønsneutralitet, når der i læsningerne ved de fleste indgåelser af ægteskaber i Folkekirkenvil blive anvendt den uændrede ordning, hvor det under vielsen læses, at mennesket er skabt som mand ogkvinde?Svar:Jeg kan oplyse, at for, at en vielse er gyldig, skal den efter ægteskabslovens § 21, stk. 1, være sket for enmyndighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i lovens § 20, stk.2. Efter denne bestemmelse skal parterne ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden »er-klære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk«.Vielsesmyndighedernes vielsesritual skal som følge heraf indrettes på en sådan måde, at ritualet inde-holder en viljeserklæring fra parterne om, at de vil giftes med hinanden, og at vielsesmyndigheden for-kynder, at de nu er gift med hinanden. Dette gælder ved borgerlige vielser, ved vielser inden for folkekir-ken og ved vielser i de anerkendte og godkendte trossamfund.Til brug for videre besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra Ministeriet for Ligestillingog Kirke.Jeg henviser på den baggrund til lovforslag L 105 – Forslag til lov om ændring af lov om medlemskabaf folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning forslag til lov om ændring af lov om medlemskabaf folkekirken, kirkelig betjening, hvor der i bemærkningerne under pkt. 3.1.3 er redegjort for gældenderet om ritualer for kirkelige handlinger.Det fremgår endvidere af bemærkningernes pkt. 3.2, at de ved kongelig resolution autoriserede ritualerfor henholdsvis vielse (bryllup) og kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab forudsætter, at æg-teskabet indgås mellem mand og kvinde.De foreslåede ændringer i ægteskabsloven, hvorefter ægteskab kan indgås mellem to personer af sammekøn, forudsætter således at der tilvejebringes et ritual for vielse af to personer af samme køn. En konse-kvens af lovforslaget bliver således, at de eksisterende vielsesritualer for vielse af mand og kvinde bliversuppleret med et vielsesritual for vielse af to personer af samme køn. Tilsvarende skal de eksisterenderitualer for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab suppleres med et ritual for kirkelig velsig-nelse af et borgerligt indgået ægteskab mellem to personer af samme køn.
39
Spørgsmål 38:Er ministeren enig i, at det ville være grundlæggende i strid med den folkekirkelige selvforståelse, hvispræsterne blev tvunget til at foretage vielse af homoseksuelle?Svar:Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Ministeriet for Ligestilling og Kir-ke.Jeg kan på den baggrund henvise til lovforslag L 105 – Forslag til lov om ændring af lov om medlem-skab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, hvoraf det fremgår, at formålet med dettelovforslag er, at præster i folkekirken får ret til at undlade at vie to personer af samme køn.Spørgsmål 39:Er ministeren ikke bekymret for, at den forøgelse og tydeliggørelse af forskellene mellem de forskelligetrossamfund, som forslaget medfører, også vil tydeliggøre forskellen mellem flertallet og en række reli-giøse og etniske mindretal?Svar:Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 5, hvoraf det bl.a. fremgår, at lovforslaget giver mulig-hed for, at ægteskab kan indgås ved en borgerlig vielse eller ved en kirkelig vielse i folkekirken eller i etanerkendt eller godkendt trossamfund, og derfor i den henseende er udtryk for ligestilling mellem med-lemmer af den danske folkekirke og andre trossamfund, der er bemyndiget til at foretage vielser.Spørgsmål 40:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. april 2012 fra Humanistisk Samfund, jf. L 106 – bilag19.Svar:I henvendelsen fra Humanistisk Samfund anmoder samfundet om, at ægteskabslovens § 16, stk. 3, æn-dres sådan, at kirkelig vielse kan finde sted inden for tros- og livssynssamfund.Henvendelsen vedrører således en problemstilling, som ikke direkte relaterer sig til lovforslag L 106.Spørgsmålet om udvidelse af retten til at foretage vielser kræver selvstændige overvejelser, og jeg menerderfor ikke, at det er hensigtsmæssigt, at jeg på nuværende tidspunkt kommenterer nærmere på henven-delsen.Spørgsmål 41:Ministeren bedes vurdere, om det vil medføre en opfattelse af de pågældende ægtefæller som kønsneu-trale personer, når der med lovforslaget foreslås indført kønsneutral ægteskabslovgivning?Svar:Jeg kan oplyse, at det overordnede formål med lovforslaget er at gøre det muligt for personer af sammekøn at indgå ægteskab på samme måde som personer af forskelligt køn.Det fremgår af lovforslaget, at det foreslås, at et ægteskab indgået mellem to personer af samme kønindtil videre skal have de samme retsvirkninger som et registreret partnerskab.Herudover fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen i øvrigt ønsker at undersøge yderligere til-tag i retningen af en kønsneutral ægteskabslovgivning.
40
Spørgsmål 42:Ministeren bedes oplyse om der i Sverige og Island, hvor der også er adgang til at indgå ægteskab forpar af samme køn, er sket et sådan skred i kønsopfattelsen af henholdsvis en mand og en kvinde?Svar:Jeg er ikke bekendt med, om der i Sverige og Island, med indførelse af adgangen for to personer afsamme køn til at indgå ægteskab, er sket et skred i kønsopfattelsen af henholdsvis en mand og en kvinde.Spørgsmål 43:Vil det fremover under en ansættelsessamtale med en præst være muligt at spørge om en ansøgers hold-ning til ægteskab for par af samme køn, jf. at man ifølge »Ligestillingsloven« under en ansættelsessamtaleikke må spørge til en ansøgers seksuelle orientering?Svar:Den folkekirkelige frihedstradition er en fast bestanddel af den danske folke-kirkeordning.Frihedstraditionen betyder, at der lovligt kan tages hensyn til forskellige teologiske retninger inden forfolkekirkens bekendelsesgrundlag.Det er således velkendt, at præster f.eks. kan have forskellige holdninger til spørgsmålet om kirkeligvielse af fraskilte, uden at de af den grund kommer til at stå uden for folkekirkens bekendelsesgrundlag.Det fremgår af pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til L 106, at:»Samtidig med fremsættelse af dette lovforslag fremsætter ministeren for ligestilling og kirke forslag tillov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præstersret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.), der skal sikre, at præster i folkekirken får en ret tilat undlade at vie to personer af samme køn.«Det omtalte lovforslag fra ministeren for ligestilling og kirke er fremsat som L 105 Forslag til lov omændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret tilat undlade at vie to personer af samme køn m.v.).Af pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til L 105 fremgår bl.a., at»Der er blandt folkekirkens præster forskellige opfattelser af, hvorvidt samliv mellem to personer afsamme køn kan accepteres inden for de rammer, som fastsættes af Bibelen og folkekirkens bekendelses-grundlag.[…]Da der som nævnt er forskellige opfattelser af dette spørgsmål blandt folkekirkens præster, får folkekir-kens præster i overensstemmelse med den frihedstradition, der allerede eksisterer i folkekirken, ifølgelovforslagets § 1, nr. 1, en ret til at undlade at vie to personer af samme køn. Hermed gives der plads tildisse opfattelser«.Allerede i dag er det sådan, at et menighedsråd under samtale med en kandidat til en ledig præstestil-ling, lovligt kan stille nærmere spørgsmål til kandidaten vedrørende dennes standpunkt i relation til teolo-giske retninger inden for folkekirken.En vedtagelse af L 106 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse, lov om ægteskabetsretsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem topersoner af samme køn) vil ikke ændre på dette forhold.
41
Spørgsmål 44:Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. april 2012 fra Indre Mission og Luthersk Mission, jf.L 106 – bilag 24.Svar:Jeg har under 1. behandlingen af lovforslaget redegjort nærmere for, hvorfor regeringen har fremsat for-slag om ægteskab mellem to personer af samme køn, ligesom jeg ved besvarelse af spørgsmål nr. 2 og nr.19 til forslaget har redegjort nærmere for den udredning i retning af en kønsneutral ægteskabslovgivning,som samtidig er iværksat.Jeg henviser derfor hertil og har ikke yderligere kommentarer til henvendelsen.Spørgsmål 45:Vil ministeren respektere, at folkekirken ved vielse af to personer af samme køn anvender en anden be-tegnelse end ægtefæller?Svar:Det overordnede formål med lovforslaget er at give personer af samme køn mulighed for at indgå ægte-skab og dermed blive ægtefæller.For at en vielse er gyldig, skal den efter ægteskabslovens § 21, stk. 1, være sket for en myndighed, derefter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i lovens § 20, stk. 2. Efter dennebestemmelse skal parterne ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden »erklære at ville æg-te hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk«.Vielsesmyndighedernes vielsesritual skal som følge heraf indrettes på en sådan måde, at ritualet inde-holder en viljeserklæring fra parterne om, at de vil giftes med hinanden, og at vielsesmyndigheden for-kynder, at de nu er gift med hinanden. Dette gælder ved borgerlige vielser, vielser inden for folkekirken,og ved vielser i de anerkendte og godkendte trossamfund.Ved den nærmere udfærdigelse af ritualet er det således afgørende, at dette indebærer, at parterne tilken-degiver at ville indgå ægteskab, og at vielsesmyndigheden forkynder, at parterne har indgået et sådant.Spørgsmål 46:I høringssvaret fra Danske Kirkers Råd er det henstillet, at det lovfæstes, at villighed til medvirken tilvielse af personer af samme køn ikke kan gøres til et vilkår for godkendelse af trossamfund eller for med-delelse af vielsesbemyndigelse. Ministeren har ikke i høringsnotatet forholdt sig til denne henstilling,hvorfor ministeren bedes oplyse, om et trossamfunds stillingtagen til vielser af par af samme køn fremo-ver vil få indflydelse på godkendelse af et trossamfund og på tildeling af vielsesbemyndigelsen til præsterog forkyndere i de for folkekirken afvigende trossamfund.Svar:I spørgsmålet anføres det, at jeg ikke i høringsnotatet har forholdt mig til den problemstilling, der rejsesi spørgsmålet.Jeg skal i det hele henvise til høringsnotatets afsnit 2.1.2.Det fremgår bl.a. af notatet, at ægteskabsloven fra 1970 ikke indeholder bestemmelser om anerkendelseeller godkendelse af trossamfund, men at lovens § 16, stk. 1, nr. 3, imidlertid indeholder en bestemmelse,hvorefter kirkelig vielse bl.a. kan finde sted inden for andre trossamfund end folkekirken, når trossamfun-det har præster, som af social- og integrationsministeren er bemyndiget til at foretage vielser.
42
Som det videre fremgår af notatet, er det i praksis antaget, at denne hjemmel til at meddele vielsesbe-myndigelse i realiteten indeholdt hjemmel til en bredere godkendelse af en sammenslutning som et religi-øst trossamfund med retsvirkninger i relation til en række andre forhold end vielsesbemyndigelse.For de krav, som et trossamfund skal opfylde for at blive godkendt, henviser notatet til Folketingstiden-de 1968-69, tillæg B, sp. 1927-30 og spørgsmål nr. 12 til kirkeministeren vedrørende lovforslaget.Der er således med den valgte affattelse af bemærkningerne til lovforslag nr. L 106, og ud fra det retligegrundlag, hvorpå gældende praksis for godkendelse af trossamfund og udstedelse af vielsesbemyndigelserudøves, sikret valgfrihed for det enkelte trossamfund til selv at bestemme, om man i trossamfundet vilmedvirke til vielse af to personer af samme køn.Lovforslaget medfører således ikke en ændring af de krav, som stilles til godkendelse af et trossamfund.Spørgsmål 47:Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der skal indeholde en ophævelse af forbuddetmod at to personer af samme køn kan vies, således at det herefter vil være muligt for to personer afsamme køn at blive borgerligt eller kirkeligt viet. Vielsesmyndigheden tager på denne baggrund stillingtil, om man ønsker at gøre brug af denne mulighed, og hvordan den i givet fald skal udføres.Forslaget skal sikre, at det ikke er Folkekirken, som institution, der skal forholde sig til vielse af to per-soner af samme køn, men alene den enkelte præst. Der ønskes en udformning, der indebærer, at den en-kelte folkekirkepræst stilles frit med hensyn til vielse af to personer.Herudover udbedes ministerens kommentarer til et sådant ændringsforslag.Svar:Da et sådant ændringsforslag vedrører Folkekirkens forhold og dermed det samtidig fremsatte forslag L105: Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebånds-løsning har jeg bedt ministeren for ligestilling og kirke om at forholde sig til spørgsmålet.Ministeren for ligestilling og kirke har oplyst følgende:»Samtidig med fremsættelse af L 106 har jeg fremsat L 105 Forslag til lov om ændring af lov om med-lemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to per-soner af samme køn m.v.).Med dette lovforslag sikres præster i folkekirken en ret til at undlade at vie to personer af samme køn.Tilsvarende sikrer lovforslaget, at en præst der ikke ønsker at medvirke til en kirkelig velsignelse af etborgerligt indgået ægteskab mellem to personer af samme køn, får ret til at undlade at medvirke hertil.Lovforslaget er i overensstemmelse med den frihedstradition, der allerede eksisterer i folkekirken.Folkekirken, som institution, har ikke ét organ, som kan forholde sig til ægteskabslovgivningen, herun-der vielse af to personer af samme køn. Det er Folketingets kompetence. Det er derfor Folketinget, derbeslutter, om ægteskab skal kunne indgås mellem to personer af samme køn.Regler om fremgangsmåden ved vielse i folkekirken og ved borgerlig vielse fastsættes af henholdsvisministeren for ligestilling og kirke og social- og integrationsministeren. Dette fremgår af § 20, stk. 3, 1.pkt., i ægteskabsloven.Indgåelse af ægteskab i folkekirken sker ved brug af et autoriseret ritual. Dette er i overensstemmelsemed den retssædvane, der eksisterer i folkekirken, hvor gudstjenesten og de kirkelige handlinger afviklesved brug af autoriserede ritualer, der er fælles for kirken som sådan.De eksisterende ritualer for vielse og velsignelse af borgerligt indgået ægteskab forudsætter, at ægteska-bet indgås mellem mand og kvinde. Jeg har derfor anmodet biskopperne om at forestå arbejdet med udar-bejdelse af et nyt ritual for vielse af to personer af samme køn og et nyt ritual for velsignelse af et borger-
43
ligt indgået ægteskab mellem to personer af samme køn. Jeg vil på baggrund af dette arbejde udvirke, atritualerne autoriseres ved kongelig resolution.Jeg finder det på den baggrund overflødigt med et ændringsforslag med det omhandlede indhold, idet envedtagelse af L 105 som nævnt vil betyde, at den enkelte præst får frihed til at beslutte, om vedkommendevil medvirke til den kirkelige handling. Præstens frihed er således efter min opfattelse allerede tilstrække-ligt sikret med de fremsatte lovforslag.«Spørgsmål 48:Hvorfor er lovforslaget ikke blevet gjort færdigt i forhold til følgelovgivningen, så retsvirkningerne erkendte, inden lovforslaget fremsættes?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 2.Spørgsmål 49:Mener ministeren at det er rimeligt, at der skal tages stilling til et lovforslag, der ændrer forståelsen afægteskabet og familien så radikalt, uden at man helt ved, hvad den kommer til at betyde familieretsligt,sociologisk og samfundsmæssigt? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse hvorfor der ikke er lavet enoffentlig høring i forhold til disse spørgsmål, inden lovforslagets blev fremsat, så man også bredt folkeligtkan blive orienteret om, hvad loven kommer til at betyde.Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 1 og nr. 2.Spørgsmål 50:Hvorfor er lovforslaget ikke gjort færdig, inden man pålægger folkekirken den?Svar:Formålet med lovforslag L 106 – Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløs-ning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partner-skab – er at give personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab, hvilket opnås ved det fremsattelovforslag.Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 1 og nr. 2.Spørgsmål 51:Vil ministeren oplyse, hvilke andre love der vil skulle ændres?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 3.Spørgsmål 52:Hvorfor har ministeren i sin begrundelse for lovforslaget fremhævet det som afgørende, at det homosek-suelle indføres i kirken, mens hele spørgsmålet om den borgerlige vielse træder i baggrunden?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 7 og nr. 17.
44
Jeg henviser i øvrigt til regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«, hvoraf det fremgår, at re-geringen ønsker at give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken uan-set deres seksuelle orientering.Spørgsmål 53:Vil ministeren redegøre for, i hvilke andre europæiske lande staten har indført det homoseksuelle ægte-skab i de respektive kirker og trossamfund?Svar:Som det anføres i lovforslaget, er der i flere europæiske lande indført en fuldstændig eller næsten fuld-stændig ligestilling af par af samme køn med par af forskelligt køn i forhold til ægteskabslovgivningen. Ilande som eksempelvis Belgien, Holland, Island, Norge, Portugal, Spanien og Sverige kan par af sammekøn således indgå ægteskab med de samme retsvirkninger som et ægteskab indgået mellem par af forskel-ligt køn.I Belgien og Holland skal et ægteskab indgås borgerligt for at være gyldigt, og par af samme køn kan påsamme måde som par af forskelligt køn efterfølgende få den borgerlige vielse velsignet i kirken.I Island og Sverige kan par af samme køn indgå ægteskab såvel borgerligt som kirkeligt.I Norge kan ægteskab indgås ved borgerlig eller kirkelig vielse. Den Norske Kirke og andre trossam-fund har ret til at vie to personer af samme køn, men ikke pligt hertil.Det er op til Den Norske Kirke at ændre liturgien for vielse sådan, at to personer af samme køn kanindgå ægteskab i kirken, og præster i Den NorskeKirke kan ikke vie personer af samme køn, før liturgien er ændret. Liturgien er ikke blevet ændret, og topersoner af samme køn kan derfor endnu ikke indgå ægteskab i Den Norske Kirke.Ministeriet har ikke fuldstændige oplysninger om retstilstanden i andre europæiske lande i relation tilmuligheden for kirkelig vielse af to personer af samme køn, herunder om muligheden for at blive viet iandre trossamfund.Spørgsmål 54:Ministeren anfører i bemærkningerne til lovforslaget (1.2), at »der er sket en fuldstændig eller næstenfuldstændig ligestilling af par af samme køn« i flere europæiske lande. I hvilke europæiske lande er dersket en total ligestilling mellem det ægteskab, der indgås på rådhuset og i kirken?Svar:Det overordnede formål med L 106 – Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og op-løsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret part-nerskab er at give personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab ved en borgerlig eller kirkeligvielse.Ministeriet har ikke fuldstændige oplysninger om lovgivningen i samtlige europæiske lande, men jegkan dog oplyse, at det i Island, Norge og Sverige er muligt for par af samme køn – efter lovgivningen i depågældende lande – at indgå ægteskab på samme måde som par af forskelligt køn.Spørgsmål 55:Sverige anføres som eksempel på den omtalte ligestilling. Vil ministeren be- eller afkræfte, at det varden Svenske Kirke selv og ikke staten, der igennem det svenske kirkeråd sagde ja til vielse af homoseksu-elle? I bekræftende fald, hvorfor anføres det som begrundelse for, at staten og Folketinget i Danmark ind-fører det kønsneutrale ægteskab og pålægger folkekirken det samme?
45
Svar:Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for ligestilling og kirke:Ministeren for ligestilling og kirke har oplyst følgende:»Med virkning fra 1. maj 2009 blev indgåelse af ægteskab i Sverige uafhængigt af køn. Vielse kan skeborgerligt eller i et trossamfund, som har vielsesbemyndigelse.Ifølge faktabladet »Könsneutrala äktenskap och vigsel«, udgivet af Justitsdepartementet maj 2009, skul-le den hidtidige lovfæstede vielsesbemyndigelse for præster i Svenska Kyrkan senest med udgangen afapril 2010 erstattes af ansøgning fra Svenska Kyrkan om vielsesret samt godkendelse af de enkelte præ-ster, som skal kunne foretage vielser. Hverken trossamfund eller de enkelte vielsesforrettere inden fortrossamfundene har pligt til at foretage vielser.Kyrkomötet, som er det øverste besluttende organ i Svenska Kyrkan, besluttede på sin samling i oktober2009, at par af samme køn skal kunne vies i Svenska Kyrkan. Kyrkomötet besluttede samtidig at søgeKammarkollegiet om vielsesret for Svenska Kyrkan.Kyrkomötets beslutning var en opfølgning på ændringerne i den svenske ægteskabslovgivning. Vielseaf par af samme køn har kunnet ske i Svenska Kyrkan siden 1. november 2009.Det fremgår af Svenska Kyrkans hjemmeside om vielse for par af samme køn - http://www.svenskakyr-kan.se/default.aspx? id=708602 - at hver forsamling (sogn) har ansvar for, at der er en præst, som er villigtil at foretage vielsen, når et par vil giftes i kirken. De enkelte præster kan afstå fra at foretage vielse afforskellige grunde, eftersom de ikke har vielsespligt. Men ingen kan nægtes vielse i Svenska Kyrkan.Riksdagen i Sverige har således lovgivet om kønsneutralt ægteskab. Riksdagen er imidlertid siden 1.januar 2000 ikke lovgiver for Svenska Kyrkan, bortset fra at den overordnede lov om Svenska Kyrkan ervedtaget af Riksdagen.Det er derfor Kyrkomötet, som har kompetencen til at fastsætte regler for Svenska Kyrkan, herunderogså regler om, hvilke kirkelige handlinger der skal kunne foretages i Svenska Kyrkan.I Danmark er Folketinget den lovgivende myndighed for folkekirken. Der findes således ikke i folkekir-ken en kirkelig instans, der i lighed med Kyrkomötet i Svenska Kyrkan kunne træffe beslutninger omf.eks. vielse af par af samme køn i folkekirken.«Spørgsmål 56:Hvor mange vielser af personer af samme køn har fundet sted i den Svenske kirke?Svar:Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor mange vielser af par af samme køn, som den SvenskeKirke har foretaget.Spørgsmål 57:Norge anføres som eksempel på den omtalte ligestilling. Vil ministeren be- eller afkræfte, om der ersket vielser af homoseksuelle i den norske kirke og i så tilfælde hvor mange?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 28.Spørgsmål 58:Vil ministeren be- eller afkræfte, om der findes et vielsesritual for de homoseksuelle i den Norske Kir-ke?
46
Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 28, men til brug for besvarelse af spørgsmålet harjeg også indhentet et supplerende bidrag fra ministeren for ligestilling og kirke:Ministeren for ligestilling og kirke har oplyst følgende:»Bispemøtet i Den norske kirke nedsatte i november 2009 efter henstilling fra Kirkemøtet et udvalg,som skal foretage en udredning af en række samlivsetiske spørgsmål i tilknytning til den norske ægte-skabslov, der fra 1. januar 2009 har bestemt, at ægteskab både kan indgås mellem to personer af modsatkøn og to personer af samme køn.Udvalget blev anmodet om at aflevere sin rapport inden 1. oktober 2011.Udvalgets rapport er dog endnu ikke offentliggjort.«Spørgsmål 59:Vil ministeren oversende de ritualer, som den Svenske og Norske kirke bruger i forbindelse med de ho-moseksuelle vielser?Svar:For vielser af to personer af samme køn i Den Norske Kirke skal jeg henvise til min besvarelse afspørgsmål nr. 28.For så vidt angår ritualet, der anvendes i Svenska Kyrkan, har jeg indhentet et bidrag fra ministeren forligestilling og kirke:Ministeren for ligestilling og kirke har oplyst følgende:»Vielse i Svenska Kyrkan sker i henhold til »Ordning for vigselgudstjänst i Svenska Kyrkan«, som dener fastlagt i Kyrkohandboken fra 1986. Ordningen er tillempet med alternative formuleringer, der anven-des ved vielse af par af samme køn.Ordningen för vigselgudstjänst er gengivet på Svenska Kyrkans hjemmeside - http://www.svenskakyr-kan.se/default.aspx? id=647808.I tilknytning til vigselordningen er der på hjemmesiden følgende forklarende bemærkninger:Om vigselgudstjänstenSkapad: 2010-04-17 14:03:00– Ordningen för vigselgudstjänst i Svenska kyrkan är den som finns i 1986 års kyrkohandbok.– Denna ordning gäller från och med 1 nov 2009 även vid vigsel för par av samma kön, dock med någraalternativa formuleringar.– Dessa alternativ är införda och markerade i fetstil i anvisningarna för vigselgudstjänsten här till vän-ster.– Alternativen gäller endast vid vigsel av par av samma kön.Ordlyden af ordning for vigselgudstjänstVigselgudstjänsten kan utformas av präst och musiker i samråd med brudparet. Prästen är ytterst ansvarigför vigselgudstjänsten och dess olika moment. Ordningen nedan är en grundritual.VigselordningVid P läser präst. Vid F läser alla tillsammans. NN står för namnen/namnet.InledningsmusikGudstjänsten inleds med orgelmusik, där så kan ske. Annaninstrumental- och/eller vokalmusik kan utför-as.
47
PsalmP I Faderns och Sonens och den helige Andes namn.LovprisningPrästen kan säga:Underbara är dina verk, Herre vår Gud,underbart har du skapat man och kvinna alt.människan till din avbild. Av din kärlek lever vi. Dig vill vi prisa för livet som oupphörligt förnyas.InledningsordPrästen fortsätter med följande eller liknande ord:P Inför Guds ansikte är vi samladetill vigsel mellan ertvå, NN och NN. Vi är här för att be om Guds välsignelse över eroch för att dela er glädje.Prästen fortsätter med ett av följande alternativ:P Äktenskapet är en Guds gåvainstiftat till samhällets bestånd,till människors hjälp och glädje,till inbör-des stöd och fördjupad samhörigheti mörka och ljusa dagar. Att leva som man och hustru alt. äkta makarär att leva i förtroende och kärlek,att ha ansvar för varandra och hemmet,(att tillsammans ta emot ochfostra sina barn)och att troget stå vid varandras sida.ellerP Äktenskapet är ett heligt förbundförordnat och välsignat av Gud,himmelens och jordens skapare. Det äräktenskapets meningatt ge vidare den kärlek som är av Gud. Därför är det er uppgiftatt älska och ära va-randra. Gemensamt skall ni ha ansvar för ert hem(och för barnens kristna fostran). Ni skall trofast stå vidvarandras sida,i glädje och sorg,i ljusa och mörka dagar. Ni får hämta kraft i bön och gudstjänst,i Gudsord och sakrament. Den rikedom som ligger i äktenskapet är stor. Där man och hustru alt. äkta makarlever i Guds förlåtelsefår de hjälp att förstå och förlåta varandra. Så kan äktenskapet förverkligasefterGuds vilja.BibelläsningP Låt oss nu höra Bibelns ordom kärlekens gåva och ansvar.Prästen och/eller någon av parets vänner läsertvå eller flera bibeltexter, valda i första hand bland följande:(P) Jesus sade:Skaparen gjorde från början människorna till manoch kvinna. Därför skall en man lämnasin far och sin morför att leva med sin hustru,och de två skall bli ett. Vad Gud har fogat sammanfår män-niskan alltså inte skilja åt. (Matt 19:4–6)Ovanstående text kan utgå och ersättas av följande alternativ:(P) Jesus sade:Liksom Fadern har älskat mig,så har jag älskat er. Bli kvar i min kärlek. Om ni håller minabud blir ni kvar i min kärlek,så som jag har hållit min faders budoch är kvar i hans kärlek. Detta har jagsagt er för att min glädje skall vara i eroch er glädje bli fullkomlig. Mitt bud är detta:att ni ska älska va-randraså som jag har älskat er. (Joh 15:9-12)(P) I Höga visan står skrivet:Stark som döden är kärleken,lidelsen obeveklig som graven. Dess pilar ärflammande eld,en ljungande låga. Mäktiga vatten kan inte släcka kärleken,floder kan inte svepa bort den.(Höga V 8:6b–7)(P) Aposteln skriver:Ta alltså Gud till föredöme,som hans älskade barn. Lev i kärlek,så som Kristus harälskat ossoch utlämnat sig själv för vår skullsom en offergåva,ett välluktande offer åt Gud. (Ef 5:1–2)
48
(P) Er kärlek ska vara uppriktig. Avsky det onda, håll fast vid det goda. Visa varandra tillgivenhet. Över-träffa varandra i ömsesidig aktning. Gläd er med dem som gläder sigoch gråt med dem som gråter. (Rom12:9–10, 15)(P) Bär varandras bördor,så uppfyller ni Kristi lag. (Gal 6:2)(P) Kärleken är tålmodig och god. Kärleken är inte stridslysten,inte skrytsam och inte uppblåst. Den ärinte utmanande, inte självisk,den brusar inte upp, den vill ingen något ont. Den finner inte glädje i orä-tten,men gläds med sanningen. Allt bär den, allt tror den,allt hoppas den, allt uthärdar den. Men nu bestårtro, hopp och kärlek, dessa tre,och störst av dem är kärleken. (1 Kor 13:4–7, 13)Ny bibelläsning:(P) Mina kära, låt oss älska varandra,ty kärleken kommer från Gud,och den som älskar är född av Gudochkänner Gud. (1 Joh 4:7)Ny bibelläsning:(P) I Ruts bok står skrivet:Rut sade till Noomi:Dit du går, går också jag,och där du stannar, stannar jag.Ditt folk är mitt folk,och din Gud är min Gud. Där du dör, vill jag dö,och där vill jag bli begraven. Herrenmå göra mig vad som helst –endast döden skall skilja oss åt. (Rut 1:16b–17)* FrågornaPrästen frågar brudgummen eller i överenskommen tur och ordning de blivande makarna:P Inför Gudoch i denna församlings (dessa vittnens) närvaro frågar jag dig, NN:Vill du ta NN till din hu-stru/maka/makeoch älska henne/honom i nöd och lust?Brudgummen alt. den ena av makarna svarar:I Ja.Prästen frågar bruden alt. den andra av makarnaP Inför Gudoch i denna församlings (dessa vittnens) närvarofrågar jag dig, NN:Vill du ta NN till din ma-ka/makeoch älska honom/henne i nöd och lust? Den andra av makarna svarar:II Ja.* Bön över ringarna/ringenBrudparet ger prästen ringarna/ringen. P O Gud, du som är alltings skapare och Herre,välsigna NN ochNN i deras äktenskap. Låt dessa ringar för dem vara tecknetpå deras löften om ömsesidig kärlek och tro-het. Genom Jesus Kristus, din Son vår Herre. F Amen.Prästen återlämnar ringarna/ringen.* Löftena och ringväxlingenDessa löften, med resp. utan förestavande, används. Löftena kan i stället formuleras fritt av paret i samrådmed prästen. De skall ge uttryck åt makarnas vilja att älska varandra i nöd och lust tillsdöden skiljer demåt.P Låt nu denna församling (dessa vittnen) höra era löften.
49
Prästen förestavar löftet för brudgummen alt. den ena av makarna i överenskommen ordning:P Jag,NN,tar dig, NN,nu till min hustru/maka/makeatt dela glädje och sorg med digoch vara dig trogentills dö-den skiljer oss åt.Prästen förestavar löftet för bruden alt. den andra av makarna i överenskommen ordning:P Jag, NN,tardig, NNnu till min man/maka/make att dela glädje och sorg med digoch vara dig trogentills döden skiljeross åt.ellerMakarna säger i överenskommen ordning:I NN, jag vill älska dig,dela glädje och sorg med digoch varadig trogentills döden skiljer oss åt. II NN, jag vill älska dig,dela glädje och sorg med digoch vara dig tro-gentills döden skiljer oss åt. Ringväxling äger rum.* TillkännagivandetP Ni har nu ingått äktenskap med varandraoch bekräftat detta inför Gudoch denna församling (dessa vitt-nen). Ni är nu man och hustru alt. äkta makar. Må Herren vara med eroch leda er i sin sanningnu ochalltid.PsalmKan utelämnas.FörbönPrästen eller någon av parets vänner ber den första bönen nedaneller en fritt formulerad förbön. Som al-ternativ kan prästen/försångare sjunga (läsa) den andrabönen nedan eller annan formulerad förbön medliknandeinnehåll.P Låt oss bedja. (P) Himmelske Fader,vi tackar dig för denna dag,för dess glädje och förhoppningar. Viber dig för det äktenskapsom NN och NN nu har ingått inför dig. Låt deras liv tillsammans präglas avtillitoch respekt för varandras egenart. Hjälp dem att skapa ett öppet och varmt hem,där (deras barn fårleva i trygghet och)deras vänner finner gemenskap. När svårigheter möter,för dem då närmare dig ochvarandra. Hjälp dem att förlåta varandraoch låt dem dag för dagta emot glädje och kraft ur din hand. Ge-nom Jesus Kristus, vår Herre. F Amen.eller(P) Helige Herre, himmelske Fader, evige Gud,himmelens och jordens skapare,du som, när du skapadeallt,skapade människan till man och kvinna alt. din avbild. Du gav dem/henne nåd att vara förvaltare överallt skapatefter din kärleks beslut. O Gud, som har förenat man och kvinna och givit dem alt. givit ossmänniskordin välsignelse,se i nåd till dessa som står inför digoch begär att bli välsignade av dig. Hjälpdem att leva i kärlek och frid,i ömsesidig trohet,gemenskap och aktning för varandra. Inneslut dem i dinnåd och kraft(och låt barnen för dem bli till glädje och hjälp)och giv dem efter detta livet en evig salighet.Genom din Son, Jesus Kristus, vår Herre. F Amen.Herrens bönPrästen kan säga:Låt oss tillsammans be Herrens bön.F Vår Fader, du som är i himlen. Låt ditt namn bli helgat. Låt ditt rike komma. Låt din vilja ske på jordenså som i himlen. Ge oss idag det bröd vi behöver. Och förlåt oss våra skulder,liksom vi har förlåtit dem
50
som står i skuld till oss. Och utsätt oss inte för prövningutan rädda oss från det onda. Ditt är riket. Din ärmakten och äran,i evighet. Amen.ellerF Fader vår, som är i himmelen. Helgat varde ditt namn. Tillkomme ditt rike. Ske din vilja såsom i him-melenså ock på jorden. Vårt dagliga bröd giv oss idag,och förlåt oss våra skuldersåsom ock vi förlåta demoss skyldiga äro,och inled oss icke i frestelseutan fräls oss ifrån ondo. Ty riket är ditt och makten ochhärligheteni evighet. Amen.VälsignelsenPrästen kan säga:Tag emot Herrens välsignelse. P Herren välsigne er och bevare er. Herren låte sitt ansikte lysa över er ochvare er nådig. Herren vände sitt ansikte till er och give er frid. I Faderns och Sonens + och den heligeAndes namn. F Amen.Om prästen håller vigseltal kan detta lämpligen ske här eller efter psalmen.Vigselbeviset överlämnas här eller efter psalmen.PsalmAvslutningsmusikInstrumental- och/eller vokalmusik kan föregå utgångsmusiken.«Spørgsmål 60:Vil ministeren begrunde, hvor Spanien og Portugal er anført som eksempel på ligestillingen, når alleved, at de er katolske lande, og at ægteskabet i den katolske kirke er et sakramente og udelukkende angårægteskabet mellem mand og kvinde?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 23.Spørgsmål 61:Vil ministeren redegøre for, hvordan loven kommer til at virke på Færøerne og på Grønland, og hvadder kommer til at ske i kirkerne i de respektive lande?Svar:Som det fremgår af lovforslagets § 6, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Efter bestemmelsenkan loven dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med deændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger, bortset fra de foreslåede ændringer af retsple-jeloven. Dette vil kun ske, hvis de kompetente grønlandske og færøske myndighed anmoder om det.Spørgsmål 62:Hvorfor pålægges folkekirken loven, mens det gøres til et tilbud for andre godkendte trossamfund medvielsesmyndighed?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 5.
51
Spørgsmål 63:Vil ministeren sikre, at alle godkendte trossamfund med vielsesmyndighed stilles lige mht. pålæg af dethomoseksuelle ægteskab, da der ellers er tale om diskrimination?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 5.Spørgsmål 64:Hvorfor er der ikke lavet en ligeværdig høring om lovforslaget mellem de respektive ministre og repræ-sentanter for folkekirken, hvor der kunne foregå en grundig mundtlig drøftelse af lovforslaget, inden detblev fremsat, når nu ægteskabet i folkekirken angår kirkens »indre anliggender«?Svar:Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for ligestilling og kirke:Ministeren for ligestilling og kirke har oplyst følgende:»Den 18. januar 2012 sendte Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirketo lovudkast til høring.L 106 – Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabetsretsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem topersoner af samme køn) kunne sammen med høringsliste og høringsbrev fra den 18. januar 2012 ses påHøringsportalen på www.borger.dk.L 105 – Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sogne-båndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.) kunne sammen med hø-ringsliste og høringsbrev fra den 18. januar 2012 ses på Høringsportalen på www.borger.dk samt på Mini-steriet for Ligestilling og Kirkes hjemmeside.Alle har haft mulighed for at kommentere de to lovforslag i høringsperioden, som afsluttedes den 22.februar 2012.Lovforslagene handler ikke om kirkens »indre anliggender«.Da lovforslag L 106 indebærer en ændring i ægteskabsloven, som blandt andet betyder, at to personer afsamme køn får mulighed for at blive viet ved en præst i folkekirken, vil der som følge heraf skulle udar-bejdes nye ritualer. Ritualer for kirkelige handlinger hører sammen med gudstjenesteordningen, bibel-oversættelse og salmebog til det, der ofte betegnes som indre kirkelige anliggender.«Spørgsmål 65:Kan ministeren bekræfte, at der før valget ikke er lavet høringer om den kønsneutrale ægteskabslovgiv-ning, men udelukkende om registreret partnerskab? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvorforblandt andet kirkeministeren henviser til, at der er lavet en sådan høring.Svar:Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for ligestilling og kirke:Ministeren for ligestilling og kirke har henvist til sin besvarelse af spørgsmål nr. 20 (KIU – L 105).Spørgsmål 66:Hvorfor er der ikke foregået nogen mundtlig offentlig høring om retsvirkningerne af forslaget?
52
Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 2.Spørgsmål 67:Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser man fra regeringens side har gjort sig mht. § 4 i Grund-loven og det forhold, at den danske folkekirke er en evangelisk luthersk kirke, der hviler på biblen ogbekendelsesskrifterne, hvor ægteskabet er klart defineret som et ægteskab mellem mand og kvinde?Svar:Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for ligestilling og kirke:Ministeren for ligestilling og kirke henviser til bemærkningerne under pkt. 3.2 i L 105 – Forslag til lovom ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters rettil at undlade at vie to personer af samme køn m.v.).Spørgsmål 68:Giver det anledning til overvejelser, at regeringen og et folketingsflertal ved at indføre loven om de ho-moseksuelle vielser ikke respekterer folkekirken som evangelisk luthersk og dermed bryder Grundloven?Svar:Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for ligestilling og kirke:Ministeren for ligestilling og kirke henviser til bemærkningerne under pkt. 3.2 i L 105 – Forslag til lovom ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters rettil at undlade at vie to personer af samme køn m.v.).Spørgsmål 69:Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning lovforslaget får for det mellemkirkelige samarbejde,hvor både katolikker og ortodokse som bekendt indgår?Svar:Jeg kan oplyse, at Det Mellemkirkelige Råd ikke har afgivet høringssvar til L 106 – Forslag til lov omændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejelo-ven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn).Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et supplerende bidrag fra ministeren for ligestil-ling og kirke.Ministeren for ligestilling og kirke har oplyst, at Det Mellemkirkelige Råd ikke har afgivet høringssvartil L 105 – Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sogne-båndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.).Spørgsmål 70:Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser lovforslaget får i forhold til international lovgivningog samarbejde?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 11.
53
Spørgsmål 71:Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget kommer til at påvirke muligheden for adoption frablandt andet de afrikanske lande?Svar:Jeg kan oplyse, at der allerede blev indført adgang for registrerede partnere til at adoptere på lige fodmed ægtefæller den 1. juli 2010, jf. lov nr. 537 af 26. maj 2010 om ændring af lov om registreret partner-skab, lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag(Udvidet adgang for registrerede partnere til adoption og overførsel af forældremyndighed m.v.).En forudsætning for, at et registreret par kan gennemføre en fremmedadoption af et barn fra et andetland, er dog, at det pågældende land accepterer adoptionsformidling til registrerede partnere.Social- og Integrationsministeriet har ikke erfaret, at lovændringen i 2010 i sig selv har påvirket dengenerelle adoptionsformidling til Danmark, og lovforslaget forventes næppe heller at få mærkbar betyd-ning i den sammenhæng. Et ægtepar, af samme eller af forskelligt køn, der godkendes til adoption, skalvælge at stille sig på en venteliste til i forhold til at modtage et adoptivbarn fra et bestemt afgiverland. Dade enkelte afgiverlande stiller forskellige krav til udenlandske adoptanter, kan danske adoptanter vælge etland, hvis krav de opfylder. Vil et afgiverland ikke formidle barn til ægtepar af samme køn, må det pågæl-dende par vælge et andet afgiverland, lige som tilfældet er i dag for registrerede par.Spørgsmål 72:Vil ministeren lave en opgørelse over hvor mange af de høringssvar der er modtaget inden udvalget skalafgive betænkning der er hhv. er for, imod og ved ikke, (opgjort i procent) så det kan fremgå af betænk-ningen?Svar:Det er efter min opfattelse ikke muligt at opgøre høringssvarene på den måde, som der lægges op til ispørgsmålet.Jeg skal i stedet henvise til det høringsnotat og de høringssvar, som jeg sendte til udvalget samtidig medfremsættelsen af lovforslaget.Spørgsmål 73:Vil ministeren inden 2. behandlingen redegøre for, hvor mange trossamfund i Danmark, der ikke vil ta-ge imod tilbuddet om at vie homoseksuelle, og hvor det ikke er muligt?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 36.Spørgsmål 74:Vil ministeren redegøre for, hvorfor man pålægger folkekirken lovforslaget, når der er så stor uenighedblandt biskopperne?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 1 og nr. 17.Spørgsmål 75:Hvad er begrundelsen for, at ministeren og regeringen ikke lytter til de biskopper, der ønsker, at lovfor-slaget sættes i bero, så der bliver mere tid til at drøfte spørgsmålet?
54
Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 1 og nr. 17.Spørgsmål 76:Kan ministeren oplyse, hvor mange biskopper, der siger nej forslaget og nej til at udarbejde et ritual,hvor mange, der siger nej til forslaget og ja til at udarbejde et ritual, og hvor mange der siger ja til beggedele?Svar:Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for ligestilling og kirke:Ministeren for ligestilling og kirke har henvist til sin besvarelse af spørgsmål nr. 20 (KIU – L 105).Spørgsmål 77:Hvorfor haster ministeren en lovgivning igennem og kan ministeren bekræfte, at det udelukkende drejersig om ligestillingen og ikke hensynet til folkekirken og dens trosgrundlag?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 17.Spørgsmål 78:Er det vigtigere for ministeren og regeringen, at de første vielser af homoseksuelle foregår den 15. juniend at folkekirken bliver splittet på spørgsmålet?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 2, hvoraf det fremgår, at ligestilling af homoseksu-elle i forhold til ægteskabslovgivningen har ligget regeringspartierne på sinde i flere år, og derfor har re-geringen valgt – som noget af det første – at skabe mulighed for, at to personer af samme køn kan indgåægteskab.Spørgsmål 79:Hvorfor har regeringen, inden lovforslaget overhovedet er blevet fremsat eller vedtaget, sat en dato?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 78.I øvrigt skal jeg oplyse, at det er god lovkvalitet, at et lovforslag indeholder angivelse af en bestemt datofor lovens ikrafttræden.Dette fremgår af Justitsministeriets anbefalinger, jf. brev af 3. november 2011: »Det må i almindelighedforetrækkes, at der i en lov angives en bestemt dato for lovens ikrafttræden, f.eks. den 1. januar 2012.«I samme brev anbefaler Justitsministeriet, at ikrafttræden dagen efter kundgørelsen i Lovtidende så vidtmuligt undgås.Spørgsmål 80:Er det vigtigere for regeringen, at loven bliver vedtaget den 15. juni, end at loven bliver vedtaget på etordentligt og oplyst grundlag?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 1 og nr. 2.
55
Jeg kan i øvrigt oplyse, at regeringspartierne inden regeringsomdannelsen fremsatte både beslutnings-forslag og lovforslag om ligestilling af homoseksuelle i forhold til ægteskabslovgivningen og familieret-ten i øvrigt. Spørgsmålet om ægteskab mellem to personer af samme køn har således været drøftet adskil-lige gange i Folketinget.Spørgsmål 81:Ministeren bedes yde teknisk bistand til de nødvendige ændringsforslag, der indebærer, at når to perso-ner af samme køn vies, betegnes disse som livsfæller, og der vil være indgået et livsfællesskab, mens be-tegnelsen ægtefæller og ægteskab kun anvendes, når der er tale om vielser af to personer af forskelligtkøn.Svar:Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at give alle medlemmer af den danske folke-kirke mulighed for at blive gift i kirken uanset deres seksuelle orientering.Det overordnede formål med L 106 – Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og op-løsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret part-nerskab – er altså at give personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab. Jeg kan derfor ikkestøtte et ændringsforslag, hvis formål i stedet er at give personer af samme køn mulighed for at indgå etsåkaldt livsfællesskab.Jeg vedlægger som ønsket et udkast til ændringsforslag.Jeg har ikke taget stilling til, om ændringsforslaget medfører behov for yderligere lovændringer, herun-der konsekvenserne af ændringsforslaget for L 105 – Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab affolkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning.Jeg har endvidere ikke taget stilling til, om der er den fornødne identitet mellem ændringsforslaget og L106.ÆndringsforslagtilLovforslag nr. L 106 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets rets-virkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab(Ægteskab mellem to personer af samme køn)Af xxTil titlen1) I titlen ændres »Ægteskab« til: »Livsfællesskab«.Til § 11) I lovens titel indsættes efter »ægteskabs«: »og livsfællesskabs«.[Konsekvens af ændringen af lovens anvendelsesområde]2) I nr. 1 ændres »ægteskabsbetingelser« til: »betingelser for at indgå ægteskab og livsfællesskab«.[Konsekvens af ændringen af lovens anvendelsesområde]3) I nr. 2 indsættes i den foreslåede nye § 1 efter »køn og« ordene: »på livsfællesskab«, og i den foreslå-ede nye § 1 indsættes som et nyt stykke:»Stk. 2. Bestemmelser i denne lov, der omhandler ægteskab og ægtefæller, finder tilsvarende anvendel-se på livfællesskab og livsfæller. Bestemmelserne i denne lov om vielse finder anvendelse på indgåelse afægteskab mellem to personer af forskelligt køn og på indgåelse af livsfællesskab mellem to personer afsamme køn«.
56
[Ændring af lovens anvendelsesområde til også at omfatte livsfællesskab]4) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:»01. I § 20, stk. 1, ændres »Parterne« til »Personer af forskelligt køn«.«»02. I § 20 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3. Personer af samme køn skal ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklæreat ville indgå livsfællesskab med hinanden og derpå af denne forkyndes at være livsfæller«Stk. 3-4 bliver herefter til stk. 4-5.«»03. I § 21, stk. 1, ændres: »bestemmelsen i § 20, stk. 2«, til »bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3,««[Fremgangsmåden ved indgåelse af ægteskab og livsfællesskab og gyldigheden af ægteskab og livsfæl-lesskab]5) I nr. 7 ændres »ægteskab mellem to personer af samme køn« til: »livsfællesskab«.[Konsekvens af ændringen af lovens anvendelsesområde]Til § 21) I nr. 1 ændres 2 steder »ægteskab mellem to personer af samme køn« til: »livsfællesskab«.[Retsvirkningerne af livsfællesskab]Til § 31) Nr. 1 affattes således:»1. I § 448 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2. Endvidere kan sag om livsfællesskab behandles her i riget, når livsfællesskabet er indgået her,og ingen af livsfællerne bor i et land med en lovgivning om livsfællesskab, der svarer til den danske.«Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.«[International kompetence i sager om opløsning af livsfællesskab]Til § 51) I bestemmelsen ændres 2 steder »ægteskab« til: »livsfællesskab«.[Omdannelse af partnerskab til livsfællesskab]Spørgsmål 82:I forlængelse af svar på spørgsmål 47, der omhandler et ændringsforslag om ophævelse af »forbuddetmod at to personer af samme køn kan vies, således at det herefter vil være muligt for to personer afsamme køn at blive borgerligt eller kirkeligt viet. Vielsesmyndigheden tager på denne baggrund stillingtil, om man ønsker at gøre brug af denne mulighed, og hvordan den i givet fald skal udføres«., kan mini-steren så bekræfte, at det med nuværende kirkestruktur, er folkekirken som institution, der alene kan for-holde sig til implementering af loven og ikke den enkelte præst?Svar:Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for ligestilling og kirke.Jeg kan henholde mig til dette.Ministeren for ligestilling og kirke har oplyst følgende:»Jeg kan bekræfte, at det er Folketingets kompetence at beslutte indholdet af ægteskabslovgivningen, ogat alle, herunder folkekirkens præster, må respektere en lovgivning, som giver mulighed for, at par afsamme køn får mulighed for at indgå ægteskab.Med en vedtagelse af L 105 - Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkeligbetjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn) - vil den
57
enkelte præst i folkekirken få en lovfæstet frihed til at beslutte, om vedkommende vil medvirke til denkirkelige handling.«Spørgsmål 83:Kan ministeren bekræfte, at det i forhold til implementering af love vedrørende folkekirkens forhold, erkirkeministeren, der handler på folkekirkens vegne?Svar:Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for ligestilling og kirke,der oplyser, at spørgsmålet kan besvares bekræftende.Spørgsmål 84:Ministeren bedes oplyse, hvilke instanser (kommuner og religiøse trossamfund) der i dag kollektivt harbemyndigelse til at forestå vielser af par af forskelligt køn, og hvilke typer trossamfund, hvor bemyndi-gelsen er individuel for den enkelte præst/forkynder?Svar:Efter ægteskabsloven er det formanden for kommunalbestyrelsen (borgmesteren), der har vielseskompe-tencen i kommunen. Borgmesteren kan skriftligt bemyndige ansatte i kommunens administration og med-lemmer af kommunalbestyrelsen til på sine vegne at foretage vielser, jf. ægteskabslovens § 18 og § 12 ibekendtgørelse om indgåelse af ægteskab.Det fremgår videre af ægteskabslovens § 17, stk. 2, at kirkelig vielse uden for folkekirken, dvs. i deanerkendte og de godkendte trossamfund, foretages af de præster, som er særligt bemyndiget dertil.Det følger således af ægteskabslovgivningen, at der er tale om individuelle bemyndigelser, både når derforetages borgerlige vielser, og når der foretages kirkelige vielser i et anerkendt eller godkendt trossam-fund.Det fremgår af ægteskabslovens § 17, stk. 1, sammenholdt med § 4 i bekendtgørelse nr. 547 af 15. de-cember 1969 om vielse indenfor folkekirken, at præster i folkekirken kan foretage vielse på eget ansvar.Spørgsmål 85:Ministeren bedes oplyse, om det vil være muligt rent juridisk at fritstille, hvordan borgerlige eller reli-giøse vielser kan gennemføres, eller om der i alle tilfælde skal ske godkendelse af selve ritualet/tilspørgs-len?Svar:Det fremgår af § 21, stk. 1, i ægteskabsloven, at en vielse kun er gyldig, hvis vielsen er foretaget af enmyndighed, der efter loven har kompetence til at foretage vielser, og at vielsen skal foretages under iagt-tagelse af bestemmelsen i lovens § 20, stk. 2.Det fremgår af § 20, stk. 2, at parterne ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden skal»erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk«.Vielsesmyndighedernes vielsesritual skal som følge af disse gyldighedsbetingelser indrettes på en sådanmåde, at ritualet indeholder en viljeserklæring fra parterne om, at de vil giftes med hinanden, og at viel-sesmyndigheden forkynder parterne for at være gift.Hvis vielsesritualet ved en vielse ikke opfylder de nævnte gyldighedsbetingelser, vil dette medføre, atvielsen er ugyldig, og at parterne dermed ikke har indgået ægteskab med hinanden.
58
Til brug for yderligere besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for ligestil-ling og kirke.Ministeren for ligestilling og kirke har oplyst følgende:»Kirkelig vielse indenfor folkekirken sker efter et autoriseret ritual. Folkekirkens vielsesritual skal ses isammenhæng med ægteskabslovens gyldighedsbestemmelser. Herom henvises til L 105 bemærkningerneunder pkt. 3.1.3 om ritualer for kirkelige handlinger.Vielser i folkekirken sker efter et ved kgl. resolution autoriseret ritual. Dette er i overensstemmelse medden retssædvane, der eksisterer i folkekirken, hvor gudstjenesten og de kirkelige handlinger gennemføresved brug af autoriserede ritualer, der er fælles for kirken som sådan.Dette udelukker ikke, at der alene sker autorisation af dele af et ritual. Der kan henvises til min besva-relse af 22. maj 2012 til Folketingets Kirkeudvalg, KIU L 105 – spørgsmål 21.«Spørgsmål 86:Hvis man skal anvende to forskellige vielsesbetegnelser forudsætter det, at ægteskabslovens § 20, stk. 2ændres. Ministeren bedes teknisk angive, hvorledes en sådan paragraf skulle udformes?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 81, der indeholder et forslag til ændringer af L 106– Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirk-ninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to perso-ner af samme køn), hvis indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn blev ændret til indgåel-se af livsfællesskab mellem to personer af samme køn.Som det fremgår af besvarelsen, omfatter forslaget også en ændring af ægteskabslovens § 20, stk. 2.Spørgsmål 87:Som opfølgning på ministerens svar på spørgsmål 54 og med henvisning til at der i bemærkningerne tillovforslaget står: »I flere europæiske lande er der indført en fuldstændig eller næsten fuldstændig ligestil-ling af par af samme køn med par af forskelligt køn i forhold til ægteskabslovgivningen. I lande som ek-sempelvis Belgien, Holland, Island, Norge, Portugal, Spanien og Sverige kan par af samme køn såledesindgå ægteskab med de samme retsvirkninger som et ægteskab indgået mellem par af forskelligt køn«,bedes ministeren oplyse, hvorfor ministeren i sit svar ikke kan redegøre for de eksempler, som er anført ilovforslagets bemærkninger (jf. Belgien, Holland, Portugal og Spanien)? Er det, fordi man ikke ved, hvor-dan lovgivningen er i de pågældende lande? Og hvis man ikke ved det, hvorfor angiver man så landenesom eksempler?Svar:I besvarelsen af spørgsmål nr. 54 er det angivet, at der ikke i forhold til L 106 er foretaget en undersø-gelse af ægteskabslovgivningen i samtlige europæiske lande.Island, Norge og Sverige nævnes i besvarelsen som eksempler på lande, hvor det er muligt for par afsamme køn at indgå ægteskab både ved borgerlig og kirkelig vielse.I Belgien og Holland indgås ægteskab – uanset køn – ved borgerlig vielse. Parterne kan frivilligt vælgeefterfølgende at blive viet i kirken, men den kirkelige vielse er udelukkende en religiøs ceremoni, og denhar således ingen juridiske retsvirkninger. Par af samme køn kan indgå ægteskab ved borgerlig vielse påsamme måde som par af forskelligt køn.I Portugal og Spanien indgås ægteskab ved kirkelig eller borgerlig vielse. Par af samme køn kan kunindgå et ægteskab ved borgerlig vielse.
59
I forhold til Belgien, Holland, Spanien og Portugal baserer oplysningerne om de pågældende landes æg-teskabslovgivning sig på undersøgelser foretaget i henholdsvis 2002 og 2010-2011 af Justitsministeriet ogAnkestyrelsen, Familieretsafdelingen (tidligere Familiestyrelsen).Undersøgelserne er foretaget med afsæt i det særlige tilknytningskrav, der gælder, hvis man vil indgå etregistreret partnerskab i Danmark. Dette betyder, at registrering af et partnerskab her i landet kun kan ske,hvis parterne har en nær tilknytning til Danmark. Nær tilknytning til Danmark forudsætter dansk statsbor-gerskab eller bopæl her i landet eller statsborgerskab eller bopæl i et af de andre nordiske lande. Efterpartnerskabsloven kan social- og integrationsministeren bestemme, at også statsborgerskab og bopæl i an-dre lande kan sidestilles med statsborgerskab og bopæl i Danmark, hvis lovgivningen i de pågældendelande svarer til den danske.På baggrund af undersøgelserne besluttede daværende justitsministre, at tilknytningskravet tillige varopfyldt i forhold til Belgien, Holland og Spanien. På grund af regeringsomdannelsen i november 2011blev undersøgelsen om portugisisk ret ikke udmøntet i et konkret initiativ.Spørgsmål 88:Ministeren bedes redegøre for, på hvilken måde der er sket en fuldstændig eller næsten fuldstændig li-gestilling af par af samme køn i de pågældende lande, dvs. i Belgien, Holland, Portugal og Spanien?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 87.Spørgsmål 89:Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 29. maj 2012 vedrørende samråds-spørgsmål A (Lovkvalitet på L 106).Svar:Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for justitsministerens besvarelse den 29.maj 2012 af samrådsspørgsmål A.Samrådsspørgsmål A:»Ministeren bedes redegøre for regeringsgrundlagets løfter om bedre lovkvalitet og for Justitsministeri-ets forskrifter om lovkvalitet. Ministeren bedes herunder redegøre for, hvordan lovforslaget om ændringeri ægteskabsloven (L 106), som er annonceret som første fase af ændring af flere love, har kunnet godken-des af Justitsministeriets lovafdeling, når forslaget tydeligvis indeholder en række mangler og ikke opfyl-der Justitsministeriets egen vejledning om lovkvalitet, idet lovforslaget bl.a. slet ikke omhandler beskri-velse af følgeloven, hvorfor det er ganske umuligt for Folketinget og befolkningen overhovedet at vurderelovforslaget og dets konsekvenser, sådan som vejledningen foreskriver.«Først vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til Socialudvalget for at give mig denne mulighedfor at komme og tale om lovkvalitet. Det er jo en sag, der ligger regeringen på sinde.Emnet har væsentlig betydning. Det er helt afgørende, at kvaliteten af lovgivningsarbejdet er i orden.Ikke bare af hensyn til retssikkerheden for de borgere og virksomheder, der bliver berørt af loven. Menogså for at sikre, at lovgivningsmagtens intentioner med loven bliver gennemført i praksis, og at lovenikke får utilsigtede konsekvenser.Jeg vil tillade mig at begynde med den sidste del af spørgsmålet og dermed besvare den del, som relate-rer sig til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, først. Derefter vil jeg komme ind på regeringensmålsætning om god regeringsførelse i regeringsgrundlaget.
60
Som bekendt forholder det sig således, at inden regeringens lovforslag fremsættes i Folketinget, skal detpågældende lovforslag forelægges Justitsministeriet med henblik på en lovteknisk gennemgang af forsla-get.Jeg kan oplyse, at social- og integrationsministerens lovforslag nr. L 106 om ændring af ægteskabslovenmv., der skal give mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn, i overensstem-melse hermed har været til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet, inden det blev fremsat.Formålet med den lovtekniske gennemgang er at vurdere lovforslaget i forhold til regler og principper,der ikke i første række er knyttet til det pågældende særområde, men som har en mere almindelig og tvær-gående karakter.I korthed angår den lovtekniske gennemgang to forhold:For det første foretages der en indholdsmæssig gennemgang af lovforslaget. Lovforslaget bedømmes iforhold til f.eks. grundloven, dennes grundsætninger og almindelige retsprincipper, EU-retten og centraletværgående love, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven, retsplejeloven og straffeloven. Ogsåforholdet til generelle internationale menneskerettighedskonventioner vurderes i relevant omfang.For det andet foretages der en overordnet teknisk gennemgang af lovforslaget. Det undersøges f.eks.,om lovforslaget sprogligt er affattet i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, herunder om for-slaget er tilstrækkeligt klart og forståeligt, om opdelingen i paragraffer og kapitler mv. er hensigtsmæssig,og om bemærkningerne til lovforslaget er fyldestgørende.Der foretages i almindelighed ingen vurdering af, om lovforslaget er i overensstemmelse med de rets-principper mv., der særligt gælder på det pågældende retsområde. Det undersøges heller ikke, om et lov-forslag stemmer overens med særlige folkeretlige regler og konventioner på området.Endvidere kan det ikke forventes undersøgt, om den konkrete tekniske udmøntning af navnlig forslag tilændringslove er korrekt. Det kan således bl.a. ikke forventes undersøgt, om der f.eks. er behov for konse-kvensrettelser i andre dele af loven som følge af de foreslåede ændringer, eller om den konkrete formule-ring af ændringsforslaget er korrekt afpasset efter den eller de bestemmelser i den gældende lov, som for-slaget vedrører.Spørgsmål, der særligt er knyttet til det pågældende ministeriums egen lovgivning og forretningsområ-de, må fagministeriet således i almindelighed selv stå inde for.Det kan her tilføjes, at Justitsministeriet i almindelighed ikke har detaljeret kendskab til de retsområder,som fagministeriernes lovforslag vedrører, og Justitsministeriets gennemgang af lovforslagene sker ofteunder et meget betydeligt tidspres.Det må på den baggrund understeges, at det i første række er fagministeriernes ansvar at sikre, at lov-givningen har den fornødne kvalitet.Justitsministeriets lovtekniske gennemgang foretages bl.a. på baggrund af Justitsministeriets vejledningom lovkvalitet, der indeholder retningslinjer for sprog og systematik samt en gennemgang af regler ogprincipper af betydning for selve indholdet af lovforslag.Vejledningen indeholder således visse mere faste retningslinjer for lovgivningsarbejdet. Men i alminde-lighed giver vejledningen kun sjældent helt entydige svar på, hvordan lovforslag skal skrives. Der er taleom overordnede principper og hensyn, der skal inddrages i lovgivningsarbejdet. Og der kan ved arbejdetmed det enkelte lovforslag være grunde, der taler for at vælge andre løsninger, end vejledningen anviser.Justitsministeriet har i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af lovforslag nr. L 106 vurderet, atlovforslaget levede op til de retningslinjer, der følger af lovkvalitetsvejledningen.Det skal i den forbindelse fremhæves, at Justitsministeriet ikke påser spørgsmål, der er særligt knyttet tildet pågældende ministeriums egen lovgivning, herunder om det konkret må anses for hensigtsmæssigt at
61
foretage lovændringer ad flere omgange. Sådanne beslutninger må fagministeriet i almindelighed selv ståinde for.Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Social- og Integrationsministeriet i lovforslag nr. L 106 harredegjort for, at der vil kunne blive tale om yderligere tiltag i retning af en kønsneutral ægteskabslovgiv-ning (end dem, der er lagt op til med lovforslaget), og herunder har redegjort for baggrunden herfor.Det er så et politisk spørgsmål, som Folketinget må tage stilling til, om der ønskes lovgivning på detomhandlende område ad flere omgange.Men det er vigtigt at påpege, at den med lovforslaget skete opdeling er foretaget teknisk korrekt (ogsom nævnt lever lovforslaget efter Justitsministeriets vurdering op til de retningslinjer, der følger af lov-kvalitetsvejledningen). Lovforslag nr. L 106 kan retligt set godt stå alene.Hvad angår den anden del af samrådsspørgsmålet – altså den del, der vedrører regeringsgrundlaget, såvil jeg sige følgende:Regeringen har i regeringsgrundlaget fremsat et program for god regeringsførelse, som bl.a. med kon-krete tiltag skal sikre bedre lovkvalitet. Det indeholder bl.a. initiativer med henblik på at sikre høj lovkva-litet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tidtil at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer.Social- og Integrationsministeriet har oplyst over for Justitsministeriet, at et udkast til lovforslag nr. L106 blev sendt i høring den 18. januar 2012 med høringsfrist til den 22. februar 2012 – dvs. at lovforsla-get var i høring i 5 uger forud for lovforslagets fremsættelse den 14. marts 2012.Af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fremgår det vedrørende høring, at høringsfristen må af-passes efter de nærmere omstændigheder, men bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for atudarbejde et fyldestgørende svar.Det er Justitsministeriets opfattelse, at L 106 til fulde overholder regeringens målsætning om en rimelighøringsfrist.Samlet set er det min opfattelse, at L 106 lever op til de retningslinjer, der følger af lovkvalitetsvejled-ningen, og at Social- og Integrationsministeriet med dette lovforslag, der har haft en høringsfrist på 5uger, også må anses for at opfylde regeringsgrundlagets målsætning om bedre lovkvalitet.Spørgsmål 90:Vil ministeren oversende det talepapir der lå til grund for ministerens besvarelse af L 106 - samråds-spørgsmål B, den 31. maj 2012?Svar:Jeg oversender hermed det talepapir, der lå til grund for min besvarelse af L 106 – samrådsspørgsmål Bden 31. maj 2012. Det talte ord gælder.Samrådsspørgsmål B:»Ministeren bedes oplyse, hvorfor lovforslag L 106 ikke lever op til regeringsgrundlaget og Justitsmini-steriets vejledning om lovkvalitet, herunder bedes ministeren specielt gøre rede for, hvorfor høringssvare-ne ikke er indarbejdet i lovforslaget, redegøre for hvorfor lovforslagets konsekvenser ikke er beskrevet,og svare på hvordan man kan hævde, at der er gennemført kønsneutralitet mht. ægteskab i katolske lan-de.«1. Først vil jeg gerne sige tak for muligheden for at komme her i dag og tale om L 106 – ægteskabmellem to personer af samme køn. Jeg har også haft lejlighed til at læse udvalgets betænkning.
62
2. Jeg er jo bl.a. blevet bedt om at komme og svare på, hvorfor L 106 ikke lever op til regeringsgrundla-get og til Justitsministeriets vejledning om god lovkvalitet. Med spørgsmålet forudsættes det altså, at lov-forslaget ikke lever op til de krav, som stilles til god lovkvalitet.Det er jeg naturligvis ikke enig i.I tirsdags var justitsministeren i samråd om netop dette spørgsmål.Justitsministeren fastslog over for udvalget, at det efter den lovtekniske gennemgang af lovforslaget iJustitsministeriet kan konstateres: at lovforslaget retligt set godt kan stå alene, og at lovforslaget til fuldelever op til regeringsgrundlagets målsætning om bedre lovkvalitet i forhold til en rimelig høringsfrist.Jeg kan forstå, at ministeren sluttede af med at oplyse udvalget om, at lovforslaget samlet set lever op tilde krav, der følger af Justitsministeriets retningslinjer. Det kan jeg naturligvis henholde mig til.3. Med det på plads, vil jeg nu forsøge at gå lidt mere ind i de enkelte spørgsmål, der særligt stilles irelation til lovforslaget.4. I forhold til høringssvarene, må jeg – ligesom justitsministeren – henvise til, at det er normalt, at dertil et lovforslag udarbejdes et kommenteret høringsnotat.Samtidig med at lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2012, oversendte jeg – sammen med hørings-svarene – et kommenteret høringsnotat til udvalget. Som det fremgår af høringsnotatet, er der tale omnuancerede og divergerende høringssvar, som jeg naturligvis har læst, men som jeg ikke fandt gav anled-ning til yderligere i forhold til udformningen af selve lovforslaget.Jeg mener derfor, at lovforslaget også i den sammenhæng opfylder de krav, der stilles til god lovkvali-tet.Men jeg vil da godt sige, at flere af høringssvarene jo gav udtryk for en modsatrettet holdning, end denregeringen har til dette spørgsmål – og der er ikke nogen tvivl om, at det her er svært for nogle. Det viljeg i hvert fald gerne anerkende.5. Der spørges også til, hvorfor lovforslagets konsekvenser ikke er nærmere beskrevet.Jeg må henvise til, at det af lovforslaget tydeligt fremgår, at regeringen ønsker at sikre en ligestilling afpar af samme køn med par af forskelligt køn på det familieretlige område, og at vi har valgt at gøre det ito tempi.Vi vil således give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uansetderes seksuelle orientering, og vi vil i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retningen af en kønsneutral æg-teskabslovgivning.Derfor gøres det med dette lovforslag her og nu muligt for par af samme køn at indgå ægteskab, ogsamtidig har vi iværksat en udredning af de grundlæggende og komplekse spørgsmål, der skal tages stil-ling til, hvis retsvirkningerne af et ægteskab skal være de samme – uanset køn.Lovforslaget beskriver da også helt åbent og klart, at retsvirkningerne af et ægteskab indgået mellem topersoner af samme køn, indtil videre skal være de samme som af et registreret partnerskab. Lovforslagetgiver derfor par af samme køn mulighed for her og nu at indgå ægteskab, men i forhold til retsvirkninger-ne af dette ægteskab er der ikke noget, der ændrer sig i forhold til den retstilstand, som hidtil har væretgældende for registrerede partnere.Jeg må – som jeg også nævnte indledningsvist – holde fast i, at justitsministeren forleden konstaterede,at L 106 godt kan stå alene og derfor lever op til de retningslinjer, som Justitsministeriet har stukket ud,og at det er et politisk spørgsmål at tage stilling til, om det er ønskeligt at tage tingene i flere tempi.Og endelig skal jeg henvise til, at jeg nu i flere besvarelser til udvalget har redegjort nærmere for ligenetop dette spørgsmål [eksempelvis spørgsmål nr. 1, 2, 3 og 19].6. Så er der spørgsmålet om ægteskabslovgivningen i de katolske lande.
63
Jeg antager, at spørgsmålet går på de lande, som nævnes i lovforslaget som eksempler på, i hvilke landepar af samme køn kan indgå ægteskab – dvs. Portugal og Spanien.Jeg vil her gerne påpege, at vi i lovforslaget nævner en række europæiske lande som eksempler på lan-de, hvor det er muligt for par af samme køn at indgå ægteskab.Portugal og Spanien er medtaget som to af flere eksempler, da der allerede under den tidligere regeringogså blev foretaget undersøgelser af retstilstanden i netop de to lande. Det er dog ikke nævnt, om ægte-skab mellem to personer af samme køn i de nævnte lande kan indgås borgerligt, kirkeligt eller begge ste-der. Vi har således ikke på noget tidspunkt hævdet, at par af samme køn i netop de to lande kan indgåægteskab i kirken, som det lægges op til i spørgsmålet.I besvarelsen af spørgsmål nr. 87, har jeg således præciseret, at par af samme køn i Portugal og Spanienkan indgå ægteskab ved borgerlig vielse, men ikke ved kirkelig vielse.Endelig mener jeg, at vi bør forholde os til det, der er vigtigt i denne sammenhæng – nemlig at regerin-gen ønsker at give par af samme køn i Danmark mulighed for at indgå ægteskab – og dette både i kirkenog på rådhuset.7. Som jeg startede med at sige, har jeg med interesse læst udvalgets betænkning over lovforslaget, ogjeg bliver altså nødt til at sige, at jeg på flere punkter fornemmer, at vi i denne proces har talt lidt forbihinanden.Derfor er jeg også glad for, at jeg her i dag har muligheden for at fortælle, hvad det er, regeringen øn-sker med dette lovforslag.Da jeg sad og lyttede til debatten under 1. behandlingen, hæftede jeg mig ved, at flere af jer argumente-rede for, at regeringen havde haft lidt for travlt. Jeg hørte nogle spørge, om ikke vi har tromlet hen overhovedet på nogle, og om ikke vi skulle have ventet med at fremsætte lovforslaget, til al den anden lovgiv-ning også var klargjort?Til det er der at sige, at det her er et aktivt valg fra regeringens side – at vi gerne hurtigt vil give par afsamme køn mulighed for at indgå ægteskab – på rådhuset og i kirken.Og det er også i den sammenhæng vigtigt at huske på, at der med lovforslaget også gives mulighed forden borgerlige vielse, som står for størstedelen af det samlede antal vielser.Når man tænker på de beslutnings- og lovforslag, regeringspartierne gennem tiden har fremsat om netopdette spørgsmål, kan det heller ikke undre nogen, at vi som noget af det første tager fat på det.Men jeg må så også sige, at jeg synes, at kritikken om, at vi ikke kender konsekvenserne af forslaget erlidt tidligt ude. Forstået på den måde, at vi jo netop har besluttet, at de store spørgsmål – eksempelvis iforhold til børneloven – dem venter vi med, til der er foretaget en grundig udredning af netop de spørgs-mål.På det punkt er vi nemlig helt enig i, at vi ikke uden videre undersøgelser og debat kan gennemføre denfuldstændige kønsneutralitet. Det er jo også derfor, at ægteskab mellem to personer af samme køn ikkehar de samme retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af forskelligt køn.Derfor vil jeg også gerne minde om, at jeg ved 1. behandlingen gav udtryk for, at vi på den anden sideaf sommerferien skal tage en grundig debat på baggrund af den udredning, som er i gang.Med det vil jeg gerne takke for ordet, og jeg vil naturligvis bestræbe mig på at besvare udvalgets opføl-gende spørgsmål så fyldestgørende som muligt.Spørgsmål 91:I forlængelse af ministerens svar om pater est-reglen under samrådet om lovforslaget den 31. maj 2012bedes ministeren redegøre for virkningen af pater est-reglen efter den 15. juni 2012, hvem vil f.eks. blive
64
udpeget som faderen efter pater est-reglen, i tilfælde hvor den ene person i et ægteskab mellem to kvinderføder et barn?Svar:Børnelovens § 1 (pater est-reglen) fastslår, at fødes et barn af en gift kvinde, anses ægtemanden som fartil barnet. Pater est-reglen vil således ikke regulere, hvem der anses som far til et barn født af den enekvinde i et ægteskab mellem to kvinder.Efter gældende ret kan en faderskabssag afsluttes i statsforvaltningen som uoplyst, hvis moderen er en-lig eller registreret partner og er blevet kunstigt befrugtet med anonym donorsæd. Herudover må fader-skabet fastslås efter børnelovens øvrige regler herom.Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 1 og 19.