Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 82:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af straffeloven, så Danmark og Dannebrog sidestilles med andre nationer og deres flag.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 20.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til justitsministeren, værsgo.

Hvis det i øvrigt er sådan, at man gerne vil tale sammen, skal man gå udenfor.

Tak for det, formand. Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at offentlig forhånelse af Danmark og af det danske flag straffes på samme måde som en forhånelse af fremmede stater og af deres flag. Det er i dag efter straffelovens § 110 e strafbart offentligt at forhåne en fremmed nation, en fremmed stat og deres flag eller et andet anerkendt nationalitetsmærke, og den samme beskyttelse nyder De Forenede Nationers og Det Europæiske Råds flag. Efter forslagsstillernes opfattelse er en forhånelse af Danmark og det danske flag en handling, der er lige så alvorlig som en forhånelse af andre nationer eller deres nationalitetssymboler. Forslagsstillerne anser det derfor for at være en mangel ved straffelovens § 110 e, at denne bestemmelse ikke er udformet sådan, at Danmark og Dannebrog her sidestilles med andre nationer og deres flag. Vi har jo tilbage i 2006 behandlet et lignende forslag fra Dansk Folkeparti. Det var dengang sådan, at der ikke var opbakning til forslaget fra noget andet parti i Folketinget, og jeg kan da allerede nu afsløre, at regeringen heller ikke denne gang agter at støtte forslaget, og det er der flere grunde til.

Lad mig starte med at nævne, at straffelovens § 110 e har til formål at beskytte Danmarks forhold til fremmede magter og den danske stats interesser i forhold til udlandet. En eventuel kriminalisering af det at forhåne Danmark eller forhåne de danske nationalitetsmærker ville i givet fald have et helt andet formål end dette – i gåseøjne – udenrigspolitiske formål. Der er altså tale om to problemstillinger, der er helt forskellige. Det kan derfor i denne forstand ikke anses som en mangel ved straffelovens § 110 e, at denne bestemmelse ikke omfatter en forhånelse af Danmark og en forhåndelse af det danske flag. Efter denne – indrømmet – mere tekniske indvending mod beslutningsforslaget vil jeg dog gerne understrege, at regeringen ikke på nogen måder har nogen sympati for eksempelvis en afbrænding af Dannebrog, men muligheden for, at man frit kan kritisere Danmark og det danske samfund, er nu engang noget, der er helt centralt for ytringsfriheden her i landet.

Vi lægger i Danmark vægt på, at der er en udstrakt grad af ytringsfrihed. Man skal i et demokratisk samfund som det danske frit kunne ytre sig kritisk om landet. Den danske lovgivningsmagt bør efter regeringens opfattelse derfor ikke kriminalisere meningstilkendegivelser, hvorved Danmark kritiseres, uanset hvordan denne kritik af Danmark bliver udtrykt. Det gælder også, hvis kritikken udtrykkes ved en afbrænding af det danske flag. En sådan kriminalisering rettet mod meningstilkendegivelser ville i øvrigt også kunne rejse visse spørgsmål i henhold til bestemmelserne om ytringsfrihed i den europæiske menneskerettighedskonvention, nemlig dens artikel 10. Jeg kan i øvrigt tilføje, at en afbrænding af det danske flag under visse omstændigheder jo ville kunne være noget, der var strafbart, bl.a. efter § 3 i det, der hedder ordensbekendtgørelsen.

Efter denne bestemmelse må slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden ikke finde sted, hvis denne adfærd konkret er egnet til at forstyrre den offentlige orden, som det hedder. Endvidere er det efter denne bekendtgørelses § 12 bl.a. forbudt at tænde bål, hvis det kan medføre fare eller ulempe for eksempelvis forbipasserende. Den endelige afgørelse af, om en afbrænding af det danske flag i det konkrete tilfælde udgør en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, er selvfølgelig noget, der hører under domstolene. I praksis ville en yderligere og generel kriminalisering af det at afbrænde det danske flag navnlig være noget, der tog sigte på de tilfælde, hvor afbrændingen skete som et led i en politisk meningstilkendegivelse.

Så med de begrundelser vil jeg sige, at regeringen ikke kan støtte en sådan yderligere kriminalisering, og at den af de grunde, som jeg har været inde på, selvfølgelig heller ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Tak for ministerens svar. Nu er det jo ikke vores beslutningsforslag, men undervejs i ministerens tale var der alligevel noget, som jeg studsede over, nemlig at ministeren sagde, at den eksisterende lovgivning varetager et udenrigspolitisk hensyn, hvor beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti mere er sådan et indenrigspolitisk anliggende. Og derfor kan man ikke lave denne kobling. Men ministeren var i øvrigt enig i, at det er ubehageligt, når nogen brænder dannebrog af.

Og der er spørgsmålet jo så, om ministerens tale her så alene var en afvisning af Dansk Folkepartis forslag ud fra, at Dannebrog ikke er udenrigspolitik, eller var det i det hele taget en afvisning? For hvis det kun er i forhold til det her med, at der er et skisma mellem udenrigs- og indenrigspolitik, så er spørgsmålet til regeringen jo, om regeringen vil fremsætte et selvstændigt forslag om en selvstændig bestemmelse, der kun handler om Dannebrog, for så er man jo ude over de der spekulationer om det indenrigs- og udenrigspolitiske.

Ministeren.

Nej, det agter regeringen ikke, og som jeg sagde, kan regeringen ikke støtte den yderligere kriminalisering, som ligger i forslaget her.

Hr. Tom Behnke.

Skal jeg forstå det derhen, at det, der så er det væsentlige er, at vi – med et andet ord, som jeg hørte ministeren bruge adskillige gange – har ytringsfrihed her i landet, og at ytringsfrihed betyder, at man må have lov til at afbrænde Dannebrog? Altså, ytringer, er det også at afbrænde Dannebrog? Er det noget, som regeringen vil kæmpe for med henvisning til ytringsfriheden? Er det ytringsfriheden i grundloven, man varetager, ved at give folk lov til at afbrænde Dannebrog? Forstod jeg det rigtigt?

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at ytringsfriheden vægtes meget højt af den her regering. Det gjorde den tidligere VK-regering i øvrigt også, da det selv samme forslag var til behandling. Vi har en meget udstrakt grad af ytringsfrihed i Danmark, og vi mener ikke, at den yderligere kriminalisering, der fra Dansk Folkeparti side lægges op til her, er forenelig med den meget udstrakte grad af ytringsfrihed, vi skal have i Danmark.

Tak til justitsministeren. Så går vi til ordførerrækken. Først giver jeg ordet til Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Det, der foreslås gennemført med det her forslag, er en sidestilling. I dag er det nemlig sådan, at straffeloven straffer den, der forhåner fremmede nationers flag, EU's flag og NATO's flag – måske ikke NATO's flag – men i hvert fald FN's flag, hvorimod det er tilladt at forhåne det danske flag. Og man ønsker altså her en sidestilling med Dannebrog. Indledningsvis må jeg sige, at jeg aldrig har været bekendt med denne forskel, men det er klart, at ved en nærlæsning af straffeloven fremgår det ganske tydeligt, at det forholder sig sådan, som forslagsstilleren siger.

En ting er min manglende viden på området, men noget andet er, at jeg nu heller ikke har konstateret, at der skulle have været noget særligt behov for en ændring af bestemmelsen.

På den anden side må jeg sige, at en sidestilling af Dannebrog med andre udenlandske flag umiddelbart virker ganske logisk. Jeg har lidt svært ved at forstå justitsministerens tekniske fremstilling om de udenrigspolitiske hensyn bag reglen, men jeg har forståelse for det, ministeren også sagde omkring ytringsfriheden. Dybest set må man jo sige, at folk jo har mange forskellige måder at ytre sig på, og et eller andet sted vil det jo ikke genere min opfattelse af ytringsfriheden, hvis folk udtrykte sig kritisk over for Syrien og andre stater på den måde, vi skitserer her i dag. Så umiddelbart tror jeg, det har lidt at gøre med forståelsen af ytringsfriheden.

På den anden side må vi sige, at den variant, som vi har i straffeloven i dag, jo ikke er optimal. De færreste har jo på nogen måde forståelse for, at det skulle være strafbart at afbrænde andre nationers flag og straffrit at afbrænde Dannebrog.

Så i Venstre har vi for så vidt fuld forståelse for en sidestilling. Vi har også forståelse for intentionerne bag forslaget, og vi går positivt ind i udvalgsarbejdet. Jeg vil meget gerne have afdækket behovet for egentlig ændring, altså hvor stort problemet egentlig har været.

Tak til Venstre ordfører. Så går vi straks til Socialdemokraternes ordfører, hr. Ole Hækkerup.

Tak formand. Som det allerede er fremgået, ønsker Dansk Folkeparti med det her lovforslag, at offentlig forhånelse af Danmark og det danske flag skal straffes på samme måde, som forhånelse af fremmede stater og deres flag straffes.

Det kommer næppe som en overraskelse, at Socialdemokraterne ikke kan støtte lovforslaget. Justitsministeren har jo redegjort for forskellige aspekter af den her sag, men lad mig begynde med at sige, at helt grundlæggende har vi det i Socialdemokratiet sådan, at det her med at brænde Dannebrog af eller forhåne Danmark og det, der i øvrigt er dansk, bryder vi os overhovedet slet ikke om. Det er sådan i virkeligheden bare en af mange ytringer, som vi slet ikke bryder os om overhovedet.

Men alt det, som vi ikke bryder os om, skal jo ikke nødvendigvis være omfattet af straffeloven. Det, vi ikke bryder os om, må vi argumentere imod. Skal danskerne have lov til at trampe på nogle danske symboler på en måde, som jeg er uenig i? Ja uanset, at jeg ikke bryder mig om det, så synes jeg faktisk, at det skal være lovligt. Også selv om jeg er uenig i den måde, de ytrer sig på, og også selv om jeg er uenig i det, de ytrer.

Så kan man sige, at det dog var en meget vidtgående opfattelse af ytringsfrihed, at man sådan skal kunne ytre alt muligt. Ja, men for mig er det faktisk en dansk værdi, at vi har en meget vidtgående ytringsfrihed.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jeg forstår ikke, hvordan man fra hr. Ole Hækkerups side kan nå frem til, at det er en særlig dansk værdi, at nogle forhåner Dannebrog. Det synes jeg da er en interessant konklusion, som jeg på ingen måde er enig i. Men jeg kan ikke forstå det. Man siger, at det er en ytringsfrihed og rettighed at forhåne Dannebrog. Hvorfor mener man så, at ytringsfrihed – hvis man tager det udgangspunkt, som ordføreren tager – skal begrænses i forhold til andre nationers flag? Hvorfor er det ikke o.k. der, men det er o.k. i forhold til Dannebrog set med Socialdemokratiets øjne? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Det er, fordi at for mig berører Dannebrog noget, der handler om vores følelser, om det at være dansk. Hvis vi tager andre landes flag, så berører det deres følelser omkring det at være britisk eller amerikansk eller svensk for den sags skyld. Og jeg synes, det er vores ret selv at bestemme og vurdere, hvordan man skal have det med det at være dansk, men det er ikke nødvendigvis automatisk vores ret at blande os i, hvordan andre skal have det med at være britisk eller amerikansk eller svensk for den sags skyld. Derfor synes jeg, at der er forskel på vores eget flag og på andres flag. For med vores eget flag er det os, der har følelser i klemme, og med de andre landes flag, er det nok så meget deres følelser.

Så kan man jo diskutere, hvordan vi skal have det med vores eget flag. Jeg synes, det er forfærdeligt, når jeg ser nogle brænde Dannebrog af, hvad enten det er her eller i øvrigt andre steder i verden. Men på spørgsmålet om, hvorvidt jeg synes, at man skal forbyde det i Danmark, siger jeg, at det med, at vi generelt har en meget vidtgående ytringsfrihed i Danmark, når man sammenligner med andre europæiske lande, er jeg grundlæggende tilhænger af, for det synes jeg er noget af det, der karakteriserer Danmark som land. Og det vil jeg gerne holde fast i.

Martin Henriksen.

Jeg synes, det er helt fantastisk, at ordføreren kan stå og sige, at danskheden er så rummelig, at den indebærer, at man kan forhåne Dannebrog. Jeg synes, at der vel et eller andet sted er grænser for, hvor rummelige tingene skal være. Og kan hr. Ole Hækkerup slet ikke forstå, at der er en kortslutning i argumentationen, når man siger, at vi går rigtig, rigtig meget op i, at man ikke håner andre nationers flag – vi går så meget op i det, at vi gør det strafbart i dansk lovgivning – men i forhold til vores eget folk, i forhold til Dannebrog, vores eget flag, går vi ikke lige så meget op i det? Der er det en særlig dansk værdi, at man har mulighed for at håne Dannebrog. Kan ordføreren ikke se, at et eller andet sted halter argumentationen gevaldig?

Værsgo.

Nej, tværtimod. Jeg synes faktisk lige præcis, at det er opgaven her som så mange andre gange, når der er ytringer eller måder, folk ved handlinger udtrykker sig på, som jeg er uenig i. Det er både med henblik på den måde, de har valgt at udtrykke sig på, og det, de prøver at ytre. Der er masser af synspunkter, jeg er uenig i. Masser og masser af synspunkter. Jeg kan finde masser af politiske og religiøse ekstremister osv., jeg er grundlæggende uenig med. Men en del af opgaven her er jo at forsøge at bekæmpe dem med ord og argumenter. Vi kan ikke gøre alt det strafbart, som vi ikke bryder os om. Det er det, der i virkeligheden er min banale pointe. Og så synes jeg, der er den væsentlige skelnen, og den synes jeg andre lande også burde lægge sig i selen for, nemlig at man har følelser bundet op på sine egne symboler. Og jeg har også følelser bundet op på vores flag. Derfor har jeg en anden ret til at regulere det, end andre lande har. Fuldstændig tilsvarende anerkender jeg, at andre lande har ret til at regulere, hvordan deres flag skal behandles, uden at jeg nødvendigvis blander mig i det. Den sondring synes jeg er væsentlig.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til den radikale ordfører, fru Zenia Stampe.

Et sundt demokrati er jo kendetegnet ved en udstrakt grad af ytringsfrihed. Ytringsfrihed er en forudsætning for fri information, det er en forudsætning for fri holdningsudveksling, og dermed er det også en forudsætning for den frie meningsdannelse. Hvis man skal sige, hvad demokrati er i sin essens, må man sige, at det jo er den frie meningsdannelses styreform. Men selv i et demokrati gælder der undtagelser – få undtagelser, men nødvendige undtagelser. Det gælder f.eks., når ytringsfriheden bringer nationens sikkerhed i fare. Det er derfor, vi har et forbud mod at forhåne fremmede nationers flag. Det gælder også, når ytringsfriheden bringer enkelte individers sikkerhed i fare. Det er grunden til, at det er forbudt at fremsætte løgne eller truende og nedværdigende uddannelser udtalelser om andre.

Hvad angår det konkrete forslag, vil jeg slet ikke lægge skjul på, at jeg synes, at det er både plat og hensynsløst at forhåne eller brænde Dannebrog, men det er hverken en trussel mod rigets sikkerhed eller den enkeltes sikkerhed, og derfor mener vi, at det er et fuldstændig unødvendigt indgreb i ytringsfriheden, især da det handler om kritik af nationen eller et af nationens stærkeste symboler. For det er jo netop adgangen til at kritisere, der er den sande lakmusprøve for både demokratiet og nationens styrke, og det er jo lige præcis her, hvor de ufuldstændige demokratier og de truede nationer fejler. Det er den kritik, man ikke tillader i de lande, vi normalt ikke vil sammenligne os med. Men i Danmark er vi civiliserede. Vi går ikke amok, når vi ser nogle brænde det danske flag. Vi ryster på hovedet og synes, at det er en dårlig måde at bruge sin ytringsfrihed på, men vi værner om ytringsfriheden, for det kan vi godt rumme.

Det Radikale Venstre kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Nu har jeg et par gange hørt argumentet, at grunden til, at man vil kriminalisere det i forhold til andre nationers flag, FN-flaget og EU-flaget, er, at det er i Danmarks interesse, og at det skader Danmark, hvis det sker, men mener Det Radikale Venstre, at hvis der er nogen i de danske gader, der afbrænder FN-flaget eller EU-flaget, vil det på en eller anden måde true den danske nation? Det mener Det Radikale Venstre vel ikke i fuld alvor; at det altså skulle true den danske nation, at der blev brændt et EU-flag af hernede. Sådan forholder det sig selvfølgelig ikke. Jeg er helt enig i, at det er kriminaliseret, men jeg forstår bare ikke, hvorfor man sondrer imellem, at hvis det går ud over et EU- eller FN-flag, skal det kunne straffes, men hvis det er Dannebrog, skal der ikke ske noget som helst. Det giver ikke nogen mening.

Ordføreren.

Jeg tror bestemt ikke, at man kan udelukke, at det ville være en trussel mod Danmark. Man kunne bare forestille sig, hvis alle grækerne gik på gaden nu og afbrændte det europæiske flag. Det kunne måske godt på en eller en måde true grækernes sikkerhed eller i hvert fald deres position i det europæiske samarbejde. Men det her er jo selvfølgelig rent hypotetisk.

Det, der bare er sagen, er, at vi ikke kan pålægge andre nationer, hvordan de skal reagere på, at vi gør grin med deres symboler. Men vi kan have en ambition om, at vi selv reagerer civiliseret, når det er vores egne symboler, der er på spil. Når vi tillader afbrænding af det danske flag eller en forhånelse af det danske flag og de danske symboler, er det jo, fordi vi er så stærke i vores tro på danskheden, at det kan vi godt rumme.

Hr. Martin Henriksen.

Men i et civiliseret samfund må man vil tilstræbe at regulere det. Når nogen opfører sig uciviliseret og f.eks. render rundt og tramper på andre nationers flag, på vores eget flag, brænder andre nationers flag af eller brænder vores flag af, er det jo en uciviliserede opførsel, og den adfærd må vi jo forsøge at gå ind og regulere. Der har vi så i forhold til FN-flaget, EU-flaget, det amerikanske flag og alle mulige andre flag valgt at sige, at vi regulerer det ved, at hvis man gør det, kan det indebære, at man får en bøde eller en straf.

Der er jo stadig væk ikke kommet nogen gode argumenter for, hvorfor man lige præcis skal undtage det danske flag, for der er jo ingen, der tror på det argument, der indtil videre har været fremført, nemlig at hvis der er en eller en anden, der brænder et FN-flag af et eller andet sted i København, eller hvor det nu kan være, skulle det true den danske nation. Det gør det jo ikke. Derfor er det jo et spørgsmål om, at man siger, at det er o.k. at brænde Dannebrog af og håne Dannebrog, men at det ikke er o.k. at gøre det mod andres flag. Der beder vi jo bare om fra Dansk Folkepartis side, at de sidestilles, og at Dannebrog som minimum er lige så meget værd som alle mulige andre nationers flag.

Ordføreren.

Nu kan vi jo heller ikke lovgive om civiliseret opførsel. Vi kan godt blive enige om, at det som udtryksform er uciviliseret at brænde et flag, men det er ikke nogen trussel mod nogen. Det er derimod uciviliseret, hvis det, at man afbrænder et flag eller lignende, betyder, at man begynder at true andre. Men vi tror bare på, at der er danskerne trods alt så civiliserede, at vi ikke reagerer voldeligt, fordi der er nogen, der optræder uciviliseret og brænder vores flag, gudskelov. Derfor behøver vi ikke det her forbud. Vi kan godt finde ud af som helt almindelige borgere at ryste på hovedet og sige: Det var da en plat måde at udtrykke sig på; det vil vi venligst frabede os. Det er noget, vi hver især har ansvaret for. Det er ikke noget, vi behøver Folketinget til at blande sig i.

Tak til den radikale ordfører. Så går vi til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Anne Baastrup.

Da fru Karina Lorentzen Dehnhardt er forhindret i at holde sin tale, gør jeg det.

Jeg vil starte med at undre mig. Jeg undrer mig over Venstre og Konservative, som jo havde regeringsmagten, og havde justitsministerposten – det var i hvert fald De Konservative, der havde den – tilbage i 2006. Jeg er helt sikker på, at hvis vi slår op i det forløb, der var i Folketingssalen dengang, er den nuværende justitsministers og den daværende justitsministers tale identiske, fordi vi jo ved eller burde vide, at det, der er centralt, når man kriminaliserer afbrænding af udenlandske flag, er hensynet til vores eget lands ve og vel, når vi i udlandet.

Sagen er jo den, at man i virkeligheden uforvarende kan placere den danske regering og den danske udenrigsminister i en ubehagelig situation, hvis der er nogle, der har afbrændt et flag. Sådan er det. Det er jo ikke for sjov, at vi har haft de her bestemmelser i den danske straffelov i rigtig, rigtig mange år. Jeg vil tro, at det er helt tilbage fra dengang, den danske straffelov blev lavet. At man så fra Konservatives side og fra Venstres side ikke kan se forskellen på at afbrænde udenlandske flag og et dansk flag, undrer mig, fordi vi har jo selv, som fru Zenia Stampe sagde så tydeligt, kompetencen til at vurdere, om det her er af en sådan karakter, at det er – hvad var det, justitsministeren sagde? – ordensbekendtgørelsen, man skal have fat i eller noget andet.

Har vi ikke kompetencen til at tage den debat med mennesker, der finder på noget så fuldstændig åndssvagt som at brænde vores flag? Hvor mange her i salen tror, at det vil fremme ens argumentationsteknik, hvis man brænder flaget? Man holder op med at høre på sådan nogle mennesker, når de ikke kan tænke sig om og begynde at tale i stedet for at brænde vores flag. Det gør man bare ikke. Så er den ikke længere. Men det er en del af den danske opfattelse af ytringsfriheden, så derfor vil jeg sige til Venstre og Konservative, at jeg synes, at de skal prøve at se, hvad det var, der var debattemaet tilbage i 2006 og genoverveje deres positive indstilling.

Tak til SF's ordfører. Så går vi videre i ordførerlisten. Det er hr. Leif Mikkelsen, ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliances retsordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll, har ikke mulighed for at holde ordførertale i dag, og derfor gør jeg det så.

Ytringsfriheden er afgørende for os, og selv om vi sagtens kan forstå, at det på nogen kan virke stødende eller fornærmende, at Dannebrog bliver trampet på eller brændt, er det helt afgørende for et land som Danmark, hvor ytringsfriheden i øvrigt er skrevet ind i vores grundlov, at folk kan ytre sig kritisk, uanset hvordan kritikken kommer til udtryk, også selv om kritikken udtrykkes gennem afbrænding af Dannebrog eller ved anden offentlig forhånelse, og uanset at det er ubehageligt at se på, og at vi ikke bryder os om det.

Med dette beslutningsforslag lægger forslagsstillerne op til at sidestille Dannebrog med andre nationer og deres flag i straffelovens § 110 e. Dansk Folkeparti burde vide, at det ikke giver mening, fordi der er tale om to helt forskellige problemstillinger. Når straffeloven i dag forbyder offentlig forhånelse af en fremmed nation eller dens symboler, herunder flaget, er det af udenrigspolitiske årsager. Vi er nødt til at beskytte den danske stats interesser i forhold til udlandet og undgå at komme i konflikt med andre lande.

At sidestille Dannebrog med andre nationers flag i straffeloven har intet som helst udenrigspolitisk formål og vil udelukkende være for særskilt at beskytte Dannebrog på bekostning af ytringsfriheden. Det kan godt være, at en forhånelse af Dannebrog krænker Dansk Folkepartis følelser, men Muhammedtegningerne krænker jo også andre menneskers følelser. Hvis jeg husker rigtigt, holdt Dansk Folkeparti sig ikke tilbage med at kræve ytringsfrihed dengang. Ytringsfriheden kan altså ikke gradbøjes, og den skal gælde for alle.

Liberal Alliance vil derfor på ingen måde lægge stemmer til et forslag, der ud over at indskrænke ytringsfriheden samtidig kriminaliserer bestemte meningstilkendegivelser. Af ovenstående grunde stemmer vi altså nej til forslaget. Tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så går vi til den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Vi er fra konservativ side af den opfattelse, at der her er tale om et relevant beslutningsforslag. Det er et beslutningsforslag, som vi ser positivt på. Vi har godt været opmærksomme på den debat, der også tidligere har været i dag under behandlingen af det her beslutningsforslag, nemlig debatten om, hvorfor vi beskytter andre landes flag og ikke Dannebrog. Det er jo et rent udenrigspolitisk anliggende. Vi gør det for at undgå, at der opstår krise, ufred og måske endda krig, ved at man her i landet afbrænder andre landes flag. Vi er helt med på, at bestemmelsen er beregnet på det og dækker over det.

Lige så krænkende, det kan være for andre landes borgere at sidde og se på, at man afbrænder deres flag i Danmark, lige så krænkende er det for mig at se at se på, at Dannebrog bliver brændt af. Så det er muligt, at det ikke skal stå i den samme paragraf, men vi har fra konservativ side den opfattelse, at det bør være lige så strafbart at afbrænde andre landes flag som at afbrænde det danske flag, for krænkelsen er den samme. Måske er den endda større, måske.

Men i hvert fald er det krænkende, og jeg kan se slet, slet ikke se, at det har noget at gøre med ytringsfrihed. Enhver er velkommen til at sige alle de grimme ting om Danmark, man har lyst til. Man kan da sige alt muligt, man er utilfreds med, om Danmark. Det er man da velkommen til. Man har da fuldstændig ytringsfrihed. Men at afbrænde et lands flag er nedværdigende, det er krænkende. Det er man jo nødt til at forholde sig til og være enig i, for hvis ikke vi betragter det som værende krænkende, hvorfor har vi så bestemmelsen om, at man ikke må afbrænde andre landes flag? Grunden til, at vi har den bestemmelse, er netop, at vi ikke skal krænke andre nationer. Man må end ikke krænke FN eller EU ved at afbrænde deres flag. Så når man nu har den opfattelse, at det er krænkende at afbrænde et flag, er det selvfølgelig også krænkende at afbrænde Dannebrog. Derfor skal det være strafbart at afbrænde Dannebrog.

Om det skal være i den samme bestemmelse eller et andet sted i straffeloven, fred være med det. Det finder vi nok ud af. Men i princippet er vi enige i det beslutningsforslag, der her er fremsat. Det er krænkende at se på, at nogen afbrænder Dannebrog. Det har aldrig tidligere været nødvendigt overhovedet at forholde sig til det, men det er det blevet, desværre.

Tak til den konservative ordfører. Så har Enhedslistens ordfører, hr. Christian Juhl, bedt om et indlæg.

Undskyld forvirringen, men det er fru Pernille Skipper, der er ordfører på det her forslag, og jeg har lovet at meddele, at hun ikke kunne være til stede, og at Enhedslisten stemmer imod forslaget. Så tror jeg, at alle formaliteter er på plads.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Først vil jeg selvfølgelig kvittere for, at Venstre og også De Konservative var meget positive over for vores beslutningsforslag – især De Konservative. Det er vi selvfølgelig glade for i Dansk Folkeparti. Jeg forstår ikke, at andre partier i Folketinget har den opfattelse, at vi skal slå ned på, hvis man håner, hvis man krænker andre nationers flag, men med Dannebrog skal vi ikke foretage os noget som helst. Det synes jeg er en kortslutning, og jeg synes også generelt, at argumentationen halter gevaldigt. Det er fremme i debatten, at hvis andre nationers flag, herunder FN- eller EU-flaget, bliver brændt eller trådt på ude på de danske gader og stræder, er det et problem, et stort problem for Danmark. Jeg tror såmænd nok, at den danske nation overlevede, hvis det var, at der var nogle, der opførte sig ukorrekt i forhold til EU-flaget eller FN-flaget. Det skulle nok gå. Jeg synes ikke, at man skal gøre det, men det skulle såmænd nok gå.

Jeg synes, vi skal holde fast i, at hvis man er borger i Danmark og man ønsker at drage nytte af de ting, som vi har i Danmark, f.eks. det danske velfærdssamfund, må det også indebære, at man knytter bånd til Danmark, man knytter bånd til den danske kultur, og at man også knytter bånd til Dannebrog, og at man også er loyal i forhold til de nationale symboler, som vi nu engang har i Danmark. Det er jo klart, at hvis man brænder Dannebrog ude på gader og stræder, eller hvis man tramper på Dannebrog, så er man jo ikke loyal i forhold til det, som Danmark står for.

Jeg synes, at man stille og roligt skal gå i gang med et arbejde i udvalget eller i Justitsministeriet, hvor man kigger på, hvilken paragraf man skal proppe det ind i – eller man skal lave en ny paragraf – hvor det selvfølgelig bliver strafbart, hvis man forhåner Dannebrog, ligesom det bliver strafbart, hvis man forhåner andre nationers flag.

Vi skal jo ikke så forfærdelig langt tilbage; så sent som i januar 2010 brændte ca. 3.000 fortrinsvis palæstinensiske demonstranter Dannebrog af, og under en demonstration den 6. juli 2005 uden for den amerikanske ambassade foretog en gruppe maskerede autonome demonstranter afbrænding af amerikanske og danske flag samt afbrænding af en dukke, der forestillede den amerikanske præsident. I forbindelse med urolighederne udtalte en talsmand for Københavns Politi følgende, og jeg citerer:

»Vi ved godt, at mange var maskeret på et tidspunkt i demonstrationen. Vores indsatsleder vurderede meget fornuftigt, at det kunne de få lov til, medmindre maskeringen blev brugt til at dække over ulovligheder. I givet fald gribes der ind. Med hensyn til flagafbrænding er det i Danmark lovligt at brænde vores eget flag af, men ikke udenlandske.«

Det blev sagt til Jyllands-Posten den 6. juli 2005 og blev bekræftet ved debatten i dag og også i et svar fra justitsministeren til Dansk Folkeparti i Folketinget.

Dansk Folkeparti foreslår i al sin enkelhed, at man beskytter Dannebrog. Det kan ikke være rigtigt, at vi i dansk lovgivning beskytter udenlandske flag, mens det er gratis at brænde det danske flag af. Efter forslaget sidestilles forhånelse af Danmark og Dannebrog i strafferetlig henseende med forhånelse af andre nationer og deres flag eller deres nationalitetsmærker. Det burde ikke være den store kunst at kunne stemme for sådan et beslutningsforslag.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.