Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 84:

Forslag til folketingsbeslutning om at sidestille skibsbevaring med bygningsbevaring.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 25.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Kulturministeren har ordet.

Tak for det. Beslutningsforslaget har til formål at sidestille skibsbevaring med bygningsbevaring. Forslaget pålægger regeringen, at der i indeværende år iværksættes tiltag, der i højere grad sidestiller skibsbevaring med bygningsbevaring, bl.a. gennem en omprioritering af midler til Skibsbevaringsfonden og fritagelse for visse afgifter.

Bygninger fredes og bevares efter Bygningsfredningsloven. Loven har til formål at værne om landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi. Bygninger skal bevares efter de regler, som er specificeret i loven, og det påhviler ejeren af en fredet bygning at holde den i forsvarlig stand. Bygningsfredningsloven skelner mellem to former for beskyttelse af bygninger: Bygninger kan fredes, eller de kan være bevaringsværdige. Fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, og det er staten, der beslutter fredningerne, mens det er kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger.

I forhold til den maritime kulturarv og dermed også træskibene eksisterer der som på bygningsbevaringsområdet en todeling i arbejdet med bevaringen. Det nationale ansvar for at bevare skibene og den maritime kulturarv løftes i medfør af museumsloven, mens Skibsbevaringsfondens indsats retter sig mod de sejlende skibe i privat- eller foreningseje. De skibe, som findes i museernes samlinger, bevares som museumsgenstande efter museumsloven. Museer med ansvar for den maritime kulturarv, herunder Nationalmuseet, fokuserer på at bevare hjemtagne fartøjer i deres samlinger. Flere af disse maritime museer har desuden også sejlende fartøjer som en del af deres samling. Det sidste nævner jeg, fordi jeg ved, at nogle skelner mellem sejlende og ikkesejlende træskibe, men det er altså ikke en museumsfaglig skelnen.

Udvælgelsen af, hvilke skibe der skal bevares som museumsgenstande eller dokumenteres for eftertiden ved hjælp af tegninger, fotos m.m., sker på baggrund af en museumsfaglig vurdering på museerne. Grundlæggende er dokumentationen af centrale dele af den maritime kulturarv således sikret tilfredsstillende. Vi bevarer et udvalg af skibe, som dokumenterer vores kulturarv, mens de skibe, der i praksis er uoverkommelige og kostbare at bevare, f.eks. en storebæltsfærge, er dokumenteret på anden vis via tegninger og fotos. Museernes arbejde med at bevare den maritime kulturarv er støttet af staten såvel som kommunerne. Det sker via direkte statslige og kommunale tilskud til museerne med maritimt ansvarsområde. Derudover findes der også en indirekte støtte, f.eks. i form af ordninger om gratis havneleje og beddingpladser.

Nationalt set findes der ca. 1.000 skibe i museernes samlinger. Følgende 8 museer har særligt ansvar for den maritime kulturarv, herunder skibsbevaring: M/S Museet for Søfart – det tidligere Handels- og Søfartsmuseet – Vikingemuseet i Roskilde, Limfjordsmuseet, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Nordjyllands Kystmuseum, Museum Østjylland, Marstal Søfartsmuseum og Museum Sønderjylland. Disse museer modtager et årligt statsligt driftstilskud. Dertil kommer Nationalmuseet, der også løfter væsentlige opgaver i forhold til den maritime kulturarv. I alt 15 museer inklusive Nationalmuseet har sejlende skibe i vandet.

Jeg vil gerne understrege, at jeg har fuld tillid til museernes faglige vurdering, kompetence og arbejde på området, og det er Kulturstyrelsens faglige vurdering, at den maritime kulturarv indsamles og bevares på et tilfredsstillende niveau, ligesom det er Nationalmuseets vurdering, at opgaven løses på bedst mulig vis inden for museets rammer.

Museernes arbejde suppleres af Skibsbevaringsfonden, hvis formål er at fokusere på at bevare de gamle træskibe ved at bidrage til sikring af deres fortsatte sejlads. Fonden modtager hvert år ca. 3,6 mio. kr. fra staten til arbejdet med de privatejede bevaringsværdige, gamle træskibe. Statstilskuddet anvendes til både konsulentbistand og rente- og afdragsfrie lån til et stort antal restaureringsprojekter for disse skibe. Fonden har siden 1990 ydet 266 lån og har i dag pant i 91 skibe for et samlet beløb på ca. 51 mio. kr. Kulturstyrelsen har meddelt mig, at det er deres vurdering, at Skibsbevaringsfondens arbejde fungerer godt.

Vi har sådan set nogle velfungerende rammer i museumsloven, der sikrer vores nationale maritime kulturarv. Jeg synes derfor ikke, at der er grund til at ændre eller udvide de lovgivningsmæssige rammer. Hvad angår vilkårene for de privatejede skibe, er vi i dag ikke i en økonomisk situation, hvor det lader sig gøre at prioritere yderlige statslige midler til formålet, hvad enten der er tale om direkte tilskud eller særlige fradragsmuligheder knyttet til de private ejerskaber. Jeg er indstillet på, at staten fortsat løfter en del af ansvaret for den maritime kulturarv, herunder skibene, gennem Skibsbevaringsfonden og museerne. Jeg finder derfor ikke, at der aktuelt er anledning til at ændre lovgivningen eller tilskudsniveauet.

Jeg skal derfor meddele, at regeringen ikke kan støtte op om beslutningsforslaget, men jeg forstår jo godt forslagsstillernes ønske om at støtte op omkring Skibsbevaringsfonden. Fonden gør et meget stort og vigtigt stykke arbejde, som har væsentlig betydning for bevaringen af de privat- og foreningsejede træskibe. De midler, som fonden deler ud, kommer mange gange igen i form af et kæmpe stykke frivilligt arbejde, og det tiltrækker også andre fondsdonationer. Skibsbevaringsfonden er også med til at formidle viden om bevaringsprincipper og arbejder i det hele taget meget professionelt. Det kan vi slet ikke være uenige om. Jeg synes, der kunne være gode perspektiver i, at samarbejdet mellem museerne på den ene side og Skibsbevaringsfonden, bådebyggerne, der mestrer håndværket, og alle de mange frivillige på den anden side bliver styrket endnu mere – også til gavn for bevaring af det maritime håndværk. Den maritime kulturarv, herunder skibene, er et vigtigt stykke dansk kulturarv, og det er klart, at denne arv må sikres på bedst mulig vis. Det skulle være mit formelle svar.

Tak til kulturministeren. Der er en spørger, der gerne vil have en kort bemærkning, og det er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren for redegørelsen, som var som forventet. Nu er beslutningsforslaget jo formuleret således, at vi ikke beder om nye midler. Det, der står, er, at vi beder Kulturministeriet om at igangsætte forhandlinger med Skibsbevaringsfonden, så vi kan finde nogle midler og omprioritere dem, og så peger forslaget på, at man f.eks. kunne kigge på Skibskredit Danmark, som man tidligere har taget penge fra og lagt over i Den Danske Maritime Fond. Så vi beder ikke i forslaget om nye midler.

Mit spørgsmål er, om ministeren vil være med til at tage en snak med Skibsbevaringsfonden for at se, om man kan finde nogle flere midler end de 3,5 mio. kr., og det kan være mange steder fra; det kan også være fra tips- og lottomidlerne. Mit første og indledende spørgsmål er: Vil ministeren være med til at igangsætte en undersøgelse sammen med Skibsbevaringsfonden og finde midler i eksisterende midler på statens budget eller andre steder?

Kulturministeren.

Nu er det et lidt bredt formuleret spørgsmål, men jeg anerkender en fælles ambition om at styrke arbejdet med de her gamle træskibe.

Som jeg også sagde i mit allerførste svar, synes jeg, at der foregår et rigtig godt stykke arbejde, og den pågældende fond gør en meget, meget flot indsats og er med til både at generere et frivilligt engagement derude og sikre ekstern donation. Så det, jeg gerne vil love spørgeren, er, at vi gerne vil se på sagen og finde ud af, hvordan vi styrker hele området. Jeg vil dog ikke love, at det også vil være en økonomisk styrkelse, for det er altid en prioriteringssag, og som sagt vurderer vi for øjeblikket, at der er høj kvalitet i det arbejde, der allerede udføres, men vi vil gerne bakke op om det arbejde, der foregår derude. Økonomisk set vil vi ikke tage stilling på nuværende tidspunkt, men vi vil altid gerne tage diskussionen.

Hr. Alex Ahrendtsen for en kort bemærkning.

Der er jo brug for flere penge. Jeg ved ikke, om ministeren er klar over det, men der findes ca. 200 bevaringsværdige træskibe, som er i forenings- eller privateje, og der er 3,5 mio. kr. om året fra fonden at gøre godt med, og det forslår jo som en skrædder i helvede. Det er ganske enkelt ikke nok, så vi bliver nødt til at finde nogle penge.

Jeg er glad for de indledende, venlige bemærkninger, men så er det bare, at jeg spørger: Vil ministeren virkelig ikke være med til sammen med Skibsbevaringsfonden at finde nogle alternative finansieringskilder, så vi kan få øget fondens midler fra de 3,5 mio. kr. til et niveau, der gør, at vi sikrer den sejlende kulturarv og støtter op om de mange frivillige, som hver dag bruger masser af tid og penge på at holde den sejlende kulturarv ved lige? Vil ministeren virkelig ikke være med til at se, om der ikke kunne findes nogle penge et eller andet sted? Jeg kan godt forstå, at ministeren ikke kan love her i salen, at han finder nogle penge, men vil han dog ikke i det mindste tage et møde med Skibsbevaringsfoden og se, om man ikke kunne finde nogle penge et eller andet sted? Det ville da være åbent.

Kulturministeren.

Hr. Alex Ahrendtsen ved jo godt næsten på forhånd, hvad jeg vil svare, og det er, at i forhold til den samlede økonomiske situation, som landet som sådan befinder sig i og dermed også Kulturministeriets ressortområde befinder sig i, går vi hver eneste dag ind og laver skarpe prioriteringer, i forhold til hvad vi vægter. Og på det her område med de gamle træskibe er det sådan, at fredningen af relevante skibe foregår på et godt niveau. Det er en klar vurdering fra Kulturstyrelsen, at vi lever op til det kvalitative niveau, vi skal være bekendt. I forhold til de træskibe, som er bevaringsværdige, og som enten er privatejede eller foreningsejede, har vi som sagt den pågældende fond, og de laver et fortrinligt stykke arbejde. Det er vi begge enige om. Spørgsmålet er så, hvordan vi styrker området som sådan. Kunne man forestille sig, at det kunne udløse en positiv synergi til gavn for alle, hvis man fik museerne, de frivillige foreninger og fonden til at arbejde tættere sammen? Der er det, jeg siger, at det kan jeg sagtens gå ind i en dialog om, for jeg synes også, at der foregår et rigtig godt stykke arbejde derude, men jeg vil ikke på nogen måde stå her på talerstolen og love, at der kan findes ekstra penge, for vi befinder os i en ekstremt udfordrende økonomisk situation.

Den næste spørger, der er kommet på, er hr. Kim Andersen fra Venstre for en kort bemærkning.

Tak for det. Når jeg beder om ordet, er det, fordi det her område gennem årene har interesseret mig. Jeg synes, det er interessant, det er en del af vores kulturarv og en del af vores identitet som gammel søfartsnation. I et nutidigt perspektiv med Danmark som eksponent for søfarten og de maritime erhverv forestiller jeg mig, at der er en sammenhæng – ikke bare en sammenhæng tilbage i tiden, men også en sammenhæng, der rækker frem og kan være med til at skabe en synergi omkring den blå klynge, som vi kalder det, altså hele det maritime erhverv både til vands og til lands. Der synes jeg at det er så vigtigt at have historien og kulturen med.

Derfor vil jeg bare spørge ministeren, om han kan identificere sig lidt med det, jeg siger her, og se den sammenhæng og dermed også, at vi har en forpligtelse – og jeg er helt med på, at økonomi er noget svært noget – til at søge at hjælpe med til at bevare og levendegøre den kulturarv, vi har, som ligger i havnene og de indre farvande, og som udgøres af store og små træskibsfartøjer.

Kulturministeren.

Jo, og som jeg også gav udtryk for i mit første indlæg, har vi en fælles forståelse for og interesse i området. Jeg er faktisk også glad for at se, hvor seriøst der bliver arbejdet med det, når vi snakker om fredede træskibe og dermed museernes arbejde. Vi har otte museer ud over Nationalmuseet, som har det som en særlig forpligtelse, og derudover har vi som sagt den pågældende fond, som støtter op om træskibe i privateje og foreningseje. Så der er et fælles ambitionsniveau for både at bevare vores kulturarv og faktisk holde et fag i live. Det er også derfor, at jeg sagde til den tidligere spørger, at man kunne gå ind og kigge på, om der kunne være tiltag, der styrkede det inden for den pågældende økonomiramme. Kunne man forestille sig nye måder at arbejde sammen på inden for det her område, som alle kunne se sig i, og kunne vi som sagt gøre arbejdet endnu bedre end det arbejde, vi allerede gør rigtig godt i dag?

Hr. Kim Andersen for en kort bemærkning.

Jeg er glad for, at ministeren i svaret også nævner en styrkelse af de gamle håndværk, der er involveret i det maritime og her i træskibsflåden. Men vil ministeren så sætte sig i spidsen for nu at prøve at omorganisere det, han taler om her, også inden for de museer, der arbejder med træskibe, og de foreninger, der er aktive på området, og så i øvrigt se på, om der på andre områder kan allokeres mindre beløb, som kan generere en mere funktionel offentlig indsats til gavn for træskibene og deres bevaring? Vil ministeren sætte sig i spidsen for det?

Kulturministeren.

Det, jeg vil love hr. Kim Andersen, er, at jeg lige om et øjeblik sætter mig ned og lytter til de indlæg, der kommer fra de forskellige kulturordførere. Afhængigt af udfaldet af det og af, hvordan processen så skal være i forhold til andenbehandlingen af forslaget her, kan jeg tage stilling til, om vi lander på en fælles beslutning eller beretning, kan man sige, eller om jeg selvstændigt som minister skal sætte mig i spidsen for det her. Jeg vil sætte mig ned og lytte godt og grundigt, og jeg tager de forskellige indlæg særdeles seriøst, også, fordi det er et område, som interesserer mig. Så jeg vil lytte, og så skal der nok ske handling. Hvilken form for handling der kommer bagefter, vil vise sig.

Tak. Og der er kommet flere til med korte bemærkninger. Den næste er fru Mai Henriksen fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg er rigtig glad for en minister, som lytter til lige nøjagtig det her punkt, for der er ikke nogen tvivl om, at det her er konservativt hjerteblod. Selvfølgelig er jeg – det tror jeg faktisk vi alle sammen er – bevidst om den økonomiske situation, som vi står i, men jeg hørte ikke hr. Alex Ahrendtsen efterspørge en check eller et bestemt beløb eller en klar tilkendegivelse af, hvor meget der skulle sættes af i kroner og øre. Jeg hørte egentlig bare en efterlysning af en politisk holdning til, om man vil prioritere det her og sætte sig, netop som ministeren siger, i spidsen for rent faktisk – også når der kommer penge igen og det bliver muligt at opprioritere det – at prioritere det og give det klare tilsagn til det i dag og måske endda lave en målrettet strategi for, hvordan man kan komme hen i retning af at få bevaret mere af den her maritime kulturskat.

Ministeren.

Jeg håber, at det også fremgår af mit tidligere svar, at der foregår et rigtig, rigtig flot bevaringsarbejdet allerede både på museumsniveau og ude i de frivillige organisationer, så vi skal ikke, kan man sige, gøre problemet større, end det er. Til gengæld vil jeg gerne gøre ambitionen større forstået på den måde, at det er et vigtigt område, og ikke mindst i forhold til den diskussion, vi havde lige før om de her gamle håndværk, så de her håndværk ikke uddør. Jeg tror, der er et potentiale i det både håndværksmæssigt og turistmæssigt, som er interessant, og som vi skal have tænkt igennem. Derfor er jeg også glad for, at vi får den her debat, som så kan motivere os alle sammen til at fastholde et fokus på området.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Det synes jeg er rigtig rart at høre. Så vil jeg egentlig bare spørge ministeren – for det er jo en meget klar udmelding, der kommer, og det er jeg i hvert fald personligt meget begejstret for: Hvornår kan vi så forvente, at ministeren har taget stilling og får anlagt den her strategi, som forhåbentlig kan bringe os i nærheden af at bevare en endnu større del af vores maritime kulturarv? Kan ministeren måske sætte noget tid eller omfang på?

Kulturministeren.

Nej, det vil jeg ikke gøre, og det vil også være useriøst. Men det seriøse, jeg vil gøre, er som sagt at tage den her diskussion med kulturordførerne og sørge for, det bliver behandlet i udvalget. Jeg vil i den grad love, at ikke bare jeg som minister, men også ministeriet som sådan vil tage det her seriøst, og så må vi i fællesskab finde ud af, hvordan vi finder nogle gode løsninger.

Som sagt foregår arbejdet på et kvalitativt højt niveau allerede i dag. Museerne løfter det flot, der er en fond, der støtter gode projekter, og der er gode resultater på området. Spørgsmålet er: Kan det gøres endnu bedre? Det er jeg selvfølgelig åben over for at diskutere.

Vi har endnu en kort bemærkning, og det er fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten.

Jeg kan godt forstå på kulturministeren, at han mangler penge, selv om det er lidt fattigt i så rigt et samfund, at kulturen mangler penge. Men jeg vil spørge ministeren: Hvis vi gør det, at vi giver Skibsbevaringsfonden flere penge – uanset hvorfra de kommer – giver det så et underskud, eller giver det et overskud? Hvis vi giver penge til vedligeholdelse af træskibe, giver vi penge til folk, der arbejder på de små værfter, og der er masser af træskibe, som er en del af turistsæsonen. Derfor tror jeg, at selv om vi bevilger flere penge, får vi pengene flerdobbelt igen. Kan ministeren give mig ret i det?

Kulturministeren.

Det er også den argumentation, jeg plejer at bruge over for finansministeren – siger jeg med et smil. Det er jo det, der har været argumentet i mange kulturpolitiske debatter, nemlig at hvis vi har et stærkt kulturliv, vil det have afledte positive konsekvenser for en lang række erhverv. Det, som vi diskuterer her, er jo specifikt de gamle træskibe, og der synes jeg, bl.a. også i kraft af at debatten nu bliver taget op på foranledning af hr. Alex Ahrendtsen og Dansk Folkeparti, at der er nogle aspekter i det, som også har vækket min nysgerrighed, og det går specielt på de gamle håndværk og turismedimensionen af det. Vi kan selvfølgelig godt idéudvikle her fra talerstolen, men jeg ser mere frem til, at vi også tager den diskussion i udvalget, og så finder vi ud af, om vi sammen kan skærpe vores fokus på det og finde ud af, hvor udviklingsmulighederne er.

Så ja, det er fuldstændig rigtigt, som Enhedslistens ordfører siger, at hvis man prioriterer kulturlivet, har det en lang række positive afledte effekter. Det kan jeg kun nikke bekræftende til.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til kulturministeren og går over til ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Flemming Damgaard Larsen fra Venstre.

Dette beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti omhandler at iværksætte tiltag, der i højere grad sidestiller skibsbevaring med bygningsbevaring. Venstre er meget positiv over for, at den særdeles vigtige kulturarv, som de danske træskibe repræsenterer, bevares og sikres.

Danmark har en tusindårig tradition for skibskonstruktion og skibsbygning, som i særlig grad forpligter os til at sikre det helt unikke, som de tilbageværende 184 træskibe repræsenterer. Det er træskibe som f.eks. skonnerter, galeaser, jagter, fragtskibe, fiskefartøjer, postbåde, slæbebåde, dampskibe m.fl. Det siger en hel masse om dansk skibsbygningskultur og traditioner, noget, vi som stolt søfartsnation ikke kan tillade os at negligere.

De gamle skibe er også en levende historiefortælling, når de sejler rundt i de danske farvande og tjener mange også turistmæssige formål. Det er mange privatpersoner, fonde, foreninger, interessentskaber og andre, der som ejere står bag skibene og gør en meget stor og rosværdig indsats for at bevare og sikre skibene og også for, at de stadig spiller en aktiv kulturel og nutidig rolle. Der er virkelig grund til at lette på hatten for denne store indsats.

Som sagt støtter Venstre forslaget og vil gøre en aktiv indsats under udvalgsbehandlingen for at finde en økonomisk model, der både tilgodeser skibene og samfundets økonomiske interesser.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører for Socialdemokraterne.

Socialdemokraterne støtter ikke forslaget, og det er faktisk ikke med baggrund i det indholdsmæssige, men med baggrund i økonomien. Vi vil imidlertid rigtig gerne i udvalgsarbejdet, altså i udvalgregi, arbejde videre på at prøve at sikre noget indholdsmæssigt, som kan være med til understøtte den problemstilling, som forslagsstillerne her rejser.

Hvorfor vil vi så egentlig det? Har historiske skibe værdi for andre end dem, der ejer dem? Hertil er svaret helt klart ja. De har værdi for vort land, de har værdi for vores identitet. Vores lillebitte lands udvikling og rigdom har i århundreder i høj grad været understøttet af skibserhvervet og vores vandveje, altså vores farvande omkring os. Så såvel fornuftsmæssigt som følelsesmæssigt og museumsfagligt er det væsentligt, at vi får sikret og også politisk understøttet vores historiske skibe.

Kan det gøres bedre, end det bliver gjort i dag? Ja, det kan det sikkert, og derfor håber jeg også, at vi i udvalgsarbejdet her fremover kan få udarbejdet en fælles beretning, som kan være med til at trække nye muligheder op for fremtidens bevaring af de her skibe, som helt klart udgør en maritim kulturarv. Jeg vil også rigtig gerne, at en forhåbentlig fælles beretning kan være med til i højere grad at sikre, at skibene også beholdes på danske hænder.

Vedligeholdelsesmæssigt set har træskibe altid udgjort en stor kontinuerlig udfordring. Lad os prøve at se eksemplet for os. Lad os prøve at kigge 100 år tilbage på en træskonnert, hvor besætningen måske var i størrelsesordenen mellem 20 og 60 mand. Besætningen fik lov til at sove en gang imellem, men hvad lavede de ellers om bord, lige så snart de havde fået sat sejlene eller den anden vej havde fået rebet sejlene? Ja, de vedligeholdt skibet indvendigt og udvendigt fra morgen til aften. Det var en kæmpe udfordring dengang at holde et skib sejlende. I dag er det nøjagtig den samme udfordring, både økonomisk og mandskabsmæssigt.

Det er utrolig gunstigt, og det er glædeligt og gavnligt, at der findes organisationer som eksempelvis Skibsbevaringsfonden og Træskibs Sammenslutningen – Træskibs Sammenslutningen har altså omkring 400 medlemmer – som varetager de her interesser. Det er også vigtigt og væsentligt, at de er med til at italesætte det politisk, og det må jeg anerkende deres arbejde for. Det har de været dygtige til.

Så altså, samfundsmæssigt såvel som politisk er der en interesse for den maritime kulturarv, ikke alene fordi det har en decideret og direkte kulturel værdi, fordi det understøtter oplevelsesøkonomien og de institutioner, der gør brug af den, men også fordi det erhvervskompetencemæssigt – og det har flere ordførere og ministeren allerede været inde på – er med til at bibeholde kompetencerne i de erhverv, hvor man restaurerer og opbygger træskibe. Men det gælder også beskæftigelsesmæssigt, og der er jo ikke noget, der fra denne talerstol og i denne sal bliver talt mere om end den beskæftigelsesmæssige situation i vores land.

Så der er god grund til at håbe på, at vi får lavet en beretning, som vi kan give til kulturministeren, og som kulturministeren vil kunne arbejde målrettet videre med. Det skal være Socialdemokraternes ønske. Jeg må jo også samtidig sige, at det er ensbetydende med, at vi ikke kan støtte forslaget, som det ligger her, men der er rakt en meget positiv og udstrakt hånd frem til, at vi i samarbejde i Kulturudvalget kan nå frem til at sætte nogle faste mål.

Der er en kort bemærkning. Det er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak for de pæne ord, men der er noget, jeg lige skal have på plads. Socialdemokratiet støtter intentionen og egentlig også indholdet af beslutningsforslaget, men bl.a. på grund af økonomien kan man ikke være med. Så er det, at jeg ikke helt forstår det, fordi forslaget, hvis jeg lige kort må læse op, går ud på, at ministeriet »igangsætter forhandlinger med Skibsbevaringsfonden om at omprioritere midler til fordel for skibsbevaring«. Og så foreslår vi nogle ting, man kunne gøre.

Hvad er der i det her forslag, som Socialdemokratiet ikke kan støtte?

Ordføreren.

Tak for det. Der er det i det, at sådan som formuleringen er lavet, synes vi fra socialdemokratisk side, at det giver en for stram binding. Vi synes, at det er gunstigt og forhåbentlig med en meget stor bredde, at vi i Kulturudvalgets regi kan lave en beretning, som også måtte vende flere aspekter end det, der er vendt i beslutningsforslaget her fra Dansk Folkeparti, og derefter kan levere en beretning til kulturministeren med den tyngde, der måtte være, at et forhåbentlig meget bredt flertal i Kulturudvalget bakker beretningen op.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Skal jeg så forstå det sådan, at hvis vi nu kan finde en formulering, som betyder, at vi måske er lidt bredere i vores hensigtserklæringer, så vil Socialdemokratiet være med? Og vil Socialdemokratiet så også være med til måske at finde nogle penge til dette område, hvis vi kan finde fælles fodslag i udvalgsbehandlingen?

Ordføreren.

Det, jeg meget tydeligt giver udtryk for, og som er Socialdemokraternes holdning, er, at der bliver gjort et stykke arbejde i forhold til bevaring af træskibene og der skal gøres en indsats. Jeg siger i og for sig også indirekte i min ordførertale, at behovet sikkert er stigende. Det er sådan, at træskibe rådner. Det er en proces, der er i gang hele tiden, og det bliver ikke billigere at lave en bevaring af træskibene, uanset om det er skibe, der er i museumsregi, eller det er de skibe, som måtte være bevaringsværdige, og som er i privat- eller foreningsregi.

Så ja, der er lyttet rigtigt fra Dansk Folkepartis side til, at nu synes jeg, nu synes vi, at vi skal tage at prøve at arbejde på en formulering til en beretning, som kan leveres til kulturministeren, og som er rettelinjen og rettesnoren fra Folketinget.

Der er kommet endnu til en kort bemærkning. Det er hr. Kim Andersen fra Venstre.

Jeg vil i og for sig gerne sige tak til den socialdemokratiske ordfører for den tilgang, han som ordfører for et regeringsparti udviser her, for det bliver jo helt klart sagt, at man er bevidst om, at der er et øget behov, og at man er villig til at imødekomme det for at bevare den del af vores kulturarv, som udgøres af træskibe. Det vil jeg gerne takke for, for det synes jeg er et nyttigt statement. Jeg tror ikke, at jeg overfortolker. Jeg tror, at den er nogenlunde samlet op.

Så lytter jeg mig også til, at hr. Flemming Møller Mortensen siger: Lad os så prøve at samles i Kulturudvalget om det, vi herinde lidt teknisk kalder for en beretning. Og hvad er formålet med at lave en beretning? Det er jo altså, at man vil noget med den. Det er jo noget ud over det, der er, og det vil jeg også gerne kvittere for. Det er altså en nyorganisering, og det er en åbenhed over for at afsøge mulighederne for at tilføre området nye penge.

Jeg går ud fra, at det er en rimelig fortolkning af det, ordføreren her har sagt, og til det vil jeg gerne sige, at det synes jeg er en rigtig fornuftig tilgang til det, og så skal vi alle sammen bevare benene på jorden og være realistiske. Men det, at vi erkender, at her er en væsentlig kulturarv, at der skal gøres mere, end der bliver gjort i dag, at vi skal afsøge mulighederne for at få tilført nye midler, og at vi skal finde ud af en ny organisering af området, så vi kan få en synergi, synes jeg er en god begyndelse for en beretning i kulturudvalgsregi.

Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Jeg synes, at det vigtigste og det rigtigste, vi kan gøre her fra Folketingets side, er at sende de rigtige signaler til dem, der skal handle. Jeg synes, at vi med en beretning, forhåbentlig med en bredde i Kulturudvalget, kan sende et rigtigt signal til alle de interessenter, ejere, foreninger og organisationer, som arbejder på det her område, om, at vi bredt politisk har forstået deres budskab, og at vores intentioner er sande og rigtige og jo også naturligvis skal munde ud i noget handlingsorienteret.

Jeg har lyttet med stor opmærksomhed til det, kulturministeren sagde i sin tale, nemlig, at kulturministeren vil lytte til os ordførere fra Folketingets partier og lytte til det, vi måtte komme frem til. Det er en rigtig gunstig og fornuftig måde at få bredde i politik. Kulturpolitik egner sig rigtig godt til bredde i beslutningerne, og derfor tror jeg også, at det må være det rigtige.

Det springende punkt, og der, hvor hr. Kim Andersen jo naturligvis forsøger sådan at få mig til at svare helt konkret, er i forhold til det økonomiske. Men her vil jeg tillade mig at sige, at jeg ved, at både hr. Kim Andersen og hr. Alex Ahrendtsen har erfaring i det politiske. Vi er alle sammen klar over, hvordan kulturbudgettet ligger, og det kan være vanskeligt, endog rigtig, rigtig vanskeligt, at lave prioriteringerne. Men hvis vi har intentionen og vi bruger alle gode kræfter på det både internt i forhold til det, der er finansloven, og også eksternt, i forhold til hvad der måtte være af eksterne midler, tror jeg at vi kan nå et yderligere stykke vej end det, man gør i dag.

Hr. Kim Andersen for en kort bemærkning.

Nu må ordføreren ikke misforstå det. Det er ikke for at være unødig skarp, men jeg bliver nødt til lige at være lidt præcis. Nu bevæger vi os jo væk fra den fase, hvor vi sender signaler, og hvor vi søger bred samling. Nu bliver vi lidt mere operationelle, når vi direkte og indirekte nikker til hinanden om en beretning i Kulturudvalget. Så bliver vi operationelle, og hvis det skal have et formål, er det, fordi man kvalificerer det, man vil.

Der må det, hvis der skal være indhold i ordførerens pænt fremførte tale, være sådan, at det er et tilsagn om at ville sætte nogle forpligtende ord på papir i en beretning om mulighederne for at afsøge midler til området – læg mærke til, at jeg siger mulighederne for at afsøge nye midler til området – og reorganisere området, sådan at man kan opnå en øget synergi i drift og vedligehold af det her område. Det burde ikke være en overfortolkning, ellers er vi jo derhenne, hvor det begynder at blive meningsløst at lave en beretning.

Det vil jeg gerne have at ordføreren bekræfter.

Ordføreren.

Det var også straks en mere rund formulering. Men det kan jeg godt bakke hr. Kim Andersen op i. Det, der skal være formålet med en beretning, skal være en styrkelse af det, der er intentionen bag Dansk Folkepartis beslutningsforslag her. Så enkelt er det. Men processen frem mod en beretning foregår naturligvis ikke her på talerstolen. Den foregår i Kulturudvalgets regi, det er næste skridt, og det vil jeg glæde mig rigtig meget til.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Hans Vestager, Radikale Venstre.

Johannes V. Jensen skriver et sted: Som barn skar jeg skibe og skød med bue, jeg holdt mig til midten af skiven. Der er jo ikke tid til, at jeg her læser hele digtet, men jeg citerer Johannes V. Jensen for at nævne hans optagethed af både det primitive og den nye teknologi. Og hvis der er noget, der gælder skibe, så er det jo netop det primitive og optagetheden af ny teknologi. Det er jo sådan, at skibe altid skulle udvikles, og skibe var i en lang periode noget af det mest kostbare, man havde. Det var det, der havde Frederik II's og Christian IV's store bevågenhed. Der var engang en admiral, som glemte at skyde den svenske flåde i sænk i Kielerbugten, og han blev efterfølgende halshugget, fordi han ikke havde passet sit arbejde. Jeg håber ikke, det skal gå på samme måde med os, fordi vi ikke sørger for at bevare de danske træskibe. Men jeg kan da sige så meget, som at vi, når det drejer sig om skibe, jo har museer, der skal tage sig af dem, og er noget først kommet ind under et museum, bliver det bevaret for eftertiden, for så hører det under museumsloven.

Derimod er det sådan med fredning, at det er noget lidt mere tilfældigt. Man kan frede bygninger, men ejeren kan misligholde dem, uden at man principielt kan gribe ind. Man kan altså have et pænt tegltag, og så kan man lægge blikplader på i stedet for, hvis man synes, det regner ind. Men med de skibe, som er kommet i museumsvaretægt, er det anderledes, og derfor har de maritime museer egentlig gjort en bedre indsats, end man må sige der er sket inden for fredningsområdet. Der søges også om mange penge til tilskud til fredning, men man får ca. 35 mio. kr. ud af det årlige behov på 160 mio. kr.

Med hensyn til Skibsbevaringsfonden og de 3,5 mio. kr. er det udtryk for, at staten anerkender det, og det er samtidig sådan, at disse skibe jo, til forskel fra bygningerne, har en helt anden funktion end en enkelt fredet bygning ude på landet, som er fredet af en eller anden grund. Så derfor er der meget større opmærksomhed omkring skibene, og derfor er en simpel løsning på problemet jo – som påpeget af forslagsstillerne – at der bare skal flere penge til. For det er jo finanskrisen, som pludselig har gjort det her tydeligere, så hvis finanskrisen kan skaffes af vejen, vil vi kunne fortsætte på den måde, som det hidtil er foregået på, nemlig ved en overordnet statslig støtte og så et stort og fantastisk samarbejde med frivillige, med fonde og med lokale turistorganisationer osv.

Derfor mener Det Radikale Venstre, at vi skal undersøge dette område og finde ud af, hvad der er op og ned, og hvor meget det er rimeligt at man bevarer. Har man bevaret nok? Skal der bevares mere? Kan man inddrage andre parter? Det er sådan, at Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør i øjeblikket er ved at foretage en stor udbygning. Måske skal også flere af disse ting bevares digitalt, sådan som vi allerede har været nødt til at gøre det med hensyn til storebæltsfærgerne, som jo har været en væsentlig del af dansk kulturarv og dansk kultur i lange perioder.

Med hensyn til det med at bruge ordet kulturarv vil jeg sige, at for mig er det et farligt udtryk, for så kan alt jo pludselig blive betydningsfuldt. Vi bliver jo nødt til at efterlade noget bag os, og der er noget, som skal gå til grunde og vil gå til grunde. Goethe siger et sted, at alt, hvad der opstår, også en dag skal gå til grunde. Det synes jeg ikke helt om, for der er noget, som man elsker, og som man holder af. Og sådan opfatter jeg også det her forslag om sejlskibe, for jeg begyndte jo med at citere Johannes V. Jensen: Som barn skar jeg skibe og skød med bue. Jeg kan sige, at det var en stor oplevelse forleden dag at være inviteret til en dampbarkassesejllads i Københavns Havn med dampbarkassen fra fregatten »Jylland«. Og der lå også andre skibe. Så jeg tror, at det ikke kun er Johanne V. Jensen, der har denne glæde ved skibe, og det kan man jo også mærke, for der var mange, der gerne ville være frivillige, dengang »Havhesten«, tror jeg det var, sejlede hjem med rygvind fra England. Så det med skibe er noget, som optager mennesker, og derfor drejer det sig ikke kun om penge, men det drejer sig om hele det koncept, i hvilket skibene indgår.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for ordene. Nu er det ikke finanskrisen, der er skyld i den nuværende situation. Skibsbevaringsfonden har i mange år fået 3,5 mio. kr. hvert år, også før finanskrisen. Det, forslaget handler om, er de skibe, som er i privat eje eller i foreningseje. Forslaget går simpelt hen ud på, at vi finder nogle flere penge end de 3,5 mio. kr., så de private og foreningerne har nogle penge til at vedligeholde deres skibe. Det er ikke til driften; den klarer de selv. Næh, det er, hvis der pludselig opstår et akut behov for at vedligeholde. Det er det, forslaget går ud på.

Det, jeg så hører ordføreren sige, er, at man vil undersøge. Betyder det, at ordføreren og Det Radikale Venstre vil være positivt indstillet over for i fællesskab med andre partier at se, om vi kan finde nogle penge til Skibsbevaringsfonden? Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

For mig er det sådan, at jeg ikke vil udstede nogen løfter. Jeg vil vide, hvordan det her egentlig er, inden man begynder på det. Nu har vi jo, og det har vi fået beskrevet af det arbejde, som hidtil er blevet udført, siden 1990 ydet støtte til adskillige projekter, og denne Skibsbevaringsfond har pant for 50 mio. kr. Det er jo et godt stykke arbejde. Der står i bemærkningerne til forslaget:

»En lang række af de større bevaringsværdige skibe har hidtil tjent til deres eget vedligehold ved at udføre chartersejladser, men finanskrisen har været ødelæggende, og flere rederier er gået ned.«

Det var det, jeg henholdt mig til. Det er derfor, jeg er langsom til sådan at komme med bemærkninger om, at det er hjerteblod, og at det da skal støttes og sådan noget i den tankegang. Men når jeg begynder med at citere og fortælle om skibenes betydning, er det udtryk for, at her er der noget, som der skal være større viden om, og så må vi håbe på, at der er nogle, der vil komme med pengene.

Hr. Alex Ahrendtsen for en kort bemærkning.

De »nogle«, der skal komme med pengene, er jo os, heriblandt også ordføreren. Så jeg håber da, at ordføreren vil være med til at presse ministeren og regeringen til at finde nogle penge. Grunden til, at nogle af de her skibe gik konkurs, var jo driftssiden, og det har Skibsbevaringsfonden ikke noget at gøre med. Det, vi taler om, er, hvordan vi bevarer dem, hvordan vi hjælper private og foreninger med at finde nogle penge, så de kan bevare deres skibe. Der er omkring et par hundrede bevaringsværdige træskibe i Danmark, og 3,5 mio. kr. er ganske enkelt ikke nok. Så mit spørgsmål skal egentlig igen bare være: Vil ordføreren sammen med os andre, de ordførere, der allerede i dag har talt, nemlig Socialdemokratiets og Venstres ordførere, være med til at finde nogle penge et eller andet sted, så vi kan hjælpe disse godhjertede frivillige?

Ordføreren.

For mig er det afgørende, at hvis man skal have penge, skal argumenterne være i orden. Argumenterne skal være i orden. Derfor kan man ikke nøjes med at sige, at der er 200 bevaringsværdige træskibe. Man kan ikke nøjes med at sige hjerteblod og kulturarv. Der skal større viden til for, at man kan sige, at det er dette område, der primært skal prioriteres frem for andre.

Som jeg gjorde opmærksom på, har vi jo otte museer, som har det maritime som en del af deres forpligtelse. Det var bare det, jeg ville minde om allerede på forhånd. Man kan nemt finde nogle folk, som har ansvaret for pengene i højere grad, end jeg har det, som jo vil komme med det argument, når vi forhåbentlig kommer og siger, at vi har brug for et større beløb. Man må gøre sig arbejdets omfang klart på forhånd, så man ikke går i gang med noget og bliver alt for skuffet på et senere tidspunkt. Jeg tror, der skal hårdere argumenter til. Så positivitet, men ingen løfter.

Hr. Kim Andersen for en kort bemærkning.

Jeg vil blot gerne have lov til at sige tak til den radikale ordfører for det, som jeg opfatter som en positiv tilgang til og også interesse og måske endda veneration for den del af vores kulturarv, som ligger i den gamle træskibsflåde. Jeg må jo også anerkende og respektere, at ordføreren ikke vil stå og give nogen forpligtende tilsagn. Jeg har jo selv i mange år været regeringsordfører, så jeg kender til den rolle, og det har jeg respekt for.

Jeg vil så modsat også gerne sige, at når jeg skal forstå det, der står tilbage som substansen i ordførerens indlæg om at undersøge området og få mere viden om det og prøve at finde en fremadrettet løsning, må det også være sådan, at ordføreren mener, at det er et projekt, som Kulturministeriet og kulturministeren skal sætte sig i spidsen for. Det må være konklusionen, for ellers er der jo ingen substans tilbage. Men det tror jeg at der er. Tak.

Ordføreren.

Jeg regner da med, at kulturministeren kan høre efter, hvad der bliver sagt, for hvis han kan høre græsset gro, har han fremtiden for sig, og kan han ikke høre det, er det jo beklageligt.

Hr. Kim Andersen for en kort bemærkning.

Jeg har ikke brug for at trække nogen hårde konklusioner op om kulturministeren. Jeg er helt tilfreds med, at den radikale ordfører er enig med mig i, at nu har Kulturministeriet og ministeren en opgave i at prøve at få det her område udredt med henblik på at få det styrket. Den tilslutning til dagens dagsorden er jeg glad for og siger tak for.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Vigsø Bagge, SF.

Der er sagt rigtig mange fine ting om skibsbevaring fra talerstolen under behandlingen af det her forslag, så jeg vil ikke stå og gentage det, men bare sige, at vi også i SF har hjerter, der banker for den sejlende kulturarv, og vi har forståelse for dens betydning for Danmark som skibsfartsnation. Skibene fortæller en vigtig del af Danmarks historie og er unikke seværdigheder for landets turister.

Det er et meget sympatisk beslutningsforslag, men det er altså for dyrt at gennemføre i den økonomiske krisesituation, vi befinder os i. Det betyder, at vi i SF ikke kan støtte forslaget, for vi hverken vil eller kan være med til at udskrive en blankocheck til den sejlende kulturarv.

Bygninger fredes og bevares gennem bygningsfredningsloven, og skibe bevares som museumsgenstande efter museumsloven. I alt otte museer, herunder Limfjordsmuseet i Løgstør, hvor jeg i parentes bemærket selv som ung har haft et fritidsjob som kustode, og Nationalmuseet, har et særligt ansvar for den her maritime kulturarv, herunder skibsbevaring. Den her indsats suppleres, som det også er blevet sagt af rigtig mange ordførere, på forbilledlig vis af Skibsbevaringsfonden. Vi er af den overbevisning, at museernes indsatser på nuværende tidspunkt på området faktisk er rigtig gode. Det er jo også samtidig Kulturstyrelsens vurdering, at den maritime kulturarv indsamles og bevares på et tilfredsstillende niveau.

Det er, som jeg sagde, særligt af økonomiske grunde, at vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag, men vi vil selvfølgelig meget gerne være med til at bidrage konstruktivt til en eventuel fælles beretning i Kulturudvalget, så vi på den måde kan sikre, at der fortsat bliver gjort noget godt for området.

Tak til ordføreren. Den første med en kort bemærkning er Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Ordføreren slipper ikke helt. Tak for de pæne ord. Jeg skal lige forstå det der, der står i forslaget, med, at det er for dyrt. Hvor er det præcis i forslaget, der står noget, der er for dyrt?

Ordføreren.

Man kunne jo vende det om og spørge: Hvor er det præcis i forslaget, der står, hvilke økonomiske konsekvenser det her kunne have i forhold til afgiftsfritagelsen og de dele af forslaget, som måske står lidt uklare hen? Vi er bare ikke i en økonomisk situation, hvor vi sådan kan udskrive den her blankocheck og uden videre sidestille skibsbevaring med bygningsbevaring.

Jeg må sige, at en af grundene til, at vi ikke har råd til det, er, at den tidligere regering har efterladt landet i en økonomisk situation, der sammen med finanskrisen gør, at vi må prioritere pengene meget nøje. I den forbindelse må jeg også sige, at hvis det her punkt havde været rigtig vigtigt for Dansk Folkeparti, kunne det jo være, man ville have gjort noget i de 10 år, man var støtteparti til en regering, der nu som opposition tydeligvis støtter det her forslag varmt.

En kort bemærkning igen fra Alex Ahrendtsen.

Nu sad jeg ikke i Folketinget på det tidspunkt. Jeg vil bare sige, at det der med den skattemæssige fritagelse for afgifter er noget rent faktuelt, der står i forslaget. Det, forslaget går ud på, og det er egentlig meget uskyldigt, er, at vi igangsætter forhandlinger med Skibsbevaringsfonden om at finde nogle midler. Det er faktisk det, vi foreslår: Vi igangsætter sammen med Skibsbevaringsfonden og Kulturministeriet nogle forhandlinger om at finde nogle midler.

Hvorfor kan SF ikke tilslutte sig det? Det er jo egentlig meget uskyldigt.

Jeg synes, det er helt o.k., at ordføreren understreger, at ordføreren ikke sad i Folketinget før valget, men jeg antager, at det her ikke er en problematik, der er opstået i de 9 måneder, hvor der har siddet en ny regering. Men lad nu det ligge.

Når vi løfter et forslag ind i Folketinget, som også er udgiftsdrivende, antager jeg, at forslagsstilleren har en formodning om, at der også skal statspenge ind i det her. Her er det, jeg må sige, at hvis det bare handler om at finde midler andre steder, kan man jo gøre det til hver en tid. Hvis der skal statspenge ind i de her ting – og det tror jeg bl.a. er ordførerens intention med forslaget – har vi en udfordring, for der står ikke noget om, hvad det er for nogle statspenge, vi skal finde, og hvor meget det kan beløbe sig til. Og det synes jeg er problematisk.

Hr. Kim Andersen for en kort bemærkning.

Tak for det. Når jeg markerer, er det, fordi jeg synes, at SF's ordfører her bruger nogle vendinger, som jeg er ked af at høre bliver brugt omkring en herlig, skøn historisk del af vores kultur. Bare sådan uden videre og uden at vide synderligt, uden at have undersøgt det og prøvet med noget at sige, at det er for dyrt, pyt, væk med det, synes jeg er en lidt for flot tilgang at have, hvis jeg skal være helt ærlig – og flot i gåseøjne.

Jeg vil også gerne sige, at som jeg har læst forslaget her, kan jeg ikke se, at der er noget om nogen blankocheck, og jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om nogen blankocheck fra Venstres side. Der skal være måde med alting, og der skal være proportionalitet, men der skal være det med en positiv tilgang, og den savner jeg i SF's ordførers tale.

Jeg vil gerne spørge: Er ordføreren ikke enig med kulturministeren, som dog var positiv i sin tilgang til problemstillingen og var parat til også at søge at afdække nye muligheder og være fremadskuende med henblik på at bevare den flydende kulturarv?

Ordføreren.

Jo, altså, når jeg står her på talerstolen og siger, at jeg finder beslutningsforslaget meget sympatisk og jeg meget gerne vil indgå i en konstruktiv dialog om en fælles beretning i Kulturudvalget, så betyder det lige præcis det, at jeg synes, at det er en fin intention, der ligger bag forslaget. Men som hr. Kim Andersen udmærket godt ved, foregår al politik i et prioriteringsrum, og jeg kan bare konstatere, at i de 10 år, hr. Kim Andersen havde muligheden for at øve indflydelse på det her område – en mulighed, der godt nok udløb for hr. Kim Andersens vedkommende for 9 måneder siden – har man fra Venstres side så ikke prioriteret at tage det her skridt i forhold til at sidestille skibsbevaring med bygningsbevaring, og det er jo nok så interessant. Så jeg kunne spørge tilbage, om hr. Kim Andersen ikke synes, at det er underligt, at man ikke har gjort noget ved det her område, som er så vigtigt, som hr. Kim Andersen understreger, i de 10 år, hvor hr. Kim Andersen havde mulighed for at øve indflydelse på området.

Hr. Kim Andersen for den anden korte bemærkning.

Det må fru Pernille Vigsø Bagge meget gerne spørge tilbage om, for det er jeg i stand til at svare helt klart på. Venstre og regeringen har styrket det her område i de 10 år, VK havde regeringsmagten, så det kan jeg svare positivt bekræftende på er sket, ikke i relation til det forslag, der ligger nu, men med kontanter. Vi har øget bevillingerne til området, og det tror jeg at træskibsfolket er mindst lige så glade for som for nogle af de ting, der konkret er på tale her. Vi kan sagtens snakke om, hvad det er for en form, det drejer sig om. Det er vi meget fleksible over for at gøre.

Det, det drejer sig om, er, at vi får reorganiseret området, at vi får skabt nogle synergier, og at vi får tilført området nye midler, præcis som VK formåede at gøre. Og der er jeg glad for, at piben nu får en anden lyd, så SF er enig med kulturministeren og er parat til også at ville løfte området og tilføre det nye midler. Der er nemlig brug for det, og det her er en meget, meget vigtig del af vores kulturarv.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at det er en meget, meget vigtig del af vores kulturarv, vi diskuterer her. Jeg kan bare konstatere, at i de 10 år, hvor Venstre havde muligheden for at sidestille skibsbevaring med bygningsbevaring, skete det ikke.

Den næste korte bemærkning er fra fru Mai Henriksen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Altså, for mig virker det mærkeligt, at debatten lige pludselig bliver sådan meget tilbageskuende, med hensyn til hvad man skulle have gjort, og hvad man ikke skulle have gjort. Ordføreren bruger udtryk, som at det er sympatisk, og at det er konstruktivt, og jeg tror, at det, som frustrerer i hvert fald mig lige nu, er, at jeg ikke oplever passionen, at jeg ikke oplever indlevelsen, med hensyn til at det her rent faktisk er hjerteblod, vi taler om.

Hvis man har passionen, hvis man har indlevelsen, vil man også gerne række hånden frem. Det oplevede jeg faktisk at kulturministeren gjorde i sin tale, som jeg synes var rigtig, rigtig god. Så rækker man jo netop hånden frem og siger: Vi vil gerne mødes i en forhandling om det her. Og det er jo faktisk det, hr. Alex Ahrendtsen og Dansk Folkeparti egentlig rejser som spørgsmål; det er jo ikke spørgsmålet om en blankocheck. Jeg skal gerne sige, at jeg ikke sætter mit navn under en blankocheck til bevaringsværdige træskibe, men jeg synes, at der er noget i selve indholdet i det her med at igangsætte den forhandling om at finde muligheder for en finansiering, altså, blødere kan det jo nærmest ikke være.

Jeg savner noget indlevelse, jeg savner noget engagement fra ordføreren med hensyn til at række hånden frem og sige: Ja, lad os nu finde en løsning på det her, lad os nu prøve at få nogle forhandlinger i gang, og så må vi se, hvad vi kan blive enige om. Det savner jeg at man gør, frem for at man pakker det ind i ord som konstruktivt og sympatisk, som bliver sådan meget monotone, uden egentlig at vise den store begejstring.

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen så ked af, at jeg efter sådan en lang nat med afslutningsdebat her sidst på eftermiddagen ikke er i stand til at udstråle større begejstring, når jeg bruger ordene sympatisk og konstruktivt. Og jeg havde forsvoret, at jeg skulle til det her, men nu gør jeg det alligevel. Jeg er vokset op ved Limfjorden, jeg bor ved Limfjorden, og jeg har arbejdet i flere år på Limfjordsmuseet, som oven i købet i sin samling har et pennalhus , som min fars onkel, Svend Borbjerggaard fra Venø, har brødfødt en hel familie med i en hel menneskealder.

Hvis der er nogen, der har en veneration for det her område, hvis der er nogen, der virkelig engagerer sig i det her, så er det mig. Men jeg skal nok øve mig i på en eller anden måde at virke meget mere begejstret i forhold til den sejlende kulturarv, så jeg kan glæde den konservative kulturordfører.

Fru Mai Henriksen for den anden korte bemærkning.

Jeg kan kun sige tak, for der fik vi jo begejstringen frem i øjnene og i stemmen, og det glæder mig rigtig meget, for så er jeg da overbevist om, at så må vi kunne finde hinanden med hensyn til at finde en model, som rent faktisk kan være til gavn for alle, og som sørger for, at vi får taget hånd om den problemstilling, som Dansk Folkeparti rejser. Men tak for begejstringen i stemmen, det er jeg glad for.

Ordføreren.

Jamen selv tak. Vi får lavet en beretning i Kulturudvalget, og der skal jeg byde ind med alle de superlativer, jeg overhovedet kan finde i mit vokabularium.

Efter denne forbrødring går vi videre til næste taler i ordførerrækken. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten, værsgo.

Jeg må nok bedrøve forsamlingen med at sige, at jeg ikke er opvokset ved Limfjorden, men på Valbybakke, så jeg har ikke sejlet ret meget i mit liv. Men jeg bliver jo nok nødt til at sige noget positivt om et forslag fra Dansk Folkeparti. Det er nok første, eneste og sikkert også sidste gang, jeg som ordfører for Enhedslisten kan rose Dansk Folkeparti.

Sagen er jo, at forslaget tager udgangspunkt i problemerne med at bevare de ældre skibe, ikke mindst de gamle træskibe. Vi har de seneste år set, at disse skibe er for dyre at bevare. Det betyder, at nogle af dem enten bliver skrottet eller bliver solgt til udlandet. Det betyder, at en del af vores kulturarv går ned med mus og mænd, og det betyder, at vi mister en del arbejdspladser.

Via staten ydes nogle få penge til at bevare de gamle skibe. 3,5 mio. kr. ydes fra tipsmidlerne til Skibsbevaringsfonden, og af dem bruges ca. 2 mio. kr. til at yde rentefri og afdragsfri tilskud til vedligeholdelsesarbejde på skibene. Som udgangspunkt forslår det som en skrædder i helvede. Når jeg ser på forslagets indhold med at sammenligne skibsbevaring med bygningsbevaring, står dette for mig som et åbent spørgsmål, men som sagt går jeg ind for, at vi på den ene eller den anden eller den tredje måde bliver nødt til at finde nogle midler til at sikre bevarelsen af de gamle skibe.

Men koster det noget, eller er det en overskudsforretning? Vi ved jo, at de gamle skibe bruges til markedsføring over for turister, og de maritime skoler siger, at de gamle træskibe har betydning for søgningen til erhvervsuddannelserne, og ikke mindst betyder vedligeholdelse af de gamle skibe, at en lang række små værfter beholder skindet på næsten. Vi ved, at en lang række bådebyggere og skibstømrere har et arbejde, fordi de arbejder med vedligeholdelse af de gamle skibe. Det er jo sådan, at når et skib får tilskud til vedligeholdelse fra Skibsbevaringsfonden, er det lettere at få støtte fra andre fonde. Det betyder, at nogle beløb bliver større og større, og dermed skaber det mange arbejdspladser både på værfterne og hos underleverandørerne.

Alt i alt er jeg positiv over for, at vi sammen skal prøve at finde midler til for alvor at bakke op om skibsbevaringsfondes arbejde. Jeg tror nok, at vi skal tage udgangspunkt i bygningsbevaring, men jeg tror, at vi kan finde de nødvendige penge, ikke mindst når vi ved, at pengene kommer flere gange igen både via turister, og ved at der kommer flere i arbejde. Med det som udgangspunkt mener jeg, at vi skal lave en beretning i Kulturudvalget, og jeg håber på, at vi kan få et meget stort flertal for den, så vi kan finde de nødvendige midler, for det skal vi.

Tak, der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for den flotte tale. Jeg vil da gerne rose Enhedslisten, og jeg vil ikke love, at det bliver sidste gang. Det kan godt være, at der også kommer en anden gang, hvor jeg vil rose Enhedslisten. Men ordføreren har jo fuldstændig ret i, at det her ikke kun handler om at bevare skibene; det handler også om værfterne og arbejdspladserne. Det er godt set, og det er fuldstændig rigtigt. Jeg er også glad for tilsagnet om, at vi skal finde nogle penge.

Jeg ved ikke, om ordføreren allerede i dag kan svare på det, men mit spørgsmål er: Hvordan forestiller ordføreren sig at vi eventuelt kunne gøre det? Har man gjort sig nogen overvejelser? Skal det ske ved hjælp af omprioriteringer, eller hvad havde man forestillet sig? Hvis man ikke kan svare på det, er det også o.k.

Ordføreren.

Som udgangspunkt kan jeg ikke svare på det, for når man laver omprioriteringer, når man flytter nogle midler over til noget, skal man huske, at så tager man dem fra nogle andre. Er det den rigtige måde at gøre det på? Jeg ved det ikke. Måske kan vi gøre det på den måde, men som udgangspunkt mener jeg, at hvis vi bevilger flere penge, får vi pengene flere gange igen, og jeg tror, for nu at sige det med kulturministerens ord, i virkeligheden, at det er finansministeren, vi skal snakke med om det.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen for anden korte bemærkning. Nej. Næste ordfører i talerrækken er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skal først meddele, at jeg holder denne tale på vegne af Liberal Alliances kulturordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

I Liberal Alliance anerkender vi behovet for, at staten i et rimeligt omfang forpligter sig på at sikre den nationale arv. Det gælder i forhold til nogle af vores store og vigtige museer. Det gælder for en lang række bevaringsværdige bygninger over hele landet, og det gælder også for Danmarks flotte maritime historie. I det beslutningsforslag, vi behandler i dag, foreslår Dansk Folkeparti, at skibsbevaringen gives bedre finansieringsmuligheder gennem bl.a. en omprioritering af midler fra Skibsbevaringsfonden og en fritagelse for visse afgifter på skibsbevaringsområdet på linje med de muligheder, der allerede gælder på bygningsbevaringsområdet.

Jeg kan forstå, at forslagsstillerne forestiller sig, at Kulturministeriet igangsætter forhandlinger med Skibsbevaringsfonden om initiativerne. Det skal ske, fordi midlerne til skibsbevaring er så få, at det i dag næsten er umuligt at planlægge større vedligeholdelsesopgaver, da uforudsete udfordringer ofte standser arbejdet. Udfordringen er naturligvis særlig svær at løfte i en tid, hvor den økonomiske situation betyder, at de rederier, der før har kunnet finansiere skibsbevaring med bl.a. chartersejladser, ikke længere har den mulighed, da markedet stort set er forsvundet. Samtidig ved vi, at lånetilskud fra Skibsbevaringsfonden ofte skaber mulighed for, at private skibsredere også kan få del i private fondsmidler til arbejdet, hvorfor der også er en positiv effekt her ved forslaget.

Liberal Alliance tilslutter sig argumentationen og kan derfor støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så vi vil gå videre til næste ordfører i talerækken, og det er fru Mai Henriksen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vores gamle skibe er en del af vores kulturarv. Danmark er en søfartsnation. Omgivet af havet, som vi er, har skibe og søfart altid været en del af vores livsbetingelse, og det har været afgørende for udviklingen af vort land, vores velstand og vores kultur. Det Konservative Folkeparti vil altid være at finde der, hvor der er brug for at forsvare de fælles danske værdier og vor fælles kultur. Derfor er vi selvfølgelig også optaget af at bevare vore gamle træskibe, ligesom vi skal bevare vore gamle bygninger.

Vi er meget opmærksom på det vigtige arbejde, der finder sted i Skibsbevaringsfonden, og det vil også fremover være et centralt omdrejningspunkt for bevaringen af vore gamle skibe. Men det kræver naturligvis et budget af en rimelig størrelse. Derfor er det også naturligt, at vi i Folketinget pålægger kulturministeren at sætte gang i drøftelser med Skibsbevaringsfonden om at finde den nødvendige finansiering til det fremtidige arbejde. Og ikke mindst er det vigtigt, som dette forslag lægger op til, at vi sikrer en ligestilling med bygninger, for så vidt angår ikke mindst de skattemæssige fordele, der knytter sig til bevaring.

Lad mig give et rigtig godt eksempel på skibsbevaring, der har gjort en forskel. Ebbes Bådebyggeri i Marstal på Ærø har de seneste år arbejdet med at restaurere den historiske skonnert »Bonavista«. Arbejdet er foregået i autentiske omgivelser på Marstal Søfartsmuseum, hvor publikum har kunnet følge sejlskibets forvandling fra slidt og forfalden skonnert til nyrestaureret sejlskib frem til i lørdags, pinselørdag, hvor skibet løb af stabelen. Og jo, der er også arbejdspladser i netop sådan et udbud.

Selve udtrykket at løbe af stabelen er jo en henvisning til søsætningen af et skib, og vi kender i dag udtrykket som en begivenhed, der finder sted, og den søsætning, som fandt sted i lørdags, var virkelig en begivenhed og noget af et tilløbsstykke. Selve restaureringsarbejdet er foregået efter samme metoder, som da »Bonavista« blev bygget i 1914. Den eneste forskel er, at bådebyggerne i dag har lidt mere moderne værktøj at bruge i arbejdet, og kulturministeren var jo også inde på selve det håndværksmæssige.

Jeg vil sige, at det har været imponerende at følge arbejdet. Jeg besøgte første gang »Bonavista« sidste år sammen med daværende kulturminister hr. Per Stig Møller, og det har været imponerende at opleve, hvordan restaureringen også har været en turistattraktion på Ærø. Der er blevet bygget et særligt plateau, så turister og lokale kunne følge arbejdet. Mange lokale ærøboere har fulgt arbejdet og har endog været frivillige og har derfor også lagt mange timer og meget hjerteblod i at få »Bonavista« på ret køl, hvis man kan sige det.

Efter godt 45 års vindomsust sejlads på det vilde Atlanterhav og i de mere fredsommelige danske farvande er »Bonavista« nu vendt hjem til Marstal. Herfra løb det stolte skib første gang i vandet i 1914 for at indgå i fragtsejladsen på Newfoundland og sejlede med klipfisk. Det er Nationalmuseet, der ejer »Bonavista«, og skonnerten er netop et godt eksempel på, hvorfor bevaringsværdige skibe er en anerkendt del af Danmarks kulturarv.

Som sagt var jeg til stede ved søsætningen af »Bonavista« i lørdags, og jeg oplevede kærligheden til søfarten. Jeg oplevede kærligheden til håndværket. Jeg oplevede kærligheden til historien og kærligheden til vores kulturarv, og det kan ikke undgå at gøre indtryk, når man er vidne til sådan en kærlighedsfortælling om den maritime kulturarv, og så giver det et udtrykt ønske om at bevare de kulturskatte af bevaringsværdige træskibe, som vi har her i Danmark. Derfor bakker Det Konservative Folkeparti varmt op om det beslutningsforslag, som er fremsat af Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

I pinsen var jeg ligesom fru Mai Henriksen i Marstal. Der var 5.000 mennesker i den lille by, og der var indsat ekstra færger fra Rudkøbing. Hvorfor nu det? Det var der, fordi der var træskibstræf, og fordi man skulle søsætte »Bonavista«, et gammelt træskib. 5.000 mennesker havde ventet siden fredag på at se et skib løbe ud i havnen. Det tog ca. 1 minut eller 2. Det siger noget om den tiltrækningskraft, gamle træskibe har.

Derfor er jeg også glad for de mange fine og gode tilkendegivelser fra alle partier, nogle mere end andre. Især de borgerlige partier, Konservative, Liberal Alliance og Venstre, og på den anden side Enhedslisten har været usædvanlig positive – og det har været en fornøjelse – men også Socialdemokratiet, SF og De Radikale med visse variationer har talt positivt om det. Ministeren lagde lidt negativt ud, men endte dog med at være meget åben og imødekommende. Så det lover godt for bevaringsværdige skibe, og det tror jeg faktisk at rigtig mange træskibsfolk vil være glade for at høre.

Det, der er vigtigt for mig at få sagt, er, at det ikke handler om museer; det handler ikke om skibe, der er ejet, styret eller bevaret af museer. Det handler om skibe, der er ejet af private og af foreninger. Det er dem, vi støtter. Det er den aktive sejlende kulturarv, altså skibe, der er i brug den dag i dag. Det er dem, vi kan gå ind at hjælpe og støtte. Enhedslistens hr. Jørgen Arbo-Bæhr sagde det jo meget smukt. Han sagde, at det handler om arbejdspladser, om værfter og om gammelt håndværk – og så handler det om turisme, som ministeren var inde på. Så det, vi gør ved på en eller anden måde at finde nogle midler, er, at vi støtter et gammelt håndværk, turisme, arbejdspladser, kulturarv. Sig mig, hvor tit behandler vi forslag i Folketingssalen, der forener alle de ting på en gang for forholdsvis få midler?

Derfor skal der lyde en varm tak fra min side i dag for debatten og for alle ordføreres taler, og så håber jeg, at vi kan nå frem til en eller anden form for enighed i udvalget og til sidst ende op med at finde nogle penge på finansloven for 2013. Der har vi jo alle sammen en udfordring. Tak for debatten i dag. Det har været en udsøgt fornøjelse.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så tak til hr. Alex Ahrendtsen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Dette forslag til folketingsbeslutning foreslås henvist til Folketingets Kulturudvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)