Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 21:

Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for at få forbudt fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr.

Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.

(Fremsættelse 06.12.2011).

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige helt klart: Jeg er imod tvangsfodring af dyr. Og jeg vil også gerne sige helt klart, at det faktisk også er forbudt i Danmark. Det beslutningsforslag, vi har foran os i dag, B 21 fra Dansk Folkeparti, pålægger regeringen at arbejde for at få ændret Europarådets konvention om beskyttelse af dyr til landbrugsformål og EU's regelsæt om dyrevelfærd, så det kommer til at omfatte et forbud mod produktion af foie gras. Det er uklart, om beslutningsforslaget også indeholder en opfordring til regeringen om at arbejde for et forbud mod fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr. Og der er faktisk stor forskel på at forbyde produktion af foie gras ved tvangsfodring og på at forbyde fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr. Men det vil jeg vende tilbage til.

Uafhængigt af formuleringen af beslutningsforslaget vil jeg gerne slå fast, at regeringen mener, at produktionen af foie gras ved tvangsfodring er uforsvarligt ud fra et etisk og dyrevelfærdsmæssigt synspunkt, og den danske dyreværnslov indeholder også et forbud mod tvangsfodring af dyr, medmindre naturligvis det er påkrævet for at behandle dyret for en sygdom. Det er ikke lovligt at producere foie gras ved tvangsfodring i Danmark.

Europarådets konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, angiver rammerne for, hvordan landbrugsdyr skal behandles på europæisk plan. Der er til konventionen vedtaget to såkaldte rekommandationer, der bl.a. indeholder bestemmelser om produktion af foie gras. Rekommandationerne indeholder dels en opfordring til de lande, der producerer foie gras, om at forske i alternative produktionsmetoder, som ikke kræver tvangsfodring, dels en bestemmelse om, at produktionen af foie gras, indtil alternative metoder er udviklet, kun må foregå i de områder, der havde en produktion på det tidspunkt, hvor anbefalingerne trådte i kraft.

EU har tiltrådt Europarådets konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Konventionen og rekommandationerne om foie gras er derfor en del af EU's regelsæt. Rekommandationerne er udtryk for et kompromis. Nogle lande, heriblandt Danmark, mener, at tvangsfodring skal forbydes, mens andre finder det helt afgørende at kunne fortsætte produktionen. Hverken EU's eller Europarådets regelsæt indeholder således et direkte fælles forbud mod produktionen af foie gras.

Dyrevelfærd generelt er en prioritet under det danske formandskab, hvor vi bl.a. vil sætte fokus på at styrke dyrevelfærden i EU. Det gør vi ved en helhedsorienteret tilgang, hvor vi vil sætte vores aftryk på de fremtidige politiske retningslinjer for EU's indsats for bedre dyrevelfærd frem mod 2015. De værktøjer, vi i retningslinjerne vil pege på, omfatter både lovgivning, håndhævelse og en styrkelse af forbrugernes rolle i at fremme dyrevelfærd.

Vi sætter også fokus på bedre beskyttelse af dyr under transport og arbejder for maksimale transporttider for slagtedyr. Det gør et stærkt – det vil jeg gerne tilføje – et stærkt indtryk på mig som fødevareminister med ansvaret for dyrevelfærd, at der er 1 million europæere, som har været inde på en hjemmeside og underskrive, at de vil have maks. 8 timers transport for slagtedyr. Så vi sætter fokus på beskyttelse af dyr under transport, og målsætningen for det danske formandskab er at få vedtaget ambitiøse rådskonklusioner, der fastsætter rammen for det videre arbejde med dyrevelfærd overordnet set i EU fremover.

Helt konkret holder vi fra den 29. februar til den 1. marts en konference om dyrevelfærd. Et af emnerne på konferencen vil være, hvordan forbrugerdrevet dyrevelfærd kan medvirke til at forbedre dyrenes levevilkår både i Europa og globalt. Indholdet af konferencen er i tråd med Kommissionens dyrevelfærdsstrategi for 2012-2015, der bl.a. lægger op til, at der på længere sigt skal gennemføres en overordnet, tværgående EU-retsakt for dyrevelfærd.

Afholdelsen af konferencen og den efterfølgende politiske opfølgning på konferencen indgår desuden i det danske arbejde for at få indført mekanismer, der kan styrke forbrugernes mulighed for at fremme dyrevelfærd gennem deres valg af produkter. Bedre oplysning til forbrugerne er afgørende for at give forbrugerne mulighed for at vælge produkter til og ikke mindst vælge produkter fra. Forbrugerne skal kunne vælge produkter med god dyrevelfærd til, ligesom forbrugerne skal kunne vælge produkter fra, bl.a. produkter, der produceres ved tvangsfodring. Sådan kan forbrugeren få mulighed for at spille en aktiv rolle i, hvordan landbrugsdyr behandles i EU.

Vi sætter under formandskabet som sagt også fokus på håndhævelse, altså at vi sikrer, at reglerne rent faktisk bliver gennemført derude i virkeligheden. Det er vigtigt, at de regler, som vi i EU nu engang er blevet enige om, rent faktisk også bliver gennemført og effektivt kontrolleret i de forskellige medlemslande. Denne linje stemmer også godt overens med Kommissionens dyrevelfærdsstrategi, der bl.a. fokuserer på en styrkelse af håndhævelsen af den eksisterende EU-regulering inden for dyrevelfærd.

EU's dyrevelfærdsregler er altså under pres, det må vi sige. Så der er brug for nogen, der råber vagt i gevær. Der er brug for nogen, der som Danmark siger: Nu må vi tage os sammen. Det gør vi fra dansk side ved at fastholde, at reglerne om æglæggende høner, altså burhøns, skal have berigede bure. Reglerne trådte i kraft her 1. januar 2012, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få dem overholdt og håndhævet i hele EU. Jeg har taget det her op med mine kollegaer nede i Bruxelles, efter jeg blev fødevareminister, og jeg tror faktisk, at det er sket på rekordtid, for kommissæren har allerede indledt traktatkrænkelsessager mod de 14 lande, som ikke har kunnet overholde reglerne tilstrækkelig hurtigt.

Også EU-kravet om løsdrift af søer i drægtighedsstalde skal fastholdes. Det træder i kraft den 1. januar 2013, og jeg siger nul til dispensation. Når vi har lavet dyrevelfærdsregler, skal de overholdes. Når det drejer sig om de her regler om bygninger, er der faktisk rigtig, rigtig lange overgangsperioder. Vi taler om over 10 år. Så det er muligt over 10 år at planlægge sig frem til at overholde reglerne til tiden. Så Danmark sætter med de her initiativer dyrevelfærd på dagsordenen i EU under formandskabet.

Men jeg vil også sige om det konkrete forslag: Der er jo netop sat fokus på Europarådet, fordi vi ofte diskuterer tingene der, men arbejdet i Europarådet ligger stille lige nu. Der er en strid om budgettet, så det betyder, at arbejdsgrupperne ikke fungerer. Det vil sige, at jeg ikke på regeringens vegne kan garantere, at sagen tages op straks.

Vi kan ikke stemme for beslutningsforslaget fra regeringens side, fordi det, som jeg indledte med at sige i min tale, er uklart, om det alene indeholder en opfordring til regeringen om at arbejde for et forbud mod produktion af foie gras, eller om det tillige indeholder en opfordring til regeringen om at arbejde for et generelt forbud mod fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr. Sidstnævnte har Folketinget drøftet ved behandlingen af B 112 i 2010.

Vi kan selvfølgelig heller ikke stemme for et forslag, der kan stride mod Danmarks forpligtelser i WTO-samarbejdet. Vores internationale forpligtelser er noget, vi tager alvorligt. Beslutningsforslaget kan således efter regeringens opfattelse under alle omstændigheder ikke vedtages i den form, som det ligger i nu, men som jeg tror det er fremgået meget tydeligt af min tale her i dag, har jeg stor sympati for formålet med beslutningsforslaget, nemlig på den ene eller anden måde at forbyde tvangsfodring af dyr med henblik på produktion af foie gras. Regeringen vil derfor ved en fremtidig revision af Europarådets rekommandationer arbejde ihærdigt for, at der indføres et forbud mod tvangsfodring af dyr.

Der er et par korte bemærkninger. Hr. Per Clausen.

Jeg ikke sikker på, at jeg forstod alle detaljer i ministerens afvisning af beslutningsforslaget, men vælger jo så at tage det positive udgangspunkt, at ministeren er indstillet på, at vi kan komme ud af det her med en klar tilkendegivelse fra Folketingets side om, at vi skal arbejde for et forbud mod foie gras. Vi må overveje, hvad der skulle tale for eller imod, at det udvides til også at omfatte andre former for tvangsfordring.

Men jeg vil godt spørge ministeren, om det ikke er rigtigt, at WTO's regler jo netop giver mulighed for, at man kan forbyde import af produkter af etiske grunde. Vi fik faktisk et forbud i EU mod at importere skind fra hunde fra Kina, ikke med henvisning til den måde, hundene mishandles på i Kina, men fordi det strider mod vores etiske holdning. Spørgsmålet er, om ikke det kunne danne udgangspunkt for arbejdet i EU. Og spørgsmålet er også, om det ikke også er en sag, man kunne rejse i EU og spørge, om man ikke også burde have den slags regler internt i EU, for jeg forestiller mig faktisk, at der kan gå rigtig mange år, før vi får Frankrig overbevist om, at de skal acceptere et forbud mod foie gras i EU.

Ministeren.

Til den første del af spørgsmålet vil jeg gerne sige klart: Ja, vi kan godt få en fælles tilkendegivelse om spørgsmålet om tvangsfodring af dyr.

Når jeg taler om de øvrige produkter, skal man også tænke på, at med hensyn til dyr, der er tvangsfodret med henblik på at lave foie gras, er det kun en lille del af dyret, man bruger til foie gras. Hvad med resten af dyret? Det bliver opskåret til f.eks. andebryst. Selv om det er andebryst og ikke foie gras, man spiser, er det stadig væk et dyr, der er opdrættet med en metode, som vi ikke bryder os om og finder forkert. Så det er bare for at sige, at der er flere aspekter i den sag.

Sådan som jeg har fået det oplyst i forhold til WTO, kan man lave restriktioner begrundet i dyrs sundhed. Det er altså dyresygdomme. Men selve dyrevelfærden er ikke omfattet af WTO's regler om dyrs sundhed.

Hr. Per Clausen.

Jeg er glad for den første del af ministerens svar, også fordi det jo lægger op til, er vi faktisk går efter at få et generelt forbud mod alle produkter, som stammer fra dyr, der er blevet tvangsfodret eller på anden måde mishandlet. Det synes jeg er rigtig godt.

Til det andet vil jeg sige, at jeg godt kan huske den diskussion, vi havde. Det var sådan, at dyrevelfærd ikke kan være en grund til at indføre importrestriktioner efter WTO's indimellem lidt besynderlige regler, men det kan etik. Jeg skal ikke forfølge det tema yderligere i dag, men bare sige, at jeg gerne vil have undersøgt i udvalgsarbejdet, hvordan de regler præcis er i forhold til WTO, og hvilke muligheder det kunne give i forhold til at genrejse den diskussion, vi jo også har haft, af, om der er mulighed for at indføre et nationalt forbud. Jeg synes bare, at det er en sag, vi kan forfølge i udvalgsbehandlingen og forfølge yderligere, når vi skal skrive en beretning.

Ministeren.

Jamen jeg vil gerne bekræfte over for hr. Per Clausen fra Enhedslisten, at jeg gerne vil bidrage med de oplysninger, jeg kan skaffe via Fødevareministeriet, om etik og spørgsmålet om WTO.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak til fødevareministeren for indlægget. Indholdet var jeg ikke så tilfreds med, fordi ministeren jo tilkendegav, at man ikke vil støtte forslaget, og begrundelsen var lidt uklar, fordi man sluttede af med at sige, at man gerne ville arbejde for, at vi fik stoppet den del af tvangsfodringen, der foregår i EU, men hvorfor kan man så ikke stemme for det her forslag? Det er jo præcis det, det går ud på.

Jeg synes, at det er tom snak, for vi kan se på sidst, vi behandlede forslaget eller et noget tilsvarende forslag om foie gras her i Folketinget, hvor det gik ud på at få stoppet importen af det. Det er jo rigtigt, som ministeren siger, at det her i Danmark er forbudt at tvangsfodre, men af en eller anden underlig årsag er det ikke dyremishandling, bare vi importerer det fra andre lande. Dengang var det hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet, der var ordfører, som bl.a. sagde:

Det hjælper ikke noget, at et enkelt land forbyder det. Det er selvfølgelig ganske udmærket, men vi skal arbejde på, at det er alle lande i Europa, der forbyder det.

Det er netop det, jeg foreslår her i dag, nemlig at vi skal stå sammen om at prøve på at få stoppet det her i EU. Jeg forventer ikke, at det bliver straks, men jeg synes jo godt, at regeringen kunne tilkendegive, at man gerne vil arbejde for det i EU. Om det så først bliver om et halvt år, må jeg leve med det, men bare det bliver gjort, er det trods alt bedre end ingenting. Det undrer mig, at fødevareministeren ikke bare kan bakke op om det.

Ministeren.

Jeg synes sådan set, at jeg har sagt meget klart, at jeg bakker op om princippet. Forslagsstilleren, hr. Dennis Flydtkjær, skal bare være klar over, at når vi træffer beslutninger, og når jeg som minister siger ja til et forslag, skal hver eneste linje i det forslag hænge sammen. Som jeg nævnte i min tale, er der nogle problemer i måden, som det her forslag er fremstillet på. Vi skal være fuldstændig klare med hensyn til, hvad vi taler om. Er det tvangsfodring af dyr? Er det produktion af foie gras? Er det produktion af andre dele af de dyr, som er tvangsfodret, altså f.eks. andebryst, som man vil forbyde?

Hr. Dennis Flydtkjær.

Så vil jeg da prøve at tage debatten op med de andre ordførere og se, om det så kan ende med, at vi kan lave en beretning, for det er da trods alt bedre end ingenting. Hvis det skal være en lille teknikalitet, der gør, at man ikke vil hjælpe til at forbedre dyrevelfærden i Europa, synes jeg da, at det er rigtig ærgerligt. Men kan det blive løsningen på det, at vi kan finde en eller anden fælles formulering, er jeg også klart villig til det, for det er trods alt dyrene, det gælder. Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis det eneste, der gør, at man siger nej, er, at der er en lille linje, der ikke er der.

Jeg vil godt vende tilbage til noget af det, som fødevareministeren brugte meget tid på, nemlig EU-strategien, for jeg synes jo, at den er ret ukonkret og ret indholdsløs. Den forholder sig jo mest til, hvordan man for de her 14 lande, som ikke har implementeret direktivet fra 1999 – fra 1999, altså for rigtig mange år siden – til også at følge op på den dyrevelfærd, som de nu har forpligtet sig til. Er det ikke meget ukonkret? Her er meget tydelige, konkrete tiltag, som alle i Folketinget burde kunne stå inde for og bakke op om, men alligevel afviser man det, som er konkret, og som kan forbedre noget, for i stedet for at fokusere på noget ukonkret, som er at få de andre lande til at implementere noget, som de skulle have gjort for 13 år siden. Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at man ikke vil være med til at tage nogle konkrete tiltag og udnytte sit formandskab til at gøre noget virkelig godt for dyrene.

Ministeren.

Jeg synes faktisk, i betragtning af de mange, mange taler jeg har hørt fra den her talerstol i forbindelse med beslutningsforslag, at jeg har været vældig konkret. Jeg vil være meget – hvis hr. Dennis Flydtkjær har tid til at høre på mit svar på hans spørgsmål! – positiv over for at afgive en udtalelse til en beretning, som handler om tvangsfodring af dyr. Det er faktisk en meget positiv tilkendegivelse. Jeg siger bare, at med de formuleringer, der ligger i beslutningsforslaget, vil det være uklar lovgivning, hvis vi stemte dem igennem. Det er min vurdering. Men en positiv beretning i udvalget vil jeg være meget interesseret i.

Tak til ministeren i første omgang. Så er det hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Tvangsfodring af dyr er en meget ubehagelig og uacceptabel produktionsform, som ikke bør anvendes, og som jeg selvfølgelig tager afstand fra. Den danske dyreværnslov indeholder netop derfor et forbud mod tvangsfodring af dyr, medmindre det sker for at behandle et dyr mod sygdom. Produktion af foie gras er således allerede forbudt i Danmark. Der er også mange andre lande i EU, der har forbud mod fois gras-produktion, og som det er i dag, er denne produktion begrænset til nogle bestemte områder, der har fået lov til at fortsætte mod til gengæld at arbejde for en afvikling af produktionen. Det er stadig målet. Det skal gøres inden for EU's rammer, hvor vi skal forsøge at påvirke den almindelige debat, så vi på længere sigt kan tage en fælles beslutning om at forbyde tvangsfodring af dyr i hele EU.

Europa-Kommissionen fremlagde for nylig den nye dyrevelfærdsstrategi for 2012-2015. Heri fremgår det bl.a., at der fremover skal arbejdes for mere tydelige fælles retningslinjer i forhold til dyrevelfærd, og at forbrugerne skal have større gennemsigtighed og mulighed for at vælge til eller fra. Jeg tror på, at vi allerede arbejder i den rigtige retning, og derfor afviser Venstre det foreliggende forslag. Tak.

En kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Det undrer mig meget, at Venstre ikke kan støtte det her forslag, for ordføreren siger jo selv i sit indlæg, at han synes, det er dyremishandling og meget uacceptabelt, at man tvangsfodrer dyr bl.a. til produktion af foie gras. Ordføreren siger også, at rammerne skal ændres inden for for EU. Men det er jo netop det, det her forslag gør. Jeg vil gerne prøve at nævne, hvad hr. Flemming Møller fra Venstre sagde, sidst han var ordfører på et tilsvarende forslag her i Folketingssalen. Han sagde bl.a.:

»Løsningen ligger jo ikke her i det danske Folketing. Løsningen ligger på EU-plan«.

Derfor har jeg netop fremsat det her forslag, som kan bringe det op på EU-plan. Hvad er det så, der gør, at man i dag mener det modsatte, når man sidste gang sagde, at det var det, der skulle til?

Ordføreren.

Jamen jeg kender også godt sagen fra sidste gang, den blev behandlet her for ikke så lang tid siden, og vi er fuldstændig enige i, at der netop skal arbejdes med det på EU-plan. Jeg har jo også i min ordførertale henvist til, at Europa-Kommissionen netop har fremlagt en ny dyrevelfærdsstrategi for 2012-2015, som indeholder en række konkrete tiltag, som der vil blive arbejdet med. Så man kan sige, at der er gang i tingene.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det undrer mig bare rigtig meget, for da det her forslag var oppe sidst, var det en Venstremand, der var fødevareminister, og han tilkendegav klart fra talerstolen, at han ville tage det op på EU-plan og arbejde for, at de her regler blev ændret. Nu har Venstre så ikke længere en siddende fødevareminister, og nu vil man så ikke gøre noget ved det. Var det bare tomme ord, man sagde, sidst vi havde forslaget oppe? Man støttede det, og nu har man så pludselig helt skiftet holdning. Er man fuldstændig ligeglad med de dyr, som det går ud over hver dag?

Ordføreren.

Jeg tror, at spørgeren lige skulle lytte lidt mere til, hvad det rent faktisk var, jeg sagde i min ordførertale, for selvfølgelig arbejder vi for at forbyde foie gras-produktion. Vi peger også på, at der er gang i arbejdet, og at man netop skal have det bredt ud. EU er platformen og stedet at arbejde med tingene i, så i Venstre står vi fuldstændig ved de ting, vi sagde, sidste gang sagen blev behandlet her i salen. Jeg har jo også markeret nu, at vi ser med tilfredshed på, at EU har fremlagt den her dyrevelfærdsstrategi og peger på, hvordan man vil arbejde videre med den med henblik på en forhåbentlig kommende fælles beslutning om det.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

Der skal ikke være tvivl om, at vi fra socialdemokratisk side tager afstand fra mishandling af dyr, herunder tvangsfodring. I Danmark har vi sikret, at tvangsfodring af dyr ikke må finde sted, medmindre det er i behandlingsmæssigt øjemed. Vi skal sikre, at mishandling ikke finder sted i Danmark.

Vi anerkender også, at vi er med i forpligtende fællesskaber, der giver os bedre muligheder for at handle på tværs af grænserne. Det giver robusthed for økonomien og muligheder for at udvikle vores samfund. Vejen ind i sådanne fællesskaber indebar en række undtagelser eller dispensationer, der hvilede på forskellige landes traditioner for produktion og ernæring. Dem måtte vi tage med, og de er ganske vanskelige at slippe af med. Imidlertid kan vi, når mulighed gives, arbejde på at forbedre sådanne undtagelser. Det bør vi naturligvis gøre i alle situationer, og jeg er rigtig tilfreds med ministerens udsagn her fra talerstolen i dag om, at det også er det, der ligger ministeren på sinde. Når der gives lejlighed til at forebygge mishandling af dyr, er det det, vi bruger vores indflydelse til i de forsamlinger, vi er med i.

Der er en risiko for, at vi, hvis vi er alt for højprofilerede, altså fremfører et alt for højprofileret moralkodeks over for andre lande, skader den samlede indsats for at forbedre dyrevelfærden. Ville vi acceptere, at andre lande vedtog forbud mod danske traditionelle produktioner? Det tror jeg ikke, men vi måtte tåle et pres for selv at ændre på kritisable forhold, og det synes jeg er en god og rigtig måde at have et samarbejde på.

Vi forventer, at regeringen gennem sit fornuftige arbejde i fællesskaberne griber lejligheder til og til stadighed arbejder for at hindre mishandling af dyr. Hertil kan så tilføjes, at når Folketinget vil pålægge en regering bestemte handlinger, er det afgørende, at der er entydighed i formuleringen af sådanne krav og deres rækkevidde. Denne betingelse er ikke opfyldt med forslagsstillernes formulering af B 21. Vi er overbevist om, at regeringens ministre kender de holdninger, som er i Folketinget, og systematisk arbejder for at udbrede dem, også når det gælder vanskelige emner i forhold til vores samarbejdspartnere.

Med de her argumenter vil vi afvise forslaget, som er fremsat af Dansk Folkeparti, men vi er selvfølgelig indstillet på at medvirke i den proces, der efterfølgende kommer i udvalget med henblik på at lave den tilkendegivelse, som ministeren har givet sit positive udsagn om.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Først vil jeg sige tak til ordføreren, fordi han vil være med til lave en fælles beretning, hvis vi kan blive enige om det – det er da altid positivt, at vi trods alt kan blive enige om noget – og hvis vi trods alt kan få noget konstruktivt ud af det, vil der måske heller ikke blive talt så meget om, at Folketinget er en børnehave, som der jo i går var en stor debat om.

Der er noget, jeg gerne vil spørge ordføreren om. Det er jo rigtigt, som det allerede er blevet nævnt, bl.a. også af fødevareministeren, at produktionen af foie gras ifølge dyreværnslovens § 5 i Danmark er forbudt, men af en eller anden underlig årsag er det ikke forbudt at importere skidtet. Mener ordføreren ikke, at der er tale om dyremishandling, lige meget om den foregår i Danmark eller den foregår i Frankrig? Og hvis man kan svare ja til det, ville det så ikke være oplagt, at man på EU-plan netop arbejdede for at få stoppet den dyremishandling, som foregår i andre lande?

Ordføreren.

Jeg er jo enig i, at det er det, vi skal bruge fællesskaberne til; hvad enten det drejer sig om Det Europæiske Fællesskab, det drejer sig om WTO eller det drejer sig om andre af de fællesskaber, som vi er med i, så skal vi selvfølgelig have nogle moralske og etiske spilleregler, som vi går ud fra, og som vi arbejder på at få realiseret. Men vi er jo også nødt til at acceptere, at det tager en vis tid, og at der er visse procedurer forbundet med, at det kan komme igennem. Og vi er nødt til at acceptere, at nogle af fællesskaberne er etableret med henblik på at skabe handel på tværs af grænserne, og at man så ikke har haft fokus på de etiske og dyrevelfærdsmæssige ting.

Men selvfølgelig skal vi have det med i vores overvejelser, og selvfølgelig skal vi forsøge at arbejde på at sikre, at vi får de normer, som vi anerkender, udbredt til andre dele af verden.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jamen jeg er jo meget enig i, at det kan tage tid at ændre tingene, specielt på EU-plan. Men jeg synes stadig væk, det er vigtigt, at vi tager kampen op, og jeg synes jo, at det, når vi har formandskabet i EU, så netop vil være en gylden mulighed for at gøre noget ved dyrevelfærden. Det er jo de nordiske lande, som har gået forrest i denne kamp, og så synes jeg, det er ærgerligt, hvis man måske nu vil udsætte det i forhold til den kamp, der er for at få nogle af de sydeuropæiske lande, som overhovedet ikke gør noget ved dyrevelfærden, til at gøre det. Der er det bare, jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man ikke vil bruge det her formandskab offensivt, altså bruge det til at tage nogle tiltag, gøre noget konkret ved det, som det lader til vi faktisk alle sammen er enige om der skal gøres noget ved.

Men alligevel kommer man sådan med tom snak og vil ikke rigtig gøre noget, og det synes jeg er utrolig ærgerligt.

Ordføreren.

Jeg synes, det er ærgerligt, at ordføreren for Dansk Folkeparti sådan forsøger at gøre det her til noget tom snak. Altså, ministeren har lige redegjort for, at Danmark, hvad angår den landvinding, der har fundet sted, for så vidt angår forbedringerne af burhønsenes forhold, er gået foran for igennem fællesskabet at forsøge at sikre, at de andre lande efterlever det, som danske avlere allerede efterlever på nuværende tidspunkt. Det er jo den måde, som vi kan arbejde på, nemlig ved at sige, at vi i fællesskab får lavet nogle beslutninger, og at vi så sikrer, at de bliver gennemført.

Ordføreren har jo et tilsagn fra ministeren om, at man er positiv i forhold til målet om at undgå mishandling af dyr. Det er det helt oplagt at vi skal gå efter, og vi har stor tillid til, at det vil være noget af det, ministeren har med i kufferten, når ministeren skal varetage de danske interesser.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Det var en enkelt bemærkning fra hr. Orla Hav, som jeg syntes godt kunne give anledning til et spørgsmål, nemlig at hr. Orla Hav siger, at vi må anerkende, at der findes nogle internationale samarbejder – og jeg går ud fra, at han bl.a. tænkte på EU – hvor det jo handler om handel, og at det er det vigtigste, ikke alt muligt andet. Jeg vil bare spørge hr. Orla Hav, om han ikke synes, det faktisk er et meget stort problem, at man etablerer internationale samarbejdsfora, hvor det at sikre handelen er det absolut vigtigste, og hvor alle andre hensyn skal underlægges det.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg sagde, at det var det eneste mål, man skulle forfølge, men grundlæggende var det jo det, der var baggrunden for etableringen af De Europæiske Fællesskaber i sin tid. Men jeg er enig med hr. Per Clausen i, at selvfølgelig skal vi da få de normer, den etik og de andre vinkler ind i et forpligtende fællesskab, og det synes jeg da er det, ministeren har tilkendegivet på det her konkrete område i dag, og det er også det, vi fra socialdemokratisk side gerne vil følge op på.

Hr. Per Clausen.

Jamen jeg er også glad for, at ministeren har lovet at gøre en indsats i EU på det her område. Jeg er meget skeptisk, vil jeg gerne sige, i mine forventninger til, hvad der kommer ud af det. Men det, der er kernen her, er jo, om hr. Orla Hav og Socialdemokraterne mener, det er en god idé at have internationale samarbejder, hvor hensynet til handel overskygger alle andre hensyn. Det synes jeg jo godt man kan have en holdning til. Jeg opfatter faktisk hr. Orla Hav sådan, at det synes han er en rigtig god idé, og jeg vil så bare gerne have bekræftet, at det er en socialdemokratisk position, at det er godt med internationalt samarbejde, hvor handelen er det overskyggende og de andre hensyn må underordnes det.

Ordføreren.

Jeg synes, hr. Per Clausen overfortolker mit udsagn. Jeg forsøgte sådan at redegøre for, hvad der var grundlaget for etableringen af De Europæiske Fællesskaber, og det var i meget høj grad handel. Men det er klart, at der også skal tages andre hensyn. Der er også nogle etiske, der er også nogle økonomiske, der er også nogle beskyttelsesmæssige foranstaltninger, som er vigtige at have med inde i den måde, vi samarbejder på. Det må vi arbejde på ud fra de debatter, vi har, og de holdninger, som der er opbakning til i det danske Folketing, og det er vi selvfølgelig helt med på.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Lotte Rod som radikal ordfører.

Radikale Venstre er imod tvangsfodring af dyr. Derfor synes vi, det er rigtigt, at det ifølge dyreværnslovens § 5 er forbudt at tvangsfodre dyr, medmindre det sker som behandling af et sygt dyr.

EU har strammet op på reglerne og tiltrådt Europarådets konvention om beskyttelse af dyr, der indeholder rekommandationer om bl.a. foie gras. Rekommandationerne er for det første en opfordring til de lande, der producerer foie gras, om at forske i udviklingen af alternative metoder. For det andet handler det om et forbud mod at producere foie gras uden for de steder, hvor man producerede det på det tidspunkt, hvor rekommandationerne blev vedtaget. Det betyder, at selv om det ikke er helt forbudt at producere foie gras, er der sat en stopper for, at man kan begynde at producere det nye steder, og det et vigtigt skridt i den rigtige retning.

I dag diskuterer vi så, om vi skal pålægge regeringen at arbejde for at få ændret Europarådets konvention om beskyttelse af dyr til landbrugsformål og EU's regelsæt om dyrevelfærd, sådan at det kommer til at omfatte et forbud mod produktion af foie gras. Jeg blev simpelt hen så glad, da jeg læste det her beslutningsforslag, fordi der i bemærkningerne står, og jeg citerer:

»Dyremishandling er lige slemt, uanset om det foregår i Danmark eller andre steder i verden. Derfor giver det ikke mening at have et forbud imod produktion af foie gras i Danmark, når man samtidig godt må importere det.«

Altså: Det er lige slemt, uanset om det foregår i Danmark eller andre steder i verden. Og det er lige præcis derfor, at vi har et stærkt europæisk samarbejde, og det er lige præcis derfor, det giver så god mening, at vi europæere arbejder sammen om at beskytte klimaet, om at styrke menneskerettighederne, om at få styr på økonomien og om at sikre god dyrevelfærd.

Dansk Folkeparti har helt ret i, at det gør en forskel, at vi har EU, f.eks. ved at det er blevet forbudt at producere foie gras nye steder. Så Dansk Folkeparti skal endelig bare fortsætte med at presse på, for at vi arbejder tæt sammen i Europa. Det vil vi også gerne i Det Radikale Venstre, og det er da dejligt, at Dansk Folkeparti også vil det. Men det skal selvfølgelig gøres med den rigtige timing.

Arbejdet med at ændre Europarådets konvention om beskyttelse af dyr sker i den stående komité, der er nedsat i medfør af konventionen. Og vi kommer desværre ikke så langt med at pålægge regeringen at arbejde for at få ændret reglerne, før arbejdet i komiteen igen går i gang.

Desuden er Danmark jo lige nu formandsland i Europa, og det giver os en helt særlig rolle. Som formand står man jo i spidsen for det europæiske samarbejde og skal varetage alle de forskellige interesser og holdninger, der er i landene. Det er simpelt hen formandskabets rolle at være neutral, og det ville jo være lidt underligt, hvis Folketinget tvang regeringen til at starte en diplomatisk krig mod Frankrig, her mens vi er formandsland. Jeg tror også, vi ville blive tossede, hvis et andet formandsland startede den slags slagsmål mod Danmark, ligesom Dansk Folkepartis ordfører sikkert også ville blive noget muggen, hvis hr. Mogens Lykketoft begyndte at diskutere heroppe fra formandsstolen. Det gør man simpelt hen ikke.

Til gengæld kan vi gøre andre ting som formandskabsland. Vi kan være med til at sætte dyrevelfærd på dagsordenen med en konference, som ministeren også var inde på, og vi kan arbejde videre med en mærkningsordning eller lignende, som giver forbrugerne større mulighed for at fravælge produkter, der stammer fra tvangsfodring, for forbrugerne spiller en helt afgørende rolle for, hvordan vores dyr har det. På den ene side kan man jo ikke blive forarget over det, man ser i fjernsynet om, hvordan høns har det, når man på den anden side samtidig står i Netto og vil købe det allerbilligste, for vi forbrugere er jo med til at vælge, hvad vi køber, og dermed også, hvad der kan sælges, og hvad der bliver produceret.

Allerede i dag er der krav om, at frilandsænder og frilandsgæs skal mærkes, hvis de bliver brugt til foie gras; det gælder også for opskårede produkter som f.eks. andebryst. Så hvis man vil være sikker på at undgå tvangsfodring, skal man købe frilandsænder eller frilandsgæs. Jo mere forbrugerne bliver oplyst om tvangsfodring, jo mere tror jeg, de vil tage afstand fra det, lade være med at købe det og lægge pres på os politikere.

Radikale Venstre vil gerne være med til at forbedre reglerne om beskyttelse af dyr mod tvangsfodring, men vi vil også sørge for, at vi sætter ind med den rigtige timing.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Først hr. Dennis Flydtkjær.

Man kan jo tydeligt høre, at den radikale ordfører er meget positiv over for EU. Det er ikke så overraskende, og det er en positivitet, som jeg ikke deler, hvilket nok heller ikke er en stor overraskelse, for jeg mener jo ikke, at EU i det her henseende har en positiv effekt. Det er jo netop EU, der åbner op for den her dyremishandling. Danmark har forbudt det, men EU's regler gør jo, at vi ikke kan få lov til at stoppe importen af skidtet, som ordføreren også siger.

Et godt eksempel er jo den europarådskonvention, som hedder Europarådets konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål – altså beskyttelse af dyr. Men alligevel er det den konvention, som åbner for, at man skal have lov til at tvangsfodre. Kan ordføreren ikke give mig ret i, at det da overhovedet ikke hænger sammen, at man har en konvention om beskyttelse, som tillader det stik modsatte?

Ordføreren.

Det er jo ikke EU, der har vedtaget, at man må lave foie gras. Det er jo Frankrig, der gør det. Det, EU har vedtaget, er, at man ikke må producere foie gras ved tvangsfodring andre steder end de steder, hvor man gjorde det før. Så det er da et vigtigt skridt i den rigtige retning, at man har lavet regler om, at man ikke må udbrede brugen af det. Det må ordføreren da også kunne give mig ret i.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er jo netop derfor, at jeg i dag vil opfordre til, at vi stemmer for det her forslag, så vi netop kan påvirke Frankrig, Spanien og Belgien, som er de lande, der typisk producerer foie gras, til at ændre den praksis og få det udfaset over en årrække. Det kunne f.eks. være, ligesom man gjorde med hold af ræve, hvor man gav producenterne en udfasningsperiode. Men det er selvfølgelig op til franskmændene at lave sådan en ordning.

Der er det bare jeg undrer mig over, hvorfor man ikke kan støtte op om den ordning. Hvis ordføreren også er enig i, at det er grov dyremishandling at tvangsfodre dyr ved at stikke et langt rør ned i halsen på dem flere gange om dagen og pumpe deres mavesæk op med mad – mange gange simpelt hen trykket ned via lufttryk – forstår jeg simpelt hen ikke, at man ikke vil være med til at sige, at vi bruger vores EU-formandskab og pålægger regeringen offensivt at tage det her op, når vi netop har en gylden mulighed for at gøre det.

Ordføreren.

Jamen vi er jo helt enige om, at det ikke er godt at tvangsfodre dyr. Det er også derfor, jeg er meget tilfreds med, at det er forbudt i Danmark, og det er også derfor, jeg er meget glad for, at vi har en minister, som er så opmærksom på det her område, og som jo gør alt det, der kan gøres.

Samtidig er der bare også en vigtig pointe i at sige, nu hvor vi er formandskabsland, og nu hvor der ligger det forslag, der ligger, at vi ikke kan støtte det. Jeg synes, det er en meget bedre løsning at gøre det, som ministeren jo også har strakt sig meget langt for, nemlig at sige: Lad os da lave en beretning om det her, sådan at vi netop har et fælles afsæt for at arbejde videre med det. Det er det bedste vi kan gøre.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt spørge fru Lotte Rod, om det ikke er rigtigt forstået, at det er EU-regler, der forhindrer, at vi gennemfører et forbud mod salg af foie gras i Danmark, og at disse EU-regler ikke tager udgangspunkt i dyrevelfærd, men tager udgangspunkt i en beskyttelse af handelen.

Det andet, jeg godt vil spørge fru Lotte Rod om, er, om jeg skal forstå det, hun sagde, på den måde, at man, når man er formandsland, er i en særlig vanskelig position, der gør, at det er særlig vanskeligt at arbejde for ting, som man synes er politisk vigtige, for det synes jeg da er lidt betænkeligt. Det er næsten umuligt at komme i kontakt med ministre i det her land, fordi de hele tiden er nede i EU. Hvis de alligevel ikke kan gøre noget gavnligt og nyttigt dernede, er det jo lidt dumt, synes jeg.

Ordføreren.

Vi kan gøre rigtig meget som formandsland. Det er jo også derfor, vi arrangerer den her konference og i det hele taget er med til at presse på for at få lavet en mærkning, så man har rigtig mange muligheder som formandsland. Men omvendt lægger det jo også nogle begrænsninger på den måde, at man som formandsland skal være neutral. Og for at tage det eksempel, der var før, vil jeg sige, at hvis hr. Mogens Lykketoft nu begyndte at diskutere med Enhedslisten i sin egenskab af formand, tror jeg også, at Enhedslisten ville blive lidt mugne over det.

På samme måde skal man jo ikke sende vores minister ud i at starte den her kamp mod Frankrig, for det er jo rigtigt, som det også bliver sagt, at det selvfølgelig ligger i EU-reglerne, at vi ikke kan forhindre importen. Men der må argumentet jo også være, at det er lige meget, om det så er danskerne eller er franskmændene, der spiser foie gras, for det bliver det vel ikke bedre af? For mig er det vigtigt, at vi netop arbejder sammen i EU for at lave så gode dyrevelfærdsregler som overhovedet muligt. Og jeg mener, det er et skridt i den rigtige retning, at vi har fået det forbudt at lave foie gras andre steder end de steder, hvor man gjorde det før den her rekommandation.

Hr. Per Clausen.

Jeg vil da sige, at jeg håber, at Danmark som formandsland indtager en lidt mere aktiv, positiv attitude i EU, end den fortræffelige og udmærkede formand for Folketinget gør herinde. Jeg tror sådan set, man har en anden rolle.

Men jeg vil bare spørge fru Lotte Rod, om det, der i virkeligheden er kernen her, er, at man godt som formandsland kan stå i spidsen for at gennemføre sanktioner mod Ungarn, fordi det er populært i Frankrig og Tyskland, men man kan derimod ikke tage sager op, som generer Frankrig og Tyskland, fordi det er besværligt, hvis man er formandsland.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om der er grund til at sige så meget mere til det. Jeg ser ikke nogen fordel i, at vi pålægger regeringen at skulle arbejde for det her lige nu, også fordi den her komité jo ikke har arbejdet, og det bedste sted, vi kan sætte ind, hvis vi virkelig vil gøre noget for dyrevelfærden, er jo at sætte det på dagsordenen, når det kommer i komiteen. Så dels giver det ikke nogen mening, mens vi er formandskabsland, dels giver det heller ikke nogen mening nu, hvor komiteens arbejde er suspenderet. Så de to ting tilsammen synes jeg taler meget vægtigt for, at det ikke giver mening at vedtage det her i dag, men at vores minister arbejder videre med det på det tidspunkt, hvor timingen er rigtig. Og jeg har stor tiltro til, at der banker et dyrevelfærdshjerte i vores minister, og at hun vil gøre det på det tidspunkt, hvor vi kan få allerstørst indflydelse på det her.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Ida Damborg som ordfører for SF.

SF er glad for, at vi i Danmark har et forbud mod at producere fødevarer, hvor der benyttes tvangsfodring af dyr. Der er heldigvis en del lande i EU, som har samme holdning til det og samme lovgivning. De lande, der fortsat tillader produktion med tvangsfodring af dyr, har gennem den konvention, som Europarådet har tiltrådt, og som EU siden har tiltrådt, forpligtet sig til at udvikle alternative produktionsmetoder, og det mener jeg er den rigtige vej at gå. Desuden er det, som den tidligere ordfører påpegede, heller ikke længere muligt at udvide områder eller lande, hvor man tillader produktion gennem tvangsfodring af dyr.

Men Danmark er også et land i Europa, et land i verden, som mener, at hvis verden skal rykke sig, har det størst effekt, hvis vi gør det sammen. Det var sådan set baggrunden for EU, baggrunden for WTO-samarbejdet, og et forbud mod fødevarer produceret ved tvangsfodring er ikke muligt for os, fordi det desværre er sådan, at dyrevelfærd ikke er en grund til en handelshindring. Det undrer SF, at det er sådan, men det er nu reglerne, som de er.

Dyrevelfærden er meget vigtig for SF, og vi er glade for, at regeringen i den kommende periode i EU vil arbejde for et øget fokus på dyrevelfærd. Ministeren har redegjort flot for det; vi mener, det er ambitiøse målsætninger, vi sætter os i det kommende arbejde som formand for EU. Vi ser gerne på en mærkningsordning, så man kan se, om det er fødevarer produceret gennem tvangsfodring, for der er da noget paradoksalt i, at vi er imod produktionsformen, men at forbrugerne ikke har mulighed for at gennemskue, hvad det er, de spiser. Men i SF vælger vi vores kampe med omhu. Vi behøver ikke kaste os ud i en kamp, som vi tror det bliver rigtig svært at vinde lige nu, når målet for at nå nogle gode forbedringer for dyrevelfærden i EU faktisk er inden for rækkevidde. Derfor stemmer SF imod beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak til ordføreren for indlægget. Jeg forstod, at dyrevelfærd var rigtig vigtig for SF, sidst vi havde forslaget oppe, hvilket åbenbart har ændret sig en smule, efter at man er kommet i regering, for nu vil man pludselig ikke gøre noget ved det. Jeg vil gerne citere hr. Kristen Touborg, som var dyrevelfærdsordfører, sidst vi havde forslaget på i Folketinget, og som sluttede sit ordførerindlæg af med at sige:

»Men som jeg begyndte med at sige, synes jeg, det er et udmærket initiativ, og vi må bruge lejligheden til nu at komme videre og til at se at få noget sat i gang, så vi kan få det her forbudt i hele EU.«

Altså, han sluttede af med at sige, at vi skal have det forbudt i hele EU. Hvad er det, der har ændret sig, siden hr. Kristen Touborg sagde, at man skulle have det forbudt i hele EU, og til nu, hvor man står her i dag og ikke vil det, ud over at man selvfølgelig er kommet i regering og måske ikke går helt så meget op i det mere? Men er der andet, der har ændret sig, siden man pludselig ikke mere går op i dyrevelfærd?

Ordføreren.

Jeg er ikke enig med hr. Dennis Flydtkjær, når han siger, at vi ikke vil gøre noget ved dyrevelfærd. Det synes jeg er sådan en bemærkning, der bliver så generel. Hvis der er nogen i EU, der vil kæmpe for en maksimal transporttid af slagtedyr på 8 timer, og hvis der er nogen, der vil kæmpe en kamp for, at vi fastholder vores europæiske kolleger på at skabe gode vilkår for drægtige svin, så er det SF. Hvis der er nogen, der i den grad også kæmper for, at man for burhøns andre steder end i Danmark skal fastholde de regler, vi har besluttet i fællesskab, så er det SF. Så jeg synes, hr. Dennis Flydtkjær rammer helt ved siden af.

Vi har valgt at sige, at vi ikke ønsker at støtte det her forslag, som det ligger i sin nuværende form, og jeg synes, jeg har redegjort godt for, at det altså er uklart, om det kun er produktion eller det også er fødevarer produceret ved hjælp af tvangsfodring, som forslaget omhandler. Det sidste er ikke tilladt, så vidt vi er orienteret. Men derudover sagde jeg også tydeligt: Vi vælger vores kampe med omhu. Det er sådan et godt jysk udtryk, og både hr. Dennis Flydtkjær og jeg er jo valgt i Jylland, så det burde hr. Dennis Flydtkjær kende til.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er meget klogt at vælge sine kampe med omhu, men man skal også tage dem op der, hvor man har den bedste mulighed for at gøre noget ved det, og nu har vi netop muligheden for at være i offensiven, når vi har formandskabet for EU. Hvilket tidspunkt kunne man forestille sig var bedre? Er det, når Rumænien er formand for EU, eller er det, når Frankrig er det? Hvornår er det det oplagte tidspunkt at tage sådan noget her op, hvis det ikke er, når man selv kan sætte dagsordenen? Jeg synes, det var oplagt, at man gjorde det netop nu.

Ordføreren.

Det er svært at sige, hvornår det oplagte tidspunkt for det her er. Hvis man kan opnå rigtig store landvindinger på dyrevelfærden inden for nogle specifikke områder, er det så værd at tage kampen for de her dyr, hvis man kan nå rigtig langt for rigtig mange dyr? Det handler også om at vælge sine kampe med omhu.

Tak til SF's ordfører. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg forstår godt, at hr. Dennis Flydtkjær stiller spørgsmålet om, hvornår det rette tidspunkt er. Jeg kan fortælle hr. Dennis Flydtkjær, at når han har været oppositionspolitiker i lidt flere år – og det håber jeg på han får mulighed for – så vil han opdage, at det aldrig er det rigtige tidspunkt, når et oppositionsparti fremsætter et forslag, men altid er det forkerte tidspunkt. Hvis ikke der er andet galt med forslaget, er det i hvert fald på det forkerte tidspunkt.

Jeg kan også forstå, og det er jeg måske enig i, at forslaget her godt kunne trænge til en præcisering, og det vil Enhedslisten sådan set gerne medvirke til i udvalgsarbejdet og derefter stemme for beslutningsforslaget, men da vi jo på de indlæg, der er i dag, kan høre, at det er frugtesløst at gå den vej, må vi måske prøve at se, om vi kan bruge ministerens velvilje over for at lave et udkast til noget, vi kan skrive i en beretning, og så må vi håbe, at regeringspartierne, når det kommer til stykket, er villige til også at indgå i arbejdet på samme konstruktive måde, som ministeren tilsyneladende er. Det håber jeg.

Ellers vil jeg sige, at det her jo er et helt oplagt forslag. Der er i al fald mig bekendt ikke nogen i Folketinget og i Danmark, der går ind for, at man skal tvangsfodre dyr. Det skal vi have forbudt, og det skal vi have forbudt så hurtigt som muligt, og det skal vi have forbudt i så mange lande som muligt så hurtigt som muligt. Det er vi jo enige om, og derfor synes jeg ikke, at det er det, diskussionen handler om. Diskussionen handler om, hvad vi kan gøre for at komme så hurtigt ad den vej, som vi gerne vil. Der har Dansk Folkeparti tidligere forsøgt sig med forslag om, at man skulle gennemføre et forbud i Danmark. Det er så blevet afvist, fordi det kunne man ikke, for det skulle gennemføres på EU-plan, og der var i de diskussioner ingen grænser for, hvad de forskellige politiske partier her i Folketinget ville gøre for at få den sag rejst i EU, bare vi indså, at det ikke skulle gennemføres som et nationalt forbud. Når der så kommer et forslag om, at det skal tages op i EU, er det selvfølgelig det forkerte tidspunkt og alt muligt andet.

Jeg synes nu alligevel, at Dansk Folkepartis forslag er rigtig godt. Det eneste problem, der er med Dansk Folkepartis forslag, er, at det at opnå et resultat ved at gå den vej næsten er lige så urealistisk som at fremsætte et forslag om et nationalt forbud. Hvorfor er det så urealistisk? Det er det, fordi der er lande i EU og i Europa, der er imod, store og stærke lande, som er ganske vanskelige at få sat på plads. Det er jo derfor, at det er sådan med det her, ligesom det er med at få stoppet rejsecirkusset nede i EU, hvor parlamentet rejser frem og tilbage, at det næsten er umuligt at komme igennem med det, fordi det støder mod nogle stærke franske interesser, som er meget vanskelige at tryne.

Så kunne man jo i stedet for spørge, om ikke man kunne gå den vej, at man sagde, at vi faktisk i Danmark synes, at det burde være sådan, at dyrevelfærdshensyn gav mulighed for, at man i nogle lande gik videre end i andre lande. Det har man gjort i forhold til produktionen, og man må også kunne gøre det i forhold til så at forbyde import af produkter, som er blevet produceret på en måde, som man har forbudt i sit eget land, fordi man betragter det som udtryk for rendyrket dyremishandling. Det princip kunne man jo godt indføre, hvis ikke det var, fordi der i det danske Folketing er meget bred enighed om, at det jo er, som hr. Orla Hav meget præcist sagde, oprettet for at sikre handelen, herunder eksport af danske varer. Hensyn til handelen må aldrig underordnes andre hensyn, er jo sådan grundprincippet i EU, og derfor fastholder man selvfølgelig i EU, at man ikke kan gå ind for muligheden for nationale forbud.

Heldigvis, vil jeg sige, har det vist sig, at der, når vi snakker om kemikalier, indimellem faktisk i det danske Folketing er flertal for, at man godt kan forsøge at udfordre EU og forsøge at udfordre princippet om, at hensynet til handel og det indre marked altid er det vigtigste. Og det vil jeg da håbe på vi også kan komme til at gøre på det her område. Vi har sådan set også eksempler på det inden for dyrevelfærdsområdet. Vi har været i stand til at etablere regler, som udnytter enhver undtagelsesbestemmelse i EU-lovgivningen til det yderste for at forbedre dyrevelfærden i forhold til transporter. Vi har oven i købet været villige til at acceptere, at der køres sager imod os, fordi vi ikke vil finde os i, at dyr skal mishandles, bare fordi EU tillader det. Så der er altså mulighed for at betræde den vej.

Afslutningsvis vil jeg bare sige, at det, som vi i hvert fald vil interessere os for i udvalgsarbejdet, er det særlige forhold, at WTO tillader, at man forbyder import af produkter af etiske grunde. Da vi skulle have forbudt import af skind fra hunde fra Kina, var det nemlig for at indføre et forbud ikke noget argument, at hundene blev mishandlet i Kina, men vi kunne godt indføre et forbud, fordi det stred imod vores etik at gå i tøj, som var baseret på skind fra hunde. Jeg synes, det er en absurd logik, men når det kan lade sig gøre i forhold til WTO, vil vi da også i Enhedslisten være indstillet på at undersøge, om de samme etiske argumenter også kan anvendes i forhold til EU-reglerne og EU-regelsættet, sådan at de kan bane vejen for, at der ikke er nogen juridisk begrundelse for at afvise, at vi laver et nationalt forbud på det her område. Det håber jeg på vi kan få undersøgt yderligere i udvalgsarbejdet, og jeg kan love, at Enhedslisten vil indgå konstruktivt i behandlingen af det her forslag, også med henblik på at lave en beretning, som trods alt kan sætte lidt mere skub i udviklingen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det fru Mette Bock som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg kan forstå, at rollerne er byttet lidt om i forhold til, hvordan diskussionen var for et år siden, men skidt nu med det.

Vi er i Liberal Alliance kommet i den helt særlige situation, at vi er stødt på et forbud, som vi faktisk synes godt om, nemlig det danske forbud imod tvangsfodring, og når vi synes godt om det, er det, fordi sagkundskaben jo faktisk klart siger, at det ikke er i orden dyrevelfærdsmæssigt. Vi er også helt opmærksomme på, at det er konklusionen i en sammenfatning, som EU har foretaget af den videnskabelige litteratur. Her hedder det faktisk ligeud, at tvangsfodring, sådan som den bliver praktiseret, er skadelig for fuglenes velfærd.

Når vi så alligevel ikke er begejstret for det fremsatte forslag, skyldes det, at vi mener, at det må være et nationalt anliggende. Vi er faktisk meget enige med Dansk Folkeparti, når Dansk Folkeparti mange gange påpeger, at EU-systemet netop ikke skal bruges til at overtrumfe danske regler og dansk lovgivning. Derfor må det også gælde den modsatte vej, så vi overlader det til franske politikere at tage stilling til franske forhold. EU skal ikke bruges som et instrument til overnationalt at detailregulere. EU skal primært bruges til at løse grænseoverskridende problemer.

Det kan siges om rigtig mange produkter, herunder selvfølgelig foie gras, at de er skabt under etisk meget tvivlsomme forhold, men som liberal synes jeg også, at det handler om at have tillid til, at forbrugerne godt selv kan tage stilling. Der er i dag ikke nogen, som bør være i tvivl om, hvordan foie gras er produceret, og forbrugeren har altså her selv et ansvar for at træffe beslutninger om, hvilke produkter man vil købe og dermed også, hvilke former for produktion man vil støtte.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Da vores ordfører, fru Lene Espersen, desværre ikke kan være til stede, har jeg lovet at sige på partiets vegne, at Det Konservative Folkeparti ligesom alle andre partier er imod tvangsfodring af dyr, og det er jo også det, der har ført til, at vi rent faktisk har et forbud i Danmark imod tvangsfodring, og det ønsker vi selvfølgelig at holde fast i.

Vi har, mens vi sad i regering arbejdet på, at man på EU-niveau arbejdede for et forbud, altså et decideret forbud, mod tvangsfodring. Vi mener, at den nye regering skal fortsætte det arbejde, fortsætte den linje og sørge for, at man arbejder i retning af at få et decideret forbud. Jeg kan også forstå, at ministeren bekræfter, at det er det, regeringen har tænkt sig at gøre.

Vi har også noteret os, og det synes vi sådan set er meget godt, at produktionslandene selv har taget initiativ til og er indstillet på at finde alternative metoder. Det er jo et skridt i den rigtige retning, og der kan vi jo så se, at det samarbejde og den samhandel, der er, jo bevirker, at vi faktisk har muligheden for at lægge pres på produktionslandene, et pres, som har bevirket, at produktionslandene er indstillet på at se på alternative metoder. Så er vi da nået så langt.

Men vi vil gerne fra konservativ side længere. Vi vil gerne fortsætte i den retning, og derfor er fremgangsmåden også således, at vi skal holde presset på produktionslandene. Vi skal holde presset i forhold til, at man får fundet nogle alternative produktionsmetoder, og også at vi med tiden får et decideret forbud.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg vil gerne starte med at takke for en god debat. Jeg havde egentlig også håbet på, at jeg kunne stå her i dag og takke for opbakning til forslaget, hvilket jo desværre ikke er tilfældet, men jeg vil da gerne takke Enhedslisten for at støtte forslaget og også sige tak til hr. Per Clausen for at hjælpe med at holde debatten i gang ved at stille nogle kritiske spørgsmål til de andre ordførere.

Det er jo lidt komisk, at de forskellige ordførere over en bred kam udtaler sig positivt om forslaget og godt kan se, at produktion af foie gras er dyremishandling, men desværre er det jo tomme ord, når de ikke rigtig vil gøre noget ved problemet. Dansk Folkeparti har jo flere gange bragt forslaget om foie gras op her i Folketinget. Sidst det var oppe, gik forslaget på at få stoppet importen af foie gras, for tvangsfodring af dyr er jo forbudt i Danmark, men af en anden grund er det o.k. at importere skidtet. Og det giver simpelt hen ikke nogen mening for mig, for jeg mener jo, at det er lige så meget dyremishandling, hvad enten det foregår i Danmark, eller det foregår i Frankrig.

Sidst forslaget blev behandlet her i Folketinget, blev det afvist med henvisning til EU-retten, og flere af partierne gav også dengang udtryk for, at de gerne ville arbejde for, at det skulle laves om på EU-plan. Selv den daværende fødevareminister gav udtryk for, at den gamle regering ville arbejde for et stop for tvangsfodring i EU, men igen var det tomme ord, for ingenting er sket siden da. Det viser sig jo at være totalt tomme ord, for når forslaget så i dag netop går på at pålægge regeringen at arbejde for et forbud i EU, har man pludselig en helt anden holdning. Jeg synes ellers, det ville være en gylden mulighed, at Danmark benyttede formandskabet i EU til at bringe bedre dyrevelfærd på banen, og den her sag er jo noget, jeg synes vi alle sammen burde kunne stå sammen om her i Folketinget.

Angående det faktuelle i beslutningsforslaget vil jeg sige, at det kan virke noget komisk, at den konvention, som danner basis for EU-reglerne for tvangsfodring, jo hedder Europarådets konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Konventionen om beskyttelse af dyr! Den gør jo alt andet end at beskytte dyrene, når den tillader produktion af foie gras. Og det forstår jeg virkelig ikke at man her i Folketinget ikke vil være med til at få lavet om på.

I øvrigt er Danmark medlem af WTO, som har et regelsæt, der fastslår, at medlemslandene har ret til at forbyde eller fastsætte regler for import af dyr, hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrs sundhed, og det eneste krav er, at det skal være videnskabeligt begrundet. Alene her burde man uden diskussion og uden behov for videre forskning kunne fastslå, at det alene med baggrund i WTO's regelsæt er muligt at forbyde import af foie gras i Danmark. For mig er der i hvert fald ingen tvivl om, at det er en sygdom og ikke en delikatesse. Produktionsmetoden, der bruges, er nemlig så voldsom, at dyret påføres en egentlig sygdom. På spørgsmål om ministeren fandt det etisk forsvarligt at påføre et dyr en sygdom med henblik på produktion af foie gras – det var i forbindelse med, at et lignende beslutningsforslag sidste gang blev behandlet her i salen – var svaret, og jeg læser et lille stykke af det op:

»Gæs og ænder, der tvangsfodres med henblik på produktion af foie gras ophober så meget fedt i leveren, at dens normale funktion forstyrres. Tilstanden kan derfor betegnes som sygelig. Der er samtidig også andre aspekter, der skal tages med i vurderingen af denne produktion. Her tænkes især på risikoen for skader og smerter, når foderslangen presses ned igennem fuglenes spiserør og det voldsomme ubehag, som indgift af de store mængder foder påfører dyrene, og som afspejler sig i ændret adfærd. Dertil kommer, at der i tvangsfodringsperioden ses en dødelighed, der er væsentlig større end hos dyr, der ikke tvangsfodres. Samlet set finder jeg, at produktion af foie gras ved tvangsfodring er uansvarlig ud fra et etisk og dyrevelfærdsmæssigt synspunkt.«

En naturlig konsekvens af det må da være, at vi står sammen her i Folketinget om at få stoppet den modbydelige produktionsform. I Dansk Folkeparti er vi ikke i tvivl: Foie gras er ikke en fransk delikatesse; det er en sygdom og et dyrplageri, som burde stoppes.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så jeg siger tak til ordføreren.

Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.