Limfjordsrådet bekymre sig om Naturen – skal den tabe endnu en gang !!Staten foretager netop nu en ensidig evaluering af kommunalreformen og kommunernes løsning afmiljø- og naturopgaverne.Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne rundt om Limfjorden

gennemført mere end 450

Vand- og naturprojekter,

så når staten vil evaluere på kommunernes håndtering af miljø- ognaturopgaverne hilses den derfor velkommen. Det giver mulighed for, at kommunerne kan vise, hvoreffektivt opgaverne løses.Det er dog dybt beklageligt, at evalueringen ikke også omhandler den statslige opgavevaretagelse pånatur- og miljøområdet, herunder implementeringen af vandrammedirektivet og den flerårigeforsinkelse, der jo er medårsag til at fastlægge de vanskelige rammer som kommunerne skal arbejdeunder i forbindelse med at omsætte statens vand- og naturplaner til konkrete forbedringer for vand ognatur.Nu har naturen måtte vente alt for længe på, at Staten kunne blive færdig med de vand- og naturplanersom oprindeligt skulle have været klar for flere år siden. Skal naturen så tages som gidsel igen mensstaten bruger tid på at overveje om opgaverne er placeret rigtigt, i stedet for at bruge energi på at givekommunerne de bedst mulige vilkår for at kunne varetage de vigtige natur- og miljøopgaver.En effektiv lokal forankret opgaveløsningDen effektive opgaveløsning som i dag foregår i kommunerne handler blandt andet om, atkommunerne har et velfungerende samarbejde om natur- og miljøprojekter, der går ud overkommunegrænsen. Et eksempel er vådområderne. Da det er tilstanden i Limfjorden, der skalforbedres, er kommune-grænserne ikke vigtige, og derfor arbejder vi sammen om indsatsen for atfjerne kvælstof. Vi placerer vådområderne der, hvor det er mest hensigtsmæssigt, bruger meget energipå at få sikret frivillige aftaler med de berørte lodsejere og blandt kommunerne står vi sammen om heletiden at udvælge de projekter, der giver mest reduktion i kvælstofbelastningen per anvendt krone.

Alene i første kvartal 2012 er der i oplandet til Limfjorden søgt om at realisere fem nye kommunalevådområdeprojekter, der samlet kommer til at dække ca. 500 ha og skal sikre en årligkvælstofreduktion på ca. 50 ton til gavn for Limfjorden. Det er Limfjordsrådet, der koordinererindsatsen, og kommunerne løfter opgaven professionelt uanset om det er små eller størrevådområdeprojekter som eksempelvis Fly Enge ved Skive med et areal på godt 300 ha.Erfaringer fra den statslige indsatsErfaringer fra Statslige Miljømilliardprojekter, hvor staten havde ansvaret for at få etableret nogleprojekter, viser f.eks. ved Sundby Sø på Thy og Grynderup Sø på Salling, at staten kan være længeundervejs (10 – 20 år) med at få etableret vådområdeprojekter.I lyset heraf er det meget glædeligt, at vi nu kun to år efter den kommunale vådområdeindsats omkringLimfjorden blev igangsat, kan konstatere en så stor fremdrift og lokal opbakning. Et forhold som vioplever skyldes, at Kommunerne har den lokale forankring, engagementet og kompetencen til at løsevådområdeindsatsen såvel som de øvrige Natur og Miljøopgaver, der blev overdraget til kommunerneved Kommunalreformen.Grøn omstillingDa Miljøministeren tidligere på året meldte ud, at fokus i miljøindsatsen vil være på at understøtte engrøn omstilling, gav det rigtig god mening i forhold til den kommunale indsats, specielt i forhold tilLimfjords-kommunerne, hvor vådområde og den øvrige miljø- og naturindsats søges sammentænktmed og indarbejdet i øvrige kommunale tiltag for at fremme en grøn omstilling og grøn vækst. Enambition som er afspejlet i visionen for Limfjordsrådets arbejde. Da omstillingen skal foregår lokalt, skalden offentlige indsats for at understøtte denne grønne omstilling også være lokalt forankret.

Behov for, at staten løser de store opgaver som ikke er håndteret i den nuværende Vandplan.Naturstyrelsen foretager pt. en strukturændring. Det udmeldte formål er at centralisere myndigheds- ogplanopgaverne samtidig med, at der oprustes med naturforvaltningsenheder i hele landet, med det målat tage sig af de statslige natur- og miljøopgaver, der bedst løses lokalt og tæt på naturen.Limfjordsrådet undrer sig over, at Naturstyrelsen iværksætter strukturændringer med fokus på de lokaleby-enheder længe inden ovennævnte evaluering er afsluttet. I debatten tolkes strukturændringen somet skridt imod, at staten i højere grad vil være udførende for så vidt angår Miljø- og Naturopgaverneanført i Vandplanerne.Vi finder, at Naturstyrelsen bør fokusere sine ressourcer på løsningen af de opgaver, der vedkommunalreformen blev aftalt varetaget af Staten og forventer, at de strukturændringer, somNaturstyrelsen planlægger, har dette formål. Eksempelvis er overvågningsprogrammet mangelfuldt ogder er behov for en grundigere national dokumentation / overvågning af vand- og naturplanindsatsen.De mangeårige nedskæringer hos bla. Naturstyrelsen er stærkt bekymrende ikke mindst, når deteksempelvis af vandplanerne fremgår, at indsatsen er udskudt, fordi der er manglende viden inden foren række områder som miljøfremmede stoffer, fosforbelastninger, søerne osv. For ikke at nævnehåndteringen af de 10.000 tons kvælstof som ligeledes er udsat / ikke er afklaret.

Endeligt kan det være bekymrende, om staten fortsat efter de mange nedskæringer er i besiddelse afden nødvendige kompetence.En ny fordelingsrunde giver ikke mere natur.Limfjordsrådet finder derfor ikke, at en fornyet fordelingsdiskussion på nogen måde er relevant og setfra naturens synspunkt meget skadelig, da større strukturelle ændringer vedrørende snitfladerne påNatur- og miljøområdet vil medføre yderligere markante forsinkelser i opgaveløsningen. Som alle vedkoster sådanne ændringer megen tid, og det er ikke nye forsinkelser, der er brug for, hvis de ambitiøsemål i vandplanen for ikke at nævne EU`s vandrammedirektiv forsat skal indfries.En konstruktiv dialog, gerne med tydelig forventninger omkring mål, midler og samarbejde ud fra dennuværende opgavefordeling Jf. Miljøministeriets/KLs egen Kodeks ville være en langt mere farbar vej,hvis Naturen ikke igen skal blive taberen.