KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 375: Evaluering af afbureaukratisering af kommunernes byggesagsbehandling, fra klima,- energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del Bilag 375
Offentligt

14. september 2012

Evaluering af afbureaukrati-seringen af byggesagsbe-handlingenUdarbejdet af DAMVAD for Energistyrelsen

For information on obtaining additional copies, permissionto reprint or translate this work, and all other correspondence,please contact:

DAMVAD A/SBadstuestræde 20DK-1209 Copenhagen KTel. +45 3315 7554[email protected]damvad.com

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Indhold

Indledning og sammenfatning

5799910121515151617192323242427272829323233353536373940

English summary2Baggrunden for afbureaukratiseringen af byggesagsbehandlingen2.12.22.32.43Om lovændringenIntentioner og forventningerBetydningen for et sagsforløbÉn blandt flere lovændringer

Betydningen for sagsbehandlingstiden i kommunerne3.13.23.33.43.5Stor betydning for bygherrerGenerelt stigende sagsbehandlingstiderMarkante forskelle mellem kommunerneLovændringens betydning for sagsbehandlingstidenHvad bestemmer sagsbehandlingstiden?

Betydningen for ressourceforbruget i kommunerne4.14.24.3Ressourceforbruget i en byggesagKontrol af byggetekniske forholdLovændringens betydning for ressourceforbruget

Betydningen for administrative lettelser for bygherre5.15.25.3Bygherres administration i en byggesagDe oplevede administrative byrder i en byggesagBetydningen for administrative lettelser for bygherrer

Betydningen for kvaliteten i byggeriet6.16.2Udviklingen i byggeriets kvalitetLovændringens betydning for kvaliteten i byggeriet

Muligheder for videreudvikling7.17.27.3Én byggesag på tværs af lovområderHånd om uerfarne bygherrerHurtig og ensartet byggesagsbehandling

ReferencerBilag – Evalueringens metodegrundlag

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Indledning og sammenfatning

1. januar 2009 blev alle ukomplicerede byggerierfritaget fra kommunal kontrol af byggetekniske for-hold.På opdrag fra Energistyrelsen har DAMVAD(www.damvad.com) her tre år efter udarbejdet enevaluering af lovændringens betydning for fire for-hold: sagsbehandlingstiden, ressourceforbruget ikommunerne, administrative lettelser for bygherrerog for byggeriets kvalitet.Evalueringen er baseret på interviews med berørteorganisationer, udvalgte kommuner, virksomhederog bygherrer. Herudover hviler evalueringen påtilgængelige datakilder samt en række eksisteren-de undersøgelser af området.Evalueringens konklusionerEvalueringens konklusioner lyder som følger:

Lovændringens begrænsede betydning for sags-behandlingstiden skyldes, at kontrol af byggetekni-ske forhold typisk er meget lidt tidskrævende –særligt i ukomplicerede sager (typisk 0,5-2 ar-bejdstimer). Kontrol af byggetekniske forhold vartypisk, før lovændringen, uafhængig af eksterneinstansers sagsbehandling. Endelig foregik kontrolaf byggetekniske forhold parallelt med den øvrigesagsbehandling og forlængede således ikke detsamlede sagsforløb.En mindre reduktion af ressourceforbrugetEvalueringen konkluderer, at lovændringen harmedført en mindre reduktion i kommunernes res-sourceforbrug (estimeret 5-10 pct.). Reduktionensstørrelse skal ses i lyset af, at byggesagsbehand-lere ikke oplevede kontrollen af byggetekniske for-hold som fagligt eller tidsmæssigt krævende i defleste ukomplicerede byggesager.Som følge af lovændringen oplever kommunerne

Marginal betydning for sagsbehandlingstidenEvalueringen konkluderer, at lovændringen kunhar marginal betydning for den gennemsnitligesagsbehandlingstid og for variansen i sagsbehand-lingstiden for ukomplicerede byggerier. Sagsbe-handlingstiden har generelt været stigende over desenere år og opleves fortsat som for lang af byg-herrer. Selv om ressourceforbruget i gennemsnit er10-20 timer, er den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid på to måneder.Der er stor forskel på sagsbehandlingstiderne mel-lem kommunerne, som ikke forklares af objektiveforhold så som kommunetype, byggeritype, sags-mængde mv. Kommuner, der på papiret er ganskeens kan have meget forskellig sagsbehandlingstid.Det generelle billede er, at de kommuner, der hararbejdet med sagsbehandlingstiden har kunnetopnå væsentlige forkortelser.

samtidig en øget rådgivningsbyrde, særligt i formaf forespørgsler fra uerfarne bygherrer, der efterlovændringen entydigt har ansvar for overholdelseaf byggetekniske forhold.Evalueringen finder ikke indikationer på, at lovæn-dringen har ledt til organisatorisk ændringer ikommunerne, men indikerer, at ambitionere atspare ressourcer svarende til 100-150 medarbej-dere i nogen grad er opnået.En mindre lettelse for bygherrerOm lovændringens betydning for administrations-byrden for bygherrer konkluderer evalueringen, atlovændringen har medført en mindre administrativlettelse gennem færre tilbagemeldinger fra kom-munen om byggetekniske forhold. Dette svarerformentlig til de ambitioner, som blev opstillet i detlovforberedende arbejde.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Lovændringen har samtidig betydet flere tvivls-spørgsmål særligt fra uerfarne bygherrer, hvilkethar medført en øget oplysningsbyrde for kommu-nerne. Konkret har lovændringen givet anledning tilto tvivlsspørgsmål blandt uerfarne bygherrer:Er mit byggeri omfattet af lovændringen?Og i så fald, overholder jeg så de byggetekni-ske forhold?Evalueringen konkluderer desuden, at der genereltet stort vejledningsbehov i byggesager og at ogsåerfarne bygherrer har svært ved at finde rundt ireglerne. Her giver særligt helhedsvurderinger ibyggesager og tilstødende lovgivninger anledningtil tvivl.Hertil kommer, at kommunerne ikke har udarbejdetensartet kommunikationsmateriale eller ansøg-ningsblanketter. Dette øger forvirringen blandt bå-de erfarne og uerfarne bygherrer, der ligeledesfremhæver, at bygningsreglementet i nogen gradtolkes forskelligt på tværs af kommuner.Usikkerhed om betydningen for kvalitetenI forhold til lovændringens betydning for udviklin-gen i byggeriets kvalitet konkluderer evalueringen,at lovændringens betydning endnu er usikkergrundet den korte periode siden lovændringentrådte i kraft. Det forventes først, at der kan kon-kluderes på den endelige effekt inden for en 5-10års periode.En sideløbende undersøgelse af området udarbej-det af Statens Byggeforskningsinstitut peger dogpå, at lovændringen har betydet at, der indsendesmere dokumentation og at kravopfyldelsen i doku-mentationen af overholdelsen af byggetekniskeforhold er øget. Det gælder både generelt for debyggerier, der er omfattet af lovændringen og spe-cifikt for de sikkerhedsmæssige forhold i byggeri-

erne. Samtidig er dette kun tilfældet i bykommuner,men ikke i landkommuner.Disse indikationer står i nogen grad i modsætningtil kommunernes og flere organisationers forvent-ninger til lovændringen om, at der vil opstå flere –om end hovedsageligt banale byggetekniske fejl –som følge af kontrolfritagelsen af byggetekniskeforhold. Der er under alle omstændigheder ingenindikationer på, at lovændringen medfører størrekonsekvenser for byggeriets kvalitet.Muligheder for videreudviklingFremadrettet identificerer evalueringen tre indsats-områder for videreudvikling af området i forlængel-se af lovændringen.Én byggesag på tværs af lovområderEvalueringen peger på behovet for at en byggesagorganiseres bedre i et servicefællesskab mellemmyndigheder og omkring én samlet forventnings-afstemning, én samlet dokumentationspakke og énansvarlig sagsbehandler.Hånd om uerfarne bygherrerSærligt i forhold til uerfarne bygherrer peger evalu-eringen på behovet for mere vejledning forud foren byggesag, fælles informationsmateriale påtværs af kommuner samt anvendelse af selvvalide-rende ansøgningsskemaer. Herudover peger eva-lueringen på, at bygningsreglementet i højere gradkan organiseres efter ”bygherresituation”.Hurtig og ensartet byggesagsbehandlingEndelig peger evalueringen på, at mange kommu-ner kan lære af de bedste og på, at kommunerne ihøjere grad kan arbejde med ensartede servicemålfor sagsbehandlingstiden i byggesager.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

English summary

January 1

2009 all uncomplicated construction

The limited impact on the amendment upon pro-cess time is due to the fact that constructional con-trol is, in general, not time consuming – especiallyfor uncomplicated construction projects (0.5-2 manhours). In addition, constructional control was typi-cally independent of processing time in externalagencies before the amendment. Finally, construc-tional control was completed in parallel to othercasework, and thus did not extend the total pro-cessing time.A small reduction in county resource useThe evaluation concludes that the amendment hasled to a small reduction in county resource use (anestimated 5-10 pct.). The size of this reductionshould be seen in light of the fact that building ad-ministrators did not consider constructional controldifficult or particularly time consuming in most un-complicated construction projects.As a consequence of the amendment, countiesexperience an increased counselling burden, es-pecially with respect to inexperienced (private)builders, which after the amendment holds respon-sibility for compliance to building codes.The evaluation finds no indications that theamendment has led to organisational change incounties, but concludes that the intentions behindthe amendment to save resources equivalent to100-150 full time positions to some extend hasbeen realised.Small administrative savings for buildersOn the impact of the amendment upon builders’administrative burdens, the evaluation concludesthat the amendment has led to a small administra-tive saving for builders through less feedback fromthe county. This is probably equivalent to the ambi-tions behind the amendment.

projects were exempted from mandatory construc-tional control, by amendment of the constructionlegislation.By commission of the Danish Energy AuthorityDAMVAD (www.damvad.com) has evaluated theimpact of the amendment with respect to four pa-rameters: county processing time, use of countyresources, administrative savings for builders andfor the quality of constructions.The evaluation is based on interviews with affectedorganisations, selected counties, businesses in theconstruction sector and builders. In addition, theevaluation is based on a number of available datasources and existing studies in the area.ConclusionsThe conclusions of the evaluation are as follows:Marginal impact on processing timeThe evaluation concludes that the amendment hasmarginal impact on the average processing timeand for the variance in uncomplicated constructionprojects. Overall, processing time has been in-creasing over recent years and builders perceiveprocess time as too long. While the average worktime (for the county) in an uncomplicated construc-tion project is between 10 and 20 hours, the aver-age process time is two months.There are significant differences in terms of pro-cess time between counties, which are not ex-plainable by observable variables, such as countytype, construction type, number of applications,etc. Counties, which are in principle very similar,may thus have very different processing times. Ingeneral counties, which has made an effort to re-duce processing times has achieved significantreductions.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

In addition, the amendment has led to more ques-tions especially from inexperienced builders, whichin turn has led to a greater counselling burden forcounties. Specifically, the amendment has led totwo doubts among inexperienced builders:1. Is my construction project affected by theamendment?2. And in that case, am I in compliance with build-ing codes?The evaluation further concludes that, in general,there is a large need for counselling in constructionprojects. This is also the case for experiencedbuilders. Especially “overall assessment” and ad-jacent legislation is a source of doubt.Counties have not developed joint information orapplication forms. This increases doubt amongexperienced and inexperienced builders alike,which also emphasises that building codes areinterpreted differently across counties.Uncertain impact on construction qualityOn the impact of the amendment on quality of con-structions, the evaluation finds that the impact ofthe amendment remains uncertain. This is due tothe relatively short time period since the amend-ment. We expect, that the impact of the amend-ment upon quality of constriction can be observedwithin a period of 5-10 years.A parallel study conducted by the Danish BuildingResearch Institute nonetheless concludes that, theamendment has led to more and higher quality ofdocumentation on complication to building codes.This is true overall and for documentation of safetyaspects of constructions. This is however the casein urban counties, and not in rural counties.These indications are in opposition to the expecta-tions of counties’ and several organisations that

the amendment will lead to more, primarily banal,violations of building codes.At present, there are no indications that theamendment will have significant consequences forthe quality of constructions.Further developmentLooking forward, the evaluation identifies threeopportunities for further development.One building application across agenciesThe evaluation points to the need for organisingbuilding applications across agencies and legisla-tions around one clarification of expectations, onepackage of documentation, and one caseworker.Attention to inexperienced buildersEspecially with regard to inexperienced builders,the evaluation points to the need for additionalcounselling leading up to a building application,shared information material across counties andthe use of self-validating application forms. In addi-tion the evaluation points to the need for organis-ing building codes by “builder situation”.Fast and uniform application processingFinally, the evaluation indicates that many countiescan learn from the best and that counties maybenefit from uniform service targets for processingtimes.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Baggrunden for afbureaukratiseringen af byggesagsbehand-lingenHvad er byggetekniske forhold?I forbindelse med lovændringen omfatter ”byggetekni-ske forhold” følgende:1) adgangsforhold eller tilgængelighed, herunder krav tilindretning,2) konstruktioner, herunder krav til fugt og holdbarhed,3) brandforhold,4) indeklima,5) energiforbrug og6) installationer.Retsinformation 2008

Dette første kapitel beskriver baggrunden for afbu-reaukratiseringen af byggesagsbehandlingen, in-tentionerne bag lovændringen og på dens forven-tede konsekvenser.2.1Om lovændringen

Folketinget vedtog i juni 2008 en ændring af byg-geloven2009 .1

afbureaukratisering

bygge-

sagsbehandlingen, der trådte i kraft 1. januar

Det ændrede ikke ved kommunernes kontrol af deFormålet var at afbureaukratisere kommunernesbyggesagsbehandling ved at fritage ukompliceredebyggerier fra kommunal kontrol af de byggetekni-ske forhold.Desuden skulle lovforslaget bidrage til at tydeliggø-re de principper, som kommunerne lægger tilgrund ved opkrævning af byggesagsgebyrer. End-videre blev det lovbestemt, at Erhvervs- og Bygge-styrelsen fik samme kontrolmuligheder som kom-munerne i forbindelse med markedsovervågning.Mindre og ukomplicerede byggerier, som f.eks.parcelhuse, garager m.v., rækkehuse og industri-og lagerbygninger i én etage, blev fritaget frakommunal kvalitetskontrol af tekniske forhold.For større og mere komplicerede byggerier somSamtidig blev jordbrugserhvervets bygninger i lov-forslaget ligestillet hermed, og dermed omfattet afkrav om byggesagsbehandling, men undtaget kravom kommunal kontrol af de tekniske forhold.2.2Det betød, at ca. 90 pct. af alt byggeri blev fritagetfra kommunal kontrol af byggetekniske forhold.Der var en række forskellige bevæggrunde baglovændringen.Mindre og ukomplicerede byggerier var under-lagt en kontrol af de byggetekniske forhold, der1

lokale, bebyggelsesregulerende forhold, såsombygningens afstand til naboskel, udseende og høj-de ligesom kommunen fortsat har skullet kontrolle-re om anden relevant lovgivning, f.eks. arbejdsmil-jøloven, fredningsloven, miljøbeskyttelsesloven ogberedskabsloven er overholdt. Desuden har byg-gesagsbehandlingen fortsat skullet sikre koordina-tion mellem de forskellige relevante myndigheder.For både lagerbygninger, simple industribygninger,jordbrugserhvervets bygninger og sammenbygge-de enfamiliehuse med over to husstande gælderdog, at de er underlagt kommunal kontrol af, hvor-vidt bygningerne er opført og indrettet, så der op-nås tilfredsstillende tryghed mod brand.

etageejendomme til beboelse eller kontor, butiks-centre, sportsanlæg mv., blev der ikke indført æn-dringer i den kommunale byggesagsbehandling.Intentioner og forventninger

Retsinformation 2008

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

kunne være mere omfattende, end risicieneblev vurderet at berettige til.Kommunernes fortolkning af byggelovgivnin-gens tekniske krav divergerede, så ”det sam-me hus” ifølge aktører i byggeriet blev sagsbe-handlet forskelligt fra kommune til kommune.Teknisk kontrol af alle byggerier gjorde bygge-sagsbehandlingen unødig tung og omkost-ningsfuld. Det kunne gøre det vanskeligere forkommunerne at prioritere opgaverne i bygge-sagsbehandlingen og bandt kommunale res-sourcer, som kunne anvendes andetsteds.Den enkelte bygherre af mindre og/eller ukom-pliceret byggeri kunne opleve, at kommunenstekniske kontrol var en påtvungen, gebyrbelagtydelse, der ikke afspejlede de tekniske risicived byggeriet.De forventede konsekvenser for bygherrer, kom-muner, borgere m.fl. er sammenfattet i tabel 1 ne-denfor.Et emne i forbindelse med det lovforberedendearbejde var spørgsmålet om der ville opstå flerefejl og mangler i fraværet af kommunal kontrol.

der har ansvaret for byggeriets lovlighed, men dethavde bl.a. til hensigt at tydeliggøre bygherrensansvar.2.3Betydningen for et sagsforløb

I vurderingen af lovændringens betydning er detindledningsvist vigtigt at se på, hvordan lovæn-dringen påvirker et typisk byggesagsforløb.Figur 1 illustrerer en simpel model for et typiskbyggesagsforløb og indplacerer lovændringen heri.Modellen illustrerer forløbet fra bygherrer indsen-der en ansøgning om byggetilladelse, til at afgørel-sen af ansøgningen foreligger.Indsendelse:Som første led i sagsforløbet ind-sender bygherrer en ansøgning byggetilladelse.Komplethed:Som andet skridt i sagsforløbet vur-derer kommunens byggesagsbehandler det ind-sendte materiales ”komplethed”. Med andre ord:har kommunen modtaget det materiale, der skal tilfor at vurdere ansøgningen?Opfølgning:Hvis centrale dokumenter mangler

Lovforslaget ændrede ikke på, at det er bygherren,TABEL 1Forventede konsekvenser for kommuner, erhvervsliv og borgere ved lovændringenPositive konsekvenserKonsekvenser forKommunerneReduktion af kommuners udgifter til byggesagsbe-handling svarende til 100-120 mio. kr./år.Øgede gebyrindtægter til kommuner i forbindelsemed jordbrugserhvervet, forventet 10 mio. kr.Mulighed for at omplacere 100-150 medarbejderetil andre opgaver i kommunernePositive erhvervsøkonomiske konsekvenser ogvæsentlige administrative lettelser (over 10.000timer) for de omfattede bygherrer.Besparelser for bygherrerne for byggesagsgebyretKortere oplevet sagsbehandlingstidDAMVAD 2012 på baggrund af bemærkninger til loven

Negative konsekvenserMistede gebyrindtægter til kommunerne. Forventet50 mio. kr. om året.

Konsekvenser forerhvervslivet

Øget gebyrbetaling til jordbrugserhvervet

Nogle bygherrer kunne forvente at skulle brugemere tid på kvalitetssikring

Konsekvenser forborgerne

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

efterspørger byggesagsbehandler yderligere do-kumentation fra bygherre. Når kommunen harmodtaget den nødvendige dokumentation betrag-tes ansøgningen som ”fuldt belyst”.Sagsgang:Gennem næste led af sagsbehand-lingsforløbet bestemmes sagsgangen for ansøg-ningen. Her er det centrale spørgsmål hvilke vur-deringer (og dermed parter), der er nødvendige forat kunne afgøre ansøgningen. Her kan være taleom andre instanser, f.eks. fredningsnævnet, kom-munale udvalg, brandtekniske fagfolk, etc. Det vi-dere sagsforløb tilrettelægges herefter.Vurdering:Gennem næste skridt i sagsgangenvurderes byggesagen. En byggesag kan involverevurderinger både internt og eksternt i kommunen,som illustreret i figuren. Den samlede afgørelsekan således være resultatet af en række parallellevurderinger af bygherres ansøgning. Som vist imodellen påvirker lovændringen alenevurderingenaf byggetekniske forhold. Her er det vigtigt at un-derstrege, at bygherre fortsat er forpligtet til at ind-sende dokumentation for (og underskrevet erklæ-ring af) overholdelse af byggetekniske forhold iansøgningen, men at disse ikke vurderes af kom-munen. Dette kaldes ”den lukkede kuvert”.Nogle vurderinger kan kræve yderligere dokumen-tation fra bygherre undervejs i vurderingsfasen,som illustreret i modellen.Afgørelse:Som sidste led afgøres byggesagen,og afgørelsen kommunikeres herefter til bygherrer.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

I forhold modellen er det vigtigt at bemærke, atnogle byggesager afviger fra det typiske. Det kanf.eks. betyde, at byggesagen begynder allerede imodellens første led med en henvendelse fra byg-herrer om vejledning om, hvad en ansøgning skalindeholde. I forløbets anden ende opererer noglekommuner med ”betingede godkendelser”, der for-udsætter, at bygherre indsender mindre vigtig do-kumentation efter der reelt er truffet afgørelse isagen.Endelig er der stor forskel på hvilke instanser, derinvolveret i afklaringen af en byggesag. Mens nog-le byggesager berører mange andre lovområderog involverer tekniske undersøgelser af dets kon-sekvenser, kan andre behandles af en enkelt byg-

gesagsbehandler.2.4Én blandt flere lovændringer

Som vist i figur 2 påvirker den aktuelle lovændringkun en mindre del af et større sagsforløb.Lovændringen er således kun én blandt en rækkevæsentlige lovændringer, der gennem de senereår har haft indflydelse på byggesagsbehandlingen ikommunerne.Sagsbehandlingstiden,ressourceforbruget,de

administrative byrder og kvaliteten i byggeriet på-virkes således af en række andre lovændringer –ud over den aktuelle lovændring.

FIGUR 1En model for et typisk sagsforløbBygherreindsenderansøgningEvt. indhentning afmanglendedokumentation frabygherre

Vurdering afansøgningenskomplethed

Samletsagsforløb

Bestemmelse afsagsgangenBrandforhold(BR, kapitel 5)Evt. indhentning afyderligere oplysningerfra bygherre

Lovændringen

Byggetekniskeforhold

Vurdering afbyggesagen

Byggesags-kontor

Andre forhold(BR, 1.10)

Planforhold(BR, kapitel 2)

Afgørelse”Lukket kuvert”og erklæringDAMVAD 2012

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Tabel 2 (på næste side) viser en oversigt over demest betydningsfulde lovændringer på området,som samtidig har påvirket målsætningerne for af-bureaukratiseringen af byggeriet.De følgende kapitler referer tilbage til flere af debeskrevne lovændringer, der i varierende grad måforventes påvirke betydningen af den aktuelle lov-ændring.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

TABEL 2Parallelle lovændringer med betydning for udfaldet af afbureaukratiseringen af byggesagsbehandlingenTiltagBygningsreglementet, BR10Bygningsreglementet danner rammen omden kommunale byggesagsbehandling. Detblev samlet som ét reglement i 2008 (BR08)og revideret i 2010.Medførte ændringer med mulig effekt på byggesagsbehandlingStyrket efterlevelse af 2020-byggerietKommunerne skal i 10 pct. af 2020-bygningerne stille krav om dokumentation af korrektudfyldt energiberegning. Ligeledes skal kommunerne i alle 2020 og 2015-byggerier forlangedokumentation for bygningernes tæthed.Krav til indeklimaetDer indføres et krav om dokumentation af temperaturforholdene om sommeren i kritiskerum.Lempelse af kravene for opførelse af garager, carporte m.v.Som del af regeringens ”Væk med bøvlet”-plan ændres grænsen for, hvornår garager, car-porte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger skal anmeldes tilkommunen. Efter de gældende regler skal byggearbejder med et areal op til 50 m2 anmel-des til kommunen.Fremover kan garager m.v. med et areal på op til 35m2 opføres uden anmeldelse til kom-munen, dog skal garager m.v., som opføres i forbindelse med sammenbyggede enfamilies-huse, anmeldes, hvis arealet er over 20 m2.Garager m.v. med et areal over 35 m2 og højst 50 m2 skal fortsat anmeldes til kommuner.For garager m.v. i forbindelse med sammenbyggede enfamilieshuse skal der ske anmeldelse,når arealet er over 20 m2 og højst 50 m2.Kommunerne udfører som led i deres byggesagsbehandling kontrol af, at bygherren tegnerden obligatoriske byggeskadeforsikring.Kommunen skal i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse vurdere, om et byggerier omfattet af forsikringsordningen. Er byggeriet omfattet af ordningen, skal bygherrendokumentere, at der foreligger et tilbud fra et forsikringsselskab på en byggeskadeforsik-ring. Foreligger der ikke et tilbud, kan kommunen ikke udstede byggetilladelsen. Når etbyggeri er opført, skal det færdigmeldes til kommunen. Ved færdigmelding skal bygherrendokumentere, at bebyggelsen er forsikret, og at præmien er betalt. Kommunen skal såledeskontrollere, at færdigmeldingen indeholder de fornødne oplysninger om forsikringen. Hvisikke der er dokumentation for en tegnet forsikring, kan kommunen ikke afslutte byggesagenog registrere byggeriet som færdigmeldt i Bygnings- og BoligRegisteret (BBR).Evalueringen af ordningen viser at der er stor forskel på, hvad kommunerne gør, hvis de ikkemodtager den påkrævede dokumentation i forbindelse med færdigmelding af et byggeri. 25procent af kommunerne melder, at de alligevel færdigmelder byggeriet, dog med en kom-mentar i BBR, hvoraf det fremgår, at dokumentationskravet til byggeriet ikke er opfyldt. 25procent af kommunerne rykker for dokumenterne og afventer svar, inden byggeriet fær-digmeldes, mens 27 procent af kommunerne udsteder tvangsbøder for at sikre, at denpåkrævede dokumentation tilvejebringes (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011a)Ny vejledningErhvervs- og Byggestyrelsen har i august 2010 udsendt en ny vejledning til byggeskadefor-sikringsordningen. Vejledningen indebærer en væsentlig forbedring af det administrativeregelgrundlag for ordningen og er således en hjælp for kommunerne i deres daglige admini-stration af ordningen.Siden den 9. juni 2010 har hhv. EBST og senere Energistyrelsen offentliggjort tal for kommu-nernes byggesagsbehandlingstider på deres hjemmeside.Dette har fra kommunernes side medført noget polemik ift., hvorvidt de offentliggjorte talhar været retvisende. Det kan således konstateres at kommunerne i høj grad har væretopmærksomme på dette tiltag.Samtidig kan det også konstateres at en del kommunerne siden da har haft særligt fokus påbyggesagsbehandlingstider. Nogle har igangsat tiltag, der har skullet nedbringe sagsbehand-lingstiderne (tilføring af flere ressourcer, garantier for maksimal sagsbehandlingstid mm.),andre har forklaret deres sagsbehandlingstider/procedurer i notater.Hvor nye byggerier kan have negativ indflydelse på Natura 2000 områder skal kommunengennemføre en konsekvensvurdering, som skal dokumentere påvirkningens omfang.Kommunen skal på den baggrund kunne afvise, at både den fysiske placeringog efterfølgende drift af bygningen og anlægsaktiviteter i forbindelse med opførelse afbygningen vil skade Natura 2000-området.Ansøges der om opførelse af bebyggelse der ikke er i overensstemmelse med eller ikke erreguleret af byggerettens bestemmelser, skal kommunen foretage en helhedsvurdering.Ved helhedsvurderingen vurderer kommunen bebyggelsens samlede omfang og indvirkningpå omgivelserne, i forhold til grundstørrelse, bebyggelsesprocent, afstandsforhold, etagean-tal, bebyggelsens højde, samt de ubebyggede arealers indretning, under inddragelse af degenerelle kriterier.De generelle kriterier udtrykker de hensyn som kommunalbestyrelsen skal inddrage i vurde-ringen, hvorefter bebyggelsens omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til anvendelsen,og bebyggelsen skal sikres tilfredsstillende lysforhold, friarealer, adgangs- og tilkørselsfor-hold, samt svare til det sædvanlige eller det der til stræbes i et område.DAMVAD 2012Ikrafttrædelse2010

Den obligatoriskeByggeskadeforsikringsordningDen obligatoriske byggeskadeforsikring blevindført efter en periode med en rækkekonkrete sager, hvor forbrugere stod mednyopførte huse med alvorlige byggeskadersom fx skimmelsvamp, og hvor forbrugerneefterfølgende skulle igennem lange ogkomplicerede tvister og retssager for at fåudbedret fejl og mangler. Formålet med atindføre ordningen var således dels at styrkeforbrugernes retsstilling i sager om udbed-ring af væsentlige byggeskader, dels atnedbringe antallet af fejl og mangler i detprivate boligbyggeri.

2008

Offentliggørelse af byggesagsbehandlings-tider på Energistyrelsens hjemmeside

2010

Habitatsvurdering af byggerier

2010

Helhedsvurdering af byggierHelhedsvurderinger (tidl. dispensationssa-ger) er en del af en bredere udvikling afbygningsreglementet fra et klart detaildefi-neret reglement mod et mere fleksibeltreglement med mere plads til vurdering afdet enkelte byggeri.

2008

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Betydningen for sagsbehandlingstiden i kommunerne

Dette kapitel belyser, betydningen af gennemførtelovændring sagsbehandlingstider for byggesager ikommunerne.Som beskrevet i forrige kapitel, var det en forventetgevinst ved lovændringen, at den ville medføre enkortere sagsbehandlingstid i kommunerne .3.1Stor betydning for bygherrer2

Endvidere angiver rådgivningsvirksomheder, at deoplever sig som en ”lus imellem to negle”, da de iforbindelse med lang sagsbehandlingstid i praksisagerer mellemmand mellem en utålmodig bygherreog kommunen. Selvom rådgivningsvirksomheder-ne har begrænset indflydelse på sagsbehandlings-tiden, oplever de alligevel, at dette er et vigtigt pa-rameter for deres kunders tilfredshed med heleplanlægnings- og byggeprocessen.Sagsbehandlingstiden kan således have stor be-tydning for bygherrer.3.2Generelt stigende sagsbehandlingstider

Både professionelle og uprofessionelle bygherrer,som er interviewet i forbindelse med evalueringenfremhæver, at sagsbehandlingstiden har stor be-tydning for byggeriet.Sagsbehandlingstiden kan have økonomiske kon-sekvenser:Mens langstrakte sagsbehandlingsfor-løb af de private borgere hovedsageligt betragtessom et irritationsmoment, angiver de professionellebygherrer, at lange sagsbehandlingstider kan ud-gøre en betydelig økonomisk belastning. For deprofessionelle bygherrer er det især forlængelsenaf byggeriets liggetid, og dermed en forlængelse afden periode, hvor der skal betales renter af inve-steret kapital, der udgør en omkostning.

Siden 2009 har kommunerne været forpligtet til atoplyse behandlingstiden for byggesager til Bygge-og Boligregistret (BBR).Lovændringen trådte ligeledes i kraft i 2009, og derfindes således ikke et datagrundlag, der tilladersammenligninger før og efter lovændringen. Vi ersåledes begrænset til at se på udviklingen i sags-behandlingstidensidenlovændringen trådte i kraft.Fra 2009 og frem til i dag har sagsbehandlingsti-

Dette fremhæves især som et problem af ejen-domsinvestorer, der har brug for den bundne kapi-tal til at investere i nye projekter. Kommunernessagsbehandlingstider har således direkte betyd-ning for antallet af projekter der kan gennemføresårligt – og herigennem betydning for størrelsen afvirksomhedens omsætning.For bygge- og rådgivningsvirksomheder udgørlange og/eller usikre sagsbehandlingstider især enudfordring i forhold til at planlægge byggeproces-sen (herunder koordination af underentreprenører)samt i forhold til overholdelse af ibrugtagningsdatooverfor kunden.2

derne i kommunerne været stigende – både forkomplicerede og ukomplicerede byggerier, somvist i figur 2.Sagsbehandlingstiden for komplicerede byggesa-ger er dog steget mere end ukomplicerede bygge-sager. Sagsbehandlingstiden for et ukompliceretbyggeri (og som dermed er omfattet af denne lov-ændring) behandles i dag på lige over to måneder(62,5 dage), mens en kompliceret byggesag gen-nemsnitligt behandles på knapt tre måneder (84,5dage) .3

Retsinformation (2008)

DAMVAD 2012 på basis af BBR-registret

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

FIGUR 2Gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tværs af alle kommuner opdelt på komplicerede og ukompliceredebyggerityper (2010-2012)Dage100,090,080,070,060,050,040,0mar-10sep-10mar-11sep-11mar-12Ukomplicerede byggerityper(Simple konstruktioner, enfamilieshuse og industri, lager mv.)Komplicerede byggerityper(Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri)Kilde: DAMVAD 2012 på baggrund af BBR

Her er det vigtigt at bemærke, at der er tale ombruttosagsbehandlingstider.Det betyder, at sags-behandlingstiden opgøres fra kommunen modta-ger af bygherres ansøgning til sagen afgøres –uanset om ansøgningsmaterialet er komplet ogsagen dermed ”fuldt belyst” , som beskrevet i for-rige kapitel. I praksis indeholder sagsbehandlings-tiden således også ventetid, hvis kommunen efter-spørger yderligere dokumentation fra bygherre. Inogen grad må dette forhold dog forventes at væresammenligneligt på tværs af kommuner.3.3Markante forskelle mellem kommunerne4

en ukompliceret byggesag de kommuner med dekorteste sagsbehandlingstider på 2-4 uger – altsåover dobbelt så hurtigt som gennemsnittet.3.3.1 Ingen simple forklaringerDAMVAD har gennemført en analyse af muligeforklarende årsager til den markante varians isagsbehandlingstiderne med kontrol for en rækkeobjektive forhold, som er vist i figur 4.Resultatet viser, at der alene findes en statistisksammenhæng mellem, at kommuner med et højtantal ansøgninger om simple byggerier har en kor-tere sagsbehandlingstid. Alle øvrige forhold visersig at være statistisk insignifikante.Analysen indikerer således at forskellene i sags-behandlingstiderneikkeskyldes:Forskelle i ressourceforbruget (hvis det anta-ges, at gebyret afspejler dette)Kommunestørrelsen (f.eks. kritisk masse)Systematiske forskelle i geografiske rammebe-tingelser i kommunerne (f.eks. land vs. by)

Ser vi isoleret på sagsbehandlingstiden for ukom-plicerede byggerier i perioden efter lovændringen,er der markante forskelle mellem kommunerne,som vist i figur 3 på næste side.I de kommuner med de længste bruttosagsbe-handlingstider behandles en ukompliceret bygge-sag på fire måneder i gennemsnit – dobbelt sålang tid som gennemsnittet. Omvendt behandles4

Erhvervs- og Byggestyrensen 2009

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

FIGUR 4Signifikante forklaringer på sagsbehandlingstiderneEnfamiliehusIndustri oglagerbygningerSimpelkonstruktion

3.4

Lovændringens betydning for sagsbe-handlingstiden

Den samstemmende vurdering på tværs af de be-rørte interessenter er, at lovændringen kun harhaft marginal betydning for den samlede sagsbe-handlingstid og for variansen i sagsbehandlingsti-den.Bygherrers vurdering:I forbindelse med evalue-

Antal sagerGebyrstørrelseKommunestørrelse

Negativ*IngenIngen

IngenIngenIngen

Landkommune

Ingen

ringen er der gennemført interviews med en rækkebygge- og rådgivningsvirksomheder og privatebygherrer.Begrænset betydningDet de færreste virksomhe-ders opfattelse, at den gennemførte lovændring isig selv har medført kortere sagsbehandlingstider.Flertallet af de interviewede virksomheder vurde-rer, at de over de seneste år har oplevet et mindrefald i byggesagsbehandlingstiden for de ukompli-cerede byggerier. Det understreges dog generelt,at den svage tendens langt overvejende gælder de

BykommuneYderkommune*5 procents signifikansniveau

IngenIngen

DAMVAD 2012

Det betyder, at også kommuner med sammenlig-nelige rammebetingelser kan have meget forskelli-ge sagsbehandlingstider. Sagsbehandlingstidernevarierer f.eks. markant mellem kommuner somHorsens, Vejle, Kolding og Randers.

FIGUR 3Kommunernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid i ukomplicerede byggesager (2010-2012)HelsingørFrederiksbergLæsøVejleRandersDragørKertemindeOdderMiddelfartRingkøbing-SkjernHerlevHolstebroAlbertslundOdenseÆrøNyborgLangelandVallensbækHaderslevFanøHvidovreRebildHalsnæsBrønderslevTårnbyHillerødBallerupAalborgRingstedGreveIkast-BrandeHerningGuldborgsundSkiveLollandNordfynsKoldingGlostrupBillundHedenstedRødovreJammerbugtSorøSolrødKøgeVejenSilkeborgLejreBornholmSkanderborgFredericiaLemvigFaaborg-MidtfynVordingborgMariagerfjordSlagelseFrederikshavnRoskildeAssensViborgTønderSønderborgKalundborgSyddjursFredensborgThistedHjørringAabenraaSvendborgGentofteVardeStevnsGladsaxeÅrhusStruerNæstvedEsbjergHørsholmHorsensHolbækFavrskovFuresøHøje-TaastrupVesthimmerlandsIshøjLyngby-TaarbækGribskovRudersdalKøbenhavnFrederikssundNorddjursSamsøBrøndbyMorsøOdsherredEgedal140

120

100

Kilde: DAMVAD 2012 på baggrind af BBREVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

AllerødFaxe

helt simple byggerier, som garager og tilbygninger,der nu er helt fritaget fra byggesagsbehandlingen.For byggerier der har en vis kompleksitet, herun-der også enfamilieshuse, vurderer virksomhedernegenerelt ikke, at der har været nogen positiv udvik-ling.Flere af de interviewede virksomheder angiver deseneste års konjunkturudvikling samt et stigendefokus i kommunerne på effektiv byggesagsbehand-ling, som mulige forklaringer på udviklingen i sags-behandlingstider for de helt simple byggerier.Herudover nævnes også, at den fuldstændige fri-tagelse af garager og andre mindre tilbygninger(<35m2) for byggesagsbehandling kan have haften effekt.Kommunernes vurdering:De fleste af de inter-viewede områdeansvarlige og byggesagsbehand-lere, som er interviewet i forbindelse med evalue-ringen var involveret i byggesagsbehandlingenførlovændringen trådte i kraft. Disse respondenter harsåledes i udgangspunktet et godt grundlag for atvurdere lovændringens betydning. Områdeansvar-lige og byggesagsbehandlere i de besøgte kom-muner vurderer, at lovændringen kun har haftmarginal betydning for sagsbehandlingstiden. Det-te skyldes ifølge kommunerne flere forhold.

kontrol af byggetekniske forhold typisk ikke er fag-ligt krævende i ukomplicerede byggesager.Parallelt med andre sagselementer:For det andetforegik kontrol af byggetekniske forhold oftest pa-rallelt med øvrig sagsbehandling og forlængedetypisk kun den samlede sagsbehandlingstid margi-nalt.En intern funktion:For det tredje var kontrol afbyggetekniske forhold en intern funktion i kommu-nerne, der blev varetaget af den enkelte bygge-sagsbehandler selv. Ulig andre sagselementerkrævede vurderingen af byggetekniske forhold ikkeeksterne tredjeparter (ud over kommunen og byg-herrer) og var således mere ”kontrollerbar” setmed kommunens øjne, da sagsbehandler såledesselv var ansvarlig for gennemførelsen.Organisationernes vurdering:I forbindelse medevalueringen er der gennemført interviews med etbredt udsnit af nationale interessenter, der entendirekte eller gennem medlemmer er berørt af lov-ændringen.De nationale interessenters vurdering ligger i for-længelse af de ovenstående vurderinger. Enkelteorganisationer fremhæver dog yderligere stand-punkter i forhold til lovændringen.Ambitionen er rigtig, men begrænset betydning:

Typisk ikke tidskrævende:For det første var kom-munernes kontrol med byggetekniske forhold ty-pisk meget lidt tidskrævende – særligt i ukomplice-rede sager, som netop er berørt af denne lovæn-dring. Kommunale sagsbehandlere vurderer, atkontrol med byggetekniske forhold i en ukomplice-ret byggesag typisk tager 0,5 til to timer (se næstekapitel for lovændringens betydning for ressource-forbruget i kommunerne). Som også beskrevet inæste kapitel, vurderer byggesagsbehandlere, at

Majoriteten af de interviewede organisationer er iudgangspunktet positive overfor ambitionen om atville reducere sagsbehandlingstiden i kommuner-ne, men vurderer, at lovændringen har begrænsetbetydning i det samlede sagsbehandlingsforløb.Andre ting betyder mere:Vurderingen blandt inte-ressenterne er, at lovændringen ikke har betydningfor de mest tidskrævende dele af sagsbehand-lingsprocessen i dag. Her fremhæver f.eks. Land-

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

brug & Fødevarer miljøgodkendelser i landbrugetsom et langt mere tidskrævende sagselement,mens f.eks. Dansk Byggeri fremhæver meget storeforskelle mellem kommunernes effektivitet, somcentral for sagsbehandlingstiderne.Modstridende intentioner:Enkelte organisationer,særligt Byggeskadefonden påpeger, at ambitionenom både at ville reducere sagsbehandlingstiden ogressourceforbruget i kommunerne (se næste kapi-tel) er modstridende, da det ene bestemmer detandet.Lag på lag-lovgivning:Flere organisationer, f.eks.DABYFO og Dansk Byggeri påpeger at lovændrin-gen fortsætter en tradition på byggeområdet om atlave små og usammenhængende lovændringer i etstadig større ”kludetæppe” af love. Det betyderifølge disse organisationer, at effekten bliver sværat forudse og formodentlig begrænset. Der efterly-ses mere ”helhedstækning” på området.3.5Hvad bestemmer sagsbehandlingstiden?

cesparameter har været i stand til at reducere denbetydeligt.Forskelle i kommunernes sagsgange kan såledesvære en vigtig bestemmende faktor for udviklingeni sagsbehandlingstiderne over de senere år.Boksen herunder skitserer en række eksempler påinitiativer, som kommunerne har taget for at redu-cere sagsbehandlingstiden.Forskelle i kommunernes sagsbehandlingKvantificerbare servicemål:Flere af de kommuner,som er besøgt som led i evalueringen har opsat kvanti-ficerbare servicemål for sagsbehandlingstiden. I Hals-næs kommune arbejder man således med et service-mål på 4 uger for alle byggesager. I Københavns kom-mune skal at simple fuldbelyste sager være behandletindenfor 20 arbejdsdage. Kommunerne prioriterer såle-des sager, der nærmer sig servicemålene.Betingede tilladelser:Varde Kommune giver i noglesager en betinget byggetilladelse for at imødekommebygherreres ønske om hurtig sagsbehandling. Bygher-rer får således tilladelse til at påbegynde byggeriet un-der forudsætning af at manglende dokumentation frem-sendes senere – på bygherres ansvar. Det er en prak-sis, som kommunen oplever, betyder meget for bygher-rer, men det har til tider været besværligt at få efter-sendt den manglende dokumentation. Varde kommuneovervejeler i øjeblikket, om det er en praksis, der skalfortsætte.Effektive sagsgange:Flere kommuner har arbejdetsystematisk med at effektivisere sagsgangene for be-handlingen a byggesager. F.eks. har Ishøj og Halsnæskommune er der gennemført sagsgangsanalyser ogeffektivisering af sagsgangene med udgangspunkt iLEAN. I Ishøj Kommune er alle sager eksempelvis cen-tralt placeret. Det vil sige, at den enkelte sagsbehandlerikke har sine egne sager. (Undtagelsen er sager, derskal i høring).Flere funktioner under ét tag:Mindre kommuner somf.eks. Ishøj, Viborg og Holstebro høster fordele af athave flere sagsfunktioner i umiddelbar fysisk nærhed afhinanden.Byggemøder:I Københavns Kommune er der indførtbyggemøder, hvor en fastsat mødeleder sammensættersags-teamet alt efter sagens karakter og behov for ind-dragelse af tredjepart. Byggemødet afholdes i et speci-alindrettet område med mødefaciliteter etc., hvor delta-gerne kan samarbejde om at færdiggøre sagen.

Evalueringen indikerer således, at det er andreforhold end de byggetekniske, der har betydningfor den samlede sagsbehandlingstid og for varian-sen af sagsbehandlingstiden for ukompliceredebyggerier.Her peger evalueringen både på forhold i de enkel-te kommuner og på sagselementer, der på tværsaf kommunerne har stor betydning for sagsbe-handlingstiden.3.5.1 Markante forskelle mellem kommunerneBesøg i en række udvalgte kommuner i forbindelsemed evalueringen viser, at der er markante forskel-le mellem kommunernes behandling af ukomplice-rede byggesager.Det overordnede billede er, at de kommuner, derhar arbejdet med sagsbehandlingstiden som suc-

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

to sagselementer, som særligt tidskrævende påFritagelse af komplicerede byggerier:I Viborg Kom-mune har man, i kraft af sin position som frikommune,forsøgt at eksperimentere med at fritage kompliceredebyggesager for gennemgang af de byggetekniske for-hold. Resultatet heraf afventes stadig.Servicecenter for byggesager:I Aalborg Kommunehar man indført et servicecenter, hvor ansø-ger/bygherrer kan henvende sig både fysisk og via tele-fonen for at få opklaret evt. spørgsmål omkring deresansøgning eller selve byggesagen. Servicecentret ertilgængeligt for borgerne alle hverdage.

tværs af kommunerne, som illustreret i figur 5 her-under.Kvaliteten af ansøgningsmaterialet:På tværs af dekommuner, som DAMVAD har besøgt i forbindelsemed evalueringen fremhæves ufuldstændig doku-mentation fra uerfarne bygherrer som en væsentligbestemmende årsag for bruttosagsbehandlingsti-den – også i ukomplicerede byggesager. Kommu-nerne understreger, at der ikke er tale om ”ondvilje” blandt bygherrer, men at der generelt hersker

3.5.2 To sagselementer tager tid på tværsSelvom evalueringen indikerer, at der findes mar-kante forskelle i kommunernes sagsgange frem-hæver områdeansvarlige og byggesagsbehandlereFIGUR 5

tvivl om, hvad en ansøgning om byggetilladelseskal indeholde. Som vist i figur 5, har kvaliteten afansøgningsmaterialet særligt betydning for sags-behandlingstiden gennem indhentning af yderlige-

Tidskrævende poster i byggesagsbehandlingen på tværs af kommunerBygherreindsenderansøgningEvt. indhentning afmanglendedokumentation frabygherre

Vurdering afansøgningenskomplethed

Samletsagsforløb

Tidskrævende posterBestemmelse afsagsgangenBrandforhold(BR, kapitel 5)Evt. indhentning afyderligere oplysningerfra bygherre

Vurdering afbyggesagen

Byggesags-kontor

Andre forhold(BR, 1.10)

Planforhold(BR, kapitel 2)

AfgørelseKilde: DAMVAD 2012

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

re dokumentation fra bygherrer.En tidligere undersøgelse udarbejdet af DevoteamConsulting i 2010 konkluderede at, at 61 pct. afansøgninger om byggesagsbehandling er fyldest-gørende, dvs. at alle relevante sagsakter er ved-lagt fra start. 51 pct. af ansøgningerne er fagligtOK, dvs. at alle relevante sagsakter er vedlagt frastart og sagsakterne er fagligt OK, så sagsbehand-ling straks kan påbegyndes. Undersøgelsen vurde-rer endvidere at der for alle sagstyper er en væ-sentlig kortere sagsbehandlingstid, når ansøgnin-gen er ”fyldestgørende”. F.eks. er sagsbehand-lingstiden for ”Enfamiliehuse I” mere end 50 pct.kortere, når man måler på processen fra ansøg-ningen vurderes fyldestgørende til sammenligningmed måling på processen fra ansøgningen modta-ges .Tilstødende lovændringer:På tværs at kommuner-ne fremhæves desuden de ukomplicerede bygge-sager, der berører anden lovgivning, jf. kapitel 1.10i bygningsreglementet som vist i boksen herunder.I disse sager forlænges sagsbehandlingstiden oftebetydeligt fordi sagen skal vurderes af flere instan-ser i og uden for kommunen. De kommuner derhar opsat kvantificerbare servicemål fremhæver deusikkerhedsfaktorer, der er forbundet med sags-behandlingstider for eksterne instanser f.eks.Fredningsnævn, Miljøministeriet, mv. I disse sagerer kommunen ikke herre over sagsbehandlingsti-den, men er fortsat ansvarlig for at overholde ser-vicemålet.En række nationale organisationer fremhæver pro-blemstillinger omkring usammenhængende tidsfri-ster og dokumentationskrav mellem forskellige in-stanser i byggesager der berører anden lovgivning.5

En tidligere undersøgelse konkluderede, at sags-behandlingstiden for ”Enfamliehuse I” er knap 50pct. kortere for sager, der ikke kræver eks-tern/intern høring, politisk behandling eller nabo-orientering, end for sager med én eller flere af denævnte handlinger .Forhold til anden lovgivningInden der kan gives byggetilladelse og ved anmeldel-ser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om bygge-arbejdet er i strid medanden lovgivning, herunder:•Lov om planlægning•Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug•Lov om naturbeskyttelse•Lov om bygningsfredning•Lov om skove•Lov om miljøbeskyttelse•Lov om forurenet jord•Lov om etablering og fælles udnyttelse af master tilradiokommunikationsformål m.v.•Lov om arbejdsmiljø•Lov om offentlige veje•Lov om private fællesveje•Lov om sanering•Lov om byfornyelse•Lov om varmeforsyning•Lov om midlertidig regulering af boligforholdene•Beredskabsloven•Museumsloven•Lov om stormflodserstatning•Lov om vandforsyning•Lov om byfornyelse og udvikling af byer•Lov om fremme af energibesparelser i bygninger•Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelsemed vand- og afløbsledninger.Kilde: Bygningsreglementet 20106

3.5.3 Betydningen af parallelle lovændringerOmrådeansvarlige og sagsbehandlere i kommu-nerne fremhæver desuden en række andre lovæn-dringer på området, der siden 2009 har haft betyd-ning for sagsbehandlingstiden – også i ukomplice-rede byggesager.

Devoteam consulting 2010

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Parallelle lovgivninger med konsekvenser for sags-behandlingstidenLempelse af kravene for opførelse af garager, car-porte m.v.Styrket efterlevelse af 2020-byggeriet, og dermedkontrol af energiberegningDen obligatoriske byggeskadeforsikring, og der-med dokumentation af tilbud fra forsikringsselska-bet

De nævnte lovændringer er nærmere beskrevet i tabel2 i kapitel 1.

De nævnte lovændringer vurderes hovedsageligtat have betydning for bruttosagsbehandlingstidengennem ventetid, mens bygherrer fremskaffer do-kumentation for disse forhold.Evalueringen indikerer således, at der findes enrække andre forhold, udover den aktuelle lovgiv-ning, der i særlig grad påvirker sagsbehandlingsti-den.I det følgende kapitel ser vi nærmere på lovæn-dringens betydning for ressourceforbruget i kom-munerne.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Betydningen for ressourceforbruget i kommunerne

I dette tredje kapitel vurderes hvorvidt lovændrin-gen har ført til mindsket ressourceforbrug til be-handlingen af byggesager i kommunerne.Som beskrevet i kapitel 1, var det en forventet ge-vinst ved lovændringen, at lovændringen ville med-føre en reduktion i kommunernes ressourceforbrugtil behandling af byggesager. Som følge af lovæn-dringen forventedes en reduktion af kommunersudgifter til byggesagsbehandling svarende til 100-120 mio. kr./år samt mulighed for at omplacere100-150 medarbejdere til andre opgaver i kommu-nerne .I forlængelse heraf forventedes også øgede gebyr-indtægter til kommunerne i forbindelse med jord-brugserhvervet (i størrelsesordnen 10 mio. kr.).Som beskrevet i kapitel 1 behandles gebyrudvik-lingen ikke som del af denne evaluering.4.1Ressourceforbruget i en byggesag7

tværs af kommunerne.De kommunale byggesagsbehandlere fungerersom ”koordinatorer” for en byggesag mellem byg-herre, andre afdelinger i kommunen og andre eks-terne parter i byggesagen.I behandlingen af en ukompliceret byggesag er detsærligt fem opgaver, der udgør hovedposterne iressourceforbruget:Vejledningaf og formidling til bygherreKoordinationinternt i kommunenKoordinationmed eksterne sagsparterKontrolmed efterlevelse af byggereglementetJournaliseringaf sagens agter

Der findes ikke et samlet overblik over kommuner-nes ressourceforbrug på byggesagsbehandling. Entidligere undersøgelse af området viser, at kom-munerne generelt har vanskeligt ved at afklare de-res ressourceforbrug på byggesagsbehandling .9

Hvis vi indledningsvist ser på ressourceforbruget ien byggesag har tidligere undersøgelser vist, atløn til sagsbehandlerne udgør det mest betydendeelement ved opgørelse af omkostninger vedbyggesagsbehandling .Som del af evalueringen har DAMVAD gennemførtinterviews med en række byggesagsbehandlere på8

Byggesagsbehandlerne understreger desuden, atdet er meget forskellige ting, der tager tid i de en-kelte sager, og at sagerne kan have stor diversitet.I forbindelse med evalueringen er der gennemførtdybdegående interviews med områdeansvarlige ogsagsbehandlere ni kommuner om ressourcefor-bruget i behandlingen af ukomplicerede byggesa-

TABEL 3Estimeret ressourceforbrug i ukomplicerede byggesagerSagstypeGennemsnitligt ressourceforbrug i en ukompliceret byggesagGennemsnitligt ressourceforbrug i en fuldbelyst ukompliceret byggesagGennemsnitligt ressourceforbrug til kontrol af byggetekniske forhold

Ressourceforbrug10-20 mandetimer4-9 mandetimer0,5-2 mandetimer(før lovændringen)

Kilde: Rundspørge blandt områdeansvarlige og byggesagsbehandlere i ni udvalgte kommuner, se bilaget for en uddybende beskrivelse.78

Retsinformation 2008Rambøll 2010

Rambøll 2010

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

ger. Tabel 3 opsummerer det estimerede ressour-ceforbrug.Det estimerede ressourceforbrug må nødvendigvisvære forbundet med nogen usikkerhed, menkommunernes estimater falder ikke desto mindrealle inden for de angivne spænd.4.2Kontrol af byggetekniske forhold

4.3

Lovændringens betydning for ressource-forbruget

Evalueringen konkluderer, at lovændringen harmedført en mindre reduktion i kommunernes res-sourceforbrug. Med udgangspunkt i tabel 3 harlovændringen medført en estimeret reduktion afressourceforbruget (målt i mandetimer) på mellem5 og 10 pct.I forhold til lovændringens ambitioner om at om-placere 100-150 medarbejdere til andre opgaver ikommunerne viser et regneeksempel (se boksenherunder), at dette mål delvist er nået. Den præci-se besparelse er dog forbundet med stor usikker-hed.Et regneeksempel

I forhold til det estimerede ressourceforbrug til kon-trol af byggetekniske forhold (se tabel 3) var majo-riteten af de interviewede områdeansvarlige ogbyggesagsbehandlere involveret i kontrol af bygge-tekniske forholdførlovændringen trådte i kraft.Disse responder har således et godt udgangspunktfor at estimere lovændringens betydning.De kommunale byggesagsbehandlere fremhæveren række relevante forhold til evalueringen af lov-ændringens betydning for ressourceforbruget ikommunerne:Generelt ikke ressourcekrævende:Netop i ukom-plicerede byggesager er de byggetekniske forholdtypisk ikke en særligt ressourcekrævende del afsagsbehandlingen – under forudsætning af, at sa-gen er fuldt belyst.Generelt ikke fagligt udfordrende:Også særligt forukomplicerede byggerier er kontrollen af bygge-tekniske forhold typisk ikke fagligt udfordrende forde kommunale byggesagsbehandlere. Flere sags-behandlere beskriver kontrollen før lovændringensom en gennemgang af en ”tjekliste”, der udfyldesmed udgangspunkt i byggetekniske tegninger afbyggeriet.Med dette udgangspunkt er det muligt at se nær-mere på lovændringens betydning for det samlederessourceforbrug i ukomplicerede byggesager.

Under antagelse af at lovændringen medfører en be-sparelse på mellem 0,5 og 2 timer i hvert af de ca.100.000 ukomplicerede byggesager, der årligt opgivestil BBR, resulterer dette i en samlet årlig besparelse påmellem 50.000 og 200.000 mandetimer.Omregnet til årsværk á 1.680 timer svarer besparelsen ikommunerne som følge af lovændringen til mellem 30-120 årsværk.

De områdeansvarlige i de besøgte kommuner an-giver, at der ikke er gennemført organisatoriskeomlægninger af ressourcerne til byggesagsbe-handling i kommunerne – som direkte følge aflovændringen. Det skyldes ifølge områdeansvarli-ge i kommunerne, at ressourceforbruget til andredele af byggesagsbehandlingen er stigende.Andre lovændringer tager tid:De områdeansvarli-ge i kommunerne fremhæver, at andre lovændrin-ger på området betyder, at det samlede ressource-forbrug i kommunerne er forblevet uændret. Om-rådeansvarlige for byggesagsbehandlingen frem-hæver særligt fem lovændringer, der har øget res-

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

sourceforbruget i kommunerne (se boksen herun-der).Parallelle lovgivninger med konsekvenser for res-sourceforbrugetStyrket efterlevelse af 2020-byggeriet, og dermedkontrol af energiberegningKrav til indeklimaet, og dermed kontrol med doku-mentation af temperaturforholdDen obligatoriske byggeskadeforsikring, og der-med dokumentation af tilbud fra forsikringsselska-betHabitatsvurdering af byggerier, og dermed kontrolmed negative konsekvenser af påvirkning af Natu-ra 2000-områder.

Flere områdeansvarlige fremhæver, at en øgetrådgivningsbyrde ikke er særegen ved den aktuellelovændring, men kan ses som en ”fast omkost-ning” ved at gennemføre lovændringer på området.Dermed er en øget vejledningsbyrde overfor byg-herrer og andre sagsparter en tærskel for at opnåafbureaukratiseringsgevinster ved lovgivning påbyggeområdet.Færre dokumentationsforespørgsler:Som følge aflovændringen skal byggesagsbehandlere nu ikkelængere kontrollerer de byggetekniske forhold. Debetyder, at er sagsbehandleres forespørgsler omdokumentation nu er begrænset til en tro-og-loveerklæring om overholdelse af byggetekniskeforhold, der typisk indsendes i forbindelse medsagens afslutning. Det betyder, alt andet lige, atder er færre forespørgsler af dokumentation frabygherrer. Dette forhold medfører en nettobespa-relse for kommunerne. Tidligere undersøgelser afressourceforbruget viser, at færre mangelskrivelser– særligt rettet mod uprofessionelle bygherrer kanhave stor betydning for ressourceforbruget i enbyggesag. En undersøgelse gennemført af Devo-team Conculting i 2010 viser, at kommunerne igennemsnit bruger 39 minutter på at udarbejde enmangelskrivelse. Der er stor variation i, hvor langtid kommunerne bruger på at udarbejde mangel-skrivelser, idet det gennemsnitlige tidsforbrug pr.kommune svinger mellem 10 minutter og 90 minut-ter. Undersøgelsen konkluderer endvidere, at detgennemsnitligt tager lidt længere tid at udarbejdemangelskrivelser til ikke-professionelle ansøgereend til professionelle ansøgere .Færdigmelding af byggeriet:I forbindelse medfærdigmelding af byggeriet, er det nu blevet byg-gesagsbehandlernes ansvar at udarbejde de byg-getekniske dokumenter samt tro og loveerklærin-11

De nævnte lovændringer er nærmere beskrevet i tabel2 i kapitel 1.

En større rådgivningsbyrde:Områdeansvarlige forbyggesagsbehandlingen i kommunerne fremhæverdesuden, at den aktuelle lovændring har medførten øget rådgivningsbyrde, særligt overfor uerfarnebygherrer, der har tvivlsspørgsmål i forbindelsemed overholdelsen af byggetekniske forhold. Sombeskrevet i næste kapitel rejser lovændringen sær-ligt to tvivlsspørgsmål hos berørte bygherrer: a)hvorvidt deres byggeri er omfattet af lovændringenog b) i så fald, hvorvidt bygherrer overholder debyggetekniske forhold. En tidligere undersøgelseaf området viser, at vejledning af bygherrer er enressourcekrævende del af byggesagsbehandlin-gen. En henvendelse (på tværs af emne og hen-vendelsesform) i forbindelse med en byggesagestimeres således at tage mellem 14 og 37 minut-ter at behandle. Forespørgsler om procedurerestimeres at tage længst tid (28-37 minutter), ogmundtlige og personlige henvendelser estimeres atvære den mest ressourcekrævende henvendelses-form (28 hhv. 24 min.) . I princippet kan 1-2 ekstrahenvendelser i således ”opveje” den estimerederessourcegevinst ved lovændringen.1010

Devoteam consulting 2010

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

gen fra bygherrer. Ifølge de adspurgte byggesags-behandlere tager denne del af byggesagsbehand-lingen i gennemsnit 1-2 timer per sag, fordi mangesåvel professionelle som uprofessionelle bygherrerikke husker at indsender materialet.Det betyder, ifølge kommunerne, at den tid, der ersparet ved et fald i dokumentationsforespørgsler,udlignes således af den tid, byggesagsbehandler-ne nu anvender på at indhente dokumentation ogerklæring, når byggeriet står færdigt.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Betydningen for administrative lettelser for bygherre

Dette fjerde kapitel belyser lovændringens betyd-ning for de oplevede administrative lettelser forbygherrer.Som beskrevet i kapitel 1 var det en forventet ef-fekt af lovændringen, at kontrolfritagelsen af byg-getekniske forhold ville medføre administrative let-telser for bygherrer. De positive erhvervsøkonomi-ske konsekvenser af administrative lettelser blevestimeret til over 10.000 timer for de omfattedebygherrer.5.1Bygherres administration i en byggesag

Kernedokumentation i en byggeansøgningOplysninger om den pågældende ejendom i form afmatrikelnummer, adresse, ansøger(arkitekt, ingeniørerel.lign.).Det skal ligeledes påføres hvem der ansøger om byg-getilladelse, dennes kontaktoplysninger samt en kortbeskrivelse af projektet.Hvis der er tale om en arkitekt, ingeniør e.l. der ansøgerom byggetilladelse for en kunde, skal begge parter un-derskrive ansøgningen.Sammen med ansøgningen skal følgende materialevedlægges i 2-3 eksemplarer alt efter hvilken kommuneder søges i.SituationsplanKloakplanPlantegning for alle etagerSnittegning tværsnit evt. længdesnitFacadetegninger

Bygherres administrationsbyrde i en byggesag ud-gøres i første omgang af udarbejdelsen af en byg-geansøgning og i indsamlingen af det dokumenta-tionsmateriale, der er grundlaget for at afgøre byg-geansøgningen. Bygherrer skal desuden stå tilrådighed med eventuel yderligere dokumentationundervejs gennem sagsbehandlingen.I udgangspunktet kræver alle ukomplicerede byg-gerier, at bygherrer søger kommunen om byggetil-ladelse. En vigtig undtagelse er de såkaldt ”simplebyggerier”, der kan opføres helt uden anmeldelsetil kommunen (se tabel 2 i kapitel 1).De administrative byrder, som pålægges bygherrekan være meget forskellige, alt afhængig af hvilkendokumentation, der stilles krav om i forbindelsemed sagsbehandlingen.5.1.1 Basisindholdet i en byggesagPå tværs af kommunerne udgøres en byggean-søgning af en række basale oplysninger, skal væretil stede i alle byggeansøgninger.De oplysninger, der efterspørges som ”kernen” i enbyggeansøgning er opridset i boksen herunder.

Udover ovenstående kan der yderligere være behov fordetaljetegninger, spærtegninger eller andre relevantetegninger, alt efter byggeriets kompleksitet og den en-kelte kommunes krav til ansøgningen.Ved opførelse af nyt hus skal bygningens energibehovdokumenteres i form af en energiberegning. Ved tilbyg-ning kan man gøre det enten som energiberegning ellervarmetabsberegning.Kilde: Byggetilladelsen.dk 2012

5.1.2 Yderligere dokumentationUdover basisoplysningerne, der går igen i allebyggesager, kan den enkelte ansøgning forudsæt-te yderligere dokumentation. Dette er i særlig gradtilfældet, hvis byggeriet berører anden lovgivning(kapitel 1.10 i Bygningsreglementet), som det erbeskrevet i forrige kapitel.Nogle eksempler på krav om yderligere dokumen-tation, der, ifølge bygherrer interviewet til denneevaluering, kan have stor betydning for de admini-strative byrder er inkluderet i boksen herunder.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Eksempler på yderligere dokumentationMiljøgodkendelsehvis byggeriet kan påvirke detomgivende miljøParts- og nabohøringhvis byggeriet påvirker om-kringliggende ejendomme eller parterFredningsnævnsafgørelse,hvis byggeriet påvir-ker fredede arealer eller bygningerHøring i lokalplansudvalghvis byggeriet har kon-sekvenser for kommunens lokalplaner

Dette støtter op om resultaterne fra en tidligereundersøgelse af området, der viste, at ansøgereisær oplever vanskeligheder i forhold til at findeden nødvendige information, at omsætte regler tilen konkret byggesag, samt at få overblik over,hvad en ansøgning skal indeholde.12

Kilde: Energistyrelsen 2011

Brug for forudsigelighed og gennemsigtighed:Deprofessionelle bygherrer og bygge- og rådgiv-ningsvirksomheder har bedre forudsætninger ogkendskab til bygningsreglementet og til de kom-munale sagsgange. Størstedelen af de interviewe-de bygge- og rådgivningsvirksomhed angiver, atde forud for udarbejdelsen af en ansøgning ruti-nemæssigt tager kontakt til kommunen og bederom en specifikation af, hvad ansøgningen skal in-deholde.Virksomhederne oplever ikke i sig selv udarbejdel-sen af en byggesag (inkl. identifikation af gælden-de regler) som en administrativ byrde. De giverudtryk for, at de gerne ligger et ekstra stykke ar-bejde for at sikre, at en ansøgning går igennem (erfuldt belyst). Dér hvor virksomhederne især ople-ver administrative byrder er, når en byggeansøg-ning forsinkes eller skal tilrettes som følge af fakto-rer (regeltolkninger, dispensationspraksisser mm.),som virksomhederne ikke har kunnet forudse.Forudsigelighed og gennemsigtighed er såledesvigtige parametre for virksomhederne, hvilketblandt andet kommer til udtryk i den vægt, der lig-ges på at have en god forhåndsdialog med kom-munen. Ligeledes sætter virksomhederne pris påat kunne følge en sags forløb, eksempelvis ved athave løbende kontakt til en fast kontaktperson hoskommunen.

Hvis byggesagen kræver indhentning af tilladelserfra andre myndigheder, f.eks. en miljøgodkendelseer det i udgangspunktet bygherres ansvar at ind-hente dokumentation fra relevante myndigheder ogefterfølgende indsende dette som del af ansøgnin-gen til den kommunale byggesagsbehandling.I det følgende ser vi nærmere på de oplevede ad-ministrative byrder blandt bygherrerne.5.2De oplevede administrative byrder i enbyggesagI forbindelse med gennemførelsen af evalueringener der gennemført interviews med en række bådeprofessionelle og uprofessionelle bygherrer.Brug for vejledning:De gennemførte interview in-dikerer, at der er stor forskel på professionelle oguprofessionelle bygherrers forudsætninger for atudarbejde en byggeansøgning, og dermed ogsåderes opfattelse af sagsbehandlingsprocessensamt deres behov for rådgivning og interaktionmed kommunen.Flere af de interviewede private borgere har i for-bindelse med deres byggesager haft assistance afen privat rådgiver, mens andre har lagt vægt pådialogen med kommunen som vigtig i forhold til atfå overblik over de gældende bestemmelser samtkravene til det indsendte materiale.

Devoteam Consulting 2010

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

5.3

Betydningen for administrative lettelserfor bygherrer

gjort opmærksom på mangler i den byggetekniskedel af ansøgningen.Ellers er det som tidligere beskrevet især i forholdtil forskellighederne i kommunernes sagsbehand-ling, at virksomheder oplever administrative byrder.Og netop her oplever størstedelen af virksomhe-derne, ikke at forskelligheden er blevet mindre.Overordnet nævner de interviewede virksomhederisær tre forhold, som medvirker til at mindske gen-nemsigtigheden og forudsigeligheden i kommu-nernes byggesagsbehandling:Lokalplaner regulerer forhold, der i forvejen er re-guleret i bygningsreglementet og der er markantforskel på, hvordan bestemmelser i bygningsreg-lementet tolkes fra kommune til kommune.Detteopleves især som en barriere af typehusfabrikan-terne samt de større bygge- og rådgivningsvirk-somheder

I forhold til lovændringens betydning for admini-strationsbyrden konkluderer evalueringen, at lov-ændringen har medført en mindre administrativlettelse gennem færre tilbagemeldinger fra kom-munen.Som beskrevet i kapitel 1 fritager lovændringenkommunerne for at gennemføre kontrol med byg-getekniske forhold. Her er det vigtigt at understre-ge, at bygherrerfortsater forpligtet til at indsendedokumentation for overholdelse af byggetekniskkontrol (i den såkaldte ”lukkede kuvert”).Fra et bygherreperspektiv er lovændringens be-tydning derfor i praksis begrænset til to ændringerfra før lovændringen, som summeret i tabel 4 (pånæste side).Ser vi på betydningen i det samlede sagsforløb, erder to sagselementer, der påvirkes fra et bygher-reperspektiv – og hvor lovændringen har potentialefor at medføre administrative lettelser, som vist ifigur 6 (på næste side).Bygherres vurdering:I forbindelse med evalue-ringen er der gennemført interviews med en rækkevirksomheder og private bygherrer .Bygherrer og virksomheder oplever ikke mindrebyrder:Overordnet oplever de interviewede byg-herrer og bygge- og rådgivningsvirksomheder ikkemindre administrative byrder som følge af lovæn-dringen. Enkelte mindre bygge- og rådgivnings-virksomheder vurderer, at de har fået et ekstra ledi dialogen med kommunen, idet de nu i højere gradend før tager indledende kontakt til kommunen forat sikre, at de ikke på et senere tidspunkt bliver1313

Der er forskel på detaljeringsgraden i kommuner-nes sagsbehandling, især hvad angår de bygge-tekniske forhold.Virksomheder oplever fortsat idag, at der i nogle kommuner foretages behandlingaf byggetekniske forhold i ukomplicerede byggeri-er. I nogle tilfælde stilles der spørgsmål til anvend-te tekniske beregningsmetoder. Her oplever flerevirksomheder, at den enkelte sagsbehandler kanhave specifikke ”kæpheste”, og at der kan væreforskel mellem sagsbehandlere på, hvordan reglertolkes.

Se appendix for en samlet oversigt.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

TABEL 4Forskelle før og efter lovændringen set fra et bygherreperspektivFør lovændringenDokumentation for overholdelse af byggetekniske for-hold fremsendes sammen med byggeansøgning.Kommunen kontrollerer byggeriets overholdelse afbyggetekniske forhold og påtaler eventuelt manglendeoverholdelse for bygherre.Efter lovændringenDokumentation for overholdelse af byggetekniske for-hold fremsendes ved byggesagens afslutning.Bygherre skriver under på tro og love om overholdelseaf byggetekniske forhold og kommunen journalisererdokumentation for byggetekniske forhold på byggesa-gen (den ”lukkede kuvert”).Kilde: DAMVAD 2012

FIGUR 6Betydningen for administrative lettelser for bygherrerBygherreindsenderansøgningEvt. indhentning afmanglendedokumentation frabygherre

Vurdering afansøgningenskomplethed

Betydning for bygherrerSamletsagsforløbBestemmelse afsagsgangenBrandforhold(BR, kapitel 5)Evt. indhentning afyderligere oplysningerfra bygherre

Vurdering afbyggesagen

Byggesags-kontor

Andre forhold(BR, 1.10)

Planforhold(BR, kapitel 2)

AfgørelseKilde: DAMVAD 2012

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Kommunernes vurdering:I forbindelse med eva-lueringen er områdeansvarlige og byggesagsbe-handlere i kommunerne interviewet i forhold til de-res vurdering af betydningen for bygherrer.Generelt stort vejledningsbehov i byggesager:Dekommunale byggesagsbehandlere på tværs afkommunerne understreger, at de generelt opleveret stort vejledningsbehov hos bygherrer. Det gæl-der særligt uerfarne bygherrer, der ikke tidligerehar haft berøring med bygningsreglementet. Byg-gesagsbehandlerne fremhæver desuden, at ogsåprofessionelle bygherrer har svært ved at gennem-skue reglerne. I begge tilfælde fremhæves særligthelhedsvurderinger i byggesager (se tabel 2 i kapi-tel 1) samt de byggesager, der har berøring medanden lovgivning (som beskrevet i forrige kapitel).Betyder færre tilbagemeldinger fra kommunen:Iforhold til den aktuelle lovgivning vurderer kommu-nerne, at lovændringen har en begrænset betyd-ning for bygherres administrative byrder. Lovæn-dringens betydning sker hovedsageligt gennemfærre tilbagemeldinger fra kommunen i forhold til1) eventuelt manglende dokumentation for bygge-tekniske forhold og 2) eventuelt manglende over-holdelse af byggetekniske forhold.Fleretvivlsspørgsmålfrauerfarnebygherrer:

overholdelse af byggetekniske forhold på trods af,at materialet ikke kontrolleres af kommunen.

Kommunerne vurderer samtidig at de, som følge aflovændringen, får flere henvendelser i tvivls-spørgsmål – særligt fra uerfarne bygherrer.Er mit byggeri omfattet af lovændringen?Og i så fald, overholder jeg så de byggetekni-ske forhold?En række kommunale byggesagsbehandlere ople-ver samtidig, at bygherrer undrer sig over fortsat atskulle udarbejde og indsende dokumentation for

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Betydningen for kvaliteten i byggeriet

I dette kapitel ser vi nærmere på betydningen aflovændringen for udviklingen i byggeriets kvalitet.I forbindelse med fremsættelsen af lovændringenom fritagelse af byggeteknisk kontrol af ukomplice-ret byggeri var der flere modsatrettede forventnin-ger til betydningen for byggeriets kvalitet .14

Den seneste opgørelse over svigt i byggeriet indi-kerer, at antallet af svigt generelt har været falden-de hen mellem 2001 og 2009, men fra 2005 til2008 er den positive udvikling gået i stå. I 2009fandt opgørelsen tegn på, at der igen sker færresvigt i byggeriet .6.1.1 Fejl i projekteringen har stor betydning18

Én forventning var, at lovændringen ville medføreen forbedring i byggeriets kvalitet gennem klarerefordeling af ansvaret for byggekvaliteten (entydigthos bygherre) og herigennem også til en professi-onalisering blandt særligt de små bygherrer.Andre forventede, at kontrolfritagelsen ville lede tilflere fejl, svigt og mangler, fordi nogle bygherrerville vælge mere risikable løsninger eller begå util-sigtede overtrædelser grundet uvidenhed om byg-getekniske forhold.6.1Udviklingen i byggeriets kvalitet

Den aktuelle lovændring fritager kommunerne forkontrol af byggetekniske forhold i ukompliceredebyggerier.Kommunernes kontrol med byggetekniske forholdretter sig mod projekteringsfasen i byggerier – dvs.før byggeriet påbegyndes, som beskrevet i kapitel1.Et centralt spørgsmål er således, om kontrolfrita-gelsen har betydet flere svigt i byggeriet, eller omden skærpede ansvarsfordeling mellem kommuneog bygherre har ledt til større agtpågivenhed hosbygherrer – da de nu alene har ansvar for kvalite-ten.En undersøgelse gennemført af Statens Bygge-forskningsinstitut peger på, at en betydelig andel afsvigt i byggeriet opstår i projekteringsfasen. Rap-porten udpeger flere kilder til, at svigt opstår i pro-jekteringsfasen:Manglende viden / en teknisk kompliceret løs-ningTidspres, bl.a. som følge af sene beslutningerhos bygherrenRapporten peger samtidig på, at der er betydeligegevinster ved at opdage svigt i projekteringsfasen.projekteringen udgør i sig selv kun 10 -15 pct. afproduktionsværdien, og udbedringerne er betyde-ligt billigere, idet der normalt kun er tale om forbrug18

Kvalitetsudvikling i byggeriet et centralt tema påbyggeområdet . Det skyldes ikke mindst, de be-tragtelige omkostninger, der er forbundet med svigti byggeriet . Det er samtidig et tema, med storbetydning for byggesektorens produktivitet .Boksen herunder definerer indledningsvist hvadder forstås ved ”svigt” i byggeriet.Hvad er svigt?”Ved svigt forstås, at materialer, konstruktioner eller171615

bygningsdele i et bygværk savner egenskaber, somefter aftaler eller forudsætninger efter offentlige forskrif-ter eller god byggeskik hører med. Svigt omfatter allesådanne forhold uanset deres årsag.”Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen 20041415

Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008Erhvervs- og Byggestyrelsen 201016Erhvervs- og Byggestyrelsen 200417DAMVAD 2010

Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011b

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

af timer – ikke materialer og materiel i nævnevær-digt omfang .6.1.2 Fejl tager tid at opdageI vurderingen af lovændringens betydning for kvali-tetsudviklingen i byggeriet er det vigtigt at væreopmærksom på, at det tager tid at opdage svigt ibyggeriet.Den aktuelle lovændring blev indført i 1. januar2009 og påvirker således tidligst byggeansøgnin-ger indsendt i løbet af 2009 og som måske førststår færdige i 2010.Som beskrevet herover er de seneste indikatorerfor udviklingen i kvaliteten i byggeriet fra 2009. Desvigt, der registreres på dette tidspunkt er tidligtopstået nogle pr tidligere.Ifølge Byggeskadefonden, som er interviewet i for-bindelse med denne evaluering, opdages de flestesvigt i byggeriet omkring 10 år efter byggerietsfærdiggørelse. Det sker i forbindelse med ejerskif-te, hvor køber gennemfår byggeriet.6.2Lovændringens betydning for kvaliteten ibyggerietI forhold til den aktuelle lovændrings betydning forudviklingen i byggeriets kvalitet konkluderer evalu-eringen, at lovændringens betydning endnu erusikker grundet den korte periode siden lovæn-dringen trådte i kraft.En igangværende undersøgelse peger dog på, atlovændringen har betydet højere kravopfyldelse idokumentationen af overholdelsen af byggetekni-ske forhold.19

En igangværende undersøgelse, der gennemføresaf Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) giver doget fingerpeg om lovændringens betydning for kvali-tetsudviklingen.6.2.1 Tidlige indikationer på at lovændringenleder til højere kravopfyldelse i dokumen-tationenParallelt med denne evaluering gennemfører SBien undersøgelse af indholdet i 100 ”lukkede kuver-ter” indsendt efter lovændringen (i 2010). Under-søgelsen sammenligner omfang og kravopfyldelseaf det indsendte materiale med ”kontrolgruppe” afbyggesager før lovændringen i 2008 .Undersøgelsens konklusioner peger på, at omfan-get af det indsendte materiale om byggetekniskeforhold efter lovændringen er øget. Der indsendessåledes mere dokumentation end før lovændrin-gen. Desuden er kravopfyldelsen af den indsendtedokumentation ligeledes øget i forhold til før lov-ændringen, som beskrevet i boksen herunder .Statens Byggeforskningsinstitut konkluderer at…For dokumentation afallebyggetekniske forhold forbyggerier omfattet af bestemmelsen om fritagelse forteknisk byggesagsbehandling gælder, at omfanget afdokumentationen er steget signifikant fra 2008 (71 %) til2010 (78 %), ligesom kravopfyldelsen er steget signifi-kant fra 2008 (37 %) til 2010 (43 %)For dokumentation afsikkerhed(bærende konstruktio-ner og brand) for byggerier omfattet af bestemmelsenom fritagelse for teknisk byggesagsbehandling gælder,at omfanget af dokumentationen er steget signifikant fra2008 (92 %) til 2010 (98 %), ligesom kravopfyldelsen ersteget signifikant fra 2008 (46 %) til i 2010 (54 %).For byggerier omfattet af bestemmelsen om fritagelsefor teknisk byggesagsbehandling, er omfang og kravop-fyldelse af den byggetekniske dokumentation for allebyggetekniske forhold samt kravopfyldelse for de sik-kerhedsmæssige forhold steget signifikant i bykommu-ner fra 2008 til 2010, medens dette ikke er tilfældet forlandkommuner.Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut 2012202120

Erhvervs- og Byggestyrensen 2004

SBi 2012aSBi 2012b

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Denne undersøgelse peger således på, at lovæn-dringen har betydet højere kravopfyldelse i doku-mentationen af overholdelsen af byggetekniskeforhold – interessant nok kun i bykommuner.6.2.2 Kommuner og organisationer forventerflere fejlDe tidlige indikationer står i modsætning til for-ventningerne blandt kommuner og en række orga-nisationer, som er interviewet i forbindelse meddenne evaluering.Overordnet fastholder organisationerne de for-ventninger, som de gav udtryk under behandlingenaf lovforslaget i 2008 .Områdeansvarlige og byggesagsbehandlere i debesøgte kommuner forventer overvejende, at lov-ændringen vil lede til flere – hovedsageligt banale– byggetekniske svigt. Kommunerne forventer så-ledes på sigt, at lovændringen vil lede til en rækkelovliggørelsessager, i forbindelse med ejerskifte afde opførte ukomplicerede byggerier.Kommunernes forventning deles af en række or-ganisationer, herunder Landbryg & Fødevarer,DABYFO, Arkitektforeningen og Byggeskadefon-den, som er interviewet i forbindelse med evalue-ringen. Særligt forventer organisationerne flere fejlblandt uprofessionelle og uerfarne bygherrer medbegrænsede forudsætninger for at sikre efterlevel-se af Bygningsreglementets krav til byggetekniskeforhold.22

Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Muligheder for videreudvikling

Med udgangspunkt i evalueringens forrige kapitler,identificerer dette kapitel tre muligheder for videre-udvikling af området i forlængelse af lovændrin-gen.

ge. F.eks. kan en byggetilladelse (der forudsætterat byggeriet påbegyndes inden for ét år) udløbemens bygherrer vender på en miljøgodkendelse.7.1.1 Én samlet forventningsafstemning

De muligheder der er opridset her, er resultatet afforslag fra bygherrer, byggesagsbehandlere ognationale organisationer på området.De indhentede forslag kan summeres i tre indsats-områder, som aktørerne på området kan overveje idet videre arbejde med at udvikle byggesagsbe-handlingen. De enkelte udviklingspunkter uddybesi det følgende.7.1Én byggesag på tværs af lovområder

Evalueringen peger på behovet for en samlet for-ventningsafstemning mellem sagsbehandler ogbygherre, der også inkluderer tilstødende lovæn-dringer.Bygningsreglementets kapitel 1.9 foreskriver alle-rede, at der kan afholdes en forhåndsdialog mel-lem kommune og bygherrer . Denne evalueringpeger på behovet for, at også byggeriets berø-ringsflader til andre lovændringer (kapitel 1.10 iBygningsreglementet) inkluderes i kapitel 1.9, her-under:23

På tværs af bygherrer, sagsbehandlere og nationa-le organisationer er de byggesager der berører”anden lovgivning” (BR 1.10) en central problem-stilling med betydning for både sagsbehandlings-tid, ressourceforbrug og administrative byrder forbygherrer.Som beskrevet i kapitel 4 involverer disse sagerofte, at bygherrer skal indhente tilladelser og do-kumentation fra en række forskellige instanser,f.eks. miljøministeriet, fredningsnævn, etc. Dettepå trods af, at der fra et bygherreperspektiv er taleom ét byggeri og én byggetilladelse – uanset op-delingen af lovområder og ressorts.Samtidig gør disse sager det problematisk forkommunerne at overholde eventuelle servicemål,da den samlede sagsbehandlingstid reelt bestem-mes af andre instansers sagsbehandlingstid.De nationale organisationer, som er interviewet iforbindelse med denne evaluering fremhæver des-uden eksempler på, at deadlines mellem forskelli-ge myndigheders sagsbehandling ikke er foreneli-

1.Dokumentationskrav(herunder andre instan-ser)2.Sagsbehandlingstid(herunder andre instan-ser)3.Gebyr og andre udgifter(for den samledesag)4.Risici(f.eks. for variation i sagsbehandlingsti-den, påbud om revisioner af byggeriet ellerhvis nogle godkendelser gives, mens andre til-bageholdes.)7.1.2 Én samlet dokumentationspakkeI forlængelse af ovenstående peger evalueringenpå behovet for, at byggesagsbehandlingen påtværs af lovområder tager udgangspunkt i én sam-let dokumentationspakke, der beskriver alle rele-vante aspekter af byggeriet.Fra et bygherreperspektiv øges dokumentations-byrden markant af at skulle udarbejde separat do-kumentation til forskellige myndigheder.

Energistyrelsen 2011

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Fra et myndighedsperspektiv giver én samlet do-kumentationspakke mulighed for at ”genbruge”dokumentation på tværs af vurderinger. Samtidiggiver det mulighed for at én bestilling til bygherreom fyldestgørende dokumentation.7.1.3 Én ansvarlig sagsbehandlerMange kommuner opererer allerede med en ”sing-le point of contact”(SPOC) for den samlede byg-gesag. Dette opleves som en succesfuld model,der giver overblik og klarhed gennem sagsforløbetfor både sagsbehandlere og for bygherrer. Det ersamtidig en model, der sikrer konsistens i vejled-ningen af bygherrer og forebygger misforståelsergennem sagsbehandlingsprocessen.SPOC-modellen kan dog ikke altid fastholdes påtværs af flere myndigheder, der involveres i enbyggesag. Evalueringen peger på, at der er behovfor et tættere servicefællesskab mellem kommunerog andre myndigheder i den enkelte byggesag –således at hver byggesag koordineres af én byg-gesagsbehandler og sikrer, at borgerens byggesagikke går tabt mellem to myndigheder.Fra et bygherreperspektiv er det det samme byg-geri, der er omdrejningspunktet for byggesagen –igen uafhængigt af lovområder og ressorts.7.2Hånd om uerfarne bygherrer

vendelser fra kommunen til uerfarne bygherrer omyderligere dokumentation.7.2.1 Vejledning forud for en byggesagEvalueringen peger på, at forhåndsdialogen – sær-ligt med uerfarne bygherrer – er en vigtig lejlighedtil at vejlede om dokumentationskrav og processenfor sagsbehandlingen.En række sagsbehandlere, som er interviewet iforbindelse med denne evaluering, vurderer, at enskærpet forhåndsdialog vil kunne øge kvaliteten afbyggeansøgningen og dermed reducere antallet afmangelskrivelser og vejledningsbyrden gennemsagsforløbet.Herudover er forhåndsdialogen en mulighed for ensamlet forventningsafstemning om sagsforløbetsom beskrevet tidligere.7.2.2 Organisering af bygningsreglementetefter ”bygherresituation”Evalueringen peger på, at der generelt er et stortvejledningsbehov i byggesager, og at også profes-sionelle bygherrer kan have svært ved at finderundt i reglerne.Flere sagsbehandlere fremhæver bygningsregle-mentets organisering som en væsentlig medvir-kende årsag. Evalueringen peger på, at der er be-hov for i højere grad at organisere bygningsregle-mentet efter ”bygherresituation”.Den nuværende organisering af bygningsregle-mentet er opridset i boksen herunder.

Evalueringen peger på, at der er behov for en sær-lig indsats overfor uerfarne bygherrer. Dette ersærligt påkrævet efter den gennemførte lovæn-dring, hvor uerfarne bygherrer ikke længere kan”bruge” kommunen som kontrolinstans for overhol-delse af byggetekniske forhold.Det er særligt de uerfarne bygherrer, der er tvivlom processen og indholdet i en byggesag. Detreflekteres, ifølge sagsbehandlerne, i antallet afforespørgsler om vejledning og i antallet af hen-

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Bygningsreglementets organiseringIntroduktion1. Administrative bestemmelser2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser3. Bygningers indretning4. Konstruktioner5. Brandforhold6. Indeklima7. Energiforbrug8. InstallationerKilde: Energistyrelsen 2011

7.2.3 Selvvaliderende ansøgningsskemaerI forlængelse af den gennemførte lovændring skalbygherrer selv stå for overholdelsen af byggetekni-ske forhold.I forhold til den systematiske gennemgang af tek-niske krav til byggeriet efterlyser flere bygherrer, atkommunerne anvender ensartede og ”selvvalide-rende” ansøgningsskemaer, der indirekte sikrer at1) ansøgningen indeholder den rigtige dokumenta-tion og 2) at byggeriet overholder tekniske krav.7.3Hurtig og ensartet byggesagsbehandling

For alle bygherrer må to forhold forventes at værekendte i udgangspunktet – og således udgøre”bygherresituationen”:Hvadder skal byggesHvorbyggeriet skal liggeDenne evaluering viser, at der er markante forskel-le i kommunernes sagsbehandling. Evalueringenpeger desuden på, at de kommuner, der har arbej-det med at udvikle sagsbehandlingen har opnåetmarkante resultater.7.3.1 Mange kommuner kan lære af de bedsteDer findes mange gode eksempler på innovativetilgange til sagsbehandlingsopgaven blandt kom-munerne. Det peger på behovet for, at mangekommuner kan lære af de gode eksempler, derfindes blandt de bedste.7.3.2 Ensartede servicemålEn række af de kommuner, som er besøgt i forbin-delse med evalueringen opererer med kvantificer-bare servicemål for længden af byggesagsbehand-lingen.Både bygherrer, kommunerne og flere nationaleorganisationer (herunder Kommunernes Landsfor-ening) ser positivt på indførelsen af kvantificerbareog ensartede servicemål.Erfaringerne fra de kommuner, som er interviewet iforbindelse med evalueringen er overordnet gode,men kommunerne fremhæver, at de ikke altid er24

Som vist i boksen herover er bygningsreglementetikke i dag organiseret omkring bygherresituatio-nen. Som også tidligere undersøgelser har påpe-get tyder denne evaluering på, at særligt uerfarnebygherrer har svært ved at omsætte regler til enkonkret byggesag .Man kan således forestille sig, at bygningsregle-mentet med fordel kunne organiseres med ud-gangspunkt i bygherresituation under overskrifterom hvad, der skal bygges, f.eks. ”Sommerhus”,”Staldbygning”, ”Udestue” oghvor,f.eks. ”matrikel-nummer”, ”adresse”, ”land/by-zone”, etc. Der ersåledes ikke nødvendigvis tale om lovændringer,men om organisering og pædagogisk fremstillingaf bygningsreglementet efter bygherres kendteudgangspunkt.24

Devoteam Consulting 2010

styrende for den samlede sagsbehandlingstid. De

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

centrale usikkerhedsfaktorer er ventetid på yderli-gere dokumentation fra bygherrer og sagsbehand-lingstider hos andre instanser. Kommunerne un-derstreger derfor, at en forudsætning for indførel-sen af kvantificerbare servicemål er, at servicemå-lene måles på det rigtige.Endvidere oplever nogle bygherrer i kommunermed kvantificerbare servicemål, at kommunen in-sisterer på at bruge den fulde tid (og/eller priorite-rer forsinkede sager), således at sager, der kunnebehandles under servicemålet opleves som unød-vendigt lange af bygherre.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Referencer

Retsinformation 2008,Betænkning over Forslagtil lov om ændring af byggeloven,Betænkning af-givetafBoligudvalgetden13.maj2008,https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117220Erhvervs- og Byggestyrensen 2009,Vejledningtil kommunerne om registrering af sagsbehand-lingstider i forbindelse med den kommunale byg-gesagsbehandling,11.marts2009,http://www.ebst.dk/file/63583/Vejledning_registrering_byggesagsbehandlingstider.pdf

Erhvervs- og Byggestyrensen 2004,Svigt i byg-geriet - økonomiske konsekvenser og mulighederfor en reduktion,oktober 2004Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010,Måling afsvigt, fejl og mangler i dansk byggeri, Rambøllrapport, juni 2010SBi 2012a,Projektbeskrivelse: Byggeteknisk do-kumentation i Danmark 2008-2010 (myndigheds-opgave),20. marts 2012SBi 2012b,Byggeteknisk dokumentation i Dan-

Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008,Høringsnotatvedrørende udkast til forslag til lov om ændring afbyggeloven (Afbureaukratisering af byggesagsbe-handlingen og markedskontrol med byggevarer),13. marts 2008Energistyrelsen29.08.2011,http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10/0/42Devoteam Consulting 2010,Effektmåling af ”Digi-talisering af offentlig byggesagsbehandling”, Re-sultaterfrafør-analyse,juli2010,http://www.ebst.dk/file/122402/effektmaaling.pdfErhvervs- og Byggestyrelsen 2011a,Evalueringaf den obligatoriske byggeskadeforsikringsordning,januar 2011Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011b,Omfangetaf svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri2001-2009Byggetilladelsen.dk 2012,Kort vejledning omelementerne i en byggeansøgning på tværs afkommuner,http://byggetilladelsen.dk/2011,Bygningsreglementet

mark 2008-2010 - undersøgelse af byggerier afbegrænset kompleksitet,Udkast 11. september2012.DAMVAD 2010,Produktivitet i byggesektoren,ud-arbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen, decem-ber 2010

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Bilag – Evalueringens metodegrundlag

Dette bilag redegør for evalueringens metode-grundlag, og beskriver de enkelte kilder, som rap-porten hviler på.Besøg i udvalgte kommunerSom led i evalueringen er der gennemført besøg ini kommuner. Under hvert besøg er kommunensbyggesagkyndige interviewet som gruppe. Herud-over er kommunens områdeansvarlige for bygge-området interviewet. Dette vil ofte sige direktørenfor teknik og miljø, men i praksis har disse en ræk-ke titler.Udvælgelsen af kommuner tager i videst mulig om-fang hensyn til, at kommunerne har forskelligerammevilkår og administrativ praksis i håndterin-gen af byggesager. Lovændringen forventes såle-des at påvirke kommunerne forskelligt. Gennemudvælgelsen af besøgskommuner forsøger vi så-ledes i at afdække de væsentligste typer af kom-muner. De udvalgte kommuner skal således i no-gen grad kunne repræsentere sin ”type”. Vi harsåledes fravalgt kommuner med særlige eller heltunikke rammevilkår.I forhold til kommunernesrammevilkårskelner vimellem by-, land-, mellem- og yderkommuner. Iforhold til kommunernesadministrative praksisharDAMVAD indledningsvist foretaget en statistiskanalyse af, hvilke kommuner, der har kortere hen-holdsvis længere sagsbehandlingstider end andrekommuner med lignende rammevilkår.Med dette udgangspunkt er der gennemført besøgi følgende ni kommuner, fordelt som vist i tabellenherunder:

Ty-pe/sagsbehandlingstidBykommunerMellemkommunerLandkommunerYderkommuner

KortBallerupHalsnæsHolste-bro

Mel-lemAal-borgViborgVarde

LangKøben-havnIshøjMariagerFjord

Som vist fordeler de foreslåede kommuner sig påde fire typer af kommuner – og mellem hhv. lange,mellem og korte sagsbehandlingstider.Interviews med nationale organisationerEvalueringen baserer sig desuden på interviewsmed en række nationale organisationer på bygge-området, som enten direkte eller via sine med-lemmer er berørt af lovændringen. Disse organisa-tioner er udvalgt med udgangspunkt i det lovforbe-redende arbejde, hvor disse organisationer tilken-degav reaktioner og holdninger til lovændringen.De interviewede nationale organisationer omfatter:Kommunernes landsforskningDansk ByggeriLandbrug & FødevarerForeningen af Rådgivende IngeniørerArkitektforeningenByggeskadefondenDABYFO

Herudover er følgende nationale interessenter invi-teret til at deltage i evalueringen, men afslog:DI ByggematerialerDansk LandbrugsrådgivningKonstruktørforeningenDanske BygningssagkyndigeBrancheforeningen for Bygningssagkyndige ogEnergikonsulenter

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Interviews med virksomheder og bygherrerEvalueringen hviler desuden på en interviews med:TypehusfabrikanterEjendomsinvestorerBygge- og rådgivningsvirksomheder

Herudover er der gennemført interviews med pri-vate bygherrer i de ni udvalgte kommuner, som er,beskrevet herover. Bygherrerne fordeler sig påprivate bygherrer, landbrug og virksomheder, derhar afsluttet en byggesag i perioden 2010-2011.Statistik og dokumentationEndelig hviler evalueringen på tilgængelige data-kilder – særligt Bygge- boligregistret samt en ræk-ke eksisterende undersøgelser af området, som erinkluderet i rapportens referenceliste.

EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM

Badstuestræde 20DK-1209 Copenhagen KTel. +45 3315 7554Essendrops gate 3N-0368 OsloTel. +47 970 43 85942EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN | DAMVAD.COM