Det skønnes, at arbejdsudbuddet på længere sigt kan øges med knap 15.000 fuld-tidspersoner, hvis topskatten afskaffes,jf. tabel 1.Det afspejler helt overvejende entimeeffekt – dvs. at personer, som allerede er i beskæftigelse, vælger at øge deresarbejdstid. Det øgede arbejdsudbud vil på længere sigt give anledning til en tilsva-rende stigning i beskæftigelsen.Tabel 1

Skønnede virkninger på arbejdsudbuddet af en afskaffelse af topskatten

Timeeffekt

Pers.Arbejdsudbud (fuldtidspersoner) ved afskaf-felse af topskatten14.380

Deltagelseseffekt

Pers.360

Samlet

Pers.14.740

Der er usikkert, hvor hurtigt den varige virkning på arbejdsudbuddet vil indtræde,hvis topskatten hypotetisk set afskaffes i 2012. I de foreliggende beregninger erdet beregningsteknisk forudsat, at to tredjedele af effekten på arbejdsudbuddetindtræder fra 2012 til 2014, mens den resterende tredjedel af effekten indtrædergradvist frem mod 2020,jf. tabel 2.Samtidig er der usikkerhed om, hvor hurtigt det øgede arbejdsudbud slår igennempå beskæftigelsen. Det afhænger i høj grad af de bagvedliggende beregningsforud-sætninger og den anvendte modeltype1.

En ufinansieret afskaffelse af topskatten i 2012 vil – udover at øge arbejdsudbud-det – indebære en direkte forøgelse af husholdningernes disponible indkomster ogdermed det private forbrug. På kort sigt vil såvel det samlede antal arbejdstimersom antallet af beskæftigede personer stige. I dette svar måles ændringen i antalarbejdstimer som ændringen opgjort i antal fuldtidspersoner, dvs. personer som erbeskæftiget svarende til det aftalte timetal på et år,jf. figur 1 og tabel 2.På længeresigt vil effekten på beskæftigelsen nærme sig den varige effekt på knap 15.000fuldtidspersoner.Tilpasningen skønnes med usikkerhed at være tilendebragt omkring 2020. Anven-des andre modelforudsætninger, hvor forbrugere og virksomheder indretter sighurtigere efter det øgede arbejdsudbud, vil tilpasningen til ligevægt kunne ske hur-tigere.En ufinansieret afskaffelse af topskatten ville skønsmæssigt svække den strukturel-le offentlige saldo med ca. � pct. af BNP i 2013. Det ville i givet fald være i mod-strid med hovedkravet i EU-henstillingen om at forbedre den strukturelle saldomed 1½ pct. af BNP i 2011-2013. Samtidig ville den finanspolitiske holdbarhedblive svækket.Figur 1

Skønnet ændring i beskæftigelsen ved en ufinan-

sieret afskaffelse af topskatten i 2012

I den nuværende situation har kapitalmarkederne stor fokus på, om lande kan op-fylde deres statsgældsforpligtelser. Hvis Danmark skulle vælge at gennemføre sto-re ufinansierede skattenedsættelser, som ville svække de offentlige finanser og villevære i strid med henstillingen fra EU, kunne det få betydelige omkostninger inomiske Råd, i DREAM-modellen samt i MONA-modellen, som anvendes i Nationalbanken. De foreliggende beregningerer foretaget på Finansministeriets version af ADAM-modellen, som den anvendes på det mellemlange sigt. Konkret er pris-elasticiteten for importen og eksporten justeret til -5 på langt sigt, hvilket svarer til niveauet i DREAM. Dette fører til enhurtigere tilpasning af efterspørgslen, når priserne ændrer sig, og en mindre træg tilpasning til den langsigtede ligevægt end iden traditionelle ADAM-version, som anvendes på det korte sigt.

form af rentestigninger, som ville reducere beskæftigelseseffekten af skattenedsæt-telsen.Tabel 2

Skønnet ændring i beskæftigelsen ved en afskaffelse af topskatten i 2012, hhv. ufinansieret og finansieret

ved lavere vækst i det offentlige forbrug i 2012 og 2013.

2012

Fuldtidspersoner,

1.000 personer

Virkning på arbejds-udbud

Ufinansieret

FuldtidsbeskæftigedeBeskæftigelse i hoveder(1.000 personer)

Finansieret ved lavere

offentligt forbrug

FuldtidsbeskæftigedeBeskæftigelse i hoveder(1.000 personer)-4,8-8,2-9,3-15,9-4,4-14,31,1-9,76,0-5,610,1-2,313,30,015,51,316,91,914,7-4,71,59,53,012,93,214,74,215,64,316,03,815,82,815,51,715,20,514,7-3,36,69,810,711,512,313,113,914,714,7

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Varigt

Anm.: I nærværende beregninger er priselasticiterne for eksporten og importen justeret, så de implicerer en min-dre træg tilpasning til den langsigtede ligevægt. Konkret er priselasticiteten for importen og eksporten ju-steret til -5, hvilket svarer til niveauet i DREAM. Dette fører til en hurtigere tilpasning af efterspørgslen,når prisen ændrer sig. En forøget prisfølsomhed i udenrigshandlen reducerer herudover det reallønsfald,der på lang sigt sikrer den forøgede beskæftigelse gennem højere nettoeksport.Kilde: Egne beregninger.

En afskaffelse af topskatten finansieret ved lavere vækst i det offentlige forbrug i2012 og 20132vil på kort sigt reducere såvel antallet af beskæftigede personer somdet samlede antal arbejdstimer (målt i antal fuldtidspersoner). Det skyldes først ogfremmest, at effekten på beskæftigelsen af det lavere offentlige forbrug på kortsigt overstiger effekten på beskæftigelsen af skattenedsættelsens virkning på detprivate forbrug. Beregningerne peger på, at antallet af beskæftigede personer re-duceres med omkring 15.000 personer i 2013 og 2014 (mens fuldtidsbeskæftigel-sen reduceres noget mindre).På linje med en ufinansieret afskaffelse af topskatten vil beskæftigelseseffektenmålt i fuldtidspersoner på længere sigt nærme sig 15.000 personer.I det konkrete regneeksempel forudsættes afskaffelsen af topskatten at være fuldtfinansieret (af lavere vækst i det offentlige forbrug) før indregning af ændret ar-bejdsudbudsadfærd (dynamiske virkninger). Den forbedring af de offentlige finan-ser, som følger af det højere arbejdsudbud, medgår dermed til at styrke holdbar-

heden af de offentlige finanser. En fuldt finansieret afskaffelse af topskattenskønnes således at forbedre holdbarhedsindikatoren med knap 0,2 pct. af BNP.Det antages her implicit, at den forudsatte lavere vækst i det offentlige forbrugisoleret set ikke har varige effekter på den samlede beskæftigelse. Finansieringen afskattenedsættelsen ved lavere vækst i det offentlige forbrug forudsættes således påsigt alene at indebære et skift fra offentlig beskæftigelse mod højere produktion ogbeskæftigelse i den private sektor,jf. figur 3,der viser den isolerede effekt af reduk-tionen i det offentlige forbrug på beskæftigelsens sammensætning. I det omfang atden lavere offentlige forbrugsvækst eksempelvis indebærer, at færre gennemføreren uddannelse, kan det på sigt medføre, at beskæftigelsen bliver lavere end forud-sat.Figur 3

Ændring i antallet af privat og offentlig beskæfti-

gede ved lavere vækst i det offentlige forbrug i

2012 og 2013

1.000 personer2520151050-5-10-15-20-25121416182022242628301.000 personer2520151050-5-10-15-20-25

Udover effekterne på beskæftigelsen vil en afskaffelse af topskatten medføre enstigning i de målte indkomstforskelle, som kan opgøres til 1,08 pct.point målt vedGini-koefficienten. Således er det navnlig de personer, som i forvejen har de høje-ste disponible indkomster, der vil opleve den største stigning i den disponible ind-komst ved en afskaffelse af topskatten,jf. figur 4.Den disponible indkomst for de10 pct. af befolkningen, der i et enkelt år har de højeste indkomster, stiger såledesmed 6½ pct. Derimod skønnes de 10 pct. af befolkningen, der i et enkelt år har delaveste disponible indkomster, at få en stigning i den disponible indkomst på om-kring ½ pct.3

De målte såkaldte ækvivalerede disponible indkomster omfatter udover arbejdsindkomst også kapitalindkomster mv. og eropgjort på familieniveau og dernæst fordelt ligeligt på familiens medlemmer, idet der bl.a. tages hensyn til forskelle i famili-ernes størrelse. En person, der har så høj indkomst, at vedkommende betaler topskat, kan derfor godt være i nederste decil

Dertil kommer, at den i regneeksemplet forudsatte finansiering af afskaffelsen aftopskatten gennem lavere vækst i det offentlige forbrug kan have en indirekte for-delingseffekt gennem påvirkning af befolkningens samlede forbrugsmulighederinklusive forbruget af offentlige serviceydelser. Forbruget af offentlige service-ydelser er således gennemsnitligt set større blandt de, der i et givet år har de lave-ste disponible indkomster.Eksempelvis er serviceforbruget relativt stort i aldersgrupperne, hvor mange erunder uddannelse, i børnefamilierne og blandt de ældre4. I det omfang en eventuellavere vækst i det offentlige forbrug indebærer lavere offentlige serviceydelser, vildette således i højere grad mærkes blandt personer med relativt lave indkomster5,jf. figur 4.Med venlig hilsenBjarne Corydon

i fordelingen af ækvivalerede disponible indkomster, hvis vedkommende fx er i familie med en eller flere personer med re-lativ lav indkomst.4De individuelle offentlige serviceydelser består hovedsagelig af dagpasning, undervisning, sundhedsydelser samt ældreple-je, og udgør knap 70 pct. af det samlede offentlige forbrug.5I regneeksemplet er det forudsat, at den lavere vækst i det offentlige forbrug har form af en proportional nedskalering afdet individualiserbare offentlige forbrug (dog ekskl. udgifter til daginstitutioner, hvor der p.t. ikke er tilstrækkelige data til atfordele udgiften på personniveau).