FIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 142: Finansudvalgets behandling af statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 2010

Statsrevisorerne forelægger med Endeligbetænkning 2010 statsregnskabet tilFolketingets beslutning.Sagerne i denne endelig betænkning eropstillet efter den ressortfordeling, som vargældende ved revisionen af statsregnskabetfor 2010. På flere af ministerområderne er derforetaget nybesættelser af ministerposten iregnskabsåret 2010. Ved regeringsskiftet i2011 har der endvidere været en ressortom-lægning, der betyder, at det i dag kan være enanden minister, der har ansvaret for områder-ne jf. Kongelig resolution af 3. oktober 2011.Endelig betænkning 2010 indeholder• Statsrevisorernes indstilling og afgivelses- bemærkning til Folketinget om godkendel-se af statsregnskabet for 2010• Afrapportering af Statsrevisorernes besig- tigelser af statslig virksomhed mv.• Oplysninger om sammensætning af stats-revisorkollegiet• Ministrenes redegørelser til Statsrevisorer- ne for de foranstaltninger og overvejelser,som årets beretninger har givet anledningtil• Rigsrevisors bemærkninger til minister-redegørelserne• Rigsrevisionens opfølgning på fortsatte beretningssager fra tidligere år og Stats-revisorernes evt. bemærkninger hertil.Betænkningen afgives i elektronisk form påwww.ft.dk/statsrevisorerne,hvor alle bilag tilEndelig betænkning kan ses.Statsrevisorerne har afgivet i alt 16 beretnin-ger til Folketinget vedrørende regnskabsåret2010. Statsrevisorerne afgav bemærkningertil alle beretninger. Beretningerne omhandlerundersøgelser af statslig virksomhed mv.,udarbejdet af Rigsrevisionen, enten på Stats-revisorernes anmodning eller på Rigsrevisio-nens initiativ.

Endelig betænkning 2010 følger op på disseberetninger på grundlag af ministrenes § 18-redegørelser og Rigsrevisionens opfølgende notater. Statsrevisorerne har således løbendefulgt op på beretningssagerne og vurderet,om sagerne kunne afsluttes eller fortsatskulle følges op. Statsrevisorernes eventuellebemærkninger til de enkelte sager er optryktefter hver sag.Stillingtagen til om beretningssagerafsluttes eller fortsat følges opNår Statsrevisorerne behandler sager tildenne betænkning, sker det ud fra et principom, at der er knyttet statsrevisorbemærknin-ger til sager, hvor kritik, henstillinger ellerlignende er skønnet påkrævede eller hen-sigtsmæssige. Undladelse af statsrevisorbe-mærkning er – alt efter den pågældende sagskarakter – udtryk for, enten at den er tilfreds-stillende afsluttet, at Rigsrevisionen fortsat følger sagen, eller at den er bragt så langtfrem, som det skønnes muligt under enrimelig sagsbehandling.Resultatet af Statsrevisorernes behandling af sager til Endelig betænkning vil enten være,at sagen afsluttes uden yderligere opfølgningeller, at sagens afslutning udsættes medhenblik på en yderligere afklaring. De fort-satte sager kan fx skyldes, at der foregår etadministrativt udredningsarbejde, som skalafsluttes eller, at en udvikling skal holdesunder observation gennem en længereperiode.Skønner nogen af statsrevisorerne, at en sag,der omtales i denne betænkning, gør detpåkrævet, at Folketinget træffer en beslut-ning, kan Statsrevisorerne indstille dette iforbindelse med, at de afgiver bemærkning tilsagen.

Oplysninger om Statsrevisorernes habilitetEn statsrevisor er inhabil i en revisionssag, hvisvedkommende har en personlig eller økono-misk interesse i sagens udfald eller er ellertidligere i samme sag har været repræsentantfor nogen, der har en sådan interesse. Detgælder også i de tilfælde, hvor en statsrevi-sors ægtefælle, beslægtede eller besvog-rede, søskendebørn eller andre nærtståendehar interesse i sagens udfald. Inhabilitetforeligger også, hvis en statsrevisor deltagereller har deltaget i ledelsen eller har væretnært tilknyttet en offentlig myndighed,selskab, en forening eller anden privat juridiskperson, der har særlig interesse i sagensudfald. Endvidere er en statsrevisor inhabil,når sagen vedrører revision af en offentligmyndighed, hvor den pågældende statsrevi-sor tidligere har medvirket ved en afgørelsehos denne myndighed eller ved gennemførel-sen af de foranstaltninger, som revisionssa-gen vedrører. Det kan fx være tilfældet, hvisen statsrevisor er tidligere minister. Set overen årrække er dette den hyppigste årsag tilstatsrevisorernes erklæringer om inhabilitet.Endelig er en statsrevisor inhabil, hvis der iøvrigt kan opstå tvivl om vedkommendesupartiskhed.Det er den enkelte statsrevisors ansvar selvat gøre opmærksom på evt. inhabilitet. Er enstatsrevisor inhabil i forhold til en revisions-sag, er det således fast kutyme, at han/hunikke medvirker ved behandlingen af sagen. Ipraksis foregår det på den måde, at denpågældende statsrevisor forlader statsrevis-ormødet, mens sagen behandles. Oplysninger om inhabilitet er dels fremgået af de be-mærkninger, som Statsrevisorerne har haft tilde enkelte beretninger, dels fremgår de afkapitel 7 i denne betænkning.Særlige regnskaberMed henblik på at sikre Folketingets indsigt ide tilfælde, hvor statslige opgaver bliverhenlagt til selskaber og virksomheder udenfor finansloven, men hvor staten fortsat haransvar, har Statsrevisorerne og rigsrevisordirekte adgang til fuldt statsejede aktiesel-skaber og aktieselskaber, hvor staten i øvrigthar bestemmende indflydelse. For aktiesel-skaber, der har aktier optaget til notering påen børsfond, skal rigsrevisor indkræveregnskaberne gennem vedkommendeminister.De særligt klassificerede regnskaber forForsvarets Efterretningstjeneste og PolitietsEfterretningstjeneste har medført, atrevisionen, som principielt gennemføres på

Beretning 1/2010om effekten af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagereBeretning 2/2010om sygehusenes økonomi 2009Beretning 3/2010om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer - afsluttetBeretning 4/2010om elektroniske patientjournaler på sygehuseneBeretning 5/2010om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandørerBeretning 6/2010om ministres og kommissionsmedlemmers rejser - afsluttetBeretning 7/2010om satsningen på ph.d.-uddannelserBeretning 8/2010om forsvarets økonomistyringBeretning 9/2010om rejsekortprojektetBeretning 10/2010om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald tilkriminalitetBeretning 11/2010 om DRG-systemet Beretning 12/2010om KystbanenBeretning 13/2010om SKATs indsatsstrategi (II)Beretning 14/2010om statens overførsler til kommuner og regioner i 2010 - afsluttetBeretning 15/2010om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010 - afsluttetBeretning 16/2010om revisionen af statsregnskabet for 2010 - afsluttet

Det fremgår af ovenstående, at 5 ud af 16beretninger vedrørende beretningsåret 2010er afsluttet i Endelig betænkning 2010. 3 afde afsluttede beretninger indeholder dogsager, som vil blive fulgt i de årligt tilbageven-dende beretninger, jf. beretning 14-16/2010.Sager i Endelig betænkning 2010 somStatsrevisorerne gør Folketinget opmærk-som påStatsrevisorerne har fundet anledning til atfremhæve følgende sager pga. deres kritiskeog/ eller principielle karakter:Beretning 1/2010 om effekten af aktive-ring af ikke-markedsparate kontanthjælps-modtagereadskilte sig fra tidligere effekt-beretninger, fordi Rigsrevisionen havde samarbejdet med en uafhængig forsknings-institution (AKF) om undersøgelsen. Statsrevi-sorerne fandt, at der var tale om en megetinteressant undersøgelse, hvis konklusioner

var beklagelige, men velunderbyggede.Beskæftigelsesministeriet blev derforkritiseret for ikke at have dokumenteret, ataktivering af ikke-arbejdsmarkedsparatevirkede efter hensigten. Beskæftigelsesmini-sterens svar til Endelig betænkning anfæg-tede undersøgelsens klare indikation afmanglende effekt og satte spørgsmålstegnved undersøgelsen – til trods for at Beskæfti-gelsesministeriet tidligere havde vurderet, atmetoden var solid.Statsrevisorerne fandt, at der ikke vargrundlag for at betvivle beretningens megetklare konklusion om, at der ikke har væreteffekt af aktiveringsindsatsen i det tidsrumog for den gruppe af kontanthjælpsmodta-gere, som effektundersøgelsen omfatter.Statsrevisorerne anbefalede derfor beskæfti-gelsesministeren, at beretningens konklusionblev anvendt fremadrettet i arbejdet med atgøre aktiveringen af ikke-arbejdsmarkedspa-

rate kontanthjælpsmodtagere mere målret-tet og med større effekt.Beretning 8/2010 om forsvarets økonomi-styringvar bl.a. en opfølgning på beretning3/2005 om forsvarets anskaffelse og ibrug-tagning af it-systemet De Mars. Forsvaretsøkonomistyring har i en længere årrækkeværet præget af væsentlige mangler ogudfordringer i forhold til styring af aktiviteter,ressourcer og omkostninger. Den nye beret-ning om forsvarets økonomistyring viste, atder fortsat var store mangler i forsvaretsøkonomistyring. Derfor påtalte Statsreviso-rerne, at Forsvarsministeriets departementikke havde udfyldt sin rolle som overordnetansvarlig for kvalitetssikring og kontrol iforhold forsvarets økonomiske styring.Statsrevisorerne gjorde samtidig Folketingetopmærksom på, at forsvarets problemer medøkonomistyringen var så væsentlige, at detkunne svække grundlaget for Folketingetsprioriteringer og beslutninger om opgaver,aktiviteter og resurser i forsvaret.Forsvarsministeren har taget langt de flesteaf beretningens konklusioner og anbefalingertil efterretning. Ministeren har igangsat enrække opfølgende initiativer, som det vil tageen længere årrække at gennemføre. Statsre-visorerne vil nøje følge arbejdet med at styrkeforsvarets økonomistyring.Beretning 10/2010 om Kriminalforsorgensinitiativer til forebyggelse af dømtestilbagefald til kriminalitetbelyste et område,som var væsentligt både samfundsmæssigtog økonomisk. Beretningen fulgte bl.a. op på2 væsentlige forhold fra beretning nr. 9/2003om Justitsministeriets økonomistyring: delsanvendelsen af handleplaner og dels Kriminal-forsorgens vurdering af, om initiativer tilforebyggelse af dømtes tilbagefald tilkriminalitet har effekt.Justitsministeren har erklæret sig enig ibehovet for at styrke den forebyggendeindsats. Det fremgår af ministerens redegø-relse til beretningen, at der er taget en langrække initiativer til at forbedre og målrettehandleplanarbejdet i Kriminalforsorgensinstitutioner og i forhold til kommunerne.Statsrevisorerne skal imidlertid pege på, atdet siden straffuldbyrdelseslovens ikrafttræ-den den 1. juni 2001 har været obligatoriskfor Kriminalforsorgens institutioner atudarbejde handleplaner for størstedelen afklienter og indsatte - og at det ikke har væretmuligt at afslutte den næsten 8 år gamleberetning med et tilfredsstillende resultat.Statsrevisorerne vil derfor nøje følge resulta-

terne af Kriminalforsorgens øgede fokus påløbende evaluering af den forebyggendeindsat.Beretning 12/2010 om Kystbanenviste, atformålet med udbuddet af togtrafikken påKystbanen langt fra var blevet indfriet.Togenes rettidighed på Kystbanen var langtfra målet, og de økonomiske resultater sånegative, at DSBFirst trak sig som operatør iSverige fra december 2011. Der var bl.a.væsentlige meromkostninger til personale ogtil vedligeholdelse af tog og dertil kom, atøkonomistyringen i DSBFirst var yderstmangelfuld. Endvidere var DSBFirst blevetbegunstiget i sin samhandel med DSB, hvilketmedførte, at revisionen tog forbehold forDSB’s regnskab. Spørgsmålet var, om DSB’ssamhandel og mellemregning med DSBFirstlevede op til de særlige krav, der stilles tilDSB’s konkurrenceudsatte aktiviteter. DSBvalgte at genåbne sit regnskab for 2010, sådet tog højde for eventuelle tab på DSBFirststrafikkontrakter og for eventuelle tilbagebe-talingskrav i forbindelse med statsstøtte. DSBnedjusterede sit årsresultat med 725 mio. kr.Statsrevisorernes bemærkninger til denfortsatte udvikling i beretningssager fratidligere årStatsrevisorerne har fundet anledning til atfremhæve udviklingen i flere beretningssager,som er afgivet tidligere år.Statsrevisorerne har i år afsluttet beretning15/2008 om pris, kvalitet og adgang tilbehandling på private sygehuse.Det var vedfremsættelse af lovforslag om indførelse afskattefrihed for arbejdsgiverbetalte sund-hedsforsikringer oplyst, at forslaget villebetyde kortere ventetider i det offentligesundhedsvæsen og dermed være til gavn foralle grupper i samfundet. I forbindelse medopfølgningen på sagen i Endelig betænkning2008 og 2009 erkendte Sundhedsministerietimidlertid, at man til trods for forsøg på atanalysere sammenhængene ikke kunne kon-kludere noget om ventetiderne. På ministeri-ets foranledning gennemførte SyddanskUniversitet imidlertid en forskningsbaseretundersøgelse. På den baggrund har Statsrevi-sorerne nu afsluttet sagen, da det ikke harværet muligt direkte at teste, i hvilken gradarbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer harhaft en positiv effekt på ventetiderne i detoffentlige sygehusvæsen. Sagen viser, atministerierne bør være forholdsvis præcise ioplysningerne over for Folketinget, når manmed ny lovgivning forventer en given effekt.

Statsrevisorerne bemærker, at ministeriernegenerelt bør kunne sandsynliggøre de forven-tede effekter og årsags-virkningssammen-hænge af ny lovgivning.Statsrevisorerne behandlede i august 2011den fortsatte sag vedr.beretning 16/2008om politireformen. Skønt Rigspolitiet og Justitsministeriet de seneste år har arbejdetintenst med at etablere økonomistyring ogmål- og resultatstyring i politiet, er der fortsatgrund til alvorlig bekymring for resultatet afanstrengelserne, og det har ikke været muligtat afslutte sagen.Desværre har der i en lang årrække væretbegrænset fremdrift på området. Statsreviso-rerne påtalte allerede i april 2004, at justits-ministeren ikke for længst havde gennemførten effektiv økonomistyring. Det skete i stats-revisorbemærkningen tilberetning 9/2003om Justitsministeriets økonomistyring,menogså på baggrund af tidligere sager. I minister-svaret til beretning 9/2003 mente Justitsmi-nisteriet, at Rigsrevisionen ikke i tilstrækkeligt omfang havde taget højde for, at der inovember 2003 var indgået en ny flerårsaf-tale for politiet 2004-2006. Af flerårsaftalenfremgik bl.a., at politiets styring skulle moder-niseres, og at politiet fremover skulle målespå resultater og på effekten af indsatsen.Justitsministeriet diskuterede i sammeministersvar Rigsrevisionens beretning og påpegede fx, ”at der i faglitteraturen omøkonomistyring og organisationsteori findesflere forskellige tilgange til, hvorledes deninterne styring i en organisation bør tilrette-lægges”. Statsrevisorerne afsluttede dennævnte beretning 9/2003 i januar 2011under henvisning til, at der havde været enpositiv udvikling mht. Kriminalforsorgensøkonomiske og faglige styring, mens denfortsatte opfølgning vedrørende politiet villeske i forbindelse medberetning 16/2008 ompolitireformen.Denne beretning blev afgivettilEndelig betænkning 2010i august 2011med følgende statsrevisorbemærkning, somStatsrevisorerne ønsker at gøre Folketingetopmærksom på:Statsrevisorerne finder, at der er grund tilbekymring, når det er rigsrevisors opfat-telse, at politiet fortsat er på et indledendestadie i forhold til økonomistyring og mål-og resultatstyring.Statsrevisorerne konstaterer, at politiet haren udfordrende opgave, som kræver stramstyring, før den fulde gevinst af politirefor-men kan høstes.

Statsrevisorernes bekymring er ikke blevetmindre efter, at det i begyndelsen af februar2012 kom frem, at regeringen har besluttet atstoppe udviklingen af politiets sagsbehand-lingssystem, POLSAG. Systemet har været undervejs siden 2003, men en ekstern under-søgelse har nu vist, at POLSAG næppe vil kunne virke i praksis til trods for, at der er anvendtomkring 500 mio. kr. på udviklingen af systemet.Statsrevisorerne har afsluttet 2 ældreberetninger i Endelig betænkning 2010, menikke fordi revisionssagerne har fundet entilfredsstillende afslutning, men fordi Rigsrevi-sionen har fundet det nødvendigt at genop-tage nogle uløste problemstillinger i nyeberetninger. Det drejer sig om uafsluttedeforhold fraberetning nr. 9/2003 om Justits-ministeriets økonomistyring,der blev tagetop iberetning 10/2010 om Kriminalforsor-gens initiativer til forebyggelse af dømtestilbagefald til kriminalitetog om uafsluttedeforhold fraberetning 3/2005 om forsvaretsanskaffelse og ibrugtagning af it-systemetDe Mars,der blev taget op igen iberetning8/2010 om forsvarets økonomistyring.Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende,at det har været nødvendigt at genoptageundersøgelsen af forhold, som ikke harkunnet afsluttes i de oprindelige beretninger– til trods for, at det er henholdsvis 8 og 6 årsiden, beretningerne blev afgivet til Folketin-get. De to nye beretninger er derfor blandt deberetninger, som Statsrevisorerne har valgt atgøre Folketinget opmærksom på i ovenstå-ende gennemgang af beretninger afgivetvedrørende 2010.Statsrevisorerne kan imidlertid også pege på3 beretninger, som er afsluttet på tilfredsstil-lende vis, skønt de er af ældre dato. Det drejersig om beretningerne:• 8/2004 om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet• 10/2005 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstil-ladelser samt forretningsvisa• 12/2006 om tilsynet med luftfarten.Både disse sager og genoptagelsen af sagerfra ældre beretninger demonstrerer, at detkan tage lang tid at gennemføre en tilfreds-stillende opfølgning på beretningerne.Sagerne demonstrerer endvidere en afstyrkerne ved det danske revisionssystem:Rigsrevisionen og Statsrevisorerne afslutter først en revisionssag, når den har fundet entilfredsstillede løsning.

Ved besøg på stedet ønsker Statsrevisorerneat se institutioner, realiserede og igangværen-de projekter samt møde relevante medarbej-dere og samarbejdspartnere for at få indtrykaf de forskellige aktiviteter og de betingelser,hvorunder statslig virksomhed bliver udført.Statsrevisorernes besigtigelsesrejse tilSydslesvigStatsrevisorerne gennemførte en besigtigel-sesrejse til Sydslesvig i dagene 15. og 16. juni2011.Formålet var at besigtige den pædagogiskeog kulturelle virksomhed i Sydslesvig, som erfinansieret af tilskud fra Undervisningsmini-steriet. Besigtigelsen var en opfølgning påStatsrevisorernes beretning 6/2008 omUndervisningsministeriets forvaltning aftilskuddet til Sydslesvig.Beretningen blevafgivet til Folketinget 18. februar 2009 med

en bemærkning fra Statsrevisorerne, hvori dekritiserede Undervisningsministerietsadministration af tilskud på området.Statsrevisorerne afsluttede beretningssagen15. december 2010. I den forbindelse kon-staterede Statsrevisorerne med tilfredshed,at beretningen havde givet undervisningsmi-nisteren anledning til at fremsætte ny lovgiv-ning på området. Den nye Sydslesviglov, somFolketinget vedtog i april 2010, har præciseretformålet med tilskuddet til Sydslesvig, oghvordan tilskuddet skal forvaltes og følges op.Statsrevisorerne fik en orientering omarbejdet i Sydslesvigsk Forening og Sydsles-vigs danske Ungdomsforeninger. Herefterbesøgte Statsrevisorerne Dansk Centralbiblio-tek for Sydslesvig, A.P. Møller Skolen i Slesvig,Nystadens Ungdomshus i Flensborg samtFlensborg Avis. Besøget gav Statsrevisorerne

et godt indtryk af den pædagogiske ogkulturelle virksomhed i Sydslesvig, somfinansieres af tilskud fra Undervisningsmini-steriet.Statsrevisorerne noterede sig, at beretningenbl.a. har haft følgende effekt:• Den nye Sydslesviglov har skabt klarere rammer for forvaltningen af tilskud tilSydslesvig og for samarbejdet mellemFolketingets Sydslesvigudvalg og Under-visningsministeriet• Undervisningsministeriet har taget initiativ til at styrke mål- og resultatstyringen, ideten række foreninger var i gang med atindgå resultataftaler, der ville blive fulgt opmed redegørelser for, om de opstillede målvar opfyldt.Der er hermed skabt rammer for, at tilskud tilSydslesvig administreres i overensstemmelsemed principperne for god statslig tilskudsfor-valtning.Besigtigelsen gav ikke Statsrevisorerneanledning til at stille yderligere spørgsmål tilUndervisningsministeriet eller til rigsrevisor.Statsrevisorernes 160-års jubilæumTidligere og nuværende statsrevisorer sam-ledes den 8. februar 2011 på Christiansborgfor at fejre 160-års jubilæum.Som de første statsrevisorer valgte Folketin-get den 8. februar 1851 professor Mundt fraSorø og folketingsmand Viggo Rothe. Landstinget valgte den 18. februar 1851 dis-pachør Wessely og prokurator Jens Petersen.På dette tidspunkt var det første statsregn-skab for 1849-50 færdigt, og de valgtestatsrevisorer kunne starte revisionen. Valget

af 2 lønnede statsrevisorer fra hvert ting blevbestemt ved Grundloven af 5. juni 1849, § 53. Jubilæet blev fejret med en temadebat medoverskriften ”Statsrevisorerne før, nu og ifremtiden”.Statsrevisorernes formand Peder Larsen varordstyrer ved en debat efter følgende indlæg:• Revisionssagen om Ask og Urd - v/Helge Mortensen, tidl. statsrevisor ogminister• Statsrevisorernes kontrol med regeringen - v/Ritt Bjerregaard, tidl. statsrevisor-formand og minister• Statsrevisorerne og medierne - v/Hans Engell, tidl. statsrevisor ogminister• Statsrevisorerne i min tid som rigsrevisor - v/Henrik Otbo, rigsrevisor• Statsrevisorernes identitet og fællesskab - v/Henrik Thorup, næstformand forStatsrevisorerne.Statsrevisor Helge Adam Møller stod forkonklusion og afrunding.I anledning af jubilæet bragte Jyllands Postenden 8. februar 2011 en kronik med titlen:Gruppebillede med tidligere og nuværendestatsrevisorer, rigsrevisorog StatsrevisorernesSekretariat

”Statsrevisorerne – et levedygtigt demokra-tisk kontrolorgan?Spiller de stadig en rolle i dansk demokrati, oghvorfor er det så vigtigt, at Statsrevisorerneer enige?”Kronikken var skrevet af Statsrevisorernesformand Peder Larsen og sekretariatschefGitte Korff.Statsrevisorernes gennemgang af dendanske statslige revisionsordning– ændret revisionslovgivningFolketinget vedtog i 2011 enstemmigt lov nr.1272 af 21. december 2011 om ændring aflov om revisionen af statens regnskaber m.m.Folketingets Præsidium havde i november2010 tilsluttet sig Statsrevisorernes forslagom, at der blev nedsat en arbejdsgruppe til atanalysere og evt. forberede ændringer i dendanske revisionslovgivning. Arbejdsgruppenhavde deltagelse fra Folketingets Lovsekreta-riat, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes Sekretariat.På baggrund af arbejdet i arbejdsgruppenfremsendte Statsrevisorerne i maj 2011følgende forslag til ændring af gældendelovgivning til Folketingets Præsidium:• Rigsrevisor udnævnes fremover for et tidsrum på 6 år med mulighed for forlæn-gelse med 4 år (tidligere ingen tidsbegræns-ning).• Rigsrevisors ansætter og afskediger fremover selv sine ledende medarbejdere(konsekvens af et ønske fra FolketingetsUdvalg for Forretningsordenen om at ændreforretningsordenen for Folketinget).• Når rigsrevisor erklærer sig inhabil, forenkles udpegning af en sætterigsrevisor.• Fristen for afgivelse af ministerredegørelse fastsættes til mellem 2 og 4 måneder afStatsrevisorerne efter indstilling fra rigs-revisor (fristen var 4 måneder, men enforsøgsordning har vist, at de fleste rede-gørelser kan afgives efter 2 måneder).• Rigsrevisionen gives hjemmel til opkrævning af honorar for revision, der helt eller delvisforetages på andet retsgrundlag end efterrigsrevisorloven (hjemmel til en alleredeeksisterende praksis).Forslagene blev fremsat af FolketingetsPræsidium ved L 4 (samling 2011-12).I Folketingsbeslutningen om statsrevisorernesvalg og virksomhed blev foreslået en mindreændring, så beretninger udarbejdet på foran-ledning af udvalg behandles af Statsreviso-

rerne forud for fremsendelse til udvalget(hjemmel til en eksisterende praksis, jf. B 35 isamling 2011-12, som blev vedtaget enstem-migt 1. marts 2012).Vedtagelsen af lovforslag og beslutningsfor-slag var afslutningen på den gennemgang afden danske statslige revisionsordning, somStatsrevisorerne indledte i 2009, jf. afgivel-sesbemærkningerne iEndelig betænkningover statsregnskabet for henholdsvis2008 og 2009.Formålet med gennemgan-gen var at analysere den statslige revisionsstærke og svage sider med henblik på atidentificere forbedringspunkter og evt.problemer.På baggrund af gennemgangen konkluderedeStatsrevisorerne, at den statslige revisiongrundlæggende fungerer godt, løser deopgaver den skal, er på niveau med standar-den i andre lande og i sin helhed lever op tilinternationale anbefalinger om statsligrevision.Temadebat om Statsrevisorernes mål-sætninger for 2010-2014Statsrevisorerne havde i marts 2011 enintern temadebat om justering af målsæt-ninger for kollegiets valgperiode 2010-2014.Målsætningerne blev formuleret på bag-grund af en status for de tidligere målsæt-ninger 2006-2010 og en analyse af truslerog muligheder i omgivelserne samt afstærke og svage sider i statsrevisorinstitu-tionen.Målsætningerne er pejlemærker for indsat-sen frem til 2014, og kollegiet vil løbendefølge op på, i hvilken udstrækning målsæt-ningerne indfries.Overordnet målsætning - Den statsligerevision skal være troværdig og havegennemslagskraftRigsrevisionens og Statsrevisorernes arbejde skal være troværdigt og have gennemslags-kraft, så det kan bidrage til en kvalificeret ogsaglig parlamentarisk kontrol og bidrage til enmere effektiv statslig forvaltning.Målsætning 1: Statsrevisorerne vil visestørre åbenhedDen statslige revisions gennemslagskraftøges gennem åbenhed og synlighed.Statsrevisorerne ønsker at vise åbenhedog vurderer, at der fortsat er behov for atmarkere sig og være åbne over for deprimære interessenter: Folketinget, Folketin-

gets stående udvalg, regeringen, forvaltnin-gen og medierne. Statsrevisorerne viloffentliggøre anmodninger til Rigsrevisionen om undersøgelser og vil styrke mediehåndte-ringen.Målsætning 2: Statsrevisorerne vil styrkerespekten for og nytteværdien af denstatslige revisions arbejdeDet er af stor betydning, at der til stadigheder respekt for kvaliteten af Rigsrevisionens finansielle revision og forvaltningsrevision, ogat der er respekt om Statsrevisorernes syns-punkter. Statsrevisorerne vurderer, at der iendnu højere grad kan drages nytte af denstatslige revisions arbejde i den parlamentari-ske kontrol. Statsrevisorerne vil værne omkonsensus-princippet, styrke dialogen medRigsrevisionen om strategi og planer og søge et tættere samarbejde og dialog medFolketingets udvalg.Målsætning 3: Statsrevisorerne vil styrkeden normdannende profilStatsrevisorernes bemærkninger angiverindirekte normer for forvaltningen i detomfang, der fremhæves principielle oggenerelle synspunkter på baggrund af denenkelte revisionssag. Statsrevisorerne vilmere systematisk søge at påpege de godeeksempler og de generelle læringspunkter irevisionssagerne.Målsætning 4: Statsrevisorerne vil udviklesin arbejdsform og lære af de bedsteStatsrevisorerne vil løbende evaluere deresarbejde og samarbejdet med Rigsrevisionen og lade sig inspirere af bedste praksis i andrelandes parlamenter. Statsrevisorerne vil søgeinitiativer til styrkelse af den parlamentariskekontrol af EU-midler i medlemsstaterne.Temadebat om Statsrevisorernes norme-rende rolleStatsrevisorerne afholdt temadebat i oktober2011 om deres normerende rolle, jf. ovenstå-ende målsætning om at styrke den normdan-nende profil. Temadebatten tog udgangs-punkt i begrænsninger og muligheder, somblev belyst ved 3 oplæg:• "Statsrevisorernes normerende virksomhed - med en afstikker til EU" ved chefkonsu- lent Georg Ginsberg, Finansministeriet• ”Revisionens iboende normativitet - et revisionsfagligt synspunkt” ved kontorchef Rolf Elm-Larsen, Rigsrevisionen• ”Statsrevisorernes normerende rolle – set fra ministerierne” ved kommitteret MogensPedersen, Finansministeriet.

Hovedkonklusionen var, at Statsrevisorerneutvivlsomt har en normerende rolle gennemafgivelsen af deres bemærkninger til Rigsrevi-sionens beretninger og til ministersvar ognotater i den opfølgning, som fremgår afEndelig betænkning over statsregnskabet.Det betyder, at Statsrevisorerne ved afgivelseaf den enkelte statsrevisorbemærkning børvære opmærksom på og overveje evt. norme-rende indhold. Statsrevisorerne beskæftigersig normalt med forholdet til Folketinget oglægger alment accepterede normer ogværdier til grund i bemærkningerne. Statsrevi-sorerne vil derfor søge at fastholde konse-kvente normerende synspunkter over tid og ibeslægtede sager – og evt. fastholde dem iopfølgningen på beretningerne i Endeligbetænkning. De normerende synspunktertager udgangspunkt i,• at ministeren er øverste forvaltningschef og har ansvar for kontrol og tilsyn og forinformationspligten over for Folketinget• at bevillingsadministration og økonomifor-valtning normalt indebærer overholdelse afgældende regler og omfatter intern kontrolog evt. tværministeriel koordination• at bemærkninger udformes under iagtta-gelse af, at Finansministeriet har et særligtsystemansvar for statens bevillingsadmini-stration og økonomiforvaltning• at normerende bemærkninger fortrinsvis affattes som institutionskritik.Besøg fra udlandetStatsrevisorerne har i 2011 haft besøg af ogmøder med:• 2 delegationer fra den vietnamesiske Nationalforsamling• Statsrevisorerne fra Moldova• Statsrevisorerne fra TjekkietVed besøgene får gæsterne en præsentationaf den danske statslige revisionsordning, ogder udveksles viden og erfaringer.Besøg i udlandetStatsrevisorerne havde planlagt besøg hosstatsrevisorerne i det finske parlament, menbesøget blev aflyst som følge af udskrivelsenaf folketingsvalg i Danmark. Besøget gen-nemføres i maj 2012.Netværk for parlamentariske revisionsor-ganer i Norden og deres sekretariaterPå et seminar i 2010 i Helsinki drøftedeStatsrevisorernes formand med sin finske ognorske kollega muligheden for at etablere etnordisk netværk for statsrevisorer/revisions-udvalg /parlamentariske revisionsorganer ogderes sekretariater. Der var enighed om at

undersøge mulighederne for at etableresådanne netværk, hvor man kan udveksleviden og erfaring om parlamentarisk revision.Netværk for parlamentariske revisionsorganerer etableret i andre dele af verden, og der eren lang tradition for internationalt samar-bejde og udveksling af viden blandt verdensrigsrevisioner. Der har ikke været et tilsva-rende samarbejde på politisk niveau i Nordeneller i Europa. De parlamentariske revisionsor-ganers opgaver og funktioner er unikke pånationalt plan, og man må søge til revisionsor-ganer i andre lande, hvis man vil søge inspira-tion til udvikling og bedste praksis.På den baggrund samledes embedsmænd frarevisionsorganerne ved 6 nordiske parlamen-ter til et 2-dages seminar København i august2011. Seminaret blev baggrund for, at repræ-sentanter fra alle 8 nordiske parlamentersstatsrevisorer samles til et seminar i Køben-havn i 2012.

I henhold til lov om Statsrevisorerne og folketingsbeslutning om Statsrevisorernes valg ogvirksomhed valgte Folketinget på sit møde den 1. juni 2010 følgende til statsrevisorer ogstedfortrædere for tiden fra 1. oktober 2010 til 30. september 2014:StatsrevisorerPeder Larsen (udpeget af SF)Henrik Thorup (udpeget af DF)Helge Adam Møller (KF)Mogens Lykketoft (S)Carsten Hansen (S)Peter Christensen (V)StedfortrædereJane Alrø Sørensen (udpeget af SF)Kristian Thulesen Dahl (DF)Henriette Kjær (KF)Henrik Sass Larsen (S)Klaus Hækkerup (S)Kristian Jensen (V)

Statsrevisorerne konstituerede sig senest den 26. oktober 2011 med Peder Larsen somformand og Henrik Thorup som næstformand.Efter at Peter Christensen 8. marts 2011 blev udnævnt til minister valgte Folketinget i sit møde15. marts 2011 Kristian Jensen (V) som statsrevisor for den resterende del af funktionsperio-den, og Ellen Trane Nørby (V) som ny stedfortræder.Efter at Mogens Lykketoft blev udpeget som Folketingets formand 4. oktober 2011, og CarstenHansen blev udnævnt som minister 3. oktober 2011, valgte Folketinget Mogens Jensen (S) ogKlaus Frandsen (RV) som statsrevisorer for den resterende del af funktionsperioden.Sekretariatschef Gitte Korff er leder af Statsrevisorernes Sekretariat med souschef Jens Frederik Rasmussen som stedfortræder.

Vedr. 2002Nr. 2 Statsamternes produktivitet og effektivitetVedr. 2004Nr. 8 Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøetVedr. 2005Nr. 3 Forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af it-systemet DeMarsVedr. 2007Nr. 17 Forsvarets EH-101 helikoptereVedr. 2008Nr. 15 Pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuseNr. 16 PolitireformenVedr. 2010Nr. 1 Effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagereNr. 5Modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører

Følgende statsrevisorer har erklæret sig inhabil i disse beretningssager, som er behand-let i denne betænkning:Beretninger vedrørende 2007Beretning nr. 2/2007 om it-understøttelsen af sygehusenes opgaverStatsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sagBeretninger vedrørende 2008Beretning nr. 3/2008 om SKAT's indsatsstrategiStatsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sagBeretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på privatesygehuseStatsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sagBeretninger vedrørende 2010Beretning nr. 2/2010 om sygehusenes økonomi i 2009Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sagBeretning nr. 4/2010 om elektroniske patientjournaler på sygehuseneStatsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sagBeretning nr. 11/2010 om DRG-systemetStatsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sagBeretning nr. 13/2010 om SKATs indsatsstrategi (ll)Statsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretningerne og de dokumenter der har ligget til grund for Statsrevisorernes behandling(ministerredegørelser, notater fra Rigsrevisionen og statsrevisorbemærkninger), findes kunelektronisk på www.ft.dk/statsrevisorerne.Beskæftigelsesministerieteffekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagereBeskæftigelsesministerens redegørelse af 21/2-10Rigsrevisors notat af 18/3-11Statsrevisorernes bemærkning af 13/4-11Flere ministeriersygehusenes økonomi i 2009Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 3/5-11Finansministerens redegørelse af 2/5-11Rigsrevisors notat af 27/5-11Flere ministerierbetaling til medlemmer af statslige kollegiale organerFinansministerens redegørelse af 7/6-11Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 18/4-11Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 6/6-11Videnskabsministerens redegørelse af 1/6-11Undervisningsministerens redegørelse af 7/6-11Kulturministerens redegørelse af 1/6-11Rigsrevisors notat af 30/6-11Indenrigs- og Sundhedsministerietelektroniske patientjournaler på sygehuseneIndenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 28/6-11Rigsrevisors notat af 28/7-11Flere ministeriermodkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandørerØkonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 31/5-11Forsvarsministerens redegørelse af 30/5-11Rigsrevisors notat af 28/6-11Statsrevisorernes bemærkning af 24/8-11Flere ministerierministres og kommissionsmedlemmers rejserAlle ministerier har afgivet redegørelseMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udviklingsatsningen på ph.d.-uddannelseVidenskabsministerens redegørelse af 27/6-11Rigsrevisors notat af 27/7-11

Forsvarsministerietforsvarets økonomistyringForsvarsministerens redegørelse af 24/10-11Rigsrevisors notat af 24/11-11TransportministerietrejsekortprojektetTransportministerens redegørelse af 4/7-11Transportministerens redegørelse (nr. 2) af 25/10-11Rigsrevisors notat af 25/11-11JustitsministerietKriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitetJustitsministerens redegørelse af 30/11-11Rigsrevisors notat af 22/12-11Statsrevisorernes bemærkning af 18/1-12Indenrigs- og SundhedsministerietDRG-systemetIndenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 22/12-11Rigsrevisors notat af 20/1-12TransportministerietKystbanenRigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne af 18/10-11 Transportministerens redegørelse af 19/1-12Transportministerens supplerende redegørelse af 22/2-12Rigsrevisors notat af 9/3-12SkatteministerietSKATs indsatsstrategi (ll)Skatteministerens redegørelse af 2 /1-12Rigsrevisors notat af 31/1-12Flere ministerierstatens overførsler til kommuner og regioner i 2010Social- og integrationsministerens redegørelse af 24/1-12Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 25/1-12Beskæftigelsesministerens redegørelse af 18/1-12Rigsrevisors notat af 23/2-12Flere ministerierrevisionen af EU-midler i Danmark i 2010Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 29/2-11Finansministerens redegørelse af 20/1-12Transportministerens redegørelse af 17/1-12Skatteministerens redegørelse af 24/1-12Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsersredegørelse af 10/1-12Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse af 8/12-11Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 24/1-12Fødevareministerens redegørelse af 23/1-12Miljøministerens redegørelse af 15/1-12Udenrigsministerens redegørelse af 24/1-12Europaministerens redegørelse af 24/1-12Rigsrevisors notat af 6/3-12

Beretningerne og de dokumenter der har ligget til grund for Statsrevisorernes behandling(ministerredegørelser, notater fra Rigsrevisionen og statsrevisorbemærkninger), findes kunelektronisk på www.ft.dk/statsrevisorerne.Fortsatte beretninger vedrørende 2002Nr. 2/2002 Flere ministerierstatsamternes produktivitet og effektivitetRigsrevisors fortsatte notat af 12/10-11Statsrevisorbemærkning af 26/10-11Flere ministerierselvejende uddannelsesinstitutionerRigsrevisors fortsatte notat af 6/5-11Statsrevisorbemærkning af 18/5-11

Fortsatte beretninger vedrørende 2007Nr. 2/2007 Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseIt-understøttelsen af sygehusenes opgaverRigsrevisors fortsatte notat af 8/11-11MiljøministerietDancea-miljøstøtten til ArktisRigsrevisors fortsatte notat af 5/9-11Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklingsikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserneRigsrevisors fortsatte notat af 28/11-11Velfærdsministerietviden om effekter af de sociale indsatserRigsrevisors fortsatte notat af 2/1-12ForsvarsministerietForsvarets EH-101 helikoptereRigsrevisors fortsatte notat af 5/4-11Statsrevisorbemærkning af 13/4-11

Fortsatte beretninger vedrørende 2008Nr. 3/2008 SkatteministerietSKAT's indsatsstrategiRigsrevisors fortsatte notat af 26/9-11Transportministerietbilsyn efter liberaliseringen i 2005Rigsrevisors fortsatte notat af 29/2-12Beskæftigelsesministerietkommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælps-modtagereRigsrevisors fortsatte notat af 24/2-12Flere ministerierpris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuseRigsrevisors fortsatte notat af 27/5-11Statsrevisorbemærkning af 24/8-11JustitsministerietpolitireformenRigsrevisors fortsatte notat af 3/8-11Statsrevisorbemærkning af 24/8-11