Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
UUI Alm.del Bilag 96
Offentligt
1093885_0001.png
1093885_0002.png
1093885_0003.png
1093885_0004.png
1093885_0005.png
1093885_0006.png
1093885_0007.png
1093885_0008.png
1093885_0009.png
1093885_0010.png
1093885_0011.png
1093885_0012.png
1093885_0013.png
1093885_0014.png
1093885_0015.png
1093885_0016.png
1093885_0017.png
1093885_0018.png
1093885_0019.png
1093885_0020.png
1093885_0021.png
1093885_0022.png
1093885_0023.png
1093885_0024.png
1093885_0025.png
1093885_0026.png
1093885_0027.png
1093885_0028.png
1093885_0029.png
1093885_0030.png
1093885_0031.png
1093885_0032.png
1093885_0033.png
1093885_0034.png
1093885_0035.png
1093885_0036.png
1093885_0037.png
1093885_0038.png
1093885_0039.png
1093885_0040.png
1093885_0041.png
1093885_0042.png
1093885_0043.png
1093885_0044.png
1093885_0045.png
1093885_0046.png
1093885_0047.png
1093885_0048.png
1093885_0049.png
1093885_0050.png
1093885_0051.png
1093885_0052.png
1093885_0053.png
1093885_0054.png
1093885_0055.png
1093885_0056.png
1093885_0057.png
1093885_0058.png
1093885_0059.png
1093885_0060.png
1093885_0061.png
1093885_0062.png
1093885_0063.png
1093885_0064.png
1093885_0065.png
1093885_0066.png
1093885_0067.png
1093885_0068.png
1093885_0069.png
1093885_0070.png
1093885_0071.png
1093885_0072.png
1093885_0073.png
1093885_0074.png
1093885_0075.png
1093885_0076.png
1093885_0077.png
1093885_0078.png
1093885_0079.png
1093885_0080.png
1093885_0081.png
1093885_0082.png
1093885_0083.png
1093885_0084.png
1093885_0085.png
1093885_0086.png
1093885_0087.png
1093885_0088.png
1093885_0089.png
1093885_0090.png
1093885_0091.png
Udlændingelovkontoret
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
19. marts 2012UdlændingelovkontoretMarianne Ulrik Mertens2012-960-0001346063
ForslagtilLov om ændring af udlændingeloven(Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, ændring af kra-a-vene til herboende udlændinge for opnåelse af ægtefællesammenføring,udvidelse af Flygtningenævnet, ændring af udvisningsreglerne, langtidsvlangtidsvi-sum til adoptivbørn )
§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011 som2011,ændret bl.a. ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 463 af 18. maj 2011,lov nr. 601 af 14. juni 2011 og senest ved lov nr. 833 af 6. juli 2011, fore-e-tages følgende ændringer:1.I§ 9, stk. 12, nr. 4,indsættes efter ”integrationsloven,”: ”bortset frahjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse,der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestillesmed løn eller pension eller træder i stedet herfor,”.øn2.§ 9, stk. 12, nr. 5,ophæves.Nr. 6 bliver hefter nr. 5.3.I§ 9, stk. 12, nr. 6,der bliver nr. 5, ændres ”Prøve i Dansk 2” til: ”Prøvei Dansk 1”, og efter ”højere niveau, ” indsættes: ”og”.4.§ 9, stk. 12, nr. 7og8,der bliver nr. 6 og 7, ophæves og i stedet indsæt-t-tes:Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
”6) har været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller udøvet selv-stændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud foransøgningen om opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 7, og fortsat må an-tages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse påtidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles.”5.I§ 9, stk. 13,ændres ”ved at have opnået mindst 100 point eller efter §11, stk. 10-12, uden at have opnået mindst 100 point,” til: ”eller efter § 11,stk. 10-11 eller 14-15”, og ”nr. 1-8” ændres til: ”nr. 1-6”.6.I§ 9, stk. 14, 1. pkt.,ændres ”Oppebærer den herboende person danskfolkepension” til: ”Har den herboende person forud for tidspunktet, hvoropholdstilladelse vil kunne meddeles, nået folkepensionsalderen, eller fåettildelt førtidspension”, og ”nr. 7 og 8” ændres til: ”nr. 6”.7.I§ 9, stk. 14, 2. pkt.,ændres ”nr. 7 og 8” til: ”nr. 6”.8.§ 11, stk. 3,ophæves.Stk. 4 bliver herefter stk. 3.9.I§ 11, stk. 4,der bliver stk. 3, ændres ”Udlændingen opnår 70 point,hvis følgende betingelser er opfyldt” til: ”Medmindre der er grundlag forat inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddelestidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis”.10.I§ 11, stk. 4, nr. 1,der bliver stk. 3, nr. 1, indsættes efter ”her i lan-det”: ”jf. dog stk. 4”, ”4 år” ændres til: ”5 år”, og ”§§ 7-9 e” ændres til:”§§ 7-9 f”.11.I§ 11, stk. 4, nr. 1,der bliver stk. 3, nr. 1, ophæves 3. og 4. pkt.12.I§ 11, stk. 4, nr. 5,der bliver stk. 3, nr. 5, indsættes efter ”integrations-loven”: ”, bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre be-løbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydel-ser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor”.13.I§ 11, stk. 4, nr. 7,der bliver stk. 3, nr. 7, ændres ”Prøve i Dansk 2”til: ”Prøve i Dansk 1”.14.§ 11, stk. 4, nr. 8,der bliver stk. 3, nr. 8, ophæves og i stedet indsættes:
2
”7) Udlændingen har været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse ellerudøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 5 og 6, i mindst 3 år indenfor de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladel-se.8) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller væreunder uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelsevil kunne meddeles.”15.I§ 11indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 3, som nyt stykke:”Stk.4.Ved beregning af, om en udlænding lovligt har boet her i landet imindst 5 år, jf. stk. 3, nr. 1, kan en udlænding medregne ophold i udlandet,hvis:1) Udlændingen har haft ophold i udlandet som udstationeret eller ud-sendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en for-ening eller en organisation. Ved beregningen indgår opholdet med denfulde varighed, dog højst med 2 år.2) Udlændingen har haft ophold i udlandet i forbindelse med, at ud-lændingens ægtefælle eller faste samlever er udstationeret eller ud-sendt til udlandet som nævnt i stk. 4, nr. 1. Ved beregningen indgåropholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år.3) Udlændingen har haft ophold i udlandet i tilfælde som nævnt i stk.5, nr. 5, eller stk. 6, nr. 3. Ved beregningen indgår opholdet med denfulde varighed, dog højst med 1 år.”16.§ 11, stk. 5 og 6,affattes således:Stk. 5.Ved beregning af, om en udlænding har været i ordinær beskæfti-gelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår følgen-de:1) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinærbeskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst30 timer om ugen (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde va-righed af det pågældende ansættelsesforhold.2) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinærbeskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst15 timer og mindre end 30 timer om ugen (deltidsbeskæftigelse),indgår med en forholdsmæssig del af ansættelsesperioden. Denforholdsmæssige del udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode.3) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæf-tigelse som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myn-dighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation,indgår med den fulde varighed af det pågældende ansættelsesfor-hold, dog højst med 2 år.3
4) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæf-tigelse i forbindelse med, at udlændingens ægtefælle eller fastesamlever er udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i stk.5, nr. 3, indgår med den fulde varighed af ansættelsesforholdet, doghøjst med 2 år.5) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor væsentlige hensyn til den en-kelte udlændings beskæftigelsesforhold her i landet taler derfor,indgår med den fulde varighed af ansættelsesforholdet, dog højstmed 1 år.Stk. 6.Ved beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse i3 år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår følgende:1) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har afsluttet engymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, indgår med denperiode, hvor udlændingen har været optaget på uddannelsen, doghøjst med den periode, som uddannelsen er normeret til. 1. pkt.gælder dog ikke for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelseefter § 9 c, stk. 1, med henblik på studier her i landet.2) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har været opta-get på en videregående uddannelse på en offentlig anerkendt ud-dannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannel-sesforløbet, der beregnes på grundlag af det antal point, som ud-lændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem(ECTS). En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c,stk. 1, med henblik på studier her i landet kan alene medregne ud-dannelsesforløb, der er omfattet af 1. pkt., hvis udlændingen haropnået point efter ECTS svarende til at have gennemført 3 års fuld-tidsstudium. Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelsenævnt i 1. pkt. indgår med den fulde varighed af uddannelsesforlø-bet, dog højst med 1 år.3) Uddannelsesforløb i udlandet, hvor en udlænding har afsluttet enuddannelse, der mindst er på niveau med en uddannelse her i lan-det, som nævnt i nr. 2 og 3, og hvor væsentlige hensyn til den en-kelte udlændings beskæftigelsesforhold her i landet taler derfor,indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet, dog højstmed 1 år.17.I§ 11, stk. 7,ændres ”stk. 4, nr. 2 og 3” til: ”stk. 3, nr. 2 og 3”.18.I§ 11, stk. 10,ændres ”som oppebærer dansk folkepension, ” til: ”derforud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har nået folke-pensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension,” og ”stk. 4, nr. 1-7, ogstk. 5, jf. dog stk. 12” ændres til: ”stk. 3, nr. 1-8, jf. dog stk. 14”.4
19.I§ 11, stk. 11,ændres ”stk. 3, stk. 4, nr. 1, 5, 6 og 8, og stk. 5 og 6” til:”stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9”.20.I§ 11indsættes efter stk. 11 som nye stykker:”Stk.12.En udlænding over 18 år, der inden for de sidste 5 år forud formeddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse modtager eller kunne ha-ve modtaget støtte efter lov om social service til pasning af et handicappetbarn eller en døende nærstående eller efter barselloven til pasning af et al-vorligt sygt barn, kan medregne den periode, hvori udlændingen har mod-taget eller kunne have modtaget støtte, ved beregning af, om kravet omuddannelse eller beskæftigelse, jf. stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Stk. 3, nr. 9, fin-der ikke anvendelse, hvis udlændingen på tidspunktet for meddelelse aftidsubegrænset opholdstilladelse, modtager eller kunne have modtagetstøtte som nævnt i 1. pkt.Stk. 13.En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan ikkemeddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gælder udlændin-gens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c,stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning.”Stk. 12 bliver herefter stk. 1421.I§ 11, stk. 12,der bliver stk. 14, ændres ”stk. 3, stk. 4, nr. 4-8, og stk.5 og 6” til: ”stk. 3, nr. 4-9”.22.I§ 11indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 14, som nyt stykke:”Stk.15.Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4-9, ikke er opfyldt, kan dermeddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boetlovligt her i landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode haftopholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, hvis udlændingen har vist vilje til inte-gration i det danske samfund.”Stk. 13 bliver herefter stk. 16.23.I§ 11, stk. 13,der bliver stk. 16, ændres ”stk. 4, nr. 4” til: ”stk. 3, nr.4”.24.I§ 24 b, stk. 1ogstk. 3, 1. pkt.,og§ 26, stk. 2,ophæves: ”med sikker-hed”.25.I§ 24 b, stk. 1,indsættes som 2. pkt., ”Dette gælder dog ikke, hvis ud-lændingen er omfattet af § 2 (EU-reglerne).”
5
26.§ 46 c, 1. pkt.,affattes således:”§46 c.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at afgørelserom meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af registreringsbevi-ser og opholdskort efter § 6, opholdstilladelser efter § 9, stk. 1, nr. 3, medhenblik på adoption, og afgørelser om udstedelse, annullering og inddra-gelse af visum efter § 4 a, stk. 3, til udlændinge, der er meddelt opholdstil-ladelse efter § 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, kan træffes af an-dre myndigheder end Udlændingestyrelsen.”27.I§ 53, stk. 2, 2. pkt.,ændres ”eller gøre tjeneste i Ministeriet for Flygt-ninge, Indvandrere og Integrations departement, dog ikke i Flygtninge-nævnets Sekretariat, jf. stk. 11” til: ”, indstilles af Dansk Flygtningehjælp,[her i landet] gøre tjeneste i Udenrigsministeriets departement eller gøretjeneste i Justitsministeriets departement”.28.§ 53, stk. 2, 3. pkt.,ophæves.29.I§ 53, stk. 3, 2. pkt.,ændres ”ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration” til: ”henholdsvis Dansk Flygtningehjælp, udenrigsministerenog justitsministeren.”30.I§ 53, stk. 4, 2. pkt.,indsættes efter ”genbeskikkelse”: ”for en periodepå yderligere 4 år”.31.I§ 53, stk. 4,indsættes efter 2. pkt.:”Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted.”32.I§ 53, stk. 6,ændres ”og et medlem, der gør tjeneste i Ministeriet forFlygtninge, Indvandrere og Integrations departement” til: ”, et medlem, derindstilles af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Uden-rigsministeriets departement, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsmini-steriets departement.”
§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juni 2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 5 og 7-10 træder i kraft den 1. januar 2013. Flygtningenæv-nets nuværende medlemmer har efter den 1. januar 2013 ret til genbeskik-kelse for yderligere 4 år. Herefter kan genbeskikkelse ikke finde sted.6
Stk. 3.§ 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovensikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse ud-lændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse, dog skal kravet omat bestå en medborgerskabsprøve, jf. den hidtil gældende bestemmelse iudlændingelovens § 11, stk. 5, ikke opfyldes.
7
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og formål........................................................ 102. Lovforslagets indhold............................................................................ 123. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse................................................................................................................... 143.1. Forslag om afskaffelse af pointsystemet............................................. 143.1.1 Gældende ret ............................................................................ 143.1.2 Justitsministeriets forslag til ændring ...................................... 153.2 Et nyt opholdskrav............................................................................... 153.2.1 Gældende ret ............................................................................ 153.2.2 Justitsministeriets forslag til ændring ...................................... 153.3 Offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven................................................................................................................... 203.3.1 Gældende ret ............................................................................ 203.3.2. Justitsministeriets forslag til ændring ..................................... 213.4 Danskkundskaber ................................................................................ 233.4.1 Gældende ret ............................................................................ 233.4.2 Justitsministeriets forslag til ændring ...................................... 243.5. Et fleksibelt beskæftigelseskrav.......................................................... 243.5.1 Gældende ret ............................................................................ 243.5.2 Justitsministeriets forslag til ændring ...................................... 253.6. Uddannelse sidestilles med beskæftigelse .......................................... 283.6.1 Gældende ret ............................................................................ 283.6.2 Justitsministeriets forslag til ændring ...................................... 293.6.3 Undtagelser fra beskæftigelseskravet....................................... 333.7 Særligt vedrørende flygtninge ............................................................. 353.7.1 Gældende ret ............................................................................ 353.7.2 Justitsministeriets forslag til ændring ...................................... 363.8.1 Gældende ret ............................................................................ 383.8.2 Justitsministeriets forslag til ændringer................................... 403.9.1 Relevante internationale forpligtelser...................................... 443.9.2 FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap .. 47
8
3.9.3 Særligt om kravet om opfyldelse af gældende betingelser formeddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ved ansøgning omægtefællesammenføring..................................................................... 484. Udvidelse af Flygtningenævnet ............................................................. 524.1 Gældende ret ....................................................................................... 524.2. Justitsministeriets forslag til ændringer............................................. 534.2.1. Forslag om udvidelse af Flygtningenævnet med to medlemmer ..... 534.2.2. Forslag om begrænsning af nævnsmedlemmernesbeskikkelsesperiode ................................................................................... 565. Ændring af udvisningsreglerne............................................................. 575.1. Gældende regler................................................................................. 575.1.1 Udvisning og betinget udvisning .............................................. 575.1.2. EU-reglerne............................................................................. 605.2. Forslag om at ophæve udvisningsbestemmelsernes henvisning til”med sikkerhed” ....................................................................................... 615.3 Forslag om at undtage EU-borgere for reglerne om betinget udvisning................................................................................................................... 626. Kompetence til at udstede langtidsvisa i sager om opholdstilladelse medhenblik på adoption................................................................................... 626.1. Gældende ret ...................................................................................... 626.2. Justitsministeriets forslag til ændringer............................................. 647. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ............ 658. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v...... 659. Administrative konsekvenser for borgerne............................................ 6510. Ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget ............................. 6511. Miljømæssige konsekvenser ................................................................ 6512. Hørte myndigheder m.v. ...................................................................... 6513. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget.......................................... 65
9
1.Lovforslagets baggrund og formålRegeringen har en ny tilgang til udlændinges ophold i Danmark. Lovgiv-ningen skal indeholde klare og rimelige regler for bl.a. tidsubegrænset op-holdstilladelse. Det fremgår således af regeringsgrundlaget ”Et Danmark,der står sammen” fra oktober 2011, at regeringen vil afskaffe det nuværen-de pointsystem for tidsubegrænset opholdstilladelse, og at reglerne omtidsubegrænset opholdstilladelse skal bruges til at fremme integrationen.Dette lovforslag har til formål at udmønte denne del af regeringsgrundla-get.I 2010 blev der gennemført en ændring af udlændingelovens regler omtidsubegrænset opholdstilladelse, der indebar, at meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse blev baseret på et pointsystem. Efter pointsyste-met skal den enkelte udlænding opfylde dels en række ufravigelige krav,dels nogle supplerende kriterier for at kunne opnå det nødvendige antal po-int som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse.Med lovforslaget foreslås pointsystemet afskaffet.Efter regeringens opfattelse skal meddelelse af tidsubegrænset opholdstil-ladelse baseres på betingelser, der enkelt og målrettet styrker den enkelteudlændings incitament til at blive godt integreret i det danske samfund.Der skal således fortsat stilles betingelser om bl.a. danskkundskaber, selv-forsørgelse og beskæftigelse, men fremover skal uddannelse indgå på ligefod med de øvrige integrationsrelaterede kriterier, ligesom der skal givesden enkelte udlænding mere fleksible muligheder for at opfylde betingel-serne for tidsubegrænset opholdstilladelse.Regeringen ønsker endvidere, at udlændinge, som aktivt og efter bedsteevne gør en indsats for en vellykket integration, skal have en reel mulighedfor at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det skader integrationen, nårherboende udlændinge, der gør en indsats, mødes af betingelser, som de ipraksis ikke eller kun meget vanskeligt kan opfylde. Der foreslås derfor enrække justeringer af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, så-ledes at udlændinge, der arbejder for egen integration, ikke afskæres fra atblive en del af det danske samfund, selvom de gør en indsats.Lovforslaget har også til formål at udmønte den del af regeringsgrundla-get, der vedrører udvidelse af Flygtningenævnet. Som det fremgår af rege-10
ringsgrundlaget, ønsker regeringen at udvide Flygtningenævnet med tomedlemmer – et fra Udenrigsministeriet og et fra Dansk Flygtningehjælp –for at tilføre nævnet mere viden.Med forslaget styrkes Flygtningenævnets fortsatte virke som garant for, atudlændinge, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark, får en grundig ogfuldt ud retssikkerhedsmæssig forsvarlig behandling af deres asylansøg-ning. Endvidere underbygges Flygtningenævnets rolle som et sagkyndigtnævn af domstolslignende karakter med en høj grad af faglig ekspertise.Formålet med lovforslaget er desuden at gennemføre en justering af ud-lændingelovens regler om udvisning af kriminelle udlændinge.Når en udlænding dømmes for et strafbart forhold, skal domstolene ligele-des tage stilling til, om udlændingen skal udvises efter udlændingelovensregler herom.I 2011 gennemførtes en ændring af udlændingelovens udvisningsregler,der har indebåret, at en kriminel udlænding skal udvises, medmindre dettemed sikkerhedvil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.Endvidere blev reglerne om betinget udvisning skærpet.Ordene ”med sikkerhed” kan generelt efterlade tvivl om domstoleneskompetence ved vurderingen af rækkevidden af de internationale forplig-telser.Der skal ikke herske tvivl om, at det ene og alene er op til domstolene atforetage den konkrete vurdering af, om udvisning vil være mulig inden forrammerne af Danmarks internationale forpligtelser.Regeringen foreslår derfor, at der ikke længere stilles krav om, at udvis-ning alene kan undlades, hvis dettemed sikkerheder i strid med Danmarksinternationale forpligtelser.Med forslaget fastholdes den stærke og konsekvente indsats over for kri-minelle udlændinge, således at udvisning alene kan undlades i de tilfælde,hvor udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelsersamtidig med, at det understreges, at det henhører under domstolene atvurdere rækkevidden af de internationale forpligtelser.
11
Endvidere indføres der hermed en klarere retsstilling for EU-borgere, såle-des at der fortsat sikres en korrekt efterlevelse af opholdsdirektivet (Euro-pa-parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og de-res familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemssta-ternes område).Endelig foreslås det, at statsforvaltningerne, der træffer afgørelser om op-holdstilladelse til adoptivbørn, også skal kunne træffe afgørelse om udste-delse af langtidsvisum i disse sager, i stedet for Udlændingestyrelsen.2. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholderfor det førsteforslag om ændring af reglerne omtidsubegrænset opholdstilladelse. Hovedformålet med reglerne for medde-lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal være at motivere til og sikrebedre integration i Danmark.Med lovforslaget foreslås pointsystemet for tidsubegrænset opholdstilla-delse afskaffet. Det betyder, at betingelserne for meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse ikke længere skal vægtes efter et pointsystem,men at de fremover skal indgå på lige fod og med samme vægt i afgørelsenom meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Der foreslås endvidere en række ændringer af de gældende betingelser formeddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Opholdskravet foreslås således ændret fra et krav om 4 års ophold til etkrav om 5 års ophold.Endvidere foreslås beskæftigelseskravet ændret. Det foreslås således, atkravet om beskæftigelse ændres fra et krav om beskæftigelse i 2½ år ud af3 år til et krav om beskæftigelse i 3 år ud af 5 år for at opnå tidsubegrænsetopholdstilladelse. Uddannelse foreslås sidestillet med beskæftigelse, såle-des at en udlænding, der er i uddannelse, kan medregne uddannelsen på li-ge fod med beskæftigelse. Udlændinge, der opholder sig i udlandet af væ-sentlige beskæftigelses- eller udannelsesmæssige grunde, gives bedre mu-lighed for at medregnes sådanne ophold ved ansøgning om tidsubegrænsetopholdstilladelse.
12
Kravet om bestået Prøve i Dansk 2 foreslås ændret til et krav om Prøve iDansk 1 som betingelse for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse.Det gældende selvforsørgelseskrav, hvorefter udlændingen ikke må havemodtaget offentlige ydelser efter integrationsloven eller lov om aktiv soci-alpolitik i de sidste tre år forud for ansøgningen om tidsubegrænset op-holdstilladelse, opretholdes. Dog foreslås kravet justeret, således at en ud-lænding, som har modtaget enkeltstående ydelser, der ikke er direkte rela-teret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension,ikke fratages muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.De gældende krav om, at en udlænding ikke må være dømt for grov krimi-nalitet, at udlændingen ikke må have forfalden gæld til det offentlige, og atudlændingen skal have underskrevet en erklæring om integration og aktivtmedborgerskab, opretholdes.Det foreslås, at en flygtning, som har boet her i landet i mindst 8 år, kanundtages fra betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, bortset frakravet om ikke at være dømt for grov kriminalitet, og få tidsubegrænsetopholdstilladelse, hvis den pågældende har vist vilje til integration i detdanske samfund, men ikke har været i stand til at opfylde en eller flere be-tingelser.Endelig foreslås det, at de supplerende betingelser, der indgik i pointsy-stemet, afskaffes. Det drejer sig om kravet om at have udvist aktivt med-borgerskab i Danmark ved bestyrelses- eller organisationsarbejde m.v. el-ler ved at have bestået en medborgerskabsprøve. Det drejer sig endvidereom kravet om enten at have haft yderligere beskæftigelse, at have færdig-gjort en uddannelse i Danmark eller have bestået Prøve i Dansk 3.I dag er det et krav for at få ægtefællesammenføring efter udlændingelo-vens § 9, at den herboende udlænding opfylder en række af de gældendekrav til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Dette krav videreføres. I tilknytning til de foreslåede ændringer af reglerneom tidsubegrænset opholdstilladelse foreslås kravet dog justeret, således atden herboende udlænding fremadrettet skal opfylde de ændrede betingelserfor tidsubegrænset opholdstilladelse.Der henvises til afsnit 3.
13
Lovforslaget harfor det andettil formål at udvide Flygtningenævnet medto medlemmer. Det foreslås således, at Flygtningenævnet udvides med etmedlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, og et medlem, der ind-stilles af Udenrigsministeriet.I den forbindelse foreslås det endvidere, at nævnsmedlemmernes beskik-kelsesperiode begrænses, således at Flygtningenævnets medlemmer frem-adrettet beskikkes for en periode på 4 år med ret til genbeskikkelse foryderligere 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted.Der henvises til afsnit 4.For det tredjeindeholder lovforslaget forslag om at justere udvisningsreg-lerne. Den gældende afvejningsbestemmelse, hvorefter der altid skal skeudvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarksinternationale forpligtelser, ændres til, at der altid skal ske udvisning,medmindre dette vil være i strid med internationale forpligtelser.Regeringen foreslår endvidere, at reglerne om betinget udvisning ikke skalgælde for EU-borgere.Der henvises til afsnit 5.Lovforslaget indeholderfor det fjerdeforslag om, at statsforvaltningerne,der træffer afgørelser om opholdstilladelse til adoptivbørn, også skal kunnetræffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum med henblik på, at detadopterede barn kan indrejse i Danmark, i stedet for Udlændingestyrelsen.Der henvises til afsnit 6.3. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse3.1. Forslag om afskaffelse af pointsystemet3.1.1 Gældende retVed lov nr. 572 af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven (Skærpe-de udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol,reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse afstudieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivel-se af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsæt-tende virkning, m.v.) blev meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse14
baseret på et pointsystem. Pointsystemet består af en række ufravigeligebetingelser, betingelser om aktivt medborgerskab og en række supplerendeintegrationsrelevante kriterier.Efter pointsystemet skal en udlænding – foruden et krav om lovligt opholdi Danmark i mere end de sidste 4 år – som udgangspunkt opnå 100 point.En udlænding opnår 70 point ved at opfylde en række ufravigelige betin-gelser, der bl.a. omfatter krav om kendskab til det danske sprog, om 2½ årsbeskæftigelse og om ikke at have begået kriminalitet af en vis grovhed.Derudover opnår udlændingen 30 point ved at have gjort en særlig indsatsfor egen integration gennem supplerende beskæftigelse, danskkundskabereller uddannelse og ved at have udvist aktivt medborgerskab gennem f.eks.beståelse af en medborgerskabsprøve, længerevarende medlemskab af enskolebestyrelse, et højskoleophold eller arbejde som frivillig på børne- ogungeområdet eller i en almennyttig organisation.Lovændringen trådte i kraft den 2. juni 2010.3.1.2 Justitsministeriets forslag til ændringDet foreslås, at pointsystemet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstil-ladelse ophæves. Det betyder, at betingelserne for meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse ikke længere skal vægtes efter et pointsystem,men at de fremover skal indgå på lige fod og med samme vægt i afgørelsenom meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.3.2 Et nyt opholdskrav3.2.1 Gældende retEfter de gældende regler kan en udlænding opnå tidsubegrænset opholds-tilladelse efter lovligt at have boet her i landet i 4 år og i hele denne perio-de har haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 e, jf. udlændingelovens § 11, stk.4, nr. 1.Bestemmelsen indebærer, at der kan meddeles tidsubegrænset opholdstil-ladelse til en udlænding efter 4 års ophold her i landet, hvis udlændingenopfylder de øvrige betingelser herfor.3.2.2 Justitsministeriets forslag til ændring
15
Det foreslås, at kravet om 4 års ophold og opholdstilladelse ændres til etkrav om, at det som udgangspunkt er en betingelse for, at der kan medde-les tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har boet lovligt her ilandet i mindst 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse.Med et krav om 5 års ophold sikres det, at en udlænding har en reel mulig-hed for i løbet af en sådan periode at opfylde de foreslåede betingelser fortidsubegrænset opholdstilladelse. Det giver den enkelte udlænding et klartincitament til at arbejde for egen integration. Endvidere fastholdes det, atudlændinge har en tilskyndelse til hurtigt at integrere sig i det danske sam-fund.Opholdskravet kan som udgangspunkt alene opfyldes ved lovligt opholdher i landet. Det er gennem ophold her i landet, at udlændingen kan styrkesin integration og sine muligheder for et vellykket liv her i landet.Ved opgørelsen af perioden på 5 år skal perioder, hvor udlændingen haropholdt sig uden for landet, som i dag fratrækkes, medmindre der er taleom kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelse med ferie.Efter udlændingemyndighedernes praksis fratrækkes dog ikke perioder,hvor en udlænding som led i sit ansættelsesforhold har været udstationereteller udsendt til udlandet. Praksis gælder tilsvarende for herboende udlæn-dinge, der er ægtefælle eller fast samlevende til en personer, der i arbejds-mæssig sammenhæng udstationeres eller udsendes, hvis familien bosættersig sammen.Det foreslås, at denne praksis for udstationerede og udsendte indskrives iudlændingeloven, således at en periode, hvor en udlænding eller dennesægtefælle eller faste samlever er udstationeret eller udsendt til udlandetsom ansat af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en for-ening eller en organisation, indgår ved beregningen af opholdskravet.For at fastholde, at en udlænding så vidt muligt skal opholde sig her i lan-det for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse, foreslås det dog, atperioden med ophold i udlandet, der kan indgå ved beregning af opholds-kravet, højst kan udgøre 2 år.Den foreslåede bestemmelse foreslås at omfatte herboende udlændinge,der som statsansatte gør tjeneste i udlandet, og andre herboende udlændin-ge i offentlig ansættelse, der er udsendt til tjeneste i udlandet, herunder16
f.eks. ansatte ved danske institutter i udlandet. Den foreslåede ordning om-fatter ansatte i offentlige myndigheder, hvad enten der er tale en statslig,regional eller kommunal myndighed.Herboende udlændinge, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet somansat af en herværende privat virksomhed eller forening af en vis størrelse,foreslås ligeledes at være omfattet. Der stilles krav om, at virksomhedeneller foreningen skal have en vis størrelse, hvilket indebærer, at den på-gældende skal have mindst 10 ansatte. Begrebet virksomheder og forenin-ger omfatter såvel institutioner og selskaber, der er organiseret på privat-retligt grundlag, herunder også offentligt ejede aktieselskaber. Særligt forså vidt angår foreninger forudsættes det, at foreningen har et almennyttigtsigte, ligesom det skal være naturligt i forhold til foreningens virke, at enansat udsendes. Bestemmelsen finder alene anvendelse på udlændinge,som er ansat og dermed modtager løn fra foreningen. En herboende ud-lændinge, der er ansat i en international organisation, og som i den forbin-delse opholder sig i udlandet, vil ligeledes være omfattet, ligesom en her-boende udlænding, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af endansk hjælpeorganisation.Herboende udlændinge, der er ægtefælle eller fast samlever til udlænding,der er nævnt under pkt. 1-4, eller til en dansk statsborger i en tilsvarendesituation, kan tillige medregne den periode, hvor udlændingen opholder sigi udlandet sammen med ægtefællen.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4, nr. 1 og 2, jf.lovforslagets § 1, nr. 15.I nogle tilfælde kan en udlænding, der normalt er bosat i Danmark, ophol-de sig i udlandet af beskæftigelsesmæssige grunde uden dog at være om-fattet af den foreslåede bestemmelse. Dette kan være tilfældet, hvis denpågældende har taget beskæftigelse i udlandet, men hvor der ikke er taleom, at udlændingen er udstationeret eller udsendt af sin herværende ar-bejdsgiver. Dette kan endvidere være tilfældet, hvis den pågældende erunder uddannelse i udlandet.Efter regeringens opfattelse kan der i særlige tilfælde foreligge så væsent-lige beskæftigelsesmæssige hensyn bag et udlandsophold som led i be-skæftigelse eller uddannelse, at den pågældende – på lige fod med den, derudstationeres eller udsendes som led i sit arbejde – bør have mulighed forat kunne medregne sådanne ophold.17
På den baggrund foreslås det, at en periode, hvor en udlænding uden atvære udsendt eller udstationeret har haft ophold i udlandet som led i be-skæftigelse eller uddannelse, kan indgå ved opgørelsen af opholdskravet,hvis væsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforholdtaler derfor, dog højst for en periode på 1 år.Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger sådanne væsentligehensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforhold, at udlændingenomfattes af bestemmelsen.Bestemmelsen forudsættes anvendt i tilfælde, hvor den pågældende ud-lænding ikke er udstationeret eller udsendt, men hvor udlandsopholdet haren lignende karakter. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om an-sættelse inden for samme koncern, eller hvis en forsker af hensyn til sinvidere forskning her i landet opholder sig udlandet.Tilsvarende kan nævnes et tilfælde, hvor en herboende udlænding har af-sluttet en uddannelse i udlandet, som må forventes at forbedre udlændin-gens kompetencer i forhold til den pågældendes stilling i Danmark.Kun en afsluttet uddannelse indgår således i beregningen af uddannelses-forløbet, dog højst med 1 år. Det påhviler udlændingen at dokumentere, atuddannelsen er bestået.Bestemmelsen forudsætter, at der er en sammenhæng mellem den pågæl-dendes stilling i Danmark og den pågældendes beskæftigelse eller uddan-nelse i udlandet. Endvidere forudsættes det, at den pågældende har været ibeskæftigelse her i landet på det tidspunkt, hvor udlandsopholdet påbe-gyndes, og at udlændingen har orlov fra sin arbejdsplads her i landet, såle-des at udlændingen som udgangspunkt må forventes at genoptage arbejdeti Danmark efter endt orlov.Opholdskravet vil som hidtil omfatte dels et krav om, at udlændingen fak-tisk har opholdt sig her i landet, jf. dog ovenfor, dels et krav om, at udlæn-dingen har boet lovligt her i landet på grundlag af en opholdstilladelse. Deter som udgangspunkt uden betydning, om udlændingen har haft opholds-tilladelse efter samme bestemmelse i hele perioden, eller om udlændingenskifter opholdsgrundlag under opholdet. Særligt for så vidt ægtefællesam-menførte udlændinge er det dog som hidtil en betingelse, at opholdstilla-delsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold.18
Dette svarer til, hvad der gælder i dag.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 3, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 15.For visse grupper af herboende udlændinge er der i udlændingelovgivnin-gen fastsat en særlig regulering af dels varigheden af deres ophold her ilandet, som har betydning for deres muligheder for at opnå tidsubegrænsetopholdstilladelse, dels deres adgang til at opnå tidsubegrænset opholdstil-ladelse.Udlændinge, der skal virke som religiøse forkyndere, missionærer m.v., ogsom meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, kan normaltfå opholdstilladelse for 7 måneder med mulighed for forlængelse i op til 3år. Disse udlændinge kan således ikke opnå tidsubegrænset opholdstilla-delse, da de ikke kan opfylde opholdskravet.En religiøs forkynder med vielseskompetence har dog mulighed for at fåopholdstilladelsen forlænget uden øvre tidsmæssig grænse. I dag meddelesreligiøse forkyndere med vielseskompetence således tidsubegrænset op-holdstilladelse, hvis de opfylder betingelserne herfor.Opholdstilladelse på grundlag af § 9 f er imidlertid ikke nævnt blandt deopholdsgrundlag, der efter udlændingelovens § 11 kan danne grundlag formeddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.På den baggrund foreslås det, at det præciseres i udlændingelovens § 11,stk. 3, nr. 1, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f kan dannegrundlag for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvisestil den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, jf.lovforslagets § 1, nr. 10,Som i dag skal en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9 c, stk. 4, (fribyordningen) og en sådan udlændings familiemed-lemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge afden familiemæssige tilknytning, ikke kunne meddeles tidsubegrænset op-holdstilladelse. Baggrunden herfor er, at ophold som led i fribyordningen,hvorved en udenlandsk forfatter en periode gives mulighed for at opholdesig her i landet med henblik på at udøve litterær virksomhed, har til formålat være at midlertidig karakter. Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4,19
nr. 1, videreføres uændret, men foreslås dog – for at skabe en bedre ind-holdsmæssig sammenhæng – flyttet til den foreslåede bestemmelse i ud-lændingelovens § 11, stk. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 11, hvorefterpersongrupper, der har et særlig stærk tilknytningsforhold til Danmark,under visse betingelser kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse pået tidligere tidspunkt, opretholdes. Det drejer sig om udlændinge, der tilhø-rer det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haftdansk indfødsret, udlændinge, der har danske forældre, og udlændinge, derhar tilknytning til det danske mindretal i Argentina, og som har danskeforældre eller bedsteforældre. Der henvises til udlændingelovens § 11, stk.11. Den gældende praksis forudsættes opretholdt.Reglerne om varigheden og forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladel-ser er indeholdt i udlændingebekendtgørelsens § 25 (bekendtgørelse nr.475 af 12. maj 2011). Reglerne er bl.a. baseret på det gældende krav om, aten udlænding normalt skal have haft lovligt ophold her i landet i mere end4 år for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Justitsministeriet vil ændreudlændingebekendtgørelsens regler i overensstemmelse med forslaget om,at der under visse betingelser kan meddeles tidsubegrænset opholdstilla-delse efter 5 år.3.3 Offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven3.3.1 Gældende retI dag er det en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladel-se, at udlændingen ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv so-cialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for tidspunktet, hvor udlæn-dingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtiludlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.Enhver form for hjælp, der udbetales efter aktivloven eller integrationslo-ven, er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter således udbeta-ling af kontanthjælp efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.Bestemmelsen omfatter endvidere udbetaling af hjælp i særlige tilfælde ef-ter reglerne i aktivloven og i integrationslovens. Efter disse regler kan enkommunalbestyrelse i særlige tilfælde yde hjælp til dækning af enkeltud-gifter. Det kan dreje sig om hjælp til dækning af udgifter til uforudsete be-hov eller sygebehandling, særlig hjælp vedrørende børn eller hjælp til flyt-20
ning. De beløb, der udbetales i medfør af disse bestemmelser, vil ofte væreaf mindre beløbsmæssig størrelse, og det er generelt en betingelse, at mod-tagerens egen afholdelse af udgiften i afgørende grad vil vanskeliggøre denpågældendes og dennes families muligheder for at klare sig i fremtiden.Det er ikke en forudsætning for udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, atudlændingen modtager kontanthjælp. Hjælp i særlige tilfælde kan såledesydes til en udlænding, der i øvrigt er selvforsørgende (gennem beskæfti-gelse) eller har et andet forsørgelsesgrundlag (gennem f.eks. udlændingensægtefælle), men hvor udlændingens og dennes eventuelle families samledeøkonomi er således, at egen afholdelse af udgiften vil vanskeliggøre mu-lighederne for at klare sig i fremtiden.Bestemmelsen omfatter desuden ydelser, der udbetales efter aktivloven, ogsom må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Detdrejer sig bl.a. om udbetaling af ledighedsydelse til en udlænding efter reg-lerne om fleksjob i aktivloven.Modtager en udlænding således en enkeltstående ydelse, eller modtagerudlændingen f.eks. i en kortere periode ledighedsydelse, vil der ikke kunnemeddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændingen før efter tidligsttre år fra modtagelsen af ydelsen.Offentlig hjælp, der ydes efter anden lovgivning, er ikke til hinder formeddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Selvforsørgelseskravet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelseer i dag forskelligt fra selvforsørgelseskravet i sager om ægtefællesam-menføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1. Efter de gældende regler ermodtagelsen af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, el-ler ydelser, der må sidestilles med løn eller pension, således ikke til hinderfor familiesammenføring med en herboende ægtefælle eller partner, lige-som det ikke er til hinder for forlængelse af en sådan opholdstilladelse.3.3.2. Justitsministeriets forslag til ændringDet foreslås, at selvforsørgelseskravet ændres, således at hjælp i form afenkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkterelateret til forsørgelse, og ydelser, der må sidestilles med løn eller pensioneller træder i stedet herfor, ikke er til hinder for meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse.21
Med den foreslåede ændring sikres det, at udlændinge, der i øvrigt er selv-forsørgende, men som f.eks. på grund af behov for sygebehandling i et en-keltstående tilfælde modtager økonomisk hjælp, ikke dermed er forhindreti at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i en periode på tre år. Tilsvaren-de sikres det, at udlændinge, som trods nedsat arbejdsevne gør en indsatsfor at bevare kontakten til arbejdsmarkedet gennem et fleksjob, ikke pågrund af udbetaling af ledighedsydelse i en ferieperiode afskæres fra tids-ubegrænset opholdstilladelse.Vurderingen af, om en udlænding har modtaget enkeltstående ydelser afmindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse,eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedetherfor, foretages af Udlændingestyrelsen.Selvforsørgelseskravet i sager om meddelelse af tidsubegrænset opholds-tilladelse vil dermed svare til selvforsørgelseskravet i sager om ægtefælle-sammenføring.I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handi-capkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra kravet.En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil som idag blive forpligtet til på tro og love at erklære, at vedkommende ikke harmodtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrations-loven i 3 år forud for tidspunktet, hvor udlændingen indgiver ansøgningom tidsubegrænset opholdstilladelse.Erklæringen vil omfatte alle typer ydelser efter lov om aktiv socialpolitikeller integrationsloven, dog ikke enkeltstående ydelser af mindre beløbs-mæssig størrelse, der ikke er relateret til forsørgelse, eller ydelser, der måsidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændingestyrelsen i forbin-delse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset op-holdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil herefter lægge erklæringen tilgrund ved behandlingen af sagen.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældendekunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens § 161.
22
Det bemærkes, at der fortsat vil blive udført stikprøvekontroller af, om ud-lændinge rent faktisk har modtaget offentlig hjælp tre år forud for tids-punktet for ansøgningens indgivelse.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11,stk. 3, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.3.4 Danskkundskaber3.4.1 Gældende retEfter de gældende regler er det et krav for at få tidsubegrænset opholdstil-ladelse, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. udlændingelovens§ 11, stk. 4, nr. 7.Prøve i Dansk 2 afslutter Danskuddannelse 2, som er en af de tre danskud-dannelser, der er etableret med henblik på, at nyankomne udlændinge, dermeddeles opholdstilladelse her i landet, kan få kendskab til det danskesprog. De øvrige uddannelser er Danskuddannelse 1, der afsluttes medPrøve i Dansk 1, og Danskuddannelse 3, hvor undervisningen afsluttes påto niveauer: Prøve i Dansk 3 efter modul 5 og Studieprøven efter modul 6.Tilbuddet om danskuddannelse indgår som et element i det integrations-program, som en udlænding, der meddeles opholdstilladelse her i landet,tilbydes af kommunalbestyrelsen efter reglerne i integrationsloven.Spørgsmålet om, hvilken af de tre danskuddannelser en udlænding skal til-bydes, afgøres efter reglerne i danskuddannelsesloven. Af bestemmelsen i§ 6, stk. 3, følger, at indplacering på danskuddannelse og modul foretagesaf udbyderen af danskuddannelse på grundlag af en pædagogisk vurderingaf den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen. Enudlænding kan således ikke frit vælge, hvilken danskuddannelse den på-gældende ønsker at følge.Kravet om bestået Prøve i Dansk 2 ved meddelelse af tidsubegrænset op-holdstilladelse gælder imidlertid uanset, hvilken danskuddannelse en ud-lænding har været indplaceret på under sit integrationsforløb.Dette gælder således også, hvis udlændingen har været indplaceret påDanskuddannelse 1 og har bestået Prøve i Dansk 1.
23
Formålet med Danskuddannelse 1 er, at den enkelte udlænding opnår dedansksproglige kompetencer, der giver mulighed for at kunne varetage etufaglært arbejde og i øvrigt kunne virke som aktiv borger i det danskesamfund. En udlænding, der gennemfører Danskuddannelse 1, vil såledeshave de fornødne sproglige kompetencer til at kunne virke på arbejdsmar-kedet og være selvforsørgende.3.4.2 Justitsministeriets forslag til ændringEfter regeringens opfattelse kan det skade integrationen, hvis en herboendeudlænding, som opfylder de øvrige betingelser for meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse, skal være afskåret herfra, alene, fordi udlændin-gen har været indplaceret på Danskuddannelse 1. Det kan medføre, at ud-lændingen ikke gør en indsats for at integrere sig, og at udlændingen såle-des ikke opnår kontakt til det danske samfund.For at sikre, at reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse også giverdenne gruppe af udlændinge et incitament til at integrere sig i det danskesamfund, foreslås det, at danskkravet ved meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse ændres til Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et til-svarende eller højere niveau.I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handi-capkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra danskprøvekravet.Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, jf. lov-forslagets § 1, nr. 13.3.5. Et fleksibelt beskæftigelseskrav3.5.1 Gældende retDet er i dag et krav for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse, at ud-lændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 årog 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for tidspunktet for indgivelsenaf ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og at udlændingen fort-sat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvortidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Dette fremgår af ud-lændingelovens § 11, stk. 4, nr. 8.Herudover skal udlændingen som en supplerende betingelse for meddelel-se af tidsubegrænset opholdstilladelse enten have haft ordinær fuldtidsbe-24
skæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder,have færdiggjort en uddannelse i Danmark eller bestået Prøve i Dansk 3.Dette fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 6.Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås efter de gældende regler, at udlændingensom udgangspunkt skal have været ansat med en ugentlig arbejdstid pågennemsnitlig mindst 37 timer. Er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidikke væsentligt under 37 timer, og er udlændingen lønnet således, at denpågældende må påregnes at kunne forsørge sig selv i samme udstrækningsom en person med en arbejdstid på 37 timer om ugen eller derover, skaludlændingen dog anses for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse.Hvis udlændingen arbejder på nedsat tid forlænges kravet til beskæftigel-sesperioden tilsvarende.Beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller ud-ført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.Om beskæftigelseskravet er opfyldt vurderes på baggrund af startdato ogeventuel slutdato for ansættelsesperioden eller -perioderne. Udlændingenskal dokumentere beskæftigelse f.eks. på baggrund af arbejdsgivererklæ-ringer eller samtlige lønsedler for hele perioden.3.5.2 Justitsministeriets forslag til ændringKravet om fast tilknytning til arbejdsmarkedet skal bevares som betingelsefor meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Det foreslås dog, at beskæftigelseskravet ændres til et krav om ordinær be-skæftigelse her i landet i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud formeddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.Med forslaget ønsker regeringen at understrege, at beskæftigelse er en af-gørende forudsætning for og vej til en vellykket integration i det danskesamfund. Den foreslåede ændring betyder, at beskæftigelseskravet skærpesfra 2½ års fuldtidsbeskæftigelse til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Samtidigændres perioden, inden for hvilken udlændingen skal opfylde beskæftigel-seskravet, fra 3 år til 5 år. Det styrker den enkelte udlændings mulighederfor mere fleksibelt at tilrettelægge sit integrationsforløb.
25
Selvstændig erhvervsvirksomhed kan på lige fod med ordinær beskæftigel-se opfylde beskæftigelseskravet. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3, nr. 8, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 14.Beskæftigelseskravet skal kunne opfyldes ved såvel fuldtidsbeskæftigelsesom deltidsbeskæftigelse af et vist omfang.På den baggrund foreslås det, at ansættelsesforhold, hvor udlændingen heri landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig ar-bejdstid på mindst 30 timer om ugen anses som fuldtidsbeskæftigelse ogindgår med den fulde varighed af det pågældende ansættelsesforhold.En udlænding, som har haft fuldtidsbeskæftigelse i form af mindst 30 ti-mers beskæftigelse om ugen her i landet i mindst 3 år inden for de sidste 5år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, opfylder så-ledes beskæftigelseskravet.Et beskæftigelseskrav på 30 timer vil i praksis navnlig have betydning forsygeplejersker, social- og sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skiften-de vagter reelt har en gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer om ugen,men hvor arbejdstiden betragtes som værende fuld tid.Det er ikke en betingelse, at der har været tale om uafbrudt fuldtidsbeskæf-tigelse i 3 år. Kravet vil således også være opfyldt, hvis udlændingen indenfor de sidste 5 år har været uden beskæftigelse i to eller flere perioder, der ialt udgør maksimalt 2 år, hvis blot udlændingen er tilknyttet arbejdsmar-kedet eller er under uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset op-holdstilladelse vil kunne meddeles.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk.5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.Det foreslås endvidere, at ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i lan-det har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejds-tid på mellem 15 og 30 timer (deltidsbeskæftigelse), indgår med en for-holdsmæssig del af ansættelsesperioden. Den forholdsmæssige del udgør3/5 af den samlede ansættelsesperiode. Forslaget betyder, at udlændinge,som har haft deltidsbeskæftigelse i form af 15 til 30 timers beskæftigelse
26
om ugen her i landet i 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset op-holdstilladelse, opfylder beskæftigelseskravet.Fuldtidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse kan kombineres således, atperioder med fuldtidsperiode kan suppleres af perioder med deltidsbeskæf-tigelse. Har en udlænding f.eks. haft 2 ½ års deltidsbeskæftigelse og der-næst 1½ års fuldtidsbeskæftigelse vil den pågældende opfylde beskæftigel-seskravet. 2 ½ års deltidsbeskæftigelses, vil således forholdsmæssigt svaretil 1 ½ års fuldtidsbeskæftigelse.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk.5, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.I dag medregnes beskæftigelse under udlandsophold som udstationeret el-ler udsendt ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Regeringen finderikke, at det gældende beskæftigelseskrav på dette punkt i tilstrækkelig gradtager højde for den globaliserede verden. Regeringen ønsker at støtte dem,der som led i deres arbejde udstationeres eller udsendes til udlandet.Ved den foreslåede ændring af opholdskravet foreslås der på grundlag afpraksis fastsat en nærmere regulering i udlændingeloven af, i hvilke tilfæl-de en herboende udlænding kan medregne ophold i udlandet ved beregningaf, hvorvidt opholdskravet er opfyldt, jf. herved afsnit 3.3.
Det foreslås, at der tilsvarende gives mulighed for at medregne beskæfti-gelse under sådanne ophold ved opgørelse af beskæftigelseskravet. I til-fælde, hvor udlændingen har haft beskæftigelse som udstationeret eller ud-sendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en foreningeller en organisation, indgår beskæftigelsen med den fulde varighed af detpågældende ansættelsesforhold, dog højst med 2 år. Bestemmelsen omfat-ter samme persongruppe, som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 11,stk. 4, nr. 1, hvorfor der henvises til bemærkningerne i afsnit 3.3. Der hen-vises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 3,og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.Det foreslås ligeledes, at ansættelsesforhold i udlandet, hvor en udlændinghar haft beskæftigelse i forbindelse med, at udlændingens ægtefælle ellerfaste samlever er udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i § 11,stk. 5, nr. 3, indgår med den fulde varighed af ansættelsesforholdet, dog27
højst med 2 år. Der kan f.eks. være tale om en ægtefællesammenført ud-lænding til en herboende person, der udstationeres i udlandet, og af dengrund opholder sig i udlandet i en periode. Opnår ægtefællen i denne peri-ode beskæftigelse, kan ægtefællen medregne denne beskæftigelsesperiodeved opgørelse af beskæftigelseskravet. Der henvises til den foreslåede be-stemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 4, og bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 16.Det foreslås endelig, at et ansættelsesforhold i udlandet, hvor væsentligehensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforhold her i landet talerderfor, indgår med den fulde varighed af ansættelsesforholdet, dog højstmed 1 år. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens§ 11, stk. 5, nr. 5, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil bliveforpligtet til på tro og love at erklære, at udlændingen opfylder beskæfti-gelseskravet. Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændingesty-relsen i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tidsube-grænset opholdstilladelse.Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen sammenhol-de udlændingens oplysninger med oplysningerne i eIndkomstregistret.EIndkomstregistret er et register hos SKAT, som samler indkomstoplys-ninger, dvs. oplysninger som fremgår af en ansats lønseddel, og oplysnin-ger om udbetaling af f.eks. løn, pension og sociale ydelser m.v.Såfremt Udlændingestyrelsens opslag i eIndkomstregistret giver styrelsenanledning til tvivl om de modtagne oplysninger, vil udlændingen bliveanmodet om at fremsende yderligere dokumentation.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældendekunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens § 161.3.6. Uddannelse sidestilles med beskæftigelse3.6.1 Gældende retEfter de gældende regler er uddannelse ikke pointgivende i forhold til deufravigelige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladel-se, jf. § 11, stk. 4.
28
Uddannelse indgår dog som et kriterium blandt flere i forbindelse med desupplerende integrationsrelevante kriterier. Som det fremgår af bestem-melsen i § 11, stk. 6, nr. 2, kan en udlænding således opnå 15 point, hvisudlændingen har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en profes-sionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en er-hvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark.De gældende regler indebærer, at en udlænding – foruden at skulle opfyldebeskæftigelseskravet på 2 ½ års beskæftigelse inden for de seneste 3 år –kan opnå supplerende 15 point ved at have færdiggjort en uddannelse somnævnt i bestemmelsen.3.6.2 Justitsministeriets forslag til ændringDet foreslås, at uddannelse sidestilles med beskæftigelse. En udlændingkan ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse således medregnesåvel uddannelse som beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i §11, stk. 3, nr. 8.Uddannelse foreslås for det første at omfatte gymnasiale uddannelser ogerhvervsuddannelser her i landet. Uddannelsesforløb her i landet, hvor enudlænding har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddan-nelse, vil således kunne indgå med den periode, hvor udlændingen har væ-ret optaget på uddannelsen, dog højst med den periode, som uddannelsener normeret til.Det foreslås endvidere, at uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlæn-ding har været optaget på en videregående uddannelse på en offentlig an-erkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddan-nelsesforløbet, der beregnes på grundlag af det antal point, som udlændin-gen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS).Forslaget betyder, at udlændinge, som er optaget på en videregående ud-dannelse, dvs. en lang videregående uddannelse, en professionsbachelor-uddannelse, en erhvervsakademiuddannelse, en videregående kunstneriskuddannelse eller en anden videregående uddannelser, som udbydes på enoffentlig anerkendt uddannelsesinstitution, ved opgørelse af kravet om 3års beskæftigelse eller uddannelse inden for de seneste 5 år, kan medregneden fulde varighed af uddannelsesforløbet.
29
Varigheden af uddannelsesforløbet opgøres på grundlag af det fælleseuro-pæiske pointsystem (ECTS). ECTS angiver, hvor stor en samlet arbejds-indsats – målt i tid – der skal til for at gennemføre en uddannelse. 60 pointsvarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år. Opnåelse af point efterECTS-skalaen for dele af en uddannelse forudsætter, at eksamener er af-lagt og bestået.En udlænding kan således medregne, hvad der svarer til et års fuldtidsstu-dier, hvis udlændingen f.eks. har opnået 60 ECTS-point. Tilsvarende kanudlændingen medregne, hvad der svarer til 6 måneders fuldtidsarbejde,hvis udlændingen f.eks. har opnået 30 ECTS-point.Forslaget betyder, at udlændinge, som har opnået 180 ECTS-point, vil op-fylde kravet om 3 års beskæftigelse eller uddannelse, hvis udlændingen er ibeskæftigelse eller under uddannelse på tidspunktet, hvor der vil kunnemeddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Den foreslåede bestemmelsebetyder endvidere, at en udlænding, som f.eks. har haft et 2-årigt uddan-nelsesforløb og opnået 120 ECTS-point, skal arbejde – eller studere – i etår fuldtid for at opfylde kravet.Uddannelsesforløb i udlandet som led i en videregående uddannelse her ilandet indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet, dog højstmed 1 år.Med forslaget styrkes herboende udlændinges incitament til at tage en ud-dannelse og dermed deres muligheder for en vellykket integration på ar-bejdsmarkedet og i det danske samfund i øvrigt. Endvidere styrkes mulig-hederne for på en fleksibel måde at opfylde betingelserne for meddelelseaf tidsubegrænset opholdstilladelse.Adgangen til at medregne uddannelsesforløb vil som udgangspunkt gældealle udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse her i landet.Efter udlændingelovens regler kan en udlænding opnå opholdstilladelseher i landet med henblik på studier, jf. herved udlændingelovens § 9 c. Deter muligt at få opholdstilladelse for at deltage i en grund- og ungdomsud-dannelse, herunder visse erhvervsuddannelser, i Danmark. Det er endvide-re muligt at få opholdstilladelse for at studere ved en videregående uddan-nelse i Danmark.
30
Formålet med en udenlandsk studerendes ophold er først og fremmest atgennemføre det pågældende uddannelsesforløb. Der er således som ud-gangspunkt tale om, at udlændingen midlertidigt opholder sig her i landetsom led i sine studier.Den midlertidige karakter gælder særligt for så vidt angår ophold som led igymnasiale uddannelser, herunder visse erhvervsuddannelser, hvor det eren betingelse for meddelelse af opholdstilladelse, at der er tale om fortsæt-telse af et i udlandet allerede etableret uddannelsesforløb, eller at der ud-trykkeligt kun søges om tilladelse til at følge det første år af uddannelsen,og at det er dokumenteret, at udlændingen efter opholdet i Danmark skalfortsætte uddannelsen i udlandet. Opholdstilladelse til disse uddannelsergives for højst 1 år.Et ophold som led i en ungdomsuddannelse som f.eks. en gymnasial ud-dannelse har således ikke et integrationssigte, men har snarere et mere al-ment kulturelt og uddannelsesmæssigt formål svarende til, når en elev i etdansk gymnasium opholder sig som udvekslingsstuderende i andet land.På den baggrund – og under hensyn til, at opholdstilladelse til ungdoms-uddannelse normalt alene gives for et år – foreslås det, at en udlænding,der meddelt opholdstilladelse som led i en sådan uddannelse, ikke kanmedregne denne uddannelsesperiode, hvis udlændingen efterfølgende op-når opholdstilladelse på andet grundlag og senere søger om tidsubegrænsetopholdstilladelse.Udenlandske studerende kan ofte medbringe – eller under deres ophold heri landet erhverve – kvalifikationer, som det danske samfund og det danskearbejdsmarked har brug for. Det gælder udlændinge på de videregåendeuddannelser, der samtidig ofte kan opholde sig her i landet en vis længereperiode i forbindelse med deres uddannelse. Skal hele uddannelsen gen-nemføres, vil udlændingen kunne få en opholdstilladelse for den periode,uddannelsen er normeret til, mens opholdstilladelse med henblik på atgennemføre en del af uddannelsen vil blive meddelt for højst den norme-rede længde af den del af uddannelsen, som udlændingen skal følge.For denne gruppe udlændinge foreslås det, at udlændinge med opholdstil-ladelse med henblik på studier her i landet, som er optaget på en videregå-ende uddannelse på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution, ved an-søgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan medregne deres uddan-
31
nelsesforløb i det omfang, uddannelsesforløbet svarer til mindst 3 år, dvs.hvis udlændingen har opnået 180 ECTS-point.Forslaget betyder, at udenlandske studerende, der følger en uddannelse,der varer minimum 3 år, og som har opnået 180 ECTS-point, vil opfyldedet foreslåede krav om beskæftigelse eller uddannelse, hvis uddannelsen ergennemført inden for de seneste 5 år forud for det tidspunkt, hvor der vilkunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingen skal værei beskæftigelse eller under uddannelse på tidspunktet, hvor der vil kunnemeddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Det forhold, at udlændingenhar påbegyndt en anden uddannelse, eller har opnået ophold på andetgrundlag på tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladel-se, er uden betydning.Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 6, indebærer endelig, at uddannel-sesforløb i udlandet som led i en uddannelse her i landet kan indgå medden fulde varighed af det udenlandske uddannelsesforløb, dog højst med 1år.Uddannelsesforløbet beregnes som udgangspunkt på grundlag af det antalpoint, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem(ECTS).Forslaget betyder, at en udlænding, der som del af en i Danmark påbe-gyndt erhvervsakademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse, vide-regående kunstnerisk uddannelse eller lang videregående uddannelse opnår60 ECTS-point ved en uddannelsesinstitution i udlandet, kan medregne,hvad der svarer til et års fuldtidsarbejde ved opgørelsen af beskæftigelses-kravet.Såfremt udlændingen er optaget på en uddannelse på en uddannelsesinsti-tution i udlandet, som ikke benytter ECTS, må udlændingen på anden visdokumentere varigheden af uddannelsesforløbet. Det kan f.eks. være iform af dokumentation for bestået uddannelse eller beståede eksamener.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk.6, nr. 2, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.Som det fremgår af afsnit 3.3, foreslås der i visse tilfælde givet en herbo-ende udlænding mulighed for at medregne beskæftigelse under udlandsop-hold ved beregning af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.32
Tilsvarende foreslås det, at uddannelsesforløb i udlandet, hvor en udlæn-ding har afsluttet en uddannelse, og hvor væsentlige hensyn til den enkelteudlændings beskæftigelsesforhold her i landet taler derfor, indgår med denfulde varighed af uddannelsesforløbet, dog højst med 1 år.Bestemmelsen vil omfatte de samme udenlandsophold, som er omfattet afden foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 3. Der henvises på den bag-grund til bemærkninger til denne bestemmelse, jf. afsnit 3.3.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 6, nr. 3, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 16.En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil bliveforpligtet til på tro og love at erklære, at udlændingen på baggrund af ud-dannelse opfylder kravet om uddannelse eller beskæftigelse i 3 år inden forde seneste 5 år.Herudover skal udlændingen sandsynliggøre, at betingelsen er opfyldt.Dokumentation for afsluttet uddannelse kan ske ved fremsendelse af kopiaf eksamensbevis. Dokumentation for udlændingens uddannelsesforløbkan f.eks. ske ved en erklæring fra den konkrete uddannelsesinstitutionom, hvor mange ECTS-point den pågældende har opnået.Erklæringen samt yderligere dokumentation skal indsendes til Udlændin-gestyrelsen i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tids-ubegrænset opholdstilladelse. Såfremt den indsendte dokumentation giverUdlændingestyrelsen anledning til tvivl, vil udlændingen blive anmodetom at fremsende yderligere dokumentation.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældendekunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens § 161.3.6.3 Undtagelser fra beskæftigelseskravetEfter de gældende regler er visse grupper af udlændinge undtaget fra be-skæftigelseskravet. Det drejer sig bl.a. om udlændinge, som oppebærerdansk folkepension, jf. udlændingelovens § 11, stk. 10. I dag er udlændin-ge, som har nået folkepensionsalderen, men ikke har optjent ret til folke-pension, ikke udtrykkeligt nævnt i bestemmelsen.
33
Det foreslås, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af § 11, stk. 10, atudlændinge, som har nået folkepensionsalderen, lundtages fra beskæftigel-seskravet.Der henvises til den foreslåede ændring af § 11, stk. 10, jf. lovforslagets§ 1, nr. 18.I dag er udlændinge, som har fået tildelt førtidspension, ligeledes ikke und-taget for beskæftigelseskravet.Førtidspension bliver tildelt, hvis en persons arbejdsevne er varigt nedsat.Der kan ikke tildeles førtidspension, hvis den pågældende på anden mådekan forbedre sin arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalideringeller på andre måder, så den pågældende kan forsørge sig selv på alminde-lige vilkår eller i et fleksjob. Førtidspension er den sidste løsning.Regeringen finder ikke, at det giver mening at stille beskæftigelseskrav tilen udlænding, der får tildelt førtidspension, og som derfor vurderes at haveen varig nedsat arbejdsevne.Det foreslås derfor, at en udlænding, som forud for meddelelsen af tids-ubegrænset opholdstilladelse har fået tildelt førtidspension, undtages frabeskæftigelseskravet. Dette svarer til retstilstanden, der var gældende førindførelsen af pointsystemet.Der henvises til den foreslåede ændring af § 11, stk. 10, jf. lovforslagets§ 1, nr. 18.Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk.10, at der undtages fra beskæftigelseskravet, hvis en udlænding indgiveransøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, inden udlændingen fylder19 år, og udlændingen har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæf-tigelse siden afslutningen af folkeskolen. Denne undtagelse opretholdes.I tilfælde, hvor et barn på grund af handicap har betydelig og varigt nedsatfunktionsevne, og hvor barnet derfor passes i eget hjem af en udenlandskforælder, er forælderen som reglerne er i dag afskåret fra et få tidsube-grænset opholdstilladelse, da beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes.Tilsvarende gælder for udlændinge, der passer en døende nærtstående elleret alvorligt sygt barn.34
Regeringen finder ikke, at det er en rimelig retsstilling.Det foreslås derfor, at en udlænding, som inden for de sidste 5 år forud formeddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse modtager støtte eller kun-ne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af et handi-cappet barn eller en døende nærtstående eller efter barselloven til pasningaf et alvorligt sygt barn, kan medregne den periode, hvori udlændingen harmodtaget støtte eller kunne have modtaget støtte, ved beregning af beskæf-tigelseskravet.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 12, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 20.3.7 Særligt vedrørende flygtninge3.7.1 Gældende retEfter de gældende regler finder en række af betingelserne for meddelelseaf tidsubegrænset opholdstilladelse ikke anvendelse, hvis Danmarks inter-nationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, jf.herved udlændingelovens § 11, stk. 12.Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, der f.eks. på grund af handicapikke er i stand til at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse aftidsubegrænset opholdstilladelse, i overensstemmelse med FN’s Handi-capkonvention ikke vil blive mødt med disse krav.Denne adgang til at dispensere fra en eller flere betingelser for meddelelseaf tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis Danmarks internationale forplig-telser tilsiger det, opretholdes.Bestemmelsen indebærer bl.a., at en flygtning, der lider af posttraumatiskstress, konkret kan blive anset for at være en person med handicap, der eromfattet af handicapkonventionen, hvis den posttraumatiske stress efter enkonkret og individuel vurdering har karakter af en langvarig funktionsned-sættelse.Flygtninge kan herudover i forskellig grad være påvirket af de forhold ogden fortid, som de er flygtet fra, uden at der dog er grundlag for at meddeledispensation efter bestemmelsen i § 11, stk. 12. Nogle medbringer såledestraumer af mindre alvorlig karakter, mens andre på grund af deres fortid35
generelt er udsatte eller på anden måde har behov for særlig hjælp ellerstøtte.Dette kan påvirke en flygtnings muligheder for at kunne fungere i hver-dagslivet og indgå i beskæftigelsesmæssige eller faglige relationer. Noglegrupper af flygtninge kan derfor i praksis have vanskeligt ved at opfyldebetingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.3.7.2 Justitsministeriets forslag til ændringDet skal fastholdes, at herboende udlændinge skal gøre en indsats for atblive integreret for dermed kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.Det gælder også flygtninge.Efter regeringens opfattelse er det imidlertid ikke ønskeligt, at herboendeflygtninge, som nok er påvirket af deres fortid, men ikke i en sådan grad,at de ikke efter de gældende regler kan undtages fra at skulle opfylde be-tingelserne, afskæres fra at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse,fordi de i praksis ikke kan opfylde betingelserne.På den baggrund foreslår regeringen, at udlændinge, der har boet lovligther i landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode har haft op-holdstilladelse som flygtning, med beskyttelsesstatus eller som kvoteflygt-ning, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingel-serne vedrørende gæld til det offentlige, modtagelse af sociale ydelser, un-derskrivelse af erklæring om integration og aktivt medborgerskab, beståel-se af Prøve i Dansk 1, beskæftigelseskravet og kravet om at være i beskæf-tigelse eller under uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset op-holdstilladelse vil kunne meddeles, jf. stk. 3, nr. 4-9, ikke er opfyldt.Dispensation for de nævnte betingelser kan alene gives, hvis den pågæl-dende har udvist vilje til integration i det danske samfund.Bestemmelsen forudsættes anvendt i forhold til udlændinge med opholds-tilladelse som flygtning, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, med beskyttel-sesstatus efter § 7, stk. 2, eller som flygtning efter § 8, som ikke har op-fyldt de almindelige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholds-tilladelse, og som ikke efter 5 års ophold er meddelt tidsubegrænset op-holdstilladelse med henvisning til internationale forpligtelser, jf. hervedudlændingelovens § 11, stk. 12, der bliver stk. 14.
36
Udlændingestyrelsen skal i alle sager foretages en konkret og individuelvurdering på baggrund af alle sagens oplysninger.Oplysninger fra hele den pågældendes ophold i Danmark kan indgå i vur-deringen. Baggrunden for, at den pågældende ikke har kunnet opfylde be-tingelserne, skal have sammenhæng med den pågældendes flygtningesta-tus. Er der tale om forhold, der er opstået efterfølgende og uafhængigt her-af, kan dette ikke tillægges vægt.Bestemmelsen forudsættes anvendt i tilfælde, hvor flygtningen har vist vil-je til integration ved at deltage i tilbudt aktiviteter, f. eks. kommunale til-bud, eller ved at deltage i aktiviteter, som den pågældende selv har opsøgt.Har den pågældende haft ordinær beskæftigelse eller gennemført del af enuddannelse – uden dog at opfylde kravet om 3 års uddannelse – vil detteindgå ved vurderingen af, om flygtningen har udvist vilje til integration.Tilsvarende gælder, hvis udlændingen har været i beskæftigelse som led ifleksjob.Vilje til integration kan endvidere vises ved deltagelse i det integrations-program, som er tilbudt efter reglerne i integrationsloven, eller i aktivite-ter, som efter integrationsperiodens udløb tilbydes som led i en jobplan ef-ter reglerne i beskæftigelseslovgivningen.Der stilles ikke krav om, at udlændingen har deltaget i integrationspro-grammet eller i aktiviteter som led i en jobplan i et nærmere bestemt om-fang, og det må bero på en konkret vurdering, om udlændingen har delta-get i et sådant omfang, at den pågældende har vist vilje til integration.I denne vurdering kan det indgå, om udlændingen har underskrevet den in-tegrationskontrakt, som skal indgås mellem kommunalbestyrelsen og enudlænding, der tilbydes et integrationsprogram, jf. integrationslovens § 19.Tilsvarende kan det indgå, om udlændingen har fået udarbejdet en jobplanefter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Det kan endvidere indgå, om en udlænding, der ikke har afsluttet en tilbudtdanskuddannelse med en prøve i dansk, dog har gennemført dele af dentilbudte danskuddannelse ved at have bestået en eller flere af de modultest,der indgår som led i danskuddannelsen.
37
Tilsvarende kan det indgå, om udlændingen har deltaget i beskæftigelses-fremmende aktiviteter som f.eks. vejlednings- eller opkvalificeringsforløbeller virksomhedspraktik, hvad enten dette er sket som led i et integrati-onsprogram eller som led i en jobplan. Dette gælder såvel flygtninge, somhar været berettiget til kontanthjælp, som flygtninge, der på grund af andenforsørgelse, ikke har opfyldt betingelserne herfor, men som har fået tilbudtbeskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf. herved § 23, stk. 5, i integra-tionsloven og kapitel 13 a i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.Har flygtningen været berettiget til at modtage kontanthjælp efter reglernei lov om aktiv socialpolitik, kan det indgå i vurderingen, om kommunalbe-styrelsen har truffet beslutning om nedsættelse af, fradrag i eller ophør afkontanthjælpen som følge af, at flygtningen uden rimelig grund f.eks. erudeblevet fra en eller flere dele af de tilbudte aktiviteter. Der skal være ta-le om, at kommunalbestyrelsen f.eks. har truffet beslutning om ophør afkontanthjælpen, fordi den pågældende gentagne gange og i længere perio-der uden rimelig grund har afvist at deltage i integrationsprogrammet, førend det kan lægges til grund, at flygtningen har udvist manglende vilje tilintegration. Det forhold, at kommunalbestyrelsen alene i enkelte tilfældehar truffet beslutning om nedsættelse af, fradrag i eller ophør af kontant-hjælpen, skal ikke alene have betydning for vurderingen af, om en flygt-ning har vist vilje til integration.I tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse har truffet beslutning om helt ellerdelvist at undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i et integrationspro-gram, vil den manglende deltagelse på tilsvarende vis ikke have betydning.En flygtning kan endvidere dokumentere vilje til integration ved f.eks. atdeltage i voksenuddannelse. Der kan f.eks. være tale om, at udlændingenhar deltaget i voksenuddannelse som f.eks. forbedrende voksenuddannelse(FVU) eller almen voksenuddannelse (AVU).3.8 Krav om opfyldelse af gældende betingelser for meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse ved ansøgning om ægtefællesammenføring3.8.1 Gældende retEfter udlændingelovens § 9, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholds-tilladelse til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller ifast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende per-son, der har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske38
lande, har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller har haft tidsubegrænsetopholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.Bestemmelsen, der indeholder en række betingelser for meddelelse af op-holdstilladelse som led i ægtefællesammenføring, indebærer bl.a., at enherboende udlænding, der ikke er nordisk statsborger, flygtning eller harbeskyttelsesstatus, skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Dan-mark i mere end de sidste tre år som betingelse for opnåelse af ægtefælle-sammenføring.Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indebærer efter de gælden-de regler, at en udlænding skal opfylde de betingelser, der følger af point-systemet, jf. hertil ovenfor afsnit 3.Med dette lovforslag gennemføres en række ændringer af reglerne omtidsubegrænset opholdstilladelse. Fremover vil en udlænding, der har mid-lertidig opholdstilladelse, således – i stedet for pointsystemet – skulle op-fylde de med lovforslaget foreslåede betingelser for tidsubegrænset op-holdstilladelse. De betingelser, der nu foreslås fastsat, vil således tilligehave betydning for adgang til at opnå ægtefællesammenføring, da ægtefæl-lesammenføring som anført for visse grupper af udlændinge er betinget af,at den pågældende har tidsubegrænset opholdstilladelse og har haft tids-ubegrænset opholdstilladelse i 3 år, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.Reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse blev ændret ved lov nr. 572af 31. maj 2010, hvorved pointsystemet blev indført.Ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 om ændring af udlændingeloven og lovom ægteskabs indgåelse og opløsning (Reform af ægtefællesammenfø-ringsreglerne m.v.) gennemførtes en række ændringer af udlændingelovensægtefællesammenføringsregler.Under hensyn til, at der med pointsystemet var indført en række nye betin-gelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, blev det fastsat, at en herboen-de udlænding, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse før indfø-relsen af pointsystemet, skal opfylde en række af de i pointsystemet fast-satte betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Der henvises til bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 12.
39
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er formålet hermedat sikre, at udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelseførindførelsen af pointsystemet, har den samme tilknytning til det danskesamfund som udlændinge, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelseefterpointsystemets indførelse, jf. herved afsnit 2.3.2.2 i lovforslag nr. 168af 17. marts 2011.En herboende udlænding, der ønsker at opnå ægtefællesammenføring, skalderfor enten have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gælden-de regler (dvs. pointsystemet) eller, hvis udlændingen har opnået tidsube-grænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regler, opfylde en rækkeaf de samme betingelser (de såkaldte overførte betingelser for tidsube-grænset opholdstilladelse.)Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs ind-gåelse og opløsning (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring,gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelsemed overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i med-før af visumkodeksen m.v.), som er fremsat som lovforslag nr. L 104 afden 3. marts 2012, indeholder en række forslag til ændring af reglerne ombl.a. ægtefællesammenføring.Lovforslaget indeholder ikke forslag til ændring af bestemmelsen i udlæn-dingelovens § 9, stk. 12. En herboende udlænding, der ønsker at opnå tids-ubegrænset opholdstilladelse, skal således opfylde betingelserne i § 9, stk.12.3.8.2 Justitsministeriets forslag til ændringerRegeringen ønsker at fastholde, at herboende udlændinge som betingelsefor at få en udenlandsk ægtefælle her til landet skal være godt integreret oghave tilknytning til det danske samfund. Det skaber det bedst muligegrundlag for en udenlandsk ægtefælles integration i det danske samfund, atden herboende kan hjælpe og støtte sin ægtefælle med at finde sig til rette,lære det danske sprog og få adgang til arbejdsmarkedet.Kravet om, at herboende udlændinge skal have tidsubegrænset opholdstil-ladelse som betingelse for ægtefællesammenføring, skal bl.a. ses på denbaggrund.
40
Med de foreslåede ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilla-delse sikres det, at udlændinge, der opnår tidsubegrænset ophold her i lan-det, er godt integreret. De foreslåede regler sikrer dermed et godt grundlagfor, at den herboende udlænding ved ægtefællesammenføring kan bidragetil sin ægtefælles integration i det danske samfund.For herboende udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladel-se efter tidligere gældende regler, vil disse ikke på samme måde have do-kumenteret deres integration i det danske samfund. Denne gruppe af ud-lændinge vil have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på andre – og inogle tilfælde betydeligt lempeligere – betingelser. Dertil kommer, at derfor nogle kan være forløbet en længere årrække siden meddelelse af tids-ubegrænset opholdstilladelse. I sådanne tilfælde vil den pågældende ud-lænding, hvis denne søger om ægtefællesammenføring, ikke aktuelt havedokumenteret, at udlændingen er godt integreret.Det foreslås på den baggrund, at der fortsat stilles krav om, at udlændinge,der søger om ægtefællesammenføring her i landet, og som er meddelt tids-ubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regler, skal opfyldeen række af de med dette lovforslag foreslåede betingelser for meddelelseaf tidsubegrænset opholdstilladelse.De betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, der overføres til fami-liesammenføringsreglerne, omfatter for det første en række betingelser fortidsubegrænset opholdstilladelse, som videreføres uændret.Det drejer sig om de betingelser, der vedrører kriminalitet og gæld til detoffentlige, jf. herved udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1-3.Alvorlig kriminalitet skal således som udgangspunkt fortsat være en hin-dring for at få ægtefællesammenføring i Danmark. Der vil derfor som ud-gangspunkt ikke kunne ske ægtefællesammenføring, hvis den herboendeudlænding på et tidspunkt er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 må-neders fængsel eller anden retsfølge, der indebærer eller giver mulighedfrihedsberøvelse for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf afdenne varighed. Tilsvarende vil det være en hindring for ægtefællesam-menføring, hvis den herboende udlænding er idømt ubetinget straf afmindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller13.
41
Tilsvarende vil det fortsat – for at sikre den herboende udlændings uaf-hængighed af det offentlige system – fortsat gælde, at den pågældende ik-ke må have forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet hen-stand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og gælden ikke oversti-ger 100.000 kr. som fastsat i 2011-niveau.De betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, der overføres til fami-liesammenføringsreglerne, omfatter for det andet en række betingelser fortidsubegrænset opholdstilladelse, som foreslås ændret med dette lovfors-lag.Det gælder kravet om bestået danskprøve, der foreslås ændret fra Prøve iDansk 2 (eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau) til Prøve iDansk 1 (eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau). Fremovervil en udlænding således skulle opfylde kravet om bestået Prøve i Dansk 1.En udlænding skal ikke aflægge en ny prøve, hvis udlændingen tidligerehar bestået en danskprøve, der opfylder kravet, men kan i så fald doku-mentere at opfylde kravet ved at fremlægge bevis for den tidligere aflagteog beståede prøve.Beskæftigelseskravet foreslås ligeledes overført. Som konsekvens af de fo-reslåede ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse fore-slås det gældende krav erstattet af det foreslåede krav om 3 års uddannelseeller beskæftigelse inden for de seneste 5 år. Som hidtil skal den herboen-de fortsat kunne antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet,hvor der meddeles ansøger opholdstilladelse.Beskæftigelseskravet anses i dag for opfyldt, hvis den herboende, som øn-sker ægtefællesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, oppebærerdansk folkepension. Da udlændinge som konsekvens af de foreslåede æn-dringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse anses for at opfyl-de beskæftigelseskravet, hvis de har nået folkepensionsalderen eller har få-et tildelt førtidspension, foreslås den gældende regel ændret i overens-stemmelse hermed.Den gældende regel om, at en herboende person, der har opnået tidsube-grænset opholdstilladelse på baggrund af et stærkt tilknytningsforhold tilDanmark anses for at opfylde alle overførte betingelser for tidsubegrænsetopholdstilladelse opretholdes.
42
Endelige er der krav, som hidtil har fundet anvendelse, men som ikke fore-slås overført.Kravet om, at den herboende udlænding har underskrevet en erklæring omintegration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrations-lovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis have tilkendegivet at accepte-re indholdet heraf, overføres ikke.De supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse efter degældende regler vil ikke længere skulle finde anvendelse, da disse foreslåsafskaffet med dette lovforslag. Det drejer sig om kravet om yderligere ar-bejdsmarkedstilknytning, om uddannelse eller om dansksproglige kund-skaber.Opholdskravet, der foreslås ændret til 5 års lovligt ophold, skal som hidtilikke finde anvendelse.Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som flygtninge efter udlæn-dingelovens § 7 eller 8, er efter den almindelige bestemmelse i udlændin-gelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke omfattet af et krav om tidsubegrænset op-holdstilladelse.Bestemmelsen i § 9, stk. 12, indebærer imidlertid, at en udlænding medopholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, er omfattet af kravet om, at den pågæl-dende som betingelse for ægtefællesammenføring skal opfylde en række afde overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. Det indebæ-rer, at gruppen af udlændinge med flygtningestatus – uanset at de som ud-gangspunkt ikke er omfattet af et krav om tidsubegrænset opholdstilladelse– dog alligevel er omfattet af en række tilsvarende krav.I praksis vil kravene i en række tilfælde blive fraveget, hvis den herboendeikke kan henvises til at udøve sit familieliv i ansøgerens hjemland elleropholdsland.På den baggrund og under hensyn til, at udlændinge med flygtningestatusikke er omfattet af kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse ved ansøg-ning om ægtefællesammenføring, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, foreslås det , at over-førslen af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse ikke som hid-til skal gælde for herboende udlændinge med enten flygtninge- eller be-skyttelsesstatus eller status som kvoteflygtninge.
43
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-7.3.9 Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser3.9.1 Relevante internationale forpligtelserEfter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8,stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv.Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i etdemokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentligetryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller for-brydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytteandres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) prak-sis, at staten efter omstændighederne har en positiv forpligtelse til at sikreen effektiv opfyldelse af rettighederne efter artikel 8. Sondringen mellemnegative og positive forpligtelser under artikel 8 er imidlertid ikke skarp,ligesom den ikke nødvendigvis bliver afgørende for udfaldet af den kon-krete vurdering. I begge situationer må der foretages en vurdering af hen-synet til den enkelte set i forhold til retten til at kontrollere udlændingesindrejse m.v., jf. f.eks. Gül mod Schweiz (dom af 19. februar 1996) og I.M. mod Holland (afgørelse af 25. marts 2003).Artikel 8 indebærer således ikke en generel og ubetinget ret til familie-sammenføring.EMD har anerkendt det almindelige internationale princip om, at det en-kelte land har en generel kompetence til at kontrollere udlændinges adgangtil ophold i landet. Kompetencen skal dog benyttes med respekt af bl.a. ar-tikel 8 i EMRK.Det følger af EMDs praksis, at et afslag på familiesammenføring skal stå irimeligt forhold til de formål, afslaget skal varetage. Denne proportionali-tetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering afen række elementer, herunder om det er proportionalt at henvise ægtefæl-lerne til at udøve familielivet i et andet land. Efter EMDs praksis vil dersåledes i særlige tilfælde ikke kunne nægtes familiesammenføring.
44
I EMDs proportionalitetsafvejning lægges der bl.a. vægt på tidspunktet foretableringen af familielivet, herunder om ægteskabet er indgået på et tids-punkt, hvor ægtefællerne ikke kunne have en berettiget forventning om atfå tilladelse til at optage familielivet i det pågældende land, samt herboen-des og ansøgers tilknytning og familieforhold til værtshjemlandet kontraansøgers hjemland. Domstolen ser endvidere på årsagen til den adskillelse,der ønskes tilendebragt, herunder om denne skyldes de pågældendes egetvalg. Omstændighederne ved etableringen og udbygningen af familielivethar således betydning bl.a. under hensyn til, om ægtefællerne på tidspunk-tet for etableringen af familielivet kunne have en berettiget forventning omfamiliesammenføring.Det følger endvidere af EMDs praksis, at hvis ægtefællernes kendskab tilreglerne for familiesammenføring indebærer, at de er bekendt med, at deter usandsynligt, at de vil få familiesammenføring, vil dette tale imod, atstaten har en positiv forpligtelse til beskytte familielivet, jf. Pejcinoskimod Østrig (afgørelse af 23. marts 1999), ligesom det forhold, at ægtefæl-lerne har præsenteret deres familieliv som et »fait accompli« over forværtslandet, idet ansøger er indrejst uden opholdstilladelse og efter indrej-sen ansøger om opholdstilladelse på baggrund af det udøvede familieliv,vil tale imod, at staten har en positiv forpligtelse til at beskytte deres fami-lieliv, jf. Chandra mod Holland (afgørelse af 13. maj 2003).Der lægges endvidere vægt på, om det herboende familiemedlem har mu-lighed for at tage ophold sammen med det udenlandske familiemedlem idet andet land. Efter EMDs praksis tillægges det meget stor betydning,hvis der er uoverstigelige hindringer for, at familielivet kan udøves i detandet land, jf. f.eks. Afonso og Antonio mod Holland (afgørelse af 8. juli2003). I denne sag havde manden dog haft opholdstilladelse i Hollandfrem til det tidspunkt, hvor han fik statsborgerskab under henvisning tilforholdene i hjemlandet, men forholdene i hjemlandet var på tidspunktetfor hans ægtefælles ansøgning om ægtefællesammenføring ikke længere tilhinder for, at familien kunne udøve familielivet i hjemlandet.EMRK sikrer således ikke en ret til at vælge, i hvilket land et familielivskal optages. En pligt for landet til at tillade familiesammenføring vil somudgangspunkt kun foreligge, hvis parterne ellers henvises til at leve somfamilie i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen medansøgeren at indrejse og tage ophold.
45
Herudover vil en henvisning af et ægtepar til at leve som familie i et andetland i helt særlige øvrige tilfælde kunne virke så belastende for det herbo-ende familiemedlem, at dette vil kunne sammenlignes med et indgreb i ret-ten til et familieliv i strid med EMRK, såfremt familiesammenføring ikketillades. Dette kunne f.eks. være i tilfælde, hvor den herboende har et han-dicap eller lider af alvorlig sygdom, og hvor det må anses for sandsynlig-gjort, at herboendes tilstand eller livsvilkår vil blive mærkbart forværret,såfremt familielivet skal udøves i ansøgers hjemland. Generelle dårligereøkonomiske og sociale vilkår i ansøgers hjemland kan dog ikke i sig selvføre til, at der meddeles opholdstilladelse, herunder f.eks. at der ikke ersamme frie adgang til hospitaler og behandlingstilbud som i Danmark, el-ler at behandling er forbundet med økonomiske udgifter.Efter artikel 14 i EMRK skal rettigheder i henhold til konventionen be-skyttes uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politiskeller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforholdtil et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.Efter artikel 5 i FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racedis-krimination må der ikke ske diskrimination på grund af race, hudfarve, na-tional eller etnisk oprindelse.Efter artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder eralle mennesker lige for loven og berettigede til lovens ligelige beskyttelseuden nogen forskelsbehandling.Endelig indeholder Verdenserklæringen om menneskerettigheder i artikel16, stk. 1, en bestemmelse, hvorefter den enkelte uden begrænsninger afracemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har ret til at giftesig og stifte familie. Erklæringen er ikke bindende for medlemsstaterne.Det følger af artikel 1 i FN’s Handicapkonvention, at personer med handi-cap ifølge konventionen omfatter personer, der har en langvarig fysisk,psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspilmed forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage isamfundslivet på lige fod med andre.Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosti-ceret lidelse, der angiver en langvarig nedsættelse af kropslige eller kogni-tive funktioner, som f.eks. syn, hørelse, lammelser, hjerneskade m.v. End-videre kan en person, der lider af posttraumatisk stress, konkret blive anset46
for at være en person med handicap, hvis den posttraumatiske stress efteren konkret og individuel vurdering har karakter af en langvarig funktions-nedsættelse.Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN’s Handicapkonvention følger det ligeledes, atdeltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogenform for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage sammenytte af loven, samt at deltagerstaterne skal forbyde enhver diskriminationpå grund af handicap.Artikel 17 og 23 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettighederbeskytter retten til respekt for blandt andet familielivet. Ligeledes artikel10 i FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.Disse konventioner anerkender ingen ret til familiesammenføring, men kanefter omstændighederne indirekte føre til en beskyttelse af en sådan ret.Det antages, at disse bestemmelser ikke indeholder en videre beskyttelseend EMRK artikel 8.Artikel 11 i FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimina-tion mod kvinder (CEDAW-konventionen) tager bl.a. sigte på at beskyttekvinder, som er på barsel og i øvrigt er i erhverv. Perioder med f.eks. bar-sel og omsorgsdage inden for rammerne af et ansættelsesforhold vil såle-des skulle indgå i opgørelsen af en persons arbejdsmarkedstilknytning.3.9.2 FN’s konvention om rettigheder for personer med handicapDet er regeringens vurdering, at de foreslåede ændringer af reglerne omtidsubegrænset opholdstilladelse er i overensstemmelse med Danmarks in-ternationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap (FN’s Handicapkonvention), som Danmark i hen-hold til kgl. resolution af 13. juli 2009 har ratificeret, og som trådte i kraftfor Danmark den 23. august 2009.Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 11, jf. lovforslagets§ 1, nr. 1, at betingelserne vedrørende gæld til det offentlige, modtagelse afsociale ydelser, underskrivelse af erklæringen om integration og aktivtmedborgerskab, beståelse af Prøve i Dansk 1, beskæftigelse og kravet omat være i beskæftigelse eller under uddannelse på tidspunktet, hvor tids-ubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, jf. forslaget til § 11,stk. 3, nr. 4-9, ikke finder anvendelse, hvis Danmarks internationale for-pligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det.47
Udlændinge, der som følge af handicap, ikke er i stand til at opfylde en el-ler flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladel-se, vil i overensstemmelse med konventionen ikke blive mødt med dissekrav.Det vil kun være de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap ik-ke kan opfylde, som der vil blive undtaget fra. Andre krav, som ikke rela-terer sig til udlændingens handicap, vil skulle opfyldes, på lige fod medandre udlændinge.3.9.3 Særligt om kravet om opfyldelse af gældende betingelser for medde-lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ved ansøgning om ægtefælle-sammenføringKravet om, at en herboende udenlandsk ægtefælle, som har opnået tids-ubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regler, som ud-gangspunkt skal opfylde en række af de gældende betingelser for tidsube-grænset opholdstilladelse for at kunne opnå familiesammenføring, jf. § 9,stk. 12, blev indført med lov nr. 601 af 14. juni 2011.Lovforslaget indeholder i den forbindelse en nærmere redegørelse for den ilovforslaget foreslåede regulerings forhold til Danmarks internationaleforpligtelser. Det gælder således forholdet til diskriminationsforbuddet iEMRK artikel 14, jf. artikel 8.Som det fremgår af bemærkningerne, er det vurderingen, at kravet ikke isig selv er i modstrid med artikel 14 i EMRK, jf. artikel 8. Dette gælder,uanset at der herved opstilles forskellige krav for ægtefællesammenføringfor forskellige grupper af herboende ægtefæller.Som det endvidere fremgår af bemærkninger, skal dette ses i sammenhængmed, at tidligere betingelser for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilla-delse ikke på tilsvarende måde som efter de gældende regler sikrer, at denherboende udlænding er en aktiv medborger, som har været selvforsørgen-de gennem flere år, herunder ved f.eks. at have bestået Prøve i Dansk 2 ogved at have haft en længerevarende og aktuel arbejdsmarkedstilknytning.Herboende udlændinge, som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse iDanmark efter de tidligere gældende regler, har således kunnet opnå tids-ubegrænset opholdstilladelse på andre og mere lempelige vilkår, hvilketogså har som konsekvens, at de lettere kan opfylde den grundlæggende be-48
tingelse om at have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år for at kun-ne få ægtefællesammenføring.Det er således en uens situation, der foreligger, alt efter om den herboendehar skullet opfylde de gældende regler for tidsubegrænset opholdstilladelseeller de tidligere gældende regler.På den baggrund konkluderes det i bemærkningerne, at forslaget sikrer, atherboende udlændinge som udgangspunkt stilles lige i forhold til mulighe-den for at opnå ægtefællesammenføring.Justitsministeriet kan henholde sig til de ovenfor anførte bemærkninger,idet der dog supplerende skal anføres følgende:Hensynet bag betingelsen om opfyldelse af en række af de gældende be-tingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse er som anført, at en rækkeudlændinge har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af be-tingelser, der generelt må anses for at være lempeligere, og som derfor ik-ke på det tidspunkt, hvor de søger om ægtefællesammenføring kan antagesat have opnået samme grad af integration som en udlænding, der er med-delt opholdstilladelse efter de foreslåede regler.Bag den foreslåede betingelse ligger endvidere det hensyn, at der for nogleudlændinges vedkommende kan være forløbet en så lang periode, siden deblev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, at det krav om integration iog forståelse for det danske samfund, som bl.a. er baggrunden for betingel-sen om tidsubegrænset opholdstilladelse ved ægtefællesammenføring, ikkelængere kan anses for at være opfyldt.I nogle tilfælde kan en udlænding imidlertid have opnået tidsubegrænsetopholdstilladelse på baggrund af bestemmelser, der på en række punktermå anses for strengere end de betingelser, som nu foreslås gennemført.Der kan som eksempel herpå nævnes tilfælde, hvor en udlænding f.eks. harbestået Prøve i Dansk 2 i stedet for Prøve i Dansk 1.Er dette tilfældet, kan der efter Justitsministeriets opfattelse ikke stilleskrav om, at udlændingen skal opfylde den pågældende betingelse.Nogle af de betingelser, der foreslås overført, er dog udformet således, atder er tale om krav om, at den pågældende aktuelt er godt integreret. Detgælder beskæftigelseskravet, hvor udlændinge skal have været i beskæfti-49
gelse eller – som foreslået – i uddannelse i 3 år inden for de seneste 5 år. Isådanne tilfælde er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag forat undtage fra kravet om, at betingelsen skal være opfyldt, uanset om ud-lændingen tidligere har opfyldt et krav af lignende karakter i forbindelsemed meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Noget andet er, at denpågældende udlænding kan medregne den pågældende beskæftigelsesperi-ode, hvis denne ligger inden for de seneste 5 år.Selvforsørgelseskravet, der er et tilsvarende aktuelt integrationskrav, fore-slås ligeledes at finde anvendelse, uanset om den pågældende tidligere ermeddelt tidsubegrænset opholdstilladelse og i den forbindelse har opfyldtet lignende krav.Vandelskravene er ikke knyttet til en bestemt periode og skal derfor findeanvendelse.Særligt for så vidt den gruppe af udlændinge, der har fået meddelt tidsube-grænset efter de nugældende regler, dvs. efter de betingelser, der følger afpointsystemet, bemærkes, at denne gruppe af udlændinge hidtil ikke harværet omfattet af kravet om de overførte betingelser for tidsubegrænsetopholdstilladelse. Det foreslås på den baggrund, at udlændinge, som harfået tidsubegrænset opholdstillade efter de nugældende regler, fortsat ikkeskal være omfattet af de overførte betingelser ved ansøgning om ægtefæl-lesammenføring.For så vidt angår det forhold, at der stilles forskellige betingelser for ægte-fællesammenføring til herboende ægtefæller med og uden dansk indføds-ret, således at herboende udlændinge, der har opnået tidsubegrænset op-holdstilladelse efter de tidligere gældende regler, foruden at skulle havehaft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år, fremover ligeledes skal opfyl-de de gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, for atkunne blive ægtefællesammenført, fremgår det af bemærkningerne til lovnr. 601 af 14. juni 2011, at der kan henvises til Højesterets dom i U2005.2086 H. Her vurderede Højesteret om det kunne anses for konventi-onsstridigt, at der blev opstillet forskellige betingelser for ægtefællesam-menføring baseret på statsborgerskab. Sagen vedrørte spørgsmålet om,hvorvidt det var i strid med EMRK artikel 14, jf. EMRK artikel 8, at detdaværende tilknytningskrav ikke blev stillet over for danske statsborgere,men kun over for herboende udlændinge. Højesteret fastslog, at en sådanforskelsbehandling på grundlag af indfødsret ikke er i strid med diskrimi-nationsforbuddet i artikel 14 i EMRK sammenholdt med artikel 8 og hen-
50
viste i den forbindelse til EMDs dom af 28. maj 1985 i sagen Abdulaziz,Cabales og Balkandali mod UK, præmisserne 84-86.I bemærkningerne henvises der endvidere til U 2010.1035 H. Sagen om-handlede det gældende tilknytningskrav, hvoraf personer med dansk ind-fødsret også er omfattet, medmindre de har haft dansk indfødsret i 28 år.Spørgsmålet var, om 28-års reglen kunne anses for at være i strid medEMRK artikel 14, jf. artikel 8, da der skelnes imellem, i hvor lang tid enperson har haft dansk indfødsret, og om dette således var diskriminationmod tidligere udenlandske statsborgere, som ikke er født med dansk ind-fødsret, men først senere har erhvervet dette f.eks. som voksne.Som det er refereret i bemærkningerne, anfører Højesterets flertal bl.a. føl-gende: »Menneskerettighedsdomstolens praksis har en person ikke en ube-tinget ret til i sit hjemland at blive familiesammenført med en udlænding,idet der også i forhold til statsborgere kan tages tilknytningsforhold i be-tragtning. Det er ikke i sig selv konventionsstridigt, hvis en stat i sin lov-givning forskelsbehandler mellem grupper af statsborgere i relation til mu-ligheden for at blive familiesammenført med en udlænding i statsborger-landet«.Højesterets flertal henviser i den forbindelse til Menneskerettighedsdom-stolens dom af 28. maj 1985 i sagen Abdulaziz, Cabales og Balkandalimod UK, præmis 88, og anfører, at »[h]er fandt Domstolen, at det ikke varkonventionsstridigt, at en person, der er født i Egypten, og som senere varrejst til UK og blevet statsborger i UK og Kolonierne, var ringere stillet irelation til at opnå ret til familiesammenføring med en udlænding end enstatsborger, der var født i UK, eller som havde en forælder, der var født iUK.«Højesterets flertal henviser endvidere i sine præmisser til, at »I alminde-lighed vil det være sådan, at en 28-årig, der har haft dansk indfødsret frafødslen, vil have en større reel tilknytning til Danmark og indlevelse i detdanske samfund, end en 28-årig, der – som B – først som ung eller voksenhar fået forbindelse til det danske samfund. Dette gælder også for de dan-ske statsborgere, der – f.eks. i forbindelse med uddannelse eller arbejde –har opholdt sig i udlandet i en kortere eller længere periode. Efter voresopfattelse bygger 28 – års – reglen således på et objektivt kriterium, dermå anses for sagligt begrundet i hensynet til at udpege en gruppe af stats-borgere, der ud fra en generel betragtning har en sådan tilknytning tilDanmark, at det vil være uproblematisk at tillade familiesammenføring51
med en udenlandsk ægtefælle eller samlever her i landet, idet der normaltvil kunne ske en vellykket integration i det danske samfund.«Justitsministeriet kan henholde sig til disse bemærkninger.4. Udvidelse af Flygtningenævnet4.1 Gældende retFlygtningenævnet blev oprettet ved lov nr. 226 af 8. juni 1983.Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelsertruffet af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. udlændingelovens § 53 a.Flygtningenævnet består i dag af en formand, et antal næstformænd og an-dre medlemmer. Medlemmerne er uafhængige og kan ikke modtage ellersøge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller or-ganisation. Dette fremgår af udlændingelovens § 53, stk. 1, 1. og 2. pkt.Flygtningenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdom-mer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skalvære advokater eller gøre tjeneste i Justitsministeriets departement, dogikke i Flygtningenævnets Sekretariat. Dette fremgår af § 53, stk. 2, 2. pkt.Det følger af § 53, stk. 2, 3. pkt., at integrationsministeren – nu justitsmini-steren – fastsætter antallet af næstformænd og andre medlemmer.Formanden og næstformændene udgør Flygtningenævnets formandskab.Formandskabet beskikker medlemmer efter indstilling fra henholds-vis Domstolsstyrelsen, Advokatrådet og justitsministeren, jf. § 53, stk. 3. Ipraksis er de medlemmer, der udpeges af justitsministeren juridiske med-arbejdere, således at nævnet består af tre juridiske medlemmer.Beskikkelsesperioden er højst fire år. Flygtningenævnets medlemmer harret til genbeskikkelse. Genbeskikkes formanden, fortsætter den pågælden-de automatisk som formand.Hvervet som medlem ophører, når medlemmet fratræder efter eget ønske,når medlemmet ikke længere organisatorisk har den tilknytning, som varbaggrunden for den oprindelige beskikkelse, og ved udgangen af den må-ned, hvor medlemmet fylder 70 år, jf. herved § 53, stk. 4.Retsplejelovens §§ 49-50 om afsættelse af dommere finder tilsvarende an-vendelse med hensyn til Flygtningenævnets medlemmer, jf. herved § 53,52
stk. 1, 3. pkt. Dette betyder, at medlemmerne kun kan afsættes ved dom,og at Den Særlige Klagerets kompetence i forhold til dommere finder til-svarende anvendelse på medlemmer af Flygtningenævnet.Ved Flygtningenævnets behandling af en sag medvirker nævnets formandeller en næstformand, der er mødeleder. Desuden medvirker en advokat oget medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement, jf. § 53, stk.6.Afgørelserne i nævnet træffes efter stemmeflertal, jf. § 56, stk. 7. Hvertmedlem har én stemme.Det fremgår af § 56, stk. 8, at Flygtningenævnets afgørelser er endelige.4.2. Justitsministeriets forslag til ændringer4.2.1. Forslag om udvidelse af Flygtningenævnet med to medlemmerDet foreslås at udvide Flygtningenævnet med to medlemmer.Forslaget indebærer, at Flygtningenævnet udvides med et medlem, derindstilles af Dansk Flygtningehjælp, og et medlem, der her i landet gør tje-neste i Udenrigsministeriets departement.Flygtningenævnet vil således ved behandlingen af en konkret sag fremoverbestå af 5 medlemmer. Udover formanden eller næstformanden, der erdommere, drejer det sig om en advokat, et medlem, der indstilles af DanskFlygtningehjælp, et medlem, der her i landet gør tjeneste i Udenrigsmini-steriets departement, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministerietsdepartement.Dette svarer til, hvad der var gældende før den 1. juli 2002.Som en vigtig del af oplysningsgrundlaget i alle sager, hvor Flygtninge-nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt en person skal meddeles asyl, indgårbåde generelle baggrundsoplysninger og konkrete oplysninger om bl.a.asylansøgerens hjemland. Disse oplysninger indsamles i dag bl.a. viaUdenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp.Dansk Flygtningehjælp bistår og vejleder asylansøgere og flygtninge her ilandet og deltager endvidere i humanitære projekter i flere asylproduce-53
rende lande. Udenrigsministeriet har og har haft en kontinuerlig tilstede-værelse i adskillige af de lande, hvorfra Danmark modtager asylansøge-re. Både Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet besidder såledesstor viden om de særlige spørgsmål, som er relevante for asylområdet.Dansk Flygtningehjælp udpeger og indstiller medlemmer, som DanskFlygtningehjælp efter en konkret vurdering finder kan varetage opgavenbedst muligt. Dansk Flygtningehjælps indstilling af nævnsmedlemmer erpersonlig, og hvervet som nævnsmedlem indstillet af Dansk Flygtninge-hjælp ophører således ikke, selvom medlemmet måtte ændrer organisato-risk tilknytning, f.eks. i form af jobskifte.Kun ansatte, der her i landet gør tjeneste i Udenrigsministeriets departe-ment, kan repræsentere Udenrigsministeriet i Flygtningenævnet. Det bety-der, at et nævnsmedlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriet, og som ud-stationeres i udlandet, ophører som nævnsmedlem. Såfremt andre vilkårforbundet med tjeneste i Udenrigsministeriets departement gør sig gælden-de, f.eks. rotation til en stilling med mange tjenesterejser, kan dette ligele-des medvirke til ophør af nævnsmedlemskab.Det fremgår af udlændingelovens § 53, stk. 1, 2. pkt., at Flygtningenæv-nets medlemmer er uafhængige og ikke kan modtage eller søge instruktionfra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation. Detteindebærer som hidtil, at nævnsmedlemmerne er funktionelt uafhængige afden beskikkende eller indstillende myndighed. Medlemmerne bedømmerden enkelte sag i Flygtningenævnet ud fra deres personlige vurdering ogfaglige indsigt og kan ikke drøfte konkrete sager med den beskikkende el-ler indstillende myndighed forud for sagens behandling i nævnet. Der erikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring heraf.Efter udlændingelovens § 53, stk. 11, stiller Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integration (tidligere Justitsministeriet) sekretariatsbistandtil rådighed for Flygtningenævnet. Flygtningenævnets Sekretariats opgaverer nærmere beskrevet i Flygtningenævnets bekendtgørelse nr. 1089 af 25.november 2009 om forretningsorden for Flygtningenævnet §§ 20 – 27.Flygtningenævnets Sekretariat forbereder asylsagerne, således at sagerneer klar til at blive behandlet og afgjort af nævnet. Forberedelsen af sagerneindebærer – udover en kontrol af sagens bilag – bl.a. stillingtagen til, omfremmedsprogede bilag og dokumenter skal oversættes, og om der børindhentes akter fra andre asylsager, eksempelvis vedrørende familiemed-54
lemmer til ansøgeren. Herudover sørger sekretariatet for, at nævnet i for-bindelse med nævnsbehandlingen er i besiddelse af de relevante bag-grundsoplysninger om forholdene i de lande, hvorfra Danmark modtagerasylansøgere, samt om generelle asylrelevante spørgsmål, der ikke knyttersig til særlige geografiske områder, herunder generelle guidelines fraUNHCR, og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,FN’s Torturkomité og FN’s Menneskerettighedskomité. Sekretariatet ud-arbejder endvidere praksisoversigter til brug for nævnet, ligesom sekretari-atet bistår nævnet med undersøgelse af juridiske problemstillinger vedrø-rende særlige asylretlige spørgsmål og udarbejdelse af høringstemaer oghøringssvar. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring heraf.
De indstillende myndigheder og organisationer kan som i dag fremsendemateriale både om konkrete lande og om særlige asylretlige spørgsmål tilFlygtningenævnets Sekretariat med henblik på optagelse på baggrundsma-terialet og udsendelse til alle nævnsmedlemmer. I dag modtager Flygtnin-genævnet f.eks. de landeprofiler, som Dansk Flygtningehjælp løbende ud-arbejder på en række af de lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere.Disse landeprofiler indgår i Flygtningenævnets baggrundsmateriale. Til-svarende modtager Flygtningenævnet fra Udenrigsministeriet høringssvarbåde til brug for konkrete asylsager og sager af mere generel karakter. I detomfang sådanne høringssvar har generel interesse for asylsagsbehandlin-gen, bliver de – i anonymiseret form – optaget på Flygtningenævnets bag-grundsmateriale. Herudover kan nævnes, at Flygtningenævnet i tilknytningtil behandling af konkrete asylsager har modtaget udtalelser fra UNHCRom generelle retsspørgsmål indhentet af ansøgerens beskikkede advokat tilbrug for sagen. Sådanne udtalelser er ligeledes – i anonymiseret form – op-taget på nævnets baggrundsmateriale.Herudover kan den indstillende myndighed eller organisation afholde mø-der for alle nævnsmedlemmer indstillet af den pågældende myndighed el-ler organisation vedrørende forholdene i udvalgte lande eller regioner ellersærlige asylretlige spørgsmål.De nævnsmedlemmer, som er indstillet af den samme myndighed eller or-ganisation, kan endvidere ligesom i dag mødes efter behov, herunder medhenblik på drøftelse af spørgsmål, som er planlagt behandlet på et kom-mende møde i koordinationsudvalget, og udfaldet af disse drøftelser m.v.
55
4.2.2. Forslag om begrænsning af nævnsmedlemmernes beskikkelsesperio-deI dag beskikkes Flygtningenævnets medlemmer for en periode på 4 år medret til genbeskikkelse.Det foreslås, at Flygtningenævnets medlemmer fremadrettet beskikkes foren periode på 4 år med ret til genbeskikkelse for yderligere 4 år, hvoreftergenbeskikkelse ikke længere kan finde sted.Forslaget indebærer, at medlemmer af Flygtningenævnet højst kan sidde 8år, hvorefter hvervet som nævnsmedlem ophører.Med forslaget sikres det, at der sker en løbende udskiftning af alle nævns-medlemmer, samtidig med at den forholdsvis lange samlede beskikkelses-periode på 8 år giver nævnet mulighed for en vis kontinuitet i arbejdet.For at styrke Flygtningenævnets uafhængighed, gives nævnsmedlemmerneret til genbeskikkelse efter den første periode på 4 år.Inden for beskikkelses- og genbeskikkelsesperioden kan nævnsmedlem-merne som i dag udtræde efter eget ønske, ligesom et medlem udtræder,ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år, eller når betin-gelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt, dvs. når etmedlems ansættelse i Udenrigsministeriet eller Justitsministeriet ophører,når et medlem deponerer sin advokatbestalling, eller når en dommer går af.Som nævnt er Dansk Flygtningehjælps indstilling af nævnsmedlemmerpersonlig, og hvervet som nævnsmedlem indstillet af flygtningehjælpenophører således ikke, selvom medlemmet måtte ændre organisatorisk til-knytning, f.eks. i form af jobskifte.Herudover kan medlemmerne af Flygtningenævnet kun afsættes ved domefter de regler, som gælder for dommere.Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 53, stk. 2, 3. pkt., om at in-tegrationsministeren – nu justitsministeren – fastsætter antallet af næstfor-mænd og andre medlemmer, ophæves, da spørgsmålet om antallet afnævnsmedlemmer i praksis ikke er blevet forelagt for integrationsministe-ren (nu justitsministeren).
56
I dag tilrettelægger Flygtningenævnets Sekretariat således, hvor mangenævnsmøder der kan afholdes, når der henses til antallet af sager og antal-let af ansatte i sekretariatet til at varetage nævnsmøderne. Når sekretariatethar fastlagt antallet af nævnsmøder i en periode fremover, drøftes det på etmøde i koordinationsudvalget, om der er tilstrækkeligt med nævnsmed-lemmer fra de enkelte organisationer og myndigheder til at dække de plan-lagte møder forsvarligt. De enkelte medlemmer af koordinationsudvalgetanmoder herefter deres egen organisation eller myndighed om, at der ind-stilles et antal nye medlemmer til Flygtningenævnet, hvorefter den enkelteorganisation eller myndighed indstiller et antal nye medlemmer, somFlygtningenævnets formandskab og koordinationsudvalget herefter god-kender.Denne praksis opretholdes.Med en løbende udskiftning af nævnsmedlemmer vil nævnet kunne regule-re antallet af medlemmer i lyset af den skiftende sagstilgang til nævnet, så-ledes at antallet af nævnsmedlemmer i perioder med lavere sagstilgang kanreduceres, således at alle nævnsmedlemmer møder med en passende fre-kvens.5. Ændring af udvisningsreglerne5.1. Gældende regler5.1.1 Udvisning og betinget udvisningUdlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9år, dog 8 år hvis der er tale om udlændinge med opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7 (asyl), kan udvises, hvis de idømmes ubetinget fri-hedsstraf for bestemte straffelovsovertrædelser. Det gælder uanset friheds-straffens længde og varigheden af udlændingens ophold i Danmark, jf. ud-lændingelovens § 22, nr. 4-8. I andre tilfælde kan de udvises, hvis deidømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller mindst 1 års fængselfor flere strafbare forhold eller tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf,jf. udlændingelovens § 22, nr. 1-3.Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5år, kan udover de tilfælde, der er nævnt i § 22, nr. 4-8 udvises, hvis deidømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller af mindst 6 månedersfængsel for flere strafbare forhold eller tidligere har fået en ubetinget fri-hedsstraf, jf. udlændingelovens § 23, nr. 1-3.57
Andre udlændinge, dvs. udlændinge som ikke har haft lovligt ophold her ilandet i mere end de sidste 5 år, kan herudover udvises, hvis de idømmesbetinget eller ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens § 24, nr. 2.Med frihedsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, som indebærer el-ler giver mulighed for frihedsberøvelse, f.eks. dom til forvaring, dom tilanbringelse i hospital for sindslidende og ungdomssanktion.Udvisningsadgangen efter udlændingelovens §§ 22-24, der angår udvis-ning ved dom, knyttes således til den konkret idømte straf for den begåedekriminalitet.Bestemmelserne suppleres bl.a. af reglerne om administrativ udvisning,herunder bestemmelsen i udlændingelovens § 25 a, stk. 1, hvorefter en ud-lænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end desidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen uden for de i §§ 22-24nævnte tilfælde er dømt for visse nærmere angivne lovovertrædelser, her-under straffelovens § 244 og lov om våben og eksplosivstoffer, eller ud-lændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet un-der eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold.En afgørelse om udvisning træffes i to led. Først vurderes det, om det kri-minelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne nævnt ovenfor. Erdette tilfældet, vurderes det konkret, om der er forhold, der taler imod ud-visning. Vurderingen af, om der konkret er forhold, som medfører, at deralligevel ikke bør ske udvisning, tager udgangspunkt i udlændingelovens §26.Det fremgår af § 26, stk. 1, at det ved en afgørelse om udvisning efter §§25 a-25 c, altid skal vurderes, om udvisning må antages at virke særlig be-lastende navnlig på grund af en række i bestemmelsen opremsede hensyn.Disse omhandler bl.a. udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmarkog hjemlandet samt udlændingens alder, helbredstilstand og andre person-lige forhold.Det fremgår af § 26, stk. 2, at en udlænding altid skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarksinternationale forpligtelser. Dette gælder alle udlændinge.
58
Udlændingelovens § 26, stk. 2, skal anvendes i overensstemmelse meddanske myndigheders forpligtelser til i forbindelse med en afgørelse omudvisning at inddrage hensyn, der følger af Danmarks internationale for-pligtelser, herunder bl.a. artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention.Bestemmelsen i § 26, stk. 2, betyder, at udlændinge, der idømmes friheds-straf for begået kriminalitet, udvises, og at udvisning kun kan undlades,hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationaleforpligtelser.Bestemmelsen i § 26, stk. 2, fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 758 af29. juni 2011, hvor reglen blev skærpet. Tidligere skulle der ske udvisning,medmindre de i § 26, stk. 1, nævnte forhold afgørende talte derimod, og §26, stk. 2, omfattede kun sager om udvisning efter § 22, nr. 4-8, og § 25.Ved samme lov blev reglerne om betinget udvisning skærpet.Det fremgår af § 24 b, stk. 1, at en udlænding udvises betinget, hvis derikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dettemed sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,jf. § 26, stk. 2.Bestemmelsen i § 24 b, stk. 1, indebærer, at der altid skal ske betinget ud-visning i tilfælde, hvor en udlænding er idømt frihedsstraf for begået kri-minalitet efter §§ 22-24, men hvor der ikke kan ske udvisning, fordi dettemed sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,jf. herved § 26, stk. 2.Tidligere kunne der ske betinget udvisning, hvis der ikke fandtes at værefuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24,fordi udvisning måtte antages at virke særligt belastende, jf. den dagæl-dende § 26, stk. 1.Herudover indebar lov nr. 758 af 29. juni 2011, at en udlænding, der eridømt betinget udvisning, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vilvære i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågæl-dende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold,som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, jf. § 24 b, stk. 3, 1.pkt. Hvis der ikke kan udvises, som følge af Danmarks internationale for-pligtelser, skal udlændingen udvises betinget på ny.59
Bestemmelsen i § 24 b, stk. 3, 1. pkt., indebærer således, at en udlænding,der tidligere er idømt betinget udvisning, og som i prøvetiden begår nykriminalitet, der medfører frihedsstraf, skal udvises. Udvisning kan kunundlades, hvis denne med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser. Hvis der ikke kan udvises som følge af Danmarksinternationale forpligtelser, skal udlændingen udvises betinget på ny.Tidligere kunne en udlænding, der var betinget udvist, udvises, hvis denpågældende i prøvetiden begik nyt strafbart forhold, som kunne give an-ledning til udvisning efter §§ 22-24, dog ikke, hvis udvisning måtte anta-ges at virke særlig belastende.5.1.2. EU-reglerneDer er ingen regler i dansk lovgivning, der særskilt regulerer udvisning afEU-borgere. Udgangspunktet er derfor, at hjemmelsbestemmelserne forud- og afvisning af EU/EØS-statsborgere følger af udlændingelovens al-mindelige regler. EU-reglerne om fri bevægelighed m.v. sætter imidlertidgrænser for medlemsstaternes adgang til at udvise EU-borgere og deresfamiliemedlemmer.Opholdsdirektivets generelle principper for og beskyttelse mod udsendelseer gennemført i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsen, jf. bekendtgø-relse nr. 474 af 12. maj 2011.Endvidere fastlægges EU-rettens almindelige forrang i udlændingelovens§ 2, stk. 3, hvorefter reglerne om bl.a. udvisning kun finder anvendelse påudlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligtmed disse regler.Statsborgere i EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge) og i Schweizsamt deres familiemedlemmer er tillige omfattet af EU-reglerne om fri be-vægelighed. Udlændingelovens § 2, stk. 1-3, finder derfor også anvendelsepå disse statsborgere.Udlændingemyndighederne og de danske domstole skal i hver enkelt sag,hvor der rejses spørgsmål om udvisning af en EU-borger, foretage en kon-kret vurdering af udvisningens overensstemmelse med EU-retten.En EU-borger kan efter EU-reglerne udvises, når hensyn til den offentligeorden, sikkerhed og sundhed tilsiger dette. Direktiv 2004/38/EF, kapitelVI, artikel 27-33, indeholder de nærmere regler om medlemsstaternes mu-60
ligheder for at begrænse EU-borgeres ret til indrejse og ophold af hensyntil den offentlige orden, sikkerhed og sundhed.Det følger af § 38 i EU-opholdsbekendtgørelsen, at afgørelser truffet efterudlændingeloven eller denne bekendtgørelse i forhold til EU-statsborgereog deres familiemedlemmer, jf. § 2, af hensyn til den offentlige orden ellersikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippetog udelukkende kan begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Dermå ikke lægges økonomiske betragtninger til grund. En tidligere straffe-dom kan ikke i sig selv begrunde en sådan afgørelse. Den personlige ad-færd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, derberører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke ved-rører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, måikke anvendes.Efter § 39 i EU-opholdsbekendtgørelsen skal der ved afgørelse om ophøraf opholdsret i medfør af denne bekendtgørelse eller ved afgørelse om af-visning eller udvisning efter udlændingeloven af EU-statsborgere eller de-res familiemedlemmer jf. § 2, af hensyn til den offentlige orden eller sik-kerhed tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i landet,den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiskesituation, samt sociale og kulturelle integration her i landet og tilknytningtil hjemlandet og andre relevante hensyn.5.2. Forslag om at ophæve udvisningsbestemmelsernes henvisning til”med sikkerhed”Det fremgår af § 26, stk. 2, at en udlænding altid skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarksinternationale forpligtelser. Dette gælder alle udlændinge.Det fremgår af § 24 b, stk. 1, at en udlænding altid skal udvises betinget,hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, for-di dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser, jf. § 26, stk. 2.Det fremgår af § 24 b, stk. 3, at en udlænding, der er idømt betinget udvis-ning efter § 24 b, stk. 1, altid skal udvises, medmindre dette med sikkerhedvil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågæl-dende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold,som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøveti-dens udløb foretages rettergangsskridt. Det fremgår endvidere, at udlæn-61
dingen skal udvises betinget på ny, hvis der ikke kan ske udvisning, jf. §26, stk. 2.Regeringen foreslår, at ordene ”med sikkerhed” udgår af de nævnte be-stemmelser.Med forslaget ønsker regeringen at understrege, at det ene og alene er optil domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning eller be-tinget udvisning er mulig inden for rammerne af Danmarks internationaleforpligtelser.Der vil fortsat i alle sager om udvisning efter §§ 22-24 – dvs. i alle de til-fælde, hvor domstolene tager stilling til spørgsmålet om udvisning i for-bindelse med en straffedom, der indebærer frihedsstraf – skulle foretagesen skærpet afvejning efter § 26, stk. 2, af, om der kan ske udvisning.Den klare hovedregel i udvisningssager, hvor udlændinge idømmes fri-hedsstraf for begået kriminalitet, vil således fortsat være, at der skal skeudvisning. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning vil være i stridmed Danmarks internationale forpligtelser.5.3 Forslag om at undtage EU-borgere for reglerne om betinget udvisning
Som nævnt i afsnit 5.1. skal en udlænding efter de gældende regler udvisesbetinget, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1, hvis der ikke er grundlag forat udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil væ-re i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. Dettegælder alle udlændinge, også EU-borgere.Det foreslås, at udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne undtages forreglerne om betinget udvisning.6. Kompetence til at udstede langtidsvisa i sager om opholdstilladelse medhenblik på adoption6.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, kan der gives opholdstilladelse tilmindreårige udlændinge med henblik på bl.a. adoption. Afgørelser om op-holdstilladelse træffes normalt af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelo-vens § 46, stk. 1, men justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
62
bl.a. afgørelser om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 3, kan træffes afandre myndigheder end Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46 c.Sager om adoption behandles af statsforvaltningerne, der er bemyndiget tilat træffe afgørelse om opholdstilladelse til udenlandske adoptivbørn efterudlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, jf. udlændingebekendtgørelsens § 40,stk. 1.Statsforvaltningernes kompetence omfatter meddelelse af opholdstilladelsetil udenlandske adoptivbørn, hvor der ikke foreligger en udenlandsk adop-tionsafgørelse, eller hvor den udenlandske adoptionsafgørelse ikke aner-kendes i Danmark, samt meddelelse af opholdstilladelse til udenlandskeadoptivbørn, hvor den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes i Dan-mark, men hvor adoptivbarnet ikke bliver dansk statsborger ved gennem-førelsen af adoptionen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 1,jf. § 40, stk. 1.Frem til foråret 2011 var sagsbehandlingen tilrettelagt således, at statsfor-valtningen – hvis der var en dansk repræsentation i barnets hjemland –bemyndigede repræsentationen til at udstede en opholdssticker (klister-mærke som dokumentation for opholdstilladelsen), som adoptanternesammen med barnet skulle henvende sig på repræsentationen for at få satind i barnets pas. Var der ikke en dansk repræsentation i barnets hjemland,udstedte statsforvaltningen – samtidig med at tilladelsen til adoption af etbarn fra et tredjeland blev givet – opholdstilladelsen i form af en opholds-sticker, der blev indsat i et laissez-passer til barnet. Laissez-passeret medopholdsstickeren blev sendt til adoptionsorganisationen og udleveret tiladoptanterne, som på den måde – umiddelbart efter at have fået tilladelsentil adoption – kunne hente adoptivbarnet i hjemlandet og indrejse direkte iDanmark uden yderligere kontakt med andre myndigheder.Den 20. maj 2011 trådte der nye regler om udformning af opholdstilladel-ser i kraft med lov nr. 463 af 18. maj 2011 om ændring af udlændingelo-ven (Gennemførelse af forordning om ændring af forordning om ensartetudformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, præcisering afgennemførelsen af opholdsdirektivet m.v.). Lovændringen, der gennemfør-te Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ensartet udformning af op-holdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, indebærer bl.a., at opholdstilla-delser til tredjelandsstatsborgere skal udformes på samme måde i form afet opholdskort med biometriske kendetegn. Det betyder, at der ikke længe-
63
re kan gives opholdstilladelse i form af en sticker. Opholdskortet kan førstudstedes efter udlændingens indrejse i Danmark.Visumpligtige udlændinge, som opholder sig i hjemlandet, når de medde-les opholdstilladelse, skal derfor have udstedt et særligt visum (et langtids-visum), jf. udlændingelovens § 4 a, stk. 3, normalt via en dansk repræsen-tation i udlandet, for at indrejse i Danmark, hvorefter opholdskortet kanudstedes.Der udstedes normalt ikke opholdskort til udlændinge under 18 år med op-holdstilladelse i Danmark, der har fast ophold hos forældremyndighedensindehaver, når forældremyndighedens indehaver har lovligt ophold, jf. ud-lændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Der kan udstedes bevis for op-holdstilladelsen, hvis der ansøges herom, jf. udlændingebekendtgørelsens§ 23, stk. 2. Barnet er ikke fritaget for opholdstilladelse, men af praktiskeårsager udstedes der ikke et opholdskort, men barnet skal – hvis det erstatsborger i et visumpligtigt land – have visum for at indrejse i Danmark,når opholdstilladelsen gives.Kompetencen til at udstede visum er udtrykkelig fastlagt i udlændingelo-ven, hvorefter det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelser herom, jf.udlændingelovens § 46, stk. 1. Kompetence til visumudstedelse kan endvi-dere overlades til repræsentationerne og, i særlige tilfælde, til politiet, jf.udlændingelovens § 47, stk. 2, 1. pkt. og § 47 a. Statsforvaltningerne harderimod ikke kompetence på visumområdet.Statsforvaltningerne behandler selve adoptionssagen, meddeler opholdstil-ladelse og udsteder laissez-passer til adoptivbørn fra tredjelande. De nyeregler om opholdskort betyder, at statsforvaltningerne må sende sagen tilUdlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingeservice bemyndigerden relevante repræsentation, dvs. enten en dansk repræsentation i barnetshjemland eller repræsentationen for et land, som Danmark har indgået enrepræsentationsaftale med, til at udstede visum til adoptivbarnet. Det for-længer sagsbehandlingstiden, at Udlændingestyrelsen skal inddrages.6.2. Justitsministeriets forslag til ændringer
Statsforvaltningerne træffer afgørelser om opholdstilladelse til adoptiv-børn, og Udlændingestyrelsens afgørelse om visumudstedelse er baseret påafgørelsen om opholdstilladelse.
64
Sammenhængen mellem adoptionssagen, opholdssagen og den deraf afled-te visumsag samt praktiske sagsbehandlingsmæssige hensyn taler for, atstatsforvaltningerne i forbindelse med meddelelse af adoptions- og op-holdstilladelse og eventuelt udstedelse af laissezpasser til adoptivbarnetsamtidig enten bemyndiger den relevante repræsentation til at udstedelangtidsvisum eller selv udsteder langtidsvisum til brug for indsættelse i etlaissez passer.Det vil enten være en dansk repræsentation i barnets hjemland eller repræ-sentationen for et land, som Danmark har indgået repræsentationsaftalemed, som bemyndiges til at udstede langtidsvisum.. Adoptanterne skalsom i dag henvende sig på repræsentationen for at få indsat visumstickereni barnets rejsedokument.Det foreslås at ændre udlændingeloven, således at justitsministeren kan be-slutte, at statsforvaltningerne får kompetence til at træffe afgørelser omlangtidsvisum til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i medfør afudlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption.Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at statsforvaltningerne fårkompetence til at bemyndige repræsentationerne til at udstede langtidsvi-sum. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes således, at statsforvaltnin-gerne selv vil kunne udstede langtidsvisa.Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.9. Administrative konsekvenser for borgerne10. Ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget11. Miljømæssige konsekvenser12. Hørte myndigheder m.v.13. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
65
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1Til nr. 1Det foreslås at ændre selvforsørgelseskravet i sager, der er omfattet af § 9,stk. 12, dvs. i sager, hvor ægtefællesammenføring er betinget af, at denherboende udlænding opfylder en række betingelser, der er overført fra be-tingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse.Ændringen indebærer, at selvforsørgelseskravet, hvorefter en herboendeudlænding ikke de sidste tre år forud for ansøgning om opholdstilladelsehar modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrati-onsloven, justeres, således at modtagelsen af hjælp i form af enkeltståendeydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret tilforsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension ellertræder i stedet herfor, ikke skal være til hinder for opnåelse af ægtefælle-sammenføring.Selvforsørgelseskravet efter § 9, stk. 12, om de overførte betingelser fortidsubegrænset opholdstilladelse ved ægtefællesammenføring vil dermedsvare til det foreslåede selvforsørgelseskrav ved meddelelse af tidsube-grænset opholdstilladelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.Bestemmelsen i § 9, stk. 12, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen ermeddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter de regler, der foreslås ind-ført med dette lovforslag, eller de regler, der blev indført ved lov nr. 572 af31. maj 2010 (pointsystemet.)Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 og 3.8 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 266
Det foreslås, at kravet om underskrevet erklæring om integration og aktivtmedborgerskab i det danske samfund, afskaffes i sager, der er omfattet af §9, stk. 12, dvs. i sager, hvor ægtefællesammenføring er betinget af, at denherboende udlænding opfylder en række betingelser, der er overført fra be-tingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 3Det foreslås at ændre danskkravet i sager, der er omfattet af § 9, stk. 12,dvs. i sager, hvor ægtefællesammenføring er betinget af, at den herboendeudlænding opfylder en række betingelser, der er overført fra betingelsernefor tidsubegrænset opholdstilladelse.Forslaget indebærer, at danskkravet ændres til krav om bestået Prøve iDansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.Danskkravet efter § 9, stk. 12, om de overførte betingelser for tidsube-grænset opholdstilladelse ved ægtefællesammenføring vil dermed svare tildet foreslåede danskkrav ved meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-delse, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, finder bestem-melsen i § 9, stk. 12, ikke anvendelse, hvis udlændingen er meddelt tids-ubegrænset opholdstilladelse efter de regler, der foreslås indført med dettelovforslag, eller de regler, der blev indført ved lov nr. 572 af 31. maj 2010(pointsystemet.)Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 og 3.8 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 4Med den foreslåede bestemmelse ophæves beskæftigelseskravet og kravetom opfyldelse af en række supplerende betingelser i sager, der er omfattetaf § 9, stk. 12, dvs. i sager, hvor ægtefællesammenføring er betinget af, atden herboende udlænding opfylder en række betingelser, der er overførtfra betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse.
67
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at kravene erstattes af etkrav om beskæftigelse eller uddannelse i 3 år inden for de seneste 5 år.Kravet vil dermed svare til kravet om beskæftigelse eller uddannelse i sa-ger om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3.Da de enkelte bestemmelser i § 9, stk. 12, skal afspejle de gældende betin-gelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, foreslås bestemmelsen i nr. 7ændret i overensstemmelse hermed.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.5 og 3.8.Til nr. 5Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 13, skal en herboende udlæn-ding som betingelse for ægtefællesammenføring ikke opfylde de overførtebetingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis ud-lændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældenderegler herfor, dvs. pointsystemet. Tilsvarende gælder, hvis udlændingenhelt eller delvist er undtaget fra at skulle opfylde betingelserne for medde-lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Den foreslåede bestemmelse foreslås videreført, dog således at bestemmel-sen justeres som følge af, at der ikke længere skal gælde et pointkrav foropnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og som følge af de foreslåedejusteringer af, hvornår en udlænding kan meddeles tidsubegrænset op-holdstilladelse, uanset at betingelserne herfor ikke er opfyldt.Som konsekvens af, at pointsystemet foreslås afskaffet, foreslås bestem-melsen i § 9, stk. 13, ændret, således at der ikke længere henvises til kravetom opnåelse af 100 point som betingelser for meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse, men alene generelt henvises til § 11, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at i tilfælde, hvor en ud-lænding er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingel-serne herfor ikke er opfyldt, skal den pågældende ikke opfylde de overfør-te betingelse ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det dre-jer sig om de tilfælde, der er omfattet af § 11, stk. 10, (om udlændinge, derindgiver ansøgning inden det fyldte 19. år), stk. 11 (om udlændinge, derhar et stærkt tilknytningsforhold til Danmark), stk. 14 (om udlændinge, derer undtaget som følge af Danmarks internationale forpligtelser) og stk. 15(om udlændinge med opholdstilladelse efter § 7 eller 8).
68
Der henvises til afsnit 3.1 og 3.6.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 6Det foreslås at ændre§ 9, stk. 14, 1. pkt.,jf. lovforslagets § 1, nr. 6, såledesat bestemmelsens indhold svarer til bestemmelsen i § 11, stk. 10, som af-fattet ved lovforslagets § 1, nr. 18.Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 14, anses beskæftigelseskraveti sager om ægtefællesammenføring, der er omfattet af § 9, stk. 12, for op-fyldt, hvis den herboende person oppebærer dansk folkepension.Denne bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelo-vens § 11, stk. 10, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstil-ladelse til en udlænding, som oppebærer dansk folkepension, uanset at ud-lændingen ikke opfylder beskæftigelseskravet.For at sikre parallelitet mellem de overførte betingelse for tidsubegrænsetopholdstilladelse ved ægtefællesammenføring, jf. § 9, stk. 12, og de al-mindelige betingelser herfor, jf. § 11, stk. 3, foreslås bestemmelsen § 9,stk. 14, ændret.Ændringen indebærer, at der fremadrettet ikke kan stilles beskæftigelses-krav til udlændinge, der forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholds-tilladelse har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension.Derudover foreslås en konsekvensændring af bestemmelsen.Der henvises lovforslaget almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.3.Til nr. 7Efter den foreslåede ændring af§ 9, stk. 14, 2. pkt.,jf. lovforslagets § 1, nr.7, ændres henvisningen til nr. 7 og 8 til nr. 6, som en konsekvens af lov-forslagets § 1, nr. 4, hvorefter den gældende § 9, stk. 12, nr. 7 og 8, ophæ-ves, og der i stedet indsættes et nyt nr. 6.Til nr. 8Ved den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, atophæve kravet om, at en udlænding skal opnå mindst 100 point for at kun-ne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.69
Der henvises lovforslaget almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.Til nr. 9Den foreslåede ændring af§ 11, stk. 4,der bliver stk. 3, er en konsekvensaf, at kravet om opnåelse af point som betingelse for meddelelse af tids-ubegrænset opholdstilladelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,hvorved § 11, stk. 3, ophæves.Der henvises til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 10Den foreslåede ændring af§ 11, stk. 4, nr. 1,der bliver stk. 3, nr. 1, inde-bærer, at opholdskravet ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladel-se ændres fra 4 år til 5 år.En udlænding skal således som udgangspunkt have haft 5 års lovligt op-hold her i landet for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse.Ved opgørelsen af perioden på 5 år skal perioder, hvor udlændingen haropholdt sig uden for landet, som i dag som udgangspunkt fratrækkes,medmindre der er tale om kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelsemed ferie. Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, jf.lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås der givet visse styrkede muligheder for,at ophold i udlandet kan medregnes ved opgørelsen af opholdskravet, ogder foreslås derfor indsat en henvisning hertil i bestemmelsen.Som hidtil kan udlændinge, der har et stærkt tilknytningsforhold til Dan-mark, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom bl.a. opholds-kravet ikke opfyldes. Det drejer sig om udlændinge, der tilhører det danskemindretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret,udlændinge, der har danske forældre, og udlændinge, der har tilknytning tildet danske mindretal i Argentina, jf. hertil udlændingelovens § 11, stk. 11,der videreføres uændret.Efter udlændingelovens § 27, stk. 1, skal 5-årsperioden regnes fra tids-punktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøg-ningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for an-søgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholds-tilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunk-tet. Med hensyn til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter ud-70
lændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 (asyl), skal 5-årsperioden regnes fra tids-punktet for den første meddelelse af opholdstilladelse.Den tidsmæssige betingelse kan opfyldes både hvis udlændingen har haftopholdstilladelse efter samme bestemmelse i hele perioden, og hvis ud-lændingen skifter opholdsgrundlag under opholdet. En udlænding, som erfamiliesammenført med en herboende ægtefælle eller samlever efter ud-lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan dog kun opfylde den tidsmæssige be-tingelse ved ét og samme ægteskab eller samlivsforhold. Bliver den på-gældende skilt og gift på ny, starter opgørelsen af den tidsmæssige betin-gelse forfra.Den foreslåede ændring indebærer endelig, at det præciseres i bestemmel-sen, at udlændinge, der skal virke som religiøse forkyndere, missionærerm.v., kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved den fore-slåede henvisning til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 f.Religiøse forkyndere kan normalt få opholdstilladelse for 7 måneder medmulighed for forlængelse i op til 3 år. Disse udlændinge kan således ikkeopnå tidsubegrænset opholdstilladelse, da de ikke kan opfylde opholdskra-vet. En religiøs forkynder med vielseskompetence har dog mulighed for atfå opholdstilladelsen forlænget uden øvre tidsmæssig grænse. I dag med-deles religiøse forkyndere med vielseskompetence efter udlændingemyn-dighedernes praksis således tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de op-fylder betingelserne herfor. Med den foreslåede ændring præciseres det ibestemmelsen, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9 f også er omfattet.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 11Bestemmelserne i den gældende § 11, stk. 4, 3. og 4. pkt., hvorefter en ud-lænding med opholdstilladelse efter fribyordningen, jf. § 9 c, stk. 4, ogmedfølgende familie med ophold efter § 9 c, stk. 1, ikke kan meddelestidsubegrænset opholdstilladelse, foreslås flyttet til den foreslåede be-stemmelse i § 11, stk. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.Formålet hermed er at skabe en bedre indholdsmæssig sammenhæng. Æn-dringen er derfor udelukkende af lovteknisk karakter.
71
Det foreslås på den baggrund at ophæve bestemmelserne i § 11, stk. 4, 3.og 4. pkt.Der henvises lovforslaget almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3.Til nr. 12Det forslås, at selvforsørgelseskravet ved ansøgning om tidsubegrænsetopholdstilladelse ændres, jf. herved den foreslåede ændring af§ 11, stk. 4,nr. 5,der bliver stk. 3, nr. 5.Forslaget indebærer, at modtagelse af hjælp i form af enkeltstående ydelseraf mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgel-se, eller modtagelse af ydelser, der må sidestilles med løn eller pension el-ler træder i stedet herfor, ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegræn-set opholdstilladelse.Der er ikke tilsigtet øvrige ændringer af selvforsørgelseskravet.Med den foreslåede ændring vil selvforsørgelseskravet ved ansøgning omtidsubegrænset opholdstilladelse svare til selvforsørgelseskravet i sager ommeddelelse af ægtefællesammenføring efter § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5.Bestemmelsen forudsættes administreret i overensstemmelse med praksisved sager om ægtefællesammenføring.Den foreslåede undtagelse for selvforsørgelseskravet omfatter hjælp til en-keltudgifter, herunder til sygebehandling m.v., særlig hjælp vedrørendebørn og hjælp til flytning, efter lov om aktiv socialpolitik §§ 81-85 og in-tegrationslovens §§ 35-39. De nævnte bestemmelser i lov om aktiv social-politik og integrationsloven omhandler hjælp til rimeligt begrundede en-keltudgifter. De beløb, der udbetales i medfør af disse bestemmelser, vilofte være beskedne og ikke umiddelbart have betydning for parrets evne tilselvforsørgelse, hvorfor modtagelse af sådanne ydelser typisk ikke vil væ-re til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Det er dog udlændingemyndighederne, som i hver enkelt sag vurderer, omder er tale om en ydelse, der ikke er omfattet af selvforsørgelseskravet, ogsom derfor ikke er til hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse.Ved vurderingen af, om en enkeltstående ydelse kan anses for at være afmindre beløbsmæssig størrelse, skal der lægges vægt på, om ydelsen haren sådan karakter og størrelse, at den ikke antages at have indflydelse på72
udlændingens evne til selvforsørgelse. Det kan forekomme, at ydelser, somer begrundet i enkeltstående tilfælde, udbetales flere gange. Udlændinge-styrelsen vil i sådanne tilfælde foretage en vurdering af, hvorvidt hjælpenkan anses som enkeltstående ydelser. Der lægges herved afgørende vægtpå, om hjælpen er udbetalt over en kort periode.Som eksempler på ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet forløn eller pension, kan nævnes:-Ledighedsydelse udbetalt til personer, der opfylder betingelsernefor at modtage fleksydelse med henblik på en tilbagetrækning fraarbejdsmarkedet.Ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse med afholdelseaf ferie.Tillæg efter aktivlovens § 27 a, som kan udbetales til førtidspensi-onister, der ikke kan få fuld pension som følge af betingelserne omoptjening (såkaldte brøk-førtidspensionister).
--
En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil bliveforpligtet til på tro og love at erklære, at vedkommende ikke har modtagetoffentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 årforud for tidspunktet, hvor udlændingen indgiver ansøgning om tidsube-grænset opholdstilladelse, bortset fra enkeltstående mindre ydelser ellerydelser der må sidestilles med løn eller pension.Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændingestyrelsen i forbin-delse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset op-holdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil herefter lægge erklæringen tilgrund ved behandlingen af sagen. Erklæringen vil være tilgængelig på ud-lændingemyndighedernes hjemmeside:www.nyidanmark.dk.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældendekunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens § 161.I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handi-capkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra kravet.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 1373
Den foreslåede ændring af§ 11, stk. 4, nr. 7,der bliver stk. 3, nr. 7, inde-bærer, at danskkravet ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelsefastsættes til krav om bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et til-svarende eller højere niveau.Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmeside, www.nyidanmark.dk,blive offentliggjort en oversigt over, hvilke prøver der anses som fornødendokumentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et tilsvarendeeller højere niveau end Prøve i Dansk 1.I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handi-capkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra kravet.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 14Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 3, nr. 8,er det en betingelsefor at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har været un-der uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervs-virksomhed, jf. stk. 5 og 6, i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud formeddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.Den nærmere beregningen af, om en udlænding har været under uddannel-se eller i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år, erreguleret i de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 5 og 6, jf. lovforslagets §1, nr. 16.Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes som ordinær fuldtidsbeskæf-tigelse, hvis virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med hen-blik på at opnå selvforsørgelse. Udlændingen skal dokumentere, at denselvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestillesmed lønarbejde i gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen.Det forudsættes, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed udenoffentligt tilskud.Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumenta-tionskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, dvs. der skalforetages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedensart, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. Endvi-74
dere skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skalvære anmeldt lovpligtige momsangivelser.Med henblik på at kunne tage stilling til en ansøgning om tidsubegrænsetopholdstilladelse fra en selvstændig erhvervsdrivende bør udlændingensom minimum have fremlagt dokumentation for ejerskab af virksomheden,registreringsbeviser fra skattemyndighederne vedrørende CVR-nr., moms-pligt og indeholdelsespligt, samt specificerede momsangivelser.Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle kan anses for omfattet i detomfang, beskæftigelsen er skattepligtig. Beskæftigelse som medhjælpendeægtefælle i selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes på lige fodmed andre former for beskæftigelse efter principperne i den foreslåede be-stemmelse i § 11, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.Kravet om beskæftigelses eller uddannelse gælder ikke for udlændinge,der forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har nået fol-kepensionsalderen, eller for udlændinge, der forud for meddelelsen af tids-ubegrænset opholdstilladelse har fået tildelt førtidspension, jf. herved denforeslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.Udlændinge, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyld-te 19. år, og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelsesiden afslutningen af folkeskolen, er ligeledes ikke omfattet af bestemmel-sen, jf. § 11, stk. 10. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.Tilsvarende gælder betingelsen ikke for udlændinge, der har et stærkt til-knytningsforhold til Danmark, jf. herved § 11, stk. 11.Endelig finder betingelsen ikke anvendelse, hvis Danmarks internationaleforpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, jf. herved §11, stk. 12, der bliver stk. 14.Efter den foreslåede§ 11, stk. 3, nr. 9,er det en betingelse for at opnå tids-ubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen må antages at være tilknyttetarbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tids-ubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, hvis udlæn-dingen kan godtgøre at være lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stil-ling og ikke at arbejde i en virksomhed, som er under likvidation, tvangs-opløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, ellerhvis udlændingen kan godtgøre at være selvstændig erhvervsdrivende, som75
ikke er under likvidation, tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstands-ning eller er under konkurs, eller hvis udlændingen på anden måde kangodtgøre, at udlændingen forventer at være tilknyttet arbejdsmarkedet vedmeddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Udlændingen må antages at være under uddannelse, hvis udlændingen kangodtgøre at være indskrevet på en videregående uddannelse på en offentliganerkendt uddannelsesinstitution.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5 og 3.6.3.Til nr. 15Den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 4,indeholder en nærmere regule-ring af, i hvilke tilfælde en udlænding kan medregne ophold i udlandet vedberegning af opholdskravet i § 11, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 4, nr. 1,indgår ophold i ud-landet som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, enprivat virksomhed, en forening eller en organisation. Ved beregningenindgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år.Bestemmelsen omfatter følgende grupper:1)Herboende udlændinge, der som statsansatte gør tjeneste i udlan-det, og andre herboende udlændinge i offentlig ansættelse, der erudsendt til tjeneste i udlandet uden at være pligtige til en sådan ud-sendelse, herunder f.eks. ansatte ved danske institutter i udlandet.2)Herboende udlændinge, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlan-det som ansat af en herværende privat virksomhed eller forening afen vis størrelse. Virksomheden eller foreningen skal have mindst10 ansatte.3)Herboende udlændinge, der er ansat i en international organisation.4)Herboende udlændinge, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlan-det af en dansk hjælpeorganisation.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 4, nr. 2,indgår ophold i ud-landet i forbindelse med, at en ægtefælle eller fast samlever er udstatione-ret eller udsendt til udlandet af en dansk offentlig myndighed, en privatvirksomhed, en forening eller en organisation. Ved beregningen indgåropholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år.76
Bestemmelsen omfatter herboende udlændinge, der er ægtefælle eller fastsamlever til en udlænding nævnt oven for under pkt. 1-4, eller til en danskstatsborger i en tilsvarende situation.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 4, nr. 3,indgår ophold i ud-landet som led i beskæftigelse eller uddannelse, hvis væsentlige hensyn tilden enkelte udlændings beskæftigelsesforhold taler derfor. Ved beregnin-gen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 1 år.Bestemmelsen forudsættes anvendt i tilfælde, hvor den pågældende ud-lænding ikke er udstationeret eller udsendt, men hvor udlandsopholdet haren lignende karakter. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om an-sættelse inden for samme koncern, eller hvis en forsker af hensyn til sinvidere forskning her i landet opholder sig udlandet, og hvor der dermed fo-religger en vis kontinuitet i det arbejde, den pågældende udfører.Tilsvarende kan nævnes et tilfælde, hvor en herboende udlænding har af-sluttet en uddannelse i udlandet, som må forventes at forbedre udlændin-gens kompetencer i forhold til den pågældendes stilling i Danmark. Detkan f.eks. være, hvis en udlænding fuldfører en MBA-uddannelse i udlan-det som indholdsmæssigt har relevans for den pågældendes arbejde her ilandet.Bestemmelsen forudsætter, at der er en sammenhæng mellem den pågæl-dendes stilling i Danmark og den pågældendes beskæftigelse eller uddan-nelse i udlandet. Endvidere forudsættes det, at den pågældende har været ibeskæftigelse her i landet på det tidspunkt, hvor udlandsopholdet påbe-gyndes. Endelig forudsættes det, at udlændingen har orlov fra sin arbejds-plads her i landet, således at udlændingen som udgangspunkt må forventesat genoptage arbejdet i Danmark efter endt orlov.Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse på en udenlandsk forsker, der haropholdstilladelse her i landet, men som i en periode opholder sig i udlandetsom led i et forskningsforløb. Ved vurderingen af, om der er tale om etforskningsforløb, kan det indgå, om forskerens kvalifikationer er godkendtaf en offentlig forskningsinstitution eller et offentligt forskningsråd.Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvis udlændingen, som led isin danske ansættelse, får ansættelse i udlandet inden for f.eks. sammekoncern. Ansættelsesforholdet skal således være inden for samme koncerneller virksomhed. Det skal dokumenteres, at den danske del af koncernen77
eller virksomheden er del af en international koncern eller virksomhedmed afdelinger i mindst ét andet land end Danmark. Det må bero på enkonkret vurdering, om der er tale om en international koncern eller virk-somhed. Der kan typisk være tale om en koncernvirksomhed, der omfatteret moderselskab og et datterselskab. Der kan dog også være tale om endansk virksomhed, der har etableret underenheder som f.eks. divisioner, fi-lialer eller kontorer i udlandet, uden at disse er etableret som et egentligtdatterselskab. Det må i disse tilfælde sikres, at der er tale om reel virksom-hedsdrift i udlandet. Den udenlandske del af koncernen eller virksomhedenkan både være placeret i et EU-land eller i et land uden for EU.Muligheden for at medregne sådanne ansættelsesperioder er betinget af, atden pågældende udlænding på tidspunktet for udrejsen er fastansat i dendanske del af koncernen eller virksomheden. Bestemmelsen omfatter såle-des f.eks. ikke vikarer. Der må endvidere ikke være tale om et egentligtskift af ansættelsesforhold, og udlændingen skal under opholdet i udlandetfortsat have tilknytning til den danske del af virksomheden.Der stilles herudover krav om, at koncernen eller virksomheden har en visstørrelse. Dette skal bl.a. sikre, at der er tale om et reelt koncernforhold, ogat der ikke er tale om et forsøg på omgåelse af udlændingelovens regler.Det forudsættes, at den danske del af koncernen eller virksomheden skalhave mindst 10 ansatte.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.Til nr. 16Den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 5,indeholder en nærmere regule-ring af, hvorledes det skal beregnes, om en udlænding har været i beskæf-tigelse i mindst 3 ud af 5 år.Som det fremgår, sondrer bestemmelsen mellem fuldtids- og deltidsarbej-de.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 5, nr. 1,indgår ansættelses-forhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse meden gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer om ugen (fuld-tidsbeskæftigelse), med den fulde varighed af det pågældende ansættelses-forhold.
78
En udlænding, som har haft fuldtidsbeskæftigelse i form af mindst 30 ti-mers beskæftigelse om ugen her i landet i mindst 3 år inden for de sidste 5år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, opfylder be-skæftigelseskravet.Det er ikke en betingelse, at der har været tale om uafbrudt fuldtidsbeskæf-tigelse i 3 år. Kravet vil således også være opfyldt, hvis udlændingen indenfor de sidste 5 år har været uden beskæftigelse i to eller flere perioder, der ialt udgør maksimalt 2 år.Den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 5, nr. 2,indebærer, at ansættelses-forhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse meden gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mellem 15 og 30 timer om ugen(deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig del af ansættelsespe-rioden. Den forholdsmæssige del udgør 3/5 af den samlede ansættelsespe-riode.En udlænding, som har haft deltidsbeskæftigelse i 15 til 30 timer om ugeni 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, opfylderbeskæftigelseskravet.Fuldtidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse kan kombineres således, atperioder med fuldtidsperiode kan suppleres af perioder med deltidsbeskæf-tigelse. Har en udlænding f.eks. haft 2 ½ års deltidsbeskæftigelse og der-næst 1½ års fuldtidsbeskæftigelse vil den pågældende således opfylde be-skæftigelseskravet.Bestemmelserne omfatter ordinær beskæftigelse., dvs. lønnet beskæftigel-se uden offentligt tilskud.Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestillesdog med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offentligt tilskud, dafleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsatarbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde be-skæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Dette svarer til, hvadder gælder i dag.Udlændinge, der har fået tildelt førtidspension, skal ikke opfylde beskæfti-gelseskravet, jf. herved den foreslåede ændring af § 11, stk. 10, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 18.
79
Beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller ud-ført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Perioder med fravær somfølge af sygdom, ferie, omsorgsdage, barsel m.v. inden for rammerne afansættelsesforholdet indgår i beregningen af beskæftigelseskravet.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 5, nr. 3,indgår ansættelses-forhold i udlandet, hvis udlændingen har haft beskæftigelse som udstatio-neret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed,en forening eller en organisation, med den fulde varighed af det pågælden-de ansættelsesforhold dog højst med 2 år.Bestemmelsen omfatter følgende grupper:1) Herboende udlændinge, der som statsansatte gør tjeneste i udlan-det, og andre herboende udlændinge i offentlig ansættelse, der erudsendt til tjeneste i udlandet uden at være pligtige til en sådan ud-sendelse, herunder f.eks. ansatte ved danske institutter i udlandet.2) Herboende udlændinge, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlan-det som ansat af en herværende privat virksomhed eller forening afen vis størrelse. Virksomheden eller foreningen skal have mindst10 ansatte.3) Herboende udlændinge, der er ansat i en international organisation.4) Herboende udlændinge, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlan-det af en dansk hjælpeorganisation.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 5, nr. 4,indgår ansættelses-forhold i udlandet, hvis udlændingen har haft beskæftigelse i forbindelsemed, at udlændingens ægtefælle eller faste samlever er udstationeret ellerudsendt til udlandet som nævnt i stk. 5, nr. 3, med den fulde varighed afansættelsesforholdet, dog højst med 2 år.Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede bestemmelse i § 11,stk. 4, nr. 3, og der henvises for en nærmere beskrivelse af bestemmelsentil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15 og de almindelige bemærk-ninger afsnit 3.2.2.Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5, nr. 5, indgår ansættelses-forhold i udlandet, hvor væsentlige hensyn til den enkelte udlændings be-skæftigelsesforhold her i landet taler derfor, med den fulde varighed af an-sættelsesforholdet, dog højst med 1 år.
80
Bestemmelsens anvendelsesområde svarer til den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 4, nr. 3, hvor der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 15.En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil bliveforpligtet til på tro og love at erklære, at udlændingen opfylder beskæfti-gelseskravet på baggrund af ordinær beskæftigelse eller selvstændig er-hvervsvirksomhed. Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændin-gestyrelsen i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tids-ubegrænset opholdstilladelse.Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen kontrollereudlændingens oplysninger i eIndkomstregistret for så vidt angår ansættel-sesforhold her i landet. Såfremt Udlændingestyrelsens opslag i eInd-komstregistret giver styrelsen anledning til tvivl om de modtagne oplys-ninger, vil udlændingen blive anmodet om at fremsende yderligere doku-mentation.Særligt for så vidt angår ansættelsesforhold i udlandet, kan Udlændinge-styrelsen anmode den pågældende om at fremsende ansættelseskontrakt,arbejdsgivererklæringer og lønsedler for den pågældende periode.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældendekunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens § 161.Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Dan-mark betragtes som udgangspunkt ikke som ordinær fuldtidsbeskæftigelse.Dog vil praktikuddannelse på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. er-hvervsuddannelseslovens § 48, stk. 1, 1. pkt., i forbindelse med en igang-værende erhvervsrettet ungdomsuddannelse indgå ved beregningen af be-skæftigelseskravet.Hvis en udlænding har været beskæftiget flere steder samtidig, anses ud-lændingen for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse, hvis den samle-de ugentlige arbejdstid har været på gennemsnitlig mindst 30 timer.Den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 6,regulerer beregningen af, om enudlænding har været under uddannelse i mindst 3 år inden for de seneste 5år.
81
Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 6, nr. 1,indgår uddannelses-forløb her i landet, hvor en udlænding har afsluttet en gymnasial uddannel-se eller en erhvervsuddannelse, med den periode, hvor udlændingen harværet optaget på uddannelsen, dog højst med den periode, som uddannel-sen er normeret til. Dette gælder dog ikke for udlændinge, der er meddeltopholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på studier her i landet.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en del af den gymnasiale uddannel-se eller erhvervsuddannelsen er gennemført i udlandet, når bevis for ud-dannelsen er udstedt af en herværende uddannelsesinstitution, og når ud-landsopholdet alene udgør en mindre del af det samlede uddannelsesfor-løb, dvs. som udgangspunkt under halvdelen af den normerede uddannel-sesperiode.Det foreslås i§ 11, stk. 6, nr. 2,at uddannelsesforløb her i landet, hvor enudlænding har været optaget på en videregående uddannelse på en offent-lig anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af ud-dannelsesforløbet, der beregnes på grundlag af det antal point, som udlæn-dingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). Uddan-nelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse indgår med den fulde va-righed af uddannelsesforløbet, dog højst med 1 år. En udlænding, der ermeddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på studier her ilandet kan alene medregne uddannelsesforløb, der er omfattet af 1. pkt.,hvis udlændingen har opnået point efter ECTS svarende til at have gen-nemført 3 års fuldtidsstudium.Forslaget betyder, at den fulde varighed af en uddannelse på en videregå-ende uddannelse, dvs. en lang videregående uddannelse, en professionsba-cheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse, en videregående kunst-nerisk uddannelse, eller andre videregående uddannelser, som udbydes påen offentlig anerkendt uddannelsesinstitution, kan medregne ved opgørelseaf kravet om beskæftigelse eller uddannelse i 3 ud af 5 år.Varigheden af uddannelsesforløbet opgøres på baggrund af det fælleseuro-pæiske pointsystem (ECTS). ECTS angiver, hvor stor en samlet arbejds-indsats – målt i tid – der skal til for at gennemføre en uddannelse. 60 pointsvarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år.Dette indebærer, at et års fuldtidsarbejde svarer til 60 ECTS-point, mens6måneders fuldtidsarbejde svarer til 30 ECTS-point.
82
Udlændinge, der ikke har opholdstilladelse i Danmark med henblik på stu-dier, og som har opnået 180 ECTS-point, vil opfylde beskæftigelseskravet.Det kræves, at udlændingen er i beskæftigelse eller under uddannelse påtidspunktet, hvor der vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.Der følger ikke noget krav om, at det skal være samme uddannelse, somdanner grundlag for ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse.Forslaget betyder endvidere, at f.eks. en udlænding, der ikke har opholds-tilladelse i Danmark med henblik på studier, og som har haft et 2 årigt ud-dannelsesforløb, dvs. opnået 120 ECTS-point, skal arbejde i 1 år fuldtidfor at opfylde beskæftigelseskravet. Tilsvarende vil en udlænding, der harhaft 2½ års deltidsarbejde, og som efterfølgende påbegynder en uddannel-se, og som har haft 1½ års uddannelsesforløb, dvs. opnået 90 ECTS-point,opfylde beskæftigelseskravet.Særligt for så vidt angår udenlandske studerende kompenseres udlændingemed opholdstilladelse i Danmark med henblik på studier her i landet, somer optaget på en videregående uddannelse på en offentlig anerkendt ud-dannelsesinstitution, for deres uddannelsesforløb ved opgørelsen af be-skæftigelseskravet i det omfang, uddannelsesforløbet svarer til mindst 3 år,dvs. hvis udlændingen har opnået 180 ECTS-point.Forslaget betyder, at udenlandske studerende, der følger en uddannelse,der varer minimum 3 år, og som har opnået 180 ECTS-point, vil opfyldebeskæftigelseskravet, hvis udlændingen er i beskæftigelse eller under ud-dannelse på tidspunktet, hvor der vil kunne meddeles tidsubegrænset op-holdstilladelse.Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse her i landet indgårmed den fulde varighed af det udenlandske uddannelsesforløb, dog højstmed 1 år.Varigheden af udlandsopholdet beregnes som udgangspunkt på grundlagaf det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiskepointsystem (ECTS).Såfremt udlændingen er optaget på en uddannelse på en uddannelsesinsti-tution i udlandet, som ikke benytter ECTS, må udlændingen på anden visdokumentere varigheden af uddannelsesforløbet. Det kan f.eks. være iform af dokumentation for bestået uddannelse eller beståede eksamener.
83
Forslaget betyder f.eks., at en udlænding, der som del af en i Danmark på-begyndt professionsbacheloruddannelse opnår 60 ECTS-point ved en ud-dannelsesinstitution i udlandet, kompenseres for, hvad der svarer til et årsfuldtidsarbejde ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 11, stk. 6, nr. 3,indgår uddannelses-forløb i udlandet, hvor en udlænding har afsluttet en uddannelse, og hvorvæsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforhold her ilandet taler derfor, med den fulde varighed af uddannelsesforløbet, doghøjst med 1 år.Bestemmelsen forudsætter, at udlændingen er i beskæftigelse, og at ud-lændingen har fået orlov fra sin danske arbejdsplads for at påbegynde ud-dannelsesforløbet i udlandet, således at udlændingen som udgangspunktmå forventes at genoptage arbejdet i Danmark efter endt orlov. Der skalsåledes være en vis sammenhæng mellem den pågældendes stilling i Dan-mark, og det forløb den pågældende ønsker orlov til.Herudover skal væsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæftigel-sesforhold tale for at lade opholdet i udlandet indgå i beregningen af be-skæftigelseskravet. Væsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæf-tigelsesforhold vil f.eks. være, hvis en udlænding har afsluttet en uddan-nelse i udlandet, som må forventes at forbedre udlændingens kompetenceri forhold til den pågældendes stilling i Danmark. Det kan f.eks. være, hvisen udlænding fuldfører en MBA-uddannelse i udlandet som indholdsmæs-sigt har relevans for den pågældendes arbejde her i landet.Det er et krav, at beskæftigelse og uddannelse ligger inden for de 5 år, in-den for hvilke beskæftigelseskravet opgøres.En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil bliveforpligtet til på tro og love at erklære, at udlændingen opfylder beskæfti-gelseskravet på baggrund af uddannelse.Herudover skal udlændingen sandsynliggøre, at betingelsen er opfyldt.Dokumentation for afsluttet uddannelse kan ske ved fremsendelse af kopiaf eksamensbevis.Erklæringen samt yderligere dokumentation skal indsendes til Udlændin-gestyrelsen i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tids-ubegrænset opholdstilladelse. Såfremt den indsendte dokumentation giver84
Udlændingestyrelsen anledning til tvivl, vil udlændingen blive anmodetom at fremsende yderligere dokumentation.Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældendekunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens § 161.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 og 3.6 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 17Der er tale om en konsekvens af, at § 11, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets§ 1, nr. 8.Til nr. 18Den foreslåede ændring indebærer, at der kan meddeles tidsubegrænsetopholdstilladelse til en udlænding, som forud for meddelelsen af tidsube-grænset opholdstilladelse, har nået folkepensionsalderen eller har fået til-delt førtidspension, selvom udlændingen ikke opfylder beskæftigelses- oguddannelseskravet, jf. § 11, stk. 3, nr. 8.I forhold til den gældende bestemmelse indebærer den foreslåede ændring,at også udlændinge, der har nået folkepensionsalderen, men som ikke haroptjent ret til folkepension, er undtaget fra såvel detløbendebeskæftigel-ses- og uddannelseskrav (hvorefter der kræves beskæftigelse eller uddan-nelse i 3 ud af de seneste 5 år) og detaktuellebeskæftigelses og uddannel-seskrav (hvorefter udlændingen skal være i beskæftigelse eller uddannelsepå tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.)Tilsvarende vil også udlændinge, der er tildelt førtidspension være omfat-tet af bestemmelsen.Som hidtil vil udlændinge, der oppebære dansk folkepension, være omfat-tet af bestemmelsen.Den pågældende skal opfylde de øvrige betingelser for meddelelse af tids-ubegrænset opholdstilladelse.Folkepensionsalderen fremgår af § 1 a i lov om social pension.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.85
Til nr. 19Der er tale om en konsekvens af, at § 11, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets§ 1, nr. 8, at der indsættes et nyt nr. 8 og 9 i § 11, stk. 3, jf. lovforslagets §1, nr. 14 og at § 11, stk. 5 og 6 nyaffattes ved lovforslagets § 1, nr. 16.Til nr. 20Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens§ 11, stk. 12,kan enudlænding over 18 år, der inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen aftidsubegrænset opholdstilladelse har modtaget eller kunne have modtagetstøtte efter lov om social service til pasning af et handicappet barn eller endøende nærstående eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygtbarn, medregne den periode, hvori udlændingen har modtaget støtte, vedberegning af, om kravet om uddannelse eller beskæftigelse, jf. § 11, stk. 3,nr. 8, er opfyldt.Modtager udlændingen på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilla-delse vil kunne meddeles, sådan støtte, finder kravet i § 11, stk. 3, nr. 9,om beskæftigelse eller uddannelse på dette tidspunkt ikke anvendelse.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens§ 11, stk. 13,hvorefterder ikke kan gives tidsubegrænset ophold til en udlænding med opholdstil-ladelse efter § 9 c, stk. 4, (fribyordningen) og dennes medfølgende fami-liemedlemmer med ophold, svarer til den gældende § 11, stk. 4, nr. 1, 3. og4. pkt., som ved lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås ophævet.Formålet hermed er at skabe en bedre indholdsmæssig sammenhæng. Æn-dringen er derfor udelukkende af lovteknisk karakter.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 21Der er tale om en konsekvens af, at § 11, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets§ 1, nr. 8, at der indsættes et nyt nr. 8 og 9 i § 11, stk. 3, jf. lovforslagets §1, nr. 14 og at § 11, stk. 5 og 6 nyaffattes ved lovforslagets § 1, nr. 16.Til nr. 22Det foreslås, at en udlænding, uanset at betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 4-9,ikke er opfyldt, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis ud-lændingen har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 8 år og i hele86
denne periode har haft opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og hvis udlæn-dingen har vist vilje til integration i det danske samfund.Bestemmelsen forudsættes anvendt i forhold til udlændinge med opholds-tilladelse som flygtning, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller med beskyt-telsesstatus efter § 7, stk. 2, som ikke har opfyldt de almindelige betingel-ser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og som ikke efter 5års ophold er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning tilinternationale forpligtelser, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 12, derbliver stk. 14.Der henvises til afsnit 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 23Der er tale om en konsekvens af, at § 11, stk. 3, ophæves, jf. ændring somfølge af lovforslagets § 1, nr. 8.Til nr. 24Det foreslås at ændre bestemmelsen i§ 24 b, stk. 1,og§ 24 b, stk. 3, 1.pkt.,således at ordene ”med sikkerhed” udgår. Tilsvarende foreslås§ 26,stk. 2,ændret således, at ordene ”med sikkerhed” udgår.Forslaget indebærer, at en udlænding fremover skal udvises betinget, hvisder ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter udlændingelovens§§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser, jf. § 26, stk. 2. Tilsvarende gælder udvisning efter § 24 b, stk. 3.Forslaget indebærer endvidere, at en udlænding udvises efter §§ 22-24 og§ 25, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser.Det er ikke længere et krav, at udvisning med sikkerhed skal være i stridmed Danmarks internationale konventioner, førend der ikke kan ske ud-visning.Det er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisningvil være mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtel-ser.Der henvises til afsnit 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.87
Til nr. 25Efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, som ændret ved lovforslagets § 1,nr. 24, udvises en udlænding betinget, hvis der ikke er grundlag for at ud-vise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.Efter den foreslåede ændring af§ 24 b, stk. 1,gælder stk. 1 ikke, hvis ud-lændingen er omfattet af § 2 (EU-reglerne).Der henvises til afsnit 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 26Der er tale om en ændring som følge af lov nr. 463 af 18. maj 2011 omændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om ændring afforordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelands-statsborgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivet m.v.), jf.afsnit 6.Den foreslåede ændrede affattelse af§ 46 cindebærer, at justitsministerenkan bemyndige andre myndigheder end Udlændingestyrelsen til at udstedevisum efter udlændingelovens § 4 a, stk. 3, (langtidsvisum) til mindreårigeudlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på adoption.Det er statsforvaltningerne, der efter bemyndigelse træffer afgørelse omopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til mindreårigeudlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på adoption, jf.udlændingebekendtgørelsens § 40, stk. 1, jf. § 30, stk. 1, nr. 1.Justitsministeriet vil således ændre udlændingebekendtgørelsen, således atstatsforvaltningerne bemyndiges til at træffe afgørelse om udstedelse aflangtidsvisum i disse sager.Den foreslåede ændrede affattelse af § 46 c er endvidere justeret sprogligt,således at det tydeligt fremgår, at det alene er afgørelser vedrørende op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, med henblik påadoption, og ikke andre typer afgørelser efter § 9, stk. 1, nr. 3, der kanoverlades til andre myndigheder end Udlændingestyrelsen.Der henvises til afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.88
Til nr. 27Forslaget indebærer, at Flygtningenævnet udvides med et medlem, somindstilles af Dansk Flygtningehjælp, og et medlem, som gør tjeneste iUdenrigsministeriets departement.Flygtningenævnet vil således ved behandlingen af en konkret sag fremoverbestå af 5 medlemmer. Udover formanden eller næstformanden, der erdommere, drejer det sig om en advokat, et medlem, der indstilles af DanskFlygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets depar-tement, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement.Kun ansatte, der her i landet gør tjeneste i Udenrigsministeriets departe-ment, kan repræsentere Udenrigsministeriet i Flygtningenævnet. Det bety-der, at et nævnsmedlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriet, og som ud-stationeres i udlandet, ophører som nævnsmedlem.Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 28Efter lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås det at ophæve udlændingelovens§53, stk. 2, 3. pkt.,hvorefter ministeren for flygtninge, indvandrere og inte-gration (nu justitsministeren) fastsætter antallet af næstformænd og andremedlemmer.Forslaget er en følge af, at spørgsmålet om antallet af nævnsmedlemmer ipraksis ikke er blevet forelagt for integrationsministeren (nu justitsministe-ren).Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 29Det følger bl.a. af udlændingelovens § 53, stk. 3, 2. pkt., at dommerne be-skikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen og advokaterne efter indstil-ling fra Advokatrådet.
89
Ved den foreslåede ændring af§ 53, stk. 3, 2. pkt.,indstilles de øvrigemedlemmer af Flygtningenævnet af henholdsvis Dansk Flygtningehjælp,udenrigsministeren og justitsministeren.Forslaget indebærer, at nævnsmedlemmerne, der indstilles af Dansk Flygt-ningehjælp, beskikkes efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp, atnævnsmedlemmerne, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement,beskikkes efter indstilling fra udenrigsministeren, og at medlemmerne, dergør tjeneste i Justitsministeriets departement, beskikkes efter indstilling frajustitsministeren.Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 30 og 31Efter de foreslåede ændringer af§ 53, stk. 4,beskikkes Flygtningenævnetsmedlemmer for en periode på 4 år med ret til genbeskikkelse for en perio-de på yderligere 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke længere kan findested.Forslagene indebærer, at medlemmer af Flygtningenævnet højst kan sidde8 år, hvorefter hvervet som nævnsmedlem ophører.Inden for beskikkelses- og genbeskikkelsesperioden kan nævnsmedlem-merne som i dag udtræde efter eget ønske, ligesom et medlem udtræder,ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år, eller når betin-gelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt, dvs. når etmedlems ansættelse i Udenrigsministeriet eller Justitsministeriet ophører,når et medlem deponerer sin advokatbestalling, eller når en dommer går af.Dansk Flygtningehjælps indstilling af et nævnsmedlem er personlig, oghvervet som nævnsmedlem indstillet af flygtningehjælpen ophører såledesikke, selvom medlemmet måtte ændre organisatorisk tilknytning, f.eks. iform af jobskifte.Herudover kan medlemmerne af Flygtningenævnet som i dag kun afsættesved dom efter de regler, som gælder for dommere.Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 32
90
Efter den foreslåede ændring af§ 53, stk. 6,vil Flygtningenævnet ved be-handlingen af en konkret sag fremover bestå af 5 medlemmer. Udoverformanden eller næstformanden, der er dommere, drejer det sig om en ad-vokat, et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, dergør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og et medlem, der gør tje-neste i Justitsministeriets departement.Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det forslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2012.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 c, 1. pkt., jf. lovfors-lagets § 1, nr. 27, finder også anvendelse fra og med den 1. juni 2012. Detbetyder, at statsforvaltningerne fra denne dato kan udstede langtidsvisumtil udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption. Det gælder, uanset om adoptions-sagen er påbegyndt inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
91