Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt
1072474_0001.png
1072474_0002.png
1072474_0003.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg[email protected]
Dato: 27. januar 2012Enhed: SygehuspolitikSagsbeh.: SUMCALCSags nr.: 1200301Dok nr.: 787327
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 5. januar 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 183 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sundheds-og Forebyggelsesudvalget.Spørgsmål nr. 183:”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen fra ME/CFS foreningen,der er omdelt på SUU alm.del - bilag 60, herunder bedes oplyst hvilken vidender haves om den i henvendelsen nævnte medicinske behandling.”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.Sundhedsstyrelsen oplyser bl.a. følgende:

Arbejdsgruppe vedrørende CFS/ME

Sundhedsstyrelsen nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlæg-ningsarbejdet en tværgående arbejdsgruppe vedrørende sundhedsvæsenetstilbud til patienter med kronisk træthedssyndrom eller CFS/ME (Chronic fatiguesyndrome/Myalgic encephalomyelitis). Det var arbejdsgruppens opgave at sik-re ensartede tilbud til patienter med CFS landet over, og at patienter, somf.eks. grundet manglende forankring i ét bestemt lægeligt speciale stod udentilbud fra sundhedsvæsenet, blev sikret et sådant. Følgende lægelige specia-leselskaber var repræsenterede i arbejdsgruppen: Dansk Neurologisk Sel-skab, Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Dansk Reumatologisk Selskab,Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Psykia-trisk Selskab og Dansk Selskab for Folkesundhed.

Organisering af behandlingen

Om behandlingen af patienter med CFS/ME udtalte arbejdsgruppen: ”Behand-lingen bør, som udredningen, så vidt muligt foregå decentralt i almen praksisog på hovedfunktionsniveau. Der skal, i det omfang det er muligt, og der erevidens for det, etableres et behandlingstilbud rettet imod patienternes almen-tilstand, individuel symptomprofil og komplikationsforebyggelse, herunder tabaf funktionsevne og social marginalisering. Der findes dokumentation for, atkognitiv adfærdsterapi og gradvis fysisk optræning er effektive behandlinger afpatienter med CFS. Endvidere har medicinsk behandling som ved depressionmuligvis en virkning. Der findes for nuværende ingen dokumentation for effektaf immunologiske behandlingsprincipper eller behandling med antibiotika mm.Arbejdsgruppen er enig herom, og det er også konklusionen i rapporterne fraNICE og det norske Social- og Helsedirektorat.”
Side 2
Arbejdsgruppen foreslog desuden, at viden om patienter med komplekse uaf-klarede tilstande, herunder CFS/ME, så vidt muligt samles et-to steder i landet.Fordelen ved, at funktionen fra begyndelsen beskæftiger sig med flere kom-plekse uafklarede tilstande, vil være, at man derved undgår en overfokuseringpå en bestemt diagnose, hvilket kan frygtes at medføre en uhensigtsmæssigstigning i anvendelsen deraf.Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at regionerne arbejder med at etablere tovidenscentre, jf. ovenstående.

Studiet vedrørende Rituximab

I henvendelsen henvises der til den norske medieomtale af et norsk studie afRituximab til CFS/ME-patienter. Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsen er1bekendt med studiet, der er publiceret i tidsskriftet PLoS ONE . Rituximab eret såkaldt rekombinant monoklonalt antistof og tilhører dermed en gruppe aflægemidler, der ofte i daglig tale omtales som biologiske lægemidler.Sundhedsstyrelsen oplyser, at Rituximab er en immunologisk behandling, dervirker ved at binde sig til overfladen af B-celler (en type celler i immunsyste-met), hvilket fører til destruktion af disse. Det er i Danmark registreret til brug ibehandlingen af visse former for lymfe- og blodkræft samt alvorlige tilfælde afleddegigt. Bivirkninger til lægemidlet er hyppige og kan i sjældne tilfælde væremeget alvorlige.Sundhedsstyrelsen oplyser endvidere, at det norske studie er et fase 2-studie,der kun omfatter 30 patienter. Der er således endnu ikke videnskabeligt belægfor at ændre behandlingsanbefalinger på baggrund af studiet, der desuden erbehæftet med en visse metodiske svagheder. Hvorvidt der på baggrund afstudiet bør igangsættes yderligere undersøgelser er et spørgsmål, der må af-klares i de faglige og videnskabeligemiljøer.

NICE guidelines og de norske sundhedsmyndigheder

Som anført ovenfor tilsluttede Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe sig brugenaf NICE-guidelines. NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence)er en del af engelske sundhedsvæsen og har blandt andet til opgave at vurde-re og udarbejde guidelines for behandlinger m.v.Sundhedsstyrelsen oplyser, at guidelinen vedrørende behandling af CFS/ME(CG53) blev udgivet i 2007. I overensstemmelse med NICE’s almindeligepraksis foretog man i 2011 en vurdering af, om guidelinen burde revideres.Man konkluderede, at der ikke var basis for at opdatere guidelinen, da der ikkei mellemtiden var fremkommet ny viden, der ville ændre anbefalingerne iguidelinen. Næste revision er planlagt til 2013.I henvendelsen citeres de norske myndigheders holdning til bl.a. NICE guideli-nen. Det fremgår, at Helsedirektoratet, som er en myndighed under det norskesundhedsministerium, ikke længere støtter op om at anvende NICE-kriterier til1
Fluge Ø, Bruland O, Risa K, Storstein A, Kristoffersen EK, et al. 2011 Benefit from B-Lymphocyte Depletion Using the Anti-CD20 Antibody Rituximab in Chronic Fatigue Syndrome. ADouble-Blind and Placebo-Controlled Study. PLoS ONE 6(10): e26358.doi:10.1371/journal.pone.0026358
Side 3
diagnostik af CFS/ME. Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsen ikke har kun-net identificere den udtalelse fra Helsedirektoratet, hvorfra citatet skal væretaget, og kan derfor ikke kommentere dette.Sundhedsstyrelsen oplyser, at i et notat fra juni 2011 fra Norges nationale vi-dencenter for sundhedsvæsenet, Kunnskapssenteret, konkluderes sammen-fattende, at kognitiv terapi og gradvis fysisk optræning formentlig har en positiveffekt, mens dokumentationen for andre tiltag enten er meget dårlig eller heltfraværende. Sammenfattende konkluderes, at der er behov for mere viden. I etandet notat – ligeledes fra juni 2011 – har Kunnskapssenteret identificeret 12forskellige sæt af diagnostiske kriterier for CFS/ME, herunder NICE-kriterierne,men forholder sig ikke til anvendelsen af disse.Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.Jeg kan hertil oplyse, at Sundhedsstyrelsen på førstkommende møde i DetRådgivende Udvalg for Specialeplanlægning vil have et dagsordenspunkt,hvor regionerne udbedes en status for etableringen af videnscentre for kom-plekse funktionelle tilstande, herunder kronisk træthedssyndrom.2
Med venlig hilsen
Pia Olsen Dyhr
/
Camilla Lund-Cramer
2
Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten. Behandling av kroniskutmattelsessyndrom CFS/ME. Oslo, 2011.