Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 418
Offentligt
LÆGEFAGLIG UNDRENLad mig understrege fra starten, at jeg godt kan lide vindmøller. Jeg har ofte nydt synet af dem, mens jegkørte rundt i det danske landskab og har aldrig (tidligere) kunnet forstå folks modvilje mod dem. At deskulle ødelægge udsigten og den landlige idyl? Nej for mig var de et symbol på grøn energi og fremskridt.For 2 måneder siden blev jeg af mine medbeboere på kursusejendommen Vindinghoved gjort opmærksompå, at Horsens byråd skulle vedtage at opstille 3 stk. 125meter store vindmøller ca. 800 meter frakursuscenteret. De var meget oprørte og snakkede meget om lavfrekvent og infralyd. Rolig nu var mit svar– så slemt kan det da ikke være!Min lægefaglige nysgerrighed fik mig til at undersøge om støjemissionen fra store vindmøller var etproblem for naboerne, og til min overraskelse dukkede der flere og flere artikler op om helbredsrisici vedplacering tæt på de store vindmøller. Samtidig med dette blev det også tydeligere og tydeligere, at dendanske miljøstyrelse(MST) igennem mange år havde gjort sit bedste for at overbevise politikerne ogbefolkningen om, at der ikke var nogen problemer vedrørende støj fra de store vindmøller. Dette var ikkeså svært, for vindmøller har i mange år redet på en bølge af sympati blandt både befolkning og politikere.Desuden var det en ægte dansk eksportsucces i milliardklassen. Desværre måtte jeg erfare, at MST ikke pånoget tidspunkt viste tegn på ægte bekymring for en eventuel sundhedsfare ved vindmøllestøj, menudelukkende favoriserede vindmølleinteressenterne. Havde jeg set endog de mindste tegn på, at der var enåbenhed over for den sundhedsmæssige side af sagen, var dette brev aldrig blevet til noget!Med vedtagelsen af den nye ”grønne energiplan” skal der opstilles 900 landbaserede store vindmøllerinden år 2020. Disse vindmøller vil blive opstillet ifølge reglerne fra miljøstyrelsen. Et betydeligt antaldanskere vil derfor blive berørt af MSTs handlinger og vurderinger. Derfor dette brev!Miljøstyrelsens rolle i vindmølleimplementeringen har gang på gang undret mig. På alle måder har mangjort sig store anstrengelser på at modulere og ændre data og beregnings/målemetoder for at lette destore møllers opstilling i lille Danmark. Altid helt ensidigt til fordel for vindmølleindustrien og en megetambitiøs klimaplan. Og altid uden hensyn til de mennesker, som er/bliver naboer til møllerne.I mange år har man i MST afvist, at de store vindmøller skulle afgive signifikant mere og dybere lavfrekventstøj. Det som umiddelbart for den almindelige dansker synes logisk tog det mange år for miljøstyrelsen atacceptere.I forbindelse med revisionen af 20dB grænsen for lavfrekvent støj i huse (2011) har MST ikke ønsket atanvende den beregningsmetode metode som anbefales af uafhængige og anerkendte støjeksperter fraÅlborg universitet. Denne metode tager ellers hensyn til, at det indendørs støjniveau kan variere meget frahus til hus og fra rum til rum pga. forskelle i rummets størrelse, placering i forhold til støjkilden,bygningskonstruktion etc. Ålborg metodens udgangspunkt er, at det beregnede indendørs støjniveau vilvære korrekt og overholdt i 95 % af de danske huse.MST valgte derimod, efter et møde med Vindmølleindustrien, Siemens og Vestas den 14. marts 2011, enberegningsmetode, hvor der er foretaget store ændringer i de såkaldte ” støjdæmpningstal”, der er en af
de vigtigste parametre i metoden. Med et snuptag er de danske huse på få sekunder blevet bedre isoleretog dermed bedre til at modstå lavfrekvent støj. Hokuspokus! Resultatet er givet på forhånd – støjenindendørs beregnes alt for lavt, hvorfor den nu ”skærpede” støjgrænse for lavfrekvent støj kan overholdespå papiret.Desværre er det kun overholdt på papiret, hvilket er til gavn for industrien og til ulykke for naboerne.Professor i akustik ved Ålborg Universitet Henrik Møller skriver således på universitetets hjemmeside undertitlen” Hvorfor de nye danske regler for lavfrekvent støj ikke er tilstrækkelige”:Alle disse fejl summerer tilformentlig ikke langt fra 10dB, hvilket betyder at grænsen pludselig ikke er 20 men snarere tættere på30dB(A). Men reglerne hævdes at give den samme beskyttelse som for industrielle kilder, hvilket simpelthenikke er rigtigt.”Men de mærkelige støjberegninger uden hold i virkeligheden var ikke den eneste ændring MST foretog. IDanmark gælder der forskellige støjgrænser ved vindhastighederne 6 og 8 m/s i 10 meters højde. Detteblev indført i 2006, da man vurderede at vindmøllestøjen er mere generende ved lave vindhastigheder, dader ikke er så meget baggrundsstøj. I 2006 målte man vindhastigheden i 10 meters højde med en simpelvindhastighedsmåler.Dette gav imidlertid MST og vindmølleindustrien problemer med den såkaldte ”van den Berg” –effekt, somførste gang blev beskrevet af en hollandsk støjforsker i 2003.Dette atmosfæriske fænomen dækker over, at vindhastigheden i 10 m højde ofte aftager omaftenen/natten mens vindhastigheden kan tage til eller forblive uforandret i 100m højde. Da møllerne varmindre kunne man ellers regne med et nogenlunde konstant forhold mellem vindhastigheden i navhøjde ogi 10m højde. Men dette gælder ikke mere, og forskellen bliver større og større, jo højere møllerne bliver.Dette betyder at møllerne kan køre for fuld kraft om natten, mens vindhastigheden ved jorden er ganskebeskeden. Der er således ikke nødvendigvis længere nogen baggrundsstøj at ”drukne” vindmøllestøjen i.Men det havde MST også en løsning påI stedet for at måle den reelle vindhastighed i 10m højde beregnes den nu efter vindmøllens effekt.Hokuspokus og pludselig er vindhastigheden i 10m højde altid proportionel med vindhastigheden inavhøjde – og dermed tillader MST f.eks. 44 dB om natten, hvis den beregnede vindhastighed er 8m/s,selvom den reelle vindhastighed blot er 4-5 m/s (og støjgrænsen derfor 42dB)Hvis man begynder at beregne de reelle overskridelser af støjgrænserne, som vindmøllenaboerne udsættesfor efter alle disse kreative manøvrer må man forbløffes. For de nærmeste naboer kan der i vissesituationer være tale om en firedobling af den fysiske belastning i forhold til det beregnede. Men på papireter alt OK – og således kan kommunen ikke hjælpe den støjplagede nabo.
Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin(DASAM) indsendte i 2011 et høringssvar om vindmøllestøj,hvor de anbefalede, at de generelle støjgrænser bør sænkes fra 39 dB(A) til 35 dB(A) og
at der bør foretages en sundhedsfaglig vurdering af effekterne ved at introducere flere tusind vindmøller iDanmark. Dervar flere begrundelser for dette høringssvar, men især følgende blev understreget:”Med baggrund i aktuel viden om sammenhængen mellem støj fra vindmøller og effekter påmennesker samt den kritik der er rejst om kvaliteten af de foreslåede støjmålinger blandt andet fraAalborg Universitet, er vi bekymrede for, om de foreslåede grænseværdier for støj fra vindmøller sikrertilstrækkeligt mod gener af at bo tæt på vindmøller.”og i næste linje står:”En række originalartikler og flere reviews viser, at mellem 10 og 40% af borgere, der bor tæt påvindmøller, føler sig generet eller meget generet af støjen, og det er vist, at antallet af generedepersoner stiger kraftigt, når støjen kommer over 35 dB.”Og hvad blev reaktionen fra MST? En utvetydig afvisning af anbefalingerne. Et velrenommeret selskabaf speciallæger inden for arbejds- og miljømedicin tilsidesættes uden rysten på hånden.Måske læseren nu begynder at forstå min bekymring over MSTs handlemåde
Og hvad er forklaringen? Jo, hvis man ændrer på de nuværende grænseværdier og/eller målemetoderbetyder det i praksis at afstandskravet mellem de store vindmøller og nabobebyggelserne øges.Dette vil gøre det sværere at opsætte vindmøllerne i det åbne danske landskab.Overvejer man de helbredsmæssige konsekvenser for de nærmeste naboer? Nej ,nej de har bare attåle mosten, selvom det er bredt sundhedsvidenskabeligt anerkendt, at kronisk støjeksponering øgerrisikoen for stressrelaterede følgesygdomme, herunder forhøjet blodtryk og hjertesygdom.
Når man dykker ned i materialet vedrørende udtalelserne fra MST omkring støjgrænser fremstår detmere og mere tydeligt, at den politiske dagsorden i MST er, at her skal der ikke laves om på noget.Holdningen blev gjort ganske klar allerede ved de indledende møder om den nye revision afstøjbekendtgørelsen i 2011, hvor Jørgen Jakobsen fra Miljøstyrelsen udtalte, at det ville være fint meden grænseværdi på 20 dB. Men ”detafhænger af den overordnede målsætning: nemlig at den nyegrænseværdi ikke må medføre nye begrænsninger for vindmøller”og tilføjede derefter”det der kanlade sig gøre at etablere i dag, skal også kunne lade sig gøre efter sommer”,dvs. med den nyebekendtgørelse.Omkring revisionen kom også følgende udmeldinger:”Det forudsættes, at de nuværendegrænseværdier for den almindelige støj ikke berøres af revisionen…”.”Det forudsættes, at der ikke bliver tale om en opstramning i forhold til det der er lagt til grund ikontrakt mellem industri og Risø/DTU.””Det forudsættes, at de relevante interessenter er positive overfor revisionerne (herunder isærVindmølleforeningen, Vindmølleindustrien, kommunerne)”
Samtidig med alle disse manøvrer har man over for offentligheden og politikerne i Folketing og kommunergivet det indtryk, at man var villig til at revurdere støjgrænser osv. Men kursen var lagt. En benhård oginsisterende villighed til at lade vindmølleinteressenterne få det sidste ord i alle tiltag. På bekostning af demennesker som ulykkeligvis kommer til at bo i nærheden af møllerne.
Hvis man ligeledes kigger på hvorledes den nuværende afstandsgrænse på 4 vindmøllehøjder erfremkommet kan man også se, at det ikke hviler på et videnskabeligt grundlag, men er resultatet af etmassivt pres fra vindmølleinteressenterne. Ingeniørfirmaet Delta var faktisk i 1996 fremkommet medet forslag til en lovpligtig afstandsgrænse på 10 gange totalhøjden. Dette var fremkommet på basis
Danmarks hidtil eneste ”epidemiologiske” undersøgelse af vindmøllestøj. Embedsmændene underdaværende miljøminister Svend Auken pressede afstandsgrænsen ned til 5 X møllehøjde og endeligtdagen før vedtagelsen i 1999 kom der et ultimativt krav fra Vindmølleforeningen om en grænse på 4 xmøllehøjden, som stadig gælder i dag. En grænse som ikke hviler på nogen som helst rationelfundering, og som igen ikke giver nogen reel beskyttelse til de nærmeste naboer! Vore nabolande inord har fornuftigvis valgt meget større afstandsgrænser!
Efter min vurdering er det største problem, at lægesagkundskaben aldrig har været seriøstinddraget i evalueringen af den sundhedsmæssige påvirkning af vindmøllestøj. Ingeniørerne i MSTsom primært skal tage sig af teknologiske vurderinger og regelsæt har fået lov til at spille enaltoverskyggende og central rolle i vindmølle støjdebatten. De har ingen lægefaglige kundskaberog alligevel har man ensidigt ladet dem tage altafgørende beslutninger, som i høj grad kan fåalvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for en stor gruppe danskere. I løbet af processen harman også ladet et privat ingeniørfirma (DELTA) – på vegne af Sundhedsstyrelsen - gennemlæselitteratur om vindmøllestøj og eventuelle helbredseffekter og udtale sig om lødigheden af denne!Som det ses af mine eksempler, er der en iøjnefaldende mangel på interesse for desundhedsmæssige risici ved opsætningen af store vindmøller tæt på beboelse. Ingeniørerne iblandt andet miljøstyrelsen har gang på gang negligeret alle tegn på sundhedsmæssige risici og istedet åbenbart følt sig mere kaldet(eller presset?) til at forsvare vindmølleinteressenternesstandpunkter. Interessen for teknologiske fremskridt synes for dem at være mere interessant endmenneskers helbred. Måske er forklaringen, at der historisk set blandt ingeniører er tradition foren tættere tilknytning til industrien og dennes interesser? Grundlæggende er der ikke noget odiøsti dette, og samfundsmæssigt har vi stor gavn af mangeartede teknologiske fremskridt og dygtigededikerede ingeniører. Men i denne sag er problemet, at dette tankesæt har udelukket enhverform for objektiv lægefaglig intervention i vindmølleprojektet. Antagelsen er nok, at en sådanindblanding bare er en kæp i hjulet for teknologiske fremskridt?Dette ændrer dog ikke ved det faktum, at en af miljøstyrelsens vigtigste opgaver er at øgebeskyttelsen afmennesker,miljø og natur nationalt og internationalt.Udover disse ”vindmøllevenlige” tiltag fra MST`s side, og deres ensidige information til politikerne,har vindmølleindustrien selv lagt massivt pres på siddende miljøministre. Her har man udenomsvøb tegnet linjerne af et katastrofelignende scenario, hvis der bliver pillet ved støjgrænserne:I 2011 skrev Vestas direktør Ditlev Engel i et brev til daværende miljøminister Karen Ellemann, aten stramning af de gældende regler for lavfrekvent støj ville betyde tab af danske arbejdspladserog eksport. Ikke på grund af vindmøllerne i Danmark – nej, de har først og fremmest symbolværdi.Men fordi strammere danske støjregler vil danne præcedens i andre lande. Her er udsnittet frabrevet sort på hvidt:
(Ditlev Engel den 29/6 2011)” Vore analyser viser nemlig, at de mest økonomiske møller, 3MW-klassen, med de nye regler vil blive hårdt ramt. Dette gælder især i det åbne landskab, hvorlavfrekvent i støj i fremtiden kan komme til at diktere og øge afstandskravene til naboerne for opimod halvdelen af de projekter vi allerede nu kender til over de kommende 2-3 år.I et lille land som Danmark vil dette for et betydeligt antal projekter betyde at de ikke kanrealiseres idet disse forøgede afstandskrav ikke vil kunne imødekommes medopretholdelse af enfor investor tilfredsstillende business caseDet danske marked for vindmøller er afsætningsmæssigt at mindre betydning for Vestas, typiskunder 1 % af vor omsætning pr. år. Det danske marked har dog en række andre funktioner forVestas, som vejer anderledes tungt forretningsmæssigt. Qua sin store vindpenetration, 24 % i 2010–stadig verdensrekord for noget land, harDanmark en rolle som foregangslandog somfuldskalalaboratorium for omstilling til vedvarende energi.Det betyder at andre lande ofte kigger på Danmark, når deres lovgivning for vind skal indrettes.Vifrygter således – med rette viser historien- at de foreslåede danske regler for lavfrekvent støj fravindmøller skal brede sig til en lang række andre vindmarkeder, som kommercielt har langtstørre betydning for Vestas og dermed for beskæftigelsen i virksomheden.”
(Brevet kan læses i sin fulde længde som vedhæftet fil ”MST aktnr 63”)Det er ikke epokegørende nyt, at en industri bruger alle forhåndenværende midler til at opnå maksimalindtjening. Problemet her er bare, at de kontrolorganer, som skal værne om borgernes miljø og sundhed,totalt har svigtet vindmøllenaboerne.Og hvor er så Sundhedsstyrelsen i hele denne skueproces? Iøjnefaldende fraværende! Dog ser vi allerede i1996, at en enkelt person har påpeget de kommende problemer og forsøgt at gøre opmærksom på det kortfør sin afsked fra styrelsen. I et brev omhandlende generel lavfrekvent støj til Jørgen Jakobsen (som pådaværende tidspunkt var ansat i firmaet DELTA, men nu er MSTs hovedansvarlige påvindmøllestøjområdet) skriver Elle Laursen bl.a.:Side 15, pkt. 1.5 første afsnit:Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse at alle, og ikke kunde mest følsomme ca. 5% af befolkningen, bør beskyttes mod gener forårsaget af infra- lyd/lavfrekvent lyd.Orienteringens udsagn her står efter Sundhedsstyrelsens opfattelse i modsætning til et tilsvarende udsagnpå side 19 om vibrationer, hvor der står, at "det er Miljøstyrelsens holdning, at det .. skal sikres, at der ikkeforekommer vibrationer af en styrke, der mærkes som generende. Såfremt Miljøstyrelsenikkemener, atder er en modsætning, bør der i orienteringen gøres rede for, hvorfor der ikke må forekomme generendevibrationer overhovedet, men at det kan accepteres, at der forekommer infralyd, som generer 5% afbefolkningen.(Hele brevet kan ses som vedhæftet fil med titlen ”SST 1996”)Efterfølgende har vi ikke set meget til SST under hele vindmøllestøjdiskussionen. Dog må nævnesføromtalte rapport om vindmøllestøj som de udliciterede tilingeniørfirmaetDELTA. Tilsyneladende er detlykkedes den magtfulde vindmølleindustri via MST og pres på ambitiøse politikere at få SST til at makke ret,og diskret hoppe på vognen med ” at her er ikke noget sundhedsmæssigt problem”
Med vedtagelsen af den nye ”grønne energiplan” skal der som nævnt opstilles 900 landbaserede storevindmøller inden år 2020. Ingen har på nuværende tidspunkt et overblik over hvor mange danskere, der vilblive udsat for vindmøllestøj med denne nye plan. Det lader heller ikke til, at man har gjort sig synderligumage for at få kortlagt dette. Kommunerne skal selv udpege velegnede områder og kun få områder erhidtil blevet vedtaget. Dette sker i øjeblikket over det ganske land og ingen har et centralt overblik. I MSThenviser man til en rapport fra Holland, hvor man regner med at ca. 2 % af befolkningen vil blive udsat forstøj (i varierende grad) fra vindmøller. Overfører vi disse tal til DK taler vi om over 100.000 mennesker!Mon ikke dette kræver lidt mere opmærksomhed? Mit overvejende fokus er dog på de vindmøllenaboer,som udsættes for så megen støj, at det giver alvorlige helbredsproblemer! Med de nuværende støjreglerfor vindmøller vil dette tal sandsynligvis være adskillige tusinde. Men det er kun et kvalificeret gæt.
Læger har et alment fokus på menneskers sundhed og sygdom og har i deres tankesæt en naturliginteresse herfor. Ellers ville de aldrig have valgt dette fag. Desuden er de uddannet til at vurderesundhedsmæssige risiko og på bedste vis forebygge dem. Som omtalt ligger det ikke eksplicit iingeniørers tankesæt.Efterhånden som flere og flere læger bliver bevidst om den åbenlyse sundhedsrisiko dette projektindebærer (via en øget mængde støjudsatte personer, artikler og undersøgelser) og samtidig fårøje på især miljøstyrelsens konsekvente fornægtelse af netop denne risiko, vil de lægefaglige ogteknologisk/industrielle tankesæt kollidere.Dette brev er et eksempel på at denne proces er begyndt!Da flere og flere naboer til vindmøller rapporterer om sygdomstegn og et stigende antal artiklerpåviser en mulig sundhedsmæssig risiko, vil der som omtalt være naturligt behov for flerelægefaglige vurderinger.Ifølge EU's forsigtighedsdirektivskalman i en sådan situation bremse op og foretage evalueringerog grundigere undersøgelser af risici. Dette direktiv er nemlig primært orienteret omkring miljø ogmenneskers sundhed. Hvis disse direktiver ikke følges kan sagen videreføres til EU domstolen.Med den stigende mængde af klager der kommer fra vindmøllenaboerne over hele verden og denøgede mængde forskningsaktivitet på området, vil dommen sandsynligvis falde ivindmøllenaboernes favør!(EU`s forsigtighedsprincip er vedhæftet som PDF fil ”EU-forsigtighedsprincippet”)Dette kan meget vel blive tilfældet hvis den danske miljøstyrelse, sundhedsstyrelse ogkommunerne fortsat fornægter problemet og vægrer sig ved at kræve lægefaglige undersøgelserog vurderinger af sundhedsrisikoen hos vindmøllenaboerne.Lad der ikke være tvivl om, at vi efterhånden er en del læger som er parat til at bringe denne sagfor EU- domstolen. Med disse ord opfordrer jeg til, at miljøstyrelsen revurderer tangegangen og atSundhedsstyrelsen vågner op!
Løsningen er ikke kompliceret. Lad os få vedtaget nogle mere restriktive regler for vindmøllestøjog uvildig udmåling af denne. Lad dette ske i samarbejde med uafhængige lydforskere og læger.Gennemarbejdede regler som tilgodeser menneskers ve og vel, og som lever op til de love ogkonventioner vi sammen har skabt i demokratiets navn. Endvidere bør en epidemiologiskundersøgelse af vindmøllenaboers helbredsforhold igangsættes.Det er ikke meningen i et demokratisk samfund, at love og forordninger, som i høj grad vedrørerdanskernes miljø og sundhed, ene og alene skal dikteres af industrien med henblik på”opretholdelseaf en for investor tilfredsstillende business case”(med tak for lån af Ditlev Engelsvokabularium).Der er plads til mange store vindmøller i Danmark. Vi har 7314 kilometer kystlinje. Lad os derfor iendnu højere grad flytte fokus for de store vindmøller ud på havet. Havvindmøllerne er dyrere atanlægge, men til gengæld skabes en mere stabil el produktion, hvorfor de på længere sigt er ligeså rentable som landvindmøllerne. Tusindvis af danskere vil i så fald undgå at blive udsat forsundhedsfarlig støj.NB: For de læsere som (endnu) ikke føler sig overbevist om sundhedsrisikoen ved vindmøllestøjhar jeg vedhæftet 2 filer om vindmøllestøj.1) Helbredseffekter af vindmøllestøj (et lille dansksproget resume forfattet af undertegnede)2) Krogh C Soc : Et amerikansk resume af aktuel forskning på dette områdeMed venlig hilsenMichael RotneSpeciallæge i Almen MedicinSchousgade 9 B , 8900 Randers C. email: [email protected]