Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 320
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhed:Sundhedsjura og LægemiddelpolitikSagsbeh.: SUMAMKH / SUMCVASags nr.: 1100664Dok. nr.: 906341Dato:3. maj 2012
UDKASTForslagtil
Lov om ændring af lov klage og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet (klage- og erstatningsloven)(private sygehuse og klinikkers medfinansiering af patientskadeerstatningsordningen, ve-derlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentanteri tandlægenævnene mv.)§1I lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelsenr. 1113 af 7. november 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 3,indsættes som 2. pkt.:»Ministerenfor sundhed og forebyggelse kan endvidere fastsætte nærmere regler om vederlag ogbefordringsgodtgørelse til visse medlemmer af de regionale tandlægenævn og Landstandlægenæv-net, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, og om afholdelse af udgifter hertil.«.
2.I§ 29, stk. 1, nr. 5,udgår»ellerhvor et privat sygehus eller en privat klinik m.v. er beliggende,« ogsom ny nr. 6 og 7 indsættes:»6)Den region, hvor et privat sygehus eller en privat klinik m.v. er beliggende, hvis behandling skersom en del af regionernes planlagte behandlingskapacitet jf. sundhedslovens §§ 75, stk. 2, 79, stk.2, og § 89, stk. 2.7) Private sygehuse og klinikker for skader efter behandling, undersøgelse el.lign. som er foretagetefter sundhedslovens§§ 87, 87 a-d og 87 e-heller betalt direkte af en fysisk eller juridisk personuden for det offentlige sundhedsvæsen.«.nr. 6 bliver herefter nr. 8.
3.§ 37, stk. 1,affattes således:»§ 37.Patientforsikringsforeningen kan af kommunalbestyrelser, regionsråd, statslige told- og skat-temyndigheder og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutioner, behandlende læger,Sundhedsstyrelsen m.v. samt den skadelidte, forlange meddelt enhver oplysning, herunder sygehus-journaler, journaloptegnelser, politirapporter, obduktionsrapporter m.v., som foreningen skønner, eraf betydning for behandling af sager efter dette kapitel. Oplysningerne kan indhentes i elektroniskform.«.
4.§ 40, stk. 1,affattes således:
Side 2
»§ 40.Ved et lægemiddel forstås i dette kapitel en vare, der præsenteres som et egnet middel tilbehandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller kan anvendes i eller gives til men-nesker enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmako-logisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose.«.
5.I§ 61, stk. 1,indsættes efter»§ 12, stk. 2,«følgende:»og § 16, stk. 1.«.6.Overalt i loven ændres»indenrigs-og sundhedsministeren« til»ministerenfor sundhed og fore-byggelse«.
§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2013 og finder anvendelse for skader, der forårsages efterlovens ikrafttræden.
Stk. 2.Klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, træder ikraft den 1. januar 2013.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan for så vidt angår perioden fra 1. januar 2011 til 1.januar 2013 fastsætte nærmere regler om vederlag og befordringsgodtgørelse til visse medlemmeraf de regionale tandlægenævn og Landstandlægenævnet, der ikke udfører hvervet som led i derestjenstlige arbejde, og om afholdelse af udgifter hertil.
§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft forFærøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Lovforslagets indhold1.2. Lovforslagets baggrund1.2.1. Private sygehuse og klinikkers medfinansiering af patientskadeerstatningsord-ningen1.2.2. Vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patientersrepræsentanter i Tandlægenævnet2. Private sygehuse og klinikkers erstatningsansvar efter patienterstatningsordningen2.1. Gældende ret2.1.1. Patienterstatningsordningen2.1.2. Særligt vedrørende de private sygehuse og klinikker2.1.3. Forsikringspligt efter loven2.1.4. Patientforsikringsforeningens organisering2.2. Overvejelser og indhold3. Vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsen-tanter i Tandlægenævnet3.1. Gældende ret
Side 3
3.2. Overvejelser og indhold4. Patientforsikringens adgang til at indhente oplysninger elektronisk4.1. Gældende ret4.2. Overvejelser og indhold5. Ændring af lægemiddeldefinitionen5.1. Gældende ret5.2. Overvejelser og indhold6. Straffebestemmelse i loven6.1. Gældende ret6.2. Overvejelser og indhold7. Økonomiske og administrative konsekvenser7.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige7.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.8. Administrative konsekvenser for borgere9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer mv.12. Sammenfattende skema
1. Indledning1.1. Lovforslagets indholdDet er regeringens mål at alle sikres fri og lige adgang til sundhed. Det er en grundpille i velfærdssamfundet, at alledanskere kan regne med en hurtig og ordentlig behandling i vores sundhedsvæsen. Alle skal, uanset pengepung, havelige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Det skal altså ikke være afgørende for kvaliteten af den behandlingman får, hvordan man er stillet økonomisk og ej heller skal de private sygehuse og klinikker have en mere fordelagtigstilling i forhold til patientskadeerstatningerne end de offentlige sygehuse.Det betyder, at de private sygehuse og klinikker ikke længere skal have patientskadeerstatningerne på deres områ-de finansieret af det offentlige, men selv skal finansiere de skader, som sker. Her tænkes særligt på de undersøgelser,behandlinger el.lign., som er betalt af borgeren selv eller af en sundhedsforsikring, men også de undersøgelser, be-handlinger el.lign., som vedrører det udvidede frie sygehusvalg. At de private sygehuse og klinikker gives et økono-misk medansvar for patientskadeerstatningsordningen vil være med til fortsat at sikre patienterne sundhedsydelser afhøj kvalitet.Det foreslås desuden at der ændres i lovens bemyndigelsesbestemmelse, således at det sikres, at ministeren kanfastsætte nærmere regler om, at de fremadrettede udgifter til vederlag og befordringsgodtgørelse for Forbrugerrådetsog Danske Patienters repræsentanters deltagelse i nævnsmøderne afholdes af overenskomstens parter – dvs. DanskeRegioner og Tandlægeforeningen efter en indbyrdes aftalt fordeling – på samme måde som de øvrige udgifter til detoverenskomstbaserede tandklagesystem.Det sikres ligeledes, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Forbrugerrådets og Danske Patienters re-præsentanter godtgøres med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011, hvor den nye nævnssammensætning trådte ikraft, og frem til tidspunktet for de af ministeren nærmere fastsatte reglers ikrafttræden.Derudover indeholder lovforslaget mindre tiltag og rettelser bl.a. sikres Patientforsikringen en hjemmel til, i forbin-delse med deres sagsbehandling, at indhente oplysninger elektronisk. Derudover ændres lovens definition af lægemid-ler, så denne stemmer overens med lægemiddellovens definition, og som det sidste rettes en forkert henvisning ilovens straffebestemmelser, så denne er korrekt.
1.2 Lovforslagets baggrund1.2.1. Private sygehuse og klinikkers medfinansiering af patientskadeerstatningsordningenI forbindelse med at Folketinget udvidede Patientforsikringens dækningsområde i 2004 til også at dække private sy-gehuse og klinikker, privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner m.fl. besluttede den daværende regering, atudgifterne skulle dækkes af amtskommunerne og Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner på baggrundaf sundhedspersonens eller sygehusets forretningssted. Den daværende regering vurderede på daværende tidspunkt,
Side 4
at ud fra hensynet til at udvidelsen af dækningsområdet burde ske på en administrativ enkel og for samfundet res-sourcebesparende måde, var det hensigtsmæssigt, at det offentlige overtog erstatningsansvaret for denne gruppesundhedspersoner og institutioner.I forbindelse med Folketingets behandling af det oprindelige forslag til lov om patientforsikring i 1991 blev det frem-hævet fra de partier, som udgjorde flertallet for lovforslaget, at vedtagelsen af lovforslaget kun var et første skridt, ogat området ville blive fulgt nøje med henblik på en eventuel senere udvidelse af dækningsområdet, navnlig i relation tilde privatpraktiserende læger. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at der senest 5 år efter pati-entforsikringsordningens indførelse pr.1. juli 1992, skulle foretages en samlet vurdering af ordningens tilrettelæggelse.Med henblik på denne generelle revision af loven nedsatte Sundhedsministeriet i august 1996 et bredt sammensatudvalg. I november 1997 afsluttede udvalget sit arbejde med afgivelse af betænkning nr. 1346 om revision af lov ompatientforsikring. Lovforslaget fra 2003 om udvidelse af dækningsområdet byggede i høj grad på denne betænkning.På daværende tidspunkt vurderede ministeriet, at udgifterne til det private område (privatpraktiserende autorisere-de sundhedspersoner) ville beløbe sig til i alt 50 mio. kr., når ordningen var fuldt indfaset i 2008.Baggrunden for dette lovforslag er de stigende udgifter til patientskadeerstatninger på det private område. Siden deprivate sygehuse og klinikker m.fl. blev omfattet af ordningen i 2004 har udgifterne til dette område langt overstegetde økonomiske forventninger i det daværende lovforslag. Det offentlige finansierer således skader for omkring 100mio.kr. mere end forventet ved lovændringen i 2004. Der har fra flere sider været rejst kritik af, at de private sygehu-se ikke selv har skullet finansiere erstatning til de patienter, som har fået skader på de private sygehuse og klinikker.I december 2010 foreslog Brancheforeningen for Privathospitaler og klinikker i en pressemeddelelse selv, at de pri-vate aktører på sundhedsområdet deltog i finansieringen af patientskadeerstatningsordningen. Under hensyntagen tilden nuværende økonomiske situation og Brancheforeningen for privathospitaler og klinikkers udmelding om at bidra-ge, fremsætter regeringen nu dette lovforslag.1.2.2. Vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentanter i tandlægenævne-neMed hjemmel i den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, er der fastsatregler, jf. bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010 (den såkaldte ”afgrænsningsbekendtgørelse”), hvorefterprivatpraktiserende tandlæger, der er omfattet af overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Regionernes Løn-nings- og Takstnævn, er undtaget fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns kompetence. Klager over privatpraktise-rende tandlæger henhører derfor under det overenskomstbaserede klagesystem i form af de regionale tandlægenævnog Landstandlægenævnet.Med bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010, som trådte i kraft 1. januar 2011, blev sammensætningen æn-dret i såvel de regionale tandlægenævn som i Landstandlægenævnet. Det følger af bekendtgørelsens §§ 4 og 5, atRegionstandlægenævnet sammensættes af 3 medlemmer udpeget af Tandlægeforeningens Regionsbestyrelse, 2medlemmer udpeget af Regionsrådet og 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet, mens Landstandlægenævnet sammen-sættes af 1 dommer udpeget efter bestemmelserne i overenskomsten, jf. § 2, 3 medlemmer udpeget af Tandlægefor-eningen, 2 medlemmer udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet og 1medlem udpeget af Danske Patienter.Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentanter overtog dermed et tilsvarende antal medlemmer af tandlæ-genævnene fra medlemmer udpeget af henholdsvis Regionsrådet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.Der blev imidlertid ikke i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om den ny patientklageordning taget stillingtil, om disse forbruger- og patientrepræsentanter i regions- og Landstandlægenævnene skulle modtage honorar ogbefordringsgodtgørelse og i givet fald størrelsen heraf. Der blev derfor heller ikke taget stilling til, om sådanne udgifterskulle afholdes af overenskomstens parter, som den øvrige finansiering af det overenskomstbaserede tandklagesy-stem, eller af andre.Med den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen sikres, at ministeren kan fastsætte nærmere reglerom, at de fremadrettede udgifter til vederlag og befordringsgodtgørelse for Forbrugerrådets og Danske Patientersrepræsentanters deltagelse i nævnsmøderne afholdes af overenskomstens parter – dvs. Danske Regioner og Tandlæ-geforeningen efter en indbyrdes aftalt fordeling – på samme måde som de øvrige udgifter til det overenskomstbasere-de tandklagesystem.Det sikres endvidere, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Forbrugerrådets og Danske Patienters re-præsentanter godtgøres med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011, hvor den nye nævnssammensætning trådte ikraft, og frem til tidspunktet for de af ministeren nærmere fastsatte reglers ikrafttræden.
Side 5
2. Private sygehuse og klinikkers erstatningsansvar efter patienterstatningsordningen2.1. Gældende ret2.1.1. PatienterstatningsordningenDen særlige patienterstatningsordning er reguleret i kapitel 3 i lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet med senere ændringer.Patientforsikringsordningens dækningsområde omfatter patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påfø-res skade (både psykisk og fysisk) i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., som bl.a. er foretaget på etsygehus (private eller offentligt) eller på vegne af dette, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, i lov om klage- og erstatningsadganginden for sundhedsvæsenet. Endvidere omfatter dækningsområdet patienter eller efterladte til patienter, som her ilandet påføres skade i den præhospitale indsats, i regionstandplejen m.v., ved levering af kommunale sundhedsydel-ser, på universiteternes tandlægeskoler, i privat praksis, af vaccinerende læger og vagtlæger, sager i henhold tilsundhedslovens kapitel 21, donorer og ved sundhedsvidenskabelige forsøg, jf. nærmere lovens § 19, stk. 1, nr. 1 – 8,og stk. 2.2.1.2. Særligt vedrørende de private sygehuse og klinikkerDe private sygehuse og klinikker blev omfattet af Patientskadeerstatningsordningen ved en lovændring som trådte ikraft 1. januar 2004. Udover patientskader ved undersøgelse, behandling mv. på de private sygehuse og klinikkerskulle loven også omfatte patientskader ved undersøgelse, behandling mv. hos de privatpraktiserende autoriseredesundhedspersoner (alment praktiserende læger og speciallæger), hos vagtlæger, hos autoriserede sundhedspersoneransat under de kommunale sundhedsordninger, hos sundhedspersoner og andet personale, der deltager i den præ-hospitale indsats efter sygehusloven og universiteternes tandlægeskoler.Med ændringen overtog de offentlige myndigheder (særligt regionerne) erstatningsansvaret for skader sket hos pri-vatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner og for private sygehuse m.v. Den daværende regering vurderede, atdenne finansiering af udvidelsen af dækningsområdet ville være den administrativ letteste og for samfundet mestressourcebesparende måde. Ministeriet forventede på daværende tidspunkt, at udvidelsen ville medføre en øget udgiftfor kommunerne og regionerne på ca. 50 mio. kr., når ordningen var fuldt indfaset. I forbindelse med lovforslaget blevretten til regres udvidet til også at omfatte skader, der var forvoldt ved grov uagtsomhed. Hidtil havde regreskrav kunkunnet rejses, når skaden var forvoldt forsætligt. Ligesom der blev fastsat en indberetningspligt for regionerne ogkommunerne til Sundhedsstyrelsen ved gentagne udbetalinger efter behandling hos konkrete sundhedspersoner jf. §29, stk. 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.2.1.3. Forsikringspligt efter lovenEfter lovens § 30, stk. 1, skal erstatninger efter loven være dækket af en forsikring. Staten, regionsråd og kommu-nalbestyrelser er dog undtaget fra denne regel jf. § 31, stk. 1. Det er altså frivilligt for de offentlige myndigheder omde vil tegne forsikring eller være selvforsikrende. Reglen har efter det offentlige blev erstatningspligtige for næstenalle patientskadeerstatninger haft en meget begrænset anvendelse (undtaget er tandskadeområdet). Efter § 31, stk.2, kan ministeren for sundhed og forebyggelse dog godkende, at regionsråd og kommunalbestyrelse overtager forsik-ringspligten for de private driftsansvarlige.Efter lovens § 30, stk. 2 skal forsikringsselskaber som tegner forsikring efter loven meddele dette til Patientforsikrin-gen. Der er fastsat bestemte dækningssummer for de lovpligtige forsikringer tegnet efter lovens § 30, stk. 1 jf. lovens§ 30, stk. 3. Disse er fastsat i bekendtgørelse nr. 315 af 4. maj 1992 om forsikringspligtens gennemførelse efter lovom patientforsikring. I 1992 udgjorde dækningssummen 20 mio. kr. pr. år for skader forårsaget i forsikringstiden,hvilket dækkede op til 4 fuldtidsbeskæftigede læger. For de næste 10 fuldtidsbeskæftigede læger tillagdes 2 mio. kr.pr. læge, og for de efterfølgende tillagdes 500.000 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget læge. Beløbene reguleres én gang årligtefter reglerne i erstatningsansvarsloven § 15 jf. lovens § 30, stk. 4.Ministeren for Sundhed og Forebyggelse fastsætter bestemmelser om forsikringspligtens gennemførelse jf. lovens §30, stk. 5, og er fastsat ved bekendtgørelse nr. 315 af 4. maj 1992 om forsikringspligtens gennemførelse efter lov ompatientforsikring. Bekendtgørelsen indeholder regler om forsikringsselskabernes fælles hæftelse for krav mod en for-sikringspligtig, der ikke har opfyldt denne pligt, fælles hæftelse for krav som overstiger dækningssummen for denenkelte erstatningspligtiges forsikring og krav, for hvilke det ikke er muligt at udpege en erstatningspligtig.Regeringen kan, når den nye forsikringsdækning har været i funktion i nogle år, iværksætte en evaluering heraf,der bl.a. kan belyse, de private sygehuse og klinikkers mulighed for at opnå den nødvendige forsikringsdækning.Regeringen forventer, at evalueringen kan være afsluttet 2 år efter lovforslagets ikrafttræden.
Side 6
2.1.4. Patientforsikringsforeningens organiseringLovens § 32, omhandler Patientforsikringens (patientforsikringsforeningens) organisering. Efter denne bestemmelsedannes foreningen af forsikringsselskaber, som har tegnet forsikring omfattet af § 30, stk. 1, og selvforsikrende re-gionsråd og kommunalbestyrelser og der vælges en bestyrelse. Ministeren fastsætter vedtægter for foreningens sty-relse og virksomhed jf. lovens § 32, stk. 2, 2. pkt., og disser er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1206 af 7. december2009. Efter reglerne kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte regler om at staten kan blive medlem afbestyrelsen, en sådan regel fremgår af § 6 i den nævnte bekendtgørelse.
2.2. Overvejelser og indholdI lovforslaget ændres § 29, stk. 1, så de private sygehuse og klinikker forpligtes til fremadrettet at betale erstatningtil de patienter, som måtte få en skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign. på baggrund af sundheds-lovens § 87 (det udvidede frie sygehusvalg), sundhedslovens § 87 a-d (udvidet ret til undersøgelse og behandling forpsykisk syge børn og unge) og § sundhedslovens 87 e-h (udvidet ret til behandling af psykisk syge voksne) eller somer betalt af en fysisk eller juridisk person, som står uden for det offentlige sundhedsvæsen (fx behandlinger betalt afen sundhedsforsikring eller af patienten selv).Patientskader i forbindelse med behandling, undersøgelse el.lign. som er en del af regionernes planlagte behand-lingskapacitet (eksempelvis behandling efter sundhedslovens § 75, stk. 2) betales således fortsat af regionerne. Lige-som patientskader i forbindelse med behandling efter sundhedslovens § 89, stk. 2 (højt specialiseret behandling iudlandet) og sundhedslovens § 79, stk. 2 (private sygehuse, som er den del af det frie sygehusvalg, fx Sankt LukasHospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OA-SIS, RCT i København og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, PTU’sRehabiliteringsCenter, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i Århus, Center forsundhed og træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade) ogsåfremover erstattes af regionerne.De private sygehuse og klinikker vil være forpligtede til at oplyse Patientforsikringen om, efter hvilket regelsæt dentilskadekomne patient er behandlet. Patientforsikringen kan anmode om dokumentation herfor.Speciallægerne omfattes ikke af ændringen i loven. De patientskader som sker efter undersøgelse, behandlingel.lign. hos en speciallæge betales herefter fortsat af regionerne. Det er muligt, at dette kan være konkurrenceforvri-dende. Hensynet bag denne fritagelse er at speciallægerne i høj grad er dækket af en overenskomst med regionerne,og dermed har regionerne en stærk styring med kvaliteten og indholdet af ydelserne hos speciallægerne. Et evt. kravom forsikring af alle typer af ydelser (behandling af gruppe 1-sikrede, behandling gruppe 2-sikrede og rent privatebehandlinger) hos speciallægerne må forventes at blive væltet over på regionerne i forbindelse med overenskomstfor-handlingerne, og i så fald vil en evt. besparelse formentlig forsvinde. Et hensyn som i sær gælder for behandling af degruppe 1- og gruppe 2-sikredeDe private sygehuse og klinikker er forpligtet til at sikre, at de undersøgelser, behandlinger el.lign., de måtte foreta-ge efter disse regler er dækket af en forsikring, efter den ordning, som allerede er etableret i den hidtidige lov jf. § 30,stk.1-7.Sagerne afgøres, som hidtil af Patientforsikringen efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet og erstatningsansvarsloven.
3. Vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsen-tanter i tandlægenævnene3.1. Gældende retMinisteren for sundhed og forebyggelse kan i medfør af § 2, stk. 3, i klage- og erstatningsloven, jf. lovbekendtgørel-se nr. 24 af 21. januar 2009, som ændret ved lov nr. 706 af 25. juni 2010, når særlige hensyn taler herfor, fastsættenærmere regler om, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed ikke omfatter dele af den sundhedsfagligevirksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner.Denne bemyndigelse er udnyttet ved ministeriets bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010 om afgrænsning afSundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og behandlingen af klager over privatpraktiserende tandlæger (den
Side 7
såkaldte ”afgrænsningsbekendtgørelse”). Der er blandt andet i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 fastsat regler om regions-tandlægenævnenes og Landstandlægenævnets sammensætning, herunder om repræsentanter fra Forbrugerrådet ogDanske Patienter.I forslag til lov nr. 706 af 25. juni 2010 om ændring af bl.a. klage- og erstatningsloven, jf. L 130, FT 2009, 1. sam-ling (om et nyt patientklagesystem…), fremgår det således af afsnit 2.3.5, at den eksisterende hjemmel til ved be-kendtgørelse at fastsætte regler om tandklagesystemet som en undtagelse fra Disciplinærnævnets kompetence vide-reføres, ligesom det findes hensigtsmæssigt, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen fastsættes regler om,at der er såvel i regionstandlægenævnene som Landstandlægenævnet indsættes repræsentanter udpeget af en pati-ent- og/eller forbrugerorganisation.Bemyndigelsesbestemmelsen blev oprindeligt indført som § 15, stk. 3, i lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundheds-væsenets centralstyrelse. Det fremgår bl.a. af bestemmelsens specielle bemærkninger, at ”denne bestemmelse kanf.eks. benyttes til imødekommelse af oprettelse af sådanne særlige organer, som ud fra en teknisk-faglig vurderingkan erklære en bestemt behandling for ikke honorarværdig (sådan som bl.a. en verserende forsøgsordning på tand-lægeområdet for tiden åbner mulighed for), jf. L 58, FT 1986-1987, 1. samling.Ved bekendtgørelse nr. 797 af 12. december 1988 om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virk-somhed (klager over tandlæger) blev det derfor fastsat, at Patientklagenævnet (nu Patientombuddet og Sundhedsvæ-senets Disciplinærnævn) ikke behandler klager over tandlægers faglige virksomhed, som kan behandles i det i over-enskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (nu Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og Dansk Tandlæge-forening etablerede særlige klagesystem (§ 1).Den gældende afgrænsningsbekendtgørelse hviler således på den forudsætning, at ministeren er bemyndiget til atfastsætte regler om tandklagesystemet på samme måde som ministeriets tidligere bekendtgørelser om afgrænsning afSundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed (klager over tandlæger), som går mere end 20 år tilbage.
3.2. Overvejelser og indholdDet fremgår ikke udtrykkeligt af selve bemyndigelsesbestemmelsens ordlyd eller de tilhørende bemærkninger i for-skellige lovforslag, at der – udover regler om et selvstændigt tandklagesystem og sammensætningen af dette klagesy-stems nævnsrepræsentanter – kan fastsættes regler om afholdelse af udgifter til honorering af nævnsmedlemmerne.Om affattelse af bemyndigelsesbestemmelser kan henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, hvorafdet bl.a. fremgår, at det i visse tilfælde ikke er praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at udforme en lovbestemmelse,der på én gang er præcis og samtidig dækkende i alle henseender. Således er det undertiden nødvendigt at affatteselve bemyndigelsesbestemmelsen relativt bredt, omend der naturligvis i bemærkningerne bør redegøres så detaljeretsom muligt for den tiltænkte anvendelse af bemyndigelsen.Det vurderes, at der med den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse ikke er hjemmel til at fastsætte nærmereregler om vederlag og befordringsgodtgørelse og afholdelse af udgifter hertil på bekendtgørelsesniveau.Det har således hidtil været en forudsætning, at overenskomstens parter afholdt alle udgifter til nævnsbehandlingenaf klager over privatpraktiserende tandlæger, herunder udgifter til dommere, ligesom det overenskomstbaseredetandklagesystem forudsattes opretholdt, idet det i lovforslagets bemærkninger som nævnt oven for blev varslet, attandklagenævnenes sammensætning ville blive ændret ved afgrænsningsbekendtgørelsen.Det har imidlertid ikke været muligt at nå til enighed med overenskomstens parter om afholdelse af udgifter til ve-derlag og befordringsgodtgørelse for Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentanters deltagelse i møderne i deregionale tandlægenævn og Landstandlægenævnet.Det foreslås derfor, at der med bemyndigelsesbestemmelsen sikres ministeren adgang til at fastsætte nærmere reg-ler om, at de fremadrettede udgifter til vederlag og befordringsgodtgørelse for disse repræsentanters deltagelse inævnsmøderne afholdes af overenskomstens parter – dvs. Danske Regioner og Tandlægeforeningen efter en indbyr-des aftalt fordeling – på samme måde som de øvrige udgifter til det overenskomstbaserede tandklagesystem.Danske Patienters og Forbrugerrådets repræsentanter har foreløbig deltaget i nævnsbehandlingen i mere end et åruden at modtage honorar og dækning af deres befordringsudgifter. Det foreslås på den baggrund, at ministeren forsundhed og forebyggelse tillige sikres hjemmel til at fastsætte nærmere regler om godtgørelse til disse repræsentan-ter med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011, hvor den nye nævnssammensætning trådte i kraft.
4. Patientforsikringens adgang til at indhente oplysninger elektronisk4.1. Gældende ret
Side 8
Der er ikke fastsat direkte hjemmel til at indhente oplysninger elektronisk. Den generelle hjemmel til at indhente op-lysninger fra SKAT fremgår af lovens § 37, stk. 1.
4.2. Overvejelser og indholdPatientforsikringen har i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet adgang til at indhente op-lysninger vedrørende skadelidtes indkomstforhold fra SKAT til brug for beregning af patientskadeerstatningen jf. § 37,stk. 1.Såfremt indkomstoplysninger skal indhentes elektronisk ved direkte (terminal-)adgang hos SKAT, stiller Datatilsynetkrav om, at der er direkte hjemmel hertil i lovgivningen. SKAT anbefaler ligeledes, at de statslige told- og skattemyn-digheder nævnes eksplicit i bestemmelsen, for at der ikke hersker tvivl om hjemlens rækkevidde.Derfor ændres lovens § 37 således, at Patientforsikringen opnår adgang til at indhente oplysninger elektronisk, lige-som det præciseres at disse oplysninger kan indhentes hos de statslige told- og skattemyndigheder.Det er ligeledes i lovforslaget præciseret, at Patientforsikringen kan indhente oplysninger til brug for behandling afen patientskadeerstatningssag hos Sundhedsstyrelsen, såfremt dette skulle være nødvendigt, hvad det yderst sjæl-dent vil være.Patientforsikringen sikres ligeledes adgang til indhentelse af politi- og obduktionsrapporter.
5. Ændring af lægemiddeldefinitionen5.1. Gældende retDen gældende definition af lægemidler lyder efter lovens § 40, stk. 1: ”Ved et lægemiddel forstås i dette kapitel envare, som er bestemt til at tilføres mennesker for at forebygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom,sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner.”Denne formulering var ved ordningens etablering fastsat i overensstemmelse med lægemiddellovens definition.Denne definition blev ændret ved lov om lægemidler, lov nr. 1180 af 12. december 2005.
5.2. Overvejelser og indholdDefinitionen af lægemidler i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ændres, så denne er ioverensstemmelse med lægemiddellovens definition. Ændringen har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
6. Straffebestemmelse i loven6.1. Gældende retI lovens § 61, stk. 1, hvorefter en person kan straffes med bøde, såfremt denne ikke efterkommer forpligtelsen ilovens § 12, stk. 2, om oplysningspligt overfor Patientombuddet i forbindelse med ombuddets behandling af sagerefter lovens § 1 og §§5-8, er der ikke henvist til lovens § 16, stk. 1. Efter § 16, stk. 1, gælder § 12, stk. 1-3, og stk. 4,1.-3. pkt., også for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Og § 16, stk. 1, bør derfor også være nævnt i lovens § 61,stk. 1, så manglende medvirken til oplysning af sagen også i disse sager kan straffes med bøde.
6.2. Overvejelser og indhold§ 61, stk. 1, rettes så denne henviser til alle relevante paragraffer.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser7.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget medfører at regionerne, når ordningen er fuldt indfaset - vil spare knap 60 mio. kr. (i 2011-niveau) 80mio.kr. til patientskadeerstatninger efter behandling på de private sygehuse og klinikker. Besparelsen for 2013 vil
Side 9
være forholdsvis begrænset, da lovændringen alene gælder skader, som sker efter ikrafttrædelsestidspunktet (1. juli2013).De første skader vil formentlig blive anmeldt i efteråret 2013, og herefter skal Patientforsikringen behandle sagen,de har på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på omkring 230 dage. Herefter vil besparelsenvære stigende frem til ordningen er fuldt indfaset. Patientforsikringen forventer en vækst på hele patienterstatnings-området på omkring 34,5 % fra 2011-2016. Det vil betyde, at besparelsen for regionerne i 2016, vil beløbe sig til knap80 mio. kr.For så vidt angår vederlag og befordringsgodtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters medlemmer af tand-lægenævnene forventes disse at medføre overenskomstens parter – Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tand-lægeforeningen – udgifter af meget begrænset størrelsesorden.Lovforslaget vil medføre, at regionerne skal udbetale færre erstatninger, og dermed vil den administrative byrde iforbindelse med udbetalingerne blive lettet. Der er dog tale om et meget begrænset omfang.Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.Forsikringsdækningen af de private sygehuse og klinikker vil formentlig kunne medføre en øget indbringelse af sa-ger for domstolene. Dette vil kunne resultere i øgede advokatudgifter for Patientskadeankenævnet.
7.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget medfører at de private sygehuse og klinikker bliver pålagt at finansiere de patientskader, som sker iforbindelse med deres behandling af nærmere angivne patienter. I loven kræves det, at dette sker ved oprettelse afen forsikring. De private sygehuse og klinikker skal altså dække udgifterne til erstatninger for i 2011 omkring 60 mio.kr. Dette skal ske ved forsikringsdækning. Præcis hvad en sådan forsikringsdækning vil koste er ikke afklaret.Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet, udover hvad en forsikringsordning indebærer.
8. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere.
9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos:
12. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenserfor kommunerneØkonomiske konsekvenserfor regionerneØkonomiske konsekvenserfor statenAdministrative konsekvenserfor kommunerneingen60 mio.kr.30 mio.kr.ingen
Negative konsekven-ser/merudgifteringeningeningeningen
Side 10
Administrative konsekvenserfor regionerneAdministrative konsekvenserfor statenØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivet mv.Administrative konsekvenserfor erhvervslivet mv.Miljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenserfor borgerneForholdet til EU-retten
Ingen af betydningingeningeningeningeningen
ingeningen60 mio. kr.Etablering af forsikringsdækningingeningen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 2, stk. 3, 2. pkt.)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med § 2, stk. 3, 2. pkt., foreslås, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmereregler om vederlag og befordringsgodtgørelse til visse medlemmer af de regionale tandlægenævn ogLandstandlægenævnet, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, om vederlagetsog befordringsgodtgørelsens størrelse, samt om afholdelse af udgifter hertil.Med hjemmel i den nuværende bemyndigelsesbestemmelse er der fastsat regler, hvorefter privat-praktiserende tandlæger, der er omfattet af overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Regio-nernes Lønnings- og Takstnævn, er undtaget fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns kompeten-ce.For at sikre et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for ministeren for sundhed og forebyggelse til at fast-sætte nærmere regler om udbetaling af vederlag og befordringsgodtgørelsen til de repræsentanterfra Forbrugerrådet og Danske Patienter, som blev indsat i de regionale tandlægenævn og Lands-tandlægenævnet med bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010, og afholdelse af udgifter her-til, foreslås det derfor, at der etableres mulighed for, at der kan fastsættes nærmere regler om veder-lag og befordringsgodtgørelse til visse medlemmer af de regionale tandlægenævn og Landstandlæ-genævnet, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde.Det foreslås som en naturlig konsekvens heraf, at ministeren for sundhed og forebyggelse tillige kanfastsætte nærmere regler om vederlagets og befordringsgodtgørelsen størrelse.Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at fastsætte nærmere regler om, at de fremadrettede udgiftertil vederlag og befordringsgodtgørelse for Forbrugerrådets og Danske Patienters repræsentantersdeltagelse i nævnsmøderne afholdes af overenskomstens parter – det vil sige Danske Regioner ogTandlægeforeningen efter en indbyrdes aftalt fordeling.
Side 11
Bestemmelsen svarer i det store og hele til den bemyndigelse, som er tillagt ministeren for sundhedog forebyggelse i forhold til honorering af visse medlemmer af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,jf. klage- og erstatningslovens § 14, stk. 5, 3. pkt.. Det forudsættes derfor også, at vederlagets ogbefordringsgodtgørelsens størrelse svarer til satserne for Forbrugerrådets og Danske Patientersrepræsentanters deltagelse i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det er således ministeriets op-fattelse, at der ikke bør være forskel i vederlagets eller befordringsgodtgørelsens størrelse på, hvilketklageorgan repræsentanterne deltager i.Ved en eventuel yderligere udmøntning af bemyndigelsen vil der – i tilfælde af en ændring af dennuværende sammensætning af de regionale tandlægenævn og Landstandlægenævnet – kunnefastsættes regler om, at også andre foreningers, organisationers eller myndigheders repræsentanter,der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, skal modtage vederlag og honorar samtom afholdelse af udgifter hertil.
Til nr. 2 (§ 29, stk. 1, nr. 5-7)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med ændringerne af § 29, stk. 1, nr. 5-7, begrænses regionernes erstatningspligt for behandlingerforetaget på de private sygehuse og klinikker. Samtidig gøres de private sygehuse og klinikker er-statningspligtige for evt. skader i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign. inden for etnærmere afgrænset område.Regionernes forpligtelse til at erstatte patientskader efter behandling på private sygehuse og klinik-ker udgår således af § 29, stk. 1, nr. 5. I stedet indsættes et nyt stk. 1, nr. 6, hvorefter regionernefortsat forpligtes til fortsat at yde erstatning efter loven til patienter, som bliver skadede ved undersø-gelse, behandling, el.lign. i forbindelse med regionernes planlagte behandlingskapacitet (jf. sund-hedslovens § 75, stk. 2 (regionernes planlagt behandlingskapacitet)) ligesom regionerne også frem-over erstatter patientskader efter behandling med hjemmel i sundhedslovens § 89 stk. 2 (højt specia-liseret behandling i udlandet), og § 79, stk. 2 (private sygehuse, som er en del af det frie sygehus-valg. Dette betyder, at regionerne, såfremt de indgår aftale om udbud med et privat sygehus ellerklinik, også fremover vil være erstatningspligtige for eventuelle skader i forbindelse med behandlin-gen.Der indsættes derudover et nyt stk. 1, nr. 7, hvorefter de private sygehuse og klinikker gøres erstat-ningspligtige for skader i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign. som foretages eftersundhedslovens§§ 87 (det udvidede frie sygehusvalg), 87 a-d (udvidet ret til undersøgelse og be-handling for psykisk syge børn og unge) og 87 e-h (udvidet ret til behandling af psykisk syge voksne)eller er betalt direkte af en fysisk eller juridisk person uden for det offentlige sundhedsvæsen, fx be-tales af patienten selv eller af en sundhedsforsikring.Speciallægerne omfattes ikke af ændringen i loven, de patientskader som sker efter undersøgelse,behandling el.lign. hos en speciallæge betales herefter fortsat af regionerne. Det er muligt, at detteer konkurrenceforvridende. Hensynet bag denne fritagelse er at speciallægerne i høj grad er dækketaf en overenskomst med regionerne, og dermed har regionerne en stærk styring med kvaliteten ogindholdet af ydelserne hos speciallægerne. Et evt. krav om forsikring af alle typer af ydelser (behand-ling af gruppe 1-sikrede, behandling gruppe 2-sikrede og rent private behandlinger) hos speciallæ-gerne må forventes at blive væltet over på regionerne i forbindelse med overenskomstforhandlinger-ne, og i så fald vil en evt. besparelse formentlig forsvinde. Et hensyn som i sær gælder for behand-ling af de gruppe 1- og gruppe 2-sikrede. De private sygehuse og klinikker forpligtes til ved ændrin-gen at dække erstatninger efter lovens § 30, stk. 1, af en forsikring. Staten, regionsråd og kommu-
Side 12
nalbestyrelser er fortsat undtaget fra denne regel jf. § 31, stk. 1. Efter § 31, stk. 2, kan ministeren forsundhed og forebyggelse dog godkende, at regionsråd og kommunalbestyrelse overtager forsik-ringspligten for de private driftsansvarlige.
Til nr. 3 (§ 37, stk. 1)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Med ændringen af § 37, stk. 1 præciseres det, at Patientforsikringen kan indhente oplysninger tilbrug for deres sagsbehandling i elektronisk form. Det præciseres ligeledes, at disse oplysninger kanindhentes hos de statslige told- og skattemyndigheder.Patientforsikringen vil ligeledes være berettiget til at indhente politirapporter og obduktionsrapporter.Det er ligeledes i bestemmelsen præciseret at Patientforsikringen kan indhente oplysninger hosSundhedsstyrelsen. Dette vil dog formentlig kun dreje sig om ganske særlige tilfælde, da udgangs-punktet er, at oplysningerne fortrinsvis forsøges fremskaffet andetsteds.
Til nr. 4 (§ 40, stk. 1)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Ændringen af § 40, stk. 1, bringer lægemiddeldefinitionen i loven i overensstemmelse med sammedefinition i lægemiddelloven. Ændringen har ingen indholdsmæssige konsekvenser, men er alene enjustering i forhold til ændringen af lægemiddelloven i 2005 (lov nr. 1180 af 12. december 2005).
Til nr. 5 (§ 61, stk. 1)Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Der indsættes i § 61, stk. 1, en hjemmel til at sundhedspersoner, som ikke efterkommer oplysnings-pligten i lovens § 16, stk. 1, kan straffes med bøde. Der er tale om en konsekvensrettelse, som veden fejl ikke blev indført i loven ved ændringen i 2010 (lov nr. 706 af 25. juni 2010 – Lov om ændringaf lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sund-hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love (et nytpatientklagesystem, mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed,forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger m.v.)).
Til § 2Loven træder i kraft 1. juli 2013.Det betyder, at de private sygehuse og klinikker vil være forpligtede til at skaffe forsikringsdækning,for skaderne på deres område, som er sket efter 1. juli 2013. Skader som er sket før dette tidspunktvil fortsat blive dækket af regionerne.Dog træder den foreslåede § 2, stk. 3, 2. pkt., i kraft 1. januar 2013, således at ministeren fra dettetidspunkt kan fastsætte nærmere regler om vederlag og befordringsgodtgørelse til visse medlemmer
Side 13
af de regionale tandlægenævn og Landstandlægenævnet, der ikke udfører hvervet som led i derestjenstlige arbejde, og om afholdelse af udgifter hertil.Med henblik på at sikre et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for ministeren for sundhed og forebyggelsetil at fastsætte nærmere regler om udbetaling af vederlag og befordringsgodtgørelsen til repræsen-tanter fra Forbrugerrådet og Danske Patienter, som blev indsat i de regionale tandlægenævn ogLandstandlægenævnet ved bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010, og afholdelse af udgifterhertil for så vidt angår perioden fra 1. januar 2011 til 1. juli 2012, foreslås det endvidere, at der etab-leres mulighed for, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler omafholdelse af udgifter til vederlag og befordringsgodtgørelse til de nævnte medlemmer af tandlæge-nævnene i denne periode.Danske Patienters og Forbrugerrådets repræsentanter har således siden 1. januar 2011 deltaget inævnsbehandlingen uden at modtage vederlag og dækning af deres befordringsudgifter.Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at lade regionerne afholde udgifter i den oven for nævntebagudrettede periode til vederlag og befordringsgodtgørelse for Forbrugerrådets og Danske Patien-ters repræsentanters deltagelse i møder ved de regionale tandlægenævn og LandstandlægenævnetDet bemærkes, at det – grundet behovet for at tillægge bemyndigelsesbestemmelsens mulighed forat fastsætte bebyrdende bestemmelser med tilbagevirkende kraft – findes mest hensigtsmæssigt atlade regionerne afholde bagudrettede udgifter til vederlag og befordringsgodtgørelse for Forbruger-rådets og Danske Patienters repræsentanter, idet det herved undgås at pålægge Tandlægeforenin-gen, som er en privat organisation, en bagudrettet udgift.
Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøer-ne og Grønland, men at den dog ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne med deændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Side 14
BilagLovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om klage og erstatningsadgang inden for sund-hedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. no-vember 2011, foretages følgende ændringer:§ 2.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriseredesundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed ogforhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 medundtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning erforeskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikkebehandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksom-hed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1,medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter§ 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfagli-ge virksomhed.Stk. 2.Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-sætte regler om, at nævnets virksomhed omfatter nær-mere bestemte persongrupper inden for sundhedsvæse-net, der ikke har autorisation efter sundhedslovgivnin-gen.Stk. 3.Indenrigs- og sundhedsministeren kan, nårsærlige hensyn taler herfor, fastsætte regler om, atnævnets virksomhed ikke omfatter dele af den sund-hedsfaglige virksomhed, der udøves af autoriseredesundhedspersoner.Stk. 4.Inden nævnet behandler en klage over en au-toriseret sundhedspersons sundhedsfaglige virksomhed iforbindelse med en sundhedsydelse, som regionen helteller delvis afholder udgifterne til, tilbyder nævnet pati-enten en dialog med vedkommende region. Reglerne i§ 1, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
1. I § 2, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:»Ministeren for sundhed og forebyggelse kan endvi-dere fastsætte nærmere regler om vederlag og befor-dringsgodtgørelse til visse medlemmer af de regionaletandlægenævn og Landstandlægenævnet, der ikke udfø-rer hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, og omafholdelse af udgifter hertil.«.
§ 29.Pligt til at yde erstatning efter dette kapitel har:1) Driftsansvarlige for offentlige sygehuse og denpræhospitale indsats efter sundhedsloven.2) Patientens bopælsregion og, hvis patienten ikke harbopæl her i landet, opholdsregionen for skader i forbin-delse med behandling, som et sygehus m.v. i udlandet eransvarligt for efter § 19, stk. 3.3) Driftsansvarlige for regionstandplejen, odontologisklandsdels- og videnscenterfunktion og de kommunalesundhedsydelser efter sundhedslovens kapitel 36-41.4) Driftsansvarlige for universiteternes tandlægeskoler.5) Den region, hvor en privatpraktiserende autoriseretsundhedsperson har sin praksis, eller hvor et privatsygehus eller en privat klinik m.v. er beliggende, ellerhvor en læge, der uden at være privatpraktiserendevirker som vagtlæge, eller hvor en læge, der uden atvære privatpraktiserende foretager vaccination i henholdtil sundhedslovens § 158, jf. dog stk. 2.
2. I § 29, stk. 1, nr. 5, udgår »eller hvor et privat syge-hus eller en privat klinik m.v. er beliggende,« og som nynr. 6 og 7 indsættes:»6) Den region, hvor et privat sy-gehus eller en privat klinik m.v. er beliggende, hvis be-handling sker som en del af regionernes planlagte be-handlingskapacitet (jf. sundhedslovens § 75, stk. 2.) elleri henhold til sundhedslovens § 79, stk. 2, og § 89, stk. 2.
Side 15
7) Private sygehuse og klinikker for skader efter behand-ling, undersøgelse el.lign. som er foretaget efter sund-hedslovens §§ 87 og 87 a-h eller betalt direkte af enfysisk eller juridisk person uden for det offentlige sund-hedsvæsen.«.nr. 6 bliver herefter nr. 8.6) Staten, for så vidt angår skader omfattet af § 19,stk. 1, nr. 8.7) Private sygehuse og klinikker for skader efter be-handling, undersøgelse el.lign. som er foretaget eftersundhedslovens §§ 87 og 87 a-h eller betalt direkte af enfysisk eller juridisk person uden for det offentlige sund-hedsvæsen.«.nr. 6 bliver herefter nr. 8.
Stk. 2.I det omfang behandlingen af sager efter det-te kapitel henlægges til en privat institution efter § 19,stk. 5, kan ministeren for sundhed og forebyggelse be-stemme, at pligten til at yde erstatning efter dette kapitelpåhviler den pågældende institution eller de pågældendeprivatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, sominstitutionen repræsenterer.Stk. 3.Såfremt et regionsråd m.v. efter stk. 1, nr. 5, igentagne tilfælde har ydet erstatning for skader forvoldtaf privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner,private sygehuse m.v., er regionsrådet forpligtet til atindberette dette til Sundhedsstyrelsen med henblik på envurdering af, hvorvidt der er grundlag for at iværksættetilsynsmæssige foranstaltninger i medfør af sundhedslo-ven og lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for, hvornårindberetning til styrelsen skal foretages.§ 37.Patientforsikringsforeningen kan af kommunal-bestyrelser, regionsråd og andre vedkommende, herun-der sygehuse, institutioner, behandlende læger m.v.samt den skadelidte, forlange meddelt enhver oplysning,herunder sygehusjournaler, journaloptegnelser m.v., somforeningen skønner, er af betydning for behandling afsager efter dette kapitel.Stk. 2.Patientforsikringsforeningen skal afgive de op-lysninger til Patientskadeankenævnet og Ministeriet forSundhed og Forebyggelse, som er nødvendige for dissemyndigheders varetagelse af opgaver efter dette kapitel.
3. § 37, stk. 1, affattes således:»§ 37. Patientforsikringsforeningen kan af kommunal-bestyrelser, regionsråd, statslige told- og skattemyndig-heder og andre vedkommende, herunder sygehuse,institutioner, behandlende læger, Sundhedsstyrelsenm.v. samt den skadelidte, forlange meddelt enhver op-lysning, herunder sygehusjournaler, journaloptegnelser,politirapporter, obduktionsrapporter m.v., som forenin-gen skønner, er af betydning for behandling af sagerefter dette kapitel. Oplysningerne kan indhentes i elek-tronisk form.«.
§ 40.Ved et lægemiddel forstås i dette kapitel en va-re, som er bestemt til at tilføres mennesker for at fore-bygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom,sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke le-gemsfunktioner.Stk. 2.Lægemidlet skal være godkendt til markedsfø-ring i Danmark i henhold til gældende regler. Dettegælder dog ikke for lægemidler, der anvendes ved klini-ske forsøg, jf. § 38, stk. 2.Stk. 3.Magistrelt fremstillede lægemidler og læge-midler, der efter forudgående tilladelse fra Lægemiddel-styrelsen importeres til brug for enkeltpersoner, er om-fattet af reglerne i dette kapitel.Stk. 4.Naturlægemidler, homøopatiske lægemidler,vitamin- og mineralpræparater er ikke omfattet af dettekapitel. Dette gælder dog ikke, såfremt disse produkteranvendes ved kliniske afprøvninger (sundhedsvidenska-belige forsøg) med henblik på at opnå markedsføringstil-ladelse som lægemiddel, jf. stk. 2, 1. pkt.
4. § 40, stk. 1, affattes således:»§ 40. Ved et lægemiddel forstås i dette kapitel envare, der præsenteres som et egnet middel til behand-ling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker ellerkan anvendes i eller gives til mennesker enten for atgenoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktionerved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller me-tabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagno-se.«.
Side 16
Stk. 5.Ministeren for sundhed og forebyggelse kanfastsætte nærmere regler om, hvilke lægemidler m.v.efter stk. 1-4 der er omfattet af dette kapitel.§ 61.Undlader en sundhedsperson at efterkomme enforpligtelse efter § 12, stk. 2, straffes vedkommendemed bøde.
5. I § 61, stk. 1, indsættes efter »§ 12, stk. 2,« føl-gende:»og § 16, stk. 1.«.
§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2013.Stk. 2. Klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, 2. pkt.,som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den1. januar 2013.
Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggelse kanfor så vidt angår perioden fra 1. januar 2011 til 1. januar2013 fastsætte nærmere regler om vederlag og befor-dringsgodtgørelse til visse medlemmer af de regionaletandlægenævn og Landstandlægenævnet, der ikke udfø-rer hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, og omafholdelse af udgifter hertil.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, menkan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøernemed de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
