Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del Bilag 15
Offentligt
1034545_0001.png
1034545_0002.png
1034545_0003.png
1034545_0004.png
1034545_0005.png
AARHUSFrederiks Allé 148Postboks 51348000 Aarhus CTelefon: 70229330aarhus@socialeretshjaelp.dk
KØBENHAVNBragesgade 10, 2. salPostboks 5852200 KBH NTelefon: 35818210kbh@socialeretshjaelp.dk
KONTAKTOPLYSNINGERpost@socialeretshjaelp.dkwww.socialeretshjaelp.dkCVR-nr.: 30403258Fax: 87 41 93 38
Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gældfra Den Sociale RetshjælpDen Sociale Retshjælp er en socialøkonomisk organisation, der yder en gratis helhedsorienteret juridiskrådgivning for socialt udsatte borgere i hele landet. Som en del af dette, har Den Sociale Retshjælp enGældsafdeling, der yder gældsrådgivning og gældssagsbehandling for socialt udsatte borgere. Derudover harvi en retspolitisk afdeling, Innovationsafdelingen, hvis vigtigste formål er at kæmpe for socialt udsattesborgeres retssikkerhed, og sikre at de har en stemme i den offentlige debat.Vi henvender os, da vi er blevet opmærksomme på forhold i lovgivningen vedrørende inddrivelse af offentliggæld, som vi finder problematiske, da de vil have uoverskuelige konsekvenser for den gruppe af borgere, somvi er i kontakt med gennem vores daglige arbejde. Det drejer sig om forhold i følgende lovgivning:Lov nr. 1333 af 19/12/2008: Lov om inddrivelse af gæld til det offentligeLBK nr. 743 af 04/09/2002: Bekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v.BEK nr. 922 af 24/08/2011: Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentligeFølgende uddybes de to forhold, som vi finder problematiske ved den nuværende lovgivning. Det ene forholdvedrører rentestigning på misligholdt gæld til det offentlige. Det andet forhold vedrører mulighed for særskiltlønindeholdelse for kontrolafgifter og licens. Efter gennemgangen af lovændringen samt de affødtekonsekvenser præsenterer vi forslag til hvordan lovgivningen evt. kan ændres.Denne henvendelse er rettet til skatteministeren samt Folketingets partiers skatteordførere, da lovgivningen ervedtaget på skatteområdet. Der er rettet en lignende henvendelse til socialministeren samt Folketingetspartiers socialordførere. Dette skyldes, at de forhold, som vi er blevet opmærksomme på i lovgivningen, isærhar negative konsekvenser for socialt udsatte borgere. Derfor er det relevant, at socialministeren samtsocialordførerne gøres opmærksomme på forholdene og inddrages i arbejdet med at ændre dem.Vi vil opfordre modtagere af dette brev til at rejse problemstillingen for Folketinget med henblik på at ændrelovgivningen. Den Sociale Retshjælp indgår gerne i en dialog og vil stå til rådighed med den viden og erfaringvi har på baggrund af særligt vores Gældsafdelings arbejde med at gældsrådgive og gældssagsbehandlesocialt udsatte borgere.1. Rentestigning på misligholdt gæld til det offentligeVi er blevet opmærksomme på, at forskellige lovgivningsændringer tilsammen resulterer i, at renten på almisligholdt gæld til det offentlige fra 1. april 2012, vil stige fra diskontorenten plus 2 procentpoint tildiskontorenten plus 7 procentpoint.Side 1/5
AARHUSFrederiks Allé 148Postboks 51348000 Aarhus CTelefon: 70229330aarhus@socialeretshjaelp.dk
KØBENHAVNBragesgade 10, 2. salPostboks 5852200 KBH NTelefon: 35818210kbh@socialeretshjaelp.dk
KONTAKTOPLYSNINGERpost@socialeretshjaelp.dkwww.socialeretshjaelp.dkCVR-nr.: 30403258Fax: 87 41 93 38
Lovændring:D. 1. august 2002 trådteBekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v.i kraft. I § 5 i dennebekendtgørelse fastsættes den årlige rente efter forfaldsdatoen til 7 procent. Denne bekendtgørelsen omfattersom udgangspunkt ikke offentlig gæld.D. 1. januar 2009 trådteLov om inddrivelse af gæld til det offentligei kraft. Dette gælder dog ikke § 4-7 i dennelov. For disse paragraffer gælder det, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden.I denne sammenhæng er § 5 iLov om inddrivelse af gæld til det offentlige,særlig interessant. Denne paragraftræder i kraft 1. april 2012 (jf. skatteministerens beføjelse til senere ikrafttræden). Paragraffen vedrørerfordringer, der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Det vil altså sige offentliggæld. Paragraffen foreskriver, at denne offentlige gæld forrentes med en årlig rente svarende til renten ihenhold til § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (den bekendtgørelse, der er beskrevetovenfor) . Det vil sige, at når §5, i loven om inddrivelse af offentlig gæld træder i kraft, bliver al misligholdtoffentlig gæld forrentet med diskontorenten plus 7 procent. I dag bliver misligholdt gæld forrentet meddiskontorenten plus 2 procent.Problem og konsekvenser:En så drastisk stigning i forrentningen af misligholdt offentlig gæld vil få yderst uhensigtsmæssigekonsekvenser for en lang række borgere. Mange borgere, der på grund af økonomiske problemer, ikke formårat overholde deres afdrag til det offentlige, vil kun få sværere ved at betale deres gæld som følge af dennelovændring.Argumentet for at sætte renten op, må formodes at være, at personen med gælden, vil have incitament til at fåbetalt, da man kan se, at en høj rente, vil fordre til en betydelig forhøjelse af gælden. Det vil også være detmest rationelle. På baggrund af vores kendskab til overgældssatte borgere ved vi dog, at det er tvivlsomt atrentestigningen vil få den ønskede effekt.Et af problemerne er, at overgældssatte borgere, hverken kender rentens størrelse eller konsekvenserne afdenne på nuværende tidspunkt. Denne rentestigning vil derfor ikke påvirke overgældsattes incitament til atafvikle deres afdrag, da de ikke er bekendte med, hvilken konsekvens rentestigningen vil have.En anden problemstilling er, at når borgere misligholder deres afdrag, er det ikke ensbetydende med, at deikke vil betale deres gæld tilbage, men vil i langt de fleste tilfælde være en konsekvens af, at borgeren ikke harnogen betalingsevne. Et eks. på dette vil være en borger, der har mistet sit arbejde og/eller er blevet skilt, ogderfor ikke længere har samme betalingsevne, og som derfor ikke længere har mulighed for at afdrage detidligere fastlagte beløb. Når borgeren ingen betalingsevne har, betyder det, at borgeren kun har penge til atopretholde en beskeden levefod og derfor ikke har penge til at afdrage på deres gæld.Side 2/5
AARHUSFrederiks Allé 148Postboks 51348000 Aarhus CTelefon: 70229330aarhus@socialeretshjaelp.dk
KØBENHAVNBragesgade 10, 2. salPostboks 5852200 KBH NTelefon: 35818210kbh@socialeretshjaelp.dk
KONTAKTOPLYSNINGERpost@socialeretshjaelp.dkwww.socialeretshjaelp.dkCVR-nr.: 30403258Fax: 87 41 93 38
Vi er meget enige i, at hvis man har gæld til det offentlige og har en betalingsevne, så skal man selvføleligoverholde sine afdrag. Vi er dog meget imod, at man straffer de mennesker, der ikke har nogen reel mulighedfor at overholde deres afdrag ved at forværre deres gældssituation.På baggrund af vores erfaringer med overgældssatte borgere, mener vi som skrevet ikke, at en rentestigningvil få den ønskede effekt. Ændringen vil tværtimod betyde, at gruppen af gældssatte borgere vil få endnustørre økonomiske problemer, da gælden kun akkumuleres, og dermed stiger risikoen for, at de skubbes ud iandre og endnu mere alvorlige sociale problemstillinger. I sidste ende vil det hverken gavne den enkelte ellersamfundsøkonomien, da afdragsperioden kun forlænges, og de samlede omkostningerne derved kun vokser.Da lovforslaget, der gik forud for denne lov, blev behandlet i Folketinget, blev de negative konsekvenser forsocialt udsatte rejst som et problem. Som svar til de, der udviste bekymring for socialt udsatte, blev der henvisttil en udvidelse af ordningen om eftergivelse af offentlig gæld til udsatte personer. Denne ordning har rigtignokfundet sted men findes ikke længere. Dermed er der nu ikke en kompensation for de restriktive ændringer iloven og dermed ikke nogen mulighed for sikkerhedsnet for socialt udsatte.En del af vores daglige arbejde med at gældsrådgive er bl.a. at vurdere, hvorvidt borgere er berettigede til atfå eftergivet deres gæld, eller at få en gældsanering. Vores erfaringer er, at det er en meget restriktiv lov, hvorandelen af de, der har mulighed for at opnå denne form for eftergivelse, er så få, at det ikke kan betragtes somen løsning for de hårdest ramte.Løsningsforslaget:I oktober måned blev der i medierne sat fokus på de konsekvenser, som denne lovgivning har for personermed SU-gæld. Dette fokus resulterede i, at skatteminister Thor Möger Pedersen valgte at dispensere frabekendtgørelsen således, at personer med misligholdt SU-gæld blev undtaget fra lovgivningen.Ideelt set mener Den Sociale Retshjælp, at rentestigningen helt skal tilbagekaldes, så misligholdt gældstadigvæk forrentes med diskontorenten plus 2 procentpoint. I dag er det allerede muligt for SKAT atgennemføre lønindeholdelse overfor borgere, der har en betalingsevne og har misligholdt deres afdrag. Dettemener vi er en tilstrækkelig mulighed for at indkræve den misligholdte gæld.Den Sociale Retshjælp foreslår som minimum, at der dispenseres i de tilfælde hvor misligholdte afdragskyldes en negativ ændring i borgerens betalingsevne. Det kan gøres ved, at SKAT foretager enbetalingsevnevurdering på alle der misligholder offentlig gæld. På den måde sikres det, at alle skyldnere, dermisligholder deres afdragsordning, kan opretholde et rådighedsbeløb, der sikrer deres eksistensgrundlag. Hvisder ikke længere er en betalingsevne, skal de ikke udsættes for strafrenten.Vi er klar over, at det vil være ressourcekrævende for SKAT, at foretage betalingsevnevurderinger i alletilfælde, hvor en borger har misligholdt sin afdragsordning til det offentlige.Side 3/5
AARHUSFrederiks Allé 148Postboks 51348000 Aarhus CTelefon: 70229330aarhus@socialeretshjaelp.dk
KØBENHAVNBragesgade 10, 2. salPostboks 5852200 KBH NTelefon: 35818210kbh@socialeretshjaelp.dk
KONTAKTOPLYSNINGERpost@socialeretshjaelp.dkwww.socialeretshjaelp.dkCVR-nr.: 30403258Fax: 87 41 93 38
Derfor vil vi også foreslå en alternativ og mindre ressourcekrævende model.Denne alternative model er, at borgere der misligholder afdrag til det offentlige, skal have mulighed for atansøge om at blive fritaget for en strafrente på baggrund af en manglende betalingsevne.Borgeren skal vejledes om, at der kun kan dispenseres hvis borgerens rådighedsbeløbet er lavt således, jf.SKATs indrivelsesbekendtgørelse, så unødige dispensationsansøgninger undgås.2. Mulighed for særskilt lønindeholdelse for kontrolafgifter og licensLovændring:30. august, 2011 trådteBekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentligei kraft. §9, stk. 2 ibekendtgørelsen gør det muligt at foretage lønindeholdelse på 400 kr. månedligt, uden at der skal ske enselvstændig vurdering af om skyldneren kan opretholde en beskeden levefod. Det er ikke præciseret hvad enbeskeden levefod er. Der står blot, at”Ved afgørelse om særskilt lønindeholdelse skal der levnes skyldnerentilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod. Dette vil normalt være tilfældet, nårlønindeholdelsesprocenten fører til indeholdelse af et beløb på 400 kr. månedligt.”.Dermed behøver SKATikke tage hensyn til hvorvidt skyldner reelt har mulighed for at betale. Ved almindelige lønindeholdelser skalskyldner efterlades et rådighedsbeløb på 5.480 kr. Dette forhold fraviges i bekendtgørelsens §9.Problem og konsekvenser:Det er dybt problematisk for borgere på overførselsindkomst samt øvrige lavindkomstgrupper, hvis der blivertrukket 400 kr. fra deres månedlige rådighedsbeløb. I bekendtgørelsen om inddrivelse til det offentlige §21, erder fastsat et rådighedsbeløb på 5.480, der ikke kan gøres indhold i, af hensyn til at alle borgere skal havemulighed for at opretholde en beskeden levefod. I §9 vedrørende særskilt lønindeholdelse skal der ikke tageshensyn til dette rådighedsbeløb.I vores gældsrådgivning og sagsbehandling af socialt udsatte, ser vi at mange af de fleste af vores klienter haren negativ betalingsevne, hvilket betyder, at deres rådighedsbeløb er mindre end det, der er fastsat af SKAT.En særskilt lønindeholdelse på 400 kr. vil i flere tilfælde kan udgøre op til 20 procent af deres reellerådighedsbeløb. Vi er klar over at 400 kr. ikke umiddelbart lyder af meget, men hvis du i forvejen kæmper for atfå råd til at købe mad, vil 400 kr. ha en afgørende betydning. Hvis disse borgere, der i forvejen lever på eneksistensminimum, bliver trukket i deres overførselsindkomster, vil de have langt sværere ved at komme ud afderes sociale problemer, hvilket alt andet lige, har store samfundsøkonomiske omkostninger. Dermed er lovenbåde uhensigtsmæssig for den enkelte borger og set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.Allerede nu oplever vores klienter konsekvenserne med denne lovændring. Således har vi i forbindelse medvores sagsbehandling haft kontakt til medarbejdere hos SKAT.Side 4/5
AARHUSFrederiks Allé 148Postboks 51348000 Aarhus CTelefon: 70229330aarhus@socialeretshjaelp.dk
KØBENHAVNBragesgade 10, 2. salPostboks 5852200 KBH NTelefon: 35818210kbh@socialeretshjaelp.dk
KONTAKTOPLYSNINGERpost@socialeretshjaelp.dkwww.socialeretshjaelp.dkCVR-nr.: 30403258Fax: 87 41 93 38
De har oplyst, at en borger skal være velfærdstruet i en sådan grad, at borgeren har svært ved at betalehusleje, el og varme, før de vil overveje at nedsætte den særskilte lønindeholdelse til et mindre beløb end 400kr. Dermed tages der eksempelvis ikke engang hensyn til, at borgeren skal have penge til at købe mad for. Enanden sagsbehandler hos SKAT tolker dét at være truet på sit velfærdsgrundlag til at være, når en person kunhar mellem 1.000 og 1.500 kr. til rådighed efter at husleje, el og varme er betalt. Det viser sig, at forskellen iskønnet hos SKAT’s medarbejdere er relativt stort, når det kommer til at vurdere, hvorvidt en borgeresvelfærdsgrundlag er truet. Fælles for begge tolkninger er dog, at det er et restriktiv skøn, og alt andet lige, såer vores erfaringer med vores sagsbehandling, at folks velfærdsgrundlagertruet.Vi må desuden påtale argumentet omkring, at den nuværende lovgivning skulle demotivere mennesker til atkomme på arbejdsmarkedet, da det bedre kan ’betale’ sig at fortsætte på overførselsindkomst, hvis dennegruppe mennesker undtages i forhold til at betale deres skyldner til det offentlige. Dette argument viser enmanglende indsigt i konsekvenserne for mennesker der er overgældsatte. Undersøgelser fra Storbritannien ogSverige viser, at folk der er hårdt økonomisk pressede, i højere grad er ramt af depression, stress ogsygdomme. Ved at udsætte dem for et endnu højere økonomisk pres, er der stor risiko for at eksludere demyderligere fra arbejdsmarkedet.Vi mener derfor, at ved at foretage særskilt lønindehold i rådighedsbeløbet, på kort sigt giver en indkomst tildet offentlige, men hvis man ser på de konsekvenser der følger af denne særskilte lønindeholdelse vil det givesamfundet større omkostninger i den sidste ende.I forbindelse med høringsrunden til denne bekendtgørelse har både Rådet for Socialt Udsatte, Advokatrådet,Missionen blandt Hjemløse, Socialpolitisk Forening og Dansk Socialrådgiverforening påpegetbekendtgørelsens uhensigtsmæssige konsekvenser. Der er således bred enighed blandt de organisationer,der dagligt beskæftiger sig med de borgere der rammes af bekendtgørelsens konsekvenser.Grunden til, at vi kort tid efter høringen skriver igen er, at vi allerede nu oplever de negative konsekvenser aflovgivningen. I vores sagsbehandling ser vi, at flere af vores klienter bliver ramt hårdt når de mister 400 kr. afderes månedlige rådighedsbeløb. De af vores klienter, der rammes af konsekvenserne tæller eksempelvispsykisk syge personer på overførselsindkomster. Så vi kan bekræfte, at det er et problem og håber på hurtigreaktion.Løsningsforslag:Den Sociale Retshjælp foreslår, at bekendtgørelsen laves om så muligheden for særskilt lønindeholdelse i § 9ikke opretholdes. Det er nødvendigt at de hensyn, der normalvis vises lavindkomstgrupper ikke fraviges. Derer en årsag til, at man ved lov, har fastsat et rådighedsbeløb, der giver alle ret til en beskeden levefod. Vi harsvært ved at se en stærk nok begrundelse for at afvige dette princip.
Side 5/5