Retsudvalget (REU) Alm. del

Samling: 2011-12

Samrådsspørgsmål AI

Regeringen vil tilrettelægge toldkontrollen på en ny måde. Indtil regeringens tiltag sættes i værk sker langt hovedparten af kontrollerne på selve grænsen. Vil ministeren bekræfte, at toldkontrollen med regeringens tiltag ikke længere primært skal foregå på grænsen og vil ministeren i den forbindelse redegøre for sit syn på den kritik der kommer fra Dansk Told & Skatteforbund, herunder formandens påpegning af, at det er helt oplagt og vigtigt at fastholde en stor del af kontrollerne på selve grænsen, fordi at man ved det virker? Og vil ministeren forholde sig til, at formanden for tolderne desuden påpeger, at der er en grund til, at franskmændene har masser af kontroller ved Calais, englænderne det samme ved Dover, og at Tyskland har sendt 400 mand til den polske grænse (se artiklen ’Toldere trækkes væk fra grænsen’ lagt på jv.dk den 5. februar 2012 kl. 05:58).
Dato: 15-02-2012
Status: Besvaret
Afholdelse af samrådet: Retsudvalget 10-05-2012 kl. 15:30
Dokumentdato: 15-02-2012
Modtaget: 15-02-2012
Omdelt: 15-02-2012

Samrådsspm. om ministeren kan bekræfte, at toldkontrollen med regeringens nye tiltag ikke længere primært skal foregå på grænsen og vil ministeren i den forbindelse redegøre for sit syn på den kritik der kommer fra Dansk Told & Skatteforbund, til skatteministeren

Samrådsspørgsmål AI på REU alm. del (pdf-version)
Html-version