Opfølgning på ”Redegørelse om fund af glyphosat og AMPA i GRUMO”På samrådet den 24. juni 2011 orienterede den daværende minister om redegørelsen om fund afglyphosat og AMPA i grundvandsovervågningen (GRUMO), som er udarbejdet af rådgivningsfirma-et NIRAS. Der blev på baggrund af redegørelsen på samrådet rejst tvivl om analysemetoderne forde to stoffer.Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen har efterfølgende erkendt, at der ikke er tale om analysefejl. Sty-relserne har samtidig beklaget, at der ikke før offentliggørelsen af redegørelsen blev taget direktekontakt til analyselaboratoriet Eurofins Miljø med henblik på at afklare spørgsmålet om analyseme-toden.I det følgende redegøres for baggrund for opfølgningen, forløbet omkring NIRAS redegørelse ogstatus på området.

Baggrund

Der udarbejdes hvert år en rapport om grundvandets tilstand og udvikling. Heri indgår et særligtafsnit om pesticider. Rapporten dækker både grundvandsovervågningen (GRUMO) fra forskelligeovervågningsboringer, som findes over hele landet, og boringskontrollen, som stammer fra indbe-retninger fra vandværkernes kontrol af drikkevandsindvindingsboringer.I den seneste rapport, som udkom i januar 2011, var der en stigning i fund af glyphosat og AMPA(nedbrydningsprodukt fra glyphosat) i grundvandsovervågningen fra under 2 % frem til 2008 til 4,4% glyphosat og 3,8 % AMPA i 2009. På den baggrund bad ministeren om at få en redegørelse, derskulle se på mulige årsager til disse fund.Miljøstyrelsen sendte opgaven med at finde de mulige årsager i udbud. Naturstyrelsen bidrog medinput til udbudsmaterialet og valg af leverandør. Opgaven blev givet til NIRAS i samarbejde medPJ-Bluetech, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Der blev nedsat en følgegruppe meddeltagelse fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), Viden-centret for Landbrug, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Følgegruppen har afholdt ét møde, hvor etforeløbigt udkast til redegørelsen blev diskuteret. Gruppen kommenterede efterfølgende på en re-videret udgave af redegørelsen, inden den endelige version blev afleveret til Miljøstyrelsen den 17.juni 2011.Redegørelsen om fund af glyphosat og AMPA i GRUMO blev offentliggjort den 24. juni 2011 efter,at ministeren havde redegjort for sagen i et samråd i Miljø- og Planlægningsudvalget samme dag.

Redegørelsens konklusion om analysefejl og brug af metode

NIRAS’ redegørelse peger på, at der i perioden 2007-2009 er anvendt en mindre sikker analyseme-tode. Det fremgår af redegørelsen, at anvendelsen af denne metode har medført en forøget risiko

for fejlanalyser, herunder risiko for såvel falske positive som falske negative resultater. Den del afredegørelsen som omhandler analysemetoden er udarbejdet af Århus Universitet (Forskningscen-ter Flakkebjerg).Et falsk positivt resultat betyder, at analysen viser et fund i en prøve, hvor stoffet ikke findes, og etfalsk negativt resultat viser ikke et fund, selvom stoffet er til stede.I redegørelsen konkluderes således:”Siden 2007 er der anvendt en analysemetode, som er mindre sikker end nogle af de tidligereanvendte metoder, og analyserne er hovedsaglig udført af kun ét analyselaboratorium. Der erderfor ingen uafhængig vurdering af, om der er en reel stigning i fund af glyphosat siden 2007.”På baggrund af konklusionen i redegørelsen vurderede Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, at der i etvist omfang kunne være tale om analysefejl, og at dette var den mest sandsynlige forklaring påstigningen i fund i 2009, set i lyset af, at der ikke var samme tendens i 2010.Konklusionerne i NIRAS’ redegørelse omkring analysemetoden var yderligere understøttet af, atMiljøstyrelsen i forbindelse med analyser foretaget i Varslingssystemet for pesticider i grundvand1tidligere af GEUS var blevet gjort opmærksom på, at der var problemer med analyserne.GEUS har i november 2010 fremsendt korrespondance mellem GEUS og Eurofins Miljø om, at deri visse situationer kan være tale om en underestimering af fund af glyphosat og AMPA ved den me-tode, som blev anvendt i perioden fra juli 2007 til juni 2010. Endvidere har GEUS oplyst, at dergennem årene har været testet blindprøver hos Eurofins Miljø, og at dette har givet anledning til 4falsk positive resultater, henholdsvis 2 for glyphosat og 2 for AMPA.

Kontakt med Eurofins Miljø

NIRAS har under udarbejdelse af redegørelsen dokumenteret, at de har været i kontakt medEurofins Miljø og stillet en række spørgsmål angående analysemetoder, som Eurofins Miljø harbesvaret.Naturstyrelsen kontaktede den 21. juni Eurofins Miljø og informerede om offentliggørelsen afredegørelsen samt at den pegede på analysefejl, som mulig årsag til fundene. Miljøstyrelsenfremsendte den 23. juni redegørelse til Eurofins Miljø til fortrolig orientering.Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen har efterfølgende konstateret, at der ikke blev taget tilstrækkeligkontakt til Eurofins Miljø for at afklare, om analysemetoden var mindre sikker, og at Eurofins Miljøikke fik lejlighed til at give bemærkninger til NIRAS redegørelse.Styrelserne har beklaget overfor ministeren, at man ikke forud for samrådet havde afklaretspørgsmålet om analysefejl ved at tage dette op med Eurofins ledelse, så man kunne haveundgået den usikkerhed og beklagelige situation, som den forkerte konklusion medførte.

Tidsmæssigt forløb op til og efter samråd

Naturstyrelsen tog før samrådet d. 24. juni kontakt til DANAK (Danmarks nationale akkrediterings-organ for laboratorier og analysemetoder), for at afklare DANAKs rolle i en eventuel undersøgelseaf analysekvaliteten. DANAK foreslog at der i første omgang blev taget direkte kontakt til Eurofins1

Miljø, uden at involvere DANAK, om en undersøgelse. DANAK lovede samtidig at være behjælpeligi fornødent omfang, særligt omkring analysetekniske spørgsmål.Efter samrådet henvendte Eurofins Miljø sig til Miljøministeriet idet de var uforstående over, at derskulle være tale om analysefejl. På den baggrund blev der aftalt et møde mellem Naturstyrelsen,Miljøstyrelsen og Eurofins Miljø efter sommerferien.DANAK var den 15. august 2011 på eget initiativ på et ekstraordinært tilsynsbesøg for at undersø-ge glyphosat og AMPA analyserne på Eurofins laboratorium. DANAK konkluderede, at de ikkefandt forhold omkring analyserne af glyphosat og AMPA, der indikerede, at positive fund skyldesfalske positive analyser. DANAK’s vurdering var endvidere, at der er en meget lille sandsynlighedfor, at prøveresultaterne er forkerte.På den baggrund oplyste Miljøstyrelsen den 17. august 2011 DANAK om de tidligere falsk positiveresultater i Varslingssystemet og fik derefter senere samme dag fra DANAK oplyst, at de falsk posi-tive resultater skyldtes, at der var sket afsmitning fra en standardprøve, der var analyseret lige førprøverne.DANAK oplyste, at de i deres gennemgang ikke fandt samme mønster for fundene i grundvands-overvågningen.

Status for analysefejl og metode

Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen holdt den 19. august møde med Eurofins Miljø om analyserne.Konklusionen fra mødet fremgår af vedlagte bilag (bilag 1).Eurofins pointerede på mødet, at der er en faktuel fejl i redegørelsen fra NIRAS, som har væsentligbetydning for konklusionen om, at analysemetoden er usikker.I en kemisk analyse skal man sikre sig, at man måler på det rigtige stof, og kun det rigtige stof. Itilfældet glyphosat kan man fragmentere stoffet (moder stoffet) til kendte ioner (som man kalderqualifier-ioner). Hvis analysemetoden kun måler på en af disse ioner, er der en relativ stor usikker-hed på metoden. Benyttes både moder stoffet og en qualifier-ion opnås en langt større sikkerhed.På mødet blev det klart at den konkrete fejl i redegørelsen var, at det blev antaget, at der kun blevmålt på én qualifier-ion. Det viste sig imidlertid, at Eurofins Miljø også måler på moderstoffet ogdesuden på forholdet mellem de to, hvorfor sikkerheden og præcisionen er større end anført i re-degørelsen. Derved er der ikke tale om en usikker metode. NIRAS og Aarhus Universitet er efter-følgende underrettet om dette, og har erkendt, at der er tale om en fejl i deres vurdering.Eurofins Miljø oplyste desuden på mødet, at alle prøver siden midten af 2010 er blevet forbehandletmed syre, så risikoen for underestimering er fjernet.Eurofins Miljø har efterfølgende fremsendt vedlagte beskrivelse af analysemetoden og bemærknin-ger omkring den tidligere underestimering (bilag 2).Som opfølgning på mødet, udsendte Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen en pressemeddelelse meden beklagelse til Eurofins Miljø (vedlagt som bilag 3).

Konklusioner om årsag til fund af glyphosat og AMPA i Grundvandsovervågningen

På baggrund af ovennævnte fejl i redegørelsen er det nu afklaret, at analysefejl ikke er årsagen tilde observerede fund i 2009. Analysemetoderne er gennemgået af DANAK, og sandsynligheden for

rapportering af falske positive resultater for fund over detektionsgrænsen (under hensyntagen tilusikkerheden) er meget lille.På samrådet den 24. juni 2011 oplyste den daværende miljøminister i øvrigt, at der kan være andretekniske årsager til fundene, f.eks.:Forurening af vandprøven ved prøvetagningForurening af boring ved sprøjtning på eller tæt ved boringerNedsivning af overfladevand langs boringenLækage mellem filtre i multifilterboringerAlle disse muligheder er gennemgået i redegørelsen, men ingen af dem kan alene forklare de ob-serverede fund.Desuden kan sprækketransport i lerjord, i kombination med særligt kraftige eller ekstreme ned-børshændelser, i nogle tilfælde være en medvirkende årsag til fund i 2009.Der er således ikke på samrådet givet forkerte oplysninger til Folketinget med hensyn til de øvrigeårsager til glyphosat og AMPA fundene. Der er ikke samlet set ændret på forudsætningerne for dendaværende ministers overordnede konklusion på samrådet om, at der ikke på det foreliggendegrundlag er behov for at ændre på godkendelsen af glyphosat. Herunder, at der ikke er tale om engenerel forurening af grundvandet, men derimod om få og sporadiske fund med ingen eller få gen-tagelser, som der ikke kan identificeres en entydig årsag til.

Status for fund af Glyphosat og AMPA

I 2009 var der i grundvandsovervågningen en stigning i fund af glyphosat, hvor det blev fundet i 28prøver, heraf 9 over grænseværdien. I 2010 er 15 af de boringer, hvor der i 2009 blev fundetglyphosat, blevet prøvetaget og målt igen, og kun i 2 af disse blev der genfundet glyphosat i 2010.Samlet set blev der i 2010 analyseret for glyphosat i 515 prøver, og der blev kun fundet glyphosat i8 prøver, hvoraf de 3 er over grænseværdien. I 2010 er der 3 fund af AMPA, heraf er 2 over græn-seværdien. Heraf er der én prøve, hvor der findes både glyphosat og AMPA. I 2010 er der såledesganske få fund, hvilket er på linje med de tidligere år (som vist på figuren nedenfor).

Ses der på fund af glyphosat i alle de år, det er blevet analyseret i GRUMO, så er billedet, at der ertale om få og spredte fund, hvor glyphosat kan dukke op i en given boring et år for ikke at kunnegenfindes ved senere analyser. Dette bekræfter, at der ikke er dokumentation for, at glyphosat gi-ver anledning til en generel forurening af grundvandet, og der er efter Miljøstyrelsens vurdering ikkeher og nu et grundlag for at beslutte en skærpet regulering af glyphosat. Dette bekræftes endvidereaf de yderst få fund af glyphosat i vandværkernes boringskontrol (11 fund, heraf 1 over grænse-værdien, ud af 971 analyser2i perioden fra 1990 til 2009) – og af resultaterne fra Varslingssystemetfor pesticider (hvor glyphosat ligeledes kun findes sporadisk i grundvandsprøver).Det er fortsat vigtigt, at finde grundene til, at der blandt de beskedne udsving mellem årene i grund-vandsovervågningen af glyphosat og AMPA pludselig er en stigning i antal fund i 2009, som efter-følgende ikke ses i 2010. Derfor er der, som den tidligere ministeren lovede på samrådet den 24.juni 2011, ved at blive lavet nye analyser på resten af de boringer, hvor der blev målt glyphosat i2009. Resultaterne vil være klar i starten af 2012.