MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 436: Oversendelse af rapporten: Redegørelse om virkningerne af gradvis ophævelse af afgiftsfritagelse for farligt affald, fra skatteministeren

Indhold1. Indledning ........................................................................................................................................9Farligt affald til deponering – shredderaffald - sammenfatning ..................................................9Eventuelle ændringer – deponering af farligt affald ..................................................................11Analysens indstilling - deponering af farligt affald ...................................................................12Farligt affald til forbrænding - sammenfatning.......................................................................... 12Eventuelle ændringer – forbrænding af farligt affald ................................................................15Analysens indstilling - forbrænding af farligt affald .................................................................162. Deponering af almindeligt og farligt affald - resume ....................................................................172.1 Shredderaffald..............................................................................................................................182.2 De danske shreddere ................................................................................................................202.3 Shreddernes aktivitet................................................................................................................222.4 Eventuelle ændringer af afgift ved deponering af farligt affald...............................................24Generel nedsættelse af afgiften på affald, der deponeres........................................................... 24Udskydelse af hvornår afgiften på farligt affald, der deponeres, indfases.................................25Bundfradrag til shreddervirksomhederne på f.eks. 50.000 tons ................................................25Bundfradrag pr. ton formateriale, f.eks. 60 kg pr ton ................................................................252.5 Indstilling .................................................................................................................................253. Forbrænding af farligt affald - resume...........................................................................................263.1 Afgiften på varme fra forbrænding af farligt affald.................................................................273.2 Special Waste System ..............................................................................................................283.3 Kommunekemi.........................................................................................................................293.4 Andre anlæg .............................................................................................................................303.5 Løsningsforslag........................................................................................................................303.6 Indstilling .................................................................................................................................314. Baggrund – deponering af farligt affald.........................................................................................334.1 Affaldsafgiften ved deponering af affald .................................................................................334.2 Hvor meget affald er der, og hvor stor en andel bliver deponeret mv. ....................................344.3 Afgiftsgrundlag for deponeringsafgiften .................................................................................364.4 Indtægterne fra afgiften på affald, der deponeres ....................................................................364.5 Begrundelser for affaldsafgiften ..............................................................................................384.6 Virkninger af ændret afgiftssats for afgiftspligtig deponeret affald ........................................39[3]

4.7 Virkninger af ændret afgiftssats for farligt affald ....................................................................42Oversigt over flow af farligt affald (2008).................................................................................42Shredderaffald............................................................................................................................43Mængder af shredderformateriale mv. efter udenrigshandelsstatistikken .................................454.8 Hvordan påvirkes mængderne af shredderaffald ved en afgift? ..............................................45Erfaringerne fra afgiftsændringerne i 1998 og 1999..................................................................45Hvad vil den sandsynlige virkning være ud fra de almindelige erfaringer om, hvordanvirksomheder reagerer på ændrede danske omkostninger? .......................................................46Økonomien i shreddervirksomhed .............................................................................................47Hvordan vil afgiften påvirke mængderne?.................................................................................50Konkurrenceevnen .....................................................................................................................55Usikkerhed om virkningerne......................................................................................................57Virkninger på beskæftigelse.......................................................................................................574.9 Overvejelser om lempelser mv. ...............................................................................................59Generelt lavere satser .................................................................................................................59Længere overgangsperiode for indfasning.................................................................................60Bundfradrag ud fra tidligere års mængder .................................................................................61Bundfradrag pr. ton formateriale ...............................................................................................61Godtgørelse ved forhøjelse ........................................................................................................625. Baggrund - forbrænding af farligt affald......................................................................................635.1 Behandling og mængder af farligt affald i Europa ..................................................................635.2 Forbrænding af farligt affald i Danmark..................................................................................66Eksport af farligt affald til forbrænding.....................................................................................67Det danske marked for forbrænding af farligt affald .................................................................67Import af farligt affald til forbrænding ......................................................................................685. 3 Afgifter ved forbrænding af farligt affald ...............................................................................68Prisen på affaldsvarme ...............................................................................................................70CO2-kvoter.................................................................................................................................715.4 Special Waste System A/S.......................................................................................................71Nørre Alslev Fjernvarmeværk - mængder .................................................................................74Varmepriser................................................................................................................................74Priser for affaldsbehandling .......................................................................................................75[4]

SWS´s afgiftsbetaling ................................................................................................................75NOx-afgiften ..............................................................................................................................78Regnskabstal 2009 SWS ............................................................................................................78Opsamling SWS.........................................................................................................................795.5 Kommunekemi.........................................................................................................................80Beregning af Kommunekemis afgiftsbetaling ...........................................................................82NOx-afgiften ..............................................................................................................................84Nærmere om afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften .............................84Den danske statskasse ved bortskaffelse af farligt affald i udlandet..........................................85CO2 ............................................................................................................................................85Energiafgift af leveret varme .....................................................................................................86Bortkølet varme..........................................................................................................................86Sammenfatning – danske afgifter i forhold til udlandet ............................................................86Forbrænding af affald i Tyskland...............................................................................................87Forbrænding af affald i Sverige .................................................................................................87Økonomien i Kommunekemis virksomhed ...............................................................................88Nyborg Forsyning & Service - salg af varme fra Kommunekemi .............................................89Omkostninger mv. for Kommunekemi ......................................................................................91Økonomien i almindelige affaldsforbrændingsanlæg ................................................................92Hvad vil afgiften betyde for Kommunekemi .............................................................................93Ad. 1. Højere priser for modtagelse af affald ............................................................................94Ad. 2. Højere varmepriser..........................................................................................................95Ad. 3. Højere elpriser.................................................................................................................96Ad. 4. Yderligere effektiviseringer ............................................................................................96Beregninger – afgiftens effekt....................................................................................................985.6 Andre anlæg, som forbrænder farligt affald...........................................................................1005.7 Løsningsforslag – bruttoliste – forbrænding af affald ...........................................................100Salg af affaldsbehandling.........................................................................................................101Salg af elektricitet ....................................................................................................................102Varmepriserne..........................................................................................................................102Fradrag for bortkøling..............................................................................................................103[5]

Afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften ................................................104Omlægning af afgiften ved forbrænding af affald ...................................................................104Oversigt - bruttoliste ................................................................................................................105Bilag .................................................................................................................................................106Bilag I Beskrivelse af farligt affald..............................................................................................106Shredderaffald..........................................................................................................................106Beskrivelse af typer, mængder og affaldsproducenter.............................................................107Beskrivelse af energiindhold....................................................................................................114Bilag II EU-regler og farligt affald ..............................................................................................116Transportforordningen .............................................................................................................116Affaldsdirektivet ......................................................................................................................117Bilag III. Nationale regler og farligt affald ..................................................................................118Affaldsbekendtgørelsen ...........................................................................................................118Kommunale ordninger (regulativer) ........................................................................................118Kollektive ordninger (producentansvar) ..................................................................................118Godkendelse af anlæg til behandling af farligt affald (deponering og forbrænding) ..............119Bilag IV Genanvendelse af farligt affald .....................................................................................120Genanvendelse af farligt affald i Danmark ..............................................................................120Eksport af farligt affald til genanvendelse ...............................................................................120Import af farligt affald til genanvendelse.................................................................................120Bilag V Indsamling og behandling på genbrugsstationer, modtagestationer og modtageanlæg 121Genbrugsstationer ....................................................................................................................122Modtagestationer......................................................................................................................122Modtageanlæg..........................................................................................................................123Bilag VI Ulovlig håndtering (f.eks. dumping).............................................................................126Bilag VII Forventninger til fremtidige bortskaffelsesmetoder ....................................................127Shredderaffald..........................................................................................................................127Røggasrensningsaffald .............................................................................................................127Regeringens affaldsstrategi '10 ................................................................................................127Direktiver om bil- og elektronikaffald - krav til genanvendelseseffektivitet...........................128Rådsbeslutning og direktiv om deponering - risiko for, at shredderaffald ikke kan deponeres iDK............................................................................................................................................128[6]

Bilag IIX Afgifter mv. ved bortskaffelse af farligt affald - historik ............................................129Indførelsen af afgift på affald – mængdeafgiften..................................................................... 129Lov om afgift af affald og råstoffer .........................................................................................129Fritagelsen for visse fraktioner af farligt affald og kompensationsordningen .........................129Fritagelse for farligt affald .......................................................................................................129Vurdering af konkurrenceforholdene for danske shreddervirksomheder ................................130Afgift på farligt affald – Miljøprojekt 607 fra 2001 ................................................................130Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften .............................................................................130Afgift på farligt affald ..............................................................................................................130Indførelse af affaldsvarmeafgiften 1999 ..................................................................................131Indførelse af tillægsafgiften 2010 ............................................................................................132Bilag IX Afgiftsreglerne i dag .....................................................................................................133Deponering af affald ................................................................................................................133Affaldsvarme- og tillægsafgiften .............................................................................................133Opgørelse af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften.........................................................133Opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften ...................................................................134Afgift af NOx, svovl og CO2...................................................................................................134Fradrag for tillægsafgiften og affaldsvarmeafgiften ................................................................135Forsyningssikkerhedsafgiften 2020 .........................................................................................135Internationale bindinger på energibeskatning ..........................................................................136EU’s energibeskatningsdirektiv ...............................................................................................136Statsstøtte .................................................................................................................................137Andre bindinger .......................................................................................................................137Afgifter i andre lande ...............................................................................................................137Sverige .....................................................................................................................................137UK............................................................................................................................................138Estland og Letland ...................................................................................................................138Tyskland,..................................................................................................................................138Deponering af shredderaffald i andre lande.............................................................................138Bilag X Sammenspillet med afgift på andre energikilder............................................................139Affaldsvarme i konkurrence med varme fra fossile brændsler eller vedvarende energi .........139[7]

Afgifter og tilskud ved afbrænding af affald i Sverige og i Tyskland .....................................140Sverige .....................................................................................................................................141Tyskland...................................................................................................................................141Sammenfatning ........................................................................................................................141Bilag XI Varmepriser Nyborg Forsyning Varme og Nørre Alslev Fjernvarmeværk ..................143Prislofter...................................................................................................................................143Bilag XII Mængden af husholdningsaffald i Europa ...................................................................144Bilag XIIV – Mængder af shredderformateriale mv. efter udenrigshandelsstatistikken .............146Kn-koder for shredderformateriale (input) og shredderskrot (output).....................................146Bilag XIV Regnskaber for Kommuniekemi A/S .........................................................................151

1. IndledningVed Forårspakke 2.0 blev det besluttet, at bringe særlige lempelser og fritagelser af afgifter for farligt affaldtil ophør. Under behandlingen af forslaget blev det endvidere besluttet, at afviklingen af særordningerneskulle ske gradvist.Varme fra forbrænding af farligt affald blev pålagt affaldsvarmeafgift fra 2010. Fra 2015 vil varme fra farligtaffald også blive omfattet af tillægsafgiften og CO2-afgiften.Afgiftsfritagelsen for deponering af farligt affald ophæves også efter en overgangsperiode med reduceretafgift fra 2012 og med fuld afgift fra 2015.Ophævelsen af afgiftsfritagelsen har væsentlig betydning for forholdsvis få virksomheder. Ved deponering affarligt affald særligt shreddervirksomhederne: HJ Hansen og Stena Miljø1. Ved forbrænding af farligt affaldsærligt Kommunekemi og Special Waste System.Ved behandlingen af Forårspakke 2.0 i Folketinget2blev det stillet Folketinget i udsigt, at Skatteministerietnærmere vil vurdere forholdene i shredderbranchen: ” I lyset af den særlige belastning, som en afgift påfarligt affald kan have for shredderbranchen, gennemføres forinden i 2011 en analyse afkonkurrenceforholdene i shredderbranchen, herunder muligheder for anden bortskaffelse af shredderaffaldend deponering.”Senere er analysen blevet udvidet til at omfatte alt farligt affald, samt at det forventes, at redegørelsen kansendes til Folketinget i løbet af sommeren 2011.Analysen er udarbejdet i dialog med Miljøstyrelsen og berørte virksomheder, hvorfor der er afholdt mødermed flere virksomheder og organisationer. Et udkast til denne analyse har været i teknisk høring hos flereberørte virksomheder. Analysen er udarbejdet i 2011, hvorfor anvendte afgiftssatser som udgangspunkt er2011-satser, og regnskaber, mængder osv. er for 2010. Kommunekemis regnskab for 2011 fremgår af bilagXIVSelv om der på en del områder er sammenfald mellem farligt affald, der forbrændes eller deponeres, er derogså væsentlige forskelle.Redegørelsen er derfor delt op to hovedafsnit:1. Farligt affald til deponering – i praksis hovedsagligt shredderaffald2. Farligt affald til forbrænding – i praksis hovedsageligt forholdene for Kommunekemi og SpecialWaste SystemFarligt affald til deponering – shredderaffald - sammenfatning

Ved Forårspakke 2.0 blev satsen for deponering af affald forhøjet fra 375 kr./t til 475 kr./t. Samtidig blevfritagelsen for deponeringsafgiften for farligt affald gradvist besluttet afviklet, således at fritagelsen afløsesaf en afgift på 160 kr./t fra 1. januar 2012, mens den fulde afgift på 475 kr./t indføres fra 1. januar 2015.Undersøgelsen har koncentreret sig om to forhold. For det første om der er udsigt til en anden behandling afshredderaffald end deponering. Og for det andet om de danske shreddervirksomheder vil kunne klare sig ikonkurrencen med udenlandske virksomheder, når afgiften forhøjes.Shreddervirksomhederne har to aktiviteter, dels indsamling af formateriale - komplekst skrot såsom udtjentekøretøjer, kasserede vaskemaskiner og andre maskiner, dels selve shredningen.Ved shredningen sønderdeles formaterialet i mindre stykker, og sorteres i forskellige trin. Med variation kander udvindes ca. 65 pct. jern og 15 pct. andre metaller, mens omkring 20 pct. i dag ender som affald, derdeponeres.Shredderaffaldet består blandt andet af brændbare materialer så som plast mv., der har været i formaterialet,visse jern- og metalrester, det ikke er lykkedes at sortere fra, og endelig en rest af sten, støv, glasskår rust mv.Teoretisk kan virksomhederne reducere deponeringerne ved at øge udsorteringen af jern, metal og plast, ogved at forbrænde affaldet på den ene eller den anden måde. Shredderaffaldet har typisk en højere brændværdiend for eksempel husholdningsaffald.Hidtil har det ikke kunnet betale sig at forbrænde affaldet, hvilket der jf. affaldshierarkiet ellers er atforetrække frem for deponering. I gennemsnit koster det godt 500 kr. pr. ton at forbrænde almindeligt affald,mens deponering af shredderaffald har kostet omkring 175 kr./t for nogle virksomheder og godt 350 kr./t forandre. Forbrænding af farligt affald er typisk væsentlig dyrere.Der er dog også visse fyringstekniske vanskeligheder ved at forbrænde shredderaffald.Shredderbranchen her og i udlandet har gennem en årrække overvejet, hvordan man kan reduceredeponeringerne, uden at det endnu har ført til et skifte i affaldsbehandlingen, idet hovedparten stadigdeponeres ller genanvendes til fyldning af gamle miner.Ved kontakt med virksomhederne og efter forskellige rapporter er det vurderingen, at der måske er udsigt til,at alternative anvendelser af shredderaffaldet er mulige indenfor en overskuelig fremtid og omkostning. Detskal dog understreges, at der ikke er sikkerhed herfor. Endvidere medfører kommende krav i EU’s bildirektiv,at fra 2015 skal 85 pct. af alle biler genanvendes, og 10 pct. nyttiggøres (dvs. forbrændes). Dermed må alene5 pct. deponeres. Dette mål er endnu ikke nået i Danmark.Det overvejes flere forskellige teknikker, hvorved andelen af jern og metal, der kan genanvendes, øges, ogenergien i shredderaffaldet kan nyttiggøres. Men selv om der måske er tekniske løsninger i udsigt, synes dealternativer metoder at være dyrere end afgiftsfri deponering om end i visse tilfælde billigere endafgiftsbelagt deponering.Affaldsafgiften på almindeligt affald har siden sin introduktion - i samspil med anden regulering - ført til, atandelen af affald, der deponeres, er faldet markant. I midten af 1980’erne blev ca. 40 pct. deponeret mod nu7 pct.Det er Skatteministeriets vurdering, at man alene kan blive sikker på, om omkostningerne til de alternativeløsninger er billigere end deponering med afgift, når virksomhederne i praksis kommer til at betale

deponeringsafgiften, og derfor vælger en anden løsning. Endvidere vurderes der, at afgiften vil mindskedeponeringsmængden fra i dag ca. 20 pct. af formaterialets vægt til omkring 10 pct.Det skal dog understreges, at også for den del, der ikke længere vil blive deponeret, vil omkostningerne pr.ton ved at komme af med affaldet formodentlig stige som følge af afgiften.Med hensyn til de konkurrencemæssige virkninger er der enighed om, at shreddervirksomhederne ikke vilvære i stand til at overvælte de nye afgifter i højere priser på det jern og metal, der sælges.Virksomhederne vil derfor skulle overvælte de ekstra omkostninger helt eller delvist i lavere priser for detformateriale, der købes her i landet eller i udlandet. Når de danske shreddere reducerer deres priser på køb afråvarerne, vil udenlandske konkurrenter blive mere konkurrencedygtige, og de danske shreddere vil miste endel af deres aktivitet.I redegørelsen skønnes det, at aktiviteten vil falde med 5-10 pct. fra 2012 og med 20-25 pct. fra 2015. Medbetydelig usikkerhed skønnes det, at der uden afgifter ved deponering af farligt affald vil være ca. 160.000tons shredderaffald.Der er omkring 160 personer beskæftiget i tilknytning til selve shredningen og omtrent lige så mange i dendel af virksomheden, der består i indsamling og forsortering af formaterialet, inden det kan shreddes.Afgiften vil næppe påvirke beskæftigelsen ved indsamlingen men alene ved shredningen. Afgiften vilsåledes kunne reducere beskæftigelsen med ca. 35 personer på grund af mindre formateriale. Modsat vilvirksomhederne få brug for flere beskæftigede pr. ton formateriale, hvis affaldet skal behandles på andenmåde end ved deponering.Ved uændret adfærd vil afgiften på 475 kr./t farligt affald til deponering indbringe ca. 75 mio. kr. fordeponering af shredderaffald og ca. 15 mio. kr. for deponering af andet farligt affald.Efter ændret adfærd skønnes provenuet til ca. 30 mio. kr. for shredderaffald.Det skal bemærkes, at den fremtidige deponering af shredderaffald i Danmark afhænger af, hvorvidt affaldetoverholder EU fastsatte grænseværdier for udvaskningen af en række tungmetaller og opløst organisk kulstofsamt for faststofindholdet af total organisk kulstof.Eventuelle ændringer – deponering af farligt affaldDer er set på eventuelle, potentielle lempelser af afgiften mv.Generel nedsættelse af afgiften på affald til deponeringDer vil være en stor selvfinansieringsgrad ved en generel nedsættelse af afgiften til deponering. Nedsættesdeponeringsafgiften med 100 kr./t for såvel almindeligt som farligt affald, koster det i tabt provenu veduændret adfærd ca. 60 mio. kr. og omkring 27 mio. kr. efter ændret adfærd (ændringer i affaldsmængderne).For shredderaffald isoleret set regnes der ikke med, at en nedsættelse af afgiften med 100 kr./t vil føre tilprovenutab. Reduktionen af afgiftsprovenuet for denne type affald vil blive kompenseret af større mængdertil deponering.En generel afgiftsnedsættelse giver ikke anledning til EU-problemer i forhold til bestemmelserne omstatsstøtte og kan være velfærdsforbedrende, i det omfang skadesomkostningerne ved deponering af affald igennemsnit er under afgiftssatsen. Dette er ikke nødvendigvis gældende for alt affald til deponering. Der vildog være andre virksomheder i affaldsbranchen, der vil miste beskæftigelse, jf. at der er mere beskæftigelse i

sektoren, når affaldet behandles, end når det deponeres. En generel nedsættelse af affaldsafgiften veddeponering af farligt affald vil reducere incitamentet til genbrug og genanvendelse.En nedsættelse alene for farligt affald anses for at være vanskelig at få godkendt efter EU’s bestemmelser omstatsstøtte.Særlige afgiftslempelser for farligt affald til deponeringMan kan også overveje at forlænge overgangsperioden for afgiftslempelserne/fritagelserne. Det vil giveanledning til overvejelser om statsstøtte. Forlænges overgangsperioden med et år mistes en gang for alle ca.25 mio. kr. i 2012 og yderligere en gang for alle ca. 20 mio. kr. i 2015.Endelig kan forskellige bundfradrag overvejes i form af, at der gives et fradrag enten for en andel af affaldeti 2010 eller pr. ton formateriale. Et bundfradrag beregnet ud fra tidligere mængder vil ikke ændreadfærdsvirkningerne, men give virksomhederne en bedre indtjening. Et bundfradrag pr. ton formateriale vilreducere adfærdsvirkningerne særligt med hensyn til virkningerne på den internationale konkurrence. Beggeforslag vil skulle vurderes i forhold til EU’s bestemmelser om statsstøtte.Det er Skatteministeriets vurdering, blandt andet efter samtaler med EU Kommissionen, at det er vanskeligtat få statsstøttegodkendt særlige fritagelser for farligt affald.Analysens indstilling - deponering af farligt affaldDet er ikke muligt at foretage særlige afgiftslempelser for farligt affald.Det er Skatteministeriets vurdering, at afgiften på 160 kr./ton sandsynligvis ikke er truende forvirksomhedernes eksistens. Det kan ikke afvises, at afgiften på 475 kr./ton farligt affald til deponering vilmedføre lukning af danske shreddervirksomheder, men det skønnes ikke at være overvejende sandsynligt.Det indstilles derfor, at der pt. ikke sker ændringer af afgiften ved deponering af farligt affald. Det kanovervejes i 2014 at afklare, om ny teknik til reduktion af affaldsmængderne vil være på plads i 2015.Det er i et kommissorium fra maj 2012 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, hvor alternativerne tildeponering af shredderaffald skal vurderes, herunder omkostninger og relevante tilskudsordninger.

Affaldsvarmeafgiften for varme fra farligt affald er indført fra 2010, mens tillægsafgiften og CO2-afgiftengælder fra 2015.Det skal tilføjes, at der blev indført et bundfradrag for tillægsafgiften, svarende til bortkølingen i 2008fratrukket 10 pct. af den producerede energi.Før 2010 var der ikke affaldsafgift eller energiafgift af farligt affald. Der var alene en mængdeafgift pr. tonikke-farligt affald både ved forbrænding og deponering.Ud fra forholdene i 2010 vil afgifterne i alt indbringe godt 45 mio. kr. Heraf ca. 17 mio. kr. fra 2010 ogyderligere 28 mio. kr. fra 2015. Ved fuld kapacitetsudnyttelse i de virksomheder, der er specialiseret i atforbrænde farligt affald, vil provenuet være ca. 25 pct. højere.Af de 45 mio. kr. vedrører ca. 38 mio. kr. Kommunekemi, 2 mio. kr. Special Waste System og ca. 5 mio. kr.fra andre anlæg, som forbrænder både farligt og ikke-farligt affaldVed fuld udnyttelse af Kommunekemis og Special Waste Systems kapacitet, dvs. den kapacitet der næstenblev nået i 2008, vil provenuet være hen ved 50 mio. kr. fra disse virksomheder.Kommunekemi modtager farligt affald til behandling, hvoraf størstedelen behandles ved forbrænding.Hovedparten af indtægterne stammer fra, at affaldsproducenterne gennemsnitligt betaler 1.400 kr./t farligtaffald, der brændes af – eller hen ved 3 gange så meget pr. ton, som det koster for afbrænding af almindeligtaffald. Energien i affaldet udnyttes til fremstilling af fjernvarme og elektricitet. Der er klart størreomkostninger ved at brænde visse typer farligt affald end almindeligt affald. Prisen for behandlingen variererogså alt efter affaldets art.Ser man på den del, der vedrører affaldsforbrændingen, ser regnskabet for 2010 for Kommunekemitilnærmelsesvis ud som følger:Indtægter :Afbrænding af 141.000 tons affald á 1.400 kr.Fjernvarme brutto inklusive afgift 687.000 GJ á ca. 90 kr.Fremstilling af el 47 mio. kWh á 38 øreI alt indtægterUdgifter:AffaldsvarmeafgiftFragt rå- og hjælpestofferReparation og vedligeholdelse17 mio. kr.48 mio. kr.53 mio. kr.197 mio. kr.62 mio. kr.18 mio. kr.277 mio. kr.

Som nævnt vil afgifterne stige fra ca. 15 mio. kr. til ca. 38 mio. kr. i 2015. Det vil svare til ca. 14 pct. af densamlede omsætning.Kommunekemi er først blevet omfattet af afgifter vedrørende farligt affald fra 2010, men virksomheden hartidligere været indirekte påvirket af energiafgifterne. Det er sket, fordi CO2- og energiafgifterne samt kvoterpå almindelig fossil brændsel alt andet lige har medført, at varme og el har kunnet sælges til højere priser.Priserne for affaldsvarme kan højst svare til den mindste af det såkaldte prisloft, substitutionsprisen eller denomkostningsberegnede pris3.I følgende tabel er vist prisloftet i 2011 samt et beregnet prisloft, hvis der ikke var energi- og CO2-afgift.Tabel 1.1 Prisloft 2011 samt beregnet prisloft uden energi- og CO2-afgiftPrisloft i CO2- ogBeregnet2011energiafgifter prisloft udenfra 1. juli 2011 afgiftkr./GJCentral kraftvarmeved kulDecentralkraftvarme ved gasVE varme72 *110 *706156-11 *54 *70

CO2- og energiafgiften kan således i nogle tilfælde overvæltes mere end 100 pct. i højere priser påaffaldsvarme.På trods heraf vil Forårspakke 2.0 udgøre en alvorlig udfordring for Kommunekemi. Det skyldes først ogfremmest, at virksomheden, allerede før virksomheden skulle betale CO2- og energiafgift, fik priser forvarmen, der svarede til, at virksomheden havde overvæltet afgifterne, selv om den endnu ikke betalte disseafgifter. Indførelsen af afgiften for behandling af farligt affald gør isoleret set virksomheden fattigeresvarende til afgiftsprovenuet mv.Det andet forhold, der måske er mere afgørende for Special Waste System, er, at virksomhederne ikke sælgervarmen i konkurrence med fossil varme, men i konkurrence med VE varme. Der er dog usikkerhed herom iNyborg.VE varme er endnu ikke pålagt energiafgift formelt, men hvis der ikke havde været afgifter på fossil varme,ville VE varme sjældent være konkurrencedygtig med f.eks. central kraftvarme. Priserne på VE varme erklart højere end priserne for kulvarme uden afgift.Men selv når virksomhederne er i konkurrence med VE varme, har virksomhederne en fordel i, atenergiafgifterne i almindelighed har ført til et højere prisniveau på varme.Samlet udgør ændringerne i afgifterne for farligt affald til forbrænding således, at man har fjernet en særligfordel, som virksomhederne har haft, og ikke at der er indført en særbyrde (som for affald til deponering).Det til trods udgør ændringerne i 2010 og de kommende i 2015 en stor udfordring for selskaberne.Det er muligt for virksomhederne at øge priserne for at få afbrændt affald, dog næppe uden at aktivitetenfalder. Ved uændret produktivitet kan man med de forudsætninger, der bruges i andre brancher, beregnevirkningen til ca. 40 pct. mindre aktivitet end ellers. De ca. 40 pct. skal ikke opfattes som centralskønnet elleren prognose, men som den sandsynlighedsvægtede virkning. Der er en vis sandsynlighed for, at ændringenikke fører til nævneværdige ændringer, men der er også en vis sandsynlighed for, at virksomheden målukke/ændre forretningsområdet markant, f.eks. fra at brænde farligt affald i større partier til mere specielleopgaver.Eventuelle ændringer – forbrænding af farligt affaldDer er undersøgt forskellige lempelsesforslag.Særlige lempelser alene for farligt affald vil give anledning til statsstøttespørgsmål. Proceduren vedanmodning om statsstøttegodkendelser er, at differentieringen først må sættes i kraft efter godkendelsen.Inden godkendelse må der ikke forekomme mulig statsstøtte.Dele af den nuværende energiafgift på de forskellige brændsler (affaldsvarme og tillægsafgift) kan overvejesomlagt til afgift på nogle af de emissioner, der endnu ikke er afgiftsbelagt, eller er belagt med lavere afgiftend omkostningerne for miljøet. Dette vil gavne dem, der brænder farligt affald af, hvis deres emissioner erforholdsvis små. Der har ikke kunnet findes emissioner, hvor betingelsen har været opfyldt.Det kan overvejes, at virksomhederne får betaling for at stille dansk kapacitet til rådighed til behandling affarligt affald. Hvis dansk kapacitet er af særlig værdi for kunderne, vil det i forvejen være muligt at tagebetaling herfor. Hvis staten betaler selskabet for at være til rådighed, kan der være et statsstøttespørgsmål.Det er vurderingen, at der formentligt vil kunne opstilles argumenter, der kan begrunde, at Kommissioneneventuelt vil acceptere en anmodning om en sådan støtte, men det skal understreges, at der ikke er sikkerhed

herfor. Hvis der er tale om, at staten køber ydelser i markedet, skal der sandsynligvis ikke skestatsstøttegodkendelse.Affaldsrammedirektivets4artikel 16 beskriver principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed iforhold til behandling af affald. Ifølge affaldsdirektivet skal medlemsstaterne råde over et tilstrækkeligt netaf bortskaffelsesanlæg og anlæg til nyttiggørelse af kommunalt indsamlet affald fra husholdninger samtlignende affald fra virksomheder. Overførsler af farligt affald indeholdende stoffer, der skal destrueres,klassificeres derfor sombortskaffelse.Denne klassificering er uafhængig af, hvilket anlæg affaldet skalbehandles på. Med hensyn til overførsler tilbortskaffelsegælder princippet om nærhed og selvforsyning, dvs.krav om tilstrækkelig egenkapacitet.Endelig kan det overvejes, at selskaberne sikres en højere pris for varmen fra farligt affald, end denvirksomhederne i dag opnår. Særligt Special Waste System får i dag en pris for sin varme, som ligger underprisloftet.I dette tilfælde skal affaldsvarme have fortrinsret ved forsyninger til fjernvarmenet og substitutionsprisenskal ophæves for al affaldsvarme. Konsekvensen heraf vil være, at varmeforbrugerne betaler for at givegunstigere økonomiske rammer for affaldsforbrændingsanlæggene i de områder, hvor substitutionsprisen erlavest.Der er dog ikke mange områder i dag, hvor substitutionsprisen er lavest. Det hænger sammen med, ataffaldsvarme kan produceres forholdsvis billigt. Affaldsvarme vil normalt i dag kun kunne ’udkonkurreres’af overskudsvarme og geotermisk varme. Hvis der indføres en fortrinsret for affaldsvarme, vil dette såledeskunne bremse udnyttelse af overskudsvarme og udbredelsen af geotermi.Analysens indstilling - forbrænding af farligt affaldAf hensyn internationale forpligtigelser og danske miljøhensyn skal det sikres, at der fastholdes kapacitet iDanmark til behandling af farligt affald.Det er i et kommissorium fra maj 2012 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, hvor behovet for størrelse ogtype forbrændingskapacitet skal vurderes.

2. Deponering af almindeligt og farligt affald - resumeDer produceres årligt omkring 15 mio. tons affald i Danmark, hvoraf ca. 1 mio. t eller 7 pct. deponeres.Danmark har den laveste deponeringsandel i EU, og den har været faldende særligt i begyndelsen af1990’erne. I midten af 1980’erne blev der deponeret ca. 40 pct. af affaldet. Deponeringerne er blevet afløst afforbrænding og særligt øget genanvendelse. Affaldsafgiften på deponeret affald har haft, og har fortsat, storindflydelse på udviklingen. Det koster i gennemsnit ca. 500 kr./t i gebyr - med betydelig variation - at fåaffald brændt.Uden afgift koster det i gennemsnit ca. 325 kr./t - men også med variation - at deponere affald. Medaffaldsafgiften på 475 kr./t koster deponering af afgiftspligtigt affald ca. 800 kr./t i Danmark, og er dermeddyrere end forbrænding, der i øvrigt er forhindret ved direkte regulering5. Den betydelige afgift er også imange tilfælde afgørende for, at det bedre kan betale sig at genanvende affaldet i stedet for at lade affaldetdeponere.Af de omkring 1 mio. tons dansk affald der deponeres, har der været afgift på knap 0,6 mio. t.Afgiftsforhøjelsen 1. januar 2010 fra 375 til 475 kr./t forventes at føre til, at mængden falder til ca. 0,5 mio. t.Der eksporteres ca. 0,1 mio. t affald, der dermed er afgiftsfri. Det er fortrinsvis flyveaske mv., der ikke ermulighed for at genanvende, og hvor affaldsproducenterne har vurderet, at en udenlandsk behandling afaffaldet er mere fordelagtigt at foretage end deponering i Danmark.Yderligere deponeres der omkring 0,1 mio. tons afgiftsfri roejord.Endelig har der i de seneste 5 år været deponeret i gennemsnit ca. 160.000 tons shredderaffald, der iDanmark anses for at være farligt affald, samt ca. 30.000 andet farligt affald – fortrinsvis asbest.Farligt affald har hidtil været fritaget for afgift. Ved Forårspakke 2.0 er det vedtaget at ophæveafgiftsfritagelsen trinvist. Fra 1.januar 2012 er afgiften 160 kr./t for farligt affald til deponering. Afgiften nårdet almindelige niveau på 475 kr./t pr. 1. januar 2015.Den gradvise indfasning af afgiften på farligt affald til deponering skyldes, at den daværende regeringvurderede, at der ikke umiddelbart var alternativer til deponeringen for shredderaffaldet, men at udsigten tilat betale den høje afgift ville få virksomhederne til at intensivere undersøgelserne i alternativ anvendelse afshredderaffald.Der blev også taget hensyn til, at visse shreddervirksomheder fandt, at afgiften ville føre til, atshredderaktivitet ville flytte fra Danmark til udlandet. Før afgiften trådte i kraft, ville der blive lejlighed til atundersøge omfanget af denne virkning og eventuelt overveje at ændre lovgivningen.

Ved indførelsen af affaldsafgiften i 1987 var der samme afgift (40 kr./t) på shredderaffald som på almindeligtaffald. Ved forhøjelse af afgiften i begyndelsen af 1990’erne fulgte afgiften ikke med op for shredderaffald,idet der blev indført den såkaldte kompensationsordning.Kompensationsordningen blev afviklet gradvist i 1997 og 1998. Fra 1998 var der samme afgift påshredderaffald som på almindeligt affald. Begrundelsen for at afvikle kompensationen var, at ”ordningenisoleret set modvirkede det overordnede formål med afgiften, fordi det incitament til at sikre størst muliggenanvendelse af affald, som affaldsafgiften udgør i sig selv, svækkes af genanvendelsesvirksomhedernesadgang til kompensation for afgiften af det affald, som virksomhederne ikke genanvender”6.Forhøjelsen af afgiften på shredderaffald i 1999 blev mødt af protester fra branchen, der fandt, at afgiftenførte til eksport af rå skrot til shredning i udlandet.Fra 2001 blev shredderaffald klassificeret som farligt affald af de kommunale myndigheder, hvilket medførte,at affaldet var fritaget for afgift som følge af afgiftsfritagelserne for farligt affald.Spørgsmålet om eksport af formateriale blev undersøgt af Skatteministeriet og Miljøministeriet. Mængdernefaldt samtidig med, at afgiften blev forhøjet. Det blev forklaret ved, at der før afgiftsstigningen havde væretsærligt gode priser på jern og metaller, der havde ført til, at autoophuggere og andre leverandører af skrothavde nedbragt lagrene. Der kunne ikke konstateres stigninger i eksporten. I øvrigt viste undersøgelsen, atomkostningerne ved at komme af med shredderaffald i nabolandene Sverige og Tyskland var på niveau medeller højere end i Danmark, selv når der blev betalt dansk afgift. Det til trods at der ikke var afgift i Tyskland,og at den afgift, der var ved at blive indført i Sverige, var lavere end den danske afgift.I gennem 00´erne steg mængderne af shredderaffald jf. tabel 2.2.a.

Generelt er det vanskeligt at stemme oplysninger indsamlet direkte fra danske shreddere med oplysninger fraden officielle statistik. For 2007 og 2008 stemmer oplysninger dog næsten overens.De meget store mængder i 2007 og særligt 2008 skal ses i lyset af, at der forud for, at Finanskrisen slogigennem i eftersommeren 2008, var meget høje priser på jern og metal. Priserne faldt kraftigt i efteråret 2008.Væksten i 00´erne har formentlig flere årsager.Det er anført, at en større del af skrottet er blevet shreddet, men også at den lavere pris for deponering afshredderaffald har medført, at affald med et beskedent indhold af jern og metal er kørt gennem shredderne.Udviklingen tyder også på, at de danske shreddere har vundet markedsandele.Oplysninger om hvor meget shredderaffald der er i udlandet, er meget spredte og usikre.For de nordiske lande kan mængden af shredderaffald og kapaciteten for shredderne omkring 2008nogenlunde opgøres som i tabel 2.3.

HJ Hansen er den største shreddervirksomhed i Danmark. Firmaet er dansk familieejet. Virksomheden harhaft de laveste gebyrer for deponering8.Den svenske familieejede koncern Stena Metal er dominerende i Sverige, og har aktivitet i flere andre landeherunder Danmark. Selskabet har haft de højeste deponeringsgebyrer, men er pt. ved at finde et andet sted atdeponere. Selskabet har sandsynligvis den bedste udnyttelse af shredderkapaciteten.Uniscrap ejes nu af den tyske koncern Scholz. Selskabet har en række shreddere i Tyskland og Østeuropa.Espersen og søn har en beskeden shreddervirksomhed beliggende i Skive.Udover selve shredderne har selskaberne også en række skrothandelspladser fordelt over landet. Her skerder en forsortering af skrottet.Det skal bemærkes, at Stena Recycling pr. 1. oktober 2011 har overtaget Uniscraps aktiviteter i Grenaa, inkl.Uniscraps shredderfaciliteter. Uniscrap oplyser på sin hjemmeside, at virksomheden fremover vil brugeshredderfaciliteter rundt i Europa. Uniscrap har overfor Skatteministeriet oplyst, at virksomheden i førsteomgang forventer at sælge sit formateriale til danske virksomheder.

2.3 Shreddernes aktivitetShredderne opkøber skrot samt jern- og metalholdig affald. Omkring 20 pct. af formaterialet (råvarerne)kommer fra autoophuggere, ca. 20 pct. fra industrien, ca. 20 pct. fra kommunerne, herunder jern- ogmetalaffald fra genbrugspladser og affaldsforbrændingsanlæg, og ca. 40 pct. kommer fra handel, service ogandre, herunder private, der kan sælge skrottet til selskaberne.En del af skrottet er ”rent”, og kan efter klipning eller opskæring afsættes til kunderne. Kunderne erforskellige jern- og metalværker. Denne handel sker ikke nødvendigvis via shredderne. Det meresammensatte skrot såsom udtjente køretøjer, hårde hvidevarer, plæneklippere osv. bliver tilført shredderne,der sønderdeler skrottet. Det sønderdelte skrot sorteres i tre hovedkategorier:---Jern – typisk ca. 65 pct.Metaller - typisk ca. 15 pct.Shredderaffald – typisk ca. 20 pct.

Det shreddede jern og metaller afsættes til omsmeltning i jern- og metalværker. Tidligere blev det shreddedeafsat til f.eks. stålvalseværket i Frederiksværk. En stor del eksporteres nu til f.eks. Tyrkiet og Østen.Det shreddede jern og metal, der skal opfylde visse normer, sælges til priser, der ikke kan påvirkes af deenkelte shreddere. Shredderjern er noteret på internationale råvarebørser.Priserne afspejler udviklingen i priserne på stål og metaller mv., der ofte er stærkt fluktuerende medkonjunkturerne.Udover udgifter til indkøb af formateriale har shredderne udgifter i størrelsesordenen 300 kr. pr. ton tiltransport og grovsortering af skrot og andre ca. 300 kr. pr ton til drift af shredderen og efterfølgendesortering.Regnskabet ser groft ud som følger:Salg af 800 kg jern og metalShredningHeraf løn70 kr.Energi30 kr.Gebyr affald200 kg á 175 kr.= 35 kr.Reparation af shredder50 kr.Omkostninger til kraner intern transport mv.50 kr.IndsamlingHeraf løn140 kr.-300 kr.1.640 kr.-300 kr.

betydelige transportomkostninger, vil de enkelte selskaber have en konkurrencefordel ved indkøb af skrot tætpå de forskellige skrotpladser mv.Når afgiften indføres 1. januar 2012, vil omkostningerne ved shredning i Danmark stige med ca. 32 kr./tonformateriale ved en affaldsprocent på 20 pct. Det svarer til 50-100 pct. af de nuværende omkostninger ved atkomme af med shredderaffaldet, godt 10 pct. af omkostningerne ved selve shredderaktiviteten, godt 5 pct. afbruttoavancen, ca. 3 pct. af udgifterne til køb af skrot og ca. 2 pct. af omsætningen ved uændret adfærd.Når afgiften stiger til 475 kr./t i 2015 vil belastningen være ca. 95 kr./ton formateriale ved uændret adfærd.Adfærden vil formentlig ændres ved:A. En mindre del af formaterialet vil ende som affald, der deponeresB. De danske shreddervirksomheder kan miste formateriale til udenlandske konkurrenter.Når den fulde afgift er indført i 2015, regnes der med, at andelen af formateriale, der skal deponeres, falderfra omkring 20 pct. til 10 pct. Det er et usikkert skøn, idet andelen falder fra 20 pct. til 6-15 pct., men det kanikke udelukkes, at andelen falder til 0, eller at der ikke sker nævneværdige ændringer.Den del der ikke længere vil blive deponeret i Danmark, vil formentlig blive afbrændt i særlige anlæg efterudsortering af de brændbare elementer, fortrinsvis plast, i visse industrier eller varme- og kraftværker. Restenvil fortsat blive deponeret.Selv om det måtte lykkes at undgå deponering fuldstændigt, vil afgiften stadig belaste shredderneskonkurrenceevne sammenlignet med udenlandske konkurrenter.Alt andet lige forventes derfor yderligere, at de danske shreddere vil miste markedsandele til udenlandskekonkurrenter. Fra 2012, hvor afgiften er 160 kr./t, skønnes mængderne at falde med ca. 9 pct. og fra 2015,hvor afgiften er 475 kr./ton, med i alt ca. 22 pct.Ved uændret adfærd vil afgiften på shredderaffald udgøre ca. 76 mio. kr. fra 2015 og ca. 26 mio. kr. fra 2012.Hertil kommer ca. 14 mio. kr. vedrørende andet farligt affald, der deponeres (fortrinsvis asbest) fra 2015 ogca. 5 mio. kr. fra 2012.Efter ændret adfærd men med samme mængde formateriale, forventes det, at deponeringsmængderne faldermed ca. 50 pct. i 2015. Det reducerer afgiftsprovenuet fra shredderne fra 76 mio. kr. til ca. 40 mio. kr. i 2015,men shredderne vil have påført sig tilpasningsomkostninger for ca. 18 mio. kr. for at spare ca. 36 mio. kr. iafgift. Selskaberne vil derfor skulle reducere indkøbsprisen med ca. 72 kr./t formateriale efter ændret adfærd.Det fører til, at mængderne af formateriale falder med ca. 22 pct. fra ca. 800.000 tons til ca. 626.000 tons.Efter ændret adfærd er provenuet ca. 31 mio. kr.Virkningerne er sammenfattet i tabel 2.5.

Hvis der ses bort fra miljøvirkningerne, er afgift på deponering af affald - herunder shredderaffald - ikke engod skat. Det skyldes, at afgiften via adfærdsændringer vil skabe forholdsvis store forvridningsomkostninger.Det er derfor mere byrdefuld for befolkningen at betale affaldsafgift end f.eks. moms ellerarbejdsmarkedsbidrag ved finansiering af offentlige udgifter.Der vil dog være visse miljøgevinster ved afgiften. Hvis miljøbelastningen ved deponering af shredderaffalder 475 kr./t for danskerne, vinder samfundet netto ved afgiften, fordi miljøgevinsten er højere endforvridningsomkostningen.Ifølge Skatteministeriets oplysninger foreligger der ikke opgørelser af værdien af dårligere miljø veddeponering. For en række affaldstyper er der formentlig lavere miljøomkostninger end afgiftssatsen, mensder for andre er højere miljøomkostninger. Der er imidlertid ikke baggrund for at kunne konkludere, atmiljøskaden ved shredderaffald er hverken større eller mindre end for gennemsnitsaffald, der deponeres.Det vil også derfor være vanskeligt i forhold til EU’s statsstøtteregler at favorisere shredderaffald i forhold tilandet affald.

Udskydelse af hvornår afgiften på farligt affald, der deponeres, indfasesUdskydes indfasningen af afgiften på farligt affald med 1 år, således at de 160 kr./t opkræves fra 2013 istedet for 2012, koster det ca. 24 mio. kr. for statskassen én gang for alle. Udskydes begge frister tilhenholdsvis 2013 og 2016 koster det ca. staten 35 mio. kr. én gang for alle. Forslaget giver anledning tilnærmere overvejelser om statsstøtte.Bundfradrag til shreddervirksomhederne på f.eks. 50.000 tonsForslaget vil give provenutab på 8 mio. kr. fra 2012-2014 og 23,4 mio. kr. derefter. Forslaget vil ikke påvirkeaktiviteten eller skrotleverandørernes belastning, men vil gøre staten fattigere, og de shreddervirksomheder,der var der før, rigere. Der er et statsstøttespørgsmål, der skal overvejes.Bundfradrag pr. ton formateriale, f.eks. 60 kg pr tonForslaget vil give staten et provenutab på ca. 20 mio.kr. og reducere virkningen på aktiviteten i Danmark fraca. 22 pct. til ca. 9 pct. Der er et statsstøttespørgsmål, der skal overvejes.

3. Forbrænding af farligt affald - resumeI Danmark har særligt Special Waste System (SWS) og Kommunekemi specialiseret sig i bortskaffelse affarligt affald, og de to anlæg står for behandlingen af mere end halvdelen af det dansk frembragte farligeaffald, som forbrændes/særligt behandles. Herunder har en række andre anlæg fået tilladelse til at afbrændebestemte fraktioner af farligt affald. Således har flere affaldsforbrændingsanlæg i dag miljøtilladelse til atafbrænde visse typer af farligt affald bl.a. klinisk risikomateriale, maling/olieaffald og medicinrester.Særligt Kommunekemi behandler en større mængde importeret affald. Den importerede mængde udgjorde i2007-2009 ca. 40 pct. af den behandlede mængde på Kommunekemi.Mere konkret forbrændte Kommunekemi i 2008 ca. 98.000 tons dansk farligt affald ud af mængden af knap115.000 tons dansk farligt affald til forbrænding og særlig behandling. SWS behandlede i 2008 ca. 3.000tons farligt affald. Behandlingen hos SWS indgår i affaldsstatistikken som særlig behandling. I 2009 blev ca.51.500 tons dansk farligt affald eksporteret til forbrænding, heraf er hovedparten (ca. 47.550 tons)imprægneret træ.I 2008 brændte andre affaldsforbrændingsanlæg knap 14.000 tons dansk farligt affald.I Danmark forbrændes en forholdsvis stor andel af frembragt farligt affald sammenlignet med andre lande.Tabel 3.1 Oversigt over mængder og bortskaffelse for farligt affald i 6 EU-lande1.000 tSaltminerForbrænding CementovneDeponeringTyskland14301200275Frankrig920680UK15120182SpanienPolenHollandI alt144516338024416701204

Der ses en tendens til, at flere medlemslande ønsker at fremme forbrændingen af affald med energiudnyttelse.Overførsler af farligt affald til nyttiggørelse, herunder også produktion af energi, indenfor EU-landene ogEFTA kan stort set foregå uhindret, hvorfor farligt affald til forbrænding med energiudnyttelsen er udsat forinternational konkurrence.Mængden af farligt affald i EU er siden 1997 vokset med 15 pct., hvilket er markant mere end denoverordnede stigning på 2 pct. i affaldsmængderne. Stigningen for farligt affald ville have været endnuhøjere, hvis den voksende mængde af elektroniske produkter, der importeres til EU, var blevet produceret iEU.Prisen for forbrænding af farligt affald på særlige anlæg er varierende, og afhængigt af affaldets karakter.Enkelte almindelige affaldsforbrændingsanlæg er godkendt til at forbrænde udvalgte fraktioner af farligtaffald, og kan typisk gøre dette billigere end specialanlæggene.Kommunekemis anlæg er det største enkeltanlæg i Europa til forbrænding af farligt affald. Andre koncernerhar flere anlæg, som samlet har en større kapacitet end Kommunekemi. Kommunekemis anlæg har enkapacitet på 185.000 tons. Special Waste System er godkendt til at behandle 6.000 tons farligt affald årligt.

Mængden af affald til behandling hos SWS har siden 2006 været stigende. Mængden af modtaget affald hosKommunekemi har været stigende indtil 2008 og faldet i 2009 og 2010.Affaldet til Kommunekemi kommer dels direkte fra større virksomheder og dels fra virksomheder, somindsamler eller modtager farligt affald.Kommunekemis markedsstyrke afhænger af affaldstypen og/eller af markedet. I forhold til Norge vurderesKommunekemi at stå forholdsvis stærkt, hvilket også vurderes at være tilfældet for mere kompliceret farligtaffald. Flere af SWS’s fraktioner af farligt affald kan også brændes på almindelige affaldsforbrændingsanlæg.Skatteministeriets beregninger viser, at Special Waste System og Kommunekemi ved uændret adfærd vilblive pålagt en afgiftsbyrde på henholdsvis ca. 2 mio. kr. og knap 40 mio. kr., når afgiften ved forbrændingog deponering er fuldt indfaset. Andre anlæg vil samlet blive pålagt en afgiftsbyrde på godt 5 mio. kr.

3.2 Special Waste SystemSpecial Waste System havde i 2010 før skat et overskud på 1,4 mio. kr. mod et underskud på 1 mio. kr. i2009. Virksomhedens bruttofortjeneste (omsætning fratrukket vareforbrug) var på ca. 10 mio. kr.Skatteministeriets beregninger viser, at SWS ved uændret adfærd vil blive pålagt en afgiftsbyrde på ca. 2 mio.kr., når afgiften ved forbrænding og deponering er fuldt indfaset. Heraf udgår ca. 300.000 afgift tildeponering af restprodukter.SWS producerer ingen elektricitet men alene varme ved forbrænding af affald, og virksomheden har enforholdsvis høj energiudnyttelse. Virksomheden belastes med ca. 650 kr./ton forbrændt affald inklusivafgiften til deponering af restprodukter. Uden deponeringsafgiften er afgiftsbelastningen ca. 550 kr./tonaffald. Denne forholdsvis høje afgiftsbetaling er forårsaget af, at virksomheden ikke har en produktion afelektricitet, som giver rabat/reduktion i forhold til energiafgifterne på den indfyrede energi. Tilsammenligning belastes affald ved almindelige affaldsforbrændingsanlæg med ca. 400 kr./ton.Tilsvarende har virksomheden også et større salg af varme. Virksomheden sælger i øjeblikket sin varme tilen forholdsvis lav pris, som ikke dækker hele virksomhedens afgiftsbetaling. Det er dog en bedre forretningfor virksomheden at sælge varme frem for alene at bortkøle, da der opnås indtægter ved salg af varmen,ligesom tillægsafgiften og CO2-afgiften pålægges produceret varme. Varmen fra SWS sælges i øjeblikket tilen gennemsnitlig pris på ca. 49 kr./GJ. Prisen er ikke forhøjet som følge af ikrafttrædelsen afaffaldsvarmeafgiften ved forbrænding af farligt affald. Til sammenligning er prisloftet pr. 1. januar 2011 idecentrale områder uden gas på 70 kr./GJ. For decentrale områder baseret på naturgas er prisloftet 110 kr./GJ.SWS har 15 ansatte. Virksomheden udnytter i dag ca. 50 pct. af sin kapacitet.

3.3 KommunekemiKommunekemi havde i 2010 før skat et underskud på 2 mio. kr. mod et overskud på 24 mio. kr. i 2009.Virksomhedens nettoomsætning var i 2009 på 287 mio. kr. og 281 mio. kr. i 2010. Af bilag XIV fremgårregnskabet for 2011.Virksomheden har knap 200 ansatte, og blev 3. juni 2010 overtaget af EQT Infrastructure. Virksomhedenudnytter ca. 5/6 af sin kapacitet.Skatteministeriets beregninger viser, at Kommunekemi ved uændret adfærd vil blive pålagt en afgiftsbyrdepå knap 40 mio. kr., når afgiften ved forbrænding af farligt affald er fuldt indfaset. Heraf opkræves allerede idag knap 15 mio. kr. i affaldsvarmeafgift.Affaldsvarmeafgiften overvæltes i dag på varmekunderne, men dette er alene muligt indtil 2015, da prisloftetindtil 2015 er suspenderet. Herefter må Kommunekemi selv bære udgiften. Kommunekemi har etbundfradrag til en værdi af ca. 7 mio. kr. i forhold til tillægsafgiften.Afgiftsbetalingen vil i gennemsnit belaste ét ton brændt affald med 270 kr./ton og på marginalen med ca. 325kr./ton9. Den forholdsvis lavere belastning end hos almindelige affaldsforbrændingsanlæg (ca. 400 kr./ton)skyldes en mindre energiproduktion hos Kommunekemi, hvilket også medfører et mindre salg af varme.Afgiften på varme ved forbrænding af farligt affald kan få følgende virkninger for Kommunekemi:1. Højere priser for modtagelse af farligt affald2. Højere varmepriser3. Yderligere effektiviseringerMuligheden for højere varmepriser er dog yderst begrænset, da varmeprisen som hovedregel fastsættes somden laveste af den omkostningsbestemte pris, substitutionsprisen og prisloftet.Uanset at Kommunekemi sandsynligvis i et eller andet omfang kan reducere sine omkostninger, hæveproduktion af energi, hæve prisen på behandling af nogle fraktioner af farligt affald samt ændreforretningsområde, vil virksomheden blive pålagt en ganske betydelig afgiftsbyrde ved forbrænding af farligtaffald.

Selv om Kommunekemi måske er den eneste af konkurrenterne på markedet, der skal betale afgifter, harKommunekemi ved placering i Danmark tilsvarende fordele af energiafgifterne på konkurrenternes priserved salg af el og varme.Ved samme produktivitet og omkostningsniveau som i udlandet burde Kommunekemi kunne klare sig. Detkan heller ikke afvises, at afgiften vil medføre, at Kommunekemi i sin nuværende form vil lukke på sigt, idet der ikke reinvesteres, i takt med at produktionsudstyret nedslides.Selv om ændringerne i afgifterne for farligt affald til forbrænding overordnet har bestået i, at man har fjerneten særlig fordel, som virksomhederne har haft, og ikke i at der er indført en særbyrde (som for affald tildeponering), udgør ændringerne i 2010 og de kommende i 2015 en stor udfordring for selskaberne.Selskaberne kan øge priserne for at få afbrændt affald, men næppe uden at aktiviteten falder. Ved uændretproduktivitet kan man abstrakt ved de forudsætninger, der bruges i andre brancher, beregne virkningen til ca.40 pct. mindre aktivitet end ellers. De ca. 40 pct. skal ikke opfattes som centralskønnet eller en prognose,men som den sandsynlighedsvægtede virkning. Der er en vis sandsynlighed for, at ændringen ikke vil føre tilnævneværdige ændringer, men også en vis sandsynlighed for, at virksomheden må lukke/ændreforretningsområdet markant. F.eks. fra at afbrænde farligt affald i større partier til mere specielle opgaver.Det er Skatteministeriets vurdering, at der alene er en mindre risiko for, at afgiften i sig selv vil medføre enlukning af Kommunekemi, om end denne situation ikke kan afvises med sikkerhed, men at afgiften medganske stor sandsynlighed vil medføre en reduktion i mængden af farligt affald, som bortskaffes påKommunekemi. Der er tale om en ganske betydelig afgiftsbyrde, som bliver pålagt virksomheden, så der vilmed stor sandsynlighed også være tale om en betragtelig reduktion i mængden af farligt affald.Kommunekemi vurderer, at afgiften i sin nuværende form vil medføre lukning af virksomheden.

3.5 LøsningsforslagEventuelle ændringer af afgifterne på varme fra forbrænding af farligt affald skal selvfølgelig ske ioverensstemmelse med EU’s energibeskatningsdirektiv og EU’s bestemmelser om statsstøtte. Som følgeheraf vurderes det ikke at være en mulighed alene at reducere eller helt fjerne afgiften på varme fraforbrændingen af farligt affald.Mulige lempelser ved forbrænding af farligt affald:1. Omlægning af affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften til en udledningsafgift. Skatteministeriet harikke kunnet finde alternativer, som kan lempe afgiften for virksomheder, som forbrænder farligtaffald. Udledningsafgift vil med stor sandsynlighed oftest ramme forbrændingen af farligt affaldrelativt hårdt, da affaldet indeholder flere skadelige stoffer end andet affald.2. Betaling for at stille dansk kapacitet til rådighed til bortskaffelse af farligt affald. Dvs. betaling frastaten til eksempelvis Kommunekemi. En sådan betaling er ikke Skatteministeriets område.Betalingen skal sandsynligvis godkendes af EU i forhold til bestemmelserne om statsstøtte, med

mindre der bliver tale om en ordning, hvor staten køber ydelser i markedet. Eventuel statsstøtte kansandsynligvis lettere godkendes end afgiftsændringer, som alene tilgodeser farligt affald. Enbegrundelse herfor vil være ønsket om egen behandling af eget affald, hvilket er i overensstemmelsemed affaldsrammedirektivet og nærhedsprincippet ved bortskaffelse af affald.3. Sikring af, at den producerede varme kan sælges til en minimumspris, f.eks. til prisloftet. Ændringenvil betyde dyrere varme i de berørte områder, samt i andre områder, hvor affaldsvarmen er prisfastsatefter substitutionsprisen. Dette vil særligt hjælpe SWS, som i dag får en meget lav pris for sin varme.Kommunekemi overvælter pt. afgiften, men en højere minimumspris kan hjælpe virksomheden påsigt.For at dette kan realiseres, skal affaldsvarme have fortrinsret ved forsyninger til fjernvarmenet, ogsubstitutionsprisen skal ophæves for al affaldsvarme. Konsekvensen heraf vil være, atvarmeforbrugerne betaler for at give gunstigere økonomiske rammer foraffaldsforbrændingsanlæggene i de områder, hvor substitutionsprisen er lavest.I den forbindelse er det blevet undersøgt, hvor substitutionsprisen i dag er lavest, og der er i dag fåområder, hvor substitutionsprisen er lavest. Det skyldes, at affaldsvarme i dag kan produceresforholdsvis billigt. Affaldsvarme vil normalt kun kunne ’udkonkurreres’ af overskudsvarme oggeotermisk varme. Hvis der indføres en fortrinsret for affaldsvarme, vil dette således kunne bremseudnyttelse af overskudsvarme og udbredelsen af geotermi. Det kan dog ikke udelukkes, at der ifremtiden vil være flere områder, hvor substitutionsprisen er lavest.

3.6 IndstillingDe enkelte medlemsstater har efter affaldsdirektivet en vis forpligtigelse til at sikre egenkapacitet tilbehandling af affald.Affaldsrammedirektivets10artikel 16 beskriver principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed iforhold til behandling af affald. Ifølge affaldsdirektivet skal medlemsstaterne råde over et tilstrækkeligt netaf bortskaffelsesanlæg og anlæg til nyttiggørelse af kommunalt indsamlet affald fra husholdninger samtlignende affald fra virksomheder. Kapaciteten kan, hvis nødvendigt eller hensigtsmæssigt, frembringes isamarbejde med andre medlemsstater. Principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet betyder ikke,at hver enkelt medlemsstat skal være i besiddelse af hele spektret af endelige nyttiggørelsesanlæg inden forsit område.For så vidt angårfarligtaffald, sondres der mellem, hvorvidt affaldet indeholder stoffer, der er underlagtkrav om destruktion eller ej. Persistente organiske miljøgifte (”POP-stoffer”) samt HFC- og CFC-gasser skaldestrueres, når de bliver til affald, hvilket betyder, at det primære formål med at forbrænde disse stoffer erdestruktion. Overførsler af farligt affald indeholdende stoffer, der skal destrueres, klassificeres derfor sombortskaffelse.Denne klassificering er uafhængig af, hvilket anlæg affaldet skal behandles på.

Igennem perioden er der i øvrigt sket en udvidelse af grundlaget for affaldsafgiften. Blandt andet er densåkaldte kompensationsordning for shredderaffald blevet afviklet. Kompensationsordningen blev indført i1990. Ordningen gav visse genanvendelsesvirksomheder delvis kompensation for den affaldsafgift, der blevbetalt ved bortskaffelse af affald fremkommet ved virksomhedernes oparbejdning af genanvendeligematerialer. Virksomheder, som fragmenterede jern, var omfattet af kompensationsordningen.Afgiften på deponeret affald førte særligt i begyndelsen af 1990’erne til et kraftigt fald i de deponeredemængder. Affaldet blev i stedet forbrændt eller særligt genanvendt. Umiddelbart har afgiften på affald, derforbrændes, været næsten lige så høj som afgiften på affald, der deponeres. Men afgifterne på affald, derforbrændes, har været i samme størrelsesorden som afgifterne på olie og gas, og afgifterne på olie og gas hargjort det muligt at sælge affaldsvarmen til en højere pris end ellers. Samlet har afgifterne på affald tilforbrænding derfor ikke haft effekt på prisen på affald, der forbrændes. Afgifterne har særligt hvilet tungt pådeponeret affald.I forbindelse med forhøjelsen af den almindelige afgiftssats for deponering i 1990 blev der indført enkompensationsordning for shredderaffald. Netto efter kompensation udgjorde afgiften på shredderaffald 40kr./t til 1997, hvorefter afgiften netto blev forhøjet til 180 kr./t i 1997 og 335 kr. i 1998. Siden 1998 har dersåledes principielt været samme afgift på shredderaffald som på andet affald, der deponeres.Omkring 2001 er shredderaffald imidlertid blevet klassificeret som farligt affald12, og dermed fritaget forafgift ved forbrænding og deponering.Farligt affald har hidtil været fritaget for afgift. Ved Forårspakke 2.0 – skattereformen – afvikles fritagelsenfor farligt affald dog gradvist. Fra 1. januar 2012 skal der betales 160 kr./t og fra 2015 den fulde afgift på 475kr./t ved deponering af farligt affald.

Affaldsafgiften har givetvis haft stor betydning for udviklingen. Men afgiften er suppleret af direkteregulering i affaldspolitikken. Man bør derfor ikke forklare hele udviklingen for affaldsmængderne med denførte afgiftspolitik.I 2008 blev der produceret i alt ca. 15,6 mio. tons affald i Danmark. Heraf blev ca. 1,072 mio. tons deponeret.I tabel 4.2 vises mængden af affald og behandlingsmåder for hele EU i 2008.Tabel 4.2: Samlet produceret affaldsmængde og behandlingsform i udvalgte EU lande i 2008TotalPct.Mio. tEuropean Union (27 countries)European Union (15 countries)BelgiumDenmarkGermany (including former GDR from1991)SpainFranceItalyNetherlandsAustriaPolandSwedenUnited KingdomNorwaySchleswig-Holstein2391,11735,928,714,6367,3137,7322,6127,99848,4140,581,43179,510,7Genan-vendelse45,754,260,470,369,551,160,368,76966,576,312,145,147,677,7Afbrændingmed energi3,44,315,522,76,31,93,71,92,58,12,210,30,121,95,9Afbrændinguden energi Deponering22,713,503,80,42,746,53,30,50,11,85,46,648,938,810,67,120,346,733,325,42222,12177,553,125,19,7

4.4 Indtægterne fra afgiften på affald, der deponeresAfgiften opgøres ved tilførsel af affald til affaldsaffaldsdeponeringer. Når affald føres fraaffaldsdeponeringerne, godtgøres afgiften for almindeligt affald. Indtil 2010 kunne godtgørelsen foralmindeligt affald alene ske gennem modregning i afgiftsbetalingen ved tilførsel af affald. I afgiftsperioder,hvor der blev fraført mere affald end tilført, blev fradraget overført til efterfølgende afgiftsperioder tilgældende sats.Det gælder dog ikke farligt affald. Her skal mængden af affald opgives 1. januar 2012 og 1. januar 2015. Vedfraførelse anvendes princippet: first-in-first-out (FIFO).Siden 2000 har afgiftsgrundlaget ikke vist tydelig tendens til at stige eller falde. Afgiftsgrundlaget ervarierende fra år til år, og i de seneste år synes det vigende. I tabel 4.4 er vist afgiftsbetalingerne for tilførtaffald og modregningerne for fraført affald.

I gennemsnit har indtægterne i 2000-2009 brutto været ca. 400 mio. kr. om året svarende til hen ved 1,1 mio.tons affald. Næsten halvdelen af det afgiftspligtige affald, der tilføres affaldsdeponeringer, fraføres dog igen,idet der i gennemsnit har været godtgjort ca. 183 mio. kr., svarende til ca. 0,5 mio. t affald.Nettoindtægterne har derfor udgjort ca. 217 mio. kr., svarende til et grundlag på ca. 575.000 tons, men somnævnt med betydelig variation. Nettoindtægterne udgjorde således 313 mio. kr. i såvel 2002 som 2007, menca. 115 mio. kr. i 2005 og 2010.En betydelig del af bruttoindtægterne vedrører affaldsdeponeringer, hvor affaldet tilføres til behandling ellermidlertidig opbevaring. Efter behandling, hvorved affaldet kan genanvendes, fraføres affaldet, og afgiftengodtgøres.De store variationer fra år til år skyldes i vidt omfang lagerforskydninger, men også i visse tilfælde, at der erforetaget betydelige korrektioner for visse selskaber som følge af konkluderende, afgjorte tvister og retssagermv., der har omhandlet flere års afgift.I tabel 4.5 er vist bruttoindtægter og godtgørelser for de affaldsdeponeringer, der i et år har angivet samletbruttoindtægter eller godtgørelser på mere end 15 mio. kr. i perioden 2006-2010. Virksomhederne eranonymiseret.

I tabellen ses, at der blandt deponeringsanlæg med store tilførte mængder er to typer. En type hvor dersamtidigt tilføres og fraføres store mængder som f.eks. affaldsdeponering 1,2,3,4 og 6. Og en anden typehvor fraførslerne er små i forhold til tilførslerne. Det ses også, at der formentlig er sket visse storereguleringer for tidligere år for visse affaldsdeponeringer, hvilket har stor betydning for regnskabet i enkelteår. De ekstraordinært store indtægter i 2007 skyldes således en særlig stor indtægt for et anlæg, hvor detnormalt gælder, at indtægter og udgifter nogenlunde balancerer. Tilsvarende er de særligt store udgifter i2010 blandet andet betinget af, at affaldsdeponering 7 har fået udbetalt et stort beløb. Dette er formentlig iforbindelse med lempelse af reglen om, at der kan ske udbetaling i forhold til de tilførte mængder og ikkelængere alene modregning i tilførte mængder.

materiale, at der i visse tilfælde udvikles metan. Derimod er der næppe skadelige udledninger til luften veddeponering af f.eks. metaller eller mineraler. Det er i dag ikke tilladt at deponere forbrændingsegnet affald.Der kan forekomme skadelige udledninger til vandmiljø fra affaldsdeponeringer, ved at regn siver igennemaffaldsdeponeringer, ligesom affaldsdeponeringerne kan indeholde forskellige miljøskadelige metaller ogkemikalier mv.. Miljøproblemerne kan dog reduceres ved f.eks. membran og afledning af perkolat, hvor detgør mindre skade.Deponeringsanlæg er sjældent populære i lokalmiljøet. Der kan være lugt- og støjproblemer, og dele afaffaldet kan tabes ved transport til affaldsdeponeringen eller blæse herfra. Deponeringsanlægget kan desudentiltrække skadedyr.Affaldsdeponeringer kan opfattes som ødelæggende for landskabets værdi. Det gælder måske ikke, nåraffaldsdeponeringen etableres i efterladte råstofgrave. Her kan affaldsdeponeringer endog være med til atgenetablere et ønsket landskab. Det gælder dog formentlig, at der ikke er nok gamle grusgrave mv. til atklare hele affaldsmængden.For nogle fraktioner af affald kendes miljøvirkningerne på sigt ikke.Teoretisk set burde en optimal miljøafgift pålægges de miljøskadelige emissioner med en sats, der svarer tilværdien af miljøskaden. Affaldsafgiften for deponeret affald er imidlertid ens pr. tons, uanset affaldets art oghvor store miljøskader affaldet giver anledning til.Bortset fra metan er der ikke Skatteministeriet bekendt foretaget opgørelser af værdien af miljøomkostningerved deponeret affald. Men Skatteministeriet har dog tidligere vurderet, at deponeringsafgiften, i det mindstefor en del affaldstyper, var større end værdien af miljøskaderne. For andre fraktioner kan skaden være større.Det er uvist, hvor stor værdien af miljøskaderne er ved deponering af shredderaffald. Skatteministeriet harikke grundlag for at tro, om shredderaffaldet miljømæssigt er værre eller bedre end anden affald.I Danmark karakteriseres shredderaffald som farligt affald. Der er højt indhold af olier og bly i affaldet, somoverstiger kriterierne for om affald er farlig. I udlandet er der både steder, hvor shredderaffald anses forfarligt, og andre steder hvor det ikke er tilfældet. Samtidig er der usikkerhed om, hvilke typer affald sombenævnes shredderaffald i udlandet. Affaldet er heterogent, og det kan være svært at udtage repræsentativeprøver til analyse.

4.6 Virkninger af ændret afgiftssats for afgiftspligtig deponeret affaldNormalt er gebyrerne for at deponere affald inklusive afgift højere end gebyrerne for at brænde affald.I gennemsnit koster det ca. 500 kr./t at brænde affald af, men med betydelig variation. Alene afgiften pådeponering af affald (475 kr./t) er i samme størrelsesorden. Hertil kommer deponeringsgebyr uden afgift, derkan være ned til 100 kr./t, men typisk er 200-500 kr./t.I en undersøgelse, vedrørende gebyrerne i år 2000, var gebyret i gennemsnit 260 kr./t i 2000 priser. Såfremtgebyret er steget i samme takt som nettopriserne, vil det i dag være ca. 335 kr. Formentlig er gebyret stegetlidt mindre end nettopriserne.Afgiften på deponeret affald er således afgørende for, at det bedre kan betale sig at forbrænde affald end atdeponere affald, hvilket er i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

Hovedparten af virkningen vil formentlig komme via reduceret forbrænding og via reduceret genanvendelse.Bliver afgiften meget lav, vil genanvendelsen kunne falde meget kraftigt. I midten af 1990’erne, før afgiftenblev hævet til over 300 kr./ton, blev ca. 25 pct. af affaldet deponeret, hvor andelen nu er ca. 7 pct. I midtenaf 1980’erne blev der deponeret ca. 40 pct. af affaldet.Med deponeringsafgift koster deponering i dag ca. 800 kr./t, mens forbrænding koster ca. 500 kr. pr. ton.Afgiften skal således nedsættes meget, før deponering, der i øvrigt er forbudt for brændbart affald, kan bliveøkonomisk interessant.En lavere afgift vil kunne føre til et fald i genanvendelsen. Det er ikke sandsynligt, at deponering vil stige tildet gamle niveau, hvis afgiften helt fjernes. Siden afgiften blev indført, er der indført mere administrativregulering f.eks. forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald. Modstanden i mod forbuddet har væretbegrænset, idet det efter afgifter ofte har kunnet betale sig at ændre adfærden frivilligt.Der er derfor regnet forsigtigt på virkningerne af at ændre afgiften. Der er også forsigtigt regnet på -formentlig for forsigtigt – virkningerne af helt at fjerne afgiften. Beregningerne er sket ved anvendelse af enkonstant priselasticitet på -1, og med udgangspunkt i at de normale mængder affald, der blev deponeret medafgift, var ca. 575.000 tons, før afgifterne blev hævet i 2010.

Ved den tidligere afgift på 375 kr./t var den afgiftspligtige mængde eksklusiv farligt affald på ca. 575.000tons. Det gav et provenu på ca. 216 mio. kr. Ved forhøjelse af afgiften til 475 kr./t formodes mængden atfalde til ca. 503.000 tons. Antages uændret adfærd, stiger provenuet med 57,5 mio. kr., mens det stiger ca. 23mio. kr. ved ændret adfærd. Belastningen af skatteyderne stiger fra 309 mio.kr. til 363 mio. kr. altså ca. 54mio. kr., idet forvridningsomkostningerne ved afgiften stiger med ca. 31 mio. kr.Hvis man i stedet for at have forhøjet afgiften fra 375 kr./t til 475 kr./t havde reduceret afgiften til 275 kr./tville mængden til deponering stige ca. 96.000 tons, og provenuet falde med ca. 32 mio. kr. Belastningen villesåledes være reduceret med ca. 62 mio. kr.Fjernes afgiften helt, vil mængden til deponering stige fra ca. 503.000 tons til 1.238.000 tons, dvs. næsten150 pct.Forvridningsbelastningen er netto 31 mio. kr. Det vil sige uden virkninger på arbejdsudbudet. Jf. at det kanforudsættes at provenuet er anvendt til nedsættelse af andre skatter med samme fordelingsvirkninger.Forestillede man sig, at der slet ikke var afgift på affald, der blev deponeret, ville den deponerede mængdevære ca. 1.238.000 tons. Afgiftsbelægges denne mængde med en sats på 475 kr./t vil den umiddelbarebelastning heraf være ca. 588 mio. kr. Ved en sats på 475 kr. kan det imidlertid betale sig at behandle enstørre mængde affald – ca. 735.000 tons - på anden måde og som følge af ændrede adfærd, falderafgiftsbelastningen med ca. 349 mio. kr.De andre behandlinger – genanvendelse og delvist forbrænding - er dog ikke gratis.Forvridningsomkostningerne ved genanvendelse og delvis forbrænding er ca. 124 mio. kr. Sektoren sparersåledes ca. 225 mio. kr. ved at have øget genanvendelsen mv. Gevinsten ved den ændrede adfærd tilfalderdels dem, der leverer affald, som ellers ville være deponeret, og dels de erhverv, der tilbyder alternativbehandling. Er der få eller eventuelt kun en enkel virksomhed, der kan genanvende affaldet, vil denne

virksomhed have mulighed for at øge prisen svarende til afgiften. Det gælder både for det affald dergenanvendes på grund af afgiften, og i visse tilfælde også for det affald der i alle tilfælde ville blivegenanvendt.Belastningen af affaldsproducenterne er således større end de anførte 363 mio. kr.Såfremt der ikke var nogen miljøbelastning mv. ved deponering, ville forvridningsomkostningerne på 124mio. kr. udgøre et unødigt samfundsøkonomisk tab. Måtte det gælde, at miljøbelastningen for deponeretaffald svarede til afgiftssatsen, er der derimod tale om en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 225 mio. kr.Der er således en meget høj selvfinansieringsgrad ved ændringer i affaldsafgiften. Ved en marginal ændringaf den nuværende sats er selvfinansieringsgraden på ca. 60 pct. Den marginale selvfinansieringsgrad kanumiddelbart beregnes som produktet af elasticiteten, 1, og afgiftssatsen i procent af prisen – ca. 59,5 pct.

Før 2001, hvor shredderaffald ikke blev anset for at være farligt affald, kunne man ved såkaldtekompensationsordning opgøre mængderne til ca. 50.000 tons til og med 1992 og 75-85.000 tons fra 1993-1997.Der foreligger ikke sammenlignelige oplysninger om 1998-2000 udover, at mængderne var mindre i 1998end i 1997, hvor der var ca. 85.000 tons shredderaffald.Da der blev indgået aftale i 2009 om at udvide afgiftspligten for affaldsafgiften til også at omfatte farligtaffald, blev der forsigtigt regnet med en mængde på 150.000 tons. Det skete på nedenstående baggrund.Af de 150.000 tons blev der regnet med, at 120.000 tons var shredderaffald, og 30.000 tons var andet farligtaffald. Det forsigtige skøn bundede i, at det tidligere var oplyst, at danske skrotleverancer svarede til ca.100.000 tons shredderaffald.I de 120.000 tons blev det således vurderet, at der også var en vis mængde affald, der ikke ville have væretder, hvis der ikke havde været afgift på almindeligt affald.Genindvindingsindustrien fandt i en henvendelse, at Skatteministeriet stærkt undervurderedeafgiftsgrundlaget, idet industrien regnede med ca. 274.000 tons alene for shredderaffald. Denne henvendelseførte til, at Skatteministeriet i foråret 2009 indsamlede oplysninger om mængderne for 2007 og 2008 direktehos shreddervirksomhederne og de affaldsdeponeringer, der blev leveret shredderaffald til.Resultatet af undersøgelserne var følgende grundlag:20072008170.000 tons shredderaffald + 30.000 tons andet = 200.000 tons200.000 tons shredderaffald + 30.000 tons andet = 230.000 tons

Samtidigt blev skønnet for, hvor meget grundlaget ville falde ved afgiften dog opjusteret. Det skyldtes, atoplysningerne indikerede, at der kunne ske en højere udnyttelse af shredderformateriale og dermed mindre tildeponering end tidligere antaget.I forbindelse med denne redegørelse er afgiftsgrundlaget blevet revurderet igen.Siden lovforslaget blev fremsat i foråret 2009 er det oplyst, at deponering af aske- og slaggeaffald mv. fra ogvia Kommunekemi formentlig vil ophøre uafhængigt af, om der indføres afgift eller ej. Affaldsdeponeringenønsker ikke længere at modtage affaldet, og affaldet vil blive eksporteret eller genanvendt. Ligeledes ershredderaffaldsmængderne faldet kraftigere efter 2008 end forventet.I 2009-2010 har summen af deponeringerne således været ca. 140.000 tons pr. år.Mens deponeringerne i 2007 og særligt 2008 på grund af konjunkturen og priserne på brugt jern og metal varover det normale, er niveauet i 2009 og 2010 formentlig under det normale.Gennemsnittet for de seneste 5 år er således, at der er deponeret knap 160.000 tons shredderaffald årligt. Detsvarer også nogenlunde til summen af de forventede shreddermængder.Udgangspunktet for beregningerne vil derfor være, at der i gennemsnit årligt uden afgift vil blive deponeretca. 160.000 tons shredderaffald samt 30.000 tons andet farligt affald, hvilket hovedsagligt er asbest.Der er uforholdsmæssigt meget shredderaffald i Danmark sammenlignet med andre lande. I tabel 4.7 visesmængden af shredderaffald mv. for Norden og Tyskland. Der tages dog forbehold, at definitionen forshredderaffald landene imellem kan være forskellig.Tabel 4.7 Shredderaffald, shredningskapacitet, antal shredder og indbyggere i Norden samt Tyskland i 2008.Antal shreddereAntal selskaberIndbyggereShrederaffaldKapacitet20081.000 tons Hestekræfter Stk.Stk.Mio. stk.Danmark 2008Sverige 2008NorgeFinlandIslandFærøerneTyskland200.000160.000100.00070.000< 5.000- -?80.840513315.00015.00013.75011.35058851446215,59,24,85,30,30,0582,1

Med ca. 160.000 tons shredderaffald indtager Danmark førstepladsen sammen med Sverige i Norden. Pr.indbygger er der 29 kg shredderaffald i Danmark 21 kg i Norge, 17 kg i Sverige og 13 kg i Finland. Danmarker sammenlignet med Sverige og Tyskland velforsynet med shreddere. I praksis er det hensigtsmæssigt atshredderne er fordelt geografisk. Der er formentlig stordriftsfordele ved selve anlæggene, men disse opvejeshurtigt af transportomkostninger.Den store danske mængde af formateriale sammenlignet med øvrige nordiske lande og væksten gennem0´erne viser, at branchen har haft en tilfredsstillende international konkurrenceevne. Netto er der også størreimport fra Sverige end eksport til Tyskland af formateriale. Det danske marked er formentlig merekonkurrencepræget end i de øvrige nordiske lande. I Sverige er Stena dominerende, mens Kuusakoski har 4af de 5 finske anlæg. Set i forhold til, at de andre nordiske lande har langt større areal og mindrebefolkningstæthed end Danmark, vil de enkelte shreddere, der er fordelt over landene, have et større område,hvor de har særlige fordele end konkurrenterne på grund af transportbarrierer.Afgiften vil påvirke mængderne af farligt affald til deponering særligt for shredderaffald.Mængder af shredderformateriale mv. efter udenrigshandelsstatistikkenSkatteministeriet har søgt at afdække mængderne af import og eksport af henholdsvis formateriale og outputfra shreddervirksomhederne ved hjælp af udenrigshandelsstatistikken samt at få disse oplysninger afstemtmed andet talmateriale.Umiddelbart er det vanskeligt at konkludere noget ud fra udenrigshandelsstatistikken. Sammenligneseksporten af shredderoutput opgjort efter udenrigshandelsstatistikken med den samlede mængde beregnet udfra summen af mængderne hos de enkelte shreddere, er det vanskeligt at se nogen sammenhæng overhovedet.Enkelte år er mængden af shredderoutput efter udenrigshandelsstatistikken sat til 0 ton.Endvidere er mængden af eksporteret shredderformateriale sandsynligvis urealistisk høj i forhold til densamlede danske mængde af formateriale, idet Danmark i forvejen har ganske høje mængder af shredderaffaldsammenlignet med vores nabolande.Alt i alt har det ikke været muligt at afstemme de beregnede mængder med mængderne fraudenrigshandelsstatistikken. Området burde vurderes nærmere med baggrund i oplysningerne og de samledemængder af dansk formateriale og shredderskrot.

4.8 Hvordan påvirkes mængderne af shredderaffald ved en afgift?Overslag over virkningerne af afgift på shredderaffald er usikre. Man kan forsøge at skønne virkningerne vedat beregne omfanget af belastningen, og se på erfaringerne for, hvordan erhverv i gennemsnit reagerer, nårdanske omkostninger ændres. For shredderaffald kan man desuden se på, hvad der skete i slutningen af1990’erne, da afgiften på shredderaffald blev forhøjet, og begyndelsen af 0’erne, da shredderaffald i praksisblev afgiftsfrit, fordi det fra da blev klassificeret som farligt affald.Erfaringerne fra afgiftsændringerne i 1998 og 1999Som anført har der tidligere været afgift på shredderaffald. Afgiften steg fra 40 kr./t i 1996 til 180 kr. i 1997,335 kr./t i 1998 og 375 kr./t i 1999. Fra 2001 blev afgiften i praksis virkningsløs, da shredderaffald blevbetragtet som farligt affald.På baggrund af henvendelser fra shreddervirksomhederne om, at forhøjelsen i 1998 og 1999 havde ført til enkraftigt nedgang i aktiviteten på grund af eksport af formateriale, undersøgtes spørgsmålet af

Skatteministeriet og Miljøministeriet. Resultatet af undersøgelserne blev sammenfattet i Notat ommarkedsforhold for danske shreddere af 16. september 1999, der blev sendt til Folketingets Skatteudvalg den6. oktober 1999.Ministerierne fandt, at industrien havde ret i, at mængderne var faldet i 1998, efter afgiften var blevetforhøjet med 155 kr./t. Mængderne steg dog fra 1997 til 1998, hvor afgiften steg med 140 kr./t.Ligeledes fandt Ministerierne, at udviklingen efter 1997 skyldtes, at priserne på jern og skrot var faldet.Autoophuggere havde under de gode priser nedbragt lagrene, og der var derfor mindre skrot til rådighed i1998 og 1999 end i 1997, der havde været et særligt aktivt år. Ministerierne undersøgte om, der kunne ses enændring i eksporten af skrot. Her var konklusionen, at der ikke kunne ses en stigning i eksporten af skrot tilshredning efter, at afgiften var forhøjet. Yderligere fandt ministerierne efter en prisundersøgelse, at der hellerikke var økonomiske incitamenter til at eksportere skrottede biler mv.Industrien anfægtede dog konklusionerne blandt andet under henvisning til, at en del af eksporten ikke blevregistreret korrekt. Ministerierne havde ved kontakt til shreddere i nabolande, yderligere fået oplyst, at detikke kun var i Danmark, at aktiviteten var faldet fra 1997 til 1998 men også i Sverige og Tyskland.Oplysningerne herfra blev bekræftet af udenrigshandelsstatistikken.Da afgiften steg i 1997, 1998 og 1999, overvæltede virksomhederne afgifterne i lavere indkøbspriser.Selvom omkostningerne ved deponering i Danmark steg kraftigt, var omkostninger fortsat ofte underniveauet i udlandet, hvor gebyret for at komme af med affald var højere end i Danmark.Der blev ikke foretaget nogen undersøgelse af virkningerne af, at afgiften i realiteten blev afviklet omkring2001, da shredderaffald blev anset for at være farlig affald, og dermed efter de dagældende regler blevfritaget for afgift.Igennem 0’erne har der været en betydelig vækst i mængden af shredderaffald. Efter 2008 er mængderne dogfaldet igen på grund af finanskrisen.Hvad vil den sandsynlige virkning være ud fra de almindelige erfaringer om, hvordan virksomhederreagerer på ændrede danske omkostninger?Aktiviteten i danske virksomheder reagerer forskelligt på ændrede omkostningsforhold. I visse erhverv vilvirksomhederne kunne vælte omkostningerne over i højere salgspriser og i andre erhverv i lavereindkøbspriser uden større ændringer i aktiviteten. I nogle erhverv vil forsøg på at ændre salgs- ellerindkøbspriserne føre til kraftig reduktion i mængderne, idet aktiviteten i stedet overtages af virksomheder iudlandet.Aktivitetsændringerne måles ved den såkaldte elasticitet. For eksportvirksomheder regnes der generelt med,at elasticiteten er på knap 2. Det vil sige, at hvis priserne i forhold til omkostningerne falder med 1 pct.,reduceres eksporten med ca. 2 pct. Eller hvis omkostningerne stiger 1 pct., og priserne er konstante, faldermængderne med 2 pct.Der er givetvis en betydelig variation omkring denne elasticitet.For at kunne beregne den mulige eller sandsynlige mængdeændring kan man se på, hvor megetomkostningerne vil stige for shreddervirksomhederne.

Økonomien i shreddervirksomhedØkonomien i en shreddervirksomhed kan i runde tal illustreres som i tabel 4.8.Tabel 4.8 bygger på oplysninger afgivet af visse af virksomhederne i branchen i fortrolighed. Visse afoplysningerne (omfang og fordeling af omkostninger ved selve shreddervirksomheden) er derfor rundetbetydeligt af på nogle af de områder, hvor oplysningerne anses for at være af betydning for konkurrenterne.Oplysningerne er i øvrigt svære at sammenligne mellem virksomhederne, og varierer over tiden.Virksomhederne køber formateriale af de virksomheder, der producerer jern- og metalaffald eller skrot,industri, autoophuggere, kommuner mv. Materialet bliver enten afhentet af shreddervirksomheden selv ellerleveret af affaldsproducenterne til virksomhedernes forskellige samlepladser. På samlepladserne sker der envis sortering. Noget skrot kan, eventuelt efter at være klippet i mindre stykker, umiddelbart afsættes til jern-og metalværker uden, at der produceres affald til deponering herved, mens andet er en blanding af forskelligematerialer, f.eks. en brugt bil. Dette andet blandede eller komplekse skrot føres til den lokalitet, hvorvirksomheden har sin shredder, men kan eventuelt også eksporteres til shreddere i andre lande.Ved shredningen neddeles det blandede skrot i mindre stykker, og der sker herefter en sortering af stykkerneved forskellige teknikker. Der fremkommer herved 3 hovedfraktioner:JernAndre metaller end jernShredderaffald

shredderaffald. I dette eksempel er der beregnet at 0,2 tons shredderaffald deponeres, hvilket koster 175 kr./taltså 35 kr. i deponeringsgebyr uden afgift.Ved de givne priser på jern og metal på verdensmarkedet er virksomheden da villig til at betale op til 1.340kr. for formateriale leveret til shredderen. Betales der mindre, er der et overskud. Betales mere, kan devariable omkostninger måske dækkes, men der er ikke fuld dækning for de faste omkostninger.I praksis indsamler og transporterer samme virksomheder, der har en shredder også skrot fra de primæreaffaldsproducenter eventuelt via egne samlepladser. Det koster 300 kr./t skrot. Virksomhederne er derforvillige til at betale op til 1.040 kr./t skrot til de industrivirksomheder, autoophuggere mv. der producererskrot.Alternativet til at sælge skrottet til shreddervirksomhederne er, at virksomhederne smider skrottet ud – typisktil deponering. Det vil med normal afgift koste ca. 800 kr. Der er således et meget stort incitament til, atvirksomhederne sorterer affaldet, og holder det affald, der indeholder meget jern og metal, adskilt fra detalmindelige affald.I eksemplet er virksomheden lige præcis i stand til at få dækket alle omkostningerne, samt give ejeren etafkast af den investerede kapital, der svarer til det normale afkast af investeringer. I praksis svingerindkøbsprisen omkring dette niveau. Nogle virksomheder har måske færre omkostninger ved indsamling ogshredning end konkurrenterne, og er derfor i stand til at give et egentligt overskud vedrørende visseleverancer, mens andre har større omkostninger end konkurrenterne, og virksomheden giver underskud.I visse konjunktursituationer er der meget ledig kapacitet hos shredderne, hvilket presser bruttoavancen ieksemplet på 600 kr./t. I andre tilfælde er kapaciteten udnyttet bedre. Omkostningerne ved shredning stiger,når kapaciteten udnyttes bedre f.eks. ved aften- og natskifte.Stiger verdensmarkedsprisen på jern og metal, vil prisstigningen føre til en stigning i betalingsvilligheden forskrot. Fastholder en enkel virksomhed skrotprisen, vil virksomheden opnå en større bruttoavance pr. ton,men til gengæld miste en del materiale til konkurrenter.Stiger omkostningerne, vil shreddervirksomhederne forsøge at bruge mindre af det, hvor prisen stiger. Menvirksomhederne vil også blive mindre villige til at betale helt så meget for råmaterialerne.I eksemplet kunne 80 pct. af det, der blev købt efter frasortering af 20 pct. affald sælges. Kan virksomhedenf.eks. af samme råmateriale få 1 pct. point mere jern- og metal, vil indtægterne stige med 20,5 kr. i eksemplet,mens omkostningerne ved at bortskaffe affaldet falder med 1,75 kr. altså i alt 22,25 kr.I modsætning til shredderjern og metal, hvor der er internationale noteringer, der danner udgangspunkt forsalgspriserne, er der større spillerum ved indkøb af det rå skrot. Prisen vil afhænge af en vurdering af, hvormeget metal, jern og affald, der er i skrottet samt transportomkostningerne samt de lokale markedsforhold.Sælgeren af skrottet kan i varierende omfang værdsætte, at shreddervirksomheden er fleksibel med hensyn tilat hente skrottet, når virksomheden ønsker det, eller i øvrigt leverer andre tjenesteydelser, såsom at stillecontainer til rådighed eller eventuelt fjerne andre affaldsfraktioner. Og som nævnt, vil visse shreddere haveen lokaliseringsmæssig fordel.Shreddervirksomhederne drives ofte i kombination med anden virksomhed. F.eks. kan virksomheden ogsåindsamle andet materiale, der kan behandles. Det kan være jern- og metalaffald, der næsten uden yderligereforarbejdning kan afsættes til jern- og metalværker, eller affald der skal splittes mere nænsomt ad end i en

shredder. Nogle af de virksomheder, der har en shredder, kan tilbyde at hente alle typer affald, som vissevirksomheder producerer.Hvordan vil afgiften påvirke mængderne?Mængderne af shredderaffald, der deponeres, bliver påvirket ad to veje af afgiften:A. Reduceret andel af formaterialet (shredderaffald), der deponeres i DanmarkB. Reduktion af mængderne af formateriale til danske shreddereC. Øget behandling af shredderaffald via anden teknologi end deponering, hvor ressourcerne (energi ogmaterialer) udnyttes.Uden afgift er udgifterne til at komme af med shredderaffald alene deponeringsgebyret samt eventuelletransportomkostninger. Deponeringsgebyret varierer fra affaldsdeponering til affaldsdeponering.Virksomhederne har ikke valgfrihed mellem affaldsdeponeringer, men skal deponere affaldet, hvorkommunen anviser det til. Kommunerne skal til gengæld sikre, at der er tilstrækkelig deponeringskapacitet.Såvel HJ Hansen som Uniscrap har været begunstiget af forholdsvis lave deponeringsgebyrer, som også harværet forholdsvis lavt i forhold til gebyrer ved deponering af ikke-farligt affald. Stena har betalt et gebyr isamme størrelsesorden eller gennemsnittet af almindelige gebyrer, ca. 365 kr./t. Detaffaldsdeponeringsanlæg, som Stena har anvendt, er imidlertid nu fyldt op, og virksomheden skal deponereet andet sted eller finde alternativ bortskaffelse.Shredderaffald har samme eller højere brændværdi end det affald, der i dag brændes af påforbrændingsanlæg. Gebyret for at brænde affald af udgør i gennemsnit ca. 500 kr./tSelv om der ikke var tekniske vanskeligheder ved at brænde shredderaffald af, gælder således, at der hellerikke i almindelighed er noget økonomisk incitament hertil, selv for de anlæg der har det laveste gebyr foraffaldsforbrænding. Som følge af de tekniske vanskeligheder ved afbrænding af shredderaffald må detformodes, at denne afbrænding bliver dyrere end for andet affald.Der er en række muligheder for at reducere andelen af shredderaffald, der deponeres. Der er dog ogsåtekniske og økonomiske barrierer.Shredderaffald kan som nævnt have en høj brændværdi.Shredderaffald fra biler har følgende sammensætning:Brændbart materiale – gummi, plastik, træ uld mv.FugtIkke brændbart – mineraler, rust mv.Brændværdi40-70 pct.2-25 pct.5-40 pct.13-25 GJ/t

Problemerne kan eventuelt overvindes ved at blande shrederaffald med almindeligt affald, hvilket dog somudgangspunkt ikke er lovligt. Idet virksomhederne som udgangspunkt hverken må blande farligt affald medandet farligt affald eller ikke-farligt affald (jf. affaldsrammedirektivets artikel 18), betyder det, at det ikke ermuligt at fortynde sig ud af problematikken. I særlige tilfælde kan der gives specifik tilladelse til blanding,hvis det sker med den bedst tilgængelige teknik, og anlægget har miljøgodkendelse til dette.Samlet betyder det, at virksomhederne som udgangspunkt ikke "bare lige" kan afbrænde shredderaffaldetsammen med det almindelige husholdningsaffald. Ved 10 pct. shredderaffald i blandet andet brændbartaffald, vil der skulle afbrændes 1,5-2 mio. t almindeligt affald. Der afbrændes i dag årligt ca. 3,5 mio. t affaldi Danmark. Ligeledes kan det også tage tid at få de nødvendige miljøgodkendelser.Det kan dog vise sig vanskeligt ved nuværende regulering at brænde shredderaffaldet af, jf. at en del anlæger tæt på at have udnyttet kapaciteten fuldt ud13, og der ikke er fri handel med erhvervsaffald mellem dedanske anlæg.I stedet for at afbrænde shredderaffaldet i almindelige affaldsforbrændingsanlæg vil man også kunne udvindeenergi af affaldet via pyrolyse, hvor energien omdannes til nye olieprodukter og koks. Ligeledes vil energieni affaldet kunne omdannes til gas.Affaldet kan yderligere forsøges sorteret i forskellige fraktioner. Nogle af fraktionerne vil være brændsler,der er forholdsvis homogene, og derfor giver færre fyringstekniske vanskeligheder mv.Før shredning vil affaldet i videre udstrækning kunne frasorteres f.eks. glas til genanvendelse, ligesom der idag hovedsagligt frasorteres bildæk, alle væsker inkl. olier og kølemidler, oliefiltre, akkumulatorer,elektronisk udstyr i bilen, tungmetalholdige komponenter, trykbeholdere, katalysatorer, airbags, storeplastkomponenter, glasruder og pyrotekniske selestrammere inden shredningen. jf. § 9 stk. 1 og 4 ibilskrotbekendtgørelsen nr. 1708 af 20. december 2006 .Nogle af de brændbare elementer i shredderaffaldet kan eventuelt udsorteres med henblik på genanvendelse.Det gælder f.eks. de forskellige typer plast.Udsorteringen kan ske ved forskellige teknologier, der yderligere kan være udviklet af den enkelteshreddervirksomhed.Der er forskel i de økonomiske og tekniske barrierer. I første omgang synes der at værre færre barrierer vedat lade affaldet eller dele deraf afbrænde i uændret form.De kedeltekniske vanskeligheder kan principielt søges løst ad to veje. For det første kan man forsøge atudvikle nye ovne eller fyringsteknikker, der muliggør, at man brænder usorteret shredderaffald af. For detandet kan man forsøge at sortere shreddeaffaldet yderligere, hvoraf nogle fraktioner ikke giverfyringstekniske vanskeligheder, og måske endog fordrer færre udgifter ved forbrænding end almindeligtblandet affald.Vedtagelsen af den gradvist stigende afgift har ført til, at de forskellige shreddervirksomheder harintensiveret overvejelserne om alternativer til deponering af affaldet.

Udviklingen fremmes også af, at EU regulering f.eks. via bilskrotdirektivet opstiller mål for, hvor meget afen bil, der skal genanvendes, og hvor lidt der skal deponeres. Målene kan ikke opfyldes med nuværendeadfærd og med den nuværende andel af affald fra skrotbiler, der ender med at bliver deponeret som affald.HJ Hansen har oplyst, at virksomheden har overvejet at føre det usorterede shredderaffald til etforbrændingsanlæg, men at man indtil videre ikke har forventninger om, at man kan overvinde defyringstekniske vanskeligheder. Andre muligheder overvejes også. Det er således oplyst til Force, at manovervejer pyrolyse. Virksomheden frygter dog, at konkurrenterne vil sende shredderaffaldet til Sverige ogTyskland, hvor hovedsædet for Stena henholdsvis Uniscrap er lokaliseret. Affaldet vil her blive behandlet tillavere omkostninger. Ligeledes er der frygt for, at virksomhederne vil sende formateriale til disse lande.Stena har derimod oplyst, at virksomheden formentlig vil sortere affaldet i flere fraktioner. For det første vilvirksomheden forsøge at udsortere det resterende jern- og metalindholdet i affaldet. Det er forbundet medomkostninger, men samtidig er der indtægter fra ekstra salg af jern og metal og mindre deponeringsgebyr.Ved høje priser på metaller vil det kunne betale sig at reducere jern- og metalindhold i affaldet.Yderligere vil der kunne udsorteres fraktioner, der vil udgøre et homogent brændsel uden særligt storefyringstekniske problemer. Dette brændsel vil, hvis man ser bort fra omkostninger til særlige miljøkrav,kunne sælges til samme pris som f.eks. kul. Det er dog mere sandsynligt, at der vil skulle betales for at fåbrændt fraktionen af, men med forventet lavere forbrændingsgebyr end normalt.I Sverige sker der allerede en sortering i to fraktioner. Omkring halvdelen – fluff - har et højt indhold aftekstiler, plastik og andet brændbart. Denne fraktion bruges som brændsel. Den anden halvdel, somkarakteristers som den tunge del, består fortrinsvis af glas, støv og rust, og deponeres eller anvendes somafdækning i affaldsdeponeringer. Den tunge del kan eventuelt yderligere sorteres i en del, der udgør etdårligt/vanskeligt brændsel, som det vil være dyrere at få brændt af og en anden del i form af f.eks. jord, støvog rust, som ikke er brandbart, og som vil skulle deponeres.Uniscrap oplyser også, at alternativet til deponering er en yderligere sortering af affaldet. Efter det oplysteforetages der f.eks. i Tyskland, hvor deponering af ubehandlet shredderaffald er forbudt, i en del tilfælde enomhyggelig sortering af shredderaffaldet. I Tyskland er der andre miljøkrav til deponering af shredderaffald,fordi deponeringsdirektivet er fortolket og implementeret forskelligt i medlemslandene. Anlæg til meget finsortering er dog dyre, og anlæggene har betydelige omkostninger til drift. Omkostningerne hertil eksklusivetransport kan være i samme størrelsesorden som affaldsafgiften.Der er dog betydelige stordriftsfordele ved sådanne anlæg. For mindre virksomheder vil det derfor væremeget dyrt at anskaffe sig et anlæg, der kan sortere i shredderaffaldet yderligere. Ved de priser der er oplystfor sorteringsanlæg, hvor stordriftsfordele er opnået, vil det formentlig ved den fulde afgift fra 2015 væremere økonomisk fordelagtig at foretage sortering mv. end at tilføre det usorterede affald til deponering. Mendet skal understreges, at vurderingen er usikker.Kalkulen kan f.eks. se således ud:Deponering af usorteret shredderaffald:DeponeringsgebyrDeponeringsafgift-175 kr./t-475 kr./t

For nogle anlæg kan sorteringen måske være så effektivt, at der kan opnås en indtægt fra salg af dethomogene brændsel, og det vil kunne betale sig at etablere sortering, mens der for andre vil være højereudgifter ved sorteringen, og virksomheden vil vælge at deponere stort set lige så meget som før afgift.På grund af stordriftsfordelene ved sorteringsanlæg kan man også forestille sig, at affaldet fra forskelligeshredderanlæg vil blive finsorteret på et enkelt anlæg her eller i udlandet. Omkostninger ved transporttrækker modsat i retning af, at sorteringsanlæg bliver mindre end den størrelse, hvor der opnås de størstestordriftsfordele.I praksis vil det formentlig gælde, at forhøjelse af prisen for deponering kun vil have mindre betydning fordeponeringsprocenten, indtil man når et kritisk niveau, hvor der træffes beslutning om at investere isorteringsanlæg det ene eller det andet sted.Dette kritiske niveau varierer sandsynligvis både over tid og fra virksomhed til virksomhed, også fordi derkan være forskellige vurderinger af fordele og ulemper ved anlæg. Ved meget høje priser på brændsel ogmetal kan det måske allerede i dag betale sig at bruge shredderaffald som brændsel.Uniscrap forventer ikke, at det vil kunne betale sig at sende shredderaffald til sortering hos udenlandskesøsterselskaber14. Derimod frygtes, at HJ Hansen, der er den største på markedet, vil have tilstrækkeligvolumen til at etablere et sorteringsanlæg eller andet anlæg, der kan reducere mængderne, der skal deponeres.Der er således en betydelig forskel i vurderingen af, hvad der præcist vil ske, når afgiftsreduktionen udløber i2015, men virksomhederne er enige i, at det vil kunne have betydelig virkning for de indbyrdeskonkurrenceforhold og mængderne af shredderaffald.

Der er derimod ikke enighed om, hvorvidt de 160 kr./t fra 2012 vil have en større betydning. HJ Hansenfrygter, at denne afgift vil være tilstrækkelig til at føre til et væsentligt fald i shredderaktiviteten i Danmark,mens de andre finder, at denne sats vil være utilstrækkelig til at føre til markante mængdeændringer. Derhenvises her til, at der i forvejen har været større forskelle i deponeringsgebyret for de forskelligeshreddervirksomheder end afgiften på 160 kr./t fra 2012.Man kan derfor mere abstrakt tillade sig at regne med, at der er en mere jævn konstant sammenhæng mellemstørrelsen på (dansk) deponeringsprocent og prisen på deponering. Der gælder f.eks. den sammenhæng, ataffaldsandelen falder med 2 pct. point, hver gang omkostningerne stiger med 100 kr. pr. ton (beregnet vedmellemelasticitet).Denne sammenhæng skal ikke forstås som en fuldstændig mekanisk reaktion. I visse år vil den være større,mens den i andre år vil være mindre, og der vil være variation fra virksomhed til virksomhed.I tabel 4.9 er vist, hvordan omkostningerne pr. ton formateriale vil blive påvirket ved forskellige afgifterunder forskellige antagelser om, hvor kraftigt deponeringsprocenten påvirkes af prisen.Tabel 4.9 Andel af formateriale, der bliver deponeret samt omkostninger pr. ton formateriale som funktion afafgiftssats og elasticitet, når der i Danmark uden afgift deponeres 20 pct. af formaterialeAf- Omkost-Deponerings- Omkostninger Deponerings- Omkostninger Deponerings- Omkostningergift ninger pr. t procent –pr. tprocentpr. tprocent højpr. tformateriale lille elastisk formaterialeelastiskformaterialemellem-formaterialeved uændrethøjelastisiklille elastiskelastiskmellemelastiskadfærdKr./t Kr./tPct.Kr./tPct.Kr./tPct.Kr./t00200200200501019,59,9199,818,59,6100201919,518191718,51503018,528,91727,815,526,61603218,430,716,829,415,228,2200250300350400450475500550405060708090951001101817,51716,51615,515,251514,53846,955,563,97279,983,787,594,916151413121110,51093643,85157,86469,872,47579,81412,5119,586,55,7553,53440,646,551,65659,661,262,564,6

Ved 10,5 pct. affald vil afgiftsbelastningen være reduceret fra 95 kr. til ca. 49,88 kr. (10,5 pct. af 475 kr./t)altså med 45,1 kr. For at spare afgift har virksomheden påført sig selv omkostninger på mellem 0 og 475 kr./tfor hver af de 95 kg, de deponerede affaldsmængder er faldet. Falder deponeringsprocenten lineært, som herforudsat, er tilpasningsomkostningerne steget med i gennemsnit halvdelen af de 475 kr./t = 237,5 kr./t forhver af de 95 kg eller ca. 22,56 kr. Samlet stiger omkostningerne med 72,4 kr./t formateriale.Omfanget af adfærdsændringen er usikker.Falder deponeringsprocenten alene med 1 pct. point, hver gang prisen for deponering stiger 100 kr./t jf. søjleto (lille elasticitet), vil deponeringsprocenten ved en afgift på 475 kr./t alene falde fra 20 pct. til 15,25 pct.Omkostningerne stiger da med 83,7 kr./t formateriale, heraf afgift 72,4 kr. og tilpasningsomkostninger på11,3 kr.Hvis omvendt tilpasningen er større, således at næsten � af det shredderaffald, der i dag deponeres, finderanden anvendelse (forudsætter, at deponeringsprocenten falder med 3 pct. point, hver gang prisen stiger 100kr./t høj elasticitet), vil omkostningerne stige med 61,2 kr./t formateriale. Heraf udgør selve afgiften 27,3 kr.,mens tilpasningsomkostningerne udgør 33,8 kr./t.Selv om der er betydelig usikkerhed om, hvor meget deponeringsprocenten falder, 4,75 pct., 9,5 pct. eller14,25 pct., er usikkerheden langt mindre hvad angår virkningen på omkostningerne – 83,7 kr./t, 72,4 kr./teller 61,2 kr./tVed en høj elasticitet er der lave omkostning til afgift men høje tilpasningsomkostninger, mens der ved enlav elasticitet, er en forholdsvis høj afgiftsbelastning men mindre tilpasningsomkostning.KonkurrenceevnenDer er imidlertid også en virkning på konkurrenceevnen.Stiger omkostningerne med 72,4 kr./t formateriale, vil danske shreddervirksomheder betalingsvillighed blivereduceret med 72,4 kr./t. Betaler danske shreddervirksomheder mindre for skrot mv., vil det i færre tilfældeend nu kunne betale sig at importere skrot til shredning i Danmark, og i flere tilfælde kunne betale sig ateksportere skrot til shredning i udlandet.Ligesom ved afgiftsforhøjelserne i 1997, 1998 og 1999 kan det ikke forventes, at afgifterne bliver overvælteti højere priser på salg af shredderjern, men derimod at priserne på køb af shredderformateriale falder.Jf. tabel 4.9 vil de 72,4 kr./t udgøre ca. 7 pct. af den pris formateriale koster hos de primæreaffaldsproducenter men ca. 4,5 pct. af omsætningen.Hvis adfærden ikke var ændret, ville prisen på formateriale falde med ca. 9 pct. svarende til ca. 5,8 pct. afomsætningen.Som ofte lægges det til grund i økonomiske modeller, at eksportaktiviteten falder 2 pct., når omkostningernestiger 1 pct. Det er dog et gennemsnit, og Skatteministeriet regner i visse tilfælde med en elasticitet på -5.Gælder det, at mængderne af formateriale falder 0,3 pct., hver gang omkostningerne stiger med 1 kr./t(svarende til en elasticitet på ca. -5) vil mængderne af formateriale falde med ca. 28,5 pct., hvisdeponeringsprocenten er uændret, mens mængderne alene vil falde alene med ca. 21,7 pct., hvisvirksomhederne formår at reducere deponeringsprocenten til 10,5 pct.

Under disse forudsætninger kan man beregne provenuvirkningerne ved forskellige afgiftssatser.Tabel 4.10 Mængder af shredderaffald, aktivitetsniveau og provenu fra deponeringsafgift ved forskellige satserfor afgift på deponering af shredderaffald under forudsætning af, at deponeringsmængde falder 2 pct. point,hver gang omkostninger stiger 100 kr./t og mængden af formateriale falder 5 pct., hver gang omkostningernestiger 1 pct. af omsætningen.Afgiftssats Shredderaffald vedFald i dansk Shredderaffald efterProvenu Forvridningsomkostninguændret dansk aktivitetaktivitetfald i dansk aktivitetKr./t1.000 tPct.1.000 tMio. kr. Mio. kr.016001600 -50100150160200250300350400450475500550600650152144136134,4128120112104968884807264562,95,78,38,810,813,115,317,319,220,921,722,523,925,226,3147,6135,8124,7122,5114,2104,394,98677,669,665,76254,847,941,37,413,618,719,622,826,128,530,13131,331,23130,128,726,80,31,22,62,94,46,79,212,115,318,720,422,326,13034,2

Det ses af tabellen, at mængden af shredderaffald, der deponeres i Danmark, falder fra 160.000 tons til84.000 tons ved en afgift på 475 kr./t, fordi der af en given mængde formateriale, der shreddes i Danmark,deponeres mindre affald i Danmark. Yderligere ses, at det forventes at shredderaktiviteten reduceres med21,7 pct., således at affaldsmængden falder til i alt 65.700 tons, hvilket er lidt under niveauet i midten af1990’erne.Ved denne mængde vil provenuet udgøre ca. 31,2 mio. kr.Ved afgiften på 160 kr./t er provenuet 19,6 mio.kr. Selvom man forøger afgiften med næsten 200 pct. i 2015,stiger provenuet således kun med ca. 60 pct.Forvridningsomkostningerne ved afgiften, eksklusive virkninger på arbejdsudbuddet, vil løbe op i ca. 20,4mio. kr. i 2015.Hvis man ser bort fra miljøomkostningerne ved deponering af shredderaffald, er det således en unødigbelastende skat, hvor man til og med ville kunne vinde provenu ved en nedsættelse på 25 kr./t. (afgiftssats på450 kr./t.)Hvis det derimod gælder, at miljøomkostningerne ved deponering af farligt shredderaffald er lig afgiftssatsen,vil samfundet vinde brutto ca. 44,8 mio. kr. ved bedre miljø og netto 24,4 mio. kr., jf. tabel 4.10.

Det gælder uanset årsagen til, at mængderne af shredderaffald falder, herunder at en del af den danskeshredderaktivitet flyttes til udlandet.Ser man på virkningerne i 2012, er det langt mere sikkert, at der er et rimeligt forhold mellem provenu,forvridningsomkostninger og den mulige værdi af et bedre miljø.Usikkerhed om virkningerneBeregningerne ovenfor var baseret på en antaget elasticitet på ca. -5. Det var væsentlig mere endgennemsnittet for eksporten. Man kan måske komme med et mere begrundet skøn ved at se nærmere påomkostningerne, priser mv. her og i udlandet.Af materiale, der er stillet til rådighed fra udenlandsk ejet virksomhed, fremgår det, at omkostningerne ved atkomme af med shredderaffald er lavere i Danmark end i udlandet. Det fremgår også, at der er betydeligvariation i bruttomarginen fra afdeling til afdeling samt i indkøbspriserne. Selv om et frit marked normalt vilføre til ens priser for samme vare, gælder det alene ved korrektion for transportomkostninger.Priserne på råvarer vil alt andet lige være højere, jo tættere man kommer på den, der efterspørger råvarerne. Isidste ende er det visse jern- og stålværker. Hvis som oplyst, at skrot netto eksporteres til Østen, vil det givevirksomheder med let adgang til dybe havne som i Danmark en konkurrencefordel. Modsat er de danskelønninger i industrien typisk højere end i udlandet.Der er usikkerhed ved opgørelse af transportomkostninger. De udgør i størrelsesorden 1 kr. pr. ton pr. km.De er lavere, hvis der er mulighed for returlæs, og man kan udnytte lastbilernes fulde kapacitet i tons, menhøjere, hvis lasten fylder meget i forhold til vægten.Afgiften vil før tilpasning reducere betalingsvilligheden med ca. 95 kr./t formateriale. Det svarer således til,at det vil kunne betale sig at køre ca. 100 km længere ned i Tyskland end ellers, hvis det gælder, atomkostningerne i øvrigt er ens.Når man ser på variationen i priserne, som betales i de forskellige afdelinger af samme selskaber, giver detogså indtryk af, at der af den ene eller den anden grund, kan være betydelige prisforskelle, forskelle ibruttomargenen og i overskud fra lokalitet til lokalitet.Det var også den konklusion Skatteministeriet og Miljøministeriet nåede frem til i 1999, at der varkonkurrence på markedet for formateriale, men transportomkostninger tilsagde, at shredderne var fordeltover landet og landene imellem, og ikke var koncentreret i få lande.Virkninger på beskæftigelseShreddervirksomhederne – H.J.Hansen, Stena, Uniscrap og Espersen – har to hovedaktiviteter:A. Indsamling, sortering og transport af skrot mv.B. Industriel forarbejdning af skrot ved shredderDet er alene beskæftigelsen under B, der kan risikere at falde som følge af afgiften. Der er formentlig ikkeplads i de nuværende indtægter til, at selskaberne selv kan bære afgiften. Overvæltning i højere salgspriseranses i praksis for udelukket. Afgiften vil derfor blive nedvæltet i den pris, selskaberne betaler for skrot købtaf autoophuggere mv.

Hvis den lavere pris ikke fører til lavere mængder, vil beskæftigelsen i såvel indsamlingsdelen afvirksomhederne som shredderdelen være uændret.Hvis mængderne falder, fordi udenlandske konkurrenter kan tilbyde uændrede priser, vil den samledebeskæftigelse ved indsamling mv. være uændret, mens der kan ske et fald i shredderdelen af selskaberne.Det kan være vanskeligt at opdele beskæftigelsen. På baggrund af oplysninger afgivet i fortrolighed afselskaberne kan det med en vis usikkerhed opgøres, at der er omkring eller lidt over 1 fuldtidsmedarbejderbeskæftiget pr. 5.000 tons formateriale i forbindelse med shredning, mens der er en tilsvarende beskæftigelseved indsamling mv.Shredderbeskæftigelsen svarer omtrentlig til 1 medarbejder pr. 1.000 t shredderaffald ved nuværende adfærd.Ved den forventede aktivitet uden afgift på ca. 160.000 tons er der således omkring 160 medarbejderebeskæftiget ved og i forbindelse med shredning. Konjunktursvingninger vil kunne øge eller reducerebeskæftigelsen med ca. 25 pct. eller ca. 40 personer for hele landet.Afgiften vil formentlig føre til, at der vil blive behandlet mindre formateriale hos shreddere i Danmark.Virkningen skønnes til 29 pct., hvis selskaberne ikke kan ændre adfærd ved alternativ behandling af affaldet.Dette er ikke en prognose, men f.eks. at der er 50 pct. sandsynlighed for, at aktiviteten falder 30 pct., 36 pct.sandsynlighed for, at der ikke er nævneværdig virkning på aktiviteten, og 14 pct. sandsynlighed for, ataktiviteten stort set ophører.Hvis adfærden ændres f.eks. i form af, at der etableres videre sortering, vil virkningen på aktiviteten være ca.22 pct. Det svarer til en nedgang på brutto ca. 35 beskæftigede15, men samtidig vil den ekstrasorteringsaktivitet formentlig føre til mindst lige så stor beskæftigelse.Det skal understeges, at nedgangen på 35 beskæftigede og i værste fald 160, er virkningen af de danskebestræbelser på at reducere mængden af affald, der deponeres.I nabolande ønskes også mindre deponering af shredderaffald. I Danmark sker reguleringen først ogfremmest ved afgifter. I andre lande vil reguleringen formentlig i videre udstrækning ske ved forbud. Etforbud mod deponeret shredderaffald vil normalt være mere omkostningstungt for virksomhederne end enafgift, der trods alt lægger et loft over, hvor dyrt det kan blive at komme af med affaldet. Hvis eller nårudenlandske myndigheder som forventet begrænser udenlandske konkurrenters muligheder for afgiftsfrideponering, vil det påvirke den danske beskæftigelse på shredderanlæggene positiv retning i samme omfang.Ifølge Skatteministeriets oplysninger er der allerede et forbud i både Finland og Tyskland mod deponering afshredderaffald. I Tyskland kan affaldet dog placeres i gamle miner, da denne form for deponering anses forat være nyttiggørelse.

4.9 Overvejelser om lempelser mv.Da afgiftsgrundlaget blev udvidet til også at omfatte farligt affald, blev der på forslag af Affald Danmarkindført en længere overgangsperiode. Ændringerne, der blev vedtaget i første halvår af 2009, førte til, atafgiften blev gradvist indfaset med 160 kr. /t fra 1.januar 2012 og den fulde afgift på 475 kr./t fra 1.januar2015. Virksomhederne fik da mulighed for at foretage forsøg og gennemføre udvikling med henblik på atreducere den mængde shredderaffald, der skulle deponeres, før den fulde afgift trådte i kraft. Da der varusikkerhed om, hvorvidt dette kunne lykkes, blev det samtidig besluttet, at området skulle undersøges førstigningerne tråde i kraft. Der åbnedes dermed op for, at regeringen ville overveje at lempe afgifterne, hvisder ikke var udsigt til, at der ville komme et alternativ til deponering af shredderaffald.Undersøgelserne af alternativerne har ikke givet et entydigt resultat. En af shredderne vurderer, at der erudviklet alternativer inden 2015, mens en anden vurderer det som mindre sandsynligt.De nye oplysninger, der er fremkommet siden 2009, ændrer ikke på Skatteministeriets daværende vurdering,nemlig at afgiften sandsynligvis vil føre til, at selskaberne vil ændre adfærd om ikke før da i 2015.Sandsynligheden for dette er snarere steget end faldet. Det følger af, at der er gået tre år siden 2009, ogovervejelser og forsøg er gjort uden at endelige konklusioner kan drages.Hvis der skal overvejes lempelser, kan man se på følgende bruttoliste:A.B.C.D.E.Generelt lavere satserLængere overgangsperiode for indfasningBundfradrag ud fra tidligere års mængderBundfradrag pr. ton formaterialeGodtgørelse ved forhøjelse

Sænkes afgiften på deponering af affald inklusive farligt affald med 200 kr. fra 475 kr./t til 275 kr./t, vil detumiddelbare provenutab være ca. 120 mio. kr., heraf ca. 13 mio. kr. vedrørende shredderaffald og 107 mio.kr. vedrørende andet affald.Mængderne af affald, der deponeres, vil dog stige. Næsten halvdelen af det tabte provenu vender tilbage,således at nettotabet er 63,7 mio.kr., heraf shredderaffald 3,2 mio.kr. og andet 60,5 mio. kr. Mens statennetto taber 3,2 mio. kr., vinder skatteyderne (skrotleverandørerne og shreddervirksomhederne) 16,4 mio.kr.Netto vinder samfundet derfor 13,2 mio. kr. før virkninger på miljø. Miljøvirkningen er, at der deponeres ca.34.000 shredderaffald mere end ellers.Ser man samlet for alt affald, der deponeres, taber staten 63,7 mio.kr. ved nedsættelse af afgiften med 200kr./t til 275 kr., mens skatteyderne vinder 133,2 mio. kr. Samfundet vinder derfor netto 68,5 mio. kr., men desamlede mængder, der deponeres stiger ca. 202.000 tons.Længere overgangsperiode for indfasningAfgiften på farligt affald, der deponeres, indføres gradvist med 160 kr./t fra 1.januar 2012, og afgiftenforhøjes med 315 kr./t til 475 kr. /t 1. januar 2015.I tabel 4.12 er vist virkningerne, hvis overgangsperioderne forlænges med 1 år.

Udskydes den første indfasning med 1 år fra 2012 til 2013, taber staten i alt ca. 24 mio. kr., skatteydernevinder ca. 27 mio. kr., mens samfundet vinder ca. 3 mio. kr. Til gengæld vil det tage et år længere førmængden af shredderaffald til deponering falder med 37.500 tons.Udskydes begge frister med 1 år, så afgiften på 160 kr./t træder i kraft 2013, og den fulde afgiftssats på 475kr./t i 2016, taber staten i alt ca. 35 mio. kr. en gang for alle, mens skatteyderne vinder ca. ca. 66 mio. kr.,således at samfundet vinder godt 20 mio. kr., men der vil da blive deponeret ca. 94.000 tons shredderaffaldekstra en gang for alle.Da lempelsen alene vedrører farligt affald, vil der være et statsstøttespørgsmål, der skal undersøges.Bundfradrag ud fra tidligere års mængderMan kan eventuelt fastsætte, at selskaberne, der producerer shredderaffald, kan få et bundfradrag ud fratidligere års mængder, f.eks. mængderne i 2012.Provenutabet afhænger af bundfradragets størrelse. Sættes fradraget til f.eks. 50.000 tons tabes 8 mio. kr. i2012-2014 og 23,8 mio. kr. fra 2015 og frem.Bundfradraget vil ikke ændre på adfærden i forhold til en fuld afgift, herunder deponeringsandelen,shredderaktivitet i Danmark, eller hvor meget priserne på formateriale falder. Bundfradraget vil alene give engevinst for shreddervirksomhederne og et tilsvarende tab for staten. Dette skyldes, atshreddervirksomhederne antages at tilpasse aktiviteten efter deres marginale indtjening.Da lempelsen alene vedrører farligt affald, vil der være et statsstøttespørgsmål, der skal undersøges.Bundfradrag pr. ton formaterialeEt bundfradrag pr. ton formateriale har samme virkning som summen af virkningen af afgift på deponeretshredderaffald og et tilskud pr. ton formateriale, idet afgiftsprovenuet altid skal være større endtilskudsbeløbet.

Det vil sige, at bundfradraget giver samme incitament til at reducere den andel af formateriale, der deponeres,som når der ikke er bundfradrag. Men bundfradraget vil stimulere produktionen i Danmark.Ved et bundfradrag på f.eks. 60 kg affald pr ton formateriale vil statens provenutab være ca. 20 mio. kr.Da lempelsen alene vedrører farligt affald, vil der være et statsstøttespørgsmål, der skal undersøges.Godtgørelse ved forhøjelseNormalt godtgøres afgifter ved fraførelse med samme stats som afgifter for tilførelse til deponi.For farligt affald opgøres mængderne på deponi 1. januar 2012 og 1. januar 2015. Fraført shredderaffaldgodtgøres efter først-ind-først-ud-princippet. Ændres denne regel til det normale, dvs. således at der højst kangodtgøres svarende til tilførelsen, vil det formodentligt kunne betale sig at grave tidligere deponeresshredderaffald op og sortere det med henblik på at udvinde metal og bruge de brændbare elementer tilenergiformål. Indirekte vil det hjælpe shredderbranchens konkurrenceevne.

5. Baggrund - forbrænding af farligt affald5.1 Behandling og mængder af farligt affald i EuropaForbruget af ressourcer og affaldsmængderne fra den europæiske økonomi stiger fortsat. Mens der kanobserveres en relativ afkobling fra den økonomiske vækst, er en absolut afkobling ikke lige om hjørnet.Affaldets miljøpåvirkning afhænger af mængderne af genereret affald, dets indbyggede egenskaber og afhvordan det behandles. Sammensætningen af den svagt stigende mængde affald i EU har ikke ændret sigmarkant de sidste 10 år16. En undtagelse er farligt affald, som er vokset med 15 pct. siden 1997, hvilket ermarkant mere end den overordnede stigning på 2 pct. Denne stigning ville have været endnu højere, hvis denvoksende mængde af elektroniske produkter, der importeres til EU, rent faktisk var blevet produceret i EU.EU og Kroatien, Island, Norge og Tyrkiet skabte i alt 3 mia. tons affald i 2006. Heraf var ca. 3 pct. farligtaffald.

Kilde:http://www.fead.be/uploads/FEAD%20presentation/FEAD_EP_hearing_30March2011_final.pdfHvorledes farligt affald behandles i de forskellige lande, varierer ganske meget. I Holland deponeres farligtaffald. Tyskland er registreret for deponering i oplagring i saltminer. I Danmark blev der i 2008 bortskaffetved særlig behandling eller brændt 115.000 tons farligt affald fra danske virksomheder, og deponeret348.000 tons farligt affald. I 2006 importerede Danmark 129.000 tons affald til forbrænding.Tyskland og Frankrig afviger fra de fire andre lande ved, at forbrænding og anvendelse i cementovne udgørmere end 50 pct. af behandlingen. I Danmark vil der i et normalt år blive afbrændt 150.000-200.000 tonsfarligt affald. Den samlede danske kapacitet på særlige anlæg er ca. 190.000 tons. Hertil skal læggeskapacitet hos almindelige affaldsforbrændingsanlæg, som kan være godkendte til afbrænding af farligt affald.I Tyskland og Frankrig afbrændes der ca. halvt så meget farligt affald pr. indbygger som i Danmark. Dedanske forbrændinger af farligt affald er større end i UK, Spanien, Polen og Holland, hvor mængderne virkerrelativt beskedne, og hvor deponeringer dominerer.Der ses en tendens til, at flere medlemslande ønsker at reducere mængden af affald til deponering og i stedetfremme genanvendelse og nyttiggørelse med energiproduktion. Eksempelvis har Tyskland ifølgeSkatteministeriets oplysninger indført forbud mod deponering af shredderaffald. Norge har indført et genereltforbud mod deponering af forbrændingsegnet affald.Overførslen af affald EU-landene imellem reguleres af transportforordningen17. For så vidt angår overførslermellem Danmark og landene indenfor EU og EFTA, kan overførsler af farligt affald tilnyttiggørelsestort setforegå uhindret. Der gives således i artikel 12 kun begrænsede muligheder for de involverede lande for atgøre indsigelse mod sådanne overførsler. Bl.a. affaldsforbrænding med energiproduktion anses fornyttiggørelse, hvis en vis energieffektivitet opnås. Danske anlæg opfylder normalt dette krav. En undtagelsehertil er kommunalt indsamlet blandet affald, som alene kan eksporteres efter reglerne for bortskaffelse afaffald, dvs. at der som udgangspunkt ikke er mulighed for eksport af denne type affald.Der er forbud mod import af affald (både farligt og ikke-farligt) til deponering, dog med undtagelse hvis der iafsenderlandet ikke findes egnede bortskaffelsesanlæg, og affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, atoprettelsen af nye, specialiserede bortskaffelsesanlæg vil være uøkonomisk. Der blev i 2009 ikke importeretaffald til deponering.

Med hensyn til overførsler tilbortskaffelse (deponering)gælder princippet om nærhed og selvforsyning. Detbetyder, at det i vidt omfang er muligt for EU’s medlemslande selv at regulere dette herunder ved et helt ellerdelvist forbud.Data viser, at fra 1997 til 2005 er mængden af notificeret (primært farligt og problematisk affald) eksporteretaffald fra EU lande til både EU og ikke-EU næsten firedoblet.18Hovedparten af affaldet eksporteres til andreEU-lande (ca. 90 pct.) I alt blev knap 9 mio. tons affald eksporteret i 2006.Tilsvarende er mængden af importeret affald til EU-lande fra både andre EU-lande og ikke-EU også stegetmed mere end en faktor 4. I 2005 blev 10,4 mio. tons affald notificeret og importeret. 89 pct. kom fra andreEU-lande og 11 pct. fra andre OECD-lande. Eksporten til andre OECD lande er i perioden 1997-2005 næstenuændret, hvorimod mængden af import fra andre OECD-lande er steget med en faktor 5.I 2005 blev der frembragt ca. 66 mio. tons farligt affald i EU. Heraf blev ca. 13 pct. eksporteret mod kun 5pct. i 1997. Dvs. 87 pct. af affaldet behandles i det land, hvor affaldet er frembragt.Hovedparten af farligt affald, frembragt i EU, behandles også inden for EU. 10 pct. af den eksporteredemængde afgift blev eksporteret ud af EU (knap 1 mio. tons affald).En virksomhed har over for Skatteministeriet oplyst, at der er fremgang for virksomheder, som indsamlerfarligt affald til forbrænding hos producenterne af affaldet. Disse fraktioner kan brændes både i Danmark ogi udlandet, hvis det sker med energiproduktion.

Hovedparten af dansk farligt affald kommer fra fremstillingsindustrien. Kun en mindre del kommer frahusholdningerne, jf. tabel 5.4.I det følgende vurderes særligt virkningen af energiafgifterne ved forbrænding af farligt affald for SWS ogKommunekemi, da disse anlæg primært brænder farligt affald og ikke andre fraktioner af affald.Eksport af farligt affald til forbrændingI 2009 blev der i alt eksporteret 51.500 tons farligt affald til forbrænding. Langt størstedelen af det farligeaffald, der blev eksporteret til forbrænding, var behandlet træ. Behandlet træ er træ, der er malet, behandletmed creosot eller imprægneret med kobber, chrom eller arsen (CCA). Der var tale om ca. 47.500 tons. IDanmark er der ingen almindelige affaldsforbrændingsanlæg, der har godkendelse til forbrænding af træ, derer imprægneret med kobber, chrom eller arsen, men i Tyskland findes en række anlæg, der er godkendt tilformålet. Der findes i Danmark anlæg, der har godkendelse til forbrænding af creosot-behandlet og malet træ.Det er ikke muligt ud fra indberetningerne at se, hvor stor en andel CCA-imprægneret træ udgør af densamlede mængde træ, der eksporteres.Det danske marked for forbrænding af farligt affaldKommunekemis anlæg er med 185.000 tons det største enkeltanlæg i EU. Men der er koncerner, der på allederes anlæg samlet har en større kapacitet til forbrænding af farligt affald.Omkring 2/3 af de mængder Kommunekemi forbrænder, kommer fra Danmark. Af det udenlandske affaldkommer de største leverancer fra nabolande som Norge samt fra Italien.Leverancerne kommer dels direkte fra større virksomheder, dels fra virksomheder der indsamler affald. Forsærligt en del af de større virksomheder er det af særlig værdi, at Kommunekemi kan levereforsyningssikkerhed. Både med hensyn til, at virksomhederne fysisk kan komme af med affaldet, når detpasser virksomhederne og med hensyn til, at virksomheden gennemfører en miljømæssig forsvarligbehandling. Det kan være skadeligt for leverandørernes renommé, hvis virksomhederne får behandletaffaldet miljømæssigt dårligt.

Kommunekemis markedsposition varierer fra land til land. I Danmark behandles over 90 pct. af det detfarlige affald til forbrænding på anlægget. For visse affaldstyper er anlægget i praksis ene om at havekapacitet og viden til forbrændingen, mens der for andre typer er en konkurrence til andre danske anlæg.I forhold til udlandet varierer markedsstyrken. For visse markeder f.eks. Norge står Kommunekemi stærkt,mens det for andre markeder gælder, at værket kun har marginal betydning.De forskellige markedsstyrker giver forskellig mulighed for at overvælte de ekstra afgifter i højere priseruden afgørende tab af markedsandele.Der er en række typer farligt affald, og konkurrencesituation kan være forskellig. Olieaffald og lignende kangenoparbejdes ved rensning mv., og efterfølgende afsættes til priser, der mere eller mindre følger prisen påandre brændsler. For en række flydende affaldstyper med højt energiindhold kan der ske en vis behandling,hvorefter affaldet afsættes til f.eks. cementindustrien eller andre virksomheder, der forbrænder ved højtemperatur, og hvor skadelige stoffer kan gå i kemisk forbindelse med andre materialer.De højere energipriser og teknisk udvikling har ført til, at virksomheden i langt mindre udstrækning end førmodtager forholdsvis ukompliceret olieaffald mv. med høj brændværdi.Ukompliceret fast farligt affald kan i visse tilfælde forbrændes på almindelige affaldsforbrændingsanlæg tilet prisniveau, der er sammenligneligt med de almindelige gate fee på omkring 500 kr. pr. ton, altså langtunder den pris Kommunekemi tager.Udviklingen går derfor i retning af, at det flydende affald har mindre brændværdi, og at affaldet bliver merekompliceret. Virksomheden har investeret i et anlæg, der kan sønderdele det faste affald i mindre stykker.Det reducerer den tid affaldet skal være i ovnen for at være brændt af og behovet for støttebrændsel.Markedet for fast affald burde være stigende jf. bestræbelserne på at afvikle deponeringer af brændbart fastaffald.Farligt affald er således langt fra en standardvare, hvor der gælder fuldkommen konkurrence med étprisniveau som f.eks. markedet for hvede eller jernmalm.Import af farligt affald til forbrændingDer blev i 2009 importeret ca. 95.000 tons farligt affald. Lidt over halvdelen af dette (ca. 49.700 tons), vardiverse kemikalieaffald20til forbrænding og ca. 45.000 ton til genanvendelse.

Anlæg, der brænder affald af, har en kombineret produktion i form af at levere brugbar energi, typiskfjernvarme og elektricitet, og at reducere eller bortskaffe mængden af uønskede stoffer, dvs. affald.Vurderet ud fra fordelingen af bruttoindtægterne er almindelige affaldsforbrændingsanlæg måske mereenergileverandører end affaldsbortskaffere, idet mindste når man ser på fordeling af energi, inklusiv afgifter.Anlæg til bortskaffelse af farligt affald har derimod, igen vurderet fordelingen af bruttoindtægterne, somprimær aktivitet at bortskaffe farligt affald, hvilket anlæggene modtager betaling for.Begge typer affaldsbortskaffelse behandles afgiftsmæssigt stort set som almindelige fjernevarme- ogkraftvarmeværker. Det vil sige, at der er energi- og CO2-afgift på de anvendte brændsler herunder affald.Da affald er heterogent, er det dog fastsat, at virksomhederne kan opgøre brændselsenergien indirekte ud fraden producerede eller leverede energimængde.Som udgangspunkt er der dog den samme energiafgift, udtrykt i kr./GJ, for stort set al affaldsenergi, uansetom det er biologisk eller fossilt, som for kul-, olie- eller gasenergi. Der er den samme CO2- afgift pr. tonCO2 fra fossile kilder i affald som på CO2 fra kul, olie eller gas, ligesom der er den samme NOx og SO2afgift, uanset om der er tale om affald eller kul, olie eller gas.Afgiften ved forbrænding af affald er fastsat efter afgifterne ved forbrænding af fossile brændsler. Afgiftenpå kul mv. er pr. 1. juli 2011 58,4 kr./GJ. Afgiften på kul beregnes af input, hvor afgiften af affald i de flestetilfælde af tekniske grunde beregnes af den producerede varme.Brændsler, der anvendes til fremstilling af afgiftspligtig elektricitet, er fritaget for afgift. Derimod er derafgift på brændsler, der henregnes til fremstilling af varme. Ved kraftvarmeproduktion opnås en samletbrændselsbesparelse i forhold til fremstilling af el og varme for sig. Da man i øvrigt ikke efter fysiske lovekan fordele brændslet ved kombineret produktion, fastsætter afgiftslovene, at man kan nøjes med at betaleenergiafgift af en brændselsmængde, der svarer til den leverede varme delt med 1,2. For kul-, gas- eller oliekraftvarme er afgiftsbelastningen således på 58,4 kr./GJ/1,2 = 48,67 kr./GJ. I de bagvedliggende uafrundedesatser er energiafgiften knap 58,4 kr./GJ, og denne uafrundede sats delt med 1,2 er afrundet til 48,6 kr./GJ.Pr. 1. juli 2011 er summen af affaldsvarmeafgiften (der opkræves af leveret varme og tillægsafgiften, deropkræves af såvel leveret varme som bortkølet varme) på 48,6 kr./GJ.Der er samlet 48,6 kr./GJ energiafgift på leveret varme, mens bortkølet varme belastes med netto 26,5 kr./GJi tillægsafgift.Der er også CO2-afgift på affald. På grund af at affaldet er heterogent, er der fastsat en standardmåde til atopgøre CO2-udledningerne.Satsen bygger på, at ca. 10 pct. af affaldets vægt er af fossil oprindelse f.eks. plastik, men ca. 40 pct. afaffaldets energi kommer fra de fossile kilder. Det svarer nogenlunde til de daværende oplysninger om degennemsnitlige udledninger af CO2 fra affald.Jf. gældende lovgivning er der anvendt en standard minimums faktor på ca. 28,3 kg CO2/GJ affald. Nyeforsøg/målinger finder at energien i gennemsnit er ca. 37 kg CO2/GJ.Der bruges samme sats – i 2011 158,3 kr./tons CO2 - for affald som for kul, olie og gas.

Satsen reguleres 1,8 pct. årligt, dog fra 2015 med faktisk inflation.Affaldsvarmeafgiften betales af leveret varme, hvor tillægsafgiften og CO2-afgiften betales af leveret varmesamt af bortkølet varme. Tillægsafgiften indekseres ikke, hvor affaldsvarmeafgiften ændres i takt med, atafgiften på energiindholdet i kul mv. indekseres. I alt bliver leveret affaldsvarme dermed pr. 1. juli 2011belastet med 48,6 kr./GJ som kulkraftvarme, mens bortkølet varme belastes med 26,5 kr./GJ.Der er lavere afgifter for anlæg med meget høj virkningsgrad som følge af røggaskondensering. Da hverkenKommunekemi eller SWS har en særlig høj virkningsgrad, er reglerne ikke omtalt nærmere.Der er også en særlig lempelse for tillægsafgiften (bortkølet varme) for virksomheder, der tidligere harbortkølet meget varme. Hovedparten af denne lempelse kommer Kommunekemi til gode. Lempelsen er iform af et bundfradrag. Bundfradraget udgør den mængde varme, der udgør mere end 10 pct. af denproducerede mængde energi for kraftvarmeværker i året før ordningen blev indført, dvs. 2008.Varmeværker og kraftvarmeværker kan normalt overvælte energiafgifter mv. i højere varmepriser. Det kanaffaldsforbrændingsanlæg også, men med den begrænsning, at varmeprisen ikke bliver højere endkonkurrerende varme.Affaldsvarmeafgiften for varme fra farligt affald blev indført i 2010, mens CO2- og tillægsafgiften førsttræder i kraft i 2015.Prisen på affaldsvarmePrisen for varmen fastsættes som den mindste værdi af omkostninger til produktion af varmen, prisen forvarme som affaldsvarmen konkurrerer med, og et prisloft fastsat af Energitilsynet.Når affaldsvarme konkurrerer med fossil varme mv., og værkerne i øvrigt har samme virkningsgrad, vilomkostningerne for affaldsvarme stige lige så meget som for fossilvarme (konkurrenten), og prisloftet vilblive sat tilsvarende op. Affaldsvarmeafgiften overvæltes da fuldstændigt.De eksisterende afgifter på almindeligt affald og fossil energi medvirker derfor til, at det har været muligt atopnå en højere pris for varme fremstillet ved forbrænding af farligt affald, allerede inden afgifterne på farligtaffald træder i kraft. Dette gælder også i tilfælde, hvor varmen bliver afsat i konkurrence med VE-varme, daafgifterne medfører, at VE-varmen kan afsættes dyrere end ellers. Nogle steder er VE-varme ikke

konkurrencedygtigt, hvis det ikke var for afgifterne på fossilvarme. Anlæggene, som forbrænder farligtaffald, kan således i et eller andet omfang have solgt varmen til pris, som var der afgift på varmen.Fastsættelsen af varmeprisen medfører, at afgiften for farligt affald ved ikrafttrædelsen ikke nødvendigviskan overvæltes i varmepriserne, men vil medføre en højere pris for behandling af affaldet eller, atvirksomheden selv må bære afgiften.CO2-kvoterFra januar 2005 blev en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri incl. offshoresektorenomfattet af EU's kvoteordning for CO2-udledning.Den præcise afgrænsning af hvilke produktionsenheder, der er omfattet af kvoteordningen, fremgår afkvotelovens §§ 5-822, som implementerer EU’s bestemmelser om CO2-kvoter.Affaldsforbrændingsanlæg er pt. ikke omfattet af CO2-kvoterne.Fra 1. januar 2013 vil i det mindste de store forbrændingsanlæg blive omfattet af kvoten. Det gælder dogikke Kommunekemi.Hvis almindelige affaldsforbrændingsanlæg af en vis størrelse omfattes af kvotereguleringen, vil dettemedføre krav om måling. Et krav som ikke findes i dag, da CO2-afgiften i dag kan beregnes ud fra enforventet udledning af CO2 fra fossile kilder i forhold til den producerede varme. Et krav om måling hosalmindelige affaldsforbrændingsanlæg kan ”smitte” anlæg til forbrænding af farligt affald, således at deropstår et krav om måling og betaling af CO2-afgift efter den faktiske udledning. Dette vil medføre envæsentlig større afgiftsbetaling for Kommunekemi, jf. afsnittet om betaling af afgift.Danmark har et mål om reduktion på 20 pct. af udledningen af drivhusgasser uden for kvotesektoren.Transport, boliger, landbrug og mindre industri er ikke omfattet af CO2-kvoterne.I det omfang anlæg, som forbrænder affald, ikke er omfattet af kvotelovgivningen, skal nedbringeudledningen af CO2, vil dette medføre omkostninger for anlæggene. Hvis nogle områder fx landbrug ikke isamme omfang som andre områder skal bidrage til reduktionen, kan det medføre store omkostninger for deområder, som derved skal nedbringe udledningen af CO2 med mere end den generelle reduktion. Herved kander ligge en potentiel stor udgift til reduktion af CO2-udslippet hos virksomheder mv., som ikke er omfattetaf EU’s kvoteregulering.Vurderingen af hvorvidt affaldsforbrændingsanlæg herunder anlæg, som brænder farligt affald, skal omfattesaf kvotereguleringen, er henhørende under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Anlæggets kap. 5 miljøgodkendelse omfatter tilladelse til forbrænding af en lang række affaldskategorier.Som eksempler kan nævnes klinisk risikoaffald herunder patologisk affald og døde dyr samt olie- ogkemikalieaffald, der inkluderer olieaffald, organisk-kemisk affald, pesticidaffald, medicinaffald o.a.Klinisk risikoaffald modtages fra et bredt udsnit af producenter i Danmark og Norge herunder sygehuse,klinikker, plejehjem, dyrlæger, tandlæger og laboratorier.Den øvrige del af det farlige affald kommer fra industrivirksomheder samt kommunale og fælleskommunaleinstitutioner. Hovedparten modtages fra danske affaldsproducenter, mens en mindre del modtages fraudenlandske producenter.Ud over forbrænding af farligt affald på eget forbrændingsanlæg beskæftiger SWS sig med eksport af affald.SWS kan således tilbyde eksport af røggasrensningsprodukt (RGP) fra danske forbrændingsanlæg til Norge.Derudover kan SWS tilbyde eksport af slagger fra affaldsforbrænding, støberisand og andet uorganisk affaldmv. til nyttiggørelse, genanvendelse eller bortskaffelse.Størstedelen af SWS' eksport ligger dog p.t. på RGP-området, hvor SWS siden 1995 har eksporteret storemængder til behandling i Norge.Nedenstående tabel viser mængden af affald SWS har brændt i perioden 2005 til 2010. I 2008 og 2010brændte virksomheden godt 3.000 tons affald, hvilket svarer til godt 50 pct. af anlæggets kapacitet.Tabel 5.6 Mængder affald bortskaffet hos Special Waste System 2005-2010Affaldskategori2005 2006200720082009Tons forbrændtKlinisk risikoaffaldOlie- og malingsaffaldMedicinresterPesticiderMiljøfarligthusholdningsaffaldTotal7961445485115551125754310189099056072141989868776148510386003120092010Tons modtaget159911106024413721159205622052841245225123080315433553263

Varmen produceres ved afbrænding af 5-10 pct. støttebrændsler og 90-95 pct. energi fra farligt affald.Special Waste System har i perioden 2007 til 2009 bortkølet/tabt fra 2 til 5 procent af den producerede varme.Virksomheden har i gennemsnit solgt ca. 10 GJ varme pr. ton indfyret affald. Her er fratrukket energien istøttebrændslerne.Almindelige affaldsforbrændingsanlæg har typisk en produktion af varme på 7,2 GJ og elproduktion på 2,2pr. ton affald. Samlet 9,4 GJ ved afbrænding af affald med et energiindhold på ca. 11 GJ/ton.Energiindholdet i det affald SWS afbrænder, er sandsynligvis af nogenlunde samme størrelsesorden eller lidthøjere, jf. at der en forholdsvis høj andel af olie- og malingaffald i affaldet.SWS eksporter sin flyveaske til behandling i Norge. Slaggen deponeres for øjeblikket på Hasselø NordDeponeringsanlæg i Danmark, og slaggen anses for at være farligt affald.Tabel 5.9 Oversigt over mængden af restprodukter til affaldsdeponering 2005-2009Restprodukt til TonsTons tildeponeringideponeringDKDK/forbrændtaffald20051.2150,4320062007200820099747416736780,40,290,220,21

Nørre Alslev Fjernvarmeværk - mængderÅrsrapporten fra Nørre Alslev Fjernevarmeværk, som ligger til grund for nedenstående, er for perioden 1.juni 2009 til 31. maj 2010, hvorfor der vil være afvigelser i forhold til oplysningerne for SWS, hvoropgørelserne er for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009.Fjernvarmeværket havde i perioden 604 forbrugere.Nørre Alslev Fjernvarmeværk (NAF) kan fremstille varme ved eget halmanlæg samt på træpillefyr ogoliekedler. Endvidere modtages varme fra SWS. I 2009/2010 stod halmanlægget og SWS alene forproduktion af varme. Træpillefyret og oliekedlerne har ikke produceret i perioden.I 2009/2010 afbrændtes 4.171 tons halm. Halmen er indkøbt ved fast leverandør til en pris på 620 kr./ton.Denne pris overstiger den gennemsnitlige pris på landsplan på 570 kr./ton. Årsagen til den højere pris er, ataftalen om køb af halm er indgået på et tidspunkt, hvor halmprisen var relativ høj. Aftalen er indgået i2008/2009, og løber i 2 år. Halmanlægget har produceret 15.303,6 MWh (55.093 GJ), svarende til 61,7 pct.af årsproduktionen. Resten er købt hos SWS.I fyringssæsonen 2009/2010 har NAF modtaget knap 35.000 GJ varme fra SWS. Den største mængde iSWS’s historie.VarmepriserPrisen for varme fra SWS udgjorde 1.602.237 kr., svarende til ca. ca. 47 kr./GJ.NAF har i perioden solgt 14.420 MWh (51.912 GJ) til bolig og industri til i alt 8.767.539 kr. svarende til 609kr./MWh (169 kr./GJ), samt 4.471 MWh (16.096 GJ) til 1.600.237 kr. (særligt salg) svarende til 358kr./MWh (99 kr./GJ). I gennemsnit giver det en pris på 550 kr./MWh eller godt 150 kr./GJ.I alt har NAF i 2009/2010 produceret og købt 24.805 MWh (89.298 GJ) varme og solgt 18.891 MWh(68.007 GJ ), svarende til godt 75 pct. af den producerede og indkøbte mængde. Forskellen er hovedsagligtledningstab.Prisen på affaldsvarme er fastsat som den laveste af:1. Den omkostningsbestemte pris inkl. evt. overskud,2. substitutionsprisen, eller3. prisloftet (særligt for affaldsforbrændingsanlæg).Energistyrelsen har den 29. september 2010 givet SWS dispensation til at se bort fra prisloftet indtil 1. januar2015. Det skal dog bemærkes, at NAF har påklaget dispensationen til Energitilsynet. Hvis SWS kan sælgesin varme uden hensyn til prisloftet, vil prisen være den mindste af den omkostningsbestemte pris, og denpris NAF alternativt kan skaffe varme til. Dispensationen synes dog ikke at have den store betydning her ognu, i det varmeprisen ligger væsentlig under prisloftet.NAF har til brug for produktion af 15.303,6 MWh (55.093 GJ) varme på sit halmanlæg anvendt 4.171 tonshalm indkøbt til 620 kr./ton, hvilket giver halmudgifter på 47 kr./GJ produceret varme. Samme pris, somNAF i snit betaler SWS for varme.SWS har oplyst, at varmeprisen pr. 1. juni 2011 er 48,86 kr./GJ, og der indgår ingen afgifter i prisen. Dvs.prisen er pr. 1. januar 2010 ikke steget med affaldsvarmeafgiften. Varmeprisen er baseret på halmprisen meden rabat på noget af leverancen.

Prislofter udmeldt af Energitilsynet i 2009 og 2010 udgjorde henholdsvis 66 og 69 kr./GJ for varme fradecentrale værker, baseret på andet brændsel end naturgas. Pr. 1. januar 2011 er prisloftet 70 kr./GJ fordecentrale værker, baseret på andet brændsel end naturgas.Der er således tale om billig varme fra SWS, når man sammenligner med eksempel prislofterne udmeldt fraEnergitilsynet.Priser for affaldsbehandlingSWS har oplyst virksomhedens priser for behandling af affald. Disse oplysninger ønskes ikke offentliggjort.For de fleste fraktioner er prisen for behandling faldet fra 2005 til 2010. Dette bekræfter oplysninger, somSkatteministeriet har fået fra anden virksomhed, nemlig at prisen for forbrænding af farligt affald for langt defleste fraktioner er faldet gennem de seneste år.SWS´s afgiftsbetalingSkatteministeriet har ikke oplysninger om mængder af energi mv. for 2010, men SWS har oplyst, atmængderne for 2009 er repræsentative for 2010.Nedenstående tabel viser SWS’s betaling af affaldsvarmeafgift på baggrund af 2009 mængderne. Det er lagttil grund, at forskellen i produceret og solgt varme er bortkølet. Der er taget udgangspunkt i afgiftssatsernegældende pr. 1. juni 2011.Affaldsvarmeafgiften skal svares af leveret varme fratrukket energiindholdet i andre brændsler ganget med0,8524

Der er tale om en afgiftsbetaling, som virksomheden ikke har haft mulighed for at lade varmepriserne stigemed ved afgiftens indførelse. Det kan ikke afvises, at varmepriserne inden ikrafttrædelsen af afgiften vedafbrænding af farligt affald, var højere som følge af afgifterne på fossile brændsler mv.Afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften opgøres netto, som den producerede varme fratrukket den del, derkommer fra andre brændsler25.Tabel 5.11 Afgiftsbetalingen for SWS – tillægsafgiften og CO2-afgiftenTillægsafgiften, 2009 mængde og sats 2011FyringsolieProduceret varmeFyringsolie energiindholdEnergiproduktion (9.580 MWh*3,6 GJ/MWh)Fradrag energiindhold fyringsolie omregnet til GJ (58.589 l*35,9MJ/l/1000)*0,85Afgiftsgrundlaget tillægsafgiften (34.488 GJ-1.788 GJ)Afgiftssats 2011Tillægsafgiften, 2009 mængde og sats 2011 (26,5 kr./GJ*32.700 GJ)CO2-afgiftCO2-afgift (5,27 kr./GJ*32.700 GJ)lMWhMJ/literGJGJGJkr./GJkr.kr./GJkr.58.5899.58035,934.4881.78832.70026,5866.5505,27172.329

SWS vil skulle betale knap 0,9 mio. kr. i tillægsafgift fra 2015, hvis varme fra farligt affald i 2015 er densamme som i 2009. Tilsvarende ville virksomheden skulle betale knap 0,2 mio. kr. i CO2-afgift i 2015. I alter der udsigt til at SWS skal betale godt 1 mio. kr. ekstra i afgift fra 2015 vedrørende farligt affald, udoverhen ved 0,7 mio. kr., virksomheden i forvejen betaler i affaldsvarme afgift for varmen fra farligt affald.Alt i alt kan affaldsvarmeafgiften, tillægsafgiften og CO2-afgiften, beregnet ved mængder fra 2009 og satsergældende pr. 1. juli 2011, opgøres til ca. 1,7 mio. kr. pr. år ved uændret adfærd.Det fremgår af SWS’s miljøredegørelse, at virksomheden i 2009 deponerede 678 tons slagger. Det formodes,at denne fraktion er farligt affald. Ved en afgift på 475 kr./ton vil det koste virksomheden godt 300.000 kr.fra 1. januar 2015 at deponere affaldet her i landet. Samme afgift har i øvrigt været gældende fra 1. januar2010 for deponering af ikke-farligt affald. Deponering af farligt affald er dog fritaget for afgift til udgangenaf 2011, og udgør i 2012-2014 160 kr./t, svarende til ca. 115.000 kr. ved uændret adfærd.I alt vil SWS blive pålagt at betale godt 2 mio. kr. i afgift ved uændrede mængder (2009 mængder oggældende satser), når afgifterne på varme fra farligt affald og deponering af farligt affald er fuld ud indfaset.Ved behandling af ca. 3.154 tons affald til forbrænding vil det give en afgiftsbelastning på ca. 650 kr./tonaffald inkl. afgiften til deponering. Uden deponeringsafgiften er belastningen ca. 550 kr./ton.Afgifterne er forholdsvis høje pr. ton, måske fordi der er et lidt højere indhold af energi pr. ton, i det affaldSWS afbrænder, end i almindelige affaldsværker, og fordi SWS anlægget alene fremstiller varme af energienog ikke kraftvarme.

Skatteministeriet har tidligere beregnet, at almindelige affaldsforbrændingsanlæg i gennemsnit vil blivebelastet med ca. 400 kr./ton affald i energiafgift. Her er forudsætningerne for beregningerne, at affaldindeholder ca. 11 GJ/ton, og ved afbrænding fremstilles i snit 7,2 GJ varme og 2,2 GJ el.Affaldet som Special Waste System brænder, har stort set samme energiindhold, som affaldet tilaffaldsforbrændingsanlæggene, muligvis lidt højere. Den afgørende forskel i forhold til et typiskaffaldsforbrændingsanlæg er, at SWS ikke har en produktion af elektricitet men alene en varmeproduktion.Dette medfører, at virksomheden belastes af en noget højere affaldsvarme- og tillægsafgift pr. ton forbrændtaffald end et typisk affaldsforbrændingsanlæg.Tilsvarende har virksomheden så også større salg af varme.I tabel 5.12 er vist regnestykket pr. GJ varme, hvis varmen henholdsvis bortkøles eller sælges. Det er antaget,at afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften, affaldsvarme og CO2-afgiften er det samme, dvs. mængden afbortkølet varme er 0.Som nævnt kan selskabet sælge varmen til ca. 49 kr./GJ, mens den samlede afgiftsbelastning(affaldsvarmeafgift, tillægsafgift og CO2-afgift) er knap 54 kr./GJ ved leverance af varme. Virksomhedentaber således på varmesalget, fordi varmeprisen er så lav i forhold til afgifterne. Virksomheden har dog ikkeincitament til at ophøre med varmeleverancen, jf. at virksomheden vil tabe endnu mere ved at bortkøle denproducerede varme.

Virksomheden kan i øjeblikket sælge sin varme til ca. 49 kr./GJ, hvilket ikke dækker betalingen af afgifterne,hvor afgiftsbetalingen er 53,9 kr./GJ. Det er dog fortsat bedre for virksomheden at sælge sin varme frem forat bortkøle, da der fortsat skal betales CO2-afgift og tillægsafgift af bortkølet varme. Ved 100 pct. bortkølinger tabet 31,8 kr./GJ, mens tabet alene vil være på 4,9 kr./GJ ved salg af varmen.Varmen fra SWS sælges til ca. 49 kr./GJ, hvilket er en meget lav varmepris. Til sammenligning er prisloftetpr. 1. januar 2011 i decentrale områder uden gas 70 kr./GJ.Varmen fra SWS sælges i konkurrence med VE-varme. Varmeprisen er fastsat på basis af halmprisen og enrabat på 50 pct. på noget af leverancen. Ifølge Skatteministeriets beregninger svarer varmeprisen stort set tilprisen for halm.

De samlede omkostningerne til fremstilling af varme hos NAF er noget højere end prisen for halm, menhovedparten af de andre omkostninger er sandsynligvis omkostninger, som NAF under alle omstændighederskal afholde, uanset om der købes varme fra SWS eller ej.På sigt vil den bebudede forsyningssikkerhedsafgift medføre afgiftsstigninger, også for VE-varme, der erstørre end for fossilt varme, herunder affaldsvarme, hvorfor det må forventes, at SWS kan få en højere prisfor sin varme.SWS har alene en produktion af varme og ingen produktion og salg af elektricitet.NOx-afgiftenSWS betalte 2010 knap 7.000 kr. i NOx-afgift. I 2010 udgjorde afgiftssatsen 5 kr./kg NOx. Er afgiftssatsen25 kr./kg, vil det medføre en yderligere afgiftsbetaling for SWS på ca. 28.000 kr.Regnskabstal 2009 SWSI tabel 5.13 er vist nøgletal fra virksomhedens regnskaber for 2009 og 2010.

Virksomheden har vendt et underskud på knap 1 mio. kr. i 2009 til et overskud på godt 1 mio. kr. i 2010,hvor virksomheden i øvrigt skulle betale ca. 0,7 mio. kr. i ekstra afgifter (affaldsvarmeafgift).Medvirkende til den markante resultatforbedring er bl.a., at virksomheden i 2009 har betalt enfratrædelsesløn på godt 1 mio. kr., hvilket virksomheden ikke har gjort i 2010. Det skal bemærkes, atvirksomheden i 2010 har betalt affaldsvarmeafgift, og efter Skatteministeriets oplysninger har virksomhedenikke i haft en tilsvarende stigning i varmepriserne pr. 1. januar 2010.Afgifterne på energi medvirker dog generelt til højere varmepriser, også inden afgiften på varme fra farligtaffald.I 2008 var resultatet før skat på kr. 232.441.Virksomheden har ca. 15 ansatte. En stor udgiftspost er lønudgifter, som i 2010 udgjorde knap 6 mio. kr.Udgiften i lønkroner pr. ton brændt affald er ca. 1.800 kr./ton. Virksomheden tilbyder også pakning,mærkning og afhentning af farligt affald, hvortil der også anvendes ressourcer. Lønkronerne til dette indgårogså i de 6 mio. kr. Til sammenligning udgør driftsomkostninger for 1 ton affald i et typisk anlæg, der er

konsistent med forholdene, som beskrevet i embedsmandsrapporten fra Finansministeriet fra december 2010om omorganisering af affaldssektoren, ca. 465 kr./ton.Ifølge virksomhedens hjemmeside modtages farligt affald emballeret i emballager på maksimalt 700 liter.Flere af emballagerne er mindre. Virksomheden har derfor ikke samme stordriftsfordele somaffaldsforbrændingsanlæg, hvor affaldet kan køres ind og læses i siloen direkte fra lastbilerne.Flere af de affaldsfraktioner, som forbrændes hos SWS, kan også afbrændes hos almindeligeaffaldsforbrændingsanlæg og ifølge oplysninger til Skatteministeriet sandsynligvis til en billigere pris endhos SWS. Endvidere er SWS beliggende i et randområde, hvorfor omkostninger til transport kan være højereend ved transport til mere centralt beliggende anlæg.En afgiftsbetaling på godt 2 mio. kr. vil udgøre godt 20 pct. af virksomhedens bruttofortjeneste, formentligca. 10 pct. af omsætningen ca. 1/3 af lønudgifterne eller ca. 135.000 kr./ansat.Der er tale om en markant afgiftsbetaling i forhold til virksomhedens omsætning mv.Afgiften på varme fra affaldsforbrænding vil med stor sandsynlighed medføre højere priser for behandling affarligt affald hos SWS, hvorfor der må forventes en nedgang i mængden af affald til anlægget. Derfor vilafgiften næppe blive overvæltet fuldt ud, idet virksomheden vil skulle sammenholde gevinsten ved størrepriser med tabet ved lavere mængder. Opvendt har introduktionen af afgiften i 2010 og 2011 ikke lukketvirksomheden, og virksomheden havde overskud på trods af afgiften i 2010.Afgiften kan som fremført af virksomheden være truende for virksomhedens eksistens. Næppe ved atvirksomheden lukker, når afgiften stiger i 2015, men snarere ved at virksomheden undlader at reinvestere iny produktionskapacitet.Det er dog langt fra sikkert, at virksomheden vil lukke. Der må forventes, at være et ønske hos nogleproducenter af farligt affald, at der er sikkerhed for bortskaffelse af affald, og bortskaffelse ved en kendtdansk virksomhed kan være at foretrække frem for hos en ukendt udenlandsk virksomhed. Dettesammenholdt med transportomkostninger til udlandet taler for, at SWS også fremover vil modtage affald påtrods af en prisstigning for behandling af farligt affald.Virksomheden har i forvejen en betydelig ekstra kapacitet, og kan virksomheden som i de senere år tiltrækkemere affald, uden at virksomheden øger beskæftigelsen tilsvarende, vil resultatet kunne forbedres markant.Det er svært uden internt kendskab til virksomheden at vurdere, om alle muligheder for øget produktivitet erudtømte.Desuden vil den kommende forsyningssikkerhedsafgift medføre en prisstigning for VE-varme, hvorfor detmå forventes, at SWS fremover vil kunne sælge sin varme til en højere pris. I dag sælges varmen fra SWS tilknap 50 kr./GJ, dvs. godt 20 kr. mindre end prisloftet for affaldsvarme i områder med anden opvarmning ennaturgas. Kunne varmen sælges til prisloftet, vil det medføre en ekstra indtægt for virksomheden på 0,6-0,7mio. kr. Prisloftet for affaldsvarme i konkurrence med decentral naturgasbaseret varme er 110 kr./GJ.Kunne SWS sælge sin varme til denne pris, vil virksomheden opnå en ekstra indtægt på ca. 2 mio. kr.Opsamling SWSSWS er beliggende i Nørre Alslev på Falster. Virksomheden forbrænder farligt affald med varmeproduktion,og har ca. 15 personer ansat.

Det skønnes, at ved uændret adfærd, vil virksomheden blive pålagt afgift for godt 2 mio. kr. i 2015 og ca. 0,7mio. kr. fra 2010. De godt 2 mio. kr. svarer formentlig til ca. 10 pct. af omsætningen og godt 20 pct. afvirksomhedens bruttofortjeneste. Der vil være tale om en afgiftsbyrde af en ganske betragtelig størrelse forvirksomheden.Flere af de fraktioner af farligt affald, som SWS bortskaffer, kan også bortskaffes på almindeligeaffaldsforbrændingsanlæg. Det gælder særligt de mindst komplicerede typer farligt affald. De andre værkerrammes af samme afgift, men kan have lavere omkostninger.SWS har oplyst, at virksomheden pt. ikke har mulighed i forhold til gældende varmepriser at overvælteafgiften på varmekunderne, hvorfor afgiften ved forbrænding af farligt affald enten vil medføre en stigning iprisen på behandling af farligt affald, eller virksomheden selv må bære afgiften.Energiafgifterne på fossile brændsler medfører, at varme fra ikke-afgiftsbelagte varmekilder kan sælges til enhøjere pris, hvorfor det må formodes, at varmepriserne i forvejen indeholder et vist element af energiafgifter.Varmen fra SWS prisfastsættes afhængigt af halmpriserne.En afgiftsbyrde på 2 mio. kr. vil med stor sandsynlighed medføre en reduktion i mængden af affald til SWS.Der kan også være tale om en ganske betydelig reduktion i de tilførte mængder. Modsat kan en ekstra indsatsfor at tiltrække mere affald trække i den anden retning.Virksomheden kan i øjeblikket sælge sin varme til ca. 49 kr./GJ, hvilket ikke dækker betalingen af afgifterne.Det er dog fortsat bedre for virksomheden at sælge sin varme frem for at bortkøle, da der fortsat skal betalesCO2-afgift og tillægsafgift af bortkølet varme. Der er tale om en usædvanlig lav varmepris.På sigt vil forsyningssikkerhedsafgiften sandsynligvis medføre, at SWS kan sælge sin varme til en højerepris.

Nedenstående er baseret på – med mindre andet fremgår – oplysninger fra Kommunekemis årsrapport fra 2010 samt”Miljø og klima 2010”. Der er nye centrale tal i bilag XIVAf besvarelsen af 17. december 2010 af spørgsmål 260 fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg fremgår bl.a.:” Kommunekemi har d. 8. november 2010 ansøgt Miljøstyrelsen om tilladelse til at sende ca. 36.000 tons restprodukter– slagge og flyveaske - til NOAH i Norge til deponering. Miljøstyrelsen har p.t. ikke givet tilladelse til denne eksport,da der er mangler i ansøgningen, og der udestår en vurdering af,om det vil være muligt at eksportere til Norge.Kommunekemi oplyser, at de har fremsendt eksportansøgninger på baggrund af, at det med implementeringen afdeponeringsdirektivet efter Kommunekemis vurdering ikke længere vil være muligt at deponere restprodukter påKlintholm. Kommunekemi ønsker derfor i lighed med, hvad der i lang tid har været praksis for de øvrige danskeaffaldsforbrændingsanlæg, at eksportere restprodukter.” Kommunekemis ansøgning var ved besvarelsen af Folketingetikke godkendt af Miljøstyrelsen.Kommunekemi har oplyst følgende til SKM: KK har valgt at foretage deponering af restprodukter i Norge, da dettegiver mulighed for at udnytte restprodukterne og samtidig reducere virkningerne af den fremtidige deponeringsafgift.Der er dog tale en væsentligt øgede omkostninger i forhold til tidligere, hvilket belaster den fremadrettede økonomi iKK med ca. 15 mio. kr. per år fra 2011 og frem.

eksportere restprodukter28. Kommunekemi har oplyst, at virksomheder har valgt at foretage deponering afrestprodukter i Norge, da dette giver mulighed for at udnytte restprodukterne og samtidig reducerevirkningerne af den fremtidige deponeringsafgift. Der er dog tale om væsentligt øgede omkostninger iforhold til tidligere, hvilket belaster den fremadrettede økonomi i KK med ca. 15 mio. kr. per år fra 2011 ogfrem29.I regnskabet for 2011 oplyses dog, at man har øget genanvendelse og der hovedsageligt er tale om enengangsomkostning.Derfor vurderes i nedenstående alene afgiften ved forbrænding af farligt affald.Kommunekemi er beliggende i Nyborg. Virksomheden har ca. 200 ansatte. Virksomhedens primære aktiviteter behandling af farligt affald. Behandlingen sker typisk ved forbrænding, hvor energien i affaldet kannyttiggøres. Det sker ved levering af damp til Nyborg Forsyning og Service (NFS) eller til produktion afelektricitet i Kommunekemis dampturbiner.Udover behandlingen af farligt affald producerer Kommunekemi kaliumklorid af flyveaske fra forbrændingaf halm. Produktet sælges til gødningsformål eller andre formål. På uorganisk anlæg behandles syreaffald.Kommunekemi blev 3. juni 2010 overtaget af EQT Infrastructure til en pris på 260 mio. kr.30I 2010 behandlede Kommunekemi 154.800 tons affald. Mængderne af farlig affald tilført Kommunekemi ogomsætningen i 2010 er lavere end i 2009 på trods af det begyndende opsving. Mængden af affald ogomsætningen er mindre i 2009 end i 2008.Tabel 5.14 Oversigt over mængderne af behandlet affald i 2009 og 2010Tons20092010Behandlet affald-heraf til forbrænding168.100154.400154.800140.800

Miljøstyrelsen har godkendt eksport af restprodukter til Norge. Af besvarelsen af 17. december 2010 af spørgsmål260 fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg fremgår bl.a.: ” Kommunekemi har d. 8. november 2010 ansøgtMiljøstyrelsen om tilladelse til at sende ca. 36.000 tons restprodukter – slagge og flyveaske - til NOAH i Norge tildeponering. Miljøstyrelsen har p.t. ikke givet tilladelse til denne eksport, da der er mangler i ansøgningen, og derudestår en vurdering af, om det vil være muligt at eksportere til Norge. Kommunekemi oplyser, at virksomheden ønskerdeponering i Norge. Endvidere har Kommunekemi fremsendt eksportansøgninger på baggrund af, at det medimplementeringen af deponeringsdirektivet efter Kommunekemis vurdering ikke længere vil være muligt at deponererestprodukter på Klintholm. Kommunekemi ønsker derfor i lighed med, hvad der i lang tid har været praksis for deøvrige danske affaldsforbrændingsanlæg, at eksportere restprodukter.” Kommunekemis ansøgning var ved besvarelsenaf Folketinget ikke godkendt af Miljøstyrelsen.

Ved behandlingen af L 207 i Folketinget oplyste Kommunekemi, at ca. 60 pct. af affaldet er dansk og 40 pct.udenlandsk.I Danmark blev ca. 100.000 tons dansk farligt affald brændt i 2008. Hovedparten heraf blev bortskaffet påKommunekemi i Nyborg. Udover mængden af dansk affald blev yderligere 129.000 tons farligt affaldimporteret til DK i 2006 (www.basel.int) og 95.000 tons i 2009. Langt størstedelen heraf blev ogsåbortskaffet på Kommunekemi.Kommunekemi er Europas største anlæg til forbrænding af farligt affald med en årlig kapacitet på 185.000tons31. Dvs. en kapacitet noget over den danske mængde af farligt affald til forbrænding. Andre europæiskeanlæg indgår i store industrigrupper, som samlet har større kapacitet end Kommunekemi.Til sammenligninghar AVG i Hamburg en årlig kapacitet på 100.000 tons, SAVA i Brunsbüttel en årlig kapacitet på 35.000tons, og Renor i Norge oparbejdede i 2008 45.000 tons farligt affald til brændsel til brug i cementindustrien32.I 2003 havde UK en kapacitet på 105.000 tons til forbrænding ved høj temperatur (high temperatureincineration)33. Herudover kan farligt affald bortskaffes i UK i forbindelse med cementproduktionen.Mens SWS udnytter ca. 50 pct. af kapaciteten, er udnyttelsen på ca. 5/6 hos Kommunekemi og skal på 100pct. i 2011.Beregning af Kommunekemis afgiftsbetalingSkatteministeriet har på baggrund af oplysninger om, hvordan Kommunekemis energiforbrug fordeler sig,mængderne for 2010 og gældende satser beregnet Kommunekemis afgiftsbetaling. Mellemregningerneoffentliggøres ikke.Kommunekemis primære energikilde er affald. Energiindholdet i affaldet måles ikke direkte, men istedet vedat opgøre driftstiden for anlæg, og så gange denne med forbruget pr. time ved given kapacitetsudnyttelse.Udover affaldet indfyres også støttebrændsler. Mængden af støttebrændsler udgjorde 11,5 pct., 4,5 pct. og7,5 pct. af den samlede indfyrede mængde i henholdsvis 2008, 2009 og 2010.Det fremgår af virksomhedens grønne regnskab, at affaldet indeholder ca. 11 GJ/ton affald.Forbrændingen foregår i 3 rotérovne, hvor de farlige stoffer nedbrydes og omdannes til en form, så de ermiljøneutrale. Det farlige affald brændes ved ca. 1.200 grader, da det er ved sådanne temperaturer, at deskadelige stoffer bliver frigjort eller omdannet til en form, så de kan isoleres. Et almindeligtaffaldsforbrændingsanlæg brænder affald ved ca. 850 grader.Energien fra forbrændingen af affald og støttebrændsler udnyttes i anlæggets kedler. Dele af energien brugesinternt til røggasrensning og til fødevandspumpe. Damp fra anlægget nyttiggøres til henholdsvisfjernvarmeog ved kraftvarme. Endvidere genindvindes varme til fjernvarme og produktion af el ikondenseringsturbine.

Tages der udgangspunkt i 2010, var bruttoenergiindholdet i godt 150.000 tons affald samt 3.200 tonsstøttebrændsel i alt ca. 1.718 TJ, heraf ca. 1.589 TJ vedrørte affald og ca. 129 TJ vedrørte støttebrændsel.Af bruttoenergien blev beregnet ca. 294 TJ eller ca. 16,5 pct., tabt som skorstenstab.Der var således omkring 1.434 TJ til rådighed, heraf beregnet ca. 1.326 TJ vedrørende affald.En del af energien udnyttes via fremstilling af fjernvarme. En anden del anvendes til kraftvarme og en tredjedel til fremstilling af el uden udnyttelse af varmen, der bortkøles.En del af energien anvendes til at drive fødevandspumper mv. Endelig anvendes en del af energien til selveforbrændingsprocessen, hvorefter den går tabt.I 2010 var fordelingen samlet med og uden støttebrændsel, som følger.Tabel 5.15 Fordelingen af energi i 2010 med og uden støttebrændslerFordeling afDoenergianvendelsemedstøttebrændselTJPct.Indfyret energiLeveret varmeAnvendt varme til procesBortkølet varmeAnvendt til elHeraf skorstenstab, internt ledningstab ogandre tab der er uden for afgiftsgrundlagUforklaret1718688126318170450-34100407191026-2Fordeling afDoenergi udenstøttebrændselTJ1589636117294157416-31Pct.100407191026-2

Omkring 50 pct. af energien bliver til fjernvarme og 10 pct. til el, der kan sælges fra virksomheden, ca. 20pct. bortkøles, mens ca. 25 pct. går tabt. Endelig bruges omkring 5 pct. internt i virksomheden til proces.Sammenlignet med andre affaldsforbrændingsanlæg, der har en kedelvirkningsgrad før bortkøling på ca. 85pct. i gennemsnit, er Kommunekemis ikke så effektivt. Kommunekemis kedelvirkningsgrad er på ca. 75 pct.inklusive forbrug til fødevandspumpe. Yderligere bortkøler virksomheden ca. 20 pct. af varmen. Såvel tabsom bortkøling er blevet markant reduceret gennem de seneste år. Tabene udgjorde f.eks. 1/3 i 2008, hvorbortkøling udgjorde ca. 24 pct. Det skal dog bemærkes, at Kommunekemis anlæg primært forbrænder farligtaffald, og derfor brænder affaldet under andre krav end almindelige affaldsforbrændingsanlæg.Farligt affald beskattes som et energiprodukt. Da der er vanskeligheder ved at opgøre brændværdi mv.præcist, er afgiftsgrundlagene beregnede ud fra firkantede formler.Afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften er leveret varme samt eget forbrug på baggrund af affald – ca.635 TJ. Grundlaget for tillægsafgiften er leveret varme samt bortkølet varme ca. 930 TJ., før bundfradrag.Efter bundfradrag er grundlaget for tillægsafgiften af samme størrelsesorden som grundlaget foraffaldsvarmeafgiften. Hvis virksomheden kan reducere bortkøling og anvende energien til procesformål mv.,kan grundlaget reduceres yderligere. Endelig er der et grundlag på godt 115 TJ vedrørende energi brugt tilprocesformål i anlægget.

Grundlaget for CO2-afgiften omfatter foruden grundlaget for tillægsafgiften før bundfradrag yderligereelproduktion og forbruget til proces - i alt ca. 1.200 TJ.Almindelige konverteringstab på anlæggene er derimod ikke med i afgiftsgrundlaget.Der gives et bundfradrag fastsat ud fra mængden af bortkølet varme i 2008. Bundfradrag beregnes sommængden af den bortkølede varme i 2008, fratrukket en mængde svarende til 10 pct. af summen af denproducerede elektricitet og den producerede varme, inklusive bortkølet varme i 2008. Fradraget kan dog ikkeoverstige to gange produktionen af elektricitet i 2008.Bundfradraget ændres således ikke fra år til år, men korrigeres alene ved ændringer i afgiftssatserne.Bundfradraget har en værdi for Kommunekemi på ca. 8 mio. kr. ved fuld afgift på forbrænding af farligtaffald.Kommunekemi vil årligt blive pålagt ca. 38 mio. kr. i afgifter, når betalingen er korrigeret for bundfradragetog mængden af støttebrændsler. Afgifterne fordeler sig med ca. 14 mio. kr. i affaldsvarmeafgift,tillægsafgiften på ca. 25 mio. kr., hvorfra der fratrækkes et bundfradrag til en værdi af ca. 8 mio. kr. Altsånetto ca. 17 mio. kr., samt CO2-afgift på hen ved 7 mio. kr. og afgift af brændsel til proces hen ved 1 mio. kr.Af de 38 mio. kr., opkræves de 15 mio. kr. allerede i dag, mens der vil blive opkrævet yderligere ca. 23 mio.kr. i 2015.Ved en nettoomsætning på 281 mio. kr. eksklusiv afgift i 2010 vil afgiftsbetalingen på 38 mio. kr. udgøreknap 15 pct. af nettoomsætningen. Resultatet før skat var i 2009 på 24 mio. kr. og -2 mio. kr. i 2010.NFS har oplyst, at affaldsvarmeafgiften samt andre energiafgifter i øjeblikket er overvæltet påvarmekunderne, men at dette i øjeblikket alene er muligt, da prisloftet er foreslået afskaffet.Affaldsvarmeafgiften udgør ca. 14 mio. kr. i 2011 ved beregning med afgiftssats gældende fra 1. juli 2011.Hvis prisloftet ikke er suspenderet, vil Kommunekemi miste mindst de nævnte 14 mio. kr.NOx-afgiftenKommunekemi betalte i 2010 knap 700.000 kr. i NOx-afgiften. Øges NOx-afgiften til 25 kr./kg, vil detmedføre en øget afgiftsbetaling for Kommunekemi på 2,8 mio. kr. (uden mængdeændring) i NOx-afgift.Nærmere om afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiftenAfgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften er mængden af solgt varme samt eget forbrug. Afgiftsgrundlagetfor tillægsafgiften er solgt varme samt bortkølet varme fratrukket et bundfradrag.Tillægsafgiften indekseres ikke, hvorimod affaldsvarmeafgiften følger indeksering af de andre energiafgifter.Dvs. størrelsen på tillægsafgiften vil med tiden blive udhulet, hvilket ikke er tilfældet foraffaldsvarmeafgiften.Leveret rumvarme er pålagt alle tre afgifter – energiafgifterne affaldsvarmeafgift -22,1 kr./GJ og tillægsafgift26,5 GJ varme, i alt 48,6 kr./GJ varme, samt ca. 5,3 kr./GJ i CO2-afgift.Ved ca. 635 TJ fjernvarme kommer hovedparten af provenuet fra fjernvarmeleverancen – ca. 34 mio. kr.Bortkølet varme er belastet af tillægsafgift og CO2-afgift, i alt 31,8 kr./GJ. Ved en bortkøling på ca. 295 TJ ialt godt 9 mio. kr. før bundfradrag og godt 1 mio. kr. efter bundfradrag.

Elfremstilling er belastet med ca. CO2-afgift på 5,3 kr./GJ eller knap 2 øre/kWh el fremstillet. Ved 155 TJ el(godt 43 mio. kWh) er belastningen knap 1 mio. kr.Endelig er den del af energien, der anvendes til fremstilling af damp, og varme der anvendes til proces,belastet med ca. 8 kr./GJ netto efter godtgørelse. Der anvendes ca. 115 TJ hertil, svarende til knap 1 mio. kr.Der skal ikke herske tvivl om, at virksomheden har tabt hen ved 40 mio. kr. ved, at farligt affald er blevetomfattet af afgiftspligten.Men virksomheden havde før farligt affald kom med i afgiftsgrundlaget tilsvarende eller større fordele af, atenergiafgifterne har kunnet bidrage til at øge salgspriserne for el og varme.Virksomheden fremstiller el, der sælges på markedet, alternativt reducerer behovet for køb. Markedsprisenved salg af el er steget som følge af CO2-kvoter/CO2-afgifter pr. 100 kr./ton CO2 med ca. 6 øre/kWh.Virksomheden sælger varme. Varmen ville skulle sælges til en langt lavere pris, hvis der ikke var afgifter påalternativerne for Nyborg.Det gælder således ikke, at den danske stat, hvis der alene ses på det afgiftsmæssige og miljømæssige, tjenerpå virksomhedens eksistens. De danske finanser vil snarere vinde end tabe, i det omfang Forårspakkensafgifter fører til, at en del af det farlige affald virksomheden i dag forbrænder, i stedet bortskaffes på andenmåde, herunder ved forbrænding i udlandet.Den danske statskasse ved bortskaffelse af farligt affald i udlandetHvis Kommunekemis affald bortskaffes i udlandet i stedet for hos Kommunekemi, skal borgere i Nyborghave varme fra andre varmekilder.NFS har oplyst, at ved nuværende afgiftssystem vil alternativet til varme fra Kommunekemi sandsynligvisvære varme fra Odense – Fynsværket, halm og kul, affaldsforbrændingsanlægget i Odense og varmeflisvarme/overskudsvarme fra Dalum. De marginale varmeleverancer vil formentlig være fra kul.Ifølge Energitilsynets prisstatistik pr. 24. februar 2011 var forbrugerprisen 594 kr./MWh (165 kr./GJ), 561kr./MWh (156 kr./GJ)og 513 kr./MWh (143 kr./GJ) for varme fra henholdsvis Nyborg, Ullerslev ogFjernvarme Fyn. – altså i den billige ende for varme i Danmark.CO2Virksomheden udleder omkring 150.000 tons CO2, heraf omkring 140.000 tons vedrørende affald.CO2-afgiften for affald er ikke fastsat udfra de faktiske udledninger fra hvert anlæg, men udfra enforudsætning om, at ca. 40 pct. af energien i affald kommer fra fossile kilder, og anlæggene har envirkningsgrad på 85 pct.For Kommunekemi fører denne antagelse til, at det beregnede CO2-udslip er på godt 40.000 tons eller ca. 70pct. mindre end den faktiske udledning.Kommunekemi er ikke omfattet af CO2- kvoterne. Den danske stat er forpligtet til, at udledningerne afklimagasser uden for kvotesektoren holder sig under et vist niveau. Hvis de ikke gør det, må der købeskvoter mv. i udlandet.

Hvis kvoteprisen svarer til CO2-afgiften på ca. 160 kr. pr. ton, belaster virksomhedens CO2-udledninger fraaffald, der er af fossil oprindelse, statens udgifter med i alt ca. 22 mio. kr.For de virksomheder, der betaler CO2-afgift præcist efter de faktiske udledninger, får staten tilsvarendeindtægter fra CO2-afgiften. Fra Kommunekemi vil staten dog alene få 6-7 mio. kr., når afgiften er fuldtindført.Netto vil staten derfor kun tjene 15-16 mio. kr., hvis de CO2-udledninger fra affald, der kommer fraKommunekemi, i stedet flyttede til andre lande og kvoteprisen svarende til afgiften. I øjeblikket erkvoteprisen væsentlig under afgiften.Energiafgift af leveret varmeVirksomheden vil når afgiften er fuldt indført, komme til at betale 48,6 kr./GJ i energiafgift af leveretfjernvarme. Ved 635 TJ giver det en energiafgiftsindtægt for staten på ca. 30,9 mio.kr. frem til 2015 dogalene ca. 14 mio. kr.Hvis fjernvarmeleverancen fra Kommunekemi ophører, vil borgerne i Nyborg skulle have varme andet stedsfra. Hvis som oplyst af Nyborgs Fjernvarmeværk, at man vælger at købe fjernvarme fra Odense fremstilletved kul, vil staten få ekstra indtægter herfra.Statens indtægter ved 1 GJ kraftvarme ved kul er også 48,6 kr./GJ varme i energiafgift og yderligere 12,5 kr./GJ i CO2-afgift. Da Fynsværket er omfattet af CO2-kvoterne, er denne indtægt netto for staten. Staten vilsåledes, hvis leverancerne af fjernvarme fra Kommunekemi ophører, og varmen i stedet fremstilles ved kulfå en ekstra indtægt på ca. 30,9 mio.kr. i energiafgift og yderligere 7,9 mio. kr. i fiskal CO2-afgift.Netto vil statens således vinde ca. 7,9 mio. kr.Varmen vil eventuelt blive fremstillet ved naturgas kraftvarme. Da vil gevinsten være ca. 4,8 mio. kr.Hvis varmen i stedet kommer fra almindeligt affald, vil det gå lige op for staten.Endelig kan varmen komme fra brug af VE f.eks. halm. Da vil afgiftskassen tabe de nævnte 30,9 mio. kr.Staten har dog et kvantitativt mål om brug af VE. Kommer varmen til Nyborg fra VE, vil behovet for VE,andet sted blive mindre. Forbrug af VE må støttes. Staten samt PSO-kassen vil formentlig spare mere ved, atder skal bruges mindre støtte til VE andet sted, end staten taber på, at Kommunekemis affaldsvarme erstattesaf VE varme.Ovenstående beregninger er alene ud fra en afgiftsmæssig – herunder PSO og andre tilskud – synsvinkel.Bortkølet varmeStaten vil netto tjene tillægsafgiften af den bortkølede varme – fratrukket bundfradraget. Da bundfradragetstort set svarer til den bortkølede varme, er statens gevinst dog 0. I det omfang virksomheden yderligere kannedbringe bortkøling, vil staten netto tabe herpå.Sammenfatning – danske afgifter i forhold til udlandetVed Forårspakkens udvidelse af afgiftsgrundlaget for farligt affald der forbrændes, har man neutraliseret enstor del af de fordele, som virksomheden - måske uden selv at være klar herover - har haft af de danskeenergi- og CO2-afgifter på andre brændsler.

Virksomheden vil dog kunne stå dårligt i konkurrencen ved samme effektivitet, hvis der ikke er sket entilsvarende neutralisering af energiafgiftsfordelene i udlandet. Eksempelvis hvis affaldsvarme støttes medtilskud i udlandet.Forbrænding af affald i TysklandEfter Skatteministeriets oplysninger er der ikke afgift på forbrænding af affald i Tyskland. I Tyskland er derogså afgifter på kul, olie og gas, men i praksis fritages olie, gas og kul, der anvendes til produktion afkraftvarme. Der kan endog blive givet et tilskud til fossiltbaseret el fremstillet som kraftvarme. De tysketilskud til el er ganske høje.I det omfang farligt affald indeholder VE, vil den producerede energi opnå et tilskud, hvorfor betalingen tilafbrændingen af affaldet vil kunne reduceres.Hovedparten af det affald, som forbrændes på Kommunekemi, er ikke VE-affald, hvorfor kraftvarme påbaggrund af farligt affald afgiftsmæssigt ikke har nogen fordel ved afbrænding i Tyskland sammenlignetmed varme fra andre energikilder. Da de danske afgifter ved afbrænding af affald stort set er neutrale,sammenlignet med afgifterne ved anden varmeproduktion, vil afgifterne i sig selv ikke medføre eksport affarligt affald til forbrænding fra Danmark til Tyskland, hvis afgifterne betales af varmesiden.Forbrænding af affald i SverigeDer er ikke længere afgift ved forbrænding af affald i Sverige, og der gives ingen elproduktionstilskud vedafbrænding af affald, bortset fra afbrænding af udsorteret træaffald.I nedenstående tabel fremgår virkninger for forskellige offentlige konti i Sverige ved eksport af 1 ton affald a11 GJ, hvoraf ca. 40 pct. er fossil brændsel hvoraf der fremstilles 7,2 GJ affaldsvarme og 2,2 GJ el, og hvorvarmen erstattes af en vægtning af Sveriges varmekilder.Tabel 5.16 Virkninger på offentlige svenske finanser, hvis varme fra 1 ton affald erstattes af den gennemsnitligesvenske varme30 pct. VE kraftvarme, 40 pct, VEfjernvarme og 30 pct. fossil varmeherunder elTabte afgiftsindtægter fra mindre affaldTjent energi- og CO2-afgift vedfremstilling af anden varmeSparet udgift for staten ved mindre CO2uden for kvotesektorenEkstra elproduktionstilskud45 kr.50 kr.80 kr.

Hvis affald afbrændes i Sverige i konkurrence med den typiske svenske varmesammensætning, har affaldetsåledes en afgiftsmæssigfordel som følge af afgifter på konkurrerende brændsler. Men den tilskudsmæssigeulempe vedrørende alternativerne er endnu større.Alt i alt giver de danske afgifter på varme fra forbrænding af affald ikke i sig selv anledning til eksport afaffald, da afgifterne er afstemt med varme fra andre energikilder. I Sverige understøttes affaldsvarmenafgiftsmæssigt i det, der oftest er afgift på varme fra den konkurrerende varme. Det samme synes ikke atvære tilfældet i Tyskland, hvor kraftvarme synes fritaget for afgift.Økonomien i Kommunekemis virksomhedI nedenstående tabel vises Kommunekemis nettoomsætning for 2008 – 2010.Tabel 5.17 Oversigt over Kommunekemis nettoomsætning 2008-2010Udgifter og salgUdgifter og salgkorrigeret for affald ejafbrændt2008 2009 2010200820092010mio.kr.Salgsindtægter ved behandling af affald mio.kr.Salg varme netto efter afgiftmio.kr.Salg elmio.kr.TotalNettoomsætning:

Salgsindtægterne ved forbrænding af farligt affald er opgjort ved den samlede nettoomsætning ganget medandelen af affald til forbrænding i forhold til den samlede mængde modtaget affald.Kommunekemis største bidrag til nettoomsætningen er salg af affaldsbehandling. Hovedparten af detmodtagne affald forbrændes. I 2008 til 2010 blev henholdsvis 8 - 9 pct. af det modtagne affald ikkeforbrændt. Salget af affaldsbehandlingen udgør i 2008 til 2010 godt 75 pct. af nettoomsætningen vedforbrændingen af farligt affald. Salget af energi (el og varme) udgør knap 25 pct.Det fremgår af Kommunekemis oplysninger, at det forbrændte affald indeholder ca. 11 GJ/ton. Almindeligeaffaldsforbrændingsanlæg producerer typisk 7,2 GJ varme og 2,2 GJ el af ét ton affald á 11 GJ/ton.Nedenstående tabel viser Kommunekemis energiproduktion pr. ton affald.Tabel 5.18 Produceret energi pr. indfyret ton affald2008Solgt fjernvarmeSolgt el og eget forbrugBortkøletTil procesTotal energiproduktion inkl. bortkøletAffald indfyretTJTJTJTJTJ5161934211031233200957816332111011727,6201063615729411712048,6

Kommunekemis produktion af energi (solgt varme, solgt el, bortkølet varme og eget forbrug korrigeret forstøttebrændsler) var i 2008 7 GJ pr. ton affald som steg til 8,6 GJ pr. ton affald i 2010. Et almindeligtaffaldsforbrændingsanlæg producerer typisk 9,4 GJ i alt.Mængden af produceret energi (varme og el) pr. ton affald ligger under mængderne fra et almindeligtaffaldsforbrændingsanlæg, da Kommunekemi har et forholdsvis stort produktionstab og dermed en nogetmindre produktion af el og varme.Ved pressemeddelelse, som er udsendt den 6. april 2011, fremgår, at Kommunekemi har fået etableret nytmodtage-, neddelings- og indfyringsanlæg. Det nye anlæg forbedrer effektiviteten ved forbrænding af detfaste farlige affald. Anlægget har nu været i drift 1 år. Det fremgår af Kommunekemis regnskab for 2010, atvirksomheden har modtaget 11,6 mio. kr. i tilskud til projektet34.Et almindeligt affaldsforbrændingsanlæg belastes typisk med ca. 400 kr./ton i energiafgift pr. ton affald. Veden årlig afgiftsbetaling på godt 35 mio. kr. og ved forbrænding af godt 140.000 ton affald, vil Kommunekemiskulle betale godt 270 kr./ton i gennemsnit og 325 kr./ton på marginalen i afgift for forbrændtaffald. ”Afgiftsrabatten” opstår, da Kommunekemis produktion af energi er mindre end for almindeligeaffaldsforbrændingsanlæg. Tilsvarende har Kommunekemi en lavere indtægt ved salg af el og varme.Kommunekemis energiproduktion er steget fra 7,6 GJ pr. ton i 2009 til 8,6 GJ pr. ton i 2010 – en stigning pågodt 13 pct. Mængden af bortkølet varme er faldet fra 2008 til 2010 med ca. 30 pct., og i alt harKommunekemi solgt ca. 10 pct. mere varme i 2010 end i 2009, til trods for at virksomheden har brændt knap10 pct. mindre affald af i 2010 end i 2009.Nyborg Forsyning & Service35- salg af varme fra KommunekemiNFS Varme A/S distribuerede i 2010 godt 850 TJ til ca. 6.100 tilsluttede forbrugssteder i Nyborg og ca. 810forbrugssteder i Ullerslev.Knap 90 pct. af varmen kommer fra Kommunekemi, Koppers Denmark samt renseanlægget i Nyborg. De fåprocentdele varme, der produceres på egne centraler i Nyborg, sker på basis af biobrændsler.Indtil sidste kvartal 2009 blev fjernvarmen i Ullerslev produceret på et lokalt gasfyret kraftvarmeværk. Medåbningen af ny forsyningsledning mellem Nyborg og Ullerslev i november 2009 blev brugen afkraftvarmeværket kraftigt reduceret, og fremover skal det kun køre på regulerkraft. Første prioritet er altid atbruge varme fra virksomhederne inden egne kedler startes.

Ca. 80 pct. af varmen kommer fra Kommunekemi.I 2009 solgte Kommunekemi 606 TJ varme til en værdi af knap 40 mio. kr., svarende til en pris på ca. 66kr./GJ. I 2010 blev der solgt lidt mere varme fra Kommunekemi til NFS – i alt 687 TJ til godt 66 kr./GJ.Hertil skal lægges afgifter.Energistyrelsen har suspenderet prisloftet indtil 2015, hvorfor varmeprisen ved salg af varme fraKommunekemi er fastsat som den laveste af en omkostningsbestemt pris og substitutionsprisen. Der er iforåret 2012 fremsat lov forslag om ophævelse af prisloft for anlæg, der brænder farligt affald.I 2009 og 2010 udgjorde prislofter for varme i områder med decentral kraftvarme baseret på gas henholdsvis99 kr./GJ og 107 kr./GJ og for anden varme 66 kr./GJ og 69 kr./GJ. Prislofterne udgør i 2011 72 kr./GJ forcentral kraftvarme, 110 kr./GJ for decentral kraftvarme baseret på gas og 70 kr./GJ for decentral kraftvarmebaseret på andet end gas.Pr. 1. januar 2010 har varme fra Kommunekemi været pålagt affaldsvarmeafgift. Denne afgift er pt.overvæltet på varmekunderne.Nyborg Forsyning & Service A/S har oplyst, at varmeprisen pt. (maj 2011) er som vist i nedenstående tabel.Tabel 5.20 Kommunekemis varmepriser maj 2011 –varme fra støttebrændsler og farligt affaldVarmepriser maj 2011kr./MWh kr./GJEnergiEnergiafgift vedrørene olieCO2-afgift vedrørene olieAffaldsvarmeafgiftI alt248,3227865348,3268,987,52,2218,0696,76

I ovenstående indgår affaldsvarmeafgiften med 18,06 kr./GJ. Affaldsvarmeafgiften udgør pr. 1. maj 201120,1. Affaldsvarmen må således udgøre ca. 90 pct. af den solgte varme. I 2010 udgør mængden afstøttebrændsler i forhold til den indfyrede mængde ca. 7 pct. mod 4 pct. i 2009 og 11 pct. i 2008.Omkostninger mv. for KommunekemiNedenstående tabel viser mængden af modtaget affald, varmeproduktion, elproduktion mv. for perioden2003 til 2011.Tabel 5.21 Modtaget affald, solgt varme og el, personaleomkostninger mv. i perioden 2003-2010Kommunekemi 2003-2010Modtaget affaldVarmeproduktion, solgtElproduktion, solgtAntal medarbejdereDriftsindtægterPersonale omkostningerResultat før skatOmk mvmio. kr.mio. kr.mio. kr.mio. kr.912359618163206tonsMWhMWh2003120.272148.65548.8332193262004137.085152.19445.6372122772005144.213147.52338.3041962692006148.962146.72646.341179265721071582007167.041166.08058.58419632382762472008190.912162.34860.44520632487582662009168.859168.44247.32220529484242702010160.374190.95947.24119728389-22852011191.697176.62037.6961883198910309

Mængden af affald pr. medarbejder er stigende. Særligt i perioden 2003 til 2008 og fra 2010-2011 er sket enstigning i mængden af modtaget affald pr. medarbejder. Fra 2003 til 2008 er mængden af affald pr.medarbejder steget med knap 70 pct. Mængden af affald pr. medarbejder er stigende indtil 2008, hvoreftermængden falder lidt i 2009 og i 2010. Kun fra 2010 til 2011 er der igen vækst.Indtjeningen pr. medarbejder har også været stigende i perioden 2005-2007, og herefter faldende fra 2007 til2009.Fra 2009 til 2010 er antallet af medarbejdere reduceret, men lønsummen er steget til trods for færremedarbejdere. Fra 2010 til 2011 er beskæftigelsen reduceret med ca. 10 pct.Kommunekemi har fremsendt oplysninger om priserne for behandling af farligt affald. Priserne ønskes ikkeoffentliggjort. Den gennemsnitlige pris for det udenlandske affald ligger under prisen for det danske affald.Prisforskellen synes dog at blive mindre og mindre, og udgjorde i 2009 xx (fortroligt) pct. mod yy (fortroligt)pct. 2003, da prisen for modtagelse af dansk affald i perioden 2003 til 2009 har været faldende.Prisen for modtagelse af udenlandsk affald har stort set været uændret. Dele af prisforskellen kansandsynligvis forklares ved, at udenlandsk affald typisk kommer i større ensartede fraktioner. Endvidere kanKommunekemi i situationer med overkapacitet prisdifferentiere, således at indtægterne alene dækker demarginale omkostninger. Kommunekemi anfører, at virksomheden er pristager på et internationalt marked,og ar de ikke kan påvirke prisen.

Økonomien i almindelige affaldsforbrændingsanlægDer er søgt taget udgangspunkt i et typisk anlæg, der er konsistent med forholdene som beskrevet iembedsmandsrapporten fra Finansministeriet fra december 2010 om omorganisering af affaldssektoren.Et anlæg til forbrænding af farligt affald afviger på flere områder fra et almindeligtaffaldsforbrændingsanlæg. Dette skyldes affaldets karakter og dermed krav til højtemperaturforbrænding,krav til inspektion, sortering mv.Affaldsforbrændingsanlæg har foruden afgifter, omkostninger for ca. 800 kr. pr. ton affald. Nettoindtægterfra salg af energi kan dog dække hen ved halvdelen af omkostningerne. Ved en betaling på godt 500 kr./t vildet efter effektivisering være muligt at opnå et egentligt overskud på ca. 100 kr.Økonomien i anlæggene er vist i tabel 5.22, hvor det er forudsat, at der er 11 GJ energi i affald. Heraf vil 2,2GJ blive til el og 7,2 GJ til varme, der kan sælges. Resten af energien går tabt. I de anlæg der ikke fremstillerel, er varmeproduktionen tilsvarende større.Økonomien er vist pr. ton affald.Tabel 5.22 Økonomien i et typisk affaldsforbrændingsanlæg sammenlignet med økonomien hos KommunekemiPr. ton affaldPr. ton affaldalmindeligKommunekemiaffaldsforbrændingBruttoindtægterSalg af el a 100 kr./GJ (36 øre/kWh) GJSalg af varme ca. 75 kr./GJGebyr for affaldsforbrændingI alt bruttoindtægterAfgifterIndtægter efter betalt afgiftUdgifterAlmindelig forrentning af investeretkapitalAfskrivninger lineært 20 årDrift omkostningerI alt omkostningerOverskud udover normal forrentning130215465810100-2601500176090GJEnergiindholdKr.affaldsbrænding2,27,22205405501.310400910Kr.1253251.4001.8502701.850

I 2010 var mængden af affald pr. medarbejder i forbrændingsanlægget hos RenoNord ca. 4.400 tons. Ses påhele RenoNord (deponering, genanvendelse og forbrænding) er mængden af affald ca. 3.800 tons pr.medarbejder.I 2010 var den behandlede modtagne mængde affald pr. ansat 814 tons hos Kommunekemi – altså markantlavere end på henholdsvis RenoNord og IS Fællesforbrændingen. Mængden pr. ansat er dog ikkesammenlignelig, da håndteringen af farligt affald må formodes at være noget mere krævende. Men forskellener markant.Skønt driftsomkostningen er markant større, er der stort set de samme afskrivninger hos Kommunekemi somhos almindelige anlæg.I 2007 til 2009 var den gennemsnitlige pris for modtagelse af farligt affald ca. 1.500 kr./ton. Tilsammenligning oplyser RenoNord på deres hjemmesiden, at prisen for modtagelse af specialaffald frainteressentkommunerne er 693 kr./ton. Affald, som kræver øjeblikkelig forbrænding, skal emballeres i kassermed max. 300 kg i hver kasse. Prisen herfor yderligere er 60 kr./kasse, hvilket giver en minimumspris på i alt893 kr./ton.RenoNord har telefonisk oplyst, at prisen for modtagelse af farligt affald ligger mellem 500 kr./ton og 1.500kr./ton. Hos AVV koster det ifølge virksomhedens hjemmeside 1.150 kr./ton for modtagelse af kliniskrisikoaffald.Kommunekemi ligger således i den dyre ende for bortskaffelse af farligt affald, hvis der alene skersammenligning på baggrund af de gennemsnitlige priser, men virksomheden er også i stand til at bortskaffefraktioner af farligt affald, som almindelige affaldsforbrændingsanlæg ikke må/kan bortskaffe. Der formodesat være en vis variation i prisen for behandling af farligt affald hos Kommunekemi.Alt i alt bruger Kommunekemi væsentlige flere ressourcer på behandling af farligt affald end almindeligeaffaldsforbrændingsanlæg bruger ved forbrænding af affald. Til forsigtig sammenligning skønnes et nytanlæg efter tysk standard, hvor anlægget kan behandle 100.000 tons affald, at kræve 85 personer ansat36.Kommunekemi har en kapacitet på 185.000 tons og havde i 2010 knap 200 ansatte. Det skal bemærkes, atikke alt affald på Kommunekemi brændes, ligesom Kommunekemi også bruger ressourcer til transport,pakning, rådgivning osv.Hvad vil afgiften betyde for KommunekemiUmiddelbart bliver Kommunekemi pålagt en afgift på fremstilling af varme ved forbrænding af farligt affald,som udenlandske konkurrenter ikke pålægges. Afgiften på forbrænding af farligt affald skal ses isammenhæng med afgiften på affald generelt og i sammenhæng med energiafgifterne.Skatteministeriet har tidligere vist, at de danske afgifter på affald i almindelige affaldsforbrændingsanlægnæppe i sig selv vil medføre eksport af affald. Dette taler for, at afgiften ved forbrænding af farligt affaldikke i sig selv vil medføre eksport, da afgiften sidestiller farligt affald med andet affald.

Dette vil være situationen, hvis alene varmekunderne betaler afgifterne. Men affaldsforbrændingsanlæggeneer afhængige af prisen på anden varme mv. i det område, hvor varmen skal afsættes i forhold til overvæltningaf afgifterne.Afgifterne på energi medvirker til, at affaldsforbrændingsanlæg kan få en højere pris for deres varme end i etmarked uden afgifter. Den kommende forsyningssikkerhedsafgift vil give mulighed for endnu højere priserfor affaldsvarme.Hvis samme mængde energi, som Kommunekemi årligt indfyrer, indfyres ved kul og samme mængde energiproduceres, vil afgiftsbetalingen været noget højere end den Kommunekemi belastes af. Det kan også vises,at den danske statskasse vil være nettovinder, hvis Nyborgs varmekunder skal have deres varme fra 80 pct.fossilt og 20 pct. VE.Kommunekemis pris og omkostningerne ved behandling af farligt affald overstiger pris og omkostningernefor et almindeligt affaldsforbrændingsanlæg. Bl.a. behandler en ansat ved Kommunekemi væsentligt mindreaffald end en ansat ved et almindeligt forbrændingsanlæg. Dette giver i sig selv ikke anledning til undren, dadet må formodes, at bortskaffelse af farligt affald er vanskeligere og mere ressourcekrævende endbortskaffelse af almindeligt affald.Kommunekemi kan indtil 2015 sælge varmen inkl. affaldsvarmeafgiften til 97 kr./GJ (pris i dag), dvs. til enforholdsvis høj varmepris. I øjeblikket er prisloftet for centrale kraftvarmeværker 72 kr./GJ, decentralebaseret på naturgas 110 kr./GJ og 70 kr./GJ for decentrale baseret på andet brændsel end naturgas.Prislofterne kan dog forventes at øges med 2-3 kr./GJ som følge af ændringer i lovgivningen vedrørendefordeling af kraftvarmefordel.I et eller andet omfang har prisen for salg af varme fra forbrænding af farligt affald inden afgiftensikrafttrædelse indeholdt energiafgifter, jf. at prisen for salg af varmen er sket i konkurrence med varme fraafgiftsbelagte brændsler, hvilket har muliggjort en højere salgspris end i en verden uden afgifter.I det omfang Kommunekemi ikke kan overvælte afgifterne på varmepriser, kan det medføre højere priser foraffaldsbehandlingen og med lavere mængder til følge.Affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften for farligt affald kan få følgende virkninger for Kommunekemi:1. Højere priser for modtagelse af affald2. Højere varmepriser3. Højere elpriser4. Yderligere effektiviseringerAd. 1. Højere priser for modtagelse af affaldI 2008 var 40 pct. af Kommunekemis affald importeret, og 60 pct. var dansk affald.Kommunekemi behandler flere forskellige fraktioner af farligt affald:SpildolieSyrer og baserOpløsningsmidler

Nogle danske forbrændinganlæg har fået udvidet deres miljøgodkendelse, så anlæggene også kan forbrændebl.a. klinisk risikoaffald, pesticidrester, maleraffald og medicinaffald. Andre fraktioner af farligt affald kanalene bortskaffes på Kommunekemi, hvis affaldet skal bortskaffes her i landet.Det er muligt med overførsler af farligt affald til forbrænding med energiudnyttelse landene i mellem,hvorfor markedet for farligt affald er konkurrencepræget. Jf. også at ca. 40 pct. af Kommunekemis affaldimporteres.En højere pris hos Kommunekemi for modtagelse af affald vil medføre, at Kommunekemi i et eller andetomfang vil modtage mindre affald.På den anden side må der forventes at være en vis loyalitet hos danske producenter af farligt affald, samt etønske fra disse om at have en sikkerhed for at kunne komme af med affaldet, samt at bortskaffelsen skerkorrekt. Disse virksomheder må formodes fortsat at ønske at bortskaffe affaldet her i landet. Kommunekemitilbyder også helhedsløsninger om indsamling, transport, behandling mv. af farligt affald, hvor afgiften vilvægte mindre i forhold til den samlede pris.Nogle fraktioner af farligt affald er sandsynligvis mere prisfølsomme end andre, jf. at Kommunekemi harviden og anlæg til bortskaffelse af særlige fraktioner. Andre anlæg i Danmark pålægges samme afgifter somKommunekemi ved produktion af varme og el ved forbrænding af farligt affald.Ifølge Skatteministeriets oplysninger er forbrænding af farligt affald i udlandet som udgangspunkt ikkepålagt afgifter.Tilsvarende opnås der hverken i Tyskland eller Sverige efter Skatteministeriets oplysninger tilskud vedproduktion af kraftvarme ved afbrænding af farligt affald. Farligt affald sidestilles således afgiftsmæssigtmed andre energikilder i Tyskland og Sverige. I Sverige kan affaldsvarme dog have afgiftsmæssige fordele,hvis det er i konkurrence med varme fra fossile energikilder.Ad. 2. Højere varmepriserSalg af varme skal ske til den laveste af:---Den omkostningsberegnede prisSubstitutionsprisenPrisloftet

Prisloftet vil alt andet lige stige med 2-3 kr./GJ fra 1. juli 2011, når de nye kraftvarmeregler træder i kraft.NFS har oplyst, at varmen fra Kommunekemi i øjeblikket koster 97 kr./GJ inkl. afgift. I øjeblikket bæresaffaldsvarmeafgiften efter Skatteministeriets oplysninger af varmekunderne, men NFS finder ikke, atovervæltning af afgifterne på sigt vil være en mulighed. Efter Skatteministeriets oplysninger mangler deralene knap 7 kilometer rørledning fra ledningsværket fra Fynsværket til Ullerslev. Etableres denneforbindelse vil varmen fra Fynsværket være tilgængelig for varmekunder i Nyborg og omegn. Varmen fraFynsværket er forholdsvis billig.Modsat vil en ekstra rørledning også give Kommunekemi en ekstra mulighed for at komme af med denvarme, som i øjeblikket bortkøles. Det vil være fordelagtigt for Kommunekemi at sælge den bortkøledevarme, hvis prisen overstiger de ekstra omkostninger, som der må være i forhold til bortkøling, samt at der erefterspørgsel efter varmen.Ad. 3. Højere elpriserSalget af el sker til givne markedspriser. Priserne varierer, men kan ikke påvirkes afaffaldsforbrændingsanlæg.Ad. 4. Yderligere effektiviseringerIfølge Kommunekemis hjemmeside indeholder virksomhedens affald i gennemsnit 11 GJ/ton affald. Densamlede energiproduktion inklusiv virksomhedens eget forbrug samt bortkøling udgør fra 7,6 GJ til 8,6 GJ pr.ton affald i henholdsvis 2009 og 2010. Andre affaldsforbrændingsanlæg fremstiller typisk 9,4 GJ pr. tonaffald.Varme, som bortkøles, pålægges tillægsafgiften og CO2-afgift – i alt 31,2 kr./GJ. Ved salg pålæggesyderligere affaldsvarmeafgift på 22,2 kr./GJ. Indtil 2015 kan Kommunekemi overvælte affaldsvarmeafgiftenpå varmekunderne. I dag sælges varmen til ca. 69 kr./GJ plus afgift – i alt 97 kr./GJ.Kommunekemi bortkøler primært affaldsvarmen i dag som følge af manglende afsætningsmuligheder –særligt i sommerhalvåret, hvor varmeefterspørgslen er mindre.Nedenstående tabel viser produktion af el ved elkondens. Som det fremgår af tabellen, er elproduktionen påca. 25 pct. af energiinput. Resten går tabt.Tabel 5.23 Produktion af el ved kondens2008 2009 2010F. Heraf til elkondens639 451427F.1 Heraf fremstillet el 163 115109F.2 Heraf beregnetbortkøletI pct.476263362531826

produceres mere elektricitet og eventuelt mindre varme, kan Kommunekemi opnå en økonomisk gevinstherved. Den oplyste elvirkningsgrad er forholdsvis beskeden. Hvis elvirkningsgraden skal øges, kræver detinvesteringer i mere effektiv turbine, samt at temperatur og tryk for damp øges. Det vil sandsynligvis ikkekunne bidrage meget netto at forsøge at øge virkningsgraden, der dog må forventes at stige, når nuværendeturbine udskiftes37.Mængden af behandlet affald pr. ansat toppede i 2008 med 927 tons. I 2010 udgjorde mængden pr.medarbejder 814 tons. Tilsvarende toppede driftsindtægterne pr. ansat i 2007 med 1.648.000 kr., og udgør i2010 1.437.000 kr. I 2011 er produktionen /medarbejder dog steget markant.Sammenlignes omkostningerne for behandling af affald ved Kommunekemi med omkostningerne for andreaffaldsbehandlingsanlæg ses, at Kommunekemi har markant højere omkostninger pr. behandlet ton affald.Det kan ikke afvises, at Kommunekemi kan reducere sine omkostninger ved affaldsbehandlingen samt øgesin energiproduktion og dermed salget af energi.Det må også forventes, at afgiften ved forbrænding af farligt affald vil medføre, at Kommunekemi i et ellerandet omfang vil ændre forretningsområde. Jf. også at Kommunekemi blev solgt efter vedtagelsen af afgiftenved forbrænding af farligt affald.Det fremgår også af virksomhedens årsberetning for 2010, at virksomheden arbejder med at ændreforretningsmodellen, så konsekvenserne af afgiften på farligt affald kan imødegås: ”Vores strategiske mål erblevet opfyldt, bortset fra at væksten i 2010 har været negativ på grund af den generelle krise.Kommunekemi har konsolideret sig på det danske marked, og har med succes etableret sig på flereudenlandske markeder. Skattereformens Forårspakke 2.0 lægger en række nye afgifter på behandling affarligt affald, og ændrer vores fremtidige forretningsgrundlag markant. Vi arbejder derfor med at ændreforretningsmodellen, så vi imødegår konsekvenserne her.”.Uanset at Kommunekemi sandsynligvis i et eller andet omfang kan reducere sine omkostninger og ændreforretningsområde, vil virksomheden blive pålagt en ganske betydelig afgiftsbyrde ved forbrænding af farligtaffald. I øjeblikket overvælter virksomheden affaldsvarmeafgiften på varmeaftager, men det er langt frasikkert, at virksomheden også kan gøre dette i samme omfang efter 2015.Tillægsafgiften kan sandsynligvis ikke overvæltes ved det nuværende regelsæt for fastsættelse af varmepriser,andet end i det omfang tillægsafgiften allerede er indehold i substitutionspriser og prisloft, da der ”ikke erplads”, jf. at varmeprisen fastsættes som den mindste af en omkostningsbestemtpris, substitutionsprisen ogprisloftet.Energiafgifterne medfører, at priserne for fossilvarme er højere, hvilket også medfører højere priser foranden varme. Kommunekemi kan således i øjeblikket have overvæltet affaldsvarmeafgiften mere end 100pct.En anden mulighed er, at virksomheden udnytter den varme, der i dag bortkøles til proces. Virksomheden vilda få godtgjort hovedparten af tillægsafgiften, men få uændret bundfradrag.

Beregninger – afgiftens effektAfgiften på farligt affald er endnu ikke fuldt ud indfaset. Alene affaldsvarmeafgiften ved forbrænding affarligt affald er trådt i kraft, og denne overvælter Kommunekemi i øjeblikket fuldt ud på sine varmekunder.Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at se afgiftens effekt i mængden af farligt affald tilbehandling på Kommunekemi. Der er dog regnskabstal for 2010.Nedenstående vil således alene være et skøn foretaget under forskellige forudsætninger. For et mere præcistskøn kræves et indgående kendskab til virksomheden. Et kendskab som alene virksomheden selv er ibesiddelse af. Endvidere kræves et indgående kendskab til prisen for bortskaffelse af farligt affald andresteder i Europa og i resten af verden. Dette er viden, som sjældent er tilgængelig.Nedenstående er alene et sandsynligt skøn på baggrund af økonomiske beregninger.Udgangspunktet for beregningerne vil være, at Kommunekemi uden afgift forsigtig skønnet bortskaffer170.000 tons farligt til en behandlingspris på ca. 1.400 kr./ton i et normalt år.Fremtiden i en verden uden afgift ved bortskaffelse af farligt affald rummer også en usikkerhed ved skøn afmængden af affald. Andre forbrændingsanlæg bortskaffer i større og større omfang også farligt affald, denfolkelige stemning bryder sig ikke altid om import af farligt affald, eksport, fokus på forbrænding i udlandetosv. I nedenstående er udgangspunktet 170.000 tons affald. Denne størrelse er også alene etsandsynlighedsvægtet skøn. Udgangspunktet for Kommunekemi uden afgiften er varierende og afhængigt afganske mange andre faktorer end afgifter.Ved nuværende produktionsmetoder mv. vil Kommunekemi blive belastet med ca. 270 kr./ton i energi- ogCO2-afgift pr. ton farligt affald, som virksomheden bortskaffer inklusive bundfradrag, men ca. 325 kr./t påmarginalen, når man ser bort fra bundfradraget, der er fast. Afgiften kan helt eller delvist overvæltes i prisenfor behandling af farligt affald, men ikke uden at mængderne falder.Nedenstående illustrerer mulige mængdeændringer, hvis afgiften på marginalt 325 kr./ton svarende til ca. 23pct. af behandlingsprisen fører til et mængdefald svarende til en elasticitet på 1,5 -2,5. Der er også vistvirkningen ved en belastning af omkostningerne med 270 kr./t svarende til de gennemsnitlige omkostningerog ved en belastning på 100 kr./t som i dag og 200 kr./t.Tabel 5.24 Mængdeændringer ved forskellige elasticitet og grad af overvæltningElasticitetMarginalafgift0100200270300325Reduktion Ny mængde Reduktion Ny mængde Reduktion Ny mængdeElasticitet -1,5Tons018.00036.00049.00055.00059.000Tons170.000152.000134.000121.000115.000111.000Elasticitet på -2Tons024.00049.00066.00073.00079.000Tons170.000146.000121.000104.00097.00091.000Elasticitet på -2,5Tons030.00061.00082..00091.00099.000Tons170.000140.000109.00088.00079.00071.000

ADAM har en langsigtet elasticitet ved eksport på 1,8. Denne er vægtet af flere varegrupper, og elasticitetener lavere for varegrupper, som ikke er prisfølsomme, og højere for prisfølsomme varegrupper. Hvis farligtaffald er lidt mere prisfølsomt end gennemsnittet, er en priselasticitet på 2 et godt bud.Ved en priselasticitet på 2 og fuld overvæltning, vil Kommunekemi få reduceret mængden af affald tilforbrænding med ca. 80.000 tons eller knap 50 pct.Reduktion på 50 pct. skal ikke opfattes som et centralt skøn, men alene et sandsynlighedsvægtet skøn. F.eks.vil der være en vis sandsynlighed for, at afgiften ikke vil medføre ændringerne i mængderne overhovedet.Det vil f.eks. gælde, hvis behandlingsgebyret fratrukket nettoindtægterne fra salg af el og varme overstigerde variable omkostninger. Og yderligere at virksomheden som i tidligere år vil være i stand til at øgeproduktiviteten kraftigt.Selv om Kommunekemi måske er den eneste konkurrent, der skal betale afgifter, har Kommunekemi vedplacering i Danmark tilsvarende fordele af energiafgifterne på konkurrenternes priser ved salg af el og varme.Ved samme produktivitet og omkostningsniveau som i udlandet burde Kommunekemi kunne klare sig.Det kan heller ikke afvises, at afgiften vil medføre, at Kommunekemi i sin nuværende form vil lukke på sigtidet der ikke reinvesteres i takt med, at produktionsudstyret nedslides.Afgiftens vil sandsynligvis ikke blive 100 pct. overvæltet i behandlingspriserne, da det må formodes, atKommunekemi i et eller andet omfang kan reducere sine omkostninger eller afholde noget af afgiften selv.Det er Skatteministeriets vurdering, at der alene er en mindre risiko for, at afgiften i sig selv vil medføre enlukning af Kommunekemi, om end denne situation ikke kan afvises med sikkerhed, men at afgiften medganske stor sandsynlighed vil medføre en reduktion i mængden af farligt affald, som bortskaffes påKommunekemi. Der er tale om en ganske betydelig afgiftsbyrde, som bliver pålagt virksomheden, så der vilmed stor sandsynlighed også være tale om en betragtelig reduktion i mængden af farligt affald.Hvis Kommunekemi vil lukke, vil det efter Skatteministeriets vurdering være fordi, andre omkostninger endafgifter er virksomheden ugunstig sammenlignet med udlandet.Skatteministeriet har også bemærket, at virksomheden er blevet solgt efter afgifterne er vedtaget. Prisen varca. � mia. kr. Der er næppe nogen rational investor, der vil give � mia. kr. for en virksomhed, der forventesat lukke snart, og hvor aktiverne uden drift af anlæggene næppe har større værdi.Kommunekemi anfører i Årsrapport 2010 ”Skattereformens Forårspakke 2.0 lægger en række nye afgifter påbehandling af farligt affald og ændrer vores fremtidige forretningsgrundlag markant. Vi arbejder derfor medat ændre forretningsmodellen, så vi imødegår konsekvenserne her.”Kommunekemi har en stor ekspertise til bortskaffelse af særlig farligt affald. Jf. at der modtages affald frafjerne egne, hvilket taler for, at virksomheden ikke vil lukke som følge af afgiften på farligt affald, da derfortsat vil være efterspørgsel efter denne bortskaffelse. Kommunekemi er også en forholdsvis arbejdsintensivvirksomhed, jf. omsætningen pr. ansat, hvilket også indikerer, at virksomheden er en videnstung virksomhed.Endvidere er virksomheden placeret ved vandet og tæt ved motorvej, hvilket giver virksomheden en fordel iforhold til transport og modtagelse af farligt affald.

5.6 Andre anlæg, som forbrænder farligt affaldAndre affaldsforbrændingsanlæg, som primært brænder ikke-farligt affald, kan også godkendes tilforbrænding af visse fraktioner af farligt affald. Nogle fraktioner af farligt affald kræver tilføjelser til deeksisterende anlæg, således at affaldet kan hældes direkte i tragten – eksempelvis pga. smittefare - og ikkevia affaldssiloen.Efter oplysninger fra Miljøstyrelsen blev der i 2008 afbrændt ca. 115.000 tons dansk farligt affald i Danmark.Hovedparten (98.000 tons) blev brændt på Kommunekemi. Behandlingen på Special Waste System - i alt ca.3.000 tons - indgår i mængden af brændt affald, Rent teknisk er affaldet på Special Waste System imængdeoplysningerne angivet som ”særlig behandling”.Resten på 4.100 tons farligt affald er blevet forbrændt på almindelige affaldsforbrændingsanlæg, svarende tilknap 6 mio. kr. i provenu i affaldsvarmeafgift.Mængden af farligt affald, som i dag forbrændes andre steder, er sandsynligvis stigende, jf. at flerealmindelige affaldsforbrændingsanlæg har fået tilladelse til at brænde udvalgte fraktioner af farligt affald.Ifølge Skatteministeriets oplysninger kan affaldsforbrændingsanlæg godkendes til at brænde pesticidrester,malingaffald og klinisk risikoaffald. Dvs. fraktioner, som særligt SWS behandler.

Salg af affaldsbehandlingI modsætning til forurening ved udledning af røg og spildevand kan farligt affald lettere fjernes fra kilden.Det er muligt at eksportere farligt affald ud af landet til nyttiggørelse med energiproduktion, hvilket i praksismedfører, at de danske affaldsanlæg ikke ubegrænset kan hæve prisen på behandlingen af farligt affald.Enkelte danske virksomheder behandler også udenlandsk affald, og mængden af udenlandsk affald vil ogsåblive reduceret ved prisstigninger.Definitionen af farligt affald er fastsat i dansk lovgivning, som implementerer EU-lovgivning, hvorfor detikke er muligt at omdefinere farligt affald til eksempelvis ”gift”.Behandlingsvirksomhederne har overfor Skatteministeriet fremført, at det er vigtigt, at Danmark harberedskabskapacitet til bortskaffelse af farligt affald i tilfælde af større fejlproduktioner på danskevirksomheder og ved eksempel ulykker med skibe, hvor der kan opstå større fraktioner af farligt affald.Affaldsrammedirektivets principper om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed kan støtte dette argument38.Ifølge Skatteministeriets oplysninger får behandlingsvirksomheder ikke i dag betaling for at stille dennekapacitet til rådighed, men alene betaling ved behandlingen af affald.Det er foreslået til overvejelse at øge affaldsbehandlingsvirksomheders indtægter ved, at staten betaler fordenne kapacitet.Hvis kapaciteten og hermed ønsket om behandling i Danmark har en værdi for staten, burde det endviderevære muligt for virksomheden at opnå en betaling herfor ved en kommerciel forhandling.Tilsvarende kan virksomheder også betale for beredskabskapacitet. Betalingen bør ske på markedsvilkår afhensyn til EU’s bestemmelser om statsstøtte, da affaldet også kan bortskaffes i udlandet. En betaling fra detoffentlige vil være aktuel, hvis det skal prioriteres, at Danmark har national kapacitet og viden til behandlingaf farligt affald.Der skal ske indsamling af farligt affald og efterfølgende behandling, uanset om behandlingen skal ske her ilandet eller i udlandet. Hvis der kan argumenteres for, at betaling for beredskabskapacitet vil forbedre miljøeteller økonomisk vil være en gevinst, vil det være en god ide. Der kan være en miljøgevinst, hvis mere affaldindsamles eller behandlingen i Danmark er bedre. Økonomisk vil der være en gevinst, hvis dansk behandlinger billigere end transport og behandling i udlandet.En eventuel betaling fra det offentlige ligger ikke inden for Skatteministeriets ressortområde.Man kan sammenfatte forslaget med, at en betaling for at stille kapacitet til rådighed opnået efter enkommerciel forhandling med staten og virksomheder formodentlig ikke er statsstøtte initiativer.Det kan ikke udelukkes, at EU vil godkende, at den danske stat giver statsstøtte til Kommunekemi, men deter vanskeligt at se, hvilke begrundelser der kan overbevise Kommissionen.Et tilskud til berørte virksomheder som følge af ”stranded costs”, vurderes ikke at være relevant, da der ikkeer tale om implementering af ny EU-lovgivning.

Salg af elektricitetSalget af el sker til givne markedspriser. Priserne varierer, men kan ikke påvirkes afaffaldsforbrændingsanlæggene.Der ydes i dag særlige pristillæg til den miljøvenlige elproduktion, der omfatter elproduktion baseret påvedvarende energi.Indtil 2010 blev der udbetalt statstilskud til elektricitet produceret på affaldsbaserede kraftvarmeværker.Ophævelsen af tilskuddet medvirkede til finansieringen af omlægningen af afgiften ved forbrænding affald.Umiddelbart er det vanskeligt at begrunde, at elproduktion ved forbrænding af farligt affald særligt skullevære tilskudsberettiget, hvorfor tilskud til elproduktion ved forbrænding af affald skal omfatte alt affald ogformentlig også el fremstillet ved på kraftvarmeværker ved fossile brændsler.Der er gode muligheder for at lave generelle tilskud til el fremstillet som kraftvarme – hvis anlæggene ereffektive. El fra Kommunekemi fremstilles kun delvist som kraftvarme, og anlægget er i sin helhed næppeeffektivt nok efter EU’s krav.VarmeprisernePrisen ved salg af varme fra affaldsforbrændingsanlæg er fastsat som den mindste af følgende 3:1. den omkostningsbestemte pris2. substitutionsprisen eller3. prisloftet.Prisfastsættelsen har i nogle situationer medført, at det ikke er muligt for affaldsforbrændingsanlæggene atovervælte affaldsvarmeafgiften eller tillægsafgiften, andet end i det omfang afgifterne i forvejen er indregneti substitutionsprisen eller prisloftet.Den kommende forsyningssikkerhedsafgift vil medvirke til, at prisen for affaldsvarme kan hæves.Ønskes særlige vilkår for affaldsvarme, kan der indføres bestemmelser, som giveraffaldsvarmeproducenterne mulighed for at øge prisen for affaldsvarmen. Det skal hertil bemærkes, ataffaldsvarme oftest er forholdsvis billigt sammenlignet med anden varme.Tabel 5.25 Varmepriser ab forbruger inklusive moms og afgifter for udvalgte værker mv.INørre Alslev FjernvarmeværkFjernvarme FynNyborg Forsyning VarmeUllerslev FjernvarmeforsyningLandsgennemsnit (vægtet efter antal værker)BilligsteDyrestekr./MWh kr./GJ5505045945616161921.77215314016515617153492

I ovenstående tabel er varmepriserne pr. 24. februar 2011 afgivet for Nørre Alslev, Nyborg og Ullerslev ogFjernvarme Fyn. Til sammenligning er også angivet landsgennemsnittet samt landets billigste og dyrestevarme.Varmeprisen ligger under landsgennemsnittet alle 4 steder – Nørre Alslev, Nyborg, Ullerslev og FjernvarmeFyn.En eventuel ændring af varmeforsyningsloven kan indeholde bestemmelser om, at afsætning af affaldsvarmealtid skal have 1. prioritet i forhold til anden varme i kombination med, at princippet om substitutionspriserikke gælder, men alene prisloftet.En sådan bestemmelse vil klart give SWS en fordel men næppe Kommunekemi, hvis pris i forvejen er overprisloftet for central fjernvarme og fjernvarme fra andet end decentral gasvarme.Hvis Nyborg bliver udlagt til at blive forsynet med naturgas i stedet, vil salg til dette prisloft giveKommunekemi en gevinst og afværge et senere tab.Dette vil medføre en prisstigning for varmekunderne. Varmen vil dog ikke blive dyrere end i områder, hvorprisloftet for dentralcentral gaskraftvarme i dag er afgørende for prisen for affaldsvarmen, da prisloftet netoper fastsat med baggrund i gennemsnitlige varmepriser.Hvis affaldsvarme får fortrinsret frem for anden varme, kan dette bremse udviklingen af alternativer, som idag er billigere end affaldsvarmen – f.eks. overskudsvarme og geotermisk varme. Hvis affald eventuelt påsigt bliver en knap ressource, kan en eventuel fortrinsret for affaldsvarmen også fortrænge langt flerealternativer.Regelsættet vedrørende hvilke områder, der er udlagt til hvilke typer varme, er henhørende under Klima- ,Energi- og Bygningsministeriet, og der er næppe hjemmel i reglerne for at varmeplanlægningen til at tagehensyn til affaldsværkers ønsker om at sælge varme til højere priser.Fradrag for bortkølingFlere affaldsforbrændingsanlæg kan særligt om sommeren ikke afsætte hele den producerede mængde varme,da der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter den.Bortkølet varme indgår i afgiftsgrundlaget for CO2- og tillægsafgiften dog med et fradrag i denafgiftspligtige mængde ved opgørelse af tillægsafgiften baseret på mængden af bortkølet varme i 2008.Bundfradrag beregnes som mængden af den bortkølede varme i 2008 fratrukket en mængde svarende til 10pct. af summen af den producerede elektricitet og den producerede varme, inklusive bortkølet varme i 2008.Fradraget kan dog ikke overstige to gange produktion af elektricitet i 2008.Et øget bundfradrag skal vedrøre alle affaldsforbrændingsanlæg og ikke alene anlæg, som afbrænder farligtaffald, hvorfor det provenumæssigt kan blive uforholdsmæssigt dyrt.Speciel Waste System vil ikke drage nytte af et øget bundfradrag, da alene en ganske lille mængde afvirksomhedens producerede varme bortkøles. Kommunekemi har nedbragt mængden af bortkølet varme fra476 TJ i 2008 til 318 TJ i 2010. Eller fra knap 24 pct. af den indfyrede mængde til ca. 19,5 pct.Reduceres de 10 pct. til 5 pct. vil det give Kommunekemi en gevinst på ca. 2 mio. kr.

Ændrede bestemmelser for bundfradrag for bortkøling vil medføre lempelser for andreaffaldsforbrændingsanlæg, der er større.Afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiftenAfgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften er mængden af solgt varme samt eget forbrug. Afgiftsgrundlagetfor tillægsafgiften er solgt varme samt bortkølet fratrukket et bundfradrag.Tillægsafgiften indekseres ikke, hvorimod affaldsvarmeafgiften følger indeksering af de andre energiafgifter.Dvs. størrelsen på tillægsafgiften vil med tiden blive udhulet, hvilket ikke er tilfældet foraffaldsvarmeafgiften. Hermed vil også værdien af bundfradraget blive udhulet.Tabel 5.15 viser afgiftsgrundlaget for 2010 for henholdsvis affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften.Kommunekemi har siden 2008 reduceret mængden af bortkølet varme fra 476 TJ til 318 TJ. Dette som følgeaf mindre forbrændt affald samt et større salg af varme fra virksomheden. Dette ændrer som anført ovenforikke på størrelsen af bundfradraget, men værdien heraf bliver også udhulet.Hvis denne tendens fortsætter for Kommunekemi, vil virksomheden kunne opnå en afgiftsbesparelse, hvistillægsafgiften ved ændring af lovgivningen hæves, og affaldsvarmeafgiften tilsvarende reduceres, jf. attillægsafgiften ikke indekseres, samt at der gives et bundfradrag i forhold til tillægsafgiften.Regningen for en omlægning vil skulle betales af affaldsforbrændingsanlæg uden elproduktion og/eller hvorafgiftsgrundlaget for tillægsafgiften ikke reduceres.Den gældende afgift tager i sin nuværende udformning hensyn til eventuelle større varmetab ihøjtemperaturanlæg, da afgiften lægges på output varme og ikke på energiindholdet i det indfyrede affald.Omlægning af afgiften ved forbrænding af affaldVed den gældende afgift ved forbrænding betales der afgift efter energiindholdet.Denne udformning er umiddelbart den billigste løsning for Kommunekemi sammenlignet med enmængdeafgift pr. ton, jf. at virksomheden i snit er belastet med ca. 270 kr./ton forbrændt affald og 325kr./ton på marginalen, hvor afgiften typisk udgør ca. 400 kr./ton for almindelige affaldsforbrændingsanlæg.Det kunne overvejes, at omlægge energiafgiften helt eller delvist til en udledningsafgift, således at afgiftenpålægges eventuel skadelig udledning ved forbrænding af affald. Skatteministeriet har sammenlignetemissionerne af TOC (organiske kulstofforbindelser), HCl (saltsyre) og støv fra et enkeltaffaldsforbrændingsanlæg med emissionerne fra Kommunekemi. Umiddelbart er emissionerne pr. tonforbrændt affald højest hos Kommunekemi, hvorfor en udledningsafgift sandsynligvis også særligt vilramme Kommunekemi. Dette er i sig selv ikke overraskende, da virksomheden behandler farligt affald medhøje koncentrationer af farlige stoffer.Skatteministeriet har ikke pt. et forslag til, hvorledes en afgift på udledning kan udformes eller til selveafgiftsgrundlaget.En omlægning af afgiften på farligt affald til en afgift på produktion af farligt affald vil medføre en afgift påalt affald produceret i Danmark. Udenlandsk affald vil således kunne behandles uden produktionsafgiften iDanmark. Energibeskatningen kræver, at der skal svares afgift af kulbrintebrændsler, hvorfor affald med etindhold af kulbrinter fortsat skal være omfattet af energiafgifterne. Efter Skatteministeriets oplysninger vil

BemærkningerVurderes ikke at være muligt pga. EU'sstatsstøtteregler og Energibeskatningsdirektivet.Endvidere har den tidligere fritagelse for farligtaffald i nogle situationer medført uhensigtsmæssigeafgiftsmæssige incitamenter.Ifølge affaldsrammedirektivet bør den enkeltemedlemsstat som udgangspunkt have tilstrækkeligkapacitet til behandling af eget affald. En sådanbetaling skal muligvis godkendes af EU, men vilafhænge af, hvordan ordningen skrues sammen.Det kan overvejes at lade affaldsvarmenprisfastsætte som den mindste af prisloftet og denomkostningsbestemte pris.Kan medføre dyrere varme end andre steder i landet,og vil primært hjælpe SWS.Vil kræve, at affaldsvarmen får fortrinsret frem foranden billigere varme.Et større bundfradrag vil også lempe for almindeligeaffaldsforbrændingsanlæg, og kan væreuforholdsmæssigt dyrt ved større ændringer.Værdien af bundfradraget opretholdes.Omlægningen vil blive betalt afaffaldsforbrændingsanlæg hvor mængden afbortkølet varme ikke reduceres.Skatteministeriet har pt. ikke et forslag til enudledningsafgift. En udledningsafgift vilsandsynligvis ramme farligt affald hårdere end andetaffald, da farligt affald indeholder flere skadeligestoffer end andet affald.Denne rabat eksisterer allerede ved den gældendeafgift, da afgiftsgrundlaget er den produceredevarme og ikke energiindholdet i det indfyrede affald.

BilagBilag I Beskrivelse af farligt affaldFarligt affald er defineret i Bekendtgørelse om affald (”affaldsbekendtgørelsen”) nr. 224 af 23. marts 2011, §3, stk. 11, nr. 1, nr. 21 som:”Affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i bilag 2, og som udviser éneller flere af de farlige egenskaber, som er angivet i bilag 4”.I forhold til at klassificere affaldet som farligt eller ikke-farligt er det vigtigst at vurdere, om affaldetopfylder kriterierne angivet i bilag 4. Det anses kun som vejledende, at affaldet er markeret som farligt affaldi bilag 2.Bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen omfatter EU’s liste over affald. Farligt affald er i listen fremhævet med fedskrift, og hver affaldstype er angivet ved en EAK-kode (Europæisk Affalds Katalog).Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om et stof eller en genstand er omfattet af definitionen og dermedfarligt affald, jf. § 4, stk. 2 i affaldsbekendtgørelsen.Affald kan have forskellige egenskaber, som gør det farligt. Disse kan være af enten fysisk, sundhedsmæssigeller miljømæssig karakter. Eksempler på fysiske egenskaber er eksplosiv eller brandnærende, menssundhedsmæssige egenskaber er, at affaldet kan være ætsende eller kræftfremkaldende. Endeligt kan affaldetvære økotoksisk, dvs. være giftigt for miljøet. Affald kan således godt klassificeres som farligt pga.arbejdsmiljørelaterede egenskaber, uden at det nødvendigvis udgør en fare for miljøet.En samlet oversigt over egenskaber fremgår af tabel 1 i affaldsbekendtgørelsens bilag 4. For at vurdere, omaffaldet er farligt, skal man således forholde sig til, om affaldet indeholder stoffer, der besidder deegenskaber, der gør affald farligt. Herefter skal man vurdere, om disse stoffer forekommer i en koncentration,der gør affaldet farligt. Disse koncentrationsgrænser fremgår af tabel 2 i bilag 4.Affald vil altid skulle klassificeres som farligt, hvis det har et flammepunkt mindre end eller lig med 55� C.Som princip gælder også, at affald af et kemisk stof eller produkt, som er klassificeret eller mærket somfarligt, også vil være farligt affald. En ændring i kemikalielovgivningen vil således have betydning forklassificering af affald. Da det hidtidige klassificeringssystem for kemikalier for nylig er blevet ændret, erklassificeringsreglerne for affald samt den europæiske affaldsliste nu under revidering.ShredderaffaldShredderaffald fremkommer som produktionsaffald på virksomheder, der neddeler en række metalholdigeprodukter, f.eks. biler eller hårde hvidevarer. Hvor farligt det shredderaffald, der kommer ud afshredderanlægget, er, afhænger af hvilke materialer og stoffer der tilføres. Det er derfor ikke entydigt, omaffaldet er farligt eller ej, men ud fra et forsigtighedsprincip er det besluttet, at shredderaffald iudgangspunktet vurderes som farligt affald.Hvis en producent af shredderaffald mener, at dennes affald ikke er farligt, kan producenten vælge atdokumentere dette med en analyse af det konkrete affald, og herved vil det konkrete affald ikke længerevære klassificeret som farligt affald.

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet et forprojekt39til analyse af shredderaffald i forhold til farlighed. Projektetindeholder en litteraturgennemgang af eksisterende danske og udenlandske analyser af shredderaffald for atvurdere farligheden samt tre konkrete analyser af shredderaffald. Det kan ikke på baggrund af projektetkonkluderes, at shredderaffald entydigt ligger over eller under de grænseværdier, som er betydende for, omaffaldet er farligt.Beskrivelse af typer, mængder og affaldsproducenterEn oversigt over de fraktioner og mængder af farligt affald fra danske kilder, der produceres og behandles iDanmark, er givet i tabel 1 for år 2007 og 2008. Disse mængder er således ekskl. import og eksport, medundtagelse af fraktionerne ”bly-batterier” og ”røggasaffald fra affaldsforbrændingsanlæg”, idet eksporten afdisse fraktioner også er medtaget i tabellen.Tabel 1. Behandling af farligt affald fra direkte kilder, samt fra affaldsforbrændingsanlæg 2007 og 2008, angiveti tons.AffaldsfraktionOparbejdning20072008Forbrænding20072008Deponering20072008Særlig behandling200720082007Total2008

Tabel 2 Virksomheder, som årligt producerer mere end 2 tons affald2008 DanmarkWaste transfersFacility Namea.h. nichro Haardchrom A/SA/S Dansk Shell - RaffinaderietA/S Jydsk Aluminium IndustriA/S Jydsk Aluminium IndustriAalborg PortlandAarhusKarlshamn Denmark A/SAffaldscenter GøttrupAffaldscenter Rom I/SAGA A/SAir Liquide Danmark A/SAlfa Laval Nakskov A/SALK-Abelló A/SAltuglas International Denmark A/S (Repsol)AluScan A/SAMCOR FLEXIBLES Denmark A/SARDAGH GLASS HOLMEGAARD A/SArla Foods A.m.b.a. Slagelse MejericenterArla Foods amba - HocoArla Foods AmbA AKAFAArla Foods Amba Christiansfeld MejericenterArla Foods amba Danmark ProteinArla Foods Amba Hobro MejericenterArla Foods Amba Holstebro FlødeostArla Foods Amba Holstebro mejeriArla Foods amba Nr. Vium MejeriArla Foods Amba Taulov mejeriArla Foods amba, Rødkærsbro MejeriAXELLIA PHARMACEUTICALS ApSBavarian Nordic A/SBjerringbro ForniklingBornholms AffaldsbehandlingBrødrene Hartmann A/SCeropa A/SCGB Eloxering ApSCHEMBO PRODUCTION LTD. A/SCheminova A/SChempilots a/sChem-TecChr. Hansen A/S - AvedøreCLEANODAN ApSHazardous, domesticTotal(tons)131.024157612241.01150511.3351521836813710738790011556104433121278433394828689.14988529260Recovery(tons)-77---98892351522-1---5-1--------8--------9----Disposal(tons)139471576122491341611.100-163681271073878951145610443312478433394828689.14088529260

2008 DanmarkWaste transfersFacility NameCM Jernvarer Odense A/SColoplast A/SColoplast SkumplastproduktionDAKA A.m.b.a.DAKA A.m.b.a.Daka AmbaDalum Papir A/Sdamixa a/sDamolin A/S, Fur (depot)Dan Color A/SDANAPAK FLEXIBLES A/SDANAPAK FLEXIBLES A/S - HorsensDan-Foam A/S, Holmelund-afdelingenDanfoss A/SDanisco A/SDanish Crown A.m.b.a.Danish Crown A.m.b.a.DANISH CROWN AMBADANISH CROWN AMBADanish Crown AMBA - EsbjergDanish Crown AMBA - SkærbækafdelingenDanish Crown AMBA - SønderborgDANISH CROWN AMBA SæbyDANISH CROWN AMBA SvineslagterietDankalkDANSK OLIE GENBRUG - DOG - A/SDansk Olie Genbrug A/SDansk Overflade Teknik A/SDansk Overflade Teknik A/SDanSteel A/SDjursland SpildoliedepotDNP Denmark A/SDONG A/S, SkærbækværketDONG Energy A/S - NybroDONG ENERGY POWER A/SDONG ENERGY POWER A/SDONG ENERGY POWER A/SHazardous, domesticTotal(tons)23018542563335715861517062.2501946253103943153896.260180570358445107101092156Recovery(tons)----33-529----70-----------53896.260321204445-79992156011-342586151-62.250194625310394310--148569154-10-Disposal(tons)2301854256--

DONG ENERGY POWER A/SDONG ENERGY POWER A/S2008 DanmarkWaste transfersFacility NameDONG ENERGY POWER A/SDONG ENERGY POWER A/SDONG ENERGY POWER A/SDONG ENERGY POWER A/SDONG ENERGY POWER A/SDONG Energy Power A/S - Oil TerminalsDONG Energy Power A/S - Stenlille GaslagerDONG Energy Power A/S - StigsnæsværketDONG Energy Power A/S - SvanemølleværketDong Energy Power A/S Grenaa KraftvarmeværkDONG Olierør A/S, Råolierørledningen ogråolieterminalenDuferco Danish Steel A/SECCO SKO A/SEgmont Magasiner A/SElopak Denmark A/SEnerginet.dk, Ll Torup NaturgaslagerEsbjerg Galvano Industri A/SFakse LossepladsFeF Chemicals A/SFeltengård I/SFerrodan A/SFF SKAGENFredericia Skibsværft A/SGalvano ApsGerringe DeponeringsanlægGPV Chemitalic A/SGrenå KalkværkGrindsted affalds- og genbrugscenterH. J. Hansen Genvindingsindustri A/SH. Lundbeck A/SH.J. Hansen Hadsund A/SHADERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A/SHaldor Topsøe A/S Katalysator-DivisionenHALS METAL A/SHammershøj TeglværkHerning Forchromning ApS

HØJSLEV TEGLVÆRK A/SHorsens Kraftvarmeværk A/SHTH - Køkkener A/S2008 DanmarkWaste transfersFacility NameHYDROGEN I/SI/S Fælles Forbrænding,HobroI/S REFA - AffaldsforbrændingI/S Reno-NordIndulakJAI Overfladebehandling A/SJernstøberiet Dania A/SJunckers Industrier A/SK. Balling-Engelsen a/sKarstensens Skibsværft A/S (Malerhal)Karstensens Skibsværft A/S (Værft)KNUDMOSEVÆRKETKommunekemi A/SKoppers Denmark A/SL 90 AffaldsforbrændingLantmännen Danpo A/S, Aars.Lars Andersens Kalklejer A/SLEO Pharma A/SLogstor A/SLossepladsen Reno-Nord I/SM. Lange Galvano A/SMåbjergværketMåde DeponeringsanlægMekoprint A/SMetropak A/SMicro Matic A/SMidtjydsk Fornikling & ForchromningMidtjydsk Fornikling & ForchromningMidtjydsk Fornikling & Forchromning A/SMiljøcenter HasseløMonier A/SMontana MøblerNordanic Chrom A/SNordic OverfladebehandlingNordic Sugar NakskovVolstrup Teglværk

2008 DanmarkWaste transfersFacility NameNovo Nordisk A/S - BrogårdsvejNovo Nordisk A/S - HillerødNovo Nordisk A/S - KalundborgNovo Nordisk A/S - MåløvNovozymes A/S - BagsværdNovozymes A/S - FuglebakkenNovozymes A/S - KalundborgOdense Galvano Industri I/SOdense Nord MiljøcenterOdense Staalskibsværft A/SOmann Jun´s Møbelfabrik A/SOMYA A/S Stevns kridtbrudOneseal A/S & MR-PlastORSKOV YARD A/SØstdeponi AffaldsbehandlingPALSGAARD A/SPharmaZell Denmark A/SpK Chemicals ASPlus A/SPOLYPEPTIDE LABORATORIES A/SPolyprintPri-Dana Elektronik A/SRockwool A/SRødby KloakserviceRoskilde Galvanisering A/SRoyal Unibrew A/SSaint-Gobain Isover A/SSapa Profiler A/SScan-Hide A.m.b.aScanpan A/SSilkeborg KRAFTVARMEVÆRK A/SSkagen lossepladsSkive Renovation 4SSkjern Papirfabrik A/SHazardous, domesticTotal(tons)2331813.75011535910715556.73073161192.19459297234344741014931797520533183965182.71096567520----482.710965-5331839647---6331105113-1.110--11-4591234-1-493-179--Recovery(tons)52-2.180-Disposal(tons)1811811.5701152824255.6207316-92.190--296-34473101-

2008 DanmarkWaste transfersFacility NameStatens Serum InstitutStatoil A/S raffinaderiStena Aluminium A/SSTENA JERN & METAL A/SSTENA JERN & METAL A/SSun Chemical A/SSydjysk ElgalvaniseringSYNTESE A/STajco Production A/STHOMAS JULL OLSENTinby A/SToelt LossepladsTrappefabrikken A/STrevira Neckelmann A/S Synt. FiberTRIPLENINE FISH PROTEIN A.M.B.A.Triplenine Fish Protein AMBATULIP FOOD COMPANY P/STULIP FOOD COMPANY P/STulip International P/SUldalls Jernstøberi A/SVald. Birn A/SVarmecentralen HostrupsgadeVattenfall A/S FynsværketVattenfall A/S NordjyllandsværketVEJEN KRAFTVARMEVÆRK A/SVejle GenbrugsterminalVelskin ApsViborg Kraftvarmeværk A/SWÄRTSILÄ Danmark A/SWeber maxit a.s HingeWeber maxit a.s. ØlstWIENERBERGER A/SHazardous, domesticTotal(tons)1574.81011.00511.20042.300305463.90026822111.120718778558530186331.2274518081641516912663247-5180--1101671246-----------Recovery(tons)147-10.40011.20042.300--3.900--Disposal(tons)104.810605--30546-26822111.12071877855853018611.1804--81630522-

De virksomheder, der eksporterer mere end 2 tons farligt affald, er listet i tabel 3. Det er ikke muligt atopgøre mængderne på fraktions- eller typeniveau.Tabel 3 Virksomheder med eksport af farligt affald på mere end 2 tons årligtÅr 2008, DanmarkWaste transfersFacility NameAffaldPlus Næstved ForbrændingsanlægAffaldscenter Århus, ForbrændingsanlæggetAVV I/S Hjørring ForbrændingBornholms AffaldsbehandlingChem-Tecdamixa a/sDanfoss A/SDONG ENERGY POWER A/S KøgeKraftvarmeværkForbrændingsanlægget EnergienGPV Chemitalic A/SHorsens Kraftvarmeværk A/SI/S AmagerforbrændingI/S Fælles Forbrænding,HobroI/S Kraftvarmeværk ThistedI/S Reno-NordI/S VestforbrændingKNUDMOSEVÆRKETKommunekemi A/SL 90 AffaldsforbrændingMåbjergværketMidtjydsk Fornikling & ForchromningØstkraft Produktion A/SRenosyd I/SSØNDERBORG FORNIKLING A/SSønderborg KraftvarmeværkSPECIAL WASTE SYSTEM A/SSvendborg KraftvarmeværkVald. Birn A/SVEJEN KRAFTVARMEVÆRK A/SHazardous, transboundaryTotal3.1607.7903.720390121552112.7901.840882.30018.500-1.1802.62016.500-2.0905.7902.870191.9801.8108876406890511.100Recovery Disposal---39012155211--88-18.500-----1.070--191.980-8--890--3.1607.7903.720----2.7901.840-2.300--1.1802.62016.500-1.0205.7902.870--1.810-876406-511.100

Bilag II EU-regler og farligt affaldTransportforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald(transportforordningen), der regulerer grænseoverskridende overførsel af affald, sondrer ikke direkte mellemfarligt affald og ikke-farligt affald – men mellem affald listet på bilag III (den grønne liste) og IV (denorange liste). Farligt affald vil typisk være listet på bilag IV eller ulistet.For så vidt angåroverførsler mellem Danmark og landene indenfor EU og EFTAkan overførsler affarligt affald tilnyttiggørelsestort set foregå uhindret. Der gives således i artikel 12 kun begrænsedemuligheder for de involverede lande for at gøre indsigelse mod sådanne overførsler. Forbrænding af affaldpå anlæg for kommunalt fast affald, dvs. forbrænding af almindeligt husholdningsaffald, anses fornyttiggørelse, hvis en vis energieffektivitet opnås. Danske anlæg opfylder normalt dette krav. Iflg.Transportforordningen skal kommunalt indsamlet blandet affald importeres eller eksporteres efter reglernefor bortskaffelse, uanset det modtagende affaldsforbrændingsanlægs energieffektivitet. Dvs. det er ikkemuligt at eksportere blandet kommunalt indsamlet affald.Medforbrænding af affald, dvs. forbrænding af affald i f.eks. cementovne eller kulkraftværker, betragtes altidsom nyttiggørelse, jf. EU Domstolens afgørelse fra 200340.For så vidt angårfarligtaffald, sondres der mellem, hvorvidt affaldet indeholder stoffer, der er underlagtkrav om destruktion eller ej. Persistente organiske miljøgifte (”POP-stoffer”) samt HFC- og CFC-gasser skaldestrueres, når de bliver til affald, hvilket betyder, at det primære formål med at forbrænde disse stoffer erdestruktion. Overførsler af farligt affald indeholdende stoffer, der skal destrueres, klassificeres derfor sombortskaffelse.Denne klassificering er uafhængig af, hvilket anlæg affaldet skal behandles på.Med hensyn til overførsler tilbortskaffelsegælder princippet om nærhed og selvforsyning. Det betyder, atdet i vidt omfang er muligt for EU’s medlemslande selv at regulere dette, herunder ved et helt eller delvistforbud.Danmark har i bekendtgørelse nr. 1618 af 15. december 2010 om overførsel af affald indført et genereltforbud mod import og eksport af affald til bortskaffelse (bl.a. deponering og forbrænding udenenergiproduktion). Dog således, at det er muligtat importere og eksporterefarligt affaldtil såkaldte D 10-operationer, hvilket vil sige forbrænding pålandjorden (jf. § 10, stk. 1, nr. 2),ogat eksportere og importere affald, hvor der ikke findes egnede bortskaffelsesmuligheder, og affaldetfremstilles i så begrænsede mængder, at oprettelsen af nye, specialiserede bortskaffelsesanlæg indenfor dette land vil være uøkonomisk (jf. § 10, stk. 2, nr. 1).

Det er dog efter transportforordningens artikel 41, stk. 4, og den danske bekendtgørelses § 10, stk. 1, nr. 1tilladt at importere affald til Danmark, såfremt der i afsendelseslandet ikke findes egnedebortskaffelsesmuligheder, og affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, at oprettelsen af nye,specialiserede bortskaffelsesanlæg inden for dette land vil være uøkonomisk. Der skal således ske enforudgående særskilt godtgørelse af, at afsenderlandet ikke selv har kapacitet.For så vidt angår overførsler ind og ud af EUtil nyttiggørelse,bestemmer forordningens artikel 36, at det erforbudt at eksportere farligt affald til nyttiggørelse til ikke-OECD lande. Eksport til OECD-lande er såledestilladt, jf. artikel 38.Efter forordningens artikel 43 er import af affald til nyttiggørelse tilladt, når det kommer fra OECD-landeeller fra lande, der er parter til Basel konventionen – og herunder altså også farligt affald.AffaldsdirektivetDe generelle bestemmelser om behandling af affald er fastsat i affaldsdirektivet41, og disse bestemmelsergælder som udgangspunkt også for farligt affald. Farligt affald defineres i affaldsdirektivet som affald, derudviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i direktivets bilag III, f.eks. eksplosiv,brandnærende, letantændeligt, sundhedsskadeligt, kræftfremkaldende mv.Dvs. at anses en fraktion i en medlemsstat for at være farligt affald, da bør samme fraktion i andremedlemsstater anses for at være farligt affald.Affaldsrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved affaldsbekendtgørelsen42.

Bilag III. Nationale regler og farligt affaldAffaldsbekendtgørelsenAffaldsbekendtgørelsen definerer farligt affald43som affald, som er opført på og markeret som farligt affaldpå listen over affald i bekendtgørelsens bilag 2, og som udviser én eller flere af de farlige egenskaber, som erangivet i bilag 4. Listen i bilag 2 er ikke udtømmende, og som farligt affald anses endvidere affald, somudviser egenskaber, som er angivet i bilag 4.Affaldsbekendtgørelsens kapitel 10 angiver, hvordan virksomheder, som frembringer farligt affald ellertransporterer farligt affald samt mæglere og forhandlere af farligt affald, skal anmelde eller registrere farligtaffald. Det fremgår endvidere, hvorledes affaldet skal håndteres.Det er kommunalbestyrelsen, som afgør om affald er farligt affald efter affaldsbekendtgørelsen44.Kommunale ordninger (regulativer)Det følger af affaldsbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde og vedtage regulativer omordninger for affald produceret af husholdninger og virksomheder i kommunen på baggrund af deparadigmer, der er bilagt bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 19 og bilag 9 og 10.I standardregulativet for husholdningsaffald er der i § 18 en kort definition af farligt affald og afsnit omhvem ordningen gælder for, beskrivelse af ordningen, beholdere, kapacitet for beholdere, anbringelse afbeholdere, anvendelse og fyldning af beholdere, renholdelse af beholdere, afhentning af farligt affald ogøvrige ordninger. Disse afsnit udfyldes af kommunen, idet nogle dele skal udfyldes, mens andre er frivilligeat udfylde.I standardregulativet for erhvervsaffald er der i § 12 en ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald, derindeholder afsnit om hvad, der er ikke-genanvendeligt farligt affald, hvem ordningen gælder for og enbeskrivelse af ordningen. Disse afsnit udfyldes af kommunen, idet nogle dele skal udfyldes, mens andre erfrivillige at udfylde. Der er i standardregulativet givet eksempler på, hvad der kan forstås ved farligt affald,samt beskrivelse af, hvordan farligt affald skal emballeres, opbevares og håndteres med henvisning til desærlige regler om farligt affald fra virksomheder, der gælder efter bekendtgørelsens kapitel 10.Kollektive ordninger (producentansvar)De kollektive ordninger sørger for, at udtjent elektrisk og elektronisk udstyr og udtjente bærbare batterierindsamles og behandles miljømæssigt korrekt. Elskrot skal indsamles og håndteres med det formål, at dersker genanvendelse af de forskellige indgående materialer. Oparbejdning og genanvendelse af elskrot beståraf en lang række processer, som kan foregå både i Danmark og i udlandet. I Danmark vil det som regel væreden første manuelle demontering, hvor en del af farlige komponenter udtages mhp. genanvendelse ognyttiggørelse. Derefter bliver resten shreddet (maskinel neddeling til mindre materielfraktioner), mens denegentlige genanvendelse foretages på større anlæg i udlandet.45

Bilag IV Genanvendelse af farligt affaldGenanvendelse af farligt affald i DanmarkI 2008 blev genanvendt i alt 68.500 tons farligt affald, jfr. tabel i afsnittet om modtageanlæg. Heraf blev ca.31.500 tons genanvendt af Dansk Oliegenbrug ApS og ca. 20.000 tons på Gunnar Lunds Olieservice.Eksport af farligt affald til genanvendelseDer blev i 2009 eksporteret ca. 71.000 tons farligt affald til genanvendelse. Størstedelen udgøres af,forskellige typer batterier og akkumulatorer (ca. 17.000 tons), behandlet træ (ca. 13.000 tons),elektronikaffald (ca. 10.000), spildolie (9.000 tons), ulistet organisk affald, som indeholderkobberforbindelser (ca. 7.000 tons), glasaffald fra billedrør (ca. 4.000 tons) samt ulistet affald tilmetalgenanvendelse (4.000 tons). Endelig eksporteres der ca. 5.000 tons behandlet træ til forbehandlingsåsom sortering, knusning, sammenpresning, pelletering, tørring, neddeling, konditionering, ompakning,adskillelse, blending eller blanding inden genanvendelse eller nyttiggørelse.Import af farligt affald til genanvendelseMængden af farligt affald, der blev importeret til genanvendelse udgjorde i 2009 ca. 45.000 tons. En stor delaf dette var mineralolie og blandinger af vand og olie (ca. 34.000 tons). Herudover var der ca. 6.000 tonssure og basiske opløsninger og ca. 1.300 tons kabler, der indeholder farlige stoffer.

Bilag V Indsamling og behandling på genbrugsstationer, modtagestationer ogmodtageanlægIndsamlingen af farligt affald foregår på flere forskellige måder. Husholdningerne afleverer deres farligeaffald på de kommunale genbrugsstationer, eller får det afhentet af affaldsselskaberne ude ved husstandene.Virksomheder kan aflevere op til 200 kg farligt affald på genbrugsstationen. Ved større mængder indsamlesdet af specialiserede modtagestationer, hvorfra det køres til modtageanlæggene. Derudover kanindsamlingsvirksomheder også indsamle virksomhedernes farlige affald og enten køre det til enmodtagestation, eller direkte til modtageanlæggene. Endelig foregår der også en transport mellemmodtageanlæggene, idet de ikke har mulighed for at behandle alle de former for farligt affald de modtager.Et flow-diagram over strømmene af farligt affald vises på figuren nedenfor. Bemærk at import og eksportikke er medtaget.Eksport sker fra producenter, indsamlere, modtagestationer og modtageanlæg. Import sker antageligt tilmodtageanlæg.Figur 1 Flow diagram over strømmene af farligt affald

modtagestationerne samles affaldet i større enheder inden videreforsendelse, og mange stationer har ligeledesanlæg til at separere olie og vand.Generelt modtager stationerne alle former for farligt affald, dog ikke radioaktivt, eksplosivt eller patologiskaffald. Hvilke typer farligt affald stationerne konkret modtager, afhænger af deres miljøgodkendelser.Det affald, som modtagestationerne modtager, stammer fra både virksomheder og private. Det er vanskeligtat sige, hvordan affaldet fordeler sig mellem disse to kilder, men det skønnes på baggrund af information frakilder i branchen, at 30-40 % af affaldet stammer fra genbrugspladser og andre kommunaleindsamlingsordninger, mens resten stammer fra virksomheder.GenbrugsstationerBaseret på data fra knap halvdelen af landets genbrugsstationer, blev der i 2010 opsamlet ca. 12.000 tonsfarligt affald (ekskl. trykimprægneret træ og asbest). Noget af affaldet fra genbrugsstationerne går direkte tilbehandling på Kommunekemi, mens andet opsamles på modtagestationerne, inden det sendes videre tilslutbehandling på modtageanlæggene.ModtagestationerModtagestationerne modtager det farlige affald, og sender det til viderebehandling hos godkendte behandlerei ind- og udland, f.eks. Kommunekemi. Behandleren vælges ud fra affaldstype, behandlingsform, pris oglogistik. Flere af modtagestationerne fungerer dog også som modtageanlæg, der behandler affaldet. Dissemodtagestationer/anlæg modtager derfor også affald fra andre modtagestationer og modtageanlæg, der harfraktioner af farligt affald, som de ikke selv er i stand til at behandle. Især Kommunekemi modtager storemængder farligt affald fra andre modtagestationer og modtageanlæg.Miljøstyrelsen har i tabellen nedenfor forsøgt at opgøre mængderne af farligt affald, der indleveres påmodtagestationerne for farligt affald. Mængderne er dels hentet fra ISAG, dels fra modtagestationernesårsberetninger.Det har ikke været muligt at fastlægge strømmene af affald mellem de forskellige modtagestationer, ogderfor vil en del af affaldet blive talt med flere gange. Det har ikke været muligt at finde mængderne, derindsamles af ALFA specialaffald.

Tabel 6. Modtagne mængder af farligt affald 2008Modtageanlæg 20084-S, Skive-Egnens Renovationsselskab I/S [Spøttrup]Affaldsvarmeværk I/S Fælles Forbrænding [Hobro]AV Miljø [Hvidovre] (1)Avv-Genbrugscenter [Hjørring]BOFA [Rønne]Dan-Rens I/S [Herning]Dansk OlieGenbrug ApS [Kalundborg]Den kontrollerede losseplads [Esbjerg Ø]ELEKTRO MILJØ A/S [Vejle]FJ Seperation [Roskilde]Forbrændingsanlæg Århus Nord [Århus N]Forbrændingsanlæg AVV [Hjørring]Genbrugsterminalen [Vojens]Gunnar Lunds Olieservice A/S [Esbjerg]H.J. Hansen - Aalborg [Aalborg]H.J. Hansen - Holstebro [Holstebro]H.J. Hansen - Middelfart [Middelfart]H.J. Hansen Genvindingsindustri [Odense C]H.J. Hansen Hadsund [Hadsund]Hals Metalsmelteri [Hals]Hans Frisesdahl A/S [Vejen]Hasselø Nor Deponeringsplads [Nykøbing F.]Horsens Kraftvarmeværk A/S [Horsens]I/S Amagerforbrænding [København S]I/S Fynsværket [Odense C]I/S Reno Syd (Forbrændingsanlæg) [Skanderborg]I/S Reno-Nord [Aalborg Øst]Jysk Miljørens A/S [Galten]Kolding Affaldsvarmeværk [Kolding]Kommunekemi A/S [Nyborg]LHG Group A/S [Holstebro]Losseplads AVV [Hjørring]Marius Pedersen - Aalborg [Aalborg]Marius Pedersen - Århus [Århus]Marius Pedersen - Esbjerg [Esbjerg Ø]Marius Pedersen - Kolding [Kolding]Marius Pedersen - Rødekro [Sønderborg]Marius Pedersen (Herning) [Herning]Marius Pedersen (Rødovre) [Rødovre]Meldgaard Miljø-Genbrug ApS [Aabenraa]Nordforbrænding [Hørsholm]Odense Nord Losseplads [Odense N]Østdeponi [Herning]Ravnshøj Losseplads [Frederikshavn]Renoflex [København S]Renovadan Miljøservice (Ganløse + Uggerløse) A/S [Stenløse]Renovest I/S [Løgstør]Rockwool A/S [Hedehusene]Sorteringsanlægget [Odense C]Special Waste System A/S (fra l/1-1998) [Nørre-Alslev]Svendborg kommunes Forbrændingsanlæg [Svendborg]Tandskov Losseplads [Silkeborg]Toelt Losseplads [Kvistgård]U. F. Teknik (Gunnar Lund Olieservice) [København S]Udholm Losseplads [Pandrup]Glatved losseplads (1)Sum, tonsGen000090031.4650600000420.1619221811724.57100005990002.37273022313121930000601503400008.3480068.515Frb0000000000011.85000000006200002.86008.100055897.9770000000000382000000000000000111.792Dep1336.477059.133050042000000000000068537000018.453003.34801000000200113.96428460510700001.174300627.703231.937Srl002700006490001.97800000000000004.1070004.90206.814000000000000000053003.103412000022.288Opl00000000000000000000000000000000130000000000000000000000013Sum1336.4772704.5899564931.465426001.97811.850420.1619221812344.5716853704.1072.86059926.5544.902558110.51173132231312213382113.96428466516770343.1034121.174308.3486352.295

Bilag VI Ulovlig håndtering (f.eks. dumping)Der findes i lighed med andre affaldstyper ikke nogen opgørelse over mængderne af farligt affald, somhåndteres udenfor det officielle system for farligt affald, f.eks. i form af opblanding med almindeligt affald,ukontrolleret afbrænding, udledning til kloaksystemet/recipient eller ulovlig dumping.Miljøstyrelsen har rettet henvendelse til Dakofas netværk for farligt affald for at høre, hvorvidt de harerfaring med, at farligt affald håndteres udenfor det officielle system, f.eks. ved dumpning. Netværket beståraf repræsentanter fra kommunerne, behandlingsanlæg for farligt affald, brancheorganisationer,modtageanlæg, transportører, rådgivere, mv., og udgør således et bredt udsnit af branchen for farligt affald.Netværket blev endvidere spurgt om, hvad de forventer en øget afgift vil betyde for håndteringen af detfarlige affald. De decentrale enheder i Miljøstyrelsen (MST Århus, Odense og Roskilde) er blevet adspurgtom det samme.Branchen vurderer, at der finder en mindre grad af ulovlig håndtering sted, f.eks. i form af sammenblandingmed det ikke-farlige affald, ukontrollerede afbrændinger eller direkte udledning til recipient. Det erimidlertid ikke muligt at vurdere det præcise omfang, idet det sjældent opdages. Oplysningerne fra branchener derfor ikke baseret på kendskab til konkrete ulovlige forhold, men i stedet til ”hvad man hører rundtomkring”. Den generelle vurdering er da også, at der finder ulovlig håndtering sted i et mindre omfang, menat det ikke opfattes som et problem. De decentrale enheder i Miljøstyrelsen er ikke bekendt med sager omulovlig håndtering af farligt affald fra de virksomheder, de fører tilsyn med. Miljøstyrelsen vurderer, at detdanske system for håndtering af farligt affald generelt er velfungerende.Adspurgt om konsekvenserne af en afgiftsforøgelse er et af svarene fra branchen, at omfanget af ulovligdumping og håndtering som ikke-farligt affald kan blive øget, afhængig af afgiftsstørrelsen, men at det erusikkert. Det vil formentlig have større betydning, om det er nemt, at få affaldet korrekt bortskaffet.En afgift kan måske også medføre, at der vil blive foretaget en mere kritisk sortering af det farlige affaldinden bortskaffelsen, således at det kun er de fraktioner, som reelt er farlige, der afleveres som farligt affald.Miljøstyrelsen vurderer på den baggrund, at der ikke er grundlag for at antage, at ulovlig håndtering af farligtaffald vil forekomme i mærkbart højere omfang end hidtil.

Bilag VII Forventninger til fremtidige bortskaffelsesmetoderShredderaffaldEt af indsatsområderne i regeringens affaldsstrategi '10 er fremme af miljøeffektiv teknologi påaffaldsområdet og øget genanvendelse. Miljøstyrelsen har derfor igangsat et partnerskab for shredderaffald.Formålet med partnerskabet er at skabe en platform for strategisk samarbejde om udvikling af regulering(behandlerkrav forventes i 2012) og teknologi samt forretningsudvikling i relation til genvinding ognyttiggørelse af ressourcerne i shredderaffaldet. I forhold til udvikling af ny teknologi må det forventes, atder vil opstå en restfraktion, der skal deponeres fremover, men det er uvist, om denne fraktion vil væreklassificeret som farligt affald.To projekter om metode for udnyttelse af shredderaffald har fået tilskud fra annoncerunde 2010 iMiljøteknologi-handlingsplanen. Projekterne afrapporteres i efteråret 2011. Der er endvidere mulighed for atsøge tilskud til projekter om shredderaffald igen i annoncerunde 2011. Frist for indsendelse af projektforslager september 2011.RøggasrensningsaffaldMiljøministeriet støtter under ”Miljøeffektiv Teknologi 2010” to projekter, der sigter mod øgetressourceudnyttelse af røggasrensningsaffald (RGA) fra forbrændingsanlæg. I dag har vi i Danmark ingenbehandlingsmuligheder for denne affaldstype, hvorfor det sendes til enten Tyskland eller Norge tildeponering. I 2009 udgjorde denne affaldstype ca. 150.000 tons.Formålet med det ene projekt er at behandle RGA på en sådan måde, at den mængde, der skal deponeres,reduceres. Dette gøres ved at ”vaske” RGA med et saltholdigt, vandigt materiale og herefter udskille salte ogtungmetaller. Desuden testes udvaskningsegenskaber for behandlet RGA, og det undersøges i projektet, omder er genanvendelsesmuligheder for de to produkter (tungmetaller og salt), der foruden behandlet RGAdannes ved behandlingsprocessen.Projektet forventes afsluttet foråret 2012.Det andet projekt har et tilsvarende formål, men behandlingen foregår ved elektrodialytisk udvinding aftungmetallerne. Dette projekt forventes færdiggjort ved udgangen af 2012.Det er endnu for tidligt at sige om de metoder, der testes i de to projekter, vil kunne udvikles tilfuldskalaanlæg.Der er også tidligere forsket i forskellige måder at behandle RGA på, men ingen af metoderne er blevetudviklet til fuldskalaanlæg. En væsentlig årsag er formentlig, at sikkerheden for at kunne modtage de storeaffaldsmængder, der kræves for at have en rentabel behandling, ikke har været til stede.De nævnte projekter om shredder- hhv. røggasrensningsaffald er på et stadie, hvor der reelt ikke er muligt atsige andet, end at mulige metoder er under udvikling. Det er derfor for tidligt at bedømme mulig succes,opskalering og økonomi.Regeringens affaldsstrategi '10I regeringens affaldsstrategi '10 er der en målsætning om i 2012 at stille behandlingskrav til shredderaffaldog dermed fremme en teknologiudvikling, der vil give øget genanvendelse og energiudnyttelse af affaldet ogsamtidig betyde en reduktion af affaldsmængderne til deponering.

Direktiver om bil- og elektronikaffald - krav til genanvendelseseffektivitetEU har stillet krav om en genanvendelseseffektivitet for bilskrot i Direktiv 2000/53/EF, som bliveryderligere skærpet i ELV-direktiv 2015. EU stiller desuden krav til genanvendelseseffektivitet forelektronikaffald/elskrot udmøntet i den danske Elektronikaffaldsbekendtgørelse50. De seneste opgørelserover genbrugs-, genanvendelses- og nyttiggørelsesraterne for udtjente køretøjer (bilskrot) fra Eurostat viser,at både Danmarks genbrugs- og genanvendelsesandel samt genbrugs- og nyttiggørelsesandel ligger på 82 pct.for 2007, men er steget til henholdsvis 83 pct. og 83 pct. for 2008. Efter det oplyste fra Miljøstyrelsen, er dersåledes et stykke igen, før Danmark kan nå 2015 kravene om henholdsvis 85 pct. genanvendelse og 95 pct.nyttiggørelse.Rådsbeslutning og direktiv om deponering - risiko for, at shredderaffald ikke kan deponeres i DKI Rådsbeslutningen fra 2003 (2003/33/EF) og deponeringsdirektivet fra 1999 (1999/31/EF), som erimplementeret i deponeringsbekendtgørelsen, er der grænseværdier for udvaskningen af en rækketungmetaller og opløst organisk kulstof samt for faststofindholdet af total organisk kulstof. Dissegrænseværdier har væsentlig betydning for deponering af shredderaffald, da det ifølge de oplysninger,Miljøstyrelsen har modtaget fra shredderproducenterne ikke pt. er entydigt, om shredderaffald genereltoverholder grænseværdierne. Hvis ikke de overholdes, vil shredderaffaldet ikke kunne deponeres pådeponeringsanlæg for farligt affald, men skal deponeres på underjordiske deponeringsanlæg. Der findesingen underjordiske deponeringsanlæg i Danmark. Bilag IIX Afgifter mv. ved bortskaffelse af farligt affald –historik.

Bilag IIX Afgifter mv. ved bortskaffelse af farligt affald - historikIndførelsen af afgift på affald – mængdeafgiftenAffaldsafgiften blev indført med virkning fra 1. juli 1987 som en del af miljøbeskyttelsesloven51.Virksomheder, som modtog affald omfattet den kommunale renovationsordning, skulle svare afgift af altaffald, som blev tilført virksomhederne. Der skulle svares afgift af både affald til forbrænding og tildeponering. Afgiften udgjorde 40 kr./ton tilført affald med fradrag for fraført affald.Lov om afgift af affald og råstofferI 1989 fik afgiften på affald sin egen lov52. Kredsen af registreringspligtige virksomheder blev udvidet til atomfatte virksomheder, der modtog alle former for affald til deponering og forbrænding efter kommunalanvisning. Det fremgik dog af lovbemærkningerne, at reglerne svarede til de gældende regler imiljøbeskyttelsesloven. Administration og opkrævning af affaldsafgiften blev overført til toldvæsenet.Afgiftsniveauet blev forhøjet til 130 kr./ton affald.Fritagelsen for visse fraktioner af farligt affald og kompensationsordningenI 199253blev afgiften forhøjet til 195 kr./ton for affald til deponering og til 160 kr./ton for affald tilforbrænding. Virksomheder, som modtog affald fra udlandet, blev gjort registreringspligtige. Visse anlægblev fritaget for registreringspligt, og kunne derfor modtage affald afgiftsfrit. Bl.a. blev anlæg tilforbrænding af specielt sygehusaffald, specielle anlæg til destruktion af olie- og kemikalieaffald ogdeponeringsanlæg til olie- og kemikalieforurenet jord fritaget for registreringspligten. Anlæggene var alenefritaget for registreringspligten, hvis anlæggene ikke modtog andet afgiftspligtigt affald.Kompensationsordningen blev indført i 1990 med hjemmel i samme lov, og gav vissegenanvendelsesvirksomheder delvis kompensation for den affaldsafgift, der blev betalt ved bortskaffelse afaffald fremkommet ved virksomhedernes oparbejdning af genanvendelige materialer. Virksomheder, somfragmenterede jern, var omfattet af kompensationsordningen.Kompensationsordningen blev indført efter ønske fra Genvindingsbrancherådet i forbindelse medafgiftsstigningen. Begrundelsen fra Genvindingsbranchen var, at affaldsafgiften ville fjerne det økonomiskegrundlag og herved reducere genanvendelsen, da afgiften ikke kunne overvæltes på produkterne, som skullekonkurrere med nye jomfruelige materialer.I 1996 betalte genvindingsvirksomhederne 40 kr./ton deponeret affald i afgift, i 1997 steg beløbet til 180kr./ton som følge af den generelle forhøjelse.Folketinget ophævede ordningen med virkning fra 1. januar 1998, på baggrund af en indstilling fra ettværministeriel udvalg, der fandt, at kompensationsordningen modvirkede et af de overordnede formål medaffaldsafgiften. Genvindingsvirksomhederne skulle herefter betale samme afgift som andre virksomheder.Fritagelse for farligt affaldMed virkning fra 1997 blev afgiften forhøjet til 335 kr./ton affald til deponering, 210 kr./ton affald vedforbrænding med elproduktion og 260 kr./ton affald ved anden forbrænding.515253

Farligt affald blev fritaget for afgift ved tilførsel til registrerede anlæg, så almindeligeaffaldsforbrændingsanlæg kunne brænde farligt affald uden afgift. Anlæg til forbrænding af kliniskrisikoaffald, specielle anlæg til destruktion af farligt affald og anlæg til deponering af olie-, kemikalie-, ellertungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter blev helt fritaget for registreringspligten.Afgift på affald var sammen med andre miljøafgifter på dette tidspunkt blevet underlagt Skatteministeriet.Vurdering af konkurrenceforholdene for danske shreddervirksomhederI 1998 blev affaldsafgiften forhøjet til 375 kr./ton affald til deponering, 280 kr./ton affald ved forbrændingmed elproduktion og 330 kr./ton affald ved anden forbrænding.Under behandlingen af lovforslaget i Folketinget rettede Genvindingsindustrien henvendelse til FolketingetsSkatteudvalg og bestred nogle af Skatteministeriets oplysninger bl.a. om eksporten af affald.Genvindingsindustriens fremførte, at forhøjelsen i 1998 og 1999 havde ført til en kraftig nedgang iaktiviteten på grund af eksport af formateriale. Som følge heraf undersøgte Skatteministeriet ogMiljøstyrelsen shredderbranchen nærmere.Konklusionen på undersøgelsen var, at der efter udenrigshandelsstatistikken ikke kunne ses nogen stigning imængderne af ubehandlet skrot, der sendtes til udlandet. Yderligere viste undersøgelsen, at de danskevirksomheder havde en transportmæssig fordel ved dansk skrot i forhold til udenlandske virksomheder, samtat de udenlandske gebyrer for affaldsdeponering var højere end de danske. Yderligere henvistes til, atSverige stod foran indførelse af afgift på affald, der deponeres. Der var således ikke økonomisk nogen grundtil, at dansk skrot skulle søge til udlandet, selv om der i Danmark betaltes afgift af shredderaffald. Faldet iaktiviteten blev ikke bestridt, men forklaredes ved, at priserne for jern og metal var faldet, hvilket førte til, atfærre mængder tilførtes industrien. Der regnedes med, at der var ca. 100.000 tons shredderaffald årligt.Genvindingsindustrien bestred undersøgelsen herunder, at der skulle være fejl i udenrigshandelsstatistikken.Afgift på farligt affald – Miljøprojekt 607 fra 2001Ved Miljøprojekt nr. 607 fra 2001 vurderer Niels Dengsøe fra Aarhus Universitet afgiftsfritagelsen for farligtaffald. Rapporten anbefaler en afgift på farligt affald, da afgiften vil øge incitamentet til genanvendelse i enbranche uden megen konkurrence ved bortskaffelse af farligt affald.Der er i dag sandsynligvis en større konkurrence ved bortskaffelse af farligt affald, da der er kommet flereaktører på markedet.Omlægning af affaldsforbrændingsafgiftenFra 1. januar 201054blev afgiften ved afbrænding af affald omlagt fra en mængde afgift pr. ton til en afgift påenergi og CO2. Omlægningen betyder, at affaldsforbrændingsafgiften ikke længere opkræves efteraffaldsafgiftsloven, men er overført til kulafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven.Afgift på farligt affaldFra 1. januar 2010 og til 1. januar 2015 indfases afgiften på farligt affald, og farligt affald er pr. 1. januar2015 afgiftsmæssigt sidestillet med andet affald55.

Farligt affald er fritaget for afgift ved deponering til og med 2011. Afgiften ved deponering af farligt affalder i perioden 2012 til 2014 160 kr./ton affald. Fra 1. januar 2015 er afgiften 475 kr./ton som ved deponeringaf andet affald.Der skal ske betaling af affaldsvarmeafgift fra 1. januar 2010 og tillægsafgiften samt CO2-afgift fra 1. januar2015 ved forbrænding af farligt affald som for andet affald.Oprindeligt havde regeringen foreslået, at afgiften ved deponering af farligt affald skulle stige til 475 kr./tonallerede i 2013. Dette medførte en henvendelse fra Affald Danmark56, som foreslog, at forhøjelsen afdeponeringafgiften først skete med virkning fra 2016, da Stena Metall A/S på daværende tidspunktundersøgte mulighederne for en anden behandlingsform for shredderaffald end deponering. Disseundersøgelser kunne ikke færdiggøres inden 2013.Som følge heraf samt oplysninger fra andre virksomheder valgte regeringen at udsætte den fulde afgift veddeponering af farligt affald indtil 2015.En afgift ved deponering af farligt affald vil fremme incitamentet til at finde andre metoder til behandling affarligt affald – eksempelvis genanvendelse eller nyttiggørelse med energiproduktion.Endvidere fjernes afgiftsincitamentet til at blande ikke-farligt affald med farligt affald.Indførelse af affaldsvarmeafgiften 1999Med virkning fra 1. januar 1999 blev den såkaldte affaldsvarmeafgift indført57som en del af kulafgiftsloven.Affaldsvarmeafgiften blev indført i forbindelse med stigninger i de almindelige afgifter på fossile brændslerfor at undgå at give for stort incitament til fordel for affaldsbaseret varmeproduktion samt for at modvirkeden øgede tilskyndelse til forbrænding af affald frem for genanvendelse.Afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften er den mængde af varme, der leveres fra forbrændingsanlægget.For virksomheder, hvor energiindholdet i affaldet ikke opgøres på basis af måling af mængden af varme mv.kan afgiftsbetalingen dog ske på grundlag af affaldets vægt. Den mulighed bruges dog næsten aldrig.Den afgiftspligtige mængde opgøres som energiindholdet i den varme, der produceres iforbrændingsanlægget målt umiddelbart ved anlægget. Afgiftspligten omfatter såvel leverancer af varme tilandre forbrugere som eget forbrug af varme produceret ved affaldsforbrænding. I praksis er der ikke svaretafgift af bortkølet varme.For varmeværker, der også benytter andre brændsler end affald, opgøres den afgiftspligtige energimængdeefter fradrag for energiindholdet i de andre brændsler. Den afgiftspligtige energimængde foraffaldsvarmeafgiften bliver her opgjort som leverancen af varme ab værk fratrukket summen afenergiindholdet i de andre brændsler ganget med varmevirkningsgrad.

I perioden 2008 til 2015 reguleres affaldsvarmeafgiften årligt med 1,8 pct.58. Denne regulering følgerreguleringen for andre energikilder, se også afsnittet vedrørende tillægsafgiften. Ved implementeringen afenergiaftalen fra 200859blev affaldsvarmeafgiften forhøjet, og afgiftssatsen var 13,1 GJ/ton i 2008.Indførelse af tillægsafgiften 2010Fra 1. januar 2010 blev afgiften ved afbrænding af affald omlagt fra en mængdeafgift til en afgift på energiog CO2. Omlægningen betyder, at affaldsforbrændingsafgiften ikke længere opkræves efteraffaldsafgiftsloven, men er overført til kulafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven60.Baggrunden for forslaget var især, at den daværende afgiftsstruktur for affaldsbrændsler og fossile brændslerset under ét kunne medføre, at affaldsstrømmene påvirkes, således at affald ikke blev bortskaffet, hvor detvar mest effektivt med hensyn til udnyttelse af affaldets energi.Formålet med omlægningen var at gøre affaldsforbrænding mere omkostningseffektiv, hvilket erensbetydende med en velfærdsøkonomisk gevinst. Omlægningen forbedrer afgiftsstrukturen, idet affaldetfremover pålægges stort set samme afgifter som fossile brændsler. Med omlægningen vil afgifterne dermedblive mere neutrale i forhold til, hvor affald brændes af.I lovforslaget blev der indsat regler, som skulle modvirke uønskede højere varmepriser for varmekunder pågrund af omlægningen.Tillægsafgiften er en afgift pr. GJ brændværdi i affald, som forbrændes (input). Tillægsafgiften udgør ipraksis 26,5 kr./GJ varmeproduktion (uden røggaskondensator).Tillægsafgiften og affaldsvarmeafgiften skal ses i sammenhæng med kulafgiften.Energiafgiften for kul, gas, og olie kraftvarme, hvor 120 pct.-reglen benyttes:58,4 kr./GJ/1,2 = 48,6 kr./GJ, hvor 58,4 kr./GJ er energiafgiften for kul efter kulafgiftsloven.Tillægsafgift (31,8/1,2)AffaldsvarmeafgiftI alt på affaldsvarme leveret26,5 kr./GJ22,1 kr./GJ48,6 kr./GJ

Bilag IX Afgiftsreglerne i dagDeponering af affaldAfgiften ved deponering af affald er 1. januar 2010 forhøjet til 475 kr./ton. Deponeringsafgiften indekseresikke.Afgiften på farligt affald til deponering indfases i perioden 2012 til 2014 ved en reduceret afgiftssats på 160kr./ton. Fra 1. januar 2015 pålægges farligt affald til deponering samme afgift som andet affald til deponering.Ved fraførsel af affald fra deponeringanlæg opnås godtgørelse for betalt afgift. Efter gældende regler har detdog ikke betydning for farligt affald i praksis, da man først godtgør afgiften efter hvor meget afgiften var pådeponeringstidspunktet. For farligt affald vil det således være en afgiftssats på o kr.Affaldsvarme- og tillægsafgiftenAfgiften ved forbrænding af affald er fastsat efter afgifterne ved forbrænding af fossile brændsler. Afgiftenpå kul mv. er pr. 1. juli 2011 58,4 kr./GJ. Afgiften på kul beregnes af input, hvor afgiften af affald beregnesaf den producerede varme.Affaldsvarmeafgiften er pr. 1. juli 2011 48,6 kr./GJ, tillægsafgiften udgør 31,8 kr./GJ. Fradraget iaffaldsvarmeafgiften opgøres som tillægsafgiften delt med 1,2. Alt i alt bliver afgifterne ved forbrænding afaffald, som det fremgår af nedenstående tabel.Tabel 7 Affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften pr. 1. juli 2011Energiafgift på kul mv.Energiafgift på fossil kraftvarme ved kraftvarmefordel på 1,2 (58,4 GJ/1,2)Afgift på affaldsvarme--tillægsafgiften 31,8 ved kraftvarmefordel på 120 pct.affaldsvarmeafgiftenkr./GJkr./GJkr./GJkr./GJkr./GJ58,448,748,626,522,1

Affaldsvarmeafgiften betales af leveret varme, hvor tillægsafgiften betales af leveret t varme samt afbortkølet varme.Opgørelse af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiftenAfgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften opgøres efter bestemmelserne i kulafgiftslovens § 5, stk. 2–4.Anlæg, som alene fyrer med afgiftspligtigt affald, opgør den afgiftspligtige varme, som den varme, derproduceres til forbrug. Den producerede varme skal måles. Ved produceret varme forstås den mængde varme,som leveres ab værk med tillæg af eget forbrug. Bortkølet varme skal ikke medregnes til grundlaget foraffaldsvarmeafgiften.Anlæg, som fyrer både med afgiftspligtigt affald og andre brændsler, skal korrigere den afgiftspligtige varmefor energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85.Der er vedtaget61en valgfri metode til at opgøre afgiftsgrundlaget ved hjælp af den såkaldte røggasmetode.Røggasmetoden sikrer, at affaldsforbrændingsanlæg i højere grad kan betale afgift afhængigt af anlæggenes

virkningsgrad, i det mængden af iltfri røggas er proportional med affaldets energiindhold. Ordningen erendnu ikke sat i kraft.Opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiftenAfgiftsgrundlaget for tillægsafgiften opgøres efter bestemmelserne i kulafgiftslovens § 5, stk. 4-16.Reglerne om tillægsafgiften er delt op afhængigt af, om de omhandler et anlæg, der er CO2-kvoteomfatteteller ej. Det skyldes, at de CO2-kvoteomfattede virksomheder skiller sig ud derved, at de opgør brændværdieri anvendte brændsler.Som ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften skal der ske fordeling af brændsler til varmeog til el samt fradrag for afgiftsfritagne brændsler.Affaldsforbrændingsanlæg er som udgangspunkt i dag ikke omfattet af CO2-kvoter.Ved produceret varme fra anlæg, som ikke er CO2-kvoteomfattede, forstås den mængde varme, som leveresab værk med tillæg af eventuelt eget forbrug. For disse anlæg gælder dog, at ved opgørelse af denafgiftspligtige mængde for tillægsafgiften (og eventuel CO2-afgift) skal bortkølet varme fraaffaldsforbrænding som udgangspunkt medregnes til produceret varme. Bortkølet varme er varme fraanlægget, som kunne være leveret fra virksomheden eller nyttiggjort i virksomheden, hvis der havde væretbrug for det, men som i stedet er blevet afgivet til omgivelserne.Ikke kvote-omfattede virksomheder, som brænder affald, kan få en lempelse i forhold til bortkøling.Lempelsen ydes som et fradrag i bortkølet varme. Fradraget opgøres som mængden af den bortkølede varmei 2008, men fratrukket en mængde svarende til 10 pct. af summen af den producerede elektricitet og denproducerede varme, inklusive den bortkølede varme, i 2008. Fradraget i den bortkølede varme kan dog ikkeoverstige to gange produktionen af elektricitet i 2008. Der er tale om et bundfradrag, som ikke påvirkes f.eks.af fremtidige reduktioner i mængden af bortkølet varme.Hvis virksomhederne har installeret røggaskondensatorer i disse anlæg, kan de betale afgifterne af etreduceret afgiftsgrundlag på betingelse af, at varmen fra røggaskondensatorer udgør mindst 7 pct. afanlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Hermed er der givet et incitament tilbedre energiudnyttelse via brug af røggaskondensatorer udenfor CO2-kvotesektoren.Den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales tillægsafgift, divideres med 1,2, når der ikke foretagesopgørelse af den faktiske brændværdi i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, og der ikke produceresbåde varme og elektricitet.Afgift af NOx, svovl og CO2Fra 1. januar 2010 skal der svares afgift af kvælstofoxider62. Afgiften udgør i 2011 5,1 kr./kg NOx, ogafgiften indekseres årligt.Affaldsforbrændingsanlæg skal måle udledningen af NOx.

Der skal også svares svovlafgift ved afbrænding af affald. Der kan enten svares afgift efter mængden afaffald eller efter mængden af SO2, som udledes af skorsten. Satsen er fra 1. januar 2011 9,7 kr./ton affald.Ved måling udgør afgiften 10,7 kr./kg SO2.Ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes som brændsel, er med virkning fra 1. januar 2010 pålagt CO2-afgift63. Ved ikke-bionedbrydeligt affald forstås affald fra fossile kilder, bl.a. plast. CO2-afgiften skal forværker uden for kvotesektoren beregnes af brændsler til både elproduktion og varmeproduktion.Forbrænding af farligt affald er fritaget indtil 2015. CO2-afgiften indekseres årligt.For ikke kvotevirksomhederne skal afgiftsgrundlaget opgøres ud fra den indfyrede mængde affald og enstandardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ. Denne sats svarer til, at ca. 10 pct. af affaldet er af fossiloprindelse.Pr. 1. januar 2011 er afgiften 158,2 kr./ton CO2.Fra 1. januar 2015 vil i det mindste de store affaldsforbrændingsanlæg blive kvoteomfattet. Her opgøres defaktiske CO2 udledninger. Anlæg, der er specialiseret i forhold til farligt affald bliver ikke kvoteomfattet.Det forventes jf. målinger og forsøg, at der udledes ca. 37 kg CO2 pr. GJ, eller væsentligt mere end standardværdier på 28,34 kg CO2 pr. GJ, der anvendes i dag.Fradrag for tillægsafgiften og affaldsvarmeafgiftenAffaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften er energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjortdele af afgifterne for affaldsvarme anvendt til procesformål og elproduktion. Derimod godtgøres afgifternevedrørende rumvarme inkl. varmt brugsvand som udgangspunkt ikke.For ikke-momspligtig virksomhed og private husholdninger kan der ikke opnås godtgørelse.Bestemmelserne for godtgørelse af affaldsvarme- og tillægsafgiften svarer til bestemmelserne forgodtgørelse for andre brændsler. Det er dog en forudsætning for godtgørelse, at der er sket en overvæltningaf afgifterne i varmepriserne.Forsyningssikkerhedsafgiften 2020Når forbruget af fossile brændsler falder som følge af energieffektivisering og mere vedvarende energi,falder statens indtægter fra fossile brændsler som kul, gas og olie.For at finansiere dette provenutab har regeringen (R-S-SF) i ”Vores Energi” fra november 2011 foreslået enforsyningssikkerhedsafgift udformet som en energiafgift på alle brændsler til rumvarme.Den nærmere udformning af forsyningssikkerhedsafgiften fastlægges ved den konkrete udmøntning i etlovforslag. Dog vil afgifter på VE-varme stige 7,5 kg/GJ mere end afgiften på fossil-varme, herunderaffaldsvarme.

Internationale bindinger på energibeskatningBeskatning af mængdeafgiften ved forbrænding af affald til en afgift efter energiindhold medfører, atafgiften ved forbrænding af affald skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i EU’senergibeskatningsdirektiv64.Endvidere skal afgifterne på affald som anden lovgivning være i overensstemmelse med EU’sstatsstøtteregler.Eventuelle ændringer af eksisterende lovgivning skal ske inden for rammerne fastsat af EU.EU’s energibeskatningsdirektivDanmark kan ikke frit fastlægge sin energibeskatning, men er underlagt internationale bindinger.EU direktiver fastlægger en fælles struktur for beskatning af elektricitet, olie, kul, naturgas mv. Dette sker iform af en ramme, som i relativt fleksible termer angiver afgiftsgrundlaget, måden hvorpå afgiften beregnes,og hvordan der kan gives mulighed for lempelser i afgiften mv.Efter energibeskatningsdirektivet forstås ved energiprodukter (artikel 2, nr. 1) forskellige produkterafgrænset ved henvisninger til EU's nomenklatur. Alle disse produkter er som udgangspunkt afgiftspligtige.Minimumsafgiften for nogle af produkterne fremgår direkte af direktivet. Andre produkter pålægges sammeafgift som tilsvarende energiprodukter.Herudover indeholder energibeskatningsdirektivet 2 opsamlingsbestemmelser65:-”Ud over de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i stk. 1, beskattes produkter, der er bestemt tilanvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof, eller som tilsætnings- eller fyldstof imotorbrændstof, med den sats, der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof.Ud over de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i stk. 1, beskattes ethvert andet kulbrintebrændstof,bortset fra tørv, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel tilopvarmning, med den sats, der er fastsat for det tilsvarende energiprodukt.”

Dvs. alle produkter, som kan anvendes som motorbrændstof, er som udgangspunkt omfattet af afgiftspligten.Alle kulbrintebrændstoffer – bortset fra tørv – er som udgangspunkt også afgiftspligtige ved anvendelse sombrændsel til opvarmning.I minimumsafgiftssatserne kan indregnes den samlede energibeskatning, som medlemsstaterne har valgt atanvende (ekskl. moms). For Danmark er det således summen af CO2- og energiafgiften, der skal opfyldeminimumssatsen. Para-fiskale afgifter (herunder PSO) indgår ikke i minimumssatsen.Skatteministeriet bad den 26. februar 2009 Kommissionen om at tilkendegive sin opfattelse af en danskafgiftsfritagelse for farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, med indhold af kulbrinter (f.eks. plastik), deranvendes som brændsel, idet problemstillingen var, om der er hjemmel til en sådan fritagelse ienergibeskatningsdirektivet. I den forbindelse blev der også spurgt om, hvorvidt der ville kunne anvendes endifferentieret afgiftssats for denne type farlige affald efter artikel 5 i direktivet.64

Den 16. april 2009 svarede Kommissionen, at affald med indhold af kulbrinter, der anvendes som brændsel,skal beskattes i henhold til energibeskatningsdirektivet. Endvidere tvivlede Kommissionen på, at der vilkunne anvendes en differentieret afgiftssats for affaldet efter artikel 5 i energibeskatningsdirektivet, da detkræver, at energiproduktet giver miljømæssige fordele.Affald, som anvendes som brændsel til opvarmning, med et indhold af kulbrinter må derfor antages at væreomfattet af energibeskatningsdirektivets bestemmelser.Endvidere ses det ikke muligt på baggrund af Kommissionens udmeldinger at pålægge farligt affald enlavere afgift end andet affald.StatsstøtteSelv om Energibeskatningsdirektivet giver adgang til at gennemføre differentieringer og afgiftsfritagelser ienergibeskatningen, sætter direktivet ikke Traktatens bestemmelser om statsstøtte ud af kraft.Dette betyder, at hvis et medlemsland gennemfører differentieringer og afgiftsfritagelser i overensstemmelsemed Energibeskatningsdirektivet, skal differentieringer og afgiftsfritagelser fortsat godkendes efterstatsstøttereglerne. I forbindelse med forhandlingerne om Energibeskatningsdirektivet afgav Kommissionendog en erklæring om, at man ville strække sig langt i forhold til at statsstøttegodkende differentieringer ogafgiftsfritagelser, der er i overensstemmelse med Energibeskatningsdirektivet.Andre bindingerFra forskellige handelstraktater mv. (WTO, EU, OECD etc.) er der bindinger på anvendelsen af afgifter vedimport og eksport. Restriktionerne er gældende i forhold til både EU- og tredjelande.Som følge heraf anses det ikke for muligt at lægge afgift på affald til eksport. Omvendt kan det være muligtat lægge afgift på produktionen af affald. Dette ændrer dog ikke på, at affald med indhold af kulbrinterfortsat vil være omfattet af energibeskatningsdirektivet, når affaldet anvendes som brændsel. En afgift påproduktionen af farligt affald vil som udgangspunkt alene omfatte danske produceret affald og ikkeudenlandsk.Det er ikke muligt ud fra objektive grundlag at fastlægge den mængde energi/udledning af CO2,der ermedgået til produktion af den enkelte vare. Det er ligeledes ikke muligt at skelne mellem, om den anvendteenergi er produceret ved fossilt brændsel, naturgas, vindmøller mv. Miljøbelastningen er dermed ikkeidentisk for samme mængde energi.På denne baggrund kan den indirekte afgiftsbelastning på produktionen af forskellige varer ikke afløftes vedeksport, og man kan ikke pålægge importerede varer afgift svarende til f.eks. gennemsnitsbelastningen pådansk producerede varer.Afgifter i andre landeFlere lande i Europa har afgift ved deponering af affald, herunder oftest også ved deponering af farligt affald.Færre lande synes at have en afgift ved forbrænding af affald.I nedenstående gives eksempler på afgifter i vores nabolande. Opremsningen er ikke udtømmende.SverigeSverige har en afgift på 435 skr./ton svarende til knap 360 dkr./ton ved deponering af affald. Farligt affald –andet end radioaktivt affald, synes omfattet af den svenske afgift. Noget tyder dog på, at eksempelvis

shredderaffald i praksis ikke er omfattet af deponeringsafgiften i Sverige. Shredderaffald i Sverige sorteresefter Skatteministeriets oplysninger i 2 fraktioner (en lettere brændbar del og en tung fraktion), hvor den enefraktion brændes sammen med slam fra rensningsanlæg, og den tunge fraktion anvendes til afdækning pålossepladser, hvor afdækning er fritaget for den svenske deponeringsafgift.UKDen 1. april 2011 stiger afgiften ved deponering i UK til £ 56 svarende til knap 475 kr./ton. Der synes ikke atvære særlige fritagelser for farligt affald. Beton, mursten mv. kan deponeres til en lavere afgift.Estland og LetlandEstland og Letland har varierende afgifter ved deponering af affald, herunder også farligt affald.Tyskland,Ifølge Skatteministeriets oplysninger har Tyskland ingen forbundsafgift ved forbrænding eller deponering afaffald.Deponering af shredderaffald i andre landeIfølge Skatteministeriets oplysninger har Finland og Tyskland i dag forbud mod deponering af shredderaffald.Finland har indført et forbud mod permanent deponering af shredderaffald, og shredderaffaldet bliver iøjeblikket midlertidigt deponeret, men skal på sigt bortskaffes på anden vis, når der findes alternativer tildeponering.Tyskland har ligeledes et forbud mod deponering af shredderaffald. Shredderaffaldet oparbejdes, hvorefteren fraktion brændes og restfraktionen deponeres i minegange, der efter tysk lovgivning anses fornyttiggørelse. Denne form for håndtering af affaldet er som følge af emballering af affaldet og transportenned i minen dyrere end ved deponering.Sammensætning og klassificering af shredderaffald kan afvige i forhold til den danske sammensætning.

Bilag X Sammenspillet med afgift på andre energikilderAffaldsvarme i konkurrence med varme fra fossile brændsler eller vedvarende energiSkatteministeriet har ved besvarelse af spørgsmål 227 af 25. november 2010 fra Miljø- ogPlanlægningsudvalget gjort rede for at de danske afgifter ved forbrænding af affald og de danske afgifter vedproduktion af varme ved henholdsvis fossile brændsler eller vedvarende energi.Gennemgangen viser, at de danske afgifter på brændbart affald næppe i sig selv vil medføre eksport af affald.Beregninger tager udgangspunkt i 1 ton affald af 11 GJ/ton, hvor affaldet ved forbrænding giver 7,2 GJvarme og 2,2 GJ el. Samlet skal der pr. 1. juli 2011 betales ca. 400 kr./ton affald i afgift ved afbrænding afdenne type affald.Den varme, som affaldsvarmen konkurrerer med, er dyrere end ellers på grund af de danske afgifter på kul,gas og olie, da afgifterne gør fossil varme dyrere. Afgifterne på kul, olie og gas giver derfor enmarkedsmæssig mulighed for at øge priserne på affaldsvarme.Konkurrerer de 7,2 GJ affaldsvarme med kul- og gasvarme, kan affaldsvarmen sælges 350 kr. dyrere endellers på grund af energiafgiften og ca. 75 kr. dyrere i gennemsnit på grund af CO2-afgiften på kul og gas.Dvs. afgiftsmæssigt i alt en fordel på ca. 25 kr./ton affald, hvis alle afgifterne overvæltes fuldt ud påvarmekunderne.Affaldsvarmen konkurrerer stort set alene med varme fremstillet på værker omfattet af CO2 kvoteordningen.Affaldsforbrændingsanlæg er ikke omfattet af kvoteordningen, hvorfor staten vil spare penge til indkøb afkvoter, hvis affaldets bortskaffes andre steder.Der er ikke energi- og CO2-afgifter på VE varme. Der gives et elproduktionstilskud ved fremstilling af elved det meste VE – dog ikke affald. Tilskuddet udgør som udgangspunkt 15 øre/kWh el = 41,7 kr./GJ el.Fremstilles 7,2 GJ VE varme på et VE kraftvarmeanlæg, vil elproduktionstilskuddet udgøre ca. 165 kr.66VE varmen er dog normalt dyrere end fossilvarme uden afgift. Brugen af VE varme skyldes derfor ofte, atder er afgifter på den konkurrerende kul- og gasvarme og tilskud til elproduktion, hvilket giver mulighed forat sælge VE varmen dyrere end ellers. Uden afgifter på VE’s konkurrenter ville der blive brugt langt mindreVE, da VE ikke længere vil være konkurrencedygtigt i forhold til anden varme.Affaldsvarme har således ingen afgiftsmæssig fordel, når affaldsvarme afsættes i konkurrence med VE-varme.Nedenstående tabel viser, hvad eksport af 1 ton affald a 11 GJ vil have af virkninger på forskellige offentligekonti, når affaldsvarmen er i konkurrence med henholdsvis varme fra fossile brændsler, varme fra 100 pct.VE brændsel eller knap 20 pct. VE varme og 80 pct. varme fra fossile brændsler. Knap 20 pct. VE varme oggodt 80 pct. varme fra fossile brændsler svarer til den gennemsnitlige brændsels sammensætning i dag.Tabellen viser også virkningerne for statens finanser ved eksport af 1 ton affald.

Som det fremgår af tabellen, vil staten opnå en gevinst ved eksport af affald, når affaldsvarme erstattes afvarme fra fossile kilder. Staten vil vinde 25 kr. i afgifter og yderligere 50 kr. ved mindre CO2 uden for CO2-kvoten.Erstattes affaldsvarme med 100 pct. VE- varme vil statskassen få et tab som følge af manglendeafgiftsbetaling for affaldsvarme på 400 kr., men vinde 50 kr. på grund af mindre CO2 uden for kvoten.Hertil kommer ekstra udgifter for PSO-kassen på 165 kr. vedrørende elproduktionstilskud, da produktion afVE varme typisk sker ved kraftvarme.Når 1 ton affald eksporteres, og den mindre affaldsvarme erstattes af knap 20 pct. VE-varme og godt 80 pct.fra fossile brændsler, vil staten hverken tabe eller vinde, idet statens netto afgiftstab går lige op med CO2-gevinsten som følge af mindre CO2 uden for kvoten. PSO-kassen vil blive belastet med ca. 30 kr.Fjernes alle danske afgifter og tilskud og forudsættes samme fordeling af brændsel i andre kraftvarmeværkersom i dag (20 VE /80 fossil), ville prisen for at brænde affald af i Danmark netto falde med ca. 80 kr./tsvarende til nettofordelen for affaldsvarmen (50 kr. for afgiftskassen og 30 kr. for PSO-kassen).Uden afgifter ville der dog blive brugt langt mindre VE, da VE ikke længere vil være konkurrencedygtigt iforhold til anden varme. Det vil da gælde, at den samlede virkning af alle danske tilskud og afgifter på prisenfor at brænde affald af er omkring 0 kr.Disse konklusioner gælder, når der ses bort fra virkningerne på at opfylde VE forpligtigelse.Afgifter og tilskud ved afbrænding af affald i Sverige og i TysklandVed besvarelsen af spørgsmål 227 vurderede Skatteministeriet også afgifter og tilskud ved afbrænding afaffald i konkurrence med andre varmekilder i henholdsvis Sverige og Tyskland. Der tages forbehold over forfortolkning af udenlandske afgifts- og tilskudsregler.Hverken Sverige eller Tyskland synes at have afgift ved afbrænding af affald.

SverigeDer er ikke længere afgift ved forbrænding af affald i Sverige, og der gives ingen elproduktionstilskud vedafbrænding af affald, bortset fra afbrænding af udsorteret træaffald.Vægtes de forskellige svenske varmekonkurrenter (30 pct. VE kraftvarme, 40 pct. VE fjernvarme og godt 30pct. fossil varme inkl. el) understøttes affaldsforbrænding i Sverige med 45 kr./t via afgifter påkonkurrerende brændsler, ca. 50 kr./t via fritagelse for CO2-afgift af affaldets CO2-indhold, men belastesmed ca. 80 kr./t, fordi der gives tilskud til konkurrerende VE kraftvarme. Her er set bort fra tilskud tilelproduktion ved udsorteret affaldstræ. Forbrændes affaldet i konkurrence med 100 pct. VE, vil tilskuddet tilVE-kraftvarme udgøre ca. 265 kr./t affald.TysklandDer er ingen føderale afgifter ved afbrænding af affald i Tyskland. I Tyskland er der også afgifter på kul, olieog gas, men i praksis fritages disse brændsler, når brændslerne anvendes til kraftvarme. Der kan endog blivegivet tilskud til fossilt baseret el fremstillet som kraftvarme. Desuden gives i Tyskland ganske høje tilskud tilVE-baseret el.Ved afbrænding af 1 ton VE affald gives i Tyskland et tilskud på ca. 350 kr. til elproduktion.Udgangspunktet for beregningen er, at VE-affaldet indeholdet 11 GJ, og ved afbrænding produceres 2,2 GJel og 7,2 GJ varme. Indeholder affaldet 60 pct. VE, vil tilskuddet være på ca. 210 kr./ton. Tilskuddetmedfører, at prisen for at brænde ikke-VE affald af er højere, end hvis affaldet skal brændes af i konkurrencemed eksempelvis VE-affald.Hovedparten af fjernvarmen i Tyskland fremstilles dog ved fossile brændsler. Der kan derfor med storusikkerhed regnes med, at den samlede effekt af de tyske tilskudsregler er, at der ved produktion af 7,2 GJvarme og 2,2 GJ el baseret på 90 pct. fossil brændsel og 10 pct. VE opnås et tilskud på ca. 35 kr.Tilskuddet ved afbrænding af affald i Tyskland afhænger således af mængden af VE i affaldet, samt omafbrændingen sker som ved kraftvarmeproduktion.SammenfatningVirkningerne af afgifter, tilskud mv. på prisen for afbrænding af affald i Danmark, Sverige og Tyskland, kansammenfattes som i nedenstående tabel, idet der er betydelig usikkerhed om virkningerne i udlandet.Tabel 9. Virkninger af afgifter og tilskud på prisen af at afbrænde affald i Danmark Sverige og Tyskland vedforskellige forudsætninger om konkurrerende varme.Affaldsvarmekonkurrerermed kul- oggaskraftvarmeKr./tAffaldsvarme konkurrerermed 100 pct. VEkraftvarmeKr./tAffaldsvarmekonkurrerer med vægtetnationalt gennemsnitKr./therafafgifter-heraftilskud

Konkurrerer affaldsvarme med fossilvarme, vil afgifter og tilskud støtte affaldsforbrænding i alle tre lande,da mindre afgifter og større tilskud pr. GJ fra affald end fra fossile kilder. I Danmark med 25 kr./t, i Sverige igennemsnit 145 kr./t og i Tyskland 210 kr./t.Konkurrerer affaldsvarmen med VE kraftvarme, vil afgifter og tilskud straffe affaldsforbrænding. Det erfordi VE kraftvarme støttes endnu mere end affaldsforbrænding. Nettobelastningen er 565 kr./t i Danmark,265 kr./t i Sverige og 430 kr./t i Tyskland.Konkurrenterne til affaldsvarmen er vidt forskellig. I Tyskland er konkurrenten overvejende fossil varme, iDanmark hovedsagelig fossil varme, men i Sverige hovedsagelig VE varme.Vægtes med den gældende brændselssammensætning, er resultatet, at afgifterne netto belaster prisen for atbrænde affald af med 85 kr./t i Danmark, 35 kr./t i Sverige, mens der er en nettostøtte på 145 kr./t i Tyskland.Den gennemsnitlige nettobelastning i Danmark på 85 kr./t kan hovedsagligt forklares ved, at staten fårindtægter fra affaldsforbrænding (CO2-afgift), svarende til de omkostninger anlæggene påfører staten vedudledninger af CO2. Hertil kommer, at konkurrerende varme får elproduktionstilskud.Netto vil staten hverken tabe eller vinde ved import eller eksport af affald, da staten har CO2-omkostninger.Det gælder således, at selv om der er høje afgifter i Danmark på affald, har afgifterne næppe nogenbetydning for udenrigshandelen, fordi det samtidig gælder, at der også er høje afgifter på den varmeaffaldsvarmen konkurrerer med i Danmark.I Sverige understøttes affaldsvarme af afgifter på andre fossile energikilder, men en betydelig del herafneutraliseres af, at der gives støtte til VE el (dog sjældent til VE affaldsel), der er en stor konkurrent tilaffaldsvarme i Sverige.I Tyskland spiller afgifter ikke nogen større rolle for affaldsmarkedet. Derimod er der meget høje tilskud tilVE el herunder til el fra VE affald.De danske afgifts- og tilskudsregler vil stort set ikke have nogen nettovirkning på udenrigshandelen medaffald. Og den danske stat vil hverken vinde eller tabe ved udenrigshandel med affald.Derimod vil statskasserne i Sverige og Tyskland tabe ved import af affald og særligt fossilt affald. Og særligtfor Tyskland vil import af VE affald belaste den tyske PSO kasse.

Bilag XIIV – Mængder af shredderformateriale mv. efterudenrigshandelsstatistikkenKn-koder for shredderformateriale (input) og shredderskrot (output)Kn-kode 7204 i den kombinerede nomenklatur er affald og skrot af metal, som er fremkommet vedfremstillingen af eller ved mekanisk bearbejdning af metaller, samt varer af metal, som er definitivtuanvendelige til deres oprindelige formål på grund af brud, opskæring, slidtage og lign. I de forklarendebemærkninger er det anført, at det skal være varer, der er HELT uanvendelig til deres oprindelige formål, ogat undtaget fra positionen om skrot og affald er varer, som med eller uden reparation eller udbedring kananvendes til deres oprindelige formål eller gøres egnet til andet brug. (Der står ikke noget om, at det skalvære rentabelt at lave reparationen).Som udgangspunkt skal shredderformateriale tariferes under KN-kode 7204 49 90 00, men der kansandsynligvis også findes formateriale under 7204 21 10 00 (indhold af nikkel), 7204 21 90 00 (indhold afnikkel) og 7204 41 99 00 (stansnings- og klipningsaffald – køres muligvis ikke igennem shredderen) samtandre steder. Affald af kobber eller aluminium er henhørende under henholdsvis 7404 og 7602.Ved import af udtjente varer er det afgørende, om varen fortsat fungerer. Et køleskab som fungerer, tarifereset sted, og et uanvendeligt køleskab skal tariferes som affald. Derfor er det vanskeligt viaudenrigshandelsstatestikken entydigt at afdække shedderformaterialet.Output fra shredderen har sin egen kn-kode 7204 49 10 00, hvis jern eller stål (fragmenteret affald og skrot(shredderskrot)).I nedenstående tabeller vises dansk import og eksport samt danske virksomheders salg af varer. Varerne efterkn-koder. Kn-koderne er udvalgt som de varekoder ud over ovennævnte, hvor der kan forventes en visaktivitet inden for shredderbranchen.

Tabel 14 Kn-koder, hvor der forventes en vis aktivitet indenfor shredderbranchenImport72 04 10 0000 Affald og skrot, af støbejern72 04 21 0000 Affald og skrot, af rustfrit stål72 04 21 9000 Affald og skrot, af rustfrit stål,med indhold af nikkel på nikkel på < 8vægt%72 04 41 1000 Dreje- og fræseaffald, spåner,slibe-, save- og høvleaffald, af jern og stål72 04 41 9100 Stansning- og klipningsaffaldaf jern og stål, i pakker72 04 41 9900 Stansning- og klipningsaffaldaf jern og stål, undt. i pakker72 04 49 1000 Fragmenteret affald og skrot(shredderskrot), af jern og stål72 04 49 3000 Affald og skrot af jern og stål,i pakker, undt. stansnings- og klipningsaffald72 04 49 9000 Affald og skrot af jern og stål,i.a.n.72 04 49 9100 Affald og skrot af jern og stål,ej sorteret og klassificeret72 04 49 9900 Affald og skrot af jern og stål,i.a.n.74 04 00 1000 Affald og skrot, af raffineretkobber74 04 00 9100 Affald og skrot, af kobber-zinklegeringer (messing)74 04 00 9900 Affald og skrot, afkobberlegeringer, undt. af messing76 02 00 9000 Skrot, af aluminium78 02 00 0000 Affald og skrot, af bly, undt.fra akkumulatorerEksport72 04 10 0000 Affald og skrot, af støbejern72 04 21 0000 Affald og skrot, af rustfrit stål72 04 21 9000 Affald og skrot, af rustfrit stål,med indhold af nikkel på nikkel på < 8vægt%72 04 41 1000 Dreje- og fræseaffald, spåner,slibe-, save- og høvleaffald, af jern og stål72 04 41 9100 Stansning- og klipningsaffaldaf jern og stål, i pakker72 04 41 9900 Stansning- og klipningsaffaldaf jern og stål, undt. i pakker72 04 49 1000 Fragmenteret affald og skrot(shredderskrot), af jern og stål72 04 49 3000 Affald og skrot af jern og stål,i pakker, undt. stansnings- og klipningsaffald72 04 49 9000 Affald og skrot af jern og stål,i.a.n.72 04 49 9100 Affald og skrot af jern og stål,ej sorteret og klassificeret72 04 49 9900 Affald og skrot af jern og stål,i.a.n.74 04 00 1000 Affald og skrot, af raffineretkobber74 04 00 9100 Affald og skrot, af kobber-zinklegeringer (messing)74 04 00 9900 Affald og skrot, afkobberlegeringer, undt. af messing76 02 00 9000 Skrot, af aluminium78 02 00 0000 Affald og skrot, af bly, undt.fra akkumulatorer937737638244014282525613760421044313911144000010101021203070401052106130712084209011000

Tabel 15 Danske virksomheders salg af shredder-materialeDanske virksomheders salg, 1.000 tons2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 201072 04 10 0000 Affald og skrot, afstøbejern1813121519201918121472 04 21 0000 Affald og skrot, af rustfritstål0000000000072 04 21 9000 Affald og skrot, af rustfritstål, med indhold af nikkel på nikkel på <8 vægt%000072 04 41 1000 Dreje- og fræseaffald,spåner, slibe-, save- og høvleaffald, afjern og stål02020222631293031072 04 41 9100 Stansning- ogklipningsaffald af jern og stål, i pakker00 115 229 337 212 285 225 1300072 04 41 9900 Stansning- ogklipningsaffald af jern og stål, undt. ipakker0 149310009 143 1890072 04 49 1000 Fragmenteret affald og00skrot (shredderskrot), af jern og stål0 274 353 358 476 391 538 741 60472 04 49 3000 Affald og skrot af jern ogstål, i pakker, undt. stansnings- ogklipningsaffald454100000072 04 49 9000 Affald og skrot af jern ogstål, i.a.n.000042 182 217 413465772 04 49 9100 Affald og skrot af jern ogstål, ej sorteret og klassificeret10886756700072 04 49 9900 Affald og skrot af jern ogstål, i.a.n.5000000074 04 00 1000 Affald og skrot, af222134200raffineret kobber274 04 00 9100 Affald og skrot, af kobber-zinklegeringer (messing)3566776861174 04 00 9900 Affald og skrot, afkobberlegeringer, undt. af messing891133410100076 02 00 9000 Skrot, af aluminium727263437395156493278 02 00 0000 Affald og skrot, af bly,undt. fra akkumulatorer00110011100

Danmark har ikke længere forarbejdning af shredderskrot her i landet. Tidligere kunne shredderskrottetbehandles på Stålvalseværket i Frederikshavn. Værket gik konkurs i 2001. Mængden af dansk produceretshredderskrot bør derfor stemme nogenlunde overens med mængderne af eksporteret shredderskrot.Eventuelt korrigeret for lagerforskydninger, og tilfælde hvor shredderskrottet eventuelt videreforhandles afdanske virksomheder.Alene for få år stemmer statistikken. Særligt for årene 2006 til 2009 er eksporten af shredderskrot markantlavere end den beregnede mængde af produceret shredderskrot, hvilket kan indikere at noget af shredderskroter tariferet forkert, muligvis under positionen for formateriale, jf. at eksporten af formateriale i 2006 til 2010er ganske høj. I 2009 og 2010 er produktion af shredderskrot lig 0 efter statistikken for danskevirksomheders salg af shredderskrot.

Bilag XIV Regnskaber for Kommuniekemi A/SRapporten: ”Analyse af konkurrenceforholdene i shredderbranchen og ved forbrænding af farligt affald”(SKM, dec. 2011) er baseret på de seneste offentliggjorte tal, da redaktionen blev afsluttet i 2011. ForKommunekemi A/S vil det i praksis sige det grønne regnskab og det økonomiske regnskab for 2010.I maj 2012 er regnskabet for 2011 offentliggjort, hvoraf det fremgår at det økonomiske regnskab giver etbedre resultat i 2011 end i 2010.I 2011 er resultatet af primær drift (efter afskrivninger før renter) forbedret med ca. 16 mio. kr. fra omkring 2mio. kr. til 18 mio. kr. efter indregning af engangsudgifter på ca. 21 mio. kr. Havde der ikke væretengangsudgifter, havde resultatet således været et overskud af primær drift på ca. 39 mio. kr.Det kan i øvrigt bemærkes, at selskabet i 2010 fik et tilskud til energibesparelser på 11,6 mio. kr., der dogsynes afskrevet med det samme.I tabel 19 er regnskabet for 2010 og 2011 sammenlignet:Tabel 19 Sammenligning af 2010 og 2011 regnskab

Sammenlignes 2011 med 2010 er driftsindtægterne steget med ca. 36 mio. kr. eller ca. 13 pct.Dette skal ses i sammenhæng med, at modtagne affaldsmængder er steget med næsten 20 pct. Priserne hardog været vigende med 1-2 pct., og ligeledes er salg af varme (mildere vinter) og elektricitet faldet, hvorfaldet i elproduktion er svært at forklare.Udgifterne steg ca. 20 mio. kr. Ser man bort fra en engangsudgift, har udgifterne været i ro, trods der ermodtaget 20 pct. mere affald. Der var ca. 6 pct. færre ansatte, men lønningerne steg ca. 4,5 pct. i gennemsnit.I såvel 2010 som 2011 er der investeret mindre end afskrivningerne. Cash flow fra primær drift – overskud afprimær drift eksklusive afskrivninger men fratrukket investeringer var således i begge år ca. 36 mio. kr. efterindregning af engangsudgift i 2011.Virksomheden blev overtaget den 3. juni 2010 af kapitalfonden EQT Infrastucture via Duke Infrastructurefra den tidligere ejerkreds, KL, for 260 mio. kr., hvilket nogenlunde svarede til den regnskabsførte

Total

Sekundær kilde

I alt sekundære kilder

Total

140.110

-

140.110

154.494

-

154.494

89.613

-

89.613

95.535

-

95.535

149.750

95.346

245.096

169.731

95.970

265.701

18.485

-

18.485

20.046

-

20.046

397.958

493.304

439.806

535.776