Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 385
Offentligt
NOTAT
Vandplaner og HavmiljøJ.nr. NST-049-00196Ref. SPE/LMU (japed/dep)Den 30. maj 2012
REVIDERET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGKommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF og direktiv 2008/105/EF for så vidt angårprioriterede stoffer inden for vandpolitikken(forslag til direktiv om ændring af direktiv ommiljøkvalitetskrav)KOM(2011) 876 endelig.ResumeKommissionens forslag til ændring af vandrammedirektivet og direktivet om miljøkvalitetskravreviderer listen over prioriterede stoffer og fastsætter øvre grænser (miljøkvalitetskrav) forkoncentrationer af prioriterede stoffer i overfladevand. Miljøkvalitetskravene fastsættes for vandog/eller biota, afhængigt af stoffernes egenskaber. Forslaget identificerer desuden nye prioriteredefarlige stoffer, hvis udledning på længere sigt skal bringes til ophør.For allestedsnærværende persistente, bioakkumulerbare og toksiske prioriterede stoffer, som vilforekomme i vandmiljøet i lang tid fremover, selv om udledninger bringes til ophør, giver forslagetmedlemslandene mulighed for en differentieret rapportering af overvågningsresultater, så eventuelleforbedringer i forhold til andre stoffer ikke overskygges. Medlemslandene kan også reducereomfanget af overvågningen af disse stoffer.Endelig skal der ifølge forslaget oprettes en observationsliste med stoffer, som skal overvåges medhenblik på at forbedre vidensgrundlaget for senere revisioner af listen over prioriterede stoffer.Forslagets miljøkvalitetskrav vurderes generelt at kunne overholdes i Danmark, om end der i ferskevandområder lokalt må forventes overskridelser for diclofenac og 17-beta-østradiol (E2). I vandløbmed lille vandføring må der tillige forventes lokale overskridelser af krav for bly og blyforbindelser,nikkel og nikkelforbindelser og 17-alfa-ethinyløstradiol (EE2). Forslaget vurderes ikke at havevæsentlige samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at havepositiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget har lovgivningsmæssigekonsekvenser.1. StatusKommissionen sendte den 31. januar 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 192 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om denalmindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grundnotat oversendt til udvalget den 29.marts 2012.2. Formål og indholdKommissionens forslag ændrer vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) og direktiv ommiljøkvalitetskrav (direktiv 2008/105/EF). Det overordnede formål med forslaget er revision aflisten over prioriterede stoffer i vandrammedirektivets bilag X gennem udpegning af nyeprioriterede stoffer og fastsættelse af øvre grænser (miljøkvalitetskrav) for koncentrationer afprioriterede stoffer i overfladevand (vandet i vandløb, søer og kystvande) og biota (levendeorganismer). De prioriterede stoffer er forurenende stoffer og grupper af stoffer, som udgør envæsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet.Vandrammedirektivets udgangspunkt er, at der i 2015 skal være opnået god tilstand, herunder godkemisk tilstand, i alt overfladevand, medmindre særlige forhold gør sig gældende. De nye miljø-kvalitetskrav, som fastsættes med forslaget, definerer sammen med miljøkvalitetskrav i anden EU-lovgivning, herunder direktiv om miljøkvalitetskrav (direktiv 2008/105/EF), hvad der forstås vedgod kemisk tilstand og vil indgå i grundlaget for revision og ajourføring af vandplaner og indsats-programmer i 2015.Forslaget indeholder følgende elementer:Listen over prioriterede stoffer i vandrammedirektivets bilag X revideres i overensstemmelsemed samme direktivs artikel 16 gennem udpegning af femten nye prioriterede stoffer, hvorafseks samtidig identificeres som prioriterede farlige stoffer, og gennem identificering af toprioriterede farlige stoffer blandt de 33 eksisterende prioriterede stoffer.Ligeledes i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 16 fastsættes miljøkvalitets-krav for koncentrationer i overfladevand og/eller biota (levende organismer) af de nyeprioriterede stoffer, og miljøkvalitetskrav for koncentrationer i overfladevand af ti eksisterendeprioriterede stoffer fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav opdateres på baggrund af ny viden.For tre af sidstnævnte ti stoffer fastsættes endvidere miljøkvalitetskrav for koncentrationer ibiota. Miljøkvalitetskravene for koncentrationer i vand fastsættes som årlige gennemsnits-koncentrationer og/eller som maksimalt tilladelige koncentrationer, henholdsvis til beskyttelsemod kroniske effekter ved langtidseksponering og til beskyttelse mod direkte og akutte miljø-effekter ved korttidseksponering. Miljøkvalitetskravene for koncentrationer i biota gælder forfisk, dog fastsættes der tillige miljøkvalitetskrav for koncentrationer af polyaromatiske hydro-carboner (PAH) i krebs, blæksprutter og bløddyr. For bly og blyforbindelser og for nikkel ognikkelforbindelser fastsættes endelige miljøkvalitetskrav, idet miljøkvalitetskravene fastsat idirektiv om miljøkvalitetskrav kun havde foreløbig karakter.Det fastsættes, at hvis medlemslandene vælger at overvåge forekomsten af prioriterede stoffer ien anden matrix (vand, sediment eller biota) end angivet i forslaget for det enkelte stof, skal de
2
anvende relevante miljøkvalitetskrav fastsat i forslaget for pågældende stoffer og matricer ellernationalt fastsætte miljøkvalitetskrav, der sikrer samme beskyttelsesniveau som miljøkvalitets-kravene fastsat i forslaget. Den anvendte analysemetodes ydeevne skal for den valgte matrixopfylde mindstekravene fastlagt i artikel 4 i direktiv 2009/90/EF om analysekvalitet eller værevæsentligt bedre end den metode, der anvendes for den i forslaget angivne matrix.Det fastsættes, at opdaterede vandplaner, jf. vandrammedirektivets artikel 13(7), skal indeholdeoplysninger om kvantifikationsgrænser for de anvendte analysemetoder og oplysninger om deanvendte analysemetoders ydeevne i forhold til mindstekravene i artikel 4 i direktiv omanalysekvalitet. Det fastsættes endvidere, at de opdaterede vandplaner skal indeholdeoplysninger om eventuel overvågning af forekomsten af prioriterede stoffer i en anden matrix(vand, sediment eller biota) end den, som forslaget fastsætter miljøkvalitetskrav for, jf.ovenfor, herunder oplysninger om eventuelle miljøkvalitetskrav fastsat nationalt i denforbindelse1samt dokumentation for det dermed fastlagte beskyttelsesniveau og de anvendteanalysemetoders ydeevne.Otte prioriterede farlige stoffer eller grupper af stoffer opfører sig som ”allestedsnærværende”persistente, bioakkumulerbare og toksiske stoffer (PBT-stoffer), som i lang tid fremover pågrund af deres egenskaber kan forekomme i koncentrationer over de fastsatte miljøkvalitets-krav, selv om udledningen af dem er ophørt. For disse stoffer og stofgrupper fastsættes, atmedlemslandene i præsentationen af overvågningsresultater, jf. vandrammedirektivets bilag V,kan supplere med kort, der viser kemisk tilstand særskilt for henholdsvis disse stoffer ogstofgrupper og for de øvrige prioriterede stoffer. Derved kan medlemslandene i præsentationenvise de forbedringer i vandområdernes kemiske tilstand, som måtte være opnået i forhold til deøvrige prioriterede stoffer, men som ellers i præsentationen ville overskygges af forekomstenaf PBT-stoffer. Det fastsættes endvidere, at medlemslandene kan overvåge forekomsten af detenkelte PBT-stof mindre hyppigt end ellers fastsat i vandrammedirektivets bilag V ogdirektivet om miljøkvalitetskrav, hvis overvågningen i øvrigt er repræsentativ, og der erfastlagt en statistisk robustbaselinefor forekomsten af stoffet i vandmiljøet, som dækkermindst én vandplanperiode (seks år).Det fastsættes, at Kommissionen skal udarbejde en observationsliste over stoffer, for hvilke derpå EU-niveau skal indsamles overvågningsdata med henblik på at understøtte fremtidigudpegning af prioriterede stoffer. Observationslisten skal på intet tidspunkt omfatte mere end25 stoffer eller stofgrupper, som udvælges blandt stoffer eller stofgrupper, for hvilketilgængelig viden indikerer, at de kan udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller viavandmiljøet. Medlemslandene skal overvåge forekomsten af hvert enkelt stof på observations-listen på udvalgte repræsentative lokaliteter over en periode på mindst et år, startende senest tremåneder efter, at stoffet er optaget på listen. Medlemslandene skal som gennemsnit udvælgemindst én overvågningslokalitet pr. 15.000 km2. Resultater af overvågningen skal rapporterestil Kommissionen senest atten måneder efter, at stoffet er optaget på listen, og derefter hvertolvte måned så længe stoffet forbliver på listen. Udarbejdelse af observationslisten skal ifølgeOplysninger om nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav i anden matrix end fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav erhidtil rapporteret til Kommissionen og de øvrige medlemslande via Udvalget om Vandrammedirektivet, som er nedsat imedfør af vandrammedirektivets artikel 21. De opdaterede vandplaner skal ifølge vandrammedirektivet rapporteres tilKommissionen senest tre måneder efter deres offentliggørelse, første gang 22. marts 2016 og derefter hvert sjette år.1
3
forslaget ske via delegerede retsakter, mens tekniske retningslinjer for overvågning og forrapportering af overvågningsresultater kan fastsættes via gennemførelsesretsakter.De femten nye prioriterede stoffer/stofgrupper omfatter:stoffer, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler: aclonifen, bifenox, cypermethrin, dicofol,heptachlor/heptachlorepoxid og quinoxyfen,stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter: cybutryn, dichlorvos og terbutrynindustrikemikalier: perfluoroktansulfonsyre og derivater heraf (PFOS) oghexabromcyclododekaner (HBCDD),biprodukter ved forbrænding: dioxin og dioxinlignende forbindelser (PCB'er),farmaceutiske præparater: 17-alfa-ethinylestradiol (EE2), 17-beta-østradiol (E2)2ogdiclofenac.Nye miljøkvalitetskravFor fjorten af de nye prioriterede stoffer/stofgrupper (dicofol, PFOS, quinoxyfen, aclonifen, bifenox,cybutryn, cypermethrin, dichlorvos, HBCDD, heptachlor/heptachlorepoxid, terbutryn, EE2, E2 ogdichlofenac) fastsættes miljøkvalitetskravene som krav til den årlige gennemsnitskoncentration ioverfladevand. For alle stofferne/stofgrupperne på nær tre (EE2, E2 og diclofenac) fastsættesmiljøkvalitetskravene tillige som krav til den maksimale koncentration i overfladevand.For fire af stofferne/stofgrupperne (dicofol, PFOS, HBCDD og heptachlor/heptachlorepoxid)fastsættes desuden krav til den maksimale koncentration i biota (fisk). For en af de nye prioriteredestofgrupper (dioxin og dioxinlignende forbindelser) fastsættes der alene krav til den maksimalekoncentration i biota (fisk).For ti tidligere udpegede prioriterede stoffer/stofgrupper (anthracen, bromerede diphenylethere,fluoranthen, hexachlorbenzen, hexachlorbutadien, bly og blyforbindelser, kviksølv og kviksølv-forbindelser, naphthalen, nikkel og nikkelforbindelser samt PAH) revideres de eksisterendemiljøkvalitetskrav fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav.Prioriterede farlige stofferMed forslaget identificeres to tidligere udpegede prioriterede stoffer, henholdsvis DEHP ogtrifluralin, samt seks af de nye prioriterede stoffer/stofgrupper, henholdsvis dicofol, PFOS,quinoxyfen, dioxiner og dioxinlignende forbindelser, HBCDD samt heptachlor/heptachlorepoxid,som prioriterede farlige stoffer, for hvilke udledningerne skal bringes til ophør (se nedenfor).
Allestedsnærværende PBT-stofferDe allestedsnærværende PBT-stoffer, for hvilke forslaget fastsætter særlige bestemmelser omovervågning og præsentation af overvågningsresultater, er henholdvis bromerede diphenylethere,2
17-beta-østradiol (E2) er et naturligt forekommende kønshormon, som dannes i og udskilles fra mennesker, husdyr ogvilde dyr. Stoffet indgår tillige i syntetiske hormonprodukter. Naturlig udskillelse af E2 fra mennesker og dyr står foromkring 90 pct. af udledningerne til overfladevand. Farmaceutisk anvendelse af E2 står for mindre end 10 pct. af desamlede udledninger; af denne mængde udgør E2 fra p-piller ca. 10 pct.
4
kviksølv og kviksølvforbindelser, PAH, tributyltinforbindelser, PFOS, dioxiner og dioxinlignendeforbindelser, HBCDD og heptachlor/heptachlorepoxid.Ingen nye EU-foranstaltningerKommissionen skal ifølge vandrammedirektivets artikel 16 revidere listen over prioriterede stoffer(direktivets bilag X) mindst hvert fjerde år og fremlægge forslag til:miljøkvalitetskrav,foranstaltninger til progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriteredestoffer ogforanstaltninger til standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriteredefarlige stoffer inden for tyve år efter en vedtagelse af forslagene.Kommissionen har i relation hertil begrænset forslaget til revision af listen over prioriterede stofferog fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Kommissionen har anført, at konkrete og eventuelle yderligereforanstaltninger til regulering af forureningen overlades til medlemslandene, som derved kan vælgeden mest effektive måde at opfylde miljømålene på under hensyn til de lokale forhold.Kommissionen har bl.a. henvist til, at EU-lovgivning vedrørende kontrol af godkendelse ogmarkedsføring af kemikalier, plantebeskyttelsesmidler, biocider og veterinærmedicin indeholdermekanismer, der er egnede til at kontrollere anvendelserne og emissionerne af de fleste prioriteredestoffer på EU-plan (fx evaluering, begrænsning og godkendelse). Kommissionen finder, at disseeksisterende mekanismer bør anvendes, før der udvikles andre, og at de i princippet bør væretilstrækkelige til at sikre opfyldelse af målene i vandrammedirektivet.Ifølge vandrammedirektivets artikel 16(8) har medlemslandene på den baggrund pligt til selv atfastlægge og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for de vigtigste kilder til udledninger,baseret på bl.a. overvejelser om alle tekniske reduktionsmuligheder, med henblik på progressivreduktion af forurening med prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af emissioner,udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer, jf. vandrammedirektivets artikel 4(1)(a)(iv).Nationale foranstaltninger kan navnlig iværksættes over for udledninger og tilførsler af forurenendestoffer til vandmiljøet fra specifikke kilder, hvorimod begrænsning af forureninger fra diffuse kilder,herunder forurening, som hidrører fra stoffer i produkter, oftest er afhængig af EU-reguleringen.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetKommissionens nærhedsvurderingSom følge af vandforureningens grænseoverskridende karakter og anvendelsen af mangeforurenende stoffer på tværs af Unionen, bør der ifølge Kommissionen fastsættes fælles miljø-kvalitetskrav for stoffer, som udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Udover et ensartet beskyttelsesniveau sikres derved også mere ens vilkår, end hvis kun nogle få
5
medlemslande fastsætter miljøkvalitetskrav, eller hvis de nationale miljøkvalitetskrav er vidtforskellige.Regeringens nærhedsvurderingRegeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserMiljøkvalitetskrav for vandmiljøet er i Danmark fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenendestoffer til vandløb, søer eller havet (bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav). Bekendtgørelsenfastsætter regler om udledning af forurenende stoffer, herunder de prioriterede stoffer. Bekendt-gørelsen omhandler både stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav og stoffer med nationaltfastsatte miljøkvalitetskrav. Listen over prioriterede stoffer samt miljøkvalitetskrav for forurenendestoffer, herunder de prioriterede stoffer, fremgår af bilag til bekendtgørelsen.Regler om overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer er fastsat i Miljøministeriets bekendt-gørelse nr. 1434 af 6. december 2009 om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttedeområder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med senereændringer (bekendtgørelse om overvågning). Med bekendtgørelsen er fastsat regler bl.a. omudformning af programmer for overvågning af overfladevand og grundvand, om overvågningsnettetog om overvågningsfrekvenser.Regler om analysekvalitet er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 2011om kvalitetskrav til miljømålinger. Med bekendtgørelsen er fastsat regler om bl.a. analysekvalitetfor målinger for kemisk analyse og kontrol af grundvands og overfladevands tilstand, sedimenter ogbiota (levende organismer) til brug for overvågningen efter de programmer, der er udarbejdet efterregler i ovennævnte bekendtgørelse om overvågning.Regler om præsentation af overvågningsresultater er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1433 af 6. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvandeog grundvand (bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål). Med bekendtgørelsen er fastsat reglerom bl.a. udformning af kort, der viser overfladevandområdernes kemiske tilstand, som bestemmes afforekomsten af prioriterede stoffer.Regler om indholdet af vandplaner er fastsat i bilag 2 til miljømålsloven. Bilaget er efter lovensvedtagelse blevet ændret ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændringaf bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet mv.med senere ændringer (bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven).Kommissionens forslag vil medføre behov for ændringer i ovennævnte bekendtgørelser. I bekendt-gørelsen om miljøkvalitetskrav skal listen over prioriterede stoffer ændres i henhold til denreviderede liste i forslaget, og de nye miljøkvalitetskrav, som fastsættes med forslaget, skal indføjes.I bekendtgørelsen om overvågning skal indføjes regler om valg af overvågningsmatrix, omovervågningsfrekvenser for allestedsnærværende PBT-stoffer, om overvågning af stoffer på en
6
observationsliste og om rapportering af resultater heraf. I bilag 1 til bekendtgørelsen om kvalitets-krav til miljømålinger skal indføjes krav til analysekvalitet for nye prioriterede stoffer. I bekendt-gørelsen om fastsættelse af miljømål skal indføjes regler om supplerende kort, der viser kemisktilstand særskilt henholdsvis for allestedsnærværende PBT-stoffer og -stofgrupper og for øvrigeprioriterede stoffer. I bilag 2 til miljømålsloven, jf. bekendtgørelsen om ændring af bilag 2 tilmiljømålsloven, skal indføjes regler om oplysninger i opdaterede vandplaner om analysemetoder,overvågning og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav.Som følge af, at forslaget ikke indeholder foranstaltninger på EU-niveau til opfyldelse af vand-rammedirektivets miljømål, kan der blive behov for i dansk lovgivning at fastsætte bestemmelser,der etablerer supplerende nationale foranstaltninger.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionens konsekvensvurdering3, som ledsager forslaget, vedrører medlemslandene under et.Kommissionen har i vurderingen opsummeret omkostningerne ved forslaget således:Yderligere omkostninger for offentlige myndigheder til overvågning.Omkostninger for offentlige myndigheder og private virksomheder - som sandsynligvis givesvidere til forbrugerne - for yderligere renseanlæg til byspildevand til fjernelse af nikkel og E2,for industrien til begrænsning af industrielle punktkildeudledninger af nikkel, og for husdyr-avlere til etablering af trådhegn med henblik på at holde dyr væk fra vandløb for derigennem atreducere udledning af E2 til vand (nogle af disse omkostninger vil dog ifølge Kommissionenkunne falde ind under anden lovgivning).De foreløbigt ukendte, men sandsynligvis ikke-væsentlige, mulige omkostninger ved at erstattequinoxyfen, hvis ikke godkendelsen under lovgivning om plantebeskyttelsesmidler under alleomstændigheder trækkes tilbage. Omkostningerne kan, afhængigt af erstatningsproduktet,ramme producenter af henholdsvis aktivstoffer og de færdige plantebeskyttelsesmidler, land-brugere og/eller forbrugere.Omkostninger i forbindelse med observationslisten.Kommissionen peger i konsekvensvurderingen på, at forslaget også vil have nyttevirkninger,herunder bl.a.:Harmoniseringen af miljøkvalitetskrav for flere stoffer vil give mere lige vilkår forvirksomhederne i de forskellige medlemslande.Der kan forventes besparelser på overvågning af allestedsnærværende PBT-stoffer, som kaninvesteres i at forbedre informationsgrundlaget for kommende prioriteringsrunder, dvs.observationslisten.Forslaget vil efter Kommissionens vurdering ikke have konsekvenser for EU-budgettet.Kommissionen har ikke opgjort omkostninger og nyttevirkninger konkret. Kommissionen påpeger,at analysen af omkostninger og nyttevirkninger er forbundet med en række usikkerheder, sombunder i usikkerhed i forhold til omfanget af overskridelser i de enkelte medlemslande af de3
SEC(2011) 1547 final (foreligger kun på engelsk).
7
foreslåede miljøkvalitetskrav, usikkerhed i forhold til foranstaltninger til opfyldelse af kravene,herunder kravene om ophør af udledninger af prioriterede farlige stoffer, inkomplette produktions-og forbrugsdata, begrænsede eller manglende oplysninger om omkostninger ved begrænsning afudledning fra renseanlæg og industrielle punktkilder, begrænsede oplysninger om muligheder for ogeffekt af substitution af stoffer samt vanskeligheder ved at kvantificere nyttevirkningerne og kobledem til indsatsen over for de enkelte stoffer.Kommissionens vurdering af omkostninger og nyttevirkninger er efter Naturstyrelsens opfattelsebåde meningsfuld og dækkende ud fra en overordnet betragtning, men den er ikke på alle punkterretvisende i forhold til Danmark.Muligheder for overholdelse af nye miljøkvalitetskrav (årlig gennemsnitskoncentration)De foreslåede miljøkvalitetskrav er for bromerede diphenylethere, fluoranthen, naphtalen/ferskvand,PAH, EE2 og E2/saltvand strengere end de krav, der gælder i Danmark i dag. For både bromeredediphenylethere og PAH, som er PBT-stoffer, jf. ovenfor, kan de foreslåede krav blive vanskelige atoverholde. For fluoranthen kan forventes lokale overskridelser af de foreslåede krav; den gældendeEU-lovgivning forventes at kunne nedbringe udledninger yderligere, men måske ikke tilstrækkeligt.For EE2 forventes de foreslåede krav generelt at kunne overholdes, men lokale overskridelser kanikke udelukkes, specielt ved spildevandsudledninger til vandløb med lille vandføring. For naphtalen/ferskvand og E2/saltvand forventes ingen overskridelser af de foreslåede krav.For anthracen svarer de foreslåede miljøkvalitetskrav til de gældende danske krav, som genereltoverholdes. For hexachlorbenzen, hexachlorbutadien og kviksølv ophæves de eksisterendemiljøkvalitetskrav for årlige gennemsnitskoncentrationer i vand, idet de er vurderet ikke at væreanvendelige på grund af stoffernes hydrofobiske karakter. For hexachlorbenzen og hexachlor-butadien opretholdes de hidtidige krav til koncentrationen af stofferne i biota (fisk). For kviksølv fårmedlemslandene mulighed for at tage hensyn til de naturlige baggrundskoncentrationer, når devurderer overvågningsresultater i forhold til det i øvrigt uændrede krav til kviksølvkoncentrationen ibiota (fisk).For naphtalen/saltvand er det foreslåede miljøkvalitetskrav lempeligere end det gældende danskekrav, som generelt overholdes. Tilsvarende er miljøkvalitetskravene foreslået for bly og bly-forbindelser, for nikkel og nikkelforbindelser og for E2/ferskvand lempeligere end gældende danskekrav. For bly og blyforbindelser forventes foranstaltninger i medfør af eksisterende EU-lovgivninggenerelt at kunne sikre overholdelse af de foreslåede krav, om end der vil kunne ske overskridelserved udledning til vandløb med lille vandføring. For nikkel og nikkelforbindelser forventes kun fåoverskridelser af de foreslåede krav, også her fortrinsvis ved udledning til vandløb med lille vand-føring. For E2 må der forventes lokale overskridelser af miljøkvalitetskravet i ferske vandområder.For naphtalen/saltvand er det foreslåede miljøkvalitetskrav også lempeligere end det gældende EU-krav, mens de foreslåede miljøkvalitetskrav for bly og blyforbindelser og for nikkel og nikkel-forbindelser omvendt er strengere end de hidtil gældende EU-krav. Ændringerne i forhold til dehidtidige EU-krav er foreslået på baggrund af en revurdering ud fra et forbedret datagrundlag og nyviden i øvrigt, herunder også i forhold til det grundlag, som de gældende danske krav er baseret på.For nikkel og nikkelforbindelser foreligger de endelige konklusioner på risikovurderingerne endnu
8
ikke, og Kommissionen har derfor foreslået et foreløbigt krav til den årlige gennemsnits-koncentration i ferskvand på 4 �g/l.For de resterende stoffer/stofgrupper, for hvilke forslaget fastsætter miljøkvalitetskrav, er der ikke idag fastsat sådanne krav hverken i EU eller nationalt i Danmark. Dicofol, quinoxyfen, dichlorvos,heptachlor og heptachlorepoxid samt terbutryn forekommer formentlig ikke i det danske vandmiljø.For PFOS må forventes overskridelser af miljøkvalitetskravet for biota (fisk), og der vil eventueltogså i ferske vandområder kunne være lokale overskridelser af kravet til koncentrationen i vand. Fordioxiner og dioxinlignende forbindelser vil overskridelse af miljøkvalitetskravet for biota (fisk)måske kunne forekomme, især som følge af tidligere udledninger. For både PFOS og dioxiner ogdioxinlignende forbindelser forventes gældende EU-lovgivning på sigt at kunne sikre overholdelseaf de foreslåede miljøkvalitetskrav.For aclonifen og bifenox foreligger der ingen konkret viden om forekomst i det danske vandmiljø,mens begrænset overvågning i vandmiljøet har påvist forekomster af cypermethrin. Gældende EU-lovgivning vil næppe kunne nedbringe eventuelle udledninger af aclonifen, bifenox og cypermethrinyderligere og vil dermed næppe heller sikre overholdelse af miljøkvalitetskravene i fald, de eroverskredet.Heller ikke for HBCDD og diclofenac foreligger der konkret viden om forekomst i det danskevandmiljø; HBCDD forventes dog ikke at forekomme i koncentrationer af betydning, mens der fordiclofenac må forventes overskridelser af miljøkvalitetskravet i ferske vandområder. For cybutrynforventes miljøkvalitetskravet generelt overholdt, om end der vil kunne være lokale overskridelser imarine områder som følge af gamle forureninger.Muligheder for ophør af udledninger af nye prioriterede farlige stofferFor trifluralin, dicofol, quinoxyfen og heptachlor/heptachlorepoxid antages kravet om ophør afudledninger at være opfyldt i dag. For PFOS og for dioxiner og dioxinlignende forbindelserforventes foranstaltninger i medfør af eksisterende EU-lovgivning at kunne sikre ophør afudledninger. For HBCDD forventes foranstaltninger i medfør af EU’s kemikalielovgivning REACHat kunne bringe udledningerne tæt på ophør.For DEHP forventes foranstaltninger i medfør af eksisterende EU-lovgivning at reducereudledningerne yderligere, men der kan blive behov for yderligere foranstaltninger. Danmark har iEU-regi fremsat forslag om forbud mod anvendelse af stoffet i kombination med tre andre phthalaterindendørs og hvor der kan opstå hudkontakt.Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes at medføre årlige merudgifter i størrelsesordenen 600.000 kr. til den statsligeovervågning af overfladevandområdernes tilstand for så vidt angår nye prioriterede stoffer, som ikkehidtil har været omfattet af det statslige overvågningsprogram, og for så vidt angår forekomsten ioverfladevand af stoffer, som til enhver tid er omfattet af en observationsliste.Forslaget vurderes endvidere at medføre en engangsudgift i størrelsesordenen 1.000.000 kr. til enundersøgelse til afklaring af forekomsten af de nye prioriterede stoffer, hvis forekomst i det danske
9
vandmiljø der ikke i dag foreligger tilstrækkelig viden om. Forslaget vurderes ikke at reducereomkostninger til overvågning af allestedsnærværende PBT-stoffer.Omkostningerne finansieres inden for Miljøministeriets allerede eksisterende budgetramme.Vurderingen af forslagets statsfinansielle konsekvenser er foreløbige.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har i sin konsekvensvurdering anført, at med undtagelse af quinoxyfen, der somovenfor nævnt ikke er relevant i en dansk sammenhæng, er alle stofferne, som forslaget identificerersom prioriterede farlige stoffer, reguleret gennem anden EU-lovgivning og i nogle tilfælde inter-nationale konventioner på en måde, der på sigt skulle sikre ophør af udledninger. Identificeringen afnye prioriterede farlige stoffer forventes derfor ikke at påvirke forbrugere og producenter væsentligtud overbaseline(dvs. ud over, hvad der følger af den eksisterende EU-lovgivning).Kommissionen anfører videre, at forslaget for øvrige nye prioriterede stoffer og for eksisterendeprioriterede stoffer, for hvilke de gældende miljøkvalitetskrav skærpes, kan nødvendiggøreforanstaltninger ud overbaselinei medfør af anden EU-lovgivning, men det er ikke muligt atforudsige de dermed forbundne omkostninger. Kommissionen påpeger, at socioøkonomiskefaktorer, og herunder miljømæssige faktorer, skal tages i betragtning i forbindelse med god-kendelsesprocedurer under EU-lovgivning om kemikalier (REACH), biocider og plante-beskyttelsesmidler.For så vidt angår omkostninger forbundet med eventuelle nationale foranstaltninger i medlems-landene, kan der være store variationer afhængigt af de lokale forhold. Kommissionen erindrer i denforbindelse om, at medlemslandene har mulighed for at gøre brug af undtagelsesbestemmelserne ivandrammedirektivets artikel 4(4) om fristforlængelse og 4(5) om fastsættelse af mindre strengemål, hvis direktivets betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.Kommissionen vurderer endelig, at indvirkningerne på EU’s virksomheder bliver forholdsvis små,og at virksomhedernes konkurrenceevne ikke vil blive påvirket hverken individuelt eller forUnionen som helhed.Naturstyrelsen vurderer, at forslaget i Danmark vil kunne medføre udgifter for visse borgere tillokale, målrettede forbedringer af spildevandsrensning til nedbringelse af udledning af diclofenac.Vurderingen af forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser er foreløbige.BeskyttelsesniveauForslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.6. Høring
10
Forslaget har været udsendt i almindelig høring den 2. februar 2012 til 38 relevante myndigheder oginteressenter. Der var ved høringsfristens udløb den 1. marts 2012 modtaget høringssvar fra DI -Dansk Industri og fra DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening. Derudover har Advokat-rådet, , Forbrugerrådet, samt FSR - Danske Revisorer meddelt enten, at de ikke har bemærkninger,eller, at de ikke har mulighed for eller finder grundlag for at udtale sig i sagen.DANVA påpeger, at kontrol ved kilden og begrænset anvendelse af prioriterede stoffer er en merebæredygtig og omkostningseffektiv løsning end energikrævendeend of pipe-løsningerfx på rense-anlæg. Substituering bør prioriteres forud for rensning. Hvad angår menneskeskabte kemikalier,herunder lægemidler, bør udvikles strategier med henblik på reduceret anvendelse, fx gennem øgetforbrugerbevidsthed, returordninger for ubrugt medicin og uddannelse.DANVA påpeger videre, at de vigtigste kilder til EE2 og E2 er landbrugspraksis og byspildevand,og at miljøkvalitetskravene for disse stoffer ligger inden for et koncentrationsinterval, som kanfindes i renset spildevand fra renseanlæg. DANVA finder, at miljømæssige aspekter og tekniskeaspekter vedrørende renseteknologier taler for, at det er for tidligt at udpege disse stoffer somprioriterede stoffer. DANVA finder derudover, at Kommissionens konsekvensanalyse erutilstrækkelig, og mener ikke, at den retfærdiggør de mulige høje omkostninger til avancerederenseteknologier.DI angiver at være tilfreds med, at miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken reguleres på EU-niveau. DI finder det desuden vigtigt, at direktiver implementeres og håndhæves ensartet i hele EU.DI har ikke bemærkninger til udvælgelsen af de konkrete stoffer, men antager, at der ligger solide,faglige begrundelser bag.Sagen blev behandlet på møde i Miljøspecialudvalget den 23. maj 2012. Greenpeace spurgte her tilen vurdering af, om Kommissionen med dette forslag har opfyldt sin forpligtelse efter vandramme-direktivets artikel 16(6) til at forelægge forslag til kontrolforanstaltninger. Økologisk Råd spurgte iforlængelse heraf, om ikke prioriterede stoffer burde være opført på autorisationslisten i REACH,hvis Kommissionen har ret i sit synspunkt, at den allerede med eksisterende lovgivning vedtagetefter vandrammedirektivets ikrafttræden har opfyldt nævnte forpligtelse efter vandrammedirektivetsartikel 16(6). Danmarks Naturfredningsforening spurgte, hvorvidt”one out, all out”-princippetergældende.7. ForhandlingssituationenRådets miljøgruppe har drøftet forslaget på møder henholdsvis 13. februar, 15. marts, 22. marts, 30.marts, 25. april og 4. maj 2012. Der har under drøftelserne vist sig betydelig modstand mod atoptage de farmaceutiske præparater EE2, E2 og diclofenac på listen over prioriterede stoffer, og derhar været udtrykt en del bekymring over de mulige omkostninger til overvågning af stoffer på enobservationsliste.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag. Regeringen er enig i behovet for revision aflisten over prioriterede stoffer, for fastsættelse af miljøkvalitetskrav for de med forslaget udpegede
11
nye prioriterede stoffer og for revurdering af miljøkvalitetskrav for tidligere udpegede prioriteredestoffer. Regeringen finder, at forslaget bidrager til indsatsen mod spredning af forurenende stoffer ivandmiljøet i Danmark og EU, og at det som udgangspunkt har god sammenhæng til anden EU-lovgivning på kemikalieområdet. Regeringen finder ikke desto mindre, at mulighederne for atanvende instrumenter i lovgivningen om kemikalier (REACH), biocider og plantebeskyttelsesmidlertil at begrænse forurening med prioriterede stoffer ved kilden bør fremhæves og understøttes, idetdisse instrumenter ofte vil være de mest omkostningseffektive.Regeringen er enig i forslagets udpegning af nye prioriterede stoffer, herunder at de farmaceutiskepræparater EE2, E2 og diclofenac optages på listen over prioriterede stoffer. Regeringen er ligeledesenig i forslagets identificering af prioriterede farlige stoffer blandt eksisterende og nye prioriteredestoffer.Regeringen er enig i de konkrete miljøkvalitetskrav indeholdt i forslaget, som efter regeringensopfattelse generelt er fastsat fagligt korrekt efter proceduren fastlagt i vandrammedirektivet.Regeringen kan her tilslutte sig, at der for nikkel og nikkelforbindelser i ferskvand fastsættes etforeløbigt krav i afventen af endelige konklusioner på risikovurderingerne.Regeringen er enig i, at medlemslandene bør have mulighed for en differentieret præsentation afresultater af overvågning efter vandrammedirektivet, hvorved medlemslandene kan supplere medkort, der viser kemisk tilstand særskilt henholdsvis for allestedsnærværende PBT-stoffer og forøvrige prioriterede stoffer, således at offentligheden får mulighed for at se de forbedringer ivandområdernes kemiske tilstand, som måtte være opnået. Regeringen er endvidere enig i, atmedlemslandene bør kunne overvåge forekomsten af allestedsnærværende PBT-stoffer mindrehyppigt end ellers fastsat i vandrammedirektivets bilag V, hvis der i øvrigt er grundlag herfor.Regeringen er enig i, at der bør etableres en observationsliste med til enhver tid ikke mere end 25stoffer eller stofgrupper, som kan udgøre en væsentlig risiko for eller via vandmiljøet, og at der børetableres overvågning i medlemslandene for at fastslå forekomsten af disse stoffer. Regeringenmener samtidig, at det bør sikres, at medlemslandenes tekniske eksperter inddrages i udarbejdelse afobservationslisten, og at tilpasninger af listen skal ske ved anvendelse af implementerende retsakter.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grundnotat oversendt til udvalget den 29.marts 2012.
12
