Kirkeudvalget 2011-12
KIU Alm.del Bilag 17
Offentligt
1042911_0001.png
1042911_0002.png
1042911_0003.png
1042911_0004.png
1042911_0005.png
1042911_0006.png
1042911_0007.png
1042911_0008.png
1042911_0009.png
1042911_0010.png
1042911_0011.png
1042911_0012.png
1042911_0013.png
1042911_0014.png
1042911_0015.png
1042911_0016.png
1042911_0017.png
1042911_0018.png
1042911_0019.png
1042911_0020.png
1042911_0021.png
1042911_0022.png
1042911_0023.png
1042911_0024.png
1042911_0025.png
1042911_0026.png
1042911_0027.png
1042911_0028.png
1042911_0029.png
1042911_0030.png
1042911_0031.png
1042911_0032.png
1042911_0033.png
1042911_0034.png
1042911_0035.png
1042911_0036.png
1042911_0037.png
1042911_0038.png
1042911_0039.png
1042911_0040.png
1042911_0041.png
1042911_0042.png
1042911_0043.png
1042911_0044.png
1042911_0045.png
1042911_0046.png
1042911_0047.png
1042911_0048.png
1042911_0049.png
1042911_0050.png
1042911_0051.png
1042911_0052.png
1042911_0053.png
1042911_0054.png
1042911_0055.png
1042911_0056.png
1042911_0057.png
1042911_0058.png
1042911_0059.png
1042911_0060.png
1042911_0061.png
1042911_0062.png
1042911_0063.png
1042911_0064.png
1042911_0065.png
1042911_0066.png
1042911_0067.png
1042911_0068.png
1042911_0069.png
1042911_0070.png
1042911_0071.png
1042911_0072.png
1042911_0073.png
1042911_0074.png
1042911_0075.png
1042911_0076.png
1042911_0077.png
1042911_0078.png
1042911_0079.png
1042911_0080.png
1042911_0081.png
1042911_0082.png
1042911_0083.png
1042911_0084.png
1042911_0085.png
1042911_0086.png
1042911_0087.png
1042911_0088.png
1042911_0089.png
1042911_0090.png
1042911_0091.png
1042911_0092.png
1042911_0093.png
1042911_0094.png
1042911_0095.png
1042911_0096.png
1042911_0097.png
1042911_0098.png
1042911_0099.png
1042911_0100.png
1042911_0101.png
1042911_0102.png
1042911_0103.png
1042911_0104.png
1042911_0105.png
1042911_0106.png
1042911_0107.png
1042911_0108.png
1042911_0109.png
1042911_0110.png
1042911_0111.png
1042911_0112.png
1042911_0113.png
1042911_0114.png
1042911_0115.png
1042911_0116.png
1042911_0117.png
1042911_0118.png
1042911_0119.png
1042911_0120.png
1042911_0121.png
1042911_0122.png
1042911_0123.png
1042911_0124.png
1042911_0125.png
1042911_0126.png
1042911_0127.png
1042911_0128.png
1042911_0129.png
1042911_0130.png
1042911_0131.png
1042911_0132.png
1042911_0133.png
1042911_0134.png
1042911_0135.png
1042911_0136.png
1042911_0137.png
1042911_0138.png
1042911_0139.png
1042911_0140.png
1042911_0141.png
1042911_0142.png
1042911_0143.png
1042911_0144.png
1042911_0145.png
1042911_0146.png
1042911_0147.png
1042911_0148.png
1042911_0149.png
1042911_0150.png
1042911_0151.png
1042911_0152.png
1042911_0153.png
1042911_0154.png
1042911_0155.png
1042911_0156.png
1042911_0157.png
1042911_0158.png
1042911_0159.png
1042911_0160.png
1042911_0161.png
1042911_0162.png
1042911_0163.png
1042911_0164.png
1042911_0165.png
1042911_0166.png
1042911_0167.png
1042911_0168.png
1042911_0169.png
1042911_0170.png
1042911_0171.png
1042911_0172.png
1042911_0173.png
1042911_0174.png
1042911_0175.png
1042911_0176.png
1042911_0177.png
1042911_0178.png
1042911_0179.png
1042911_0180.png
1042911_0181.png
1042911_0182.png
1042911_0183.png
1042911_0184.png
1042911_0185.png
1042911_0186.png
Betænkning 1527
Provstestillingenog provstietsfunktion
Betænkning fraArbejdsgruppe vedrørende provstestillinger
Kirkeministeriet - Oktober 2011
Betænkning 1527
Provstestillingenog provstiets funktion
Betænkning fraArbejdsgruppe vedrørende provstestillinger
Kirkeministeriet - Oktober 2011
Betænkning 1527
Provstestillingenog provstiets funktion
Udgivet af Kirkeministeriet oktober 2011Tryk: RosendahlsISBN 978-87-991477-9-3
Indhold1 Indledning ................................................................................................. 71.1Arbejdsgruppens kommissorium .................................................. 71.2Arbejdsgruppens sammensætning ................................................ 91.3Arbejdsgruppens arbejde .............................................................. 92 Sammenfatning ...................................................................................... 112.1Rekruttering af provster og ansættelsesprocedure ...................... 112.1.1 Den nuværende ordning .......................................................... 112.1.2 Ligestilling .............................................................................. 122.1.3 Overvejelser i tilknytning til rekruttering................................ 122.1.4 Forslag til ændret ansættelsesprocedure.................................. 132.2Provsteembedet i historisk og embedsteologisk belysning ......... 152.2.1 Historisk belysning ................................................................. 152.2.2 Embedsteologisk belysning..................................................... 162.3Provstens gejstlige tilsyn og ledelsesmæssige funktion.............. 172.3.1 Tilsynets indhold og virkemidler ............................................ 172.3.2 Provstens opgaver ................................................................... 192.3.3 Overvejelser og forslag om tilsyn og ledelse .......................... 192.4Provsten som forvaltningsperson ................................................ 202.4.1 Forretningsførende medlem af provstiudvalget ...................... 202.4.2 Provstens tilsyn med fast ejendom .......................................... 202.4.3 Ledelsesrolle i provstiet .......................................................... 212.4.4 Øvrige opgaver for provst og provstiudvalg ........................... 212.5Medhjælp for og aflastning af provsten ...................................... 212.5.1 Provstisekretærer ..................................................................... 222.5.2 Præstestillinger til aflastning for provsten .............................. 222.5.3 Anden opgavemæssig aflastning af provsten .......................... 222.5.4 Overvejelser og forslag om medhjælp og aflastning ............... 232.5.5 Provstens uddannelse og efteruddannelse ............................... 232.6Provstiets funktioner og opgaver ................................................ 232.6.1 Funktioner og opgaver vedrørende økonomi .......................... 242.6.2 Funktioner og opgaver vedrørende kirkelige aktiviteter ......... 252.6.3 Funktioner og opgaver vedrørende struktur ............................ 252.6.4 Provstiudvalgets sammensætning ........................................... 262.6.5 Arbejdsgruppens anbefalinger om funktioner og opgaver ...... 273 Rekruttering af provster ....................................................................... 293.1Historie ....................................................................................... 293.2Den nuværende ordning .............................................................. 293.2.1 Ansøgerkredsen til provste- og domprovstestillinger ............. 293.2.2 Indstilling af kandidater til provste- og domprovstestillinger . 303.2.3 Andre provstestillinger ............................................................ 313
3.2.4 Udfordringer i forhold til den nuværende ordning .................. 313.3Arbejdsgruppens overvejelser..................................................... 323.3.1 Rekrutteringsgrundlaget .......................................................... 323.3.2 Balance mellem land og by ..................................................... 333.3.3 Stillingsopslag/stillingsbeskrivelser ........................................ 343.3.4 Retræteordninger ..................................................................... 343.3.5 Menighedsrådets indstillingsret .............................................. 353.3.6 Høring af provstiudvalg og provstiudvalgetssammensætning ....................................................................... 353.3.7 Stiftsrådets rolle ...................................................................... 363.3.8 Placering af provstestillingen .................................................. 363.3.9 Arbejdsgruppens forslag til ændret procedure ........................ 373.3.10 Model 1 ................................................................................... 373.3.11 Model 2 ................................................................................... 383.3.12 Model 3 ................................................................................... 383.3.13 Placering af provstestillingen .................................................. 393.3.14 Sammensætning af provstiudvalget ........................................ 394 Provsteembedet i historisk og embedsteologisk belysning ................. 404.1Historisk belysning ..................................................................... 404.1.1 Før tjenestemandsreformen i 1969 .......................................... 404.1.2 Fra 1969 til i dag ..................................................................... 414.1.3 Forslag i 1989 fra udvalg om ansættelseslov .......................... 414.1.4 Forslag i 2006 i betænkning om opgaver i sogn,provsti og stift ......................................................................... 424.2Embedsteologisk belysning ........................................................ 434.2.1 Ordets tjener - det lutherske embede ....................................... 434.2.2 Provsteembedets udvikling og indhold ................................... 444.2.3 Teologisk ledelse..................................................................... 464.2.4 Teologisk ledelse – hvordan? .................................................. 465 Provstens gejstlige tilsyn og ledelsesmæssige funktion ....................... 485.1Tilsynsembedet ........................................................................... 485.1.1 Overvejelser om tilsynets nutidige indhold............................. 485.1.2 Overvejelser om tilsynets karakter .......................................... 505.1.3 Tilsynets virkemidler .............................................................. 505.1.4 Undtagelser i forbindelse med tilsynet .................................... 525.1.5 Sammenfatning om tilsynsembedet ........................................ 525.2Samvirket mellem biskop og provst ........................................... 535.2.1 Gennemførelse af MUS........................................................... 555.2.2 Gennemførelse af APV ........................................................... 565.3Provstens øvrige ledelsesopgaver ............................................... 575.3.1 Tilrettelæggelse af præsternes ferie ........................................ 575.3.2 Administration af sygefravær .................................................. 575.3.3 Administration af præsternes rådighedsforpligtelse ................ 574
5.4Ansættelse af præster .................................................................. 585.4.1 Provstens rolle i det orienterende møde .................................. 585.4.2 Provstens rolle i forbindelse med indstillingsmødet ............... 605.4.3 Indsættelsesgudstjenesten ....................................................... 605.5Arbejdsgruppens overvejelser..................................................... 615.5.1 Arbejdsgruppens anbefaling.................................................... 616 Provsten som forvaltningsperson ......................................................... 656.1Forretningsførende medlem af provstiudvalget .......................... 656.2Økonomi ..................................................................................... 666.2.1 Provstiudvalgskasserne ........................................................... 676.2.2 Forvaltningstilsyn og forvaltningsrevision ............................. 686.3Fast ejendom ............................................................................... 696.3.1 Kirker og kirkegårde m.v. ....................................................... 706.3.2 Tjenesteboliger for præster ..................................................... 716.3.3 Præsteembeders faste ejendomme........................................... 726.4Ledelsesrolle i provstiet .............................................................. 726.4.1 Ledelse via fastlæggelse af menighedsrådenesøkonomiske rammer ................................................................ 726.4.2 Styrket ledelsesrolle efter menighedsrådenes beslutning ........ 736.4.3 Indirekte ledelseskompetencer og -værktøjer ......................... 746.5Personregistrering ....................................................................... 756.6Opgaver i forhold til ansatte i provstiet ...................................... 766.6.1 Personalekonsulenter .............................................................. 776.6.2 Provstiernes eget personale ..................................................... 776.7Andre opgaver ............................................................................ 777 Medhjælp for og aflastning af provsten ............................................... 797.1Provstisekretærer ........................................................................ 797.2Kvoterede præstestillinger .......................................................... 817.3Anden opgavemæssig aflastning af provsten .............................. 837.4Opsummering af aflastningsordninger........................................ 857.5Arbejdsgruppens overvejelser..................................................... 867.5.1 Anbefalingerne i Betænkning 1477 ........................................ 877.5.2 Økonomiforvaltning ................................................................ 887.5.3 Provsten som præst ................................................................. 887.6Arbejdsgruppens anbefalinger .................................................... 887.6.1 Stillingsbeskrivelse og "Provstehåndbog" .............................. 887.6.2 Frigørelse fra nogle opgaver og aflastning.............................. 897.6.3 Økonomiforvaltning ................................................................ 897.6.4 Provsten som præst ................................................................. 907.6.5 Indfasning af arbejdsgruppens forslag i nuværendeprovstestillinger ....................................................................... 908 Provstens uddannelse og efteruddannelse ........................................... 918.1Uddannelse ................................................................................. 915
8.2
Efteruddannelse .......................................................................... 92
9 Provstiets funktion og opgaver ............................................................. 939.1Økonomi ..................................................................................... 949.1.1 Gældende regler ...................................................................... 949.1.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørende økonomi ............... 959.2Kirkelige aktiviteter .................................................................... 979.2.1 Gældende regler ...................................................................... 979.2.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørende kirkeligeaktiviteter ................................................................................ 979.3Struktur ..................................................................................... 1019.3.1 Gældende regler .................................................................... 1019.3.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørende struktur............... 1019.4Provstiudvalgets sammensætning ............................................. 1059.4.1 Gældende regler .................................................................... 1059.4.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørendeprovstiudvalgets sammensætning.......................................... 1069.5Arbejdsgruppens anbefalinger .................................................. 108Bilag 1 Udkast til lovforslag om besættelse af provstestillinger ........... 111Bilag 2 Undersøgelse om mænd og kvinders overvejelser i forbindelsemed søgning af provstestillinger ......................................................... 134Bilag 3 Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse iprovstestillinger .................................................................................... 137Bilag 4 Tilsyn - ved Karsten Nissen ........................................................ 143Bilag 5 Provstiernes økonomi 2011 ........................................................ 148Bilag 7 Uddrag af tidligere betænkninger............................................. 154Betænkning nr. 495, 1968, vedrørende den kirkeligeadministration II ......................................................................... 154Betænkning nr. 610, 1971, om folkekirken i det moderne samfund . 154Betænkning nr. 1182, 1989, angående ansættelse i stillinger ifolkekirken m.m. ........................................................................ 156Betænkning nr. 1264, 1994, om præstestillinger ............................... 161Betænkning nr. 1477, 2006, Opgaver i sogn, provsti og stift ............ 162Betænkning nr. 1491, 2007, Folkekirkens lokale økonomi ............... 170Betænkning nr. 1503, 2008, Uddannelse og efteruddannelseaf præster .................................................................................... 171
6
1 IndledningI foråret 2010 udsendte daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech etudkast til kommissorium for en arbejdsgruppe, som skulle beskæftige sigmed rekruttering til fremtidige provstestillinger samt indholdet i provstestil-lingerne.Udkastet, herunder forslag til arbejdsgruppens sammensætning, blev sendt ihøring hos biskopperne, Provsteforeningen, Den Danske Præsteforening ogLandsforeningen af Menighedsråd.På baggrund af høringssvarene blev det endelige kommissorium fastlagt, ogkirkeministeren bad Provsteforeningen, Den Danske Præsteforening ogLandsforeningen af Menighedsråd om hver at indstille 4 kandidater (med enligelig fordeling på køn) til arbejdsgruppen. Biskopperne og stiftskontor-cheferne blev anmodet om hver at indstille 2 kandidater (ligeledes med enligelig fordeling på køn).I juli 2010 nedsatte kirkeministeren arbejdsgruppen med Kirkeministerietsdepartementschef som formand og i øvrigt bestående af 2 biskopper, 2 re-præsentanter fra Provsteforeningen, 2 repræsentanter fra Den Danske Præ-steforening, 2 repræsentanter fra Landsforeningen af Menighedsråd samt 1stiftskontorchef.Kirkeministeriet og Den Danske Præsteforening stillede sekretariatsbistandtil rådighed.
1.1 Arbejdsgruppens kommissoriumArbejdsgruppens kommissorium var fastlagt således:"Kommissoriumfor arbejdsgruppe vedrørende provstestillingerIndledningI mange tilfælde har rekruttering af provster efter den nuværende model medinternt opslag givet problemer. Dels har der manglet kvalificerede ansøgere,dels har kvalificerede ansøgere ikke søgt.Den oprindelige provsteopgave fra før tjenestemandsreformen er over tidændret meget væsentligt. Der er i dag, udover en præstestilling og en tilsyns-funktion, tale om en chefstilling med administrative opgaver og et ikkeuvæsentligt ledelsesansvar.Det er derfor vigtigt, at rekrutteringsgrundlaget udvides, og den bedst kvali-ficerede til provsteembedet udnævnes.
7
Jeg agter derfor at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal fremkomme medforslag til nye procedurer til rekruttering i provstestillinger, som kan udvidekredsen af mulige ansøgere.RekrutteringDer skal arbejdes med modeller, der muliggør et bredere ansøgerfelt endprovstiets præster til en ledig stilling efter den tidligere provst. Såvel menig-hedsrådets som provstiudvalgets rolle ved ansættelse bedes overvejet. Til-svarende gælder eventuel inddragelse af præsternes tillidsmand. Biskoppensret ved besættelse af domprovstestillinger bedes også præciseret, idet der inogle sager har været skabt for store forventninger om menighedsrådetsindflydelse.Denne del af arbejdet er hastende, og jeg skal derfor bede om, at dette ar-bejde færdiggøres, inden arbejdsgruppen underkaster det samlede provste-embede og funktionen som gejstligt mellemtilsyn en samlet undersøgelse, jf.nedenfor.Provsteembedet i øvrigtI forbindelse med den seneste række af betænkninger og lovinitiativer erprovstens rolle som lokal myndighedsperson og egentlig leder i forhold tilprovstiets præster blevet væsentlig større end tidligere.Samtidig er der kun i begrænset omfang sket reduktion af hidtidige opgaver.Provstens administrative personale er typisk meget begrænset, og mange op-gaver hviler derfor på provsten selv.Den hidtidige antagelse har været, at fordelingen mellem præstekald ogprovstefunktion er halvt af hver.Imidlertid er det spørgsmålet, om man ikke bør overveje, om denne fordelinger rigtig og bør være ens i alle provstestillinger.Store mængder præstetjeneste vanskeliggør, at provsten kan udøve tilsynmed den gejstlige betjening af provstiet og dermed sikre rettidig omhu i formaf støtte til præster med problemer.Desuden er den mængde medhjælp, som provsten har til rådighed til aflast-ning, meget forskellig fra stift til stift, ligesom der er forskelle biskopperneimellem på holdningen til omfanget af provstens præstetjeneste.På denne baggrund og uanset at provsteembedet har været medinddraget itidligere udvalgsarbejder finder jeg at en grundlæggende analyse af frem-tidens provsteembede er på sin plads, herunder eventuelle embedsteologiskeaspekter.Arbejdsgruppen bedes i denne forbindelse tage følgende emner op i tilknyt-ning til provsteembedet:8
Funktion som gejstlig underøvrighed og tilsynLedelse og kompetencerRekruttering i forhold til kønsmæssig ligestillingFunktion som myndighed og del af myndighedFunktion som arbejdsgiver og forhandler for kirkefunktionærer,habilitet m.v.Sammenhæng mellem præste- og provsteembedet, herunderspørgsmål om provsteretræteFunktion i forhold til provstiudvalgetProvstiets funktioner og opgaver, herunderprovstiudvalgets rolle i den daglige drift set i forhold til denforretningsførendeprovstiudvalgets ledelsesrolle i provstiet i relation til menig-hedsrådene som lokal kirkelig ledelseMedhjælp.
Andre emner i øvrigt efter arbejdsgruppens skøn."
1.2 Arbejdsgruppens sammensætningArbejdsgruppen har haft følgende sammensætning:Departementschef Henrik Nepper-Christensen (formand)Biskop over Helsingør Stift, Lise-Lotte RebelBiskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-MøllerProvst for Hjallese Provsti, Paw Kingo AndersenProvst for Skanderborg Provsti, Jette Marie Bundgaard-NielsenSognepræst Per Bucholdt AndreasenSognepræst Signe Malene BergInge Lise Pedersen, Landsforeningen af MenighedsrådPreben Juul Sørensen, Landsforeningen af MenighedsrådStiftskontorchef ved Viborg Stift, Bodil Abildgaard.Arbejdsgruppens sekretariat har bestået af:Afdelingschef Steffen Brunés, KirkeministerietChefkonsulent Lise-Lotte Højgaard, PræsteforeningenFuldmægtig Christa Hector Knudsen, KirkeministerietKontorfuldmægtig Birgit C. Kristensen, Kirkeministeriet.
1.3 Arbejdsgruppens arbejdeArbejdsgruppen har holdt 9 møder fra oktober 2010 til udgangen af august2011.
9
I henhold til kommissoriet beskæftigede arbejdsgruppen sig i første omgangmed spørgsmålet om rekruttering.Det viste sig imidlertid, at dette arbejde var så tæt knyttet til arbejdsgruppensøvrige arbejde, at spørgsmålet om rekruttering ikke kunne afsluttes endeligt,før problemstillingen om indholdet i provstestillingerne også var blevetdrøftet.Til støtte for arbejdsgruppens drøftelser og overvejelser er der løbende ble-vet indhentet oplysninger fra relevante myndigheder. Provstierne har i denforbindelse leveret oplysninger til et detaljeret notat om provstiernes øko-nomi. Stifterne har leveret oplysninger om antallet af provstestillinger place-ret i et pastorat med kun en præstestilling.Ligeledes er der anvendt relevant litteratur, f.eks. ”Forandringer i provsti-erne, Provstiernes udvikling og provsternes arbejde” af Mogens Lindhardtog Erling Andersen, ”Provstens embede teologisk set” af Kirsten BuschNielsen, Kirkeministeriets betænkning 1503 om uddannelse og efteruddan-nelse af præster og Kirkeministeriets betænkning 1477 om opgaver i sogn,provsti og stift.Til brug for drøftelse om provsteembedet i teologisk belysning er der udar-bejdet et notat af domprovst Poul Henning Bartholin.Til brug for drøftelse om provstens tilsynsopgaver er der udarbejdet et notataf biskop Peter Fischer-Møller og et notat fra biskop Karsten Nissen ombiskoppernes tilsynsopgaver.Arbejdsgruppens arbejde har resulteret i denne rapport om arbejdsgruppensarbejde samt et udkast til lovforslag vedrørende rekruttering til provstestil-linger.
10
2 SammenfatningArbejdsgruppen vedrørende provstestillinger har for det første haft til opgaveat komme med forslag til nye procedurer til rekruttering i provstestillinger,som kan udvide kredsen af mulige ansøgere.Arbejdsgruppen har dernæst haft til opgave at overveje, hvordan provstensrolle er og bør være i det gejstlige tilsyn og ledelse i forhold til provstietspræster samt i forhold til den lokale kirkelige forvaltning.Desuden har arbejdsgruppen haft til opgave at overveje provstiudvalgetsledelsesrolle i relation til menighedsrådene som lokal kirkelig ledelse.Dette kapitel er en sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser ogforslag.
2.1 Rekruttering af provster ogansættelsesprocedureDet følgende er en sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser og for-slag i forhold til rekruttering af provster og ny procedure for ansættelse iprovstestillinger. Disse overvejelser og forslag er mere udførligt beskrevet ikapitel 3.
2.1.1 Den nuværende ordningEn ledig stilling som provst bliver efter de gældende regler besat, efter at denhar været opslået internt. Stillingen kan søges af præster, der er ansat indenfor provstiet. Hvis den hidtidige provst samtidig fratræder en præstestilling,kan ansøgere til denne præstestilling også søge stillingen som provst. Der ersåledes meget begrænset mulighed for, at en stilling som provst kan søges afen præst, der ikke allerede er ansat inden for provstiet.Biskoppen skal indstille tre ansøgere i prioriteret rækkefølge til kirkemini-steren, som derefter indstiller en af disse tre til kgl. udnævnelse.En ledig stilling som domprovst opslås eksternt. Det betyder, at ansøgere frahele landet kan søge den.Da domprovsten tillige er sognepræst ved domkirken, skal domsognets me-nighedsråd afgive udtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteret rækkefølge.Biskoppen afgiver derefter udtalelse til kirkeministeren om tre ansøgere iprioriteret rækkefølge. Biskoppen er frit stillet med hensyn til, hvilke tre an-søgere han vil udtale sig om. Kirkeministeren afgør dernæst, hvilken ansøgerder skal indstilles til kgl. udnævnelse. Kirkeministeren kan dog ikke indstille
11
en ansøger, der ikke er omfattet af biskoppens udtalelse, før der har væretforhandlet med biskoppen om det.For særlige provstestillinger som værnsprovst, døveprovst og sygehusprovster der en særlig procedure.
2.1.2 LigestillingKirkeministeriet gennemførte i 2009/2010 en undersøgelse om ”Kønsforde-lingen ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger”. Undersøgelsen viste,at der i årene 2003, 2004, 2007 og 2008 var en overvægt i antallet af mand-lige ansøgere til ledige provstestillinger. I årene 2003, 2004 og 2007 afspej-lede dette forhold sig i, hvilket køn der fik stillingen. I 2008 var der flerekvinder, som fik en provstestilling.Forholdet mellem antallet af mandlige og kvindelige ansøgere i forhold til,hvilket køn der fik stillingen, skiftede imidlertid løbende.Kirkeministeriet undersøgte på den baggrund, ”hvilke overvejelser mandligeog kvindelige præster gør sig i forbindelse med at søge en provstestilling”.Undersøgelsen viste, at størsteparten af de kvindelige præster, som kunnesøge en ledig provstestilling, undlod at søge stillingen.De funktioner, som ligger i ledelsesdelen af provstestillingen, blev anførtsom typiske årsager til ikke at søge.Ministeriet iværksatte som følge heraf bl.a. et projekt om udvikling af enlederuddannelse for provster. Uddannelsen skal tilføre provsterne færdig-heder inden for administration, økonomi og ledelse.Undersøgelserne er bilagt rapporten som bilag 2 og 3.
2.1.3 Overvejelser i tilknytning til rekrutteringDer er i arbejdsgruppen enighed om, at ordningen med internt opslag til enledig provstestilling begrænser antallet af kvalificerede ansøgere. Der erderfor også enighed om, at ledige provstestillinger i fremtiden skal kunnesøges af enhver, som opfylder de almindelige betingelser for ansættelse i enpræstestilling, uanset hvor vedkommende for tiden er ansat.Det er i arbejdsgruppen blevet påpeget, at mulighederne for at få kvalifice-rede personer til at søge en ledig provstestilling også kan være påvirket afden store arbejdsmængde i stillingen samt af, at der mangler en mere ud-førlig beskrivelse af provstens konkrete arbejdsopgaver.Arbejdsgruppen har i sine overvejelser lagt vægt på, at der også i fremtidenmå sikres en balance mellem land og by, så provstestillinger ikke udeluk-kende er knyttet til præstestillinger i bysogne.
12
Arbejdsgruppen har derfor drøftet forskellige modeller til brug ved besæt-telse af provstestillinger. Modellerne er tilpasset efter, om provstestillingenplaceres i et pastorat med tre eller flere præstestillinger eller i et pastorat medkun en eller to præstestillinger.Arbejdsgruppen er enig om, at der er sket en væsentlig udvikling af prov-stens opgaver, bl.a. ledelsesopgaver, og at det bl.a. på den baggrund vil væreen fordel, at fremtidige opslag af en ledig provstestilling ledsages af en stil-lingsbeskrivelse.Arbejdsgruppen mener, at det med en ændret rekrutteringsproces ikke vilvære muligt at fortsætte den nuværende ordning, hvor en provst i forbindelsemed en retræteordning kan ophøre med at være provst, men fortsætte i sinhidtidige præstestilling. Arbejdsgruppen mener derfor, at retræte, hvor enhidtidig provst fortsat skal være præst, må indebære ansættelse i en andenpræstestilling.Arbejdsgruppen har overvejet, i hvilket omfang menighedsrådets indstil-lingsret til præsteembeder kan og bør ændres i forbindelse med ændring afansættelsesproceduren for provster.Et flertal i arbejdsgruppen har den opfattelse, at en ny ansættelsesprocedure ivisse tilfælde vil betyde, at besættelse af en provstestilling løsnes fra besæt-telse af den tilknyttede præstestilling, og at det vil betyde mindre indflydelsetil menighedsrådene.Der er i arbejdsgruppen fra flere sider udtrykt ønske om, at provstiudvalgetfår indflydelse i forbindelse med ansættelse af en ny provst. Det er desudenblevet foreslået, at provstiets præster får indflydelse. Dette er især begrundetmed, at provsten har fået større indflydelse på præsternes arbejdsopgaver ogudvikling.Arbejdsgruppen har desuden overvejet mulighederne for at give stiftsrådethøringsret i forbindelse med placeringen af en provstestilling.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at biskoppen bør have kompetencen tilat beslutte, hvor en provstestilling skal placeres, men at biskoppen før sinbeslutning skal bede provstiudvalget om en udtalelse samt drøfte spørgsmå-let med stiftsrådet.Arbejdsgruppen finder, at biskoppen fortsat skal have afgørende indflydelsepå provstevalget (dog således at menighedsråd og provstiudvalg også tillæg-ges væsentlig indflydelse på provstevalget), idet provsterne er biskoppensnærmeste medarbejdere i udøvelsen af det kirkelige tilsyn.
2.1.4 Forslag til ændret ansættelsesprocedureArbejdsgruppen foreslår, at besættelse af provstestillinger skal ske efter en aftre modeller. Alle tre modeller indebærer, at en provstestilling opslås eks-13
ternt, således at den kan søges af enhver, der opfylder de almindelige betin-gelser for ansættelse i en præstestilling.Arbejdsgruppen har valgt at definere provstens præstelige ansættelsesområdesom pastoratet i stedet for den mere afgrænsede betegnelse sogn. Der åbnesherved mulighed for, at man ved placeringen af præstestillinger i højere gradhar mulighed for at tage hensyn til menighedens gejstlige betjening og prov-stens mulighed for at varetage provstelige forpligtelser, f.eks. ved etableringaf pastorater med flere præstestillinger.Før en stilling opslås, beslutter biskoppen efter udtalelse fra provstiudvalgetog efter drøftelse med stiftsrådet, hvor provstestillingen skal placeres. Place-ringen af stillingen er afgørende for, hvilken af de tre modeller der anvendesved besættelse af stillingen.Model 1:Provstestillingen knyttes til en eksisterende præstestilling i et pastorat medtre eller flere præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller der-under. Biskoppen gennemgår de indkomne ansøgninger med menighedsrå-det, som derefter afgiver udtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteret ræk-kefølge. Biskoppen gennemgår også ansøgningerne med provstiudvalget,som derefter afgiver udtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteret rækkeføl-ge. Biskoppen afgiver udtalelse om mindst tre af ansøgerne i prioriteretrækkefølge og sender sin udtalelse til kirkeministeren sammen med menig-hedsrådets og provstiudvalgets udtalelser. Såfremt ministeren ønsker at ind-stille en kandidat, som ikke fremgår af biskoppens udtalelse, til kgl. udnæv-nelse, skal ministeren først forhandle sagen med biskoppen.Preben Juul Sørensen har udtalt, at han af principielle grunde og for at sikremenighedsrådene samme indflydelse ikke kan gå ind for model 1, men øn-sker, at bestemmelserne for denne model følger samme bestemmelser somfor model 2.Model 2:Provstestillingen knyttes til en eksisterende præstestilling i et pastorat meden eller to præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derun-der. Biskoppen gennemgår de indkomne ansøgninger med menighedsrådet,som derefter udtaler sig om tre ansøgere i prioriteret rækkefølge. Udtalelsener ikke bindende. Biskoppen gennemgår de tre ansøgninger, som menigheds-rådet har udtalt sig om, med provstiudvalget, som derefter udtaler sig omdisse tre ansøgere i egen prioriteret rækkefølge. Hvis alle tre efter biskop-pens opfattelse er egnede, udtaler biskoppen sig til kirkeministeren om alletre i egen prioriteret rækkefølge, ellers udtaler biskoppen sig om færre. Hvisbiskoppen ikke finder nogen af de tre egnede, indstiller biskoppen til kirke-ministeren, at stillingen genopslås. Såfremt ministeren ønsker at indstille en
14
kandidat, som ikke fremgår af biskoppens udtalelse, til kgl. udnævnelse, skalministeren først forhandle sagen med biskoppen.Model 3:I særligt store provstier kan provstestillingen etableres som en specialpræste-stilling, hvor mere end 50 % af tjenesten er provstetjeneste. Biskoppen gen-nemgår ansøgningerne med menighedsrådet, som udtaler sig om ansøgerne.Biskoppen gennemgår ansøgningerne med provstiudvalget, som udtaler sigom mindst fem ansøgere i prioriteret rækkefølge. Biskoppen afgiver udtalel-se til kirkeministeren om tre af de fem ansøgere, som provstiudvalget harprioriteret, i egen prioriteret rækkefølge, hvis der er tre, som efter biskop-pens opfattelse er egnede. Ellers udtaler biskoppen sig om færre. Hvisbiskoppen ikke finder nogen af de fem egnede, drøfter biskoppen ansøgernemed provstiudvalget og udtaler sig til kirkeministeren om tre blandt samtligeansøgere. Såfremt ministeren ønsker at indstille en kandidat, som ikke frem-går af biskoppens udtalelse, til kgl. udnævnelse, skal ministeren først for-handle sagen med biskoppen.Arbejdsgruppens forslag er indarbejdet i et udkast til lovforslag om besæt-telse af provstestillinger. Udkastet til lovforslag findes som bilag 1 i dennerapport.
2.2 Provsteembedet i historisk ogembedsteologisk belysningDet følgende er en sammenfatning af beskrivelser af provsteembedet i hen-holdsvis historisk og embedsteologisk belysning. De mere udførlige beskri-velser findes i kapitel 4.
2.2.1 Historisk belysningI middelalderen indtog provsten en central stilling i den katolske kirkes orga-nisation. Provsten var leder af domkapitlet, dvs. de kanniker, der var udpegetaf biskoppen, og som bl.a. bistod biskoppen med administrationen af dom-kirkens og stiftets godser og kapitaler. Nogle af domkapitlets medlemmerskulle som syssel- eller herredsprovster føre tilsyn med sognekirkernes øko-nomi.Efter reformationen blev provstestillingen bevaret som herredsprovst, dermed biskoppens billigelse blev valgt af og blandt præsterne i et herred. Her-redsprovsten var biskoppens nærmeste medarbejder, men skulle samtidigvaretage et embede som sognepræst i provstiet. Om provsternes funktion heddet i Danske Lov fra 1683, at de skal være biskoppernes medhjælpere og setil, at alting går allevegne skikkelig og ret til.
15
Fra 1806 blev provster ikke længere valgt af provstiets præster, men ud-nævnt af kongen. Indtil tjenestemandsreformen i 1969 blev provstestillingensåledes betragtet som et hverv, som kirkeministeren henlagde til en af præ-sterne i provstiet, uden at stillingen blev opslået.Ved tjenestemandsreformen blev provstestillinger klassificeret som chef-stillinger, der dog fortsat skulle være knyttet til en sognepræstestilling iprovstiet. Provstestillingerne har siden været underlagt de almindelige reglerom, at ledige tjenestemandsstillinger skal opslås. Provstestillinger opslåsinternt, så de kun kan søges af præster, der allerede er ansat i provstiet, samtaf ansøgere til den præstestilling, som provstestillingen hidtil har været knyt-tet til.
2.2.2 Embedsteologisk belysningDen embedsteologiske belysning af provsteembedet er udarbejdet af dom-provst Poul Henning Bartholin. Arbejdsgruppen har fuldt tilsluttet sig hansbeskrivelse.I en luthersk kirke er der kun ét embede, hvis centrale indhold består i at "læ-re evangeliet og meddele sakramenterne". I dansk sammenhæng er det eneembede uddifferentieret i tre: præst, provst og biskop.Der er ikke en teologisk begrundelse for denne differentiering, men alene enrække praktiske, funktionelle grunde. Alle tre embeder er båret af teologi,men har forskellige funktioner og opgaver. Bispeembedet karakteriseresførst og fremmest som et tilsyns- og præsteembede som "ordets tjeneste".Provsteembedet henter fra biskoppen en delegation til at udøve gejstligt til-syn, samtidig med at provsten også er sognepræst. Provsteembedet har des-uden en række opgaver, der ikke er delegeret fra biskoppen, og som liggerud over det, der ligger i et sognepræsteembede.Provsten er imidlertid "ordets tjener" i enhver form for embedsudøvelse."Ordets tjeneste" er således også normerende for provstens tilsyns-, forvalt-nings- og ledelsesfunktioner.Provsteembedet var oprindeligt koncentreret om et økonomisk tilsyn. Menbåde i det provsteløfte, der var gældende indtil 1992 og i det nuværendeprovsteløfte videreføres og udvides provsteembedets omfang ud over detøkonomiske område.Provsteembedets opgave er at udøve teologisk ledelse. Det fordrer stærkerelationer mellem præst-provst-biskop og pastorat-provsti-stift. Teologiskledelse har til opgave at skabe sammenhæng og udbygge den sammenhæng,som allerede findes i folkekirken. Teologisk ledelse udøves ikke primærtgennem strukturer eller gennem forordninger, dekreter, hyrdebreve ellerforvaltning. "Ordets tjeneste" udøves også i denne sammenhæng i samtalen, imødet, i sociale sammenhænge og sociale medier. Inddragelse og involve-16
ring af præster, menighedsrådsmedlemmer, medarbejdere, provstiudvalg ogfrivillige er afgørende.
2.3 Provstens gejstlige tilsyn og ledelsesmæssigefunktionDet følgende er en sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser og for-slag om tilsynsembedets indhold og provstens tilsyns- og ledelsesmæssigefunktioner i forhold til præsterne. Disse overvejelser og forslag er mere ud-førligt beskrevet i kapitel 5.
2.3.1 Tilsynets indhold og virkemidlerProvsten er i det gejstlige tilsyn medhjælper for biskoppen, som har detoverordnede ansvar for det gejstlige tilsyn inden for stiftet.Med Danske Lov fra 1683 blev der fastsat bestemmelser om, at biskoppenog provsten med deres tilsyn skulle holde præster m.fl. til deres embede og"see til, at alting gaar skikkeligen og ret til".Biskopperne har til brug for arbejdsgruppens overvejelser om tilsynet udar-bejdet et notat om tilsynets nutidige indhold. Notatet er gengivet i afsnit5.1.1. Notatet beskriver særligt fire aspekter af tilsynet:Tilsynet som helhedsperspektiv.Det indebærer bl.a., at tilsynet har til opgave at igangsætte og under-støtte forpligtende samtaler i stiftet om kirkens/kristendommens vil-kår, udfordringer og opgaver i den senmoderne virkelighed, vi befin-der os i. En vigtig del af tilsynet består i at inspirere og opmuntre tilfælles refleksion vedrørende vores grundlag som kristen kirke, at bi-drage til formulering af visioner for det lokale arbejde, og at se dettearbejde i et bredere perspektiv såvel kirkeligt som folkeligt. Herunderhører også initiativer til drøftelser og samarbejde med repræsentanterfor andre kirkesamfund herhjemme og internationalt. Tilsynet har så-ledes som funktion af det ene gejstlige embede til hensigt at bidragetil, at evangeliet kan have frit løb blandt mennesker her til lands i2011.Tilsyn som lokalt nærvær og bidrag til kirkelig sammenhængskraft.Det indebærer bl.a., at tilsynet har en særlig opgave i på en gang athave øje for og værdsætte kvaliteten i det enkelte sogns/pastorats ar-bejde og samtidig pege på nødvendigheden af og mulighederne vedudvikling af mere forpligtende samarbejde på tværs.Tilsyn som teologisk norm.Det indebærer bl.a., at biskoppen har ret og pligt til vejledning afpræsterne i forhold til forkyndelse, liturgisk adfærd og undervisnings-17
mæssig praksis. Men også at biskoppen har mulighed for at gribe ind iforhold til en given praksis med det perspektiv, at der vil kunne idøm-mes sanktioner og i yderste konsekvens rejses læresag, hvis biskop-pens anvisninger ikke følges.Biskoppen har også mulighed for at inddrage teologiske aspekter istiftsøvrighedens afgørelse af mere administrative forhold.Tilsyn som opmærksomhed på kvalitet og arbejdsfordeling.Det indebærer bl.a., at tilsynet er kritisk instans i forhold til kvaliteteni det folkekirkelige arbejde og specielt i forhold til præsternes embeds-virksomhed.Tilsynet har med bl.a. arbejdspladsvurderinger, medarbejderudvik-lingssamtaler og efteruddannelsesinitiativer fået bedre redskaber til atdrøfte og prioritere indsatsen omkring præsternes efteruddannelse,identificere kvalitetsproblemer og tilbyde forskellige former for hjælp.Tilsynet er, ud over det, der er beskrevet i biskoppernes notat, også et retligttilsyn. Det betyder et tilsyn med, at gældende regler overholdes, såvel på detlæremæssige som på andre områder.Tilsynet har i kraft af retsregler, men desuden i kraft af retssædvaner og for-holdets natur en række virkemidler.Nogle af disse virkemidler er på et strategisk niveau og skal i henhold til reg-ler varetages af biskoppen. Det er bl.a.: bispeeksamen, ordination og kollats,pastoratændringer, stillingsnormering, tjenestefritagelse, aftaler om tillæg ogorlov, tjenstlige møder og samtaler samt LUS (lederudviklingssamtale medprovsten).Andre virkemidler udøves af biskop og provst på skift, i samvirke eller efteraftale mellem biskop og provst. Det er bl.a.: ledelse, målsætningsdebat, ini-tiativret, vejledning og instruktion, uddannelse og kompetenceplaner, om-lægning af tjeneste, mentorordninger og teamsamarbejde.Nogle virkemidler udøves af provsten. Det er bl.a.: MUS, APV, indstillingom tillæg og orlov, administration af rådighedsordning, sogneudviklings-samtaler, synsudsættelse og økonomisk styring sammen med provstiudval-get.Tilsynet kan sammenfattes i følgende:det klassiske gejstlige tilsyn er et legalitetstilsynbiskoppen har ledelsesret i forhold til provstens tilsyn og ledelsevæsentlige aspekter af tilsynet vedrører ledelseprovstens tilsyn og ledelsesfunktion udøves i overvejende grad i sam-virke med og med opbakning fra biskoppendette samvirke kan bl.a. sikres gennem LUS (biskoppens lederud-viklingssamtale med provsten).18
2.3.2 Provstens opgaverEn kortfattet oversigt over provstens opgaver i forhold til præster omfatterfølgende:Hvert år gennemføre medarbejderudviklingssamtaler med alle præsteri provstiet.Som minimum hvert tredje år gennemføre arbejdspladsvurdering foralle præster i provstiet.Administrere tilrettelæggelse af præsternes ferie og sikre fornødenbemanding under præsters fravær.Administrere præsters sygefravær.Administrere præsternes rådighedsforpligtelse.Medvirke i proceduren ved ansættelse af præster, herunder oriente-ringsmøder med menighedsråd, i det omfang, biskoppen anmoder omdet.Indsætte nye præster i deres embede.
2.3.3 Overvejelser og forslag om tilsyn og ledelseArbejdsgruppen finder det afgørende vigtigt, at tilsynet i bred forstand ud-øves i tæt samvirke mellem biskop og provst.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at MUS og APV er vigtige værktøjer iforholdet biskop-provst-præstDer er også enighed om, at ledelse, vejledning og inspiration er nødvendigeog selvfølgelige supplementer til det klassiske tilsyn.Det er i arbejdsgruppen tilkendegivet, at det er ønskeligt at få et mere detal-jeret vejledningsmateriale vedrørende provstens opgaver, herunder tilsyns-opgaven. Arbejdsgruppen indstiller derfor, at et arbejde med udarbejdelse afen "Provstehåndbog", der blev stillet i bero ved nedsættelsen af arbejdsgrup-pen, nu bliver videreført.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det bør sikres, at provsten tilføresmedhjælp i et omfang, der gør det muligt, at provstestillingen kan varetagespå betryggende vis. Det er op til biskoppen at sikre den fornødne præsteligemedhjælp, mens øvrig medhjælp fastsættes af provstiudvalget.Arbejdsgruppen finder det desuden af stor betydning, at der laves en detal-jeret stillingsbeskrivelse i forbindelse med, at et provsteembede opslås le-digt.Arbejdsgruppen har lavet et udkast til en stillingsbeskrivelse. Udkastet ergengivet i afsnit 5.5.
19
2.4 Provsten som forvaltningspersonDet følgende er en sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser og for-slag om provstens funktion som forvaltningsperson. Disse overvejelser ogforslag er udførligt beskrevet i kapitel 6.
2.4.1 Forretningsførende medlem af provstiudvalgetProvsten er født og forretningsførende medlem af provstiudvalget, som i øv-rigt består af 4-6 medlemmer, der er valgt af menighedsrådene i provstiet.Provstiudvalget vælger af sin midte formand og næstformand. I oktober2010 var et af de valgte medlemmer formand for provstiudvalget i 30 prov-stier, mens provsten var formand i de øvrige 77 provstier.Provsten skal som forretningsførende medlem forberede sager til behandlingi provstiudvalget og efterfølgende sørge for, at udvalgets beslutninger bliverudført eller videreformidlet. Provsten kan af provstiudvalget blive bemyndi-get til selv at ekspedere en konkret sag eller bestemte arter af sager.En betydelig del af arbejdet som forretningsførende medlem er knyttet tilkoordineringen af den kirkelige økonomi i provstiet. Det indebærer bl.a. atgennemgå og skabe samlet oversigt over menighedsrådenes budgetbidrag ogudarbejde forslag til bevillinger til de enkelte kirkelige kasser. Det indebærerdesuden administration af provstiudvalgskassen. Provstiudvalgskassernesudgifter er i løbet af de seneste år øget væsentligt, bl.a. fordi det er blevetmuligt for menighedsrådene at beslutte at etablere samarbejde, som finan-sieres af provstiudvalgskassen.Provstiudvalget har ansvar for forvaltningstilsyn og -revision i forhold tilmenighedsrådenes økonomiske forvaltning. Provsten kan af provstiudvalgetbemyndiges til at varetage det løbende tilsyn med dette.
2.4.2 Provstens tilsyn med fast ejendomProvsten har selvstændig kompetence i forhold til syn over kirker og kirke-gårde m.v. samt tjenesteboliger for præster.Der skal mindst hvert fjerde år holdes såkaldt provstesyn over disse ejen-domme. Det er provstens ansvar, at disse syn bliver foretaget. Provsten be-høver dog ikke selv deltage, men kan overdrage ledelsen af synene til enbygningskyndig, der er udpeget af provstiudvalget.Provsten skal foretage syn over en ny kirke, før denne kan indvies.Provstesynet over præsters tjenesteboliger kan eventuelt kombineres medden arbejdspladsvurdering, som provsten skal foretage. I så fald er det nød-vendigt, at provsten selv deltager i provstesynet over tjenesteboligen.
20
2.4.3 Ledelsesrolle i provstietProvstiudvalget og dermed også provsten kan på forskellige måder have enledelsesrolle i forhold til sognene i provstiet.Ledelsesrollen er primært knyttet til, at provstiudvalget fastsætter de økono-miske rammer for hvert enkelt menighedsråds virke. Bevillingerne gives pågrundlag af budgetønsker fra menighedsrådene samt provstiudvalgets drøf-telse ved budgetsamråd med menighedsrådenes repræsentanter om de aktuel-le økonomiske forhold samt målsætninger for udgifter og kirkelig ligning i etflerårigt perspektiv.Provstiudvalget kan af menighedsrådene yderligere få tillagt en ledelsesrollepå væsentlige områder. Menighedsrådene kan f.eks. beslutte, at provstiud-valget skal overtage kompetencen til at fastlægge personalenormeringen iprovstiets sogne. De kan også beslutte at iværksætte samarbejde med prov-stiet som ramme om løsning af kirkelige opgaver.Provstiudvalgets kompetence i forhold til bevillinger til de kirkelige kasser, iforhold til at iværksætte særlige revisionsarbejder samt i forhold til forvalt-ningstilsyn og -revision er desuden væsentlige, omend mere indirekte ledel-sesmæssige værktøjer.
2.4.4 Øvrige opgaver for provst og provstiudvalgProvsten har en selvstændig opgave med hensyn til at føre tilsyn med sogne-præsternes og kordegnenes arbejde med personregistreringen, der dels sker iCPR, dels i Den elektroniske Kirkebog.Provsten deltager desuden i det årlige landemode i stiftet, også kaldet prov-stemode.Provstiet er ofte omdrejningspunkt for samarbejde og rådgivning af menig-hedsrådene i personalespørgsmål. Rådgivningen kan evt. varetages af prov-sten. Der er desuden enkelte provstier, hvor menighedsrådene i fællesskabhar ansat en personalekonsulent, der typisk hjælper menighedsrådene med atløse opgaver omkring administrationen af kirkefunktionærerne.1
2.5 Medhjælp for og aflastning af provstenDet følgende er en sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser og for-slag om medhjælp for og aflastning af provsten. Disse overvejelser og for-slag er udførligt beskrevet i kapitel 7.
1
Der henvises i øvrigt til rapporten om ”Opgave og rollefordeling mellemprovstiudvalg, stiftsadministrationer, Landsforeningen af Menighedsråd ogKirkeministeriet” af marts 2011.
21
2.5.1 ProvstisekretærerProvster får typisk hjælp til det administrative arbejde af en provstisekretær.Det er provstiudvalget, som kan antage kontormedhjælp.En undersøgelse, der er foretaget af Foreningen af Provstisekretærer, harvist, at godt en tredjedel af provstisekretærerne er ansat i et omfang af 20-30timer ugentlig, og at knap to tredjedele er ansat i et omfang af 30-37 timerugentlig.Provstisekretærerne varetager i meget stort omfang opgaver, der har medbudgetter og regnskaber for de lokale kirkelige kasser og provstiudvalgs-kasserne at gøre.
2.5.2 Præstestillinger til aflastning for provstenEn undersøgelse, der er foretaget af rektor Mogens Lindhardt og lektor Er-ling Andersen, Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, har vist, at der ica. tre fjerdedele af provstierne er ansat en præst til aflastning for provsten iforhold til dennes arbejde som sognepræst. Der er med en enkelt undtagelsetale om deltids præstestillinger. I 24 af de 107 provstier er der ikke en sådanaflastning.I 23 provstier er præstestillingen normeret til op til 25 % af en hel stilling. I50 provstier er stillingen normeret til 26-50 % og i to provstier til 51-75 %.Der er typisk tale om overenskomstansatte sognepræster, og deres stillings-kvote til aflastning af provsten er i nogle tilfælde kombineret med andre del-tidsstillinger som præst.
2.5.3 Anden opgavemæssig aflastning af provstenDet fremgår af Mogens Lindhardts og Erling Andersens undersøgelse, atprovsterne kun i meget begrænset omfang har ladet sig aflaste fra deltagelsei provstesyn.Derimod har ca. halvdelen af provsterne uddelegeret (eller er i færd med atgøre det) til præsterne selv at planlægge ferie og koordinere betjening afpræsteembederne i forbindelse med kollegers fravær af kortere varighed.Provsterne har desuden i varierende omfang uddelegeret forskellige admini-strative opgaver til andre. Det drejer sig bl.a. om tilsyn med ministerialbø-gerne, autorisation af protokoller, godkendelse af konfirmandlokaler og be-handling af præsters ansøgninger om befordringsgodtgørelse.
22
2.5.4 Overvejelser og forslag om medhjælp og aflastningArbejdsgruppen har overvejet, i hvilket omfang det er nødvendigt, at prov-sten deltager i provstesyn.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at denne opgave i vid udstrækning kanudføres lige så godt, eller måske endda bedre, af provstiets bygningssag-kyndige, som har særlige kompetencer til at vurdere bygningernes fysisketilstand. Provsten kan i så fald tilkaldes efter behov. Enkelte medlemmer afarbejdsgruppen har dog den holdning, at provstens funktion ved syn ikkefuldstændigt kan delegeres til den bygningssagkyndige. Det gælder f.eks.den mere liturgiske del af synet, men kan også være tilfældet ved syn overtjenesteboliger.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at tilkøb af forvaltningsrevision, f.eks.hos provstirevisoren eller en ekstern part, kan være et nyttigt værktøj forprovstiudvalget og provsten i forhold til at sikre en hensigtsmæssig anven-delse af provstiets midler i forhold til mål og visioner og god forvaltnings-skik.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det er væsentligt, at der tilføres prov-stestillingen en passende aflastning både i forhold til provstens opgaver sompræst og i forhold til provstens administrative opgaver.Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at såvel biskop som provstiudvalg i forbin-delse med placering og opslag af en provstestilling nøje vurderer behovet foraflastning og tilfører henholdsvis pastoratet og provstiet den nødvendige af-lastning.Der er i arbejdsgruppen enighed om at anbefale, at der til alle provstestillin-ger fortsat er knyttet en præstestilling. Den kontakt til præstegerningen, somfindes i de nuværende provstestillinger er af stor værdi.
2.5.5 Provstens uddannelse og efteruddannelseDer gøres i denne rapports kapitel 8 rede for den eksisterende uddannelse afprovster samt for mulighederne for efteruddannelse af provster.Der kan være tale om efteruddannelse af provster generelt inden for specifik-ke tilsynsområder. Der kan også være tale om individuel efteruddannelse afprovster, som aftales mellem biskoppen og provsten.
2.6 Provstiets funktioner og opgaverEfter de gældende regler er det primært menighedsrådene, som er lokal kir-kelig ledelse. Provstiudvalgets ledelsesrolle er stort set begrænset til den lo-kale kirkelige økonomi. I de seneste år er der imidlertid i stigende grad rejst
23
spørgsmålet om provstiudvalgets ledelsesrolle i forhold til de forskelligeaspekter af det kirkelige liv i provstiet.Det følgende er en sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser om,hvorvidt der kan og bør ske en udvikling og styrkelse af provstiudvalgetsog/eller budgetsamrådets muligheder for at udøve en ledelsesrolle i forholdtil menighedsrådene. Disse overvejelser er mere udførligt beskrevet i kapitel9.
2.6.1 Funktioner og opgaver vedrørende økonomiProvstiudvalget fastsætter de økonomiske rammer for kirkekasserne i prov-stiets sogne samt den kirkelige ligning. Det sker på baggrund af et budget-samråd, hvor målsætninger for udgifter og ligning skal drøftes i et flerårigtperspektiv.Menighedsrådene kan på det første budgetsamråd efter valg til menighedsrådog provstiudvalg vedtage, at budgetsamrådet skal overtage provstiudvalgetskompetence til at fastsætte de overordnede målsætninger for udgifter og lig-ning, bevillinger til de enkelte kirkekasser og det samlede ligningsbeløb("besluttende budgetsamråd"). Ved afstemningen vægtes stemmerne i for-hold til antallet af medlemmer i de enkelte menighedsråd, og vedtagelsenskal ske med kvalificeret flertal på 2/3, og beslutningen er bindende for me-nighedsrådenes funktionsperiode.Tilsvarende kan menighedsrådene på det første budgetsamråd efter valg tilmenighedsråd og provstiudvalg vedtage, at personalenormeringen i provsti-ets sogne skal fastlægges af provstiudvalget. Det skal ligeledes vedtages medkvalificeret flertal, og beslutningen er bindende for menighedsrådenes funk-tionsperiode.Det er i arbejdsgruppen blevet nævnt, at det for nogle menighedsråd og prov-stiudvalg kan være vanskeligt allerede ved det første budgetsamråd efter ny-valg at overskue konsekvenserne af at indføre besluttende budgetsamråd ogat tillægge provstiudvalget kompetencen til at fastsætte personalenormerin-gen i sognene.Arbejdsgruppen peger derfor på, at lovgivningen kunne ændres, så beslutnin-ger om at indføre besluttende budgetsamråd eller at tillægge provstiudvalgetkompetence til at fastsætte personalenormering kan træffes på ethvert bud-getsamråd. Beslutningerne skal fortsat træffes med kvalificeret flertal. Be-slutningerne skal gælde, indtil der eventuelt på et budgetsamråd ikke længereer kvalificeret flertal for disse ordninger.
24
2.6.2 Funktioner og opgaver vedrørende kirkelige aktiviteterProvstiudvalget har i dag ikke direkte lovbestemte opgaver eller kompeten-cer vedrørende kirkelige aktiviteter inden for provstiet som helhed eller iprovstiets enkelte sogne. Provstiudvalget kan dog ved at fastsætte ramme-bevillinger for de kirkelige kasser øve en vis, indirekte indflydelse.Det kan på budgetsamråd besluttes, med kvalificeret flertal, at etablere sam-arbejde om kirkelige aktiviteter med provstiet som ramme. Udgifterne vedsådant samarbejde finansieres af provstiudvalgskassen. Menighedsrådene erikke forpligtede til at deltage i samarbejdet. Provstiudvalget har ingen initia-tivret eller -pligt på dette område.Det er i arbejdsgruppen blevet foreslået, at provstiudvalget skal have båderet og pligt til at igangsætte og understøtte en forpligtende samtale om kirke-lige aktiviteter med flest mulige af de folkekirkelige aktører i provstiet. Sam-tale kan både vedrøre de overordnede målsætninger for det kirkelige liv iprovstiet og konkret samarbejde.Arbejdsgruppen har opstillet nogle mulige tiltag.1. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget får pligt til at sørgefor, at der ved budgetsamråd drøftes overordnede målsætninger for detkirkelige liv, ud over provstiudvalgets nuværende pligt til at sørge for,at der drøftes målsætninger for udgifter og kirkelig ligning.2. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget får en initia-tivret/indstillingsret i forhold til samarbejde om det kirkelige liv medprovstiet som ramme, hvorefter provstiudvalgets forslag kan vedtagespå budgetsamråd med kvalificeret flertal eller forkastes.3. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget efter vedtagelse påbudgetsamråd med kvalificeret flertal får kompetence til at koordinerekirkelige aktiviteter, uden at de enkelte menighedsråd er forpligtede tilat deltage.4. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget efter vedtagelse påbudgetsamråd med kvalificeret flertal får kompetence til at koordinerekirkelige aktiviteter med bindende virkning for alle sogne.5. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget får direkte kom-petence til at udøve en koordinerende rolle, der er bindende for allesogne.
2.6.3 Funktioner og opgaver vedrørende strukturDet er i arbejdsgruppen foreslået, at det overvejes, om provstiudvalget børtillægges en veldefineret rolle som katalysator for de overvejelser og denproces, der eventuelt kan føre til, at en eller flere kirker i et provsti blivertaget helt eller delvis ud af brug, eller at der bliver opført en eller flere nyekirker.25
Det er desuden blevet drøftet, om provstiudvalget skal tillægges en hørings-ret i forbindelse med biskoppens planer om at ændre pastoratsstrukturen iprovstiet samt i forbindelse med omlægning af præstestillinger.Arbejdsgruppen har opstillet nogle mulige tiltag.1. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget efter beslutning påbudgetsamråd med kvalificeret flertal kan tillægges ret til efter høringaf det relevante menighedsråd at indstille til stiftsråd, biskop og kirke-minister, at en kirke skal tages helt eller delvis ud af brug. Samtligemenighedsråd vil gennem beslutningen på budgetsamråd have indfly-delse på, om provstiudvalget skal have denne kompetence. Provstiud-valgets beslutning om at indstille, at en kirke tages ud af brug, er bin-dende for menighedsrådene.2. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget får initiativret til atrejse spørgsmålet om hel eller delvis lukning af en kirke, men at be-slutningen om at indstille, at en kirke tages ud af brug, skal træffes afmenighedsrådene på budgetsamråd med kvalificeret flertal.3. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget ved lov tillæggesfuld initiativret og kompetence til at indstille, at en kirke tages helteller delvis ud af brug, uden budgetsamrådets involvering, men efterhøring af det pågældende menighedsråd.4. En lovændring, der indebærer, at provstiudvalget skal høres, førbiskoppen træffer beslutning om ændring af pastoratsstrukturen elleromlægning af præstestillinger.
2.6.4 Provstiudvalgets sammensætningArbejdsgruppen har overvejet, om en eventuel udvikling og styrkelse afprovstiets ledelsesrolle kan og bør ledsages af en styrkelse af provstiudval-gets demokratiske mandat.Arbejdsgruppen har opstillet nogle mulige tiltag:1. En lovændring, som indebærer, at antallet af læge medlemmer i prov-stiudvalget øges fra nu '4 - 6' til '6 - 8'.2. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget udvides med enpræst valgt af og blandt provstiets fastansatte præster.3. En ændring af bekendtgørelse om valg til provstiudvalg, så den nuvæ-rende minimumsfrist på 7 dage for indkaldelse af menighedsrådene tilmøde om valg til provstiudvalg, øges til f.eks. minimum 14 dage.4.En lovændring, som indebærer, at tidspunktet for valg til provstiud-valg forskydes nogle måneder, hvorefter nye provstiudvalg tiltræderden 1. november i stedet for nu 1. april i året efter menighedsrådsvalg.
26
2.6.5 Arbejdsgruppens anbefalinger om funktioner ogopgaverArbejdsgruppen anbefaler i forhold til økonomien, at lovgivningen ændres,så beslutninger om at indføre besluttende budgetsamråd eller at tillæggeprovstiudvalget kompetence til at fastsætte personalenormering kan træffespå ethvert budgetsamråd. Beslutningerne skal fortsat træffes med kvalificeretflertal. Beslutningerne skal gælde, indtil der eventuelt på et budgetsamrådikke længere er kvalificeret flertal for disse ordninger.Der er blandt arbejdsgruppens medlemmer delte holdninger til nogle af deopstillede mulige tiltag vedrørende kirkelige aktiviteter og struktur samt demulige tiltag vedrørende provstiudvalgets sammensætning.I forhold til kirkelige aktiviteter anbefaler de to repræsentanter fra Landsfor-eningen af Menighedsråd, biskopperne Lise-Lotte Rebel og Peter Fischer-Møller samt Provsteforeningen og Præsteforeningen en lovændring, som in-debærer, at der på budgetsamrådet skal drøftes målsætninger for det kirke-lige liv.De anbefaler endvidere, at provstiudvalget får mulighed for at tage initiativtil samarbejde, som i givet fald skal vedtages på budgetsamråd med kvalifi-ceret flertal, men ikke være bindende for menighedsråd, der ikke ønsker atdeltage.De to repræsentanter fra Landsforeningen samt biskop Peter Fischer-Møllerog Provsteforeningen anbefaler en lovændring, så provstiudvalget efter be-slutning på budgetsamråd med kvalificeret flertal kan foretage en koordine-ring af kirkelige aktiviteter, der er bindende for alle sogne i provstiet. PeterFischer-Møller anfører dog, at dette spørgsmål kunne fortjene en mere dybt-gående behandling.I forhold til struktur anbefaler de to repræsentanter fra Landsforeningen,biskopperne Lise-Lotte Rebel og Peter Fischer-Møller samt Provsteforenin-gen en lovændring, som indebærer, at budgetsamrådet ved en beslutningmed kvalificeret flertal kan tillægge provstiudvalget ret til at indstille tilbiskop og kirkeminister, at en kirke skal tages ud af brug.De to repræsentanter fra Landsforeningen, biskopperne Lise-Lotte Rebel ogPeter Fischer-Møller samt Provsteforeningen og Præsteforeningen anbefaleren lovændring, som indebærer, at provstiudvalget skal høres, før biskoppentræffer beslutninger om ændring af pastoratsstrukturen og omlægning afpræstestillinger.I forhold til provstiudvalgets sammensætning anbefaler en enig arbejdsgrup-pe en lovændring, der udvider provstiudvalget med en præst valgt af ogblandt provstiets fastansatte præster.
27
Landsforeningens repræsentanter, biskopperne Lise-Lotte Rebel og PeterFischer-Møller samt Provsteforeningen og Præsteforeningen anbefaler enlovændring, som øger rammerne for antallet af læge medlemmer i provsti-udvalget fra nu '4 - 6' til '6 - 8'.De samme medlemmer anbefaler en lovændring, så tidspunktet for valg tilprovstiudvalg forskydes nogle måneder, og nye provstiudvalget tiltræder den1. november.Nogle medlemmer af arbejdsgruppen har anført, at der er behov for meredybtgående diskussion, bl.a. om de teologiske aspekter af at flytte kompe-tence i forhold til det kirkelige liv fra menighedsrådene til provstiniveauet.Arbejdsgruppen anbefaler derfor samlet, at der opfordres til, at der i hørings-svar til arbejdsgruppens rapport særskilt gøres opmærksom på holdningerom en eventuel styrelse af provstiudvalgets og budgetsamrådets funktionerog opgaver i forhold til økonomi, kirkelige aktiviteter og struktur samt prov-stiudvalgets sammensætning.Det er endvidere arbejdsgruppens samlede anbefaling, at der på baggrund afhøringssvarene tages stilling til, i hvilket omfang og i givet fald hvordan derskal arbejdes videre med disse spørgsmål.
28
3 Rekruttering af provster3.1 HistorieFør reformationen var provsten leder af domkapitlet, dvs. det fællesskab afkanniker, som varetog de gejstlige handlinger ved domkirken og bistod bi-skoppen med administrationen af domkirkens og stiftets godser og kapitaler.Biskoppen udpegede kannikerne og provsten. Domkapitlets medlemmervalgte syssels- eller herredsprovster (land- eller regnskabsprovster) til at føretilsyn med sognenes økonomi.Efter reformationen blev provsten valgt af og blandt herredets præster medbilligelse af biskoppen. Provsten skulle tillige varetage et embede som sog-nepræst i herredet (provstiet).Indtil tjenestemandsreformen af 1969 blev provstestillingen således betragtetsom et hverv, der af kirkeministeren uden opslag blev henlagt til en af sog-nepræsterne i provstiet. Til hvervet var knyttet et særligt provstetillæg tilpræstelønnen.Ved tjenestemandsreformen i 1969 blev provstestillingerne klassificeret somchefstillinger i lønramme 36 og 37. Provstestillingen skulle dog fortsat væreknyttet til en sognepræstestilling i provstiet.Provstestillingerne blev som tjenestemandsstillinger undergivet de alminde-lige regler om, at ledige tjenestemandsstillinger skal opslås. Ministeriet fast-satte derfor regler om, at ledige provstestillinger skal opslås internt, jf. afsnit3.2.1. Øvrige regler om ansættelse i stillinger som provst og domprovst fin-des i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken2, jf. afsnit 3.2.2.Provsteembedets historie og tidligere drøftelser om rekruttering af provsterer mere udførligt beskrevet i kapitel 4 Provsteembedet i historisk belysning.
3.2 Den nuværende ordning3.2.1 Ansøgerkredsen til provste- og domprovstestillingerEn stilling som provst skal i henhold til de regler, der er fastsat af Kirkemini-steriet, opslås internt3blandt de tjenestemandsansatte præster, der allerede eransat inden for provstiet.Der er kun én mulighed for, at præster, der er ansat andre steder, kan søge en23
LBK nr. 78 af 2. februar 2009 om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.Cirkulære nr. 12003 af 7. september 1979 om internt opslag af provstestillinger ifolkekirken.
29
ledig provstestilling. I de tilfælde, hvor det ikke alene er provstestillingen,men samtidig en præstestilling, der bliver ledig, kan ansøgere til den ledigepræstestilling også søge stillingen som provst. I disse tilfælde vil det fremgåaf opslaget for den ledige præstestilling, at ansøgerne også kan søge den le-dige provstestilling. En ansøger til den ledige præstestilling kan dog kunkomme i betragtning til provstestillingen, hvis den pågældende af menig-hedsrådet bliver indstillet som nr. 1 til den ledige præstestilling.Anderledes forholder det sig med ledige stillinger som domprovst.Stillinger som domprovst opslås eksternt. Det betyder, at ansøgere fra helelandet kan søge en ledig stilling som domprovst. Stillingen kan dog kun sø-ges af en person, der er teologisk kandidat fra et dansk universitet.Ansøgeren søger samtidig stillingen som sognepræst ved domkirken ogstillingen som provst i domprovstiet, da disse stillinger er knyttet til stil-lingen som domprovst.
3.2.2 Indstilling af kandidater til provste- ogdomprovstestillingerRegler om ansættelse i stillinger som provst er fastsat i ansættelseslovens §14.Biskoppen skal blandt de indkomne ansøgninger indstille tre ansøgere i prio-riteret rækkefølge til kirkeministeren. Derefter indstiller kirkeministeren enaf disse tre ansøgere til kgl. udnævnelse.Der er således ikke andre end biskoppen og kirkeministeren, der er inddrageti beslutningen om, hvilken ansøger der skal ansættes.Regler om ansættelse i stillinger som domprovst findes i ansættelseslovens §15.Da domprovsten tillige er sognepræst ved domkirken, bliver domsognetsmenighedsråd inddraget. Biskoppen gennemgår i et møde med domsognetsmenighedsråd de indkomne ansøgninger. På et møde, som menighedsrådetholder alene, senest tre uger efter det første møde, afgiver menighedsrådet enudtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteret rækkefølge.Biskoppen afgiver derefter udtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteretrækkefølge. Biskoppen er frit stillet med hensyn til, hvilke tre ansøgere hanvil udtale sig om.Biskoppen sender dernæst ansøgningerne med sin egen og menighedsrådetsudtalelse til kirkeministeren.Kirkeministeren afgør, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnel-se. Kirkeministeren kan dog ikke indstille ansøger, der ikke er omfattet afbiskoppens udtalelse, før der har været forhandlet med biskoppen om det.30
3.2.3 Andre provstestillingerForuden den ”almindelige” provstestilling og domprovstestillingen er der tretyper særprovstestillinger. Det er tre stillinger som værnsprovst, stilling somdøveprovst samt stilling som sygehusprovst.Stillingerne som værnsprovst er:stillingen som hær- eller feltprovst, der er varigt knyttet til stillingensom sognepræst ved Kastels Kirke i København,stillingen som flyverprovst, der er knyttet til en stilling som sogne-præst ved Viborg Domkirke, samtstillingen som orlogsprovst, der er varigt knyttet til stillingen somsognepræst ved Holmens Kirke i København. Orlogsprovsten er des-uden provst for Holmens Provsti.Menighedsrådet afgiver udtalelse i forbindelse med ansættelse af en værns-provst. Ansættelsen sker i øvrigt i samråd mellem biskoppen over Køben-havns Stift, der er tilsynsførende med værnenes kirkelige betjening (samt bi-skoppen over Viborg Stift f.s.v.a stillingen som flyverprovst), Forsvarsmini-steriet og Kirkeministeriet.Stillingen som døveprovst er pt. knyttet til stillingen som provst for Frederi-cia Provsti som en ekstra funktion. Biskopperne over Københavns, Århus ogHaderslev stifter medvirker ved ansættelse.Stillingen som sygehus-/hospitalsprovst for Region Midtjylland er knyttet tilstillingen som provst for Odder Provsti som en ekstra funktion. Stillingen eroprettet efter ønske fra biskopperne over Århus og Viborg stifter, som beggemedvirker ved ansættelsen.Ansættelse i stillingen sker efter ”domprovstemodellen”. Det betyder, at me-nighedsrådet afgiver en udtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteret række-følge, hvorefter biskopperne afgiver udtalelse om tre ansøgere i prioriteretrækkefølge til kirkeministeren.
3.2.4 Udfordringer i forhold til den nuværende ordningEn udfordring er, at der i mange tilfælde har været problemer med rekrutte-ring af provster efter den nuværende model med internt opslag. I nogle til-fælde har der manglet kvalificerede ansøgere blandt de præster, der var be-rettigede til at søge en ledig provstestilling, og i nogle tilfælde har præster,der var kvalificerede, ikke søgt.En anden udfordring er, at der over tid er sket meget væsentlige ændringer iprovsternes opgaver. Provstestillingen er i dag ikke alene en præstestillingog en tilsynsfunktion, men også en chefstilling med betydelige opgaver og etikke uvæsentligt ledelsesansvar.31
3.3 Arbejdsgruppens overvejelser3.3.1 RekrutteringsgrundlagetDer er i arbejdsgruppen enighed om, at antallet af egnede ansøgere bliverbegrænset af, at der under den eksisterende ordning kun kan rekrutteres in-ternt til en ledig provstestilling blandt præster, der allerede er ansat inden forprovstiet, samt blandt ansøgere udefra til en ledig præstestilling, som prov-stestillingen hidtil har været knyttet til.Der er i arbejdsgruppen også enighed om, at denne problemstilling bliversærligt tydelig i de tilfælde, hvor den afgående provst ønsker retræte ved atfratræde provstestillingen, men fortsætte i præstestillingen. I disse tilfældevil rekrutteringen til provstestillingen normalt udelukkende kunne foregåblandt de i provstiet allerede ansatte præster.Der er imidlertid i arbejdsgruppen en oplevelse af, at det også i de tilfælde,hvor den til provstestillingen knyttede præstestilling er ledig, kan være van-skeligt, at få ”nyt blod” til provstestillingen. Det er tilfældet, hvis menig-hedsrådene i de pastorater, hvortil provstestillingen hidtil har været knyttet,ikke længere ønsker, at deres sognepræst ligeledes skal fungere som provst.Flere af arbejdsgruppens medlemmer har kunnet referere til situationer, hvoret menighedsråd har betinget sin indstilling af en ansøger til stillingen somsognepræst af, at vedkommende ikke søgte den ledige provstestilling. I dissesituationer har rekrutteringen til den ledige provstestilling også udelukkendekunnet ske blandt de i provstiet allerede ansatte præster.Der er derfor i arbejdsgruppen tilslutning til, at den eksisterende ordning børændres.Enkelte af arbejdsgruppens medlemmer har dog understreget, at der også ermenighedsråd, der er glade og stolte af, at deres sognepræst også bestriderposten som provst.Flere af arbejdsgruppens medlemmer ønsker også at pointere, at der ikke erbelæg for at sige, at de nuværende provster ikke er kvalificerede, ligesomden nuværende ordning ikke kun har givet anledning til problemer, men ogsåhar fungeret hensigtsmæssigt.Der er enighed i arbejdsgruppen om, at den første opgave i forhold til at ud-vide rekrutteringsgrundlaget til provstestillinger er at udarbejde et forslag,som kan udvide kredsen af potentielle ansøgere til en ledig provstestilling.Der er således enighed om, at ledige provstestillinger for fremtiden skal kun-ne søges af enhver, som opfylder de almindelige ansættelsesbetingelser foransættelse i en præstestilling, uanset hvor vedkommende for tiden er ansat.Det vigtigste argument for en udvidelse af det eksisterende rekrutterings-grundlag er, at det skal sikres, at ledige stillinger fremover bliver besat med32
den absolut bedst kvalificerede person, og at ansøgerkredsen derfor ikke børvære underlagt geografisk bestemte restriktioner.Flere af arbejdsgruppens medlemmer giver imidlertid også udtryk for, at detikke kun er et spørgsmål om at udvide rekrutteringsgrundlaget geografisk.Disse medlemmer har oplevet, at det har været vanskeligt at få kvalificeredepersoner til at søge ledige provstestillinger, delvis på grund af den store ar-bejdsmængde, som ikke altid bliver opvejet af den assistance, provsten fårstillet til rådighed, men også fordi der mangler en mere udførlig beskrivelseaf provstens konkrete arbejdsopgaver.(Se mere i afsnit 3.3.3)
3.3.2 Balance mellem land og byArbejdsgruppen har i sine overvejelser lagt vægt på, at det fremover ikkeudelukkende må være bysogne, som får tilknyttet en provstestilling. Der er idag provstier, hvor der ikke er et eneste større bysogn med to eller flere præ-stestillinger, men udelukkende landpastorater med en enkelt præstestilling.Arbejdsgruppen ønsker at sikre, at der på stiftsplan i provstier med såvel by-som landsogne kan opnås en naturlig balance mellem by og land.Arbejdsgruppen har også lagt vægt på, at der kan være provstier, hvor om-fanget af provsteopgaven er afgørende for, hvor provstestillingen placeres,og hvordan rekrutteringen til den tilrettelægges.Arbejdsgruppen har derfor drøftet muligheden for at opstille forskellige mo-deller til brug ved besættelse af provstestillinger, tilpasset alt efter om prov-stestillingen placeres i et pastorat med flere præstestillinger eller i et pastoratmed kun en eller to præstestillinger.Det er i den forbindelse blevet drøftet, hvorvidt placeringen af provstikonto-ret skal afhænge af placeringen af provstestillingen i det enkelte provsti.Hertil ønsker flere medlemmer af arbejdsgruppen at understrege, at en mo-del, hvor provstikontoret er fast placeret et centralt sted i provstiet uafhæn-gigt af, hvor provsten er ansat som præst (den såkaldte "pendlerprovste-mo-del") i flere provstier har vist sig at være en hensigtsmæssig løsning. Dennemodel har yderligere den fordel, at der kan være en økonomisk besparelseved, at der ikke længere er udgifter til en eventuel flytning af provstikontoreti forbindelse med en ny placering af provstestillingen.Arbejdsgruppen har givet udtryk for, at der fremover skal ske skifte i præste-stillingen ved udnævnelse til provst. Dette bør bl.a. ske, for at provstens hid-tidige menigheds forventning til deres præst ikke blokerer for det fremtidigevirke som provst.Arbejdsgruppen har på denne baggrund udarbejdet tre modeller, herundervariationer over model 3, for ansættelsesprocedurer ved besættelse af prov-stestillinger:33
Model 1 - hvor provstestillingen er placeret i et pastorat med 3 ellerflere præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller der-under.Model 2 - hvor provstestillingen er placeret i et pastorat med 2 ellerfærre præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller der-under.Model 3 - der anvendes i særligt store provstier, hvor provstestillingenkan etableres som en specialpræstestilling, og hvor provstearbejdetudgør mere end 50 %.De tre modeller er nærmere beskrevet i afsnit 3.4 Arbejdsgruppens forslag tilændret procedure.
3.3.3 Stillingsopslag/stillingsbeskrivelserArbejdsgruppens medlemmer er enige om, at der er sket en væsentlig udvik-ling af provstens opgaver, bl.a. ledelsesopgaver, som nødvendiggør en yder-ligere indsats for at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag.Det er fremgået af arbejdsgruppens drøftelser, at en ændring i ansættelses-proceduren, hvorefter også interesserede udenfor provstiet kan søge en ledigprovstestilling, ikke er tilstrækkeligt til at sikre den bedst mulige kandidat.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det i forbindelse med opslag af ledi-ge provstestillinger ikke længere er tilstrækkeligt med et opslag, som blothenviser til en ledig stilling i et givent provsti.Arbejdsgruppen mener, at fremtidige opslag af ledige provstestillinger børindeholde en konkret stillingsbeskrivelse, hvor de specifikke arbejdsopgaverog ansvarsområder er anført.Dette uddybes i kapitel 5, hvor der også er et forslag til udformning af enstillingsbeskrivelse.
3.3.4 RetræteordningerDer er i arbejdsgruppen enighed om, at det med en ændret rekrutteringspro-ces ikke vil være muligt at fortsætte den nuværende ordning, hvorefter prov-sten i forbindelse med indgåelse af en retræteordning kan ophøre med at væ-re provst, men fortsætte i sin hidtidige præstestilling.Arbejdsgruppen har derfor drøftet andre muligheder for indgåelse af retræte-aftaler for provster, som ønsker at fortsætte i et præsteembede.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at en retræteordning ikke i praksis måblokere for rekrutteringen til den ledige provstestilling.Der er herefter enighed om, at det fremover må være en forudsætning for at34
indgå aftale om en retræteordning for en provst, at der kan findes en ledigpræstestilling, som den tidligere provst kan ”gå på retræte i”. Denne stillingkan være i samme sogn/pastorat som hidtil, eller der kan være tale om enstilling i et andet sogn/provsti/stift, men der stilles krav om, at provsten skalforlade den hidtidige præstestilling.Ansættelse i den nye præstestilling, kan - hvis betingelserne i øvrigt opfyldes- ske i henhold til § 3 i bekendtgørelsen om menighedsråds medvirken vedansættelse i præstestillinger m.m.4Denne bestemmelse giver mulighed foransættelse i en præstestilling, uden at stillingen har været opslået.
3.3.5 Menighedsrådets indstillingsretArbejdsgruppen har drøftet, i hvilket omfang menighedsrådets indstillings-ret/kaldsret kan og bør blive ændret i forbindelse med en ændring af ansæt-telsesproceduren.Det er arbejdsgruppens vurdering, at der nødvendigvis må ske en ændring iforhold til menighedsrådenes nuværende kompetence, idet arbejdsgruppensforslag til en ændring af proceduren i forbindelse med valg af ny provst ivisse tilfælde betyder en delvis frigørelse af provstestillingen fra den tilknyt-tede præstestilling, især i de tilfælde, hvor provstestillingen placeres i etpastorat med 3 eller flere præstestillinger.Der er enighed i arbejdsgruppen om, at det demokratiske element vil blivestyrket ved, at man som noget nyt giver provstiudvalgene indflydelse i for-bindelse med besættelsen af den ledige provstestilling.I og med at provstestillingen delvis frigøres fra den tilknyttede præstestilling,er der ligeledes enighed i arbejdsgruppen om en procedure, som i de flestetilfælde vil betyde mindre indflydelse til menighedsrådene. Et flertal i ar-bejdsgruppen mener, at dette opvejes delvist af den nye indflydelse til prov-stiudvalgene.
3.3.6 Høring af provstiudvalg og provstiudvalgetssammensætningDer er fra flere medlemmer af arbejdsgruppen udtrykt ønske om, at provsti-udvalget fremover får en indflydelse i forbindelse med ansættelse af en nyprovst.Konkret er det fra Landsforeningen af Menighedsråd foreslået, at der i for-bindelse med ansættelsesproceduren indføres en formel høring af provstiud-valget forud for biskoppens indstilling til kirkeministeren.4
Bekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 2010 om menighedsråds medvirken vedansættelse i præstestillinger m.m.
35
Formålet med høringen af provstiudvalget er dels at sikre provstiudvalgetmedindflydelse i forbindelse med valg af ansøger til den ledige provstestil-ling, dels fortsat at sikre menighedsrådene, via deres repræsentation i prov-stiudvalget, indflydelse i de tilfælde, hvor menighedsrådets direkte indfly-delse i forbindelse med indstilling/kaldsret til præstestillingen bliver redu-ceret.Det er desuden fra Den danske Præsteforening foreslået, at der også skal skehøring af provstiets præster i forbindelse med ansættelse af en ny provst.Præsteforeningen har i særlig grad begrundet dette med, at udviklingen iprovstens arbejdsopgaver har betydet, at provsten har fået større direkte ind-flydelse på præstens arbejdsopgaver og udvikling.I forbindelse med arbejdsgruppens drøftelser om høringsret for provstiud-valg og for provstiets præster, er det blevet foreslået, at provstiudvalget ud-vides således, at præsterne får et fast medlem i provstiudvalget med fuld ta-le- og stemmeret. Repræsentanten skal i givet fald vælges af og blandt de iprovstiet ansatte præsterDer er i arbejdsgruppen enighed om, at en sådan udvidelse af provstiudval-get vil give præsterne i provstiet en passende indflydelse på valg af den kom-mende provst, og at præsternes repræsentation i provstiudvalget samtidigkan give den ”sidegevinst”, at præsternes interesse for provstiets økonomi-ske og ledelsesmæssige situation bliver stimuleret.
3.3.7 Stiftsrådets rolleArbejdsgruppen har også drøftet muligheden for at give stiftsrådet hørings-retten i forbindelse med placeringen af provstestillingen.Det er af flere af arbejdsgruppens medlemmer blevet anført, at det er natur-ligt, at biskoppen i forbindelse med placering af provstestillingen, drøfterdette spørgsmål med stiftsrådet. Dette hænger sammen med, at den overord-nede struktur i stiftet bør være et tema for drøftelser i stiftsrådet.
3.3.8 Placering af provstestillingenDer er i arbejdsgruppen enighed om, at biskoppen bør have den endeligekompetence til at fastlægge placeringen af en ledig provstestilling.Der er dog samtidig enighed om, at provstiudvalgets høringsret, foruden mu-ligheden for at udtale sig om kandidaterne til stillingen, også omfatter rettentil at komme med en udtalelse til biskoppen vedrørende placeringen af prov-stestillingen, før den ledige stilling bliver opslået.Der er desuden i arbejdsgruppen enighed om, at biskoppen før sin endeligeafgørelse om placeringen af en ledig provstestilling, skal drøfte den fremti-
36
dige placering af stillingen, og hermed hvilken model for ansættelse ogudtalelse/indstilling, der anvendes, med stiftsrådet.
3.3.9 Arbejdsgruppens forslag til ændret procedureFor at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag i forbindelse med besættelse afprovstestillinger, indstiller et flertal af arbejdsgruppen, at provstestillingerfremover besættes efter én af nedenstående tre modeller.Modellerne er udformet således, at balancen mellem by og land kan bibehol-des, og således at menighedsrådenes indflydelse fastholdes i størst muligtomfang, især hvor provstestillingen bliver knyttet til en præstestilling i etpastorat, hvor der kun er en eller to præstestillinger.Modellerne er sammen med de efterfølgende indstillinger vedrørende be-slutning om, hvor en provstestilling skal placeres, og om udvidelse af prov-stiudvalgets sammensætning indarbejdet i et udkast til lovforslag om æn-dring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om folkekir-kens økonomi. Udkastet til lovforslag findes som bilag 1 i denne rapport.Preben Juul Sørensen har udtalt, at han af principielle grunde og for at sikremenighedsrådene samme indflydelse ikke kan gå ind for model 1, men øn-sker, at bestemmelserne for denne model følger samme bestemmelser somfor model 2. Preben Juul Sørensen ønsker således, at model 1 kun anvendesved ansættelse i stillinger som domprovst, og at model 2 finder anvendelsefor alle provstestillinger, hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder –uanset antal præstestillinger i pastoratet.
3.3.10 Model 1Når provstestillingen placeres i et pastorat med 3 eller flere præstestillinger,og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder, anvendes en model, somkendes fra besættelse af domprovstestillinger:Biskoppen knytter - efter drøftelse i stiftsråd og høring af provstiud-valget - provstestillingen til en eksisterende stilling som sognepræst.Provstestillingen opslås eksternt.Biskoppen afholder et møde med menighedsrådet, hvor de indkomneansøgninger gennemgås. Menighedsrådet afgiver udtalelse om mindsttre ansøgere i prioriteret rækkefølge.Biskoppen afholder ligeledes et møde med provstiudvalget, hvor deindkomne ansøgninger gennemgås. Provstiudvalget afgiver udtalelseom mindst tre ansøgere i prioriteret rækkefølge.Biskoppen afgiver herefter udtalelse om mindst tre af ansøgerne i pri-oriteret rækkefølge og fremsender ansøgningerne med egne, provsti-udvalgets og menighedsrådets udtalelser til Kirkeministeriet.37
Indstilling til kgl. udnævnelse af en ansøger, der ikke er omfattet afbiskoppens udtalelse, kan ikke ske, før kirkeministeren har forhandletsagen med biskoppen.
3.3.11 Model 2Når provstestillingen placeres i et pastorat med 2 eller færre præstestillinger,og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder, anvendes en model, somminder om den eksisterende model:Biskoppen knytter - efter drøftelse i stiftsråd og høring af provstiud-valget - provstestillingen til en passende eksisterende stilling som sog-nepræst.Præstestillingen opslås eksternt - med krav om, at ansøgere til embe-det samtidig skal søge provstestillingen.Biskoppen holder møde med menighedsrådet, hvor ansøgningernegennemgås.Menighedsrådet afgiver herefter udtalelse om tre ansøgere i prioriteretrækkefølge. Udtalelsen er ikke bindende.Biskoppen holder et møde med provstiudvalget, hvor de tre af menig-hedsrådet prioriterede ansøgninger gennemgås. Provstiudvalget afgi-ver udtalelse om prioriteret rækkefølge blandt de tre af menighedsrå-det prioriterede.Biskoppen afgiver udtalelse om de tre i egen prioriteret rækkefølge,hvis alle tre efter biskoppens opfattelse er egnede. Ellers færre.Biskoppen fremsender ansøgningerne med egne, provstiudvalgets ogmenighedsrådets udtalelser til Kirkeministeriet.Hvis biskoppen ikke finder nogen af de tre egnede, indstillerbiskoppen til ministeren, at stillingen genopslås.Indstilling til kgl. udnævnelse af en ansøger, der ikke er omfattet afbiskoppens udtalelse, kan ikke ske, før kirkeministeren har forhandletsagen med biskoppen
3.3.12 Model 3I særligt store provstier kan provstestillingen etableres som en specialpræste-stilling, hvor mere end 50 % af tjenesten er provstetjeneste. Besættelse afprovstestillingen sker så efter tilsvarende regler, som gælder for specialpræ-ster:Biskoppen knytter - efter drøftelse i stiftsråd og høring af provstiud-valget - provstestillingen til en eksisterende stilling som sognepræst.Provstestillingen opslås eksternt.38
Biskoppen afholder et orienterende møde med menighedsrådetog et orienterende møde med provstiudvalget. På møderne gen-nemgås ansøgningerne.Menighedsrådet udtaler sig om ansøgerne.Provstiudvalget afgiver udtalelse om mindst fem ansøgere i prioriteretrækkefølge.Biskoppen afgiver udtalelse om mindste tre ansøgere i egen prioriteretrækkefølge blandt de fem af provstiudvalget prioriterede, hvis derblandt de fem af provstiudvalget prioriterede efter biskoppens opfat-telse findes tre egnede. Ellers færre.Biskoppen fremsender ansøgningerne med egne, provstiudvalgets ogmenighedsrådets udtalelser til Kirkeministeriet.Hvis biskoppen ikke finder nogen af de fem egnede, drøfter biskoppenansøgerne med provstiudvalget og afgiver herefter udtalelse ommindst tre ansøgere i prioriteret rækkefølge blandt samtlige ansøgere.Indstilling til kgl. udnævnelse af en ansøger, der ikke er omfattet afbiskoppens udtalelse, kan ikke ske, før kirkeministeren har forhandletsagen med biskoppen
3.3.13 Placering af provstestillingenBiskoppen afgør, hvor provstestillingen skal placeres og dermed hvilken afovenstående modeller for provsteansættelse, som skal anvendes.Biskoppen drøfter spørgsmålet med stiftsrådet, før der træffes endelig afgø-relse.Biskoppens foreløbige afgørelse sendes i høring hos provstiudvalget, som af-giver udtalelse.Det skal fremgå af opslaget af provstestillingen, efter hvilken model ansæt-telse finder sted.
3.3.14 Sammensætning af provstiudvalgetFor at medvirke til en parallelitet i sammensætningen af stiftsråd, provsti-udvalg og menighedsråd indstilles det, at provstiudvalgets sammensætningudvides, således at der af og blandt provstiets præster vælges et medlem tilprovstiudvalget med tale- og stemmeret.
39
4 Provsteembedet i historisk ogembedsteologisk belysning4.1 Historisk belysning4.1.1 Før tjenestemandsreformen i 1969I middelalderen indtog provsten (praepositus = foresatte) en central stilling iden katolske kirkes organisation. Provsten var betroet ledelsen af domkapit-let, dvs. det fællesskab af kanniker, som dels varetog de gejstlige handlingerved domkirken, dels bistod biskoppen med administrationen af domkirkensog stiftets godser og kapitaler. Biskoppen udpegede kannikerne, hvoriblandtindehaverne af provsteembedet og ærkediakonembedet ofte optrådte somstedfortrædere for biskoppen.Nogle af domkapitlets medlemmer blev valgt til syssel- eller herredsprov-ster, også kaldet landprovster (praepositi rurales) eller regnskabsprovster. Deskulle føre tilsyn med sognekirkernes økonomi.Ved reformationen i 1536 blev provstestillingerne bevaret. Herredsprovstenkom som biskoppens nærmeste medarbejder til at indtage en mere selvstæn-dig stilling i den kirkelige organisation. Provsten blev nu valgt af og blandtherredets præster med billigelse af biskoppen, og provsten skulle tillige vare-tage et embede som sognepræst i herredet (provstiet). Hermed var der gen-nemført den deling af den gejstlige jurisdiktion i overøvrighed (biskoppen)og underøvrighed (provsterne), som stadig er gældende.Om provsternes funktion hedder det i Danske Lov af 15. april 1683, 2. bog,kapitel 16, at de skal være biskoppernes medhjælpere og se til, at alting gårallevegne skikkelig og ret til.I 1806 blev der indført amtsprovster, der havde et helt amt som funktions-område. De tilbageblevne herredsprovster blev underlagt amtsprovsten, ognye herredsprovster blev ikke udnævnt. Amtsprovsterne blev ikke valgt afpræsterne, men udpeget af kongen.Det viste sig snart, at et amt var for stort et distrikt for provsten, når han til-lige skulle være sognepræst. Derfor blev amtsprovsteordningen successivtophævet fra 1822, og den gamle administrative inddeling blev genindført,dog udvidet fra ét herred til flere herreder - alt efter disses størrelse - somprovsti. Provsterne blev også efter 1822 udnævnt af kongen, og provstevalgforetaget af præsterne var dermed bortfaldet.Indtil tjenestemandsreformen af 1969 blev provstestillingen således betragtetsom et hverv, som kirkeministeren henlagde til en af sognepræsterne i prov-40
stiet, uden at stillingen blev opslået. Provsten fik et særligt provstetillæg tilpræstelønnen.
4.1.2 Fra 1969 til i dagVed tjenestemandsreformen i 1969 blev provstestillingerne sammen med detilknyttede præstestillinger klassificeret som chefstillinger i lønramme 36 og37. Provstestillingen skulle dog fortsat være knyttet til en sognepræstestillingi provstiet.Provstestillingerne blev imidlertid som tjenestemandsstillinger undergivet dealmindelige regler i tjenestemandsloven om, at ledige stillinger skal opslås.Kirkeministeriet fastsatte regler om opslag. Efter disse regler opslås ledigeprovstestillinger internt mellem de ansatte præster i provstiet. Ansøgningsbe-rettigede er også ansøgere til den præstestilling, som hidtil har været knyttettil provstestillingen.Hensigten med disse regler var dels at sikre overensstemmelse med tjeneste-mandslovgivningen dels i et vist omfang at åbne mulighed for at tage ansø-gere uden for provstiet i betragtning. Denne mulighed er imidlertid betingetaf, at ansøgeren til provstestillingen opnår menighedsrådets indstilling til denpræstestilling, der bliver ledig i forbindelse med provstens afgang. I taktmed, at provsternes arbejdsopgaver er blevet større, er den arbejdstid, der an-vendes på provsteopgaverne, vokset. Nogle menighedsråd har derfor følt, atvaretagelsen af provsteopgaverne er sket på bekostning af menigheden. Det-te har ført til, at nogle menighedsråd har betinget deres indstilling om præ-stestillingers genbesættelse af, at ansøgere ikke tillige søgte provstestillin-gen.
4.1.3 Forslag i 1989 fra udvalg om ansættelseslovI 1989 foreslog et flertal i udvalget om en kommende ansættelseslov5, atprovstestillinger fremtidig skulle knyttes varigt til en bestemt stilling. Fler-tallet, der bl.a. bestod af Kirkeministeriets og Landsforeningen af Menig-hedsråds repræsentanter i udvalget, mente, at der ville være mange fordeleved en sådan ordning. De pegede herunder på:Mulighed for at kombinere provstestillingen med et passende lillepræsteembede eller placere den i et pastorat med flere præstestil-linger.Nyudnævnte provster kan rykke ind i fungerende kontorer, og derskal ikke etableres nye provstikontorer, hver gang man skifterprovst. Provstisekretær og øvrigt administrativt personale skal ikkeflyttes.
5
Betænkning nr. 1182 angående ansættelse i stillinger i folkekirken m.m., 1989
41
Provstestillinger ville kunne søges af alle kvalificerede på landsplan.Dermed kunne der blive flere kandidater at vælge imellem, og prov-stestillingen kunne blive et mere oplagt karrierespor.
Udvalgets flertal fandt, at man ved fremtidig besættelse af provstestillingermåtte afveje de involverede interesser overfor hinanden:”Menighedsrådets interesser retter sig ensidigt mod pastoratet, medensbiskoppen og Kirkeministeriet må have den bedst mulige varetagelse afden samlede tjeneste for øje.”Udvalgets mindretal, der bl.a. bestod af repræsentanter for Præsteforeningenog Provsteforeningen, henviste til, at et forslag om en nyordning havde væretdrøftet i Folketinget i 1984, og at man der havde afvist at udvide ansøger-kredsen. Baggrunden for den debat var dog en lidt anden. Endvidere mentemindretallet, at det ville gå ud over det lokale islæt, hvis ansøgerkredsenblev udvidet.Uddrag af udvalgets betænkning findes i Bilag 4.Efter høringen over udvalgets betænkning og lovudkast blev den ændring,som udvalgets flertal foreslog, taget ud af det endelige forslag til ansættel-seslov. Den hidtidige ordning fra 69 kørte dermed videre.
4.1.4 Forslag i 2006 i betænkning om opgaver i sogn, provstiog stiftArbejdsgruppen om Opgaver i sogn, provsti og stift rejste i et debatoplæg6spørgsmålet om en ændring af valgmåden for provster.Der var således drøftelser i arbejdsgruppen om den nuværende model (kaldet"pendlerprovst", efter at man i udvalget havde peget på et fast provstikontorsom det eneste fornuftige) og den såkaldte "domprovstemodel", hvor prov-stestillingen er knyttet til et fast præsteembede.Ved høringen over debatoplægget var der bredest tilslutning til "pendler-provstemodellen", primært på grund af menighedsråds bekymring i forbin-delse med kaldsretten.Arbejdsgruppen konkluderede i sin betænkning7, at"”pendlerprovstemodellen” sikrer en forskellighed i provstestillingen, så-ledes at det ikke kun er stillinger i de større byer, der bliver provstestil-linger, idet provstestillingen kan veksle mellem by og land. Heroverforstår imidlertid, at ”pendlerprovstemodellen” i praksis kan give meget be-grænsede muligheder for, at præster uden for provstiet kan søge en ledigprovstestilling. Det er med til at reducere mobiliteten blandt præster, lige-67
Debatlæg: Opgaver i sogn, provsti og stift, januar 2006Betænkning nr. 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift, juli 2006
42
som provstestillingen i nogle tilfælde ikke vil kunne besættes med denbedst kvalificerede."Arbejdsgruppen fandt samlet ser, at "pendlerprovstemodellen" bedst tilgode-ser menighedsrådets kaldsret og fleksibiliteten mellem by og land. Arbejds-gruppen foreslog derfor, at provster skulle ansættes efter denne model.
4.2 Embedsteologisk belysningDen embedsteologiske belysning af provsteembedet i de følgende afsnit erudarbejdet af domprovst Poul Henning Bartholin. Arbejdsgruppen kan fuldttilslutte sig denne beskrivelse.
4.2.1 Ordets tjener - det lutherske embedeI en luthersk kirke er der kun ét embede. Embedsteologien tager udgangs-punkt i, at det indholdsmæssigt præciseres at bestå i at ”lære evangeliet ogmeddele sakramenterne” (ministerium docendi evangelii et porrigendi sacra-menta)8.Dette embede er afledt af Confessio Augustanas identifikation i artikel IV afretfærdiggørelsen (de iustificatione) som evangelietan sich,og det komplet-teres af yderligere to artikler henholdsvis ”om kirken” (de ecclesia) og ”omden kirkelige ordning”9(de ordine ecclesiastico). Kirken defineres som ”dehelliges forsamling, i hvilken evangeliet læres rent, og sakramenterne forval-tes ret”, og om den kirkelige ordning hedder det, at den, der skal ”lære evan-geliet og forvalte sakramenterne”, skal være rettelig kaldet (rite vocatus).Vigtigst af disse gensidigt afhængige artikler er artikel IV, der præciserer, atevangeliet er, at mennesket uforskyldt retfærdiggøres og tages til nåde forJesu Kristi skyld ved troen.Skønt der er ét embede, har vi i dansk sammenhæng uddifferentieret detteembede i tre embeder: præst, provst og biskop. Andre lutherske kirker haryderligere differentieringer. I den danske tradition fastholder vi, at der ikkegives enteologiskbegrundelse for denne differentiering, men alene en rækkepraktiske, funktionelle grunde. Alle tre embeder er båret af teologi og harforskellige funktioner og opgaver. Bispeembedet karakteriseres først ogfremmest som et tilsynsembede, præsteembedet som ”ordets tjener”, ogprovsteembedet indtager en midterposition som et midterbarn i en børneflokpå tre, der henter lidt fra den største (biskoppen) og lidt fra den mindste(præsten).8
9
Confessio Augustana art.V. in:Die Bekenntnisschriften der evangelisch-lutherischen Kirche.7. Auflage, 1976.Den danske oversættelse følger Leif Grane:Confessio Augustana. Oversættelse med noter, København 1976.Confessio Augustana art. VII og XIV, (ibid.)
43
Provsten henter således fra biskoppen en delegation til at udøve gejstligt til-syn og fra præsten netop den dimension, at provsten også er kaldet somsog-nepræst.Provsteembedet er dog ikke dermed udtømmende beskrevet ellerdefineret. Provsteembedet har opgaver, der ikke kan beskrives inden forrammerne af de tilsynsopgaver, der er delegeret fra biskoppen, og som liggerud over, hvad en sognepræsts embede består i. Provsten er i såvel de delege-rede tilsynsopgaver som de forvaltnings- og ledelsesopgaver, der er tillagtembedet, ”ordets tjener” i enhver form for embedsudøvelse.”Ordets tjeneste” eller forkyndelsen er således normerende for ethvert områ-de, der falder inden for legalitetskontrol/-tilsyn, gejstligt tilsyn, forvaltningog ledelsesfunktion. I sin funktion som provst er provsten naturligvis forkyn-der og optaget af et grundlæggende spørgsmål om, hvorledes det, provstenaktuelt beskæftiger sig med, tjener forkyndelsen, evangeliets udbredelse.
4.2.2 Provsteembedets udvikling og indholdDen historiske udvikling i provsteembedet er der redegjort for i afsnit 4.1.Heri beskrives også, at provsteembedet historisk set overvejende har væretkoncentreret om et økonomisk tilsyn med forvaltningen af kirkens ejendom-me og embeder. Dette synspunkt synes dog at kunne modereres, idet bådedet indtil 1992 gældende provsteløfte10og det nugældende kgl. autoriseredeprovsteløfte11viderefører og udvider provsteembedets omfang ud over detøkonomiske område. Paradoksalt nok skete der med løftets omformulering i1992 en afstrejfning af noget af provsteembedets teologiske indhold. Der-med svækkedes ”ordets tjeneste” i provsteembedet.I formuleringen af det indtil 1992 gældende provsteløfte, der går tilbage tilritualet for provstekreation fra 1898, siges til indledning: Biskoppen: ”Såformaner jeg dig da til, at du med troskab og nidkærhed vil øve gerningensom provst i den danske folkekirke, at du vil..."Denne formaning, der munder ud i at afkræve den kommende provst en be-kræftelse, rummer i alt 8 punkter: 1) at øve gerning som provst med troskabog nidkærhed, 2) at stræbe efter at fremme kristelig tro og livsførelse i prov-stiet, 3) at være biskoppen en tro medarbejder, 4) at påse, at de for kirke ogskole gældende bestemmelser overholdes, 5) at rådgive og vejlede præsterog menighedsråd, 6) at advare præsterne, hvis de gør sig skyldig i handlin-ger, der strider mod deres embedspligter, og om fornødent indberette dem tilbiskoppen, 7) at drage omsorg for, at kirkens midler og ejendomme ikke for-ringes og 8) at foregå embedsbrødre med et godt eksempel.10
11
Vejledning i Den Danske Folkekirkes Gudstjenesteordning,2.udgave, 2. oplag.København 1971 jf.Forslag til Ritualbog for Den Danske evangelisk-lutherskeFolkekirke,København 1963.Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke. Ritualbog.København 1992
44
Her formanes til engagement (nidkærhed), her tales som det andet punkt omprovstens teologiske opgave og ledelse: at fremme tro og kristelig livsførelsei provstiet, endvidere om to ledelsesopgaver yderligere: at rådgive og vejledeog at advare og forebygge, om forvaltningstilsyn med ejendomme og økono-miske midler og at være et godt eksempel.Liturgikommissionen, som omformulerede løftet i 197812(autoriseret 1992),lagde tilsyneladende mere vægt på, at provsten først og fremmest skal værebiskoppens tro medarbejder. Den første teologiske formaning er udeladt, der-efter kommer formuleringer, der antyder, at provsten mere ses som en em-bedsmand i den kirkelige forvaltning end ”ordets tjener”. Dog fastholdesrådgivning og vejledning, og at provsten i alle ting skal foregå præsternemed et godt eksempel (decorum).Provsteløftet fra 1898 svarer bedre til provsteembedets indhold i dag end detnugældende løfte. Den forvaltningspraksis, der er indført i den offentlige for-valtning i stigende grad siden 1970, gør sig naturligvis efterhånden også gæl-dende i folkekirken. Ikke mindst den ændrede kompetencefordeling13harmedført nye definitioner og dimensioner af provsteembedet både ”opad”(biskop/stift/kirkeministerium) og ”nedad” (præster og menighedsråd). Prov-sten opfattes og defineres her som leder af en proces, der på en og samme tidskal effektivisere forvaltningen og vie større opmærksomhed på folkekirkensraison d’etre, den teologiske opgave: ”at fremme kristelig tro og livsførelse”.Hvor provsteembedet før 2006 ansås som et ”agens” for biskop og Kirkemi-nisterium i en relation og et krydsfelt bestående af syv instanser - Gud, bi-skop, stift, provstiudvalg, eget sogn, præster og menighedsråd - får det sinselvstændige legitimitet og rolle ved at skulle koordinere og lede de proces-ser, der forvaltningsmæssigt og teologisk er blevet lagt i provstierne. Disseprocesser kan i sagens natur ikke foregå uden et samarbejde ”opad” og”nedad”. Praksis synes at vise, at samarbejdet i forhold til menighedsråd,præster og provstiudvalg ofte foregår på provsternes og provstiudvalgenesinitiativ uden inddragelse af biskop og stift. Praksis viser også, at provste-embedets nye arbejdsfelter i al væsentlighed ikke er kommet som biskoppe-lige initiativer, men snarere som ministerielle oplæg og inspirationer. De ud-springer af en ændring i forvaltningsopgaverne, der ikke lader sig løse bu-reaukratisk, men kalder på teologisk refleksion om kirkens grundlæggendeopgave og på vejledning, rådgivning og initiativer, der gør det muligt ogrimeligt for menighedsråd og præster at løse de nye opgaver, der er blevetlagt hen til dem.
1213
De biskoppelige handlinger. Præste- og bispevielse, provsteindsættelse ogkirkevielse.Betænkning 848, København 1978Opgaver i sogn, provsti og stift:Betænkning 1477, København 2006
45
4.2.3 Teologisk ledelseProvsteembedets opgave med at udøve teologisk ledelse fordrer og nødven-diggør, at de relationsforhold, der findes i folkekirken i dag mellem præst-provst-biskop og pastorat-provsti-stift, styrkes betydeligt. Teologisk ledelsehar til opgave at skabe sammenhæng og udbygge den sammenhæng, som al-lerede findes i folkekirken.Teologisk ledelse er en ledelsesopgave, der i det ydre ikke adskiller sig væ-sentligt fra enhver anden offentlig leders rolle og opgave, forskellen er denfaglige ledelse og den teologiske refleksion, der både må forventes og kræ-ves af en provst i løsning af embedets opgaver og pligter. ”Ordets tjenere” erforpligtede på nogle grundlæggende præmisser for, hvilken tolkning af kri-stendommen der skal udfoldes og udvikles i folkekirken. At være evange-lisk-luthersk forpligter til stadigt at arbejde med at formulere, hvad ”retfær-diggørelse” og ”evangelium” vil sige, og hvad det betyder i en aktuel livs-tydning.I en gennem-markedsorienteret verden er tro og livstydninger blevet bådeflygtige, udflydende og porøse. Teologisk ledelse har til opgave at lade fol-kekirkens medlemmer og potentielle medlemmer høre og se en livsforståelseog livstydning, der med udgangspunkt i og videreførelse af den lutherske tra-dition, formulerer en livstydning, som er evangelisk, og som giver livsmod,håb og trøst.”Ledelse drejer sig i høj grad om mennesker, om at forstå, motivere, begej-stre mennesker”,har professor Steen Hildebrandt engang sagt. Den teologi-ske ledelse har til opgave at fremdrage, at kristendom ikke kun er kultur ellerværdier, men retter sig mod det enkelte menneskes liv og livsmod og livstyd-ning. Det er den tidligere nævntenormerendedimension i alle provsteembe-dets funktioner,”ordets tjeneste”.
4.2.4 Teologisk ledelse – hvordan?Hvad der her er kaldt ”teologisk ledelse” er for så vidt ikke noget nyt, da detimplicit lå under det første provsteløftes formulering om at fremme ”kristeligtro og livsførelse”. Forskellen mellem 1898 og i dag er dog markant.”Kristelig tro og livsførelse” blev dengang givetvis udlagt som en nærmeredefineret moralsk og etisk adfærd. I dag drejer det sig ikke om at regulereadfærd, derimod om at finde et holdepunkt, en livstydning, der åbner for dedybere og bærende lag i menneskers liv, og som ikke er baseret på menne-sket selv, men på det, som livet rækker os, og som bærer os.Et tættere samarbejde på det teologiske felt mellem biskopper og provster ermeget nødvendigt for at kunne inspirere til, motivere og begejstre det kirke-lige arbejde i sognene og provstierne. Teologisk ledelse udøves ikke gennemstrukturer eller gennem forordninger, dekreter, hyrdebreve eller forvaltning.46
”Ordets tjeneste” udøves også i denne sammenhæng i samtalen, i mødet, isociale sammenhænge og sociale medier. Derfor rækker dette langt ud overen snæver teologisk kreds af biskop og provster i et stift og ud over provst ogpræster i et provsti. Inddragelse og involvering af præster,menighedsrådsmedlemmer, medarbejdere, stiftsråd, provstiudvalg og frivilli-ge er afgørende. Formerne for inddragelserne og omstændighederne må lø-bende justeres.Provsteembedet har ikke en egen teologisk basis så lidt som bispe- og præ-steembedet har det14. Embederne er ligestillede med forskellige funktioner.Provsteembedets teologiske dimensioner og implikationer lader sig udfoldedirekte og tydeligt i talen ved præsteindsættelser, hvor en stor del af sognetsbefolkning som regel er til stede. Der er andre oplagte muligheder for atkomme til orde offentligt og for at deltage i og bidrage til debatter. Især erder store muligheder for i alle embedsforpligtelser at lade det skinne tydeligtigennem, at et provsteembede er mere end en stilling som ”kirkelig” kontor-chef eller afdelingsleder, trods al den respekt disse embeder aftvinger. Nårder drøftes økonomiske prioriteringer med menighedsrådene er der altid éntil stede, som kan formulere, hvad det ultimative formål med anvendelsen afligningsmidlerne er. Når der holdes provstesyn er der altid én, der kan holdefast i, at kirkerne er gudstjenesterum og ramme for menneskers liv i afgøren-de situationer i mange slægtled. Og at alt dette sætter et fortegn, som i dagmåske skal stå tydeligere end længe, hvis det skal blive set og ”Ordet”(Kristus) hørt.
14
Se Kirsten Busch Nielsen.Provstens embede teologisk set.PræsteforeningensBlad 46/ 2009
47
5 Provstens gejstlige tilsyn ogledelsesmæssige funktion5.1 TilsynsembedetI Danske Lov fra 1683, som kodificerede en række grundprincipper fra detidlige reformatoriske regler, står der om biskopperne (superintendenterne)bl.a.:”I hvert Stigt skal være een Superintendent, som Kongen dertil beskikkerog stadfæster, som skal have alle Provster, Præster (Skoletienere, Dægneog Substitutter) under sig, og holde dem til at giøre deris Embede, og seetil, at alting gaar skikkeligen og ret til, som her befalis”. (DL 2-17-1)Om provsterne står tilsvarende:”Der skal være een Provst i hvert Herret, som skal være Superintenden-tens Medhjelper at tilholde Kirke- og Skole-Tienere at giøre deris Embe-de, og see til, at alting går allevegne skikkelig og ret til.” (DL 2-16-1)Der følger i de to kapitler, der omhandler de to embeder, en række bestem-melser, som ret parallelt pålægger henholdsvis biskop og provst tilsyn medpræsternes embedsførelse og levned samt tilsyn med sognenes kirkelige til-stand. Tilsvarende er der i Danske Lov anvist begge embeder, hvad der skalgøres, hvis belæring og forklaring ikke er nok.
5.1.1 Overvejelser om tilsynets nutidige indholdBiskopperne har i et notat af 21. februar 2011, som gengives i det følgende,givet et nutidigt bud på, hvad det vil sige at ”see til, at alting gaar skikkeli-gen og ret til”. Notatet beskriver særligt fire aspekter af tilsynet:”Tilsynet som helhedsperspektivTilsynet har til opgave at igangsætte og understøtte forpligtende samtaleri stiftet om kirkens/kristendommens vilkår, udfordringer og opgaver i densenmoderne virkelighed, vi befinder os i. En vigtig del af tilsynet består iat inspirere og opmuntre til fælles refleksion vedrørende vores grundlagsom kristen kirke, at bidrage til formulering af visioner for det lokale ar-bejde, og at se dette arbejde i et bredere perspektiv såvel kirkeligt somfolkeligt. Herunder hører også initiativer til drøftelser og samarbejde medrepræsentanter for andre kirkesamfund herhjemme og internationalt. Til-synet har således som funktion af det ene gejstlige embede til hensigt, atbidrage til at evangeliet kan have frit løb blandt mennesker her til lands i2011.48
Tilsyn som lokalt nærvær og bidrag til kirkeligsammenhængskraftTilsynet har ikke mindst gennem visitats-institutionen altid haft fokus pådet lokale kirkelige liv herunder de stedlige ressourcer, samarbejdsforhol-dene og pastoraternes særlige muligheder og kompetencer. Samtidig hartilsynet i konstruktiv kritisk dialog med det lokale kirkelige liv viderefor-midlet tanker og ideer mellem sogne og provstier og har på den måde væ-ret med til at skabe sammenhæng i det kirkelige arbejde i stiftet og i for-hold til folkekirken som helhed. Den samfundsmæssige udvikling udfor-drer i disse år folkekirkens sogne- og pastoratstruktur, idet mange opga-ver ikke som hidtil kan løses hensigtsmæssigt med sognet eller pastoratetsom ramme, men må tænkes og planlægges i et bredere lokalt samarbej-de. I denne situation har tilsynet en særlig opgave i på én gang at have øjefor og værdsætte kvaliteten i det enkelte sogns/pastorats arbejde og pegepå nødvendigheden af og mulighederne ved udvikling af mere forpligten-de samarbejde på tværs. Dette også af hensyn til de stadig flere præsterog kirkeligt ansatte, der ganske vist værdsætter den folkekirkelige frihed,selvstændighed og ansvarlighed, men som finder tidligere tiders solist-kultur hæmmende arbejdsmæssigt og personligt.Tilsyn som teologisk normTilsynets teologiske aspekter er tydeligst i det egentlige ”gejstlige tilsyn”med præsternes embedsvirksomhed herunder særligt deres forkyndelsesamt liturgiske og undervisningsmæssige praksis. Biskoppen har ikkealene ret og pligt til vejledning på disse områder, men har også mulighedfor at gribe ind i forhold til en given praksis med det perspektiv, at hvisanvisningerne ikke følges, vil der kunne idømmes sanktioner og i yderstekonsekvens rejses læresag. Tilsynets teologiske over- og undertoner spil-ler imidlertid også en rolle i mange af de mere administrative opgaver,der er henlagt til biskoppen/stiftet, herunder f.eks. godkendelseskompe-tencer omkring kirkerenoveringer, hvor konsulenternes udtalelser indgårsom væsentlige bidrag, og hvor biskoppen har mulighed for at medind-drage sagens teologisk/kirkelige aspekter i stiftsøvrighedens afgørelse.Tilsyn som opmærksomhed på kvalitet og arbejdsfordelingTilsynet er også en konstruktiv og kritisk instans i forhold til kvaliteten idet folkekirkelige arbejde og her specielt i forhold til præsternes embeds-virksomhed. Således indgår biskoppen sammen med provster og præster istiftet i det samarbejdende teologiske fællesskab, der udstikker retningenfor præsternes efteruddannelse. I en folkekirke, der i generationer medgod ret har værdsat frihed, selvstændighed og selvansvarlighed i embeds-udøvelsen og den folkekirkelige mangfoldighed og rummelighed, der ud-springer heraf, har der været tradition for at tilsynet først greb ind i for-hold til præsternes virksomhed, når skriftlige klager meldte deres an-komst på biskoppens skrivebord. Men med reglerne for Arbejdspladsvur-49
deringer, MUS-samtaler og introduktion af en række efteruddannelses-initiativer (obligatorisk efteruddannelse, provstikurser, provstikonventer,mentorordninger, supervisionsgrupper) har specielt provsterne fået bedreredskaber til at identificere kvalitetsproblemer og tilbyde forskellige for-mer for hjælp, før situationen udvikler sig. Det overordnede ansvar liggerimidlertid stadig hos biskoppen, som også har ansvaret for fordelingen afde præstelige ressourcer og tilsynet med, at den pligtige arbejdsbyrde for-deles rimeligt.”Ud over det, der er omtalt i biskoppernes notat, må nævnes biskoppens tilsynmed menighedsrådene og provstens tilsynsopgaver som forretningsførendemedlem af provstiudvalget.At imødegå mange af de udfordringer, der er beskrevet ovenfor, forudsætter,foruden de klassiske tilsynsfunktioner en engageret kirkelig ledelse. Inspira-tion fra biskop og provst til præst og menighed er et vigtigt element i denfremtidige tilsynsopgave.
5.1.2 Overvejelser om tilsynets karakterI nyere kirkeretlig litteratur15er det antaget, at Danske Lovs bestemmelserfortsat er gældende med de modifikationer, der følger af nyere lovgivning.Det er ligeledes antaget, at der er tale om et retligt tilsyn, hvilket betyder ettilsyn med, at gældende regler overholdes, såvel på det læremæssige som påandre områder.Ud over disse aspekter er der således tale om et alment legalitetstilsyn i for-hold til præster og andre, der efter lovgivning eller retssædvane er omfattetaf tilsynet (menighedsråd, andre ansatte end præster, menigheder m.v.)I og med at der er tale om et retligt tilsyn, kan tilsynet have retlige konse-kvenser.Det må i forhold til ansatte antages, at tilsynsembedernes indehavere er be-rettigede til, som udslag af den almindelige ledelsesret og -pligt, at træffeforanstaltninger, der er mindre vidtgående end lovgivningens retlige konse-kvens.Tilsynet udøves både proaktivt ved visitats, opsøgende virksomhed, MUS ogAPV og reaktivt ved behandling af ansøgninger og klager. Provsten er mel-lemled til biskoppen ved fremsendelse ad tjenstlig vej.
5.1.3 Tilsynets virkemidlerTilsynets virkemidler baseres på egentlige retsregler, retssædvaner og forhol-dets natur. Retten til at lede og fordele arbejdet er ikke direkte retligt nor-15
August Roesen: Dansk Kirkeret. Preben Espersen: Kirkeret, 2. udgave
50
meret, hverken på det kirkelige eller andre områder. Men ledelsesrettensmanifestationer er rigt repræsenteret i lovgivning og overenskomster m.v.Tilsynets virkemidler er beskrevet i nedenstående oversigt.Oversigten tager udgangspunkt i, at visse kompetencer forholdsvis entydigter på strategisk niveau, dvs. hos biskoppen, og at de i henhold til regler vare-tages af biskoppen.En række kompetencer udøves af biskop og provst på skift, i samvirke ellerefter aftale. Den sidste gruppe henhører under provsten.Biskoppen:BispeeksamenKollatsOrdinationPastoratændringerVisitatsStillingsnormeringTjenestefritagelseAftale tillægGodkende/aftale orlov med og uden løn, herunder studieorlovLUSLandemode og provstemøderStiftspræstemøder/stiftskonventTjenstlige møder og samtalerMyndighedsudøvelse (stiftsplan)Forretningsførende medlem af stiftsrådetBiskop og provst:LedelseMålsætningsdebatInitiativretVejledning og instruktionUddannelse (kompetenceplaner)SygesamtalerOmlægning af tjenesteSamarbejde med tillidsrepræsentanterMentorordningerTeamsamarbejdeOrienteringsmøder ved præsteansættelser
51
Provst:Tjenstlige møder og samtalerMUSAPVBesøg i sogne og pastoraterIndstilling om tillægIndstilling om orlov med og uden løn, herunder også studieorlovProvstikonventerSUS (sogneudviklingssamtaler)SynsudsættelseØkonomisk styring (med provstiudvalg)Myndighedsudøvelse (provstiplan)Administration af rådighedsordningForretningsførende medlem af provstiudvalget
5.1.4 Undtagelser i forbindelse med tilsynetDer er en enkelt undtagelse fra tilsynsopgavernes obligatoriske karakter.Det er ved lov16bestemt, at Kirkeministeriet efter anmodning kan fritage enbiskop fra tilsyn med en menighed eller institution og dennes præst(er).Fritagelsen i henhold til loven gælder kun tilsynet med prædikeembedet, sa-kramenternes forvaltning og sjælesorgen. Dette tilsyn bliver så overtaget afen anden biskop.Det er kun biskoppen, der kan fritages for tilsynet. Det er i lovens § 5 fast-slået, at flytningen af tilsynet fra en biskop til en anden ikke betyder ændrin-ger i provstens tjenstlige forhold til den pågældende menighed eller institu-tion og de dertil knyttede præster.For biskoppens tilsyn med menighedsrådene er der det specielle forhold, atbiskoppen ikke har selvstændige sanktionsmidler. I forhold til menighedsrå-dene er det stiftsøvrigheden, der har sanktionsmidler.
5.1.5 Sammenfatning om tilsynsembedetProvsten er biskoppens medhjælp.Tilsynet omfatter principielt den samlede folkekirkelige virksomhed istift, provsti og sogn.Det gejstlige tilsyn er mere vidtgående end alene tilsynet med degejstlige.
16
Lov nr. 79 af 3. marts 1948 om adgang for biskopper til fritagelse i visse tilfældefor at føre tilsyn med en menighed og dennes præster
52
Tilsynsembederne forventes, på hver sit niveau, i forhold til præsterneat inspirere, vejlede, motivere, skabe arbejdsglæde og sikre faglig ud-vikling.Dette skal tjene til at skabe kvalitet i forkyndelsen og sørge for, at fol-kekirken er en god og attraktiv arbejdsplads.Der er tale om et retligt tilsyn, men afledt heraf er der en række for-ventninger om ledelse og inspiration.Tilsynet er en retligt reguleret forpligtelse for biskop og provst.I forhold til menighederne er der forventning om inspiration, vejled-ning og oplysning ud over de mere pligtmæssige ydelser i form afmyndighedsudøvelse og faglig vejledning.Kirkelig ledelse er et vigtigt element i samspil med det klassiske til-syn.
5.2 Samvirket mellem biskop og provstBiskoppens beføjelser og pligter som stiftets gejstlige overøvrighed og prov-stens beføjelser og pligter som stedlig gejstlig underøvrighed udledes, somdet er beskrevet i de foregående afsnit, af bestemmelser i lovgivning m.v.samt af retssædvaner.Biskoppen er stiftets øverste embedsmand og har kompetencen til at normereden præstelige betjening af stiftet og til inden for de gældende regler at sikrerammerne for stiftets kirkelige virksomhed.Bispestillingen har foruden en administrativ og kirkelig forvaltningsfunktionogså et kirkepolitisk element.Dette er afspejlet i måden, biskoppen udnævnes på. Det sker oftest efter enregulær valgkamp. Det kirkepolitiske element afspejles også i stiftets og detomgivende samfunds forventninger til biskoppen.Biskoppen har en række kompetencer, jf. afsnit 5.1.3 ”Tilsynets virkemid-ler”, som enten er direkte lovfæstede eller udøves efter delegation fra stats-magten.Tilsvarende har provsten en række opgaver og kompetencer, som er lovfæ-stede eller udøves efter delegation fra statsmagten eller biskoppen.Hovedsigtet med provstestillingen er, som nævnt oven for, at være biskop-pens medhjælp.Dette forudsætter, at der er et tæt samarbejde mellem biskoppen og provstenom opgaverne, og at der er klare udmeldinger fra biskoppen om mål og vi-sioner.
53
Provstestillingens tilsynsfunktioniforhold til præsterne er forankret ibispeembedet, for så vidt angår den overordnede personalepolitik, løn- oguddannelsesbevilling og sanktion.Provstens tilsynsfunktioner i forhold til præster kan samles i 3 grupper:1. Hvad kan/skal provsten selv?Denne gruppe omfatter forhold, som udgør provstens stillingsfuld-magt. Det er bl.a. gennemførelse af MUS, APV, tjenstlige møder ogsamtaler og legalitetstilsyn.2. Hvad kan provsten efter samråd med biskoppen?Udøve generel ledelse, udarbejde kompetenceplaner, igangsætte mål-sætningsdebat, føre sygesamtaler.Disse emner hænger tæt sammen med stillingsfuldmagten og skal lø-bende afstemmes indholdsmæssigt med biskoppen.3. Hvornår er det biskoppen eller provsten efter bemyndigelse frabiskoppen?Det er, når man er inde på de rene biskoppelige kompetencer i forbin-delse med normering, opslag, stillingsbesættelser, orlov, det tjenstligesanktionssystem, lærespørgsmål og forhold på tværs af provstier.Biskoppen har i forhold til provsten som tilsyns- og forvaltningsperson ogleder sædvanlig ledelsesret eller instruktionsbeføjelse til forskel fra, hvad dergælder for forkyndelsen.Biskoppen kan f.eks. pålægge en provst at udføre skærpet tilsyn i forhold tilpræst eller menighed. Biskoppen kan også stille krav til provsten om efterud-dannelse eller prioritering af særlige opgaver.Siden 2007 har der været lokal løndannelse på provsteområdet. Biskoppenfastsætter således, efter aftale med Præsteforeningen, lønforbedringer forprovster. Det er også muligt at aftale resultatløn (normalt engangsvederlag).Derudover er der mulighed for ydelse af engangsvederlag uden for pulje iøvrigt.Biskoppen kan uanset instruktionsbeføjelsen ikke afskære provsten fra at ud-føre de dele af provstefunktionen, der hviler på stillingsfuldmagten.Sammenfattende kan man om de to embeders samvirke om tilsynet slå fast,atdet klassiske gejstlige tilsyn er et legalitetstilsynbiskoppen har ledelsesret i forhold til provstens tilsyn og ledelsevæsentlige aspekter af tilsynet vedrører i virkeligheden ledelseprovstens tilsyn og ledelsesfunktion udøves i overvejende grad i sam-virke med og med opbakning fra biskoppendette samvirke kan blandt andet sikres gennem LUS.54
5.2.1 Gennemførelse af MUSI perioden 2003-2005 blev der gennemført et forsøgsprojekt med medarbej-derudviklingssamtaler for folkekirkens præster og provster. På baggrund aferfaringerne fra dette forsøgsprojekt blev der ved cirkulære af 30. januar2006 indført en ordning med obligatoriske MUS-samtaler. Ordningen inde-bærer, at der i de enkelte provstier skal foretages kompetenceudvikling forpræsterne.Provsten skal årligt holde medarbejderudviklingssamtaler med de præster,der er ansat i provstiet.På et årligt møde mellem biskoppen og Den danske Præsteforening drøftesretningslinjer for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler i stiftet ioverensstemmelse med den med cirkulæret udsendte vejledning. Endvideredrøftes principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklingfor stiftets præster samt den hidtidige indsats for kompetenceudviklingen istiftet.Biskoppen skal årligt holde LUS (lederudviklingssamtaler) med stiftetsprovster.Medarbejderudviklingssamtalen handler om præstens etablerede fagligekompetenceområder eller kompetencer af anden art samt om udviklings-muligheder i forhold til disse. Det kan være studier, kurser, undervisning,erfaringsudveksling, vidensdeling og overtagelse af ansvarsområder. Ud-viklingen kan både finde sted individuelt og som samarbejde omkring op-gaver og dermed udvikling af kunnen, som kan komme folkekirken til gode.Der skal under samtalen opstilles konkrete udviklingsmål for den enkeltepræst.Provst og præst undersøger mulighederne for at imødekomme præstens øn-sker, herunder provstens og provstiets muligheder for at bidrage hertil.Resultaterne af samtalen skrives ned med fokus på: Ønsker om udvikling affaglige og andre kompetenceområder samt samarbejde. Forslag til, hvordande effektueres. Ønsker om kurser, uddannelse, bistand til udvikling af kom-petencer og arbejdsopgaver.Konklusionerne evalueres og følges op på ved medarbejderudviklingssamta-len det følgende år. På samme måde evalueres eventuelle kompetencemøderi provstiet på det efterfølgende årlige kompetencemøde.Provsten skal hvert år melde tilbage til biskoppen vedrørende forløbet afmedarbejderudviklingssamtalerne i provstiet. Tilbagemeldingerne kan væregrundlag for biskoppens årlige samtale med Den danske Præsteforening.
55
5.2.2 Gennemførelse af APVI 1992 blev der i dansk lovgivning indført et krav om APV (arbejdspladsvur-dering). APV for provster og præster blev indført ved cirkulære af 16. juli2001 om arbejdsmiljøsyn og arbejdspladsvurdering for præster og provster.Cirkulæret er senest revideret i 2011. APV indebærer en vurdering af sikker-heds- og sundhedsforholdene ved arbejdet - herunder det fysiske såvel sompsykiske arbejdsmiljø.Provsten og sikkerhedsrepræsentanten er i samarbejde ansvarlige for de dag-lige operationelle opgaver vedrørende arbejdsmiljøet for præsterne i provsti-et. Provsten har ansvaret for, at der foretages APV for præster.Provsten skal som minimum hvert 3. år, eller hvis der sker ændringer i arbej-det, som har betydning for arbejdsmiljøet, i samarbejde med arbejdsmiljøre-præsentanten tage initiativ til gennemførelse af APV for alle præster i prov-stiet. Det er vigtigt, at præst, provst og arbejdsmiljørepræsentant samarbejderom hele APV-processen.Arbejdspladsvurderingen skal omfatte alle de faste tjenestesteder, hvor præ-sten udfører sit arbejde. I forbindelse med gennemførelse af APV skal derudarbejdes en handlingsplan. Den skal være skriftlig og tilgængelig for bådepræsten, provsten og Arbejdstilsynet.APV-processen begynder med en kortlægning af arbejdsmiljøet i alle dele afpræstens arbejde. Kortlægningen kan ses som en samlet registrering af ar-bejdsmiljøforholdene. Kortlægningen sker ved hjælp af APV-værktøjet, derer tilgængeligt via provstiets intranet.Hvis kortlægningen af præstens arbejdsmiljø viser, at der er arbejdsmiljøpro-blemer, skal det beskrives og vurderes, hvordan de kan løses. Det er vigtigtat beskrive problemernes art, alvor og omfang. Det er desuden vigtigt at fåbeskrevet årsagen til problemerne og de bedste løsninger. Er der problemer,hvis løsning kræver menighedsrådets medvirken, skal provsten sikre, at me-nighedsrådet bliver informeret og inddraget.Der skal derudover ske en inddragelse af arbejdspladsens sygefravær medhenblik på at vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirketil sygefraværet.Arbejdsmiljøproblemer, der umiddelbart kan løses, løses straks. Arbejdsmil-jøproblemer, som rummer en akut fare for præstens sikkerhed eller sundhed,løses også straks.Der udarbejdes en handlingsplan for løsning af arbejdsmiljøproblemer, derikke umiddelbart kan løses. Præsten, provsten og arbejdsmiljørepræsentantenbør i fællesskab drøfte handlingsplanen, som skal indeholde en prioriteringaf de konstaterede problemer, i hvilken rækkefølge de skal løses, hvornår detskal ske, og hvem der er ansvarlig for, at det sker.56
Endelig skal der opstilles retningslinjer for, hvordan der følges op på hand-lingsplanen. Herunder skal det fremgå, hvornår og hvordan det afgøres, omde valgte løsninger virker, og om handlingsplanen skal revideres.Efter gennemførelse af APV giver provsten melding om de arbejdsmiljø-mæssige forhold i provstiet til biskoppen, som er ansvarlig for de strategiskeog overordnede opgaver vedrørende arbejdsmiljøet i stiftet.
5.3 Provstens øvrige ledelsesopgaverBlandt provstens administrative ledelsesopgaver er tilrettelæggelse af præ-sternes ferie, administration af sygefravær og administration af rådigheds-ordningen for præster, der alle vedrører fordelingen af arbejdet mellem prov-stiets præster. Provstens rolle kan i den forbindelse defineres som arbejdsgi-verens lokale repræsentant.
5.3.1 Tilrettelæggelse af præsternes ferieDet er provstens ansvar, at den kirkelige betjening i provstiet også fungerer iferieperioder. Provsten kan derfor godkende eller kræve ændring af tids-punktet for præsters ferie af hensyn til tjenestens varetagelse. Provsten vilogså i yderste fald, med klageadgang til biskoppen, konkret kunne placereeller beramme ferieafholdelse for de enkelte præster.Tilsvarende gælder m.h.t. afholdelse af fridage og friweekender - nemlig atprovsten sikrer den fornødne bemanding under den pligtige fridagsafvikling.
5.3.2 Administration af sygefraværSygemeldinger skal indgives til provsten, der dels skal sikre, at tjenestenbliver varetaget under sygdommen, dels skal føre sygedagsliste for den an-satte af ansættelsesretlige grunde.Denne klart personaleadministrative funktion indebærer, at provsten for eks-empel har en handlepligt ved oversygelighed. Provsten vil have både ret ogpligt til at interessere sig for sagen og fra præsten indhente de fornødne op-lysninger og eventuelt tage en samtale med præsten om, hvilke problemerder måtte ligge bag fraværet.Det vil i den forbindelse være naturligt at henlægge den pligtige sygesamtaletil provsten som den daglige foresatte.
5.3.3 Administration af præsternes rådighedsforpligtelseRådighedsordningen har siden 1971 medvirket til at udjævne arbejdet i præ-steembederne og kan bestå i betjening af anden præstestilling under ferie,ledighed, under en præsts længerevarende sygdom, i deltagelse i bistands-57
ordninger for præster - eller provster - i andre pastorater, samt i betjening afsærlige institutioner.Provsten leder og fordeler tjenesten under rådighedsordningen og sikrer isamråd med tillidsrepræsentanten, at arbejdet fordeles efter de fastlagte kri-terier.Rådighedsordningen bruges for eksempel til at sikre betjeningen af et præ-steembede ved længerevarende sygdom, eller hvor en ledig stilling ikkeumiddelbart kan forventes besat, herunder ved konstitution.Såvel hensynet til, at menigheden sikres en løbende betjening, som hensynettil, at den enkelte præst ikke i urimelig grad belastes ved i længere tid atskulle betjene et ekstra præsteembede, vil ofte være mere tungtvejende endde hensyn, som fx gør sig gældende ved planlægningen af feriebetjeningen,hvor fraværet er af kortere varighed. Der er således tale om en udprægetledelsesmæssig opgave.
5.4 Ansættelse af præsterReglerne om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst er fastsat i kapitel2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.17(ansættelsesloven).Ansættelsesloven tillægger ikke i sig selv provsten særlige funktioner i for-bindelse med ansættelse af præster.Lovens § 9, stk. 3, bestemmer dog, at kirkeministeren fastsætter nærmereregler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling. Detteer sket med ansættelsesbekendtgørelsen18. Og ansættelsesbekendtgørelsenfastsætter en række pligter for provsten i forbindelse med processen, der fø-rer frem til ansættelse af en sognepræst.Endvidere giver bekendtgørelsen mulighed for, at biskoppen kan bemyndigeprovsten til på sine vegne at varetage udførelsen af en række af de pligter,det ellers ville påhvile biskoppen selv at udføre i forbindelse med processen,der fører frem til ansættelse af en sognepræst.I det følgende beskrives provstens opgaver i forbindelse med processen, derfører frem til ansættelse af en sognepræst.
5.4.1 Provstens rolle i det orienterende mødeI henhold til ansættelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal biskoppen efter an-søgningsfristens udløb sende de indkomne ansøgninger til formanden for pa-1718
LBK nr. 78 af 2. februar 2009 af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.Bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2010 om menighedsråds medvirken vedansættelse i præstestillinger m.m.
58
storatets menighedsråd. Samtidig hermed skal provsten orienteres om ansøg-ningerne. Ansættelsescirkulærets pkt. 719fastslår, at orienteringen af prov-sten kan ske ved fremsendelse af ansøgerlisten.Ifølge § 4, stk. 4, 1. pkt., i ansættelsesbekendtgørelsen, holder biskoppen etorienterende møde med pastoratets menighedsråd om ansøgningerne. Prov-sten kan dog lede mødet på biskoppens vegne. Provsten deltager i mødet, så-fremt biskoppen ønsker det, jf. ansættelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 4, 2.pkt..Bestemmelsen i § 4, stk. 4, 1. pkt., fastsætter ikke nærmere formkrav, så-fremt en biskop vil udstede pålæg/bemyndigelse til provsten om på sinevegne at lede et orienterende møde. En biskop kan således ad hoc bemyndi-ge/pålægge en provst at lede et orienterende møde med pastoratets menig-hedsråd. Biskoppen kan også vælge at udstede et stående pålæg/bemyndi-gelse til provsten om at lede de orienterende møder med pastoratets menig-hedsråd inden for det pågældende provsti.Biskoppens mulighed for at pålægge/bemyndige provsten at lede det oriente-rende møde med pastoratets menighedsråd synes i øvrigt at være i god over-ensstemmelse med biskoppens funktion som overordnet tilsynsmyndighedog arbejdsgiverrepræsentant indenfor stiftet.I praksis må det formodes, at det ofte vil være rent praktiske hensyn der af-gør, hvorvidt det er biskoppen selv, der leder et orienterende møde, eller ombiskoppen bemyndiger/pålægger provsten at lede mødet.Det følger af ordlyden af ansættelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at det er bi-skoppen, der berammer det orienterende møde med pastoratets menigheds-råd. En strikt ordlydsfortolkning af bestemmelsen åbner således ikke mulig-hed for, at provsten på biskoppens vegne kan beramme mødet, men dette måi praksis antages at være muligt i lyset af hensynet bag ansættelsesbekendt-gørelsens § 4, stk. 4, 1. pkt., i hvert fald hvis det på forhånd er klart for bi-skoppen, at det er provsten, som på biskoppens vegne skal lede mødet.På det orienterende møde gennemgår biskoppen, eller på dennes vegne prov-sten, de indkomne ansøgninger.Ansættelsesbekendtgørelsens § 5 fastslår, at der kan afholdes endnu et orien-terende møde, evt. i forbindelse med indstillingsmødet, hvis et eller flere me-nighedsrådsmedlemmer anmoder om det, eller hvis biskoppen anser det forønskeligt.Provsten nævnes ikke i § 5. En formålsfortolkning må dog føre til, at hvisprovsten på biskoppens vegne har ledet det orienterende møde med pastora-19
Cirkulære nr. 65 af 21. juni 2010 om opslag, besættelse af og ansættelse ipræstestillinger, forberedelse af sager om ansættelse og udfærdigelse afansættelsesbevis
59
tets menighedsråd, jf. ansættelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 4, 1. pkt., så kanprovsten som mødeleder træffe beslutning om endnu et orienterende møde,hvis provsten skønner det ønskeligt.
5.4.2 Provstens rolle i forbindelse med indstillingsmødetFør indstillingsmødet gennemgår biskoppen (eller provsten på biskoppensvegne) reglerne for stillingens besættelse, jf. ansættelsesbekendtgørelsens §6, stk. 2. Af denne bestemmelse følger ligeledes, at der om denne del af mø-det foretages særskilt tilførsel til beslutningsprotokollen, der underskrives afsamtlige mødedeltagere.Derefter foretages selve indstillingen i et møde uden biskoppens eller prov-stens deltagelse, jf. ansættelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 3.Det fremgår af ansættelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, at indstillingsmødetsresultat, herunder de ved alle afstemninger faldne stemmetal, tilføres beslut-ningsprotokollen, som underskrives af samtlige mødedeltagere. Udskrift afprotokollen vedrørende de i § 6, stk. 2 og § 8 omtalte møder sendes umiddel-bart efter det sidste mødes afslutning sammen med sagens akter og alle an-søgninger via provsten til biskoppen.Det følger af ansættelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, jf. § 9, stk. 1, at prov-sten efter modtagelsen af materialet fremsender dette til biskoppen med sinudtalelse.Provstens udtalelse indgår i det materiale, som biskoppen skal fremsendesammen med sin indstilling til kirkeministeren, jf. ansættelsesbekendtgørel-sens § 9, stk. 1.
5.4.3 IndsættelsesgudstjenestenKirkeministeriet har ikke i nyere tid fastsat nærmere regler for indsættelses-gudstjeneste for nye præster, og indsættelsesgudstjenester er da også kunsparsomt omtalt i litteraturen20, typisk i forbindelse med omtale af kollats.Af Danske Lov 2-3-3 fremgår dog følgende:”Og naar hand indviet [dvs. ordineret] er, skal Superintendenten [dvs. bi-skoppen] med sit beseglet Brev [dvs. kollatsen] forskikke hannem tilProvsten, og skal saa Provsten om Søndagen, eller den næste Hellig Dagderefter, i Prædiken tale hans Beste for den gandske Meenighed og Stæ-20
Se side 28 i August Roesen:Dansk Kirkeret,3. udg., Den danske Præsteforening1976, side 79 i Preben Espersen:Kirkeret – Almindelig del,2. udg., Jurist- ogØkonomforbundets Forlag 1999, side 49 i Preben Espersen:Kirkeret i grundtræk,Nyt Juridisk Forlag 2000, samt side 10f. i Steffen Brunés:Folkekirkenspersonale,2. udg., Nyt Juridisk Forlag 2003.
60
dets Øvrighed, eller Patron, og oplæse Superintendentens Brev, at hand errettelig kaldet, overhørt og til Embedet ordineret, at være deris Prædiker iOrdet, meddeele dennem Christi Sacramenter, og dennem i deris Salig-heds Sag betiene.”Det kan diskuteres, om bestemmelsen stadig har lovkraft. I praksis er det dogfortsat provsten, der i forbindelse med indsættelsesgudstjenesten forestårindsættelsen af den nye præst i overensstemmelse med bestemmelsens ord-lyd. Tilsvarende indsættes provsten af biskoppen ved en indsættelsesgudstje-neste.
5.5 Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen har med udgangspunkt i biskoppernes notat af 21. februar2011 drøftet tilsynet, som det udøves på bispeniveau og provsteniveau, ogder var stor tilslutning til notatets konklusioner.Tilsvarende var der enighed om, at MUS og APV er vigtige værktøjer i for-holdet biskop-provst-præst.Arbejdsgruppen fandt det afgørende vigtigt, at tilsynet i bred forstand udøvesi tæt samvirke mellem biskop og provst, ikke mindst i forbindelse med op-mærksomhed på kvalitet, efteruddannelsesindsats og arbejdsfordeling.Arbejdsgruppen fandt, at fokus på arbejdskvalitet og arbejdsglæde er vigtig.Arbejdsgruppen har indgående forholdt sig til, hvilke instrumenter der er tilrådighed for provst og biskop. Det er afspejlet i den i afsnit 5.1 indeholdteopstilling af tilsynets virkemidler.Arbejdsgruppen har også indgående drøftet de fremtidige forventninger tiltilsynet. Der er enighed om, at ledelse, vejledning og inspiration er nødven-dige og selvfølgelige supplementer til det mere klassiske tilsyn.Der var fra flere sider tilkendegivelser om, at mere detaljeret vejledningsma-teriale vedrørende provstens opgaver, herunder tilsynsopgaven, er ønskeligt.Arbejdsgruppen fandt det magtpåliggende, at alle provster via normeringenaf stillingen får den nødvendige præstelige aflastning, der muliggør, at dekan løse deres opgaver som provst.
5.5.1 Arbejdsgruppens anbefalingArbejdsgruppen har i arbejdet med provstens opgaver fundet det af stor be-tydning, at der laves en detaljeret stillingsbeskrivelse i forbindelse med, at etprovsteembede er ledigt.Derved kan man sikre, at den fremtidige provst ved, hvad vedkommende gårind til, og hvad biskop, stiftsråd og provstiudvalg finder vigtigt.61
En stillingsbeskrivelse må være individuel fra stilling til stilling. Der vil dogvære fælles elementer og oplysninger. Nedenfor er der givet et eksempel påen stillingsbeskrivelse.Arbejdsgruppen indstiller endvidere, at det arbejde med at udarbejde en”Provstehåndbog”, som blev stillet i bero ved arbejdsgruppens nedsættelse,nu videreføres.Det pointeres, at kirkelig ledelse og inspiration er nødvendige supplementertil det klassiske tilsyn.Endelig har arbejdsgruppen været enig om, at det bør sikres, at provsten til-føres medhjælp i et omfang, der muliggør, at provstestillingen kan varetagesbetryggende. Det er op til biskoppen evt. i samvirke med menighedsråd/-provstiudvalg, at sikre, at den fornødne præstelige medhjælp er til stede,mens øvrig medhjælp fastsættes af provstiudvalget.Stillingsbeskrivelse for stillingen som provst, xx Provsti.FaktaStillingen som provst i xx Provsti er ledig til besættelse den 1. februar 20xx.Stillingen er en tjenestemandsstilling klassificeret i lønramme 36/37 med etårligt tillæg på kr. XX.Det forventes, at den administrative/ledelsesmæssige del af stillingen udgør50 %.Der bor 86.949 personer i provstiet, og procenten for medlemskab af folke-kirken er 80.I provstiet er der 22 sogne og 24 kirker.Der er 29 præster i provstiet fordelt på 24 tjenestemænd, 4 OK-ansatte og 1ulønnet hjælpepræst. Provstikontoret ligger i tilknytning til provsteboligen:Algade 18, xxxx by.Der er kirkegårde ved 18 af kirkerne, medens 6 kirker er fælles om central-kirkegården i -----.Se i øvrigt provstehåndbog.Provstiet er sammenfaldende med x kommune, som udgør ligningsområdet.Det samlede ligningsbeløb for den lokale kirkeskat udgjorde i 20xx -----mio. kr.Der er ansat y kirkefunktionærer ved kirkerne.
62
Til provstiet og provstiudvalgets administration er tilknyttet en provstisekre-tær på fuld tidKarakteristik af provstietProvstiet består af den kommunale hovedby xx med forstæder, hvor knaphalvdelen af befolkningen bor, og en række mindre byer, som enten er op-land for hovedbyen eller landsbyer omgivet af landbrug og mindre service-virksomheder.Der er 5 kommuneskoler i xx og 4 kommuneskoler til og med 7 klassetrin ide omgivende byer samt 1 friskole.Skolestrukturen er til debat i kommunen, og skolelukninger kan forudses.Der er 3 plejecentre i provstiet, som hospitalsbetjenes af y centralsygehus.Den ene af provstiets præster har en 25 % sygehuspræstefunktion der.Det kirkelige liv i provstiet er kendetegnet ved stor bredde fra klassiske land-menigheder, hvor kirkens plads og betydning er selvfølgelig, over menighe-der med mange unge og børnefamilier med disses særlige behov, til sogne imidtbyen, hvor der er stor forskel på dagbefolkningen og weekendbefolknin-gen.Der er en aktiv valgmenighed i xx med ca. 300 medlemmer, som benytter Akirke og B menighedshus.Spejderbevægelsen har traditionelt haft et stærkt tag i ungdommen i området,og de grønne spejdere er fortsat den største ungdomsorganisation på stedet.Der er i forhold til landsgennemsnittet forholdsmæssig høj arbejdsløshed,ligesom der i byerne ___ og ___ er tale om afvandring og vækst i antallet afældre beboere.Særlige opgaver og udfordringerDe særlige opgaver og udfordringer for provsten i XX Provsti er set frabispeembedets synspunkt følgende:At virke som inspirator og samlingspunkt for provstiets præster, som ialder og erfaring er meget forskellige.At tilføre ressourcer gennem teamsamarbejde til særlig forstæderne tilxx, hvor præsterne har meget at se til.At medvirke til, at kirkerne ud over deres daglige virke også deltageraktivt i at møde de sociale udfordringer, der er i området.At forholde sig til den økonomiske afmatning, der sker i området somfølge af arbejdsløshed og afvandring, og sammen med provstiudvalgetat træffe de nødvendige foranstaltninger til at afbøde mulige negativekonsekvenser for det kirkelige arbejde i området.
63
At hjælpe og inspirere menighedsrådene i forhold til nødvendige til-pasninger, herunder tilpasninger af strukturel karakter.Naboprovst NN, som har passet embedet under vakance, har lovet at være tilrådighed til kollegial sparring og sidemandsoplæring.
64
6 Provsten som forvaltningspersonDen væsentligste del af provstens arbejde som forvaltningsperson er knyttettil, at provsten er forretningsførende medlem af provstiudvalget. Det betyder,at provsten har en meget central rolle i forhold til provstiudvalgets arbejdemed de forskellige sagsområder, bl.a. den lokale kirkelige økonomi samt til-syn med og evt. godkendelse i forhold til menighedsrådenes forvaltning afkirker, kirkegårde og anden fast ejendom.I løbet af de seneste år er der desuden i stigende omfang blevet etableretsamarbejder med provstiet som ramme. Der er endvidere blevet sat fokus påprovstiudvalgets og dermed også provstens muligheder for at udøve en ledel-sesrolle i forhold til det kirkelige liv i provstiets sogne.Provsten har desuden nogle selvstændige opgaver som forvaltningsperson.Det vedrører bl.a. syn af kirker, kirkegårde m.v. og præsternes tjenesteboli-ger samt tilsyn med præsters og kordegnes ministerialbogsførelse.
6.1 Forretningsførende medlem af provstiudvalgetEt provstiudvalg består, i henhold til økonomilovens21§ 17 a, stk. 1, af prov-sten samt 4-6 medlemmer, der er valgt af menighedsrådene i provstiet.Provstiudvalget vælger af sin midte en formand og en næstformand (lovens §17 b, stk. 1). Ved en optælling i oktober 2010 var et af de valgte medlemmerformand for provstiudvalget i 30 af folkekirkens 107 provstier, mens prov-sten var formand i de øvrige provstier.Formanden kan i henhold til § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om provstiudvalge-nes og budgetudvalgenes virksomhed22på provstiudvalgets vegne afgøre sa-ger, som ikke tåler opsættelse, eller som ikke giver anledning til tvivl. Så-danne afgørelser skal forelægges provstiudvalget til efterretning på det næstemøde.Uanset hvem der er formand, så er provsten i henhold til økonomilovens §17 b, stk. 5, udvalgets forretningsførende medlem. Provsten har dermed an-svaret for den daglige drift. Det indebærer, at provsten skal sørge for, at ud-valgets beslutninger bliver udført eller videreformidlet. Provsten har ogsåansvar for at forberede sager til behandling i provstiudvalget.Provsten kan af provstiudvalget blive bemyndiget til at ekspedere en konkretsag eller bestemte arter af sager (bekendtgørelsens § 1, stk. 3).
2122
Lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. maj 2010 om folkekirkens økonomi.Bekendtgørelse nr. 302 af 26. marts 2007 om provstiudvalgenes ogbudgetudvalgenes virksomhed.
65
Provsten bistås i arbejdet som bl.a. forretningsførende medlem af provstiud-valget i varierende omfang af provstisekretæren. Provsten har det ledelses-mæssige ansvar i forhold til provstisekretæren.
6.2 ØkonomiEn betydelig del af provstens arbejde som forretningsførende medlem afprovstiudvalget er knyttet til koordineringen af den kirkelige økonomi i lig-ningsområdet. Det består bl.a. i at gennemgå og skabe samlet oversigt overmenighedsrådenes budgetbidrag og udarbejde forslag til bevillinger til de en-kelte kasser samt skabe oversigt over regnskaberne fra menighedsrådene.Provstiudvalget fastsætter drifts- og anlægsrammer for de enkelte kirkekas-ser i provstiet samt provstiudvalgskassen. Provstiudvalget fastsætter også detsamlede ligningsbeløb til de lokale kirkelige kasser.Provsten skal sørge for, at budget- og regnskabsprocessen forløber, som denskal. Provstisekretæren varetager normalt en stor del af det praktiske arbejdemed udarbejdelse af det samlede budget for et provsti. I de provstier, hvorder er en læg formand for provstiudvalget, deltager denne ofte aktivt i arbej-det med at udarbejde rammer og budget.Provsten og provstiudvalget har sammen med menighedsrådene ansvaret foren betydelig økonomi, jf. nedenstående tabeller, som viser de samlede lokaleudgifter og indtægter i årene 1998-2008. De lokale kassers udgifter og ind-tægter udgjorde ca. 5,5 mia. kr. i alt i 2008. De 107 provstier havde således igennemsnit en udgiftsramme på 51,5 mio. kr. I bilag 2 er der en oversigtover kirkeskatten i samtlige provstier i 2011. Den viser, at den lokale kirke-skat i provstierne i 2011 varierer mellem ca. 20 mio. kr. og ca. 85 mio. kr.Lokale kirkelige udgifter 1998 - 2008 (mio. kr.)1998 1999 2000 2001Løn kirkefunktionærer1.724 1.836 1.899 2.009Øvrige driftsudgifter1.144 1.221 1.276 1.313Anlægsudgifter879832794 816I alt3.746 3.889 3.969 4.13920022.1001.3607384.19720032.1811.4337974.41220042.2811.5027574.54020052.3461.5576744.57720062.4521.6187724.84120072.5061.7357434.98320082.6081.8939055.406
Lokale kirkelige indtægter 1998 - 2008 (mio. kr.)1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008Lokal ligning3.163 3.297 3.355 3.482 3.658 3.805 3.878 3.974 3.991 4.461 4.703Øvrige indtægter357 388 403 402 423 431 446 464 373 513 543Renteindtægter42405165524851585878 128Tilskud fra fællesfonden132 143 139 144 157 159 148 153 16398 109Tilskud fra staten141418141513 10968 1144325I alt3.709 3.883 3.966 4.107 4.305 4.456 4.632 4.717 4.697 5.192 5.508
66
6.2.1 ProvstiudvalgskasserneOvenstående tal inkluderer provstiudvalgskassernes udgifter.Provstiudvalgskassen skal i henhold til økonomilovens § 17 g afholde udgif-terne ved provstiudvalgets virksomhed, herunder bl.a. mødeudgifter, forskel-lige godtgørelser til og kursusudgifter for de valgte medlemmer af udvalget,løn til provstisekretær samt kontorudgifter.Provstiudvalgskassen kan afholde udgifter til særlige revisionsarbejder ved-rørende de lokale kirkelige kasser (udgifterne ved den almindelige revisionbetales af fællesfonden). Provstiudvalgskassen kan også bruges til at finan-siere samarbejde mellem flere sogne, når menighedsrådene i medfør af § 43a i lov om menighedsråd på et budgetsamråd har besluttet, at samarbejdetskal ske med provstiet som ramme. Der kan desuden af provstiudvalgskassenydes tilskud til krematoriedrift i eller uden for provstiet.Muligheden for at finansiere samarbejde af provstiudvalgskassen har siden2007 medført en markant stigning i provstiudvalgskassernes udgifter. I nogleprovstier har man indgået samarbejder om fælles kordegnekontor, fællesregnskabskontor og fælles personalekonsulent og henlagt udgifterne til prov-stiudvalgskassen. I en række tilfælde er ansættelseskompetencen og den dag-lige ledelse for de pågældende medarbejdere overført til provstiet. Andreeksempler er skole-/kirkesamarbejde, kirkeblad, kirkegårdsdrift, provstietsanlægsprojekter m.fl.Provstiudvalgskassernes udgifter var i 2006 i alt ca. 31 mio. kr. I 2007 varudgifterne vokset til ca. 47 mio. kr. og i 2008 til ca. 70 mio. kr.Fra 2007 og 2008 er det muligt at lave en mere detaljeret oversigt over sam-mensætningen af udgifterne. Provstiudvalgskassernes nuværende kontoplanunderstøtter kun provstiudvalgskassens oprindeligt meget begrænsede for-mål, men det fremgår, at udgifterne til løn voksede med ca. 5 mio. kr. fra2007 til 2008, udgifterne til ”administration” med ca. 17,5 mio. kr. og udgif-terne til anlæg med ca. 2 mio. kr. Provstiudvalgskasserne skal fra 2011 an-vende den samme formåls- og artskontoplan som kirkekasserne, og det bli-ver dermed muligt at få et mere nuanceret billede af udgifterne i provstiud-valgskasserne.Provstiudvalgskassernes indtægter
20072008Kirkelig ligning49.525.932,66 73.799.992,89Refusion og øvrige indtægter 1.804.457,07 2.402.178,95Renteindtægter698.653,48 1.367.774,43Indtægter i alt52.029.043,21 77.569.946,27Provstiudvalgskassernes udgifter
67
Løn i altAdministrationPræsteboligAnlæg (investering)RenterØvrige omkostningerUdgifter i altResultat 5
2007200829.700.332,54 34.830.622,3812.885.282,70 30.331.949,962.769.440,66 2.539.481,57125.377,53 2.045.359,75593,40988,621.265.085,07404.023,9546.746.111,90 70.152.426,23.282.931,317.417.520,04
6.2.2 Forvaltningstilsyn og forvaltningsrevisionProvsten har ikke nogen selvstændig kompetence med hensyn til forvalt-ningstilsyn i forhold til menighedsrådene.Provsten har tidligere skullet autorisere kirkers og kirkegårdes forskelligeprotokoller og indsamlingsbøger. Dette blev imidlertid afskaffet med en lov-ændring i 200623, hvorefter menighedsrådene er forpligtede til at anvendeprotokoller og indsamlingsbøger, der er godkendt af Kirkeministeriet.Provstiudvalget og stiftsøvrigheden varetager i henhold til § 45 i lov om me-nighedsråd24tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning.Tilsynet med menighedsrådenes funktion i øvrigt udøves i henhold til sam-me bestemmelse af biskoppen. Provsten deltager som repræsentant for bi-skoppen i udøvelsen af tilsynet med menighedsrådenes funktion. Provstenvil således normalt af biskoppen blive anmodet om en udtalelse, ligesom bi-skoppen kan anmode provsten om at bistå med en nærmere belysning af desager, som biskoppen skal tage stilling til.Tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning indebærer, at prov-stiudvalget skal udøve legalitetskontrol af menighedsrådenes budgetter ogudgifter. Provstiudvalget skal også i samarbejde med provstirevisor sørgefor, at der bliver udøvet egentlig forvaltningstilsyn og -revision af kirkekas-serne.Det løbende tilsyn med den økonomiske forvaltning er en af de opgaver ellersagstyper, som provstiudvalget kan bemyndige provsten til at varetage, jf. af-snit 6.1.
23
24
L 1566 af 20. december 2006 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lovom menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde ogforskellige andre loveLovbekendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010 af lov om menighedsråd.
68
Revisionsbestemmelserne indgår i et cirkulære25, hvortil der som bilag erknyttet en revisionsinstruks. Det hedder i cirkulærets § 13:”§ 13.Provstiudvalget udøver forvaltningstilsyn i løbet af året for kirke-kasser.Stk. 2.Såfremt provstiudvalget i forbindelse med behandling af sager vur-derer, at menighedsrådets dispositioner ikke er i overensstemmelse medbudgettet, lovgivningen og de faktiske forhold, har provstiudvalget pligttil at reagere overfor menighedsrådet.”Cirkulærets § 3 giver mulighed for, at der af provstiudvalgskassen kan afhol-des udgifter til særlige revisionsarbejder i forhold til kirkekasserne. I revi-sionsinstruksens pkt. 19 er det nævnt, at revisoren ved sådanne særlige revi-sionsarbejder f.eks. kan efterprøveom indkøb af varer og tjenesteydelser er foretaget bedst og billigst.om likvide midler er anbragt fordelagtigt.om eventuelle renteudgifter kan nedbringes ved indfrielse eller om-placering af lån.om der utilsigtet sker en opsamling af midler.om afgifter, indtægter, gebyrer o. lign., som opkræves af menigheds-rådet, er beregnet på et fyldestgørende og tilstrækkeligt ajourførtgrundlag.om et passende antal arbejdstimer er tildelt opgaverne.om de aktiviteter, der indgår i medarbejdernes stillingsbeskrivelser, erblevet gennemført.
6.3 Fast ejendomProvsten har selvstændig kompetence i forhold til syn, der skal foretagesover kirker og kirkegårde m.v. samt tjenesteboliger for præster. Det er imid-lertid provstiudvalget, som har kompetencen til at beslutte, hvad der skal fo-retages i forhold til de behov, der er påpeget ved syn.Herudover har provstiudvalget kompetence på flere områder i forbindelsemed kirker og kirkegårde, tjenesteboliger for præster samt præsteembedersfaste ejendomme.
25
Cirkulære nr. 10009 af 21. december 2009 om kirke- og provstiudvalgskassernesbudget, regnskab og revision m.v.
69
6.3.1 Kirker og kirkegårde m.v.Mindst hvert 4. år skal der i henhold til § 26 i lov om folkekirkens kirkebyg-ninger og kirkegårde26holdes såkaldt provstesyn over kirker og kirkegårdesamt bygninger til brug for kirke eller kirkegård.Loven om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde har til formål at virketil, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige ramme om me-nighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre aktiviteter. Der erderfor to hensyn, som skal tilgodeses ved provstesynet. Dels et hensyn tilden liturgiske brug af kirke m.v., dels et bygningsteknisk hensyn.Disse to hensyn var uden tvivl i meget væsentlig grad medvirkende til, at detindtil 1. januar 2007 i loven var bestemt, at provsten skulle lede provstesy-net, hvor der også skulle deltage en bygningskyndig, der var udpeget afprovstiudvalget.Som resultat af drøftelserne i arbejdsgruppen om fordelingen af opgaver isogn, provsti og stift27, blev der imidlertid gennemført to ændringer i forholdtil provstesyn. Frekvensen for provstesyn blev ændret fra hvert 3. til hvert 4.år. Men desuden blev bestemmelsen om, at provsten skulle lede provstesy-net, ændret, så det nu i lovens § 26 hedder, at synet "forestås" af provsten.Det indebærer, at provsten kan, men ikke nødvendigvis skal deltage i synet.Det blev i arbejdsgruppens betænkning begrundet med, at provsten ikke harsærlig kompetence i forhold til det bygningstekniske, og at de liturgiske hen-syn kan varetages af sognepræsten, der på linje med valgte medlemmer afmenighedsrådet har pligt til at deltage i såvel menighedsrådets årlige synsom provstesynet.Provsten skal fastsætte datoen for synet og indkalde til det. Hvis provsten ik-ke deltager, skal synet ledes af en bygningskyndig person, som er udpeget afprovstiudvalget. Provsten skal under alle omstændigheder sørge for, at prov-stiudvalget får en udskrift af synsprotokollen.Såvel menighedsrådets årlige syn som provstesynet skal omfatte: kirkens yd-re og indre tilstand, kirkens inventar og tilbehør, behov for tiltag til forebyg-gelse af indbrud, tyveri og skader, kirkegården med tilbehør og bygninger tilbrug for kirke og kirkegård, tilgængelighed for handicappede samt miljø- ogenergihensyn.Provstiudvalget afgør, hvad der videre skal foretages i forhold til de behov,der er påpeget ved synet. Det gælder både i forbindelse med provstesyn og iforbindelse med det årlige syn, som menighedsrådene skal holde over kirkerog kirkegårde m.v.2627
Lovbekendtgørelse nr. 77 af 2. februar 2009 om folkekirkens kirkebygninger ogkirkegårdeJf. betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift afgivet af Arbejdsgruppenom ændring af den kirkelige struktur
70
Når der opføres en ny kirke, skal provsten holde et afleveringssyn28, før kir-ken indvies.Provsten skal påse, at kirken er opført i overensstemmelse med det godkend-te forslag og forsynet med det nødvendige til afholdelse af gudstjenester ogkirkelige handlinger.Hvis en sogne- eller valgmenighed søger biskoppen om tilladelse til, at derskal holdes gudstjenester i et andet lokale end en kirke, skal provsten ligele-des ved et syn sikre, at lokalet er egnet til formålet, og at det er forsynet meddet nødvendige til afholdelse af gudstjenester og kirkelige handlinger.Provstiudvalget har i henhold til bekendtgørelse om folkekirkens kirkebyg-ninger og kirkegårde29følgende beføjelser i forhold til kirker og kirkegårdem.v. i provstiets sogne:Køb og salg af arealer og bygninger uden for kirkegården til brug forkirken eller kirkegården skal godkendes af provstiudvalget (§ 13).Opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger til brug for kirkeneller kirkegården skal godkendes af provstiudvalget (§ 15).Ændring og regulering af kirkegårdens indretning skal godkendes afprovstiudvalget - Træer på kirkegården må ikke fjernes uden tilladelsefra provstiudvalget - Dræning skal godkendes af provstiudvalget (§19, stk. 1-3).Gravgitre og mindesmærker kan, hvis de anses for skæmmende ellerupassende, af provstiudvalget forlanges fjernet fra kirkegården (§ 21).
6.3.2 Tjenesteboliger for præsterProvsten skal i henhold til § 8 i cirkulære om tjenesteboliger for præster30holde syn over præsters tjenesteboliger i forbindelse med henholdsvis ind-flytning i og fraflytning af en tjenestebolig.Provstesyn over tjenesteboliger holdes efter samme regler som provstesynover kirker og kirkegårde samt bygninger til brug for kirke eller kirkegård(cirkulærets § 25, stk. 3).Det vil sige, at provsten kan, men ikke skal deltage i provstesynet. Det vilogså sige, at provstiudvalget afgør, hvad der skal foretages i forhold til det,som er påpeget ved synet.
282930
Jf. § 1 i bek. nr. 1238 af 22. oktober 2007 om folkekirkens kirkebygninger ogkirkegårdeBek. nr. 1238 af 22. oktober 2007 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegård.Cirkulære nr. 9902 af 9. juni 2009 om tjenestebolig for folkekirkens præster.
71
Provstesynet over tjenesteboliger omfatter såvel den "tjenstlige del" af tjene-steboligen (kontor, konfirmandstue) som den "private del" af tjenesteboligen(boligen).Tilsyn med den "tjenstlige del" af tjenesteboligen indgår også i arbejdsplads-vurdering for præsterne, som provsten skal gennemføre, jf. afsnit 5.4. Derforkan provstesynet og arbejdspladsvurderingens gennemgang af den" tjenstligedel" gennemføres samtidig, hvis provsten, præsten og præstens sikkerhedsre-præsentant er enige om det.Provstiudvalget skal i henhold til tjenesteboligcirkulærets § 2, stk. 2, god-kende menighedsråds beslutninger om køb, salg, leje, opførelse, ombygningeller nedrivning af tjenestebolig for en præst.
6.3.3 Præsteembeders faste ejendommeProvstiudvalget skal i henhold til bekendtgørelse om præsteembedernes fasteejendomme31godkende en række af menighedsrådenes beslutninger i forholdtil de ejendomme, der ikke er tjenesteboliger for præster.Det gælder beslutninger omsalg af et præsteembedes faste ejendom eller om opførelse, ombyg-ning og nedrivning af bygninger eller vedrørende servitutter på ejen-dommen (§ 2, stk. 1).køb eller leje af fast ejendom (§ 2, stk. 2).bortforpagtning af jord, der udnyttes landbrugsmæssigt, eller leje affast ejendom ((§ 3, stk. 2).
6.4 Ledelsesrolle i provstiet6.4.1 Ledelse via fastlæggelse af menighedsrådenesøkonomiske rammerProvstiudvalgets ledelsesrolle i relation til menighedsrådene som lokal kirke-lig ledelse er primært knyttet til, at provstiudvalget fastsætter de økonomiskerammer for hvert enkelt menighedsråds virke. Dels i form af rammebevillingtil drift dels i form af anlægsbevilling.Provstiudvalget fastsætter i henhold til økonomilovens § 4 i foråret foreløbi-ge driftsrammer for kirkekasserne i provstiet.Provstiudvalget kan ved fastlæggelsen af de foreløbige driftsrammer for kir-kekasserne tilbageholde en reserve, der kan bruges til omprioritering mellem31
Bek. nr. 411 af 3. maj 2006 om præsteembedernes faste ejendomme.
72
sognene i provstiet. En undersøgelse af udviklingen i provstierne32har vist,at der i 53 % af provstierne tilbageholdes en sådan reserve. Det indebærermuligheder for, at provstiudvalget kan udøve en ledelsesrolle i relation tilmenighedsrådene som lokal kirkelig ledelse.I 13 % af provstierne er der i øvrigt udarbejdet en målsætning på provstiplan.Det sker på baggrund af en anbefaling i betænkning 1491 om folkekirkenslokale økonomi.Menighedsrådene udarbejder på baggrund af de foreløbige driftsrammerbudgetbidrag samt eventuelle ønsker om yderligere bevillinger til drift ogbevillinger til anlæg. I forbindelse med budgetbidragene skal det bl.a. op-lyses, hvilke stillinger man ønsker og forventer at have i de enkelte sogne.Dernæst holdes der i henhold til økonomilovens § 5 et budgetsamråd meddeltagelse af repræsentanter for alle menighedsråd i provstiet. Her belyses deøkonomiske forhold i provstiet, og der skal drøftes målsætninger for udgifterog ligning set i et flerårigt perspektiv. Efter budgetsamrådet fastsætter prov-stiudvalget kirkekassernes endelige rammebevillinger for driftsudgifter samtanlægsbevillinger.Selv om det enkelte menighedsråd derefter har mulighed for at disponere ogomdisponere inden for den tildelte rammebevilling for drift, har provstiud-valget med fastsættelsen af rammebevillingerne en vis mulighed for at udøveen ledelsesrolle i relation til menighedsrådene som lokal kirkelig ledelse.
6.4.2 Styrket ledelsesrolle efter menighedsrådenesbeslutningProvstiudvalgetkanyderligere få tillagt en ledelsesrolle på væsentlige om-råder. Men det forudsætter, at et flertal af menighedsrådene i provstiet øn-sker det, og at menighedsrådenes repræsentanter i budgetsamrådet stemmerfor det.Budgetsamrådet kan således beslutte, at provstiudvalget skal overtage kom-petencen til at fastlægge personalenormeringen i provstiets sogne. Det blevder givet mulighed for med en lovændring, der trådte i kraft den 1. januar200733. Det er således bestemt i økonomilovens § 5, stk. 5, at budgetsamrå-det kan beslutte, at personalenormeringen fastlægges af provstiudvalget.Ved samme ændring af økonomiloven blev der åbnet mulighed for, at bud-getsamrådet kan beslutte at iværksætte samarbejde om løsning af kirkelige3233
"Forandringer i provstierne - Provstiernes udvikling og provsternes arbejde" vedrektor Mogens Lindhardt og lektor Erling Andersen, FIP's Forlag, 2010L 1566 af 20. december 2006 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lovom menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde ogforskellige andre love
73
opgaver i alle eller nogle af provstiets sogne. Ved et sådant samarbejde medprovstiet som ramme kan provstiudvalget fungere som bestyrelse for samar-bejdet, eller der kan vælges en særskilt bestyrelse for dette.Ovenstående gælder specifikt i forhold til mulighederne for at tillægge prov-stiudvalget yderligere kompetencer eller begrænse udvalgets beslutnings-kompetence ved at overføre den til budgetsamrådet. Der er tale om konkrete,formelle ledelsesmæssige kompetencer.
6.4.3 Indirekte ledelseskompetencer og -værktøjerProvstiudvalget har også en række indirekte ledelseskompetencer og værktø-jer i forhold til menighedsrådene.For det første bestemmer provstiudvalget, hvor meget det enkelte menig-hedsråd skal have i ligningsmidler. Fastsættelsen af ligningsbeløbet til detenkelte menighedsråd er en ledelsesmæssig beslutning. Provstiudvalget harfor at kunne træffe denne beslutning ret til at stille spørgsmål til menigheds-rådenes budgetønsker. Selvom menighedsrådene kun skal aflevere et budgetfor f.eks. formål 31 Gudstjeneste og kirkelige handlinger opdelt på løn, øvrigdrift og indtægter, så er det naturligt, at provstiudvalget spørger ind til bud-gettallene, hvis man har svært ved at forstå budgettet ud fra kendskabet tilaktivitetsniveauet i sognet.Ved ændring af økonomiloven i 2009 blev det indføjet, at provstiudvalget afprovstiudvalgskassen kan afholde udgifter til ”særlige revisionsarbejder ved-rørende de lokale kirkelige kasser”, jf. afsnit 6.2.3. Det betyder, at provstiud-valget kan beslutte at gennemføre ”budgetanalyser” i forhold til alle aktivite-ter i provstiet, f.eks. en analyse med ekstern bistand af omkostningsstruktu-ren m.m. på kirkegårdsområdet. Der er således tale om et væsentligt ledel-sesmæssigt værktøj.Provstiudvalgets udøvelse af forvaltningstilsyn og forvaltningsrevision, jf.afsnit 6.2.3, udgør ligeledes væsentlige ledelsesmæssige værktøjer.Siden 2009 har provstiudvalget haft kompetencen til at fastsætte taksternefor kirkegårdene i provstiet, og provstiudvalget har ansvar for, at beregnings-grundlaget for taksterne ajourføres med mellemrum. Dette arbejde skal ske idialog med menighedsrådene, men i sidste ende bestemmer provstiudvalgetindenfor de gældende regler niveauet for taksterne. Dette udgør i sig selv etledelsesinstrument i forhold til menighedsrådene. Den indsigt, som provsti-udvalget får i den enkelte kirkegårds omkostningsstruktur, gør det samtidigmuligt for provstiudvalget i forbindelse med udmelding af ligningsbeløbet tilmenighedsrådet at sende signaler om, hvordan man synes, omkostningernebør udvikle sig på kirkegården.Menighedsrådenes rammestyring betyder, at menighedsrådene har frihed tilat forvalte inden for den udmeldte driftsramme mellem de forskellige formål,74
men ikke på bekostning af de øvrige menighedsråd i provstiet eller udenspørgsmål fra provstiudvalget.Provstiudvalgene fik i 2010 et nyt værktøj udsendt til udarbejdelse af pleje-planer for kirkegårde med en opfordring til at organisere arbejdet med ple-jeplaner i provstiet. Det er frivilligt, om man vil anvende dette værktøj, derkan bruges til at sikre et ønsket plejeniveau på kirkegården inden for en gi-ven økonomisk ramme.
6.5 PersonregistreringProvsten skal føre tilsyn med sognepræsternes og kordegnenes førelse af fol-kekirkens ministerialbøger, det vil sige folkekirkens arbejde med personregi-streringen. Personregistreringen, som sker i CPR-registret og Den elektroni-ske Kirkebog, omfatter civilregistreringen samt førelsen af kirkebogen.Ved civilregistreringen registreres fødsel og forældreforhold, navngivningog navneændringer samt vielse og dødsfald.Den elektroniske Kirkebog, som systemmæssigt er integreret med CPR-regi-stret og deler oplysninger om navn og bopæl m.fl. med CPR, omfatter oplys-ninger om dåb, konfirmation, kirkelig vielse samt begravelse.I Sønderjylland varetages civilregistreringen af kommunerne, mens registre-ringen af de kirkelige handlinger som dåb og konfirmation m.fl. sker i folke-kirken.For borgere, der er medlem af et anerkendt trossamfund, sker registreringen iet samspil mellem trossamfundene og folkekirken.Provstens tilsynsopgave er fastlagt i et cirkulære om førelse af folkekirkensministerialbøger i den elektroniske kirkebog og om udfærdigelse af attesterm.v.34. Cirkulærets § 6 lyder:"§ 6.Provsten og biskoppen fører tilsyn med førelsen af folkekirkensministerialbøger.Stk. 2.Provsten skal foretage eftersyn af sognets ministerialbogsførelsemindst hvert andet år.Stk. 3.I januar måned hvert år afgiver provsten indberetning til biskoppenom de eftersyn, der er foretaget i det foregående år. I tilfælde, hvoromstændighederne taler for det, skal indberetning dog afgives straks."Cirkulærets § 7 fastlægger, hvad synet skal omfatte:"§ 7.Ved eftersynet påses det, om ministerialbogen er ført i overens-stemmelse med gældende regler, om det tekniske udstyr er holdt i for-34
Cirkulære nr. 57 af 30. juni 2006 om førelse af folkekirkens ministerialbøger i denelektroniske kirkebog og om udfærdigelse af attester m.v.
75
skriftsmæssig stand og opbevares efter forskrifterne, samt om kirkebogs-bilag opbevares betryggende."Heraf fremgår det, at provstens tilsyn også omfatter mere ordensprægedeforhold herunder tilsyn med sognets it-udstyr, en opgave, som i øvrigt ogsåpåhviler den kirkebogsførende sognepræst.Endelig fremgår det af Cirkulære om sikkerhedsforanstaltninger i Kirkenet-tet35, at provsten herudover varetager rollen som it-sikkerhedsansvarlig. Detindebærer, at provsten skal autorisere provstiets præster som kirkenetbruge-re. Provsten kan dog, i henhold til cirkulærets bilag 1, udpege en stedfortræ-der, som kan foretage autorisationerne på vegne af provsten.I Sønderjylland er provstens tilsyn begrænset til de opgaver, der udføres affolkekirkens personregisterførere, mens statsforvaltningen fører tilsyn medde kommunale personregisterførere.Tilsyn med de anerkendte trossamfunds ministerialbogsførere varetages aflandsarkiverne med rigsarkivaren som ”overtilsyn”.
6.6 Opgaver i forhold til ansatte i provstietProvsten og provstiudvalget har ingen direkte rolle i forhold til de medarbej-dere, som menighedsrådene i provstiet har ansat. Men forskellige af provsti-udvalgets og provstens opgaver og kompetencer har betydning for menig-hedsrådenes ansættelse af medarbejdere.Provstiet er ofte omdrejningspunkt for samarbejde og rådgivning omkringpersonalespørgsmål. Hertil kommer, at provstiudvalget fastsætter kirkekas-sernes økonomiske rammer og dermed altså også den økonomiske rammefor den kirkelige betjening. Menighedsrådet ansætter og aflønner personaleinden for denne ramme.Provsten og provstiudvalget har ikke kompetence til at skære i stillingsind-holdet i de enkelte stillinger i sognene eller til at lægge overordnede politiskeretningslinjer for stillingsnormeringen i provstiet.Provstiudvalget har heller ikke kompetence til at fastsætte regler på løn- ogansættelsesområdet, men provstiudvalget kan i samarbejde med provstietsmenighedsråd koordinere ensartede retningslinjer for normering af bestemtegrupper af kirkefunktionærer.Provstiudvalgets overordnede styring af personaleforbruget skal ske i respektfor, at det i henhold til § 22 i ansættelsesloven er menighedsrådet, som be-stemmer kirkebetjeningens ordning (efter regler fastsat af Kirkeministeriet).Budgetsamrådet kan beslutte, at personalenormeringen fastlægges af provsti-35
Cirkulære af 12. februar 2010 om sikkerhedsforanstaltninger i Kirkenettet
76
udvalget, der i så fald kan fastlægge retningslinjer for personalenormering.Beslutningen træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til me-nighedsråd og er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode.
6.6.1 PersonalekonsulenterI enkelte provstier har menighedsrådene i fællesskab ansat personalekonsu-lenter. Konsulenternes arbejdsopgaver varierer fra provsti til provsti. Typiskhjælper konsulenterne menighedsrådene med at løse opgaver omkring admi-nistrationen af kirkefunktionærer, herunder opgaver med udarbejdelse afAPV, gennemførelse af MUS-samtaler og afholdelse af lønforhandlinger.Det drejer sig dermed om opgaver, der er en del menighedsrådenes opgaversom arbejdsgivere.
6.6.2 Provstiernes eget personaleProvstiudvalget er arbejdsgiver for eget personale, som oftest udgøres af enprovstisekretær og i enkelte tilfælde en personalekonsulent. Provsten har le-delsesmæssigt ansvar i forhold til de medarbejdere, der er ansat af provstiud-valget.Kirkeministeriet har ved cirkulære36bemyndiget provstiudvalget til at afgørelønindplaceringen af provstisekretæren efter cirkulærets retningslinjer. Hvissekretæren er i familie med provsten eller medlem af provstens husstand,skal en lønindplacering, der er højere end assistent, dog godkendes af bi-skoppen.
6.7 Andre opgaverProvsten deltager i det ordinære landemode, også kaldet provstemode, der ihenhold til forordning af 1. maj 1618 og DL 2-16-11 holdes en gang årligt ihvert stift.Landemodet har traditionelt haft til formål at sikre, at bl.a. provsterne haroverblik over love, der er kommet i årets løb, anordninger og ministerielleskrivelser af betydning for stiftet, samt at gennemgå og godkende regnska-ber, som hører under landemodet. Desuden er landemodet traditionelt enmulighed for, at biskoppen, stiftamtmanden og provsterne kan drøfte kirke-lige anliggender.Desuden har provsten en direkte lovfæstet kompetence i tjenestemandslo-vens § 43 om afsked af en sognepræst i forbindelse med dybtgående uover-ensstemmelser mellem præst og menighed. I denne bestemmelse indtræderprovsten direkte i ansættelsesmyndighedens kompetence, og det er en gyl-36
Cirkulære nr. 60028 af 31. juli 1998 om aflønning af provstisekretærer.
77
dighedsbetingelse for afsked efter § 43, at der foreligger en indstilling omafsked fra provsten.
78
7 Medhjælp for og aflastning af provstenProvster får typisk hjælp til det administrative arbejde af en provstisekretær.Der er desuden i ca. 75 % af provstierne ansat en præst, som delvis skal afla-ste provsten i forhold til provstens arbejde som provst. Nogle provster bliverdesuden på forskellig vis aflastet i forhold til nogle opgaver.De forskellige former for medhjælp og aflastning beskrives i det følgende.Derefter gøres der rede for arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger ommedhjælp for og aflastning af provsten.
7.1 ProvstisekretærerDet er i § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om provstiudvalgenes og budgetudval-genes virksomhed37fastsat, at ”Provstiudvalget kan antage kontormedhjælp(provstisekretær) efter de af Kirkeministeriet til enhver tid fastsatte bestem-melser herom. Ansættelse sker efter offentligt opslag.”.Provstiudvalget er således ansættelsesmyndighed for provstisekretæren, menprovsten kan i det daglige varetage arbejdsgiverbeføjelserne i forhold tilprovstisekretæren.Provstisekretærens arbejdsopgaver er ikke nærmere defineret i bekendtgørel-sen. Det følger dog af forholdets natur, at arbejdsopgaverne skal ligge indenfor og have relation til provstiudvalgets virksomhed.Det er ved cirkulære38fastsat, at en provstisekretær som udgangspunkt afløn-nes som assistent efter retningslinjerne i organisationsaftale mellem Finans-ministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer. Cirkulæret giver mulighedfor et lønniveau svarende til assistent, overassistent eller i særlige tilfældesom kontorfuldmægtig. Cirkulæret giver ikke anden mulighed for aflønningaf provstisekretærer.Provstiudvalget afgør lønindplaceringen af provstisekretæren efter retnings-linjerne i cirkulæret. Cirkulærets § 4, stk. 2, fastslår dog, at hvis provsti-se-kretæren er i familie med provsten eller er medlem af provstens husstand,kræves biskoppens godkendelse af lønindplacering, for så vidt denne er hø-jere end assistent.Så vidt vides fungerer provstisekretærer i visse tilfælde tillige som regn-skabsførere for et eller flere af provstiets menighedsråd. I sådanne situationerskal både provstisekretær, provst og provstiudvalg være særlig opmærksom-me på evt. habilitetsproblemer for provstisekretæren.3738
Bek. nr. 302 af 26. marts 2007 om provstiudvalgenes og budgetudvalgenesvirksomhedCirkulære nr. 60028 af 31. juli 1998 om aflønning af provstisekretærer
79
Foreningen af Provstisekretærer gennemførte i sommeren 2010 en spørge-skemaundersøgelse, som alle provstisekretærer blev opfordret til at deltage i.Svarprocenten var 58,3 %, svarende til 63 besvarelser.Undersøgelsen vedrørte følgende hovedområder:1. Generelle spørgsmål2. Arbejdsforhold3. Nuværende arbejdsopgavera. Diverse opgaverb. Budgetbehandlingc. PUK-kassend. Særlige opgaver4. Hvilke andre opgaver kunne man forestille sig at skulle varetagefremover?5. Hvilke krav stiller opgaverne til uddannelse og efteruddannelse?6. Hvilken titel skal stillingen fremover have?Fordelingen af de 63 respondenters svar om ansættelsens omfang, kontoretsplacering og arbejdsopgaver fremgår af de følgende tabeller.Hvor mange timer om ugen er du ansat?10-19 timer20-29 timer30-36 timer6%35 %30 %
< 10 timer0%
37 timer29 %
Hvor er dit kontor?I provstens bolig32 %I sognegården21 %Andet46 %Ikke besvaret1 % (rest)NUVÆRENDE ARBEJDSOPGAVERA. Diverse opgaverJa (antal) Ja (%)Nej(antal)Journalisering af post i ESDH-6298 %1systemUdfærdigelse af dagsorden til6197 %2PU-møderSkrivning og udsendelse af6197 %2referat fra PU-møderMødearrangement5994 %4Sagsbehandling i form af6197 %2spørgsmål fra menighedsrådAdministration af præsternes ferie5994 %3og fridage
Nej (%)2%3%3%6%3%5%
80
B. BudgetbehandlingØkonomistyring: Indtastning eller5892 %indlæsning af mhr.’s budgetØkonomistyring: Indtastning eller5892 %indlæsning af mhr.’s regnskabUdfærdigelse af oversigter til PU6095 %C. PUK-kassenBogføring6095 %Afstemning af konti og løn6095 %Udarbejdelse af budget6095 %Udarbejdelse af regnskab6095 %Bogføring og afstemning af 5 %-6298 %midler
55433331
8%8%6%5%5%5%5%2%
De 63 deltagere i undersøgelsen anførte bl.a. følgende opgaver, som de kun-ne forestille sig at skulle varetage i fremtiden:Opstart og vedligeholdelse af ny provstiportalWebmaster for menighedsrådenes hjemmesiderUdarbejdelse af sogneanalyserRegnskabsmæssig/bogføringsmæssig assistance for menighedsrådRegnskabsfører og sekretær for skole-kirke samarbejdeAdministration på provstiplan af ansættelser i kirkerneRådgivning vedr. nye overenskomsterSekretariatsledelse i provstens sted, hvis der er flere ansatte på prov-stikontoret.
7.2 Kvoterede præstestillingerI 1979 blev det gjort muligt at ansætte præster på overenskomst. Det sketeprimært for at tilgodese et behov for at kunne ansætte præster på deltid (kvo-te). De overenskomstansatte præster blev tidligere benævnt hjælpepræster.Denne betegnelse blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 afløst afbetegnelsen "sognepræst (OK)".Oprindeligt kunne kirkeministeren ansætte hjælpepræster til hjælp for enpræst eller menighed, hvis arbejdets omfang, sygdomstilfælde eller andresærlige forhold begrundede det39. I praksis blev en række hjælpepræstersåledes også ansat til at aflaste provster.
39
Se bl.a. kapitel 1.1.2 om hjælpepræstestillinger og vikariater i Betænkning nr.1182/1989 angående ansættelse i stillinger i folkekirken m.m.
81
En lovændring40, der trådte i kraft den 1. januar 2007, gav mulighed for atoprette lokalfinansierede præstestillinger. Sådanne stillinger besættes i hen-hold til overenskomst for akademikere i staten. Kirkeministeriet har god-kendt oprettelse af i alt ca. 120 lokalfinansierede præstestillinger. Disse stil-linger - der i visse tilfælde er kombinerede med ’almindelige’ deltidsstillin-ger for præster, der er finansieret via stiftets præstebevilling, udgør tilsam-men ca. 60 lokalfinansierede årsværk.Der er ikke ført en særskilt statistik over, hvad der er begrundelsen for an-søgningen om oprettelse af lokalfinansierede præstestillinger.Rektor Mogens Lindhardt og lektor Erling Andersen, Folkekirkens Institutfor Præsteuddannelse, har udarbejdet rapportenForandringer i provstierne -Provstiernes udvikling og provsternes arbejde(FIPs Forlag, juli 2010).Rapporten redegør for en undersøgelse blandt provsterne, der i første faseblev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev ioktober 2009 udsendt til de 107 provster. Af disse responderede 10041, sva-rende til 93,45 %.Lindhardt og Andersen har bl.a. undersøgt, i hvilket omfang provsten haraflastning i form af en kvoteret præstestilling42. De sammenfatter deres datafra spørgeskemaundersøgelsen i et skema43, der gengives nedenfor.Ingenaflastning667122-24 231-25 %aflastning426452-5026-50 %aflastning8461296551-75 %aflastning----11-275-100 %aflastning----1--1
Antal sogne i provstiet40414243
1-1011-1516-2021-2526-3031-3536-Total
L 1567 af 20. december 2006 om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lovom domstolsbehandling af gejstlige læresagerAf de resterende 7 provster var de 3 på orlov, mens 2 stillinger var vakante i un-dersøgelsesperioden. Reelt er det således 2 af landets provster, der ikke har rea-geret på spørgeskemaet, jf. side 7 i rapportenSe nærmere Mogens Lindhardts og Erling Andersens rapport side 20f.Fig. 6 på side 21 i Mogens Lindhardts og Erling Andersens rapport.
82
Rapporten indeholder ikke nærmere oplysninger om, i hvilken udstrækningden kvoterede præstestilling til aflastning af provsten er oprettet som enlokalfinansieret præstestilling efter 2007, eller hvorvidt der er tale om en afde tidligere hjælpepræstestillinger.Lindhardt og Andersen har desuden undersøgt, om der er et mønster i denprocentvise aflastning og det stift, provsterne er ansat i. De sammenfatterderes data fra spørgeskemaundersøgelsen i et skema44, der gengivesnedenfor.AntalAntalsvarIngen1-25 % 26-50 % 51-75 % 75-100 %Stiftprovstier på aflastning aflastning aflastning aflastning aflastningskemaAalborg1413247--Århus14123072-Viborg1111029--Haderslev77105-1Ribe88116--Fyen1212723--Helsingør1312255--Roskilde1312552--København119225--Lolland-F.44121--Total10710024 235021
7.3 Anden opgavemæssig aflastning af provstenMogens Lindhardt og Erling Andersen redegør i deres rapport for deres un-dersøgelses resultater vedr. anvendelsen af en opgavemæssig aflastning, somogså blev omtalt i betænkningen fra Arbejdsgruppen om ændring af denkirkelige struktur45.De undersøgte områder for opgavemæssig aflastning af provsterne vedrørersynsforretningen, planlægning af præsters frihed og anden aflastning.Resultaterne vedrørende synsforretningen er sammenfattet i det følgendeskema46.
444546
Fig. 7 på side 21 i Mogens Lindhardts og Erling Andersens rapport.Betænkning nr. 1477/2006 om opgaver i sogn, provsti og stift.Fig. 8 på side 22 i Mogens Lindhardts og Erling Andersens rapport.
83
Deltager provsten i synsforretningen?AldrigHver gangHver anden gangAf og tilTotal 1
Antal0971200
Resultaterne vedrørende planlægningen af præsters frihed er sammenfattet idet følgende skema47.Er planlægningen af præsters ferie og koordinering iforbindelse med korterevarende sygdom uddelegeret tilpræsterne selv?JaNejEr i gangOvervejerHar overvejet, men droppetTotal 1Antal3936177100
Lindhardt og Andersen har også undersøgt sammenhængen mellem på denene side provsternes delegation af planlægningen af præsters frihed og påden anden side provsternes anciennitet. Resultaterne er sammenfattet i detfølgende skema48.Er planlægning af præsters ferie og koordinering i forbindelse medkorterevarende sygdom uddelegeret til præsterne selv?AnciennitetUnder 3 år4-8 år9-12 årMere end 12årTotal 10Antalprovster301619350Ja16841139Nej9681336Er igang326617Overvejer10157Harovervejet,mendroppet1---1
47
48
Optrykt som Fig. 9 på side 24 i Mogens Lindhardts og Erling Andersens rapportForandringer i provstierne – Provstiernes udvikling og provsternes arbejde,FIPsForlag, juli 2010.Fig. 10 på side 25 i Mogens Lindhardts og Erling Andersens rapport.
84
Lindhardt og Andersen anfører desuden følgende resultater af deres spørge-skemaundersøgelse49:19 % af provsterne har overladt tilsynet med ministerialbøgerne til enanden33 % af provsterne har uddelegeret det til andre at autorisere protokol-ler61 % af provsterne har uddelegeret opgaven at godkende konfirmand-lokaler69 % af provsterne har uddelegeret det til en sekretær at behandle præ-sternes ansøgninger om befordringsgodtgørelse.Lindhardt og Andersen hæfter sig ved, at der på nogle områder er tendens til,at de nyere provster i højere grad benytter sig af aflastningsmulighederne50:Mens 53 % af de provster, der har under 3 års anciennitet, overladerdet til præsterne selv at planlægge ferie og fridage, gælder det blot 31% af de provster, der har mere end 12 års anciennitetMens 33 % af de provster, der har under 3 års anciennitet, overladerdet til en anden at have tilsyn med ministerialbøgerne, gælder det blot14 % af de provster, der har mere end 12 års anciennitetMens 43 % af de provster, der har under 3 års anciennitet, ikke selvautoriserer protokoller, gælder det blot for 20 % af de provster, der harmere end 12 års anciennitet.
7.4 Opsummering af aflastningsordningerI det følgende opsummeres forskellige ordninger, der bidrager til aflastningaf provster.1.ProvstisekretærProvstiet opretter og finansierer en stilling med en passende kvote somprovstisekretær.Sekretæren fungerer typisk som en aflastning for provsten med hensyntil de mere administrative opgaver. (Provstisekretærernes rolle er be-skrevet i afsnit 7.1.1)2.”Hjælpe”præstestillingBiskoppen opretter og finansierer en stilling med en passende (og nød-vendig) kvote som sognepræst i det pastorat, hvor provsten også fun-gerer som sognepræst.Stillingen kan være kombineret med andre særlige funktioner, f.eks.som fængsels-, sygehus-, eller institutionspræst.4950
Jf. side 26 i Mogens Lindhardts og Erling Andersens rapport.Jf. side 26f. i Mogens Lindhardt og Erling Andersens rapport.
85
Alternativt kan der til en eller flere stillinger som sognepræst i sammepastorat som provsten eller i et andet pastorat i provstiet knyttes en bi-standsforpligtelse med en fastlagt kvote overfor provsten.Sådanne sognepræstestillinger fungerer dermed som en aflastning medhensyn til provstens sædvanlige præsteopgaver. (Præstestillinger til af-lastning for provsten er beskrevet i afsnit 7.1.2)3.Lokalt finansierede sognepræstestillingerMenighedsrådet i det sogn, hvor provsten også fungerer som sogne-præst, ansøger om og finansierer en stilling med en passende (og nød-vendig) kvote som sognepræst i det pågældende pastorat.Alternativt kan flere menighedsråd eller provstiet som en helhed ansø-ge om og finansiere en stilling som sognepræst.De lokalt finansierede sognepræstestillinger fungerer som en aflast-ning med hensyn til provstens sædvanlige præsteopgaver. (Lokalt fi-nansierede præstestillinger er beskrevet i afsnit 7.1.2)4.Teamsamarbejdsordninger (Kolding-modellen)Provsten indgår i sin funktion som sognepræst i et teamsamarbejdemed en gruppe af andre sognepræster, f.eks. provstiets øvrige præster.Hovedparten af provstens sædvanlige præsteopgaver fordeles på deøvrige deltagere i teamsamarbejdet.5.ProvstikonsulenterProvstiet som helhed opretter og finansierer en stilling som provsti-konsulent. Stillingen kan også oprettes i samarbejde med andre prov-stier eller af en række af menighedsråd i provstiet. Konsulenten råd-giver menighedsrådene om deres forpligtelser og muligheder som ar-bejdsgiver.Konsulenterne aflaster således provsten med hensyn til dennes råd-givende opgaver overfor menighedsrådene. (Provstikonsulenterne erkort beskrevet i afsnit 6.6.1)
7.5 Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen har gennemgået den række af opgaver, som i dag er knyttettil provstestillingen. Det omfatter såvel de opgaver, der er knyttet til prov-stens stilling som præst, som de opgaver, der er knyttet til stillingen somprovst. De sidstnævnte udgøres af såvel administrative opgaver som tilsyns-opgaver.Med henblik på at få en bedre balance i omfanget af arbejdsopgaver, somskal varetages af provsten, så der er plads til både præste- som provstear-bejde, har arbejdsgruppen drøftet, i hvilket omfang det er nødvendigt, at denenkelte opgave udføres af provsten, eller om opgaven med fordel kan dele-geres til andre.
86
Arbejdsgruppen har til brug for disse overvejelser indhentet og vurderet op-lysninger fra stifterne om bl.a. antallet af provster ansat i pastorater, hvor derikke er ansat andre præster.
7.5.1 Anbefalingerne i Betænkning 1477Arbejdsgruppen har i den forbindelse bl.a. drøftet anbefalinger i betænkning147751fra Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur.I betænkning 1477 blev det anbefalet, at provstesynet ændres, så provsten ik-ke deltager i synsforretningen. Synet over kirken og kirkegården udføres istedet af provstiets bygningskyndige (under ansvar over for provsten) sam-men med menighedsrådet (både valgte medlemmer og præster) og menig-hedsrådets bygningskyndige. Endvidere blev det foreslået, at provsten kandeltage i synet på eget initiativ.Arbejdsgruppen har gennemgået de enkelte dele af provstesynet og drøftet, ihvilket omfang det er nødvendigt for provsten at deltage.Det er under drøftelserne kommet frem, at der kan være visse fordele ved, atprovsten deltager i synet. Flere af arbejdsgruppens medlemmer har fremført,at selv om provstiets bygningskyndige vil kunne gennemføre synet for såvidt angår bygningernes fysiske tilstand, så kan der være tvivl om, hvorvidtden mere liturgiske del af synet, herunder f.eks. en vurdering af orglets til-stand og indretningen af alteret, kan varetages af den bygningssagkyndige.Samtidig er det blevet fremført, at hvis provsten skal deltage i visse dele afsynet, vil det være naturligt for provsten at deltage i det samlede syn. Syns-forretningen er også med til at skabe en kontinuerlig kontakt med de enkeltesogne.I betænkning 1477 blev det endvidere anbefalet, at provsten lettes for admi-nistrative opgaver i forbindelse med planlægning af præsters ferie, ved koor-dinering i forbindelse med korterevarende sygdom og i tilsynet med ministe-rialbøgerne ved, at de pågældende opgaver uddelegeres til præster, mensprovsten fortsat har det overordnede ansvar.I betænkning 1477 blev det også anbefalet, at provsten lettes for en rækkemindre, administrative opgaver, ved at provsten ikke længere skal autoriserediverse protokoller, deltage i administrationen af valg til menighedsråd, be-handle ansøgninger om befordringsgodtgørelse, være påtaleberettiget vedrø-rende urnenedsættelser på privat grund, forestå gravminderegistrering ellergodkende konfirmandlokaler.Arbejdsgruppen tilslutter sig disse anbefalinger.Arbejdsgruppen har også drøftet de forskellige eksisterende aflastningsord-51
Betænkning 1477 om opgaver i sogn, provsti og stift, 2006
87
ninger, som kan være med til at lette bl.a. den administrative byrde for prov-sten.Arbejdsgruppen har i den forbindelse undersøgt de økonomiske forhold i deenkelte provstier med henblik på at kunne foretage en vurdering af provstier-nes mulighed for at finansiere yderligere administrativ aflastning af prov-sten.Undersøgelsen, som er baseret på økonomiske oplysninger indhentet fraprovstierne, har vist, at der er meget store forskelle i de enkelte provstiersøkonomiske råderum, afhængig af skattegrundlaget, medlemsprocenten samtantallet af kirker i det enkelte provsti. En samlet oversigt over provstiernesøkonomiske forhold findes i bilag 2.
7.5.2 ØkonomiforvaltningArbejdsgruppen har drøftet den allerede eksisterende mulighed for, at prov-stiudvalget tilkøber en forvaltningsrevision ud over den almindelige revisionaf de lokale kirkelige kasser.Hensigten med forvaltningsrevision er få et klart billede af, om provstietsmidler anvendes hensigtsmæssigt og i henhold til god forvaltningsskik.Provsten kan dermed få et meget effektivt værktøj til brug i forbindelse medbudgetlægning, herunder i særlig grad i forhold til at sikre, at såvel provstietsmidler, som dermed også de enkelte sognes midler, anvendes i henhold til devisioner og mål, som biskop, provstiudvalg og provsten har udstukket.
7.5.3 Provsten som præstArbejdsgruppen har indgående drøftet balancen mellem provsterollen ogpræsterollen, herunder hvor stor en del af en provstestilling, som skal udgø-res af præstearbejdet.Arbejdsgruppen har således drøftet, om man kunne forestille sig en provste-stilling helt uden præstearbejde, men hvor alle opgaver var knyttet til funk-tionen som administrativ leder og tilsynsmyndighed.Arbejdsgruppen kan ikke anbefale, at der etableres provstestillinger udentilknyttet arbejde som præst.
7.6 Arbejdsgruppens anbefalinger7.6.1 Stillingsbeskrivelse og "Provstehåndbog"I forbindelse med arbejdsgruppens drøftelser om placering og indhold afprovstestillingerne fremover er der i arbejdsgruppen enighed om, at det er88
vigtigt, at der udarbejdes en omhyggelig stillingsbeskrivelse for den enkeltestilling.Formålet med at lave en udførlig stillingsbeskrivelse for stillingen er bl.a. atsikre, at der opnås balance mellem præste- og provsteopgaverne i stillingen.I forbindelse med udarbejdelsen af stillingsbeskrivelsen vil det være nødven-digt at vurdere indholdet i og omfanget af hver enkelt af de opgaver, somknyttes til provstestillingen.Samtidigt vil det blive muligt for biskoppen at vurdere behovet for aflastningi forhold til præsteopgaverne, og det vil blive muligt for provstiudvalget atvurdere behovet for administrativ aflastning.Et forslag til en stillingsbeskrivelse er givet i afsnit 5.8.Arbejdsgruppen anbefaler i øvrigt, at den i samme afsnit nævnte "Provste-håndbog" bliver udarbejdet.
7.6.2 Frigørelse fra nogle opgaver og aflastningDer er i arbejdsgruppen enighed om at anbefale, at provsten i et vist omfangfrigøres fra at deltage i provstesynet.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at opgaven i vid udstrækning kan udføreslige så godt, eller måske endda bedre, af provstiets bygningssagkyndige, somhar særlige kompetencer til at vurdere bygningernes fysiske tilstand.Provsten kan herefter tilkaldes efter behov.Arbejdsgruppens anbefaler, at provsten sikrer en god og kontinuerlig kontakttil de enkelte sogne på en anden måde end gennem fast deltagelse i synsfor-retninger.Enkelte medlemmer i arbejdsgruppen har den holdning, at provstens funk-tion ved synet ikke fuldstændigt kan delegeres til den bygningssagkyndige.Det gælder f.eks. den mere liturgiske del af synet, men der er også betænke-ligheder i forbindelse med syn over tjenesteboliger.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det er væsentligt, at der tilføres prov-stestillingen en passende mængde aflastning såvel i forhold til præsteopga-verne som de mere administrative opgaver.Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at såvel biskop som provstiudvalgi forbindelse med placering og opslag af en stilling nøje vurderer behovet foraflastning og tilfører henholdsvis pastoratet og provstiet de nødvendige per-sonalemæssige ressourcer.
7.6.3 ØkonomiforvaltningDer er i arbejdsgruppen enighed om, at tilkøb af forvaltningsrevision, f.eks.89
hos provstirevisoren eller anden ekstern part, kan være et nyttigt værktøj tilat sikre en hensigtsmæssig anvendelse af provstiets midler i forhold til målog visioner samt god forvaltningsskik.Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at provstiudvalgene benytter dette værktøjog de særligt kompetencer vedrørende økonomiforvaltning, som findes hosprovstirevisorerne.
7.6.4 Provsten som præstDer er i arbejdsgruppen enighed om at anbefale, at der til alle provstestillin-ger fortsat er knyttet en præstestilling.Arbejdsgruppen anbefaler således, at den kontakt til præstegerningen, somfindes i de nuværende stillinger, bibeholdes, da den er af stor værdi.Præstestillingens omfang i forhold til provstestillingen kan variere efter delokale forhold og den enkelte stillings konkrete indhold. Det bør dog tilstræ-bes, at præste- og provstefunktionerne normalt hver udgør halvdelen af stil-lingsindholdet.
7.6.5 Indfasning af arbejdsgruppens forslag i nuværendeprovstestillingerArbejdsgruppen er fremkommet med en række forslag om provsteembeder-nes fremtidige struktur, formalia og fastlæggelse af provstistrukturen stifts-vis, præstelig medhjælp for provsten og aflastning i øvrigt samt om de frem-tidige opgaver.Arbejdsgruppen er opmærksom på, at den fulde implementering af nyord-ningen sker løbende i kombination med ledighed i provsteembederne.Imidlertid bør man efter arbejdsgruppens opfattelse i videst muligt omfangogså søge at opnå de fordele, som nyordningen indebærer, for nuværendeprovster og provstier.Det foreslås derfor, at biskoppen, uanset om der er ledighed i provsteembe-derne i stiftet, tager en overordnet drøftelse med stiftsrådet om provstistruk-tur og stillingernes karakter jf. kap. 3.3.7 og 3.3.8.På baggrund af denne drøftelse tager biskoppen initiativ til en samtale medhver enkelt provst om eventuelle tilpasninger i forhold til medhjælp, provsti-kontorets beliggenhed, tilsyn og opgavevaretagelsen i øvrigt.Provstiudvalget orienteres om væsentlige ændringer og inddrages i det om-fang, provstiudvalget forudsættes at medvirke til ændringernes gennemfø-relse.
90
8 Provstens uddannelse ogefteruddannelseArbejdsgruppen om uddannelse og efteruddannelse af præster foreslog i sinbetænkning52ultimo 2008, at uddannelse af nye provster blev videreført iden daværende udformning, samt at der blev etableret efteruddannelse i spe-cifikke tilsynsområder.
8.1 UddannelseUddannelse af nye provster består af de følgende elementer.Biskoppen holder en kursusdag for provsten kort efter, at denne er udnævnt.Snarest herefter afholder Kirkeministeriet en kursusdag for provsten. Kirke-ministeriet afholder også årligt ajourføringskursus for provster.Uddannelse af provsterne sker derudover hos Folkekirkens Institut for Præ-steuddannelse53. Uddannelsen består af 4 kurser, som provsten skal gennem-føre inden for de første 2 år fra udnævnelsen som provst.Uddannelsen gennemføres med 4 dages kurser i uge 9 (forvaltning) og 3 da-ges kurser i uge 44 (ledelse).Det overordnede formål med uddannelsen er at forsyne provsterne med denviden og de redskaber, de skal bruge for at varetage stillingen i forhold tildens etablerede opgaver og de ledelses- og udviklingsmæssige udfordringer.Kurserne bliver tilrettelagt af et kursusudvalg sammensat af repræsentanterfor Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, Kirkeministeriet og Provste-foreningen.Rektor og lektorer fra Pastoralseminariet leder kurserne og deltager i videstmuligt omfang i kurserne. Hermed skabes udveksling mellem provsteuddan-nelsen og efteruddannelsen af præster, som danner grundlag for det samar-bejde, der er med provsterne i forbindelse med efteruddannelsen af nyansattepræster.Underviserne hentes fra Kirkeministeriet, provstierne og stiftsadministratio-nerne. Derudover medvirker ledelseskonsulenter med tilknytning eller særliginteresse for ledelse i folkekirken. Under forløbet deltager også Den danskePræsteforening, Folketingets Ombudsmand samt Nationalmuseet.
5253
Betænkning 1503 Uddannelse og efteruddannelse af præster, 2008.Jf. bek. nr. 1058 af 31. august 2007 om folkekirkens uddannelsesinstitutioner forpræster.
91
8.2 EfteruddannelseBetænkning 1503 anbefalede etablering af efteruddannelse for provster i føl-gende specifikke tilsynsområder:1.2.3.4.PersonregistreringFolkekirkens kirkebygninger og kirkegårdeMedarbejderudviklingssamtalerAPV i henhold til gældende bestemmelser
Kirkeministeriets og Provsteforeningens kursusudvalg vedrørende provstersefteruddannelse beskæftiger sig med, hvordan efteruddannelsen for provsterkan udvikle sig, og hvordan erfaringer kan inddrages.Provsterne i de enkelte stifter kan med biskoppen aftale kursusforløb indenfor enkelte områder som f.eks. ledelse, samtaler, strukturspørgsmål etc.Den enkelte provst kan søge individuelle efteruddannelses- og kompetence-udviklingsforløb ved studieorlov og anden tjenestefrihed for at dygtiggøresig inden for særlige områder: bygningsvedligeholdelse, kirkegårdsanliggen-der etc.
92
9 Provstiets funktion og opgaverEfter de gældende regler er det primært menighedsrådene, som er lokal kir-kelig ledelse. Provstiudvalgets ledelsesrolle er stort set begrænset til den lo-kale kirkelige økonomi, hvor provstiudvalget bl.a. har kompetencen til atfastsætte bevillinger til de kirkelige kasser samt ligningsbeløbet.I de seneste år er der imidlertid i stigende grad rejst spørgsmål om provstiud-valgets ledelsesrolle i forhold til de forskellige aspekter af det kirkelige liv iprovstiet.Det er bl.a. sket i forbindelse med, at der flere steder og på forskellige områ-der opstår ønsker om, at nogle kirkelige opgaver og aktiviteter skal løses isamarbejde på tværs af sognegrænserne, eventuelt med provstiet som ram-me. Det vurderes i adskillige tilfælde, at nogle opgaver bedre kan løses i etfællesskab end af de enkelte sogne. Det kan f.eks. være tilfældet i forbindel-se med udvikling og gennemførelse af nye aktiviteter eller ved løsning af ad-ministrative opgaver i forbindelse med bl.a. økonomi og personale.Provstiets ledelsesrolle drøftes også i lyset af, at befolknings- og medlems-strukturen i nogle områder er blevet forrykket i forhold til den kendte sogne-struktur. Det kan medføre et behov for bedre muligheder for prioritering in-den for provstiet i forhold til brugen af de eksisterende kirker og eventuelopførelse af nye kirker.Arbejdsgruppen har derfor overvejet, om der kan og bør ske en udvikling ogstyrkelse af provstiudvalgets og/eller budgetsamrådets muligheder for at ud-øve en ledelsesrolle i forhold til menighedsrådene. I den forbindelse er detovervejet, om en styrket ledelsesrolle i givet fald bør ledsages af en styrkelseaf provstiudvalgets demokratiske fundament.I det følgende præsenteres arbejdsgruppens overvejelser i forhold tiløkonomikirkelige aktiviteterstruktur ogprovstiudvalgets sammensætning.
For hvert af de fire emner er der først en beskrivelse af de nugældende reg-ler, derefter en beskrivelse af mulige nye tiltag og til sidst en skematisk over-sigt.
93
9.1 Økonomi9.1.1 Gældende reglerDe gældende regler om provstiudvalgets og budgetsamrådets kompetencervedrørende økonomiske forhold, der er fastsat i lov om folkekirkens økono-mi, er blandt andet:Fastsættelse af de økonomiske rammerProvstiudvalget fastsætter foreløbige driftsrammer for kirkekasserne i prov-stiets sogne (jf. § 4, stk. 1).Provstiudvalget indkalder dernæst repræsentanter for provstiets menigheds-råd til budgetsamråd. På budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold iprovstiet, og målsætninger for udgifter og ligning skal drøftes i et flerårigtperspektiv. På baggrund af denne drøftelse fastsætter provstiudvalget deoverordnede målsætninger for udgifter og ligning i et flerårigt perspektiv (jf.§§ 5 og 6).Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget rammebevillinger for de en-kelte kirkekassers driftsudgifter og bevillinger for kassernes anlægsudgiftersamt ligningsbeløbet (jf. § 7).Besluttende budgetsamrådMenighedsrådene kan beslutte, at budgetsamrådet skal overtage provstiud-valgets kompetence til at fastsætte de overordnede målsætninger for udgifterog ligning, bevillinger til de enkelte kirkekasser og det samlede ligningsbe-løb ("besluttende budgetsamråd") (jf. § 5, stk. 4).En beslutning om, at budgetsamrådet skal have besluttende myndighed, skaltræffes på det første budgetsamrådsmøde efter valg til menighedsråd. Det vilsamtidig være det første budgetsamrådsmøde efter valg til provstiudvalg.Beslutningen er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Ved af-stemningen om at indføre besluttende budgetsamråd vægtes de enkelte me-nighedsråds stemmer i forhold til antallet af valgte medlemmer i rådene, ogbeslutningen skal træffes med kvalificeret flertal på 2/3 (jf. § 5, stk. 7).Personalenormering fastlagt af provstiudvalgetMenighedsrådene kan på budgetsamråd beslutte, at personalenormeringen iprovstiets sogne skal fastlægges af provstiudvalget (jf. § 5, stk. 5).Denne beslutning skal træffes på det første budgetsamrådsmøde efter valg tilmenighedsråd og provstiudvalg og er bindende for menighedsrådenes funk-tionsperiode. Ved afstemningen vægtes menighedsrådenes stemmer ligesomved afstemning om besluttende budgetsamråd, og beslutningen skal træffesmed kvalificeret flertal på 2/3.94
Denne beslutning vil også have konsekvens for de sogne, hvis menighedsrådstemmer imod.Samarbejde med provstiet som ramme (finansiering over PUK-kassen)Menighedsrådene kan på budgetsamråd beslutte at iværksætte samarbejdemed provstiet som ramme, sådan at udgifterne til dette samarbejde finansie-res af provstiudvalgskassen (jf. menighedsrådslovens § 43 a).Beslutning om samarbejde med provstiet som ramme kan træffes på ethvertbudgetsamråd. Ved afstemningen vægtes stemmerne ligesom ved afstemningom besluttende budgetsamråd, og der skal være kvalificeret flertal på 2/3.Samarbejdet ophører, hvis der på et senere budgetsamråd ikke er kvalificeretflertal for at fortsætte det (jf. § 5, stk. 7).Menighedsråd, som stemmer imod samarbejdet, er ikke forpligtede til at del-tage i det.Beslutninger skal afspejles i en vedtægtNår der indgås samarbejde, som betyder, at der flyttes kompetence, skal derudarbejdes en vedtægt. Det gælder også, når der på budgetsamråd træffes be-slutning om besluttende budgetsamråd, om at flytte personalenormeringen tilprovstiudvalget eller om at iværksætte samarbejde med provstiet som ram-me.Vedtægten skal beskrive den ændrede kompetencefordeling eller omfangetaf samarbejdet. Vedtægten skal offentliggøres.Kravet om udformning af vedtægt kan gøre, at det opleves som unødigt tungtat ændre kompetencefordelingen eller indlede samarbejde.
9.1.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørende økonomiBesluttende budgetsamrådDet er blevet nævnt, at det for nogle menighedsråd og provstiudvalg kan væ-re vanskeligt allerede ved det første budgetsamråd efter nyvalg at overskuekonsekvenserne af at indføre besluttende budgetsamråd.Det kan derfor overvejes at ændre loven, så en beslutning om at indføre be-sluttende budgetsamråd kan træffes på ethvert budgetsamråd, forudsat at derer kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer. Det kan samtidig over-vejes at ændre loven, så en ordning med besluttende budgetsamråd ikke erbindende for en bestemt periode, men fortsætter, indtil der eventuelt på et se-nere budgetsamråd ikke længere er kvalificeret flertal for det. Hvis ordnin-gen ophører, får provstiudvalget igen kompetencen.
95
PersonalenormeringI praksis er bestemmelsen om, at provstiudvalget kan tillægges kompetencentil at fastlægge personalenormeringen, anvendt i meget begrænset omfang.Det kan bl.a. hænge sammen med, at en sådan beslutning efter de gældenderegler skal træffes på det første budgetsamråd efter valg til menighedsråd ogprovstiudvalg, og med at beslutningen er bindende for menighedsrådenesfunktionsperiode.Det kan derfor overvejes at ændre loven, så en beslutning om at lade provsti-udvalget fastlægge personalenormeringen kan træffes på ethvert budgetsam-råd, forudsat at der er kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer. Detkan samtidig overvejes at ændre loven, så ordningen ikke er bindende for enbestemt periode, men fortsætter, indtil der eventuelt på et senere budgetsam-råd ikke længere er kvalificeret flertal for det.Oversigt over mulige tiltag vedrørende økonomiGÆLDENDEREGLERBesluttendebudgetsamråd -Beslutning om atindføre det skal træffespå første budgetsamrådefter menig-hedsrådsvalg -Bindende for rådenesfunktionsperiodeMULIGE NYE TILTAGLovændring, hvorefterbeslutning om at indførebesluttende budgetsamrådkan træffes på ethvertbudgetsamråd medkvalificeret flertal -Beslutningen gælder, indtilder på et senerebudgetsamråd evt. ikkelængere er kvalificeretflertal for detSTILLINGTAGENAnbefales afen enigarbejdsgruppe
Mulighed for at flyttepersonalenormeringen- Beslutning om detskal træffes på førstebudgetsamråd eftermenighedsrådsvalg -Bindende for rådenesfunktionsperiode
Anbefales afLovændring, hvorefteren enigbeslutning om at giveprovstiudvalget kompetence arbejdsgruppetil personalenormering kantræffes på ethvertbudgetsamråd medkvalificeret flertal -Beslutningen gælder, indtilder på et senerebudgetsamråd evt. ikkelængere er kvalificeretflertal for det
96
9.2 Kirkelige aktiviteter9.2.1 Gældende reglerMålsætninger for kirkelige aktiviteterProvstiudvalget har i dag ikke direkte, lovbestemte opgaver eller kompeten-cer vedrørende kirkelige aktiviteter inden for provstiet som helhed eller iprovstiets enkelte sogne. Provstiudvalget kan dog øve en vis, indirekte, ind-flydelse, fordi provstiudvalget fastsætter rammebevillingerne til kirkekasser-ne og dermed også sætter rammer for, hvor meget kirkelig aktivitet menig-hedsrådene kan påtage sig.Provstiudvalget skal sørge for, at der på budgetsamrådet sker en drøftelse afde overordnede målsætninger for de lokale kirkelige udgifter og ligningen.De kirkelige aktiviteter kan også i dag komme til at indgå mere eller mindrei drøftelserne om målsætninger for udgifter og ligning, da aktiviteterne jokan være afhængige af de økonomiske mål og prioriteringer. Men provstiud-valget har altså ingen pligt eller formel kompetence til at rejse en drøftelseom kirkelige aktiviteter.Samarbejde om kirkelige aktiviteterDer kan, som omtalt i afsnit 9.1.1, etableres samarbejde om kirkelige aktivi-teter, der har provstiet som ramme, og hvor udgifterne finansieres af provsti-udvalgskassen. Provstiudvalget har imidlertid ikke en formel initiativret iforhold til sådanne samarbejder, og det er menighedsrådenes repræsentanterpå budgetsamrådet, som beslutter, om et samarbejde skal etableres.Mulighederne for samarbejde med provstiet som ramme blev skabt ved lov-ændringer som konsekvens af betænkning 1477/2006 Opgaver i sogn, prov-sti og stift. I betænkningen blev det nævnt, at samarbejde f.eks. kan vedrøreundervisning og diakoni, kirkekoncerter, fælles kommunikation om kirkeligeaktiviteter, udviklingsplaner for provstiet, fælles administration af kirkefunk-tionærernes ansættelsesforhold og bogføring for de lokale kirkelige kasser.
9.2.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørende kirkeligeaktiviteterMålsætningsdrøftelse og initiativretArbejdsgruppen har overvejet, om provstiudvalget skal have både ret ogpligt til at igangsætte og understøtte en forpligtende samtale om kirkeligeaktiviteter med flest mulige af de folkekirkelige aktører i provstiet. Samtalenkan både dreje sig om overordnede målsætninger for det kirkelige liv i prov-stiet og om konkret samarbejde på tværs af sognegrænser.97
I den forbindelse har arbejdsgruppen drøftet et forslag, der betyder, at prov-stiudvalget får pligt til at sørge for, at der på budgetsamrådet drøftes over-ordnede målsætninger for det kirkelige liv i provstiet. Det vil være en udvi-delse i forhold til den forpligtelse, som provstiudvalget i dag har til at sørgefor, at der på budgetsamrådet drøftes målsætninger for udgifter og ligning seti et flerårigt perspektiv.Arbejdsgruppen har endvidere overvejet et forslag, hvorefter provstiudvalgeti lovgivningen bliver tillagt en initiativret/indstillingsret i forhold til samar-bejde om det kirkelige liv, der har provstiet som ramme, og som finansieresaf provstiudvalgskassen. Efter de gældende regler er det formelt menigheds-rådene, som har denne initiativret. Hvis provstiudvalget får en initiativret, vilmenighedsrådene fortsat have den afgørende indflydelse, idet provstiudval-gets forslag til et bestemt samarbejde skal vedtages med mindst 2/3 flertal afde vægtede stemmer.Menighedsråd, der stemmer imod forslag til samarbejde med provstiet somramme, er ikke forpligtet til at deltage i samarbejdet. Samarbejde, der er be-sluttet på denne måde, kan derfor kun anvendes i forhold til aktiviteter, hvordet ikke er nødvendigt, at alle sogne i provstiet deltager. Det kan f.eks. væresamarbejde om koordinering af koncerter, store fællesarrangementer ellerkirke-skole-samarbejde.Koordinering med bindende virkningPå nogle områder kan der muligvis være behov for at kunne koordinere løs-ningen af opgaver, samtidig med at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hviset eller nogle menighedsråd kan sige nej til at deltage.Det kan måske være tilfældet i forhold til tilbud ombørnekonfirmandunder-visning,såfremt det bliver obligatorisk, at alle børn skal have et tilbud ombørnekonfirmandundervisning54.Det kan måske også være tilfældet i forhold til en koordinering afkonfirma-tionsforberedelsen.Skolesammenlægninger og samling af børn på størreskoler fra 6. eller 7. klassetrin rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang mankan og bør fastholde, at konfirmanderne i alle tilfælde skal have adgang til atgå til konfirmationsforberedelse i deres bopælssogn. Ved samarbejde indenfor provstiet kan der eventuelt findes nye måder at tilrettelægge det på.Koordinering i forhold til sådanne aktiviteter kan ske efter en lovændring,som giver provstiudvalget mulighed for at tage initiativ, hvorefter samar-54
I beretning fra en af biskopperne nedsatte arbejdsgruppe om ’dåbsoplæring ifolkekirken’ er det bl.a. forslået at ordningen om dåbsoplæring i folkekirkenfremover gøres obligatorisk, således at alle børn i den relevante aldersgruppe skalhave tilbuddet om børnekonfirmandundervisning uanset bopæl. Spørgsmålet erdog endnu ikke afklaret.
98
bejdet kan vedtages på budgetsamråd med kvalificeret flertal, men uden atdet har bindende virkning for menighedsråd, som ikke ønsker at deltage.En mere vidtgående model til brug i forbindelse med sådanne opgaver kanvære, at provstiudvalget får kompetence til at koordinere kirkelige aktivitetermed bindende virkning for alle sogne i provstiet.Det kan ske ved en lovændring, som giver mulighed for, at budgetsamrådetmed kvalificeret flertal kan give provstiudvalget en sådan kompetence. Detvil svare til det, der er situationen, hvis budgetsamrådet beslutter, at provsti-udvalget skal have kompetence til at fastlægge personalenormeringen.Det kan også ske ved en lovændring, som direkte tillægger provstiudvalgetkompetence til at udøve en koordinerende rolle med bindende virkning foralle sogne, evt. i forhold til bestemte, afgrænsede aktiviteter.Oversigt over mulige tiltag vedrørende kirkelige aktiviteterGÆLDENDEREGLERProvstiudvalget haringen lovbestemtkompetence i forholdtil kirkelige akti-viteter inden forprovstiet - Kunindirekte indflydelsei kraft af kompeten-cen til at fastsættebevillinger til dekirkelige kasserMULIGE NYE TILTAGLovændring, som indebærer,at der ud over nuværendelovpligtige drøftelse afmålsætninger for økonomiskal drøftes overordnedemålsætninger for detkirkelige livSTILLINGTAGENAnbefales af:Landsforeningen afMenighedsråds 2 re-præsentanter, Prov-steforeningen, Præ-steforeningen, biskopPeter Fischer-Møllerog biskop Lise-LotteRebel
Lovændring, som tillægger Anbefalesikkeafprovstiudvalget initiativret/ arbejdsgruppenindstillingsret i forhold tilsamarbejde om det kirkeligeliv med provstiet som ramme- Forslag fra provstiudvalgetkan derefter vedtages medkvalificeret flertal på et bud-getsamråd eller forkastes
99
Provstiudvalget haringen kompetence tilkoordinerende rolle iforhold til kirkeligeaktiviteter -Koordinering kan skesom samarbejde, derer vedtaget påbudgetsamråd medkvalificeret flertal.Menighedsråd harikke pligt til atdeltage i samarbejdet
Lovændring, så samarbejdeogså kan ske på initiativ afprovstiudvalget og eftervedtagelse på budgetsamrådmed kvalificeret flertal - Erikke bindende for menig-hedsråd, som ikke ønsker atdeltageLovændring, så provsti-udvalget efter beslutning påbudgetsamråd med kvali-ficeret flertal kan foretage enkoordinering, der er binden-de for alle sogne i provstiet
Anbefales af:Landsforeningen afMenighedsråds 2repræsentanter, Prov-steforeningen,Præsteforeningen,biskop Peter Fischer-Møller og biskopLise-Lotte RebelAnbefales af:Landsforeningen afMenighedsråds 2repræsentanter,Provsteforeningen ogbiskop Peter Fischer-MøllerPeter Fischer-Mølleranfører dog, atspørgsmålet kunnefortjene en meredybtgående behand-ling.Anbefalesikkeaf:Præsteforeningen ogbiskop Lise-LotteRebel, som mener, atforslaget flytter påforståelse af sognetsom grundenheden.Samtidig finder de, aten dybere drøftelse ernødvendig, og atkoordineringenallerede sker frivil-ligt, hvorfor der ikkeer behov for ændrin-gen.Anbefalesikkeafarbejdsgruppen
Lovændring, så provsti-udvalget får direkte kom-petence til at udøve enkoordinerende rolle, der erbindende for alle sogne iprovstiet100
9.3 Struktur9.3.1 Gældende reglerProvstiudvalget kan som led i sin forvaltningsrevision få udarbejdet en ana-lyse af, hvorvidt der er sammenhæng mellem et menighedsråds samlede ud-gifter og aktiviteterne i det pågældende sogn. Det kan indgå i provstiudval-gets fastsættelse af rammebevilling til sognet. En sådan analyse kan være etbidrag til at afklare, om der er grundlag for fortsat at opretholde sognekirken,eller om det kan anbefales, at kirken tages ud af brug.Provstiudvalget har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt kompetence, dergiver provstiudvalget ret eller pligt til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt ensognekirke bør tages helt eller delvis ud af brug. Provstiudvalget har hellerikke kompetence til at tage initiativ til opførelse af en ny kirke.Nedlæggelse af en kirke sker ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkemi-nisteren. I løbet af de seneste 50 år er der nedlagt fire kirker. Det skete i alletilfælde efter indstilling fra menighedsrådet og opbakning fra biskoppen. Derer desuden nedlagt nogle kirkesale. Det er også sket efter indstilling fra me-nighedsrådene.Opførelse af en kirke skal godkendes af kirkeministeren, og tilladelse til ind-vielse af en ny kirke gives ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkemini-steren. Menighedsrådet er bygherre og er normalt initiativtager til et kirke-byggeri, eventuelt i et samspil med biskoppen. Menighedsrådet har ogsåansvar for med opbakning fra provstiudvalget at få finansieret kirkebygge-riet, herunder foretage en betydelig opsparing, før der gives tilladelse til atsætte byggeriet i gang.Provstiudvalget har på nuværende tidspunkt ikke kompetence til at tage ini-tiativer eller træffe beslutninger om den kirkelige struktur i øvrigt inden forprovstiet.
9.3.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørende strukturTage en sognekirke ud af almindelig brugDet er i arbejdsgruppen foreslået, at det bliver overvejet, om provstiudvalgetbør tillægges en veldefineret rolle som katalysator for de overvejelser og denproces, der eventuelt kan føre til, at en eller flere kirker i provstiet bliver ta-get helt eller delvis ud af brug.Det bør i forhold hertil overvejes nærmere, hvad det reelt er, man gerne vilopnå ved at give provstiudvalget en kompetence.Ønsker man f.eks., at et provstiudvalg skal kunne afvise ét menighedsrådsindsigelser mod, at en kirke skal tages helt eller delvis ud af brug (typisk det101
menighedsråd, der bestyrer den pågældende sognekirke), når blot der er fore-taget en forudgående høringsproces eller lignende?Eller ønsker man, at menighedsrådet skal kunne bremse processen, der førertil, at den pågældende kirke efterfølgende tages ud af almindelig brug? Oghar man så opnået noget ved en ændring af den nuværende procedure om, atinitiativet til at tage en kirke ud af almindelig brug normalt forudsættes atskulle komme fra det pågældende menighedsråd?Hvis man ønsker, at provstiudvalget skal kunne afvise ét menighedsråds ind-sigelser, vil en model som den, der allerede er nævnt ovenfor vedrørendepersonalenormering, dåbsoplæring og konfirmation, kunne finde anvendelse.Det vil sige, at budgetsamrådet med kvalificeret flertal kan beslutte, at prov-stiudvalget får adgang til at indstille til biskoppen og kirkeministeren, at ensognekirke skal tages ud af almindelig brug. Beslutningen om at give prov-stiudvalget denne indstillingskompetence kan træffes på et hvilket som helstbudgetsamrådsmøde og vil være bindende, indtil det eventuelt på et senerebudgetsamråd viser sig, at der ikke længere er kvalificeret flertal for, at prov-stiudvalget skal have denne indstillingskompetence.Denne model vil sikre, at samtlige menighedsråd i provstiet via afstemnings-reglerne (kvalificeret flertal) allerede på et tidligt tidspunkt i processen fårindflydelse på, hvorvidt provstiudvalget overhovedet skal tillægges denneindstillingskompetence.I en sådan model, skal der naturligvis endvidere sikres grundig høring af detberørte menighedsråd, før provstiudvalget træffer sin endelige afgørelse.Provstiudvalget fremsender herefter sin indstilling om, at kirken tages ud afbrug - ad tjenestevejen - til biskoppen, som behandler sagen og fremsenderden med sin egen indstilling til kirkeministeren. Stiftsrådet i det enkelte stiftbesidder ikke egentlig beslutningskompetence i forhold til strukturændrin-ger,En anden model, der kan give det berørte menighedsråd lidt større mulighedfor at bremse en beslutning om at tage sognekirken ud af brug, er, at manved en lovændring tillægger provstiudvalget en formel initiativret/indstil-lingsret i forhold til, at spørgsmål om kirkelukninger og struktur i øvrigt bli-ver taget op til analyse og drøftelse.Hvis provstiudvalget benytter denne initiativret, vil næste skridt være, atbudgetsamrådet behandler et spørgsmål om at tage en kirke ud af brug ogherefter kan træffe beslutningen med kvalificeret flertal. Her vil det berørtemenighedsråd i kraft af sin repræsentation på budgetsamrådet både kunneargumentere og stemme imod en indstilling om, at kirken skal tages ud afbrug. Menighedsrådet vil dog ikke kunne forhindre beslutningen og reeltheller ikke bremse den, hvis der er kvalificeret flertal på budgetsamrådet forat det indstilles til biskoppen og kirkeministeren, at kirken lukkes.
102
Det bemærkes, at det ikke umiddelbart vurderes, at disse modeller er i kon-flikt med bestemmelsen i § 1, stk. 1, i lov om menighedsråd, hvoraf detfremgår, at sognets kirkelige og administrative anliggender styres afmenighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivning. Der vil jonetop blive tale om, at ’andet’ bliver særligt hjemlet i lovgivningen.En tredje model kan være, at provstiudvalget ved lov tillægges den fulde ini-tiativret samt beslutningskompetence i spørgsmålet om at indstille til biskop-pen og kirkeministeren, at en sognekirke tages ud af brug - dog med en lov-pligtig forudgående høring af menighedsrådet - hvorefter provstiudvalget –ad tjenestevejen – kan indstille til Kirkeministeriet, at en kirke tages ud afbrug.Se hertil endvidere afsnit 9.4 om en bredere demokratisk legitimitet af prov-stiudvalget.Høringsret ved ændring af pastoratsstrukturen og omlægningaf præstestillingerDet er i arbejdsgruppen foreslået, at det bliver overvejet, om provstiudvalgetskal tillægges en høringsret i forbindelse med biskoppens planer om at ændrepastoratsstrukturen i provstiet samt i forbindelse med en omlæggelse af præ-stestillinger.Oprettelse, ændring og nedlæggelse af pastorater foretages i henhold til cir-kulære nr. 9894 af 23. oktober 2006 om oprettelse, ændring og nedlæggelseaf pastorater, fastsættelse af pastoratsnavne samt oprettelse og nedlæggelseaf præstestillinger af biskoppen efter høring af de berørte menighedsråd ogpræster. Biskoppen foretager desuden oprettelse og ændring af præstestil-linger efter høring af de berørte menighedsråd og præster samt nedlæggelseaf ubesatte præstestillinger efter høring af de berørte menighedsråd.Cirkulæret er udstedt i henhold til en kgl. resolution, der flyttede kompeten-cen til at beslutte ændringer i pastoraterne fra Dronningen til de kirkeligemyndigheder.Hvis provstiudvalget skal tillægges en høringsret på linje med de berørte me-nighedsråd og præster, skal dette ske ved lovgivning.Provstiudvalget har efter den gældende lovgivning ingen kompetence i for-hold til placering af præstestillinger eller pastoratsinddeling. Den præsteligebetjening anses for at være et anliggende for de gejstlige myndigheder aleneefter høring af de berørte menighedsråd og præster.Provstiudvalget kan dog siges at have legitim interesse i de økonomiske kon-sekvenser, der kan følge af omdannelse af pastorater. Og hvis provstiudval-get i højere grad skal kunne fungere som en koordinerende instans for drøf-telser og beslutninger om det kirkelige liv i provstiet, har provstiudvalget
103
også derigennem en legitim interesse i at kunne udtale sig ompastoratsstrukturen i provstiet.Oversigt over mulige tiltag vedrørende strukturGÆLDENDEREGLERIngen lovbestemtkompetence - bortsetfra at provstiudvalgetsom led i forvalt-ningsrevision kan fåudarbejdet budget-analyser og på detgrundlag fastsæt-te/ændre bevillingertil et sognMULIGE NYE TILTAGLovændring, så provstiudval-get efter beslutning på bud-getsamråd med kvalificeretflertal tillægges ret til efterhøring af menighedsrådet atindstille til stiftsråd, biskopog kirkeminister, at en kirkeskal tages ud af brug -Indebærer, at samtlige me-nighedsråd gennem budget-samrådet får indflydelse på,om provstiudvalget skal havekompetencen. Indebærer og-så, at provstiudvalgets be-slutning om at indstille, at enkirke tages ud af brug, er bin-dende for menighedsrådene.STILLINGTAGENAnbefales af:Landsforeningen afMenighedsråds 2repræsentanter,Provsteforeningen,biskop Peter Fischer-Møller og biskopLise-Lotte RebelAnbefalesikkeaf:Præsteforeningen
Lovændring, så provstiudval- Anbefalesikkeafget får initiativret til at rejse arbejdsgruppenspørgsmålet om kirkelukning.Men beslutning om at ind-stille, at en kirke tages ud afbrug, kan kun træffes af bud-getsamrådet med kvalificeretflertal.Lovændring, så provstiudval- Anbefalesikkeafarbejdsgruppenget ved lov tillægges fuldinitiativret og kompetence tiluden budgetsamrådets invol-vering, men efter høring afmenighedsrådet, at indstille,at en kirke tages ud af brug
104
Lovændring, så provstiudval-get skal høres, før biskoppentræffer beslutning om æn-dring af pastoratsstrukturenog omlægning af præstestil-linger
Anbefales af:Landsforeningen afMenighedsråds 2repræsentanter,Provsteforeningen,Præsteforeningen,biskop Peter Fischer-Møller og biskopLise-Lotte Rebel
9.4 Provstiudvalgets sammensætning9.4.1 Gældende reglerEt provstiudvalg skal i henhold til § 17 a i lov om folkekirkens økonomi be-stå af provsten og 4 til 6 valgte medlemmer. Medlemmerne af provstiets me-nighedsråd har valgret til provstiudvalg. Valgbar er enhver, der opfylder be-tingelserne for at kunne vælges til medlem af et menighedsråd. Valg til prov-stiudvalg skal ske inden udgangen af marts i året efter, at der har været me-nighedsrådsvalg. De nye provstiudvalg tiltræder den 1. april, og funktions-perioden er 4 år.Nærmere regler om valg til provstiudvalg er fastsat i bekendtgørelse nr. 1316af 17. december 2008. Det fremgår heraf, at provstiudvalget skal indkalde tilet offentligt møde om valget. Mødet, der skal indkaldes med en frist påmindst syv dage, skal holdes i sidste halvdel af januar. Ved dette møde skalder orienteres om provstiudvalgets virksomhed. Antallet af læge medlemmeri provstiudvalget besluttes på dette møde, hvor der også vælges en valgbe-styrelse. Desuden skal der være drøftelse om og eventuelt opstilling af kan-didater til provstiudvalget. I mange provstier finder valget reelt sted ved det-te møde, fordi der kun indleveres en kandidatliste.En opgørelse medio juni 2011 af antallet af læge medlemmer i de enkelteprovstiudvalg viser:1 provstiudvalg har 3 valgte medlemmer41 provstiudvalg har 4 valgte medlemmer22 provstiudvalg har 5 valgte medlemmer38 provstiudvalg har 6 valgte medlemmer1 provstiudvalg har 7 valgte medlemmer1 provstiudvalg har 8 valgte medlemmer.
105
9.4.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørendeprovstiudvalgets sammensætningHvis provstiudvalget skal tillægges flere kompetencer, er det nærliggende atoverveje, om provstiudvalget kan og bør tillægges en øget grad af demokra-tisk legitimitet. Det er i den forbindelse nærliggende at overveje såvel antal-let af medlemmer i provstiudvalget som valgmåden. Det kan desuden over-vejes, om bestemmelser om provstiudvalg, der i dag findes i flere love, børsamles i en særskilt lov om provstiudvalg.Antallet af læge medlemmerVed en ændring af § 17 a i lov om folkekirkens økonomi kan antallet af lægemedlemmer i provstiudvalget øges - eventuelt fra de nuværende ’4 til 6’ læ-ge medlemmer til '6 til 8' læge medlemmer.Det bør dog i disse overvejelser indgå, at det kun er 40 af i alt 104 provstiud-valg, der i dag har det maksimale antal læge medlemmer.Udvidelse af provstiudvalget med en præstSom anført i kap. 3.4.5 er det i forbindelse med drøftelse om udtaleret vedansættelse af nye provster blevet foreslået, at provstiudvalget udvides såle-des, at præsterne får et fast medlem i provstiudvalget med fuld tale- og stem-meret. Repræsentanten vælges af og blandt de i provstiet fastansatte præster.Tidsfrister ved valg af provstiudvalgProvstiudvalg vælges kort tid efter, at nyvalgte menighedsråds funktionspe-riode er begyndt 1. søndag i advent. Som nævnt ovenfor holdes der i sidstehalvdel af januar et møde om valget til provstiudvalg. Mødet indkaldes meden frist på mindst 7 dage.Det kan overvejes, om mødet skal indkaldes med en længere minimumsfrist,f.eks. 14 dage eller måske mere. Det vil give de nyligt valgte og konstituere-de menighedsråd lidt bedre mulighed for at overveje deres holdning til antal-let af læge medlemmer i provstiudvalget samt til, hvem de ønsker at få op-stillet til provstiudvalget.De nyvalgte provstiudvalgs funktionsperiode begynder efter de gældenderegler den 1. april. Selv om der til de fleste provstiudvalg kun opstilles énkandidatliste, skal der være mulighed for at gennemføre et afstemningsvalgfør funktionsperiodens start. Derfor er det ikke muligt at holde valgmødetsenere end i slutningen af januar, medmindre tidspunktet for funktionsperi-odens begyndelse sættes senere på året.Det kan imidlertid overvejes, om tidspunktet for valg til provstiudvalg skalforskydes nogle måneder, så de nye provstiudvalgs funktionsperiode førstbegynder den 1. november, hvor de kirkelige budgetter og kirkeskatten i detfølgende år er endeligt fastlagt.106
For en sådan forskydning taler, at de nyvalgte menighedsrådsmedlemmerved valget vil have et bedre indblik i provstiudvalgets opgaver og dermedbedre forudsætninger for at finde kvalificerede kandidater til provstiudval-get.Samtidig vil de nyvalgte provstiudvalgsmedlemmer, der træder i funktionden 1. november, have nogle måneder til at sætte sig ind i opgaverne, indenarbejdet med budgetlægningen for kirke- og provstiudvalgskasserne går igang i foråret.Heroverfor står, at en sådan forskydning vil betyde en begrænsning af me-nighedsrådenes indflydelse på de økonomiske rammer inden for deres funk-tionsperiode. En forskydning vil således betyde, at menighedsrådene ikkehar indflydelse på sammensætningen af det provstiudvalg, der fastsætter deøkonomiske rammer m.v. i de to første år af menighedsrådenes funktions-periode.Hvis der åbnes for, at provstiudvalget tillægges øget kompetence, jf. oven-for, kan der argumenteres for, at provstiudvalgets sammensætning i høj gradbør være besluttet af de menighedsråd, som provstiudvalget overtager kom-petencen fra. Men der kan også argumenteres for, at øget kompetence forprovstiudvalg betyder, at det er afgørende, at menighedsrådene får tid til atfinde de bedste kandidater til valget til provstiudvalget, og dermed for, atvalget først afholdes i efteråret året efter valg til menighedsråd.Oversigt over mulige tiltag vedrørende provstiudvalgetssammensætningGÆLDENDEREGLERProvstiudvalget ind-kalder med mindst 7dages frist til etoffentligt møde omvalg til provsti-udvalg. Mødet holdesi sidste halvdel afjanuar - Ved mødetbesluttes antallet (4 -6) af læge medlem-mer i provstiudvalgetMULIGE NYE TILTAGLovændring, som øger ram-merne for antallet af lægemedlemmer fra nu '4 - 6' til '6- 8'STILLINGTAGENAnbefales af:Landsforeningen afMenighedsråds 2repræsentanter,Provsteforeningen,Præsteforeningen,biskop Peter Fischer-Møller og biskopLise-Lotte Rebel
107
Lovændring, der udviderAnbefales af en enigprovstiudvalget med en præst arbejdsgruppevalgt af og blandt provstietsfastansatte præster.Ændring af bekendtgørelse,så der fastsættes længereminimumsfrist - f.eks. 14dage - for indkaldelse af mø-de om valget - Mødet holdesfortsat i sidste halvdel afjanuar for at sikre, at afstem-ningsvalg kan være gennem-ført, før nye provstiudvalgtiltræder den 1. aprilLovændring, så tidspunkt forvalg til provstiudvalg forsky-des nogle måneder, og nyeprovstiudvalg først tiltræderden 1. novemberAnbefalesikkeafarbejdsgruppen
Anbefales af:Landsforeningen afMenighedsråds 2repræsentanter,Provsteforeningen,Præsteforeningen,biskop Peter Fischer-Møller og biskopLise-Lotte Rebel
9.5 Arbejdsgruppens anbefalingerAlle arbejdsgruppens medlemmer anbefaler de to mulige tiltag vedrørendeøkonomi, som er beskrevet i afsnit 9.1. Alle medlemmer anbefaler således, atøkonomilovens § 5, stk. 4, ændres, så der på ethvert budgetsamråd, og ikkekun på det første budgetsamråd efter menighedsrådsvalg, kan træffes beslut-ning om at indføre besluttende budgetsamråd. Samtidig anbefales det, at be-slutning om besluttende budgetsamråd ikke skal være bindende for menig-hedsrådenes funktionsperiode, men at den skal gælde, indtil der eventuelt pået senere budgetsamråd ikke længere er et kvalificeret flertal for besluttendebudgetsamråd.Alle medlemmer anbefaler endvidere, at økonomilovens § 5, stk. 5, ændres,så der på ethvert budgetsamråd, og ikke kun på det første budgetsamråd eftermenighedsrådsvalg, kan træffes beslutning om at give provstiudvalget kom-petence til at fastlægge personalenormeringen i provstiets sogne. Samtidiganbefales det, at en sådan beslutning ikke skal være bindende for menigheds-108
rådenes funktionsperiode, men at den skal gælde, indtil der eventuelt på etsenere budgetsamråd ikke længere er kvalificeret flertal for, at provstiudval-get kan fastlægge personalenormeringen.Der er blandt arbejdsgruppens medlemmer delte holdninger til nogle af deøvrige mulige tiltag, der i det foregående er skitseret vedrørende provstiud-valgets funktioner og opgaver i forhold til kirkelige aktiviteter og struktursamt provstiudvalgets sammensætning. Der er desuden, som det fremgår afde skematiske oversigter, enkelte mulige tiltag, som ingen af arbejdsgrup-pens medlemmer anbefaler,De to repræsentanter fra Landsforeningen af Menighedsråd tilslutter sig allede anbefalinger, der er anført i de skematiske oversigter i rubrikken ”stilling-tagen”. De påpeger, at disse anbefalinger nok indebærer, at der i et vist om-fang flyttes kompetence fra de enkelte menighedsråd til provstiniveauet, menat menighedsrådene i et provstii fællesskabbeholder kompetencen, fordi detkun sker efter menighedsrådenes beslutning med kvalificeret flertal på etbudgetsamråd.I forhold til kirkelige aktiviteter, jf. afsnit 9.2, anbefaler Landsforeningens 2repræsentanter, biskopperne Lise-Lotte Rebel og Peter Fischer-Møller samtProvsteforeningen og Præsteforeningen en lovændring, som indebærer, atder på budgetsamrådet skal drøftes målsætninger for det kirkelige liv. Deanbefaler endvidere en lovændring, som giver provstiudvalget mulighed forat tage initiativ til samarbejde, som i givet skal vedtages på budgetsamrådmed kvalificeret flertal, men sådan at beslutningen ikke er bindende for me-nighedsråd, der ikke ønsker at deltage.Landsforeningens 2 repræsentanter samt biskop Peter Fischer-Møller ogProvsteforeningen anbefaler en lovændring, så provstiudvalget efter beslut-ning på budgetsamråd med kvalificeret flertal kan foretage en koordineringaf kirkelige aktiviteter, der er bindende for alle sogne i provstiet. PeterFischer-Møller anfører dog, at dette spørgsmål kunne fortjene en mere dybt-gående behandling. Biskop Lise-Lotte Rebel og Præsteforeningen kan ikkeanbefale dette forslag. De mener, at forslaget flytter på en forståelse af sog-net som grundenheden. Samtidig finder de, at en dybere drøftelse er nødven-dig, og at koordineringen allerede sker frivilligt, hvorfor der ikke er behovfor ændringen.I forhold til struktur, jf. afsnit 9.3, anbefaler Landsforeningens 2 repræsen-tanter, biskopperne Lise-Lotte Rebel og Peter Fischer-Møller samt Provste-foreningen en lovændring, som indebærer, at budgetsamrådet ved en beslut-ning med kvalificeret flertal kan tillægge provstiudvalget ret til at indstille tilbiskop og kirkeminister, at en kirke skal tages ud af brug. Præsteforeningenkan ikke anbefale dette.Landsforeningens 2 repræsentanter, biskopperne Lise-Lotte Rebel og PeterFischer-Møller samt Provsteforeningen og Præsteforeningen anbefaler en109
lovændring, som indebærer, at provstiudvalget skal høres, før biskoppentræffer beslutninger om ændring af pastoratsstrukturen og omlægning afpræstestillinger.I forhold til provstiudvalgets sammensætning, jf. afsnit 9.4, anbefaler en enigarbejdsgruppe en lovændring, der udvider provstiudvalget med en præstvalgt af og blandt provstiets fastansatte præster.Landsforeningens 2 repræsentanter, biskopperne Lise-Lotte Rebel og PeterFischer-Møller samt Provsteforeningen og Præsteforeningen anbefaler enlovændring, som øger rammerne for antallet af læge medlemmer i provsti-udvalgene fra nu '4 - 6' til '6 - 8'.De samme medlemmer anbefaler en lovændring, så tidspunktet for valg tilprovstiudvalg forskydes nogle måneder, og nye provstiudvalg tiltræder den1. november.Biskopperne Lise-Lotte Rebel og Peter Fischer-Møller samt Præsteforenin-gen anfører særligt, at der er behov for mere dybtgående diskussion, bl.a. omde teologiske aspekter af at flytte kompetence i forhold til det kirkelige livfra menighedsrådene i sognene til provstiniveauet.Landsforeningen af Menighedsråds 2 repræsentanter og Provsteforeningenanfører hertil, at provstens og provstiudvalgets opgaver er forbundne, og atder derfor er behov for en hurtig afklaring også af de fremtidige provstiud-valgsopgaver.Arbejdsgruppens samlede anbefaling er derfor, at der opfordres til, at der ihøringssvar til arbejdsgruppens rapport særskilt gøres opmærksom på hold-ninger om eventuel styrkelse af provstiudvalgets og budgetsamrådets funk-tioner og opgaver i forhold til økonomi, kirkelige aktiviteter og struktur samtprovstiudvalgets sammensætning.Arbejdsgruppens samlede anbefaling er endvidere, at der på baggrund af hø-ringssvarene tages stilling til, i hvilket omfang og i givet fald hvordan derskal arbejdes videre med disse spørgsmål.
110
Bilag 1
Udkast til lovforslag om besættelse afprovstestillingerForslagtil
Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger ifolkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi(Ændret procedure ved besættelse af provstestillinger, høringsret tilprovstiudvalget ved besættelse af stillinger som domprovst og udvidelse afprovstiudvalgets sammensætning)§1I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.78 af 2. februar 2009, foretages følgende ændringer:1.Kapitel 3affattes således:”Kapitel 3Ansættelse i stillinger som provst og domprovst§ 14.Ved besættelse af provstestillinger, hvor provstestillingen er tilknyttetet pastorat med 3 eller flere præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør50 % eller derunder, eller ved besættelse af stillinger som domprovst afhol-der biskoppen et møde med pastoratets menighedsråd, hvor de indkomne an-søgninger til den ledige stilling gennemgås. Biskoppen afholder ligeledes etmøde med provstiudvalget, hvor de indkomne ansøgninger til den ledige stil-ling som provst gennemgås. På møder, der afholdes af henholdsvis menig-hedsråd og provstiudvalg senest 3 uger efter det første møde, afgiver menig-hedsrådet og provstiudvalget uafhængigt af hinanden udtalelse om mindst 3ansøgere i prioriteret rækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse om mindst 3 ansøgere i prioriteret række-følge. Biskoppen er frit stillet med hensyn til, hvilke ansøgere han vil udtalesig om. Biskoppen sender ansøgningerne med menighedsrådets, provstiud-valgets og sin egen udtalelse til Kirkeministeriet.§ 14 a.Ved besættelse af provstestillinger, hvor provstestillingen er tilknyt-tet et pastorat med 2 eller færre præstestillinger, og hvor provstearbejdetudgør 50 % eller derunder, afholder biskoppen et møde med pastoratetsmenighedsråd, hvor de indkomne ansøgninger gennemgås. Menighedsrådetafgiver herefter udtalelse om 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge. Det skalfremgå af udtalelsen, hvor mange menighedsrådsmedlemmer, der har stemtpå den enkelte ansøger. Biskoppen afholder herefter møde med provstiud-111
valget, hvor de 3 af menighedsrådet prioriterede ansøgninger gennemgås.Provstiudvalget afgiver udtalelse om de 3 prioriterede i egen prioriteretrækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse til kirkeministeren om de 3 i egen priori-teret rækkefølge, hvis alle 3 efter biskoppens opfattelse er egnede, ellersfærre. Biskoppen sender ansøgningerne med menighedsrådets, provstiud-valgets og sin egen udtalelse til Kirkeministeriet.§14 b.Ved besættelse af provstestillinger, hvor provstestillingen udgør mereend 50 % af en præstestilling, eller ved besættelse af stillinger som særprovstafholder biskoppen et møde med henholdsvis menighedsråd og provstiud-valg, hvor de indkomne ansøgninger til den ledige stilling gennemgås. Efterafholdelse af de ovenfor omtalte møder afgiver menighedsrådet en udtalelsetil biskoppen om ansøgningerne. Provstiudvalget afgiver en udtalelse til bi-skoppen om mindst 5 af ansøgerne i prioriteret rækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse om mindst 3 ansøgere i egen prioriteretrækkefølge blandt de 5 af provstiudvalget prioriterede, hvis der efter biskop-pens opfattelse er 3 egnede, ellers færre. Såfremt biskoppen ikke finder no-gen af de 5 af provstiudvalget prioriterede egnede, drøfter biskoppen igenansøgningerne med provstiudvalget og afgiver herefter udtalelse om mindst3 ansøgere i prioriteret rækkefølge blandt samtlige ansøgere. Biskoppen sen-der menighedsrådets, provstiudvalgets og sin egen udtalelse sammen medansøgningerne til Kirkeministeriet.§ 14 c.I henhold til § 14, stk. 1, § 14 a, stk. 1, og § 14 b, stk. 1, afgiver etpastorats menighedsråd udtalelse om ansættelse i en ledig stilling somprovst. Er en provstestilling knyttet til flere pastorater, afgives udtalelse afdisse pastoraters menighedsråd.Stk. 2.Skal flere menighedsråd medvirke ved udtalelse efter stk. 1, afgivesudtalelsen på et fællesmøde. Kirkeministeren kan bestemme, at det af af-stemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet indenforhvert enkelt af de menighedsråd, der deltager i udtalelsen.§ 14 d.Kirkeministeren træffer afgørelse i medfør af § 14, § 14 a og § 14 bom, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse, dog således, atindstilling til kgl. udnævnelse af en ansøger, der ikke er omfattet af biskop-pens udtalelse, ikke kan ske, før sagen har været forhandlet med biskoppen.§ 14 e.Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af §§14-14 d. §§ 14 – 14d gælder ikke for ansættelse som værnsprovst.”2.Kapitel 4ophæves. Kapitel 5 – 10 bliver herefter kapitel 4 – 9.§2
112
I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr.1352 af 5. december2010, foretages følgende ændringer:1.§ 17 aaffattes således:”§17 a.I hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af provsten, 1 re-præsentant for provstiets præster og 4 til 6 læge medlemmer.Stk. 2.Valgret til provstiudvalg som lægt medlem har medlemmerne af prov-stiets menighedsråd. Præster i pastorater, der omfatter flere menighedsråds-kredse i samme provsti, har kun én stemme og kan selv vælge, i hvilket m-enighedsråd de vil afgive stemme. Omfatter pastoratet menighedsrådskredsei mere end ét provsti, har præsten en stemme i hvert provsti. En repræsentanti et menighedsråd for en valgmenighed har stemmeret ved valget, jf. § 4 i lovom menighedsråd.Stk.3.Valgbar som lægt medlem er enhver, der opfylder betingelserne for atkunne vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet.Stk. 4.Alle sognepræster, der er fastansat i provstiet, har valgret og er valg-bare til provstiudvalget som repræsentant for præsterne.Stk. 5.Ordinært valg til provstiudvalg skal foretages inden udgangen afmarts måned i året efter, at ordinært valg til menighedsråd har fundet sted.Valget gælder fra den 1. november, og funktionsperioden er 4 år.”§3Stk. 1.Loven træder i kraft den (…).Stk. 2.§ 17 a, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, finder første ganganvendelse ved de ordinære valg til provstiudvalg i efteråret 2013.Stk. 3.Funktionsperioden for de provstiudvalg, hvis funktionsperiode regnesfra den 1. april 2009, i henhold til den hidtil gældende lov, forlænges med 7måneder fra den 1. april 2013 til den 31. oktober 2013.§4Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
113
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Udvidelse af rekrutteringsgrundlaget i forbindelse med besættelse afledige provstestillingerHovedformålet med lovforslaget er at sikre et større rekrutteringsgrundlag iforbindelse med besættelse af ledige provstestillinger, således at andre endde præster, som allerede er ansat i provstiet, samt ansøgere til den eventueltledige præstestilling, hvortil provstestillingen hidtil har været knyttet, fårmulighed for at søge en ledig provstestilling. Hermed skabes der mulighedfor, at ledige provstestillinger fremover bliver besat med den absolut bedstkvalificerede ansøger, idet ansøgerkredsen ikke er underlagt geografiskerestriktioner.1.2. Placering af provstestillingenDet er samtidig formålet med lovforslaget at ændre den eksisterende ord-ning, hvorefter provstestillingen knyttes til en vilkårlig præstestilling i prov-stiet, når den ledige provstestilling skal besættes. Det er således hensigten, atprovstestillingen fremover skal være knyttet til en bestemt præstestilling iprovstiet, således at det er provsten/præsten, som bliver tilknyttet provste- ogpræstestillingen og ikke provstestillingen, som bliver tilknyttet præsten/-provsten og præstestillingen.1.3. Menighedsrådenes indflydelseDet er fortsat hensigten, at der skal være en balance mellem by og land medhensyn til provstestillingernes placering, og da det er hensigten at bevaremest muligt af menighedsrådenes direkte indflydelse på valget af præst isognet, er der opstillet 3 forskellige modeller for ansættelse, afhængig af an-tallet af præstestillinger i det pastorat, hvortil provstestillingen knyttes. Detre modeller betyder, at menighedsrådene sikres mest direkte indflydelse i detilfælde, hvor provstestillingen er knyttet til en præstestilling i et pastorat,hvor der kun er en eller to præstestillinger.Derudover er det demokratiske element styrket ved, at man som noget nytgiver provstiudvalgene indflydelse i forbindelse med besættelsen af den le-dige provstestilling.1.4. Biskoppens indflydelseIgennem de seneste år er der sket en betydelig udvidelse af provstens opga-ver. Provsten spiller en større rolle end tidligere i forbindelse med imple-menteringen af biskoppens visioner og ønsker vedrørende udviklingen af dengejstlige betjening i stiftet.
114
Provstestillingen er et væsentligt element i forhold til biskoppens ledelses-muligheder, for så vidt angår det lokale kendskab til og den tætte kontaktmed provstiets præster. Dette nødvendiggør et godt og nært samarbejdemellem biskop og provst.Formålet med lovforslaget er således også at styrke biskoppens indflydelse iforbindelse med valget af provst, idet provsten skal fungere som en af bi-skoppens nærmeste medarbejdere.Der henses herved til, at biskoppernes rolle også har ændret sig, idet øgedeforventninger til strategisk og nærværende ledelse, opfølgning i forhold tilarbejdsmiljø, MUS og sygesamtaler gør sig gældende her som i forhold tilandre offentlige lederstillinger.1.5. Udvidelse af provstiudvalgets sammensætningFormålet med lovforslagets § 2 er at udvide sammensætningen af provstiud-valget, således at provstiudvalget fremover også får et medlem, der er valgtaf og blandt de fastansatte sognepræster i provstiet.1.6. Ændring af tidspunktet for valg til provstiudvalgFormålet med lovforslagets § 2 er endvidere at ændre tidspunktet for valgt tilprovstiudvalg, således at funktionsperioden fremover begynder den 1. no-vember og ikke som hidtil den 1. april.2. Lovforslagets baggrund2.1. Den eksisterende rekrutteringsordningI henhold til den eksisterende rekrutteringsordning kan kun præster, somallerede er ansat i provstiet, samt ansøgere til den præstestilling, som even-tuelt bliver ledig samtidig med, at provstestillingen bliver ledig, søge denledige provstestilling.I de tilfælde, hvor den hidtidige provst har indgået en retræteordning, såledesat vedkommende fratræder provstestillingen, men fortsætter i præstestillin-gen, kan kun allerede ansatte præster i provstiet søge den ledige provstestil-ling.I visse tilfælde, hvor den til provstestillingen knyttede præstestilling bliverledig, har det vist sig, at det også kan være vanskeligt at få udefrakommendeansøgere til provstestillingen. I disse situationer kan rekrutteringen til prov-stestillingen også kun ske blandt de i provstiet allerede ansatte præster.2.2. Kirkeministerens arbejdsgruppe vedrørende provstestillingerI 2010 nedsatte kirkeministeren en arbejdsgruppe, som skulle se nærmere pårekruttering til, placering af og indhold i provstestillingerne.
115
Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra Landsforeningen afMenighedsråd, biskopperne, Provsteforeningen, Den Danske Præsteforening,stiftskontorcheferne og Kirkeministeriet.Lovforslaget er udarbejdet sammen med og indgående drøftet i arbejdsgrup-pen, og et klart flertal i arbejdsgruppe har anbefalet lovforslaget.2.3. Placering af provstestillingenDer er i arbejdsgruppen enighed om, at den endelige kompetence til at fast-lægge placeringen af en ledig provstestilling ligger hos biskoppen over detpågældende stift, hvortil provstiet hører. Det er således biskoppen alene, somi sidste ende træffer afgørelse om placeringen af stillingen.Der er også enighed i arbejdsgruppen om, at biskoppen drøfter de overordne-de planer for placering af provstestillinger i stiftet med stiftsrådet, herunderden endelige afgørelse om placeringen, såfremt biskoppen overvejer at flyttestillingen i forbindelse med opslag af en ledig provstestilling.Endelig er der også enighed om, at provstiudvalget – forinden den ledigestilling opslås – har ret til at komme med en udtalelse til biskoppen vedrø-rende placeringen af provstestillingen.Arbejdsgruppen har i den forbindelse drøftet muligheden for at give præster-ne i provstiet en passende indflydelse på valget af den kommende provst.Arbejdsgruppen anbefaler, at dette søges opnået ved en ændring af økonomi-loven, således at præsterne fremover får et fast medlem af provstiudvalgetmed fuld tale og stemmeret. Denne repræsentant vælges af og blandt de iprovstiet fastansatte sognepræster.2.4. Udvidet rekrutteringsgrundlagDer er i arbejdsgruppen enighed om, at det er hensigtsmæssigt med en udvi-delse af rekrutteringsgrundlaget for at sikre de absolut bedst kvalificeredeansøgere til ledige provstestillinger uden geografiske restriktioner.I forbindelse med opslag af ledige provstestillinger i visse dele af landet harder de seneste år været tale om et fald i antallet af ansøgere. For at imødegådenne tendens og for at sikre, at der også fremover kan ansættes kvalifice-rede ansøgere til provstestillingerne, finder arbejdsgruppen, at det er nødven-digt at udvide ansøgerkredsen til alle, som opfylder de almindelige ansæt-telsesbetingelser, uanset om de allerede er ansat i provstiet eller ej.Lovforslaget giver alle, som opfylder de almindelige ansættelsesbetingelser,adgang til at søge den ledige provstestilling. Til provstestillingen vil der så-ledes fremover være knyttet en præstestilling, hvori den pågældende ansæt-tes samtidig med ansættelse i provstestillingen.
116
2.5. Menighedsrådets og provstiudvalgets indflydelseArbejdsgruppen har nøje drøftet og overvejet forskellige modeller, som sik-rer fortsat størst mulig indflydelse for menighedsrådene i forbindelse medbesættelse af en ledig provstestilling med tilknyttet præstestilling.Resultatet er blevet en anbefaling af, at der fremover gives provstiudvalgeten udtaleret i forbindelse med ansættelsesproceduren. Provstiudvalgets ud-taleret skal dels opveje en eventuel reduktion i menighedsrådets direkte ind-flydelse i forbindelse med ansættelse i en præstestilling i det pågældendepastorat, dels give provstiudvalget selv indflydelse på valget af provst i detpågældende provsti.2.6. Biskoppens indflydelseArbejdsgruppen har drøftet provstens rolle som biskoppens nærmeste med-arbejder.Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at de krav og forventninger, der er til bi-skoppen som leder, administrator og tilsynsførende, nødvendiggør en øgetindflydelse på valget af provster ud over den indflydelse, biskoppen har idag.Mange af de opgaver, provsten i dag skal løse i forhold til præsterne, har ka-rakter af ledelsesopgaver, som har nær tilknytning til biskoppens tilsyn ogkompetence.Resultatet er blevet en anbefaling af, at biskoppens valgfrihed ved valget afprovst i forhold til en større ansøgerkreds styrkes, dog således, at biskoppen ide tilfælde, hvor provstestillingen placeres i et pastorat med 2 eller færrepræstestillinger, er begrænset af de 3 ansøgere, som menighedsrådet harprioriteret.2.7. Udvidelse af provstiudvalgets sammensætningSom følge af, at provstens opgaver i forhold til præsterne har ændret karak-ter, anbefaler arbejdsgruppen endvidere, at provstiudvalgets sammensætningændres, således at de i provstiet ansatte sognepræster får en repræsentant iprovstiudvalget, og dermed opnår medbestemmelse i forbindelse med valgetaf ny provst.Dermed opnås der også en parallelitet til menighedsrådenes sammensætning,hvor præsterne er fødte medlemmer, og med stiftsrådene, hvortil præsternevælger en repræsentant.Endelig er det arbejdsgruppens opfattelse, at præsternes forståelse for ogengagement mht. provstiets økonomiske situation og formåen vil blive styr-ket i og med, at præsterne nu får deres egen repræsentant i provstiudvalget.
117
2. 8. Tidspunkt for valg til provstiudvalgArbejdsgruppen vedrørende provstestillinger har drøftet, om de nyvalgteprovstiudvalgs funktionsperiode skal forskydes nogle måneder, så funk-tionsperioden først begynder den 1. november.En forskydning af funktionsperioden vil have den fordel, at de nyvalgte me-nighedsrådsmedlemmer ved valget vil have et bedre indblik i provstiudval-gets opgaver og dermed bedre forudsætninger for at finde kvalificerede kan-didater til provstiudvalget.Samtidig vil de nyvalgte provstiudvalgsmedlemmer, der træder i funktionden 1. november, have nogle måneder til at sætte sig ind i opgaverne, indenarbejdet med budgetlægningen for kirke- og provstiudvalgskasserne går igang i foråret.Der var enighed i arbejdsgruppen om at foreslå en sådan ændring.3. Gældende retKirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for folkekirkens præster, provsterog biskopper, jf. tjenestemandslovens § 3.3.1. Ansættelse i stillinger som provst og domprovstReglerne om ansættelse i stillinger som provst fremgår af kapitel 3 (§14) ilov om ansættelse i stillinger i folkekirken mv., og regler om ansættelse istillinger som domprovst fremgår af kapitel 4 (§ 15) i samme lov. Der hen-vises til LBK nr. 78 af 2. februar 2009.Det fremgår af ansættelseslovens § 14, stk. 1, at biskoppen blandt de ind-komne ansøgere til en ledig provstestilling indstiller 3 ansøgere i prioriteretrækkefølge, og det fremgår af ansættelseslovens § 14, stk. 2, at kirkemini-steren indstiller en af de tre indstillede ansøgere til kgl. udnævnelse.Det fremgår endvidere af ansættelseslovens § 14, stk. 3, at stk. 1. og stk. 2ikke gælder for ansættelse som domprovst og værnsprovst.Det fremgår af ansættelseslovens § 15, stk. 1, at biskoppen i forbindelse medansættelser i stillinger som domprovst skal afholde et møde med domsognetsmenighedsråd, hvor ansøgningerne til den ledige stilling gennemgås. Senest3 uger herefter afgiver menighedsrådet en udtalelse om mindst 3 ansøgere iprioriteret rækkefølge.Det fremgår af ansættelseslovens § 15, stk. 2, at biskoppen herefter afgiverudtalelse om mindst 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge. Biskoppen er fritstillet med hensyn til, hvilke ansøgere han vil udtale sig om.
118
Det fremgår endvidere af ansættelseslovens § 15, stk. 2, at biskoppen senderansøgningerne med menighedsrådets og sin egen udtalelse til Kirkeministe-riet.Endelig fremgår det af ansættelseslovens § 15, stk. 3, at kirkeministerentræffer afgørelse om, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse,dog således at der kun kan ske indstilling af en ansøger, som ikke er omfattetaf biskoppens indstillinger, efter at ministeren har forhandlet sagen medbiskoppen.Der fremgår således ikke nærmere af §§ 14 og 15 i ansættelsesloven om re-krutteringsgrundlaget i forbindelse med ledige stillinger som provst og dom-provst.Stillinger som domprovst er imidlertid knyttet til en fast stilling som sogne-præst i domsognet, og en ansøger til stillingen som domprovst søger (og an-sættes) samlet i stillingen som sognepræst i domsognet, provst for domprov-stiet samt domprovst over stiftet.Stillingen som provst er derimod ikke knyttet til en fast stilling som sogne-præst.I forbindelse med vedtagelsen af lov om ansættelser i stillinger i folkekirkenmv. i 1990 fremgik det af bemærkningerne til lovforslaget, at man foreslogen videreførelse af den hidtil gældende ordning. Ifølge den gældende ord-ning er provstestillingen knyttet til en sognepræstestilling i provstiet, ogprovstestillingen kan ved ledighed søges af de på opslagstidspunktet tjene-stemandsansatte præster i provstiets sognemenigheder, dog således at ansø-gere til den præstestilling, som provstestillingen hidtil har været knyttet til,tillige vil kunne søge provstestillingen, hvis den bliver ledig ved provstensfratræden som provst. Dette er ikke altid tilfældet, da provsten i visse tilfæl-de kan fratræde stillingen som provst, men fortsætte i stillingen som sogne-præst.Den beskrevne ordning fremgår af Kirkeministeriets cirkulære af 7. septem-ber 1979 om interne opslag af provstestillinger i folkekirken. Cirkulæret erstadig gældende.3.2. Ansættelse i stillinger som sognepræstRegler om ansættelse i præstestillinger fremgår af kapitel 2 (§§ 8-13) i lovom ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.Det fremgår bl.a. af ansættelseslovens § 8, stk. 1, at menighedsrådet medvir-ker ved ansættelse i stillinger som sognepræst efter reglerne i lovens kapitel2.Endvidere fremgår det af lovens § 9, stk. 1, at et pastorats menighedsråd af-giver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet.
119
Bestemmelsen fastslår også, at såfremt en sognepræstestilling er oprettet forflere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd.Det fremgår af lovens § 9, stk. 3, at kirkeministeren fastsætter nærmere reg-ler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling. Sådanneregler er fastsat i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 2010om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m. (ansæt-telsesbekendtgørelsen).Ansættelsesbekendtgørelsen indeholder mere detaljerede regler om menig-hedsrådets rolle i forbindelse med ansættelse i præstestillinger, bl.a. om reg-lernes anvendelsesområde (§§ 1-2), om afholdelse af et orienterende mødemellem pastoratets menighedsråd og biskoppen om ansøgningerne (§§ 4-5),om indkaldelse til indstillingsmødet og afstemningsprocedure (§§ 6-8) ogom biskoppens indstilling (§ 9).Kirkeministeriet har endvidere udsendt vejledning nr. 66 af 21. juni 2010 ombekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillin-ger m.m.Ved indstillingsmødet skal pastoratets menighedsråd ved afstemning somudgangspunkt nå frem til at indstille to ansøgere i prioriteret rækkefølge.Indstillingsmødets resultat, herunder udskrift af beslutningsprotokollen medangivelse af de ved afstemningerne faldne stemmetal, indsendes ad tjeneste-vejen, via provst og biskop, til kirkeministeren.3.3. Provstiudvalgets sammensætningReglerne om provstiudvalgets sammensætning fremgår af § 17 a i lov omfolkekirkens økonomi. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 1352 af 5. de-cember 2010.Det fremgår af § 17 a, stk. 1, at provstiudvalget består af provsten og 4 til 6valgte medlemmer.Det fremgår af § 17 a, stk. 2, at valgret til provstiudvalget har medlemmer afprovstiets menighedsråd. De i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræsterog de overenskomstansatte sognepræster, hvis ansættelse i pastoratet har envarighed af et år eller mere, er fødte medlemmer af menighedsrådet, jf. lovom menighedsråd § 2, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010.Disse præster har således valgret til valget af de læge medlemmer af provsti-udvalget.Af § 17 a, stk. 3 fremgår, at valgbar er enhver, der opfylder betingelser for atkunne vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet. Præster, der er ansati folkekirken, er ikke valgbare til menighedsråd, jf. lov om valg til menig-hedsråd § 3, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2009. Præsterkan derfor ikke vælges som læge medlemmer af provstiudvalget. Dette
120
gælder også, selv om den pågældende præsts ansættelsesperiode er så kort, atvedkommende ikke er født medlem af et menighedsråd.Endelig fremgår det af § 17 a, stk. 4, at provstiudvalgets medlemmer vælgesfor 4 år ad gangen, og at funktionsperioden begynder den 1. april.De nærmere regler om valg til provstiudvalget fremgår af Kirkeministerietsbekendtgørelse nr. 1316 af 17. december 2008 om valg af medlemmer tilprovstiudvalget.4. Lovforslagets nærmere indhold4.1. Udvidelse af rekrutteringsgrundlagetI overensstemmelse med anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedrørendeprovstestillinger foreslås med dette lovforslag en udvidelse af rekrutterings-grundlaget i forbindelse med besættelse af ledige provstestillinger. Dermedmuliggøres, at provstestillingerne bliver besat med de bedst kvalificeredeansøgere uden geografiske restriktioner.Dette søges imødekommet ved at sikre, at alle kvalificerede fremover kansøge provstestillingen frem for den nuværende praksis, hvor kun alleredeansatte sognepræster i provstiet, samt ansøgere til den eventuelt ledige præ-stestilling, hvortil provstestillingen hidtil har været knyttet, kan søge en ledigprovstestilling.I praksis gennemføres ændringen ved at lave en fast provstestilling. Forudfor opslag af den ledige provstestilling, knyttes stillingen til en præstestillingi et pastorat, hvorefter provsten også fungerer som sognepræst i det pågæl-dende pastorat. Det er biskoppen, som beslutter, hvor provstestillingen skalplaceres, jf. afsnit 2.3 Placering af provstestillingen.4.2. Menighedsrådets og provstiudvalgets indflydelseMed lovforslaget fastholdes mest muligt af menighedsrådenes indflydelse iforbindelse med ansættelse i præstestillinger samtidig med, at der oprettesfaste provstestillinger.Dette sker ved, at der med lovforslaget gives menighedsrådet i det pastorat,hvor provstestillingen placeres, mulighed for at komme med en udtalelse omansøgerne til provstestillingen.Menighedsrådets/menighedsrådenes indflydelse er afpasset efter, hvor man-ge præstestillinger der er i pastoratet, og hvor stor en del af den samledeprovstestilling, som udgøres af præstearbejde, således at menighedsrådetsindflydelse er forholdsmæssigt størst i de tilfælde, hvor provstestillingen erplaceret i et pastorat med 2 eller færre præstestillinger, og hvor provstearbej-det udgør 50 % eller mindre.
121
For at udvide det demokratiske fundament indføres der endvidere en udta-leret til provstiudvalget, som dermed opnår indflydelse på valget af ansøgertil den ledige stilling som provst. Provstiudvalget har hidtil ikke haft indfly-delse på valget af provst.Dette betyder, at der fremover kan oprettes provstestillinger efter 3 forskel-lige modeller.1. Domprovstestillinger samt provstestillinger knyttet til et pastorat med3 eller flere sognepræstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 %eller derunder.2. Provstestillinger knyttet til et pastorat med 2 eller færre præstestillin-ger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder.3.Provstestillinger, hvor provstearbejdet udgør mere end 50 % af stil-lingen, og særprovstestillinger.Det fastslås endvidere i lovforslaget, at det er kirkeministeren, der som hidtiltræffer afgørelse om, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse,dog således, at såfremt ministeren ønsker at indstille en ansøger, som ikke eromfattet af biskoppens udtalelse, skal ministeren forhandle sagen med bi-skoppen.4.3. Biskoppens indflydelseMed lovforslaget sidestilles biskoppens indflydelse ved ansættelse i provste-stillinger, som oprettes i henhold til model 1, med biskoppens hidtidige ind-flydelse i forbindelse med ansættelse i domprovstestillinger.Biskoppen afgiver således uafhængigt af menighedsrådet og provstiudvalgetsin egen udtalelse om mindst 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge.I de tilfælde, hvor der er tale om en provstestilling, som er oprettet i henholdtil model 2, dvs. hvor der er tale om en provstestilling i et pastorat med 2 el-ler færre præstestillinger, begrænses biskoppens udtaleret til at omhandle enegen prioriteret rækkefølge af de af menighedsrådet/menighedsrådene priori-terede 3 ansøgere.Hermed sikres menighedsrådene forholdsmæssig mest indflydelse i forbin-delse med ansættelse i stillinger, hvor der kun er få præstestillinger i pastora-tet.For så vidt angår de tilfælde, hvor provstestillingen er oprettet i henhold tilmodel 3, dvs. særprovstestillinger og stillinger, hvor provstearbejdet udgørmere end 50 % af stillingen, afgiver biskoppen udtalelse om mindst 3 af deaf provstiudvalget 5 prioriterede ansøgere, dog under forudsætning af, at bi-skoppen blandt de 5 kan finde 3 kvalificerede ansøgere. Såfremt biskoppenikke finder kvalificerede ansøgere blandt de 5, provstiudvalget har priorite-ret, kan biskoppen efter drøftelse med provstiudvalget afgive udtalelse om 3ansøgere i prioriteret rækkefølge udvalgt blandt alle ansøgerne.122
4.4. Udvidelse af provstiudvalgets sammensætningMed lovforslaget foreslås en udvidelse af provstiudvalgets nuværende sam-mensætning, således at provstiudvalget fremover vil bestå af provsten, 4-6valgte medlemmer samt 1 repræsentant for de fastansatte sognepræster iprovstiet.Hermed sikres de i provstiet fastansatte sognepræster medindflydelse påvalget af den provst, som i det daglige skal fungere som præsternes nærme-ste overordnede.Samtidig tilstræbes det at tilføre sognepræsterne øget forståelse og engage-ment mht. provstiets økonomiske situation.Endelig sikres der en øget parallelitet mellem sammensætningen af provsti-udvalget og menighedsråd samt stiftsråd, hvor præsterne i dag er repræsen-teret.Præsternes repræsentant vælges af og blandt de i provstiet fastansatte sogne-præster. Det betyder, at midlertidigt ansatte sognepræster – uanset længdenaf deres ansættelse – ikke er valgbare og ikke har valgret ved valget af præ-sternes repræsentant af provstiudvalget.Valgret og valgbarhed begrænses til de fastans