1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om regnskabsregler og hand-

lingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og –optag i forbindelse med aktiviteter,

der vedrører arealanvendelse, ændret anvendelse og skovbrug (LULUCF), KOM(2012)

93 final

Nyt Notat

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. marts 2012 nye regnskabsregler og handlingsplaner for op-gørelse af optag og udledninger af drivhusgasser fra skove og jorder (LULUCF). Formåleter, at etablere solide og omfattende fælleseuropæiske regnskabsregler for optag og udlednin-ger fra jorde og skove, og at muliggøre fremtidig udvikling af politikker hen imod fuld opta-gelse af LULUCF i EU's reduktionsforpligtelser. I forhold til klimamålsætningerne i Klima-og Energipakken vil der således ikke ske medregning af LULUCF-aktiviteter. Forslaget skalses i sammenhæng med, at man på COP17 i Durban i december 2011 enedes om at revidereKyoto-protokollens regnskabsregler for LULUCF for en anden forpligtelsesperiode fra 2013.Kommissionens forslag til opgørelsesregler lægger sig tæt opad de reviderede regnskabsreg-ler for medregning af drivhusgasoptag og emissioner fra dyrkede arealer, græsningsarealer,skovforvaltning, træprodukter samt vådområder, som blev vedtaget på COP17. De væsentlig-ste forskelle er, at opgørelser af kategorierne ”forvaltning af dyrkede arealer” og ”forvalt-ning af græsarealer” gøres obligatoriske i EU (og ikke frivillige som besluttet på COP17).Desuden tilføjes en minimumsgrænse på 5 pct. af udledninger i basisåret 1990 for, hvornårmedlemslandene kan undlade at medregne udledninger fra ”naturlige forstyrrelser” i regn-skabet dvs. ikke-menneskeskabte hændelser f.eks. skovbrande. Kommissionen foreslår desu-den, at LULUCF behandles i en separat ramme og ikke inkluderes i beregningerne af Klima-og Energipakkens allerede vedtagne 20 pct. reduktionsmålsætninger. Kommissionen foreslåri stedet, at medlemsstaterne forpligtes til at udarbejde handlingsplaner til at begrænse driv-husgasser fra LULUCF ved starten af en ny forpligtelsesperiode.

2. Baggrund

Den 12. marts 2012 sendte Kommissionen et nyt forslag til EU-Parlamentet og Rådet angåen-de nye regnskabsregler og handlingsplaner for opgørelse af optag og udledninger af drivhus-gasser fra skove og jorder (på engelsk LULUCF – Land Use, Land Use Change and Forestry),KOM(2012)93final. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 191, stk. 1 om miljøbe-skyttelse, herunder bekæmpelse af klimaændringer. Med afsæt i TEUF artikel 192, stk. 1 skalforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådettræffer på den baggrund afgørelse med kvalificeret flertal. Europa-Parlamentet er medlovgiverog vedtager sin holdning med simpelt flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at skabe fælleseuropæiske regnskabsregler for medlemslandeneshåndtering af opgørelser af optag og udledninger af drivhusgasser fra skove og jorder i relati-on til EU’s klimaindsats. LULUCF-sektoren, herunder skov og landbrug kan medvirke posi-tivt til at nedbringe drivhusgasudledningen, idet planter og jord virker som et kulstoflager.Gennem fotosyntese og vækst optager planter betydelige mængder CO2, som kan oplages iSide 2

biomassen i årtier. Omvendt frigives væsentlige mængder drivhusgas i forbindelse med skov-fældning og skovomlægning samt igennem anvendelse af arealer til landbrug såvel som veddræning af vådområder. For eksempel påpeger Kommissionen, at LULUCF-sektoren i 2009netto optog ca. 9 pct. af EU's samlede drivhusgasemissioner.Fordelen ved at opgøre LULUCF er, at EU får en komplet regnskabsførelse over de menne-skeskabte drivhusgasudledninger og optag, og medlemslande får et incitament til at gøre enindsats på området. Desuden er der synergieffekter at hente i forhold til at integrere klima-spørgsmålet i EU's fælles landbrugspolitik, som står over for en revision for perioden 2014-2020. Endeligt er det hensigtsmæssige at have fælleseuropæiske spilleregler for alle undersek-torerne i LULUCF, herunder for skovbrug, landbrug, og relaterede industrier samt i anvendel-sen af biomasse, som CO2neutral energi ressource for at sikre omkostningseffektivitet.De eksisterende internationale regnskabsregler for LULUCF-sektoren, som gælder for Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode (2008-12) er en blanding af frivillige og obligatoriskeopgørelsesmetoder. Frivilligheden i regnskabsforpligtelsen har betydet stor variation i regn-skabsførelsen blandt landene, som har tilsluttet sig Kyoto-protokollen.På COP17 i Durban i december 2011 nåede man frem til en aftale om reviderede regnskabs-regler for opgørelse af optag og emissioner fra forvaltningen af dyrkede arealer, græsnings-arealer, skov, håndtering af høstede træprodukter samt forvaltningen af vådområder for en an-den Kyoto-forpligtelsesperiode fra 2013. Det blev blandt andet besluttet, at nye regler forregnskabsføring for forvaltning af skove og høstede træprodukter gøres obligatorisk, og derblev fastsat definitioner af begreberne ”naturlige forstyrrelser” og ”dræning og genetableringaf vådområder”.Kommissionens forslag lægger sig tæt opad de opgørelsesregler for udledninger- og optag afdrivhusgas fra LULUCF, som blev vedtaget på COP17 i Durban. De væsentligste forskelle er,at opgørelser af kategorierne ”forvaltning af dyrkede arealer” og ”forvaltning af græsarealer”gøres obligatoriske (og ikke frivillige som besluttet på COP17). Desuden tilføjes en mini-mumsgrænse på 5 pct. af udledninger i basisåret 1990 for, hvornår medlemslandene kan und-lade at medregne udledninger fra ”naturlige forstyrrelser” i regnskabet. Naturlige forstyrrelserdefineres som omfattende skovbrande, insektangreb, naturkatastrofer o.a. ikke-menneskeskabte begivenheder.Kommissionen foreslår desuden, at LULUCF behandles i en separat ramme og ikke inklude-res i beregningerne af Klima- og Energipakkens allerede vedtagne 20 pct. reduktionsmålsæt-ninger. Begrundelsen herfor er, at LULUCF-sektoren har nogle helt særlige karakteristika.For det første er der tale om langsommelige naturlige processeer, hvor effekten af tiltag sesover en lang tidshorisont. For det andet er der store årlige udsving i emissioner og optag ogdermed egner sektoren sig ikke til at der fastsættes årlige målsætninger.Til gengæld lægger Kommissionen op til at medlemsstaterne som noget nyt forpligtes til atudarbejde handlingsplaner ved starten af en ny forpligtelsesperiode, der skal indeholde tiltagtil at begrænse drivhusgasser fra LULUCF. Planerne og senere implementeringsrapporter skalevalueres af Kommissionen, og medlemslandene skal tage Kommissionens bemærkninger tilefterretning.

I forhold til klimamålsætningerne i Klima- og Energipakken vil der således ikke ske medreg-ning af LULUCF-aktiviteter. Dette adskiller sig fra medregningsreglerne i en kommende an-den forpligtigelsesperiode under Kyoto-protokollen, hvor de lande, der indgår i en anden for-pligtigelsesperiode (herunder navnlig EU-landene), kan og delvist skal medregne LULUCF-aktiviteter. I en anden forpligtigelsesperiode under Kyoto-protokollen vil sinkskreditter, her-under fra skovforvaltning blive beregnet på baggrund af afvigelser fra en forud fastlagt natio-nal reference for netto-optaget fra LULUCF-aktiviteter, således blive medregnet ved opgørel-sen af landenes målopfyldelse.På den baggrund foreslår Kommissionen en trinvis proces til styrkelse af LULUCF regn-skabsføringen, overvågning og indberetning. Det foreliggende forslag fra Kommissionen ud-gør første trin i denne proces med fokus på regnskabsføring og handlingsplaner. Konkret fore-slår Kommissionen nedenstående tilgang:LULUCF-regnskabsføring: Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne forpligtes til at føreregnskaber fra aktiviteter, der vedrører a) nyplanting af skov, b) genplantning af skov, c)skovrydning, d) forvaltning af skov, e) forvaltning af dyrkede arealer og f) forvaltning afgræsningsarealer. Der lægges op til valgfrihed vedrørende regnskabsførelse for emissioner ogoptag stammende fra fornyelse af vegetation, dræning eller genetablering af vådområder.Regnskabsførelsen skal omfatte drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas(N2O).Forslaget præciserer herudover en række centrale begrebsdefinitioner og stiller krav om ind-holdselementerne, gennemsigtigheden og kontrollerbarheden af emissionsdata. F.eks. læggesder op til en præcisering af definitionen af skov, som defineres som et område på mindst 0,5ha med planter, der kan nå en potentiel højde på mindst fem meter og med en trækronedæk-ning på mindst 10%. Der opstilles ligeledes en tidsramme for regnskabsperioder. Første peri-ode foreslås at strække sig fra 2013 til 2020. Herudover fastlægges et referenceår (1990) forhver af de tre aktiviteter - forvaltning af dyrkede arealer, forvaltning af græsarealer og dræ-ning og genetablering af vådområder på basis af, hvilket medlemsstaterne skal beregne æn-dringer i emissioner/optag for de tre aktiviteter.For skovaktiviteter nyplanting af skov, genplantning af skov og skovrydning gælder, at ny-plantet skov er ny skov plantet siden 1. januar 1990, at gentilplantning af skov er skov plantetpå arealer uden skovdække 1. januar 1990. For alle tre aktiviteter medregnes de udledningerog optag, som finder sted i det enkelte år dvs. det beregnes ikke i forhold til et referenceår.Aktiviteten skovforvaltning forstås som alle arealer, der allerede var bevokset med skov per 1.januar 1990. Her foreslår Kommissionen, at medlemslandene i regnskabet skal sammenlignede årlige optag og udledninger med en national reference, som blev fastsat på COP17. Refe-rencen er en basisfremskrivning, som svarer til de forventede gennemsnitlige årlige optag ogudledninger hvis man antager, at den nuværende skovdyrkningspraksis ville fortsætte i perio-den 2013-2020.Såfremt forskellen mellem faktiske optag/udledninger og det forventede viser, at skovene haroptaget mereCO2end forventet, skal landene medregne forskellen op til en grænse fastsatsom 3,5 pct. af emissionerne i basisåret fra alle andre sektorer end LULUCF. Såfremt diffe-rencen mellem det faktiske og det forventede viser, at skovene haroptaget mindreCO2endSide 4

forventet, skal landene medregne hele forskellen. I dette regnskab indgår både det kulstof, derlagres i skoven og det kulstof, der lagres i de høstede træprodukter.Træprodukter opdeles i tre forskellige kategorier med forskellig levetid (papir, træplader ogsavskåret træ). Landene får således et incitament til at producere træprodukter, der har langlevetid. Træ, der anvendes til energi eller deponeres som affald, medregnes som øjeblikkeligafbrænding (oxidering). Kun træprodukter, der stammer fra landets egne skove kan medtagesi opgørelsen. Træprodukter, der eksporteres kan dog inkluderes. Til forskel fra LULUCF-reglerne vedtaget på COP17 omfatter Kommissionens forslag også opgørelse af træ, derstammer fra skovrydning.For ”naturlige forstyrrelser” f.eks. skovbrande, insektangreb eller andre naturkatastrofer, lev-ner forslaget mulighed for, at et medlemsland kan undlade at medregne emissioner herfra,som overstiger fem pct. af basisårsemissionerne og under en række betingelser. Denne regelkan anvendes for aktiviteterne, nyplanting af skov, genplantning af skov, forvaltning af skov,forvaltning af dyrkede arealer og forvaltning af græsarealer.Nationale LULUCF-handlingsplaner: Forslaget sigter på, at EU-medlemsstaterne forpligtes tilat udarbejde LULUCF-handlingsplaner ved hver regnskabsperiodes begyndelse. Kommissio-nens foreslår at første regnskabsperiode bliver fra 2013 til 2020. Handlingsplanerne skal un-der hver LULUCF-undersektor omfatte følgende elementer:En status for emissioner og optag.En prognose og analyse for at øge optaget i sektoren.En analyse af mulighederne for at begrænse eller reducere emissioner fra LULUCF.En detaljeret handlingsplan for, hvordan sektorens optag kan styrkes og en tidsplanherfor.Kommissionen skal vurdere handlingsplanerne og give medlemsstaterne anbefalinger til op-følgning. Anbefalingerne skal tages til efterretning og deres gennemførelse evalueres afKommissionen.Delegerede beføjelser: Forslaget giver Kommissionen adgang til at foretage visse justeringerog ændringer i EU’s LULUCF-regnskabsregler via delegerede beføjelser. Ændringerne kanforetages, hvis der ændres i de definitioner, der vedtages under FN’s klimakonvention, i lysetaf videnskabelig fremskridt og ved opdaterede nationale referenceniveauer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til TEUF art. 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke enudtalelse. Det vides ikke på hvilken samling Parlamentet vil behandle sagen. Udvalget formiljø (ENVI) har ansvaret for behandlingen af sagen. Det græske medlem af EU-Parlamentettilknyttet den socialistiske gruppe, Kriton Arsenis er udpeget som rapporteur.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. For det første berører for-slaget et problem af tværnational karakter. Klimaændringer er grænseoverskridende og nød-vendiggør en fælles koordineret indsat i EU og internationalt. Nationale indsatser vil med højSide 5

sandsynlighed ikke kunne levere en ensartet overholdelse af de fælles vedtagne EU-målsætninger for reducering af drivhusgasemissioner. For det andet vil en fælles EU-indsatsvære mest effektiv. Idet de overordnede klimamålsætninger allerede indgås på EU-plan, er detmest hensigtsmæssigt og effektivt med et fælles ensartet sæt LULUCF-regnskabsregler i EU.Et fælles regelsæt sikrer også den miljømæssige integritet og er økonomisk set mest effektivt.Endeligt overholder Kommissionsforslaget proportionalitetsprincippet. Forslaget er ikke merevidtrækkende end højst nødvendigt i forhold til at opfylde EU’s mål om at være en drivkraftbag styrkelse af kvaliteten i klimaændringsdata og leve op til internationale klimaforpligtelser.Det er regeringens samlede vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt af de ovennævntegrunde.

6. Gældende dansk ret

Danmark har med Folketingets ratifikation af Kyoto-protokollen i 2002 påtaget sig at føreregnskab med emissioner fra LULUCF-sektoren jf. protokollens artikel 3 stk. 3 og 4. Artikel.3.3 er relateret til nyplanting, genplantning og fældning af skov og forpligter Danmark til atopgøre emissioner og optag relateret til menneskelig aktivitet siden 1990 og medregne dette iforhold til parternes reduktionsforpligtelser. Artikel 3.4 omhandler regnskabsføring relaterettil skovforvaltning, forvaltning af landbrugsarealer med afgrøder, forvaltning af græsnings-arealer samt revegetation. Protokollen åbner for at emissioner og optag for disse aktiviteterkan tilvælges. Tilvalg i første periode, betyder at et land også skal tilvælge i efterfølgendeKyoto-protokol-perioder. Danmark har tilvalgt at føre regnskab under artikel 3.4 (undtagenfor revegetation), og har derfor bundet sig til også at føre regnskab herfor i en mulig andenforpligtelsesperiode.Målingerne i første periode er blevet udført af Nationalt Center for Miljø og Energi (tidligereDMU) og Skov og Land på grundlag af en bevillingsramme på DKK 72 mio. for Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode 2008-12.

7. Konsekvenser

Kommissionens forslag sigter på at gøre den regnskabsmæssige indsats obligatorisk, somDanmark allerede har gennemført for at kunne overholde sine forpligtelser under Kyoto-protokollen. Som nævnt oven for har Danmark udover artikel 3.3-opgørelsen (dvs. for fæld-ning, nyplanting og genplantning af skov siden 1990) tilvalgt også at opgøre artikel 3.4.-aktiviteterne skovforvaltning, forvaltning af landbrugsarealer med afgrøder samt forvaltningaf græsningsarealer, hvilket forpligter et land også i mulige fremtidige forpligtelsesperiodeunder protokollen. På den baggrund skønnes forslaget ikke at have væsentlige statsfinansielle,økonomiske, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser for Danmark og ej hellervæsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.Danmark har, som nævnt under afsnit seks allerede under Kyoto-protokollens første forplig-telsesperiode tilvalgt at føre emissionsregnskab for forvaltning af skov, dyrkede arealer oggræsningsarealer, hvorfor der i forhold til situationen 2008-12 ikke vil være tale om nye for-pligtelsesomkostninger forbundet med videreførelse af denne aktivitet såfremt en anden Kyo-to-forpligtelsesperiode bliver en realitet. Det nye element vedrørende høstede træprodukter

indgår ifølge Durban aftalen som en del af en anden forpligtelsesperiode under Kyoto proto-kollen under UNFCCC fra 2013.Det skal dog bemærkes, at såfremt Danmark tilvælger regnskabsførelse for vådområder (hvil-ket er frivilligt), kan der påregnes en ekstraudgift til denne aktivitet.Udgiften for staten til videreførelse af drivhusgasregnskabet angående LULUCF, som har væ-ret udført af Nationalt Center for Miljø og Energi og Skov og Landskab i regnskabsperioden2013-2020 forventes foreløbigt at andrage en årlig udgiftsramme på DKK 4-5 mio. Somnævnt oven for udgør denne udgift en omkostning, der allerede ville skulle afholdes i kraft afDanmarks Kyoto-forpligtelse som konsekvens af tilvalget under protokollens artikel 3.4. Detforudsættes således, at der i forlængelse af disse forpligtigelser og beslutninger findes enhåndtering af udgiften til videreførelse af drivhusgasregnskabet for LULUCF-sektoren.I forbindelse med udarbejdelse af LULUCF-handlingsplaner i starten af hver periode dvs.primo 2013 og primo 2020 kan der forventes en ekstra administrativ byrde for staten til denneaktivitet fordelt på flere ressortområder, herunder Miljøministeriet og Ministeriet for Fødeva-rer, Landbrug og Fiskeri og koordineret af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Udgiftertil udarbejdelsen af LULUCF-handlingsplaner holdes inden for allerede eksisterende rammer.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at få væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dogkan det ikke udelukkes, at sektoren vil blive inddraget under udarbejdelsen af LULUCF-handlingsplaner.BeskyttelsesniveauetForslaget i sig selv vil ikke have nogen umiddelbar positiv effekt for beskyttelsesniveauet. Påsigt skønnes forslaget at have positiv langsigtet virkning for beskyttelsesniveauet i EU ogDanmark, idet de styrkede regnskabsregler og handlingsplaner kan bidrage til en styrkelse afindsatsen imod klimaforandringer.

8. Høring

Forslaget blev sendt i bred høring den 12. marts 2012 med svarfrist den 9. april. Der indkomfem høringssvar fra Dansk Fjernvarme, Verdens Skove, Skovforeningen, Landbrug og Føde-varer og 3F.Dansk Fjernvarme bakker op om behovet for at få land- og skovbrugssektorens indflydelse påEU's CO2-emissioner indarbejdet. Herfor støtter man standardiserede opgørelsesmetoder i EUsom et første skridt. I lyset af det øgede pres på biomasse i Europas energiforsyning anserDansk Fjernvarme det for vigtigt, at der skabes klarhed over opgørelsesmetoderne og konse-kvenserne for CO2-balancen. Dansk Fjernvarme støtter desuden, at der ikke opstilles binden-de reduktionsmål for LULUCF-sektoren på grund af sektorens særlige karakteristika, men atder arbejdes hen imod mere fleksible målsætninger, når et fælles regnskabssystem, som tagerbehørigt hensyn til bæredygtighedsparametre, er etableret.

Verdens Skove mener overordnet, at det er positivt, at EU vil forbedre opgørelsen af udled-ninger af drivhusgasser fra LULUCF-sektoren. Verdens Skove finder dog, at forslaget børstyrkes på flere punkter, herunder at historiske data for udledningerne fra aktiviteten, skovfor-valtning, gøres tilgængelige ud over de foreslåede opgørelser i forhold til referenceniveauer.Det at de fleste EU-landes referenceniveau baseres på fremskrivninger af udledningerne fremfor på grundlag af historiske udledningsniveauer indebærer risiko for, at forventelige stignin-ger i udledningerne ikke vil blive korrekt afspejlet i CO2-regnskabet. Verdens Skove peger li-geledes på et behov for styrkede krav til forbedring af data om LULUCF-sektorens emissioner– især angående udledningerne fra jordbund og dødt materiale. Mange EU-lande baserer sigpå antagelser om kulstoflagring og optag og mangler konkrete data om LULUCF-sektorensudledninger. Dette gælder især for data for udledninger fra/ophobning af kulstof i dødt orga-nisk materiale i jordbunden. Herudover finder Verdens Skove, at det foreliggende forslag harmangler i forhold til indregning af CO2-udledninger fra brug af biomasse til energiproduktion,idet der ikke synes taget tilstrækkelig højde for de indirekte forskydningseffekter uden forEU's grænser som konsekvens af en øget brug af bioenergi inden for EU. For at undgå fejlag-tig tolkning af indvirkningen af EU's klimatiltag bør forskydningseffekterne uden for EU vedøget produktion af biomasse i EU (”indirect land use change”, ILUC) dermed også opgøres. Iforlængelse heraf anbefaler Verdens Skove, at Danmark arbejder for indførelse af bæredyg-tighedskriterier for fast biomasse produceret både i og uden for EU. Verdens Skove finder en-deligt, at landene i udarbejdelsen af de foreslåede handlingsplaner for, hvordan LULUCF-sektoren skal bidrage til at modvirke klimaforandringerne, bør skulle foretage en afvejning afmuligheden for at øge lagringen af kulstof i skovene og andre naturområder ved at reducereproduktionsintensiteten op imod muligheden for at øge produktionen af biomasse til energi ogmaterialer.Skovforeningen finder det positivt, at forslaget ud over rent dyrkningsmæssige aspekter harøje for, at skovene generelt kan blive mere produktive, og at træ som råstof har et stort CO2fortrængningspotentiale. Samtidig peger Skovforeningen på nødvendigheden af at sikre af-sætningsmulighederne for biomasse til energiproduktion. For at frembringe træ i tømmerkva-litet er det nødvendigt med bevoksninger, der i starten har et højt plantetal, som så løbendeskal tyndes gennem bevoksningens levetid. Mange af disse udtyndingstræer kan kun brugestil bioenergi, og hvis ikke der eksisterer afsætningsmuligheder, er udtyndingerne en løbendeomkostninger for skovejeren. Man bør således være opmærksom på at undgå konkurrencefor-vridning, således at EU-produceret biomasse stilles ringere end biomasse produceret uden forEU.Landbrug og Fødevarer hilser overordnet Kommissionens forslag velkomment. Dog er Land-brug og Fødevarer bekymrede over for, hvorvidt Kommissionens forslag vil være første skridtmod fastsættelsen af egentlige (særskilte) reduktionsmål for landenes emissioner fra LU-LUCF. Det er Landbrug & Fødevarers synspunkt, at det er helt afgørende, at sådanne eventu-elle fremtidige mål baseres på dokumenterede og faktiske effekter. Landbrug og Fødevarer erderimod positiv over for, at den foreslåede opgørelse af emissioner og optag fra LULUCFuden fastsatte reduktionsmål kan tjene som en test for, hvorvidt det vil være praktisk muligt atfastsætte egentlige mål for sektoren efter 2020.3F støtter overordnet Kommissionens forslag og gradvise tilgang til at integrere LULUCF iEU's klimaændringspolitik.

Sagen blev behandlet i Klima,- Energi, og Bygningspolitisk Specialudvalg den 22. maj 2012.Følgende bemærkninger blev fremført:Skovforeningen mente at det var vigtigt at der var ens regnskabsregler for både EU og ikkeEU-lande.Organisationen for vedvarende energi nævnte at de havde hørt om forsøg på at lande skullekunne opnå kvoter ved at ikke at fælde skov, de havde overvejet at fælde. Dette kunne Orga-nisationen for vedvarende energi på ingen måde støtte.NOAH nævnte at det var vigtigt at LULUCF regler ikke åbnede for at landene kan medregneskov de ikke fælder i deres reduktionsindsats.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har hidtil været genstand for to substansdrøftelser på embedsmandsniveau ultimoapril og primo maj 2012. Disse har vist, at et flertal af medlemslande helt overordnet støtterideen bag Kommissionens forslag, der langt hen ad vejen reflekterer de allerede vedtagneprincipper for LULUCF-opgørelser i regi af FNs klimakonvention (UNFCCC) og senest iDurban mhp. en mulig anden forpligtelsesperiode. Flere af de store skovlande har dog endnuikke tilkendegivet deres holdninger. Trods den helt overordnede enighed har flere lande imid-lertid udtryk skepsis i forhold flere punkter i forslaget og udtrykt ønske om ændringer af detoprindelige forslag på følgende konkrete punkter:Vedr. den foreslåede tilgang: Langt de fleste lande synes at støtte Kommissionens foreslåedetrinvise tilgang med først at vedtage og afprøve de foreslåede LULUCF-opgørelsesregler iform af en separat lovramme, evaluere disse og siden (efter 2020 eller i forbindelse med enforøgelse af EU's 2020-mål) inkludere disse i EU's klimamålsætninger. Dog ønsker en mindregruppe lande, at LULUCF aktiviteter hurtigst muligt inkluderes i EUs reduktionsmålsætning.Vedr. sammenhængen med klimakonventionen: Det er holdningen blandt de fleste medlems-lande, at definitioner og opgørelsesmetoder i Kommissionsforslaget bør være helt i overens-stemmelse med de tekster, der er vedtaget i UNFCCC-regi. Især skovdefinitionen er mere re-striktiv i Kommissions forslag end UNFCCC-definitionen, og dette har givet anledning til kri-tik fra mange lande, fordi det kan give dem problemer i forhold til gældende praksis. Genereltbag bekymringerne på dette punkt ligger også, at mange lande frygter opbyggelse af parallel-systemer i EU og FN-regi og deraf følgende dobbelte opgørelseskrav og administrative såvelsom økonomiske byrder i den forbindelse.Vedr. obligatorisk opgørelse for dyrkede arealer og græsningsarealer: De fleste lande har stil-let sig skeptiske over for Kommissionens forslag om at gøre LULUCF-opgørelser for dyrkedearealer og græsningsarealer obligatoriske, fordi Kommissionens forslag herved går ud overDurban-beslutningen, som fastholder disse aktiviteter som frivillige.Vedr. LULUCF-handlingsplaner: Forslaget om handlingsplaner er blevet mødt med skepsisblandt et flertal af medlemsstater. Kritikken går dels på spørgsmål om merværdien af sådanneplaner og dels på at selve kravet om handlingsplaner udgør en for stor indgriben i den nationa-le kompetence. Endeligt er en række lande kritiske over for Kommissions tiltænkte rolle somevaluator og dommer i forhold til handlingsplanerne såvel som den relativt korte seks-Side 9

måneders tidsperiode til udarbejdelse og offentliggørelse efter hver forpligtelsesperiode (dvs. i2013 og 2020). En lille gruppe lande har udtrykt sig positivt om handlingsplanerne.Vedr. delegerede kompetencer til Kommissionen: Med hensyn til delegeringen af kompeten-cer til Kommission bl.a. til at justere definitioner og referenceniveauer relateret til opgørelserfor skovforvaltning har der vist sig skepsis blandt en række medlemslande, som ønsker enmarkant indskrænkning eller i visse tilfælde helt fjernelse af delegering i forslaget.Andet: Et sidste punkt, hvor en række lande har vist sig kritiske i forhold til forslaget er artik-len om at indføre en grænse på 3,5 pct. kreditgivning i relation til skovforvaltning. Forslagetgiver mulighed for at lande kan opnå kreditter inden for skovforvaltning på op til 3,5 pct. iforhold til en fremskrivning baseret på en business-as-usual fremskrivning. Her ønsker flerelande en højere grænse. Omvendt finder mange lande, at 5 pct.-grænsen i forbindelse med na-turlige forstyrrelser for restriktiv.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at obligatoriske EU-regler med afsæt iUNFCCC’s regler for regnskabsførelse inden for LULUCF-sektoren bør hilses velkomne, idetdet giver sektoren incitament til at indtænke klimaet. Der er behov for klare og obligatoriskeregler på området for at sikre den miljømæssige integritet af EU's klima- og energipolitik.I den forbindelse arbejder regeringen for en tilgang, der principielt kan sikre fuld lighed isammenligning med reduktionspotentialer uden for LULUCF-sektorerne. Således lægger re-geringen vægt på, at der skabes lige og fair konkurrencevilkår, og at alle sektorer skal bidragetil klimaindsatsen.I forlængelse heraf støtter regeringen som en yderligere sikring Kommissionens igangværen-de arbejde med henblik på hurtigst muligt at stille forslag om håndteringen af utilsigtede for-skydningseffekter for arealanvendelse (Indirect Land Use Change – ILUC) samt bæredygtig-hedskriterier for fast biomasse i regi af henholdsvis fødevarekvalitetsdirektivet og VE-direktivet.Regeringen støtter endvidere forslaget om udarbejdelsen af LULUCF-handlingsplaner, menser gerne, at eventuelle muligheder for praktisk at sammenlægge de forskellige rapporterings-krav afsøges, f.eks. ved eventuel indarbejdelse i lav-kulstof-udviklings-strategier (såkaldtelow-carbon development strategies).I forbindelse med LULUCF-opgørelsesregler finder regeringen det endvidere vigtigt, at dersikres overensstemmelse med UNFCCC-regler, således at de samme data afrapporteret til EUogså vil opfylde UNFCCC-opgørelsesregler.Regeringen finder det desuden hensigtsmæssigt at støtte Kommissionens oplæg til, at LU-LUCF behandles i en separat ramme, bl.a. fordi effekten af tiltag først ses over en lang tidsho-risont, mens store årlige udsving gør sektoren uegnet til årlige målsætninger. Samtidig læggerregeringen vægt på at evt. inklusion af LULUCF i forhold til målsætningerne i klima- ogenergipakken alene bør ske i forbindelse med en eventuel forøgelse af EU’s 20 pct. målsæt-

SAMLENOTAT

Rådsmøde (miljø) 11. juni

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om regnskabsregler og hand-

lingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og –optag i forbindelse med aktiviteter,

der vedrører arealanvendelse, ændret anvendelse og skovbrug (LULUCF), KOM(2012)

93 final

2. Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om regnskabsregler og hand-

lingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og –optag i forbindelse med aktiviteter,

der vedrører arealanvendelse, ændret anvendelse og skovbrug (LULUCF), KOM(2012)

93 final

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

2. Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050