KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 203: Udtalelse over Kommissionens grønbog om ’Belysning i fremtiden - Hurtig udvikling af innovative belysningsteknologier’ KOM (2011) 889

Udtalelse over Kommissionens grønbog om ’Belysning i fremtiden - Hurtigudvikling af innovative belysningsteknologier’ KOM (2011) 889.Europaudvalget opfordrede i brev af 19. december 2011, jf. EPU alm. del –bilag 128, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget til at behandle Kommissionensgrønbog om ’Belysning i fremtiden - Hurtig udvikling af innovative belysnings-teknologier’, KOM (2011) 889, og til på baggrund heraf at komme med en ud-talelse/indstilling til Europaudvalget med henblik på, at der kan afgives et hø-ringssvar til Kommissionen.Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har behandlet sagen på 2 møder. Udval-get har herunder modtaget en EU-note fra Folketingets EU-konsulent, etgrundnotat og et bidrag til en udtalelse fra klima-, energi- og bygningsministe-ren.Etflertali udvalget (udvalget med undtagelse af V) afgiver herefter nedenstå-ende udtalelse.Etmindretali udvalget (V) bemærker, at regeringens grundnotat er oversendtmeget sent i forhold til fristen for at afgive en udtalelse, og finder det ikke ri-meligt på den meget korte tid at tage kvalificeret stilling til en udtalelse.Udtalelse:Vi vil gerne takke for Kommissionens grønbog om ’Belysning i fremtiden -Hurtig udvikling af innovative belysningsteknologier’, og for invitationen til atkommentere denne.I grønbogen opregnes 12 spørgsmål om muligheder og barrierer for udbredel-se af nye belysningsteknologier, som der nedenfor gives svar på:1. Hvordan kan man løse de udfordringer, der er skitseret ovenfor, med hen-syn til en bredere markedsgennemtrængning for faststofbelysning i Europa?

Det er vigtigt at sikre, at forbrugerne får en lyskvalitet, som de kan regne med.Det er afgørende, at forbrugerne får tillid til produkterne. Forbrugertilliden be-tyder mere for, at faststofbelysningen opnår markedsgennemtrængning, endat skiftet til de nye teknologier går hurtigt.I den sammenhæng er det, som også nævnt i grønbogen, vigtigt at prioritereet velfungerende markedstilsyn. Både af hensyn til forbrugerens tillid til pro-dukterne og for at forhindre, at udbredelsen af gode produkter generes af bru-gernes negative erfaringer med ringe produkter.I EU-regi er det i denne forbindelse vigtigt, at der i de kommende forordningerom energieffektivitet og energimærkning af retningsbestemte lyskilder, sombl.a. dækker LED-lyskilder, stilles krav til lyskildernes kvalitet.2. Hvilke yderligere udfordringer ser De for en bredere markedsindtrængningfor faststofbelysning i Europa, og hvilke løsninger vil De foreslå til at imødegådem?Omkostninger ved anskaffelse af LED-lyskilder må reduceres, samtidig medat lyskvaliteten fortsat forbedres.3. Hvad kan medlemsstaterne gøre for at forstærke markedstilsynet medproduktydeevne og -sikkerhed inden for faststofbelysningsprodukter?Det er vigtigt, at alle EU’s medlemslande afsætter tilstrækkelige ressourcer tilgennemførelse af et effektivt markedstilsyn, og at der foretages kontrolmålin-ger af lysskildernes effektivitet og kvalitetsparametre på anerkendte laborato-rier. Medlemslandene kan samarbejde om sådanne kontrolmålinger og dervednedbringe omkostningerne. Det er også nødvendigt, at Kommissionen i megethøjere grad end det hidtil har været tilfældet er opmærksom på medlemslan-denes omkostninger ved gennemførelse af kontrolmålinger, når den selv fast-sætter eller overlader det til standardiseringsorganer at fastsætte forskrifterfor, hvordan energieffektiviteten og andre kvalitetsparametre måles.4. Hvad kan belysningsindustrien gøre for at sikre faststofbelysningsproduk-ternes ydeevne?Blandt de tekniske udfordringer, som industrien skal løse, er at udforme lyskil-der og armaturer, således at lyskilder baseret på faststofteknologi kan tålevarmen i armaturet. Alle lyskilder udvikler varme, når de er tændte, og armatu-ret (lampen) skal sikre et effektiv luftskifte omkring lyskilden, ellers forringeslevetiden, og dermed også forbrugernes vurdering af lyskildens kvalitet. LED-lyskilder er særligt følsomme, fordi elektronikken placeret i soklen udviklervarme, samtidig med at elektronikken ikke kan tåle høje temperaturer.

Selv om LED-lyskilder allerede er på markedet, er det nødvendigt, at industri-en fortsætter udviklingsarbejdet med henblik på fortsat at forbedre kvaliteten.5. Hvad kan man gøre for at øge forbrugeres og fagfolks opmærksomhed påfaststofbelysningsteknologier, og hvilke specifikke foranstaltninger vil De fore-slå til fremskyndelse af indførelsen af faststofbelysning på markedet?Information, oplysningskampagner, seminarer og workshops. Center forEnergibesparelser (Go’Energi) og tidligere Elsparefonden har ydet og yderfortsat en væsentlig oplysningsindsats om energieffektive belysningsteknolo-gier, herunder om LED. Det kan overvejes på europæisk plan at udarbejdefælles oplysningsmateriale til private forbrugere.6. Hvad kan man gøre for at komme uden om udlejer-lejer-konflikten?Tiltag, som kan fjerne eller formindske lejer-udlejer-paradokset indgår i rege-ringsgrundlaget: ”Et Danmark, Der Står Sammen”. Ministeren for By, Bolig ogLanddistrikter vil i 2012 fremsætte et lovforslag om ændring af lejeloven. Lov-forslaget øger både udlejers og lejers incitament til gennemførelse af energi-forbedringer af eksisterende udlejningsejendomme til beboelse. Udskiftning afeksisterende ineffektive belysningssystemer med energieffektive lyskilder vilsåledes fremover opnå bedre muligheder for at blive gennemført i de privateudlejningsejendomme.7. Hvilke yderligere foranstaltninger kunne være med til at fremskynde an-vendelsen af faststofbelysning i bygninger?Det offentlige kan gå foran og etablere lysinstallationer baseret på LED-lyskilder af god kvalitet. Sådanne offentlige demonstrationsprojekter kan til-skynde private brugere til også at anvende faststofbelysning.Reguleringen af energiforbruget i nye bygninger sker gennem energirammer,som fastsættes i Bygningsreglementet. Gennem skærpelse af energirammer-ne fremmes energieffektive teknologier, herunder energieffektive belysnings-systemer baseret på LED-teknologi.8. Hvilke foranstaltninger kan, udover de nævnte, yderligere støtte forskningog innovation og forstærke faststofbelysningsværdikæden i Europa?I Danmark er der siden 2005 ydet offentlig forskningsstøtte til udvikling afLED-baseret belysning gennem den PSO-finansierede forskningsfond EL-FORSK. Siden 2005 er de ydet mere end 30 mio. kr. i støtte til forskningspro-jekter inden for lysdioder.

Fra det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP, erder siden 2010 ydet 22 mio. kr. i støtte til demonstrationsprojekter med fast-stofbelysning.Det vurderes, at der fortsat er behov for støtte både til forsknings- og demon-strationsprojekter for at sikre et markedsgennembrud for belysning baseret påfaststofteknologi.9. Hvilke andre tiltag kan industrien iværksætte for at styrke en bæredygtigfremstillingskapacitet for faststofbelysning i Europa?Dette spørgsmål vurderes primært at være rettet til industrien selv.10. Hvilke yderlige tiltag kan styrke samarbejdet i værdikæden, især med ar-kitekter og belysningsdesignere, elinstallatører og med bygge- og anlægssek-toren? Hvilken rolle bør medlemsstaterne og EU spille i realiseringen heraf?Allokeringen af midler inden for støtte- og industriteknologi, herunder fremti-dens belysningsindustri, bør koncentreres om aktiviteter, som har et tydeligtkommercialiserings- og markedsfokus samt aktiviteter, der inddrager deltagel-se af førende europæiske virksomheder og forskningsmiljøer inden for de ud-valgte teknologiområder. Der bør være et tydeligt iværksætterfokus i alle akti-viteter under dette indsatsområde, f.eks. ved at støtte etableringen af spin-off-/spin-out-programmer eller fremme udviklingen af økosystemer for iværksæt-teri i eksisterende europæiske erhvervsklynger.Det bør desuden understreges, at aktiviteter under dette indsatsområde ogsåkan understøtte ikke-teknologidreven innovation i virksomheder, f.eks. brug afdesignkompetencer og brugerinddragelse til udviklingen af innovative produk-ter, services og processer relateret til de udvalgte områder.11. Er der mangler i standardiseringen i dag, som besværliggør innovationog indførelse af faststofbelysning? I bekræftende fald, hvor findes dissemangler, og hvordan kan de håndteres?For at sikre et velfungerende indre marked til gavn for europæiske virksomhe-der og forbrugere er det vigtigt, at man i EU-sammenhænge arbejder for atfjerne barrierer, som kan hindre den frie bevægelighed for bl.a. grønne pro-dukter, teknologier og tjenesteydelser. De lovgivningsmæssige rammer, deranvendes og udvikles for grønne produkter, teknologier og tjenesteydelser,bør desuden være teknologineutrale, fleksible og innovationsvenlige. Dvs. derbør i høj grad anvendes reguleringsmetoder (f.eks. New Legislative Frame-work), der ikke detaljeret regulerer, hvilke krav der skal gælde, men som ale-ne regulerer det nødvendige minimumsniveau for beskyttelsen af sikkerhe-den, forbrugerne og miljøet og overlader mere detaljerede regler til harmoni-

serede standarder. Hermed sikres fleksibiliteten i relation til den teknologiskeog strukturelle udvikling, ligesom inddragelsen af branchen m.v. sikres viastandardiseringsprocessen.12. Hvilke tiltag bør medlemsstaterne og industrien gennemføre for at støtteuddannelse, erhvervsfaglig og livslang læring og uddannelse i faststofbelys-ning og for at håndtere tilpasning af uddannelsespensum, så det omfatter deseneste belysningsteknologier?Uddannelsesministeriet kan ikke pålægge de nationale uddannelsesinstitutio-ner at indføre et specifikt teknologisk emne i curriculum (som f.eks. SolidState Lightning). Derimod skal uddannelsesinstitutionerne løbende sikre, attekniske uddannelser generelt er baseret på den nyeste forskning og teknolo-gi. Dette sikres bl.a. ved akkreditering af uddannelserne.