KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 193: Samlenotat til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget forud for samråd den 1. marts, fra klima-, energi- og bygningsministeren

1. Rådskonklusioner: Opfølgning på Durban-konferencen COP17/CMP7.-vedtagelse af rådskonklusionerDok. 5745/12.Nyt notat1. ResuméPå rådsmødet 9. marts 2012 lægger det danske formandskab op til vedtagelse af rådskonklusioner,der følger op på FN’s klimakonference i Durban i december sidste år. Konklusionsudkastetfokuserer særligt på de udestående spørgsmål i relation til indgåelsen af en ny forpligtelsesperiodeunder Kyotoprotokollen, som EU gav foreløbigt tilsagn til i Durban til gengæld for en beslutningom, at der skal forhandles om en ny global aftale, der skal indgås senest i 2015, have juridiskvirkning for alle og gælde senest fra 2020. De største uenigheder om rådskonklusionerne forventesat koncentrere sig om en EU-holdning til overførsel og brug af AAU’ere fra førsteforpligtelsesperiode samt spørgsmålet om hvilket emissionsbudget (QELRO) EU ogmedlemsstaterne foreløbigt skal indmelde til UNFCCC den 1. maj 2012. Herudover har et enkeltland ønsket tekst om en særaftale for det pågældende land om EU-kompensation i forbindelse med,at man i Durban besluttede at ophæve en særlig kompensationsregel ved skovrejsning og -fældning.2. BaggrundDet danske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, der følger op på FNsklimakonference (COP17/CMP7) i Durban, Sydafrika, som afholdtes 28. november -9. december2011. COP17 leverede flere væsentlige fremskridt på en række områder, bl.a. blev der truffetbeslutning om operationalisering af Den Grønne Fond, Teknologimekanismen ogTilpasningskomitéen. Herudover gav EU sit tilsagn om at ville indgå i en ny forpligtelsesperiodeunder Kyotoprotokollen, hvilket blev gengældt af en beslutning om dels at parterne vil indgå en nyglobal aftale senest i 2015, der skal have juridisk virkning for alle og gælde senest fra 2020, dels etarbejdsprogram for at øge ambitionsniveauet for reduktioner frem mod 2020.På trods af de nævnte fremskridt er der fortsat mange uafklarede spørgsmål i forhandlingerne. Detskal blandt andet afklares, hvilke elementer en ny global aftale skal indeholde og hvilket indholdarbejdsprogrammet for øget ambitionsindsats skal have, ligesom flere regler fortsat mangler atbliver udviklet. Endelig udestår der en række spørgsmål før en ny forpligtelsesperiode underKyotoprotokollen kan træde i kraft, bl.a. længden af forpligtelsesperioden, håndteringen af deoverskydende landekvoter fra første forpligtelsesperiode og for EU’s vedkommende specifikthvilket emissionsbudget (QELRO), der skal indskrives i Annex B til Kyotoprotokollen for den nyeforpligtelsesperiode.3. Formål og indholdDet primære formål med rådskonklusionerne er at få fastlagt en række af EU’s positioner påudestående spørgsmål, herunder længden af den nye forpligtelsesperiode, håndtering afoverskydende landekvoter og hvilket – foreløbigt – emissionsbudget (QELRO), EU og

medlemsstaterne skal melde ind pr. 1. maj 2012. Herudover indeholder konklusionerne ogsåhenvisning til en række af de beslutninger, der blev truffet i Durban samt understregning afvigtigheden af fortsatte fremskridt på disse områder, og EU’s villighed til at arbejde for dissefremskridt. Endelig indeholder konklusionerne en henvisning til ECOFIN’s forventede februar-rådskonklusioner, der behandler spørgsmål relateret til klimafinansiering.Emissionsbudget - QELROFor så vidt angår emissionsbudgettet er der fra dansk formandskabs side lagt op til, at EU indmelderet foreløbigt emissionsbudget den 1. maj, der svarer til det 20 % reduktionsscenario, der fremgår afEU’s klima- og energipakke fra 2008. Herudover lægges der op til, at EU også oplyser om, hvademissionsbudgettet ville være, hvis EU besluttede sig for at gå til et 30 % reduktionsscenario.Emissionsbudgettet angives at være foreløbigt, da det er svært at angive et endeligt emissionsbudgetførend man kender de regler, der skal gælde for målet, herunder længden af forpligtelsesperioden.Det forventes derfor, at et endeligt emissionsbudget først kan indskrives på COP18.Længden af ny forpligtelsesperiodeMed hensyn til længden af en ny forpligtelsesperiode lægger formandskabet op til, at EU skal gåind for en forpligtelsesperiode, der løber frem til 2020, idet det vil sikre parallelitet med en nyglobal aftale, der skal træde i kraft senest samme år. For at undgå at ambitionsniveauet låses fast pådet nuværende niveau, lægges der som modsvar for den forholdsvis lange forpligtelsesperiode tilgengæld op til, at det skal være muligt at justere ambitionsniveauet undervejs, f.eks. i forbindelsemed det aftalte review i 2013-2015.Håndtering af overskydende landekvoter – AAU’erFormandskabet har lagt op til, at EU kommer nærmere en position angående håndtering af deoverskydende landekvoter fra første forpligtelsesperiode. Det foreslås således, at EU bliver enigeom hvilke overordnede principper, man ønsker skal gælde for en international løsning underUNFCCC. Formandskabet foreslår, at følgende principper skal være gældende: at der sættes enbegrænsning på 1) overførslen af AAU’er fra første til anden forpligtelsesperiode; 2) hvor mangeoverførte AAU’er, der må overføres til andre parter; 3) brugen af overførte AAU’er. Herudoverlægges der endvidere op til, at overskuddet ved salg af AAU’er til andre parter alene kan bruges tiløgede hjemlige reduktioner i den nye forpligtelsesperiode, baseret på fælles vedtagne regler.Durban Platformen for øget aktionFor så vidt angår Durbanplatformen for øget aktion (ADP) fremgår det af konklusionsudkastet, atEU ønsker, at et nyt system skal være regelbaseret og byggende på Kyotoprotokollen og senerebeslutninger fra hhv. Cancun- og Durbanaftalerne. Herudover oplistes en række forslag til, hvad derskal til af øgede indsatser for at lukke hullet mellem 2 graders-målsætningen og dereduktionstilsagn, der allerede er på fremlagt, bl.a. at adressere udledninger fra sø- og lufttransport,udfase subsidier til fossile brændsler, opskalere indsatser for vedvarende energi ogenergieffektivitet, få lande, der endnu ikke har fremlagt reduktionstilsagn til at gøre dette, mv.4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retPunktet vil ikke have retsvirkning i forhold til dansk lov. Det kan ikke forudses på nuværendetidspunkt, om udmøntning af Durban-konferencens resultater på sigt vil nødvendiggøre tilpasning idansk lovgivning.7. KonsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne. Det kan ikke forudses pånuværende tidspunkt, om udmøntning af Durbankonferencens resultater vil have konsekvenser forstatsfinanser og samfundsøkonomi. Et eventuelt nyt globalt klimaregime kan dog være forbundetmed væsentlige statsfinansielle konsekvenser for de i-lande, der deltager i dette regime, herunderDanmark. Omfanget vil selvsagt afhænge af en sådan aftales nærmere udformning, såvel som af enintern byrdefordeling i EU af sådanne konsekvenser.8. HøringSagen blev forelagt Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg d. 15. februar 2012. Følgendebemærkninger fremkom:

Vedvarende Energi, 92-Gruppen, NOAH, Greenpeace og Det Økologiske Råd så gerne, at længdenaf den nye forpligtigelsesperiode var 5 år frem for 8 år, således at vedtaget FN tekst om at eninternational aftale skal træde i kraft senest i 2020 ikke allerede nu udvandes ved at EU accepterer,at dette rent faktisk først bliver i 2020, hvor en 8-årig forpligtelsesperiode i givet fald vil udløbe.Det blev desuden pointeret, at man samtidig med en 5-årig forpligtelsesperiode, og deraf følgendemuligt højere ambitionsniveau i form af en eventuel ikrafttrædelse af en international aftale tidligereend 2020, fortsat bør holde fast i mulighederne for at opjustere ambitionsniveauet yderligere, f.eks. iforbindelse med det aftalte review i 2013-2015.92-Gruppen tilkendegav, at en forpligtelsesperiode på 8 år risikerer at blive en sovepude forklimaindsatsen de næste 8 år, og at en forpligtigelsesperiode på 8 år underminerer den alliance EU iDurban indgik med ø-staterne og de mindst udviklede lande. 92-Gruppen efterspurgte i forlængelseaf dette, oplysninger om hvad mulighederne er for en opjustering af ambitionsniveauet inden 2020 iEU-regi.Det Økologiske Råd så gerne at formuleringen af konsekvenserne for statsfinanserne, som følge afrådskonklusionerne, tog hensyn til vægtningen imellem positive og negative konsekvenser, såledesat der ikke blot er fokus på de negative konsekvenser for statsbudgetter, som intuitivt er læsningennår man læser afsnittet om konsekvenser.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at de største uenigheder vil samle sig om afsnittene vedrørendeKyotoprotokollen, herunder særligt spørgsmålet om en EU position vedr. AAU’er og hvilketemissionsbudget (QELRO), EU og medlemsstaterne skal melde ind den 1. maj 2012.For så vidt angår AAU’erne kom man ret langt med en model internt i EU under Durban-konferencen, men modellen nåede ikke at blive drøftet på politisk niveau. Det danske formandskabsforslag til model i rådskonklusionerne ligger ret tæt op ad den model, der blev drøftet i Durban, menen række lande vil formentlig ønske at ændre modellen i en retning, der tillader størst muligoverførsel og brug af AAU’erne. Andre lande vil derimod holde på en forholdsvis stram model medmaksimal begrænsning på både overførsel og brug af AAU’ere.Med hensyn til hvilken QELRO, EU skal melde ind 1. maj 2012 har nogle lande stilletspørgsmålstegn ved, om man kan lave en omregning af 20 %-målet i klima- og energipakken udenat foretage en ny intern byrdefordeling. Kommissionen har meddelt, at man vil offentliggøre etnotat i midten eller slutningen af februar, der vil vise, hvordan man omregner fra klima- ogenergipakkens mål til en QELRO.Endelig har et enkelt land ønsket tekst indsat i rådskonklusionerne, der lægger op til kompensationtil det pågældende land i forbindelse med, at det i Durban blev besluttet ikke længere at anvende ensærlig kompensationsregel under Kyotoprotokollen ved opgørelse af optag og udledninger iforbindelse med skovrejsning og -fældning. Det danske formandskab har ikke medtagettekstforslaget i sit første reviderede udkast til konklusioner. Det er usikkert, hvorvidt forslaget, dervedrører ét enkelt medlemsland, vil kunne samle opbakning fra alle medlemslandene. Ligesom detendnu ikke står klart, om enkelte andre lande i givet fald vil insistere på også at blive kompenseret.10. Regeringens generelle holdningRegeringen har udarbejdet udkastet til rådskonklusioner og vil arbejde for, at der opnås enighed områdskonklusionerne, således at EU har så klare og ambitiøse positioner som muligt forud for næsteUNFCCC forhandlingsmøde i Bonn i maj måned.Med hensyn til spørgsmålet om hvilken QELRO, EU skal give information om til FN-systemet den1. maj, er det den danske regerings holdning, at der bør ske en omregning af 20 %-målet i klima- ogenergipakken, samt at der bør medtages kvantitativ information om, hvordan en omregning af en 30% målsætning for EU vil se ud.For så vidt angår spørgsmålet om længden af en ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen erdet regeringens holdning, at forpligtelsesperioden bør løbe frem til 2020 med henblik på at skabeparallelitet mellem længden af en ny periode under Kyotoprotokollen og ikrafttrædelse af en nyaftale samt overensstemmelse med EU’s klima- og energipakke. Dog er det samtidig regeringensholdning, at længden af forpligtelsesperioden bør kobles til en simplificeret proces for at opskalerereduktionsmål i løbet af perioden, f.eks. i forbindelse med det planlagte review fra 2013-15, somder blev opnået enighed om på COP16 i Cancun.

Vedrørende AAU-spørgsmålet er den danske regerings holdning fortsat at der principielt bør ske enfuld annullering af alle overskydende landekvoter af hensyn til den miljømæssige integritet. I lysetaf den model, der blev drøftet i Durban, vil regeringen dog kunne arbejde for, at der skabesfremskridt i forhold til rådsmødet i oktober med henblik på at få udmøntet de der opregnedeprincipper i de afgørende, konkrete elementer i en løsning. Disse elementer bør bygges på de oplægtil en løsning, der uformelt blev drøftet intenst i EU under COP17, uden at man dér dog nåedeendelig enighed.I forhold til forhandlingerne om den nye Durban-platform er det regeringens holdning, at EU skalgå efter en toleddet ambitiøs strategi med særlig fokus på substansen, dvs. dels hvilke elementer enny aftale bør indeholde, herunder tydeliggøre EU’s holdning til karakteren af det fremtidigejuridiske instrument og at det skal afspejle moderne økonomiske realiteter, og dels at de nuværendereduktionstilsagn for perioden frem mod 2020 bringes videre og suppleres med yderligere og nyetiltag med henblik på globalt set at øge ambitionsniveauet for reduktionsindsatserne.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.

2. Rådskonklusioner: Køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050.Dokument nr. COM 2011 112 final.- RådskonklusionerNyt notat1. ResuméFormandskabet har sat Kommissionens meddelelse om en Køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050 på dagsordenen på miljørådsmødet d. 9. marts 2012. Det er et nyt forsøgpå at få vedtaget rådskonklusioner om denne meddelelse, da det ikke lykkedes at opnå enighedherom under det ungarske formandskab i foråret 2011.Regeringen finder, at konklusionerne, i videst muligt omfang, bør bidrage til en sammenhængendediskussion af, hvordan EU skal nå sine langsigtede klimamål. Regeringen vil arbejde for bindendemål for reduktion af EU's drivhusgasudledninger efter 2020. Regeringen vil konkret, som et førsteskridt, støtte ikke-bindende milepæle for drivhusgasreduktioner internt i EU på 25 pct. i 2020, 40pct. i 2030 og 60 pct. i 2040. I forlængelse heraf støtter regeringen, at Kommissionen fremlæggerkonkrete optioner for at nå Køreplanens mål i perioden frem mod 2030.

2. BaggrundKommissionens meddelelse om en køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050er afledt af EU-Kommissionens 2020 flagskibsinitiativ for bæredygtig vækst. Den skal ses isammenhæng med Kommissionens hvidbog om transport, køreplanen for energi frem mod2050, energieffektiviseringsplanen for 2020 samt en kommende køreplan for etressourceeffektivt Europa.Meddelelsens overordnede formål er at identificere en omkostningseffektiv vej til at reducere EU’sudledninger af drivhusgasser med de 80 – 95 pct. i 2050, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig ioktober 2009, og som ifølge FN’s klimapanel er den reduktion, der kræves af i-landene, hvisverdens middeltemperatur ikke skal stige mere end 2 grader.Meddelelsen fremhæver, at EU’sinternedrivhusgasudledning omkostningseffektivt kan reduceresmed 25 pct. i 2020, 40 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og 80 pct. i 2050. Meddelelsen peger desuden på,at EU med gennemførelsen af allerede vedtagne politikker og bindende mål, fra klima- ogenergipakken (2008), vil nå en 20 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2020. Derimod vilallerede vedtagne politikker alene indfri halvdelen af det ikke-bindende fælles EU-mål om 20 pct.energieffektivisering i 2020. Hvis EU til gengæld øger indsatsen, således at 20 pct.energieffektiviseringsmålet også opfyldes i 2020, vil EU ifølge Kommissionen kunne reducere dennationale drivhusgasudledning med 25 pct. i 2020 i forhold til 1990-niveauet.EU-Kommissionens konsekvensanalyser af køreplanen viser, at en omstilling til uafhængighed affossile brændsler ikke vil være markant dyrere end at fortsætte status quo. De fleste afinvesteringerne vil iflg. Kommissionens meddelelse ’komme tilbage’ i form af lavere udgifter tilenergi – herunder betydeligt lavere import af især olie og gas fra tredjelande. Samtidig viseranalyserne, at det er en økonomisk fordel, at en gradvis omstilling startes nu frem for senere.

Meddelelsen forholder sig ikke eksplicit til diskussionen om, hvorvidt EU eventuelt skal forpligtesig til en reduktion af drivhusgasudledningerne på 30 pct. i 2020.Meddelelsen forholder sig hellerikke til, i hvilken grad brug af overskydende kvoter fra perioden 2008-2012, samt brug afklimakreditter fra lande uden for EU, vil påvirke EU’s nationale reduktionsindsats.I konsekvensanalysen vurderer Kommissionen desuden, at der kan skabes 1,5 mio. jobs i EU i 2020ved at starte omstillingen nu. Omstillingen til en kulstoffattig europæisk økonomi, med 80 pct.lavere drivhusgasudledning i 2050 end i 1990, vil ifølge Kommissionen kræve, at der frem mod2050 årligt investeres yderligere ca. 1,5 pct. af BNP, svarende til i gennemsnit 270 mia. € årligt, iperioden 2010-2050. Desuden skal der afsættes yderligere 50 mia. € til forskning, udvikling ogdemonstration over de næste 10 år. Herudover er det beregnet, at der i 2050 kan spares næsten 90mia. € på udgifter til reduktion af luftforurening, sparede dødsfald, mv.Køreplanen blev præsenteret for EU's miljø- og klimaministre på miljørådsmødet d. 14. marts 2011.Herefter forhandledes et forslag til rådskonklusioner fremsat af det ungarske formandskab, somblev diskuteret på rådsmødet d. 21. juni 2011. Det lykkedes dog ikke Rådet at opnå enighed,primært pga. modstand mod en henvisning til, at en omkostningseffektiv reduktionssti mod EU'slangsigtede reduktionsmål på 80-95 pct. i 2050 ifølge Kommissionens Køreplan går gennem en 25pct. EU-intern reduktion i 2020 – dvs. højere end det nuværende 20 pct. mål. På rådsmødet den 9.marts 2012 er klimakøreplanen sat på dagsordenens pkt. 8 mhp. at opnå konsensus om ikke-bindende milepæle frem mod 2050.Kommissionen har i slutningen af januar 2012 offentliggjort en rapport med detaljeredecost/benefit analyser på medlemslandsniveau af muligheder for at øge EU’s 2020reduktionsmål. Denne analyse har været efterspurgt af Rådet i forlængelse af Kommissionensmeddelelse fra maj 2010.3. Formål og indholdFormandskabet har sat Kommissionens meddelelse om en Køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050 på dagsordenen på miljørådsmødet d. 9. marts 2012 og har d. 27.januar fremlagt et udkast til rådskonklusioner, som bl.a. lægger op til at Rådet:Henviser til rådskonklusionerne fra februar og december 2011 som understreger behovet for hurtigtat nå til enighed om ”En køreplan for overgangen til en konkurrencedygtig kulstoffattig økonomi i2050”;Bekræfter EU’s målsætning om, i kraft af sit medlemskab af gruppen af udviklede lande, atreducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som påvist af FN’sKlimapanel og i lyset af det positive resultat fra COP17;Understreger betydningen af langsigtede, omkostningseffektive lav-emissionsstrategier i klarsammenhæng med målsætningen om at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning under2oC og inviterer alle medlemsstater til at vedtage kompatible strategier;Understreger behovet for klare signaler til erhvervslivet og investorer for at undgå fejlinvesteringerog undgå unødigt høje omstillingsomkostninger.

Anerkender Kommissionens konstatering i meddelelsen ”En køreplan for overgangen til enkonkurrencedygtig kulstoffattig økonomi i 2050” om at vejen til EU's gradvise ogomkostningseffektive omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050 går gennem milepæle for EU'shjemlige reduktioner på 40 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og 80 pct. i 2050 (ift. 1990).Opfordrer Kommissionen, under hensyntagen til de underliggende antagelser påmedlemsstatsniveau, til hurtigst muligt at fremlægge optioner for hvordan EU kan levere de omtaltereduktioner i Klimakøreplanen frem mod 2030.Anerkender Kommissionens udpegning i meddelelsen ”En køreplan for overgangen til enkonkurrencedygtig kulstoffattig økonomi i 2050” om at såfremt EU lever op til sinenergieffektiviseringsmålsætning vil EU kunne overopfylde sit nuværende 20 pct. reduktionsmål ogopnå 25 pct. intern reduktion i 2020 (ift. 1990).Forventer tidlig enighed om energieffektiviseringsdirektivet og Kommissionens ”Energikøreplan2050” som vigtige elementer der skal bidrage til diskussionen om EU's klimastrategi hen imod2050.Understreger betydningen af EU’s kvotemarked for omkostningseffektivt at opnå omstilling til enlav-emissionsøkonomi. Bemærker at en robust kvotepris i ETS i den tredje handelsperiode (2013-2020) er nødvendig for at kunne levere de nødvendige incitamenter til at fremme kulstoffattigeinvesteringer. Bemærker desuden, at den aktuelle kvotepris giver væsentlig mindre incitament endforventet da klima- og energipakken blev vedtaget.Understreger behovet for sammenhæng mellem ”En køreplan for overgangen til enkonkurrencedygtig kulstoffattig økonomi i 2050” og alle andre relevante dele af flagskibsinitiativetom et ressourceeffektivt Europa. Understreger desuden behovet for at integrere klimaforandring ialle relevante sektorpolitik-områder og specifikt at integrere reduktion og klimatilpasning i denfremtidige fælles landbrugs- og samhørighedspolitik. Understreger vigtigheden af forskning,udvikling og demonstration af sikre og bæredygtige lavemissionsteknologier.Peger på det betydelige behov for investeringer og behovet for at udforske alle muligheder for atmobilisere offentlige, private og andre innovative finansieringskilder til at kick-starte europæiskøkonomi under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige investeringsevne.Understreger, uden at det berører de igangværende budgetforhandlinger, behovet for intensiveret”greening” af EU's finansielle ramme i forlængelse af målsætningerne i Europa 2020 strategien forat fremme omstillingen til en kulstoffattig økonomi.Beslutter at gennemgå disse emner regelmæssigt og tage emnet op igen snarest muligt og minderom, at det Europæiske Råd regelmæssigt vil følge op.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retRådskonklusionerne har ingen konsekvenser for dansk lov. Klima- og energipakken vil fortsatgælde, idet meddelelsen ikke umiddelbart lægger op til en revision heraf.7. KonsekvenserSåfremt køreplanen udmøntes, vil det have betydelige konsekvenser for statsfinanserne ogsamfundsøkonomien såvel som positive miljø- og klimaeffekter.8. HøringRådskonklusionerne er ikke sendt i høring.Samlenotatet fra foråret 2011 blev sendt i høring i klima- og energipolitisk specialudvalg d.16. maj 2011 og blev drøftet på et møde i specialudvalget d. 18. maj 2011. På mødet blevfølgende kommentarer fremført:WWF Verdensnaturfonden og Økologisk Råd så gerne, at Danmark presser på for atkonklusionerne kommer til at afspejle, at det ifølge Kommissionens beregninger kan væreomkostningseffektivt at reducere den nationale drivhusgasudledning med 25 pct. i 2020, bl.a.under forudsætning af, at EU indfrier målsætningen om at øge energieffektiviteten med 20pct.i 2020. WWF mente desuden at Danmark både skal arbejde for ambitiøse politikker på energi-og klimaområdet.Dansk Energi så gerne, at Danmark støtter op om et troværdigt og ambitiøst system for handelmed CO2-kvoter og støttede ideen om at afsætte færre kvoter i markedet. Dansk Energi såtillige gerne Danmark arbejde for øgede drivhusgas reduktionsmål i EU i 2030 og 2040 ogfandt dette vigtigere end at arbejde for opstilling af en vision om uafhængighed af fossilebrændsler i EU.Landbrug & Fødevarer var enige i den tidligere regerings holdning, herunder også om grønvækst, under forudsætning om at der tages hensyn til energitunge konkurrenceudsatte erhverv.Efter formandskabet har genoptaget sagen blev det opdaterede samlenotat drøftet på et møde iKlima- Energi- og Bygningsspecialudvalget d. 15. februar 2012. Følgende blev nævnt påmødet:Dansk Industri så gerne, at der i samlenotatet ligeledes blev taget højde for andre sektorer end blotenergisektoren. Dansk industri mente desuden, at det er vigtigt også at kigge på mål indenforsektorer såsom industri, transport, fødevarer, etc.Dansk Energi påpegede, at man i et investeringsmæssigt perspektiv er dårligt stillet, idet ikke-bindende målsætninger for drivhusgasreduktioner, der blot fungerer som vejledende mål, ikkefordrer investeringsvillighed. Dansk Energi mente derfor, at den danske regerings holdning burdevære, at man skal gå efter bindende mål i 2030. Dansk Energi tilføjede, at investorbilledet iøjeblikket pegede mest på kulkraftværker frem for investeringer i vindenergi, bl.a. pga. den lavekvotepris, og de manglende rammer på lang sigt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet ungarske formandskabs udkast til rådskonklusioner har været drøftet på møder imiljøarbejdsgruppen i foråret 2011, og der har været en første diskussion af det danskeformandskabs nye udkast til rådskonklusioner på møder i miljørådets arbejdsgruppe d. 27.1 og6.2 2012.Miljøarbejdsgruppens drøftelser har været præget af flere medlemslandes bekymring for, omen anerkendelse fra Rådet af de milepæle for 2030 og 2040, som fremgår af meddelelsen, vilkunne opfattes som nye, bindende reduktionsmål. Nogle lande ønsker, at milepælene skalvære genstand for løbende revision f.eks. i lyset af nye nationale analyser, eller i lyset afIPCC’s femte hovedrapport.En række lande har foranlediget af rådskonklusionerne nævnt, at det ifølge Kommissionensberegninger kan være omkostningseffektivt at reducere EUs nationale drivhusgasudledningmed 25 pct. i 2020. Det er bl.a. under forudsætning af, at EU indfrier målsætningen om at øgeenergieffektiviteten med 20 pct. i 2020. En række lande mener også at det samtidig børfremgå, at EU’s betingede tilbud om at øge drivhusgasreduktionsmålet til 30 pct. i 2020 ift.1990, som led i en ambitiøs international klimaaftale, fortsat er uændret.Kun tre lande har udtrykt klar opbakning til unilateral forøgelse af EU's reduktionsmål til 30pct. i 2020 ift. 1990. Enkelte lande har luftet muligheden for, at Kommissionen burdefremlægge forslag om et reduktionsmål for 2030. Et enkelt land har indtil videre givet udtrykfor et ønske om, at EU bør påtage sig et bindende mål for reduktion af drivhusgasudledningeni 2030 som overstiger 40 pct. ift. 1990.Et enkelt land har i januar 2012 indikeret, at det i lyset af den økonomiske krise kan blivenødvendigt at tage EU's eksisterende klima- og energipakke op til genovervejelse, da denformodes at bidrage til udflytning af industriproduktion til tredjelande med højere drivhusgas-udledninger til følge.En del lande har efterspurgt muligheden for, at Kommissionen overvejer, hvordanincitamentet i ETS ift. opnåelse af energibesparelser og investeringer i low-carbon teknologierpraktisk kan sikres.Mange lande har fortsat forbehold vedrørende anerkendelse af milepæle samt nævnelsen afprincipper for fordeling af den mulige ekstra reduktionsindsats, i tilfælde af at EU påtager sigøgede klimamål.

10. Regeringens generelle holdningRegeringen har for nylig fremlagt en ny energiplan, ”Vores Energi”, som lægger spor ud forat hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i 2050. Begrundelserne for at bliveuafhængig af fossile brændsler er fremtidig forsyningssikkerhed og klimaindsats. Strategienvil derudover medvirke til at fastholde og udvikle mulighederne for grøn vækst. Iregeringsgrundlaget har regeringen derudover fastsat et mål om en 40 pct. reduktion afDanmarks udledninger af drivhusgasser i 2020 set i forhold til 1990. I EU vil regeringenarbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi – ogsåefter 2020 – og at EU’s målsætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes op fra 20pct. til 30 pct.Konklusionerne bør, i videst muligt omfang, bidrage til en sammenhængende diskussion af,hvordan EU skal nå sine langsigtede klimamål. Regeringen vil arbejde for bindende mål forreduktion af EU's drivhusgasudledninger efter 2020. Regeringen vil konkret, som et førsteskridt, støtte ikke-bindende milepæle for drivhusgasreduktioner internt i EU på 25 pct. i 2020,40 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og 80 pct. i 2050.I forlængelse heraf støtter regeringen, at Kommissionen fremlægger konkretbeslutningsgrundlag, som gør det muligt, på et senere tidspunkt, at tage stilling til EU'sreduktionsindsats frem mod 2030. Regeringen finder det vigtigt, at der udarbejdes et solidtgrundlag for en sådan diskussion, herunder grundige analyser af de økonomiske omkostningerforbundet med et sådan tiltag. Regeringen finder, at principperne for en evt. fordeling afyderligere reduktionsindsatser mellem landene i givet fald bør afspejle en balance mellemprincipperne omkostningseffektivitet, forureneren betaler, retfærdighed og solidaritet, idet derbør gives tyngde til omkostningseffektivitet og forureneren betaler.I lyset af den økonomiske situation er det afgørende, at evt. tiltag vil ske på en måde, derunderstøtter konsolidering af de offentlige finanser og tager hensyn til virksomhederneskonkurrenceevne.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgUdkastet til rådskonklusioner fra sidste forår har været forelagt Folketingets Europa-udvalg (FEU)ved klima- og energiministeren forud for miljørådsmødet d. 21. juni 2011. Klima- ogEnergiministeriets grundnotat og samlenotat blev oversendt til FEU d. 15. april 2011 og d. 1. juni2011. Udvalget har desuden, forud for finansministerens mundtlige orientering i FEU d. 13. maj2011, fået oversendt samlenotat om ECOFIN rådskonklusioner, som bl.a. forholder sig tilfinansielle aspekter af Kommissionens ”Køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i2050”.

3. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordningom en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering afandre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveauKOM (2011)789Nyt notat1. ResuméResumé: Kommissionen har den 23. november 2011 fremsendt forslag til en ny forordningom enmekanisme for EU’s og medlemsstaternes overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner ogandre relevante oplysninger om klimaændringer. Forordningen erstatter og udbygger de gældenderapporteringskrav under rådsbeslutning om en overvågningsmekanisme fra 2004. Forordningenudbygger Danmarks og de øvrige EU-landes rapporteringsforpligtelse internt i EU gennem et nytkrav om, at man skal udarbejde og rapportere en lav-kulstof-udviklings-strategi, regler der tagerhøjde for nye rapporteringskrav under Klimakonventionen, nye regler der skal sikreoverensstemmelse med anden rapportering, nye regler der bidrager til at implementere EU’sKlima- og Energipakke - herunder introduktion af årlig rapporterings-, evaluerings- ogoverholdelsescyklus for drivhusgasudledninger uden for EU’s kvotedirektiv, udbyggede regler forovervågning af udledninger og optag i forbindelse med arealanvendelse, ændringer heri og skov(LULUCF), udbyggede regler for rapportering af CO2 fra skibstransport, nye regler forrapportering af non-CO2 effekter af lufttransport, udbyggede regler for rapportering af politikker,virkemidler og fremskrivninger, nye regler for rapportering af oplysninger vedr. klimafinansieringog teknologioverførsel, nye regler for rapportering af oplysninger om klimatilpasning samt nyeregler for rapportering af oplysninger om anvendelse af provenuet under ETS.Forordningen vilhave umiddelbar retsvirkning for Danmark, og vil i sig selv ikke kræve dansk lovgivning påområdet, ligesom det vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle og samfundsøkonomiskekonsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.Regeringen er generelt positivover for forslaget. Yderligere opklaring og/eller præcisering skønnes dog nødvendig på flerepunkter. Som generelt princip anlægger regeringen en restriktiv tilgang, hvor udbygning afreglerne som udgangspunkt kun bør ske i forlængelse af forpligtelser i FN og i EU (f.eks. iforbindelse med implementeringen af klima- og energipakken).

3. Formål og indholdKommissionens forordningsforslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser iFællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen skal ifølge Kommissionen tjene følgendeformål:-Forbedring af det eksisterende overvågnings- og rapporteringssystem, så det sikres, at denEuropæiske Union og medlemsstaterne overholder eksisterende og fremtidige forpligtelser iinternationale klimaaftaler – herunder rapporteringsforpligtelserne underKlimakonventionen, Kyoto-protokollen samt efterfølgende beslutningerne truffet i medførheraf med hensyn til drivhusgasopgørelser samt økonomisk bistand og teknologioverførseltil u-landeHjælpe den Europæiske Union og medlemsstaterne med at leve op til klimaforpligtelserneog med at implementere EU’s Klima- og Energipakke, ogUnderstøtte udviklingen af nye instrumenter til klimaindsatsen og klimatilpasning.

Ud over disse formål tager forslaget ifølge Kommissionen udgangspunkt i:--Den eksisterende overvågningsmekanisme (280/2004/EF) med tilhørende implementerings-bestemmelser (2005/166/EF);Seks års erfaringer med rapporteringer under disse regelsæt samt øvrige regelsæt under FN’sKlimakonvention samt behovet for en forstærket klimaindsats i forhold nye internationaleog nationale forpligtelser – herunder Europa 2020-strategien;At den Europæiske Unions udvikling og iværksættelse af klimatiltag vil blive mere effektivmed et solidt overvågnings-, evaluerings-, rapporterings- og verificeringssystem, ligesomdet bedre vil kunne demonstreres, at EU lever op til sine forpligtelser;At den Europæiske Union og medlemsstaterne ved COP15 i København påtog sig enforpligtelse til at øge klima-bistanden til ulandene både med hensyn til finansiering ogteknologi-overførsel, som ved COP16 bl.a. førte til beslutninger om øget rapportering omøkonomisk bistand, teknologioverførsel og hjælp til kapacitetsopbygning i ulandene.

Kapitel 3: Rapportering af historiske drivhusgasudledninger og -optag---Krav om koordinering af data rapporteret i andre sammenhænge (ETS, F-gas, EPRTR,energistatistik)Krav om at inkludere flere drivhusgasser - herunder NF3Bemyndigelse til Kommissionen til at lave ”delegations-akter” vedrørende:oændringer af listen over drivhusgasser,onye overvågningsregler for LULUCF i henhold til en ny international aftale eller enretsakt vedtaget under Klima- og Energipakkens non-ETS byrdefordeling (ESD),onye krav om rapportering af oplysninger om intentioner i forhold til salg/køb afoverskud/underskud af de såkaldte årlige udledningsrettigheder underbyrdefordelingsaftalen uden for kvote (AEA'er under ESD) senest 1 år efterikrafttrædelse samt efterfølgende årlig rapportering af transaktioner med AEA'er,onye overvågnings- og rapporteringsregler for søfartens CO2-udledninger,-Krav om årligt at fremsende et proxy-estimat den 31. juli for drivhusgasudledningerne i detforudgående kalenderår,

oEstimater af de forventede omkostninger af virkemidlerne og – hvor det er passende -også de realiserede omkostninger,oReferencer til evalueringer og relevante baggrundsrapporter,oOplysninger om iværksatte eller planlagte virkemidler, der implementerer relevantEU-lovgivning samt oplysninger om nationale overholdelses- oghåndhævelsesprocedurer,oOplysninger under Art. 6(1)(d) i ESD (”Oplysninger om planlagte supplerendenationale politikker og foranstaltninger, der har til formål at begrænsedrivhusgasemissioner ud over deres forpligtelser i henhold til denne beslutning, ogmed henblik på gennemførelse af en international klimaaftale, jf. artikel 8.”),oOplysninger om hvordan man lever op til supplementaritetskravet,-Krav om, at alle oplysninger skal gøres offentligt tilgængelige (omkostninger, effekter,implementering af EU-lovgivning, tekniske rapporter, model- og metode-beskrivelser,definitioner og underliggende antagelser)Krav om, at rapporteringen af drivhusgasfremskrivninger ændres fra hvert andet år til hvertår, og dette med rapporteringsfristen den 15. marts,Krav om, at fremskrivningernes resultat skal opgives i 5-års intervaller,Krav om, at fremskrivningerne skal omfatte:

oEt ”without measures”-scenarie, et ”with measures”-scenarie, og et ”with additionalmeasures”-scenarie,oSamlede fremskrivninger samt fordeling på ETS og non-ETS,oTydelig angivelse af, hvilke nationale, regionale og EU-virkemidler, der er inkluderetsamt tydelig angivelse af, hvilke virkemidler, der ikke er inkluderet og forklaring på,hvorfor de pågældende virkemidler ikke er inkluderet,oResultater af gennemførte følsomhedsanalyser,oAlle relevante referencer til evalueringer og tekniske baggrundsrapporter,-Bemyndigelse til at Kommissionen kan udarbejde et estimat til brug for EU’s samledefremskrivninger, hvis en medlemsstat ikke fremsender sin fuldstændige fremskrivning tilden 15. marts,Krav om, at alle oplysninger om fremskrivningerne skal gøres offentligt tilgængelige(tekniske rapporter, model- og metode-beskrivelser, definitioner og underliggendeantagelser),

Kapitel 6: Rapportering af andre klima-relevante oplysninger-Krav om, at den nye årlige rapportering pr. 15. marts også skal omfatte rapportering afiværksatte eller planlagte klimatilpasningstiltag, navnlig om nationale eller regionaletilpasningsstrategier og om tilpasningsforanstaltninger. Disse oplysninger skal omfatteafsatte midler til hvert politik-område/sektor, samt for hvert tilpasningstiltag: formål, type aftiltag, status for implementering samt kategorien af klimaforandringseffekt (såsomoversvømmelse, havstigning, ekstreme temperaturer, tørke, ekstremvejr),Krav om, at den nye årlige rapportering pr. 15. marts også skal omfatte rapporteringaf_oplysninger om finansiel støtte til ulande – herunder:oOplysning om støtten er ny og additionel samt i givet fald, hvordan dette er beregnet,oOplysning om, på hvilken måde støtten er givet (bilateralt, regionalt ellermultilateralt),oKvantitative oplysninger om pengestrømmene efter de såkaldte ”Rio-markører” støtterklimaindsats (mitigation) eller tilpasning (adaptation) samt metode-oplysninger iforbindelse hermed,oDetaljerede oplysninger om offentlig og privat bistand til klimatilpasning i særligtsårbare ulande,oDetaljerede oplysninger om offentlig og privat bistand til klimaindsats i ulande,

Kapitel 9: Vedrører samarbejdet i Unionen mellem medlemsstaterne og Kommissionen samt detEuropæiske Miljøagenturs rolle i den forbindelse.Kapitel 10: Indeholder bestemmelserne for delegation af bemyndigelse til Kommissionen til atfastsætte nærmere regler om rapportering og nationale systemer for drivhusgasopgørelser, politikkerog virkemidler samt fremskrivninger.Kapitel 11: Indeholder bestemmelser om en Klimakomité, opdatering af forordningen, annulleringaf gældende bestemmelser (280/2004/EF) og om ikrafttrædelse af forordningen.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 289 høres. Der foreligger endnu ikke en udtalelse,og det vides ikke, hvornår Europa-Parlamentet forventes at behandle sagen på sin samling.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at den tværnationale karakter af klimaændringer er et vigtigt element ivurderingen af, om en indsats på Unionens niveau er nødvendig. Hjemlige foranstaltninger aleneville ikke opnå overensstemmelse med internationalt aftalte forpligtelser og ville ikke væretilstrækkeligt til at opfylde målene i henhold til beslutningen om byrdefordeling. Hertil kommer, atKommissionen anfører, at det vil være mere effektivt at udvikle de krævederapporteringsinstrumenter på EU-plan, og at erfaring, især med rapportering omdrivhusgasemissioner til UNFCCC, har vist, at overvågningsmekanismen på afgørende vis harbidraget væsentligt til at lette og håndhæve rapportering af høj kvalitet. Det er Kommissionensvurdering, at de ekstra kontroller og analyser af medlemsstaternes data i henhold til Beslutning omovervågningsmekanismen har ført til bedre kvalitet i rapporteringen til UNFCCC, har aktivt biståetmedlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser, og har også i høj grad bidraget til at reducereantallet af ikke-overholdelses-sager under UNFCCC. Kommissionens mulighed for at indlede entraktatkrænkelsesprocedure har også været medvirkende til den øgede grad af overholdelse.Regeringen er enig med Kommissionen i, at forslaget opfylder kravet om overholdelse afnærhedsprincippet.6. Gældende dansk retForordningen vil have umiddelbar retsvirkning for Danmark, og vil i sig selv ikke kræve dansklovgivning på området. Det vil blive vurderet, om der til brug for data-indsamling mv. vil værebehov for danske lovinitiativer.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget.Afhængigt af den mere detaljerede udformning af rapporteringskravene, som Kommissionen medforslaget får delegeret bemyndigelse til at vedtage, skønnes det, at efterlevelse af kravene vil kunnemedføre øgede administrative omkostninger for staten i størrelsesordenen 1-4 mio. kr. årligt. Ensammenregning af Kommissionens maksimale omkostningsestimater for Danmark giver 1,5 mio.kr. i øget årlig udgift forbundet med de udvidede rapporteringsforpligtelser. De øgedeadministrative omkostninger afholdes inden for den allerede eksisterende ramme.Det forventes, at forslaget også vil kunne medføre øgede administrative omkostninger for EU.Imidlertid er det Kommissionens vurdering, at ændringerne vil kunne holdes inden for dennuværende flerårige økonomiske budgetramme.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.BeskyttelsesniveauetEn vedtagelse af forslaget skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.En vedtagelse af forslaget vil dog udbygge overvågning, rapportering og evaluering afklimaindsatsen i Danmark og de øvrige EU-lande. En troværdig og veldokumenteret klimaindsats iDanmark og de øvrige EU-lande vil i global sammenhæng kunne bidrage til, at også lande uden forEU vil forstærke deres indsats for at imødegå klimaforandringer, og derigennem påvirkebeskyttelsesniveauet positivt i Danmark.8. HøringForslaget har været sendt i bred høring, herunder hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi(tidl. DMU) under Aarhus Universitet og Skov og Landskab under Københavns Universitet, som erde to eksterne institutioner, der efter aftale står for rapporteringerne af drivhusgasopgørelserne tilEU under den gældende overvågningsmekanisme. Høringsfristen var fastsat til den 19. december2011.

øgede krav til hele opgørelsen, herunder også til opgørelsen af f-gasser, DCE har kun kommenteretpå elementer af rapporteringen, som udføres af DCE.Herunder følger DCEs specifikke kommentarer til enkelte paragraffer i forslaget til forordningen.Artikel 7, paragraf 1b: Den nye forordning lægger implicit op til at data rapporteret under NECdirektivet (2001/81/EC) skal være identiske med data rapporteret under den nye forordning. Hertilskal det bemærkes, at definitionen af luftfart er forskellig mellem NECD (2001/81/EC) i forhold tilUNFCCC samt den nuværende MMD. Under NECD (og CLRTAP) defineres national luftfart somal LTO, mens det under UNFCCC og MMD er defineret som al indenrigs både LTO og cruise.Derudover skal det bemærkes at Miljøstyrelsen i forbindelse med rapportering til NECD ikkemedregner NMVOC emissioner fra afgrøder. Disse forhold gør at emissionerne rapporteret underNECD og den nye MMR vil være forskellige.Artikel 7, paragraf 1f: Det er ikke i forslaget til forordning nærmere beskrevet omfanget af deindikatorer, der skal rapporteres. Under den eksisterende MMD har DCE stået for udarbejdelsen ograpporteringen af indikatorer. Såfremt der i gennemførselsbestemmelserne ændres væsentligt iomfanget og/eller naturen af de indikatorer, der skal rapporteres vil dette kunne medføre et øgetressourcebehov.Artikel 7, paragraf 1k: Der stilles krav om at der 15/1 skal rapporteres en sammenligning mellememissioner rapporteret under EU ETS og i den nationale opgørelse på detaljeret kildeniveau, ogratioen mellem ETS og non-ETS emissioner skal beregnes for hver kategori. Dette har ikke tidligereværet udført, og vil medføre et øget ressourcebehov.Artikel 7, paragraf 1l (ii): Der indføres krav om konsistenscheck mellem emissioner rapporteretunder PRTR (Regulation (EC) No 166/2006) og opgørelserne rapporteret 15/1 under MMR. Det erMiljøstyrelsen, der er ansvarlig for PRTR ordningen. DCE’s erfaringer med PRTR data er at derofte er fejl og uforklarlige værdier, hvilket reducerer værdien af en sådan sammenligning, da deryderligere ikke er aktivitetsdata inkluderet i PRTR rapporteringen er det meget svært at sporeeventuelle mistænkelige værdier. Det er ikke helt klart, om det kun er drivhusgasemissioner, derskal foretages en sammenligning for eller om det er alle stoffer rapporteret, dvs. også SO2, NOx,NMVOC og CO, hvis det sidste er tilfældet vil arbejdsbyrden stige væsentligt. Derudover er derogså et problem i forhold til timing, PRTR data for 2010 er endnu ikke tilgængelige viaMiljøstyrelsens hjemmeside, hvilket i praksis umuliggør en sammenligning af data i en rapporteringd. 15/1. For at en sådan sammenligning skal kunne udføres og eventuelle problemer løses skalPRTR data være fuldt offentliggjort senest d. 1/10. Baseret på DCE’s nuværende erfaring medPRTR data vil dette være en betydelig ekstra arbejdsopgave, hvilket vil medføre et øgetressourcebehov. Derudover er der også et vigtigt spørgsmål i forhold til timing, som bør afklaresmed Miljøstyrelsen.Artikel 8: Der indføres et nyt krav om rapportering af en foreløbig drivhusgasopgørelse. Det er ikkeklart ud fra forslaget, hvilket detaljeringsniveau disse data skal rapporteres på. Såfremt denhidtidige praksis med at det kun er den foreløbige energistatistik, der indarbejdes og alle andrekilder/optag antages konstant med året før, vil det ikke medføre øgede ressourcekrav.

Artikel 10: Det er ikke klart, hvad der menes i denne artikel. Hvis der stilles øgede krav i forhold tilden nuværende rapportering under UNFCCC, må det forventes, at det vil øge ressourcebehovet. Enegentlig vurdering må dog afvente en eventuel delegeret retsakt fra Kommissionen.Artikel 15: DCE har hidtil stået for den officielle fremskrivning af drivhusgasser (ex. skov og f-gasser) på en ad hoc basis for Energistyrelsen. Det nye formaliserede krav til årlig rapportering affremskrivning af drivhusgasemissioner vil betyde et øget behov for planlægning/ressourcer afhensyn til de mange deadlines i foråret. Det skal bemærkes, at der ikke tidligere har været foretagetfølsomhedsanalyser (som angivet i punkt d), og at dette afhængig af detaljeringsgraden kan være envæsentlig opgave.Artikel 20: Der lægges i forslaget til forordning op til, at der årligt skal foretages review afrapporteringen under MMR. Omfanget af dette review er ikke klart på baggrund af den fremlagtetekst. Hvis der sigtes mod et review i stil med review foretaget under UNFCCC vil dette kunnemedføre ekstra arbejds-opgaver. DCE vil gerne fremhæve, at for at undgå unødige byrder bør dettilstræbes at et EU review i videst muligt omfang baseres på det eksisterende FN review, ogmængden af dobbeltarbejde derfor minimeres.Dansk Fjernvarme havde følgende bemærkninger i forhold til forslaget: Da den danskefjernvarmesektor også består af et antal små og mindre varmeforsyninger er det vigtigt at sikre, atøget krav til rapportering ikke giver sig udslag i forøget administrative bryder for disse mindrevirksomheder. Med hensyn til kravet om en udviklingsstrategi med lav CO2-udledning anføres detat det bør sikres, at der ikke ensidigt fokuseres på lav CO2-udledning uden hensyntagen til detsamlede forbrug af primær energi, hvor Carbon Capture and Storage nævnes som et eksempel, dervil medføre et betydeligt forøget forbrug af primær energi. Øvrige miljø- og energipolitiskemålsætninger, f.eks. øget energieffektivitet i overensstemmelse medEnergieffektiviseringsdirektivets målsætninger og virkemidler bør også tilgodeses medinstrumenterne i en sådan strategi, anføres det i svaret. Med hensyn til LULUCF – emissioner fraskovbrug mv. anføres det, at der bør stilles krav til bæredygtighed af faste biobrændsler, for at sikreat anvendelse af faste biobrændsler ikke fører til langsigtet øgning af drivhusgasemissioner. I denforbindelse er det foreslået, at kontrollen af overholdelse af bæredygtighedskrav eventuelt kantænkes ind som uvildig 3. parts kontrol, som det f.eks. kendes fra PEFC og FSC, ligesom det eranført, at det er vigtig, at der inden for kort tid etableres generelt anerkendte, gennemskuelige ogadministrerbare krav til bæredygtighed, således at uklarhed herom ikke bliver en barriere foranvendelse af bæredygtigt produceret biomasse i blandt andet varmeforsyningen. Med hensyn tilETS finder Dansk Fjernvarme at kvotesystemet skaber gennemskuelighed og som system kan sikrehensigtsmæssig allokering af indsatsen for reduktion af klimagasser. Systemet er dog efter DanskFjernvarmes opfattelse endnu ikke tilstrækkeligt effektivt til at nå målene, formentlig grundet formange kvoter i systemet bredt set.Landbrug & Fødevarer har i sit høringssvar understreget behovet for, at forordningen tager defornødne hensyn til andre forpligtelser under UNFCCC og ligger i tråd med beslutningerneherunder, samt at der ikke pålægges ekstra byrder til afrapportering mv. i forhold til, hvad der erstrengt nødvendige. Landbrug & Fødevarer har endvidere anført, at man antager, at den viderebehandling af forslaget vil tage højde for udviklingen i UNFCCC-processen. Landbrug & Fødevareranbefaler derfor, at det bestræbes at opretholde et væsentligt element af fleksibilitet i forordningen,således at der også fremover er mulighed for tilpasning til beslutningerne herunder.

Bryggeriforeningen har i sit høringssvar anført, at det er overordentlig uoverskueligt, hvad derlægges op til, og af den korte beskrivelse i den ledsagende tekst synes der også at blive lagt op tilrigtig mange nye krav.WWF Verdensnaturfonden har i deres høringssvar anført, at de finder det positivt, at der lægges optil at styrke overvågnings- og rapporteringsmekanismerne ifm. drivhusgasemissioner, da det ervæsentligt, at de er så stærke, klare og gennemsigtige som muligt, så de kan fungere som effektiveværktøjer i bestræbelserne på at nedbringe udledningerne. WWF Verdensnaturfonden fremhæver toting: 1) I forbindelse med artikel 18 i kapitel 6 om anvendelsen af auktionsindtægterne mener de, atdet bør markeres, at øremærkningen af 50% af indtægterne er et minimum, samt at pengene skalanvendes til at støtte nye og/eller additionelle aktiviteter; 2) WWF Verdensnaturfonden støtter iprincippet kapitel 2, artikel 4 om low carbon developmentstrategies, men mener, at der også børfokuseres på konkrete politikker og tiltag – udover på begrebet “strategier“ – da disse er heltafgørende for, at strategierne fører til reelle reduktioner.Rammenotatet er blevet sendt i skriftlig høring i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalgd. 22. december 2011 med frist d. 9. januar 2012. Følgende høringssvar blev modtaget.Danmarks Rederiforening bemærker: En nøjagtig opgørelse af udledningen af klimagasser er ennødvendig forudsætning for klimaregulering. Danmarks Rederiforening udarbejder og offentliggør ioverensstemmelse med sit klimacharter en årlig opgørelse over størrelsen og brændstofforbruget forskibe, der ejes og opereres af danske rederier. Foreningen finder det er hensigtsmæssigt, hvisKommissionen, som der lægges op til i forslagets artikel 10, får mulighed for at etablere enmonitoreringsmekanisme, som kan understøtte en global klimaregulering, vedtaget i IMO.CO-industri bemærker: CO-industri har svært ved at udtale sig om den foreslåedeklimamonitoreringsforordning på det foreliggende grundlag, som ikke giver mulighed for at vurderede reelle positive og negative effekter af forslaget, eller for at holde disse op imod hinanden. Det ernaturligvis godt at overvåge emissioner af drivhusgas i EU og sikre gennemførelse af Kyoto-protokollen, men forslaget rejser flere spørgsmål om de reelle effekter af forslagene. Såledesfremhæver Kommissionen på den ene side, at de mange øgede og helt nye rapporteringskrav har etomfang der bidrager til at understøtte internationale klimaaftaler, hjælpe med til at implementereEU’s Klima- og Energipakke samt understøtte udviklingen af nye instrumenter til klimaindsatsen ogklimatilpasning. Samtidig vurderer Kommissionen på den anden side ikke, at forslagene vil fåøkonomiske eller administrative konsekvenser for stat og erhvervsliv, hvilket er svært at få til athænge sammen med den forventede effekt. En kvalificeret holdning fra CO-industri kræver ennøjere redegørelse og vurdering af afledte effekter for klima, grøn vækst, administrative ogøkonomiske byrder for stat og erhvervsliv, effekten for fair konkurrence mellem lande og sektorer,forslagenes gennemskuelighed for de virksomheder, som underlægges rapporteringskravene, samtmedlemslandenes eksisterende gennemførelsesgrad af de foreliggende rapporteringskrav. I detomfang, at dansk lovgivning i forvejen rummer de foreslåede skærpelser af rapporteringskravene,og derfor kun vil have betydning for lande med mildere national lovgivning eller lavereimplementeringsgrad af eksisterende EU-regler, vil der imidlertid blive talere om en gunstigerekonkurrencesituation for danske virksomheder, men dette fremgår ikke af Kommissionens forslag.Sagen blev forelagt Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg d. 15. februar 2012. Der varingen bemærkninger.

9. ForhandlingssituationenGennemgående er der endnu ikke detaljeret kendskab til andre landes holdninger til forslaget. Detmå dog forventes, at der fra flere landes side vil være en vis skepsis over forrapporteringsforpligtigelser, der adskiller sig væsentligt fra eksisterende forpligtelser og dermedpålægger landene nye byrder i forhold til rapportering.Det gælder både i forhold til rapportering af drivhusgasopgørelser, virkemidler og deres effekt samti forhold til rapporteringen af finansiel støtte til ulandene. Med hensyn til det sidste er deteksempelvis blevet fremført, at der allerede i dag rapporteres visse oplysninger til OECD DAC ogfrivilligt gennem EU til UNFCCC.Endvidere må det forventes, at en række lande vil være tilbageholdende i forhold til at rapportere,hvad der er ny og yderligere ("new and additional") støtte i medfør af forslagets Artikel 17 (a)(i), dader ikke er en entydig definition i EU. Derudover er der også betydelig uklarhed om definitionen af,hvad der kan tælles med som den private sektors bidrag til klimafinansiering, hvorfor det kanforventes, at en række lande vil søge afklaring heraf, for at sikre en fælles linje.For så vidt angår klimatilpasning, kan det anføres, at der i forbindelse med etableringen af det fælleseuropæiske clearing house for klimatilpasning, vil blive udarbejdet såkaldte National Pages, dergiver en beskrivelse af klimatilpasningstiltag i medlemsstaterne. Informationerne i National Pagesvil blive opdateret efter behov og dermed ikke én gang årligt. Idet ikke alle medlemsstater er nåetlige langt i forhold til klimatilpasning, vil der formodentligt være delte holdninger til enrapportering, der af nogle vil kunne betragtes som et benchmark.10. Regeringens generelle holdningDet er regeringens foreløbige generelle holdning, at forslaget bidrager til en styrket håndtering afEU og medlemsstaternes eksisterende, nye og fremtidige rapporteringsforpligtelser under bl.a.Klimakonventionen og Kyoto-protokollen. Regeringen finder, at forslaget vil hjælpe EU ogmedlemsstaterne med at opfylde reduktionsforpligtelser og gennemføre EUs Klima- ogEnergipakke. Endelig vil forslaget styrke udviklingen af EU's nye instrumenter til modvirkning afog tilpasning til klimaændringer. Regeringen er derfor generelt positiv over for forslaget. Yderligereopklaring og/eller præcisering skønnes dog nødvendig på flere punkter. Som generelt principanlægger regeringen en restriktiv tilgang, hvor udbygning af reglerne som udgangspunkt kun børske i forlængelse af forpligtelser i FN og i EU (f.eks. i forbindelse med implementeringen af klima-og energipakken).Eksempelvis kan forordningens præambel om skibsfart, læses som udtryk for, at overvågningen ograpporteringen har til formål at bidrage til at klarlægge behov og virkemidler i forhold til fremtidigregulering af international skibsfarts emissioner, selvom EU-Kommissionen forventes at fremsætteet reguleringsforslag om skibsfart, inden nærværende forordning træder i kraft. Fra dansk side er dergenerel forståelse for behovet for at indsamle viden mhp. at kvalificere kommende EU-regulering,

men grundet den forventede kadence for det egentlige reguleringsforslag for international skibsfart,lægger Danmark til grund, at den overvågning, som der lægges op til i nærværende forslag, aleneknytter sig til de krav, som eventuel anden fremtidig regulering måtte medføre. Af samme grundsynes der for indeværende ikke at være et tvingende behov for at lade international skibsfart omfatteaf forordningsforslaget. I det omfang skibsfart medtages bør EU-Kommissionen delegeresbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter (komitologi).Generelt ser man fra dansk side gerne, at rapporteringskravene strømlines mest muligt med andreoverlappende rapporterings- og evalueringskrav – bl.a. under Klimakonventionen og Kyoto-protokollen og øvrige FN-organisationer. Herunder bør også tilstræbes en rimelig balance mellemen øget transparens og åbenhed om medlemslandenes klimaindsatser og detaljeringsgraden irapporteringskrav ud over krav i medfør af Klimakonventionen og Kyoto-protokollen. Dette burdesikre en omkostningseffektiv rapportering og evaluering af de oplysninger, EU-kommissionen harbehov for til arbejdet med at sikre, at EU samlet kan leve op til sine klimaforpligtelser. Til dennebalance hører også en sikring af at virksomhederne ikke pålægges unødige nye rapporteringskrav.Det er der heller ikke umiddelbart lagt op til i Kommissionens forslag. Regeringen vil i forbindelsemed fastlæggelse af de mere detaljerede rapporteringskrav i gennemførelsesretsakter arbejde for, atdet sikres, at virksomhederne heller ikke derigennem pålægges unødige nye rapporteringskrav.Regeringen er positiv overfor forslaget om at Kommissionen udformer, og EU-landene udformer ogindsender, lav-kulstof-udviklings-strategier (såkaldtelow-carbon developmentstrategies)og sergerne, at indholdskravene hertil bliver mere ambitiøse. Det forventes, at en kommende danskklimaplan vil kunne udgøre et sådant medlemsstatsbidrag.Danmark arbejder for fuld transparens og størst mulig åbenhed i forhold til rapportering omkringklimafinansiering og opstartsfinansiering. Vedtagelse af artikel 17 vil bl.a. være en formalisering afen allerede eksisterende praksis ifm. EUs bidrag til opstartsfinansieringen i 2010-2012. EU-landenes rapportering af opstartsfinansiering har været præget af betydelig divergens iindrapportering, hvorfor en ensartning af EU-landenes rapportering er ønskværdig. Danmark kanderfor støtte art. 17, omkring rapportering af finansiel og teknologisk støtte til udviklingslande.Generelt vil rapporteringen af klimatilpasningstiltag med en årlig frekvens være hensigtsmæssigt,for at sikre, at der er overblik over klimatilpasningsindsatsen. Det bør sikres, at der er passendesammenhæng mellem de informationer medlemsstaterne skal rapportere og den viden, der tænkesforankret i det fælles europæiske clearing house for klimatilpasning.