Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 437
Offentligt
1123136_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 20. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 10. februar 2012
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Sofie
Carsten Nielsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Holger
K. Nielsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Finn Sørensen
(EL), Per Clausen (EL), Stine Brix (EL), Erling Bonnesen
(V), Lykke Friis (V), Henrik Høegh (V), Jakob Ellemann-
Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA)
Minister for forskning, innovation og videregående ud-
dannelser Morten Østergaard, økonomi- og indenrigsmi-
nister Margrethe Vestager, erhvervs- og vækstminister
Ole Sohn, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, so-
cial- og integrationsminister Karen Hækkerup, minister for
ligestilling og kirke og minister for nordisk samarbejde
Manu Sareen, handels- og investeringsminister Pia Olsen
Dyhr og klima-, energi- og bygningsminister Martin Lide-
gaard
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3147 (konkurrenceevne) den 20.-21. februar 2012
Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden blev dagsordenspunkterne 7-
10, som hører under Uddannelsesministeriets ressort, forelagt af uddannelses-
ministeren.
Dagsordenspunkterne 1-6 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort og
blev forelagt af erhvervsministeren under punkt 3 på Europaudvalgets dagsorden.
Uddannelsesministeren:
Der er fire sager på dagsordenen, og alle sager
forelægges til orientering.
Rumdelen:
7. Global Monitoring for the Environment and Security (GMES)
– Udveksling af synspunkter
KOM (2011) 0831
Rådsmøde 3147 – bilag 2 (samlenotat side 3)
Uddannelsesministeren:
I forhold til punkt 7 om GMES kan jeg oplyse, at
der ikke vil blive vedtaget rådskonklusioner på mødet.
Dette skyldes, at der ikke har kunnet opnås enighed om formuleringer om,
hvorvidt GMES skal placeres inden for eller uden for den flerårlige finansielle
ramme.
717
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Jeg kan oplyse, at det store flertal af medlemsstater, herunder de toneangi-
vende medlemsstater, ønsker GMES inden for den flerårige finansielle ram-
me, men da rådskonklusioner fordrer enstemmighed, har vi taget GMES af
dagsordenen som beslutningspunkt.
Derfor vil vi i Rådet nøjes med at udveksle synspunkter vedrørende GMES.
718
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
1123136_0003.png
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Forskningsdelen:
8. Horisont 2020:
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation
(2014-2020)
Orienterende debat
KOM (2011) 0809
b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse
af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation
(2014-2020)
Orienterende debat
KOM (2011) 0811
c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
reglerne for formidling og deltagelse i ”Horisont 2020 –
rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)”
Orienterende debat
KOM (2011) 0810
Rådsmøde 3147 – bilag 2 (samlenotat side 6)
KOM (2011) 0809 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 16/1-12)
KOM (2011) 0810 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 13/1-12)
KOM (2011) 0811 – bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 13/1-12)
KOM (2011) 0811 – bilag 1 (henvendelse af 7/12-11 fra
Teknologirådet vedr. 8. rammeprogram, Horizon 2020)
EUU alm. del (10) – bilag 238 (udkast til dansk positionspapir
vedr. EU’s rammeprogram)
EUU alm. del (09) – bilag 175 (inspirationskatalog om
videreudvikling af EU's rammeprogram og notat med forslag til
danske prioriteter)
EUU alm. del (10) - svar på spørgsmål 137 (om udformningen af
8. rammeprogram)
Rådsmøde 3133 – bilag 5 (redegørelse vedr. rådsmøde
konkurrenceevne 5-6/12-11)
Udvalgsmødereferat:
Senest behandlet i EUU 30/11-12, referat foreligger endnu ikke
d) Forslag til Rådets forordning om forsknings- og
uddannelsesprogrammet for Det Europæiske
Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementerer
Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation
Orienterende debat
719
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
KOM (2011) 0812
Rådsmøde 3147 – bilag 2 (samlenotat side 28)
KOM (2011) 0812 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 16/1-12)
ITER:
KOM (2011) 0072 – bilag 1 (grundnotat af 13/4-11)
KOM (2011) 0072 – svar på spørgsmål 1
KOM (2011) 0072 – svar på spørgsmål 2
KOM (2011) 0072 – svar på spørgsmål 3
KOM (2011) 0072 – svar på spørgsmål 4
KOM (2011) 0072 – svar på spørgsmål 5
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 3113 – bilag 4 (redegørelse vedr. rådsmøde
konkurrenceevne 29-30/9-11)
EUU alm. del (11) – bilag 8 (beslutningsreferat fra møde i
Statsministeriet 19/9-11 pga. valget)
EUU alm. del (10) – bilag 504 (side 1330 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 19/5-11)
Uddannelsesministeren:
Jeg vil fokusere på dagsordenens punkt 8, nemlig
Kommissionens forslag til et nyt rammeprogram for forskning og innovation –
det der kaldes Horisont 2020.
Kommissionen præsenterede forslaget på sidste Konkurrenceevnerådsmøde
den 6. december 2011, og diskussionen heraf er nu påbegyndt under ledelse
af det danske EU-formandskab.
Det er regeringens ambition at drive forhandlingerne om Horisont 2020 så
langt som overhovedet muligt.
Konkret vil vi arbejde for opnåelse af en såkaldt delvis general indstilling om
forordningen, hvilket vil fastlægge programmets overordnede struktur og ind-
hold.
Forslaget var genstand for grundig drøftelse på det uformelle rådsmøde i Kø-
benhavn den 2. februar.
Forud for det uformelle rådsmøde havde jeg dagen før inviteret mine europæ-
iske kollegaer til en ministerkonference for at drøfte forslaget med de centrale
interessenter og med Europa-Parlamentet.
Der var en meget nyttig debat om forslagets tre søjler med repræsentanter fra
både forskningsverdenen og industrien. Debatten viste, at der generelt er god
opbakning til forslaget, som rammer en god balance i forhold til fokus på løs-
ning af de store samfundsmæssige udfordringer, innovation og samtidig en
stærk fokusering på grundforskning.
På linje med regeringens holdning er der støtte til et stærkt europæisk forsk-
ningsråd – det, der kaldes ERC – en stærk kobling mellem forskning og inno-
vation samt fokus på løsning af samfundsmæssige udfordringer.
Diskussionen blev efterfulgt af det uformelle rådsmøde, hvor jeg lagde op til
en nærmere drøftelse af sammenhængen mellem Horisont 2020 og andre
720
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
EU-programmer, spørgsmålet om forenkling af procedurer samt forslagets
styrkede fokus på at skabe sammenhæng mellem forskning og innovation.
Som bekendt har Kommissionen i foråret 2011 gennemført en grundig konsul-
tationsproces med alle væsentlige europæiske stakeholders. Det er min vur-
dering, at Kommissionen på denne baggrund har ramt rigtigt med forslaget til
Horisont 2020.
Det er mit indtryk fra diskussionerne de to dage, at der generelt er tilfredshed
med Kommissionens forslag til rammeprogram.
Men der er selvfølgelig en række elementer, som der skal arbejdes med.
Det gælder spørgsmålet om forenkling. Og det gælder spørgsmålet om en
styrket kobling mellem strukturfondene og Horisont 2020 med henblik på at
styrke kapacitetsopbygning inden for forskning i de mindre udviklede dele af
EU.
Det ændrer dog ikke ved, at der tegner sig en generel enighed i forhold til, at
Horisont 2020 bidrager til at styrke vækst og jobskabelse i Europa ved at
fremme den excellente forskning.
Samtidig skal programmet skabe en stærk kobling mellem forskning og inno-
vation for at sikre, at resultaterne af forskningen kommer ud på markedet.
Fokus skal være på løsning af de store samfundsmæssige udfordringer, som
Europa er fælles om såsom klima, energi og sund aldring.
Med andre ord skal Horisont 2020 sikre bedre løsninger for borgerne og sam-
tidig vækst til vores virksomheder og dermed også skabelse af nye arbejds-
pladser.
På Konkurrenceevnerådsmødet den 21. februar vil der igen blive lejlighed til
en diskussion af forslaget.
Udgangspunktet herfor vil der være nogle forberedende øvelser i den relevan-
te arbejdsgruppe i Bruxelles. Dette skal sikre, at diskussionerne bliver rele-
vante, fokuserede og ”to the point”.
Jeg lægger stor vægt på, at der er sammenhæng mellem de overordnede
politiske drøftelser og fremgangen i de konkrete forhandlinger.
Regeringen vil især arbejde for at sikre:
1. At vi i fællesskab i Europa er i stand til at tackle de store samfundsmæs-
sige udfordringer.
2. At der kommer en stærkere bro mellem forskningsresultater og innovati-
onsaktiviteter.
3. At excellence fastholdes som det centrale bærende element for forsk-
ningsfinansiering.
4. At rammeprogrammet bliver forenklet, sådan at ansøgerne bruger tid på
forskning og innovation og ikke på administration.
Jeg planlægger desuden at afholde et uformelt policy seminar i samarbejde
med ITRE-udvalget i Europa-Parlamentet i slutningen af april.
Formålet med dette seminar er at styrke og udvikle dialogen med Parlamentet
så tidligt som muligt i forhold til den formelle lovgivningsproces.
Et sådant seminar kan få stor betydning for hastigheden i de formelle forhand-
linger længere fremme i processen.
721
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Der er således tale om en god investering. Det er et initiativ, som blev vel
modtaget i Parlamentet.
Den sidste drøftelse af Horisont 2020 under det danske EU-formandskab vil
finde sted på Konkurrenceevnerådsmødet den 30.-31. maj 2012, som forhå-
bentlig fører til en delvis generel indstilling som slutresultat.
Sofie Carsten Nielsen
var glad for det ambitiøse udspil, Kommissionen var
kommet med. Hun spurgte, hvordan man konkret vil sikre tværfagligheden, idet
hun nævnte, at hun især var optaget af, at der blev plads til den humanistiske og
samfundsvidenskabelige forskning.
Lykke Friis
kvitterede for gennemgangen og den indsats, der er gjort med hen-
syn til forskningsprogrammet. Hun henviste til, at det var i Europa, man havde
opfundet universiteterne, men nu trænger andre regioner – bl.a. Kina – sig frem,
så vi er virkelig nødt til at tage os sammen. Selv om der bruges mange penge på
forskning, halter Europa stadig væk bagefter. Hun opfordrede til, at man kæmper
for, at pengene bevares, og at man bevarer den fremragende grundforskning, idet
hun advarede imod, at det udvikler sig til et juletræ, hvor alle lande vil hænge nog-
le hjerter på træet. Det kniber især for de sydlige og østlige lande, men er der ikke
en mulighed for, at de kan få penge til forskning fra strukturfondsmidlerne?
Merete Riisager
henviste til den drøftelse, Europaudvalget i forbindelse med en
teknisk gennemgang havde haft med finansministeren om resultatmålinger i for-
hold til vækstinitiativer, og spurgte, hvordan det står til med resultatmålinger på
forskningsområdet.
Uddannelsesministeren
sagde til Sofie Carsten Nielsen, at det forhold, at man
er gået væk fra at lægge midlerne i disciplinære kasser og i stedet for kigger på
samfundsmæssige udfordringer, burde give grundlag for en lang større grad af
tværdisciplinær indsats og samarbejde på tværs. Bekymringen for, at humaniora
og samfundsfag skal blive efterladt på perronen, deles af forskere også på det
naturvidenskabelige område og af politikerne. Det vil blive en del af diskussionen
på det kommende rådsmøde. I den forbindelse er det et problem, at de tidsskrif-
ter, forskerne publicerer i, er meget monodisciplinære.
I relation til Lykke Friis' spørgsmål om strukturfondsmidler nævnte uddannelses-
ministeren, at han havde inviteret regionalkommissær Hahn til at deltage på kon-
ferencen, og det var hans indtryk, at der var gode muligheder for at bruge struk-
turfondsmidler på implementeringssiden. Kommissæren havde en manual på 140
sider, så der er måske mulighed for forenkling.
NOT
Med hensyn til de spørgsmål, Lykke Friis og Merete Riisager stiller om, hvorvidt
der er ressourcer nok, og om man får nok ud af de ressourcer, vi anvender, gjor-
de uddannelsesministeren opmærksom på, at Kommissionen har lagt op til en
markant forøgelse af midlerne. Det drejer sig om at få en bedre prioritering og at
udnytte synergier. Forskningsministeren tilbød at sende de evalueringer, der er
lavet af resultatmålinger, til udvalget. Han kunne høre, at udvalget var interesseret
i, at vi lod være med at spilde forskernes tid med administration, og at man sikrer
sammenhæng mellem EU's forskningsbudgetter og de nationale forskningsbud-
722
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
getter, som er større. I den forbindelse nævnte han, at en af de amerikanske tale-
re på konferencen havde betegnet EU's forskningsprogram som det mest sam-
menhængende og helstøbte program fra grundforskning til innovation og egentlig
kommercialisering af forskningsresultater. Pengene skal gå til de mest kvalifice-
rede projekter, og det er kvaliteten, det kommer an på.
723
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
9. European Institute of Innovation and Technology (EIT):
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af det
Europæiske Institut for Innovation og Teknologi
Præsentation ved Kommissionen
KOM (2011) 0817
Rådsmøde 3147 – bilag 2 (samlenotat side 33)
KOM (2011) 0817 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 16/1-12)
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den
strategiske innovationsdagsorden for EIT: EIT’s bidrag til et mere
innovativt Europa
Præsentation ved Kommissionen
KOM (2011) 0822
Rådsmøde 3147 – bilag 2 (samlenotat side 33)
KOM (2011) 0822 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 13/1-12)
Uddannelsesministeren
henviste til det udsendte samlenotat.
10. Europa 2020 Strategien:
a) Opfølgning på Det Europæiske Råd i februar 2011
Fremskridtsrapport
Rådsmøde 3147 – bilag 2 (samlenotat side 38)
Det Europæiske Råd 04/02-11 – bilag 6 (formandskabets
konklusioner fra mødet i DER 4/2-11)
b) Årlig vækstundersøgelse
Orienterende debat
KOM (2011) 0815
Rådsmøde 3147 – bilag 2 (samlenotat side 40)
Uddannelsesministeren
henviste til det udsendte samlenotat.
724
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3148 (økonomi og finans) den 21. februar 2012
Dagsordenspunkt 1 henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 2 og 3 hører under Skatteministeriets og Økonomi- og Inden-
rigsministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 4, 5 og 6 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets res-
sort.
Dagsordenspunkt 7, 8, 9 og 10 hører under Finansministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 11 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.
Alle punkterne blev forelagt af økonomiministeren.
Økonomiministeren:
Dagsordenspunkt 7 om Revisionsrettens årsberetning om
gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2010 forelægges til forhandlings-
oplæg. Resten af sagerne på dagsordenen forelægges til orientering.
Jeg har ingen kommentarer til punkt 8 om budgetguidelines for 2013, punkt 9 om
klimafinansiering – opfølgning på Durbankonferencen – og punkt 10 vedrørende
road map for økonomiske aspekter af ressourceeffektivitet.
Jeg henviser til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.
1. Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket eurosamarbejde
– Generel indstilling
KOM (2011) 0818, KOM (2011) 0819 og KOM (2011) 0821
Rådsmøde 3148 – bilag 1 (samlenotat side 2)
EU-note (11) – E 15 (notat om grønbog om euroobligationer)
Udvalgsmødereferat:
Senest behandlet i EUU 25/11-11, referat foreligger endnu ikke)
Økonomiministeren:
Dette dagsordenspunkt drejer sig om de to forslag, som
følges ad, og som Kommissionen offentliggjorde den 23. november sidste år, den
såkaldte two-pack. Det er to forslag, som handler om budgetopfølgning og styrket
overvågning af eurolande, som er i finansieringsvanskeligheder, eller som har
låneprogrammer. Det er to forslag, som løber ind i det spor, der handler om orden
på finanspolitikken, styr på hvad man gør, et bedre samspil mellem eurolandene.
Forslagene vedrører kun eurolandene. Det vil sige, at vi er ikke er omfattet af
dem, og vi har heller ikke stemmeret i sagen.
Vi drøftede også de to forordninger på forrige Økofin for at give nogle politiske
retningslinjer vedrørende de spørgsmål, som var udestående, sådan at man i det
tekniske arbejde vidste, hvilken retning arbejdet skal gå i. Efterfølgende har man
udarbejdet reviderede udkast til de to retsakter. Diskussionen i øjeblikket drejer
sig bl.a. om, hvor tæt de to retsakter skal være på finanspagten, og hvordan man
får dem indarbejdet, sådan at vi ikke får en masse regulering, som ikke kommer til
at følges ordentligt ad. En af de ting, som er vigtig, er, at man får en fælles tidslin-
725
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
je, så man kan få det overblik, der er meningen med forordningen. Pointen med
det er, at på den fælles tidslinje indleverer eurolandene en budgetplan med mål
for de vigtigste indtægts- og udgiftsposter i de kommende år. Så kan Kommissio-
nen og de øvrige eurolande forholde sig til det. Det tredje er at overvåge de euro-
lande, som er i en proces med uforholdsmæssigt store underskud, fordi man er
kommet i uføre, sådan at man mere løbende rapporterer: "Hvordan går det egent-
lig med at gennemføre de ting, vi har fået henstillinger om, og de ting, vi har fået
pålæg om?"
Det andet forslag lægger op til styrket overvågning, hvis man virkelig har finansie-
ringsproblemer, herunder hvis man har låneprogrammer. Hvorvidt et land er i al-
vorlige vanskeligheder, vurderes af Kommissionen med udgangspunkt i blandt
andet landets lånebetingelser, tilbagebetalingsprofil på udestående lån og så den
gældsbyrde, man har. Det er en helhedsvurdering af: "Hvordan ser det egentlig
ud, hvad er det for et finansieringsproblem, man har som land?" Lande, som har
de problemer, underlægges en styrket overvågning. Den overvågning skal de
selv bidrage til, fordi de regelmæssigt skal fremsende detaljerede redegørelser,
som giver data for den finansielle sektor, stresstest og følsomhedstest for den
finansielle sektor. Altså er man på rette spor, eller vakler huset endnu mere? Det
er selvfølgelig vigtigt at vide: Hvad er modstandsdygtigheden? Grunden til, at
man laver det, er, at man gerne vil sørge for, at tingene bliver løst, mens de er
løsbare med almindelige redskaber – i stedet for at det løber folk af hænde.
En tidligere formulering om, at Rådet skal kunne anmode et land om at søge et
lån, er ændret til et forslag om, at Rådet skal kunne anmode landet om at forbe-
rede et makroøkonomisk tilpasningsprogram, som sigter på at reetablere sunde
og holdbare økonomiske og finansielle betingelser, således at landets evne til at
finansiere sig selv kan blive genetableret. Om der så kan indgå lån i det, er så en
andenfase diskussion. Måske virker det også bedre, fordi man på den måde får
landet til at forholde sig som en helhed til, hvad det er for en situation, det er bragt
i. Det handler ikke kun om at få lån eller ikke få lån.
De nye udkast til forordninger bliver selvfølgelig også belyst af finanspagten. En
af diskussionerne i øjeblikket er, hvor tæt de to ting skal være på hinanden. Det
ene er jo en mellemstatslig aftale. Det andet er helt almindeligt lovgivningsarbej-
de, som Økofin forholder sig til. Derfor er der selvfølgelig nogle principielle diskus-
sioner om, hvor tæt de skal være på hinanden.
Det er det danske formandskab, der sidder for bordenden ved forhandlingerne af
de to forordningsforslag både på teknisk og politisk niveau. Der er en klar for-
mandskabsopgave, selv om vi ikke har stemmeret i forhold til forslagene og heller
ikke vil blive omfattet af dem. Alligevel håndterer vi dem, fordi det er en del af for-
mandskabsopgaven.
Det er muligt, at eurolandene vil nå til enighed om de to retsakter på det kom-
mende Økofin. Dette vil give mandat til at forhandle dem med Europa-Parla-
mentet, altså efter den helt sædvanlige procedure.
726
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Selv om Danmark ikke vil blive omfattet af forslagene, støtter regeringen i princip-
pet forslagene, for jo mere man får styr på den samlede europæiske operation, jo
bedre er det set med danske øjne.
Pia Adelsteen
undrede sig lidt over, at man skulle gennemføre endnu en over-
vågning og kontrolforanstaltning, idet IMF allerede har en overvågningsmekanis-
me.
Hun var godt klar over, at bestemmelserne kun vedrører eurolandene, men hun
ville gerne have bekræftet, at de tilpassede programmer vedrørende makroøko-
nomiske ubalancer drejer sig om lønninger, tilbagetrækningsalder osv.
Jakob Ellemann-Jensen
opfordrede til, at man var opmærksom på sammen-
hængen mellem two-packen og finanspagten, så man ikke kørte i to spor, som
gik i hver sin retning.
Økonomiministeren
pegede i svaret til Pia Adelsteen på, at IMF ikke er en EU-
institution, og den har sin egen overvågning. Nu kommer der også hjælp fra EU's
krisemekanisme, og man har jo erfaring for, at jo flere donorer, der kommer, jo
mere overvågning bliver der. Men det er vigtigt, at man prøver at genbruge resul-
taterne af overvågningerne.
Makroøkonomiske ubalancer er en slags varslingssystem, som supplerer den
overvågning, der i øjeblikket foregår. Der indgår mange ting i de makroøkonomi-
ske ubalancer, og økonomiministeren opregnede disse faktorer.
Økonomiministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at two-packen læner sig op
ad finanspagten, men har sit eget forløb. I forbindelse med two-packen anvendes
den almindelige beslutningsproces, uanset om det drejer sig om eurolande eller
ikke-eurolande.
727
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Udg.
2. (Evt.) Rentebeskatningsdirektivet
– Orienterende debat
KOM (2008) 0727
Rådsmøde 3148 – bilag 1 (samlenotat side 6)
KOM (2008) 0727 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 25/2-09)
KOM (2008) 0727 – bilag 2 (grundnotat af 11/12-08)
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 3105 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
økofin 12/7-11)
EUU alm. del (10) – bilag 503 (side 1234, behandlet i EUU 13/5-
11)
Forslaget var udgået.
728
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
3. (Evt.) Forhandlingsmandat vedr. rentebeskatningsdirektivet og
antisvigaftaler med europæiske tredjelande
– Vedtagelse
Rådsmøde 3148 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Økonomiministeren:
Vi har vendt sagen før. Den bygger på en meget banal
målsætning om, at det er endnu bedre, at folk betaler de skatter, de skal, end at
indføre nye skatter. Det er i hvert fald en god start på at få indtægter til statskas-
sen. Det er et kendt direktiv, som nu er under revision. Målet med direktiver er at
sikre beskatning af renter på opsparing, som en person i et EU-land har i en bank
i et andet EU-land. Sådan at man kan placere sine penge, hvor man vil, men man
bør betale den skat, man nu engang skal betale. Det er ikke højtflyvende, men
ikke desto mindre sundt.
Hovedreglen er, at det nu engang er nemmest at sikre, at folk betaler skat, hvis
man automatisk udveksler oplysninger om, hvad der er at beskatte. Det er dér, vi
gerne vil hen.
Østrig og Luxembourg har dog en undtagelse. De to lande opkræver kildeskat og
skal først gå over til at udveksle oplysninger automatisk, når Schweiz og andre
tredjelande gør det på anmodning. Der er altså lavet en mekanisme i det nuvæ-
rende rentebeskatningsdirektiv, som går på, at hvis vi kan forhandle med Schweiz
og de andre tredjelande om, at de giver informationerne på anmodning, så skal
Østrig og Luxembourg begynde at gøre det automatisk. Det er en mekanisme,
som var en del af det kompromis, der blev lavet, da det nuværende rentebeskat-
ningsdirektiv kom på plads.
Kommissionen har foreslået nogle tekniske ændringer af direktivet, som skal luk-
ke nogle af de muligheder, man har fundet ud af at der er for at omgå direktivet.
Dermed kommer man tættere på at sikre en effektiv beskatning.
Økofin har i flere år forsøgt at få vedtaget rådskonklusioner, som giver Kommissi-
onen mandat til at gå i gang med forhandlinger med de fem tredjelande, det dre-
jer sig om. Det er Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino. For
at få tilsvarende ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.
Der er stort set enighed blandt EU-landene om selve de tekniske ændringer af
EU-direktivet. Så langt så godt.
Luxembourg og Østrig blokerer i øjeblikket, fordi de kæder de tekniske ændringer
af EU-direktivet sammen med rentebeskatningsaftalerne med de fem tredjelande,
så ændringerne af EU-direktivet først kan træde i kraft, når EU og de fem tredje-
lande er blevet enige om tilsvarende ændringer og disse også træder i kraft.
Herudover vil Luxembourg og Østrig kun acceptere en vedtagelse af de tekniske
ændringer af rentebeskatningsdirektivet, hvis de samtidig får ændret det politiske
kompromis om deres overgangsordning. Det betyder, at de to lande først vil skifte
til direktivets hovedregel om automatisk udveksling af renteoplysninger, når
Schweiz og de andre tredjelande også accepterer automatisk informationsud-
veksling i stedet for blot på anmodning.
729
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Det store flertal af andre EU-lande – herunder de store lande – vil ikke acceptere
Luxembourg og Østrigs synspunkter, for så går man jo tilbage i forhold til det
kompromis, vi har, og det, der var enighed om dengang. Det betyder, at der er et
problem med at få et mandat til Kommissionen, hvis dette mandat ikke eksplicit
udelukker forhandlinger med tredjelandene om informationsudveksling, fordi en
aftale om informationsudveksling medfører, at overgangsordningen skal ophøre.
Det er det samme som at sige: "I må tale om alle disse ting, men I må ikke tale
om lige præcis det her." Det er tit en tricky ting, når først der er kaffe i koppen, at
sige, at der altså er noget, man ikke må tale om. Især hvis det er det, der ligger
alle mennesker på sinde. Det er derfor, det er en tricky sag, og det er derfor, det
har taget år at komme dertil, hvor vi er nu. Vi vil gøre endnu et forsøg, for vi tror
faktisk, det vil være rigtigt positivt at komme længere med sagen.
Der blev lavet et kompromis, og andre lande vil selvfølgelig ikke acceptere, at
Luxembourg og Østrig vil ændre på det kompromis, fordi der skal laves nogle
ting, som vil være rigtigt hensigtsmæssige for at få lukket nogle skattehuller.
Sagt meget lige ud: Situationen er relativt låst i øjeblikket, men vi forsøger at
skubbe på for at se, om vi ikke kan komme længere. Om ikke andet vil det være
en stor fordel at få de tekniske ting på plads. Det er jo træls at sidde med et direk-
tiv, hvor man kan se, der er omgåelsesmuligheder, som kan løses. Alle er sådan
set enige om, at det vil være en god løsning. Men fordi der er dette andet spor,
som handler om informationsudveksling, så bliver det blokeret.
Pia Adelsteen
bad økonomiministeren uddybe høringssvaret, hvori man peger
på, at rentebegrebet udvides.
Jakob Ellemann-Jensen
gjorde opmærksom på den bekymring, Advokatsam-
fundet har udtrykt for, at vi får to forskellige definitioner af rentebegrebet.
Økonomiministeren
svarede, at når man vil anvende et udvidet rentebegreb, er
det for at lukke et hul, som består i, at man i visse tilfælde kan undgå beskatning,
hvis man kalder afkastet noget andet end rente. Det er i høj grad et spørgsmål
om oversættelse.
Pia Adelsteen
henviste igen til, at Advokatsamfundet mener, det kan skabe en
uhensigtsmæssig retsusikkerhed, hvis vi får to rentebegreber.
Økonomiministeren
var opmærksom på høringssvaret, idet hun ikke havde inte-
resse i at skabe retsusikkerhed, fordi vi vil lukke et hul. Men vi vil gerne udvide
rentebegrebet, som man ikke kan undgå beskatning ved at kalde afkastet af de
penge, man har stående, noget andet.
730
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
4. (Evt.) Europæisk semester: Proceduren om makroøkonomiske
ubalancer – scoreboardrapport
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3148 – bilag 1 (samlenotat side 11)
Økonomiministeren:
Dagsordenens punkt 4 handler om det europæiske seme-
ster. Altså den proces, vi kører i det første halvår 2012. Det handler om makro-
økonomisk ubalance og scorebordrapporten. Det er ikke EU-sprog, men mana-
gementsprog. I hvert fald handler det om et system, hvor man får en advarsel om,
hvorvidt økonomierne er ved at blive ustabile. Sker der et eller andet, kan man se
på de forskellige nøgletal, at: "Hov for Søren, nu begynder de røde lamper at lyse.
Noget må der ske."
Det er første gang, man ser på disse makroøkonomiske ubalancer, dette sæt at
nøgletal. Vi har talt om det før i denne kreds. Det første, Kommissionen skal ifølge
denne nye procedure, er at fremlægge, hvordan det så egentlig ser ud. Kommis-
sionens rapport skal på grundlag af udviklingen af en række indikatorer kaste lys
på de lande, hvor der er noget, vi bliver nødt til at gå dybere ind i. Der er noget
her, der tyder på, at der er nogle ubalancer, som kan udvikle sig til noget, som er
uhåndterbart.
Der kan ikke træffes egentlige, håndfaste konklusioner på baggrund af den første
rapport om makroøkonomiske ubalancer. Men man kan gå i dybden og se på:
"Ok, hvis man går et spadestik dybere, hvad er der så i det?" Hvad han man gjort,
og hvad har man ikke gjort? Hvad er det tegn på? Der er tale om en helhedsvur-
dering. Det er ikke sådan, at hvis der blinker tre røde lamper, gør man A, og hvis
der blinker fire, så gør man A plus B. Der er tale om en helhedsvurdering. Og
man går i dybden med at se på, hvad der egentlig er på spil.
Som det er nu, mens vi taler, har Kommissionen ikke fremlagt sin rapport. Hvis
rapporten bliver fremlagt inden Økofin, forventer vi, at Kommissionen præsenterer
rapporten, og at vi i Rådet har en diskussion som input til Kommissionens videre
arbejde. Hvis Kommissionen ikke har fremlagt sin rapport, kan vi i sagens natur
ikke drøfte den. I så fald vil vi drøfte den på et følgende møde.
Fra regeringens side synes vi, det er en god idé at lave dette arbejde med at finde
ubalancerne. Vi synes også, det er en god idé at drøfte ubalancerne, hvis det
viser sig, at der er nogen. Det kan give rigtig god mening.
Pia Adelsteen
undrede sig over, at selv om rapporten ikke foreligger endnu, skri-
ver man i samlenotatet: "Regeringen ventes at kunne støtte den enighed, der
måtte kunne opnås i Rådet ..."
Merete Riisager
spurgte, hvordan regeringen ville implementere rapporten om
scoreboardet, når den foreligger.
Økonomiministeren
var enig i, at det ikke er godt at konkludere på en rapport,
som man ikke har set, men bemærkningen sigter på forarbejdet, nemlig Kommis-
sionens årlige vækstundersøgelse, som kom allerede i 2011.
731
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
I svaret til Merete Riisager sagde økonomiministeren, at hun håbede, Kommissi-
onen ville komme frem til det samme, som vi var kommet frem til. Vi diskuterer
bl.a. konkurrenceevne og undersøger, hvorfor vi står dårligere end Tyskland og
Sverige. Nøgletallene er relevante også i en dansk sammenhæng.
Merete Riisager
henviste, i anledning af økonomiministerens udtalelse om, at
hun håbede, man fandt frem til det samme, som vi har fundet frem til, til at en af
deltagerne i gårsdagens høring om finanspagten havde rejst det spørgsmål, hvad
man gør, hvis der er en diskrepans mellem det, som Kommissionen kommer frem
til, og det, som de nationale politikere kommer frem til. Det problem er ikke løst.
Hvad kan man som vælger gøre, hvis man står over for en udemokratisk sty-
ringsmekanisme, som Danmark vil indskrive sig i, på trods af at vi ikke er et euro-
land?
Økonomiministeren
pegede på, at vi får råd rigtigt mange steder fra, f.eks. Det
Økonomiske Råd, vi selv har nedsat, og fra OECD, men det er det danske Folke-
ting, der skal forholde sig til rådene, og somme tider følger vi dem ikke, som det
f.eks. er sket i forbindelse med rådene om at vi skal hæve boligskatterne.
Økonomiministeren svarede Merete Riisager, at vælgerne jo altid kan vælge nog-
le andre politikere.
732
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
5. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 3148 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Det Europæiske Råd 01-02/03-12 – bilag 1 (udkast til
kommenteret dagsorden for DER 1-2/3-12)
Europæisk semester:
Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 7 (konklusioner fra DER)
EU-note (09) – E 47 (notat af 5/7-10 fra den økonomiske
konsulent)
EU-note (09) – E 37 (notat af 18/5-10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 9/7-10)
Årlig vækstundersøgelse:
KOM (2011) 0815
Senest behandlet i EUU 20/1-12, referat foreligger endnu ikke
Økonomiministeren:
Stats- og regeringscheferne har forårstopmøde den 1.-2.
marts. Det er dejligt, at foråret kommer til marts. Det kan vi glæde os over alle
sammen. Det, som Økofin skal forberede, er nogle overordnede økonomisk-
politiske retningslinjer, som vi så hver for sig tager med hjem som baggrund for at
lave nationale reformprogrammer og konvergensprogrammer. De fælles vurde-
ringer af disse programmer fører frem til anbefalinger til de enkelte lande, som
skal vedtages af Økofin og Det Europæiske Råd i juni. Efterfølgende skal man så
tage højde for det i resten af året. Det er derfor, det er en halvårsprocedure. Så
gør man så det, man skal i sin egen regering og i sit eget parlament i de enkelte
lande.
På det kommende møde i Økofin skal vi drøfte og vedtage rådskonklusioner på
baggrund af Kommissionens vækstundersøgelse. Disse konklusioner skal funge-
re som et indspil til det Europæiske Råds møde i begyndelsen af marts.
Der ventes enighed om konklusioner, som sætter fokus på at omsætte ting til vir-
kelighed. Især det at sikre den finanspolitiske konsolidering. Altså at det ikke bli-
ver ved snakken, men at det er noget, man kan mærke i hvert enkelt land. Får vi
stadig bedre styr på finanserne, og bliver der gennemført reformer, som landene
beslutter, og som afspejler de anbefalinger, der har været givet til medlemslande-
ne – og som medlemslandene har været enige om i 2011?
For os at se er det afgørende, at vi viser fremskridt, at der faktisk sker noget. Vi
taler ikke kun om krisen. Der bliver også handlet i forhold til den.
733
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
6. Forberedelse af G20 mødet for finansministre og centralbankchefer
den 25.-26. februar 2012
– Generel indstilling
Rådsmøde 3148 – bilag 1 (samlenotat side 20)
Økonomiministeren:
Dagsordenens punkt 6 drejer sig om forberedelse af G20
finansministermødet. Det foregår i slutningen af februar, altså efter Økofin men i
samme uge, den 25.-26. februar.
Vi skal vedtage en fælles EU-holdning til G20 mødet. Det er finansministre og
centralbankchefer – eller økonomiske ministre. Det er i hvert fald mig, der delta-
ger for Danmark, fordi vi har formandskab i øjeblikket og dermed repræsenterer
EU. Kommissionen repræsenterer også EU. Det er en fælles ting. Det er for-
mandskabet og Kommissionen, som sammen repræsenterer EU.
Fokus for mødet ventes at være fire temaer:
1. Den internationale økonomiske situation. Den er især præget af udviklingen i
euroområdet. Igen kommer Europa på dagsordenen, ligesom det var tilfæl-
det, da der blev holdt møde i Cannes.
2. Virkeliggørelsen af G20 landenes forpligtelser i forhold til den handlingsplan,
man har lavet for vækst. Det vil sige, at vækstdagsordenen også kommer op i
G20 sammenhæng.
3. Spørgsmålet om styrket finansiel regulering og tilsyn.
4. Styrkelse af den internationale finansielle arkitektur. Det lyder smukt. Det
handler om penge.
Det, som vi lægger op til, at EU skal lægge vægt på på G20 mødet, er følgende:
1. EU har taget en række væsentlige skridt til at kunne håndtere krisen. Der
bliver handlet. Vi sidder ikke bare på hænderne og ser passivt til. Herunder at
eurolandene er enige om at styrke og fremrykke den permanente krisemeka-
nisme, altså ESM-en. Det Europæiske Råds enighed den 30. januar om initi-
ativer til at fremme vækst og jobskabelse. Og så selvfølgelig som det tredje
vedtagelsen af finanspagten.
2. G20 bør fokusere på, om landene gør deres forpligtelser til virkelighed. Som
sagt blev der lavet en G20 plan for vækst, hvor landene sagde, at de ville bi-
drage. Noget af det er at konsolidere – altså få styr på de offentlige finanser.
Det er reformer, som er afgørende for at håndtere globale ubalancer. Og
dermed også de meget strukturelle ting, som skal gøre, at man vender tilba-
ge til et spor, hvor der er vækst, og hvor man kan styrke beskæftigelsen. Det
er en afspejling af, at det i høj grad er reformperspektivet, der er gældende,
når man taler om vækst. Det er afspejlet i G20 landenes konklusioner fra G20
topmødet i Cannes i november.
3. En diskussion om IMF. Kan man i lyset af det pres, der er, den økonomiske
krise der er, tilføre IMF flere ressourcer, sådan at IMF faktisk kan spille den
rolle, som IMF faktisk er tiltænkt at spille, nemlig at bidrage til at der bliver
økonomisk og finansiel stabilitet?
734
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
4. G20 må fastholde fokus på at styrke den finansielle sektor, styrke tilsynet og
reguleringen i forhold til aflønning i den finansielle sektor og også håndterin-
gen af systemisk vigtige institutioner. Hvordan kommer det til at se ud på glo-
balt plan?
Vi støtter i sagens natur den fælles EU-holdning på G20 mødet med disse ho-
vedelementer. Jeg tror, de rammer den samlede dagsorden meget godt. Det er
også en stor fordel for de små lande, at der er en EU-dagsorden på G20 mødet.
Ellers ville vi ikke have en – end ikke indirekte – stemme ved de møder. Derfor er
det selvfølgelig også en fordel for os.
Lykke Friis
bakkede op om det, der stod i papirerne om, at EU vil kæmpe for, at
støtten til fossile brændsler skal udfases, idet hun mente, det ville være en af de
mest effektive måder, hvorpå man kan fremme grøn vækst.
735
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
FO
7. Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for
regnskabsåret 2010
– Rådsanbefaling
Rådsmøde 3148 – bilag 1 (samlenotat side 25)
Rådsmøde 3148 – bilag 2 (Finansudvalgets udtalelse)
EUU alm. del (11) - bilag 107 (Revisionsrettens årsberetning
2010)
Økonomiministeren:
Jeg forelægger forhandlingsoplæg vedrørende dagsorde-
nens punkt 7, Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for
regnskabsåret 2010. Det er det, der på EU-sprog hedder dechargeproceduren.
På Økofin den 21. februar – altså ikke i den kommende uge, men i den følgende
uge – forventes Rådet at vedtage sin henstilling til Europa-Parlamentet om med-
delelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 2010.
Det er altså den sædvanlige procedure, som de her tilstedeværende måske ken-
der bedre end jeg, fordi I har været inde i diskussionen flere gange.
Det er jo Parlamentet, der træffer den egentlige afgørelsen om decharge, hvilket
forventes at ske i første halvdel af maj 2012. Rådets henstilling indgår som en del
af Parlamentets beslutningsgrundlag.
Rådets henstilling, som vi skal diskutere, er udarbejdet med udgangspunkt i Revi-
sionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2010. I udkastet til henstil-
ling anbefaler Rådet, at der meddeles Kommissionen decharge for gennemførel-
se af budgettet. Henstillingen indeholder derudover en række anbefalinger og
bemærkninger. Nogle er af generel karakter; andre er mere målrettede inden for
de forskellige sektorer.
Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger. Kommissionen skal
selvfølgelig lytte til de bemærkninger, der er kommet. Både i Parlamentets afgø-
relse og i den henstilling, som Rådet så har lavet.
Regeringen har tillagt Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning stor
betydning. Sagen har høj prioritet under vores EU-formandskab. Det er sådan set
ikke en ny ting. Det har været en dansk linje i mange år at tillægge dette arbejde
stor betydning.
I den del af revisionserklæringen, der omhandler regnskabernes rigtighed, anfører
Revisionsretten, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s
indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Der er – for fjerde år i træk – tale om
en positiv erklæring uden forbehold. Denne formulering er god at have som fun-
dament i forhold til diskussionen i øvrigt. Man får et retvisende billede.
Hvad angår revisionserklæringen om de transaktioner, der ligger til grund for
regnskabet, har Retten heller ikke i år set sig i stand til at afgive en positiv erklæ-
ring for alle de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed – og
dermed for betalingerne som helhed. Der begås med andre ord stadig væk for-
melle fejl.
736
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Retten afgiver en positiv erklæring for EU’s egne indtægter, indgåede forpligtelser
samt betalingerne inden for de tre udgiftsgrupper, der hedder ”Bistand til tredje-
lande, udvikling og udvidelse”, ”Forskning og andre interne politikker” samt ”Ad-
ministrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konkluderer, at betalingerne på de
tre nævnte områder er uden væsentlig fejlforekomst, idet der skønnes at være fejl
i under 2 pct. af transaktionerne. Eller sagt med andre ord: Mindst 98 pct. af beta-
lingerne på disse tre områder er fejlfri.
Retten afgiver en negativ erklæring om de underliggende betalinger på de reste-
rende to udgiftsområder, der omfatter ”Landbrug og naturressourcer” samt ”Sam-
hørighed, energi og transport”. På disse politikområder skønner Retten, at der er
fejl i over 2 pct. af betalingerne, hvorved fejlforekomsten ligger over det niveau,
som Retten har defineret som det acceptable niveau.
På udgiftsområdet ”Landbrug og naturressourcer” – der tegner sig for knapt halv-
delen af de samlede afholdte udbetalinger; det er altså rigtigt mange penge, vi
taler om her – skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlforekomst ligger på
2,3 pct., hvilket er nogenlunde på linje med sidste års revisionsresultat. Det er
især fejlforekomsten på området udvikling af landdistrikter, der trækker fejlhyppig-
heden op. De fleste fejl skyldes derudover, at tilskudsmodtagerne havde overan-
meldt det støtteberettigede areal. Det kan se stort ud, når man ser ud over sine
20 tønder land.
På området ”Samhørighed, energi og transport” er det værre. Det tegner sig for
en tredjedel af de samlede afholdte udbetalinger; det vil sige det er også et stort
område, vi har med at gøre. Her skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfo-
rekomst ligger på 7,7 pct. Når jeg bruger formuleringen "sandsynlige fejlfore-
komst", er det fordi det bygger på stikprøver. Man har ikke været alle bilag igen-
nem vedrørende denne tredjedel af samtlige betalinger. Det bygger på stikprøver.
På baggrund af dem kan Kommissionen give et kvalificeret skøn over, hvad fejl-
forekomsten er. Det, der er lidt træls ved de 7,7 pct., er, at det er højere end fejlfo-
rekomsten for 2009, men fortsat på et væsentligt lavere niveau end i årene 2006-
2008. De fleste fejl skyldes manglende støtteberettigelse og manglende overhol-
delse af reglerne for indgåelse af offentlige indkøb.
På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i beta-
lingerne som helhed – altså for alle betalingerne både på de områder, som vurde-
res at være fejlfri, forstået som under 2 pct. fejl, og de to ret store områder her –
er steget en smule fra 3,3 pct. i 2009 til 3,7 pct. i 2010. Eller sagt med andre ord:
Mindst 96 pct. af alle betalinger, der blev foretaget i 2010, er fejlfri efter det bedste
kvalificerede skøn.
Stigningen i fejlprocenten som helhed skyldes, som jeg nævnte for et øjeblik si-
den, at antallet af skønnede fejl er steget inden for området ”Samhørighed, energi
og transport”, mens fejlprocenterne for de øvrige udgiftsområder ligger nogenlun-
de stabilt.
Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark. Det
er en bonusinformation.
737
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Jeg vil gerne understrege, at Revisionsretten ved flere lejligheder har betonet, at
fejl ikke kan fortolkes som tegn på svig. Det, vi taler om, er formelle fejl. Det er
forkerte skøn, det er ting der ikke er udfyldt rigtigt, det er tidsfrister som er skredet.
Det er den type af formelle fejl. I øvrigt er Retten gennem årene kun stødt på få
eksempler på egentlig svig. Det synes jeg er meget godt at have in mente. Der er
alligevel forskel på at være en bevidst snydepels og så ikke at have styr på papir-
arbejdet.
Regeringens holdning er, at det er godt, at Retten for fjerde år i træk har kunnet
afgive en positiv erklæring uden forbehold om Kommissionens regnskabsaflæg-
gelse. Det er en god ting. Vi synes også, det er godt, at Revisionsretten afgiver en
positiv erklæring om de underliggende betalinger vedrørende EU’s egne indtæg-
ter og de udgiftsområder, der forvaltes direkte af Kommissionen. Det drejer sig
bl.a., som jeg har nævnt før, om forskning og bistand til tredjelande. Disse bud-
getområder er uden væsentlig fejlforekomst, idet der skønnes at være fejl i under
2 pct. af betalingerne.
Imidlertid er det ikke så godt, at Retten atter har måttet afgive en negativ erklæ-
ring om betalingerne på de store udgiftsområder, hvor forvaltningen er delt mel-
lem Kommissionen og medlemsstaterne. Det drejer sig som nævnt om den fælles
landbrugspolitik og strukturpolitikkerne.
Jeg synes, der er en ting, det er væsentligt at hæfte sig ved. Det er, at den sand-
synlige fejlprocent i betalingerne som helhed har haft et betragteligt fald fra over 7
pct. i 2006 til under 4 pct. i 2010. Det er konstaterede forbedringer. Det går uom-
tvisteligt den rigtige vej. Det siger Revisionsretten også. Det er også Rettens op-
fattelse, at der er væsentlige forbedringer i budgetgennemførelsens kvalitet. Det
er godt, at den vurdering er utvetydig.
Denne hovedtendens giver grundlag for en vis optimisme med hensyn til, at man
til næste år kan opnå en revisionserklæring med færre forbehold.
FO
På denne baggrund er det regeringens opfattelse, at vi også i bør tilslutte os
Rådets henstilling til Parlamentet om, at der gives Kommissionen decharge for
gennemførelsen af budgettet for 2010.
Det skyldes som nævnt først og fremmest, at det i de senere år kan konstateres,
at det går bedre. Der er mærkbare fremskridt i den måde, man gennemfører sine
budgetter på. Dertil kommer, at de danske synspunkter og danske anbefalinger –
som sagt indledningvis er det et område, som vi har været optaget af fra dansk
side i en årrække – faktisk afspejles i Rådets henstilling til Parlamentet.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at Finansministeriet efter mødet i Økofin vil søge at
bidrage til, at de enkelte elementer i Rådets henstilling om decharge for regn-
skabsåret 2010 udmøntes bedst muligt. Altså at vi gør det, vi anbefaler andre at
gøre.
Nikolaj Villumsen
bad økonomiministeren bekræfte, at fejlene er blevet øget fra
2009 til 2010.
738
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Pia Adelsteen
anerkendte, at det gik bedre på nogle områder, men der er også
områder, hvor det går den forkerte vej. Hun syntes simpelt hen, det gik for lang-
somt, og mente, at hvis der havde været tale om en privat virksomhed, var den
blevet lukket, hvis den havde så meget rod i regnskaberne. Dansk Folkeparti kan
ikke støtte forhandlingsoplægget.
Jakob Ellemann-Jensen
syntes, det var træls, at der kom revisionsbemærknin-
ger, som fjernede fokus fra de ting, der er relevante. Han gik ud fra, at når rege-
ringen nærer en vis optimisme, skyldes det, at der er potentiale for forbedringer.
Det er en ringe, at fejlene skyldes inkompetence. Det er et område, vi skal have
fokus på.
Økonomiministeren
sagde til Pia Adelsteen, at ganske vist er fejlprocenten gået
op fra 3,4 til 3,7, men økonomiministeren mente nu, at en privat virksomhed, som
havde en sådan fejlprocent, nok ikke ville blive lukket af den grund.
Økonomiministeren var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at det er træls, at det
var gået tilbage fra 2009 til 2010, efter at det i perioden 2006-2008 var gået frem-
ad. Når regeringen er optimistisk, er det fordi der er sat ting i gang. Vi har især
fokus på, om man kan gøre programmerne enklere og dermed mindske de fejl,
som skyldes, at reglerne er svære at finde ud af. Man prøver at finde ud af, hvilke
typer af fejl der er tale om.
Nikolaj Villumsen
noterede sig, at regeringen stemte for decharge, da det gik
bedre i perioden 2006-2008, og nu vil den også stemme for decharge, selv om
det er gået dårligere. Han betegnede det som alarmerende, at EU, som pålægger
de enkelte lande strenge krav med hensyn til budgetterne, ikke har styr på sine
egne budgetter. Enhedslisten kan ikke acceptere dette rod og stemmer derfor
imod regeringens forhandlingsoplæg.
Pia Adelsteen
undrede sig over, at man talte om decharge til gennemførelse af
EU's budget for 2010, idet hun mente, et budget var noget fremadrettet.
Økonomiministeren
sagde til Nikolaj Villumsen, at ganske vist stemmer vi for en
anbefaling til Europa-Parlamentet om at give decharge, men fejlene går ikke upå-
talt hen.
Økonomiministeren ville ikke kaste sig ind i en diskussion om den sprogbrug,
man anvender i EU, sagde hun til Pia Adelsteen.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig
imod det.
739
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
8. Budget guidelines for 2013
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 3148 – bilag 1 (samlenotat side 32)
Økonomiministeren
henviste til samlenotatet.
9. (Evt.) Klimafinansiering: opfølgning på Durban-konferencen
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 3148 – bilag 1 (samlenotat side 34)
Senest behandlet i EUU 16/12-11, referat foreligger endnu ikke
Økonomiministeren
henviste til samlentatet.
10. (Evt.) Road map for økonomiske aspekter af ressourceeffektivitet
– Rådskonklusioner
KOM (2011) 0571
Rådsmøde 3148 – bilag 1 (samlenotat side 36)
Økonomiministeren
henviste til samlenotatet.
Udg.
11. (Evt.) Information fra formandskabet vedr. aktuelle lovforslag
– Orientering fra formandskabet
Punktet var udgået.
740
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
FO
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3147 (konkurrenceevne) den 20.-21. februar 2012
Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde erhvervsministeren
punkt 1-6 på rådsmødedagsordenen vedrørende konkurrenceevne.
De øvrige punkter var forelagt af uddannelsesministeren under punkt 1 på Euro-
paudvalgets dagsorden.
Erhvervsministeren:
Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for det kommende
rådsmøde for konkurrenceevne den 20. februar 2012.
Jeg vil forelægge tre sager til forhandlingsoplæg og tre sager til orientering.
Først vil jeg forelægge de tre forhandlingsoplæg. Det drejer sig om:
Forslaget om venture kapital.
Forslaget om europæiske fonde for sociale iværksættere.
Forslaget om revision af regnskabsreglerne.
Forslaget om revision af udbudsreglerne.
Kommissionens årlige vækstundersøgelse.
Rådskonklusioner om smart regulering.
Jeg vil herefter orientere udvalget om de øvrige sager. Det drejer sig om:
Lovgivningssagerne på dagsordenen for rådsmødet den 20. februar 2012 er alle
blandt de 12 nøgleinitiativer i akten for det indre marked.
Dagsordenen bakker således op om stats- og regeringschefernes erklæring om
vækst og beskæftigelse fra den 30. januar 2012 og understøtter det danske EU-
formandskabs ambition om at skabe et dynamisk EU.
1. Direktiv om offentlige indkøb
– Politisk drøftelse
KOM (2011) 0896
Rådsmøde 3147 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2011) 0896 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 1. feb.
2012)
EU-note (11) – E 22 (notat om det indre marked)
EU-note (11) – E 24 (note af 9/2-12 om direktivet om offentlige
indkøb)
Erhvervsministeren:
Den første sag, jeg vil nævne til orientering, er sagen om
revision af udbudsdirektiverne.
Jeg nævner sagen til orientering, da vi lige er påbegyndt forhandlingerne i EU.
Jeg vil gerne vende tilbage til udvalget med yderligere informationer, når vi er
længere fremme i forhandlingerne.
Kommissionen fremsatte den 20. december 2011 sin udbudspakke, der indehol-
der forslag til udbudsdirektiv, forslag til forsyningsvirksomhedsdirektiv og forslag til
741
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
direktiv om koncessioner. På rådsmødet drøftes kun revisionen af udbudsdirekti-
verne.
Formålet med revisionen af udbudsdirektivet er at øge effektiviteten i offentlige
indkøb ved at gøre reglerne mere enkle og fleksible. Transaktionsomkostningerne
i forbindelse med offentlige udbud for både offentlige myndigheder og for virk-
somhederne ønskes sænket.
Dette kan bl.a. betyde, at danske virksomheder kan få lettere ved at deltage i og
vinde offentlige udbud i resten af EU.
Forslaget har desuden til formål at gøre det lettere at anvende den offentlige ef-
terspørgsel til at forfølge hensyn som eksempelvis miljøbeskyttelse, innovation og
social inddragelse.
Der er tale om en revision af udbudsdirektivet, der ændrer de eksisterende regler
på en række områder.
Lad mig kort nævne nogle af hovedelementer i forslaget.
Kommissionen foreslår blandt andet at give øget adgang til dialog for at gøre ud-
budsprocessen mere omkostningseffektiv.
Der lægges op til at udvide adgangen til procedurerne ”konkurrencepræget dia-
log” og ”forhandling med forudgående udbudsbekendtgørelse”.
Samtidig foreslås en ny procedure kaldet ”innovationspartnerskab”, der skal gøre
det muligt for offentlige ordregivere at indgå i tæt samarbejde med en leverandør
om nyudvikling og innovation i forbindelse med en anskaffelse.
Som en forenkling lægges også op til at ophæve sondringen mellem såkaldte A-
og B-tjenesteydelser. B-tjenesteydelser omfatter bl.a. hotelydelser og advokat-
ydelser, som man indtil videre ikke har anset for at have grænseoverskridende
interesse.
I dag er B-tjenesteydelserne derfor underlagt mindre strenge procedurekrav end
andre ydelser. Ifølge forslaget skal alle tjenesteydelser fremadrettet behandles
ens – bortset fra nogle særlige undtagelsestilfælde på det sociale, sundheds-
mæssige og uddannelsesmæssige område.
Derudover lægges der op til en effektivisering af de offentlige indkøb gennem:
Tiltag til fremme af elektronisk udbud.
Nedsættelse af tidsfristerne for modtagelse af tilbud.
Øget valgfrihed, herunder frihed til at vurdere hvilket tilbud der er det bedste i
henhold til tildelingskriterierne, før man vurderer tilbudsgivernes dokumentati-
on.
Grundlæggende er det regeringens opfattelse, at der er tale om et godt og gen-
nemarbejdet forslag, der generelt vil kunne finde opbakning blandt medlemssta-
terne.
Regeringen kan generelt støtte Kommissionens bestræbelser på at forenkle og
simplificere udbudsreglerne.
742
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Regeringen kan også støtte bestræbelserne på at gøre det lettere at bruge offent-
lige indkøb til at understøtte målsætninger inden for f.eks. miljøbeskyttelse, inno-
vationsfremme og social inddragelse.
I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at det fortsat vil være muligt at
anvende arbejdsklausuler i udbud. Arbejdsklausuler har til formål at sikre, at de,
der vinder et udbud, sørger for, at deres ansatte arbejder under ordentlige vilkår.
Arbejdsklausuler er blandt andet et effektivt redskab til at bekæmpe social dum-
ping, og vi har i Danmark brugt arbejdsklausuler siden 1955.
Jakob Ellemann-Jensen
syntes, det generelt var nogle fremragende målsæt-
ninger og nogle glimrende udgangspunkter, man havde for at styrke og moderni-
sere det indre marked. Han var bare lidt tvivlende over for, om det var den rigtige
måde, man gjorde det på.
Med hensyn til offentlige indkøb er der måske ikke tale om nogen forenkling. Han
var enig med regeringen i, at det er en god ting at styrke den større adgang til
forhandling, hvilket erfaringerne viser at der er behov for. Men nogle af ideerne
virker måske lidt uovervejede og uhensigtsmæssige. F.eks. reglen om at deltage-
re i et udbud højst må have en omsætning på 3 gange den forventede kontrakt-
sum. Den snedige tanke om, at man kan betale direkte til underleverandøren, kan
give juridiske problemer med hensyn til hovedleverandørens ansvar og vil ikke
altid være en fordel for kunden. Regeringen bør lytte til de høringssvar, der er
kommet.
Hensigten med forslaget er fremragende, og den støtter Venstre fuldstændig op
om, ligesom Venstre er enig i regeringens holdning, men man må sikre sig, at
forslaget ikke pålægger virksomhederne yderligere administrative byrder.
Merete Riisager
ville godt høre, om forslaget ikke vil forøge de offentlige budget-
ter og skabe mere bureaukrati i det offentlige, når man skal tage hensyn til miljøet
og sociale standarder i forbindelse med offentlige indkøb og ikke kan nøjes med
at se på pris og kvalitet. Vi har brug for en vækstdagsorden, ikke for forslag, som
er kontraproduktive.
Pia Adelsteen
syntes, bestemmelsen om, at man kan betale til underleverandø-
ren, åbnede en ladeport og efterlod mange uafklarede spørgsmål, f.eks. hvis un-
derleverandøren ikke lever op til hovedleverandørens kvalitetskrav.
Hun mente godt, kommunerne selv kunne tage stilling til, hvad de ville tage hen-
syn til, når de etablerede offentlige indkøb. Derfor skal ordningen være frivillig.
Det skal ikke være noget, som dikteres af EU.
Lisbeth Bech Poulsen
bad erhvervsministeren bekræfte, at regeringen støtter
op om Kommissionens forslag om, at de udbudsgivende myndigheder kan tage
livscyklusomkostninger med og tage miljøhensyn og sociale hensyn. Det syntes
hun var meget positivt.
Erhvervsministeren
sagde til Jakob Ellemann-Jensen og Merete Riisager, at det
grundlæggende i forslaget er, at man skal kunne bruge de offentlige indkøb til
743
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
innovationsfremme og dermed øge væksten; altså at man ikke udelukkende skal
gå efter den billigste pris. På længere sigt fordyrer det ikke indkøbene.
Erhvervsministeren sagde til Jakob Ellemann-Jensen og Pia Adelsteen, at beta-
linger til underleverandører ikke er det store problem i Danmark. Man skal være
opmærksom på, at det er udbyderen, der bestemmer, om reglen skal anvendes.
Det er der ikke mange udbydere i Danmark, der ønsker, og så bliver den ikke
brugt.
Merete Riisager
syntes, erhvervsministeren svar viste, at hun og erhvervsmini-
steren ikke mente det samme, når de talte om vækst og deregulering og innovati-
on. Hun havde svært ved at se, at det nødvendigvis førte til innovation, at de of-
fentlige indkøbere skulle tage hensyn til sociale standarder. Det kan risikere blot
at føre til højere priser. Hun forstod, at man som offentlig myndighed ikke kunne
sige: "Vi vil gerne have opfundet noget nyt, og derfor køber vi et pilotprojekt."
Finn Sørensen
henviste til, at Kommunernes Landsforening rasede over, at man
vil udvide rammerne, så udbudsdirektivet også kommer til at omfatte ydelser in-
den for det sociale område, sundhed og undervisning. Kommunernes Landsfor-
ening begrunder det i administrative hensyn, men Finn Sørensen mente, også
politiske hensyn tilsagde, at dette er kritisabelt.
Han var godt tilfreds med, at regeringen vil lægge vægt på, at der skal være mu-
lighed for at anvende arbejdsklausuler, men hvad med sociale klausuler? Som
eksempel nævnte han, at man i et udbud kunne foreskrive, at tilbudsgiveren skal
oprette praktikpladser eller beskæftige handicappede.
Lykke Friis
pegede på, at der er et betydeligt potentiale inden for offentlige ind-
køb, som udgør 18 pct. af BNP i EU. Hun pegede på, at f.eks. en virksomhed
som Falck skulle have mulighed for at byde ind i andre lande, og blev derfor ner-
vøs, når man var inde på, at sundhedsydelser kunne undtages.
Erhvervsministeren
takkede for de positive bemærkninger. Overordnet pointe-
rede han i besvarelsen til Jakob Ellemann-Jensen, at der er tale om frivillighed og
ikke om påbud. Derfor mente han ikke, forslaget ville pålægge virksomhederne
øgede administrative omkostninger. Han var enig i, at vi skal være opmærksom-
me på, at vi ikke pålægger erhvervslivet øgede administrative byrder, men
tværtimod hele tiden skal søge forenklinger.
Erhvervsministeren indrømmede Merete Riisager, at de to nok så lidt forskelligt
på det. Han mente, der lå et ret stort vækstpotentiale i at lave reglerne om, så
tingene kan gøres på en anden måde. I dag skal man være meget specifik, når
man beskriver opgaven. I fremtiden åbner man mere op for, at udbudsgiveren
kan sige: "Vi har den og den opgave. Hvordan vil I løse den?"
Man skal stadig kunne have sociale klausuler, sagde erhvervsministeren til Finn
Sørensen.
Erhvervsministeren sagde til Lykke Friis, at hele ideen med moderniseringen af
det indre marked var at gøre det nemmere for virksomheder som Falck at deltage
i de større udbud.
744
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
FO
2. Forordning om europæiske venturekapitalfonde
– Politisk drøftelse
KOM (2011) 0860
Rådsmøde 3147 – bilag 1 (samlenotat side 26)
EU-note (11) – E 22 (notat om det indre marked)
Erhvervsministeren:
Den første sag, jeg vil nævne til forhandlingsoplæg er for-
slaget om venture-kapitalfonde.
Forslaget er sat på dagsordenen til rådsmødet med henblik på politisk drøftelse.
Det danske formandskab vil arbejde målrettet på at sikre en aftale med Europa-
Parlamentet om sagen inden udgangen af det danske EU-formandskab og på
den måde leve op til den deadline, som stats- og regeringschefernes erklæring fra
Det Europæiske Råd den 30. januar 2012 om vækst og beskæftigelse satte.
Forslaget har til formål at give små og mellemstore virksomheder bedre adgang til
finansiering ved at forbedre mulighederne for, at venturekapitalfonde kan tiltrække
investeringer på tværs af EU’s grænser.
Som følge af finanskrisen er udbuddet af risikovillig kapital for små og mellemsto-
re virksomheder under stærkt pres. Det er derfor nødvendigt at styrke udbuddet
af kapital og sikre, at der er alternativer til bankfinansiering.
Ved at skabe et indre marked for venturekapital kan den risikovillige kapital forhå-
bentlig flyde derhen, hvor der er mest brug for den.
Med forslaget vil forvaltere af venturekapitalfonde, hvis samlede forvaltede aktiver
ikke overstiger 500 mio. euro, få mulighed for at få et "EU-markedsføringspas".
Et markedsføringspas vil give forvaltere af venturekapitalfonde mulighed for at
markedsføre deres venturekapitalfonde på tværs af EU’s grænser under fælles-
betegnelsen "europæiske venturekapitalfonde".
Det skulle gerne give venturekapitalfonde mulighed for at tiltrække flere investe-
ringer og derved skabe mere vækst. Danske venturekapitalfonde vil for eksempel
få bedre mulighed for at hente kapital i andre EU-lande.
For at få et såkaldt markedsføringspas skal forvaltere opfylde en række krav.
Herunder skal venturekapitalfondens portefølje være sammensat på en måde, så
den investerer mindst 70 procent af den samlede indbetalte kapital og såkaldte
investeringstilsagn i nyopstartede små og mellemstore virksomheder.
Forvaltere af venturekapitalfonde får med forslaget et fælles regelsæt, der adskil-
ler sig i forhold til de gældende regler for formueforvaltning.
De skal ikke længere opfylde komplicerede krav, der varierer fra medlemsstat til
medlemsstat, for at få lov til at markedsføre sig på tværs af EU’s grænser.
Det understreges i forslaget, at der er tale om en frivillig ordning. Forvaltere af
venturekapitalfonde, som ikke ønsker at anvende betegnelsen "europæisk ventu-
rekapitalfond" eller ikke ønsker retten til at markedsføre sig på tværs af medlems-
stater, kan altså fortsætte med at operere under reglerne i den pågældende med-
745
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
lemsstat og registrere sig i overensstemmelse med de gældende regler for for-
mueforvaltning.
Regeringen støtter forslaget, idet det sigter mod at tilvejebringe finansiering til
små, nystartede og innovative virksomheder.
Regeringen finder det derudover positivt, at der med forslaget skelnes mellem
venturekapitalfonde og andre typer af kapitalfonde, idet venturekapitalfonde typisk
investerer i nyopstartede små og mellemstore virksomheder, som spiller en vigtig
rolle i forhold til at skabe vækst i EU.
FO
Regeringen kan på den baggrund støtte forslaget.
Jakob Ellemann-Jensen
syntes, det var et fornuftigt fokus, man havde. Man
skulle blot sikre sig, at det ikke pålagde erhvervslivet yderligere administrative
byrder.
Merete Riisager
mente, der var en risiko for, at man ville forøge erhvervsvirk-
somhedernes omkostningsniveau.
Pia Adelsteen
ville gerne vide, hvilke bemyndigelser Kommissionen får i forbin-
delse med de delegerede retsakter, der er tale om under dagsordenens punkt 2
og 3.
Jens Joel
syntes, det var meget positivt, at man gik ind for at skaffe kapital gen-
nem venturefonde og fonde for sociale iværksættere.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
746
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
FO
3. Forordning om europæiske fonde for sociale iværksættere
– Politisk drøftelse
KOM (2011) 0862
Rådsmøde 3147 – bilag 1 (samlenotat side 39)
EU-note (11) – E 22 (notat om det indre marked)
Erhvervsministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne til forhandlingsoplæg, er
forslaget om sociale investeringsfonde.
Forslaget er sat på dagsordenen til rådsmødet med henblik på politisk drøftelse.
Forslaget har mange ligheder med forslaget om venturekapital i sin ordlyd og
struktur, men har fokus på sociale iværksættere.
En socialøkonomisk virksomhed er kendetegnet ved, at den ofte har et andet for-
retningsmæssigt fokus end almindelige virksomheder.
Dette fokus er de sociale resultater, virksomheden søger at opnå. Det kan derfor
være en større udfordring for en sådan virksomhed at rejse tilstrækkelig kapital
end for andre typer virksomheder.
Formålet med forslaget er således at forbedre adgangen til kapital for sociale
iværksættere.
Forslaget om europæiske fonde for sociale iværksættere giver forvaltere af socia-
le iværksætterfonde mulighed for at få et "EU-markedsføringspas", så de kan
markedsføre sig på tværs af EU’s grænser.
Med et markedsføringspas kan en social iværksætterfond dokumentere, at den er
en "europæisk social iværksætterfond".
Formålet med markedsføringspasset er, at investorer kan være sikre på, at en
fond med dette markedsføringspas først og fremmest investerer i sociale virk-
somheder. Markedsføringspasset skal bidrage til, at investorer i hele EU kan loka-
lisere disse fonde.
Kravene, der skal opfyldes for at få et sådan markedsføringspas, er de samme
som i forslaget om venture kapital – dvs. at den sociale iværksætterfond bl.a. skal
investere mindst 70 pct. af den samlede indbetalte kapital samt såkaldte investe-
ringstilsagn i "kvalificerede investeringer".
Ordningen er på samme måde som venturekapitalforslaget frivillig.
Investeringsfonde rettet mod sociale iværksættervirksomheder yder finansiering til
sociale virksomheder, som med innovative løsninger på sociale problemer kan
være et værdifuldt bidrag til samfundet.
FO
Regeringen støtter på den baggrund forslaget til om europæiske sociale
iværksætterfonde.
Jakob Ellemann-Jensen
advarede imod, at man pålagde erhvervslivet yderlige-
re administrative byrder, hvilket fuldstændig ville udhule effekten.
747
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
748
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
FO
4. Regnskabsdirektiverne
– Politisk drøftelse
KOM (2011) 0684
Rådsmøde 3147 – bilag 1 (samlenotat side 51)
KOM (2011) 0684 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat 7/12-11)
Erhvervsministeren:
Den tredje og sidste sag, jeg vil nævne til forhandlingsop-
læg, er forslaget om revision af regnskabsdirektiverne.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet den 20. februar 2012 til politisk drøf-
telse.
Det danske formandskab vil arbejde målrettet på at sikre en aftale med Europa-
Parlamentet om sagen inden udgangen af det danske EU-formandskab og på
den måde leve op til den deadline, som stats- og regeringschefernes erklæring fra
Det Europæiske Råd den 30. januar 2012 om vækst og beskæftigelse satte.
Forslaget består reelt set af to dele.
Den første del har til formål at lette de administrative byrder for små virksomheder
ved at indføre ens regler for, hvilke oplysninger disse virksomheder skal afgive i
deres årsregnskaber. Derudover ønsker man at skabe øget klarhed og sammen-
lignelighed mellem mellemstore virksomheders årsregnskaber.
Den anden del har til hensigt at skabe øget gennemsigtighed om betalinger fra
europæiske virksomheder inden for udvindings- og skovbrugsindustrien til myn-
digheder. Det ønsker man at opnå ved at introducere såkaldt land-for-land rap-
portering i regnskabsdirektiverne for disse to sektorer.
Det flugter til en vis grad med et lignende initiativ i USA.
For så vidt angår den første del om reduktion af administrative byrder og øget
sammenlignelighed har Kommissionen foreslået at ensrette kravene til, hvilke
informationer der skal præsenteres i årsregnskaberne for små virksomheder.
Det er for eksempel oplysninger om regnskabspraksis, garantier samt nogle
transaktioner mellem nærtstående parter.
Denne ensretning kan være med til at styrke gennemsigtigheden på tværs af
grænserne og dermed investorers tillid til regnskaber i EU.
Nogle medlemslande har i forbindelse med forhandlingerne ønsket at se på ba-
lancen mellem hensynet til at lette virksomhedernes byrder og hensynet til, at
regnskabsbrugerne har adgang til regnskaber med tilstrækkelig høj informations-
værdi.
Regeringen arbejder overordnet for at mindske unødige administrative byrder for
små virksomheder, samtidig med at vi ønsker, at virksomhedernes årsregnskab
skal give et retvisende billede af virksomhedernes økonomiske stilling.
Det er således vigtigt at finde et passende niveau for en eventuel ensretning af
regnskabskrav for små virksomheder.
Regeringen finder blandt andet, at kravet om, at små virksomheder skal oplyse
om for eksempel transaktioner med nærtstående parter, kan være ressourcekræ-
749
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
vende for virksomhederne at efterleve – set i forhold til værdien af oplysningerne i
årsregnskaberne for regnskabsbrugerne.
På den anden side kan yderligere oplysningskrav om blandt andet aktiver i balan-
cen være relevante. Det foreslås derfor, at det præsenteres separat, hvorvidt et
aktiv – som for eksempel en ejendom – er opgjort ved købspris eller ved den
værdi, ejendommen har på det tidspunkt, hvor årsregnskabet er udarbejdet. Den-
ne præsentation vil udgøre en minimal byrde for virksomhederne, da de i forvejen
vil have opgjort disse beløb, og gøre regnskabet mere informativt for regnskabs-
brugerne.
Kommissionens forslag indeholder endvidere et krav om, at virksomhederne ved
udarbejdelse af årsregnskaber skal anvende et princip om ”indhold frem for for-
malia”. Det betyder, at det reelle indhold skal være bestemmende for, hvordan en
given transaktion behandles i regnskabet, hvilket blandt andet vil have indflydelse
på, hvordan man opgør leasingaftaler i årsregnskaber.
Den anden del af forslaget betyder, at store unoterede og børsnoterede virksom-
heder inden for udvindings- og skovbrugsindustrien skal offentliggøre oplysninger
om betalinger, der er foretaget i forbindelse med den pågældende aktivitet til re-
geringer eller andre offentlige myndigheder. Det er den såkaldte land-for-land
rapportering.
Formålet med denne del af forslaget er at bekæmpe korruption, misbrug af offent-
lige midler og illegal kapitalflugt fra særligt tredjeverdenslande. Formålet er at
skabe gennemsigtighed, når oplysningerne om modtagne betalinger er offentligt
kendte.
Forslaget indebærer også, at der skal gives oplysninger om betalinger på projekt-
niveau, og at virksomhederne kun skal oplyse om betalinger, der er "væsentlige"
for modtageren.
Regeringen vil arbejde for, at der skabes klarhed om definitionen af "projekt", og
at der opnås forståelse for væsentlighedsprincippet.
Regeringen støtter land-for-land rapportering, der på den ene side effektivt vil
kunne bidrage til opfyldelse af formålet om bekæmpelse af korruption, misbrug af
offentlige midler og illegal kapitalflugt, og som på den anden side ikke bliver mere
byrdefulde for virksomhederne end nødvendigt.
Regeringen kan derudover støtte op om, at virksomheder kan undlade at offent-
liggøre betalinger til myndigheder, når der i det pågældende land i straffelovgiv-
ningen klart er forbud mod sådan offentliggørelse.
FO
Regeringen kan på den baggrund støtte forslaget.
Jakob Ellemann-Jensen
var bange for, at forslaget ville øge de administrative
byrder. I forbindelse med land-for-land rapporteringen rejste han det spørgsmål,
hvordan betaleren skal kunne vurdere, om en betaling er "væsentlig" for modta-
geren.
750
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Han havde noteret sig, at der generelt i høringssvarene var en skuffelse over, at
man ikke kunne få en international regnskabsstandard for små og mellemstore
virksomheder, og anbefalede, at man arbejdede videre med dette.
Merete Riisager
kunne ikke tilslutte sig forhandlingsoplægget, fordi hun havde
svært ved at se det værdiskabende i dette initiativ. Hun henviste til, at Dansk Er-
hverv i sit høringssvar er inde på, at hvis der ikke er de rette informationer i regn-
skaberne, vil markedet kræve yderligere oplysninger.
Nikolaj Villumsen
betegnede land-for-land rapporteringen som meget vigtig, idet
han pointerede, at der er tale om udviklingsindustrier, skovbrug osv., hvor der
traditionelt foregår megen korruption. Han syntes, det var positivt, at regeringen
støtter forslaget, men ville gerne vide, om den også vil arbejde aktivt for det. Der
er ingen tvivl om, at der er nogle udviklingsindustrier, der har meget travlt med at
ville udvande forslaget.
Nikolaj Villumsen mente ikke, der var noget land, hvis nationale lovgivning gav
problemer i relation til forslaget, men måske er bestemmelsen om, at national
lovgivning har forrang, et signal til lande som Angola om, at det fortsat kan få
penge fra industrien og slippe for at betale dem videre til befolkningen.
Projektrapportering er godt, og man skal nok ikke bekymre sig for, at der nogle
gange skal gives lidt flere oplysninger, når det drejer sig om at sikre, at befolknin-
gen får fordele, når virksomhederne udnytter naturressourcerne.
Pia Adelsteen
pegede på, at mange af de ting, der foreslås, allerede er gennem-
ført i Danmark, og rejste det spørgsmål, hvorfor der så skal indføres EU-
bestemmelser om det. I Danmark har vi en regel om, at en lille virksomhed kan
undvære en revisor, men virkeligheden er anderledes, hvis man skal have lån.
Banken vil have et ordentligt stykke papir, helst med en revisors underskrift. Pia
Adelsteen kunne simpelt hen ikke få øje på noget som helst, der vil gavne de små
og mellemstore virksomheder, og betegnede det, der stod om, at man vil lette de
administrative byrder, som pladder.
Jens Joel
syntes, der var en udmærket balance i det, regeringen havde fremlagt.
Forslaget kan også hjælpe os lidt i forhold til nogle af udviklingslandene, idet det
kan vise, hvilke beløb multinationale selskaber giver til visse diktatorer. I den
sammenhæng er det vigtigt, at regeringen støtter land-for-land rapporteringen, og
at den går ind i at skabe en større klarhed over projektdefinitionen.
Han spurgte, om man ikke laver et smuthul, når man siger, at et land undtages fra
reglerne, hvis det har national lovgivning på området.
Han mente, at forslaget på længere sigt kan begrænse korruptionen og give et
reelt billede af, om virksomhederne betaler den rigtige skat.
Erhvervsministeren
sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen vil have
fokus på, at land-for-land rapporteringen ikke skaber øgede administrative byrder.
Erhvervsministeren nævnte i svaret til Nikolaj Villumsen, at han tillagde sagen så
stor betydning, at han også havde sat den på til en frokostdrøftelse. Vi vil sikre, at
der kommer fokus på land-for-land rapporteringen. Forslaget ligger tæt op ad de
amerikanske regler, idet vi gerne vil have et globalt system.
751
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Han indrømmede Pia Adelsteen, at vi har rimeligt fornuftige regler i Danmark,
men hvis vi skal have det indre marked til at fungere, er der faktisk god ræson i at
få fælles regler om regnskabsaflæggelse – også for små og mellemstore virk-
somheder. Det næste, der følger efter på den digitale dagsorden, er, at man ud-
vikler e-faktureringer.
Pia Adelsteen
pegede på, at man ikke behøvede at have samme regnskabs-
systemer for at sende fakturaer på tværs af grænserne. Man kunne blot benytte
internettet. Hun kunne ikke se, hvordan forslaget ville forbedre det indre marked
og være til fordel for de små og mellemstore virksomheder.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvilke nationale lovgivninger man vil tage hensyn til.
Han spurgte, om erhvervsministeren var enig i, at det er vigtigt, at man kan rap-
portere om et helt projekt.
Han var enig med Jens Joel i, at man må se på, hvor mange penge der tjenes,
når man skal vurdere, om et projekt er fair over for landets befolkning. Enhedsli-
sten kunne godt give opbakning til, at man gik et skridt videre, hvis en lobbyist
ikke mener, der er tale om væsentlige betalinger til et lands diktator.
Erhvervsministeren
sagde til Pia Adelsteen, at ideen med fælles regnskabs-
standarder var at gøre det hele mere transparent. Man kan godt i dag sende en
faktura på en mail, men fremtidig er ideen den, at regnskabssystemerne skal
kunne kommunikere med hinanden, uden at mennesker er indblandet.
Erhvervsministeren ville holde på hat og briller, hvis han talte med en lobbyist,
sagde han til Nikolaj Villumsen.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde ytret sig
imod det.
752
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
5. Kommissionens årlige vækstundersøgelse
– Politisk drøftelse
KOM (2011) 0815
Rådsmøde 3147 – bilag 1 (samlenotat side 74)
Erhvervsministeren:
Den næste sag, som jeg vil orientere udvalget om, er
Kommissionens årlige vækstundersøgelse.
På rådsmødet den 20. februar vil der være en politisk drøftelse af Kommissionens
årlige vækstundersøgelse for 2012. Vækstundersøgelsen er starten på det euro-
pæiske semester.
Kommissionens vækstundersøgelse drøftes af samtlige relevante rådsformatio-
ner, hvorefter Det Europæiske Råd i marts 2012 forventes at følge op på de en-
kelte rådsformationers drøftelser.
På baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner fra marts vil Kommissionen
give anbefalinger til de enkelte medlemsstater i forbindelse med deres fremadret-
tede justering af de nationale reformprogrammer, som Det Europæiske Råd så
igen vil følge op på i juni 2012.
På rådsmødet den 20. februar forventes det, at drøftelsen fokuserer på de dele af
vækstundersøgelsen, der særligt understøtter vækstdagsordenen på kort og lang
sigt.
I den forbindelse vil fokus være på de 12 nøgleinitiativer for vækst, som Kommis-
sionen har peget på i akten for det indre marked.
753
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
6. Rådskonklusioner om smart regulering
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2010) 0543
Rådsmøde 3147 – bilag 1 (samlenotat side 79)
Erhvervsministeren:
Den sidste sag, jeg vil nævne til orientering, er rådskonklu-
sioner om smart regulering.
Konklusionerne har til formål at sikre, at fremtidens regulering – og revision af
eksisterende regulering – ikke kun har fokus på administrative byrdelettelser, men
også har fokus på at fremme innovativ regulering.
Regeringen er optaget af, at det skal være enklere at drive virksomhed i Dan-
mark. Regeringen finder det derfor vigtigt, at der også på EU-niveau fortsat arbej-
des med modernisering af EU-reguleringen.
Ved at gøre det enklere at drive virksomhed skabes der bedre rammer for vækst.
Særligt i en tid med økonomisk krise har vi behov for vækstfremmende initiativer.
Regeringen støtter på den baggrund rådkonklusionernes opfordring til, at indsat-
sen for at modernisere reguleringen i EU skal indeholde et fokus på slutbrugerne
og disses oplevede byrder, bl.a. gennem en forbedring af Kommissionens hø-
ringsprocedurer.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at regeringen lægger afgørende vægt på,
at indsatsen for modernisering af EU-reguleringen ikke må medføre forringelser af
de grundlæggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunder på arbejdsmil-
jøområdet.
Derfor har regeringen også sikret, at det i rådskonklusionerne fremgår, at redukti-
onen af reguleringsmæssige byrder ikke må svække formålet med den påtænkte
regulering.
Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.
Jens Joel
mente, forslaget om smart regulering har stor betydning i hverdagen.
Socialdemokraterne vil gerne være med til at lave mindre bureaukrati, men det
må aldrig ske på bekostning af lønmodtagernes sikkerhed og sociale rettigheder
på arbejdsmarkedet.
Han ville gerne høre et par ord om, hvor langt man er i processen.
Erhvervsministeren
sagde, at det afgørende er, at smart regulering bruges til at
skabe forenkling, men det må ikke gå ud over lønmodtagerne.
Der er tale om rådskonklusioner, som selvfølgelig vil give anledning til mere efter-
følgende.
Finn Sørensen
ville sige det på en anden måde, nemlig at det må være en helt
klar forudsætning, at der ikke sker en forringelse for lønmodtagerne. I den forbin-
delse nævnte han, at Kommissionen havde lagt op til, at de små og mellemstore
virksomheder – som omfatter 90 pct. af virksomhederne i EU – helt skal undtages
fra regulering.
754
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Lykke Friis
henviste til, at da man fejrede 20-året for indførelsen af det indre
marked, var alle enige om, at der stadig var et stort potentiale i at realisere det
indre marked fuldt ud.
Erhvervsministeren
sagde til Finn Sørensen, at han mente det, når han sagde,
at forenklingen ikke må gå ud over lønmodtagerne. Vi skal værne om den danske
model.
755
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
FO
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3146 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse) den 17. februar 2012
Dagsordenspunkterne 1a, 1b, 2a.ii, 2c og 4 hører under Beskæftigelsesministeri-
ets ressort og blev forelagt af beskæftigelsesministeren.
Dagsordenspunkt 2a.i er delt mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og In-
tegrationsministeriet og blev forelagt af såvel beskæftigelsesministeren som soci-
alministeren.
Dagsordenspunkt 2b hører under Social- og Integrationsministeriets ressort og
blev forelagt af socialministeren.
Dagsordenspunkt 3 hører under Ligestillingsministeriets ressort og blev forelagt af
ligestillingsministeren.
Social- og integrationsministeren:
Det er ikke nogen stor omgang i denne
ombæring. Det er kun til orientering. Jeg skal til orientering forelægge punk-
terne 2(a) i, 3. pind, og 2(b). Talerpunkterne vedrører udtalelse fra komiteen
for social beskyttelse og Kommissionens årlige vækstredegørelse.
Beskæftigelsesministeren:
Jeg vil orientere om dagsordenspunkterne 1, 2a og
4.
Udg.
1. Lovgivningsinitiativer om udstationering af arbejdstagere
a) Direktivforslag om håndhævelse og implementering af
udstationeringsdirektivet
Præsentation ved Kommissionen
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3146 – bilag 1 (samlenotat side 3)
EU-note (11) – E 22 (notat om det indre marked)
b) Forslag til rådsforordning om brug af strejkeretten (Monti II)
Præsentation ved Kommissionen
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3146 – bilag 1 (samlenotat side 3)
Beskæftigelsesministeren:
Inden jeg går over til det, der er på dagsordenen, vil
jeg knytte et par ord til det, som ikke er på dagsordenen, men som har figureret
på en mulig kommende dagsorden tidligere, nemlig spørgsmålet om håndhævel-
se af udstationeringsdirektivet og Monti-II-forordningen. Det er nu definitivt pillet
af. Vi har først fået det at vide i sidste øjeblik, at det ikke bliver til noget. Vi har
gået og ventet på – og sådan set også håbet på – at Kommissionen ville blive
færdig med sine anbefalinger og sit udspil. Det når Kommissionen ikke. Hvornår
Kommissionen når det, ved vi faktisk ikke. Derfor er det stadig uklart, hvor meget
756
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
vi overhovedet kommer til at skulle håndtere dette spørgsmål under det danske
formandskab.
Jeg har indtaget den principielle holdning – både som minister, men selvfølgelig
også som formand for EPSCO – at jeg ikke har villet kommentere på de lækkede
notater, der har floreret i debatten i flere omgange. Det synes jeg også er det, der
er præmissen for diskussionen her. Der er mange holdninger, der er også meget
stærke holdninger, både til Monti II og til håndhævelse af udstationeringsdirekti-
vet. Det har jeg også selv. Men jeg synes, det er mest korrekt – især når vi er
formandskabsland – at vi ikke forholder os til noget, der kan blive en del af et ud-
spil, men som vi ikke kan være sikker på er det.
Man kan sige om hele den diskussion, at det, vi har hæftet os ved fra regeringens
side, er, at der har været et stærkt ønske – også fra parterne på europæisk plan –
om, at udstationeringsdirektivet skal kunne håndhæves bedre. Det er derfor, vi i
processen har bakket op om en bedre håndhævelse af direktivet. Det vil være
ærgerligt for udgangspunktet, hvis det ender i, at der kommer noget, der går imod
det, der har være det oprindelige ønske, nemlig at det skal kunne håndhæves
bedre. Men vi finder ud af om et stykke tid – jeg ved ikke hvornår – hvad der reelt
kommer til at indgå på disse områder.
Når der kommer noget fra Kommissionen, vil vi selvfølgelig tage fat på at diskute-
re det, men det bliver i første omgang på arbejdsgruppeniveau. Det næste råds-
møde, vi har, er det uformelle, som afholdes her i Danmark i april måned. Der vil
der måske være mulighed for at tage en uformel drøftelse af det, men givet ikke
andet end det.
Der vil selvfølgelig bliver lavet et grund- og nærhedsnotat til udvalget, når forsla-
gene er fremsat. Jeg har tilbudt Beskæftigelsesudvalget, når der kommer et ud-
spil, at vi kan lave en teknisk gennemgang af det. Det kan vi også gøre i udvalget
her. Jeg tror faktisk, det er noget, der ligger rigtigt mange af os meget på sinde.
Tilbage til det, der reelt er på dagsordenen. Det er ikke så meget. Det er en lidt
tynd dagsorden, fordi vi havde forventet, at vi ville komme til at diskutere de to
andre spørgsmål.
De to ting, der for alvor er tilbage, er punkt 2a, som handler om 2020 strategien.
Det meste af det hører under mit ressort – på nær det der handler om udtalelsen
fra udvalget om social beskyttelse. Det går jeg ud fra, I lige har vendt med social-
ministeren.
Finn Sørensen
ville afholde sig fra kommentarer til udstationeringsdirektivet, som
er taget af dagsordenen, men ville komme med nogle bemærkninger om forord-
ningen vedrørende strejkeretten, selv om den er taget af dagsordenen. Her syn-
tes han, vi tager formandskabsrollen for højtideligt. Katten er sluppet ud af sæk-
ken, udkastet har været omtalt i danske medier, og LO har taget kraftig afstand
fra det. Der er åbenbart en bestræbelse fra Kommissionens side på at regulere
konfliktretten. Forslaget er som nævnt taget af dagsordenen, men det er ikke det
samme som, at det er dræbt. Han gik ud fra, at beskæftigelsesministeren var enig
i, at det skulle dræbes, da det er i klar modstrid med den danske holdning, som vi
757
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
har haft siden 1972. Finn Sørensen var blevet noget bekymret, da han i den
kommenterede dagsorden læste, at regeringen afventer forelæggelse af forsla-
gene, men skriver: "Regeringen er overordnet positiv over for de formål med for-
slagene, som Kommissionen har meldt ud ...". Han mente, vi bliver nødt til at
snakke om dette forslag nu, og ville gerne have et klart tilsagn fra beskæftigel-
sesministeren om, at hun ville gøre alt, hvad der stod i hendes magt, for at stoppe
arbejdet med Monti II forordningen eller et hvilket som helst andet forsøg fra
Kommissionens side på at regulere strejkeretten.
Han ville også gerne have et tilsagn fra regeringen om, at den vil arbejde for, at vi
får en social protokol, som slår fast, at de faglige og sociale rettigheder er over-
ordnet de økonomiske friheder.
Formanden
takkede for beskæftigelsesministerens tilsagn om en teknisk gen-
nemgang af udstationeringsdirektivet. Det kunne eventuelt forgå samtidig i Be-
skæftigelsesudvalget og i Europaudvalget.
Beskæftigelsesministeren
ville fastholde, at det – både som formandskab og
som land – er problematisk at lægge en politisk linje vedrørende et forslag, hvis
indhold vi ikke kender. Og vi ved ikke i dag, hvor Monti II lander. Hun lovede Finn
Sørensen, at når vi ved det, så vil vi reagere. Når vi siger, vi overordnet er positive
over for formålet, er det ud fra forhistorien, hvor vi var bekymret for, at den prak-
sis, der havde udviklet sig ved EU-Domstolen, er med til at underkende grund-
læggende rettigheder. Derfor syntes hun, det var fornuftigt, at Kommissionen nu
vil adressere disse spørgsmål. Intentionen med Monti II har været at klargøre, at
der ikke må være en modsætning mellem det indre markeds bestemmelserne og
de grundlæggende rettigheder – herunder retten til kampskridt, som en funda-
mental del af EU-retten. Der var ikke nogen tvivl i beskæftigelsesministerens sind
om, at hvis det ender med et udspil, som underkender retten til at bruge strejke-
våbnet, så er det ikke noget, vi kan bakke op om. Hun var stadig væk af den
overbevisning, at det indre marked med den frie bevægelighed kan forenes med
en grundlæggende respekt for de rettigheder i vores arbejdsmarkedsmodel, som
vi bakker op om.
Finn Sørensen
kunne konstatere, at han var enig med beskæftigelsesministeren
med hensyn til, hvordan vi skal stille os, hvis der kommer forslag om indgreb i
strejkeretten. På grundlag af den beskrivelse, der er i samlenotatet af det forslag,
som vi ikke kender, mente han ikke, der kunne være tvivl om, at vi skal sige nej,
nej og nej i respekt af den holdning, Danmark har haft de sidste 40 år, nemlig at
EU ikke skal regulere konfliktretten.
Når beskæftigelsesministeren siger, at der ikke må være nogen modsætning mel-
lem det indre markeds regler og de faglige og sociale rettigheder, måtte Finn Sø-
rensen replicere, at den modsætning havde været der hele tiden. Erfaringen vi-
ser, at når hvis der er en konflikt, vælger Domstolen reglerne for det indre mar-
ked. Det problem kan kun løses ved en traktatændring. Man skal ikke sætte
Kommissionen til at løse det, for den vil løse det på det eksisterende retsgrund-
lag.
758
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Finn Sørensen var sikker på, at beskæftigelsesministeren ville sige, at hvis man
antaster konfliktretten, ville Danmark sige nej, men det hjælper ikke, hvis der er et
kvalificeret flertal for at gøre det. Det er derfor, det er så vigtigt at sige nej nu.
Beskæftigelsesministeren
erkendte, at bestemmelserne i traktaten ikke giver
mulighed for, at der vedtages direktiver om strejkeretten, men det er ikke det
samme som, at udøvelsen af strejkeretten ikke skal respektere EU-retten. Det er
grundlaget for Lavaldommen. Vi har en strejkeret og en konfliktret i Danmark,
men den skal respektere dansk lovgivning. Grundlaget for Monti II diskussionen
er en anerkendelse fra Kommissionens side af, at der sker en begrænsning af
strejkeretten gennem Domstolens praksis. Når regeringen har meldt, at vi støtter
det overordnede formål, skal det ses i det lys.
Finn Sørensen
spurgte, om beskæftigelsesministeren svar skulle forstås sådan,
at regeringen synes, det er en god idé, at Kommissionen kommer med en forord-
ning om regulering af konfliktretten.
Beskæftigelsesministeren
vidste ikke, hvad Kommissionen ville komme med,
men hun vidste, at Kommissionen havde sendt et signal om, at man ikke ønsker
at regulere strejkeretten, men at man ønsker at sidestille reglerne angående
strejkeretten og reglerne vedrørende det indre marked.
Finn Sørensen
mente, det var hævet over enhver tvivl, at Kommissionen vil re-
gulere strejkeretten, idet det er overskriften på forordningen.
Formanden
syntes, det var rimeligt, at beskæftigelsesministeren sagde, at hun
ikke kunne forholde sig til et ikke-eksisterende papir, og bad Finn Sørensen stille
et skriftligt spørgsmål.
Finn Sørensen
blev desværre nødt til det, idet han mente at have konstateret en
principiel uenighed om konsekvenserne af de domme, der er faldet.
Jens Joel
syntes, det var tale om skyggeboksning. Under den overskrift, Finn
Sørensen nævner, kunne der godt gemme sig et forslag om at sikre brugen af
strejkeretten.
Finn Sørensen
pointerede, at han havde bedt om at få et klart tilsagn fra beskæf-
tigelsesministeren om, at hun ville gøre alt, hvad hun kunne, for at forhindre, at
Kommissionen kommer med et forslag om at regulere konfliktretten, men et så-
dant tilsagn havde han ikke kunnet få.
Beskæftigelsesministeren
fastholdt, at når hun kom med et forhandlingsoplæg,
ville hun gøre det på grundlag af et reelt, nedskrevet dokument. Hun skulle nok
afsætte den tid, der var nødvendig for at behandle et kommende forslag både i
Beskæftigelsesudvalget og i Europaudvalget.
759
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
2. Bidrag til Det europæiske Råd (1.-2. marts 2012): Europa 2020-
strategien
– Politisk drøftelse
a) Den årlige Vækstredegørelse og den fælles
Beskæftigelsesrapport i lyset af det europæiske semester
KOM (2011) 0815
i) Prioriteter for handling på beskæftigelses- og socialområdet:
Politiske retningslinjer for 2012
Rådskonklusioner
Vedtagelse af den Fælles Beskæftigelsesrapport
Godkendelse af SPC-udtalelse om Den årlige Vækstredegørelse
Rådsmøde 3146 – bilag 1 (samlenotat side 5)
ii) Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for
medlemslandenes beskæftigelsespolitikker
Generel indstilling
KOM (2011) 0813
Rådsmøde 3146 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Beskæftigelsesministeren:
Vi skal vedtage nogle rådskonklusioner. Det Euro-
pæiske Råd skal vejlede medlemslandene med hensyn til, hvordan de skal hånd-
tere udfordringerne omkring beskæftigelse, ledighed og arbejdsudbud. Derfor
identificerer rådskonklusionerne nogle hovedprioriteter, som selvfølgelig handler
om at reducere ungdomsledigheden – det er et spørgsmål der til stadighed kom-
mer højere på den politiske dagsorden på tværs af landene, heldigvis – langtids-
ledighed, problemer om ufaglærtes manglende kompetencer. Der er stadig et
spor, der handler om at understøtte kvinders og ældres deltagelse på arbejds-
markedet. Endelig er hele spørgsmålet om kompetence og uddannelse og sam-
spillet mellem uddannelse og arbejdsmarkedet på dagsordenen.
EPSCO foreslår, at de hovedprioriteter, jeg lige har gennemgået, også bliver af-
spejlet i medlemslandenes nationale reformprogrammer for 2012.
Rådskonklusionerne omfatter alle medlemslande, men det står ret klart, at der er
ret stor forskel på, hvor relevante de prioriteter er. Jeg skal ikke her lægge skjul
på, at Danmark er et af de lande, der er langt fremme, bl.a. med hensyn til ung-
domsarbejdsløshed. Det hænger sammen med finanslovsaftalen for 2012, og det
hænger selvfølgelig også grundlæggende sammen med den arbejdsmarkeds-
model, vi har, og dermed den politik, der har været ført igennem mange år efter-
hånden.
Man kan sige, at rådskonklusionerne skal understøtte, at medlemslandene skal
styrker reformindsatsen.
Det er også det danske spor. Derfor støtter vi en vedtagelse af rådskonklusioner-
ne. Det er det, vi vil lægge op til fra regeringens side.
760
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
For det andet skal EPSCO godkende fællesrapporten om beskæftigelsen, som
kommer fra Rådet og Kommissionen. Den bygger på gennemgangen af med-
lemsstaternes nationale reformprogrammer for 2011.
Rapporten konkluderer sådan set ret klart, at vi skal anstrenge os på tværs af
landene især for at sikre en bedre overgang for de unge fra uddannelse til be-
skæftigelse.
Der er lavet et samlenotat, som beskriver de prioriterede områder og også de
anbefalede strukturreformer.
Vi kan anbefale, at Rådet vedtager fællesrapporten.
For det tredje skal EPSCO vedtage en generel indstilling vedrørende beskæfti-
gelsesretningslinjerne. Det kan jeg redegøre for ret kort. Kommissionen foreslår,
at de retningslinjer, der blev vedtaget i oktober 2010, fastholdes for 2012.
Det kan vi også støtte.
Socialministeren:
Det fremgår af traktaten, at EU's politikker skal tage hensyn til
et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæm-
pelse af social udstødelse. I den forbindelse har man en vækstredegørelse.
Det første, jeg skal orientere om, er punkt 2 (a) i, 3. pind, som er en udtalelse fra
komiteen for social beskyttelse om Kommissionens årlige vækstredegørelse.
Komiteen lægger med rette vægt på den vigtige rolle, social beskyttelse spiller
som økonomisk stabilisator i krisetider.
Det fremgår af vækstredegørelsen, at både kontantydelser og naturalydelser bi-
drager til efterspørgsel og vækst, og de sociale systemer kan også skabe jobs i
kraft af investering i sundheds- og sociale tjenester.
Komiteen udtaler også, at det i lyset af krisens dybde og varighed takket være de
sociale systemer i rimeligt omfang er lykkedes for medlemsstaterne at mildne de
værste følger af krisen.
Derudover henledes opmærksomheden på, at man også i fremtiden må være
opmærksom på, at den ulige fordeling af krisens virkninger skal afbødes
Jeg kan naturligvis tilslutte mig denne udtalelse.
761
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
b) Vurdering af den sociale dimension af Europa 2020 strategien:
2011-rapport fra Socialbeskyttelseskomitéen (SPC) om de sociale
konsekvenser af krisen
Godkendelse af hovedbudskaber
Rådsmøde 3146 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Socialministeren:
Punkt 2 (b) drejer sig om den sociale dimension af Europa
2020 strategien. Det er hovedbudskabet fra komiteen for social beskyttelse ved-
rørende den tredje rapport om de sociale virkninger af krisen. Rapporterne bliver
lavet på baggrund af statistisk materiale og akademiske kortlægninger. Det frem-
går bl.a., at budskaberne er, at det går den forkerte vej med den sociale situation i
Europa. Således er der en stigning i antallet af mennesker, som lever i risiko for
fattigdom, på 2 millioner mennesker i forhold til 2009.
Det betyder desværre også, at flere og flere mennesker bliver afhængige af so-
ciale ydelser og lever med stor gæld.
Komiteen påpeger derfor, at det er vigtigt at polstre de sociale systemer i de for-
skellige lande, så de kan modstå denne udfordring. Dermed bidrager systemerne
både til at imødegå de værste følger af krisen og til at holde efterspørgslen oppe.
Det er fortsat vigtigt at investere i kontante ydelser og kvalitetsservice med hen-
blik på at øge den sociale mobilitet.
Også disse budskaber kan jeg støtte.
Pia Adelsteen
pegede i relation til socialministerens bemærkninger om at polstre
de sociale systemer, på, at vi i Danmark har et system, hvor de sociale ydelser
typisk er skattefinansierede. Samtidig har alle EU-borgere fri bevægelighed inden
for EU. Alle EU-borgere, der kommer her til Danmark og er her legalt, har ret til de
sociale ydelser, vi har i Danmark. På den baggrund rejste Pia Adelsteen det
spørgsmål, om det ikke kan ses som en udfordring i forhold til at bevare det so-
ciale system, vi har i Danmark.
Socialministeren
gjorde opmærksom på, at reglen om fri bevægelighed også
indebærer, at danskere frit kan rejse til andre EU-lande. Hun erkendte, at der var
en udfordring i forhold til udenlandske hjemløse, men den søger vi at håndtere
ved at gøre det tydeligt, at mennesker, som kommer til Danmark for at søge ar-
bejde, men som er uden kvalifikationer og uden sprogkundskaber, er der ikke
plads til. Socialministeren pointerede, at for at få adgang til sociale ydelser skal
man have lovligt ophold, og det gælder lige præcis ikke de udenlandske hjemlø-
se.
762
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
c) Det Europæiske Semester. Proceduren for makroøkonomiske
ubalancer – scoreboard
– Forelæggelser ved Kommissionen
Rådsmøde 3146 – bilag 2 (supplerende samlenotat)
EUU alm. del (11) – bilag 10 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
økofin 4/10-11)
Rådsmøde 3115 – bilag 3 (redegørelse vedr. rådsmøde økofin
4/10-11)
Beskæftigelsesministeren
nævnte ikke dette punkt.
763
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
3. Kvinder i bestyrelser
– Orienterende debat
Rådsmøde 3146 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Rådsmøde 3146 – bilag 3 (formandskabets note)
Ligestillingsministeren:
Som punkt 3 på dagsordenen til EPSCO-rådsmødet
den 17. februar afholdes en politisk debat om kvinder i bestyrelser.
Hensigten er, at de europæiske ministre skal udveksle erfaringer og ideer til, hvad
der kan gøres i medlemslandene og på EU-niveau for at styrke kvinders repræ-
sentation i bestyrelser.
Punktet forelægges hermed udvalget til orientering.
Kvinder er underrepræsenterede i virksomhedsbestyrelser i Danmark og i resten
af EU-landene. Det er problematisk, især i betragtning af at ligestilling er en fun-
damental rettighed i Danmark såvel som i EU.
Dette er ikke alene regeringens holdning. Synspunktet finder også opbakning i
Rådet for EU, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.
Vi har derfor besluttet at sætte en politisk debat om kvinder i bestyrelser på dags-
ordenen på EPSCO-rådsmødet.
Det er ualmindeligt at have en sådan politisk debat om ligestilling, og jeg glæder
mig helt klart til at høre, hvad medlemslandene har at sige til denne udfordring.
Der lægges op til en åben og fordomsfri debat om, hvad der virker og ikke virker.
Jeg vil gerne understrege, at debatten ikke handler om kvoter. Den handler om at
få drøftet en problemstilling, der går på tværs af det europæiske kontinent.
Jeg vil gerne være med til at nuancere debatten, og i denne sammengæng er det
vigtigt, at EU-landene deler ud af erfaringer med at få flere kvinder i bestyrelser.
Vi ved, at EU-landene arbejder med forskellige modeller. Debatten giver mulighed
for at drøfte disse modeller.
Lad mig afslutningsvis tilføje, at Kommissionen til marts vil vurdere effekten af de
frivillige initiativer, som Kommissionen lancerede i marts sidste år. Kommissionen
tager debatten ved rådsmødet i betragtning, når Kommissionen til marts skal vur-
dere, hvordan problemstillingen bedst løses på europæisk niveau.
Jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt orientere udvalget om, hvordan
Kommissionen agter at følge op på problemstillingen omkring kvinder i bestyrel-
ser.
Jeg vil dog gerne slå fast, at jeg agter at følge op på den politiske debat på råds-
mødet ved at lade denne indgå i min vurdering af, hvordan vi fremover kan lave
en dansk model for at fremme kvindeandelen i bestyrelser. Hvordan denne kom-
mer til at se ud, har jeg ikke lagt mig fast på endnu.
Pia Adelsteen
hørte godt, at ligestillingsministeren sagde, det ikke handler om
kvoter, men ligestillingskommissær Viviane Reding har jo sagt, at hvis der ikke
sker noget på dette område, er hun villig til at komme med et forslag om kvoter.
764
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Samtidig har man en målsætning om, at der skal være så og så stor en procent-
del kvinder i bestyrelser. Det er altid det, man taler om; ikke om mænd i børneha-
ver.
Betyder det, ligestillingsministeren siger, at han mener, der skal være lige mange
af hvert køn, eller vil han respektere, at folk træffer forskellige valg. Eller er ligestil-
ling millimeterdemokrati? Pia Adelsteen spurgte: "Hvis der kommer et forslag fra
Reading om kvoter, hvad vil ligestillingsministeren så sige til det?" I den forbindel-
se nævnte hun, at de nuværende regeringspartier før valget gik ind for kvoter.
Lykke Friis
fandt det helt overordnet fint, at der skulle være en drøftelse af dette
emne, idet der er et problem, som ikke er løst. Når man læser den note, der skal
være udgangspunkt for diskussionen, kan man godt blive bekymret for, at det er
kvotediskussionen, der spøger. Der står på side 2 i notatet, at en rimelig balance
defineres som mindst 40 pct. af hvert køn i bestyrelserne. Det ligner en tanke om,
at man skal fastsætte en bestemt procentsats.
Hun syntes, det var fint, at ligestillingsministeren ønskede en fordomsfri diskussi-
on, men på et eller andet tidspunkt skal Danmark jo mene noget. Derfor var hen-
des helt konkrete spørgsmål: "Vil regeringen fastholde den hidtidige danske linje,
at vi ikke går ind for kvoter, eller vil ligestillingsministeren sige, at han ikke vil af-
skrive den mulighed, at man indfører kvoter på europæisk plan?" Det sidste er i
hvert fald ikke noget, Venstre kan give mandat til. Lykke Friis pegede på, at det er
virksomhederne, der har ledelsesretten. Hun mente, de norske erfaringer viser, at
der ikke er kommet flere kvinder på ledelsesgangene, og at mange norske virk-
somheder har ladet sig omregistrere.
Merete Riisager
henviste til, at ligestillingsministeren sagde, ligestilling er en ret,
og spurgte derfor, om det er nok, at kvinder har ret til at komme i bestyrelser, eller
vil man gribe ind i virksomhedernes ret til at optage bestyrelsesmedlemmer efter
rationelle overvejelser?
Ligestillingsministeren
svarede Pia Adelsteen, at for ham var ligestilling ikke
millimeterdemokrati, men lige muligheder for kvinder og mænd. Vi har en masse
dygtige kvinder i EU og i Danmark, vi har en masse kvinder på ledelsesposter,
også i bestyrelser, men når man ser på andelen, så er der helt klart en udfordring.
I Danmark ligger vi på et niveau på 11-12 pct. Det var i orden, hvis kvinder var en
minoritet, men kvinder udgør halvdelen af den danske befolkning. Masser af erfa-
ringer tyder på, at der er nogle udfordringer med hensyn til at få kvinder ind i be-
styrelser. En af udfordringerne er det, der populært kaldes Rip-Rap-Rup effekten.
Der er en tendens til, at man får nogle ind, som ligner en selv. Sådan er det også
ved ansættelser. Men hvis man gør en indsats for at få kvinder ind, så lykkes det.
Ligestillingsministeren syntes, det var ærgerligt, at hver gang man taler om kvoter,
tager diskussionen udgangspunkt i den norske model. Der er andre muligheder,
og det er lige præcis det, der er sat på dagsordenen.
Ligestillingsministeren syntes ikke, det spøgelse, Lykke Friis så, var farligt, men
han ønskede at få en fordomsfri debat med sine kolleger for at få flere kvinder i
bestyrelserne. Han vidste, at der er rigtigt mange rundt omkring i de europæiske
765
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
lande, som synes, det er værd at kigge på de gode erfaringer, man har på dette
område. Nogle af dem har vi også gjort i Danmark.
Han anfægtede Lykke Friis argument om, at nogle virksomheder i Norge havde
skiftet selskabsform på grund af kvoterne. Han anfægtede ikke, at de havde gjort
det, men det kan have mange årsager. I øvrigt er antallet ikke så stort, som det
har været fremme i aviserne.
Ligestillingsministeren kunne ikke vide, hvad kommissær Reding ville komme
frem med, og kunne derfor ikke forholde sig til det. Men han ville være fuldstæn-
dig fordomsfri over for, hvad hun måtte komme frem med.
Alt i alt var ligestillingsministeren tilgang til sagen, at man skulle have en fuld-
stændig fordomsfri diskussion – netop for at få flere kvinder i bestyrelser.
Pia Adelsteen
henviste til, at kommissær Reding for et årstid siden havde sagt,
at hvis man ikke på frivillig vis kunne finde ud af at få flere kvinder i bestyrelserne,
så ville hun inden for en kort tidsfrist – i løbet af 2012 – komme med et forslag om
kvoter. Derfor var hendes spørgsmål ganske enkelt: "Vil ligestillingsministeren
støtte et sådant forslag, eller vil ligestillingsministeren ikke støtte et sådant for-
slag?"
Det undrede hende, at ligestillingsministeren kunne sige, at målet er at få flere
kvinder i bestyrelser. Hun pegede på, at vi i Danmark har et charter om flere kvin-
der i ledelse, men for at få det, er man nødt til at have en "fødekæde". Men på
trods af at kvinder i et vist omfang er højere uddannede end mænd, prioriterer de
anderledes. Det gjorde hun selv, da hun fik børn.
Når man er så interesseret i at ændre adfærden i bestyrelseslokalerne, hvorfor er
man så ikke interesseret i at ændre adfærden i børnehaverne, hvor det ville være
dejligt, hvis man fik nogle flere børnehavepædagoger, der var mænd?
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om ligestillingsministeren ville afvise, at han
kunne støtte en form for kvotering i forbindelse med den fordomsfri diskussion.
Per Clausen
pegede på, at det ikke behøver være kvindernes frie valg, men kan
være udtryk for, at der ikke er lige adgang. Der er faktisk lavet ganske mange
analyser, der tyder på, at der er nogle strukturelle forhold, der gør sig gældende.
Hvis man ikke opnår resultater ad frivillig vej, kunne det godt være, man skulle
overveje at anvende mere håndfaste midler. Det syntes han ville være fornuftigt.
Ligestillingsministeren
syntes ikke, det var et enkelt spørgsmål, Pia Adelsteen
stillede, men et rigtigt svært spørgsmål. Han anede nemlig ikke, hvad kommissæ-
ren ville foreslå, men han ville se fordomsfrit på et forslag, når det kommer.
Det er rigtigt, at charteret for flere kvinder vil være med til at skabe en fødekæde,
men kvinderne er der allerede nu, de er klar, de er kloge, og de vil gerne. Der er
bare noget, der tyder på, at de ikke bliver valgt ind. Han var meget opmærksom
på, at det ikke går så godt med charteret, som man kunne ønske sig.
Det er en rigtig vigtig debat, hvordan vi får flere mænd i pædagogstillinger i bør-
nehaverne, men det er en anden diskussion, som mere handler om at få mæn-
dene gjort opmærksom på, at det er en mulighed.
766
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
På Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål, om han ville afvise kvoter, svarede lige-
stillingsministeren, at han ikke ville lægge op til en diskussion, der tog udgangs-
punkt i den norske model. Han pegede på, at der er mange andre måder at gøre
det på end ved en sanktionsmodel. Man kunne f.eks. operere med en incita-
mentsmodel, som man kender det i Spanien.
Ligestillingsministeren henviste i svaret til Per Clausen til, at han i sin indledning
havde sagt, at der var store udfordringer, og at han gerne ville gøre noget ved
dem.
Ligestillingsministeren ville tage til rådsmødet med et åbent sind og lytte til sine
kolleger. Han ville selvfølgelig også lytte til kommissær Reding, ligesom han lytte-
de til, hvad man sagde i Europaudvalget. Hans tilgang var, at han sagtens kunne
blive klogere.
Pia Adelsteen
henviste til, at indtil valget gik de nuværende regeringspartier ind
for kvoter, og spurgte på den baggrund, om regeringen vil fremsætte et lovforslag.
Når hun spurgte om det, var det fordi hun kunne læse i regeringsgrundlaget, at
man havde parkeret sagen i et udvalg.
Eva Kjer Hansen
ville gerne vide, hvad den danske regering ville sige under
drøftelsen. Ligesom de andre ordførere kunne hun ikke finde ud af, hvad der var
regeringens linje. Hun forstod, at regeringen ikke var tilhænger af den norske kvo-
temodel, men er ligestillingsministeren i øvrigt imod kvotemodeller? Når ligestil-
lingsministeren siger, der er andre måder at gøre det på, kan han så give et kon-
kret eksempel? Når ligestillingsministeren taler om en sanktionsmodel, hvem skal
sanktionerne så rettes imod, og hvor omfattende skal de være?
Ligestillingsministeren
understregede, at debatten ikke handler om kvoter, men
nu var man i udvalget begyndt at tale om kvoter, og så havde han svaret så godt
han kunne.
Med hensyn til hvad regeringen vil, læste ligestillingsministeren op af regerings-
grundlaget, hvor der står: "Regeringen vil indlede en dialog med erhvervslivet
med henblik på at sikre flere kvindelige medlemmer af bestyrelserne for de børs-
noterede virksomheder, og herunder vurdere forslag om kvoter på baggrund af
køn." Lige nu samler regeringen erfaringer fra de andre europæiske lande med
henblik på at udvikle en dansk model. Hvordan den model skal være, anede lige-
stillingsministeren ikke. Regeringens udgangspunkt er, at den gerne vil have flere
kvinder i bestyrelserne, som der står i regeringsgrundlaget.
Regeringen vil ikke forholde sig et forslag fra kommissær Reding, som ikke eksi-
sterer.
Det er rigtigt, at den frivillighedmodel, kommissær Reding arbejder med, ikke rig-
tigt nyder fremgang. Indtil nu er der kun 8 børsnoterede selskaber, som har skre-
vet under på den. Reading har sagt, at hun i marts måned vil kigge på de erfarin-
ger, der er gjort. Der er rygter om, at der vil komme et konkret forslag, men han
anede ikke, hvad kommissæren ville foreslå.
767
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Når ligestillingsministeren den 17. februar skulle sidde for bordenden, var det jo
ikke meningen, at han skulle fremme danske interesser. Han skulle lede mødet.
Det er den rolle, vi har som formandskabsland.
Pia Adelsteen
syntes, ligestillingsministeren slap for nemt om ved det ved at si-
ge, at det ikke handler om kvoter, for der står noget om kvoter i noten, og diskus-
sionen kommer også til at handle om kvoter. Hun forstod, at den danske rege-
rings holdning er, at når man er formandsland, sætter man sig for bordenden og
leder mødet, men man mener ikke noget. Det er simpelt hen ikke OK.
Lykke Friis
betegnede det som spøjst, at før valget mente den daværende op-
position, at kvoter var lakmusprøven på, om men gik ind for ligestilling, men nu
bebrejder regeringen den nuværende opposition, at den snakker om kvoter. Flere
og flere lande har indført kvoter, bl.a. Frankrig. Danmark skal jo også som land
sige noget. Den danske holdning har hidtil været, at vi ville afvise kvoter, men det
gør vi ikke mere. Der er nu en mulighed for, at vi vil acceptere en EU-regulering
på dette felt. Sådan opfattede hun ligestillingsministerens svar.
Eva Kjer Hansen
spurgte, om hun skulle forstå ligestillingsministerens svar så-
dan, at Danmark i diskussionen ikke ville tilkendegive, hvad vi mente.
Ligestillingsministeren
sagde, at han skulle lede rådsmødet, og han havde ikke
sat kvoter på dagsordenen. Han havde i sinde at lytte til diskussionen blandt kol-
legerne om, hvilke barrierer der eksisterer for, at vi kan få flere kvinder i bestyrel-
seslokalerne. Det er muligt at tale om dette, uden at omdrejningspunktet er kvo-
ter. Der er masser af andre modeller end kvoter. Han syntes, de 11-12 procent, vi
har i Danmark, er for uambitiøst. Han havde regnet ud, at der med det nuværen-
de tempo ville gå 28-30 år, før der er opnået en nogenlunde god balance, og så
lang tid havde ligestillingsministeren ikke lyst til at vente. Udgangspunktet er som
nævnt ikke kvoter, men at man får talt om, hvad man kan gøre ved problemet.
Det handler ikke om, at den danske regering ikke skal sige noget, og at den ikke
har nogen holdninger, men man må huske på, at ligestillingsministeren faktisk
skal lede mødet.
Eva Kjer Hansen
var med på, at Danmark nu har formandskabet, men det, Eu-
ropaudvalget er interesseret i at vide, er, hvad der er den danske regerings hold-
ning under dette rådsmøde.
Ligestillingsministeren
sagde, at den danske regerings holdning er, at vi gerne
vil have flere kvinder i bestyrelserne. Ellers var der jo overhovedet ikke nogen
grund til at sætte sagen på dagsordenen.
Eva Kjer Hansen
betegnede det som dybt utilfredsstillende, at udvalget ikke kan
få svar på, hvad regeringen vil sige under dette punkt på rådsmødet. I den note,
som ligestillingsministeren har sendt rundt som forberedelse til denne rundbords-
samtale, er der 5 spørgsmål. Det, hun gerne ville vide, var, hvordan den danske
regering vil besvare disse 5 spørgsmål. Hvis hun ikke kunne få det i dag, ville hun
bede om at få det skriftligt inden rådsmødet.
Eva Kjer Hansen fandt det ikke OK, at udvalget ikke kunne få svar på, hvilke
holdninger den danske regering har.
768
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Pia Adelsteen
henviste til, at der var mange danske ministre, som havde givet
udtryk for den danske regerings holdninger og bedt om mandat fra Europaudval-
get, selv om de skulle sidde for bordenden og lede mødet.
Ligestillingsministeren
indrømmede, at det godt kunne være, nogle ville tage
spørgsmålet om kvoter op. Han gentog, hvad hans tilgang til mødet var, og sag-
de, at han gerne ville fortælle om de danske erfaringer, bl.a. med charteret og
operation kædereaktion. Han havde sagt i sine indledende bemærkninger og blev
ved med at sige, at udgangspunktet er ikke kvoter, men regeringen vil gerne have
flere kvinder i bestyrelserne.
Formanden
rundede debatten af med at sige, at nu ville Europaudvalget over-
sende nogle spørgsmål til ligestillingsministeren om, hvad der den danske rege-
rings holdning, og hvad den agter at tilkendegive under rådsmødet, samt hvilke
andre muligheder end kvoter ligestillingsministeren forestiller sig. Hun bad om
svar på det skriftlige spørgsmål inden rådsmødet, idet hun ikke agtede at indkalde
til et samråd inden den 17. februar.
Lykke Friis
bad om, at det kom med på listen over spørgsmål, om den danske
regering har ændret kurs.
Ligestillingsministeren
sagde flere gange, at han gerne kom til samråd inden
den 17. februar.
Formanden
gentog, at hun ikke agtede at indkalde Europaudvalget inden den
17. februar, men bad ligestillingsministeren svare på de skriftlige spørgsmål inden
den 17. februar. Hun forstod ligestillingsministeren svar om, at han gerne ville
stille op til et samråd inden den 17. februar, som et tilsagn om, at han ville svare
skriftligt på spørgsmålene inden da.
769
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
FO
4. Kommissionens forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes
eksponering for risici på grund af fysiske agenser
(elektromagnetiske felter) (”EMF-direktivet”) (18. særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk.1, i direktiv 89/391/EØF)
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse og sociale
anliggender) den 17. februar 2012, men forventes sat på dagsordenen
for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse
KOM (2012) 0015
Rådsmøde 3146 – bilag 1 (samlenotat side 16)
KOM (2012) 0015 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 2/2-12)
Beskæftigelsesministeren:
Til sidst vil jeg orientere om et punkt, som ikke er på
dagsordenen for vores møde den 17. februar. Det drejer sig om de elektromagne-
tiske felter, som vi også berørte, sidst jeg var her. Det er det sidste punkt i samle-
notatet.
Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg.
Grunden til, at jeg tager det op nu, er, at vi forventer, at det vil blive komme på
som et A-punkt på et kommende rådsmøde inden udgangen af april.
Da jeg var her sidste gang forud for det seneste rådsmøde, orienterede jeg om, at
Kommissionen havde signaleret, at den overvejede at fremlægge et forslag om at
udskyde fristen for implementeringen af direktivet yderligere
Det forslag er nu kommet.
Forhistorien er, at Kommissionen i juni 2011 fremsatte et forslag om at ændre det
oprindelige direktiv fra 2004. Men det er endnu ikke lykkedes Rådet og Europa-
Parlamentet – det har været en lang føljeton – at færdigforhandle og vedtage for-
slaget inden implementeringsfristen den 30. april 2012. Det forventer vi i hvert fald
ikke sker.
Derfor går forslaget ud på, at vi udskyder implementeringsfristen for direktivet fra
2004 til den 30. april 2014.
Det er en føljeton. Når vi alligevel foreslår at støtte det, er det fordi parterne
bakker op om det. Jeg tror godt, vi kan få lavet en implementering, som dæk-
ker de forskellige synspunkter og interesser, der er. På den ene side skal vi
have et højt beskyttelsesniveau – derfor er direktivet vigtigt – men at vi også
har nogle dele af arbejdsmarkedet, hvor det er nødvendigt at kunne fravige
princippet. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet. Det viste den dis-
kussion, vi havde her sidste gang.
Nu afsætter vi yderligere tid til den tekniske gennemgang og diskussion af
ændringsdirektivet, og når den er afsluttet, vil vi – hvis vi når det som for-
mandskabsland – se på, hvilket kompromisforslag der afspejler de forskellige
synspunkter, der er. Så går de videre forhandlinger i gang.
770
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
FO
Afslutningsvis skal jeg anmode om udvalgets mandat til, at vi fra dansk side kan
bakke op om en forlængelse af implementeringsfristen.
Finn Sørensen
kunne bakke op om regeringens forhandlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
771
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Punkt 5. Samråd med handels- og investeringsministeren vedr.
samrådsspørgsmål A om ACTA-aftalen
KOM (2011) 0380 – samrådsspørgsmål A
EUU alm. del (11) – bilag 279 (referat fra forhandlingsoplæg og
lukket samråd om ACTA af 19/3-10) (fortroligt)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
"Ministeren bedes redegøre for beslutningsprocessen bag ACTA-aftalen, samt for
om ministeren finder denne proces tilstrækkelig demokratisk og åben.
I samrådet bedes ministeren også om at oplyse, om regeringen kan garantere, at
danske internetbrugere ikke i fremtiden risikerer, at deres personlige oplysninger
udleveres til private firmaer alene på baggrund af mistanke om krænkelser af op-
havsret, samt oplyse, om ministeren finder det rimeligt, at internatudbydere på-
lægges et ansvar for, hvad internetbrugere foretager sig på internettet."
Nikolaj Villumsen
begrundede samrådsspørgsmålet. Der har været megen fo-
kus på ACTA, og mange internetbrugere er bekymrede for, at det kan komme til
at true fundamentere frihedsrettigheder. Han henviste til, at SOPA i USA giver
virksomhederne mulighed for at forfølge krænkelser på en måde, som vil få for-
færdelige konsekvenser for internetbrugerne og virksomheder som YouTube og
Facebook. Der er fare for, at internetudbyderne skal til at lege internetpoliti. Der er
forskel på, om en virksomhed i Kina kopierer en dansk vindmølle, og om fru Jen-
sen downloader et stykke musik. Amerikanske koncerner på medicinalområdet
kan forhindre fattige lande i at få HIV-medicin, som de har råd til. På denne bag-
grund anbefaler Enhedslisten regeringen at droppe ACTA.
Handelsministeren:
Jeg er faktisk rigtig glad for, at Enhedslisten har indkaldt til
dette samråd. Der florerer rigtigt mange udsagn om ACTA. Jeg synes, det er en
glimrende anledning til at komme med lidt fakta om ACTA.
Der har i de senestes dage været meget fokus i pressen på ACTA-aftalen. Jeg vil
derfor indledningsvis fremhæve, at ACTA-aftalen handler om at sikre en mere
effektiv beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder som varemærker,
patenter og ophavsret. Hvis eksempelvis en dansk virksomhed oplever, at dens
varemærke anvendes ulovligt i lande uden for EU, så vil ACTA gøre det lettere for
virksomheden at få håndhævet sin rettighed.
Dårlig beskyttelse af rettighederne hæmmer forskning og innovation. Det er et
problem for et videnssamfund som det danske, hvor vi skal leve af samfundets
kreative kræfter. Det går fra musik over medicin til vindmølleproducenterne. Der-
for er det nødvendigt at sikre bedre beskyttelse og håndhævelse af danske virk-
somheders immaterielle rettigheder for at styrke deres konkurrenceevne på det
globale marked.
En del af kritikken over for ACTA har sammenhæng med de massive tilkendegi-
velser mod to amerikanske lovforslag, også benævnt SOPA, Stop Online Piracy
772
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Act – som Nikolaj Villumsen også nævnte i sin indledning – og PIPA, Protect IP
Act, som handler om intellektuelle rettigheder på internettet. Jeg vil gerne under-
strege, at der ingen sammenhæng er mellem ACTA og de to amerikanske lov-
forslag. I modsætning til SOPA og PIPA medfører ACTA ikke regler, der begræn-
ser borgernes adgang til internettet. Der er ingen love, der skal ændres i hverken
EU eller Danmark som følge af ACTA.
Jeg vil nu gå til besvarelsen af udvalgets konkrete spørgsmål:
Lad mig præcisere, at Udenrigsministeriet gennem hele forløbet med ACTA-
aftalen har indhentet bidrag fra de andre ministerier. Udenrigsministeriet har som
følge af ansvaret for den internationale handelspolitik koordineret arbejdet. I
Danmark henhører regulering af internettet samt lovgivning om beskyttelse af
bl.a. varemærker og patenter under Erhvervs- og Vækstministeriet. Lovgivning
om krænkelser af immaterielle rettigheder på internettet henhører hovedsageligt
under Kulturministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, mens Justitsministeriet
har ressort på spørgsmål relateret til retsplejeloven. Jeg prøver i dag at dække
alle ministerområder, men også udvalget må erkende, at jeg er handelsminister.
Vedrørende åbenhed i ACTA-forhandlingerne har den danske regering hele vejen
igennem arbejdet for at holde offentligheden orienteret. Det var netop den del,
som Nikolaj Villumsen nævnte i sin indledning. Vi har behov for, at der er en mere
åben proces – og det gælder både den nuværende og den tidligere regering.
Samtidig har vi respekteret, at Kommissionen – som har forhandlet på EU’s veg-
ne – har taget hensyn til, at ikke alle parter har ønsket offentliggørelse af de kon-
krete forhandlingsudspil. Det er sædvanlig praksis i internationale forhandlinger.
Det må vi respektere.
Lissabontraktaten og den reviderede rammeaftale for samarbejde med Europa–
Parlamentet indeholder regler om, hvordan Europa-Parlamentet skal holdes ori-
enteret om sådanne forhandlinger. Og disse regler er blevet fulgt.
Når det gælder EU’s konkrete tiltag for at sikre åbenhed under forhandlingerne, vil
jeg fremhæve følgende:
Handelskommissær Karel de Gucht har deltaget i tre plenardebatter i Europa-
Parlamentet om ACTA og besvaret et stort antal mundtlige og skriftlige spørgsmål
fra Parlamentet om sagen, ligesom Rådet løbende er blevet orienteret såvel på
ministerniveau som på embedsmandsniveau.
Samtidig har embedsmænd fra Kommissionen under forhandlingerne givet et
antal briefinger for medlemmer af Europa-Parlamentet og Rådet om ACTA-
forhandlingerne.
Offentligheden er på tilsvarende vis blevet holdt orienteret om formålet med for-
handlingerne. Kommissionen har efter hver runde forhandlinger udsendt resume-
er og organiseret pressebriefinger. Kommissionen har endvidere organiseret to
offentlige konferencer om ACTA tilbage i juni 2008 og igen i april 2009 med delta-
gelse af NGO’er, erhvervsorganisationer og pressen.
ACTA aftalen har været offentlig tilgængelig siden november 2010.
Folketinget er på tilsvarende vis blevet holdt orienteret om forhandlingerne:
773
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Kommissionens mandat til ACTA-forhandlingerne blev i overensstemmelse med
daværende praksis forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. de-
cember 2007.
Udenrigsministeren var i samråd om ACTA i Folketingets Europaudvalg den 19.
marts 2010 og tog forhandlingsoplæg i ACTA-forhandlingerne med i den umid-
delbart efterfølgende forelæggelse for Folketingets Europaudvalg af rådsmødet
for udenrigsministre. Der noterer jeg mig, at samtlige partier med undtagelse af
Enhedslisten valgte at stemme for mandatet.
Den 7. december 2010 oversendte Udenrigsministeriet et samlenotat om ACTA til
Europaudvalget, som blev fulgt op af en ordinær mundtlig forelæggelse af for-
handlingsresultatet til orientering i forbindelse med udenrigsministerens ordinære
forelæggelse af Rådet for generelle spørgsmål og Rådet for udenrigsanliggender
fredag den 10. december 2010.
Alt dette er bare for at gøre opmærksom på, at offentligheden har været involve-
ret.
Så til dansk lovgivning: Det er ikke nødvendigt at ændre dansk lovgivning i forhold
til ACTA, idet vores lovgivning allerede dækker forpligtelserne i aftalen. I Danmark
og EU har vi allerede en række regler, som effektivt beskytter virksomhederne
mod kopiering og anden misbrug af immaterielle rettigheder, og som giver rettig-
hedshaverne gode muligheder for at håndhæve deres rettigheder. Traktaten æn-
drer således ikke ved hverken dansk eller EU’s lovgivning, og der er derfor ikke
behov for ny dansk lovgivning.
Som jeg allerede har været inde på, så er formålet med ACTA at sikre, at alle
lande, der er en del af ACTA, har en effektiv håndhævelse af immaterielle ret-
tigheder. ACTA vil gøre det muligt for den europæiske musiker, som har fået sit
hit ulovligt kopieret, at forfølge sine rettigheder effektivt, eksempelvis i lande som
Mexico og Sydkorea. Det vil være til gavn for at fastholde arbejdspladser i såvel
Danmark som de øvrige EU-lande.
Jeg er også blevet bedt om at oplyse, om regeringen kan garantere, at danske
internetbrugere ikke i fremtiden risikerer, at deres personlige oplysninger udleve-
res til private firmaer alene på baggrund mistanke om krænkelser af ophavsret,
samt oplyse, om jeg finder det rimeligt, at internetudbydere pålægges et ansvar
for, hvad internetbrugere foretager sig på internettet
Disse spørgsmål henhører ikke under mit ressortområde som handels- og inve-
steringsminister. Kulturministeren, justitsministeren samt erhvervs- og vækstmini-
steren, som hver især er ansvarlige for området, har bedt mig give følgende svar:
Det skal understreges, at ACTA-aftalen ikke kræver ændringer i de regler, der
allerede gælder i Danmark, når det drejer sig om at kunne få udleveret oplysnin-
ger, der gør det muligt for en rettighedshaver at identificere en internetbruger, der
mistænkes for at krænke ophavsretten.
De gældende regler fremgår af retsplejeloven. Det betyder, at rettighedshaver må
gå til domstolene efter retsplejelovens nærmere regler herom, hvis han eller hun
ønsker at få udleveret oplysninger fra internetudbydere eller andre om en inter-
774
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
netbruger, fra hvis IP-adresse der er konstateret krænkelser af ophavsretten. Dis-
se oplysninger er afgørende for rettighedshaveren, der ellers ikke har mulighed
for at vide, hvem et sagsanlæg kan rettes imod.
Internetudbyderen kan kun udlevere oplysningerne, hvis det følger af forudgåen-
de retskendelse eller anden retlig forpligtigelse. Internetudbyderen må ikke udle-
vere oplysninger vedrørende deres internetkunder frivilligt, f.eks. på baggrund af
en opfordring fra en rettighedshaver.
Generelt er internetudbydernes ansvar reguleret i e-handelsdirektivet, der i Dan-
mark er implementeret i e-handelsloven. Det følger af e-handelsloven, at internet-
udbyderne ikke er ansvarlige for brugernes handlinger, så længe det drejer sig
om ren transmission af data – det såkaldte "mere conduit"-princip.
Nikolaj Villumsen
henviste til, at bl.a. SF's medlemmer af Europa-Parlamentet
havde kritiseret den manglende åbenhed, der havde været om ACTA-forhand-
lingerne, og at rapportøren i Europa-Parlamentet var gået i protest mod den luk-
kethed, der var, ligesom der har været kritik fra it-advokater og fra civilsamfundet.
Det er korrekt, at man nu har orienteret bedre, men processen har jo stået på
siden 2006. På denne baggrund spurgte han, om handelsministeren mente, den-
ne kritik var forfejlet.
Stine Brix
citerede den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, som SF er medlem
af, og spurgte, om handelsministeren deler denne gruppe bekymring for det juri-
diske i forbindelse med ACTA.
Merete Riisager
syntes, det var svært at se, hvad der var op og ned på ACTA.
Hun ville vende spørgsmålet om og spørge: "Hvordan sikrer vi, at denne aftale
ikke bliver fortolket på en måde, som hæmmer væksten og den frie bevægelig-
hed?"
Hun nævnte, at flere EU-lande tøver med at sætte deres underskrift på aftalen,
bl.a. Polen og Tjekkiet, og spurgte, hvilke bekymringer disse lande gør sig.
Per Clausen
forstod, at handelsministeren var meget glad for processen og re-
sultatet. Med hensyn til indholdet syntes han, det kunne være et problem, at afta-
len er så uklar. Det foreslås, at der skal være strafferetlige sanktioner for piratko-
pier i kommerciel målestok, men hvordan definerer man kommerciel målestok?
Og hvordan vil man reagere, hvis mindre virksomheder eller måske enkelt-
mandsvirksomheder begår en mindre overtrædelse?
Der er strafansvar for medvirken til krænkelser, hvilket vel betyder, at hvis der er
link til sider, der krænker ophavsretten, så er det medvirken.
Handelsministeren har ret i, at der er mange historier om ACTA, der ikke passer,
men når aftalen har så upræcise formuleringer, er der en risiko for, at den kan
blive tolket meget restriktivt.
Handelsministeren siger, at aftalen ikke kræver ny lovgivning i Danmark, men den
lovgivning, vi har i Danmark, er meget omdiskuteret, og før valget mente de fleste
it-ordførere i Folketinget, at man skulle have en principiel diskussion om, hvorvidt
man var gået for langt.
775
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Kan aftalen risikere at rulle reguleringen af de muligheder, man har for at lukke
internettet, tilbage?
Handelsministeren
henviste til, at SF før valget havde kritiseret, at der ikke var
åbenhed undervejs. Men nu er der kommet et pres fra EU for at få åbenhed.
Kommissionen har blot spillet efter de gældende internationale regler, som går ud
på, at hvis en part ønsker, at forhandlingsrummet er lukket, så er det et forholds-
vis lukket rum. Nu havde der været tre plenardiskussioner i Europa-Parlamentet,
Europa-Parlamentets udvalg har været løbende orienteret, og der har også været
pressebriefinger. Europaudvalget har også været inddraget, så der er ikke så
meget, der er hemmeligt mere.
Med hensyn til om aftalen bryder med EU's menneskerettigheder, pegede han-
delsministeren på, at der i artikel 27 står en meget klar henvisning til, at man skal
beskytte menneskerettighederne. Hun var ganske fortrøstningsfuld ved den for-
mulering og henviste til, at både Europa-Parlamentets og Rådets juridiske tjene-
ste mente, den var i overensstemmelse med EU-retten.
Med hensyn til muligheden for at kopiere medicin sagde handelsministeren, at det
er lovligt at kopiere livsnødvendig medicin, sådan som Læger uden grænser har
argumenteret for. F.eks. kan man i Indien kopiere AIDS-medicin. ACTA ændrer
ikke på, hvad der er lovligt og ulovligt.
Handelsministeren var enig med Merete Riisager i, at det er svært at se, hvad der
er op og ned på aftalen, og derfor havde hun også inviteret it-ordførerne til et
morgenmadsmøde, hvor man kunne gennemgå den mere detaljeret.
Om vi i Danmark er gået for langt med vores lovgivning, som Per Clausen er inde
på, er en mere filosofisk diskussion.
I nogle lande i Europa har man diskuteret, om enkeltborgere kunne risikere, at
deres internetlinje lige pludselig blev lukket, men det er der intet i denne aftale,
der handler om.
I Slovakiet og Estland er der stadig væk offentlig debat om aftalen, præcis som
der er det i Danmark. Handelsministeren forventede, at man på et eller andet
tidspunkt kunne lave en aftale, men først skal Europa-Parlamentet finde ud af, om
det vil sige ja til aftalen, og derefter skal de enkelte landes parlamenter tage stil-
ling.
Formuleringen vedrørende kommerciel målestok svarer til det, der står i WTO-
aftalen om Trips. Det er en internationalt anerkendt definition, som har over 15 år
på bagen. I Danmark er i princippet alle overtrædelser kriminaliseret, hvorfor son-
dringen ikke er relevant.
ACTA foreskriver aldrig strafansvar for handlinger, der ikke er civilretligt ulovlige.
Med hensyn til medvirken gjorde handelsministeren opmærksom på, at strafan-
svar kun gælder i forhold til særligt alvorlige ophavsretskrænkelser, som det gæl-
der i dag i Danmark.
Stine Brix
rejste spørgsmålet, hvad der er medvirken – at linke til en side eller at
hoste en side – idet medvirken ifølge aftalen er strafbart. Hendes bekymring gik i
776
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
høj grad på, om sider som YouTube og Facebook ville lave selvjustits for at und-
gå at få en retssag.
Per Clausen
ville stille et skriftligt spørgsmål om definitionen af kommercielt om-
fang, som måske skal håndteres anderledes i forbindelse med internettet.
Det var ikke et forsøg på at være filosofisk, når han talte om muligheden for at
fjerne nogle af de muligheder, der i dag findes for at påbyde internetudbydere at
lukke adgangen til bestemte sider.
Handelsministeren
sagde, at de danske regler, som er gældende i dag, fortsat
vil være gældende. Hvorvidt vi skal ændre de danske regler, hører under kultur-
ministeren.
I relation til spørgsmålet om YouTube og Facebook sagde handelsministeren, at
der i dag er rigtigt mange hjemmesider, der er interesseret i, at deres hjemmesi-
der ikke bliver brugt til at distribuere ulovligt materiale, og som derfor har en an-
melderside, hvor man kan rapportere misbrug. Hvis en musiker finder ud af, at
hendes musik bliver ulovligt downloaded, kan hun gå til domstolen og få nedlagt
et fogedforbud. Det ændrer ACTA ikke på.
Når det drejer sig om at finde frem til en internetadresse i forbindelse med per-
sonoplysninger, kræver det en domstolskendelse.
Det er et nationalt spørgsmål, om man kan rulle noget tilbage i forhold til den nu-
værende lov.
Handelsministeren gjorde opmærksom på, at måske 95 pct. af den musik, der
bliver downloaded, bliver downloaded ulovligt, og at en mærkevareproducent
gerne vil have beskyttelse mod ulovlig kopiering.
Stine Brix
gjorde gældende, at der sagtens kan forekomme anmeldelser for ulov-
ligheder, som ikke er berettigede. Så er det problematisk at lukke adgangen uden
en rettergang.
Det problematiske i forbindelse med kopimedicin, som Læger uden grænser er
interesseret i, er ikke så meget adgangen til at kopiere medicin, men den skær-
pede grænsekontrol, der lægges op til. Læger uden grænser er ikke tryg ved, at
det er tolderne, der skal afgøre, om ophavsretten er krænket.
Handelsministeren
sagde, at de nævnte internetsider er private virksomheder,
der kan gøre som de har lyst til, men hvis man vil have adgang til oplysninger om,
hvem der har udført krænkelser, må man igennem domstolssystemet. Personlige
oplysninger kan aldrig udleveres uden domstolsgodkendelse
Hun havde kendskab til en henvendelse fra Læger uden grænser fra 2010, og
henviste til, at Danmark har arbejdet for, at det i aftalen med Indien bliver præci-
seret, at man gerne må kopiere HIV- og AIDS-medicin. Hun havde ikke kendskab
til en senere henvendelse fra Læger uden grænser om grænsekontrol, men hvis
der foreligger en sådan, ville hun kigge nærmere på den.
Stine Brix
lovede at oversende dokumentet fra Læger uden grænser.
777
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
FO
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3145 (transport, telekommunikation og energi -
energi) den 14. februar 2012
Klimaministeren:
Tak for invitationen til at komme og fremlægge forhand-
lingsoplæg vedrørende to punkter, som jeg meget gerne vil have mandat til.
De er på dagsordenen på rådsmødet på tirsdag den 14. februar. Herudover vil
jeg kort berøre de øvrige dagsordenspunkter på rådsmødet.
FO
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
energieffektivitet og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
2006/32/EF
– Politisk drøftelse
KOM (2011) 0370
Rådsmøde 3145 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2011) 0370 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 22/7-11)
KOM (2011) 0370 – bilag 2 (nærhedsudtalelse af 12/10-11)
EU-note (11) – E 22 (notat om det indre marked)
EU-note (11) – E 3 (EU-note af 10/10-11 om forslag om
energieffektivisering)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 226 (side 243, senest behandlet i EUU
18/11-11)
Klimaministeren:
Den første sag er forslag til direktiv om energieffektivisering,
som jeg forelægger til forhandlingsoplæg.
Fra formandskabets side har vi lagt op til en drøftelse af energieffektiviseringsdi-
rektivet under frokosten for at få klarhed over den politisk vilje til at forhandle et
ambitiøst energieffektiviseringsdirektiv på plads med Europa-Parlamentet og for
at få klarhed over de centrale udeståender, medlemslandene ser i direktivforsla-
get, som det ligger nu.
Vedtagelsen af direktivet er nødvendig for at lukke mankoen til EU’s målsætning
om at nå 20 pct. energibesparelser i 2020. Det er en meget, meget vigtig prioritet
for det danske formandskab.
Uden de virkemidler, som Kommissionen har lagt frem i direktivforslaget, vil EU
kun nå ca. 10 pct. energibesparelser i 2020. Jeg vil derfor lægge særlig vægt på,
at ambitionsniveauet fastholdes så forslaget reelt "lukker hullet".
Regeringen er af den opfattelse, at hvis ét virkemiddel ikke leverer så meget, som
Kommissionen forventer, bør der som udgangspunkt strammes mere i forhold til
andre virkemidler eller indføres nye.
Kommissionens forslag er bygget op om en række bindende virkemidler. Det
konkrete virkemiddel, som vurderes at få størst effekt, er kravet om at pålægge
energiselskaber energisparemål. Modellen er stærkt inspireret af det danske sy-
stem, som vi har gode erfaringer med.
778
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Fra regeringens side mener vi, at energiselskabernes forpligtelse til årligt at spa-
re 1,5 pct. af det endelige energiforbrug er helt essentiel for at fastholde ambiti-
onsniveauet. Vi lægger derfor vægt på, at medlemslandene indfører dette tiltag –
også selv om forslaget indtil videre møder en del modstand fra en række med-
lemslande.
Samtidig lægger regeringen vægt på en opstramning af forpligtelsen til at anven-
de fjernvarme og kraftvarme på en samfundsøkonomisk fornuftig måde.
Kommissionen lægger i direktivforslaget ligeledes op til, at den offentlige sektor
går foran i forhold til at reducere energiforbruget i bygninger med krav om årlig
renovering af 3 pct. af bygningsmassen. Det har vi haft lejlighed til at diskutere
før. I den aktuelle forhandlingstekst er der – efter regeringens opfattelse – indar-
bejdet tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne på dette område. Fleksibilite-
ten gør det muligt at opnå tilsvarende besparelse ved hjælp af andre løsninger
end lige præcis årlig renovering af 3 pct. af bygningsmassen, f.eks. dybdegående
renoveringer og ændringer af forbrugeradfærd.
Kommissionen foreslår desuden, at der lægges et energieffektivitetskrav på det
offentliges køb af produkter, bygninger og ydelser. Regeringen mener, at dette
virkemiddel bør fastholdes – under hensyntagen til omkostningseffektivitet, øko-
nomisk gennemførlighed og tilstrækkelig konkurrence.
Det er naturligvis vigtigt, at CO
2
-kvotemarkedet ikke undermineres af virkemidler-
ne i direktivforslaget.
Kommissionen vil derfor nøje overvåge effekten på kvotesystemet, og formand-
skabet vil nøje overveje, om et såkaldt ”set aside” – hvilket vil sige, at der tages
kvoter ud af kvotesystemet – skal bringes i spil, når der forhåbentlig er opnået
politisk enighed om direktivet, og effekterne af et samlet forlig kan beregnes.
Sagen har formandskabets allerhøjeste prioritet. Men jeg er nødt til at sige lige
ud, at forhandlingssituationen er yderst vanskelig – både internt i Rådet og i for-
hold til Europa-Parlamentet. Det er jo sådan, at både Europa-Parlamentet, Kom-
missionen og Rådet skal indgå i en såkaldt trialog og forhandle direktivet på plads
i samhørighed.
FO
Samlet set agter regeringen at støtte forslaget. Og det er mit håb, at forhandlin-
gerne kan gå ind i den afgørende fase i løbet af de næste par måneder. Derfor
forelægger jeg nu sagen til forhandlingsoplæg.
Pia Adelsteen
kunne læse i samlenotatet, at regeringen ikke støtter den rigori-
stiske målsætning om forøgelse af energieffektiviteten på 3 pct. om året i offentli-
ge bygninger, og spurgte, hvad regeringen regnede med at der ville komme ud af
det.
Der står noget om, at energidistributørerne skal nedsætte deres energisalg med
1�½ pct. Hun pegede på, at det ikke er alle energidistributører, som er offentlige
virksomheder – der er vel også virksomheder, som tjener penge på det – og for
dem vil det svare til, at man beder skoproducenterne om at sælge færre sko.
779
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Per Clausen
betegnede såvel den danske energilovgivning som det, man vil gø-
re på EU-plan, som bureaukratiske monstre. Problemet er, at man burde have
taget udgangspunkt i den tidligere regerings synspunkt, nemlig at man skulle ha-
ve bindende mål, effektiv opfølgning og så metodefrihed for de enkelte lande. Det
kunne man ikke blive enige om. Nu vil man i stedet fastsætte bestemmelser om,
hvilke virkemidler man må bruge. Han kunne imidlertid forstå, at hvis man be-
gyndte at rejse den diskussion igen, ville det kun gavne dem, der ønsker, at der
ingenting sker. Derfor er Enhedslisten indstillet på at give regeringen det mandat,
den søger, men efterfølgende ville man vende tilbage til spørgsmålet om kvote-
systemer. Per Clausen havde taget til efterretning, at regeringen har det syns-
punkt, at det nok er klogest at få energieffektiviseringsdirektivet på plads først.
Merete Riisager
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Liberal Alliance støtter
visionen om et fossilfrit Danmark i 2050, men mente, tiltagene skulle ske natio-
nalt. EU kan fastsætte nogle overordnede mål og styrke det indre marked på
energiområdet og skabe en bedre energiinfrastruktur, men i erkendelse af, at lan-
dene har helt forskellige udgangspunkter, syntes hun, den fælles styring var kriti-
sabel. Man bør se på rammevilkårene for virksomhederne. Den skandinaviske
tradition for energianvendelse kan ikke nødvendigvis overføres til andre lande.
Hun mente, der herskede usikkerhed om de 2 millioner jobs, der kan skabes.
I forbindelse med NO
X
-afgifterne vil man starte med at nedlægge nogle virksom-
heder for måske på sigt at få skabt vækst i andre virksomheder. Hun mente, man
måtte være ærlige og adskille energipolitikken fra miljøbeskyttelse.
Lykke Friis
delte opfattelsen af, at hvis man kan få omstillingen til at blive en rea-
litet og få andre stater til at gå ind for mere energieffektivitet, vil det være i dansk
interesse. Da hun havde fornøjelsen af at sidde i klimaministerens stol, fik hun
konsekvent at vide, at vi skulle fastholde målsætningen om bindende mål, selv
om stemmerne ville komme til at stå 26:1. Hun kunne forstå, at Per Clausen nu
var blevet lidt mere realistisk. Hun ville give landene en chance, men hvis de bli-
ver ved med kun at tale om energieffektivitet om søndagen, mente hun, vil skulle
fremføre ønsket om bindende mål.
Når hun læste direktivteksten, kunne hun se, at det med, at der skulle være en
diskussion af bindende mål i 2014, var røget ud, mens der nu kun tales om et
review. Hun spurgte, om der på det punkt var tale om en udvanding. Hun nævnte,
at de grønne organisationer på europæisk plan er noget bekymrede over det, der
foregår.
Hun kvitterede for, at klimaministeren ville kæmpe for, at bestemmelsen om en
besparelse i den offentligsektor på 3 pct. blev gjort mere fleksibel.
Klimaministeren
svarede Pia Adelsteen, at det vigtigste i processen nok er, at
de lande, som har svært ved at levere en besparelse på 3 pct. i den offentlig sek-
tor, får mere fleksibilitet, f.eks. ved at bestemmelsen kun kommer til at dreje sig
om statslige bygninger – altså ikke kommunale. Til gengæld skal man så levere
på andre måder, f.eks. igennem dybdegående renovering.
Ligesom Pia Adelsteen mente klimaministeren, at bestemmelsen om overlade det
til energidistribuenterne svarede lidt til at sætte ræven til at vogte gæs. Da vi i sin
780
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
tid gennemførte ny lovgivning i Danmark, var mange selskaber skeptiske, men de
måtte nu erkende, at den danske lovgivning havde været en bragende succes.
Den tidligere regering lagde op til en 75 pct. forøgelse af energiselskabernes ind-
sats, mens den nuværende regering lægger op til en 100 pct.s forøgelse. Klima-
ministeren tilføjede, at han rejste rundt og fortalte denne succeshistorie, for han
håbede, at andre lande ville gøre noget tilsvarende, som ville gavne såvel forbru-
gerne som virksomhederne.
Per Clausen har ret i, at det ville have været bedre med bindende mål, men lige
nu troede klimaministeren, at dem, der ville rejse den diskussion igen, nok mere
var interesseret i at smide grus i maskineriet, idet de godt vidste, at det ville der
aldrig blive flertal for i Rådet. Energipolitik er kompliceret. Den er det også på eu-
ropæisk plan. Klimaministeren var meget glad for, at Enhedslisten bakker op om
selve intentionen.
I anledning af at Merete Riisager stiller spørgsmålstegn ved logikken i at have et
direktiv på dette område, mindede klimaministeren om, at fra 2010 til 2011 steg
EU's olieregning med 100 mia. euro. Og den prisudvikling vil fortsætte. Derfor er
det en meget vigtig dagsorden at sikre ressourceeffektivitet, også når vi taler om
vækst. Det skal ske på europæisk niveau, fordi vi gerne vil have så lige konkur-
rence som muligt mellem landene.
Klimaministeren var helt enig med Merete Riisager i, at der flyver mange jobtal
igennem luften, men han troede, investeringer i dette område ville føre til flere
arbejdspladser.
Klimaministeren bekræftede Lykke Friis’ oplysning om, at bestemmelsen om en
revision i 2014 røg ud under det polske formandskab – desværre – men vi prøver
at få den ind i direktivteksten igen, hvilket Kommissionen også er interesseret i.
Merete Riisager
var enig med klimaministeren i, at der vil ske en udvikling i pri-
serne, og at vi skal fremtidssikre europæiske virksomheder ved at gøre dem mere
konkurrencedygtige, men hun syntes, det var meget vigtigt at holde sig for øje, at
også grønne virksomheder er underlagt de samme rammevilkår som alle andre
virksomheder.
Hvis de 2 millioner job, man taler om, ligger i bygningsindustrien, har vi et pro-
blem, især hvis vi taler om istandsættelse af offentlige bygninger, som vil kræve
øgede offentlig midler og forøge skattetrykket.
Pia Adelsteen
havde stadig et problem med de 3 pct., selv om det måske kun
kommer til at gælde statslige bygninger. Hun syntes stadig væk, bestemmelsen
er meget rigid, idet hun pegede på, at landene jo er meget forskellige.
Klimaministeren
svarede Merete Riisager, at det ikke kun drejer sig om bygnin-
ger. Det gælder også udskiftning af apparatur og elektriske apparater. Det er sket
i en lang række almindelige virksomheder, som derved har fået forbedret deres
konkurrenceevne. Det er rigtigt, at der er en delikat balance mellem, hvad vi gør
nu, og hvad der kan sikre os i morgen. Men at sætte sig ned og ikke gøre noget,
er virkelig en taberstrategi.
781
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
Klimaministeren erkendte, at man også kan opnå besparelsen på anden vis, men
man skal også passe på, at man ikke bliver alt for fleksibel.
Formanden
konkluderede, at der ikke er konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Liberal Alliance havde ytret sig imod det.
782
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
2. Forslag til forordning om energiinfrastruktur
– Orienterende debat
KOM (2011) 0658
Rådsmøde 3145 – bilag 1 (samlenotat side 19)
KOM (2011) 0658 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 5/12-11)
EU-note (11) – E 22 (notat om det indre marked)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 226 (side 247, senest behandlet i EUU
18/11-11)
Klimaministeren:
Energiinfrastrukturforslaget er sat på dagsordenen med hen-
blik på en orienterende debat.
Hensigten med forslaget er at modernisere, udvide og forbinde den europæiske
energiinfrastruktur over grænserne.
Forslaget sætter fokus på – og prioriterer – 12 strategiske infrastrukturkorridorer
som grundlag for udvælgelse af projekter af fælles europæisk interesse.
I udvælgelsen af infrastrukturprojekter inden for de 12 strategiske korridorer ind-
går en række kriterier, som er i overensstemmelse med dansk energipolitik.
Der lægges med forslaget op til, at Kommissionen i perioden 2014-2020 kan yde
økonomisk støtte til prioriterede energiprojekter inden for en ramme på 9,1 mia.
euro. En økonomisk ramme som forhandles i sammenhæng med EU's samlede
budget for den kommende budgetperiode.
Regeringen mener overordnet, at det er positivt, at der med forslaget lægges op
til at prioritere europæiske el- og gasinfrastruktur under hensyn til EU’s energifor-
syningssikkerhed, velfungerende energimarkeder og indpasning af mere vedva-
rende energi.
Men det er samtidig regeringens holdning, at markedet som udgangspunkt skal
drive investeringer i infrastruktur – og at fordelene ved konkurrence mellem flere
udbydere skal udnyttes.
Samtidig vil jeg gøre udvalget opmærksom på, at forslaget som det foreligger vil
medføre øget administration. Her er regeringens ønske, at vi får en model, som er
inspireret af den skandinaviske tradition for ubureaukratisk samarbejde mellem
landene.
Lisbeth Bech Poulsen
mente, den primære prioritet måtte være at ændre struk-
turen, så man får mere vedvarende energi.
Klimaministeren
sagde, at vi ønsker at sikre en sammenhængende infrastruktur,
så vi får mere energi, og tilføjede, at for nogle af de østeuropæiske lande er det
mindst lige så vigtigt at komme væk af afhængigheden af det tidligere sovjetiske
energinet. Han var enig i, at vedvarende energi bør stå meget centralt.
783
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
3. Europa 2020 Strategi
– Politisk drøftelse
KOM (2010) 2020, KOM (2011) 0815
Rådsmøde 3145 – bilag 1 (samlenotat side 29)
Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 7 (konklusioner fra DER)
EU-note (10) – E 31 (note om den danske genopretningspakke
af 1/2-11)
KOM (2010) 0639 – bilag 1 (grundnotat af 7/1-11)
KOM (2010) 0639 – svar på spørgsmål 1
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 339 (side 853, senest behandlet i EUU
18/11-11)
EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 9/7-10)
Klimaministeren:
Endelig vil der på rådsmødet være en politisk drøftelse af det
europæiske semester for at fremhæve energipolitikkens bidrag til Europa 2020
strategiens målsætninger om vækst og beskæftigelse.
Fra dansk side finder vi, at en ambitiøs energipolitik, der på længere sigt vil gøre
EU uafhængig af fossile brændsler med stigende priser, vil kunne bidrage væ-
sentligt til vækst og beskæftigelse i EU.
Energieffektivitetsdirektivet kan ifølge Kommissionens beregninger i sig selv føre
til 2 millioner nye jobs i EU. Det er vigtigt at få fremhævet.
784
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
FO
4. Kommissionens beslutningsforslag om indførelse af en mekanisme
for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler
mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet
– Tidlig forelæggelse
KOM (2011) 0540
Rådsmøde 3145 – bilag 1 (samlenotat side 31)
KOM (2011) 0540 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 17/10-
11)
Klimaministeren:
Den anden sag, som jeg fremlægger til forhandlingsoplæg, er
et beslutningsforslag om at etablere en mekanisme for udveksling af oplysninger
om mellemstatslige aftaler mellem EU-lande og tredjelande på energiområdet –
det såkaldte IGA-forslag.
Det er en sag, som formandskabet håber at lukke i en førstelæsningsaftale med
Europa-Parlamentet inden for de kommende måneder. Derfor søger jeg forhand-
lingsoplæg nu.
Formandskabet har sat sagen på rådsmødets dagsorden som et eventueltpunkt
for at orientere om status for forhandlingerne.
Der lægges med forslaget op til, at Kommissionen skal notificeres om eksisteren-
de og nye mellemstatlige aftaler på energiområdet for at sikre, at aftalerne er i
overensstemmelse med EU-retten. Der lægges samtidig op til, at Kommissionen
får mulighed for – efter anmodning fra medlemsstaterne – at deltage som obser-
vatør i forhandlingerne om sådanne aftaler.
Hensigten med forslaget er at øge gennemsigtigheden om medlemsstaternes
aftaler med tredjelande, som kan have indvirkning på EU’s indre energimarked
eller forsyningssikkerheden i EU. Der er storpolitik i dette forslag.
Regeringen lægger vægt på, at forslaget sikrer en balance mellem behovet for
gennemsigtighed i EU på den ene side og medlemslandenes behov for manøvre-
rum, når der skal indgås mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområ-
det.
FO
Regeringen agter at støtte forslaget.
Pia Adelsteen
havde lidt svært ved at se formålet med forslaget, som for hende
at se blot ville give administrativt bøvl.
Per Clausen
kunne ikke støtte dette bureaukratiske misfoster, som vel skyldes,
at Kommissionen ikke har tillid til medlemslandene.
Klimaministeren
pegede på, at i øjeblikket er vi i den situation, at hvert af de 27
lande forhandler med den samme gasleverandør, som kan spille dem ud mod
hinanden. Kommissionen mener, det vil give mere symmetri i forhandlingerne,
hvis man kan forhandle for flere lande sammen. Det syntes klimaministeren lød
som sund fornuft.
Pia Adelsteen
forstod, at klimaministeren syntes, det var klogt, at Kommissionen
indsamlede oplysninger, så den kunne rådgive de enkelte lande med hensyn til,
785
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 437: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/2-12
20. Europaudvalgsmøde 10/2-12
hvad andre lande havde givet, men det man leverandøren undgå ved at bygge
nogle tavshedsklausuler ind i kontrakterne.
Klimaministeren
erkendte, at der er et hensyn til forretningshemmeligheder,
men pointerede, at det ikke er sådan, at Kommissionen skal godkende forhand-
lingerne, men blot sende nogle lyskegler ind, så der kommer mere lys på det, der
er dulgt.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten havde ytret sig imod det.
Mødet slut kl. 15.15
Ref.: BE/an
786