BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 14: Invitation til KL´s Børnetopmøde 2012 "Børn på spring" d. 2.- 3. feb. 2012

Børn på springSpring med ind i det gode børneliv!Alle børn skal have mulighed for at springe sikkert ud i livet. De skal kærligt udfordres og de skal føle, at der til enhver tider et sikkerhedsnet. Et sikkerhedsnet der forhindrer dem i at falde igennem. Det handler om tryghed og omsorg i det nære,og om at føle sig elsket og værdsat.Børn har brug for at høre til, brug for selvtillid og selvværd, så de kan udvikle sig og klare sig godt senere i livet. Mulighedfor at deltage og bidrage i fællesskaber i dagtilbuddet, i skolen og i fritiden er et af de springende punkter for en positivspiral i børnenes liv. Børn har brug for gennem samvær med andre børn, unge og voksne at lære fordelene ved at opføresig socialt acceptabelt og give plads til forskellighed. Det giver selvdannelse og læringslyst. Gode dagtilbud kan alleredetidligt i livet være med til at styrke børns sociale og intellektuelle udvikling og gøre en forskel for børn med særlige behov.Børn har brug for, at forældrene, kammeraterne, pædagogerne og lærerne viser tillid og anerkender og respekterer dem,som de er. Kun på den måde kan vi klæde børnene på til at have mod på livet og lyst til at springe ud i de mange udfor-dringer, de naturligt vil møde på deres vej.KL ønsker med Børnetopmødet 2012 ”Børn på spring” at sætte det gode børneliv til debat. Hvad skal der til for at allebørn får et godt børneliv? Og hvad kan politikerne, de professionelle og familien gøre for at understøtte børnenes udviklingog potentialer?Vel mødt!

10.00Børnetopmødet 2012 åbnesJane Findahl, formand for KL’s Børne- ogKulturudvalg10.10Børn på spring i det gode børnelivJan Trøjborg, formand for KL10.20Budskaber fra børnenes ministreChristine Antorini, børne- og undervisningsministerKaren Hækkerup, social- og integrationsminister10.40Til barnets bedste – hvad skal der til?Debat om det gode børneliv.Christine Antorini, børne- og undervisningsministerKaren Hækkerup, social- og integrationsministerJane Findahl, formand for KL’s Børne- ogKulturudvalgLars Klingenberg, formand for forældre-organisationen FOLAIlja Olsen, studerendeOrdstyrer: Kim Bildsøe Lassen, tv-vært på DR11.30Samarbejdskryds og tværs– til gavn for børneneI årevis har der været talt om, hvordan man kanbryde de faglige siloer ned. Løsningen er ikke atbryde dem ned, men at foretage en holdnings-ændring. Det er nødvendigt at nytænke måden atsamarbejde på. Der er behov for netværk, tillid ogrespekt.Soulaima Gourani, virksomhedsrådgiver og forfat-ter og kåret som Danmarks bedste foredragsholder2010 i kategorien Trends & Tendenser12.00FrokostBesøg standene

513.30Minikonference, stormøder og temamøderEftermiddagens minikonference, stormøder og temamøder præsenterer vigtige dele af det gode børneliv. Dervil være mulighed for dialog og reflektion. Minikonferencen strækker sig over hele eftermiddagen. Stormøder ogtemamøder varer ca. en time.Børnetopmødets deltagere kan vælgeentenminikonferencenelleret stormøde og et temamøde. Vælg mellem:• Minikonference kl. 13.30-16.10 eller • Et stormøde kl. 13.30-14.30 og et temamøde kl. 15.00-16.10MinikonferenceDet gode børne-liv – nysyn ogfælles praksisStormøde 1Det diagnosticerede børnelivStormøde 2Når børn lykkes

16.10 PauseBesøg standene16.30 ”Derkan ikke tæskes noget som helst ind i børn, men der kan klappes rigtig meget ud af dem”Sådan siger den store børnebogsforfatter Astrid Lindgren. Børn har en eventyrlig evne til at se og fortælle ting,vi andre hverken har hørt eller set. Børns egne fortællinger – men i høj grad også forældre, pædagoger og andrevoksnes fortællinger – har stor betydning for, hvordan børn forstår sig selv og andre. Det har også betydning for,hvordan de handler og ser verden. Det er vigtigt, at både forældre, familie og pædagoger tilskynder børnene til atfortælle. Det beriger alle parter!Erik Lindsø, forfatter og fortæller17.10Pause og indkvartering19.30Velkomstdrink, festmiddag og dans01.00Festen slutter

Fredag den 3. februar 20129.00GodmorgenJane Findahl, formand for KL’s Børne- og KulturudvalgTour de BørnelivHvilken betydning har intelligens, opførsel og tidlig indsats for børns liv?Der er stort behov for at styrke livschancerne for alle børn. En fjerdedel af vores børn gennemfører aldrig en ud-dannelse, får aldrig et rigtigt job og ender derfor ofte på overførselsindkomster. En indsats i de tidlige leveår erafgørende – i skolen kan det være for sent! Forskning peger på, at dagtilbud kan gøre en positiv forskel for børnog unge med særlige behov. Intelligens er en stærk indikator for, hvordan det går børn senere i livet – men det eropførsel også. Derfor nytter det at lære børn at opføre sig ordentligt!Anders Holm, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, DPU, Aarhus UniversitetHvilken betydning har anbringelse for børns liv?Det diskuteres livligt, om det er en god eller dårlig idé at omlægge indsatsen fra anbringelse til mere forebyggelse.Ifølge forskning er der ingen sikker dokumentation for, om det at anbringe børn uden for hjemmet har en god ellernegativ effekt. Forskning peger dog på, at børn og unge, der tidligere har været anbragt, generelt klarer sig dårli-gere end andre. Det er nødvendigt for kommunerne at finde nye løsninger i spændingsfeltet mellem forebyggelseog forskellige typer anbringelse. Løsninger der er til gavn for børnene.Turf Böcker Jakobsen, seniorforsker ved SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd)Hvilken betydning har kvalitetsarbejdet i dagtilbud for børns liv?I daginstitutioner og dagpleje arbejdes der ihærdigt med at udvikle kvaliteten i arbejdet og dokumentere resultater-ne. Men hvad er faglig kvalitet? Kan vi lære af den skandinaviske forskning? Udvikling af kvaliteten handler blandtandet om at finde den rette balance mellem de ressourcer, der anvendes på at dokumentere og måle, og det derrent faktisk kommer ud af det. De fagprofessionelle skal have lyst til at skabe kvalitet, men det er også nødvendigt,at dokumentationsarbejdet giver mening for det politiske niveau.Agi Csonka, direktør for EVA (Danmarks Evalueringsinstitut)10.15PauseBesøg standene

710.45Politiske refleksioner på Tour de BørnelivTre borgmestre/politikere reflekterer over det, de lige har hørt.Hvad var mest interessant og mest overraskende? Hvad giver det anledning til i forhold til børnepolitikken, detgode børneliv og udviklingen af børne- og ungemiljøer af høj kvalitet?Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester, Københavns KommuneKurt Scheelsbeck, formand for Institutions- og Skoleudvalget, Høje-Taastrup KommuneLene Kjelgaard Jensen, borgmester, Thisted KommuneOrdstyrer: Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg11.10Åbn forældreskabet og klæd børnene på!Børn påvirkes konstant – også inden for hjemmets fire vægge – med indtryk, som er svære at kontrollere og sværeat håndtere. Den digitale verden og netværkssamfundet gør det vigtigere end nogensinde, at forældrene prioritererat hjælpe børnene til at navigere sikkert gennem barndommen. Det er nødvendigt at klæde næste generation på,så de kan håndtere den verden, de sendes ud i og bliver en del af.Nicolai Moltke-Leth, kandidat i sociologi, jægersoldat og stifter af organisationen True North11.55Afslutning på Børnetopmøde 201212.00Frokostsandwich

Minikonference kl. 13.30-16.10Det gode børneliv – nysyn og fælles praksisKonferenceleder: Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg13.30Del 1. Fælles perspektiv på det gode børnelivHvilke vigtige dynamikker er i spil for nysyn og fælles praksis i arbejdet med det gode børneliv?Samfundet som intelligenshierarkiIntelligens efterspørges og belønnes alle steder i samfundet. Tidligere var intelligens og social status, penge ogmagt ikke tæt koblet. Det har forbedrede uddannelsesmuligheder ændret.Nikolaj Lunøe, erhvervspsykolog, CapabilityFeedback på indsats giver motiverede børn og ungeBørn og unge udvikler sig og lærer hurtigere og mere, hvis de voksne fokuserer på børn og unges indsats og en-gagement frem for alene på fx deres uddannelsesresultater.Filmklip med Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet14.10Hvad betyder disse dynamikker for det gode børneliv?Refleksion ved bordene14.30PauseBesøg standene15.00Del 2. Nysyn og fælles praksis på børne- og ungeområdetHvilke kommunale initiativer er nødvendige og mulige i arbejdet for det gode børneliv?Behov for nysyn på børne- og ungeområdetJane Findahl, formand for KL’s Børne- og KulturudvalgFælles tilgang til alle børns udvikling og læringMaj-Britt Skjøth, leder af inkluderende tilbud, Gentofte KommuneInnovation og inkluderende udviklings- og læringsmiljøerStig Kirkedal, pædagogisk områdeleder, Fredericia Kommune15.45Hvad er det vigtigste i en fælles tilgang til det gode børneliv?Dialog og konkretisering ved bordene.

Stormøder kl. 13.30-14.30Stormøde 1Det diagnosticerede børnelivHvad betyder de mange diagnoser for børnelivet, kom-munernes prioritering og samfundet?Diagnoser og medicinering blandt børn og unge er indenfor de seneste 5 år steget eksplosivt. Afvigelser fra nor-men er blevet gjort til sygdom eller forstyrrelser. Diagnoserkan give en række privilegier, legitimere en bestemt formfor sygdomsadfærd og ofte give adgang til økonomiskkompensation. Risikerer vi et diagnosesamfund, hvor viikke længere ser barnet, men i stedet kun har fokus pådiagnosen?Svend Brinkmann, professor i psykologi, Aalborg UniversitetAnne-Dorte Krog, rådmand, Aalborg Kommune, medlem afKL’s Børne- og Kulturudvalg og medlem af Klagenævnet forvidtgående specialundervisningStormøde 2Når børn lykkesHvordan kan dagtilbuddene danne ramme om det godebørneliv, og kan pædagogernes arbejde organiseres an-derledes? Hvad betyder de hjemlige omgivelser og for-ældrenes involvering i barnet? Og hvilke faktorer harbetydning for børns sociale færdigheder og uddannelses-mæssige muligheder? På stormødet vil disse spørgsmålblive belyst gennem resultater fra studier i danske vugge-stuer og fra en større engelsk undersøgelse EPPE (TheEffective Provision of Pre-School Education).Den sidstedel vil foregå på engelskog har fokus på, hvilken be-tydning en indsats i dagtilbuddene har for børns intellek-tuelle udvikling og for deres sociale og adfærdsmæssigekompetencer.Ole Henrik Hansen, lektor ph.d., Aarhus UniversitetEdward Melhuish, professor, University of London

Temamøder kl. 15.00-16.10Temamøde 1Sæt tidligt ind på børne- og ungeområdetHvordan udvikles og styrkes den tidlige indsats over for børn og unge? Det har København og Varde kommuner et budpå! Københavns Kommune har vedtaget en strategi for den tidlige indsats og bl.a. iværksat et pilotprojekt med socialråd-givere i dagtilbud. Hvad betyder det for børnene, forældrene og for samarbejdet på tværs af socialområdet, dagtilbuddeneog sundhedsplejen? Varde Kommune har styrket den tidlige indsats over for unge i skolen og i nærmiljøet. Hvad betyderstrategien for ”drop-out-elever”, det tværfaglige samarbejde mellem social- og skoleområdet og for antallet af unge, deranbringes? Dansk Socialrådgiverforening bidrager med deres tanker om tidlig indsats, og hvilke udfordringer de ser i for-hold til børnene og de unge og deres forældre.Mikkel Warming, borgmester for socialforvaltningen, Københavns KommuneKarl Haahr, formand for Varde Kommunes udvalg for Børn og UndervisningBettina Post, formand for Dansk SocialrådgiverforeningTemamøde 2Der er gået sport i det gode børnelivHvordan sikrer vi, at motion og bevægelse bliver et vigtigt fokusområde for dagtilbud og dagpleje? Børns sundhed og trivseler vigtige elementer i et godt børneliv. Forskning viser, at fysisk aktivitet blandt børn og unge kan forebygge og helbrede enrække livsstilssygdomme. Og at fysisk aktive børn har gode chancer for senere i livet at blive fysisk aktive voksne. At væresund og rask er et vigtigt udgangspunkt for at kunne lære, begå sig og indgå i sociale relationer. Hvilke erfaringer er dermed ”certificerede” idrætsbørnehaver? Og hvordan kan dagplejen understøtte børnenes mulighed for at bevæge sig?Preben Staun, næstformand for Danmarks Idræts-ForbundAnette Haudal, dagplejeleder, Odsherred KommuneAnne Kjær Olsen, områdechef for EVA (Danmarks Evalueringsinstitut)Temamøde 3Fællesskab og inklusion i fritidslivetKan børn og unge med særlige behov hjælpes til et aktivt fritidsliv? Forskning viser, at børn og unge med særlige behovdeltager mindre i det organiserede fritidsliv end andre børn og unge. Det har stor betydning for børn og unges trivsel, atde deltager i forskellige aktiviteter i deres fritid. Et godt fritidsliv kan hjælpe barnet eller den unge til at opbygge venskaber,mens et dårligt fritidsliv kan danne en negativ spiral med nederlag, mobning, færre tætte venskaber, kedsomhed og en-somhed i hverdagen. Høje-Taastrup Kommune har gennem en forsøgsperiode arbejdet med fritidspas, der giver adgangtil at deltage gratis i en lang række fritidsaktiviteter. Kommunen har nu valgt at gøre ordningen til en permanent del af kom-munens tilbud til børn og unge.Karen Margrethe Dahl, ph.d. Sociologisk Institut, Københavns UniversitetAne Kristensen, projektkoordinator, Høje-Taastrup Kommune

Temamøder kl. 15.00-16.10Temamøde 4Sammenhæng og kvalitet i børne- og ungemiljøerHvordan kan kommunerne etablere tværfaglige børne- og ungemiljøer? Og hvordan fremmes udviklings- og læringsmiljøeraf høj kvalitet? I Odense Kommune deltager ledere og medarbejdere på tværs af de faglige søjler i en tænketank, som skalfinde frem til fælles kerneelementer for arbejdet med børn og unge i kommunen. Samtidig arbejder kommunen aktivt medat dokumentere effekten af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene og har udviklet en metode til systematisk at vurdereog udvikle læringsmiljøet. Odense Kommune fortæller om deres erfaringer og de politiske mål og perspektiver.Stina Willumsen, rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen, Odense KommuneBritta Carl, dagtilbudschef, Odense KommuneCharlotte Worm, udviklingschef for dagtilbud, Odense KommuneTemamøde 5Digital kultur på spring i dagtilbudHvordan kan dagtilbud udvikle børnenes mediekompetencer og medieforståelse? En undersøgelse af kommunernes digi-taliseringspolitik på dagtilbudsområdet viser, at kun få kommuner for alvor prioriterer digitale medier som en del af det pæ-dagogiske arbejde i dagtilbuddene. Når dagtilbuddene ikke forholder sig professionelt til digitale medier og kompetencer,lærer børnene ikke at forholde sig kritisk analytisk til de medier, som omgiver dem 24 timer i døgnet. Børnenes digitale po-tentiale udnyttes ikke, og folkeskolen kan ikke senere profitere af deres kunnen. Projektet ”Digital kultur i børnehaven” pegerpå nye tiltag, der kan fremme børnenes digitale dannelse og forberede dem på netværkssamfundets mange muligheder?Frank Støvelbæk, lektor, Pædagoguddannelsen Sydhavn, Professionshøjskolen UCCBernt Hubert, pædagogisk konsulent, Learning Lab, Professionshøjskolen UCCTemamøde 6Kan den sociale indsats dokumenteres?Hvordan kan kommunerne vide, om de indsatser, der iværksættes, er de rigtige? Og hvad betyder denne viden for børne-ne, sagsbehandlerne, politikerne og kommunernes økonomi på børneområdet? Det diskuteres ofte, om der er brug for atkunne dokumentere resultaterne af kommunernes børnepolitik, og om indsatsen over for børn og unge med særlige behovskal kunne måles. Forskningsprojekter viser, at det er svært at afgøre, hvad der virker over for børn og unge med særligebehov. Aarhus Kommune har måske svaret. Kommunen arbejder med at dokumentere indsatsen ved hjælp af indikatorer.Esbjerg Kommune er også i gang med at dokumentere og løfte forebyggende foranstaltninger på børneområdet ved hjælpaf effektstyring og effektmåling i deres Børnehus.Hans Halvorsen, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus KommuneSteinar Eggen Kristensen, socialchef, Aarhus KommuneJørn Henriksen, direktør for Børn & Kultur, Esbjerg KommuneKirsten Eriksen, familie- og forebyggelseschef, Esbjerg Kommune

Praktiske oplysningerStedStartSlutDeltagerprisAalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg.Torsdag den 2. februar 2012 kl. 10.00. Kaffe/te, croissanter og frugt fra kl. 8.00.Fredag den 3. februar 2012 kl. 12.00. Frokostsandwich tages med.3.845 kr. + moms for hele konferencen uden overnatning, inkl. festmiddag.Tilmelding er bindende svarende til 100% af konferencegebyret efter tilmeldingsfristen den9. december 2011.På www.kl.dk/btm2012. Der er tilmeldingsfrist senest den 9. december 2011. Deltagerne vil bliveoptaget i den rækkefølge, tilmeldingerne modtages. Der vil blive udsendt bekræftelser fra uge 50.Der kan vælges mellem følgende kategorier:Kategori A enkelt kr. 965-1.025 dobbelt kr. 1.165-1.225Kategori Benkelt kr. 840-930dobbelt kr. 940-1.075Kategori C enkelt kr. 565-745 dobbelt kr. 765-935Tjek ind fra kl. 14.00. Værelserne reserveres efter først til mølle princippet.TransportFlybilletter kan bestilles via formular på www.kl.dk/btm2012Følgende flyafgange/priser er reserveret indtil 3. november 2011:SAS:Kr. 1.995København/Aalborg den 2. februar 2012 kl. 7.05Aalborg/København den 3. februar 2012 kl. 13.30