Spm. nr. US 74

Tak for det. Det, vi ser i Egypten i de her dage, er historisk og kan få enorme konsekvenser for hele Mellemøsten og også for vores egen sikkerhed i vores del af verden, lige så vel som det fik det i Tunesien, og lige så vel som det kan få det i de andre lande i Nordafrika og Mellemøsten, der lader sig inspirere af befolkningerne i Tunesien og i Egypten. Der er tale om mennesker, der er utilfredse med mangelen på demokrati, mennesker, som ønsker fremskridt for sig selv, især unge mennesker, der har følt sig svigtet af de regimer, som Vesten ukritisk har støttet gennem mange, mange år.

Når folk på den måde rejser sig, er det vigtigt, at man kender sin besøgelsestid. Det var vigtigt i 1989, da vi så de folkelige oprejsninger i Østeuropa, og det er også vigtigt, at man gør det i øjeblikket. Derfor har det undret os lidt, at man fra den danske regerings side og også fra EU’s side har været så tilbageholdende og forsigtig i udmeldingerne. Jeg er helt enig i, at vi ikke skal blande os i, hvem der skal regere Egypten, men man kan jo godt have en holdning til de demonstranter, de unge mennesker, der dag efter dag, nat efter nat forsøger at få presset præsident Mubarak væk, og give en moralsk støtte til de mange mennesker, sådan som man også gjorde det i 1989.

Man burde og kunne vel også forsøge at formulere en mere samlet politisk strategi for, hvad der skal ske efter Mubarak, og hvordan vi kan undgå fortidens fejltagelser og give støtte til de demokratiske regimer i den del af verden og omvendt ikke støtte de regimer, der holder fast i tortur, krænkelse af menneskerettigheder og mangel på demokrati, så man begynder at investere mere i de lande, som udvikler demokratiet.

Så er det udenrigsministeren.

Tak. Jeg vil sige, at jeg synes, at det er en fornøjelse at have mulighed for at debattere Egypten med hr. Holger K. Nielsen, ikke mindst hvis vi skal diskutere det ud fra den præmis, som hr. Holger K. Nielsen selv stiller op. For jeg vil sige, at hr. Holger K. Nielsen sådan set sparker en åben dør ind. Jeg er fuldstændig enig i, at det, der foregår lige nu i Nordafrika og i Mellemøsten, er historisk, og at det også er noget, som vi bør tage ved lære af. Det er utrolig godt at se, at så mange almindelige mennesker simpelt hen har valgt at sige, at nu vil de bruge deres ret til at vise deres utilfredshed med manglende demokratiske reformer, men også utilfredshed med manglende økonomiske fremskridt i mange af disse lande. Og det skal vi understøtte.

Den danske regering har igennem en lang årrække haft Det Arabiske Initiativ, det initiativ, der nu hedder Partnerskab for Dialog og Reform, men hvis indhold altså er det samme. Her har vores hensigt været at støtte demokratibevægelser, menneskerettighedsorganisationer, frie medier, kvindeorganisationer og fagforeninger, således at civilsamfundet bliver stærkere, for det er en forudsætning for at have levedygtigt demokrati på længere sigt.

Det har vi gjort, og jeg vil sige til hr. Holger K. Nielsen, at det eneste, jeg sådan set ikke helt kan genkende i hr. Holger K. Nielsens beretning om det, der er sket de sidste par dage, er, at den danske regering eller EU skulle have været passive. Vi har været meget klare i vores afstandtagen til regimets brug af vold over for demonstranterne. Vi har meget klart sagt, at man skal have lov at bruge sin forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Vi har også sagt til regimet, at de skulle åbne op for internettet igen og lade kommunikationen flyde frit, ligesom vi meget klart har sagt, at der er behov for reformer. Det samme siger USA også nu. Så jeg vil sige, at jeg synes, at vi hele vejen igennem har været meget entydige i vores opfordring til regimet om at lytte til de mange mennesker, der er på gaden, og forstå, at der er et folkeligt behov for, at der kommer reformer.

Jeg vil sige til hr. Holger K. Nielsen, at jeg også er helt enig i, at vi fremadrettet – for man skal ikke kun se bagud – skal gøre endnu mere for netop at støtte op om civilsamfundene og de demokratiske bevægelser, ligesom jeg i EU har gjort mig til fortaler for, at EU's midler i højere grad skal understøtte de regeringer, der gør det godt med god regeringsførelse, og at vi skal tage penge væk fra dem, der gør det skidt.

Hr. Holger K. Nielsen.

Vil det sige, at den danske regering vil tage initiativ til, at man reviderer alle de partnerskabsaftaler, der er imellem EU og de forskellige lande i de områder? Vi har faktisk haft det oppe flere gange her i Folketinget i forbindelse med Tunesien og andre lande, hvor vi har påpeget, at man burde se på krænkelse af menneskerettigheder i de pågældende lande. Jeg vil godt høre præcis, om regeringen vil tage initiativ til det.

Men der, hvor jeg også vil hen, er, at jeg vil spørge: Hvorfor kan man da ikke give demonstranterne ret i deres krav om, at Mubarak må gå af? Det er jo ikke at sige, at vi skal blande os i, hvem der skal lede Egypten, men det er da at have en holdning til det fælles krav, som demonstranterne har, og som også præsident Obama gav udtryk for over for Mubarak i går aftes – i hvert fald ifølge amerikanske aviser i dag – hvor han sagde: Det er ikke nok, at du venter til senere med at gå af; du skal gå af hurtigere; du skal gøre det med det samme; vi skal have en forandring af politikken i Egypten hurtigere end det, du sagde i din tv-tale. Hvorfor kan vi ikke gøre det fra EU’s side?

Udenrigsministeren.

Jeg vil sige til hr. Holger K. Nielsen, at jeg faktisk for længst, for ganske lang tid siden, har sendt et brev til EU's udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton, for jeg mener, at vi skal tage vores naboskabsprogrammer op til debat igen. Jeg har den klare holdning, at man skal belønne god regeringsførelse, og at man skal straffe dårlig regeringsførelse, for kun på den måde kan EU være i overensstemmelse med de værdier, vi selv sætter højt. Det har også betydet, at jeg her for ganske nylig sammen med en del af min kolleger fra de nordiske og de baltiske lande igen har sendt et fælles brev til Catherine Ashton om nu at benytte chancen til rent faktisk at få lavet om på naboskabsprogrammerne.

Den drøftelse, vi havde på udenrigsministermødet i mandags i Bruxelles, betyder faktisk, at den ansvarlige kommissær, kommissær Füle, der for øvrigt kommer til Danmark inden for de næste par måneder for at diskutere vores østlige partnerskabsprogrammer, har tilkendegivet, at han nu vil gå i gang med at arbejde med, hvordan EU kan revidere sine programmer. Så det er et bekræftende svar til hr. Holger K. Nielsen om, at vi arbejder på at revidere programmerne og tage ved lære af det, der er sket.

For vidt angår spørgsmålet om, hvem Egypten vælger som deres leder, så mener vi, at det er noget, den egyptiske befolkning selv må bestemme.

Hr. Holger K. Nielsen.

Naturligvis er det det. Det er der jo ingen der sætter spørgsmålstegn ved. Men når Obama kan kontakte Mubarak og sige til ham, at han skal trække sig tilbage hurtigere end det, han sagde i fjernsynet, og når det er kommet frem, at den amerikanske regering rent faktisk har lagt pres på Mubarak, hvorfor skal vi så som europæere stå som dem, der ikke kan noget som helst? Jeg tror faktisk, det er vigtigt for de unge mennesker, som demonstrerer i gaderne i øjeblikket, at de kan se, at der er et sted uden for Egypten, som støtter dem i deres krav. Det er vigtigt for dem nu, men det er også vigtigt for os selv på et senere tidspunkt, for det er jo dem, der vil få magten efter Mubarak. Derfor er det helt, helt afgørende, at Europa og Danmark kender sin besøgelsestid i øjeblikket, og der mener jeg at man har været utrolig passiv.

Lige til allersidst vil jeg sige: Det er lige kommet frem, at politiet nu forlanger, at demonstranterne skal gå hjem. Det kan ikke udelukkes, at det kommer til voldelige sammenstød, for jeg har også hørt, at Mubaraks regime har sendt nogle af sine ubehagelige folk ud i gaderne for at smide demonstranterne hjem. Jeg går ud fra, men vil godt have det bekræftet, at den danske regering vil gå i spidsen med kraftige protester, hvis der sker det, at demonstranterne bliver mødt med vold fra politiets eller militærets side.

Udenrigsministeren.

Jeg vil sige til hr. Holger K. Nielsen, at jeg bestemt mener, at vi skal bakke op om demonstranternes ønske om demokratiske reformer – reformer, der skal føre til, at der kan være et fair og et frit valg. Men jeg er uenig med hr. Holger K. Nielsen i, at det er den vestlige verden og USA, der skal gå foran og bestemme, hvem det er, der skal have magten i Egypten. Derfor har vi også haft den holdning til det, at det er noget, den egyptiske befolkning selv må få lov at bestemme. Det mener jeg er den klogeste tilgang til det. SF har som vel det eneste parti i Folketinget så en anden holdning til det og mener, at vi nærmest skal gå ud at sige, ikke alene hvem der skal gå af, men måske også hvem der skal komme til.

Jeg vil sige, at min erfaring med det sådan set er, at hvis den vestlige verden går ud og udpeger en yndling, som man ønsker overtage magten i et givet land, så er det de facto ofte det samme som at give den pågældende et dødskys. Så er det i hvert fald ikke den person, som lokalbefolkningen vil have, for den pågældende vil blive betragtet som en, der er i lommen på andre. Så jeg tror, at vi skal lade de politiske overvejelser i Egypten være noget, som den egyptiske befolkning selv tager sig af.

Så vil jeg gentage, at vi også fremover med meget, meget klar stemme vil sige til myndighederne, at de skal tillade demonstrationer og lade dem foregår fredeligt og ikkevoldeligt, og det vil vi selvfølgelig stå fast på.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Jeg vil sige, at jeg lægger de minutter, som der er overskredet med, til spørgetimen, for det er absolut et ret væsentligt og aktuelt tema, der er spurgt til. Så vi er gået lidt over tiden, og det synes jeg også emnet fortjener.

Så er det hr. Frank Aaen med spørgsmål til udenrigsministeren.