Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
S 2018
Offentligt
1023212_0001.png
SPØRGSMÅL NR. S 2018
§ 2 0- SP Ø RG S M Å L T IL S K RI FT LIG BE S V A R E L S E
Til:
Dato:
Stillet af:
Beskæftigelsesministeren
10. august 2011
Bent Bøgsted (DF)
Idet det er spørgerens opfattelse, at det er ulovligt alene at ansætte personer
med anden etnisk baggrund end dansk, idet man dermed diskriminerer
danskere, finder ministeren, at det forhold, at virksomheden EuroCode
betragter anvendelsen af udelukkende personale af anden etnisk herkomst
end dansk kan retfærdiggøres ved, at virksomheden betragter sine
vagtopgaver som en integrationsopgave?
(Spm. nr. S 2018).
Begrundelse
Det fremgår af magasinet Vallensbæk NU, nr. 6, 2011, at kommunen har
entreret med virksomheden EuroCode med henblik på at sikre vagtbetjening
af kommunens center. Direktøren i EuroCode Niels Madsen udtaler i den
forbindelse, at »for os er det ikke kun en vagtopgave, det er også en integra-
tionsopgave. Derfor har vi valgt at bruge vagter med anden etnisk herkomst
end dansk. En stor del af arbejdet går ud på at skabe dialog med de unge.
Vores folk går aktivt hen til de unge og står og snakker med dem, og på den
måde er de med til at forebygge konflikter«. Det er spørgerens opfattelse, at
der i Danmark gælder et diskriminationsforbud, og at en virksomhed således
ikke må vælge udelukkende at ansætte personer med ikkedansk baggrund
eller udvælge personer med ikkedansk baggrund til at udfylde en bestemt
opgave.
Den 10. august 2011
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på [email protected]
og til Lovsekretariatet på [email protected].
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet