Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3035 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
Side 1 af 22
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 11.-12. oktober
2010
Indholdsfortegnelse:
1. Funktionen af det indre marked .........................................................2
2. Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-
patentet, KOM(2010) 350 ........................................................................8
3. En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål .......15
4. Innovativ union – bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Det
Europæiske Råd i december 2010.........................................................20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0002.png
2/22
1. Funktionen af det indre marked
Resumé
Dagsordenspunktet om det indre markeds funktionsmåde omhandler
Kommissionens kommende meddelelse om relanceringen af det indre
marked og Kommissionens detailhandelsanalyse.
Relanceringen af det indre marked
er iværksat af Kommissionens formand
Barroso, der har annonceret, at det kommende 20-års jubilæum for det
indre marked i 2012 er en passende anledning til at få vedtaget en række
nye initiativer, der skal få det indre marked til at fungere endnu bedre for
borgere, forbrugere og virksomheder. Den nye indre markedspakke ventes
offentliggjort i form af en meddelelse fra Kommissionen den 6. oktober
2010.
Kommissionen har desuden offentliggjort en
detailhandelsanalyse,
som
identificerer en række problemstillinger indenfor detailhandlen.
Detailhandelsanalysen er sendt i høring hos medlemslandene med svarfrist
den 10. september 2010. På baggrund af konklusionerne i
detailhandelsanalysen vil Kommissionen gå videre med arbejdet for at
styrke det indre marked indenfor detailhandlen, som forventes integreret i
den kommende indre markedspakke.
1. Baggrund og indhold
For så vidt angår
relanceringen af det indre marked
ventes
Kommissionen den 6. oktober 2010 at offentliggøre en meddelelse med nye
initiativer til at få det indre marked til at fungere bedre. Indholdet af
meddelelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt.
Det ventes imidlertid, at Kommissionen vil tage udgangspunkt i den
såkaldte Monti-rapport om en ”Ny strategi for det indre marked til gavn for
Europas økonomi og samfund” fra maj 2010 udarbejdet af tidligere EU-
kommissær for konkurrence Mario Monti. Monti-rapporten indeholder i alt
72 initiativer, der tilsammen skal medvirke til at identificere nye kilder til
vækst og beskæftigelse, samtidig med at der skabes fornyet politisk
konsensus om det indre marked. Af relevante fokusområder kan peges på
det digitale indre marked, et indre marked for grøn vækst samt bedre
håndhævelse og anvendelse af reglerne for det indre marked til gavn for
borgere, forbrugere samt små- og mellemstore virksomheder.
Punktet vedr.
relancering af det indre marked
er på dagsordnen for
rådsmødet (konkurrenceevne) med henblik på præsentation fra
Kommissionen og udveksling af synspunkter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0003.png
3/22
Kommissionen har foretaget en
detailhandelsanalyse
i rapporten ”Mod et
mere effektivt og fair indre marked for handel og distribution frem til 2020”.
Kommissionen offentliggjorde detailhandelsanalysen den 5. juli 2010.
Detailhandelsanalysen identificerer problemstillinger for detailhandelen i
relation til forbrugere, detailsektorens operatører, leverandører til
detailsektoren og medarbejdere i detailsektoren. I rapporten identificeres en
række problemer, som har eller kan få direkte indvirkning på handels- og
distributionssektorens resultater både ud fra et økonomisk, socialt eller
miljømæssigt perspektiv. Løsningen af disse problemer kan få positiv
indflydelse på sektorens evne til at gennemføre en overgang til et mere
effektivt og fair handels- og distributionsmarked.
Konkret peger analysen bl.a. på udfordringer inden for følgende områder;
forbrugernes adgang til indkøb, virksomhedernes adgang til nye markeder,
varierende planlovgivning i EU, begrænset e-handel og utilstrækkelige
oplysningsportaler om pris og kvalitet samt tilfælde af urimelig handelspraksis
virksomhederne imellem. Herudover peges der på manglende eller
utilstrækkelig regulering samt håndhævelse af eksisterende lovgivning på
tværs af landegrænser. Detailhandelsanalysen identificerer desuden en
miljømæssig udfordring, idet sektoren er kendetegnet ved et højt
energiforbrug.
Medlemslandene er blevet opfordret til at afgive høringssvar til rapporten
senest den 10. september 2010. Regeringen har svaret på høringen, og en kopi
af høringssvaret er oversendt til Folketingets Europaudvalg. Kommissionen vil
præsentere eventuelle nye initiativer inden for detailhandelsområdet i
forbindelse med den kommende meddelelse om relancering af det indre
marked.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet vedtog den 20. maj 2010 en ”betænkning om relancering
af det indre marked for forbrugere og virksomheder” som input til
Kommissionens kommende meddelelse om
relancering af det indre
marked.
Europa-Parlamentets betænkning fokuserer på initiativer, der kan
medvirke til at forbedre det indre marked for navnlig borgere og forbrugere. I
betænkningen opfordrer Europa-Parlamentet bl.a. Kommissionen til at
identificere de 20 vigtigste kilder til utilfredshed og frustration i forhold til det
indre marked, som borgere møder dagligt, navnlig i forbindelse med
eksempelvis arbejdsmarkedet, e-handel samt gensidig anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0004.png
4/22
3. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
5. Høring
Kommissionens kommende meddelelse om
relancering af det indre
marked
vil blive sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og
Vækst, når den er modtaget.
Detailhandelsanalysen
er den 12. juli 2010 sendt i høring i Specialudvalget
for Konkurrenceevne og Vækst med frist den 13. august 2010. Der er
modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, HK Handel, De Samvirkende
Købmand og Håndværksrådet.
Dansk Erhverv (DE)
påpeger, at rapporten afspejler de store og nogle
gange modsatrettede forventninger, der er til detailhandlen. Detailhandlen
forventes at bidrage til at løse fedme-, miljø- og sociale problemer samtidig
med, at den skal give forbrugerne et bredt udvalg af billige varer fra et
fintmasket butiksnet.
Ifølge DE er der tale om en mangelfuld og usammenhængende analyse, som
konkluderer på et for overordnet niveau til, at der kan drages meningsfulde
konklusioner.
DE redegør bl.a. for, at problemstillinger, som rejses i rapporten, omkring
manglende adgang til indkøb og bedre prisinformation til forbrugerne ikke
har relevans for Danmark, idet de i rapporten påpegede problemstillinger
ikke forekommer i Danmark.
For så vidt angår planlovgivning nævner DE, at den danske planlov bidrager
til en tættere butiksstruktur, som Kommissionen netop efterlyser i rapporten.
DE påpeger i deres høringssvar endvidere, at Kommissionens betragtninger
om arbejdsvilkårene i detailsektoren ligger langt fra de danske forhold, idet
de danske detaillønninger er blandt de højeste i EU og idet
arbejdsforholdene i den danske detailhandel er yderst velregulerede, hvad
angår arbejdstid, arbejdsmiljø m.m.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0005.png
5/22
HK Handel (HK)
nævner, at detailhandlens struktur afgør forbrugernes
adgang til varer, herunder de livsnødvendige produkter, og har stor
indflydelse på forbrugernes livskvalitet, hvorfor man såvel nationalt som på
EU-plan skal være meget opmærksom på detailsektorens særlige struktur.
Desuden er det HKs opfattelse, at medlemslandene og EU er nødt til at
erkende behovet for at regulere rammerne for detailhandlen, fx i form af den
danske planlov, der bl.a. sikrer en territorial sammenhængskraft. HK skriver
i forlængelse heraf, at det med de store aktører på markedet kan være
nødvendigt at beskytte de mindre butikkers overlevelsesmuligheder og
dermed også holde liv i de tyndt befolkede egne.
Rapporten nævner medlemslandenes forskellige åbningstider som et
problem, og hertil bemærker HK, at det bør understreges, at virksomhederne
dog opererer under samme vilkår i de enkelte lande og dermed under ens
betingelser. HK mener, det er tvivlsomt, om øget åbningstid giver vækst i
detailhandlen, og at det mere sandsynligt flytter handlen fra små butikker i
yderområderne til store butikker.
For så vidt angår etiske og miljømæssigt bæredygtige produkter, mener HK,
at det er vigtigt med gennemsigtighed for såvel forbrugere som
grossistleddet. Ifølge HK skal der satses mere på kvalitetskontrol og social,
etisk og miljømæssig afrapportering. I relation hertil skal der udvikles
ordninger, som kan fungere for såvel de meget store virksomheder som de
mange små virksomheder og mikrovirksomheder inden for detailhandlen.
HK peger på, at der inden for detailhandlen i langt højere grad skal satses på
uddannelse, herunder ikke mindst i forbindelse med forsøget på at sænke
energiforbruget, effektivisere logistikken, øge affaldsindsamlingen og
forøge genbrugsraten.
Rapporten
peger
på,
at
medlemslandene
forskellige
arbejdsmarkedslovgivninger og overenskomstforhold udgør barrierer. HK
nævner i denne forbindelse, at en koordinering af medlemslandenes
arbejdsmarkedslovgivning skal tage højde for landenes suverænitet og ofte
langvarige traditioner for fx social dialog. De enkelte lande har udviklet
modeller, som tager hensyn til nationale, regionale og lokale forhold, og HK
ser ikke muligheder for større europæisk koordinering eller regulering af
arbejdsmarkedslovgivningen eller de overenskomstmæssige forhold de
første mange år.
HK foreslår i relation til e-handel, at der etableres et fælles europæisk e-
mærke, idet det er HKs opfattelse, at et sådan kan være med til at bygge bro
på et marked præget af forskellige nationale lovgivninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0006.png
6/22
De Samvirkende Købmænd (DSK)
er enig i rapportens betragtninger om,
at tilgængeligheden til især dagligvarebutikker er af overordentlig stor
betydning for bl.a. ældre, handicappede og tyndt befolkede områder. Hertil
kommer, at DSK finder, at det af miljø- og klimamæssige årsager er
væsentligt – og af stigende betydning – at der eksisterer et finmasket
butiksnet, der reducerer behovet for biler. DSK fastslår, at Danmark gennem
planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning har søgt at fastholde
et finmasket butiksnet.
DSK nævner i forlængelse af ovenstående, at den danske lovgivning direkte
adresserer de samme overvejelser, som fremgår af Kommissionens analyse.
DSK mener derfor, at det i forbindelse med det videre arbejde med
detailhandelsplanlægningen vil være indlysende at inddrage nogle af de
positive danske resultater.
DSK fremhæver, at planloven hindrer, at der etableres store varehuse i
butikscentre uden for byerne, og at dette sikrer, at det finmaskede butiksnet
ikke udtyndes, og at detailhandelsudviklingen i byerne fastholdes.
Endelig finder DSK det opløftende, at Kommissionen har fokus på
problemerne omkring manglende butikstæthed.
Håndværksrådet
anfører, at de er enige med Kommissionen i, at det er
afgørende at tage højde for adgangen til og udvalget af forretninger. Efter
Håndværksrådets opfattelse er det vigtigt at bevare de lokale butikker, idet
en stor del af befolkningen er afhængig af dem – enten fordi de ikke har bil,
fordi de lever i tyndt befolkede udkantsområder eller pga. handicap. Ifølge
Håndværksrådet vil en stigende koncentration af detailhandelen føre til
negative konsekvenser på lokalt niveau, som vil være voldsomme for disse
befolkningsgrupper.
Håndværksrådet nævner desuden i deres høringssvar, at den seneste
liberalisering af lukkeloven i Danmark bør følges op af en grundig
evaluering af, hvilke konsekvenser liberaliseringen har for forbrugerne, de
mindre butikker og arbejdstagerne i detailhandlen.
6. Andre landes holdninger
Andres landes holdninger er ikke kendt på nuværende tidspunkt.
7. Foreløbig dansk holdning
Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med
henblik på vækst og konkurrenceevne i EU. For så vidt angår den kommende
meddelelse om
relanceringen af det indre marked,
vil den danske holdning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0007.png
7/22
afhænge af selve indholdet i meddelelsen. Regeringen lægger imidlertid vægt
på initiativer, der styrker et digitalt og grønt indre marked med fri udveksling
af forskning og innovation, ligesom tiltag til forbedring af forbrugernes
forhold i det indre marked kan støttes. Regeringen kan herudover støtte
forslag, der får det indre marked til at fungere bedre ved at fremme korrekt
håndhævelse og anvendelse af reglerne for det indre marked.
For så vidt angår
detailhandelsanalysen,
støtter regeringen således også
initiativer, som vil forbedre vækst og konkurrenceevne for den europæiske
detailhandel. For så vidt angår rapportens fokus på e-handel, kan regeringen
særligt støtte en styrket indsats på dette område. Hvad angår de aspekter i
rapporten, der relaterer sig til planlovgivning, er det regeringens opfattelse, at
den danske planlovgivning i høj grad adresserer og sikrer flere af de hensyn,
som Kommissionens detailhandelsanalyse peger på. Det er regeringens
opfattelse, at planlovgivning bør primært være et nationalt anliggende.
Regeringen finder, at rapportens fokus på miljømæssige perspektiver,
virksomhedernes ansvarlighed og bæredygtighed er områder, der også fra
dansk side kan bakkes op om.
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens kommende meddelelse om
relancering af det indre marked
eller
detailhandelsanalysen
vil ikke i sig selv få lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens kommende meddelelse om
relancering af det indre marked
eller
detailhandelsanalysen
vil ikke i sig selv få samfundsøkonomiske
konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Kommissionens kommende meddelelse om
relancering af det indre marked
eller
detailhandelsanalysen
vil ikke i sig selv få konsekvenser for
erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om
relanceringen
af det indre marked
i forbindelse med referatet fra rådsmødet
(konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010.
Detailhandelsanalysen
har ikke
tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0008.png
8/22
2. Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-
patentet, KOM(2010) 350
Resumé
Kommissionen fremsatte den 30. juni 2010 forordningsforslag til
oversættelsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages med
enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Det belgiske
formandskab har givet sagen høj prioritet og går efter vedtagelse inden
udgangen af 2010.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 30. juni 2010 forordningsforslag til
oversættelsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages med
enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Baggrund
Kommissionen fremsatte i 2000 forslag til forordning om et EU-patent
(dengang ’fællesskabspatent’), KOM(2000) 412. Forslaget indeholdt bl.a.
bestemmelser om, på hvilke sprog patentansøgninger kan indleveres og
behandles, samt til hvilke sprog og i hvilket omfang der skal ske
oversættelse af udstedte patenter.
EU-patentet skal være et enhedspatent, der fra udstedelsen skal gælde i hele
EU. Det skal dermed udgøre et alternativ til eksisterende patentmuligheder,
der omfatter rent nationale patenter (som kun er gyldige i fx Danmark) og
europæiske patenter (herefter: EP-patenter), der efter udstedelse kan gøres
gyldige i et eller flere af medlemslandene i den Europæiske
Patentorganisation, EPO, der tæller alle EU-lande og yderligere ti
europæiske lande.
For at et EP-patent kan blive gyldigt i de enkelte lande, skal patenthaver
opfylde de krav og administrative processer, der gælder i de pågældende
lande samt sørge for indlevering af oversættelse af patentet til de respektive
sprog. I modsætning hertil vil EU-patentet i én proces blive gyldigt i hele
EU ved udstedelsen. EU-patenter skal i lighed med EP-patenter udstedes af
den europæiske patentmyndighed, som hører under EPO.
Endvidere vil enhedskarakteren af EU-patentet gøre det lettere at beskytte
og håndhæve rettighederne. Det vil bl.a. være administrativt enklere og - i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0009.png
9/22
modsætning til situationen i dag - praktisk muligt at hindre import af varer,
som krænker et patent, ved EU’s ydre grænser. Ligeledes vil al uautoriseret
kopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent, inden for EU udgøre en
krænkelse.
EP-patenter udstedes i sin helhed (patentkrav, beskrivelse og eventuelle
illustrationer) på et af EPOs tre officielle sagsbehandlingssprog (engelsk,
tysk og fransk), mens kun patentkravene oversættes til de to øvrige officielle
EPO-sprog. Det er patentkravene, der fastlægger rettighedsbeskyttelsens
omfang.
For at EP-patentet kan blive gyldigt i de enkelte EPO medlemslande, skal
deres respektive krav hertil opfyldes. I de fleste tilfælde indebærer det bl.a.
fuld oversættelse af patentet til det pågældende lands sprog. En række EPO-
lande, herunder ti EU-medlemslande (inklusiv Danmark), har imidlertid
tilsluttet sig den såkaldte London-aftale, som begrænser kravene til
omfanget af oversættelsen. For Danmarks vedkommende betyder det, at et
EP-patent kan blive gyldigt på dansk territorium, såfremt der indleveres
dansk oversættelse af patentkravene, mens den øvrige del af patentet
foreligger på engelsk.
Rådet nåede i marts 2003 frem til en fælles holdning, der for så vidt angår
oversættelsesspørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissionens
forslag, idet patentansøger blev pålagt at sørge for oversættelse af
patentkravene til samtlige EU’s officielle sprog inden for to måneder fra
meddelelse af et EU-patent. De efterfølgende drøftelser viste, at der ikke var
grundlag for enighed, og forhandlingerne lå fra foråret 2004 stille indtil
2007, hvor de blev genoptaget.
Under det svenske formandskab i efteråret 2009 blev der i Rådet opnået
generel indstilling til et kompromisforslag, hvor bl.a. spørgsmålet om EU-
patentets oversættelsesordning var udeholdt. Det følger imidlertid af
kompromistekstens artikel 61, at EU-patentets ikrafttræden sker samtidig
med, at en særlig forordning om EU-patentets oversættelsesregime træder i
kraft. Dermed er realiseringen af EU-patentet såvel politisk som i praksis
gjort afhængig af, at der vedtages en forordning om oversættelsesregimet.
Indhold
Indholdsmæssigt
er
Kommissionens
forordningsforslag til
en
oversættelsesordning for EU-patentet stort set identisk med det, der blev
fremsat i 2000 og baseret på det system, der gælder for EPOs udstedelse af
EP-patenter. Den væsentligste nyskabelse i forhold til 2000-forslaget
vedrører maskinoversættelse, jf. nærmere nedenfor. Hovedtrækkene i
forslaget er:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0010.png
10/22
Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog. Hvor der
ansøges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog,
skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog mhp.
sagsbehandling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter godtgjort op
til et nærmere fastsat loft. Udgifterne til godtgørelse dækkes ind via de
EU-patentrelaterede gebyrer, der indbetales til EPO.
Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt
eventuelle illustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover
oversættes patentkravene til de to øvrige officielle EPO-sprog.
Omkostninger hertil oppebæres ligeledes af patentsystemet og
finansieres via EU-patentgebyrer indbetalt til EPO.
Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skal
tilsikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter bliver
tilgængelige på alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostninger
for ansøger. Maskinoversættelserne vil være tilgængelige on-line og
vederlagsfrit på anmodning. Maskinoversættelser vil alene være til
information og har ingen juridisk virkning.
I tilfælde af en retssag skal en formodet krænker af et patent kunne
kræve, at patenthaver forestår fuld oversættelse af patentet til det
officielle EU-sprog, der anvendes, hvor den formodede krænkelse har
fundet sted, eller hvor den formodede krænker har sit hjemsted.
Ligeledes skal patenthaver forestå oversættelse til det processprog, der
anvendes, hvor sagen bliver ført.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.
Det forventes, at Europa-Parlamentets behandling af forslaget vil finde sted i
retsudvalget (JURI).
3. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i forslaget, at et fragmenteret europæisk patentsystem,
som især skyldes det eksisterende oversættelsesregime, medfører høje
omkostninger og stor kompleksitet. Dette kan på EU-plan kun adresseres i
form af et enhedspatent, der fra udstedelsen er gældende i hele EU.
Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning, at
en enhedspatentløsning, i form af et EU-patent med en tilhørende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0011.png
11/22
oversættelsesordning, vil tilbyde ansøgere et fælleseuropæisk alternativ, der
komplementerer eksisterende patenteringsmuligheder.
4. Gældende dansk ret
Den gældende lovgivning om patenter findes i patentloven, LBK nr. 91 af
28. januar 2009, som er ændret ved lov nr. 579 af 1. juni 2010. Herudover
findes bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2009 om patenter og supplerende
beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske
Patentkonvention og London-aftalen.
5. Høring
Forslaget er den 12. juli sendt i skriftlig høring i specialudvalget for vækst
og konkurrenceevne samt hos Advokatsamfundet, Danske Advokater, Sø-
og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Patentagentforeningen, Foreningen
Industriel Retsbeskyttelse (FiR) og Dansk Forening for Industriens Patent-
og Varemærkespecialister (DIP). Høringen omfatter dermed de generelle
erhvervsinteressenter og de, som konkret har indikeret interesse i sagen. Der
er
modtaget
høringssvar
fra
Dansk
Industri
(DI),
Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Håndværksrådet (HVR), DIP, Dansk
Metal, Novo Nordisk, Sø- og Handelsretten, Advokatrådet, Danske
Advokater, Patentagentforeningen og FiR
Dansk Industri (DI), Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Håndværksrådet
(HVR), DIP, Dansk Metal, Novo Nordisk, samt Sø- og Handelsretten støtter
alle op om Kommissionens forslag.
DI anfører, at selvom man ville foretrække en ét-sprogsløsning, forekommer
den politisk urealistisk. Man kan derfor acceptere Kommissionens forslag,
da det dels indebærer betydeligt reducerede oversættelsesomkostninger, dels
i kraft af maskinoversættelser yder grundlæggende retssikkerhed over for
andre brugere af patentsystemet.
Lif anfører, at man støtter forslaget og et begrænset oversættelsesregime,
uanset om der findes maskinoversættelse eller ej.
HVR bemærker, at det i tilfælde af en eventuel krænkelsessag ved
retsinstanserne burde være tilstrækkeligt, at der sker fuld oversættelse af
patentet til processproget.
Novo Nordisk støtter en hurtig indførelse af en EU-patentordning, blot den
ikke bliver mere bekostelig for ansøgerne end den nuværende ordning for
EP-patenter er.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0012.png
12/22
Sø- og Handelsretten bemærker i sit svar, at de omtalte oversættelseskrav i
tilstrækkeligt omfang tilgodeser hensynene til en formodet krænkers
retssikkerhed og hensynet til en effektiv retspleje.
Advokatrådet anfører i sit høringssvar, at det, til beskyttelse af tredjemands
retssikkerhed, er den principielle holdning, at hele patentdokumentet fra
patentets udstedelse skal være tilgængeligt i en autoritativ dansk
oversættelse. Som minimum bør det sikres, at patentkravene oversættes til
dansk, og at hele patentdokumentet er tilgængeligt på engelsk. Endvidere
bør det præciseres, at det er den formodede patentkrænker, der i tilfælde af
en retssag bør vælge hvilket sprog patentet skal oversættes til.
Advokatrådet anfører videre, at såfremt der vedtages en ordning i strid med
dets anbefalinger, bør der indføres bestemmelser om, 1) at et EU-patent ikke
får virkning i Danmark, før der som minimum foreligger en autoritativ
engelsk oversættelse af hele patentet, og 2) en forbenyttelsesret for
trediemænd som før denne oversættelse måtte have disponeret i relation til
udnyttelse af den patenterede opfindelse.
Danske Advokater, Patentagentforeningen og FiR tilslutter sig i deres
høringssvar Advokatrådet.
6. Andre landes holdninger
Langt den overvejende del af landene ønsker enten et meget begrænset eller
et relativt begrænset oversættelsesregime. Alle disse lande ventes at kunne
bakke op om Kommissionens forslag. Ganske få lande har endnu ikke
indikeret deres holdning. Modsat det overvejende flertal står et par lande
meget stejlt på, at patentkravene skal være oversat med juridisk virkning til i
hvert fald deres sprog før EU-patentet kan blive gyldigt i de pågældende lande.
Disse lande finder Kommissionens forslag uacceptabelt. Der tegner sig
dermed en situation, hvor det ikke kan udelukkes, at et par lande vil blokere
for en vedtagelse af forslaget. Skulle det ske har formandskabet og
Kommissionen indikeret, at man i så tilfælde vil overveje muligheden for at gå
videre efter proceduren om forstærket samarbejde.
7. Foreløbig dansk holdning
Det er foreløbig dansk holdning at forholde sig åbent til de
kompromismuligheder, der vil kunne føre til en realisering af EU-patentet, så
længe det sker inden for rammerne af et begrænset oversættelsesregime. På det
grundlag kan Danmark støtte op om Kommissionens forslag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0013.png
13/22
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser, men EU-patents
samlede eventuelle statsfinansielle konsekvenser skal vurderes i
sammenhæng de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sig især om EU-
patentets gebyrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til de nationale
patentmyndigheder samt det fremtidige samarbejde mellem EPO og de
nationale patentmyndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser, men EU-
patents samlede eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser skal
vurderes i sammenhæng med de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sig
især om om EU-patentets gebyrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til
de nationale patentmyndigheder samt det fremtidige samarbejde mellem EPO
og de nationale patentmyndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen.
Så længe der ikke er fremsat forslag for så vidt angår de tre sidstnævnte
elementer, er det vanskeligt at foretage en nærmere vurdering af de samlede
konsekvenser.
Det forventes, at forslagene samlet set vil gøre det enklere for myndighederne
at varetage deres opgaver i relation til håndhævelse af patentrettigheder og
bekæmpelse af piratkopiering. Det hænger bl.a. sammen med, at EU-patentet
vil være gyldigt inden for hele EU, og derfor kan man ved alle EU’s ydre
grænser hindre import af piratkopierede varer, der krænker et EU-patent.
Ligeledes vil al uautoriseret kopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent,
inden for EU udgøre en krænkelse.
Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for i
én proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i hele EU. Med EU-
patentet får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende
patenteringsmuligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de
brugere, som ønsker at opnå geografisk beskyttelse i flere EU-lande. Med
forslagene kan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostninger samt
de øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes for, at et EP-patent
kan blive gyldigt i de enkelte lande. Alt afhængig af hvorledes gebyrstrukturen
fastlægges, vurderes det, at EU-patentet vil være fordelagtigt for
virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse i mere end 5-6 lande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0014.png
14/22
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der kan her henvises til de oven for nævnte administrative forenklinger og
besparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker
patentbeskyttelse i flere EU-lande.
11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Spørgsmålet om EU-patentets oversættelsesordning har været nævnt til
forhandlingsoplæg den 21. september 2001 i forbindelse med rådsmødet
(indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001. Notat blev
fremsendt den 13. september 2001.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0015.png
15/22
3. En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål
Resumé
Europa-Kommissionen fremlagde den 30. juni 2010 en meddelelse om ”En
ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemå”l. Med meddelelsen
ønsker Kommissionen at fremme en samordnet tilgang til turismeinitiativer
og fastlægge en ny handlingsplan, der skal styrke turismens
konkurrenceevne og evne til bæredygtig vækst. Der forventes vedtaget
rådskonklusioner om emnet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11.-12.
oktober 2010.
1. Baggrund og indhold
Den 30. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse ”En ny
turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål”, som har det
overordnede formål at fremme en samordnet tilgang til turismeinitiativer og
fastlægge en ny handlingsplan, der skal styrke turismens konkurrenceevne og
evne til bæredygtig vækst i EU.
Baggrunden for, at Kommissionen på nuværende tidspunkt kommer med
denne meddelelse, er for det første, at der med Lissabon-traktaten er nye og
klarere beføjelser på området. Kommissionen har således fremover beføjelser
til at støtte, samordne og supplere medlemsstaternes indsats, hvilket er årsagen
til, at det nu er muligt at fremlægge en egentlig handlingsplan for turisme i EU.
For det andet er der, med den globale krise i både den samlede økonomi og i
turismebranchen, opstået en række nye udfordringer, som skal håndteres på et
europæisk niveau. Desuden står turismeerhvervet overfor en række
udfordringer forbundet med det voksende antal personer over 65 år samt de
globale klimaændringer.
Meddelelsen indeholder fire delmål for turismeerhvervet i EU.
1) EU skal bidrage til at forbedre konkurrenceevnen i den europæiske
turistsektor.
Kommissionen ønsker herunder, at:
Et mere diversificeret turismeudbud fremmes.
Turismeindustrien skal gøres mere innovationsorienteret.
De faglige kvalifikationer skal forbedres.
Der skabes tilskyndelse til at forlænge turistsæsonen.
Den samfundsøkonomiske viden om turisme styrkes.
2) EU skal bidrage til at fremme bæredygtig, ansvarlig og kvalitetspræget
turisme.
Kommissionen ønsker herunder at:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0016.png
16/22
Udvikle indikatorer for bæredygtig forvaltning af rejsemål.
Tilrettelægge oplysningskampagner om rejsemål.
Udvikle et mærke for kvalitetsturisme.
Gøre det nemmere at identificere risici forbundet med klimaændringer.
Fremsætte forslag om et charter for bæredygtig og ansvarlig turisme.
Foreslå en strategi for bæredygtig kyst- og søturisme.
Etablere et samarbejde mellem de nye vækstøkonomier og
middelhavslandene.
3) EU skal bidrage til at styrke bevidstheden om Europa som en række
bæredygtige og kvalitetsprægede rejsemål.
Kommissionen ønsker herunder
at:
Skabe et egentligt ”varemærke” for Europa.
Reklamere for portalen ”visiteurope.com”.
Støtte fælles markedsføringstiltag.
Styrke EU’s deltagelse i internationale fora.
4) EU skal bidrage til at udnytte potentialet for turismeudvikling i EU’s
politikker og finansielle instrumenter, idet turisme er kendetegnet ved sin
tværgående karakter.
Kommissionen ønsker herunder at
Intensivere sin koordineringsindsats og i højere grad tage hensyn til
turismeindustriens interesser heri.
Fortsætte udviklingen inden for sø- og kystturisme og landdistrikter.
Fortsætte udviklingen inden for fly- og jernbanepassagerernes
rettigheder samt på det visumpolitiske område.
Fremme og mobilisere instrumenter og programmer for EU-støtte til
turisme.
Der forventes vedtaget rådskonklusioner om emnet på rådsmødet
(konkurrenceevne) den 11.-12. oktober 2010.
1. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
2. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
3. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0017.png
17/22
4. Høring
Kommissionens meddelelse om en ny turismepolitik er den 3. september
2010 sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med
frist den 10. september 2010. Der er modtaget høringssvar fra LO,
VisitDenmark, KL og Turisterhvervets Samarbejdsforum.
LO
finder, at det skal sikres, at godt arbejdsmiljø og skabelse af arbejdspladser
indgår i meddelelsens hovedformål om bæredygtig turisme. LO mener, at
trivsel på arbejdspladsen og et godt arbejdsmiljø er en væsentlig forudsætning
for, at medarbejderne i turismeerhvervet kan levere produkter og ydelser af høj
kvalitet.
VisitDenmark
finder Kommissions meddelelse interessant og finder det
positivt, hvis EU bevilger penge til markedsføringen af et Europa-brand og
Visiteurope.com. VisitDenmark mener desuden, at deres ’God-adgang-
initiativ’ kan promoveres internationalt som led i en styrkelse af området for
social turisme.
KL
finder Lissabon-traktatens øgede beføjelser til EU positive, herunder målet
om at forbedre konkurrenceevnen og den bæredygtige turisme. KL anbefaler
konkret, at EU ved udarbejdelsen af et evt. fælles varemærke og en fælles
portal for Europa er opmærksom på, at der gælder forskellige regler for
borgeres indrejse i Danmark. I forhold til den foreslåede foranstaltning om en
frivillig ordning for turistudveksling mellem medlemsstaterne for
nøglepersoner har KL svært ved at se, hvordan dette tænkes organiseret i
praksis. KL finder at det er vigtigt, at meddelelsen ikke medfører, at
skoleferier skal koordineres internt i EU.
Turisterhvervets Samarbejdsforum (TS)
finder ikke, at meddelelsen er
særlig konkret og ser derfor frem til, at Kommissionen kommer med en mere
konkret handlingsplan. TS bemærker, at det under meddelelsens tredje
hovedformål vedr. branding af Europa bør sikres, at hele Europa og ikke blot
de store turistdestinationer indgår i evt. fremtidige brandingaktiviteter. Sidst
bemærker TS, at spørgsmålet om turisterhvervets rammevilkår ikke behandles
i meddelelsen. TS bemærker i den forbindelse, at de mener, at Danmark hører
til blandt de lande, der har de dårligste rammevilkår for turismevirksomheder.
5. Andre landes holdninger
Enkelte lande har været skeptiske i forhold til dele af meddelelsen, da de stiller
spørgsmålstegn ved den reelle merværdi af en europæisk turismepolitik
sammenholdt med ressourceforbruget hertil og den eksisterende nationale og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0018.png
18/22
regionale indsats. Især disse lande mener, at Kommissionens forslag til
initiativerne skal begrundes i analyser, der viser en reel tvær-europæisk
merværdi, inden de sættes i værk.
6. Foreløbig dansk holdning
Regeringen støtter overordnet EU’s indsats inden for turisme og de nye
beføjelser, som følger af Lissabontraktaten, og finder det positivt, såfremt
EU’s turismepolitik i højere grad forsøges sammentænkt med EU’s indre
markedspolitikker for at sikre, at unødvendige barrierer for sektoren ikke
hæmmer turismeerhvervenes konkurrenceevne.
Regeringen ser frem til, at Kommissionen kommer med en mere konkret
handlingsplan på området. Det er fra dansk side vigtigt, at de initiativer, der
igangsættes og investeres i, er initiativer, der reelt har en effekt for væksten i
turismesektoren.
Derfor er det foreløbigt den overordnede danske holdning, at igangsatte
initiativer hovedsageligt skal have en forbedrende effekt på turismeerhvervets
rammevilkår. I den forbindelse kan Danmark støtte, at den
samfundsøkonomiske viden om turisme styrkes. Der skal fokuseres på at finde
løsninger, der balancerer igangsættelse af midlertidige initiativer på fx
efterspørgselssiden, der giver positive økonomiske effekter på kort sigt med
strukturelle initiativer, der giver mere langvarige positive effekter ved fx at
påvirke produktionen og beskæftigelsessammensætningen.
I forhold til meddelelsens første delmål om at forbedre konkurrenceevnen i
den europæiske turistsektor kan Danmark konkret støtte, at indsatsen for at øge
faglige kvalifikationer styrkes i EU.
I forhold til det tredje delmål om investering i branding af Europa er det dansk
holdning, at sådanne investeringer skal have en gavnlig effekt på hele EU og
derfor skal være horisontale initiativer, til fordel for turisme-erhvervets
rammevilkår som helhed.
En øget reklame for den allerede etablerede visiteurope-portal kan støttes
sammen med idéen om udveksling af best practices, hvor Danmark fx kan
bidrage med ”God-adgang-initiativet”. I forbindelse med fælles branding-
initiativer er det fra dansk side vigtigt at gøre opmærksom på, at der gælder
forskellige regler for borgeres indrejse i de enkelte medlemsstater, og at
initiativerne skal være af frivillig karakter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0019.png
19/22
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser for Danmark.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark.
9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0020.png
20/22
4. Innovativ union – bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Det
Europæiske Råd i december 2010
Resumé
Det belgiske formandskab ønsker en drøftelse af det europæiske
vækstpotentiale inden for forskning og innovation på rådsmødet
(konkurrenceevne) den 11. – 12. oktober 2010. Drøftelsen vil tage
udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse om en ’Innovativ
union’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010. Drøftelsen på denne del
af rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på de industripolitiske
aspekter af den kommende meddelelse.
1. Baggrund og indhold
Det belgiske formandskab har sat en drøftelse af det europæiske potentiale
inden for forskning og innovation i lyset af globaliseringens udfordringer på
dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 11. – 12. oktober 2010.
Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse
om ’Innovativ Union’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010. Fokus
på denne del af rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på de
industripolitiske aspekter af den kommende meddelelse.
Kommissionens meddelelse om en innovativ union følger op på et af de syv
flagskibe i EU’s nye 2020-strategi for vækst og beskæftigelse i Europa
(KOM(2010) 2020). Det Europæiske Råd skal ifølge planen drøfte den
konkrete udfoldelse af flagskibsinitiativet om en innovativ union på sit
møde i december 2010.
Kommissionens meddelelse om en innovativ union forventes at indeholde
en række initiativer, som vil adressere udfordringer i forhold til at skabe
bedre rammebetingelser for innovation, herunder skabe en tættere kobling
mellem forskning og innovation. Herudover vil meddelelsen indeholde
forslag til en såkaldt inovationsindikator, som måler effekten af
inovationsindsatsen i medlemslandene.
Meddelelsen forventes at indeholde initiativer med henblik på at styrke det
grænseoverskridende forskningssamarbejde og sikre den frie bevægelighed
af viden og kompetencer i EU. Desuden forventes spørgsmål om
virksomhedernes adgang til venturekapital samt andre former for
innovationsfremmende investeringer addresseret i meddelelsen.
Meddelelsen forventes desuden at indeholde initiativer, som kan gøre det
lettere for virksomhederne at beskytte og handle med deres intellektuelle
ejendomsrettigheder i EU. Endeligt kan det forventes, at meddelelsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0021.png
21/22
indeholder
initiativer
vedrørende
etablering
af
såkaldte
innovationspartnerskaber, hvor forskning og innovation på specifikke
områder kobles med regulering og standardisering.
2. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
3. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
5. Høring
Kommissionens kommende meddelelse om en innovativ union vil blive
sendt i høring i EU-specialudvalget for vækst og konkurrenceevne og EU-
specialudvalget for forskning.
6. Andre landes holdning
EU’s fremtidige innovationspolitik blev drøftet på et uformelt rådsmøde
mellem forsknings- og industriministrene den 15. juli 2010. De emner, som
andre lande på dette møde fremhævede som særligt vigtige for øget
innovation, var bl.a. adgang til finansiering, barrierer for kommercialisering af
viden, herunder patenteringsudgifter, reduktion i administrative byrder,
tiltrækning af kompetente medarbejdere, fragmentering af markederne og
stabiliteten på de finansielle markeder.
Der var bred enighed blandt medlemslandene om behovet for iværksættelse af
specifikke initiativer til at løse udfordringerne inden for disse områder.
7. Foreløbig dansk holdning
Regeringen støtter generelt, at der fremlægges en europæisk strategi for en
stærkere kobling mellem forskning og innovation med henblik på at styrke
væksten i Europa. Fra regeringens side prioriteres særligt initiativer, som kan
give virksomhederne lettere adgang til finansiering, samt initiativer, der gør
det lettere for virksomhederne at håndhæve og handle med deres intellektuelle
ejendomsrettigheder. Regeringen ser også positivt på iværksættelsen af
innovationspartnerskaber med henblik på at fremme innovationen inden for
specifikke områder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892751_0022.png
22/22
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Drøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv have
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Drøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv have
samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Drøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv have
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.