L 64 Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler.

(Ændring af optagelseskriterier og skoleydelse).

Af: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 17-11-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 26-11-2010
Betænkning afgivet 07-12-2010
2. behandlet/henvist til udvalg 10-12-2010
Betænkning afgivet 14-12-2010
Tillægsbetænkning afgivet 14-12-2010
3. behandlet, vedtaget 17-12-2010
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Resumé:
Loven ændrer kriterierne for tilbud om optagelse på en produktionsskole, så en afbrudt ungdomsuddannelse ikke længere i sig selv skal danne grundlag for tilbud om optagelse. Dette skyldes, at det normalt ikke er nødvendigt for unge, der skifter mellem to ungdomsuddannelser, at gå på en produktionsskole i den mellemliggende periode for at styrke deres uddannelsesparathed.

Skoleydelsens størrelse til deltagere over 18 år skal fremover afhænge af, om de pågældende bor hjemme eller er udeboende. Skoleydelsen til hjemmeboende produktionsskoledeltagere over 18 år nedsættes i forhold til det hiditl gældende.
Lovforslaget var en del af regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010.
Afstemning:
Vedtaget 57 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA) 51 stemmer imod forslaget (S, SF, RV, EL, UFG) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget