L 49 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om finansiel virk-somhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og fi-nansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskelligeandre love (kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, af-lønningspolitik, ophævelse af stemmeretsbegrænsninger, oplysningsforpligtelsefor udstedere af værdipapirhandler, offentliggørelse, administrative bødefore-læg, clearing og afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.) (Nov I)1. IndledningDet overordnede formål med lovforslaget er at gennemføre en række initiativersom opfølgning på den finansielle krise. Initiativerne vedrører aflønning, øget gen-nemsigtighed og rådgivning, samt styrket tilsyn og skærpet sanktionsmuligheder.Lovforslaget har været sendt i høring ad to omgange. Første del af lovforslaget ersendt i høring den 9. juli 2010 med høringsfrist den 13. august 2010 til i alt 121myndigheder, organisationer mv. Finanstilsynet har modtaget 33 høringssvar. Her-af har 14 haft bemærkninger til lovforslaget.Anden del af lovforslaget er sendt i høring 22. september 2010 med høringsfristden 4. oktober 2010 til i alt 121 myndigheder, organisationer mv. Finanstilsynet harmodtaget 40 høringssvar. Heraf har 24 haft bemærkninger til udkastet til lovforsla-get.Der har endelig været gennemført en efterfølgende høring af forslag om risiko-mærkning af lån. Denne del af lovforslaget er sendt i høring den 22. oktober 2010med høringsfrist den 27. oktober 2010 til i alt 121 myndigheder, organisationerm.v. Finanstilsynet har modtaget 29 høringssvar. Heraf har 10 organisationer haftbemærkninger til lovforslaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovudka-stet gennemgås og kommenteres nedenfor.Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske ændringer ogpræciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substansen ide pågældende forslag til lovbestemmelser og omtales derfor ikke nærmere i dettenotat. Derudover indeholder enkelte høringssvar bemærkninger og opfordringer tillovinitiativer, som ikke vedrører nærværende lovforslag. Disse omtales heller ikkenærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkningerHøringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne generelt erpositive over for lovforslaget.3. Bemærkninger til konkrete emnerKommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende overord-nede opdeling:3.1. Aflønning3.2. Kompetencekrav til finansielle rådgivere3.3. Regler om netting i administrationsboer3.4. Gennemførelse af regler om opgørelse af basiskapitalen på bekendtgørelsesni-veau3.5. Delegation fra Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd samt offentliggø-relse af afgørelser og beslutninger, som træffes efter delegation3.6. Fastsættelse af lånegrænse for pant i skibe3.7. Ny tilsynsstruktur i EU3.8. Offentliggørelse af Finanstilsynets oplysninger3.9. Administrative bødeforlæg3.10. Almennyttige organisationer3.11. Øvrige ændringer - Hvidvaskloven3.12. Oplysningsforpligtelse – intern viden3.13. Anvendelse af gældsfordringer som finansiel sikkerhedsstillelse3.14. Short-selling3.15. Stemmeretsbegrænsninger3.16. Bemyndigelse til at fastsætte regler om udstedelse af gældsbreve med vilkårom konvertering3.17. Risikomærkning af lån3.1. Aflønning3.1.1. AnvendelsesområdetFinansrådet, Forsikring og Pension, Realkreditrådet, Realkreditforeningen (herefter”brancheorganisationerne”) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har afgi-vet et fælles høringssvar vedrørende aflønning. De fremhæver, at ens konkurren-cevilkår i EU for finansielle virksomheder med samme virksomhedsområde er vig-tigt, og at omfanget af danske særregler skal begrænses til den politiske aftale omforsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor. Det anføres, at det er problema-tisk, at lovforslaget alene gælder for danske finansielle virksomheder men ikke filia-ler i Danmark af udenlandske virksomheder. Det er endvidere uklart, om reglerneskal finde anvendelse på danske virksomheders filialer i lande uden for EU, og detfremhæves, at en sådan anvendelse vil forringe danske virksomheders konkurren-cevilkår. ATP støtter, at der indføres regler om aflønning men lægger vægt på, atde danske regler ikke går videre end reglerne i andre lande. DI anfører ligeledes, atdanske særregler, som skyldes overimplementering af direktiver, generelt bidragertil at skabe ulige konkurrencevilkår til skade for danske virksomheder, og derforkun bør forekomme, hvis der er tungtvejende grunde til det.

Det er Topdanmarks opfattelse, at der ikke er eksempler på, at forsikringsselska-bernes aflønningspolitik har været problematisk gennem overdreven risikovillig-hed.Brancheorganisationerne og FA bemærker, at det bør præciseres i bemærkninger-ne, at finansielle virksomheder, der har modtaget tilsagn om statsstøtte, men ikkehar udnyttet dette, ikke er omfattet af de skærpede krav til brugen af variabel lønfor virksomheder, der modtager statsstøtte.KommentarDe danske regler om aflønning gennemfører den politiske aftale mellem regeringenog forligspartierne samt EU's kapitalkravsdirektiv (CRD III) vedrørende aflønning.Det følger af den politiske aftale, at reglerne skal omfatte finansielle virksomhederog finansielle holdingvirksomheder samt ATP og LD.Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser vil blive omfattet af EU-reglerom aflønning, når Solvens II-direktivet skal være implementeret senest den 1. janu-ar 2013. EU-Kommissionen er i færd med at udarbejde gennemførelsesforanstalt-ninger om bl.a. aflønning, ligesom CEIOPS vil udstede guidelines herom. Det er p.t.forventningen, at nærværende lovforslag vil være forenelige med de kommendeEU-regler for forsikringsselskaber. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at medta-ge forsikringsselskaberne i lovforslaget nu, så der i Danmark bliver ensartede reglerfor de større aktører på det finansielle marked.Som følge af princippet om, at finansielle virksomheder kun skal være under tilsyn iét land (hjemlandsprincippet), er det ikke muligt at lade de danske aflønningsreglerfinde anvendelse på EU-filialer i Danmark. Det må dog forventes, at EU-filialer iDanmark vil blive omfattet af aflønningsregler, der minder om de danske.En filial af en dansk finansiel virksomhed i et land uden for EU er ikke en selvstæn-dig juridisk enhed men en del af den finansielle virksomhed, og derfor vil afløn-ningsreglerne med de nødvendige tilpasninger også omfatte filialen. Dette følger afdet almindelige udgangspunkt i lov om finansiel virksomhed, men vil blive tydelig-gjort i bemærkningerne.Allerede når der foreligger et tilsagn om statsstøtte har pengeinstitutter en kon-kurrencemæssig fordel, hvorfor det vil blive præciseret, at finansielle virksomheder,der har modtaget tilsagn om statsstøtte i anden sammenhæng end bankpakkerne,men ikke udnyttet dette, også er omfattet af de skærpede krav til brugen af varia-bel løn for virksomheder, der modtager statsstøtte. Det vil blive præciseret i be-mærkningerne for at undgå tvivl eller uklarhed herom.3.1.2. IkrafttrædelseBrancheorganisationerne og FA anfører, at lovforslagets bemærkninger går langtvidere end selve lovteksten og CRD III, og de bemærker særligt, at de meget detal-jerede bemærkninger med procentsatser m.v. bør afvente retningslinjerne fra deteuropæiske banktilsyns komite (CEBS), og i det omfang disse ikke er anvendeligepå forsikringsselskaber, bør der afventes retningslinjer fra den europæiske tilsyns-

komite for forsikrings- og arbejdsmarkedets pensionsordninger (CEIOPS). Regule-ringen af variable lønninger bør ikke træde i kraft, før retningslinjerne fra CEBS fo-religger, idet det vil være uhensigtsmæssigt og en betydelig administrativ byrde,hvis virksomhederne først skal efterleve en foreløbig dansk regulering, som efter-følgende vil skulle tilpasses.Herudover har FA anført, hvorvidt det er en gyldighedsbetingelse, at generalfor-samlingen har godkendt lønpolitikken, således at det først vil være muligt at indgånye aftaler om variabel løn, når generalforsamlingen har godkendt lønpolitikken.Dette vil kunne volde problemer ved nyansættelser og stillingsændringer efter lov-forslagets fremsættelse, og derfor bør dette krav først få virkning fra den først-kommende generalforsamling efter bestemmelsens ikrafttræden den 1. januar2011.ATP og Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S anfører, at der børtages stilling til, hvilken virkning loven har på aftaler, der er indgået før lovensikrafttræden og bemærker særligt, at variabel aflønning ofte vil være en del af in-dividuelle ansættelsesaftaler, og at ændringer under hensyn til almindelig ansæt-telsesret normalt vil kræve varslinger, der svarer til opsigelsesvarslet. Virksomhe-derne bør derfor gives mulighed for at overholde de varsler, der følger af det en-kelte ansættelsesforhold. I modsat fald kan lovforslaget få ekspropriativ karakter.Topdanmark fremhæver, at det ikke vil være praktisk muligt at nedsætte et afløn-ningsudvalg på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, og dermed vil en rækkevirksomheder stå i den situation, at de overtræder strafbelagte regler. Denne del afforslaget bør således først træde i kraft 1. januar 2011, og ikrafttrædelsestidspunk-tet bør stemme overens med den løsning, der blev valgt i forbindelse med revisi-onsudvalgsbekendtgørelsen, der trådte i kraft 31. december 2008 med en frist forsammensætning af en bestyrelse med de fornødne kompetencer og nedsættelse afet revisionsudvalg på den førstkommende ordinære generalforsamling.KommentarDet er ikke intentionen, at der skal ske en yderligere regulering i bemærkningerne,hvorfor samtlige konkrete eksempler med procentsatser vil udgå af bemærkninger-ne. Det gælder også de procentsatser, der eksempelvis søger at angive, hvornår envariabel løn må anses for ”større” i relation til udskydelsen. Dette sker for at undgå,at procentsatserne opfattes som bindende, og fordi det ikke er hensigten med lov-forslaget at gå videre end den politiske aftale og kommissionens henstilling.EU-direktivet CRD III blev den 11. oktober 2010 vedtaget med et krav om, at regler-ne skal gennemføres senest den 1. januar 2011, dog således at de også gælder iforhold til variabel løn for arbejde udført i 2010. Lovforslaget kan derfor ikke afven-te retningslinjerne fra CEBS og de eventuelle kommende retningslinjer fra CEIOPS,da det vil skubbe reglernes ikrafttræden yderligere. Retningslinjerne fra CEBS for-ventes først at foreligge hen mod slutningen af 2010. Det følger dog af de alminde-lige bemærkninger i lovforslaget, at Finanstilsynet i forbindelse med sit tilsyn vil sø-ge at tage højde for disse retningslinjer, og at der kan blive behov for justeringer,når retningslinjerne foreligger.

Kravet om generalforsamlingsgodkendelse skal forstås i overensstemmelse medselskabsloven. Der er i lovforslaget indsat en egentlig overgangsregel samt præci-seret, at reglerne herom først træder i kraft den 1. januar 2011, samt at kravet omlønpolitikkens godkendelse på generalforsamlingen først skal opfyldes ved først-kommende generalforsamling efter bestemmelsens ikrafttræden. Det samme er til-fældet, for så vidt angår kravet om nedsættelse af aflønningsudvalg, der, for atvirksomhederne kan indrette sig på disse regler, først skal træde i kraft 1. januar2011 med en frist for nedsættelse af et aflønningsudvalg til den førstkommendegeneralforsamling. Da kravet om, at virksomhederne skal have en lønpolitik, imid-lertid træder i kraft d. 1. januar 2011, betyder dette, at bestyrelsen i perioden indtilførste generalforsamling forventes at udarbejde en lønpolitik, der finder anvendelsefrem til generalforsamlingsgodkendelsen. Virksomheden kan i dette tidsrum indgånye lønaftaler på baggrund af den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik. Efter denførste generalforsamling har været afholdt, kan der alene indgås aftaler om varia-bel løn, såfremt lønpolitikken er godkendt af generalforsamlingen. Dette vil fremgåaf lovforslagets bemærkninger.Det vil endvidere fremgå af bemærkningerne, at lovforslaget er udtryk for offentlig-retlig tilsynsregulering, der fastlægger en række forpligtelser for de finansielle virk-somheder, og at lovforslaget således ikke har som hovedformål at gribe ind i de en-kelte løn- og ansættelsesaftaler, men at reglerne vil begrænse virksomhedens afta-ler om variabel løn med de ansatte.Det er hensigten med lovforslaget, at det skal fastlægge de finansielle virksomhe-ders forpligtelser i henhold til en offentligretlig tilsynsregulering. Selvom det er denfinansielle virksomheds adfærd, der bliver reguleret, vil det samtidig have betyd-ning for virksomhedernes muligheder for at indgå aftaler om variabel aflønningmed sine ansatte. Fsva. muligheden for at lade dele af forslagets bestemmelser ha-ve virkning fra fremsættelse, fremgår det af Justitsministeriets vejledning omlovkvalitet, at det ud fra almindelige retsikkerhedsmæssige betragtninger kan giveanledning til væsentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdendelove med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes,når afgørende hensyn gør det påkrævet. I lyset heraf er § 21, stk. 4 og 8, i lovudka-stet som det blev sendt i høring, ikke medtaget i lovforslaget. Loven vil derfor findeanvendelse på aftaler, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.

KommentarDet er ikke hensigten, at loven skal gælde for en bredere kreds af ansatte end denpersongruppe, der er anbefalet i rapporten fra arbejdsgruppen om aflønning indenfor den finansielle sektor. Bemærkningerne til lovforslaget vil derfor blive justeretsåledes, at det udtrykkeligt fremgår, at definitionen af, hvad der må anses for atvære væsentlige risikotagere, vil fremgå af bekendtgørelsen, der skal udstedes i til-knytning til lovforslaget, og omfatte persongrupper, der er nævnt i rapporten fraarbejdsgruppen om aflønning inden for den finansielle sektor, nedsat af økonomi-og erhvervsministeren.Den i arbejdsgruppens rapport anførte personkreds er dog ikke angivet som en ud-tømmende opregning. Det beror i alle tilfælde på en konkret vurdering i virksomhe-den. Det samme må udledes af Kapitalkravsdirektivets definition af væsentlige risi-kotagere, idet det fremgår af direktivet, at aflønningsreglerne skal finde anvendel-se på medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-koprofil. Ifølge direktivets betragtninger omfattes ledelsen, risikotagere og medar-bejdere i kontrolfunktioner og enhver medarbejder, hvis samlede løn ligger indenforden samlede lønramme som ledelsens og risikotagerenes, hvis arbejde uomtviste-ligt har væsentlig indflydelse på kreditinstitutternes risikoprofil. Der vil derfor i be-mærkningerne til lovforslaget blive nævnt eksempler på andre ansatte, som virk-somheden bør overveje som væsentlige risikotagere, afhængig af hvilken virksom-hed, der er tale om. Finanstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn med overholdelsenaf aflønningsreglerne føre tilsyn med, at virksomhederne har foretaget en konkretvurdering af, hvem der er ”væsentlig risikotager” i deres virksomhed.3.1.4. Variabel løn, procentsatser, værdiansættelser og instrumenterATP foreslår, at de kriterier for tildeling af variabel løn, der fremgår af CRD III, bliverindført i lovforslaget, således at det fremgår, at resultatafhængig løn skal baserespå en vurdering af den enkelte medarbejders resultater, samt resultaterne i den-nes afdeling såvel som virksomhedens resultater.Brancheorganisationerne og FA fremhæver, at det klart bør fremgå af lovforslaget,hvordan virksomheder, der ikke er aktieselskaber, kan leve op til kravet om udbe-taling af 50 pct. af den variable løn i aktielignede instrumenter, idet ikke-aktiebaserede virksomheder ikke har et aktielignende instrument og derfor reeltikke har mulighed for at operere med variabel løn. Herudover bør det fremgå, atreglerne omfatter alle virksomheder, der foretager investeringer, og som er underen form for tilsyn.Brancheorganisationerne og FA bemærker, at det bør præciseres, hvorvidt 50pct.´s reglen skal anvendes i forhold til den faste løn i det indkomstår, hvor den va-riable løn optjenes eller i det indkomstår, hvor den variable løn beregnes. Det børendvidere præciseres, at der med ”det skattemæssige indtægtsår” menes medar-bejderens, og ikke virksomhedens, indtægtsår.Brancheorganisationerne og FA ønsker endvidere, at det oplyses, hvordan værdi-ansættelsen af ”lignende instrumenter” skal foretages, så der ikke sker konkurren-ceforvridning mellem de finansielle virksomheder, der er aktiebaserede, og øvrige

finansielle virksomheder. Herunder hvordan hybrid kernekapital og ansvarlig låne-kapital i praksis kan anvendes som et instrument. Samtidig bør det præciseres, atøvrige instrumenter kan være obligationer eller syntetiske obligationer.Brancheorganisationerne og FA samt Carnegie Asset Management Fondsmægler-selskab A/S finder, at det bør fremgå, at medarbejdere i datterselskaber kan få til-delt aktier eller aktierelaterede instrumenter i enten moderselskabet eller datter-selskabet. Det bør være op til det enkelte selskab at træffe beslutning om, hvilkenmulighed selskabet finder mest hensigtsmæssig, og det bør således fremgå, at til-deling af aktier og andre finansielle instrumenter kan ske i form af finansielle in-strumenter i et andet koncernselskab.Topdanmark finder det uhensigtsmæssigt, at kravet om, at halvdelen af den variab-le løn skal være i aktier mv. sammenholdt med, at alene 25 pct. af den variable lønmå være i aktieoptioner betyder, at det ikke er muligt for en virksomhed alene attildele variabel løn i form af aktieoptioner – ej heller selv om disse aktieoptionerikke ville udgøre mere set i forhold til den faste løn.Brancheorganisationerne og FA finder også, at lovbemærkningerne for så vidt an-går behandling af aktier i udskydelsesperioden går videre end lov- og direktivtek-sten, der forudsætter en ”passende tilbageholdelsesperiode”. Specielt synes kravetom, at aktier erhvervet ved udløbet af år 3 (år 4 for direktionsmedlemmer), fortsatikke kan afhændes i et yderligere år efter overdragelsen, unødigt restriktivt.Der synes, ifølge Brancheorganisationerne og FA, også at være uoverensstemmelsemellem lovforslaget og direktivet, ved at medarbejdere i kontrolfunktioner i forstort omfang er omfattet af loven.KommentarDet fremgår af CRD III, at resultatafhængig løn skal baseres på grundlag af en vur-dering af den enkelte medarbejders resultater, samt resultaterne i dennes afdelingsåvel som virksomhedens resultater. Dette vil blive præciseret i lovforslaget.Det følger af den politiske aftale, at lovforslaget skal finde anvendelse på finansiellevirksomheder, dvs. virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed såsomforsikringsselskaber og banker. Langt de fleste finansielle virksomheder er aktiesel-skaber, men lovforslaget vil også finde anvendelse på eksempelvis sparekasser ogtværgående pensionskasser, der ikke er aktiebaserede, men er omfattet af lov omfinansiel virksomhed. Dette er der i et vist omfang taget højde for ved, at der er åb-net mulighed for, at ikke-aktiebaserede virksomheder kan lade halvdelen af den va-riable løn bestå af instrumenter, der er indrettet således, at de afspejler virksomhe-dens kreditværdighed, eksempelvis ved udstedelse af visse former for hybrid kerne-kapital. Det vil blive præciseret i lovforslaget, at der for forsikringsselskaber er enbredere valgmulighed i forhold til, hvilke instrumenter halvdelen af den variable lønskal bestå af.Det findes således hensigtsmæssigt, at forsikringsselskaber også kanvælge, at halvdelen af den variable løn også kan bestå i visse former for efterstilletgæld udstedt af forsikringsselskabet.

Det vil blive præciseret i bemærkningerne, at 50 pct.’s reglen skal anvendes i for-hold til det indkomstår, hvor den variable løn optjenes, og at der er tale om medar-bejderens indtægtsår.Til spørgsmålet om værdiansættelse af ”lignende instrumenter” vil det blive præci-seret i bemærkningerne, at værdiansættelsen skal ske efter anerkendte værdian-sættelsesprincipper, eksempelvis Black/Scholes modellen. Finanstilsynet vil i sinpraksis om, hvad der kan anses for at være lignende instrumenter, tage højde for,hvad der måtte blive fastlagt i de kommende CEBS guidelines og de kommendeguidelines fra CEIOPS.Lovforslaget vil blive ændret, således at det fremgår af selve lovteksten, at tildelingaf aktier og andre finansielle instrumenter også kan ske i form af finansielle instru-menter i den modervirksomhed, der i sidste ende ejer den finansielle virksomhedfuldt ud. Endvidere vil grænsen for tildelingen af aktieoptioner til bestyrelsen og di-rektionen blive ændret således, at den ses i forhold til den faste løn. Det vil hereftervære muligt for en virksomhed alene at yde variabel løn i form af aktieoptioner ellertilsvarende instrumenter, når blot værdien heraf på beregningstidspunktet ikkeoverstiger 12,5 pct. af den faste grundløn inklusive pension. Ændringen vil ikke be-tyde, at der kan tildeles flere aktieoptioner end hvad der fremgik af det lovforslag,som blev sendt i høring.For så vidt angår behandlingen af aktier i udskydelsesperioden, skal dette krav ses isammenhæng med det efterfølgende krav om, at aktier m.v. der er overdraget, ikkeskal kunne afhændes i en passende periode efter overdragelsen. Det fremgår af di-rektivteksten, at kravet om at tildele en del af den variable løn i aktier både skalfinde anvendelse for den variable løndel, der udbetales med det samme og den delder udskydes. Ligeledes fremgår det, at de aktier, der udbetales til den ansatte, skalunderlægges en passende tilbageholdelsesperiode. Bemærkningerne til lovforslagetgår således ikke videre end direktivteksten, ligesom de ikke går videre end lovtek-sten, men alene søger at vise samspillet mellem på den ene side kravet om udsky-delse – også af aktier - og på den anden side kravet om, at aktier, som er overdra-get ikke efterfølgende kan afhændes i en nærmere fastsat periodeHerudover vil det blive præciseret i bemærkningerne, at medarbejdere med en højløn alene er omfattet, hvis de samtidig har en væsentlig indflydelse på virksomhe-dens risikoprofil. Det vil sige, at det afgørende ikke er selve lønnens størrelse, menspørgsmålet om hvorvidt den pågældende har en væsentlig indflydelse på virksom-hedens risikoprofil. Kravet om, at ansatte i kontrolfunktioner skal omfattes af løn-politikken i et passende omfang, vil ligeledes blive ændret således, at disse alene eromfattet af særlige bestemmelser, der er begrundet i deres funktion – eksempelvisat variabel løn til ansatte i kontrolfunktioner ikke må afhænge af resultatet i denafdeling de kontrollerer.3.1.5. AflønningsudvalgBrancheorganisationerne, FA og Topdanmark finder, at kravet om aflønningsudvalgbliver en dansk særregel, da virksomheder med ned til 125 ansatte ikke er ”større”i EU-sammenhæng. Det foreslås, at der i stedet henvises til de almindelige sel-

skabsretlige regler om generalforsamlingens behandling og godkendelse af over-ordnede retningslinjer for kapitalselskabets incitamentsaflønning af kapitalselska-bets ledelse. Det bør endvidere præciseres, at det overenskomstdækkede områdeikke er et generalforsamlingsanliggende. Der bør alene stilles krav om et afløn-ningsudvalg pr. koncern. Topdanmark fremhæver, at revisionsudvalgsbekendtgø-relsen indeholder en adgang til at nedsætte et fælles koncernrevisionsudvalg, og atreglerne om koncernaflønningsudvalg bør formuleres i overensstemmelse med Re-visionsudvalgsbekendtgørelsens bestemmelser.KommentarKravet til, om der skal nedsættes et aflønningsudvalg ændres, således, at det er definansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som enten har aktier,der handles på et reguleret marked, eller som i de to seneste regnskabsår på balan-cetidspunktet i gennemsnit har haft 1000 eller flere fuldtidsansatte. Endvidere vilreglerne om aflønningsudvalg blive udformet således, at det – på samme mådesom ved revisionsudvalg – vil blive muligt, at nedsætte et aflønningsudvalg pr. kon-cern, hvis aflønningsudvalget organisatorisk placeres i en virksomhed under tilsynaf Finanstilsynet. Endelig vil det blive præciseret, at det overenskomstdækkede om-råde ikke er et generalforsamlingsanliggende, med mindre der er personer, som harforhandlet sig til en individuel variabel løn ud over overenskomsten.3.1.6. SkatBrancheorganisationerne, FA og Carnegie Asset Management FondsmæglerselskabA/S har bemærkninger til de skattemæssige konsekvenser af lovforslaget. De finderikke, at de skattemæssige konsekvenser af udskydningen af udbetaling af variableløndele er tilstrækkeligt belyst og fremhæver, at medarbejderaktier, der er tildeltunder de særlige skatteregler med 7 års bindingsperiode, bør falde uden for lovfor-slaget. Det fremhæves endvidere, at aflønning med aktier efter de gældende skat-teregler beskattes på retserhvervelsestidspunktet. Efter lovforslaget har medar-bejderne imidlertid ikke rådighed over aktierne, før udløbet af en tilbageholdelses-periode, og dermed beskattes medarbejderne af et større beløb end den reelleindkomst for pågældende indkomstår. Der bør etableres en klar hjemmel til, atindkomstskatten udskydes til det tidspunkt, hvor medarbejderen har fuld rådighedover disse og følgelig kan afhænde disse.Kravet om en tilbageholdelsesperiode vil skattemæssigt også være problematisk ide tilfælde, hvor den variable løn består af obligationer, der er lagerværdibeskat-tet, idet en medarbejder her vil kunne blive mødt med krav om betaling af ikke-realiserede kursgevinster uden at kunne realisere kursgevinsterne til betaling afdenne skat. Dette bør reguleres særskilt i skattelovgivningen, således at den skat-temæssige behandling bliver ens, uanset hvilken form for variabel aflønning (kon-tanter eller aktier mv.) medarbejderen modtager.KommentarLovforslaget er først og fremmest møntet på finansielle virksomheder og deres risicii forbindelse med incitamentsaflønning. Dette er baggrunden for, at der nu stilleskrav til de finansielle virksomheders lønpolitik. Hvordan virksomhederne konkret vilfølge disse regler i deres lønaftaler er ikke omfattet af lovforslaget. Det samme gør

sig gældende, for så vidt angår den skattemæssige behandling af forskellige variab-le løndele. Det er dog vurderingen, at det skattemæssige retserhvervelsesprincip ividt omfang sikrer en ensartet behandling af de forskellige aflønningsformer.I de tilfælde, hvor den variable løn rent faktisk ikke kommer til udbetaling, vil derkunne opstå tvivl om, hvornår det er det relevante tidspunkt for afgørelsen af, ombetingelserne for udbetalingen af den udskudte variable løndel er opfyldt. Detfremgår af lovforslaget samt bemærkningerne, at de kriterier, som udbetalingen afden udskudte variable løndel er betinget af, fortsat skal opfyldes på udbetalings-tidspunktet.Beskatningen – retserhvervelsen - af de udskudte variable løndele skal således førstske på et senere tidspunkt, nemlig udbetalingstidspunktet.Formålet med bestemmelsen er, at den incitamentsaflønning, der fremover anven-des i de finansielle virksomheder, skal være strikket sammen således, at ledelsenm.v. ikke skal kunne få udbetalt en uforholdsmæssig stor bonus, ved eksempelvis atoppuste de for incitamentsaflønningen relevante måltal (betingelserne), optil detaftalte måletidspunkt – retserhvervelsestidspunktet. I stedet udbeta-les/retserhverves de variable løndele over en længere periode. Dette vil bevirke, aten større del af incitamentsaflønningen ikke vil komme til udbetaling, da de rele-vante måltal - i teorien - ikke kan oppustes over en længere periode. Den udskudtevariable løndel vil således alene komme til udbetaling, såfremt de relevante måltalogsåpåetseneremåletidspunkt–udbetalingstidspunke-tet/retserhvervelsestidspunktet – er opfyldt.Det vil således blive præciseret i lovforslag og bemærkninger, at de kriterier somudbetalingen af den udskudte variable løndel er betinget af, fortsat skal opfyldespå udbetalingstidspunktet.3.2. Kompetencekrav til finansielle rådgivereAdvokatrådet støtter, at der indsættes en hjemmel til at fastsætte kompetence-krav for finansielle rådgivere, men anfører, at betegnelsen ”rådgiver” bør forbe-holdes rådgivere, der udelukkende har pligt til at varetage den rådsøgendes inte-resse. Rådet finder endvidere, at der bør nedsættes et udvalg, der skal udrede deproblemer, der udspringer af en sammenblanding af rådgivning og salg, herundermodtagelse af kommission ved køb af rådgivningsydelser og køb af finansielle pro-dukter.ATP anfører, at det bør overvejes at begrænse de kommende regler om kompeten-cekrav til finansielle rådgivere, der rådgiver detailkunder.FA og Realkreditrådet anfører, at rækkevidden af bemyndigelsen til fastsættelse afkompetencekrav til finansielle rådgivere ikke tilstrækkelig tydeligt fremgår af lov-forslaget, ligesom der ikke er indeholdt retningslinjer for den kommende bekendt-gørelse i lovforslaget.Finansforbundet finder, at finansielle rådgivere uden for den traditionelle finansiel-le sektor, eksempelvis advokater og revisorer, også skal underlægges kompetence-krav for så vidt angår arbejdet som investeringsrådgivere.

Forbrugerrådet støtter forslaget om, at der fastsættes en hjemmel til at udstedekompetencekrav for finansielle rådgivere, men fremhæver, at det fortsat vil væreattraktivt at designe komplekse produkter med indbygget høj og ikke synlig provi-sion, så længe der ikke er noget krav om, at kunderne direkte skal gøres bekendtmed disse provisionsbetalinger.Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansrådet anfører, at det er vigtigt meden relativ lang omstillingsperiode, inden de nye regler om kompetencekrav træderi kraft.KommentarDen skitserede model for kompetencekrav til finansielle rådgivere har været drøftetmed de finansielle organisationer samt Forbrugerrådet, som har støttet den valgtemodel. Det er hensigten, at disse regler kun skal omfatte rådgivere, der rådgiverdetailkunder.I bemærkningerne til lovforslaget er hovedlinjerne for en kommende bekendtgørel-se om kompetencekrav beskrevet. Det vurderes, at denne beskrivelse er tilstrække-lig. Det bør imidlertid præciseres i bemærkningerne, at hjemlen kun vil blive an-vendt til at stille kompetencekrav til rådgivere, der yder rådgivning om finansielleinstrumenter omfattet af MiFID-direktivet samt tilsvarende finansielle produkter,som detailkunder handler med, f.eks. garant- og andelsbeviser.I det omfang en advokat eller revisor skal have tilladelse som investeringsrådgiver,jf. lov om finansiel virksomhed kapitel 20 a, vil denne også blive omfattet af de nyekompentencekrav, der vil blive udarbejdet.I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen om kompetencekrav vil der bli-ve fastsat en rimelig implementering, så de finansielle virksomheder kan tilpasse sigde nye regler.Det bemærkes, at reglerne om provision, herunder oplysning herom, er reguleret iinvestorbeskyttelsesbekendtgørelsen, der gennemfører MiFID-direktivet.3.3. Regler om netting i administrationsboerFinansrådet foreslår en række præciseringer af de almindelige bemærkninger ved-rørende netting i administrationsboer. Det fremgår af bemærkningerne, at admini-strator skal respektere aftaler om netting, som parterne har indgået. Finansrådetforeslår præciseret, at dette skal gælde, uanset om de finansielle kontrakter, somaftalen omfatter, er anført i eller uden for aktivregisteret. Ligeledes foreslår Finans-rådet tilføjet, at administrator skal respektere en slutafregning af samtlige af livs-forsikringsselskabets finansielle kontrakter under nettingaftalen.KommentarDet vil være uhensigtsmæssigt, hvis administrator skal respektere samtlige af de fi-nansielle kontrakter, der er omfattet af aftalen om netting ved slutafregning, uan-set om disse kontrakter er noteret i aktivregisteret eller ej. I så fald vil man risikereat inddrage finansielle kontrakter i registeret, der slet ikke kan noteres heri. Detkunne f.eks. være en future med råvarer som underliggende aktiver. En finansielkontrakt kan ikke noteres i registeret, hvis det underliggende aktiv ikke er omfattetaf den udtømmende liste i § 162, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, over mulige

aktivtyper. Administrator skal alene respektere nettingaftaler omfattende aktiver,der kan indgå i de registrerede aktiver. Det vil blive præciseret i de specielle be-mærkninger, at en registrering af det finansielle aktiv fortsat kun er mulig, såfremtdet underliggende aktiv er omfattet af aktivlisten i § 162, stk. 1.3.4. Gennemførelse af regler om opgørelse af basiskapitalen på bekendtgørel-sesniveauInvesteringsForeningsRådet bemærker, at de er positive overfor en adgang til atfastsætte regler om opgørelse af basiskapitalen i en bekendtgørelse, da det inde-bærer en højere grad af fleksibilitet i regelfastsættelsen.Finansrådet anfører, at de ikke støtter forslaget om, at reglerne om opgørelse afbasiskapitalen gennemføres på bekendtgørelsesniveau. Det begrundes med, at deikke finder argumentet herfor tungtvejende nok, bl.a. fordi det må formodes, atder ved implementering af ændringer på EBA-niveau (European Banking Authority)vil blive givet tilstrækkelige lange implementeringsfrister.Realkreditrådet anfører, at de ikke finder, at Finanstilsynets begrundelse, om be-hovet for fremadrettet at kunne tilpasse reglerne om basiskapitalens opgørelsehurtigere, er tilstrækkelig til at flytte reguleringen af et så væsentligt område fraregulering direkte i loven til regulering på bekendtgørelsesniveau.Forsikring & Pension anfører, at der bør udarbejdes en tidsplan for udarbejdelsenaf bekendtgørelsen om opgørelse af basiskapital, således at de finansielle virksom-heder kan indrette sig herpå.KommentarForslaget om gennemførelse af reglerne for opgørelse af basiskapital på bekendt-gørelsesniveau skyldes, at der med den nye europæiske tilsynsstruktur fremover vilblive et behov for at tilpasse reglerne om opgørelse af basiskapital hurtigere ogmere smidigt.Reglerne forventes endvidere at blive langt mere teknisk detaljerede, end de er idag, fordi de guidelines som foreligger på området, er langt mere detaljerede endden nuværende danske lovtekst. Eksempler på dette er guidelines vedr. hybrid ker-nekapital og den egentlige kernekapital. Reglerne vil fremover blive ændret bl.a. pågrund af den løbende internationale regeltilpasning, forventeligt med en kort im-plementeringsfrist, så det vil kunne blive vanskeligt at nå at implementere i lov omfinansiel virksomhed. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at reglerne skal gennem-føres på bekendtgørelsesniveau netop med henvisning til den løbende tilgang aftekniske detaljerede regler bl.a. fra international side.Udarbejdelse af bekendtgørelsen vil ske med inddragelse af branchen m.v. Bran-chen vil herunder blive orienteret om proces og tidsplan. Finanstilsynet vil i efter-året påbegynde arbejdet med bekendtgørelsen om opgørelse af basiskapital. Detskal i øvrigt bemærkes, at Finanstilsynet på lignende vis er bemyndiget til at fast-sætte regler om kapitaldækning for pengeinstitutter, realkreditinstitutter m.v. i be-

kendtgørelsesform, hvor reglerne om kapitaldækning ligeledes er overordentligteknisk detaljerede, og yderst betydningsfulde for de finansielle virksomheder.Kommentar3.4.1. Finanstilsynets adgang til at indføre danske særreglerFinansrådet anfører, at de tager kraftigt afstand fra indførelsen af danske særregleri forhold til de regler, der udstikkes fra EU, herunder den kommende EU-tilsynsmyndighed ”European Banking Authority” (EBA), da formålet med den nyeEU-tilsynsstruktur er at fremme konvergensen mellem medlemslandene i tilsyns-mæssig henseende uden adgang til at udarbejde nationale særregler.Finansrådet anfører endvidere, at det efter den finansielle krise ligger EU-kommissionen og Basel-komiteen meget på sinde, at der bliver indført internatio-nalt harmoniserede definitioner af kapitalregler. Regler vedrørende kapitalopgørel-sen er derfor en meget væsentlig konkurrenceparameter set i lyset af den interna-tionale bevågenhed, på kapitalniveauer, senest eksemplificeret med offentliggørel-sen af stresstest.InvesteringsForeningsRådet påpeger, at forbeholdet for at fastsætte nærmeredanske særregler, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til at opretholde tillidentil den finansielle stabilitet eller den finansielle sektor eller for at beskytte kunder-ne i finansielle virksomheder i Danmark, ikke skal anvendes således, at der bliverpålagt de danske virksomheder særregler, som kan være konkurrenceforvridende iforhold til andre europæiske finansielle virksomheder.KommentarMed lovforslaget foreslås det at den praksis som Finanstilsynet har fastlagt i med-før af anvendelsen i lov om finansiel virksomhed, som udgangspunkt vil blive vide-reført i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapitalen.Bekendtgørelsen vil i takt med udviklingen og eventuelle ændringer i de internatio-nale regler løbende blive ændret, således at de danske finansielle regler lever op tilde internationale regler på området.Det er det klare udgangspunkt, at reglerne om opgørelse af basiskapital skal afspej-le de internationale standarder uden national særregulering.Det findes dog nødvendigt og hensigtsmæssigt, bl.a. i lyset af erfaringerne fra uro-en på de finansielle markeder og udvikling i øvrigt, at Finanstilsynet får mulighedfor, efter en nøje afvejning mellem behov og konsekvenser, at fastsætte nærmeresærregler, hvis det findes påkrævet af hensyn til at opretholde tilliden til den finan-sielle stabilitet eller den finansielle sektor eller for at beskytte kunderne i finansiellevirksomheder i Danmark. Den nøje afvejning mellem behov og konsekvenser, vil og-så indeholde en afvejning af, om de danske særregler, der eventuelt ville kunne ind-føres vil virke konkurrenceforvridende i forhold til andre europæiske finansielle virk-somheder.Ovennævnte argumentation vil blive præciseret i lovbemærkningerne.

3.5. Delegation fra Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd samt offentlig-gørelse af afgørelser og beslutninger, som træffes efter delegationFinansrådet og Investeringsforeningsrådet støtter den udvidede mulighed for dele-gation af rutineprægede sager til Finanstilsynet.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udtrykker skepsis ved muligheden fordelegation af principielle sager og finder, at lovforslagets formulering er for vidtgå-ende. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Investeringsforeningsrådet,Realkreditrådet og Finansrådet påpeger, at det bør præciseres, hvornår principiellesager kan delegeres, og Finansrådet understreger, at principielle sager kun børkunne delegeres i et begrænset omfang.Finansrådet og Forsikring & Pension bemærker, at Fondsrådet og Det FinansielleVirksomhedsråd bør give en instruks til sekretariaterne vedrørende forudsætnin-gerne for sagens endelige afgørelse, når afgørelsen i en principiel sag delegeres.Forsikring & Pension anfører endvidere, at de involverede parter bør orienteres,hvis en sag behandles efter delegation, og at parterne i øvrigt bør have adgang tilat påklage rådets beslutning om at delegere de pågældende sager.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer påpeger, at parterne i sager, hvor dertræffes afgørelse af et af sekretariaterne, efter delegation, bør have ret til at krævesagen behandlet for rådet. Endvidere finder foreningen, at sekretariaterne bør ha-ve pligt til at sende sekretariatsafgørelser i høring samt til løbende at orientere rå-det om de afgørelser, der træffes efter delegation.KommentarMed lovforslaget indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at Fondsrådet og Det Finan-sielle Virksomhedsråd kan delegere sager, der henhører under deres kompetencer,til henholdsvis Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Begge de finansielle råd har i dag delegeret dele af deres kompetence for enkeltesagstyper omfattet af rådenes kontrol.Det skal understreges, at det ikke med lovforslaget er hensigten, at der fremoverskal ske en voldsom forøgelse af antallet af delegerede sager til Finanstilsynet ogErhvervs- og Selskabsstyrelsen, idet rådene og styrelserne har en naturlig interesse iat bibeholde den nuværende kompetence- og ansvarsfordeling. Imidlertid er detvigtigt, at rådene har mulighed for at delegere sager til behandling. Behovet opståri sager, som er rutineprægede, fordi afgørelserne hviler på en klar og utvetydigpraksis. Delegationen vil her være medvirkende til en effektiv og fleksibel sagsbe-handling og kunne nedbringe sagsbehandlingstiden i rådene.Foruden rutineprægede sager, er der med lovforslaget også lagt op til, at der efteren konkret vurdering fra rådene, kan være behov for at kunne delegere kompeten-cen i mere principielle sager, f.eks. hvor et af rådene allerede har været inde overen sag, og hvor den endelige afgørelse overlades til en af styrelserne efter en nær-mere instruks fra rådet. Delegation af principielle sager har dog mødt en hel del

modstand fra høringsparterne, hvorfor at hjemlen til at Fondsrådet og Det Finan-sielle Virksomhedsråd kan delegere sager, der henhører under deres kompetencer,til henholdsvis Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, alene vil omfatterutineprægede sager. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne.Afgørelser og beslutninger, som træffes af styrelserne efter delegation, herunder afstyrelserne i deres egenskab af sekretariat, er undergivet forvaltningslovens regler,og disse vil skulle i høring m.v. i det omfang, det følger heraf. Det vil blive præcise-ret i bemærkningerne, at Rådene vil blive orienteret om afgørelser og beslutninger,som træffes efter delegation på det førstkommende møde.3.6. Fastsættelse af lånegrænse for pant i skibeDanmarks Skibskredit bemærker, at de ikke er bekendt med, at Kommissionen harafsluttet, endsige påbegyndt, en revurdering af lånegrænsen på 70 pct. af detpantsatte skibs værdi. Instituttet foreslår, at der fra dansk side arbejdes på, at be-låningsgraden for særligt dækkede obligationer udstedt med sikkerhed i pant i ski-be permanent forhøjes fra 60 pct. til 70 pct. Instituttet begrunder dette med ski-benes særlige karakteristika, lånets karakteristika samt Danmarks Skibskreditstabshistorik. Instituttet anfører videre, at skibe er lettere at realisere ved et evt.tvangssalg, og at der anvendes serielånsprofiler.KommentarDen foreslåede ændring af lånegrænsen fra 70 pct. til 60 pct. gælder for pengeinsti-tutter, der udsteder særligt dækkede obligationer med pant i skibe. Ændringen ved-rører således ikke Danmarks Skibskredit, der på nuværende tidspunkt ikke udstedersærligt dækkede obligationer. Ændringen kan dog få indirekte betydning for Dan-marks Skibskredit, da den betyder, at de bekendtgørelser, der gælder for DanmarksSkibskredit, vil skulle ændres, hvis instituttet måtte vælge at søge tilladelse til ud-stedelse af særligt dækkede obligationer.Ændringen skyldes, at det omarbejdede kreditinstitutdirektiv, Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006, fastsætter, at 70 pct. lånegrænsengælder indtil 31. december 2010. Der er tale om en overgangsordning i direktivet,hvis formål har været at give institutterne længere tid til at indstille sig på, at låne-grænsen for skibe efter direktivet er 60 pct. Kommissionen har ikke revurderetgrænsen og dermed heller ikke valgt at forlænge overgangsordningen, og derfor erdet nødvendigt at ændre lånegrænsen fra 70 pct. til 60 pct.Der er i forbindelse med forhandlingerne om ændring af kreditinstitutdirektivet fradansk side blevet arbejdet på at bevare lånegrænsen på 70 pct. Det danske ønskeer ikke blevet imødekommet.Det er vigtigt at bemærke, at Danmarks skibskredit fortsat kan yde lån med pant iskibe på til 70 pct. på andre obligationer end særligt dækkede obligationer. Institut-tet har endvidere mulighed for at gå ud over 70 pct. mod, at der stilles anden sik-kerhed eller mod, at instituttet selv stiller noget mere kapital til rådighed. Institut-tet kan fortsat yde lån på attraktive vilkår. Det er kun den dag, at instituttet måtte

søge om tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, at det vil blive om-fattet af lånegrænsen på 60 pct. for SDO-lånene.3.7. Ny tilsynsstruktur i EURealkreditforeningen støtter tanken om en fælles europæisk tilsynsstruktur, menfinder det vigtigt, at de bindende tekniske standarder - som de nye europæiske til-synsmyndigheder kan udstede - skal tage behørigt hensyn til eksisterende velfun-gerende systemer, som f.eks. realkreditssystemet. Foreningen ønsker endvidere atblive inddraget i den fremtidige proces omkring udmøntning af reguleringen om-kring tilsynsstruktur.Forsikring og Pension finder, at det bør fremgå af lovforslaget, hvilke udgifter derforventes at være ved den nye tilsynsstruktur og hvordan disse forventes finansie-ret.KommentarDe bindende EU-standarder vil kunne ændre på den gældende regulering af de dan-ske finansielle virksomheder. Brancheorganisationer m.v. forventes dels at bliveinddraget via høringer i de europæiske tilsynsmyndigheders udarbejdelse - som deti dag kendes fra tilsynskomitteernes vejledninger - dels ved evt. implementering idansk lovgivning via de gældende høringsprocedurer.De stigende omkostninger er fortrinsvis relateret til stigende gebyrbetaling til denye EU-tilsynsmyndigheder. Disse omkostninger finansieres i dag ud af de finansiel-le virksomheders gebyrbetaling til Finanstilsynet, og det vil også være finansierings-formen for stigningen. Disse omkostninger er knyttet til oprettelsen af myndighe-derne og ikke til bestemmelser fastsat i denne lovændring.Omkostninger for etablering og drift af de nye tilsynsmyndigheder vil fremadrettetfremgå af Kommissionens budget. I lighed med finansieringen af de nuværendekomitteer er det efter forslaget hensigten, at de nye tilsynsmyndigheder skal finan-sieres af de nationale finansielle tilsyn i forhold til deres stemmevægte.3.8. Offentliggørelse af oplysninger om Finanstilsynets vurdering af en finansielvirksomhed3.8.1. Offentliggørelse af meddelelseRealkreditrådet har anført, at det ønskes præciseret, i hvilke tilfælde Finanstilsynethar mulighed for at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af en fi-nansiel virksomhed, inden virksomheden selv har offentliggjort oplysningerne. Re-alkreditforeningen har ønsket præciseret, at hjemlen udelukkende bør anvendes ide to tilfælde, som er angivet i bemærkningerne. Realkreditforeningen har tilligeanført, at Finanstilsynet skal tage hensyn til og respektere eventuelle frister for in-stitutternes egen offentliggørelse samt, at virksomhederne bør få mulighed for atoffentliggøre kommentarer til de af tilsynet offentliggjorte oplysninger.KommentarDet er det altovervejende udgangspunkt i § 347 a i lov om finansiel virksomhed ogden i medfør heraf udstedte offentliggørelsesbekendtgørelse, at det er den finan-

sielle virksomhed som offentliggør meddelelsen om Finanstilsynets vurdering af denfinansielle virksomhed, og først derefter offentliggør Finanstilsynet meddelelsen.Efter den gældende offentliggørelsesbekendtgørelses § 5 straffes den, der undladerat efterkomme krav om offentliggørelse i overensstemmelse med bekendtgørelsens§§ 2 og 4, med bøde.Med lovforslaget foreslås det at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 347 a, såFinanstilsynet kan få mulighed for at offentliggøre oplysningerne om den finansiellevirksomhed i de situationer, hvor institutterne enten har rent tekniske eller prakti-ske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende of-fentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke – uden en reel begrundelse –ønsker at offentliggøre oplysningerne. Omfanget af Finanstilsynets bemyndigelsevil blive præciseret i bemærkningerne.Hensigten med forslaget er at give Finanstilsynet en hjemmel til at offentliggøreoplysningerne i sager, hvor det er institutternes pligt at offentliggøre de pågælden-de oplysninger, men hvor institutterne ikke lever op til deres forpligtelse. Det klareudgangspunkt er dog fortsat, at det er den finansielle virksomhed – eventuel inden-for en eventuel tidsfrist – som skal offentliggøre oplysningerne.Det synes ikke hensigtsmæssigt, at de finansielle virksomheder skal kunne frem-komme med partsindlæg til de redegørelser, som Finanstilsynet offentliggør på sinhjemmeside. Den primære offentliggørelse sker på instituttets egen hjemmeside,hvor institutterne frit kan bestemme, hvilke kommentarer, der knyttes til redegørel-sen.3.8.2. Omfattede virksomhederForsikring og Pension har anført, at det bør præciseres, hvorvidt der er tale om re-gulering, som alene kommer til at gælde for danske selskaber, eller om der er taleom udmøntning af en international tilsynsstandard, som også er rettet mod forsik-ringsselskaber. Topdanmark har anført, at det bør dokumenteres, at der er et be-hov for, at pligten til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering afen finansiel virksomhed også skal pålægges forsikringsselskaber.KommentarDet følger af lovforslaget, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen kan fast-sættes regler om offentliggørelse af Finanstilsynets vurdering af alle finansiellevirksomheder, som defineret i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, litra a-e. Be-stemmelsen omfatter således også forsikringsselskaber. For at undgå nogen tvivlherom, vil det blive præciseret yderligere i lovteksten. Formålet med lov om finan-siel virksomhed § 347 a er et ønske om at sikre offentligheden en bedre mulighedfor at få et indblik i det finansielle område ved, at offentligheden i højere grad fåradgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til institutternes le-delse og dermed ikke til eksempelvis aktionærer og kunder. Behovet for og hensy-net til at sikre bl.a. aktionærerne og kunderne øget indsigt og transparens i de fi-nansielle virksomheders forhold og branchens som helhed, gør sig gældende forsamtlige finansielle virksomheder – også forsikringsselskaberne. Endvidere sikre det

også, at de forskellige finansielle virksomheder er underlagt samme vilkår. Der varikke tale om gennemførelse af international regulering.3.9. Administrative bødeforelægRealkreditforeningen udtrykker støtte til forslaget om, at Finanstilsynet kan udste-de administrative bødeforelæg i sager om lovovertrædelser, der må betegnes somukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, da dette sikrer institutterneen hurtig og smidig afgørelse i denne type sager.DI anfører, at foreningen principielt er betænkelig ved, at der indføres adgang forFinanstilsynet til at udstede administrative bødeforelæg, f.eks. for overtrædelse afværdipapirhandelsloven. Af retssikkerhedsmæssige årsager mener DI, at spørgsmålom straf og strafudmåling bør afgøres ved domstolene. På den anden side aner-kender DI, at det f.eks. af ressourcemæssige årsager kan være hensigtsmæssigtbåde for virksomheder og myndigheder, at ukomplicerede sager, hvor der ikke erbevismæssig tvivl, kan afgøres administrativt.ATP anfører angående indførelse af muligheden for administrative bøder og forsla-gets regler om en nedre grænse herfor, at det kan overvejes i bemærkningerne attydeliggøre, at det også bør være muligt ikke at opkræve en bøde eller at lade enbøde bortfalde, og således at ikke enhver førstegangsforseelse udløser et bøde-krav.Finansrådet vil overordnet ikke afvise, at der kan være situationer, hvor en adgangtil at pålægge administrative bøder kan være ressourcebesparende. Det er dog enforudsætning for Finansrådet og LOPI, at administrative bøder kun kan udskrivesunder sikre retsgarantier, herunder at der er tale om overtrædelser, der er objek-tivt konstaterbare, ensartede og uden bevismæssige skøn, og at sanktionsniveauetligger fast. Endvidere bør en adgang til at inddrage nye områder under administra-tive bøder fastsættes ved lov og ikke blot efter forhandling mellem Justitsministe-riet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.Finansrådet anfører til de nævnte lovbestemmelser, hvor en overtrædelse kanmedføre administrative bøder, at Rådet ikke finder, at en henvisning til §§ 65, 70og 71 i alle tilfælde opfylder retsgarantierne med hensyn til objektivt grundlag. Rå-det anfører, at det forekommer skønsbetonet og klart uden for området for admi-nistrative bøder, om et pengeinstitut efter tilsynets opfattelse ikke opfylder denævnte bestemmelser på grund af indholdet af de forretningsgange m.v. og poli-tikker, der skal udarbejdes, idet der er forskellig opfattelse mellem tilsynet og pen-geinstituttet af fortolkningen af f.eks. § 71-bekendtgørelsen. Det samme gældereksempelvis også spørgsmålet om, hvorvidt et pengeinstitut efter tilsynets opfat-telse har indrettet sig således, at de nødvendige ressourcer er til stede, at procedu-rerne er tilstrækkelige med henblik på adskillelse af funktioner samt etablering afinterne kontrolprocedurer. Rådet anfører, at det således er væsentligt, at det præ-ciseres i lovbemærkningerne, hvilke typer af objektive lovovertrædelser, der kanmedføre administrative bøder.

Finansrådet lægger til grund, at reaktionen ved en overtrædelse af reglerne somudgangspunkt vil være et påbud fra Finanstilsynets side og evt. klage til Erhvervs-ankenævnet fra pengeinstituttets side – og ikke automatisk en bøde.Forsikring og Pension opfordrer til, at der laves et grundigere analysearbejde i dia-log med de finansielle organisationer, før der indføres hjemmel til, at Finanstilsynetkan udstede administrative bødeforelæg. Forsikring og Pension savner såledesoverordnet en forklaring på, hvorfor det er vigtigt for den tilsynsmæssige effektivi-tet, at Finanstilsynet skal kunne udstede administrative bødeforelæg, herunder omder skulle gælde et behov i forhold til forsikringsbranchen.Advokatrådet fraråder, at der meddeles hjemmel til Finanstilsynet til at udstedeadministrative bødeforlæg, medmindre der kan påvises tvingende grunde til at ind-føre en sådan adgang. Advokatrådet finder således, at der kan være ret betydeligforskel i bevisvurderingen hos særmyndighederne, anklagemyndigheden og dom-stolene, og at den omstændighed, at det er myndigheden selv og ikke anklage-myndigheden, der udfærdiger bødeforelægget, indebærer, at en vigtig kontrol gårtabt. Advokatrådet finder sætter endvidere spørgsmålstegn ved, om personalethos de administrative myndigheder i alle tilfælde har den fornødne baggrund for atforetage en korrekt forsæts/uagtsomheds vurdering.Det kan efter Advokatrådets opfattelse ikke udelukkes, at en vedtagelse af et ad-ministrativt bødeforelæg grunder sig på en fejlagtig accept af den bevisbedømmel-se og juridiske vurdering, myndigheden selv har foretaget, fordi en virksomhed ik-ke har indhentet rådgivning fra en advokat. Advokatrådet anfører videre, at det ik-ke kan udelukkes, at erhvervsdrivende i et vist omfang vedtager bøder på trods af,at de ikke anser sig for skyldige. Motiverne hertil kan være et ønske om at undgåen økonomisk dyr retssag eller at undgå den medieomtale, som kan være forbun-det med en retssag – også selv om retssagen måtte ende med en frifindelse.På den baggrund er det Advokatrådets opfattelse, at der er så mange retssikker-hedsmæssige betænkeligheder forbundet med anvendelsen af administrative bø-deforelæg, at det frarådes, at der meddeles hjemmel til Finanstilsynet til at udste-de administrative bødeforlæg, medmindre der kan påvises tvingende grunde til atindføre en sådan adgang, hvilket må ses at være anført i forslagets bemærkninger.Finansforbundet anfører, at forbundet ikke vil modsætte sig muligheden for at ud-stede administrative bødeforelæg, da dette kan være en hurtigere og nemmeremåde at afgøre visse sager. Og som bestemmelsen er formuleret, fremgår det net-op, at den pågældende finansielle virksomhed skal kunne vælge, om sagen skal kø-re administrativt eller efter den hidtidige almindelige fremgangsmåde. Dermed erder også tale om en betryggende retssikkerhed.KommentarLovforslaget indeholder en bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til atgive Finanstilsynet hjemmel til ved overtrædelse af en række opregnede lovbe-stemmelser at udstede administrative bødeforelæg.Baggrunden for forslaget er, at det har stor betydning for den tilsynsmæssige effek-tivitet, at der hurtigt og effektivt kan gribes ind over for lovovertrædelser og sank-

tionere disse. For virksomhederne kan det også være en hurtigere og mere hen-sigtsmæssig måde, herunder af ressourcemæssige årsager, at afslutte en sag.Det er en forudsætning, at administrative bødeforelæg alene kan udstedes, hvorovertrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssigetvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Det er endvidere en betin-gelse, at virksomheden selv erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er rede til at be-tale bøden.Lovforslaget forudsætter således, at overtrædelserne generelt er klare og umiddel-bart konstaterbare, og at sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens stør-relse, skal være uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Der vil kunne opstå konkretetilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan an-ses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, hvor der kan rejsestvivl om det rette sanktionsniveau eller hvor virksomheden ikke kan anerkendeovertrædelsen eller bødeniveauet. I sådanne tilfælde forudsættes det, at Finanstil-synet overgiver sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning,frem for at udstede et administrativt bødeforelæg.Med forslaget om at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bø-deforelæg er der ikke tiltænkt ændret på, at Finanstilsynet fortsat vil udstede påta-ler og påbud i overensstemmelse med tilsynets praksis herfor. Administrative bødervil således ikke erstatte Finanstilsynets øvrige reaktionsmuligheder. Hvilken reakti-on der vil blive anvendt i de enkelte tilfælde vil fortsat afhænge af karakteren aflovovertrædelsen, herunder f.eks. grovhed, gentagelse, omfang m.v.Det skal bemærkes, at en beslutning om at udstede et administrativt bødeforelægikke kan påklages til Erhvervsankenævnet. Dette hænger sammen med, at det er enbetingelse for anvendelse af administrative bødeforelæg, at virksomheden kan an-erkende lovovertrædelsen. Hvis dette ikke er tilfældet, vil sagen blive overdraget tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, som vil forestå den videre rets-forfølgning.Der ses ikke at være grundlag for at gøre forskel på penge- og realkreditinstitutterog forsikringsbranchen, som anført af Forsikring og Pension. Det er således desamme hensyn, der gør sig gældende, ligesom forslaget på samme måde kan giveforsikringsselskaberne mulighed for, på en ressourceeffektiv måde, at afslutte sa-ger om lovovertrædelser på.Det er vurderingen, at den nødvendige viden og faglighed er til stede hos persona-let i Finanstilsynet til at håndtere de enkelte sager med administrative bødefore-læg. Den finansielle lovgivning og indretningen af de finansielle markeder er etkompliceret område, hvor det er nødvendigt med indgående kendskab til finansielleforhold og lovgivningen, for at kunne håndtere sådanne sager. Det skal desudenunderstreges, at såfremt virksomheden fx ikke er enig i Finanstilsynets vurdering afsagen, ikke erklærer sig skyldig, ikke er enig i sanktionsniveauet eller af andre årsa-ger ikke er rede til at betale bøden, kan sagen ikke afsluttes med et administrativtbødeforelæg udstedt af Finanstilsynet. Finanstilsynet vil i de tilfælde overgive sagentil SØK. Til bemærkningen om, at virksomheder fejlagtigt kan acceptere bødefore-læg på baggrund af manglende rådgivning fra advokat, og at virksomheder af an-

dre grunde kan have interesse i at afslutte sagen ved bødeforelægget, i stedet forevt. at blive frifundet ved en senere retssag skal det bemærkes, at det ikke alenegør sig gældende for administrative bødeforelæg. Anklagemyndigheden vil ligele-des kunne afslutte en sag ved et bødeforelæg, og i de tilfælde ville de samme for-hold gøre sig gældende.Slutteligt skal det bemærkes, at vedtagelse af bødeforelæg vil blive offentliggjortefter reglerne i lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. her-om.3.9.1. Fastsættelse af sanktionsniveauLokale Pengeinstitutter finder det grundlæggende afgørende, at bødestørrelserneskal være afhængige af det enkelte pengeinstituts størrelse og dermed egne for-hold, hvilket koblingen til egenkapitalen i lovforslaget er udtryk for. Lokale Penge-institutter foreslår derfor, at der i stedet for brug af 0,2 pct. grænsen fastsættes etegentlig loft for bøder afhængig af instituttets størrelse, baseret på inddeling af in-stitutternes i gruppe 1-4, dog således at der i alle grupperne er et minimum på5.000 kr.Forsikring og Pension og Finansrådet finder, at der bør foretages en undersøgelseaf den nuværende bødepraksis, som grundlag for fastsættelse af bødestørrelserne.Finansrådet anfører endvidere, at lovbemærkningerne er ganske brede og upræci-se med hensyn til rammerne for fastsættelse af de administrative bøder. Finansrå-det finder, at administrative bøder udelukkende bør kunne udstedes, hvor bødeni-veauet på forhånd er klart og absolut fastlagt.Finansrådet finder det betænkeligt, at der indføres en minimumsgrænse for ”andrebøder” på 0,2 pct. af egenkapitalen – dog minimum 5.000 kr. og maksimum500.000 kr., da retningslinjerne vil være stærkt normerende, uanset at domstolenekonkret kan fravige bødeniveauet i op- og nedadgående retning. Rådet anfører vi-dere, at der er tale om et helt nyt bøde- og strafudmålingssystem, der søges ind-ført uden nogen forudgående drøftelse med de relevante brancheorganisationer.DI anfører, at de citerede bemærkninger giver anledning til tvivl om, hvorvidt de500.000 kr. er en maksimumgrænse for bødestørrelsen eller en grænse formindstebøden. DI anbefaler derfor, at teksten gøres klarere af retssikkerhedsmæs-sige hensyn. DI anfører videre, at sanktionsniveauet for overtrædelse af øvrigestrafbelagte bestemmelser alene fremgår af lovforslagets bemærkninger og tange-rer derfor ”lovgivning i bemærkningerne”, hvilket DI finder yderst betænkeligt, nårder netop er tale om straf.Forsikring og Pension anfører for så vidt angår den nedre grænse på 0,2 pct. afegenkapitalen, dog minimum 5.000 kr. og maksimum 500.000 kr., at der ikke rede-gøres nærmere for beregningen, herunder hvilke typer af bestemmelser som be-regningen vil skulle anvendes på.Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter, Danmarks Rederiforening og Dansk Erhvervanfører vedr. udmålingen af bødestørrelser, at beregningen af den nedre grænsesom 0,2 pct. af egenkapital dog maksimum kr. 500.000 indebærer, at mange store

virksomheder vil ende på maksimumniveauet, hvilket ifølge foreningerne er uac-ceptabelt. Finansrådet anfører, at det er uklart, om de kr. 500.000, der nævnes iforbindelse med formlen om den nedre grænse, er en grænse for bødestørrelseneller en grænse for mindstebeløbet. Finansrådet har endvidere anført med konkre-te eksempler, at den foreslåede nedre grænse ikke giver mening i forhold til bøde-størrelserne for overtrædelse af bestemmelserne på ”positiv-listen ” (en liste somFinanstilsynet kan udstede administrative bøder i medfør af).Finansrådet anfører, at domstolene bør stå frit ved bødeudregningen i de konkretetilfælde. Kun herved kan der opnås en fornuftig sammenhæng i bødeniveauet forde forskellige typer af overtrædelser. Domstolene bør ikke direkte eller indirekte ilovbemærkninger forpligtes til bødeminima og derfra variere bødestørrelsen kon-kret i form af skærpelse eller lempelse.DI og Finansrådet anfører, at foreningerne savner en begrundelse for sanktionsni-veauet. DI anfører, at begrundelsen af hensyn til de berørte virksomheders retssik-kerhed bør fremgå udtrykkeligt.Finansrådet bemærker for så vidt angår skærpelse ved gentagelser, at en 10-årigreferenceperiode er alt for lang og ikke stemmende med den generelle tendens idansk lovgivning, hvor fristerne for forældelse bliver kortere. Tavlen bør så at sigeviskes ren efter 3 år og ikke efter 10 år. Lokale Pengeinstitutter anfører ligeledes, atperioden bør gøres kortereKommentarDet fremgår af de modtagne høringssvar, at der er usikkerhed om anvendelsen afde bødestørrelser, der er angivet i lovbemærkningerne, herunder den beregnedenedre grænse på 0,2 pct. af virksomhedens egenkapital, dog minimum kr. 5.000 ogmaksimum kr. 500.000.Økonomi- og erhvervsministeren får med lovforslaget hjemmel til at give Finanstil-synet mulighed for at kunne udstede administrative bødeforelæg. For de bestem-melser, hvorefter der vil kunne udstedes administrative bødeforelæg, er der i lov-forslaget angivet konkrete bødestørrelser for overtrædelse heraf. Der er såledesfastsat et fast sanktionsniveau for disse bestemmelser. Ved eventuelt kommendetilføjelser af yderligere bestemmelser til ”positivlisten”, vil der ligeledes blive fastsatet fast sanktionsniveau. I forhold til Lokale Pengeinstitutters forslag om, at de kon-krete opregnede bødestørrelser på enkelte bestemmelser, skal fastsættes med ud-gangspunkt i de enkelte virksomheders størrelse, er det vurderet, at i de tilfælde,hvor Finanstilsynet kan udstede et administrativt bødeforelæg, er det vigtigt, atlovovertræderen kender et fast bødeniveau. De konkrete bødestørrelser er fastsatmed udgangspunkt i praksis fra de sager, der har været på det finansielle område.Hvis det i en konkret sag vurderes, at det angivne bødeniveau i det administrativebødeforelæg ikke er retvisende for sagen, vil Finanstilsynet overgive sagen til Stats-advokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet til videre retsforfølgning. For over-trædelse af de øvrige bestemmelser, gælder den angivne formel for beregning afbødestørrelserne

Tilkendegivelserne under høringen har været negative over for forslaget om en vej-ledende nedre grænse på 0,2 pct. af egenkapitalen med et minimum og maksimum,som var tiltænkt at gælde generelt for udmåling af straf for overtrædelse af samtli-ge øvrige bødebelagte bestemmelser i § 373 i lov om finansiel virksomhed og § 93 ilov om værdipapirhandel m.v. På baggrund heraf vil denne del udgå af nærværendelovforslag med henblik på en nærmere undersøgelse.Undersøgelsen vil bl.a. skulle vurdere sanktionsniveauet og beregningsmetodenunder hensyntagen til, at en bøde både skal have en pønal og en præventiv karak-ter. For at opnå dette i forhold til størrelsen på de virksomheder, som optræder påde finansielle markeder, er det vigtigt, at bødeniveauet ikke er uvæsentligt. Samti-dig er det også vigtigt, at bødeniveauet i Danmark ikke er lavere end i de lande,som Danmark almindeligvis sammenligner sig med på det finansielle område. Detbemærkes endeligt, at domstolene fortsat skal foretage en konkret vurdering.For så vidt angår de strafbelagte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og lovom værdipapirhandel, som ikke omfattes af Finanstilsynets mulighed for at udstedeadministrative bødeforelæg, vil der også her kunne være et behov for at fastsætteen vejledende nedre grænse for bødestørrelserne, når der er tale om overtrædelserforetaget af fysiske personer. I forbindelse med ovennævnte undersøgelse vil der li-geledes blive udarbejdet forslag til en sådan grænse for fysiske personer. Det er li-geledes her centralt, at bøden for overtrædelser af den finansielle lovgivning ogsåskal have en både pønal og præventiv karakter for f.eks. direktions- og bestyrel-sesmedlemmer i finansielle virksomheder.Med hensyn til Lokale Pengeinstitutters forslag om et loft på bødeniveauet afhæn-gig af gruppestørrelserne (gruppe 1-4 institutter) bemærkes det, at der ikke medforslaget er tiltænkt at skulle fastsættes et loft for bøderne. Hverken et minimumseller maksimums loft. Desuden findes der ikke en tilsvarende almindelig anvendtinddeling i en række af de andre virksomheder end pengeinstitutter, som også om-fattes af reglerne.For så vidt angår skærpelse af straffen i tilfælde af gentagelser inden for de seneste10 år bemærkes det, at denne tidsramme er i overensstemmelse med den tidsram-me, der anvendes i straffelovens § 84. Der ses ikke at være grundlag for at fravigedenne almindeligt gældende tidsramme, hvorfor denne fastholdes. Det vil blive ud-dybet i lovbemærkningerne, at tidsrammen følger af straffelovens § 84.3.10. Almennyttige organisationer - Hvidvaskloven3.10.1. Forholdet til persondatalovens bestemmelserDatatilsynet, Finansrådet, Advokatrådet og Forsikring og Pension henstiller til, atforslaget til § 16 a om almennyttige organisationer overvejes nærmere i forhold tilpersondatalovens og databeskyttelsesdirektivet, nærmere bestemt, om bestem-melsen vil indebære en offentliggørelse af følsomme personoplysninger omfattetaf persondatalovens § 7, og om bestemmelsen om offentliggørelse overhovedetkan gennemføres inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet.Kommentar:

Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) gennemførte EU's di-rektiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Lovforslaget skal såledesvurderes i forhold til persondataloven med henblik på at undgå lovkonflikt. Lovfors-laget indeholder bestemmelser om behandling af personoplysninger, herunder kravom indhentelse og opbevaring af oplysninger om personer, der yder bidrag til orga-nisationen på 100.000 kr. og derover (stk. 2) og om bidragsmodtagere (stk. 3).I henhold til persondatalovens § 7 må der ikke behandles oplysninger om racemæs-sig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagfore-ningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle for-hold (såkaldt "personfølsomme oplysninger"). Det fremgår dog af § 7, stk. 4, at enalmennyttig organisation inden for rammerne af sin virksomhed kan foretage be-handling af de nævnte oplysninger om organisationens medlemmer eller personer,der på grund af organisationens formål er i regelmæssig kontakt med denne. Vide-regivelse af sådanne oplysninger kan dog kun finde sted, hvis den registrerede harmeddelt sit udtrykkelige samtykke hertil.Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der anses at være i konflikt med person-datalovens § 7, idet lovforslaget hverken stiller krav om eller forudsætter behandlingaf andre oplysninger end identitetsoplysninger. Det vil dog det i bemærkningerne tillovforslagets § 16 a blive præciseret, at der ikke må ske registrering af personføl-somme oplysninger i strid med persondatalovens § 7. Det ses ikke, at lovforslagetsbestemmelser strider mod andre bestemmelser i persondataloven.3.10.2. Overvejelser vedrørende aflæggelse af årsregnskaberISOBRO anfører, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de almennyttige organisationer,der har forskudt regnskabsår, skal ændre praksis, således at regnskabsåret følgerkalenderåret, samt at regnskaber skal offentliggøres senest 1. maj dvs. fire måne-der efter regnskabsafslutning, idet det er normal praksis både for årsregnskaber ogindsamlingsregnskaber, at disse offentliggøres senest 6 måneder efter regnskabs-afslutning. ISOBRO anbefaler derfor, at kravet om, at regnskabsåret skal følge ka-lenderåret, udgår, og at offentliggørelse af regnskaber skal følge allerede eksiste-rende praksis for regnskaber for almenvelgørende organisationer.KommentarLovforslagets foreslåede regler vedrørende regnskaber er bygget over samme sætregler som reglerne om regnskabsaflæggelse i lov om finansiel virksomhed. Der ersåledes ikke taget højde for, at ikke alle almennyttige organisationer har sammeregnskabsår. Bestemmelserne ændres derfor, således at ISOBROS forslag indarbej-des.3.10.3. ”De væsentligste bidragsmodtagere”Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) forudsætter, at foreninger medalmennyttigt sigte både i Danmark og i udlandet også skal registreres. FSR menerendvidere, at det med fordel kunne angives i bemærkningerne til forslaget til § 16a, stk. 6, hvad der konkret menes med "de væsentligste bidragsmodtagere", lige-som det kunne klargøres, om det er de væsentligste bidragsmodtagere i regn-

skabsåret eller helt frem til regnskabsaflæggelsen (senest 1. maj i det følgende ka-lenderår), der ønskes oplyst.KommentarDer henvises til bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf fremgår, at almennyttigeorganisationer, der udelukkende yder bistand til velgørende formål inden for lan-dets grænser, ikke er omfattet af bestemmelsen i § 16 a, stk.6. Baggrunden fordenne begrænsning er, at indsamling eller videresendelse af midler til fordel forformål her i landet vil være underlagt myndighedskontrol, herunder skattekontrol.Uden denne begrænsning vil bestemmelsen desuden omfatte et meget stort antalorganisationer, der samler ind til kulturelle aktiviteter, herunder sports- og andrefritidsaktiviteter, her i landet.På baggrund af høringen har det vist sig hensigtsmæssigt at præcisere flere begre-ber. Det præciseres, at der ved indsamling skal forstås offentlig indsamling. En ind-samling er offentlig, såfremt opfordring til at yde bidrag rettes til andre end perso-ner, der er indbyderne personligt bekendt, eller som har særlig tilknytning til depersoner eller virksomheder, til hvis fordel indsamlingen sker. Og det præciseres, atudtrykket ”videresender midler” omfatter både videresendelse af midler, der ermodtaget ved offentlig indsamling, og midler, der er modtaget på anden måde.Ændringen gør det klart, at private indsamlinger til de nævnte formål i udlandet ik-ke er omfattet.På baggrund af høringen vil § 16 a, stk. 4, endvidere blive ændret, idet kravet om,at den almennyttige organisation skal have skriftlige interne regler, der sikrer, at al-le midler bogføres korrekt og anvendes i overensstemmelse med organisationensformål, udgår af bestemmelsen, idet det allerede fremgår af anden lovgivning.§ 16 a, stk. 5 og 6, ændres i lyset af høringen således, at den almennyttige organi-sation ikke skal offentliggøre oplysninger om identiteten af de personer, der ejer,kontrollerer og leder organisationens aktiviteter, ligesom årsregnskabet, der skaloffentliggøres, ikke længere skal indeholde oplysninger om de væsentligste bi-dragsmodtagere.Samtidig ændres § 16 a, stk. 7, idet det kan slås fast, at den almennyttige organisa-tion skal opbevare oplysninger om identiteten af de personer, der ejer, kontrollererog leder organisationens aktiviteter, og bidragsmodtagere i mindst 5 år eftertransaktionens gennemførelse. Ændringen skal ses i sammenhæng med foranstå-ende ændringer, der medfører begrænsning af pligten til offentliggørelse.Det er i henhold til lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil et krav, at enindsamling skal forestås af en institution, en forening eller en komité bestående afmindst tre personer, hvoraf mindst én skal være en her i landet boende myndig per-son, som skal være medansvarlig for de forpligtelser, der påhviler arrangørerne.Forslaget til § 16 a, stk. 10, udgår derfor, idet offentlige indsamlinger foretaget afenkeltpersoner anses for tilstrækkeligt reguleret i den nævnte indsamlingslov.

3.11. Øvrige ændringer - Hvidvaskloven3.11.1. Offentliggørelse af tilsynsreaktioner i hvidvasklovenDatatilsynet, Finansrådet og Advokatrådet har henstillet til, at forslaget til § 34 dovervejes nærmere i forhold til persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.Nærmere bestemt bør det i bemærkningerne beskrives, hvorvidt der med den på-tænkte ordning sker fravigelse af persondataloven. Datatilsynet henviser i forbin-delse hermed til betænkning nr. 1516 om offentlige myndigheders offentliggørelseaf kontrolresultater, afgørelser m.v. Endvidere anfører Finansrådet og Forsikring ogPension, at der i sager i medfør af lov om finansiel virksomhed kun sker offentlig-gørelse af principielle sager og sager af vidtrækkende betydning, der har været fo-relagt for Det Finansielle Virksomhedsråd. Den foreslåede offentliggørelse på hvid-vaskområdet er meget bredt formuleret og omhandler alle afgørelser, herunderfortolkningsspørgsmål, hvor Finanstilsynet har påbudt et pengeinstitut at indrettesig på en anden måde, såfremt Finanstilsynet finder afgørelsen væsentlig. Dettebør ske på baggrund af en grundig afvejning af behovet for offentliggørelse, herun-der de samfundsmæssige hensyn og hensynet til de personer og virksomheder, af-gørelsen retter sig imod.Advokatrådet mener, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis der skeroffentliggørelse af afgørelser, som det ikke har været muligt for den pågældendeat søge omgjort gennem administrativ rekurs, domstolsprøvelse eller lignende. Rå-det anfører endvidere, at det er mere overordnet betænkeligt med offentliggørel-sesordninger, hvor det reelt er truslen om offentliggørelse og deraf følgende nega-tiv omtale, nærmere end hensynet til modtagerne af de offentliggjorte oplysnin-ger, der begrunder offentliggørelsesreglerne. Tværtimod synes en offentliggørelseat nærme sig en disciplinær foranstaltning. Advokatrådet har noteret sig, at de fo-reslåede regler i lovforslagets § 34 d ikke tilsigter at gribe ind i de særlige regler omoffentliggørelse af sanktioner mod advokater, der er indeholdt i retsplejelovensregler om offentliggørelse af Advokatnævnets afgørelser.KommentarDet er hensigten med lovforslaget, at der skal ske offentliggørelse af afgørelser,som Finanstilsynet træffer i henhold til nærmere angivne bestemmelser i hvidvask-loven, og som Finanstilsynet anser for at være af væsentlig betydning, samt beslut-ninger om oversendelse til politiet med henblik på videre efterforskning. Forslagetgiver mulighed for, at offentliggørelse kan ske med angivelse af navnet på den virk-somhed, som afgørelsen eller beslutningen om politimæssig efterforskning vedrø-rer. Offentliggørelse med angivelse af navn vil ske i de situationer, hvor Finanstilsy-net vurderer, at offentligheden har en interesse i at få oplysninger om personer ogvirksomheder, som på et eller flere væsentlige områder har undladt at overholdekrav i hvidvaskloven og som derved har væsentligt forøget risikoen for at blive mis-brugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Afgørende vil være en samlet vurderingaf, i hvor høj grad virksomhedens tilsidesættelse af reglerne har medført en væ-sentlig risikoforøgelse. Der vil typisk ikke være tale om enkeltstående tilfælde, hvoren medarbejder har overtrådt interne forretningsgange. Derimod vil der typisk væ-re tale om tilfælde, hvor virksomheden har utilstrækkelige forretningsgange og un-dervisningsprogrammer, og hvor der herudover konstateret konkrete flere tilfældeaf overtrædelse af ”kend-din-kunde” krav, opmærksomheds- og underretningspligt

eller lignende.Det bemærkes, at offentliggørelse ikke kan ske, hvis det efter Fi-nanstilsynets vurdering vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomhedeneller efterforskningsmæssige hensyn taler imod. Dette præciseres i bemærkninger-ne.Bemærkningerne uddybes også med, at der vil blive foretaget en fornyet vurderingaf bestemmelsen, særligt i relation til persondataloven og Justitsministeriets be-tænkning nr. 1516 (2010) om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrol-resultater, afgørelser m.v. I bemærkningerne vil der endvidere blive taget stilling tilde 6 punkter, som er nævnt i Justitsministeriets betænkning nr. 1516.Oprindeligt er der med forslaget lagt op til en bred offentliggørelsespligt, således atbåde navne på personer og virksomheder skal omfattes. På baggrund af høringenbegrænses muligheden for offentliggørelse imidlertid således, at forslaget ikke om-fatter fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder. Herved undgås offentliggø-relse af såkaldt personhenførbare oplysninger. Denne begrænsning er ikke til hinderfor, at der kan ske offentliggørelse af afgørelser, som vedrører virksomheder, derdrives i selskabsform, hvor virksomhedens navn i sig selv er personhenførbart.For så vidt angår det af Advokatrådet anførte vedrørende rekursmulighed, skal detbemærkes, at hensigten med offentliggørelsen ikke er, at det skal have karakter afen disciplinær foranstaltning, hvorfor spørgsmålet om rekursmulighed ikke vurde-res aktuelt. Det skal endeligt bemærkes, at der allerede i dag findes regler om of-fentliggørelse på det finansielle område, herunder offentliggørelse af rådsafgørel-ser med navns nævnelse og offentliggørelse af redegørelser, der indeholder Finans-tilsynets vurderinger af et penge- eller realkreditinstitut. Der synes ikke at være ar-gumenter der kan begrunde, at der på dette område for hvidvaskloven skal ske enforskelsbehandling eller der i øvrigt gælder forhold, som forhindre offentliggørelse.3.11.3. Kriminalisering af tilsidesættelse af opmærksomhedspligtAdvokatrådet anfører, at der ikke er behov for den foreslåede kriminalisering af til-sidesættelse af den generelle opmærksomhedspligt. Advokatrådet henviser særligtil, at formuleringen af opmærksomhedspligten i § 6, stk. 1, ikke er tilstrækkeligpræcis.KommentarI henhold til § 6, stk. 1, skal de af loven omfattede virksomheder og personer»væreopmærksom på kunders aktiviteter, som på grund af deres karakter særlig menesat kunne have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette gælderisær komplekse eller usædvanlig store transaktioner og alle usædvanlige transakti-onsmønstre set i forhold til kunden, samt transaktioner, der har forbindelse til lan-de eller territorier, hvor der i henhold til erklæringer fra Financial Action Task Forceanses at være en særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme«.Danmark er på baggrund af Financial Action Task Forces (FATF’s) anbefaling R.17og IMF’s evalueringsrapport om Danmark (august 2006) forpligtet til at kriminalise-re den omhandlede opmærksomhedspligt. Det foreslås i lyset af høringen, at be-stemmelsen i § 6, stk.1, ikke bliver kriminaliseret. I stedet foretages en ændring afbestemmelsen i § 25, stk. 1, som omhandler virksomhedens pligt til at udarbejde in-terne regler. En generel tilsidesættelse af opmærksomhedspligten vil have sam-

menhæng med utilstrækkelige skriftlige interne regler og uddannelsesprogrammer,som da vil kunne straffes som tilsidesættelse af § 25, stk. 1, jf. § 37, stk. 1. Konkretetilsidesættelser af opmærksomhedspligten vil samtidig medføre en tilsidesættelseaf undersøgelses- og noteringspligten, jf. § 6, stk. 2, som er kriminaliseret i § 37,stk. 1.3.12. Oplysningsforpligtelse – intern viden3.12.1. Ordlyden af § 27, stk. 2 i værdipapirhandelslovenDanmarks Rederiforening, Finansrådet, DI og Dansk Erhverv bemærker, at ordlydenaf § 27, stk. 2, bør være ”ikke længere er holdt fortrolig”, i stedet for ”ikke længereer fortrolig”. Ordet ”holdt” er afgørende for erhvervsorganisationerne, idet detsignalerer, at der kun skal ske offentliggørelse af den interne viden, hvis denne ersluppet ud som følge af en læk hos udstederen. Organisationerne anfører endvide-re, at de ikke kan støtte, at den foreslåede formulering også bliver en pligt til atkommentere de tilfælde, hvor f.eks. en journalist eller anden gætter rigtigt om,hvilke kontraktforhandlinger der finder sted, og omtaler dette i pressen.Advokatrådet bemærker, at den foreslåede oplysningsforpligtelse alene indtræder,såfremt der er noget at bebrejde udstederen eller de personer, der handler på ud-stederens vegne.KommentarFormuleringen ”holdt fortrolig” er ikke udtryk for, at der kun skal ske offentliggørel-se af den interne viden, hvis den interne viden er ”sluppet” ud, som følge af en lækhos udstederen. Dette har organisationerne anført. Ordet ”holdt” angår alene,hvorvidt den interne viden fortsat er fortrolig, hvilket må antages at være umiddel-bart konstaterbart. Organisationernes forståelse af ordet ”holdt fortrolig” vil, modhensigten, medføre, at udstederne ikke er forpligtiget til at offentliggøre den inter-ne viden, der ikke længere er fortrolig, fordi udsteder kan henvise til, at udstederselv havde holdt den interne viden fortrolig.Som det fremgår af forslaget og dets bemærkninger, indtræder oplysningsforplig-telsen, når to betingelser er opfyldt. For det første, at den interne viden ikke længe-re er fortrolig og for det andet, at udstederen får viden om eller må anses at havefået viden om, at den interne viden ikke længere er fortrolig. Hvorvidt den interneviden ikke længere er fortrolig beror på en konkret vurdering. Som eksempel herpånævnes, at tredjemand kommer i besiddelse af den interne viden eller dokumenter,der indeholder intern viden som bliver forlagt eller stjålet. Der er således tale om enobjektiv betingelse, der beror på, om den interne viden rent faktisk er sluppet ud.Som det også fremgår af bemærkningerne indtræder oplysningsforpligtigelsen ikke,hvis der er spekulationer eller gætterier i markedet, da oplysningerne således ikkeudgør intern viden efter definitionen i § 34, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandelmv.Særligt af hensyn til markedet og investorerne forekommer det ikke rimeligt, at derflorerer intern viden i markedet, der skaber usikkerhed. Og det må anses for at væ-re i udsteders interesse, at der ikke er tvivl i markedet om væsentlige forhold vedrø-rende udsteder.

I lyset af høringen ændres formuleringen fra ”fortrolig” til ”holdt fortrolig”. Endvi-dere præciseres det i bemærkningerne, at det afgørende er, om det umiddelbartkan konstateres, om den interne viden er ”sluppet” ud, uanset hvem eller hvad derer årsag til, at den interne viden ikke er fortrolig. Bestemmelsen vil derfor også fin-de anvendelse, selvom der ikke er noget at bebrejde udstederen eller de personer,der handler på udstederens vegne. Endvidere vil det blive præciseret, at de to be-tingelserne, der skal være opfyldt, for det første er en umiddelbart konstaterbar be-tingelse: om den interne viden er fortrolig eller ej, og for det andet en subjektiv be-tingelse: om udstederen får viden om eller må anses for at have fået viden om, atden interne viden ikke længere er fortrolig.3.12.2. Krav til en selskabsmeddelelseDansk Investor Relations Forening (DIRF) og DI bemærker, at det bør nævnes i be-mærkningerne til ændringen af § 27, stk. 2, at den selskabsmeddelelse der udløses,når den interne viden ikke længere er intern, må formuleres mere overordnet og ibredere vendinger end blot specifikt at adressere de enkelte lækkede oplysninger –dog naturligvis under hensyn til det overordnede mål om transparens i markedetog lige handelsvilkår. Dette forekommer nødvendigt for, at udstederen i en konkretsituation ikke kan presses til at offentliggøre oplysninger på en måde, der er imodudstederens og dennes enkelte aktionærers legitime interesser.Advokatrådet bemærker, at oplysningsforpligtigelsen indtræder ifølge sin ordlyd,såfremt udstederen ”får viden om eller må anses for at have fået viden om, at deninterne viden ikke længere er fortrolig”. Hvorvidt dette er tilfældet må bero på enkonkret vurdering. Advokatrådet foreslår, at der i lovbemærkningerne indsættesyderligere vejledning herom, herunder særligt vedrørende spørgsmålet om, hvortæt de pågældende oplysninger skal være på den reelle interne viden hos udste-der, førend oplysningsforpligtigelsen indtræder. Advokatrådet bemærker, at denforeslåede nye oplysningspligt vedrørende intern viden er indeholdt i hvad rådetkalder ”begrænset offentliggørelse ved lækage” (se illustration i høringssvaret).KommentarDet fremgår allerede af lovforslaget og bemærkningerne, at oplysningsforpligtigel-sen alene vedrører den interne viden, som ikke længere er fortrolig, og at det berorpå en konkret vurdering, hvordan selskabsmeddelelsen skal formuleres. Det er ikkemuligt entydigt og dækkende for alle situationer at operere med et spørgsmål om,hvor tæt de pågældende oplysninger skal være på den reelle interne viden hos ud-steder, før oplysningsforpligtigelsen indtræder. Det vil være en konkret vurdering idet enkelte tilfælde.Økonomi- og Erhvervsministeriet har forstået Advokatrådets bemærkning således,at der ved ”begrænset offentliggørelse ved lækage” er tale om situationer, hvor ud-steder kan vælge hvilke oplysninger, som udsteder vil offentliggøre.Det fremgår af bemærkningerne, at den nye oplysningspligt vedrører den interneviden, som ikke længere er fortrolig, og at det beror på en konkret vurdering, hvor-dan en selskabsmeddelelse skal formuleres, jf. 3.12.2 ovenfor. Lovbemærkningerneer dog ikke udtryk for, at der alene er en begrænset oplysningspligt som anført af

Advokatrådet, ligesom den nye foreslåede forpligtigelse ikke kun indtræder, hvisder er noget at bebrejde udstederen, jf. bemærkninger under pkt. 3.12.1. Udstederer af hensyn til markedet forpligtet til at offentliggøre den interne viden, der ikkelængere er holdt fortrolig.3.12.3. Ensartet fortolkning af oplysningsforpligtigelsen efter OMXs regelsæt ogværdipapirhandelslovenDI bemærker, at det er afgørende med en ensartet fortolkning af oplysningsforplig-tigelsen efter OMXs regelsæt og efter værdipapirhandelsloven, således at det forudsteder vil være den samme vurdering, der skal foretages, både efter det ene ogandet regelsæt.KommentarDet bemærkes, at der er tale om to forskellige regelsæt, og at der ikke kan forven-tes en ensartet fortolkning af OMX regelsæt og værdipapirhandelsloven. OMX ogFinanstilsynet er to selvstændige enheder.3.13. Anvendelse af gældsfordringer som finansiel sikkerhedsstillelse3.13.1. Fravigelse af kravet i gældsbrevslovens § 31 om denunciationFinansrådet og Danmarks Nationalbank anfører, at der er et behov for at kunneanvende gældsfordringer som finansiel sikkerhed. Begge peger imidlertid på, atdette kun kan gennemføres effektivt, hvis visse regler i gældsbrevsloven, herunderkravet om denunciation i gældsbrevslovens § 31, fraviges. Dette skyldes, at størrel-sen af de forpligtelser, der skal stilles sikkerhed for overfor de forskellige modpar-ter, varierer, ofte dag for dag, hvorfor der er behov for at tilføre og udtage sikker-heder løbende. Hvis der ved anvendelse af gældsfordringer skal ske denunciationhver gang der skal ske tilførelse af sikkerheder, vil anvendelsen af gældsfordringersom sikkerhed i praksis umuliggøres.KommentarDet foreslås med lovforslaget, at der indføres adgang til at benytte gældsfordringersom finansiel sikkerhedsstillelse. Bestemmelserne gennemfører ændringerne til di-rektivet om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, således at sikkerhedsstillelse forfinansielle forpligtelser ved anvendelse af gældsfordringer beskyttes på lige vilkårmed sikkerhedsstillelse med værdipapirer og kontanter.Baggrunden for ændringen i direktivet om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse er,at der vurderes at være eller i det mindste kunne opstå et behov for de finansiellevirksomheder til at kunne øge mængden af de aktiver, der kan anvendes til sikker-hed. Dette skyldes en udvidet anvendelse af sikkerhedsstillelse i finansielle mellem-værende med det formål at sikre den finansielle stabilitet. Det kan således læggestil grund, at der er et behov for anvendelse af gældsfordringer som sikkerhed, og atdette kun vil være praktisk muligt, hvis det kan ske på en let og smidig måde i over-ensstemmelse med direktivets udgangspunkt, hvor sikringsakten ikke er denuncia-tion, men fremsendelse af en liste over de omfattede fordringer.I forlængelse af høringen vil det dog blive præciseret i lovforslaget, at modtagelseaf listen over de omfattede fordringer i en situation, hvor sikkerhedsstiller og sik-kerhedshaver er nærstående, jf. definitionen i konkurslovens § 2, nr. 2-4, ikke kanudgøre den tilstrækkelige sikringsakt og dermed er uden retsvirkning. Sikkerheds-stillelsen kan dermed hverken gøres gældende mellem parterne eller over for tred-

jemand. Den foreslåede regel er derimod ikke til hinder for, at modtagelse af listener relevant sikringsakt i de tilfælde, hvor sikkerhedsstiller og sikkerhedshaver efterforetagelsen af sikringsakten bliver nærstående. Det afgørende er således, omegenskaben af nærstående er til stede på det tidspunkt, hvor listen anvendes, såle-des at det kan frygtes at have været motiverende for handlingen.I de situationer, hvor sikkerhedsstiller og sikkerhedshaver ikke er nærstående påtidspunktet, hvor listen anvendes, er det vurderingen, at gældsbrevslovens § 31 kanfraviges henset til det eksisterende behov og under forudsætning af, at det sikres,dels at fravigelsen ikke giver mulighed for misbrug mellem nærtstående virksomhe-der, dels at ordningen administreres således, at den enkelte pantsatte fordring altidkan identificeres.3.13.2. Overholdelse af god skikForbrugerombudsmanden peger på, at et sådant afkald er et væsentligt bebyrden-de aftalevilkår for en forbruger, og at det bør præciseres i bemærkningerne, at etsådant aftalevilkår skal være fremhævet i aftalen, og at konsekvenserne af afkaldpå modregningsretten skal være beskrevet på en klar og tydelig måde. Forbrugerenmå således ikke kunne give afkaldet ved f.eks. blot at acceptere den finansiellevirksomheds almindelige forretningsbetingelser eller lignende.Ifølge forslaget kan lån til forbrugere anvendes af en finansiel virksomhed som sik-kerhedsstillelse i forhold til centralbanker. Hvis den finansielle virksomhed i forbin-delse med anvendelse af en gældsfordring ønsker at aftale med debitor på lånet,hér forbrugeren, at denne giver afkald på en eventuel modregningsret, skal dette ihenhold til direktivet om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse ske skriftligt.KommentarDe af Forbrugerombudsmanden fremhævede forhold følger af reglerne om god skikfor finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed § 43 og den i medfør her-af udstedte bekendtgørelse. Reglerne om god skik, herunder informationspligten,uddybes i bemærkningerne..3.14. Short-sellingFinansrådet foreslår en præcisering af lovbemærkningerne, således at det tydeligtfremgår, at indførelse af regler om short-selling alene baseres på egentlig EU regu-lering i form af direktiver, og at indførelsen af nationale regler om short-selling ikkebaserer sig på CESR anbefalinger, da dette medfører en risiko for uensartede reglerog praksis blandt kapitalmarkederne. Alene det forhold, at nationale oplysnings-forpligtigelser ikke træder i kraft på samme tidspunkt, kan have betydning for likvi-diteten og dermed effektiviteten på de enkelte markedspladser.Realkreditrådet lægger vægt på, at anvendelsen af bemyndigelsen til at fastlæggenærmere regler for short-selling af obligationer afventer EU-reguleringen på områ-det. Dette er begrundet i, at man ønsker at sikre lige konkurrencevilkår mellem deeuropæiske kapitalmarkeder. Dernæst at man undgår, at realkreditinstitutternebliver pålagt unødige administrative byrder begrundet i systemmæssige tilpasnin-ger m.v. først til nationale regler og efterfølgende til EU-regler.Kommentar

Siden lovforslagets udarbejdelse har Kommissionen fremlagt et forslag til forord-ning om short-selling. Dette sikrer ensartede regler på europæisk niveau, som bran-chen ønsker. Som følge af, at Kommissionen har valgt at lægge op til, at der skaludstedes en forordning, er der ikke en umiddelbar forpligtigelse til at implementerereglerne på nationalt niveau. Da der alene er tale om et forslag til forordning, erdet ikke endeligt besluttet, om reglerne skal fastsættes i form af en forordning elleret direktiv, hvorfor at forslaget bevares. Uanset hvilken retsakt der vedtages, vil derikke blive fastsat national særregulering.3.15. StemmeretsbegrænsningerFinansrådet har anført, at rådet ikke kan støtte en generel ophævelse af reglerneom stemmeretsbegrænsninger for spare- og andelskasser. Rådet lægger vægt på,at formålet med stemmeretsbegrænsningen har været at sikre sparekassernes de-centrale struktur og demokrati uden bestemmende indflydelse fra enkelte deltage-re. Sparekasser er definitorisk selvejende institutioner, hvorved forstås organisati-oner, hvor hverken stiftere, garanter eller andre deltagere er ejere af virksomhe-dens formue eller overskud. Rådet bemærker, at andelshaveres adgang til kun atafgive én stemme på generalforsamlingen udspringer af andelsprincippet om, atman stemmer ”pr. hoved” og ikke ”pr. høved”, og således er en del af andelskas-sernes retlige struktur. Rådet henviser også til lovbemærkningerne, hvoraf detfremgår, at gældende stemmeretsbegrænsninger i nogle tilfælde vil kunne forhin-dre et nødvendigt kapitalindskud fra en investor, der ønsker indflydelse i overens-stemmelse med sit indskud. Rådet bemærker hertil, at sparekasserne ikke er stødtpå dette problem fra private investorers side og at der ikke fra sektorens side vur-deres at være behov for en ophævelse af stemmeretsbegrænsningerne.KommentarFormålet med forslaget er at gøre det lettere for spare- og andelskasser at tiltræk-ke kapital og derigennem blandt andet medvirke til at muliggøre strukturtilpasnin-ger. Som det ser ud i dag kan de gældende lovfastsatte stemmeretsbegrænsningerhindre et nødvendigt kapitalindskud fra en investor, der ønsker indflydelse i over-ensstemmelse med sit indskud.I forhold til banker kan sparekasser og andelskasser således have sværere ved atskaffe større beløb i ansvarlig kapital i form af garantikapital og andelskapital, daindskydere af større beløb generelt ønsker at få indflydelse i overensstemmelsemed indskuddet. De lovfastsatte stemmeretsbegrænsninger kan dermed væ-re til hinder for, at sparekasserne og andelskasserne får tilført ny kapital fra størreinvestorer. Det skal endvidere bemærkes, at det kan være sværere at tiltrække hy-brid kernekapital, som kan medregnes med op til 50 pct. af kernekapitalen, da inve-storer må forventes ikke at ville acceptere vilkår om konvertering, som giver inve-storen meget lille indflydelse. Spare- og andelskasserne må i stedet nøjes med atfalde ind under de regler, hvorefter den hybride kernekapital kun kan medregnesmed op til 35 pct. af kernekapitalen.Derudover kan stemmeretsbegrænsningerne også have den effekt, at de beskytteren bestyrelse, som ellers ville kunne blive afsat af henholdsvis garanter eller an-delshavere. Forslaget bevirker ikke, at de stemmeretsbegrænsninger, der findes ivedtægterne i spare- og andelskasser skal ophæves. Hvorvidt disse stemmeretsbe-grænsninger skal ophæves, bestemmes af henholdsvis sparekassens kompetenteorgan (repræsentantskabet) eller andelskassens kompetente organ (generalfor-

samlingen) med respekt af de majoritets- og quorum-regler, der findes i spare- ellerandelskassens vedtægter.Der vil i lovforslaget blive indsat en overgangsbestemmelse på 2 år. Herved vil despare- og andelskasser, som måtte ønske at fastholde en regel om stemmeretsbe-grænsning, og som ikke på nuværende tidspunkt har en bestemmelse herom i ved-tægterne, kunne nå at indrette sig på ophævelsen. Ligeledes kan de spare- og an-delskasser, der måtte have en bestemmelse om stemmeretsbegrænsning i vedtæg-terne kunne ophæve denne indenfor de 2 år. Dette vil blive præciseret i forslagetsamt bemærkningerne hertil.3.16. Bemyndigelse til at fastsætte regler om udstedelse af gældsbreve med vil-kår om konverteringAdvokatrådet anfører, at det ikke af lovforslaget fremgår, hvilken detailreguleringder ved bemyndigelsens udnyttelse tænkes gennemført på området, hvilket rådetfinder betænkeligt. Advokatrådet anbefaler, at bekendtgørelsen, hvorved en sådanbemyndigelse udnyttes, udstedes samtidig med ikrafttrædelsen af lovbestemmel-sen, således at der på dette tidspunkt haves klarhed over retstilstanden på områ-det. For at undgå uklarhed med hensyn til, hvilke regler der i fald forslaget vedta-ges konkret skal finde anvendelse, bør der efter Advokatrådets opfattelse indsæt-tes en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, hvorefter bestemmelserne i sel-skabslovens kapitel 10 for så vidt angår konvertible gældsbreve ikke finder anven-delse på finansielle virksomheder, efterfulgt af den ved lovforslaget foreslåedebemyndigelse.KommentarDet fremgår af forslaget og bemærkningerne, at der kan fastsættes regler, der ta-ger udgangspunkt i selskabslovens kapitel 10 med de justeringer, der er nødvendigefor at tilpasse reglerne de finansielle virksomheders særlige forhold.Selskabsloven indeholder i kapital 10 en række regler om kapitalforhøjelser i kapi-talselskaber, herunder om udstedelse af konvertible gældsbreve. I den finansiellelovgivning anvendes imidlertid gældsbreve og kapitalelementer, herunder bl.a. hy-brid kernekapital, som ikke direkte omfattes af definitionen af konvertible gælds-breve. Finansielle virksomheders hybride kernekapital adskiller sig grundlæggendefra konvertible gældsbreve ved, at den hybride kernekapital er et efterstillet kapital-indskud, som instituttet under nogle nærmere omstændigheder kan være forpligtettil at konvertere til eksempelvis aktiekapital. I modsætning hertil er konvertiblegældsbreve et lån, der giver långiver, når betingelserne herfor er til stede, en ret,men ikke en pligt, til at blive kapitalejer i selskabet. Reglerne om konvertible gælds-breve i selskabsloven, finder således fortsat anvendelse for konvertible gældsbreveogså for finansielle virksomheder. Reglerne, der skal fastsættes i medfør af den fo-reslåede bemyndigelse vedrører de særlige gældsbreve på det finansielle område,der indeholder vilkår om konvertering, men som ikke er omfattet af definitionen afkonvertible gældsbreve i selskabsloven. På denne baggrund opretholdes forslagetuændret.3.17. Risikomærkning af lån3.17.1. Ordningens anvendelsesområde

Danske BoligAdvokater, Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at det afbemærkningerne til lovforslagets konsekvenser fremgår, at der vil være admini-strative byrder for virksomheder, der udbyder lån til forbrugere og foreninger, oggør i den forbindelse opmærksom på, at foreninger ikke er omfattet af det almin-delige forbrugerbegreb. Organisationerne bemærker, at reglerne kun bør gældefor andre end forbrugere, og at det kendte forbrugerbegreb ikke bør fraviges.Finans og Leasing peger på, at lån, der udbydes via fjernsalg, er omfattet af forbru-geraftalelovens fjernsalgsregler for finansielle tjenesteydelser. Det følger af dennelov, at der skal oplyses om ”eventuelle særlige risici ved tjenesteydelsen som følgeaf ydelsens særlige karakter eller […], hvis ydelsens pris afhænger af udsving på definansielle markeder”. Finans og Leasing finder derfor som udgangspunkt, at lån,der ydes via fjernsalg, ikke bør være omfattet af de nye regler om risikomærkning.KommentarDet er hensigten, at risikomærkningen både skal oplyses til almindelige forbrugereog ejer- og andelsboligforeninger, der optager lån med pant i fast ejendom. Det harsåledes bl.a. været ydelsen af swaplån til andelsboligforeninger, der har medvirkettil at afdække behovet for en risikomærkning. Selv om ejer- og andelsboligforenin-ger ikke kan siges at handle erhvervsmæssigt, er det korrekt, at sådanne foreningerikke entydigt er omfattet af forbrugerbegrebet. Det vil i bemærkningerne til lovfors-laget blive præciseret, at oplysninger om et låns risikomærkning skal gives til for-brugere og ejer- og andelsboligforeninger.Formålet med de nye regler om risikomærkning er at skabe en umiddelbar tilgæn-gelig og simpel kategorisering af udlånsprodukter, som sætter låntageren i stand tillet og hurtigt at se, om der er forhold ved lånet, som denne bør være særlig op-mærksom på. Kategoriseringen skal fungere som et hjælpemiddel til at vælge detlån, som passer bedst til låntageren. Det er derfor vigtigt, at låntagerne får infor-mation om risikomærkningen, uanset om låneaftalen vil blive indgået via fjernsalgeller ej.3.17.2. Forholdet til anden regulering, herunder især EU-baseret reguleringFinans & Leasing anfører, at lovforslagets bemærkninger bør omtale forbrugerafta-lelovens regler om fjernsalg. Organisationen peger samtidig på, at disse regler gen-nemfører fjernsalgsdirektivet, der ligesom forbrugerkreditdirektivet er totalhar-moniseringsdirektiver. Finans & Leasing stiller sig derfor tvivlende overfor, om deroverhovedet er mulighed for at indføre supplerende informationskrav vedrørenderisikomærkning.KommentarerDe foreslåede regler om risikomærkning af lån skal fungere som et supplement tilde eksisterende oplysningsforpligtelser i kreditaftaleloven og forbrugeraftalelovenog skønnes derfor ikke at blive berørt af de totalharmoniseringsdirektiver, som deto love er baseret på.3.17.3. Kategorisering af låneprodukter

Dansk Industri og Finans og Leasing bemærker, at kategoriseringen af låneproduk-terne skal ske på en objektiv og hensigtsmæssig måde. De nævnte organisationerpeger samtidig på, at risikoen ved et lån ikke nødvendigvis er afhængig af lånetsegenskaber, idet det er den enkelte låntagers økonomiske forhold, der afgør, hvor-vidt et givet lån er risikofyldt for låntageren eller ej. En risikokategorisering kanderfor komme til at virke mere vildledende end vejledende.Finans og Leasing og Dansk Industri finder desuden, at de gældende regler om årli-ge omkostninger i procent (ÅOP) allerede på tilstrækkelig måde sikrer kunderne in-formation om omkostningerne ved et lån, og at der derfor ikke er behov for at ind-drage omkostninger som et kriterium ved kategoriseringen af lånetyperne.Dansk Industri tilkendegiver samtidig, at risikomærkningen vil påvirke udbud og ef-terspørgsel efter lån, hvilket efter omstændighederne kan reducere udbuddet afeksempelvis dyre lån, hvorfor en herved tabt indtjening vil skulle hentes ind på an-dre produkter.Endelig bemærker Finans og Leasing, at lovforslaget primært er foranlediget af desåkaldte trappelån, som andelsboligforeninger har optaget, og finder, at dette børfremgå klart af lovforslagets bemærkninger.KommentarerDer vil som nævnt blive nedsat en arbejdsgruppe i forbindelse med udarbejdelsen afbekendtgørelsen. Arbejdsgruppen vil bl.a. være med til at fastlægge de kriterier,der skal ligge til grund for kategoriseringen af låneprodukterne. Organisationernevil dermed få mulighed for at sikre, at der opstilles retvisende og hensigtsmæssigekriterier for kategoriseringen.Det vil i lovforslagets bemærkninger blive præciseret, at sammensatte låneproduk-ter, herunder swaplån og trappelån, kan være særligt vanskelige at overskue for de,som optager lånene. Derfor vil spørgsmålet, om et lån udbydes sammen med andrefinansielle instrumenter, kunne indgå som et kriterium i kategoriseringen.Omkostningerne ved et lån vil ikke være et forhold, der tillægges betydning i for-bindelse med kategoriseringen, idet der allerede i dag findes skiltningsregler og op-lysningskrav om årlige omkostninger i procent (ÅOP), som på tilstrækkelig måde gi-ver låntagerne mulighed for at vurdere prisen på et lån. Hertil kommer, at omkost-ningerne ved et lån ikke har betydning for lånets kompleksitet.3.17.4 ImplementeringFsva. risikomærkning af lån, så peger høringssvarene generelt på, at den korte hø-ringsfrist er utilfredsstillende og ikke giver mulighed for at foretage en reel vurde-ring af lovforslaget og dets konsekvenser. Dansk Ejendomsmæglerforening, DanskeBoligAdvokater, Finans & Leasing, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkre-ditrådet anfører i den forbindelse, at der bør foretages et grundigt forarbejde, in-den der lovgives på området, herunder en afdækning af det reelle behov for at ind-føre nye regler, samspillet med eksisterende lovgivning, og hvorvidt de administra-

tive byrder, der vil være forbundet med ordningen, står mål med risikomærknin-gens eventuelle merværdi for låntagerne.Endelig fremhæver flere høringssvar, at omfattende ændringer af kreditaftalelo-ven, herunder nye regler om prækontraktuel information, snart træder i kraft,hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at afvente konsekvenserne af disse regler, førder indføres nye informationsregler.Samtlige organisationer, der har afgivet høringssvar, anfører, at de ønsker at bliveinddraget i udarbejdelsen af bekendtgørelsen om risikomærkning og særligt i ud-formningen af de kriterier, der skal ligge til grund for kategoriseringen af lånepro-dukterne.KommentarI forhold til høringsperiodens længde er det vigtigt at bemærke, at der udelukkendeer tale om en bemyndigelsesbestemmelse, hvis nærmere udmøntning vil ske i be-kendtgørelsesform. Det er vurderingen, at de nye regler om risikomærkning af lånvil være et nyttigt supplement til de eksisterende og kommende informationskrav.Mærkningen vil således give potentielle låntagere et redskab til at få en hurtig,overordnet forståelse af forskellige låneformers karakteristika og dermed opfyldeet ellers udækket behov for en umiddelbart forståelig og lettilgængelig information.Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe i forbindelse med udarbejdelsen af bekendt-gørelsen. Alle relevante forbruger- og erhvervsorganisationer vil få plads i arbejds-gruppen.4. Udstedelse af bekendtgørelserEn række organisationer peger på, at de ønsker at blive inddraget i det videre ar-bejde med de bekendtgørelser, der vil blive udarbejdet i medfør af de foreslåedebemyndigelser i lovforslaget.KommentarDet er planlagt, at organisationerne vil blive inddraget i arbejdet med udarbejdelseaf de supplerende regler, såvel på møder som skriftligt. Dette fremgår allerede afbemærkningerne til lovforslaget, ligesom det også er en naturlig del af regulerings-arbejdet.5. Ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.Den 12. maj 2010 vedtog Folketinget lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.Loven implementerer Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF om forbedringaf effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentligekontrakter.Efter vedtagelsen er Økonomi- og Erhvervsministeriet blevet opmærksom på, atder beklageligvist er sket en fejl i implementeringen af direktivet, hvorfor det ernødvendigt at fremsætte et ændringsforslag, der skal vedtages i Folketinget, såle-des fejlen kan rettes.

Hvis en medlemsstat vælger at indføre klagefrister, dikterer direktiv 2007/66/EFvisse minimumsfrister og betingelser. Danmark har med lov om håndhævelse afudbudsreglerne m.v. valgt at indføre klagefrister. Disse klagefrister skal derfor leveop til minimumsfristerne i direktivet.Klagefristen i § 7, stk. 3 i lov om håndhævelse af udbudsreglerne løber p.t. fra or-dregiverens offentliggørelse af ”bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgåen-de gennemsigtighed” i Den Europæiske Unions Tidende. Direktivet foreskriverimidlertid, at klagefristen skal løbe fra ordregiverens offentliggørelse af ”bekendt-gørelse om indgåede kontrakter” i Den Europæiske Unions Tidende.Da offentliggørelsen af sidstnævnte i tid ligger efter offentliggørelsen af ”bekendt-gørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed”, har den gældendeformulering af loven den konsekvens, at de klageberettigede har en kortere frist tilat klage, end direktivet foreskriver.På den baggrund foreslås det med nærværende lovforslag, at fristen for klage løberfra ordregiverens offentliggørelse af, at denne har indgået kontrakt. Hermed sikresden længere klagefrist sådan som direktivet foreskriver.For at sikre at klagefristerne beregnes ud fra samme dato, foreslås det endvidere,at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens klagefrist ligeledes skal løbe fra ordregive-rens offentliggørelse af, at denne har indgået kontrakt.Da der alene er tale om at bringe lovens tidsfrister i overensstemmelse med krave-ne i direktiv 2007/66/EF, har denne del af lovforslaget ikke været i høring.6. Oversigt over hørte organisationerAdvokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen,Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Pri-vate Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dan-marks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-bejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motor-køretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Dan-ske Andelskasser, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Danske Forsikrings-funktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet,Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den DanskeFondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Disciplinærnævnet for Stats-autoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrel-sen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans og Leasing, Finans-forbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeri-et, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Forenin-gen af Firmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske For-sikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinsti-

tutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsvarsministe-riet, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færø-ernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for ind-skydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyrevia Rigsombudsmanden i Grønland, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeri-et, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsFore-ningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministe-riet, Klima- og Energiministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening,Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandensOplysningsBureau, Landbrugsrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, LønmodtagernesDyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-gration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, OMX Den NordiskeBørs København A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkesty-relsen, PBS (Payment Business Services), Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridi-ske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Re-gionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen, Revi-sortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerheds-styrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Sta-tens Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet,Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark,Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, VP SecuritiesA/S, Western Union, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Økonomistyrelsen.Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærkninger til lovforsla-get:Danske AdvokaterDansk AktionærforeningFinansrådetInvesteringsforeningsrådetISOBRODanmarks SkibskreditDatatilsynetForsikring & PensionForeningen af Statsautoriserede RevisorerRealkreditforeningenRealkreditrådetStatsadvokaten Dansk IndustriDansk ErhvervDanmarks RederiforeningTopdanmarkRigsombudsmanden på FærøerneDansk Investor Relations ForeningSkatteministerietForbrugerombudsmandenDanmarks NationalbankDansk Aktionærforening