Svar

Bemærkninger vedr. grundvand, sikringszoner og boringsnærebeskyttelsesområderPga. et vedvarende højt fund af pesticider i grundvandet er det KL’sopfattelse, at fokus skal flyttes fra generelle og frivillige initiativer imodmålrettede og obligatoriske tiltag. KL finder endvidere, at udvidelsen afsikringszonen fra 10 meter til 25 meter rundt om vandboringer bør være enoffentlig, erstatningsfri regulering, og at den foreslåedekompensationsordning, som vandværkerne skal forvalte i forhold tillodsejerne, er administrativt meget tung.KL er bekymret for, at manglende indhegning af sikringszonen vil gøre detpraktisk talt umuligt at håndhæve restriktionerne, og at det eruhensigtsmæssigt, at disse ikke også gælder anvendelse af pesticider til ikkeerhvervsmæssige formål.Efter KL’s opfattelse bør lovforslaget suppleres, så der for store ogmellemstore vandforsyninger på en praktisk håndterbar måde udlægges enobligatorisk beskyttelseszone efter den eksisterende Vejledning omBoringsnære Beskyttelsesområder. Det skal ske med inddragelse af konkreteforhold som indvindingens størrelse, grundvandets strømningsveje og deherskende geologiske forhold.

Svar vedr. grundvand, sikringszoner og boringsnære beskyttelsesområderRegeringens forslag om at udvide sikringszonen fra 10 meter og supplereden til i alt 25 meter beskyttelseszone, hvor der ikke må dyrkes, sprøjteseller gødes, er en væsentlig forbedring af den generelle beskyttelse. Der ertale om en seksdobling af den nuværende beskyttelse. Derudover kankommunerne efter en konkret vurdering af risikoen etablere yderligerebeskyttelsesområder. Disse områder kan have en forskellig størrelse, heltafhængig af den konkrete vurdering.Den regelrette anvendelse af pesticider, som landmændene udøver, forventessom udgangspunkt ikke at medføre en risiko for forurening af grundvandet.Landmændene har ikke indflydelse på, om en vandboring bliver placeret påderes marker. De har heller ikke indflydelse på det særlige undertryk ogdermed det sug, der opstår omkring boringen. Når landmændene ikkelængere må hverken dyrke, gøde eller sprøjte omkring vandboringenforetages der et indgreb i et lovligt forhold. Jordbrugerne påføres dermed etreelt indkomsttab, som jeg mener, det er rimeligt, de kompenseres for.Jeg er uenig i, at det er problematisk at kontrollere og håndhæve kravet, idetarealerne er dyrkningsfri. Det er Plantedirektoratet, der bliver ansvarlig forkontrollen.Regeringen har nøje overvejet forskellige kompensationsmodeller. Denvalgte model, er den, der medfører de laveste administrative omkostninger.Med en årlig udbetaling af kompensationen i stedet for fx et engangsbeløb,bliver det desuden nemmere kun at udbetale til den grundejer, der har enaktiv vandboring på sin grund. Med andre ord: nedlægges en vandboring,udbetales der altså heller ingen kompensation.Kommunerne kan allerede i dag med hjemmel i miljøbeskyttelseslovenetablere boringsnære beskyttelsesområder. Kommunerne kan efter enkonkret risikovurdering af de lokale forhold udstede et påbud eller forbudmod en given aktivitet inden for et givent område omkring boringen.Beskrivelse af lovgivningen og af, hvorledes arealet kan beregnes, fremgåraf Miljøstyrelsens vejledning om boringsnære beskyttelsesområder – BNBO,fra 2007. I øvrigt er Naturstyrelsen sammen med KL ved at udarbejdeyderligere vejledning til kommunerne om deres muligheder for at beskyttegrundvandet ved etablering af boringsnære beskyttelsesområder.Bemærkninger vedr. fysisk planlægning for store husdyrbrugKL ser gerne, at kommunernes planlægningskompetence bliver meregennemslagskraftig. I stedet for en ren positiv udpegning, som lovforslagetlægger op til, foreslår KL alternativt, at kommunen i kommuneplanen fårhjemmel til at differentiere udpegningen af det åbne land. KL anfører, at detvil sikre kommunerne et langt mere kvalificeret administrationsgrundlag i

kommunerne vedr. deres sagsbehandling for disse husdyrbrug. Det vil ogsåpå forhånd kunne give landmanden inden for de forskellige områderoplysninger om, hvilke krav, han vil blive stillet over for ved en ansøgningom etablering eller udvidelse af et husdyrbrug.Svar vedr. fysisk planlægning for store husdyrbrugTil KL’s bemærkninger kan jeg oplyse, at det i dag er frivilligt forkommunerne at planlægge for beliggenheden af arealer til lokalisering aflandbrugets driftsbygninger og driftsanlæg. Der er derfor allerede hjemmel iplanloven til, at kommunerne kan gøre det, som KL argumenterer for.Hensigten med lovforslaget haraleneværet, at det fremover skal væreobligatoriskfor kommunerne, at planlægge for arealer til lokalisering aflandbrugets driftsbygninger og driftsanlæg påstore husdyrbrug.Baggrunden for lovforslaget er jo, at landbrugsloven er ændret, så grænsenfor, hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift, er ophævet.Der er også åbnet op for, at der kan etableres jordløse brug. Det betyder, at ethusdyrbrug kan udgøre en større lokal belastning i form af bl.a. lugtgener ogøget transport til og fra brugene.Det er derfor, at det i Grøn Vækst er aftalt, at kommunerne skal inddragebeliggenheden af områder til store husdyrbrug i den almindeligeplanlægning for at sikre en hensigtsmæssig placering i forhold tilomgivelserne.

Bemærkninger vedr. fysisk planlægning for biogasKL kritiserer, at der i bemærkningerne til lovforslagets § 2 er anført, at der”som støtte til planlægningsarbejdet er udarbejdet et oplæg om strategiskenergiplanlægning”.KL anfører, at Energistyrelsen ganske vist sammen med KL har udarbejdetet oplæg om strategisk energiplanlægning i kommunerne, men KL finder, atdette oplæg langt fra er et tilstrækkeligt værktøj for kommunerne. Der erifølge KL behov for, at kommunerne via lov pålægges at udføreenergiplanlægning af følgende grunde:Adgang til data fra alle energiaktører, eksempelvisforsyningsselskaber, kræver, at planlægningsopgaven er obligatoriskog dermed lovbunden.Tilrettelæggelse af et fornuftigt samarbejde mellem kommunerneforudsætter, at alle kommuner skal gennemføre enenergiplanlægning.En kommunal planlægning på området forudsætter udmeldinger frastaten om forudsætninger m.v. for denne planlægning, og statsligeudmeldinger mangler et formelt ”ophæng”. Dette ”ophæng” kan

hensigtsmæssigt etableres gennem en obligatorisk lovgivning om, atkommunerne skal udarbejde kommunale energiplaner.Svar vedr. fysisk planlægning for biogasJeg har forelagt KL’s kommentarer for klima- og energiministeren, deroplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:”Jeg er helt enig med KL i, at ovennævnte fællesoplæg mellem KL ogEnergistyrelsen ikke er et tilstrækkeligt værktøj for kommunalenergiplanlægning. Jeg har derfor bedt Energistyrelsen om at fortsættearbejdet med at forberede den strategiske energiplanlægning i kommunerne.Energistyrelsen er i tæt dialog med KL herom.Formålet med strategisk energiplanlægning er omstilling til et merefleksibelt energisystem med mere vedvarende energi og et mindreenergiforbrug. Det indebærer, at kommunerne udarbejder en plan for,hvordan energiforsyningen i kommunen kan udvikles, så energien udnyttesså effektivt som muligt, og så der indpasses mest muligt vedvarende energi isystemet. Den strategiske energiplan har til formål at fremme et optimaltsamspil mellem energibehov og energiforsyning, dvs. energiplanen skalintegrere forskellige elementer i energikæden såsom varme- og elforbrug,energibesparelser, kollektiv og individuel varmeforsyning, udbygning medvindkraft m.v. Planen vil bl.a. tage udgangspunkt i en kortlægning af lokaleenergiressourcer og potentialer for energibesparelser.Der vil i 2011 blive gennemført et analysearbejde, som vil danne grundlagfor forslag til evt. ændringer af kommunernes planlægningsopgaver ogbeføjelser i lovgivningen. Analysearbejdet vil endvidere omfatte envurdering af behovet for udarbejdelse af statslige forudsætninger forkommunal energiplanlægning, som er et andet emne, som KL rejser ovenfor.Oplægget til evt. ændring af kommunernes planlægningsopgaver ogbeføjelser på energiområdet vil blive drøftet med KL til efteråret og vilefterfølgende blive forelagt partierne i Folketinget.Jeg kan tilføje, at Energistrategi 2050 foreslår, at der ”afsættesen pulje på ialt 20 mio. kr. til partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellemkommuner, lokale virksomheder og energiselskaber med henblik på atfremme en samlet udvikling af energibehov og energiforsyning, somunderstøtter omstilling til fossilfri uafhængighed”.Baggrunden for forslaget om at afsætte denne pulje er, at der er behov for atudvikle forskellige modeller for arbejdet med strategiske energiplaner ikommuner med meget forskellige energimæssige forudsætninger,planlægningsmuligheder og lokale prioriteringer. På baggrund afenergiplaner og metodeudvikling fra brug af puljen til partnerskaber, vil dervære et godt udgangspunkt for efterfølgende at udarbejde et kvalificeret

vejledningsmateriale til kommunerne, ligesom kommuner ellerkommunegrupper på eget initiativ kan gå i gang til inspiration for andrekommuner.”Bemærkninger vedr. plantning af flerårige energiafgrøderKL finder det bl.a. problematisk, at flerårige energiafgrøderskaltilladesinden for sø- og åbeskyttelseslinjen. KL anfører, at KL siden august 2009har opfordret til, at reglerne udformes, så der ved plantning af energiafgrøderogså tages hensyn til optimering af samfunds- og erhvervsøkonomi samtlandskab, natur og rekreative oplevelser. KL mener ikke, at dette er sket medGrøn Vækst lovforslaget. KL anfører, at en udvidet lokaldispensationsmulighed vil være at foretrække på linje med detplanlægningsredskab, der eksisterer for skovrejsning, som bl.a. indeholdermulighed for at klassificere det åbne land som hhv. positivt, neutralt ognegativt skovrejsningsområde.Svar vedr. plantning af flerårige energiafgrøderSom det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det regeringens ønske atstyrke landbrugets rolle som leverandør af grøn energi, bl.a. ved at skabebedre rammer for dyrkning af energiafgrøder i overensstemmelse medaftalen om Grøn Vækst.Forslaget om energiafgrøder er således en del af Grøn Vækst-aftalen, somsamlet set giver naturen et løft. Forslaget - der netop har til formål at styrkelandbruget som leverandør af grøn energi – skal således ses i sammenhængmed L 158 fremsat af fødevareministeren den 24. februar 2011, der etablerer50.000 hektar nye udyrkede randzoner langs vandløb og søer. Med detaktuelle lovforslag tillades alene tilplantning på landbrugsarealer.Med forslaget er der alene tale om at fritage flerårige energiafgrøder frakravet om forudgående dispensation i forhold til bestemmelsen om sø- ogåbeskyttelseslinjen. Der sker ingen ændring i naturbeskyttelsen i øvrigt. Dealmindelige naturbeskyttelsesregler, bl.a. naturbeskyttelseslovens § 3,vandløbslovens 2 m bræmme og fredninger, vil fortsat gælde inden for sø-og åbeskyttelseslinjen. Lempelsen vil heller ikke komme til at gælde indenfor Natura 2000 områder eller tæt på disse områder, hvis kommunenvurderer, at det skader området.De landskabelige og andre effekter vil derfor være begrænsede, selvom dehøje energiafgrøder vil have en vis betydning for udsyn oglandskabsoplevelsen. Det vurderes imidlertid, at de energi- og miljømæssigefordele ved at plante energiafgrøder opvejer tab af landskabskvaliteter.I forhold til natur og landskab skal forslaget ses i sammenhæng medlovforslagets øvrige dele om de nye P-ådale, omlægningen af vandløb til

deres naturlige forløb, beskyttelseszonerne omkring drikkevandboringerosv., og lovforslaget vil samlet set give naturen et løft.De af KL foreslåede modeller til ændring af administrationen afnaturbeskyttelseslovens bestemmelse om sø- og åbeskyttelseslinjen for såvidt angår plantning af flerårige energiafgrøder understøtter ikke aftalen omGrøn Vækst og regeringens ønske om at skabe bedre rammer for dyrkning afflerårige energiafgrøder.Endelig mener jeg ikke, at lovforslaget vil forringe tilgængeligheden tilnaturen, idet plantning af energiafgrøder vil ske på arealer, der dyrkeslandbrugsmæssigt.Bemærkninger vedr. tilsyn med 2-meter bræmmerne langs vandløbKL nævner i henvendelsen forslaget om, at miljøministeren kan bemyndigeen statslig myndighed til at udøve den kommunale myndigheds tilsyn medoverholdelse af de dyrkningsfrie 2 m-bræmmer efter vandløbsloven. KLfinder, at en opsplitning af de kommunale vandløbsopgaver vil forringesåvel tilsynet som lodsejerdialogen. KL anfører, at kommunensmiljøarbejdere ofte færdes langs vandløbene bl.a. i forbindelse medvandløbsvedligeholdelse og dermed har let adgang til oplysninger om, hvadder foregår på vandløbsbræmmen.Svar vedr. tilsyn med 2-meter bræmmerne langs vandløbJeg kan oplyse, at forslaget skal ses i sammenhæng med det forslag til lovom randzoner (L 158) langs vandløb og søer, som er fremsat affødevareministeren.Det er forudsat i forslaget til randzonelov, at en myndighed underFødevareministeriet skal varetage tilsyn og kontrol med reglerne omrandzoner. Af hensyn til en fornuftig ressourceanvendelse bør ikke bådestaten og kommuner have tilsyns- og kontrolopgaver på de samme arealer.Derfor foreslås det i dette lovforslag, at miljøministeren kan bemyndige enstatslig myndighed til at udføre tilsyn og kontrol med overholdelse af reglenom 2 m-bræmmer. Det vil i givet fald blive Plantedirektoratet underFødevareministeriet.

Spørgsmål nr. 2 (L 165)

Svar