L 118 Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler og lov om medicinsk udstyr.

(Styrkelse af kontrolindsatsen, for så vidt angår ulovlige lægemidler m.v.).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-01-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 03-02-2011
Betænkning afgivet 13-04-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 03-05-2011
3. behandlet, vedtaget 10-05-2011
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Loven har til formål at begrænse forekomsten af ulovlige lægemidler og at forbedre mulighederne for at handle legalt på internettet.
Der indføres en række initiativer:
1. En styrkelse af Lægemiddelstyrelsens kontrolbeføjelser.
2. Nye krav til e-handel med lægemidler, herunder om underretningspligt for virksomheder, der forhandler lægemidler online, og krav til forsendelser af lægemidler, der e-handles.
3. Virksomheder, som er indehaver af en markedsføringstilladelse til et lægemiddel, får adgang til at indføre, udføre og oplagre eksemplarer af lægemidlet med henblik på at undersøge, om der er tale om forfalskede udgaver af den enkelte virksomheds eget - godkendte - lægemiddel.
4. Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at pålægge virksomheder, som er indehaver af en markedsføringstilladelse til et lægemiddel, at offentliggøre eller udsende information til en nærmere bestemt kreds af sundhedspersoner eller hospitaler.
Herudover indeholder loven en række forslag til ændringer af teknisk og præciserende karakter.
Afstemning:
Vedtaget 110 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, UFG) 2 stemmer imod forslaget (EL) 1 stemmer hverken for eller imod forslaget (LA)