Notat

om

høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om regionernes finan-

siering

Udkast til lovforslag om ændring af lov om regionernes finansiering blev sendti høring hos Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Fi-nansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet tirsdag 24. november2009.Danske Regioner har meddelt, at lovforslaget er videresendt til de enkelte regi-oner, således at regionerne kan indsende eventuelle bemærkninger til lovforsla-get. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra RegionNordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland ogRegion Hovedstaden.I det følgende foretages en samlet gennemgang af høringssvarene1. Gennem-gangen er bygget op om to temaer. Således er der dels i flere af høringssvaren-de givet udtryk for et ønske om yderligere justeringer i udgiftsbehovsopgørel-sen. Og dels giver to regioner udtryk for, at forslaget medfører for store byrde-fordelingsmæssige konsekvenser.

Bemærkninger vedr. ønsker om yderligere justeringer

Fire ud af fem af regionerne bemærker i deres høringssvar, at der også bør gen-nemføres andre ændringer i udgiftsbehovsopgørelsen end den justering af leve-tidskriteriet, som indgår i lovforslaget. Der er imidlertid forskel på, hvilkenærmere ændringer regionerne har ønske om.Region Hovedstaden bemærker således i høringssvaret, at lovforslaget ikke erudtryk for en helhedsorienteret tilgang, og Region Sjælland bemærker, at Fi-nansieringsudvalget i sin rapport foreslår justering af flere forhold i opgørelsenaf det socioøkonomiske kriterium, og at regionen derfor ikke finder det rime-ligt, at de øvrige forhold ikke inddrages i lovforslaget. Region Midtjylland be-mærker, at det er rimeligt, at opgørelsesmetoden for kriteriet om tabte leveårændres, men at regionen finder, at der bør gennemføres langt større ændringer.Region Nordjylland anmoder ligeledes i høringssvaret om, at der foretages1

yderligere justeringer af udgiftsbehovsopgørelsen. Derimod har Region Syd-danmark ikke nogen bemærkninger om ønsker om yderligere justeringer i ud-giftsbehovsopgørelsen.Nedenfor resumeres de enkelte regioners bemærkninger vedrørende ønsker omyderligere justeringer i den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse.Region Hovedstaden bemærker, at regionen ikke bliver kompenseret tilstræk-keligt på psykiatriområdet i den nuværende bloktilskudsfordelingsmodel. Regi-on Hovedstaden bemærker på den baggrund, at det burde indgå i en omlægningaf bloktilskudsfordelingsmodellen, at psykiatrikriterierne ikke i tilstrækkeliggrad afspejler en proportionalitet i forhold til udgifterne forbundet med behand-lingen. I forlængelse heraf bemærker Region Hovedstaden også, at vægtningenmellem de aldersmæssige og socioøkonomiske kriterier burde have været tagetop til revision. Region Hovedstaden bemærker således, at hvis de socioøkono-miske kriteriers vægt i den samlede udgiftsbehovsberegning forhøjes fra 22,5pct. til 25 pct., vil Region Hovedstaden få tilført ekstra bloktilskud i sammestørrelsesorden, som det bloktilskud regionen står til at miste som følge af denforeslåede ændring.Region Sjælland bemærker, at forslaget ikke tager hensyn til, at regionens bor-gere har en mindre sund livsstil og dermed en højere sygelighed og dårligerealmen sundhedstilstand end borgere i andre dele af landet. Endvidere bemærkerRegion Sjælland, at der i lovforslaget ikke argumenteres for, at ændringen iopgørelsesmetoden for kriteriet om tabte leveår er mere vidtgående end Finan-sieringsudvalgets forslag.Region Nordjylland bemærker i høringssvaret, at der med de nuværende krite-rier og vægte kun i meget begrænset omfang tages hensyn til de økonomiskeulemper, der er i forbindelse med stor geografisk udstrækning i forhold til be-folkningens størrelse. Regionen bemærker i forlængelse heraf, at det socioøko-nomiske kriterium om rejsetid til 18.000 indbyggere med en beskeden vægt på5 pct. således ikke giver tilstrækkelig dækning. Endvidere bemærker RegionNordjylland, at basisbeløbet, der indgår i udgiftsbehovsberegningen på sund-hedsområdet på 100 mio. kr., ikke er pristalsreguleret i modsætning til bloktil-skuddet som helhed.Region Midtjylland bemærker i høringssvaret, at kriteriet om tabte leveår erproblematisk, idet det principielt set straffer de regioner økonomisk, der hævermiddellevetiden. Herudover finder Region Midtjylland ikke, at de nuværendesocioøkonomiske kriterier fuldt ud lever op til internationalt anerkendte prin-cipper for bloktilskudskriterier, og Region Midtjylland finder endvidere, at deter et demokratisk problem, hvis bloktilskudskriteriernes begrundelser og ud-formning bliver for tekniske og komplekse. Region Midtjylland stiller på denbaggrund forslag om en alternativ model, hvor kriterierne om tabte leveår, antalenlige på 65 år og derover, kriterierne om antal børn af enlige forsørgere samtantal personer i udlejningsboliger udgår. Endvidere foreslår Region Midtjyl-land, at der lægges loft over de to kriterier vedr. psykisk syge, at der indarbej-

des et kriterium for uddannelse, samt at antallet af førtidspensionister indarbej-des i kriteriet om antal familier på overførselsindkomster.Region Syddanmark tilslutter sig i høringssvaret, at den foreslåede ændring vilsikre en proportionalitet i opgørelsen af kriteriet om tabte leveår, samt at krite-riet dermed bliver mere robust i forhold til den fremtidige udvikling i middelle-vetiden i regionerne. Endvidere tilslutter Region Syddanmark sig, at Finansie-ringsudvalgets rapport viser, at der er et veldokumenteret grundlag for anven-delsen af socioøkonomiske kriterier i beregningen af regionernes udgiftsbehovpå sundhedsområdet samt for de enkelte socioøkonomiske kriteriers anvendel-se.Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkningerMed henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæse-net fordeles bloktilskuddet dels efter et basisbeløb og dels efter en række objek-tive fordelingskriterier, der afspejler regionernes udgiftsbehov på sundhedsom-rådet. Det beregnede udgiftsbehov skal tage højde for den aldersmæssige sam-mensætning af befolkningen i de enkelte regioner og for den socioøkonomiskestruktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af sundhedsydelser.For nogle af de socioøkonomiske kriterier er der en forholdsvis direkte sam-menhæng mellem kriteriet og regionens udgiftspres på sundhedsområdet (somdet fx er tilfældes med psykiatrikriterierne), men for de fleste kriterier er sam-menhængen mere indirekte. En række af de socioøkonomiske kriterier har så-ledes karakter af ”paraply-variable”, dvs. kriterier, der indirekte afspejler nogleforhold, som kan indebære et udgiftspres på flere områder inden for sundheds-området. Det er endvidere væsentligt at pointere, at kriterierne indgår i en sam-let beregning af regionernes udgiftsbehov, og at kriterierne således skal ses i ensammenhæng.Fastlæggelsen af kriteriernes vægt i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 543om regionernes finansiering i juni 2005 tog udgangspunkt i et mål for de femregioners forventede udgifter på sundhedsområdet. De enkelte socioøkonomi-ske kriteriers vægtning er fastsat med det formål at beregne en samlet indikatorfor regionernes socioøkonomiske behov, og vægtningen mellem det aldersbe-stemte og socioøkonomiske udgiftsbehov blev fastsat således, at det modelbe-regnede udgiftsbehov bedst muligt ramte det, som kan kaldes et ”objektivt”udgiftsniveau. Dette udgiftsniveau var baseret på de daværende amters regn-skaber med en række korrektioner for opgaveændringer mv. Vægtningen af desocioøkonomiske kriterier og vægtningen mellem det aldersbestemte og socio-økonomiske udgiftsbehov skete således under hensyntagen til analyser og vi-den vedrørende sammenhængen mellem kriterierne og det socioøkonomiskeudgiftspres, samt under hensyntagen til en begrænsning af afvigelser mellem demodelberegnede udgiftsbehov og det estimerede udgiftsniveau i de enkelteregioner.Det fremsatte lovforslag har baggrund i en analyse, som Finansieringsudvalgethar udarbejdet, om de socioøkonomiske kriterier til fordeling af regionernesbloktilskud på sundhedsområdet.

Finansieringsudvalget konkluderer i sin analyse, at der ikke i forhold til detanvendte udgiftsmæssige grundlag for fastlæggelsen af kriterier og vægte iloven om regionernes finansiering fra juni 2005 kan ses væsentlige ændringer,der kunne have givet anledning til en anden sammensætning af modellen.Finansieringsudvalget konkluderer endvidere i sin analyse af de socioøkonomi-ske kriterier, at de socioøkonomiske kriterier hver især afspejler forhold, somhar betydning for forbruget af sundhedsydelser, og udvalget vurderer, at enstatistisk analyse underbygger kriteriernes anvendelse i beregningen af det so-cioøkonomiske udgiftsbehov.Finansieringsudvalget har opstillet forskellige alternative modeller for justerin-ger i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov, herunder indførelse afet nyt kriterium for vækst i levetid som delvist supplement til kriteriet om tabteleveår og justering af opgørelsen af kriteriet om familier på overførselsind-komst. Men Finansieringsudvalget vurderer samtidigt, at der til de to foreslåedejusteringsmuligheder er knyttet nogle forbehold.Endvidere vurderer Finansieringsudvalget, at der principielt kan peges på toalternative opgørelsesmetoder af kriteriet om tabte leveår. Ved den ene metodeopgøres kriteriet i forhold til landsgennemsnittet tillagt f.eks. � år, og ved denanden opgøres kriteriet i forhold til regionen med den højeste middellevetidtillagt f.eks. 0,1, år, 0,2 år eller en anden værdi.Der er med lovforslaget lagt op til, at kriteriet opgøres i forhold til landsgen-nemsnittet tillagt 1 år, hvilket under hensyntagen til eventuelle fremtidige for-skydninger i middellevetid mellem regionernes vurderes som et robust måleud-gangspunkt.Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer på den baggrund, at der er et vel-dokumenteret grundlag for de enkelte socioøkonomiske kriteriers anvendelseog for vægtningen af kriterierne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurdererendvidere, at der på det foreliggende grundlag ikke aktuelt er behov for yderli-gere justeringer af bloktilskudsfordelingsmodellen, herunder yderligere juste-ringer i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Lovforslagets byrdefordelingsmæssige virkning

I høringssvaret fra både Region Hovedstaden og Region Sjælland bemærkes, atman ikke finder, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er i overens-stemmelse med økonomiaftalen for 2009 og kommissoriet for Finansieringsud-valgets arbejde, hvoraf det fremgår, at eventuelle justeringer ikke skal havestørre byrdefordelingsmæssige konsekvenser.Konkret bemærker Region Sjælland, at en reduktion på ca. 150 mio. kr. fra2010 til 2011 er i klar modstrid med kommissoriet, og at reduktionen vil stilleregionen i en meget vanskelig situation.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkningerDet fremgår af lovforslaget, at den foreslåede ændring medfører en ændretfordeling af bloktilskuddet på op til 1,25 pct. og ca. 150 mio. kr. af regionernesbloktilskud på sundhedsområdet.Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at der ikke kan ske en justering afkriteriet for tabte leveår med henblik på at skabe proportionalitet, uden at dervil være en virkning, som særligt vil påvirke nogle regioner. Om end den æn-drede fordeling af bloktilskuddet medfører beløbsmæssige ændringer af en visstørrelse, vurderes det, at ændringerne er håndterlige i den regionale økonomi.Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at der allerede som følgeaf de løbende opdateringer af udgiftsbehovsopgørelsen fra år til år erfarings-mæssigt sker ændringer i bloktilskudsfordelingen. I en analyse foretaget afFinansieringsudvalget i 2008 af stabiliteten i bloktilskuddet til regionernefremgik det, at de potentielle årlige ændringer i fordelingen af bloktilskuddet tilregionernes sundhedsområde som følge af de årlige opdateringer af udgiftsbe-hovsberegningerne på daværende tidspunkt i sig selv kunne udgøre i størrelses-ordenen 0,7 pct. af bloktilskuddet. Endvidere vil virkningen være kendt i godtid inden budgetlægningen for 2011. Regionernes finansielle beredskab i formaf de gennemsnitlige kassebeholdninger udgjorde for de to regioner med enberegnet negativ ændring i bloktilskuddet, dvs. Region Sjælland og RegionHovedstaden, henholdsvis 3,0 mia. kr. og 3,4 mia. kr. ultimo 3. kvartal 2009.